Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark"

Transkript

1 Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for næsten alle kystvande forlænget fristen for opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål til efter Nederlandene og Danmark udskyder en del af den nødvendige indsats af tekniske årsager, mens naturlige forhold forsinker effekten af den gennemførte indsats i Slesvig-Holsten. I praksis planlægger Nederlandene og Slesvig-Holsten at strække indsatsen over alle tre planperioder frem til For Danmarks vedkommende vil der ligeledes skulle tages stilling til en eventuel udestående indsats efter Med den foreløbigt planlagte indsats, svarende til en reduktion på ton kvælstof på landsplan, er Danmarks reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande frem til 2015 mindre end Slesvig-Holstens, men større end Nederlandenes. Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark reducerer forureningen med nitrat fra landbruget gennem handlingsprogrammer som gennemføres efter bestemmelserne i nitratdirektivet, og supplerer i større eller mindre omfang indsatsen med flere andre virkemidler (vådområder, efterafgrøder osv.). Danmark tager flere forskellige supplerende virkemidler i brug end de to andre lande, og de fleste supplerende virkemidler vil kun blive gennemført på frivillig basis i Nederlandene og Slesvig- Holsten. Nederlandene og Danmark har obligatoriske normer for tildeling af kvælstof til afgrøderne. I Danmark er normerne pct. under det økonomiske optimum, mens de i Nederlandene for udvalgte afgrøder er 6-18 pct. under økonomisk optimum. I Nederlandene og Slesvig-Holsten kompenseres jordbrugerne for frivillige virkemidler. I Danmark kompenseres for målrettede virkemidler, dog ikke for efterafgrøder. I Danmark kompenseres ikke for generelle kvælstofvirkemidler, bortset fra randzoner som kompenseres.

2 Baggrund Vandrammedirektivet og nitratdirektivet indeholder bestemmelser hhv. om miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande og om reduktion af forureningen med nitrat fra landbruget. Miljøministeriet og Fødevareministeriet har undersøgt hvad Nederlandene, den tyske delstat Slesvig-Holsten og Danmark hver især vil gøre for at leve op til disse bestemmelser. For Danmarks vedkommende har undersøgelsen set på de vandplaner som i skrivende stund er i offentlig høring. For Nederlandenes og Slesvig-Holstens vedkommende har undersøgelsen taget udgangspunkt i oplysninger fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets møder med de to lande og landenes svar på spørgeskemaer. EU's medlemslande skal ifølge vandrammedirektivet sørge for at der ved udgangen af 2015 er opnået "god tilstand" i alle vandområder. Medlemslandene kan forlænge fristen for nogle af vandområderne når forskellige betingelser er opfyldt. Miljømål og fristforlængelser skal fremgå af vandplaner som medlemslandene skal udarbejde. Fristforlængelser skal begrundes i planerne. Hvis det er nødvendigt, skal medlemslandene forbedre miljøtilstanden i vandområderne med forskellige virkemidler som kan løse de problemer som er årsag til at målene ikke er opfyldt i dag. Virkemidlerne udgør tilsammen et indsatsprogram. I Danmark er vandplaner og indsatsprogrammer i høring frem til 6. april, og de kan derfor først træde i kraft på et senere tidspunkt. Flere virkemidler er dog allerede sat i gang. I både Nederlandene og de tyske delstater er vandplaner og indsatsprogrammer trådt i kraft. Ifølge nitratdirektivet skal medlemslandene reducere landbrugets forurening med nitrat. Det skal ske ved at gennemføre nationale handlingsprogrammer som bl.a. skal fastsætte hvor meget husdyrgødning der må spredes ud på markerne. Landene kan dog tillade at der spredes mere gødning ud end fastsat i direktivet, så længe de bare sørger for at nitratforureningen fra landbruget hele tiden bliver mindre. Udgangspunkt for vandplaner De tre lande har forskelligt udgangspunkt for vandplanlægningen, og Danmark ser ud til at stå over for de største udfordringer. For totredjedele af Danmarks areal sker afstrømningen af vand fra landjorden til lavvandede og lukkede kystvande som er langt mere følsomme over for næringsstofforurening end de kystvande ved Nordsøen som vand fra Nederlandene og det meste af Slesvig- Holsten afstrømmer til. Det betyder at koncentrationen af næringsstoffer skal længere ned i mange af de danske kystvande end i de andre landes kystvande når vi skal opfylde de samme mål for miljøtilstanden. Danmark har desuden mere landbrug i forhold til det samlede areal end både Nederlandene og Slesvig-Holsten, og da landbruget er den væsentligste kilde til forureningen med kvælstof, gør det ikke situationen bedre. Og ligesom i Nederlandene dyrkes jorden intensivt i Danmark, også i de lavtliggende områder tæt på vandløbene. Disse forhold gør tilsammen at der i Danmark er forhold- 2

