Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer

Transkript

1 Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande Grundvand Det juridiske spor Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning Vandrammedirektivet, der blev vedtaget i Bruxelles i 2000, har som hovedformål at sikre, at overfladevand og grundvand er i mindst god tilstand senest i Miljømålene krav om mindst god økologisk tilstand i vandmiljøet er således et EU-krav. God økologisk tilstand er beskrevet som en svag afvigelse fra uberørt tilstand. Definitionen af, hvad god og dårlig økologisk tilstand er, er forsøgt harmoniseret på tværs af EU (den såkaldte interkalibrering). Formålet har været at sikre, at der er en ensartet forståelse af begreberne i alle lande, der har samme typer vandområder. Vandrammedirektivet fastlægger endvidere, at der skal udarbejdes vandområdeplaner. Planerne skal bl.a. indeholde en beskrivelse af tilstand, målsætning og indsatsprogram. Første plan skulle ligge klar i 2009, og reviderede planer skal være vedtaget i hhv (2. generation) og 2021 (3. generation). Direktivet løber derfor frem til udgangen af I Danmark blev direktivet implementeret i dansk lov med miljømålsloven fra Lov om vandplanlægning, der blev vedtaget af et enigt Folketing i december 2013, afløser miljømålsloven som den juridiske ramme for planlægningen fra 2015 og frem. Den nye lov forbedrer på flere måder grundlaget for at gennemføre vandområdeplaner sammenlignet med før (miljømålslovens rammer). I forbindelse med høringsprocessen, behandling i Folketinget mm., blev meget væsentlige elementer indarbejdet i den nye ramme for vandplanlægning: 1

2 Før Manglende inddragelse af Folketinget og interessenter Manglende økonomiske konsekvensvurderinger Mangelfuldt fagligt grundlag (bl.a. få og ensidige vandløbsvirkemidler) Efter Tre forelæggelser for partierne bag loven (alle) oplysning om, hvorvidt der gås videre end vandrammedirektivets minimumskrav mm. Ved forelæggelser for Folketinget - erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger både direkte og indirekte. Oprettelse af Vandråd mulighed for mere reel indflydelse Større valgfrihed mellem virkemidler for så vidt angår vandløb Med lov om vandplanlægning gennemføres vandplanindsatsen ved, at der udarbejdes et informationsdokument (vandområdeplanerne), og de bindende elementer fastlægges i to bekendtgørelser; bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Tidligere indgik de bindende elementer i vandplanerne (vandområdeplanernes forløber), der samlede alle forhold vedr. tilstand og indsatskrav. Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er et informationsdokument, hvor de samlede indsatser og mål er beskrevet for hvert vandområdedistrikt. Det er tænkt som et instrument til at informere offentligheden om regeringens ambitioner for vandindsatsen. Vandområdeplanerne er ikke bindende, det er derimod de tilhørende bekendtgørelser, hvor miljømål og indsatser fremgår. Vandområdeplanerne indeholder oplysninger om påvirkninger, overvågning, tilstandsvurderinger, miljømål, indsatsprogrammer, beskyttede områder, offentlig inddragelse m.m. Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelsen fastlægger afgrænsningen af, hvilke vandforekomster der indgår i vandplanlægningen, konkrete miljømål for de enkelte vandforekomster, herunder brug af undtagelser, hvilke vandforekomster der udpeges som hhv. naturlige, kunstige og stærkt modificerede mm. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger konkrete foranstaltninger for de enkelte vandforekomster (indsatser i fx vandløb, grundvand, kystvande mm.), pligter for myndigheder til at gennemføre indsatserne og betingelser for udskiftning/ændring heraf, bestemmelse om tilskud til vandløbs- og søindsatser mm. Det vil ikke være muligt at klage over de konkrete indsatser som fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det er vurderet fra statens side, at indsatser i bekendtgørelsen ikke er så specifikke, at de udgør egentlige afgørelser på ejendomsniveau, og det vil derfor først være i forbindelse med 2

