DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
|
|
|
- Erik Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi
2 Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde
3 Havmodellen skal kortlægge havstrømmen så præcist som muligt. Kan man det, så bliver vandstanden også korrekt.
4 Havstrøm - processer Vind Forskelle i lufttryk Eksternt tidevand Bundfriktion Tæthedsforskelle tilførsel af ferskvand og varme Is på havet Vertikal opblanding Overfladebølger Indre tidevand
5 Havmodel KODE: HBM OPSÆTNING: DKSS(2013)
6 HBM DMI havmodel nr år gammel tysk 3-d kode BSHcmod Til DMI 2001 Operationel siden 2007 Nuværende version siden 2013
7 HBM - tilkoblede moduler Driftmodel Model for marin økologi
8 HBM udvikling DMI + BSH Generalisering Ca. 100x hurtigere beregning (turbulens, vertikal opblanding)
9 HBM status Vi har en kode, der er yderst effektiv. Den kan håndtere to-vejs nesting (connected seas) Resultaterne for vandstand (Hi/Lo) er af en sådan kvalitet, at fejl primært kan tilskrives 1. Vejrudsigten 2. Modelopsætning (DKSS) dvs. geografi
10 HBM udvikling i pipeline Fire års udviklingsarbejde, heriblandt Tidevandspotentiale Ny model for fast is og drivis Øget stabilitet Konservatisme
11 DKSS geografi
12 Metode / teknikker Gitterpunktsmodel
13 Opløsning 1 km / ½ sømil omkring Danmark (Skagen Bornholm) 2 km / 1 sømil i Vadehavet 5 km / 3 sømil regionalt 400 m i Limfjorden Gør vi det ringere end det, bliver vi udkonkurreret.
14 Vertikale lag Nordsø-Østersø: Danske farvande: Vadehavet: Limfjorden: 50 lag 8m toplag 52 lag 2m toplag 23 lag 2m toplag 9 lag 2m toplag Beregningspunkter Regnetid ca. 5 min / dag 1 : 280
15 Prognoser for 5 døgn 4x dagligt DMIs CRAY-XC supercomputer ca kr/år *) Der er plads til udvidelser. *) Dette er udgiften til regnekraft for havmodellen, isoleret set. Dertil kommer udgifter til produktion af input. Vejrudsigten alene lægger beslag på op mod halvdelen af den samlede regnekraft.
16
17 Nesting
18 Geografi Danske farvande har mange snævre passager. En ret lille fejl i transporten gennem en indsnævring kan akkumuleres, så fejlen i vandstand på begge sider af indsnævringen gradvist vokser op.
19 Transport gennem tværsnit For stor transport: Vandstanden undervurderes opstrøms Vandstanden overvurderes nedstrøms Højvande kommer for tidligt For lille transport (blokering): Vandstanden overvurderes opstrøms Vandstanden undervurderes nedstrøms Højvande kommer for sent
20 Eksempler på kritiske tværsnit Helsingør-Helsingborg Snævringen i Lillebælt Frederikssund Thyborøn Kanal Oddesund
21 DKSS arbejde Tilpasning til nyt input Forbedre geografien Højere opløsning i enkelte fjorde Tuning af friktion
22 Opdatere input Ny flodmodel: E-Hype3 (SMHI) Ny vejrmodel: Harmonie (DMI)
23 79 floder 846 E-hype3 outlets
24 Outlets omkring Danmark
25 Input fra vejrmodel Vind, tryk, skyer, temperatur, luftfugtighed Korte prognoser 2½ dag 4x/dag HIRLAM Regional 3 km model Operationel siden ca Genkørsler siden ca Harmonie Regional 2.2 km model Operationel siden dec Test cases (Bodil, ) Mellemlange prognoser 5 dage / 10 dage 2x/dag ECMWF (GG) Mesoskala/global ~10 km model
26 DMI vejrdata vs. globale data Opløsning Vand-vinde 4x dagligt Hurtig leverance
27 Ny vejrmodel Harmonie Køge
28 Ny vejrmodel Harmonie Kolding
29 Projekter / tests Nordsø adskilt fra Østersø Østersø: 1 sømil, 2m toplag, 112 lag Østersø kombineret med danske farvande Østersø/IDF: ½ sømil Større vadehavsområde Omfatter vestkysten til nord for Limfjorden Indlejret Limfjord 1/4 sømil (nuv.: 1/5 sømil) Off-line Limfjord i høj opløsning 1/10 sømil Lokale ændringer
30 Udviklingsarbejde 2015/16 og 2016/17
31 Udviklingsarbejde 2015/16 og 2016/17 Primo Migreret til ny HPC. Konsolidering. Medio Nye floddata Ultimo års re-analyse Primo Nye stationer Nye nulpunktskorrektioner Nye filtre
32 DKSS middelvandstand
33 DKSS middelvandstand, Danmark
34 Nye stationer Kyndbyværket Frederikssund Odense Fjord, Stige Ø Hundige Sletten Jægerspris Haverslev
35 Testet, men ikke operationelt Primo Harmonie vejrmodel Medio Indlejret Limfjordsmodel Medio Korrigerede dybdekort Randers og Mariager fjorde Københavns havn åbnet Roskilde Fjord Limfjord i 1/10 sømil opløsning
36 Roskilde test
37 Hobro test
38 Yderligere arbejde Data-assimilation: work in progress Ny ismodel: i drift i BALMFC projektmodel Ensembler: kun på forberedelses-stadiet Vejr-ensemble systemet er under omlægning, og det skal fuldføres først. Skift til nyeste kodeversion
39 Modelkomponenter - opsummering HBM cirkulationsmodel Udviklet ved DMI (+BSH) Vejrmodel DMI-Hirlam SKA ( DMI-Harmonie) Hydrologisk model (floder) E-Hype3 (SMHI) Tidevand Randdata, fastlagt indtil 2050
40 Fin.