3 vis stor risiko for at næringsstoffer fra de dyrkede arealer tabes til vandmiljøet. Det giver en særlig udfordring når mange af vandområderne netop er særligt følsomme over for næringsstofforurening. Den indsats som de tre lande har planlagt at gennemføre for at nå målet om god tilstand i vandområderne, bygger videre på det landene har gjort gennem de sidste årtier for at begrænse mængden af næringsstoffer som tilføres vandmiljøet. For Danmarks vedkommende er mængden af kvælstof som tilføres kystvandene, næsten halveret siden midten af 1980'erne for alle kilder under et, men udgangspunktet var også højt. Som eksempel kan nævnes at tilførslen til Østersøen fra diffuse kilder alene udgjorde omkring 21 kg kvælstof pr. hektar. Nederlandene tilfører i dag Vadehavet 26,7 kg kvælstof pr. hektar, mens Slesvig-Holsten tilfører Vadehavet 16,1 kg kvælstof pr. hektar og Østersøen 14,5 kg kvælstof pr. hektar (se tabel 1). Danmark tilfører på samme måde Vadehavet 14,9 kg kvælstof pr. hektar og Østersøen 14,1 kg kvælstof pr. hektar. I alle tilfælde kommer det meste af kvælstoffet fra landbruget. Nederlandene og Slesvig-Holsten har hver især opgjort hvor meget tilførslen af kvælstof skal reduceres med hvis vandrammedirektivets mål om god tilstand skal opfyldes. Nederlandene har således for kystvande i Vadehavet opgjort den nødvendige reduktion til 5,3 kg kvælstof pr. hektar. Slesvig-Holsten har opgjort den nødvendige reduktion for Vadehavet til 5,3-6,4 kg kvælstof pr. hektar og for Østersøen til 2,2-3,6 kg kvælstof pr. hektar. Reduktion af kvælstoftilførsel til kystvande Slesvig-Holsten vil i første planperiode frem til 2015 gennemføre en samlet reduktion af kvælstofafstrømningen fra punktkilder (renseanlæg, industriudledninger o.lign.) og diffuse kilder (især landbrug) på 1,9 kg kvælstof pr. hektar i forhold til Vadehavet og 2,0 kg kvælstof pr. hektar i forhold til Østersøen (se tabel 2). Reduktionen svarer for Vadehavet til 12 pct. af afstrømningen og pct. af reduktionsbehovet og for Østersøen til 14 pct. af afstrømningen og pct. af reduktionsbehovet. Den manglende reduktion i forhold til målopfyldelsen forventes gennemført i de to næste planperioder frem til Hvis det i 2021 ser ud til at målene ikke kan nås i 2027 med den planlagte indsats, vil der blive sat ind med yderligere tiltag. Nederlandene forventer at foretage en samlet reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande på pct., men har ikke oplyst hvor stor en del heraf de forventer opnået i første planperiode. Det er dog med sikkerhed mindre end hvad der skal til for at opfylde målet om god tilstand. Danmark har foreløbigt planlagt en samlet reduktion af kvælstoftilførslen til kystvande på ton. Kvælstofafstrømningen fra landbruget til Vadehavet vil dermed blive reduceret med 1,2 kg kvælstof pr. hektar, og dertil kommer så en reduktion af tilførslen fra punktkilder (renseanlæg mv.) på 0,1 kg kvælstof pr. hektar. I forhold til Østersøen bliver kvælstofafstrømningen fra landbruget reduceret med 1,9 kg kvælstof pr. hektar, og dertil kommer en reduktion af tilførslen fra punktkilder på 0,05 kg 3

