GARTNERISK DRIFTSMANUAL
|
|
|
- Gunnar Bak
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GARTNERISK DRIFTSMANUAL
2 2 Forord Denne driftsmanual fastlægger den faglige standard for de grønne områder i Københavns Kommune, og den er et centralt redskab for alle, der arbejder med den grønne drift i byen. Center for Park og Natur arbejder i dag ud fra et princip om helhedsorienteret drift. Det betyder, at københavnernes oplevelser af de grønne områder er sat i centrum og er overordnet styrende for den daglige drift. Det betyder også, at der er fokus på, hvilken effekt gartnerarbejdet har som helhed. I den optik er hvert enkelt element, fx et staudebed eller fælledgræs, en del af en større helhed en oplevelse og skal altid tænkes ind i denne helhed. Som en naturlig følge af dette er driftsmanualen struktureret omkring de i alt seks oplevelser, som Center for Park og Natur tilbyder københavnerne. Sidst i manualen findes et særskilt kapitel om renhold, og allerbagerst en indholdsfortegnelse over alle driftsmanualens elementtyper. I arbejdet med byens grønne områder vil der ofte naturligt opstå drøftelser om, hvordan den daglige drift skal håndteres. Driftsmanualen giver her nogle klare retningslinjer for alle parter. Den er derfor et oplagt udgangspunkt for den løbende dialog om driften, både mellem private entreprenører og Center for Park og Natur og internt i centeret, og den er med til at sikre den ønskede kvalitet i byens grønne områder.
3 3
4 Vejledning Følgende er en vejledning til, hvordan en række af de begreber, som optræder i denne driftsmanual, skal forstås. Oplevelser Driftsmanualen er bygget op omkring seks oplevelser: Natur, Have & Kunst, Vand, Leg & Bevægelse, Park og Grønne Gader. Oplevelserne er de seks kerneydelser, som Center for Park og Natur ønsker at levere til borgerne, og al pleje og renhold skal således ses i sammenhæng med den konkrete oplevelse, de skal understøtte. Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af den enkelte oplevelse samt en oversigt over, hvilke elementer der indgår i oplevelsen. Elementer Hver oplevelse består af en række elementer i en bestemt kvalitet. Hvert element er beskrevet med anvendelse, funktion, typisk beliggenhed, plejeniveau og eventuelt særlige forhold. Elementnavnene kan genfindes i oversigtskort, tilbudsliste, lokale driftsplaner mv. Krav, som elementet via plejen skal overholde. ene er det primære udgangspunkt for fælleskontroller og styrende for den løbende vurdering af, om opgaven er løst til den ønskede kvalitet. Det arbejde, man typisk kan forvente at skulle udføre for at opfylde tilstandskravene. n er udtryk for Center for Park og Naturs egen erfaring med, hvad der skal til for at opfylde de gældende krav, og der er således tale om et kvalificeret skøn. Der er som udgangspunkt metodefrihed, så længe tilstandskravene bliver opfyldt. Nogle steder stiller minimumsplejen dog også metodekrav, som skal overholdes. Ekstrapleje, der er sjælden eller uforudsigelig, og som løbende kan tilkøbes af Center for Park og Natur. I tilbudslisten er der angivet enheder for ekstraplejen, sådan at en stor del af ekstraplejen kan prissættes med enhedspriser. Enhedspriserne i tilbudslisten er kun gældende for den lokalitet, de er angivet for. Derfor er enhedsprisen for eksempelvis græspleje på brugsplæne ikke nødvendigvis den samme i forskellige parker. Option En option er et tilvalg, der kan indgå i kontrakten, hvis Center for Park og Natur ønsker det. Gøres der brug af en option, er den gældende for hele kontraktperioden. Optionen prissættes i tilbudslisten under de enkelte lokaliteter. Etableringspleje Den pleje, der anvendes de første år efter etablering, og som skal sikre, at de grønne elementer kommer godt fra start. Præcist definerede tidsrum for etableringspleje er angivet i den lokale driftsplan, undtagen træer, hvis etableringsperiode er angivet i denne driftsmanual. Kroneopbygningspleje For gadetræer er der angivet en kroneopbygningspleje, som skal sikre, at træerne opnår den anviste form. og plejebeskrivelser for grønne elementer, der ikke er i etableringsfasen, og for alle andre elementer. Kvalitetskrav for belægninger Belægninger er angivet med et skema over krav til kvalitetsniveauet. Kravene skal forstås i tæt sammenhæng med belægningens konkrete funktion og den oplevelse, den er en del af. Udførelseskrav for renhold Renhold er beskrevet med udførelseskrav, som skal overholdes for at leve op til den ønskede kvalitet. Det fremgår af den lokale driftsplan, hvilke områder der ligger i hvilke renholdszoner. Lokale driftsplaner Planer for hver enkelt lokalitet med et klart defineret areal. De lokale driftsplaner beskriver særlige forhold som lokale driftsaftaler og mål med plejen. De indeholder også kort med elementernes placering samt oversigter over den enkelte lokalitets størrelse, antal elementer og lbm.
5 GARTNERISK DRIFTSMANUAL NATUR HAVE & KUNST VAND LEG & BEVÆGELSE PARK GRØNNE GADER RENHOLD elementer
6 natur 6
7 7
8 8 natur GRÆS FÆLLEDGRÆS naturgræs RØRSKOV TRÆER NATURTRÆER SKOVE BUSKE KRAT BLOMSTER BLOMSTERENG BREDVEGETATION INVENTAR AFFALDSKURVE OG -STATIVER BÆNKE, BORDE OG BÆNKESÆT SKILTE HUNDEPOSESTATIVER STENGÆRDE I naturområder skal de besøgende møde relativt vild natur med utæmmede grønne elementer. Naturområderne skal byde på mange forskellige sanseindtryk som fx duften af hyld, fornemmelsen af en brændenælde, lyden af insekter og lys, der spiller i vandet. Her kan de besøgende også være heldige at opleve små vilde dyr og nogle gange sjældne dyr og planter.
9 NATUR GRÆS 9 Fælledgræs Fælledgræs er middelhøjt til højt græs med urter. Naturpræg og grundlag for stor biodiversitet er altafgørende for arealer med fælledgræs, så der kan udvikles en karakter af blomstereng eller overdrev. Anvendes typisk til skråninger og arealer med begrænset aktivt friluftsliv. Fælledgræs kan være forstærket med græsarmering. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere græssets vækst og opnå en grøn og sammenhængende græsflade. Græsset og urter skal have en vækst svarende til jordbundens kvalitet. Træagtige planter, tidsler, gråbynke, vild kørvel og andre aggressive urter må ikke forekomme. Græsset må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortov. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 5 m²). Græsset slås 2 gange om året. Typisk vil græsslåningen finde sted i maj eller juni (indikator: når vild kørvel blomstrer) og midt september, men nøjagtige tidspunkter aftales med tilsynet. Slåhøjden skal være mellem 5 og 10 cm. Klipninger omkring terrænudstyr og færdselsarealer 3 gange om året. Arealer med opkørt jord, større huller og lignende lappes 1 gang årligt i marts. Aggressive urter og træagtige planter fjernes 3 gange om året i maj, juli og september. Ekstrapleje Opsamling og bortskaffelse af afklip fra slåninger til kompostering. Aftales med tilsyn inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan. indsatsen er meget lille. Græsset og urter skal have en vækst svarende til jordbundens kvalitet. Tidsler, gråbynke, vild kørvel og andre aggressive urter må ikke præge helhedsindtrykket. Græsset må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortov. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 5 m²). Træagtig planter må kun forekomme i begrænset mængde. Græsset slås 2 gange om året. Typisk vil græsslåningen finde sted i maj eller juni (indikator: når vild kørvel blomstrer) og midt september, men nøjagtige tidspunkter aftales med tilsynet. Slåhøjden skal være mellem 5 og 10 cm. Klipninger omkring terrænudstyr og færdselsarealer 3 gange om året. Arealer med opkørt jord, større huller og lignende lappes 1 gang årligt i marts. Aggressive urter fjernes 1 gang om året i juni. Ekstrapleje Opsamling og bortskaffelse af afklip fra slåninger til kompostering. Aftales med tilsyn inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan. Mulig reduktion På jord med lavt næringsstofindhold udelades efterårsslåningen. Dette vil fremgå af den lokale driftsplan.
10 natur 10 Naturgræs Naturgræs er vildtvoksende vegetation af vilde urter og græsser. Det anvendes på mindre besøgte arealer, hvor man ønsker et kraftigt og vildt naturpræg. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at få græsset i god vækst og skal hindre, at det overtages af træer, træagtige planter og invasive plantearter. Træagtige planter må kun forekomme i lille omfang. Aggressive urter som skræppe, bynke, tidsler og melder må ikke forekomme. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe pileurt/japansk pileurt må ikke forekomme. Naturgræs må ikke genere terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ny opvækst af træagtige planter fjernes 1 gang om året. Friklipning omkring terrænudstyr, stier, veje og fortove 3 gange om året. Fjernelse af aggressive urter 3 gange om året i maj, juli og september. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt/japansk pileurt bekæmpes, når de opdages. Øvrige invasive arter skal meldes til tilsynet. Ekstrapleje Slåning af naturgræs med bortskaffelse af afklip fra slåninger 1 gang om året, når vild kørvel blomstrer. Afslået græs bortskaffes til kompostering eller bioforgasning. Aftales med tilsynet inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan. n er minimal og skal forhindre, at arealerne med naturgræs overtages af træer og træagtige planter samt invasive plantearter. Træagtige planter må kun forekomme i lille omfang. Aggressive urter som skræppe, bynke, tidsler og melder må ikke præge helhedsindtrykket. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt/japansk pileurt må ikke forekomme. Naturgræs må ikke genere terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ny opvækst af træagtige planter fjernes 1 gang om året. Friklipning omkring terrænudstyr, stier, veje og fortove 3 gange om året. Kæmpe-bjørneklo og kæmpe pileurt/japansk pileurt bekæmpes, når de opdages. Øvrige invasive arter skal meldes til tilsynet. Ekstrapleje Slåning af naturgræs med bortskaffelse af afklip fra slåninger 1 gang om året, når vild kørvel blomstrer. Afslået græs bortskaffes til kompostering eller bioforgasning. Aftales med tilsynet inden hver slåning eller fremgår af den lokale driftsplan.
11 11 Rørskov Rørskov er plantesamfund, der vokser på kanten af vandområder og lavt vand, og består typisk af tagrør og dunhammer. Rørskov er levested for mange småfugle og vandfugle og har en høj rekreativ værdi. n skal sikre en tæt og stabil rørskov. Generelt er plejeniveauet lavt. Planterne skal være sunde og i god vækst. Aggressive og dominerende træagtige planter som fx pil, birk og el må ikke forekomme. 90 % af afklippet skal være fjernet efter slåning. Aggressive og dominerende træagtige planter fjernes 1 gang om året i januar. Rørhøst må kun finde sted i perioden 1. november til 29. februar.
12 natur træer 12 Generelle tilstandskrav Alle træer skal fremtræde sunde, have synlig tilvækst og en stabil grenstruktur. Vækst og farve bør være typisk for arten. Entreprenøren skal reagere og har meldepligt på disse forhold. Sikkerhed Træerne skal være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger eller oversigtsforhold, og de må ikke være tættere end 2 m på nabobygningers vinduer. Der skal foretages de nødvendige beskæringer for at sikre dette. Ved færdselsarealer (fx langs stier og veje, ved opholdspladser og på legepladser) må der ikke forekomme døde, knækkede, nedfaldne eller afskårne grene. Alvorlige påkørsler og skader på træer, især ved færdselsarealer, registreres og drøftes straks med tilsynet. Svampe- og insektangreb, der har sikkerhedsmæssige konsekvenser, skal straks meldes til tilsynet. Beskæring Træerne skal beskæres i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Byens træer Beskæringsvejledning. Vejledningen kan findes på kommunens hjemmeside: søg på beskæringsvejledning. Ved beskæring skal der tages hensyn til artens karakteristika og alder samt til krav om gennemgående stamme, nødvendig opstamning og helhedsvirkning. Beskæring skal altid udføres, så træet tager mindst muligt skade. Udstyr og arbejdsmetoder, der skader træets bark, er ikke tilladt. Som udgangspunkt må der kun anvendes håndsave og -sakse. Brug af motorsave skal godkendes af tilsynet før anvendelse. Diameteren af grene, der på sigt skal væk, samt bortskæringer af flere grene i samme stammehøjde må højst være en tredjedel af stammens diameter, dog aldrig mere end 10 cm i diameter. Større grene kan i specielle tilfælde beskæres efter aftale med tilsynet. Arbejde i nærheden af træer Inden for træets dryp- og vækstzone og mindst 4 m fra træets stamme må der ikke placeres materiel med totalvægt på mere end kg og/eller med et akseltryk på mere end kg.
13 13 Naturtræer Naturtræer er mere eller mindre vildtvoksende. De anvendes på mindre besøgte arealer eller på steder, hvor man ønsker et naturpræg. Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal optimere træernes vækst, så de opnår en god tilvækst. Etablering af naturtræer kan enten ske ved selvforyngelse, såning eller plantning af unge træplanter. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Træerne må ikke stå så tæt, at de ikke kan udvikle krone og karakteristisk/ønsket form. Ukrudt må ikke hindre træernes vækst. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 1 gang om året. Vanding ved hjælp af vandingsposer. Fra 6. år Naturtræer kræver som regel ikke specifik pleje af det enkelte træ, men blot en generel pleje primært bestående af beskæring for at opretholde sikkerheden. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Syge, døde og knækkede grene langs stier, ved opholdspladser og på legepladser afskæres mindst 1 gang om året.
14 natur 14 Skove Skove er sammenhængende træer med en underbeplantning af buske, urter eller græs. Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal optimere træernes vækst og forankring, så de opnår en god tilvækst. Der udføres normalt kun let opbygningsbeskæring. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Stammerne skal være oprette med klar højdevækst. Ukrudt må ikke hindre træernes vækst. Frøukrudt må ikke sætte frø og må højst være 8 cm. For lunde gælder, at rodukrudt ikke må forekomme i en radius på mindst 0,5 m fra stammen. Eventuelle opbindingspæle skal stå fast, og opbindingsudstyret skal tilpasses træerne, således at træets stamme ikke beskadiges. Grene må ikke afskæres ved stammerne, før træerne har opnået fuld vækstkraft efter plantning. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 4 gange om året i perioden medio april til medio oktober. Eventuel opbinding afpasses løbende træernes fastgroning og stammetykkelse og fjernes efter aftale med tilsynet, når træerne er groet helt fast. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække samt supplering om nødvendigt. Fra 6. år n sigter mod, at træerne som helhed danner et løvtag og har synlige stammer, som tilsammen giver fornemmelsen af rum. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 12. Der skal altid findes træer, der danner et løvtag. Grene, der generer færdsel, drift, lys/ledninger og oversigtsforhold langs stier, ved opholdspladser og på legepladser, beskæres løbende. Afskårne og nedfaldne grene kan efterlades i skovbunden i naturprægede områder. Knækkede og døde grene over stier fjernes også løbende. Behovet for yderligere beskæring langs stier, opholdspladser og legepladser vurderes og drøftes med tilsynet mindst hvert 3. år. Behov for fældninger vurderes og drøftes med tilsynet hvert år. Behov for supplerende plantninger vurderes hvert år i samråd med tilsynet. Ekstrapleje Vedligeholdelse af eventuel underbeplantning aftales med tilsynet som ekstrapleje.
15 buske 15 Krat Krat består af flere forskellige arter af træer og buske, som tilsammen danner en harmonisk enhed. Krat dækker oftest større arealer og anvendes især i naturområder til at skabe rum, afgrænse og give læ. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere krattets vækst og opnå frodige og harmoniske bevoksninger. Krattet skal være tæt og fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk. Selvsåede vedplanter skal udtyndes, så kun enkelte udvalgte individer står tilbage. De må ikke hæmme krattets vækst, men må godt sætte deres præg på helhedsindtrykket. Langs kanter i bedet må synligt ukrudt ikke forekomme, og ukrudt, der kan hæmme de blivende planter, fjernes. I krat må kæmpebjørneklo, japansk pileurt og andet landskabsukrudt ikke forekomme. Krattet må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Eventuelt flisdække suppleres 1 gang årligt i januar, så en lagtykkelse på 10 cm opretholdes. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdsel, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Eventuelt flisdække opretholdes. n er minimal og skal sikre frodige og harmoniske bevoksninger med et selvgroet udtryk. Krattet skal være tæt og fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk. Selvsåede vedplanter skal udtyndes, så kun enkelte udvalgte individer står tilbage. De må ikke hæmme krattets vækst, men må godt sætte deres præg på helhedsindtrykket. I krat må kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt og andet landskabsukrudt ikke forekomme. Krattet må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdsel, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende.