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Verifikation af vandstandsprognoser: 2000
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-14 Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser
Stormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Klimatilpasning på afløbsområdet
Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for
9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU
'$1,6+0(7(252/2*,&$/,167,787( ±±±±±7(&+1,&$/5(3257±±±±± 9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU -DFRE:RJH1LHOVHQ 0DGV+YLG1LHOVHQ &RSHQKDJHQ ,661;,6612QOLQH9HUVLRQ Verifikation af vandstandsprognoser 1999 Jacob
Havvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI [email protected] Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02 DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMIs
Stormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI [email protected] DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Verifikation af vandstandsprognoser: 2002
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 3-3 Verifikation af vandstandsprognoser: 22 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 23 ISSN 96-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser:
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Offentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen
DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Marine danske, svenske og tyske målebøjer, fyrbøjer og kyststationer, marts 2008 (Havmodelområdet)
Marine danske, svenske og tyske målebøjer, fyrbøjer og kyststationer, marts 2008 (Havmodelområdet) Station/Parameter Position N Position Ø Miljøcenter Aalborg Læsø Rende 57 12,6 10 41,9 Hals Havn - vandstand
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Opsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata ([email protected]) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
Breakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014
Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Det fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Højvandsstatistikker 2002
Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................
Modeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Præsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet
Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet Rapportering af lodsning foretages i henhold til Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 1201 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis, bilag
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23 DMI s operationelle bølgemodel Version 4 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 2003 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMI s operationelle
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Banedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet
Anvendelse af Landstrafikmodellen Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Valideringsprocessen Trafikberegninger LTM i praksis En helt ny form
DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Vejret i Danmark - december 2013
Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur
DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING
HØJVANDSMØBLET DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING Hasløv & Kjærsgaard - om beton i kystzonen Lemvig - byens liv og forudsætninger Højvandsmøblet i brug Processen i Lemvig Højvandsmøblets
TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø Side 1 af 12 Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 www.fanoe.dk e-mail [email protected] Sønderho Havn Støtteforening
DMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T STATUSNOTAT DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr. Ref. job; jha Statslige modelleringsaktiviteter under NOVANA-programmet Den 15. april 2004
Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord
Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Af meteorolog Jesper Eriksen, DMI Danmark slog i det sidste kvartal af 2013 flere vind- eller vindrelaterede rekorder på lidt over en måned. I slutningen
Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21
Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6
Strandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009
Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Kortlægning af vertikale landbevægelser fra satellit: Imod et landsdækkende screenings- og planlægningsværktøj
Kortlægning af vertikale landbevægelser fra satellit: Imod et landsdækkende screenings- og planlægningsværktøj Joanna Levinsen, SDFE ([email protected]) Martin Nissen, SDFE Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Klimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
