Randzoner og vandplaner

Transkript

1 1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus

2 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet) allerede den 18. juni 2012 ved vedtagelse af en lov fremlagt af den nye regering. Randzoneloven trådte oprindeligt i kraft den 1. september Randzoneloven er udtryk for, at Folketinget, med henblik på opfyldelse af EU s vandrammedirektiv fra 2000, har valgt en række virkemidler, herunder randzoner. Ifølge vandrammedirektivet skal medlemsstaterne hindre forringelse og fremme forbedring af vandforekomsterne til nogle nærmere definerede tilstande. Randzonerne er et af de valgte virkemidler (de øvrige er bl.a. efterafgrøder, vandløbsrestaureringer, alternative tiltag, såsom minivådområder, gødningsregulering i henhold til gødningsloven (de reducerede kvælstofnormer) m.v. Valget af randzoner som virkemiddel blev så vidt vides kun effektueret i Danmark. Det videnskabelige grundlag for virkemidlets effektivitet er stærkt tvivlsomt, og virkemidlet forekommer på mange måder uegnet.

3 3 II. Lovgivningsprocessen Da Folketinget vedtog randzoneloven indgik det som en direkte forudsætning herfor, at der samtidig blev gennemført en kompensationsordning finansieret af landdistriktsmidlerne. Kompensation er ikke det samme som erstatning. Den 6. december 2012 underkendte Natur- og Miljøklagenævnet de statslige vandplaner som ugyldige. Herved forsvandt det hjemmelsmæssige grundlag for kompensationsordningen. Selvom kompensationsordningen havde været en forudsætning for lovens vedtagelse, indebar dette imidlertid ikke, at randzonereguleringen også blev tilsidesat. De af Naturstyrelsen udarbejdede kompensationskort m.v. var af usædvanlig ringe kvalitet, og den daværende fødevareminister udtalte, at hun ville give landmændene et fjumreår. Hun udtalte i denne forbindelse, at ingen landmænd skulle ligge søvnløse om natten af frygt for bødestraf i relation til randzonereguleringen. En række landmænd valgte, under pressebevågenhed, at undlade at udlægge randzonerne og fortsatte med at dyrke disse efter lovens ikrafttræden. Dette førte til, at der blev rejst et stort antal straffesager mod sådanne landmænd for overtrædelse af loven.

4 4 II. Lovgivningsprocessen Ved en byretsdom i 2015 blev to af disse landmænd i en principsag fuldstændig frikendt for overtrædelse af loven på baggrund af de mange fejl fra Naturstyrelsens side i relation til kortmateriale m.v. Alle øvrige straffesager blev herefter opgivet, og byretsfrifindelsen blev ikke påanket. Landbrug & Fødevarer indledte en principiel ekspropriationsretssag ved Østre Landsret som reaktion på randzoneloven. Er randzonerne udtryk for ekspropriation?

5 5 II. Lovgivningsprocessen Hvad betyder randzonereguleringen? Indenfor randzonerne må der ikke foretages gødskning eller anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdelse. Hvis der er adgang til randzonerne, må disse af offentligheden bruges til færdsel og ophold. Randzonerne blev efter vandplansafgørelsen indskrænket til 9 meters bredde på hver side af vandløb, rundt om søer og mergelgrave m.v.

6 6 II. Lovgivningsprocessen Den nye regering afskaffer randzonerne: Den 18. september 2015 sendte miljø- og fødevareministeren udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner i høring. Høringsfristen udløb den 16. oktober Lovforslaget fremkommer som en realisering af fødevare- og landbrugspakken i regeringsgrundlaget. Der har været uro om, hvorvidt ophævelse af randzoneloven betyder, at Danmark kommer i konflikt med vandrammedirektivets bestemmelser om forbud mod forringelse af tilstanden, henholdsvis pligten til at arbejde for en forbedret tilstand. Centralt i disse diskussioner har stået en nyere dom fra EU-domstolen af 1. juli 2015 (Bremendommen), der fortolket forbuddet mod forringelse af tilstanden af et overfladevandområde, sådan at når et af kvalitetselementerne i direktivets bilag V falder et niveau, foreligger der en sådan forringelse, uanset om hele overfladevandområdet rykker en klasse ned eller ej. Lovforslaget om ophævelse af randzoneloven er på mange måder interessant på grund af forslagets forarbejder. Af forarbejderne fremgår det, at regeringen, i modsætning til randzoneloven, der var helt generel for alle egne i landet, vil lave en målrettet indsats fremadrettet.

7 7 II. Lovgivningsprocessen Det fremgår af forarbejderne, at der i forbindelse med vandområdeplanerne for vil blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger, nødvendiggjort af lovens ophævelse. Det skal bemærkes, at stramning af vilkårene i husdyrgodkendelser nævnes som et muligt virkemiddel i forbindelse med kompenserende foranstaltninger

8 8 Vandplaner og vandområdeplaner

9 9 III. Historisk oversigt 22. december 2011: De første vandplaner, generation /2015 vedtages. 19. januar 2012: Vandplanerne påklages af bl.a. Landbrug & Fødevarer til Natur- og Miljøklagenævnet. Februar 2012: Lovforslag om indskrænkning af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence i vandplanklagesagerne fremsættes af Ida Auken forslaget tilbagekaldes efter blot 3 dage. 6. december 2012: Natur- og Miljøklagenævnet ophæver samtlige 23 statslige vandplaner som ugyldige i realiteten fordi de strider mod Aarhus Konventionen høringsfrist på 8 dage. 30. oktober 2014: Nye vandplaner, generation 1, 2009/2015 version 2 offentliggøres som vedtagne. Oktober 2014: Vandplanerne, version 2, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet 10. april 2015: Landbrug & Fødevarer anlægger retssag (ved Vestre Landsret) om vandplanernes ugyldighed.

10 10 III. Historisk oversigt 11. juni 2015: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet undlader at prøve stort set samtlige klagepunkter under henvisning til, at prøvelsesadgangen (tilblivelsesmangler) er meget smal. Vandplanerne prøves i realiteten ikke, bortset fra et enkelt klagepunkt, hvor klagerne får medhold, men hvor klagepunktet ikke findes så væsentligt, at det kan bære en afgørelse om ugyldighed.

11 11 IV. Regelgrundlaget Miljømålsloven: I relation til de kommende vandområdeplaner for planperioden Vandplanlægningsloven (lov nr af 26. september 2013)

12 12 V. Kommer vandplanerne, generation 1, version 2, nogensinde i anvendelse i praksis? Overhales de i realiteten af de nye vandområdeplaner i henhold til vandplanlægningsloven for ? Arbejder kommunerne i realiteten forgæves med kommunale handleplaner i forhold til generation 1, version 2? Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljømålslovens 31 c endeligt vedtage en kommunal handleplan senest ultimo oktober 2015.

13 13 Vandrammedirektivet af 23. oktober 2000 (VRD) Implementeret ved navnlig: Bkg. 2010, nr. 863 Miljømålsloven (MML) Bkg , nr. 923 Med senere ændringer Regulerer Gen. 1 Bkg. 2014, nr Vandplaner, gen. 1 Opr. 22/ senest Bkg. 2010, nr. 311 Afløses af: Kommunale handleplaner Vandplansloven Lov , nr (VPL) Regulerer gen. 2 + f.f. HELT NY REGULERINGSFORM Ændrede VLregulativer

14 14 Vandområdeplaner gen 2. VPL 26 - nu i bekendtgørelsesform, bekendtgørelse om indsatsprogrammer Vandråd 26 VPL 25 Indsatsprogrammer kommunerne Ændrede vandløbsregulativer Bredejere

15 15 Kontakt Håkun Djurhuus Partner København Offentlig Virksomhed T M E [email protected] København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T