16 natur blomster 16 Blomstereng Blomstereng anvendes fx i vejrabatter som dekorativt element, eller hvor man ønsker at begrænse plejeindsatsen eller øge den biologiske mangfoldighed. Blomstereng kan bestå af monokulturer eller blandinger. n skal sikre en spændende og dækkende blomstereng. n varierer alt efter arterne, men generelt er plejeniveauet lavt. Planterne skal være sunde og i god vækst. Aggressive og dominerende urter som skræppe, bynke, tidsler og melder må ikke dominere. Ukrudt må ikke skæmme helhedsindtrykket eller hindre blomsterengens vækst. Afklip må ikke ligge tilbage på stier, veje og fortove efter klipning. Etablering af enårige rabatblomster 1 gang om året. Tidspunkt aftales med tilsynet. Aggressive urter fjernes 2 gange om året. Slåning 1 gang om året med fjernelse af afklip. Tidspunkt aftales med tilsynet. Bredvegetation Bredvegetation anvendes primært for at mindske erosion og stabilisere brinken, men kan også tilføje et dekorativt eller naturpræget udtryk. Bredvegetation kan både være sumpplanter og vedplanter. n er minimal og sigter mod holde brinken stabil og danne levested for andre vilde planter og dyr. Bredvegetationen må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Afklip må ikke henligge efter nedskæring. Ukrudt må gerne forekomme, medmindre det skæmmer helhedsindtrykket eller hindrer bredvegetationens vækst. Træagtige planter som pil, el og birk og aggressive urter som skræppe må ikke forekomme. Nedskæring af bredvegetationen til 5 cm højde over jorden 1 gang i vinterhalvåret. Nedskæringen foretages, så bredvegetationen fremstår med rene snitflader. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove, fjernes svarende til tilstandskrav. Ukrudtsbekæmpelse ca. 1 gang i sommerhalvåret. Træagtige planter og aggressive urter skal meldes til tilsynet for at aftale tidspunkt for fjernelse. Eventuel rørhøst må kun finde sted i perioden 1. november til 29. februar.
17 inventar 17 Affaldskurve og -stativer Affaldskurve og -stativer findes i alle byens grønne områder. Udformning og antal afhænger af områdets karakter og benyttelsesgrad. n skal primært sikre, at inventaret er intakt i udseende og funktion. Det er vigtigt at føre grundigt tilsyn med inventaret og melde fejl og mangler til tilsynet. Den øvrige drift kan ikke lægges i faste rutiner. Inventaret skal fungere efter hensigten. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af inventaret. Jævnlige tilsyn, mindst 1 om måneden. Fejl og mangler samt slitage skal straks meldes til tilsynet, som så vil tage stilling til, hvilke opgaver der skal sættes i gang. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af beplantning omkring inventaret svarende til tilstandskrav, dog mindst 1 gang om måneden i perioden 1. april til 30. september. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Bænke, borde og bænkesæt Bænke og borde giver mulighed for ophold i byens grønne områder. De er typisk fremstillet i træ. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænke og borde skal fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af borde og bænke. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Høvling/slibning af flossede og ødelagte kanter 1 gang om året i april. Oliering/maling af overflader 1 gang om året i april. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
18 natur 18 SKILTE Ordensreglementer, informationstavler, plakater og lignende. Anvendes, hvor der er behov for at informere brugerne af pladser og grønne områder. Hundeposestativer Hundeposestativer står typisk ved indgange til grønne områder eller ved de mest befærdede stier, så hundeluftere har nem adgang til dem. n omfatter primært tilsyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Skiltene skal altid være læselige, og der må ikke være tomme skiltestandere. Eventuel skilteplan skal følges. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere skiltenes funktion. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Udskiftning af oplysningsark i kortborde, informationstavler og lignende 1 gang om året. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. n omfatter primært opfyldning med poser og eftersyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Hundeposestativerne skal fremstå rene og pæne. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer den brugsmæssige stand. Der skal altid være poser på stativet, hvis ikke andet er aftalt med tilsynet. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af stativet. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Supplering med hundeposer efter behov. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
19 19 Stengærde Stengærde anvendes som arkitektonisk element til at afgrænse rum eller udligne mindre terrænforskelle. I naturprægede områder kan stengærdet også fungere som overvintringssted for padder, insekter og andre smådyr. n omfatter primært ukrudtsbekæmpelse og tilsyn, der skal sikre stengærdets funktion og sikkerhedsmæssige stand. Ukrudt må ikke forhindre stengærdets funktion, præge helhedsindtrykket eller hæmme eventuel vækst af græs, urter og buske. Træagtige planter må ikke forekomme. Stengærdet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Ukrudtsbekæmpelse på toppen og i fuger langs siden af gærdet svarende til tilstandskrav ca. 3 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Træagtige planter fjernes svarende til tilstandskrav. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Ekstrapleje Reparationer kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
20 have & kunst 20
21 21
22 22 have & kunst GRÆS prydplæner BUSKE prydbuske HÆKKE prydhække pur BLOMSTER klatreplanter roser stauder og prydgræsser forårs- og sommerblomster VANDELEMENTER bassiner springvand / skulptur med vand INVENTAR affaldskurve og -stativer mv. bænke, borde og bænkesæt skilte hundeposestativer graffitibekæmpelse Gartnerisk set er have- og kunstoplevelser det ypperligste, kommunen leverer. De besøgende skal her kunne få en smuk og sanselig oplevelse med flot klippede hække, velplejede prydplæner, frodige blomster og indbydende springvand og bassiner i rene og velholdte omgivelser. Det er havekunst på meget højt niveau.
23 have & kunst GRÆS 23 Prydplæner Prydplæner anvendes i haver og parker, hvor der er et begrænset slid. Prydplæner har primært en visuel funktion, og kravene til græssets jævnhed og fremtræden er store. Etableringspleje Etableringsplejen skal optimere væksten, så græsset får dannet et effektivt rodsystem og en tæt bladmasse, og desuden sikre en jævn, tæt og ensartet græsflade. Græsset skal være i god vækst, så det hurtigst muligt kommer til at fremstå tæt og ensartet. Græsset må ikke være højere end 10 cm. Ved sokler og terræninventar må det ikke adskille sig tydeligt fra den øvrige græsflade. Prydplænen skal have en jævn overflade (højst 2 cm gab på 3 m). Kanter skal fremstå veldefinerede. Ukrudt må ikke præge helhedsindtrykket eller hæmme græssets vækst. Der må ikke forekomme bare pletter (større end 15 x 15 cm). Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 30 gange fordelt mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 6 cm. Hvor mange gange græsset klippes i alt i etableringsperioden, afhænger af tidspunktet for første klipning, da græsset ikke må klippes, før det har opnået fuld vækstkraft. Kant- og efterklipning ca. 30 gange mellem medio april og medio oktober. Antal gange afhænger af tidspunkt for første græsklipning. Løv indsamles/blæses ca. 2 gange, ultimo oktober og ultimo november. Kantstikning ca. 2 gange. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav. Bare pletter udbedres, når de opdages. n skal sikre en jævn, veldefineret og ensartet græsflade. Græsset skal fremtræde tæt, ensartet og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 6 cm. Ved sokler og terræninventar må det ikke adskille sig tydeligt fra den øvrige græsflade. Prydplænen skal have en jævn overflade. Kanter skal fremstå veldefinerede. Klumper af afklip må ikke forekomme på græsoverfladen. Ukrudt må ikke præge helhedsindtrykket eller hæmme græssets vækst. Bare pletter må ikke forekomme (større end 15 x 15 cm). Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 30 gange om året fordelt mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 3,5 cm. Kant- og efterklipning ca. 30 gange om året mellem medio april og medio oktober. Løv indsamles/blæses ca. 2 gange om året, ultimo oktober og ultimo november. Gødskning 3 gange om året, ultimo april, primo juni og primo august. Der gødskes med ca. 75 kg/ha pr. udbringning. NPK/organisk gødning anvendes efter tilsynets anvisning. Kantstikning 2 gange om året. Ukrudtsbekæmpelse 2 gange om året. Bare pletter udbedres, når de opdages.
24 have & KUNST buske 24 Prydbuske Prydbuske anvendes i parker og haver til at danne rum, afgrænse og give læ eller som fladedækkende element. Med deres blomstring, karakteristiske løv, frugter mv. giver de samtidig en flot visuel oplevelse. Buskene kan være sat enkeltvis, på række eller i grupper. Under buskene kan der være lagt forårsløg eller stauder. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og skabe frodige og harmoniske beplantninger. Prydbuske skal fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk og i en form, der er karakteristisk for arten. Fladedækkende buske skal have et tæt løvdække og et ensartet udtryk. Ukrudt må ikke forekomme. Buskene må ikke mangle vand. Buskene må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til eventuelle løg. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Ekstrapleje Gødskning med organisk gødning i mængde som anbefalet af producenten. n sigter mod at opretholde frodige og harmoniske beplantninger, hvor de enkelte arters karakteristika er bevaret. Buskroser, bunddække- og landskabsroser hører også til i denne kategori. Prydbuske skal fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk og i en form, der er karakteristisk for arten. Fladedækkende buske skal have et tæt løvdække og et ensartet udtryk. Ukrudt må ikke hæmme buskenes vækst eller præge helhedsindtrykket. Buskene må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til eventuelle løg. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove, fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Udtynding/foryngelse hvert 5. år eller med en femtedel hvert år.
25 HÆKKE 25 prydhække Prydhække har en stram geometrisk form og anvendes for deres dekorative effekt og for at skabe rum, afgrænse og give læ. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå ensartede, tætte og veludviklede planter. Prydhække skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). De skal fremtræde ensartede, tætte og veludviklede, og de skal være sunde og i god vækst. Klippekanten på hækken skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning. Ukrudt må ikke forekomme. Prydhække i etableringspleje må ikke mangle vand. Prydhække må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 6 gange om året mellem 1. april og 30. september. n skal sikre sunde og veludviklede prydhække med en fast, ensartet og regelmæssig form. Kategorien omfatter også parterrehæk, da plejen er den samme, selv om parterre er helt lave hække med kun en dekorativ effekt. Prydhække skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). De skal fremtræde ensartede, tætte og veludviklede, og de skal være sunde og i god vækst. Klippekanten på hækken skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Prydhække må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 4 gange om året mellem 1. april og 30. september.
26 have & KUNST 26 Pur Pur har en stram geometrisk form og dækker større eller mindre flader. Pur anvendes for sin dekorative effekt og for at skabe rum, afgrænse og give læ. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå sunde, ensartede og veludviklede pur. Pur skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). Pur skal fremtræde ensartet, tæt og veludviklet, og det skal være sundt og i god vækst. Pur skal nå 5-10 cm ud over belægningskanten, så der ikke forekommer synlig bar jord. Der må ikke forekomme ukrudt i purret. Klippekanten på pur skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning, hverken på eller ved siden af purret. Purret må ikke mangle vand. Pur må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Ukrudtsbekæmpelse mindst 8 gange jævnt fordelt i vækstsæsonen (1. april til 1. november). Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. n skal sikre sundt og veludviklet pur med en fast, ensartet og regelmæssig form. Pur skal have en fast og meget regelmæssig form (± 3 cm over 5 m lige efter klipning). Pur skal fremtræde ensartet, tæt og veludviklet, og det skal være sundt og i god vækst. Pur skal nå 5-10 cm ud over belægningskanten, så der ikke forekommer synlig bar jord. Klippekanten på pur skal fremstå uden flåede kviste og knuste plantedele. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning, hverken på eller ved siden af purret. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Pur må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Klipning af sider og top 2 gange om året, ultimo juni og ultimo september. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Gødskning for at opretholde en god grøn farve på løv og nåle. Gødningstype: Helst organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav 4 gange om året mellem 1. april og 30. september.
27 blomster 27 Klatreplanter Klatreplanter har en særlig dekorativ effekt i kraft af deres blomstring, blade og vækstformer. De placeres oftest hver for sig, men flere ved siden af hinanden op ad fx en gold væg kan give et frodigt og flot udtryk. Nogle klatreplanter er selvhæftende, mens andre skal bindes til. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå sunde, veludviklede og frodige planter. Klatreplanter skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Klatreplanter i etableringspleje må ikke mangle vand. Klatreplanter skal sidde godt fast eller fastgøres på underlaget, og de skal hæfte, klatre eller slynge sig til underlaget på en måde, der er karakteristisk for arten. Klatreplanter må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove eller dække vinduer og døre. Forårsklargøring, herunder beskæring af klatreplanter 1 gang i marts eller april. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 10 gange om året jævnt fordelt i perioden 1. april til 30. oktober. Planterne efterses ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september for at undersøge behov for pleje og gennemføre pleje. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Beskæring eller opbinding alt efter den enkelte sort og arts behov 2 gange om året, jf. tilstandskrav. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg. Klatreplanter har generelt et højt plejeniveau. n skal sikre sunde, veludviklede og frodige planter. Klatreplanter skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Klatreplanter skal sidde godt fast eller fastgøres på underlaget, og de skal hæfte, klatre eller slynge sig til underlaget på en måde, der er karakteristisk for arten. Klatreplanter må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove eller dække vinduer og døre. Forårsklargøring, herunder beskæring af klatreplanter 1 gang i marts eller april. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 30. september (hver 3. uge). Planterne efterses ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Beskæring eller opbinding alt efter den enkelte sort og arts behov 2 gange om året, jf. tilstandskrav. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg.
28 have & KUNST 28 Roser Roser anvendes som dekorativt element på grund af deres smukke blomstring. De kan dog også have en fladedækkende funktion. Typisk anvendes klatreroser, buketroser og storblomstrende roser i større eller mindre bede. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og skal sikre, at roserne er sunde, veludviklede og frodige, både som helhed og enkeltvis. Roserne skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde samt i en form, der er karakteristisk for typen. Ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, døde grene mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Roserne må ikke mangle vand. Forårsklargøring, herunder beskæring 1 gang mellem marts og maj. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 12 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til stauder, løg og afdækning. Roserne efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af slyng- og klatreroser efter behov. Gødskning 2 gange om året i april og juli med rosenegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg. Alle roser har et højt plejeniveau. n skal sikre, at roserne er sunde, veludviklede og frodige, både hver enkelt plante og som helhed. Buskroser, bunddækkeog landskabsroser hører ikke under denne kategori, men under prydbuske, se s. 24. Roserne skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde samt i en form, der er karakteristisk for typen. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, døde grene mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. I vækstperioden må roserne ikke mangle vand. Forårsklargøring, herunder beskæring 1 gang i forårsmånederne. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til stauder, løg og afdækning. Roserne efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af slyng- og klatreroser efter behov. Gødskning 2 gange om året i april og juli med rosenegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Vanding svarende til tilstandskrav. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle stauder og løg.
29 29 Stauder og prydgræsser Stauder anvendes i parker og haver som dekorativt element på grund af deres flotte blomstring, blade og vækstform. De opleves både som helhed og enkeltvis, og det er vigtigt, at de både på afstand og tæt på ser sunde, veludviklede og frodige ud. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå sunde, frodige og veludviklede planter. Stauder og prydgræsser skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Ukrudt må ikke forekomme. Stauder og prydgræsser i etableringspleje må ikke mangle vand. Visne blomster, frøstande mv. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Forårsklargøring, herunder nedskæring, 1 gang i april. Nedskæring af visne planter 1 gang i marts. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 12 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Stauder og prydgræsser efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af høje, væltende stauder. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Gødskning 2 gange om året i maj og juli med staudeegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle løg. n kan variere afhængigt af arter og ønsket udtryk, men generelt har stauder et højt plejeniveau. n sigter mod at opretholde sunde, veludviklede og frodige planter. Stauder og prydgræsser skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Synligt ukrudt må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mm. må ikke skæmme helhedsindtrykket. Forårsklargøring, herunder nedskæring, 1 gang om året i april. Nedskæring af visne planter 1 gang om året i marts. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 15. oktober. Stauder og prydgræsser efterses og afpudses svarende til tilstandskrav ca. 6 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Opbinding af høje, væltende stauder. Gødskning 2 gange om året i maj og juli med staudeegnet gødning. Gødningstype: Organisk. Dosering efter producentens anbefaling. Ved bar jord skal jordoverfladen løsnes med håndkultivator, under hensyntagen til planternes vækstform og eventuelle løg.
30 have & KUNST 30 Forårs- og sommerblomster Forårs- og sommerblomster er enårige planter i bede og kummer. De fungerer som dekorativt element og plantes i grupper enten som monokulturer eller som blandinger. Forårs- og sommerblomster har alle et højt plejeniveau. Krav til udseendet er endnu højere for kummer end for bede. n skal sikre, at planterne ser sunde, velformede og frodige ud både på afstand og tæt på. Hvert år før plantning skal bedet være tilført frisk og bearbejdet pottemuld. Forårs- og sommerblomster skal være sunde og i god vækst, så de hurtigst muligt fremtræder frodige og med rig blomstring. Ukrudt og døde planter må ikke forekomme. Visne blomster, frøstande mv. må ikke skæmme helhedsindtrykket. I vækstperioden må forårs- og sommerblomsterne ikke mangle vand. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året i perioden 1. april til 30. september (hver 3. uge). Vanding svarende til tilstandskrav. Vandet skal være tilsat flydende gødning velegnet til sommerblomster og med dosering som anbefalet af producenten. Alternativt kan der anvendes fast organisk gødning, så længe det ikke giver anledning til lugtgener. Forårs- og sommerblomster fjernes senest 1. november, medmindre andet aftales med tilsynet. Hvor der efterfølgende skal være overvintrende forårsblomster, skal disse sættes, umiddelbart efter at forårs- og sommerblomsterne er blevet fjernet. Udskiftning af jord hvert år før plantning. I kummer udskiftes halvdelen af jorden i vækstlaget med pottemuld beregnet til udendørs brug. I jordbede udskiftes en fjerdedel af jorden i vækstlaget. Jorden gennembearbejdes og homogeniseres. Udplantning af planter i bede og kummer samt transport af planter til udplantningsstedet. Transporten skal foregå, så planterne ikke tager skade. Planterne efterses og afpudses ca. 25 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Afpudsning gælder primært planter i kummer, jf. tilstandskrav. Der foretages en vurdering af de enkelte sorter og arters behov. Supplering med nye planter efter hærværk, skader mv. Planterne leveres af bygherre. Skader efter tyveri, hærværk mv. skal meldes til tilsynet.
31 31 vandelementer Bassiner Bassiner fungerer som arkitektoniske elementer i parker og på pladser, enten som stillestående spejlbassiner eller som vandflader med fx springvand eller vandskulptur. Bassiner har altid fast bund og faste kanter, og der kan være både planter og dyr i bassinerne. niveauet er meget højt for at sikre en indbydende og sanselig oplevelse, fx i form af vandets lyd eller lysets spil i vandet. Bassiner er helårsåbne og lukkes og tømmes kun efter aftale med tilsynet. Der må ikke forekomme affald, løv, jord eller lignende i bassinerne. Kanterne skal fremstå rene og pæne. Vandet skal være klart og lugtfrit. Bassinet skal have en konstant vandmængde. Bassinerne renses for affald med samme interval som på omkringliggende arealer. Bassinerne renses for jord, løv og andet naturligt materiale mindst 1 gang om måneden. Der holdes øje med eventuelle planter og dyr. Uønskede tilstande skal meldes til tilsynet. De lokale forhold er i øvrigt beskrevet i den lokale driftsplan. Fejl og mangler i belægninger og på tilstødende arealer skal meldes til tilsynet. Teknik og vandkvalitet kontrolleres efter beskrivelser i den lokale driftsplan. Springvand / skulptur med vand Springvand er installationer med vand i bevægelse, hvor vandets lyd, overflade og lysets spil i vandet kan give en sanselig oplevelse. Springvand har altid fast bund og faste kanter, og der kan være både planter og dyr i bassinerne. niveauet er meget højt for at sikre et indbydende bassin og en oplevelse for sanserne. Springvand er kun aktive i sommerhalvåret (maj til oktober). Vandet skal altid være klart og rent. Der må ikke forekomme affald af nogen slags i springvandet eller i de nærmeste omgivelser. Springvandet renses for affald svarende til frekvensen på omkringliggende arealer. Springvandet renses for jord, løv og andet naturligt materiale mindst 1 gang om måneden. Skader og uønskede tilstande, herunder hærværk og graffiti, skal meldes til tilsynet. Teknik og vandkvalitet kontrolleres efter beskrivelser i den lokale driftsplan.
32 have & KUNST inventar 32 Affaldskurve og -stativer, redningsposter, cykelstativer, monumenter, belysningsanlæg, pæle, pullerter og borner Terrænudstyr med tilsyn og anmeldelsespligt ved konstaterede fejl og mangler. n skal primært sikre, at inventaret er intakt i udseende og funktion. Det er vigtigt at føre grundigt tilsyn med inventaret og melde fejl og mangler til tilsynet. Den øvrige drift kan ikke lægges i faste rutiner. Inventaret skal fungere efter hensigten. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af inventaret. Jævnlige tilsyn, mindst 1 om måneden. Fejl og mangler samt slitage skal straks meldes til tilsynet, som så vil tage stilling til, hvilke opgaver der skal sættes i gang. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning omkring inventaret svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Bænke, borde og bænkesæt Bænke og borde giver mulighed for ophold i byens grønne områder. De er typisk fremstillet i træ. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænke og borde skal fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af borde og bænke. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Høvling/slibning af flossede og ødelagte kanter 1 gang om året i april. Oliering/maling af overflader 1 gang om året i april. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
33 33 skilte Ordensreglementer, informationstavler og lignende. Anvendes, hvor der er behov for at informere brugerne af pladser og grønne områder. Hundeposestativer Hundeposestativer står typisk ved indgange til grønne områder eller ved de mest befærdede stier, så hundeluftere har nem adgang til dem. n omfatter primært tilsyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Skiltene skal altid være læselige, og der må ikke være tomme skiltestandere. Eventuel skilteplan skal følges. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere skiltenes funktion. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Udskiftning af oplysningsark i kortborde, informationstavler og lignende 1 gang om året. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. n omfatter primært opfyldning med poser og eftersyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Hundeposestativerne skal fremstå rene og pæne. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer den brugsmæssige stand. Der skal altid være poser på stativet, hvis ikke andet er aftalt med tilsynet. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af stativet. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Supplering med hundeposer efter behov. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
34 have & KUNST 34 Graffitibekæmpelse Inventar og overflader på støttemure, betonvægge og lignende skal fremstå med den overflade, som elementet er skabt med. Mindre graffiti og tags fjernes med jævne mellemrum, for at tilstødende arealer, parker og byrum fremstår indbydende og pæne. Graffitibekæmpelse vil altid være ekstrapleje eller fremgå af den lokale driftsplan som almindelig driftsopgave. Udførelseskrav Graffitibekæmpelse udføres hver anden uge i sommerhalvåret og 1 gang om måneden i vinterhalvåret. Graffitien fjernes, når der er lavet graffiti eller tag på mur, inventar, bygningskonstruktion og lignende på mere end 10 x 10 cm. Graffitien skal fjernes på en måde, så overfladen ikke bliver ødelagt. Graffitibekæmpelsen må ikke beskadige nabobeplantninger. Der må ikke bruges miljøbelastende metoder til at fjerne graffiti. Metoden skal være godkendt af tilsynet, før graffitien fjernes.
35 35
36 vand 36
37 37
38 38 vand 39 vandelementer søer åer og vandløb vandplanter broer og platforme Med sine særlige lyde, levende overflader, dyre- og planteliv og leg med lyset byder vand på et væld af unikke sanseoplevelser for de besøgende. Man kan forvente et højt niveau for vandelementer i København, ikke mindst fordi der er så mange forskellige oplevelsesmuligheder forbundet med vand.
39 VAND 39 vandelementer Søer Omfatter søer i parker og naturområder, altså både naturlige og kunstigt anlagte vandområder. Størrelse, dybde og udformning på vandområderne varierer, men kravene til den generelle pleje er de samme. Der kan være specielle forhold, der gør sig gældende, jf. de lokale driftsplaner og vandløbsregulativer. Ilt- og lystilgang samt vandkvalitet skal være så god, at der er mulighed for et naturligt og sundt dyre- og planteliv. Der må ikke være væsentlige lugtgener. God vandføringsevne skal være sikret gennem overløb og åbne riste og rør. Tilsyn hver uge året rundt. Væsentlige lugtgener og andre forhold, der indikerer, at tilstanden i søen ikke er i orden, skal meldes til tilsynet. Eventuelle riste og overløbsbygværker kontrolleres mindst 1 gang om ugen og renses. I perioder med stort løvfald og blæst skal der kontrolleres oftere. Åer og vandløb Omfatter åer og kanaler, altså både naturlige og kunstigt anlagte vandløb. Størrelse, dybde og udformning varierer, men kravene til den generelle pleje er de samme. Der kan være specielle forhold, der gør sig gældende, jf. de lokale driftsplaner og vandløbsregulativer. Ilt- og lystilgang samt vandkvalitet skal være så god, at der er mulighed for et naturligt og sundt dyre- og planteliv. Der må ikke være væsentlige lugtgener. God vandføringsevne skal være sikret gennem åbne riste og rør. Tilsyn hver uge året rundt. Væsentlige lugtgener og andre uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Eventuelle riste og overløbsbygværker kontrolleres mindst 1 gang om ugen og renses. I perioder med stort løvfald og blæst skal der kontrolleres oftere. Grødeskæring ifølge vandløbsregulativet.
40 VAND 40 Vandplanter Vandplanter har flere formål. De blomstrende arter giver en flot oplevelse, mens egentlige vandplanter er en del af det biologiske kredsløb og har afgørende betydning for alt levende i vandet. n skal sikre frodige, veludviklede og sunde planter. Planterne skal fremtræde frodige, veludviklede og sunde. Planterne skal sidde godt fast eller fastgøres i bunden, bortset fra egentlige flydeplanter, som skal hæfte, klatre eller slynge sig til underlaget på en måde, som er karakteristisk for arten. Syge planter fjernes. Løsrevne planter opsamles, så overløb, riste og andre tekniske vandinstallationer ikke stopper til eller bliver ødelagt. Tilsyn hver anden måned i perioden 1. maj til 30. september for at holde øje med, om plantebestanden er stabil eller under afvikling. Tilsynet orienteres løbende. Rørhøst er kun tilladt i perioden 1. november til 29. februar. Broer og platforme Broer fungerer typisk som del af et stisystem, som badebro eller udsigtspunkt. Platforme anvendes typisk som udsigtseller fodrepunkt i forbindelse med vand, men findes også på steder uden vand, hvor de bruges som fx scene eller terrasse. n omfatter primært tilsyn og skal sikre broer og platformes funktion og sikkerhedsmæssige stand. Broer og platforme skal fremstå vel vedligeholdte, og der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere adgangen til eller brugen af broer og platforme. Broer og platforme skal fremstå rene, pæne og fri for ukrudt og alger. Tilsyn 1 gang hver anden uge. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Beskæring og ukrudtsbekæmpelse mindst 2 gange om året i juni og september. Højtryksrensning af brodækket 1 gang om året omkring oktober. Fejning og løvblæsning svarende til kravene i den lokale driftsplan. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
41 41
42 leg & bevægelse 42
43 43
44 44 leg & bevægelse græs sportsplæner belægninger grusbelægninger betonstensbelægninger naturstensbelægninger asfaltbelægninger støbt betonoverflade gummiasfalt kunstgræs trapper lege- og sportsredskaber legeredskaber sportsredskaber boldmål faldunderlag sandkasser Vandelementer drikkeposter soppebassiner inventar affaldskurve og -stativer bænke, borde og bænkesæt bænkflader skilte hundeposestativer griller Leg og bevægelse skal invitere til fysisk aktivitet i byens grønne områder, hvad enten det gælder en gyngetur på legepladsen, en travetur i parken eller boldspil på sportsplænen. Her skal de besøgende til enhver tid kunne lege, udfolde og bevæge sig sikkert og til glæde.
45 LEG & BEVÆGELSE græs 45 Sportsplæner Sportsplæner anvendes især til forskellige former for organiseret idræt, og de skal kunne holde til et stort slid. Etableringspleje Etableringsplejen skal sikre en stærk plæne egnet til boldspil. Under etablering må der ikke spilles på plænen. Græsset skal være afspærret med tydelige markeringer af, at brug ikke er tilladt. Græsset skal fremtræde tæt, ensartet og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 10 cm. Sportsplænen skal have en jævn overflade (højst 2 cm gab på 3 m). Kun lidt spredt enårigt ukrudt i begrænset mængde må forekomme (højst 5 % pr. m²). Løv må ikke ligge på plænen. Afklip må ikke ligge på overfladen i klumper, der hæmmer græssets vækst. Bare pletter (større end 10 x 10 cm) må ikke forekomme. Minimumskrav Afspærring opretholdes, indtil tilsynet giver tilladelse til fjernelse. Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 30 gange om året mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 5 cm, dog 7 cm tidligt forår og sent efterår. Kant- og efterklipning ca. 15 gange om året mellem medio april og medio oktober. Løv fjernes, når der opstår bunker eller samlinger, der hindrer lys til græsset. Gødskning 4 gange om året, ultimo april, primo juni, primo august og primo september. Der gødskes med ca. 200 kg/ha. pr. udbringning. NPK med mikronæringsstoffer i typerne , eller lignende anvendes efter tilsynets anvisning. Reparation af bare pletter svarende til tilstandskrav. Kravene til jævnhed og græssets fremtræden er store, og det er vigtigt, at plænen kan tåle et stort slid. n er derfor omfattende og skal sikre en jævn, tæt og slidstærk græsflade. Græsset skal være kortklippet og fremtræde tæt, ensartet og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 6 cm. Omkring stolper, hjørneflag og lignende må det ikke være højere end 10 cm. Sportsplænen skal have en jævn overflade (højst 2 cm gab på 3 m). Kun spredt ukrudt i begrænset mængde må forekomme (højst 5 % pr. m²). Løv må ikke ligge i et omfang, der generer græssets vækst. Afklip må ikke ligge på overfladen i klumper, der hæmmer græssets vækst. Bare pletter (større end 25 x 25 cm) må ikke forekomme. Minimumskrav Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 30 gange om året mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 3,5 cm, dog 4,5 cm tidligt forår og sent efterår. Kant- og efterklipning ca. 15 gange om året mellem medio april og medio oktober. Løv indsamles/blæses svarende til tilstandskrav ca. 3 gange om året mellem ultimo oktober og ultimo november. Gødskning 4 gange om året, ultimo april, primo juni, primo august og primo september. Der gødskes med ca. 100 kg/ha. pr. udbringning. NPK anvendes efter tilsynets anvisning. Fortsættes næste side.
46 LEG & BEVÆGELSE 46 Mikronæringsstoffer og ph-regulerende stoffer udbringes 1 gang om året i maj, efter jordbundsanalyse. Vertikalskæring 1 gang om året i august. Dødt filt mm. opsamles efterfølgende og køres væk. Der eftersås med 2 kg frøblanding pr. 100 m². Frøblandingen skal være godkendt af tilsynet. Strigling 2 gang om året efterfulgt af eftersåning. Tidspunkter aftales med tilsynet. Overfladen jævnes med slæbenet ca. 4 gange om året. Tidspunkter aftales med tilsynet. Reparation af bare pletter svarende til tilstandskrav. Bare pletter større end 25 x 25 cm skal udbedres inden for en måned, efter at anmeldelsen er sket til tilsynet. Ved over 100 m² bare pletter pr. bane aftales reparation som ekstrapleje. Topdressing hvert andet år med et lag på 1 cm topdressing bestående af 75 % kalkfrit sand (0-3) og 25 % harpet kompost efter vertidræning til 30 cm dybde.
47 BELÆGNINGER 47 Grusbelægninger Grusbelægninger giver stier og pladser et blødt indtryk, uden at bæreevnen er dårlig. De skal have en løs overflade, som kan bearbejdes af hensyn til ukrudtsbekæmpelse og profil. Grusbelægninger findes på alle typer arealer fra natur til pladser i den tætte by. Vedligeholdelse svarende til kvalitetskrav. Tilsyn mindst hvert halve år. Større reparationsbehov skal meldes til tilsynet. Herefter gennemføres en fælleskontrol med tilsynet, som beslutter, om arealet skal repareres eller nedjusteres til en lavere kvalitet. Arealerne rives mindst 1 gang om året. Løv fjernes mindst 1 gang om året. Kvalitetskrav kvalitet G1 / høj G2 / mellem G3 / Lav Jævnhed Fuldstændig jævn med det oprindelige tværprofil Enkelte ujævnheder Mange ujævnheder Revner og huller Ingen Få, højst 1 pr. m² Mange. Muligvis pytter efter nedbør Ukrudtsmængde Ingen Højst 5 % af overfladen Højst 20 % af overfladen Ensartethed Kanter Samme overflade på hele arealet Skarpe og oprettede hvert år Enkelte lapper med grus i en anden kvalitet/farve end den gennemgående Lidt ujævne og oprettede mindst hver 5. år Ingen betydning Meget ujævne. Rettes kun ved større reparationer eller fornyelser
48 LEG & BEVÆGELSE 48 Betonstensbelægninger Fliser og lignende skal være jævne, behagelige og lette at færdes på for alle, uanset hvor sikker man er på benene eller cyklen. Betonstensbelægningerne findes typisk i bymiljøer. Vedligeholdelse svarende til kvalitetskrav. Tilsyn mindst 2 om året i marts og august. Større reparationsbehov skal meldes til tilsynet. Herefter gennemføres en fælleskontrol med tilsynet, som beslutter, om arealet skal repareres eller nedjusteres til en lavere kvalitet. Fuger efterfyldes svarende til kvalitetskravet i marts. Løv fjernes mindst 1 gang om året. Kvalitetskrav kvalitet B1 / høj B2 / mellem B3 / Lav Jævnhed Fuger Fuldstændig jævn med det oprindelige tværprofil Ensartede og 100 % fyldt med fugesand Enkelte ujævnheder Få fuger er skæve, fugesand mangler i enkelte fuger Ukrudtsmængde Ingen Lidt ukrudt i fuger langs kanter og andre mindre anvendte dele af belægningen Ensartethed Ingen knækkede eller frostskadede fliser Enkelte fliser i en anden kvalitet end den gennemgående kvalitet Kanter Skarpe og oprettede hvert år Lidt ujævne kanter, hvor fliser har forskubbet sig. Rettes efter aftale med tilsynet Mange ujævnheder Mange skæve fuger, mange fuger uden fugesand Meget ukrudt i fuger, må dog ikke genere færdslen Ingen betydning Meget ujævne. Rettes kun ved større reparationer eller fornyelser
49 49 Naturstensbelægninger Chaussesten, brosten og lignende skal være så jævne, som stenenes overflade tillader. Belægningerne findes typisk i bymiljøer. Vedligeholdelse svarende til kvalitetskrav. Tilsyn mindst 2 gange om året i marts og august. Større reparationsbehov skal meldes til tilsynet. Herefter gennemføres en fælleskontrol med tilsynet, som beslutter, om arealet skal repareres eller nedjusteres til en lavere kvalitet. Fuger efterfyldes svarende til kvalitetskrav i marts. Løv fjernes mindst 1 gang om året. Kvalitetskrav kvalitet N1 / høj N2 / mellem N3 / lav Jævnhed* Fuger Fuldstændig jævn med det oprindelige tværprofil Ensartede og 100 % fyldt med fugesand Enkelte ujævnheder Få fuger er skæve, fugesand mangler i enkelte fuger Ukrudtsmængde Ingen Lidt ukrudt i fuger langs kanter og andre mindre anvendte dele af belægningen Ensartethed Samme stenart og -type på hele arealet Enkelte sten i en anden kvalitet end den gennemgående kvalitet Kanter Skarpe og oprettede hvert år Lidt ujævne kanter, hvor fliser har forskubbet sig. Rettes efter aftale med tilsynet * I det omfang, stenenes overflade tillader. Mange ujævnheder Mange skæve fuger, mange fuger uden fugesand Meget ukrudt i fuger, må dog ikke genere færdslen Ingen betydning Meget ujævne. Rettes kun ved større reparationer eller fornyelser
50 LEG & BEVÆGELSE 50 asfaltbelægninger OB, GAB, støbeasfalt og lignende skal være jævne, behagelige og lette at færdes på for alle, uanset hvor sikker man er på benene eller på cyklen. Belægningerne findes typisk i bymiljøer. På asfalten kan der være termoplastfigurer, der bruges i trafikken (pile, stoplinjer mv.) eller til leg (hinkeruder, labyrinter mv.). Disse figurer skal opfattes som en del af asfaltbelægningen. Vedligeholdelse svarende til kvalitetskrav. Tilsyn mindst 2 gange om året i marts og april. Større reparationsbehov skal meldes til tilsynet. Herefter gennemføres en fælleskontrol med tilsynet, som beslutter, om arealet skal repareres eller nedjusteres til en lavere kvalitet. Løv fjernes mindst 1 gang om året. Kvalitetskrav kvalitet A1 / høj A2 / mellem A3 / lav Jævnhed* Termoplast- eller malede figurer Revner Ensartethed Fuldstændig jævn med det oprindelige tværprofil Enkelte ujævnheder 100 % ubeskadigede Figurer er stadig tydelige og opfylder deres formål Ingen. Revner er forseglede med flydende asfalt. Samme asfalttype på hele overfladen Få revner, der ikke forringer brugbarheden Få lapper i anden kvalitet end den gennemgående kvalitet Kanter Skarpe Lidt ujævne kanter, hvor ukrudt er vokset frem, eller hvor asfalten er begyndt at blive nedbrudt Ensartethed Samme asfalttype på hele overfladen Få lapper i anden kvalitet end den gennemgående kvalitet Kanter Skarpe Lidt ujævne kanter, hvor ukrudt er vokset frem, eller hvor asfalten er begyndt at blive nedbrudt * I det omfang, stenenes overflade tillader. Mange ujævnheder Usammenhængende og utydelige figurer Mange revner og sprængninger, der gør belægningen lidt usikker at færdes på for fx svagtseende og gangbesværede Ingen betydning Meget ujævne. Rettes kun ved større reparationer eller fornyelser Ingen betydning Meget ujævne. Rettes kun ved større reparationer eller fornyelser
51 51 Støbt betonoverflade En støbt betonoverflade skal være en helt jævn belægning, der er behagelig og let at færdes på for alle, uanset hvor sikker man er på benene eller på cyklen. Belægningen findes typisk i bymiljøer, fx på legepladser eller skateboardbaner. Overfladen skal være ren. Overfladen skal være intakt uden afskalninger eller revner. Overfladen fejes mindst 4 gange om året. Tilsyn mindst 2 gange om året i marts og august. Større reparationsbehov skal meldes til tilsynet. Herefter gennemføres en fælleskontrol med tilsynet, som beslutter, om belægningen skal repareres. Løv fjernes mindst 1 gang om året. Gummiasfalt Gummiasfalt skal være en helt jævn belægning, der er behagelig og let at færdes på. Belægningen findes typisk i bymiljøer, især på legepladser, hvor der kan være integreret faldunderlag. Gummiasfalt er meget følsom over for tryk fra tunge køretøjer med skarpkantede dæk. Derfor må der ikke køres på gummiasfalten med bil eller traktor. Belægningen tager også let skade af varme, og alt med høje temperaturer skal derfor holdes væk fra belægningen. Ild og griller ødelægger belægningen så meget, at det kræver specialviden fra en anlægsentreprenør at reparere den. Overfladen skal være ren. Overfladen skal være intakt uden skader eller revner. Tilsyn mindst 2 gange om året i marts og august. Større reparationsbehov skal meldes til tilsynet. Herefter gennemføres en fælleskontrol med tilsynet, som beslutter, om belægningen skal repareres. Belægningen fejes/suges mindst 4 gange om året. Løv fjernes mindst 2 gange om året.
52 LEG & BEVÆGELSE 52 Kunstgræs Kunstgræs består af en langhåret græsmåtte med luven fyldt op med fx gummigranulat og kvartssand. Græsmåtten er meget følsom over for varme, ild og tryk. Alt med høje temperaturer skal holdes væk, og kun køretøjer med specialdæk må køre på græsmåtten. Det kræver specialviden fra en anlægsentreprenør at reparere kunstgræs. Der er en del vedligeholdelse af kunstgræsbaner, for at den anlagte kvalitet kan fastholdes. Med optimal vedligeholdelse kan banen tåle stor belastning og slid i perioder, hvor almindelige græsbaner vil blive ødelagt. Huller i græsset eller fyldet må ikke forekomme. Der må ikke være skader, defekte eller løse dele eller andet, som forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Belægninger skal fremstå rene og uden ukrudt, mos og alger. Der må ikke ligge græsafklip, løvsamlinger eller fremmedlegemer på belægningerne. Al kørsel på kunstgræsset, som ikke er relevant for vedligeholdelsen, er forbudt. Tilsyn hver uge året rundt. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Blade og andet gartneraffald fjernes ca. 1 gang om ugen året rundt. Der efterfyldes med kvartssand 2-3 gange om året. Banens fyld renses med specialmaskine specielt til formålet 1 gang om året i april. Kunstgræsset overslæbes hver 14. dag med en børsteramme godkendt af tilsynet og trukket af traktor på højst kg med ballondæk. Efter nyanlæg eller omlægning skal anlægsstandarden fastholdes, herunder efterfyldning med en sandkvalitet godkendt af tilsynet. Ekstrapleje Snerydning kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. I så fald gælder følgende: Ved snefald skal banen være ryddet kl. 15, og der må højst ligge 1 cm sne tilbage efter rydning. Snerydning skal ske med udstyr, der ikke beskadiger banen. Optøning med NaCl skal kunne bestilles særskilt. Trapper Trapper anvendes til at udligne større eller mindre terrænforskelle. Udformning og materiale varierer alt efter omgivelser og det ønskede udtryk. Trapperne kan have trinflader af træ, asfalt, jord/grus eller sten/beton. n kan variere, alt efter hvilket materiale trapperne er lavet af. Den består dog typisk af ukrudtsbekæmpelse, fejning og tilsyn og skal sikre trappernes funktion og sikkerhedsmæssige stand. Trapperne skal altid være i brugbar og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, og der må ikke forekomme defekte eller løse dele. Trappetrinnene skal fremstå fri for ukrudt, alger og løv, og trappen skal som helhed være ren og vel vedligeholdt. Trædele skal fremtræde uden råd, og gelændere må ikke have flossede overflader. Belægningssten og fliser må ikke være beskadigede, og fuger skal være fyldte. Tilsyn 1 gang hver anden måned. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Faste trinflader fejes svarende til tilstandskrav ca. 1 gang om ugen i perioden 1. april til 30. september og ca. 1 gang hver 14. dag i perioden 1. oktober til 31. marts. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav ca. 8 gange i perioden 1. april til 30. september. Ekstrapleje Reparationer kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
53 LEGE- OG SPORTSREDSKABER 53 Legeredskaber Legeredskaber dækker både klassiske redskaber som sandkasser, vipper, gynger og rutsjebaner og specialredskaber til fx naturleg. n omfatter primært tilsyn og skal sikre legeredskabernes funktion og sikkerhedsmæssige stand. Alle legeredskaber skal overholde de gældende normer fra den periode, legeredskabet er sat op. Det tilstræbes, at legeredskaber opsat før 1995 samt alle sportsredskaber overholder nyeste regelsæt. Legeredskaberne skal fremstå rene, pæne og indbydende, og der må ikke forekomme defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer legeredskabernes brugsog sikkerhedsmæssige stand. I sandkasser må der ikke forekomme urenheder som fx dyreekskrementer, madaffald, døde dyr, grene, blade eller andet planteaffald. Dagligt eftersyn af legeredskaber for synlige skader. Hærværk, fejl og andre uregelmæssigheder skal øjeblikkeligt meldes til tilsynet. Ved farlige fejl og mangler skal brug af legeredskabet forhindres. Legeredskaber rengøres mindst 2 gange om året. Sand i sandkasser tjekkes og renses for dyreekskrementer i forbindelse med indsamling af affald på legepladsen. Sandkassesand udskiftes 1 gang om året i april. Sportsredskaber Sportsredskaber er meget forskellige. Der findes både sportsredskaber med bevægelige dele, typisk fitnessredskaber, og redskaber til andre motionstyper, fx bænke til udstrækning, ribber og balancebomme. n omfatter primært tilsyn og skal sikre sportsredskabernes funktion og sikkerhedsmæssige stand. Alle sportsredskaber skal være sikre at bruge. Sportsredskaberne skal fremstå rene, pæne og indbydende, og der må ikke forekomme slidte, defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer redskabernes brugsog sikkerhedsmæssige stand. Eventuelt faldunderlag skal overholde tilstandskrav for dette element, se s. 54. Eftersyn af redskaber for synlige skader 1 gang hver måned. Hærværk, fejl og andre uregelmæssigheder skal øjeblikkeligt meldes til tilsynet. Ved farlige fejl og mangler skal brug af redskabet forhindres. Redskaber rengøres mindst 2 gange om året.
54 LEG & BEVÆGELSE 54 Boldmål I mange parker findes der boldbaner til fodboldklubber, og alle 11-mandsmål på banerne er Teknik- og Miljøforvaltningens ejendom. Faldunderlag Under alle legeredskaber med en fri faldhøjde på mere end 60 cm skal der være et faldunderlag. Det kan fx bestå af gummifliser, sand, grus eller barkflis. n skal primært sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Da alle baner er lukket for organiseret spil i juli og i vinterperioden skal fodboldmålene fjernes fra banerne i disse perioder, så man ikke kan spille, og så banerne kan blive sat i stand til næste sæson. Målene skal være intakte og sikre. Målene skal være fjernet fra banerne i juli og i vinterperioden fra november til april. Når målene er fjernet fra banerne, skal de låses sammen, så de ikke bruges utilsigtet. Eftersyn af mål 1 gang om måneden i spilleperioderne. Fejl og mangler skal meldes til tilsynet. Opsætning og nedtagning af mål, når der skiftes mellem spilleperiode og spillefri periode. Målene sættes ud i ugerne 16 og 31 og samles ind i ugerne 26 og 43. n omfatter primært tilsyn med den brugs- og sikkerhedsmæssige stand og vedligeholdelse af anlægsstandarden. Faldunderlag skal overholde gældende Dansk Standard/Europæisk Norm. Faldunderlaget skal fremstå rent og uden ukrudt, mos og alger. Der må ikke ligge græsafklip, løvsamlinger eller fremmedlegemer i faldunderlaget. Dette kontrolleres dagligt. Faldunderlag af gummi må ikke være beskadiget, og der må ikke forekomme jord eller sand i et omfang, der forringer faldunderlagets sikkerhedsmæssige funktion. Faldunderlag skal altid have den tykkelse og udstrækning, som fremgår af den lokale driftsplan eller oplyses af tilsynet. Dagligt tilsyn svarende til tilstandskrav. Større uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet øjeblikkeligt. Ukrudtsbekæmpelse i faldunderlag af løse materialer svarende til tilstandskrav ca. 3 om året i perioden 1. april til 30. september. Synlige sten, jordklumper, grene og andre fremmedlegemer fjernes 1 gang om ugen. Regulering og efterfyldning af faldunderlagsmateriale svarende til tilstandskrav. Afretning af løse faldunderlag under fx gynger og for enden af rutsjebaner ca. 2 gange om ugen året rundt. Fejning af gummibelægninger/-fliser svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om måneden året rundt. Højtryksrensning af fast faldunderlag 1 gang om året i marts.
55 55 Sandkasser Sandkasser skal kun bruges til sandleg med eller uden sandlegetøj, og de udgør ikke faldunderlag. Da det primært er mindre børn, der bruger sandkasser, skal driften tage hensyn til små børns manglende erfaring med hygiejne og sikkerhed. Alle uhygiejniske forhold skal minimeres, og især dyreekskrementer er et problem, der skal fokuseres på. Sandet i sandkassen skal være så dybt, at børnene ikke kan grave ned til den underliggende jord. Kanter og andet fast inventar i sandkassen skal være sikre og intakte. Der må ikke findes farligt affald i sandkassen (se afsnit om renhold s. 90). Der må ikke findes urenheder som fx dyreekskrementer, madaffald, døde dyr, grene, blade og andet planteaffald i sandkassen. Sandkassesand udskiftes 1 gang om året i april. Det gamle sand køres til en kommunal strand, som udpeges af tilsynet. Behov for regulering af sand vurderes 1 gang om året i juli sammen med tilsynet. Herefter efterfyldning, hvis det vurderes nødvendigt.
56 LEG & BEVÆGELSE vandelementer 56 Drikkeposter Drikkeposter findes i parker og på pladser. Nogle typer er åbne hele året, andre kun i sommerhalvåret. n omfatter primært eftersyn og rengøring og skal sikre posternes funktion og en god hygiejne. Drikkeposterne skal altid være rene og indbydende. Der må ikke være utætheder eller andre defekter, der forringer den brugsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af drikkeposterne. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Rengøring svarende til tilstandskrav. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav. Soppebassiner Soppebassiner findes typisk på pladser eller i parker og bruges især af børn. niveauet er meget højt på grund af strenge krav til hygiejnen og skal sikre en høj vandkvalitet. Københavns Kommunes Miljøkontrol tager jævnligt prøver af vandet og kan forlange bassinet lukket, hvis vandet ikke lever op til de hygiejniske krav. Soppebassiner er åbne i perioden 1. juli til 31. august eller som anført i den lokale driftsplan, medmindre andet er aftalt med tilsynet. Soppebassiner skal være brugsklare fra kl på åbningsdage. Soppebassinerne skal i åbningstiden fremstå rene og velholdte og med et højt hygiejneniveau. Der må ikke forekomme affald, løv, jord eller lignende i soppebassinerne, og kanterne skal fremstå rene og pæne. Vandet skal være klart og lugtfrit. Der må ikke være fejl og mangler i belægninger og på tilstødende arealer. Bassiner og installationer skal være lukkede og vintersikrede omkring 1. september. Rengøring foretages med blegevand, klorin eller andre Natriumhypochlorid-holdige rengøringsmidler samt kost og slange. Rensning med højtryksrenser med et tilsvarende desinficerende rengøringsmiddel kan ligeledes anvendes. Rengøringen omfatter også murstens- og asfaltkanten omkring bassinet. Rengøringsvand bortskaffes i det almindelige kloaksystem. Når soppebassinet er i brug, skal det tømmes og rengøres hver dag. Efter rengøring fyldes bassinet med nyt, rent vand. Affald, løv, jord og lignende fjernes svarende til tilstandskrav mindst 1 gang pr. åbningsdag. Tilsyn 2 gange om måneden. Fejl og mangler skal meldes til tilsynet. Vinterlukning og vintersikring af bassiner og installationer omkring 1. september.
57 inventar 57 Affaldskurve og -stativer Affaldskurve og -stativer findes i alle byens grønne områder. Udformning og antal afhænger af områdets karakter og benyttelsesgrad. n skal primært sikre, at inventaret er intakt i udseende og funktion. Det er vigtigt at føre grundigt tilsyn med inventaret og melde fejl og mangler til tilsynet. Den øvrige drift kan ikke lægges i faste rutiner. Inventaret skal fungere efter hensigten. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af inventaret. Jævnlige tilsyn, mindst 1 om måneden. Fejl og mangler samt slitage skal straks meldes til tilsynet, som så vil tage stilling til, hvilke opgaver der skal sættes i gang. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning omkring inventaret svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Bænke, borde og bænkesæt Bænke og borde giver mulighed for ophold i byens grønne områder. De er typisk fremstillet i træ. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænke og borde skal fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af borde og bænke. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Høvling/slibning af flossede og ødelagte kanter 1 gang om året i april. Oliering/maling af overflader 1 gang om året i april. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
58 LEG & BEVÆGELSE 58 Bænkflader Bænkflader kan være selvstændige konstruktioner eller sat på ved fx en støttemur. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre, at bænkfladerne er i en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænkflader og eventuel selvstændig konstruktion under bænkfladen skal fungere efter hensigten og fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af bænkfladerne. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Skilte Ordensreglementer, informationstavler og lignende. Anvendes, hvor der er behov for at informere brugerne af pladser og grønne områder. n omfatter primært tilsyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Skiltene skal altid være læselige, og der må ikke være tomme skiltestandere. Eventuel skilteplan skal følges. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere skiltenes funktion. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Udskiftning af oplysningsark i kortborde, informationstavler og lignende 1 gang om året. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
59 59 Hundeposestativer Hundeposestativer står typisk ved indgange til grønne områder eller ved de mest befærdede stier, så hundeluftere har nem adgang til dem. n omfatter primært opfyldning med poser og eftersyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Hundeposestativerne skal fremstå rene og pæne. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer den brugsmæssige stand. Der skal altid være poser på stativet, hvis ikke andet er aftalt med tilsynet. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af stativet. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Supplering med hundeposer efter behov. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Griller For at øge den rekreative værdi er der i mange grønne områder opstillet en grill, typisk i forbindelse med borde/bænke. n omfatter primært tilsyn og skal sikre, at grillerne er i en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Grillerne skal være pæne, rene og indbydende, og der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer deres brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af grillerne. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Hovedrengøring af grillerne 1 gang om året i foråret. Kul og aske tømmes 1 gang om måneden i perioden 1. maj til 31. august Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
60 park 60
61 61
62 62 park græs brugsplæner træer parktræer buske bunddækkende buske parkbusketter hække hække bygninger pergolaer, pavilloner mv. inventar affaldskurve og -stativer mv. bænke, borde og bænkesæt bænkflader skilte hundeposestativer griller terrænmure hegn og kæder toiletter I en parkoplevelse skal de besøgende møde flotte og velplejede grønne områder. Her skal man kunne lege, spille bold, ligge på græsset eller gå en tur i pæne, indbydende omgivelser, hvor de grønne elementer generelt er velholdte og inventaret velfungerende.
63 PARK 63 GRÆS Brugsplæner Brugsplæner bliver især brugt til leg, boldspil og picnic. Det kræver en rimelig jævn plæne og sammenhængende, slidstærkt græs. Der kan være lagt forårsløg, og græsset kan være forstærket med græsarmering. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at skabe en jævn, tæt og ensartet græsflade. Græsset skal være afspærret med tydelige markeringer af, at brug ikke er tilladt. Græsset skal fremtræde tæt, ensartet og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 10 cm. Ved sokler og terræninventar må græsset gerne være noget højere end den øvrige græsflade, dog højst 15 cm, og det må ikke danne tuer eller dominerende frøstande. Løv må ikke ligge i et omfang, der generer græssets vækst. Mindre ujævnheder må gerne forekomme. Større bare pletter (større end 0,25 m 2 ) og huller (dybere end 2 cm) må ikke forekomme. Frøukrudt må ikke ødelægge græssets vækst. Afspærring indtil tilsynet giver tilladelse til fjernelse. Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 22 gange om året fordelt mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 6 cm. Hvis der er lagt forårsløg i plænen, klippes plænen først, når løgene er afmodnede, dvs. når toppen er visnet. Kant- og efterklipning ca. 11 gange om året mellem primo maj og ultimo september. Løv fjernes, når der opstår bunker eller samlinger, der hindrer græsset i at få lys. Udbedring af bare pletter og huller med harpet muld og gensåning, når de konstateres. Ekstrapleje Gødskning med NPK med mikronæringsstoffer i typerne: , eller lignende i mængden 200 kg/ha. 1 udbringning. n sigter mod at opretholde en forholdsvis jævn, tæt og ensartet græsflade. Græsset skal fremtræde tæt, ensartet og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 7 cm. Ved sokler og terræninventar må græsset gerne være noget højere end den øvrige græsflade, dog højst 15 cm, og det må ikke danne tuer eller dominerende frøstande. Løv må ikke ligge i et omfang, der generer græssets vækst. Mindre ujævnheder må gerne forekomme. Større bare pletter og huller må ikke forekomme (større end 0,5 m 2 ). Ukrudt må ikke præge helhedsindtrykket. Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 22 gange om året fordelt mellem medio april og primo november. Klippehøjden skal være 3,5 cm. Hvis der er lagt forårsløg i plænen, klippes plænen først, når løgene er afmodnede, dvs. når toppen er visnet. Kant- og efterklipning ca. 11 gange om året mellem primo maj og ultimo september. Løv indsamles/blæses 1 gang om året i november. Udbedring af bare pletter og huller, herunder pletter fra engangsgriller, ca. 2 gange om året primo maj og primo september. Større ujævnheder og sætninger udjævnes og eftersås primo maj og primo september. Ekstrapleje Bekæmpelse af store ukrudtsforekomster kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
64 PARK 64 TRÆER Generelle tilstandskrav Alle træer skal fremtræde sunde, have synlig tilvækst og en stabil grenstruktur. Vækst og farve bør være typisk for arten. Entreprenøren skal reagere og har meldepligt på disse forhold. Sikkerhed Træerne skal være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger eller oversigtsforhold, og de må ikke være tættere end 2 m på nabobygningers vinduer. Der skal foretages de nødvendige beskæringer for at sikre dette. Ved færdselsarealer (fx langs stier og veje, ved opholdspladser og på legepladser) må der ikke forekomme døde, knækkede, nedfaldne eller afskårne grene. Alvorlige påkørsler og skader på træer, især ved færdselsarealer, registreres og drøftes straks med tilsynet. Svampe- og insektangreb, der har sikkerhedsmæssige konsekvenser, skal straks meldes til tilsynet. Beskæring Træerne skal beskæres i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Byens træer Beskæringsvejledning. Vejledningen kan findes på kommunens hjemmeside: søg på beskæringsvejledning. Ved beskæring skal der tages hensyn til artens karakteristika og alder samt til krav om gennemgående stamme, nødvendig opstamning og helhedsvirkning. Beskæring skal altid udføres, så træet tager mindst muligt skade. Udstyr og arbejdsmetoder, der skader træets bark, er ikke tilladt. Som udgangspunkt må der kun anvendes håndsave og -sakse. Brug af motorsave skal godkendes af tilsynet før anvendelse. Diameteren af grene, der på sigt skal væk, samt bortskæringer af flere grene i samme stammehøjde må højst være en tredjedel af stammens diameter, dog aldrig mere end 10 cm i diameter. Større grene kan i specielle tilfælde beskæres efter aftale med tilsynet. Arbejde i nærheden af træer Inden for træets dryp- og vækstzone og mindst 4 m fra træets stamme må der ikke placeres materiel med totalvægt på mere end kg og/eller med et akseltryk på mere end kg.
65 65 Parktræer Parktræer er normalt fuldkronede og har en til flere gennemgående stammer. De kan have grene helt til jorden eller være mere eller mindre opstammede. Parktræer er oftest fritstående, men kan også stå i sammenhæng med andre træer. Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal optimere træets vækst og forankring, så det opnår en god tilvækst. Der udføres normalt kun let opbygningsbeskæring. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 64. I vækstperioden må træerne ikke mangle vand. Rodukrudt må ikke forekomme i en radius på 0,5 m fra træets stamme. Ukrudt må højst dække 10 % af jorden. Frøukrudt må ikke sætte frø og må højst være 8 cm højt. Stammeskud må ikke være forvedede og ikke være længere end 50 cm. Opbindingspæle skal stå fast, og opbindingsudstyret skal tilpasses træet, så træets stamme ikke beskadiges. Eksisterende flisdække skal være dækkende og vedligeholdt. Der vandes i gennemsnit 6 gange i hver vækstsæson, 1. maj til 31. august. Al vanding foregår i vandingsposer. Der vandes med 150 l. pr. træ. Vandingsliste udleveres af tilsynet hvert år. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav op til 8 gange om året i perioden medio april til medio oktober. Stammeskud på stammebasis fjernes ved afrivning senest 1. august. Døde/knækkede grene, svagt tilhæftede grene og sidegrene med indvokset bark fjernes eller reduceres 1 gang om året. Opbinding afpasses løbende træernes fastgroning og stammetykkelse og fjernes efter aftale med tilsynet, når træet er groet helt fast. Kronepleje og let opbygningsbeskæring udføres mindst 2 gange i etableringsplejen, typisk i træets 3. og 5. vækstår. Igangsættelse sker efter godkendelse af tilsynet. Grene må ikke afskæres ved stammen, før træet har opnået fuld vækstkraft efter plantning. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække samt supplering om nødvendigt. Fra 6. år n omfatter primært beskæring og tager altid sigte på det enkelte træ og skal sikre træets stabilitet, sikkerhed og sundhed. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 64. Mængden af ukrudt må ikke overstige tilstandskravet for det element, som træerne er plantet i. Stammeskud må ikke være forvedede og ikke være længere end 75 cm. Døde grene kan accepteres, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og ikke truer træets generelle sundhed, jf. de generelle tilstandskrav. Stammeskud på stammebasis fjernes ved afklipning mindst 1 gang om året. Grene, der generer færdsel, drift, lys/ledninger og oversigtsforhold, beskæres løbende. Knækkede og døde grene fjernes også løbende. Behovet for yderligere beskæring langs stier, opholdspladser og legepladser vurderes og drøftes med tilsynet mindst 1 gang om året.
66 PARK 66 buske Bunddækkende buske Bunddækkende buske skal give en fornemmelse af en sammenhængende grøn flade, eventuelt med andre kvaliteter som blomstring, løvfarve og specielle bladformer. Der kan være plantet stauder og løgplanter i bunddækket. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere buskene vækst, så de hurtigst muligt får deres tiltænkte effekt, og mod at fastholde buskenes ydre form. Bunddækket skal fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk og i en form, der er karakteristisk for arten. Bunddækket skal have et tæt løvdække og et ensartet udtryk. Bunddækket må ikke mangle vand. Synligt ukrudt må ikke forekomme, hverken ved- eller urteagtigt. Bunddækket må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til eventuelle løg og stauder. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Knækkede og døde grene fjernes også løbende. Ekstrapleje Gødskning med organisk gødning i mængde som anbefalet af producenten. n består primært i ukrudtsbekæmpelse og beskæringer og sigter mod at fastholde buskenes ydre form mod nabobeplantninger og belægninger. Bunddækket skal fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk og i en form, der er karakteristisk for arten. Bunddækket skal have et tæt løvdække og et ensartet udtryk. Synligt ukrudt må ikke forekomme, hverken ved- eller urteagtigt. Bunddækket må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Ved ukrudtsbekæmpelse skal der tages hensyn til eventuelle løg og stauder. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Knækkede og døde grene fjernes også løbende. Ekstrapleje Udtynding/foryngelse aftales som ekstrapleje.
67 67 Parkbusketter Parkbusketter anvendes til at danne rum, afgrænse og give læ. De dækker oftest større arealer, og det er den samlede fremtoning, der er vigtig, ikke den enkelte plantes udtryk. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og skal sikre frodige og harmoniske beplantninger. Parkbuskettet skal være tæt og fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk. Ukrudt og selvsåede vedplanter må ikke forekomme. Parkbuskettet må ikke mangle vand. Parkbuskettet må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Udtynding/foryngelse hvert 10. år eller med en tiendedel hvert år. Ekstrapleje Gødskning med organisk gødning i mængde som anbefalet af producenten. n skal sikre frodige og harmoniske beplantninger. Parkbuskettet skal være tæt og fremtræde med et frodigt og harmonisk helhedsindtryk. Ukrudt og selvsåede vedplanter må ikke hæmme buskettets vækst eller præge helhedsindtrykket. Langs kanter i bedet må synligt ukrudt ikke forekomme. I bedet må kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt og andet landskabsukrudt ikke forekomme. Parkbuskettet må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav i perioden 1. april til 30. september. Grene, der generer brugen af terrænudstyr eller færdslen langs stier, veje og fortove fjernes svarende til tilstandskrav ca. 2 gange om året. Der skal tages hensyn til planternes naturlige udseende. Udtynding/foryngelse hvert 10. år eller med en tiendedel hvert år.
68 PARK 68 hække Hække Hække har en fast og ensartet form og anvendes til at danne rum, afgrænse eller give læ. Hække består normalt kun af en enkelt art. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at optimere planternes vækst og opnå ensartede, tætte og veludviklede planter. Hække skal være tætte, sunde og i god vækst, og de skal fremtræde ensartede, frodige og veludviklede. Hække må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning. Hække i etableringspleje må ikke mangle vand. Ukrudt må ikke forekomme. Vanding når DMI s tørkeindeks er over 6. Klipning af sider og top på hække 1 gang om året ultimo august. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan (rethed: ± 5 cm over 5 m) eller oplyses af tilsynet. Afklip opsamles og bortskaffes. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav. n skal sikre sunde og veludviklede hække med en fast og regelmæssig form. Hække skal være tætte, sunde og i god vækst, og de skal fremtræde ensartede, frodige og veludviklede. Hække må ikke genere brugen af terrænudstyr eller færdslen på stier, veje og fortove. Afklip må ikke ligge tilbage efter klipning. Ukrudt, hverken ved- eller urteagtigt, må ikke hæmme hækkens vækst eller præge helhedsindtrykket. Klippehøjde og -bredde fremgår af den lokale driftsplan (rethed: ± 5 cm over 5 m) eller oplyses af tilsynet. Klipning af sider og top på hække 1 gang om året ultimo august. Afklip opsamles og bortskaffes. Ukrudtsbekæmpelse svarende til tilstandskrav.
69 bygninger 69 Pergolaer, pavilloner, halvtage og lignende n af konstruktionerne omfatter primært tilsyn og skal sikre den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Konstruktionerne skal fremstå vel vedligeholdte, og der må ikke forekomme defekte eller løse dele, råd eller andet, der forringer den brugsog sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere adgangen til eller brugen af konstruktionerne. Tilsyn 1 gang om måneden. Fejl og mangler skal straks meldes til tilsynet. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav.
70 PARK 70 inventar Affaldskurve og -stativer, redningsposter, cykelstativer, belysningsanlæg, pæle, pullerter og borner Terrænudstyr med tilsyn og anmeldelsespligt ved konstaterede fejl og mangler. n skal primært sikre, at inventaret er intakt i udseende og funktion. Det er vigtigt at føre grundigt tilsyn med inventaret og melde fejl og mangler til tilsynet. Den øvrige drift kan ikke lægges i faste rutiner. Inventaret skal fungere efter hensigten. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af inventaret. Jævnlige tilsyn, mindst 1 om måneden. Fejl og mangler samt slitage skal straks meldes til tilsynet, som så vil tage stilling til, hvilke opgaver der skal sættes i gang. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning omkring inventaret svarende til frekvensen på omkringliggende arealer. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Bænke, borde og bænkesæt Bænke og borde giver mulighed for ophold i byens grønne områder. De er typisk fremstillet i træ. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænke og borde skal fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke være defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af borde og bænke. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Høvling/slibning af flossede og ødelagte kanter 1 gang om året i april. Oliering/maling af overflader 1 gang om året i april. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer, herunder udskiftning af trædele, kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
71 71 Bænkflader Bænkflader kan være selvstændige konstruktioner eller sat på ved fx en støttemur. n omfatter primært tilsyn og rengøring og skal sikre, at bænkfladerne er i en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bænkfladerne og eventuel selvstændig konstruktion under bænkfladen skal fungere efter hensigten og fremstå rene, pæne og indbydende. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, råd og flossede kanter eller andet, der forringer den brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere brugen af bænkfladerne. Krav til pleje Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Afvaskning/højtryksspuling 2 gange om året i april og juli. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Skilte Ordensreglementer, informationstavler og lignende. Anvendes, hvor der er behov for at informere brugerne af pladser og grønne områder. n omfatter primært tilsyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Skiltene skal altid være læselige, og der må ikke være tomme skiltestandere. Eventuel skilteplan skal følges. Bevoksning og ukrudt må ikke skjule eller på anden måde genere skiltenes funktion. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Udskiftning af oplysningsark i kortborde, informationstavler og lignende 1 gang om året. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
72 PARK 72 Hundeposestativer Hundeposestativer står typisk ved indgange til grønne områder eller ved de mest befærdede stier, så hundeluftere har nem adgang til dem. n omfatter primært opfyldning med poser og eftersyn og skal sikre en god brugsmæssig stand. Hundeposestativerne skal fremstå rene og pæne. Der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer den brugsmæssige stand. Der skal altid være poser på stativet, hvis ikke andet er aftalt med tilsynet. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af stativet. Eftersyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Supplering med hundeposer efter behov. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Griller For at øge den rekreative værdi er der i mange grønne områder opstillet en grill, typisk i forbindelse med borde/bænke. n omfatter primært tilsyn og skal sikre, at grillerne er i en god brugs- og sikkerhedsmæssig stand. Grillerne skal være pæne, rene og indbydende, og der må ikke forekomme defekte eller løse dele, der forringer deres brugs- og sikkerhedsmæssige stand. Bevoksning og ukrudt må ikke genere brugen af grillerne. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Hovedrengøring af grillerne 1 gang om året i foråret. Kul og aske tømmes 1 gang om måneden i perioden 1. maj til 31. august. Ukrudtsbekæmpelse og beskæring af bevoksning svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
73 73 Terrænmure Terrænmure anvendes til at optage niveauforskelle, afgrænse og give læ eller blot som dekorative elementer. En terrænmur er oftest en støttemur, men kan også være fritstående. n består primært af tilsyn og skal sikre terrænmurens funktion og sikkerhedsmæssige stand. Terrænmuren skal være intakt, funktionsdygtig og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Terrænmuren skal fremstå ren og vel vedligeholdt. Selve muren skal være fri for ukrudt. Tilsyn 1 gang om måneden. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Ukrudtsbekæmpelse på muren svarende til tilstandskrav ca. 3 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Ekstrapleje Reparationer kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Hegn og kæder Hegn og kæder anvendes til at afgrænse og indhegne rum. Detaljerede oplysninger fremgår af den lokale driftsplan. n består primært af tilsyn og skal sikre hegnets funktion og sikkerhedsmæssige stand. Hegn og kæder skal være intakte, funktionsdygtige og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Hegn og kæder skal fremstå rene og vel vedligeholdte. Eventuelle låger skal være funktionsdygtige. Ukrudt må ikke genere hegn og kæders funktion og udseende. Tilsyn 1 gang hver 14. dag. Uregelmæssigheder skal meldes til tilsynet. Låger og leds hængsler og låse smøres hvert halve år. Ukrudtsbekæmpelse i hegnet svarende til tilstandskrav ca. 3 gange om året i perioden 1. april til 30. september. Ekstrapleje Reparationer og overfladebehandlinger kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
74 PARK 74 Toiletter Rengøring af parktoiletter er afgørende for, om brugerne opfatter det som behageligt at besøge toiletterne. Det er både hygiejnisk og lugtmæssigt, at rengøring har stor betydning. Også de basale ting som sæbe, papirhåndklæder, vand i haner og toilet skal være i orden for at give en rar oplevelse. Der skal være rent på og i toilettet inkl. bræt. Der skal være rent på gulve, vægge og loft. Der skal være fyldt op med sæbe, toiletpapir og papirhåndklæder. Rengøring med velegnede, svanemærkede rengøringsmidler uden parfume. Opfyldning af sæbe, toiletpapir og papirhåndklæder. Kontrol for skader, fejl og graffiti. Uregelmæssigheder skal straks meldes til tilsynet. RENGØRINGSniveau ÅBNINGSTIDER RENGØRINGSFREKVENS RENGØRINgstidspunkt Højt Hele året / halvårligt 1 gang om dagen Inden kl. 10:00 Lavt Halvårligt 1 gang hver anden dag Inden kl. 12:00
75 75
76 grønne gader 76
77 77
78 78 grønne gader græs rabatgræs Højt rabatgræs træer fuldkronede gade- og torvetræer specialformede træer Gadetræer og grønne rabatter giver en oplevelse af at være i en levende, behagelig og grøn by. Rabatter med rabatgræs giver øjet noget grønt at hvile sig ved, og gadetræer byder med deres forskellige kroner, farver, blomster og bladforme på mange indtryk. Gadetræer og grønne rabatter opleves hver dag af mange mennesker, og der er derfor høje forventninger til, at de tager sig godt ud.
79 grønne GADEr 79 græs Rabatgræs Rabatgræs anvendes på steder, hvor man ønsker et ensartet udtryk med en meget lille plejeindsats. Det findes typisk i vejrabatter, på sidearealer ved stier og på ubenyttede grunde. Der kan være lagt forårsløg i plænen, og græsset kan være forstærket med græsarmering. Etableringspleje Etableringsplejen skal sikre en grøn og sammenhængende græsflade. Græsset skal være grønt og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 25 cm. Græsset må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove. Afklip på naboarealer med fast belægning må ikke ligge på overfladen. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 1 m 2 ). Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året fordelt mellem medio april og primo november (ca. hver 4. uge). Klippehøjden skal være 10 cm. Hvis der er lagt forårsløg i plænen, klippes den først, når løgene er afmodnede, dvs. når toppen er visnet. Afklip langs kantsten og på vej/stiarealer fjernes. Kant- og efterklip i forbindelse med klipning mellem 1. maj og 31. oktober. Større huller, hjulspor og lignende repareres og eftersås, når de konstateres. n omfatter primært græsslåning og skal sikre en grøn og sammenhængende græsflade. Græsset skal være grønt og i god vækst. Græsset må ikke være højere end 25 cm. Græsset må ikke genere færdslen på stier, veje og fortove. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 5 m 2 ). Græsset klippes svarende til tilstandskrav ca. 8 gange om året fordelt mellem medio april og primo november (ca. hver 4. uge). Klippehøjden skal være 6 cm. Hvis der er lagt forårsløg i plænen, klippes den først, når løgene er afmodnede, dvs. når toppen er visnet. Afklip langs kantsten og på vej/stiarealer fjernes. Kant- og efterklip i forbindelse med klipning mellem 1. maj og 31. oktober. Ujævnheder repareres og eftersås mindst 2 gange om året.
80 grønne GADEr 80 Højt rabatgræs Højt rabatgræs anvendes, hvor man ønsker et grønt udtryk med en meget lille plejeindsats. Typiske steder er rabatter og sidearealer ved veje og stier. Der kan forekomme tokimbladede urter, og der kan være lagt forårsløg. Arealer med højt rabatgræs kan være forstærket med græsarmering. Etableringspleje Etableringsplejen sigter mod at skabe en grøn og sammenhængende græsflade. Græsset skal fremtræde grønt. Der er ingen højdekrav til græsset, men der er krav om slåningsfrekvens, se. Afklip på naboarealer med fast belægning må ikke ligge på overfladen. Græsset må ikke genere færdslen på nabostier, veje og tilstødende fortove. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 1 m 2 ). Græsset slås svarende til tilstandskrav 2 gange årligt, omkring 1. juni og 1. september. Slåhøjden skal være 6-8 cm. Er der lagt forårsløg, slås græsset først, når løgene er afmodnede, dvs. når toppen er visnet. Græsset opsamles og bortskaffes. Kant- og efterklip i forbindelse med hver klipning. Græs, der vælter mere end 25 cm ind over naboarealer, klippes, når det konstateres. Afklippet græs langs kantsten og på vej/stiarealer fjernes. Større huller, hjulspor og lignende fyldes op 4 gange om året med dertilhørende græssåning. n omfatter primært græsslåning med opsamling og sigter mod at opretholde en grøn og sammenhængende græsflade. Græsset skal fremtræde grønt. Der er ingen højdekrav til græsset, men der er krav om slåningsfrekvens, se. Græsset må ikke genere færdslen på nabostier, veje og tilstødende fortove. Større huller, hjulspor og lignende må ikke forekomme (større end 5 m 2 ). Græsset slås svarende til tilstandskrav 2 gange årligt, omkring 1. juni og 1. september. Slåhøjden skal være 6-8 cm. Er der lagt forårsløg, slås græsset først, når løgene er afmodnede, dvs. når toppen er visnet. Græsset opsamles og bortskaffes. Kant- og efterklip i forbindelse med hver klipning. Græs, der vælter mere end 25 cm ind over naboarealer, klippes, når det konstateres. Afklippet græs langs kantsten og på vej-/stiareler fjernes. Større huller, hjulspor og lignende fyldes op 2 gange om året med dertilhørende græssåning.
81 træer 81 Generelle tilstandskrav Alle træer skal fremtræde sunde, have synlig tilvækst og en stabil grenstruktur. Vækst og farve bør være typisk for arten. Entreprenøren skal reagere og har meldepligt på disse forhold. Sikkerhed Træerne skal være i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Træerne må ikke genere færdsel, lys/ledninger eller oversigtsforhold, og de må ikke være tættere end 2 m på nabobygningers vinduer. Der skal foretages de nødvendige beskæringer for at sikre dette. Ved færdselsarealer (fx langs stier og veje, ved opholdspladser og på legepladser) må der ikke forekomme døde, knækkede, nedfaldne eller afskårne grene. Alvorlige påkørsler og skader på træer, især ved færdselsarealer, registreres og drøftes straks med tilsynet. Svampe- og insektangreb, der har sikkerhedsmæssige konsekvenser, skal straks meldes til tilsynet. Beskæring Træerne skal beskæres i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i Byens træer Beskæringsvejledning. Vejledningen kan findes på kommunens hjemmeside: søg på beskæringsvejledn ing. Ved beskæring skal der tages hensyn til artens karakteristika og alder samt til krav om gennemgående stamme, nødvendig opstamning og helhedsvirkning. Beskæring skal altid udføres, så træet tager mindst muligt skade. Udstyr og arbejdsmetoder, der skader træets bark, er ikke tilladt. Som udgangspunkt må der kun anvendes håndsave og -sakse. Brug af motorsave skal godkendes af tilsynet før anvendelse. Diameteren af grene, der på sigt skal væk, samt bortskæringer af flere grene i samme stammehøjde må højst være en tredjedel af stammens diameter, dog aldrig mere end 10 cm i diameter. Større grene kan i specielle tilfælde beskæres efter aftale med tilsynet. Arbejde i nærheden af træer Inden for træets dryp- og vækstzone og mindst 4 m fra træets stamme må der ikke placeres materiel med totalvægt på mere end kg og/eller med et akseltryk på mere end kg.
82 grønne GADEr 82 Fuldkronede gade- og torvetræer Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal sikre, at træet forankres i jorden og opnår optimal vækst. Etableringsbeskæring skal sikre, at træet kan udvikles opstammet og fuldkronet. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. I vækstperioden må træerne ikke mangle vand. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst blive 8 cm og højst dække 10 % af bedet. Frøukrudt må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Vanris må ikke forvede eller være længere end 50 cm. Opbindingspæle skal stå fast, og opbindingsudstyret skal tilpasses træets vækst, så træets stamme ikke beskadiges. I træernes første vækstsæson vandes der 13 gange i ugerne, hvor følgende datoer falder: 15. april, 1. maj, 15. maj, 1. juni, 15. juni, 1. juli, 8. juli, 15. juli, 23. juli, 31. juli, 8. august, 15. august og 1. september. I træernes anden og tredje vækstsæson vandes der 7 gange i ugerne, hvor følgende datoer falder: 15. maj, 1. juni, 15. juni, 1. juli, 15. juli, 31. juli og 15. august. Al vanding foregår i vandingsposer. Der vandes med 150 l. vand pr. træ, svarende til 2 fyldte vandingsposer. Poserne skal opsættes mellem 1. og 7. april og nedtages mellem 1. og 7. september. Tilsynet oplyser, hvor poser kan afhentes. Uden for vandingssæson opbevares poser hos entreprenør. Defekte vandingsposer udskiftes eller punkteres, så vandet løber ud i løbet af mindst 2 timer. Vandet skal indeholde flydende organisk gødning i dosering som anbefalet af producent. Produktet skal være godkendt af tilsynet. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Vanris fjernes på træets stamme fra rodhals til kronebund. Opbinding kontrolleres og justeres mindst 2 gange om året i juli og oktober. Efter træets tredje vækstsæson fjernes opbindingspæle og opbindingsudstyr. Ujævnheder i bedoverfladen udjævnes ved samme lejlighed. Beskæring skal hvert år gennemføres på 50 % af alle træer i etableringsplejen. Ved beskæring skal hele træet beskæres. Der beskæres højst 6 betydende og 6 mindre betydende grene pr. træ. Beskæring opstartes ved en prøvebeskæring mellem entreprenørens repræsentanter og Center for Park og Natur. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække/grus samt supplering om nødvendigt. Center for Park og Natur udleverer hvert år nødvendigt kortmateriale med træer til beskæring, vanding, opbinding og andet. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser.
83 83 Kroneopbygningspleje 6. til og med 20. år efter plantning n skal sikre træerne en optimal tilvækst, så de løbende kan opstammes til den forudbestemte frihøjde under hensyntagen til de enkelte arter og sorter. n fortsætter, indtil træet er fuldt opstammet til frihøjden, der er skabt stabilitet i kronen, og kronen er blevet mindst to tredjedele af træets forventede højde. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst blive 8 cm og højst dække 10 % af bedet. Frøukrudt må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Vanris må ikke forvede eller være længere end 50 cm. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Vanris fjernes på træets stamme fra rodhals til kronebund. Træerne beskæres til 2/3 af træets forventede totalhøjde, som for de fleste træarter er ca. 15 meter (jf. beskæringsvejledning, se s. 81). Beskæring skal hvert år gennemføres på 40 % af alle træer i kroneopbygningsplejen. Ved beskæring skal hele træet beskæres. Der beskæres højst 10 betydende og 20 mindre betydende grene pr. træ. Beskæring opstartes ved en prøvebeskæring mellem entreprenørens repræsentanter og Center for Park og Natur. Træerne gødes hvert forår med 5 dl organisk gødning i dosering som anbefalet af producent og jævnt fordelt inden for træets krone eller i bedet. Gødningen skal godkendes af tilsynet. Træerne opstammes til frihøjde - over kørebanen mindst 4,5 m og over fortov og cykelsti mindst 2,8 m. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække/ grus samt supplering om nødvendigt. Center for Park og Natur udleverer hvert år nødvendigt kortmateriale med træer til beskæring og andet. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser. - se næste side.
84 grønne GADEr 84 Specialformede træer Fra 21. år efter plantning n gælder for fuldkronede gade- og torvetræer, der opfylder frihøjdekravene, er beskåret for stabilitet i kronen, og hvor kronen er blevet mindst to tredjedele af træets forventede højde. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst blive 8 cm og højst dække 10 % af bedet. Frøukrudt må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Vanris må ikke forvede eller være længere end 50 cm. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Vanris fjernes på træets stamme fra rodhals til kronebund. Løbende beskæring af nedhængende og knækkede grene, som generer færdsel, drift, lys/ledninger og oversigtsforhold ved færdselsarealer (fx langs stier og veje, ved opholdspladser og på legepladser). Behovet for yderligere beskæring vurderes og drøftes med tilsynet mindst 1 gang om året. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække/grus samt supplering om nødvendigt. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser. Etableringspleje Til og med 5. år efter plantning Etableringsplejen skal sikre, at træet forankres i jorden og opnår optimal vækst. Etableringsbeskæring skal sikre, at træet kan formes efter anvisningen. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. I vækstperioden må træerne ikke mangle vand. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst dække 2 % af arealet og må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Opbindingspæle skal stå fast, og opbindingsudstyret skal tilpasses træets vækst, således at træets stamme ikke beskadiges. I træernes første vækstsæson vandes der 13 gange i ugerne, hvor følgende datoer falder: 15. april, 1. maj, 15. maj, 1. juni, 15. juni, 1. juli, 8. juli, 15. juli, 23. juli, 31. juli, 8. august, 15. august og 1. september. I træernes anden og tredje vækstsæson vandes der 7 gange i ugerne, hvor følgende datoer falder: 15. maj, 1. juni, 15. juni, 1. juli, 15. juli, 31. juli og 15. august. Al vanding foregår i vandingsposer. Der vandes med 150 l. vand pr. træ, svarende til 2 fyldte vandingsposer. Poserne skal opsættes mellem 1. og 7. april og nedtages mellem 1. og 7. september. Tilsynet oplyser, hvor poser kan afhentes. Uden for vandingssæson opbevares poser hos entreprenør. Defekte vandingsposer udskiftes eller punkteres, så vandet løber ud i løbet af mindst 2 timer. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Ekstrapleje Vanding kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
85 85 Formopbygningspleje 6. til og med 20. år efter plantning Vanris fjernes fra rodhals til træets kronebund 1 gang om måneden i vækstsæsonen. Opbinding kontrolleres og justeres mindst 2 gange om året i juli og oktober. Efter træets tredje vækstsæson fjernes opbindingspæle og opbindingsudstyr. Ujævnheder i bedoverfladen udjævnes ved samme lejlighed. Beskæring skal hvert år gennemføres på alle træer. Der beskæres højst 8 betydende og 32 mindre betydende grene pr. træ. For hver gruppe af specialformede træer opstartes beskæring ved en prøvebeskæring mellem entreprenørens repræsentanter og Center for Park og Natur. For formklippede træer gælder, at når dele af træet opnår den anviste form, beskæres disse dele, så de beholder den anviste form. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække/grus samt supplering om nødvendigt. Center for Park og Natur udleverer hvert år nødvendigt kortmateriale med træer til beskæring, vanding, opbinding og andet. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser. Formopbygningsplejen omfatter primært beskæring for frihøjde, opnåelse af den anviste specialform og ukrudtsbekæmpelse. n fortsætter, til træet har opnået sin anviste specialform. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst dække 2 % af arealet og må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Vanris må ikke forekomme. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet jf. tilstandskrav. Vanris fjernes på træets stamme fra rodhals til træets kronebund 1 gang om måneden i vækstsæsonen. Beskæring skal hvert år gennemføres på alle træer. Der beskæres højst 8 betydende og 32 mindre betydende grene pr. træ. For hver gruppe af specialformede træer opstartes træbeskæring ved en prøvebeskæring mellem entreprenørens repræsentanter og Center for Park og Natur. For formklippede træer gælder, at når dele af træet opnår den anviste form, beskæres disse dele, så de beholder den anviste form. Træerne gødes hvert forår med 5 dl organisk gødning i dosering som anbefalet af producent og jævnt fordelt inden for træets krone eller i bedet. Gødningen skal være godkendt af tilsynet. Center for Park og Natur udleverer hvert år kortmateriale med træer til gødskning. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække/grus samt supplering om nødvendigt. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser.
86 grønne GADEr 86 Specialformede træer formklippede Fra 21. år efter plantning n gælder for formklippede træer, der har opnået deres endelige form. n omfatter primært klipning til en bestemt styret form med en ensartet løvmasse og en stram, regelmæssig facon. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. Rodukrudt må ikke forekomme i plantehullet. Frøukrudt må højst dække 2 % af grus- eller muldbeddet og må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Vanris må ikke forekomme. Træerne skal have den form, der er fastlagt i den lokale driftsplan. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Vanris fjernes fra rodhals til kronebund 1 gang om måneden i vækstsæsonen. Klipning udføres hvert år i september. Træet klippes til den form, som er fastlagt i den lokale driftsplan. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække eller grus samt supplering om nødvendigt. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser. Ekstrapleje Vanding kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje. Specialformede træer knudebeskårne Fra 21. år efter plantning n gælder for knudebeskårne træer, der har opnået deres endelige form. n omfatter primært klipning til en bestemt styret form, hvor træernes nyklippede vintertilstand er primær. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst dække 2 % af arealet og må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Træerne skal have den form, der er fastlagt i den lokale driftsplan. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Vanris fjernes på træets stamme fra rodhals til kronebund 1 gang om måneden i vækstsæsonen. Beskæring udføres hvert år i november. Grene på knuderne fjernes, og vanris i kronen fjernes også. Årsskud på knuderne skæres af med rene snit, og der må ikke efterlades stubbe. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække/grus samt supplering om nødvendigt. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser. Ekstrapleje Vanding kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
87 87 Specialformede træer kronereducerede Fra 21. år efter plantning n gælder for kronededucerede træer, som på grund af aldring er begyndt at tabe grene og derfor er blevet kronereducerede. Eksisterende kronereducerede træer skal med års mellemrum kronereduceres igen for at sikre stabiliteten. Kronereduktion har tidligere været anvendt for at opnå større lysindfald eller bedre udsigt. Da træerne derved mister deres naturlige stabilitet og skønhed, ønsker kommunen ikke længere at anvende metoden med dette formål. Generelle tilstandskrav skal overholdes, se s. 81. Rodukrudt må ikke forekomme. Frøukrudt må højst blive 8 cm og dække højst 10 % af bedet. Frøukrudt må ikke sætte frø. 25 cm fra træets stamme skal træer i græsrabatter stå uden vegetation, dvs. uden græs og ukrudt. Vanris må ikke forvede eller være længere end 50 cm. Ukrudtsbekæmpelse i hele bedet svarende til tilstandskrav. Vanris fjernes på træets stamme fra rodhals til kronebund. Behovet for yderligere beskæring vurderes og drøftes med tilsynet mindst 1 gang om året. Vedligeholdelse af eksisterende flisdække eller grus samt supplering om nødvendigt. Optioner Saltværn opsættes omkring de træer, der er vist på kortet i den lokale driftsplan opsættes ca. 1. november, nedtages ca. 15. april kontrolleres hver uge hentes/ afleveres på det sted, tilsynet anviser. Ekstrapleje Vanding kan bestilles af tilsynet som ekstrapleje.
88 renhold 88
89 89
90 90 renhold definitioner zone 1 zone 2 zone 3 zone 4 zone 5
91 RENHOLD 91 DEFINITIONER Farligt affald Glas, skår, skarpe genstande, kanyler, is- og madrester, ekskrementer, blod, opkast, døde dyr og lignende. Mindre affald Synlige papirstumper, cigar- og cigaretskod, flaskekapsler og lignende. Middel affald Aviser og blade, pap- og plastikemballage, plastikposer, pap- og trækasser, flasker, dåser og lignende. Større affald Indkøbsvogne, paller, møbler, cykel- og knallertvrag, have- og byggeaffald fra private og lignende. Planteaffald Døde og løsrevne planter og plantedele i større mængder. Planteaffald vil typisk være trådagler, vandpest uden bundforbindelse og plantedele fra træer, fx kastanjer, æbler, grene, kviste, bær og andet, der lugter ved forrådnelse.
92 RENHOLD 92 zone 1 Arealer i zone 1 har et meget højt plejeniveau. Der er typisk tale om legepladser, finere anlæg og parker og meget benyttede pladser. Renhold i zone 1 skal sikre, at arealerne fremstår rene, pæne og indbydende. Udførelseskrav Sommer (1. april til 30. september) På land Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. I weekenden udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. På/i vand Planteaffald, stort, middel og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 1 gang om dagen, også i weekenden. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på vandoverfladen og på bunden, mens planteaffald kun samles på vandoverfladen. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang om ugen. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering. Vinter (1. oktober til 31. marts) På land Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 4 gange om ugen: mandag, onsdag, fredag og søndag. Søndag udført inden kl. 10. Affaldskurve tømmes 4 gange om ugen: mandag, onsdag, fredag og søndag. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 1 gang hver anden uge. Løv indsamles/blæses 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Afløbsbrønde og -render renses (ACO dræn) 1 gang om året i november. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. Løv indsamles 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På/i vand Planteaffald, stort, middel og farligt affald opsamles 4 gange om ugen, hvor en dag er i weekenden, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 4 gange om ugen, hvor en dag er i weekenden. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på vandoverfladen og på bunden, mens planteaffald kun samles på vandoverfladen. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang om ugen. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering.
93 zone 2 93 Arealer i zone 2 har et højt plejeniveau. Der er typisk tale om meget benyttede opholdsarealer, indgangspartier og stærkt befærdede veje og stier, hvor der yderligere er brug for renhold én gang i weekenden. Renhold i zone 2 skal sikre, at arealerne fremstår rene, pæne og indbydende. Udførelseskrav Sommer (1. april til 30. september) På land Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 4 gange om ugen: mandag, onsdag, fredag og søndag. Søndag udført inden kl. 10. Affaldskurve tømmes 4 gange om ugen: mandag, onsdag, fredag og søndag. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Fejning af faste belægninger 1 gang hver anden uge. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. På/i vand Planteaffald, stort, middel og farligt affald opsamles 4 gange om ugen, hvor en dag er i weekenden, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 4 gange om ugen, hvor en dag er i weekenden. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på vandoverfladen og på bunden, mens planteaffald kun samles på vandoverfladen. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang om ugen. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering. Vinter (1. oktober til 31. marts) På land Middel og farligt affald opsamles 2 gange om ugen. Den ene dag skal være fredag. Affaldskurve tømmes 2 gange om ugen. Den ene dag skal være fredag. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 1 gang om måneden. Løv indsamles/blæses 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Løv indsamles 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På/i vand Planteaffald, stort, middel og farligt affald opsamles 2 gange om ugen, mandag og torsdag, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 2 gange om ugen. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på vandoverfladen og på bunden, mens planteaffald kun samles på vandoverfladen. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang om ugen. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering.
94 RENHOLD 94 zone 3 Arealer i zone 3 har et middel plejeniveau. Der er typisk tale om opholdsarealer, hundeløbegårde og mindre befærdede veje og stier. Renhold i zone 3 skal sikre, at arealerne fremstår rene og pæne. Udførelseskrav Sommer (1. april til 30. september) På land Middel, stort og farligt affald opsamles 2 gange om ugen. Den ene dag skal være fredag. Affaldskurve tømmes 2 gange om ugen. Den ene dag skal være fredag. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 1 gang om måneden. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Tømning af affaldskurve 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. På/i vand Stort, middel og farligt affald opsamles 2 gange om ugen, mandag og torsdag, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 2 gange om ugen. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på vandoverfladen og på bunden, mens planteaffald kun samles på vandoverfladen. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang om ugen. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering. Vinter (1. oktober til 31. marts) På land Stort og middel affald opsamles 1 gang om ugen. Affaldskurve tømmes 1 gang om ugen. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 1 gang hver anden måned. Løv indsamles/blæses 1 gang i perioden 1. oktober til 31. december. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. Løv indsamles 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På/i vand Stort, middel og farligt affald opsamles 1 gang om ugen, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 1 gang om ugen. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles på sø- og åbund. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang hver anden uge. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering.
95 zone 4 95 Arealer i zone 4 har et lavt plejeniveau. Der er typisk tale om naturprægede arealer og ekstensivt benyttede opholdsarealer. Renhold i zone 4 skal sikre, at arealerne fremstår rene og pæne. Udførelseskrav Sommer (1. april til 30. september) På land Stort og middel affald opsamles 1 gang om ugen. Affaldskurve tømmes 1 gang om ugen. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 1 gang hver anden måned. På legepladser: Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. På/i vand Stort, middel og farligt affald opsamles 1 gang om ugen, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 1 gang om ugen. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles på sø- og åbund. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang hver anden uge. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering. Vinter (1. oktober til 31. marts) På land Stort og middel affald opsamles 1 gang hver anden uge. Affaldskurve tømmes 1 gang hver anden uge. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 1 gang hver anden måned. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen. Løv indsamles 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På/i vand Stort, middel og farligt affald opsamles 1 gang om ugen, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 1 gang om ugen. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på sø- og åbund. Riste ved ind- og udløb kontrolleres 1 gang hver anden uge. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering.
96 RENHOLD 96 zone 5 Arealer i zone 5 har et meget lavt plejeniveau. Der er typisk tale om ekstensivt benyttede arealer. Renhold i zone 5 skal sikre, at der ikke findes affald eller andet, der kan hindre færdslen. Udførelseskrav Sommer og vinter På land Stort og middel affald opsamles 1 gang om måneden. Affaldskurve tømmes 2 gang om måneden. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. På legepladser Stort, middel, mindre og farligt affald opsamles 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Affaldskurve tømmes 1 gang om dagen, også i weekenden. Udført inden kl. 10. Kapacitetsproblemer i affaldskurvene skal meldes til tilsynet. Faste belægninger fejes 2 gange om ugen hele året. Løv indsamles 2 gange i perioden 1. oktober til 31. december. Oprensning af afløbsbrønde 1 gang om året i november. På/i vand Stort, middel og farligt affald opsamles 1 gang om måneden, i en afstand på 3 m fra vandkanten. På vandarealer mere end 3 m fra kanten opsamles stort og farligt affald 1 gang om måneden. Opdages yderligere farligt affald på andre tidspunkter, skal det fjernes straks efter konstatering. Synligt stort og middel affald opsamles både på sø- og åbund. Riste ved ind og udløb kontrolleres 1 gang hver anden uge hele året. Tilstopninger fjernes straks efter konstatering.
