Regnhændelsen d. 15. august 2006

Transkript

1 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet holdt stand på trods af, at regnen, der faldt henover 12 timer, kun optræder rent statistisk med 140 års mellemrum. Så store regn er kloaksystemet ikke dimensioneret til langt fra men alligevel klarede kloaksystemet sig flot. Det regnede selvfølgelig ikke ens over hele kommunen, da regn, generelt set, falder meget uensartet, selv indenfor små arealer. Den regn, vi oplevede d. 15. august, var stor overalt i kommunen, og nogle steder meget stor! Vi er i øjeblikket i gang med at analysere og vurdere hele kloaksystemets funktion den 15. august Der skete kælderoversvømmelser m.v. mange steder i kommunen. Mange af oversvømmelserne skyldes ikke kloaksystemet men f.eks. tilstoppede afløb, vandløb m.v. Der er tre byområder hvor der var særlige problemer, det er: Tornhøjparken, Lucernevej og Larsensvej (se senere). Regnen, der faldt d. 15. august, var sammensat af en langvarig frontregn med kraftige byger under frontregnen. Dette forstærkede effekten, idet kloaksystemerne allerede var fyldte, da den næste byge kom. Foto fra Tornhøjparken ved 10 tiden den 15. august Ikke kun husejerne blev ramt Vi blev ekstra hårdt ramt pga. et lavtryk der havde etableret sig over Karup, og som sendte bygerne ind fra øst langs Limfjorden. Bygerne roterede rundt omkring dette lavtryk i flere timer, så de blev sendt ind over os igen og igen, samtidig med at der regnede konstant pga. af fronternes kamp. Denne effekt kunne følges på DMI s hjemmeside. Ansvarsfordeling i regnsituationer

2 Juridisk set er der klare regler i forhold til, hvad der er Kloakforsyningens ansvar, og hvilken risiko borgerne selv lever med. Forsikringsselskaberne anerkender et skybrud som borgernes ansvar, og de ting, der sker, og de økonomiske tab, der opstår i denne sammenhæng, erstattes af forsikringsselskaberne, og selvrisikoen for den enkelte borger udløses. Størrelsen af selvrisikoen er selvvalgt, da den står i forhold til den valgte forsikringspræmie. Ifølge forsikringsrådgiveren Willis, definerer forsikringsselskaberne et skybrud som en regn, hvor der falder 1 mm pr. minut. Denne intensitet er klart overskredet i regnen d. 15. august, så det er indiskutabelt, hvem der bærer risikoen i sådan en regnhændelse: Det gør den enkelte grundejer. Kloakforsyningen forventer derfor ikke, at der opstår erstatningssager i kølvandet af regnen d. 15. august. Tre byområder Tornhøjparken Tornhøjparken er separatkloakeret. En del af Tornhøjparken blev ramt af oversvømmelse p.g.a. den lave beliggenhed. Regnvandet kunne ikke ledes hurtigt nok væk fra området p.g.a. den store og langvarige regn. Vandstanden i regnvandsbassinerne langs med og syd for Egensevej stod højt. Endelig skete der tilstrømning af overfladevand fra naboarealer. Kloakforsyningen etablerede i 1996 en pumpestation med kontraklapbygværk for at hindre tilbagestrømning fra regnvandsbassinet syd for Egensevej til Tornhøjparken. Denne pumpestation og kloaksystemet i Tornhøjparken opfylder dimensioneringskravene. Lucernevej Lucernevej er fælleskloakeret. Lucernevejkvarteret blev ramt af oversvømmelse p.g.a. den lave beliggenhed. Vand fra overløbsbygværk og overfladevand ledes til en grøft nord for Lucernevej. Når vandet står højt i grøften sker der oversvømmelse i Lucernevejkvarteret. Kloakforsyningen er i øjeblikket i færd med at udarbejde en beskrivelse m.v. af kloaksystemet som et led i vores løbende arbejde med kloaksaneringen. I 1998 skete der en opdimensionering af ca. 300 m kloakledning i området. Herved sikredes at dimensioneringskriterierne er opfyldt. Larsensvej Larsensvej er fælleskloakeret. Som følge af den kraftige regn blev Kloakforsyningens bassin for separat regnvand på Vikingevej 8C fyldt helt op, og det gik herefter i ukontrolleret overløb. I lighed med to tilsvarende hændelser i henholdsvis 1998 og 2002 løb vandet også denne gang fra bassinet

3 videre gennem tre baghaver på den nordlige side af Larsensvej og ud på selve Larsensvej. Herfra løb vandet videre ind på parceller syd for Larsensvej. Vandet er flere steder trængt ind i bl.a. havestuer, garager og udhuse. Larsensvej ud for nr ved 9.30-tiden den 15. august 2006 Hændelsen i 1998 var det første kendte tilfælde af oversvømmelse efter, at bassinet blev etableret i midten af 1960 erne, og da regnen blev betegnet som en års hændelse, blev der ikke efterfølgende taget initiativ til tiltag. Da situationen gentog sig i 2002 etablerede Kloakforsyningen en jordvold ved bassinkanten for at reducere risikoen for bassinoverløb. Gennemførelse af analyse og vurderinger Kloakforsyningen har sat sin planlægningsrådgiver, NIRAS, i gang med at analysere og vurdere på hændelserne i Tornhøjparken, i Lucernevej og i Larsensvej, med henblik på at få en bedre overblik og en entydig årsagssammenhæng. Kloakforsyningen forventer at have dette notat i oktober Udover de tre nævnte områder med store problemer, som følge af regnen d. 15. august, har der været mange andre steder i byen, der har mærket virkningerne fra denne regn. I 1. halvår 2007 vil der foreligge et samlet overblik over kælderoversvømmelser. Bilag 1: Regnen d. 15. august 2006 Bilag 2: Henvendelser og udkald 15. august 2006 Bilag 3: Nedbør den 21. august 2006

4 Bilag 1 Nedbør den Regnen startede i Aalborg området omkring kl. 2 om natten den - og fortsatte derefter i helt op til timer praktisk taget uden ophold!! Da regnen sluttede, viste Kloakforsyningens 9 SVK-regnmålere, der er spredt i hele kommunen, at der var faldet mellem 34 og 92 mm ved de forskellige målere. Regnen var kommet fra øst som bånd, der bevægede sig langs med Limfjorden, med mindst regn i Sulsted (34 mm) og Svenstrup (44 mm) og mest regn i Gistrup (92 mm) dvs. massiv regn i hele kommunen. Til sammenligning er normalnedbøren i Nordjylland for hele august måned 67 mm (DMI). Nedbør i mm registreret på den enkelte måler fremgår af nedenstående figur Sulsted Vodskov Søvangen Renseanlæg Vest Østerport Gistrup Frejlev Nord Frejlev Syd Svenstrup AAU har på deres regnmåler på Sohngårdsholmsvej registreret 104 mm med nedenstående fordeling: l/(s*ha) mm Intensitet [l/(s*ha)] Akkumuleret [mm] Statistisk set er det en regn, der normalt kun forekommer hver 140 år. Max intensitet inden for 10 minutter, som er det kloakker normalt dimensioneres for, har været tæt på at blive overskredet ved samtlige af regnmålerne, men derudover blev kloaksystemets magasineringskapacitet overskredet, fordi regnen både var langvarig og relativ intensiv. Alle bassiner har været fyldt op, og alle rør har været fyldt op!!

5 Bassin J. L Studstrupsvej På internettet var det via Kloakforsyningen vejradar hele dagen igennem muligt at følge regnen, der kontinuerlig faldt over Aalborg. Vejrradaren er et nyudviklet produkt fra DHI, som Kloakforsyningen i samarbejde med AAU, vil videreudvikle. Radaren skal tilpasses, så den bedre kan håndtere forskellige typer af nedbør bl.a både frontregn og tordenbyger. P.t. er den meget præcis mht. angivelse af bygers udbredelse, men endnu er det ikke muligt at fastslå intensiteten af regn, der falder.aau forventer i nær fremtid at få tilrettet produktet, så også intensiteten er en oplysning Kloakforsyningen kan bruge til bl.a. dokumentation og analyse af kloaksystemet samt styring og varsling af kloaksystem og renseanlæg. Renseanlæg Renseanlæggene renser normalt ca m 3 pr. døgn, men rensede m 3 den 15. august Heraf blev ca m 3 renset i fuldt omfang, mens ca m 3 kun blev renset mekanisk. Under spidsbelastningen blev der renset ca m 3 pr. time. Det er ca. 10% mere end den hidtidige spidsbelastning.

6 Radarbilleder for perioden 15. august 2006 kl til 7.48 (læst fra venstre mod højre).

7 Bilag 2 1. Henvendelser og udkald 1.1 Telefoner og mails Kloakforsyningen har i tilknytning til den ekstreme regnhændelse modtaget og behandlet ca. 45 henvendelser og udkald, hvoraf enkelte er sket på vegne af et antal berørte borgere. Ud af de ovennævnte henvendelser og udkald har omkring 25 henvendelser omhandlet vand i kælderen eller vand i stueplan. De øvrige henvendelser og udkald har omhandlet forhold som løse dæksler, huller i vejen og problemer med vejvand, der løber ind over private parceller. 1.2 SRO-alarmer Driften af Kloakforsyningens pumpestationer, overløb og bassiner overvåges løbende via SROsystemet. Der indløber således løbende alarmer, når pumper sætter ud, når overløbsbygværker træder i kraft og når bassiner går i overløb. I løbet af døgnet den 15. august blev der registreret 512 alarmer i SRO-systemet. Stort set alle alarmer har dog været pga. overløb i overløbsbygværker, høj vandstand/nødstyring i pumpestationer og alarmer relateret til højt/lavt strømforbrug/moment på pumperne og termofejl. Disse typer af alarmer kan generelt betegnes som ikke-kritiske alarmer, og de kan også forekomme i normale driftssituationer under såvel tørvejr som regn om end i væsentlig mindre omfang. Der indløb i alt 26 såkaldte kritiske alarmer, hvoraf flere var gengangere på samme pumpestation. Der blev i overensstemmelse med de normale procedurer løbende taget individuel aktion på alle kritiske alarmer, og efterfølgende kan det konkluderes, at alle Kloakforsyningens pumpestationer blev holdt fuldt funktionsdygtige under regnhændelsen. 1.3 Falck, ISS mv. Kloakforsyningen har gennem en årrække haft en løbende aftale med fire store skadesservicefirmaer om en årlig afrapportering af behandlede vandskader. Disse indrapporteringer vurderes efterfølgende med hensyn til, om skaderne kan relateres til opstuvning fra kloak, samt om der i løbet af året optræder flere skader på samme ejendom. De behandlede data sammenstilles ligeledes med de direkte henvendelser til Kloakforsyningen.

8 I perioden er der således registeret følgende oplysninger: Totalt antal kloakrelaterede vandskader Henvendelse direkte til Kloakforsyningen Antal ejendomme berørt af opstuvet kloakvand ukendt ukendt Med status ved middagstid den 16. august 2006 havde skadeservicefirmaerne Falck, ISS, Polygon og Skadeservice Danmark oprettet sager på i alt 412 vandskader, som er direkte afledt af regnhændelserne den 15. august. Det er dog kun en del (formentlig 25% - 50%) af vandskaderne der er kloakrelaterede. Dette vil en nærmere analyse i 1. halvår 2007 vist. Alle 4 skadeservicefirmaer påpegede i forbindelse med udtræk af data, at der godt kan komme flere henvendelser inden for de nærmeste dage, men at størsteparten af vandskaderne forventes at være anmeldt på nuværende tidspunkt.

9 Bilag 3 Nedbør den Regnhændelsen den var meget lokal og kortvarig. Den opstod jvf. radarbillederne ude over Limfjorden umiddelbart øst for Stigsborg Brygge og bredte sig derefter til det meste af Nørresundby, Aalborg midtby og Vestbyen. Hændelsen startede omkring kl og varede kun i ca. 1,5 time. Der blev kun registreret regn for den givne hændelse på regnmålerne ved Søvangen og Renseanlæg Vest. På de øvrige regnmålere er der registreret regn i mindre mængder den pågældende dag, hvor regnen dog er faldet som mindre byger. Ved Renseanlæg Vest er der registreret 13,3 mm på 37 minutter. Ved Søvangen er der registreret 50 mm på 97 minutter. Regnhændelsens fordeling ved Søvangen fremgår af nedenstående figur: mm/min 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, mm/min Den maksimale regnmængde på 10 minutter er 24,5 mm svarende til 407 l/s/ha i 10 minutter. Kloakforsyningens krav til kloaksystemet er, at der ikke må ske opstuvning over rørtop ved regnhændelser med en intensitet på op til 140 l/s/ha på 10 minutter. Statistisk set er det en regn, der kun forekommer ud over de 140 år. På internettet var det via Kloakforsyningens vejradar muligt at følge regnens opståen og udvikling. Vejrradaren et nyudviklet produkt fra DMI, som Kloakforsyningen i samarbejde med AAU vil videreudvikle. I forbindelse med netop denne hændelse har Kloakforsyningen og AAU konstateret at radaren har vist udbredelsen utrolig godt, men ikke intensiteten af regnen i tilstrækkelig grad. Det skyldes, at en megatron på radaren skal udskiftes. Det er normalt løbende vedligehold, men da der ikke har været opsamlet erfaring med, hvor hurtigt megatronen henfalder og hvor længe den kan holde, faldt behovet for udskiftningen desværre sammen med århundredes regn.

10

11

12 Radarbiller for hændelsen fra kl (læst fra venstre mod højre).