Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
|
|
- Edvard Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for næsten alle kystvande forlænget fristen for opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål til efter Nederlandene og Danmark udskyder en del af den nødvendige indsats af tekniske årsager, mens naturlige forhold forsinker effekten af den gennemførte indsats i Slesvig-Holsten. I praksis planlægger Nederlandene og Slesvig-Holsten at strække indsatsen over alle tre planperioder frem til For Danmarks vedkommende vil der ligeledes skulle tages stilling til en eventuel udestående indsats efter Med den foreløbigt planlagte indsats, svarende til en reduktion på ton kvælstof på landsplan, er Danmarks reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande frem til 2015 mindre end Slesvig-Holstens, men større end Nederlandenes. Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark reducerer forureningen med nitrat fra landbruget gennem handlingsprogrammer som gennemføres efter bestemmelserne i nitratdirektivet, og supplerer i større eller mindre omfang indsatsen med flere andre virkemidler (vådområder, efterafgrøder osv.). Danmark tager flere forskellige supplerende virkemidler i brug end de to andre lande, og de fleste supplerende virkemidler vil kun blive gennemført på frivillig basis i Nederlandene og Slesvig- Holsten. Nederlandene og Danmark har obligatoriske normer for tildeling af kvælstof til afgrøderne. I Danmark er normerne pct. under det økonomiske optimum, mens de i Nederlandene for udvalgte afgrøder er 6-18 pct. under økonomisk optimum. I Nederlandene og Slesvig-Holsten kompenseres jordbrugerne for frivillige virkemidler. I Danmark kompenseres for målrettede virkemidler, dog ikke for efterafgrøder. I Danmark kompenseres ikke for generelle kvælstofvirkemidler, bortset fra randzoner som kompenseres.
2 Baggrund Vandrammedirektivet og nitratdirektivet indeholder bestemmelser hhv. om miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande og om reduktion af forureningen med nitrat fra landbruget. Miljøministeriet og Fødevareministeriet har undersøgt hvad Nederlandene, den tyske delstat Slesvig-Holsten og Danmark hver især vil gøre for at leve op til disse bestemmelser. For Danmarks vedkommende har undersøgelsen set på de vandplaner som i skrivende stund er i offentlig høring. For Nederlandenes og Slesvig-Holstens vedkommende har undersøgelsen taget udgangspunkt i oplysninger fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets møder med de to lande og landenes svar på spørgeskemaer. EU's medlemslande skal ifølge vandrammedirektivet sørge for at der ved udgangen af 2015 er opnået "god tilstand" i alle vandområder. Medlemslandene kan forlænge fristen for nogle af vandområderne når forskellige betingelser er opfyldt. Miljømål og fristforlængelser skal fremgå af vandplaner som medlemslandene skal udarbejde. Fristforlængelser skal begrundes i planerne. Hvis det er nødvendigt, skal medlemslandene forbedre miljøtilstanden i vandområderne med forskellige virkemidler som kan løse de problemer som er årsag til at målene ikke er opfyldt i dag. Virkemidlerne udgør tilsammen et indsatsprogram. I Danmark er vandplaner og indsatsprogrammer i høring frem til 6. april, og de kan derfor først træde i kraft på et senere tidspunkt. Flere virkemidler er dog allerede sat i gang. I både Nederlandene og de tyske delstater er vandplaner og indsatsprogrammer trådt i kraft. Ifølge nitratdirektivet skal medlemslandene reducere landbrugets forurening med nitrat. Det skal ske ved at gennemføre nationale handlingsprogrammer som bl.a. skal fastsætte hvor meget husdyrgødning der må spredes ud på markerne. Landene kan dog tillade at der spredes mere gødning ud end fastsat i direktivet, så længe de bare sørger for at nitratforureningen fra landbruget hele tiden bliver mindre. Udgangspunkt for vandplaner De tre lande har forskelligt udgangspunkt for vandplanlægningen, og Danmark ser ud til at stå over for de største udfordringer. For totredjedele af Danmarks areal sker afstrømningen af vand fra landjorden til lavvandede og lukkede kystvande som er langt mere følsomme over for næringsstofforurening end de kystvande ved Nordsøen som vand fra Nederlandene og det meste af Slesvig- Holsten afstrømmer til. Det betyder at koncentrationen af næringsstoffer skal længere ned i mange af de danske kystvande end i de andre landes kystvande når vi skal opfylde de samme mål for miljøtilstanden. Danmark har desuden mere landbrug i forhold til det samlede areal end både Nederlandene og Slesvig-Holsten, og da landbruget er den væsentligste kilde til forureningen med kvælstof, gør det ikke situationen bedre. Og ligesom i Nederlandene dyrkes jorden intensivt i Danmark, også i de lavtliggende områder tæt på vandløbene. Disse forhold gør tilsammen at der i Danmark er forhold- 2
