INTRODUKTION HVORFOR VIRKER RETSMÆGLING IKKE? RETSMÆGLINGS MATRIX PROBLEMSTILLING RETSMÆGLINGENS INDHOLD DISPOSITION

Transkript

1 HVORFOR VIRKER RETSMÆGLING IKKE? INTRODUKTION Bet. 1481/2006 om reform af den civile retspleje V Retsmægling Lovforslag nr. L 17/ og lov nr. 168/2008 med ikrafttræden 1. april 2008 Lov nr. 524/2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) med ikrafttræden 1. oktober 2015 Nye regler fra 2015 for mediation ved Voldgiftsinstituttet og Voldgiftsnævnet Forordning af 10. juli 1795 om Forligelses-Commissioners Stiftelse Deloitte-analyse 2013 Implement-rapport 2015 Fokus-område for domstolene PROBLEMSTILLING RETSMÆGLINGS MATRIX I følge 272 i retsplejeloven kan retten efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på tvisten. Selv om ordningen har bestået siden 2008 og med forligsmæssige udfald i hovedparten af sagerne, benyttes den relativt sjældent.. Løsning Snæver Retsmæglers rolle Evaluerende Bred debat om dens (retsmæglingens) fremtidsperspektiver Faciliterende DISPOSITION 1. Introduktion med afsøt i bet. 1481/2006 og L 168/ Status over hvordan det er gået med retsmæglingen ved domstolene 3. Hvorfor er antallet af retsmæglede sager faldet og forligsprocenten ligeså? 4. Inspiration fra mediationsordningerne i voldgiftsinstitutionerne m.v. 5. Teser for mulige ændringer i retsmæglingsordningen 5.1. Retsmæglernes kompetencer kan alle mægle alle sagstyper? 5.2. Parternes valg af retsmægler 5.3. Hvilke sager bør retsmægles? 5.4. I hvilke stadier af en sag er retsmægling særlig relevant? 5.5. Hvordan screener vi de relevante sager for retsmægling? 5.6. Har domstolene de rette rammer for retsmægling, herunder lokaler, faciliteter og fleksibel tid m.v.? 5.7. Er der tilstrækkeligt økonomisk incitament for retsmægling? 6. Domstolenes arbejde med rets- og forligsmæling som indsatsområde 7. Debat/dialog RETSMÆGLINGENS INDHOLD Frivillighed Som udgangspunkt fortrolighed Retsmægler træffer ingen afgørelse i sagen Retssagen sættes i bero under retsmæglingen Anden dommer træffer afgørelse i sagen, hvis retsmægling ikke fører til, at sagen sluttes Mulighed for anvendelse af separate møder 1

2 RETSMÆGLINGSFORLØB DEN REFLEKTIVE MODEL RETSPLEJELOVENS BESTEMMELSER (1) 271. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på sager, der verserer ved byret, landsret eller Sø- og Handelsretten Retten kan efter anmodning fra parterne udpege en retsmægler til at bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på en tvist, som parterne har rådighed over (retsmægling) Som retsmægler kan udpeges 1) en dommer eller fuldmægtig ved det pågældende embede, som af vedkommende retspræsident er udpeget til at fungere som retsmægler, eller 2) en advokat, som er antaget af Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler i den pågældende landsretskreds. Stk. 2. Dommere eller fuldmægtige, som er udpeget til at fungere som retsmægler, jf. stk. 1, nr. 1, kan efter aftale mellem retspræsidenterne fungere som retsmægler ved andre embeder end deres eget. RETSMÆGLING I VEJLEDNINGEN RETSPLEJELOVENS BESTEMMELSER (2) Vejl. om beh. af civile sager ved byretterne side 6: 2.4. Retsmægling Mange sager kan med fordel løses ved retsmægling. Advokaterne bør derfor også inden sagens anlæg drøfte muligheden med parterne. Retsmægling kan gennemføres på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb, men forudsætter at sagen er anlagt. Parterne bør allerede ved sagens anlæg oplyse, om de ønsker retsmægling. Ved retsmægling udpeger retten en retsmægler, som kan bistå parterne med selv at nå frem til en aftalt løsning på tvisten. Aftalen kan omfatte andre elementer end dem, der er indeholdt i stævningen. Retsmægling forudsætter, at parterne er enige om at medvirke til retsmægling. Mægleren har gennemgået en særlig uddannelse og kan være en dommer eller en særligt udpeget advokat og 61 finder tilsvarende anvendelse for retsmæglere Retsmægleren fastlægger forløbet