3 kommunens gennemførelse af den konkrete indsats (fx et restaureringsprojekt på et vandløb), at der er mulighed for at klage. Loven danner således i princippet en bedre ramme for at gennemføre vandområdeplanerne, herunder med større fokus på erhvervsøkonomisk konsekvensvurderinger. Vi har dog pt. til gode at se sådanne konkrete erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, fx i forbindelse med høringen af 2. generations vandområdeplaner, som pt. foregår. 3

4 Vandløb Indhold og omfang Der indgår i alt ca km vandløb i vandområdeplanerne. De er fastsat i forbindelse med basisanalysen i 2014, og er en reduktion af tidligere distancer på hhv km og km. Såfremt Danmark havde anvendt Kommissionens vejledning til karakterisering af vandområder, kunne man have nøjes med at inkludere ca km, som skal leve op til de høje miljøkrav. De km er primært vandløb af en vis størrelse - såkaldte type 2- og type 3-vandløb, der iht. EU-vejledningerne skal tages. Omtrent halvdelen af vandløbene i de danske planer er altså meget små grøfter og render (type 1-vandløb), der ikke skal - og ikke bliver - taget med i andre EU-lande end Danmark. De inkluderede vandløb er enten naturlige eller kunstige. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige vandløb og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer (fx udretning og uddybning) har væsentlig betydning for fx afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålene. Karakteriseringen har stor betydning for 1) hvilken tilstand, der skal opnås og 2) hvilke indsatser, der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold (fx restaurering og ændringer i vedligeholdelsen). I princippet skal alle vandområder, herunder vandløb, have mindst god økologisk tilstand (naturlige vandløb) eller godt økologisk potentiale (kunstige og stærkt modificerede). Desuden må der ikke ske forringelser i den eksisterende tilstand. Vandrammedirektivet gælder alt overfladevand, så der er en betydelig risiko for, at vandløbsmyndigheden også vil forfølge disse skrappe miljømål i vandløb, der ikke indgår direkte i vandområdeplanerne. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde fast i argumentet om, at der kun kan ske en evt. indsats i vandløb, der har fået fastlagt et specifikt miljømål (de km). På øvrige strækninger, uden et kendt miljømål, er det ikke muligt at bestemme et evt. indsatsbehov, da vandløbets karakterisering og afstanden til målopfyldelse jo ikke kendes. Miljømål og tilstand Miljøtilstanden i vandløb bliver i de kommende vandområdeplaner vurderet på baggrund af tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, planter og smådyr (insekter, krebsdyr mv., udtrykt som DVFI). I første planperiode har man kun vurderet tilstand og indsatsbehov på baggrund af én enkelt parameter (DVFI). Desuden skal vandets kemiske tilstand være god. Anvendelsen af tre kvalitetselementer betyder, at det alt andet lige vil blive sværere at leve op til det samlede krav om mindst god økologisk tilstand nu end i 1. generation af vandplaner, da planter, fisk og bunddyr ikke nødvendigvis har samme følsomhed over for påvirkninger, og da vandrammedirektivet opererer med one out all out-princippet. Fejler bare ét kvalitetselement, er der ikke målopfyldelse. 4

5 Det betyder endvidere, at medtagelsen af for mange vandløb i forhold til det krævede, der måske ikke tidligere betød så meget ifm. målopfyldelse, nu kan føre til, at mange vandløb fremover ikke kan leve op til miljøkravene, hvilket vil resultere i et stort behov for indsats. Planter og fisk er i mange tilfælde mere sårbare miljøparametre end smådyrene. I mange tilfælde vil små tiltag, fx udlægning af sten og grus, således ikke være nok til at sikre opfyldelse af miljømålene. Vandløbene skal måske i stedet føres tilbage til en tilstand, der er tæt ved den helt naturlige. Dette vil resultere i enorme omkostninger til det praktiske arbejde og ikke mindst erstatninger for de mange tusinde hektar landbrugsarealer og bebyggede områder, der vil blive vandlidende. Naturstyrelsen vurderer, at de primære årsager til forringet miljøtilstand er dårlige fysiske forhold (kanalisering mv.) og tilførsel af spildevand. Naturstyrelsen vurderer, at ca km vandløb ikke opfylder målsætningen grundet dårlige fysiske forhold, og km har manglende målopfyldelse grundet spildevandspåvirkning. I henhold til Naturstyrelsens egne data er der kun kendskab til tilstanden for alle tre kvalitetselementer på godt 1900 km ud af den samlede strækning på km. Der er kun registreret god tilstand for alle parametre på 231 km, svarende til 12 % af alle vandløb med tilstrækkelige data. Underligt nok vurderer styrelsen, at der er god tilstand på 30 % af alle strækninger, til trods for 1) at det står værre til på de undersøgte strækninger og 2) at det logisk set er mere sandsynligt, at de ikke-undersøgte vandløb har en lavere målopfyldelse end de undersøgte, idet der typisk vil være en overrepræsentation af større vandløb med rimelige fysiske forhold. Årsagen til Naturstyrelsens store optimisme mht. miljøtilstanden kendes ikke. Den er ikke underbygget af forskning og overvågningsresultater. Under alle omstændigheder opfylder langt hovedparten af vandløbene ikke miljøkravene. Væsentlige årsager er den danske topografi ringe fald og små oplande uden meget vandafstrømning og måden, det danske landskab er udformet og udnyttet på; mere end 60 % af det samlede areal anvendes til landbrug. Derfor giver det ikke megen mening at vandløb med ringe miljøpotentiale med. Miljøtilstanden bliver aldrig helt god, indgreb kan få store konsekvenser for de dyrkede arealer tæt ved vandløbene og det flytter fokus og indsats fra de mere værdifulde vandløb. Indsatser fysiske forhold Vandområdeplanerne og de tilhørende bekendtgørelser om indsatsprogrammer indeholder samlet set følgende indsatser: Restaureringer, åbning af rør mv. på ca km Fjernelse af 220 spærringer Etablering af 40 okkerbassiner Disse tiltag vurderes at forbedre tilstanden på op til km vandløb. Der er afsat ca. 700 mio. kr. til opgaven (statsligt tilskud og midler fra hhv. Hav- og Fiskeriprogrammet). Alle tiltag vil blive gennemført mod fuld erstatning efter vandløbslovens bestemmelser. De foreløbige og overordnede fordeling af indsatser er foretaget med væsentligt input fra vandrådene. Vandrådene bestod af repræsentanter fra en række interessenter, herunder landbruget og de grønne 5

6 organisationer. Der var nedsat ét vandråd i hvert af de 23 hovedvandoplande. Rådene havde fået til opdrag at udarbejde et forslag til fordeling af forskellige virkemidler og indsatstyper inden for en fast økonomisk ramme. På baggrund af vandrådenes indstillinger, vedtog de ansvarlige kommuner de endelige forslag, der blev indsendt til Naturstyrelsen i oktober Styrelsen har meget langt hen ad vejen fulgt indstillingerne, og indarbejdet forslagene direkte i udkast til vandområdeplaner. Den endelige gennemførelse af projekterne, herunder omfang og nøjagtig placering, skal ske ude i kommunerne. De foreløbige indsatser kan således blive justeret og evt. udgå, hvis det viser sig, at det er for dyrt at gennemføre, eller hvis miljøgevinsten bliver mindre end antaget. Tidligere indgik ændret (reduceret eller ophørt) grødeskæring som et virkemiddel; et virkemiddel, der vil få store afvandingsmæssige konsekvenser for landbruget. Med Vækstaftale for Fødevarer fra april 2014, der blev indgået mellem regeringen, V, K, O og LA, blev det besluttet, at virkemidlet skulle udgå. Det er nu taget ud af både 1. generation af vandplaner og vandområdeplanerne Der er dog fortsat bekymring for, om kommunerne vælger at reducere vandløbsvedligeholdelsen med henvisning til generelle retningslinjer i vandplanerne. Reelt er situationen ude i landet, at der de fleste steder er behov for forbedringer af vandafledningen - ikke ringere! Indsatser spildevand mv. Vandområdeplanerne lægger op til en yderligere indsats over for påvirkninger fra spildevandsudledninger, miljøfremmede stoffer og akvakultur. Især spildevandsindsatserne er i høj grad udmøntning af tidligere fastsatte krav og forpligtigelser, fx i forhold til lov om spildevandsplanlægning i det åbne land (1997). Naturstyrelsen vurderer, at spildevandspåvirkning er årsag til manglende opfyldelse af miljømålsætninger i km vandløb. Den primære årsag er tilførsel af organisk stof, der påvirker dyrelivet negativt. Indholdet af næringsstoffer i spildevand (og drænvand) vurderes derimod ikke at have en stor negativ effekt på vandløbenes tilstand. Der er på landsplan lagt op til følgende indsatser: Forbedret rensning i spredt bebyggelse i alt ca ejendomme Reduceret belastning fra 357 regnbetingede udløb Forbedret rensning fra 14 fællesanlæg Opkøbsordning til opkøb af dambrug ca. 50 stk. Indsatsen bygger oven på den allerede gennemførte indsats, og den indsats, der forudsættes gennemført med 1. generation af vandplaner. De samlede anlægsudgifter forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kroner i perioden Omkostningerne tænkes finansieret via spildevandstaksterne og via kommunale påbud til borgerne. Der er afsat 50 mio. kroner til opkøb af dambrug. En del af denne indsats forventes at forbedre forholdene i vandløb. 6

7 Vandområdeplanerne har endvidere fokus på miljøfarlige stoffer. Der lægges op til: Kildeopsporing, hvis kravene overskrides i et område Træffe de rette foranstaltninger, fx reviderede udledningstilladelser eller påbud Indhentning af yderligere viden om miljøfarlige stoffer Dyrkning af markerne er afhængig af god afvanding. Vedligeholdte vandløb er vitale i den sammenhæng. Der er taget alt for mange vandløb med i vandområdeplanerne. For få vandløb er karakteriseret som enten kunstige eller stærkt modificerede og for mange som naturlige. Mange vandløb har slet ikke potentialet for at opfylde miljømålene og indsatsen i senere planer vil blive meget dyr eller helt umulig. Der er risiko for, at den planlagte indsats langt fra vil sikre god økologisk tilstand. Endnu en grund til kun at se på vandløb med reelt naturpotentiale. 7

8 Søer Indhold og omfang Der indgår i alt 857 søer i vandområdeplanerne. De inkluderede søer er enten større end 5 ha eller søer på mellem 1 og 5 ha med særlig naturværdi (Natura 2000-relateret). Miljømål og tilstand Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af de økologiske kvalitetselementer fytoplankton (klorofyl i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende fytoplankton), undervandsplanter og fisk. Det har været muligt at vurdere tilstanden for ca. 80 % af søerne. Af dem har 28 pct. på nuværende tidspunkt målopfyldelse. Det kan dog ændre sig i negativ retning, når flere biologiske kvalitetselementer medtages i vurderingen, på grund af one-out-all-out princippet; mangler der målopfyldelse for bare én parameter, vurderes tilstanden ikke at være opfyldt. Indsatser Det er vurderet i vandområdeplanerne, at tilførslen af fosfor er den væsentligste årsag til, at søer ikke har god økologisk tilstand. Indsatsprogrammet i vandområdeplanerne fokuserer derfor primært på fosforreduktion. For de søer, hvor et indsatsbehov over for fosfor kan opgøres, er indsatsbehov opgjort til ca. 120 tons. Indsatser til forbedring af tilstanden i søerne : Der etableres ca. 900 ha fosforvådområder med en samlet effekt på mindst 5 tons fosfor. Der iværksættes sørestaurering i søer. Opkøbsordningen for dambrug, som blev etableret i 2014, fortsættes. Der forventes i planperioden opkøbt ca. 50 dambrug med en effekt på ca. 10 tons fosfor. Der afsættes midler til yderligere forskning i og dokumentation af nye virkemidler og videreudvikling af grundlaget for en målrettet fosforindsats i form af et fosforrisikokort, som kortlægger arealer med risiko for stort tab af fosfor til vandmiljøet. Ud over ovenstående virkemidler, vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søernes tilstand. Det gælder f.eks. øget spildevandsrensning og udtagning af lavbundsarealer. Indsatsbehovet for en række søer er dog meget usikkert, da der kun er få målinger i de søer til at underbygge de statistiske sammenhænge, som indsatsen bliver vurderet på baggrund af. De anvendte modeller er endvidere meget simple. Derudover mangler der at blive taget højde for andre påvirkningsfaktorer, såsom udsætning og fodring af ænder, biologisk ubalance samt miljøfarlige stoffer i vurderingen af indsatsen. For miljøfarlige forurenende stoffer er tilstanden ukendt i 816 ud af de 857 søer. På søområdet er der primært fokus på fosfor. I en række søer er datagrundlaget yderst sparsomt. De anvendte modeller til vurdering af indsatsbehov er meget simple. Der bør kun gennemføres indsatser, hvis der er tilstrækkeligt fagligt grundlag til stede. Alle relevante presfaktorer skal indgå. 8