4 kvælstof pr. hektar (se tabel 2). Den samlede reduktion svarer for Vadehavet til 9 pct. og for Østersøen til 14 pct. af den nuværende kvælstoftilførsel. Regeringen undersøger derudover muligheden for at reducere den samlede kvælstoftilførsel til kystvande med yderligere ton. Denne reduktion vil, hvis den bliver gennemført, komme bl.a. Østersøen til gode, mens kvælstoftilførslen til Vadehavet ikke vil blive berørt heraf. Ingen af de tre lande forventer at vandrammedirektivets mål om god tilstand vil være opfyldt i kystvande i 2015, bortset fra at målet allerede i dag er opfyldt i nogle få kystvande i Slesvig-Holsten. Alle tre lande benytter sig derfor muligheden for at forlænge fristen for opfyldelse af målet ud over første planperiode, dvs. til efter Nederlandene og Slesvig-Holsten forventer i praksis at den nødvendige reduktion af kvælstoftilførslen til kystvandene kommer til at strække sig over tre planperioder, og målene forventes derfor ikke opfyldt før Hvis Nederlandene i 2021 vurderer at det ikke er muligt at nå målet om god tilstand i 2027, bl.a. fordi deres kystvande via de store floder tilføres en stor mængde næringsstoffer fra flere andre lande, vil de fastsætte et mindre strengt mål. Både Danmark og Nederlandene begrunder fristforlængelsen med at de nødvendige forbedringer af tilstanden af tekniske årsager kun kan gennemføres i flere trin der rækker ud over Danmark og Nederlandene udskyder således en del af den nødvendige indsats. For Danmarks vedkommende drejer det sig bl.a. om at der er usikkerhed om hvilken kvælstofreduktion der behov for i forhold til de åbne kystvande som jo vil nyde gavn af den indsats som gennemføres i forhold til fjordene. Slesvig-Holsten begrunder derimod fristforlængelsen med at naturlige forhold gør det umuligt at nå god tilstand i kystvande i 2015 fordi kvælstoftilførslen især sker via grundvand. Der er således ikke umiddelbart tale om at Slesvig-Holsten udsætter en del af indsatsen til efter 2015, men en naturlig forsinkelse gør at virkningerne af indsatsen først slår igennem som forbedringer i miljøtilstanden i løbet af en årrække. Virkemidler I alle tre lande nedbringes belastningen med kvælstof fra landbruget først og fremmest gennem de handlingsprogrammer som landene skal gennemføre for hele deres område efter bestemmelserne i nitratdirektivet. Blandt virkemidlerne er regler om hvor meget gødning forskellige afgrøder må tilføres. Nederlandene og Danmark benytter sig af en undtagelse fra nitratdirektivet hvilket giver mulighed for at tilføre mere end 170 kg kvælstof pr. hektar i husdyrgødning. Slesvig-Holsten benytter ikke en sådan undtagelse. Alle tre lande har desuden kvælstofnormer for afgrøder og krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning. I Danmark er de obligatoriske kvælstofnormer fastsat til 10 pct. under økonomisk optimum i forhold til perioden Aktuelt betyder det ca. 16 pct. reduktion. I Nederlandende er de obligatoriske kvælstofnormer for udvalgte afgrøder fastsat til 6-18 pct. under økonomisk optimum. 4

5 Kvælstofnormerne er ikke obligatoriske i Slesvig-Holsten, og kravene til udnyttelsesprocenterne i husdyrgødning er lempeligere i Nederlandene og Slesvig-Holsten end i Danmark. Til gengæld har Slesvig-Holsten regler om hvor stor en forskel der må være på den mængde kvælstof som tilføres marken, og den mængde kvælstof som fraføres med produkterne. Landene er også fælles om at benytte andre virkemidler som fx efterafgrøder, bræmmer/randzoner og etablering af vådområder. Måden hvorpå disse virkemidler benyttes, varierer mellem landene. Danmark anvender således flere forskellige virkemidler end de to andre lande. Dertil kommer at i Nederlandene og Slesvig-Holsten gennemføres de virkemidler som ikke indgår i handlingsprogrammerne efter nitratdirektivet, i overvejende grad gennem frivillige aftaler med jordbrugerne, mens de i Danmark i højere grad er obligatoriske for jordbrugerne. Økonomi Jordbrugerne vil i både Nederlandene og Slesvig-Holsten modtage fuld kompensation for frivillige virkemidler. I Danmark vil jordbrugerne modtage fuld kompensation for målrettede virkemidler og for randzoner. Øvrige generelle kvælstofvirkemidler som fx efterafgrøder kompenseres ikke. 5