af retsmæglingen i samråd med parterne. Med parternes samtykke kan retsmægleren holde møder med parterne hver for sig En retsmægling afsluttes, hvis 1) parterne når frem til en aftalt løsning på tvisten, 2) retsmægleren bestemmer det eller 3) en af parterne anmoder om det. Stk. 2. Retsmægleren afslutter en retsmægling, hvis det er nødvendigt for at hindre, at parterne under retsmæglingen indgår en aftale, der indebærer strafbare forhold eller i øvrigt strider mod ufravigelig lovgivning. RETSMÆGLEREN RETSPLEJELOVENS BESTEMMELSER (3) Mæglerens funktion er at afstikke rammerne for mæglingsprocessen og formidle kommunikationen mellem parterne, jf. bet. side 30. Den evaluerende mægler går ud fra, at parterne ønsker at få råd om, hvad en passende løsning vil være baseret på jura, branche, praksis osv. Den evaluerende mægler opfatter sig som kvalificeret til at give disse råd, fordi mægleren har den nødvendige uddannelse, erfaring og objektivitet. Den faciliterende mægler går ud fra, at parterne er i stand til at tage vare på deres situation i mægling og grundlæggende forstår deres situation og konflikt bedre end mægleren. Parterne anses for at være eksperter på eget liv, og formålet med mæglingen er at øge parternes kommunikation med hinanden, så de selv kan finde frem til løsningen Oplysninger, der fremkommer under en retsmægling, er fortrolige, medmindre parterne aftaler andet eller oplysningerne i øvrigt er offentligt tilgængelige. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en part videregive oplysninger fra en retsmægling, hvis 1) oplysningen hidrører fra parten selv eller 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i retsmæglingen end parterne og retsmægleren. Stk. 4. Hvis sagen fortsætter ved retten efter endt retsmægling, kan en part uanset stk. 1 om nødvendigt anvende oplysninger modtaget under retsmæglingen til at begrunde en anmodning til retten om at pålægge modparten eller andre at udlevere dokumenter, jf. kapitel 28. 2

3 RETSPLEJELOVENS BESTEMMELSER (4) BAGGRUNDEN FOR UDVIKLINGEN 278. Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet Efter en retsmæglings afslutning må retsmægleren ikke virke som dommer eller advokat under sagens fortsatte behandling. 336 a. Parterne har pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige sagsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for sagens anlæg Retten indkalder parterne til et forberedende møde, medmindre retten finder det overflødigt. Retten angiver i indkaldelsen, hvilke spørgsmål der særligt skal drøftes på mødet, herunder 19) forligsmægling og 20) alternativ konfliktløsning, herunder retsmægling. Hvorfor er antallet af retsmæglede sager faldet og forligsprocenten ligeså? Ukendskab til ordningen og indholdet af retsmægling ved domstolene Uensartet uddannelse og kompetenceudvikling samt behov Uensartet fremgangsmåde ved retsmægling og deraf bruger utryghed Engagementet svækket ved domstolene Advokaterne fobeholdne overfor retsmægling Retsmægling er en uvant rolle for både dommere og advokater STATUS MEDIATION I VOLDGIFT Forsøgsperioden : Indledt retsmægling i ca. 5% af alle potentielle retsmæglingssager civile sager, der har ført til forlig eller dom efter hovedforhandling, jf. bet. side 24. Forventet antal civile sager retsmæglet ved alle byretter årligt, svarende til 2% af de modtagne civile sager. Ca. 2/3 af de retsmæglede sager endt med forlig/aftale, jf. bet. side 25. Implement-rapporten: 37 sager færre afsluttet ved retsmægling i 2012 end i ,7% af sagerne afsluttet ved retsmægling i Ca. halvdelen af de retsmæglede sager blev i afsluttet ved forlig/aftale At den rette mediator udpeges er af stor betydning for, om parterne er i stand til at nå et positivt resultat. Ifølge ICC reglerne kan parterne aftale, hvem der skal udpeges. som mediator. En sådan bestemmelse er helt klassisk, og genfindes i de fleste regelsæt om mediation Advokaten 3/2015 Nyt regelsæt fra ICC. CIVILE SAGER AFSLUTTET VED AFTALE EFTER RETSMÆGLING MEDIATION I VOLDGIFT (2) Alm. sager Boligretssager Småsager Ægteskabssager Forældreansvar I alt Voldgiftsinstituttets regler ved mediation med ikrafttræden 1. juni Parterne kan i fællesskab udpege mediator. Der udpeges kun én mediator, medmindre parterne har aftalt andet. Alle udpegninger skal godkendes af formandskabet. Stk. 2. Hvis parterne ikke i fælleskab har udpeget en mediator, udpeges mediator af formandskabet, efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig. Instituttet kan, efter forudgående drøftelser med parterne, fremsende en liste med mulige kandidater til parterne med henblik på, at parterne i fællesskab søger at udpege en mediator fra listen. Stk. 3. Ved udpegningen skal der tages behørigt hensyn til de kvalifikationer som parterne har aftalt, at mediator skal have, til parternes behov for en hurtig behandling, eventuelle geografiske hensyn samt til forhold, som kan sikre udpegning af en uafhængig og upartisk mediator. 3

4 MEDIATION I VOLDGIFT (3) MEDIATION I VOLDGIFT (6) 9Stk. 1. Mediator indkalder hurtigst muligt parterne til et forberedende møde, hvor det videre forløb af mediationen aftales. Mediator skal straks efter mødet sende et referat til parterne og sekretariatet, hvoraf det på mødet aftalte skal fremgå. Stk. 4. Mediationen skal søges bragt til afslutning snarest muligt og senest 45 dage efter sagen er fremsendt til mediator, jf Mediationen anses for afsluttet, når: 1. parterne meddeler mediator, at de har opnået en løsning på konflikten, 2. mediator meddeler parterne, at mediationen er afsluttet, 3. en part meddeler mediator, at mediationen skal anses for afsluttet, eller der er forløbet 45 dage efter sagen er fremsendt til mediator, jf. 8, og parterne ikke aftaler andet. 2. Voldgiftsnævnet kan som mediator udpege en person, der gennem sin uddannelse og erhvervsmæssige baggrund er kvalificeret som mediator, og som har generel erfaring på bygge- og anlægsområdet. Stk. 2. Mediator er upartisk og uafhængig. Mediator rådgiver eller repræsenterer ikke nogen af parterne. Stk. 3. Mediator leder mediationsprocessen som forhandlingsleder og bistår parterne med at klarlægge tvistepunkterne, parternes holdninger og interesser og bistår derefter parterne med selv at nå en løsning af tvisten, som parterne finder tilfredsstillende. Mediator har ingen myndighed til at træffe afgørelse i parternes tvist og fremkommer ikke med forligsforslag. Mediator giver således ikke juridisk, økonomisk eller teknisk rådgivning/vurdering, hverken til parterne i fællesskab eller individuelt. MEDIATION I VOLDGIFT (4) MEDIATION I VOLDGIFT (7) 11 Såfremt parterne indgår forlig og i øvrigt er enige herom, kan instituttet efter anmodning fra parterne nedsætte en voldgiftsret med henblik på, at voldgiftsretten kan stadfæste parternes forlig i form af en endelig voldgiftskendelse på aftalte vilkår, jf. Voldgiftsinstituttets Regler for behandling af voldgiftssager. Stk. 2. Efter anmodning fra parterne og hvis mediator ikke modsætter sig, kan instituttet udpege mediator som eneste voldgiftsdommer med henblik på, at der afsiges voldgiftskendelse som nævnt i stk. 1. Sammenhæng mellem mediation og voldgift voldgiftssag afventer/retssag kører, jf. U S 8. Mægler eller mediator planlægger i samråd med parterne processens forløb og fastsætter bl.a. en dato for et møde om sagen. Mægler eller mediator aftaler med parterne, hvem der møder, og hvorvidt der gives møde med eller uden rådgivere. Stk. 2. Parterne kan lade sig bistå af advokat eller anden rådgiver efter eget valg, medmindre andet aftales i forbindelse med fastlæggelse af det enkelte møde. Stk. 3. Mægler kan alene holde fællesmøder med sagens parter og ikke separate møder med hver part. Stk. 4. Mediator er bemyndiget til at holde både fællesmøder og separate møder med sagens parter. Når der holdes møder med parterne hver for sig, informeres den anden part herom, og det aftales under mødet, hvilke informationer mediator kan viderebringe til den anden part. MEDIATION I VOLDGIFT (5) MEDIATION I VOLDGIFT (8) Regler for mægling og mediation ved Voldgiftsnævnet med ikrafttræden 1. oktober 2015: 1. Voldgiftsnævnet kan som mægler udpege en person, der gennem sin uddannelse og erhvervsmæssige baggrund er kvalificeret som mægler, og som har erfaring på det område, tvisten vedrører. Stk. 2. Mægler er upartisk og uafhængig. Mægler rådgiver eller repræsenterer ikke nogen af parterne. Stk. 3. Mægler kan fremkomme med mæglingsforslag og give sin vurdering af sagen, herunder af juridiske, økonomiske og tekniske forhold. Mægler har dog ingen myndighed til at træffe afgørelse i parternes tvist, jf. dog 12. Stk. 4. Mægler kan ikke fortsætte som voldgiftsmand i samme tvist efter forgæves mægling, jf. dog Mægler eller mediator fastlægger i samråd med parterne, hvordan sagen skal oplyses under processen, herunder ved forklaringer fra sagens parter og ved dokumenter. Stk. 2. Mægler eller mediator kan på et hvilket som helst tidspunkt under processen anmode parterne om oplysninger, som efter dennes skøn er nødvendige. Stk. 3. Andre end sagens parter kan, hvis parterne er enige om det, deltage i mødet med oplysninger eller sagkyndige vurderinger. Omkostninger forbundet med en sådan tredjemands deltagelse i mødet dækkes af parterne i henhold til 4 og Processen skal søges bragt til afslutning inden 15 arbejdsdag efter udpegningen af mægler eller mediator. Mægler eller mediator kan træffe beslutning om fortsættelse af processen, hvorved der fastsættes en ny frist for afslutning af forhandlingerne. 4

5 MEDIATION I VOLDGIFT (9) SØ- OG HANDELSRETTEN (2) 11. Processen afsluttes ved, 1) at parterne har nået et forlig, 2) at mægler eller mediator meddeler parterne, at yderligere mægling eller mediation ikke har nogen udsigt eller vil være uforsvarlig, 3) at parterne ikke er nået frem til et forlig inden for en eventuel frist, eller 4) at en af parterne meddeler, at processen skal afbrydes. Stk. 2. I mæglingssager udfærdiger mægleren parternes aftale, såfremt der opnås en løsning på tvisten. Aftalen underskrives af parterne. Stk. 3. I mediationssager bistår mediator med formulering af parternes aftale, såfremt der opnås en løsning på tvisten, men denne udfærdiger ikke selve aftalen. Det er ikke mediators opgave at påse, at de aftaler parterne indgår, er i overensstemmelse med gældende ret, eller at en aftale er i overensstemmelse med det udfald, en kendelse eller dom i sagen eventuelt måtte få. Hvordan foregår retsmægling? Retsmægleren holder møde med parterne. Hvis parterne har advokater, aftaler man, om advokaterne skal deltage. Gennem samtaler forsøger man i fællesskab at fastlægge omfanget af parternes konflikt og baggrunden herfor, og man taler om, hvordan parterne i fællesskab kan nå frem til en løsning. Mæglingsmødet kan foregå i et af rettens lokaler eller et andet sted, som retsmægleren og parterne aftaler. Hvis retsmægleren er advokat, kan mødet foregå på advokatens kontor. Retsmægleren planlægger i samråd med parterne retsmæglingens forløb. Normalt skal begge parter være personligt til stede. Hvis parten er et selskab o. lign., skal parten give møde ved en person, som kan disponere i sagen. Det kan eventuelt aftales, at mægleren skal afholde møde med parterne hver for sig. MEDIATIONSINSTITUTTET SØ- OG HANDELSRETTEN (3) Sådan gør du: Bliv enig med din modpart om at forsøge mediation. Udfyld formularen, og beskriv kort hvad konflikten drejer sig om. Fortæl os evt. dine ønsker og krav til mediatoradvokat, f.eks. i forhold til køn eller juridisk speciale. Det gør vi: Vi udpeger og formidler kontakt til en mediatoradvokat, der matcher begge parters ønsker. Vi sikrer os, at mediatoradvokaten ikke er inhabil. Vi overdrager sagen til den udpegede mediatoradvokat. Vi evaluerer mediationen med parterne efterfølgende. Hvornår afsluttes retsmægling? Retsmæglingen bliver afsluttet, når parterne når frem til en løsning på konflikten, eller hvis en af parterne ønsker det. Retsmægleren kan slutte retsmæglingen, uanset om parterne ønsker at fortsætte. Hvis parterne bliver enige om en løsning på deres konflikt, indgår de en aftale. Parterne kan vælge at forelægge løsningsforslaget for deres advokater eller andre rådgivere, inden de beslutter sig for, om de vil indgå en aftale. Hvis retsmæglingen ikke resulterer i en løsning, fortsætter sagen ved retten som en almindelig retssag. En stor del af de sager, der udtages til retsmægling, ender med en forligsmæssig løsning. SØ- OG HANDELSRETTEN FORBRUGERKLAGELOVEN Hvad er retsmægling? Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler i fortrolighed hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres problem. Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen. Det er mæglerens opgave at lede mæglingsprocessen. Mægleren hjælper parterne med at finde frem til de egentlige årsager til konflikten og hjælper parterne til at få en bedre forståelse for både deres egne og modpartens synspunkter. Mægleren hjælper parterne til selv at finde frem til den løsning, som i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov og interesser. Hvem er retsmægler? Retsmægleren er en dommer, en domstolsjurist eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Mægleren bliver udpeget af retten og skal være upartisk. Mægler kvalifikationer og evt. ønsker om forretningsforståelse/ branchekenskab drøftes med parterne inden udmeldelse af mægler. Forbrugerklagelovens 3, nr. 6: Mediation: En alternativ tvistløsning, hvor parterne bringes sammen med det formål at opnå en mindelig løsning, uden at der træffes en afgørelse i sagen. 18. Mediationen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller ved godkendte private tvistløsningsorganer, der er godkendt til at anvende mediation, skal afsluttes inden 90 dage fra det tidspunkt, hvor parterne har haft lejlighed til at afgive deres bemærkninger. Stk. 2. Godkendte private tvistløsningsorganer, der ikke anvender mediation, skal afgøre en klage inden 90 dage fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. 5

6 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN MULIGE ÆNDRINGER I RETSMÆGLINGSORDNINGEN Bekendtgørelse nr. 1152/2015 om behandling af forbrugerklager i Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen samt Forbrugerklagenævnet Mediation i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2. Mediationen foretages på grundlag af parternes oplysninger. Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger i mediationen særligt vægt på 1) at bidrage til at genskabe en god dialog mellem parterne, 2) at pege på muligheder, som parterne ikke har tænkt på, og 3) at vejlede parterne om de generelle regler på området og at vejlede parterne om Forbrugerklagenævnets praksis. Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og sagens parter kan foreslå en mindelig løsning af sagen. Stk. 4. Inden parterne accepterer et konkret forslag til en mindelig løsning efter stk. 3, skal de oplyses om 1) at de kan vælge, om de vil acceptere løsningen, 2) at den foreslåede løsning kan afvige fra udfaldet af en domstolsprøvelse eller en klage ved Forbrugerklagenævnet, 3) hvad retsvirkningerne af den foreslåede løsning er, og 4) at de har ret til rimelig betænkningstid til at vurdere, om de vil acceptere løsningen. Udover øget information, uddannelse og fokus Tilpasse sagsforberedelsen til tilbud og screening for mægling Lovgivning retsmægling forud for sagsanlæg? Inspiration fra andre tvistløsningsfora Advokaten 1/2005 om mediation, voldgift eller juridisk mediation PRIVATE KLAGENÆVN Bekendtgørelse mr. 1151/2015 om godkendelse af private tvistløsningsorganer 29. Mediation skal foretages af personer, der har den nødvendige viden og kompetence inden for alternativ tvistbilæggelse og forbrugerrettigheder. Stk. 2. Det er en forudsætning, at personerne 1) er udpeget til et mandat af en varighed, som er tilstrækkelig til at sikre, at de handler uafhængigt, og at de ikke er i fare for at blive afskediget uden gyldig grund, 2) ikke modtager instrukser fra nogen af parterne eller disses repræsentanter, 3) aflønnes på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren, og 4) uden unødig forsinkelse oplyser tvistløsningsorganets leder om ethvert forhold, der kan påvirke eller kan opfattes som påvirkende deres uafhængighed og uvildighed eller give anledning til en interessekonflikt med en af parterne i den tvist, de skal bilægge. Stk. 5. Personer, der foretager mediation, skal have et særskilt og formålsbestemt budget, der er tilstrækkeligt til at varetage deres opgaver, til deres rådighed. RETSMÆGLERNESKOMPETENCER KAN ALLE MÆGLE ALLE SAGSTYPER? Forskelle mellem retsmægleres og advokaternes mediationsuddannelser Krav til erfaring (kontinuerlig tilgang af sager) og efteruddannelse Hvilken rolle spiller retsmæglers/mediatiors baggrund og erfaring for parterne, advokaterne og mægler selv? PRIVATE KLAGENÆVN (2) PARTERNES VALG AF RETSMÆGLER 30. Mediationen foretages på grundlag af parternes oplysninger. 31. Der skal i mediationen lægges særligt vægt på at vejlede parterne om de generelle regler på området og om tvistløsningsorganets praksis. Stk. 2. Under mediationen kan såvel parterne som mediatoren foreslå en konkret løsning på sagen. Stk. 3. Parterne skal sikres rimelig betænkningstid til at vurdere, om de vil acceptere eller afvise en mindelig løsning og oplyses om 1) at de kan vælge, om de vil acceptere løsningen, 2) at deltagelse i proceduren ikke udelukker muligheden for en domstolsprøvelse eller en prøvelse ved tvistløsningsorganet, 3) at den foreslåede løsning kan afvige fra udfaldet af en domstolsprøvelse, og 4) hvad retsvirkningerne af en foreslået løsning eller mindelig aftale er. Spiller det for advokaternes og parternes valg af retsmægling/mediation en rolle, om der er indflydelse på valget af mægler? Hvis der var indflydelse på valget af mægler, hvilke kvalifikationer ville parter og advokater så foretrække? 32. Resultatet af mediationen skal meddeles parterne skriftligt på et varigt medie og ledsages af en begrundelse for mediationens resultat samt retsvirkningen heraf. 33. En forbruger skal have rimelig tid til at indgive en sag, hvor mediationen ikke er lykkedes, for det private tvistløsningsorgan. 6

7 HVILKE SAGER BØR RETSMÆGLES? HAR DOMSTOLENE DE RETTE RAMMER FOR RETSMÆGLING? Udgangspunktet er alle dispositive sager, særligt velegnede tvister i vedvarende kontraktsforhold i internationale relationer i naboanliggende i skiftesager generelt i erhvervssager med udstrakt aftalefrihed Indispositivesager som forældreansvars- og ægteskabssager samt fogedsager om samvær Er retsbygningerne typisk indrettet med mødelokaler, herunder til parterne, egnet til retsmægling? Er der den fornødne service, herunder forplejning, knyttet til retsmæglingen? Er der den fornødne tidsmæssige fleksibilitet, herunder åbnings- og kontortider samt ledig tid hos retsmæglerne, for retsmægling? I HVILKE STADIER AF EN SAG ER RETSMÆGLING SÆRLIG RELEVANT? ER DER TILSTRÆKKELIGT ØKONOMISK INCITAMENT FOR RETSMÆGLING? Sagsforløb for civil retssag: 1. Sagsanlæg 2. Modtaget svarskrift typisk tilbud om retsmægling 3. Forberedende retsmøde 4. Bevisoptagelse muligt efter syn og skøn 5. Berammelse muligt tilbud uden udsættelse af hovedforhandlingen 6. Hovedforhandling 7. Tilkendegivelse typisk alm. forligsmægling 8. Appel 9. Forberedelse 10. Ankehovedforhandling Retsafgiftslovens 2 (berammelsesafgift) Stk. 4. Afgiften efter stk. 1 skal betales ved fastsættelsen af tidspunktet for hovedforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før hovedforhandlingen. Afgiftspligten efter stk. 1 bortfalder, hvis der senest 6 uger før hovedforhandlingen gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet. Stk. 5. I sager, der afgøres uden mundtlig hovedforhandling, skal afgiften efter stk. 1 betales, når der træffes beslutning om skriftlig behandling. Afgiftspligten efter stk. 1 bortfalder, hvis der inden indleveringen af det sidste procedureindlæg gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet. Stk. 6. I sager, der afsluttes uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en part tager bekræftende til genmæle, tilbagebetales en tredjedel, dog mindst 500 kr., af afgiften efter stk. 1. Gælder ikke ankesager, jf Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med en retsmægling, medmindre parterne aftaler andet. HVORDAN SCREENER VI DE RELEVANTE SAGER FOR RETSMÆGLING? FORLIGSMÆLING SOM INDSATSOMRÅDE Skal retsmæglere fast tilknyttes forberedelsen af civile sager for at finde velegnede sager? Skal der ske en målrettet indsats overfor bestemte sagstyper? Skal der i sager med en vis alder tilbydes retsmægling? Skal der i sager med kompliceret/omfattende syn og skøn tilbydes retsmægling? Skal der i sager f.eks. 5 uger før hovedforhandling tilbydes retsmægling? Skal der i større sager med betydelige omkostninger tilbydes løbende retsmægling? På hvilke stadier af en sag er parter og/eller advokater mest modtagelige for tilbud om retsmægling? Fokusområdets formål er at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til domsafsigelser eller kendelser ved retterne. En øget brug af tvistløsning inden hovedforhandlingen forventes at kunne give kortere sagsbehandlingstider samt bedre løsninger. Der er defineret tre indsatsområder: 1. at flere sager forliges eller overgår til retsmægling 2. at der er ensartethed i processen forud for, at en sag sluttes ved rets- eller forligsmægling 3. at kendskabet til alternativ tvistløsning som rets- og forligsmægling ved retterne udbredes både internt og eksternt. Det kan blandt andet ske ved, at der identificeres bedste praksis for området 7

8 FORLIGSMÆLING SOM INDSATSOMRÅDE (2) FORLIGSMÆLING SOM INDSATSOMRÅDE (5) FASER: Fase 1: Indsamling af oplysninger og efterfølgende analyse samt handlingsplan frem til sommeren 2015 Fase 2: Udvikling og afvikling af tiltag frem til jul 2015 Fase 3: Kommunikation mv. frem til juli 2016 Undersøgelsen viser generelt, at der er bred opbakning til at fremme anvendelsen af rets- og forligsmægling i retssystemet i Danmark, herunder navnlig i almindelige civile sager. Resultaterne er uddybet og dokumenteret i Implements afrapportering af projektets fase 1, 17. august 2015, der ligger på At en del af den kommunikationsindsats, der skal tilrettelægges vedrørende retsmægling, omfatter, at der bliver en fælles viden om, hvordan retsmægling finansieres At der som udgangspunkt anvendes det styringsgrundlag, som allerede er til stede ved de enkelte retter i den ledelsesmæssige indsats At ledelsesinformationen ved retterne herudover suppleres med en oplys-ning om, hvorvidt forlig skyldes rettens indsats, evt. suppleret med oplysning om, hvornår i sagsforløbet der er indgået forlig FORLIGSMÆLING SOM INDSATSOMRÅDE (3) TAK FOR ORDET -OG NU TID FOR DEBAT OG MODSPIL Analysen viser, at der med fordel kan arbejdes inden for seks områder for at fremme anvendelsen af rets- og forligsmægling. 1 Fælles forståelse af rets- og forligsmægling 2 Uddannelse og kompetenceudvikling 3 Omverdenen 4 Indsatser ved retterne 5 Ressourcetildeling og 6 Lovgivningstiltag FORLIGSMÆLING SOM INDSATSOMRÅDE (4) Arbejdstilrettelæggelsen handler om, at Der under sagsforberedelsen er ekstra fokus på sager, der er egnet til rets- eller forligsmægling Der løbende er fokus på rets- og forligsmægling efter forberedelsen fx ved opfølgende telefonmøder, ved modtagelse af påstandsdokumenter, gennemgå gamle sager for at vurde-re om de er blevet modne til forlig eller retsmægling Den ledelsesmæssige indsats handler om, at rettens ledelse følger og kommunikerer om sager udtaget til og afsluttet med rets- og forligsmægling skaber entusiasme og faglig status omkring rets- og forligsmægling 8