9 Markvanding Indvinding af vand til markvanding kan potentielt påvirke vandføringen og derigennem miljøtilstanden i vandløbene. Samtidig er muligheden for tilstrækkelig markvanding helt afgørende for landbrugsproduktionen i dele af landet. Fx er vanding af stor betydning for kartoffelproduktionen. Ny vurdering af vandindvindingens påvirkning af miljøtilstanden Sammenhængen mellem vandindvinding og påvirkning af overfladevandet er vurderet på baggrund af en ny model, der opstiller sammenhængen mellem en række vandføringsparametre og de biologiske kvalitetselementer i vandløbene (smådyr, planter og fisk). En tidligere anvendt metode kom frem til, at der var et reelt behov for at reducere indvirkningen fra markvanding i oplandene til en del vandløb. Mulige indsatser Da modelberegningerne af vandindvindings påvirkning af vandløb og dermed grundvandets kvantitative tilstand for så vidt angår påvirkning af vandløb er opgjort på storskalaniveau, kan den ikke beregne betydningen af vandindvinding for vandløbenes økologiske tilstand på detaljeret niveau. Der er derfor ikke planlagt en indsats overfor vandindvinding i vandområdeplanerne. Men det fremhæves, at det kan således ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov i forhold til vandindvinding.. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kommer indsatser i forbindelse med vandindvindingstilladelser på et senere tidspunkt. Vigtige forudsætninger Helt overordnet set er det essentielt, at der er mulighed for at vande i alle de egne, hvor der er behov for det ikke mindst i de tørre år. Dette gælder hvad enten der vil være en påvirkning af vandløbets vandføring eller ej. Det er vigtigt, at en eventuel regulering baseres på et højt fagligt niveau. Der er vi slet ikke nu, med de modeller og den viden, der er til rådighed. Kommunerne har således intet fagligt belæg for at begrænse vandindvindingstilladelserne på det foreliggende grundlag. Modellerne kan ikke fastslå en evt. påvirkning med tilstrækkelig sikkerhed til, at de kan benyttes som forvaltningsgrundlag. Datagrundlaget de er bygget på er meget sparsomt og der er bl.a. ikke taget højde for grødeskæring, hydromorfologi og oprensningspraksis ved udvikling af sammenhængen mellem vandføring og miljøtilstand. Markvanding er essentielt i nogle dele af landet. Perioder med tørke kan få meget alvorlige konsekvenser. Tidligere udkast til reduktion af vandindvindingen, baseret på forsimplede modeller og utilstrækkelig viden, er taget bort. Ingen indsatser uden klar dokumentation for miljøpåvirkning og effekt! 9