3 vis stor risiko for at næringsstoffer fra de dyrkede arealer tabes til vandmiljøet. Det giver en særlig udfordring når mange af vandområderne netop er særligt følsomme over for næringsstofforurening. Den indsats som de tre lande har planlagt at gennemføre for at nå målet om god tilstand i vandområderne, bygger videre på det landene har gjort gennem de sidste årtier for at begrænse mængden af næringsstoffer som tilføres vandmiljøet. For Danmarks vedkommende er mængden af kvælstof som tilføres kystvandene, næsten halveret siden midten af 1980'erne for alle kilder under et, men udgangspunktet var også højt. Som eksempel kan nævnes at tilførslen til Østersøen fra diffuse kilder alene udgjorde omkring 21 kg kvælstof pr. hektar. Nederlandene tilfører i dag Vadehavet 26,7 kg kvælstof pr. hektar, mens Slesvig-Holsten tilfører Vadehavet 16,1 kg kvælstof pr. hektar og Østersøen 14,5 kg kvælstof pr. hektar (se tabel 1). Danmark tilfører på samme måde Vadehavet 14,9 kg kvælstof pr. hektar og Østersøen 14,1 kg kvælstof pr. hektar. I alle tilfælde kommer det meste af kvælstoffet fra landbruget. Nederlandene og Slesvig-Holsten har hver især opgjort hvor meget tilførslen af kvælstof skal reduceres med hvis vandrammedirektivets mål om god tilstand skal opfyldes. Nederlandene har således for kystvande i Vadehavet opgjort den nødvendige reduktion til 5,3 kg kvælstof pr. hektar. Slesvig-Holsten har opgjort den nødvendige reduktion for Vadehavet til 5,3-6,4 kg kvælstof pr. hektar og for Østersøen til 2,2-3,6 kg kvælstof pr. hektar. Reduktion af kvælstoftilførsel til kystvande Slesvig-Holsten vil i første planperiode frem til 2015 gennemføre en samlet reduktion af kvælstofafstrømningen fra punktkilder (renseanlæg, industriudledninger o.lign.) og diffuse kilder (især landbrug) på 1,9 kg kvælstof pr. hektar i forhold til Vadehavet og 2,0 kg kvælstof pr. hektar i forhold til Østersøen (se tabel 2). Reduktionen svarer for Vadehavet til 12 pct. af afstrømningen og pct. af reduktionsbehovet og for Østersøen til 14 pct. af afstrømningen og pct. af reduktionsbehovet. Den manglende reduktion i forhold til målopfyldelsen forventes gennemført i de to næste planperioder frem til Hvis det i 2021 ser ud til at målene ikke kan nås i 2027 med den planlagte indsats, vil der blive sat ind med yderligere tiltag. Nederlandene forventer at foretage en samlet reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande på pct., men har ikke oplyst hvor stor en del heraf de forventer opnået i første planperiode. Det er dog med sikkerhed mindre end hvad der skal til for at opfylde målet om god tilstand. Danmark har foreløbigt planlagt en samlet reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande på ton. Kvælstofafstrømningen fra landbruget til Vadehavet vil dermed blive reduceret med 1,2 kg kvælstof pr. hektar, og dertil kommer så en reduktion af tilførslen fra punktkilder (renseanlæg mv.) på 0,1 kg kvælstof pr. hektar. I forhold til Østersøen bliver kvælstofafstrømningen fra landbruget reduceret med 1,9 kg kvælstof pr. hektar, og dertil kommer en reduktion af tilførslen fra punktkilder på 0,05 kg 3