6 Tabel 1. Nuværende kvælstoftilførsel til kystvande (kg kvælstof pr. hektar) alle kilder diffuse kilder (landbrug) Vadehavet Nederlandene, ,7 21,6 Slesvig-Holsten, ,1 ikke oplyst Danmark, baseline ,9 14,0 Østersøen Slesvig-Holsten, ,5 ikke oplyst Danmark, baseline ,1 12,6 Tabel 2. Reduktionsmål kg kvælstof pr. hektar procent Vadehavet Nederlandene ikke oplyst ikke oplyst Slesvig-Holsten 1,9 12 Danmark 1,3 9 Østersøen Slesvig-Holsten 2,0 14 Danmark 2,0 14 6

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016 Nabotjek af kvælstofog fosforregulering Plantekongres Den 21. januar 2016 Analysens elementer Beskrivelse af EU-direktiver Sammenligning af landbrugssektoren og miljøforhold Sammenligning af kvælstof-

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 362 Offentligt Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark 1. Indledning Miljøministeriet

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Status for randzoner

Status for randzoner Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner

Læs mere

KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING

KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING I.1 Indledning Vandkvalitet giver værdi Indsats gennem mange år Status for økologisk tilstand i overfladevande Nødvendigt at regulere N-udledning En

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD): Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Dansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse.

Dansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse. Til Det Grønne Råd Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK 8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 10. marts 2008 Referat fra mødet i Det

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøvurdering af gødskningsloven (SMV)

Miljøvurdering af gødskningsloven (SMV) logo logo Landbrug og miljø J.nr. 2015-9847 Ref. Ida Agnete Balslev 22-12-2015 iljøvurdering af gødskningsloven (SV) Opgave: til beslutning Frist: 22-12-2015 Godkendes af: Godkendt dato: Bemærkninger:

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejeres tryghed og retsstilling ved fraflytning af private udlejningsboliger 2010/1 BSF 115 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Thomas Jensen (S), Yildiz Akdogan (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), René Skau

Læs mere

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Støtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet

Støtteberettigede omkostninger, støttebeløb og støtteintensitet EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles,18.04.2001 SG (2001) D/287866 Vedr. : Statsstøtte - sag nr. N 149/2001 Danmark Differentierede benzinafgifter Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 16. februar 2001, modtaget

Læs mere

Kvalitetsstandard for

Kvalitetsstandard for 2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet

Læs mere

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet E-mail: Brian@foi.dk

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 11. april 2014 Uge 15 Gødskning efter ligevægtsprincippet Snart skal vi i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet. Bæredygtigt Landbrug forventer, at de danske gødningsnormer

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,

Læs mere

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Plantekongres, 15. januar 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0683 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.10.2013 COM(2013) 683 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om gennemførelsen af Rådets direktiv

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan

Læs mere

Tolvmandssektionens årsberetning 2011. lang vej til et scenarie, hvor vækst, udvikling og investeringer står øverst på dagsordenen.

Tolvmandssektionens årsberetning 2011. lang vej til et scenarie, hvor vækst, udvikling og investeringer står øverst på dagsordenen. Medlemsblad for Tolvmandssektionen - sektionen for de større erhvervsorienterede jordbrugsbedrifter beretning2011 10. oktober 2011 Tolvmandssektionens årsberetning 2011 7 Året der gik I lighed med de foregående

Læs mere

Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer

Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer December 2015 Indhold 1. Miljørapport for Forslag til plan om ændrede gødskningsnormer... 3 1.1 Planens indhold, hovedformål og andre relevante

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Lov om Miljømål - Amterne Status

Lov om Miljømål - Amterne Status Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande?

Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Helle Tegner Anker KU/Science Natur & Miljø 2014 Oversigt Overimplementering som begreb Hvad er overimplementering? Det EU-retlige perspektiv Forskellige

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere