DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
|
|
- Erik Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi
2 Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde
3 Havmodellen skal kortlægge havstrømmen så præcist som muligt. Kan man det, så bliver vandstanden også korrekt.
4 Havstrøm - processer Vind Forskelle i lufttryk Eksternt tidevand Bundfriktion Tæthedsforskelle tilførsel af ferskvand og varme Is på havet Vertikal opblanding Overfladebølger Indre tidevand
5 Havmodel KODE: HBM OPSÆTNING: DKSS(2013)
6 HBM DMI havmodel nr år gammel tysk 3-d kode BSHcmod Til DMI 2001 Operationel siden 2007 Nuværende version siden 2013
7 HBM - tilkoblede moduler Driftmodel Model for marin økologi
8 HBM udvikling DMI + BSH Generalisering Ca. 100x hurtigere beregning (turbulens, vertikal opblanding)
9 HBM status Vi har en kode, der er yderst effektiv. Den kan håndtere to-vejs nesting (connected seas) Resultaterne for vandstand (Hi/Lo) er af en sådan kvalitet, at fejl primært kan tilskrives 1. Vejrudsigten 2. Modelopsætning (DKSS) dvs. geografi
10 HBM udvikling i pipeline Fire års udviklingsarbejde, heriblandt Tidevandspotentiale Ny model for fast is og drivis Øget stabilitet Konservatisme
11 DKSS geografi
12 Metode / teknikker Gitterpunktsmodel
13 Opløsning 1 km / ½ sømil omkring Danmark (Skagen Bornholm) 2 km / 1 sømil i Vadehavet 5 km / 3 sømil regionalt 400 m i Limfjorden Gør vi det ringere end det, bliver vi udkonkurreret.
14 Vertikale lag Nordsø-Østersø: Danske farvande: Vadehavet: Limfjorden: 50 lag 8m toplag 52 lag 2m toplag 23 lag 2m toplag 9 lag 2m toplag Beregningspunkter Regnetid ca. 5 min / dag 1 : 280
15 Prognoser for 5 døgn 4x dagligt DMIs CRAY-XC supercomputer ca kr/år *) Der er plads til udvidelser. *) Dette er udgiften til regnekraft for havmodellen, isoleret set. Dertil kommer udgifter til produktion af input. Vejrudsigten alene lægger beslag på op mod halvdelen af den samlede regnekraft.
16
17 Nesting
18 Geografi Danske farvande har mange snævre passager. En ret lille fejl i transporten gennem en indsnævring kan akkumuleres, så fejlen i vandstand på begge sider af indsnævringen gradvist vokser op.
19 Transport gennem tværsnit For stor transport: Vandstanden undervurderes opstrøms Vandstanden overvurderes nedstrøms Højvande kommer for tidligt For lille transport (blokering): Vandstanden overvurderes opstrøms Vandstanden undervurderes nedstrøms Højvande kommer for sent
20 Eksempler på kritiske tværsnit Helsingør-Helsingborg Snævringen i Lillebælt Frederikssund Thyborøn Kanal Oddesund
21 DKSS arbejde Tilpasning til nyt input Forbedre geografien Højere opløsning i enkelte fjorde Tuning af friktion
22 Opdatere input Ny flodmodel: E-Hype3 (SMHI) Ny vejrmodel: Harmonie (DMI)
23 79 floder 846 E-hype3 outlets
24 Outlets omkring Danmark
25 Input fra vejrmodel Vind, tryk, skyer, temperatur, luftfugtighed Korte prognoser 2½ dag 4x/dag HIRLAM Regional 3 km model Operationel siden ca Genkørsler siden ca Harmonie Regional 2.2 km model Operationel siden dec Test cases (Bodil, ) Mellemlange prognoser 5 dage / 10 dage 2x/dag ECMWF (GG) Mesoskala/global ~10 km model
26 DMI vejrdata vs. globale data Opløsning Vand-vinde 4x dagligt Hurtig leverance
27 Ny vejrmodel Harmonie Køge
28 Ny vejrmodel Harmonie Kolding
29 Projekter / tests Nordsø adskilt fra Østersø Østersø: 1 sømil, 2m toplag, 112 lag Østersø kombineret med danske farvande Østersø/IDF: ½ sømil Større vadehavsområde Omfatter vestkysten til nord for Limfjorden Indlejret Limfjord 1/4 sømil (nuv.: 1/5 sømil) Off-line Limfjord i høj opløsning 1/10 sømil Lokale ændringer
30 Udviklingsarbejde 2015/16 og 2016/17
31 Udviklingsarbejde 2015/16 og 2016/17 Primo Migreret til ny HPC. Konsolidering. Medio Nye floddata Ultimo års re-analyse Primo Nye stationer Nye nulpunktskorrektioner Nye filtre
32 DKSS middelvandstand
33 DKSS middelvandstand, Danmark
34 Nye stationer Kyndbyværket Frederikssund Odense Fjord, Stige Ø Hundige Sletten Jægerspris Haverslev
35 Testet, men ikke operationelt Primo Harmonie vejrmodel Medio Indlejret Limfjordsmodel Medio Korrigerede dybdekort Randers og Mariager fjorde Københavns havn åbnet Roskilde Fjord Limfjord i 1/10 sømil opløsning
36 Roskilde test
37 Hobro test
38 Yderligere arbejde Data-assimilation: work in progress Ny ismodel: i drift i BALMFC projektmodel Ensembler: kun på forberedelses-stadiet Vejr-ensemble systemet er under omlægning, og det skal fuldføres først. Skift til nyeste kodeversion
39 Modelkomponenter - opsummering HBM cirkulationsmodel Udviklet ved DMI (+BSH) Vejrmodel DMI-Hirlam SKA ( DMI-Harmonie) Hydrologisk model (floder) E-Hype3 (SMHI) Tidevand Randdata, fastlagt indtil 2050