10 Kystvande Baggrund I Danmark er alle kyster og fjorde omfattet af vandområdeplanerne. Målene for den økologiske tilstand gælder for vandområde indenfor 1-sømilgrænsen, mens kravene til kemisk tilstand gælder helt ud til 12- sømilegrænsen. Kystvandene og fjordene er inddelt i 119 vandområder. Vandområdeplanernes miljømål Den økologiske tilstand i kystvande vurderes på baggrund af dybdegrænsen for ålegræs, koncentrationen af klorofyl a og Dansk Kvalitetsindeks (DKI), som er et udtryk for bundfaunaens sammensætning og tæthed. Det er nyt i forhold til de forrige vandplaner, at man nu også ser på bundfauna. Nabolande skal foretage en interkalibrering af miljømålsætningerne for at sikre en ensartet implementering af vandrammedirektivet. Denne interkalibrering er for Danmarks vedkommende ikke afsluttet endnu. Derfor kan miljømålsætningen for klorofyl ændres, når interkalibreringen er på plads. Dybdegrænsen for ålegræs er fastsat ud fra ekspertskøn baseret på historiske data. For ca. 100 år siden blev der foretaget en lang række registreringer af ålegræssets dybdegrænse i danske farvande. Disse observationer er vurderet til at svare til situationen i uberørt tilstand (referencesituationen). Grænsen for god økologisk tilstand er efterfølgende fastsat til en afvigelse på 24 pct. Det betyder, at fund af ålegræs på fx 10 meters dybde for 100 år siden, fører til et miljømål på 7,6 m. Vandrammedirektivet sætter derimod ikke selvstændige reduktionsmål for fx kvælstof og fosfor. Kun to af kystvandområderne har på nuværende tidspunkt god økologisk tilstand og dermed opfyldt miljømålsætningen. Målsætningen for den kemiske tilstand af vandområderne er opfyldt for 65 kystområder. For 12 områder er tilstanden ikke opfyldt, og for 61 områder er tilstanden ukendt, idet der mangler overvågningsdata. Målsætningerne er grundlæggende sat forkert, da nyere forskning viser, at vandområder påvirket af menneskelig aktivitet ikke nødvendigvis vender tilbage til tidligere tiders tilstand, når påvirkningen reduceres eller helt ophører. Der er bred enighed om, at gennemførsel af store reduktioner i tilledningen af fx næringsstoffer ikke vil føre til, at de danske kystområder opfylder vandrammedirektivets miljømål. Fastlæggelsen af god økologisk tilstand for ålegræs dybdeudbredelse er eksempelvis foretaget helt uden skelen til, hvad der er realistisk eller i det hele taget opnåeligt. Påvirkningen af de danske kystvande har været og er fortsat stor. Ud over påvirkning med næringsstoffer, der stort set er Naturstyrelsens eneste fokuspunkt, er der sket en lang række forandringer, hvoraf nogle formentlig ikke kan ændres tilbage igen. Udledning af spildevand (herunder slam og næringsstoffer), fiskeri, råstofindvinding, miljøfarlige stoffer, temperaturstigninger mv. bevirker, at tilstanden ikke vil forbedres væsentligt uden aktive ændringer. 10

11 Så længe der ikke tages højde for alle væsentlige faktorer, der påvirker miljøtilstanden, er det derfor forfejlet at gennemføre en indsats over for fx kvælstofudledningen. Historisk set har den eksisterende indsats i de seneste år ifm. diverse vandmiljøplaner ikke ført til markante forbedringer af tilstanden. Desuden viser overvågningsdata, at vandets klarhed mange steder er god nok til, at ålegræsset burde brede sig ud på større dybder men det sker ikke i praksis. Indsatser I vandområdeplanerne er der angivet et behov for, at udledningen af kvælstof skal reduceres med yderligere tons inden 2021, for at skabe forudsætning for godt vandmiljø i kystvandene. Der vil som tidligere nævnt ikke ske målopfyldelse ved at gennemføre indsatsen. Reduktionen ligger ud over de allerede vedtagne tiltag, som fx randzoner og efterafgrøder, og ud over diverse reguleringer siden 1980 erne (normsænkning mv.) tons kvælstof skal i følge planerne reduceres gennem statslige initiativer, primært vådområder og indsatser på spildevandsområdet. De resterende tons skal regeringen træffe beslutning om i Et tværministerielt udvalg skal se nærmere på størrelsen af det resterende indsatsbehov, hvorvidt og over hvor langen periode indsatsen evt. skal gennemføres, og hvordan en ny målrettet kvælstofregulering skal se ud. På baggrund af udvalgsarbejdet vil der foreligge et beslutningsgrundlag efter sommerferien Regeringen skal herefter beslutte, om og hvordan det supplerende indsatsbehov skal i givet fald nås. Målsætningen for kvælstofudledning i vandområdeplanerne svarer til, at landbrugets bidrag til udledningen skal reduceres over 45 procent i forhold til perioden Reduktionskravene er dog forskellige fra vandopland til vandopland. Hvis reduktionsmålene i vandområdeplanerne skal nås gennem restriktioner på landbrugsproduktionen, vil det få alvorlige konsekvenser i mange egne af landet. Produktionen fra landbruget er grundlag for slagterier, mejerier og andre følgeerhverv, der i landkommunerne beskæftiger 12 procent af arbejdsstyrken. Indsatskravene fokuserer alene på næringsstoffer, og bygger ikke på en grundig analyse af alle relevante presfaktorer. Ved beregningerne er der ikke taget højde for alle de væsentligste påvirkninger, herunder: Fiskeriets betydning Næringsstoffer og slam i bundlaget Tungmetaller Manglende stenrev og hård bund Ændrede fysiske forhold og ændringer i den biologiske struktur i vandområderne Når man i vandområdeplanerne kun har fokus på kvælstof, er det højst tvivlsomt, om målet om god tilstand kan nås. Der skal andet og mere til. Modellerne, der er benyttet til at beregne indsatskravet overfor kvælstof, er behæftet med stor usikkerhed. Det bunder bl.a. i, at de er bygget på baggrund af data en relativ kort årrække, hvor miljøtilstanden ikke har ændret sig, og de skal forudsige tilstanden langt uden for dette interval. 11

12 Der er et stort behov for fremadrettet at gennemføre forbedrende tiltag ude i vandområderne; tiltag, der har en direkte og hurtig forbedrende effekt på miljøtilstanden. Til gengæld skal der ikke indføres tiltag på de dyrkede arealer, da de har vist sig uden positiv effekt på miljøtilstanden, og koster vækst og beskæftigelse. Vandområdeplanerne fokuserer fortsat enøjet på kvælstof som problemet for tilstanden i kystvandene Nyere forskning peger imidlertid på, at der er mange forskellige presfaktorer Det er endvidere velkendt, at yderligere kvælstofreduktioner ikke vil føre til de ønskede forbedringer i miljøtilstanden gennemføres kravene, venter der ikke rent vandmiljø forude! Yderligere indsatser vil få alvorlige konsekvenser for landbruget og samfundet som helhed, uden de ønskede effekter. Fremadrettet skal der sættes ind ude i vandmiljøet, så miljøet forbedres direkte. Til gengæld skal der ikke ske restriktioner af dyrkningen, da det er uvirksomt og meget dyrt. 12

13 Grundvand Grundvandet skal jfr. vandrammedirektivet opnå god kemisk og kvantitativ tilstand. Der er i alt 402 grundvandsforekomster, hvoraf 199 cirka halvdelen, er i god tilstand, mens 77 er i ringe tilstand og 126 har ukendt tilstand (manglende data). Der er en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i vandkvaliteten i 45 grundvandsforekomster. Der er i alt fundet 3 grundvandsforekomster som er i ringe kvantitativ tilstand. Indsatser Der er ikke fastlagt indsatser i forhold til at opnå god kemisk tilstand i grundvandet, idet det vurderes, at den eksisterende regulering er tilstrækkelig. Der er heller ikke fastlagt indsatser for de 3 grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand de er således undtaget fra at skulle opnå god kvantitativ tilstand i 2021 (fristforlængelse). Det er dog præciseret i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, at kommunerne skal administrere vandforsyningsloven, så opfyldelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster ikke forhindres. Der er identificeret påvirkninger af grundvandet (fx nitrat og pesticider eller vandindvinding) som evt. på sigt kan give anledning til, at der fastlægges indsatser, såfremt fx eksisterende regulering ikke skulle være tilstrækkelig. Fejloversættelse af grundvandsdefinitionen Pt. foregår en diskussion om, hvorvidt en forkert oversættelse (forkert dansk oversættelse udarbejdet af Kommissionen) af vandrammedirektivet kan bevirke, at kemisk tilstand i grundvandet vurderes på et forkert grundlag. Det kræver umiddelbart en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvilken konsekvens det præcist har at oversættelsen ikke er korrekt. Endvidere er det, på trods af, at det er en kendt problematik hos Miljøministeriet uklart hvad der den præcise definition af grundvand (i forhold til Vandrammedirektivets tekst) er, og hvorvidt der i herhjemme måles i det forkerte grundvand. Det kan i værste fald betyde, at der sker en overimplementering af vandrammedirektivet, og at grundvandsovervågningens prøvetagning ikke er i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Myndighederne vurderer, at den eksisterende indsats er nok til at sikre godt grundvand. Der er sket en fejloversættelse af definitionen af grundvand i den danske udgave af vandrammedirektivet. Der er risiko form at det har ført til en overimplementering af vandrammedirektivet, og at der måles på det forkerte grundvand. 13

14 Det juridiske spor Der er ikke iværksat juridiske indsatser ifm. vandområdeplanerne. Det er først når vandområdeplanerne er endelige, at det er muligt fx at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over planernes tilblivelse, og stævne staten ved Miljøministeriet for gennemførelse af vandområdeplanerne. Udkastene til vandområdeplaner bygger dog i meget stor udstrækning på det samme faglige grundlag som 1. generation af vandplanerne. Det gælder eksempelvis karakteriseringen af vandløbene, brugen af undtagelsesbestemmelser, modeller og antagelser om sammenhængen mellem kvælstofpåvirkning fra land og tilstanden i fjorde og kystvande. Når 2. generations vandområdeplaner foreligger i endelig form, vil det blive vurderet, om der ikke også i for denne generation af planer er grund til at klage eller stævne over dem. Kort gennemgang Det juridiske spor og 1. generations vandplaner Landbrug & Fødevarer har, i samarbejde med miljøretsadvokat Håkun Djurhuus og udvalgte landmænd, indgivet 5 klager over gennemførelsen af vandplanerne, og endvidere indgivet 3 stævninger for gennemførelsen af vandplanerne. Klagerne er indgivet til henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet, FN s Compliance Committee, EU- Kommissionen og ombudsmanden, og omhandler primært processen for vandplanernes tilblivelse. Den 6. december 2012 blev vandplanerne underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet som følge af en for kort høringsperiode, hvorfor vandplanerne i 2013 blev sendt i høring en gang til og vedtaget i oktober Den 30. oktober 2014 klagede L&F endnu engang til Natur- og Miljøklagenævnet over vandplanernes tilblivelse. De udarbejdede stævninger er som følger; Stævning vandplanerne 31. maj 2012: Påstanden er at vandplanerne er ugyldige som følge af forkert karakterisering af vandløbene, overimplementering, som ikke er vedtaget af Folketinget, manglende konsekvensvurderinger mm. Som følge af klagenævnets afgørelse tog Kammeradvokaten bekræftende til genmæle i februar 2013, og L&F vandt retssagen. Stævning efterafgrøder/randzoner mm. 12. oktober 2012: Påstanden er, at Grøn Vækst særligt randzoner, efterafgrøder og reduceret vandløbsvedligeholdelse udgør ulovlig ekspropriation. Stævning randzoner 2. oktober 2014: Påstanden er, at randzonerne udgør ulovlig ekspropriation. Pt. er en ny stævning under udarbejdelse, og den ventes indgivet i april Påstanden vil fortsat være, at vandplanerne er ugyldige bl.a. pga. at vandløbene ikke er karakteriseret korrekt der er foretaget en overimplementering af vandrammedirektivet uden at Folketinget er behørigt oplyst herom, herunder udarbejdet reelle konsekvensvurderinger. 14