4 kvælstof pr. hektar (se tabel 2). Den samlede reduktion svarer for Vadehavet til 9 pct. og for Østersøen til 14 pct. af den nuværende kvælstoftilførsel. Regeringen undersøger derudover muligheden for at reducere den samlede kvælstoftilførsel til kystvande med yderligere ton. Denne reduktion vil, hvis den bliver gennemført, komme bl.a. Østersøen til gode, mens kvælstoftilførslen til Vadehavet ikke vil blive berørt heraf. Ingen af de tre lande forventer at vandrammedirektivets mål om god tilstand vil være opfyldt i kystvande i 2015, bortset fra at målet allerede i dag er opfyldt i nogle få kystvande i Slesvig-Holsten. Alle tre lande benytter sig derfor muligheden for at forlænge fristen for opfyldelse af målet ud over første planperiode, dvs. til efter Nederlandene og Slesvig-Holsten forventer i praksis at den nødvendige reduktion af kvælstoftilførslen til kystvandene kommer til at strække sig over tre planperioder, og målene forventes derfor ikke opfyldt før Hvis Nederlandene i 2021 vurderer at det ikke er muligt at nå målet om god tilstand i 2027, bl.a. fordi deres kystvande via de store floder tilføres en stor mængde næringsstoffer fra flere andre lande, vil de fastsætte et mindre strengt mål. Både Danmark og Nederlandene begrunder fristforlængelsen med at de nødvendige forbedringer af tilstanden af tekniske årsager kun kan gennemføres i flere trin der rækker ud over Danmark og Nederlandene udskyder således en del af den nødvendige indsats. For Danmarks vedkommende drejer det sig bl.a. om at der er usikkerhed om hvilken kvælstofreduktion der behov for i forhold til de åbne kystvande som jo vil nyde gavn af den indsats som gennemføres i forhold til fjordene. Slesvig-Holsten begrunder derimod fristforlængelsen med at naturlige forhold gør det umuligt at nå god tilstand i kystvande i 2015 fordi kvælstoftilførslen især sker via grundvand. Der er således ikke umiddelbart tale om at Slesvig-Holsten udsætter en del af indsatsen til efter 2015, men en naturlig forsinkelse gør at virkningerne af indsatsen først slår igennem som forbedringer i miljøtilstanden i løbet af en årrække. Virkemidler I alle tre lande nedbringes belastningen med kvælstof fra landbruget først og fremmest gennem de handlingsprogrammer som landene skal gennemføre for hele deres område efter bestemmelserne i nitratdirektivet. Blandt virkemidlerne er regler om hvor meget gødning forskellige afgrøder må tilføres. Nederlandene og Danmark benytter sig af en undtagelse fra nitratdirektivet hvilket giver mulighed for at tilføre mere end 170 kg kvælstof pr. hektar i husdyrgødning. Slesvig-Holsten benytter ikke en sådan undtagelse. Alle tre lande har desuden kvælstofnormer for afgrøder og krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning. I Danmark er de obligatoriske kvælstofnormer fastsat til 10 pct. under økonomisk optimum i forhold til perioden Aktuelt betyder det ca. 16 pct. reduktion. I Nederlandende er de obligatoriske kvælstofnormer for udvalgte afgrøder fastsat til 6-18 pct. under økonomisk optimum. 4
5 Kvælstofnormerne er ikke obligatoriske i Slesvig-Holsten, og kravene til udnyttelsesprocenterne i husdyrgødning er lempeligere i Nederlandene og Slesvig-Holsten end i Danmark. Til gengæld har Slesvig-Holsten regler om hvor stor en forskel der må være på den mængde kvælstof som tilføres marken, og den mængde kvælstof som fraføres med produkterne. Landene er også fælles om at benytte andre virkemidler som fx efterafgrøder, bræmmer/randzoner og etablering af vådområder. Måden hvorpå disse virkemidler benyttes, varierer mellem landene. Danmark anvender således flere forskellige virkemidler end de to andre lande. Dertil kommer at i Nederlandene og Slesvig-Holsten gennemføres de virkemidler som ikke indgår i handlingsprogrammerne efter nitratdirektivet, i overvejende grad gennem frivillige aftaler med jordbrugerne, mens de i Danmark i højere grad er obligatoriske for jordbrugerne. Økonomi Jordbrugerne vil i både Nederlandene og Slesvig-Holsten modtage fuld kompensation for frivillige virkemidler. I Danmark vil jordbrugerne modtage fuld kompensation for målrettede virkemidler og for randzoner. Øvrige generelle kvælstofvirkemidler som fx efterafgrøder kompenseres ikke. 5
6 Tabel 1. Nuværende kvælstoftilførsel til kystvande (kg kvælstof pr. hektar) alle kilder diffuse kilder (landbrug) Vadehavet Nederlandene, ,7 21,6 Slesvig-Holsten, ,1 ikke oplyst Danmark, baseline ,9 14,0 Østersøen Slesvig-Holsten, ,5 ikke oplyst Danmark, baseline ,1 12,6 Tabel 2. Reduktionsmål kg kvælstof pr. hektar procent Vadehavet Nederlandene ikke oplyst ikke oplyst Slesvig-Holsten 1,9 12 Danmark 1,3 9 Østersøen Slesvig-Holsten 2,0 14 Danmark 2,0 14 6
Præsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereNabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016
Nabotjek af kvælstofog fosforregulering Plantekongres Den 21. januar 2016 Analysens elementer Beskrivelse af EU-direktiver Sammenligning af landbrugssektoren og miljøforhold Sammenligning af kvælstof-
Læs mereBilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne
Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 362 Offentligt Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark 1. Indledning Miljøministeriet
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereStatus for randzoner
Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner
Læs mereKAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING
KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING I.1 Indledning Vandkvalitet giver værdi Indsats gennem mange år Status for økologisk tilstand i overfladevande Nødvendigt at regulere N-udledning En
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereNotat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):
Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereNæste generation af vand og naturplaner
Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereDansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse.
Til Det Grønne Råd Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK 8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 10. marts 2008 Referat fra mødet i Det
Læs mereHøringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereEt pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereFørste generation vandplaner
Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMiljøvurdering af gødskningsloven (SMV)
logo logo Landbrug og miljø J.nr. 2015-9847 Ref. Ida Agnete Balslev 22-12-2015 iljøvurdering af gødskningsloven (SV) Opgave: til beslutning Frist: 22-12-2015 Godkendes af: Godkendt dato: Bemærkninger:
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger
2010/1 BSF 115 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Thomas Jensen (S), Yildiz Akdogan (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), René Skau
Læs mereArbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNabotjek af kvælstof- og fosforregulering
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereStøtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles,18.04.2001 SG (2001) D/287866 Vedr. : Statsstøtte - sag nr. N 149/2001 Danmark Differentierede benzinafgifter Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 16. februar 2001, modtaget
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereImplementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet E-mail: Brian@foi.dk
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15 Gødskning efter ligevægtsprincippet Snart skal vi i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet. Bæredygtigt Landbrug forventer, at de danske gødningsnormer
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereVejledning om beskyttelse af vandværksboringer
Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,
Læs mereOverimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014
Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.10.2013 COM(2013) 683 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereFrederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner
Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Læs mereTolvmandssektionens årsberetning 2011. lang vej til et scenarie, hvor vækst, udvikling og investeringer står øverst på dagsordenen.
Medlemsblad for Tolvmandssektionen - sektionen for de større erhvervsorienterede jordbrugsbedrifter beretning2011 10. oktober 2011 Tolvmandssektionens årsberetning 2011 7 Året der gik I lighed med de foregående
Læs mereMiljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer
Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer December 2015 Indhold 1. Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer... 3 1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereVandhandleplan 2010-2015
Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereLov om Miljømål - Amterne Status
Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereOverimplementering i DK - sammenligning med andre lande?
Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Helle Tegner Anker KU/Science Natur & Miljø 2014 Oversigt Overimplementering som begreb Hvad er overimplementering? Det EU-retlige perspektiv Forskellige
Læs mereVandhandleplan for Ærø Kommune - 2015
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2
Læs mere