40 Fin.
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereStormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereVerifikation af vandstandsprognoser: 2000
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-14 Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser
Læs mereStormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Læs mereKlimatilpasning på afløbsområdet
Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for
Læs mere9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU
'$1,6+0(7(252/2*,&$/,167,787( ±±±±±7(&+1,&$/5(3257±±±±± 9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU -DFRE:RJH1LHOVHQ 0DGV+YLG1LHOVHQ &RSHQKDJHQ ,661;,6612QOLQH9HUVLRQ Verifikation af vandstandsprognoser 1999 Jacob
Læs mereMeteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel
Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel DMI s modeller og domæner (2016-01) DMI s modeller og domæner (2016-01) - IFS.
Læs mereAgenda. 11. september 2017 Side 1
Agenda 10:15 Kaffe og brød 10.30 Velkommen 10:40 DMI s stormflodsarbejde og -varsling 11:10 Opfølgning på de sidste års stormflodssæsoner Urd og 4. januar Indlæg fra deltagerne Verifikation 12:30 Frokost
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02 DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMIs
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereVerifikation af vandstandsprognoser: 2001
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 2-19 Verifikation af vandstandsprognoser: 21 Jacob Woge Nielsen København 22 ISSN 96-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser:
Læs mereDagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling. Danmarks Meteorologiske Institut 5. december 2012
Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling 10.30 Ankomst og kaffe 11.00 Velkomst Erik Buch 11.15 DMI s Stormflodsvarslingssystem Ole Krarup Leth 11.30 Forbedringer af DMI s Stormflodsvarslingssystem
Læs mereVerifikation af vandstandsprognoser: 2002
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 3-3 Verifikation af vandstandsprognoser: 22 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 23 ISSN 96-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser:
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereDMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen
DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereMarine danske, svenske og tyske målebøjer, fyrbøjer og kyststationer, marts 2008 (Havmodelområdet)
Marine danske, svenske og tyske målebøjer, fyrbøjer og kyststationer, marts 2008 (Havmodelområdet) Station/Parameter Position N Position Ø Miljøcenter Aalborg Læsø Rende 57 12,6 10 41,9 Hals Havn - vandstand
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereMonitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn
RED ALERT Forecast (SMHI). nov. 06 kkl. 2.00 Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser Ole Baltazar Andersen Carlo Sørensen DTU-Space Kystdirektoratet Gårdmand Bjørn Gårdmand Bjørn Gårdmand
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 23. januar årgang SØKORTRETTELSER 3 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 23. januar 2009 21. årgang SØKORTRETTELSER 3 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 7-25 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereSynker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereBreakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Læs mereCORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014
Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet
Læs mereReferat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)
Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke
Læs mereVejret i Danmark - november 2017
Vejret i Danmark - november 2017 Koldere, solrigere og nedbør nær gennemsnitlig ift. 2006-15. Mange døgn med nedbør. Første sne i efteråret den 20. Blæsevejr den 9-10. November 2017 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereVejret i Danmark - januar 2017
Vejret i Danmark - januar 2017 Tørrere, solrigere og gennemsnitlig temperaturmæssigt ift. perioden 2006-2015. Få snedækkedage. Blæsevejr 3-4. januar kom på den danske stormliste. Produktionstidspunkt:
Læs mereVejret i Danmark - februar 2017
Vejret i Danmark - februar 2017 Varmere, vådere og solfattigere ift. gennemsnit 2006-2015. Blæsevejr 22-23. og 28. februar Produktionstidspunkt: 2017-03-01 Februar 2017 fik en middeltemperatur på 1,9 C
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereHøjvandsstatistikker 2002
Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................
Læs mereVejret i Danmark - januar 2018
Vejret i Danmark - januar 2018 Produktionstidspunkt: 2018-02-02 Varmere, vådere og solfattigere ift. perioden 2006-2015. Næsthøjeste maksimumstemperatur i en januar måned. Januar 2018 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereVejret i Danmark - maj 2017
Vejret i Danmark - maj 2017 Produktionstidspunkt: 2017-06-01 Tørrere, varmere og lidt solrigere end gennemsnittet for 2006-15. Midlet af de daglige minimumtemperaturer 8. højeste (sammen med maj 1998,
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereVejret i Danmark - marts 2017
Vejret i Danmark - marts 2017 Varm med overskud af nedbør og underskud sol ift. gennemsnit 2006-15. Næsthøjeste maksimumtemperatur i en marts måned siden 1874. Midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - december 2017
Vejret i Danmark - december 2017 Varm december ift. gennemsnit 1961-1990. For 7. år i træk misser Danmark landsdækkende hvid jul. December 2017 fik en døgnmiddeltemperatur på 3,7 C for landet som helhed.
Læs merePræsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereVejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet
Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet Rapportering af lodsning foretages i henhold til Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 1201 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis, bilag
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23 DMI s operationelle bølgemodel Version 4 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 2003 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMI s operationelle
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereKerteminde Kajakklub
Version: 2019.05.02.docx Side 1 af 5 Grøn, gul og rød tur (Sidst revideret af TBC 27/03-2019) Siden foråret 2014 er alle klubturene i blevet tildelt en farve: blå, grøn, gul eller rød som information,
Læs mereStormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab
Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Borgermøde 24. Februar 2014 Redningsberedskabet i Danmark Det kommunale Redningsberedskab Kommunalbestyrelsen 241 brandstationer + 54 hjælpebrandstationer
Læs mereReferat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr.: 22-00031 Ref.: JOB/TRC 30. november 2006 Referat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Mødet i følgegruppen
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet Fx: Vigen strandpark - nordlige ende Dato ÅÅÅÅ-MM-DD Tidspunkt TT:MM Vejrdata/-observationer: lufttemp - regn,
Læs mereKlimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann
Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBanedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Læs mereAnvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet
Anvendelse af Landstrafikmodellen Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Valideringsprocessen Trafikberegninger LTM i praksis En helt ny form
Læs mereGrøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005
Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.
Læs mereDMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereVejret i Danmark - december 2013
Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereDANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING
HØJVANDSMØBLET DANSK BETONDAG 18.9.2014 BETON TIL KLIMA OG KYSTSIKRING Hasløv & Kjærsgaard - om beton i kystzonen Lemvig - byens liv og forudsætninger Højvandsmøblet i brug Processen i Lemvig Højvandsmøblets
Læs mereTECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de
Læs mereReferat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde
Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)
Læs mereVejret i Danmark - februar 2018
Vejret i Danmark - februar 2018 Koldere, tørrere og solrigere ift. gennemsnit 2006-2015. Koldeste siden februar 2010. Mange frostdøgn. Kold afslutning med isdøgn. Få snedækkedøgn. Blæsevejr 11. februar.
Læs mereUddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø Side 1 af 12 Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 www.fanoe.dk e-mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening
Læs mereVejret i Danmark - marts 2018
Vejret i Danmark - marts 2018 Koldere og meget solfattigere ift. gennemsnittet 2006-15. Nedbør nær gennemsnit. Solfattigste marts siden 1999 og koldeste marts siden 2013. Ikke siden marts 1996 har der
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T STATUSNOTAT DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr. Ref. job; jha Statslige modelleringsaktiviteter under NOVANA-programmet Den 15. april 2004
Læs mereRekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord
Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Af meteorolog Jesper Eriksen, DMI Danmark slog i det sidste kvartal af 2013 flere vind- eller vindrelaterede rekorder på lidt over en måned. I slutningen
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereKø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21
Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereStormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009
Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481
Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereKortlægning af vertikale landbevægelser fra satellit: Imod et landsdækkende screenings- og planlægningsværktøj
Kortlægning af vertikale landbevægelser fra satellit: Imod et landsdækkende screenings- og planlægningsværktøj Joanna Levinsen, SDFE (jofle@sdfe.dk) Martin Nissen, SDFE Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mere