97 97
98 elementer 98 indhold græs Sportsplæner Prydplæner...23 Brugsplæner...63 Rabatgræs...79 Højt rabatgræs...80 Fælledgræs...9 Naturgræs Rørskov Vandelementer Soppebassiner...56 Drikkeposter...56 Bassiner Springvand / skulptur med vand Søer...39 Åer og vandløb...39 Vandplanter...40 Broer og platforme...40 Træer Fuldkronede gade- og torvetræer...82 Specialformede træer...84 Parktræer Naturtræer...13 Skove Buske Prydbuske...24 Parkbusketter Bunddækkende buske...66 Krat Blomster Roser...28 Stauder og prydgræsser...29 Klatreplanter...27 Forårs- og sommerblomster...30 Blomstereng Bredvegetation Belægninger Grusbelægninger...47 Betonstensbelægninger...48 Naturstensbelægninger Asfaltbelægninger...50 Støbt betonoverflade Gummiasfalt Kunstgræs Trapper Lege- og sportsredskaber Legeredskaber Sportsredskaber Boldmål...54 Faldunderlag...54 Sandkasser Bygninger Pergolaer, pavilloner, halvtage og lignende...69 Hække Prydhække...25 Pur...26 Hække...68
99 99 Inventar Affaldskurve og -stativer mv. Natur...17 Leg & Bevægelse...57 Have & kunst...32 Park...70 Bænke, borde og bænkesæt Natur Have & Kunst...32 Leg & Bevægelse...57 Park...70 Renhold Definitioner Zone Zone Zone Zone Zone Bænkflader Leg & Bevægelse...58 Park...71 Skilte Natur Have & Kunst...33 Leg & Bevægelse...58 Park...71 Hundeposestativer Natur Have & Kunst...33 Leg & Bevægelse...59 Park...72 Griller Leg & Bevægelse...59 Park...72 Stengærde Graffitibekæmpelse...34 Terrænmure...73 Hegn og kæder...73 Toiletter... 74
100 udgivet af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen center for park og natur Grafik: TMF design Foto: Ursula Bach Redaktion: Center for Park og Natur, Arealkvalitet Oplag: 500 november 2013
Drift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.
1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag
Elementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:
Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6
Græsslåningselementer
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter
KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Implementering af LAR elementer i driftsplanlægningen og bud på kvalitetsbeskrivelser for LAR elementer.
Implementering af LAR elementer i driftsplanlægningen og bud på kvalitetsbeskrivelser for LAR elementer. Billede: Nordic Green Space Award.com Implementering af LAR elementer i driftsplanlægningen Grønne
Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Elementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte
Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der
Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg Kommune 2012
Kvalitetshåndbog for drift af grønne områder i Sønderborg Kommune 2012 Forord Kvalitetshåndbogen beskriver plejen af alle de grønne områder, der administreres af Veje & Trafik, Sønderborg kommune. Kvalitetshåndbogen
Trekroner - Øst Driftsinstruks for friarealer
Trekroner - Øst Driftsinstruks for friarealer Marts 2006 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Græs... 4 Træer... 10 Buske... 16 Hække... 20 Belægninger... 23 Legepladser... 26 Terræninventar... 30 Renholdelse...
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling
I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune.
1 Indledning Denne kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet, for at samarbejdet mellem Park & Natur (bestiller) og entreprenøren (udfører) kan være baseret på et så godt og klart grundlag som muligt. I kvalitetsbeskrivelsen
Drift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Grundejerforeningen Lundegårdsparken
Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.
Græs. Brugsplæne. Referencebilleder:
Græs Brugsplæne Brugsplæner findes i haver, parker og boligområder, og kan anvendes til ophold, leg og boldspil. Brugsplæner har typisk stor slidstyrke og brugsværdi. Brugsplæner er ensartede i deres udtryk
KVALITETSHÅNDBOG FOR DRIFT AF GRØNNE OMRÅDER I SØNDERBORG KOMMUNE 2018
KVALITETSHÅNDBOG FOR DRIFT AF GRØNNE OMRÅDER I SØNDERBORG KOMMUNE 2018 Indholdsfortegnelse VEJLEDNING... 5 GRÆS... 6 LØGPLÆNE... 7 BRUGSPLÆNE... 9 GRÆSFLADE... 11 FÆLLEDGRÆS... 13 RABATGRÆS... 15 NATURGRÆS...
Grundejerforeningen Lundegårdsparken
Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser
Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016
Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016 Forord Denne driftsinstruks for regnvandsanlæg fastlægger plejen og vedligeholdelsen af
HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN
ERIKSMINDEKVARTERET HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN DRIFT- OG PLEJEPLANEN Indhold/gennemgang af elementer og tilbudsliste, kvalitetssikring mv. Hvad er det I skal bruge
Holbæk Kommune Teknik og Miljø
Holbæk Kommune Teknik og Miljø Administrationsgrundlag for PARKDRIFT Godkendt af Udvalget for Kultur og Fritid d. 23. maj 2011 1 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING... 3 1 PARKER... 4 2 GRØNNE AREALER... 10
KVALITETSBESKRIVELSE (SAB light)
KVALITETSBESKRIVELSE (SAB light) Sammendrag af kvalitetsbeskrivelserne for den grønne drift i Esbjerg Kommune Baseret på kvalitetsbeskrivelsen til udbuddet i 2009 udgaven 17. november 2008 Indhold 1 Generelt...
Gladsaxe Kommune Supplerende kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder
Gladsaxe Kommune 22.12.2009 Supplerende kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder 1 Indholdsfortegnelse 1. Græs 4 2. Udstyr. 5 Saltværn... 5 3. Renholdelse.. 6 Almindelig renholdelse... 6 Glatførebekæmpelse.8
krav til driftsvenlig udformning af anlæg, ver Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Drift NOTAT 32 krav til driftsvenlig udformning af anlæg, ver. 1.0 Byens Drift drifter og vedligeholder byens rum og parker. Det indebærer renhold
VEDLIGEHOLDELSE AF GRØNNE OMRÅ- DER, PARKER, VEJPLANTNINGER MV.
Faaborg - Midtfyn Kommune, Natur og Landskab VEDLIGEHOLDELSE AF GRØNNE OMRÅ- DER, PARKER, VEJPLANTNINGER MV. Kvalitetsbeskrivelser Juni 2011 Faaborg - Midtfyn Kommune VEDLIGEHOLDELSE AF GRØNNE OMRÅ- DER,
Ravnsborgvej Køge Boligselskab
Ravnsborgvej Køge Boligselskab Plejeplan Landskab Sagsnr. 460 Dokumentnr. RK_DPLAN_L_001 Dato: 2011.02.07 Rev. Dato: 2012.02.22 Totalentreprenør Landskabsarkitekt E. Pihl & Søn A/S Thing & Wainø ApS Nybrovej
OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ
Offentlig-privat samarbejde om Park og Vej r, OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Bilag 3.1 Kvalitets og arbejdsbeskrivelser September 2013 Dokument nr. 2013-3.1 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013
Boldbaner og idrætsanlæg 2009
Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Dialogmøde mellem boldklubberne, Børne- og kulturforvaltningen og Park & Vejforsyningen. Torsdag den 25. juni 2009 kl. 19.00 21.00 Side 1 Pleje og vedligehold af boldbaner
Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder
Gladsaxe Kommune 03.11.2004 Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Kvalitetsbeskrivelserne... 3 2. Græs... 4 Sportsplæne... 4
Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis
Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Pleje- og kvalitetsbeskrivelser Forskelligt formål, forskellig målgruppe 2 3 4 Sammenhæng i driftsstyringen Kvalitetsbeskrivelser
Trekroner - Øst. Driftsinstruks for regnvandsanlæg. Marts 2006
Trekroner - Øst Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2006 Indholdsfortegnelse Forord...3 Vandrender og regnvandsbassiner...4 Nedsivningsanlæg...7 Trekroner Øst: Driftsinstruks for friarealer. 21. marts
Plejeplan for Nyborg Kirkegård
Plejeplan for Nyborg Kirkegård Inholdsfortegnelse Indledning... 4 Elementoversigt sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 6 Tre forskellige Udtryk... 6 Oversigtskort over plejeniveau...
DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER FREDERICIA MIDTBY. KVALITETSSTANDARD for veje og grønne områder
DRIFT AF VEJE OG GRØNNE OMRÅDER FREDERICIA MIDTBY KVALITETSSTANDARD for veje og grønne områder Maj 2012 Fredericia Kommune, Renhold og pleje Fredericia Midtby Kvalitetsstandard Maj2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER DANSKE ANLÆGSGARTNERE
PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER DANSKE ANLÆGSGARTNERE 2003 65 DANSKE ANLÆGSGARTNERE PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER Forlaget Grønt Miljø Forsidebillede: Offentligt friareal ved Asnæsværket, Kalundborg. (Foto: Kim Tang)
Anlægsgartnerens. plejehåndbog
Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.
Kvalitetsbeskrivelse. - for drift af grønne områder 2017
Kvalitetsbeskrivelse - for drift af grønne områder 2017 2 KVALITETSBESKRIVELSE 2017 Indhold Indledning 7 Hvad indeholder Kvalitetsbeskrivelsen? 7 Drift af grønne områder i Aalborg Kommune 7 Samarbejde
Kvalitetshåndbog. Kvalitetsbeskrivelse for vedligehold af boldbanearealer 2012
Kvalitetshåndbog Kvalitetsbeskrivelse for vedligehold af boldbanearealer 2012 Introduktion Indledning Signaturforklaring Vejledning Ordliste Oversigtskort 5 ABC 2. Græs 13 2a Brugsplæne 2b+c Sportsplæne
Plejeplan for Nyborg Assistenskirkegård
Plejeplan for Nyborg Assistenskirkegård Inholdsfortegnelse Indledning... 4 Elementoversigt sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 6 Tre forskellige Udtryk... 6 Oversigtskort
DRIFTSPLAN 2017 PARK OG VEJ Kvalitetsbeskrivelse for drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder
DRIFTSPLAN 2017 PARK OG VEJ Kvalitetsbeskrivelse for drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder 2 KVALITETSBESKRIVELSE 2017 Indhold Indledning 7 Hvad indeholder kvalitetsbeskrivelsen? 7 Drift af
Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder og kirkegårde 2009
Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder og kirkegårde 2009 Introduktion Indledning Signaturforklaring Vejledning Ordliste Oversigtskort 5 ABC 1. Blomster 1.a Rosenbede 1.b Staudebede 1.c+i Staudeflader
Kvalitetshåndbog for pleje og renhold af grønne områder veje, stier og andre friarealer
Kvalitetshåndbog for pleje og renhold af grønne områder veje, stier og andre friarealer Center for Miljø & Teknik Ballerup Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Redigering Kontrol Godkendt MBF TEAM PARK
Plejeplan for Østre Kirkegård
Plejeplan for Østre Kirkegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Elementoversigt, sorteret efter plejeniveau... 6 Forklaring til Elementoversigt... 7 Tre forskellige Udtryk... 7 Plejeplaner tilpasset
Plejeplan for Himmelev Kirkegård
Plejeplan for Himmelev Kirkegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 De tre plejeniveauer... 5 Elementoversigt, sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 5 Oversigts over plejeniveau
Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven
Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.
Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT
VEJLEDNING TIL PLANTNING AF NYE TRÆER VESTERVANG EJERFORENING FEBRUAR 2017 Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT Latinsk navn Dansk navn Blad Højde Vækst Vokseplads Bemærkning Fraxinus
Kvalitetshåndbog SAB
Bilag 02 Udbud af drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder i Ballerup Kommune Kvalitetshåndbog SAB Januar 2016 Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Sags id: 88.00.00-A00-1-15 Dato: 15.
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Frodige uderum ved stier og huse
Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende
kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder
kvalitetsbeskrivelser 2016 for drift af grønne områder indhold Græs Brugsgræs Løgplæne Græsflade Fælledgræs Sportsplæne Rabatgræs Naturgræs Blomster Roser Staudebede Naturstauder Udplantningsplanter/Sommerblomster
Odense Kommune, Drift og Anlæg Tlf Rabatslåning SAB Græsslåning på veje Side 1
SAB Græsslåning på veje Side 1 GRÆSSLÅNING PÅ VEJE 1. Alment Græsslåning på veje - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Græsslåning på veje AAB, april 2011. 1.1 Alment Arbejdet omfatter rabatslåning
Driftsmanual for Skanderborg Kommunes grønne områder
Driftsmanual for Skanderborg Kommunes grønne områder Generelt om pleje af græs, blomster, buske, træer m.m....2 1 - Græs...2 1.1 Brugsgræs x20...3 1.2 Græs x6...4 1.3 Græs x2...5 1.4 Naturgræs x1...5 2
Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer. Afd. 1-71 Irmelinen
Pleje- og vedligeholdelsesplan Udearealer Afd. 1-71 Irmelinen fsb juli 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT VEDRØRENDE PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSESPLANEN 4 Formål 4 Omfang 4 ARBEJDETS UDFØRELSE 5 Generelt 5
Bagenkop - By. Opgaver. Græsslåning: 4700 m 2 - Klasse timer. 140 timer. Samlet timer. Gælder for alle områderne.
Bagenkop - By Græsslåning: 4700 m 2 - Klasse 3 120 timer Ukrudtbekæmp. 20 timer 140 timer Gælder for alle områderne. Bagenkop - Fodboldbaner Græsslåning: 16400 m 2 - Klasse 1 52 timer Græsslåning: 2100
Kvalitetshåndbog 2013.
Kvalitetshåndbog 2013. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder Odense Kommune Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 1 Indhold Indledning... 4 Signaturforklaring... 5 Vejledning...
PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune
PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige
Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Guldager, Susanne; Kristoffersen, Palle; Kjøller, Christian Philip
university of copenhagen Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift Guldager, Susanne; Kristoffersen, Palle; Kjøller, Christian Philip Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets
Tårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
HADERSLEV KOMMUNE Kultur og Fritid. Vedligehold af boldbaner. Kvalitetshåndbog (KVH)
HADERSLEV KOMMUNE Kultur og Fritid Oktober 2012 Kultur og Fritid Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INTRODUKTION... 5 Indledning... 5 Signaturforklaring... 5 Vejledning... 6 Ordliste... 7 GRÆS... 11 2a Brugsplæne
Kvalitetsbeskrivelse. - for drift af grønne områder 2015
Kvalitetsbeskrivelse - for drift af grønne områder 2015 2 KVALITETSBESKRIVELSE 2015 Indhold Indledning 7 Hvad indeholder Kvalitetsbeskrivelsen? 7 Drift af grønne områder i Aalborg Kommune 7 Samarbejde
Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde
Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde PARK- OG LANDSKABSSERIEN 41 / 2010 Standardbeskrivelser med mål og tilstandskrav for kirkegårdenes drift Af Susanne Guldager, Palle Kristoffersen og Christian Philip
Greens; rødsvingel / alm hvene / poa
Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.
Sådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.
Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende
Natur - H.C. Andersen Haven
Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved
Beplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Temadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft
Temadag om kirkegårde 3. september 2015 Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft moos+looft landskabsarkitekter MDL www.moos-looft.dk Engen - en ny afdeling Engen og fortællegyngen Sønd Dagens
Entreprisebeskrivelse
Februar 2013 Ringkøbing Skjern Forsyning Østergade 130 6900 Skjern Udbud af drift af Grønne områder Entreprisebeskrivelse Februar 2013 I/II Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 1 1.1. Orientering...
Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Vedligeholdelse af grønne områder i grundejerforeningen Lundemosegaards område.
Vedligeholdelse af grønne områder i grundejerforeningen Lundemosegaards område. Grundejerforeningen omfatter grundejere på vejene: Lilleholm, Storeholm og Lundemosen i Mosede, Greve Kommune (se også bilag
Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.
Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en
Drift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD
BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og
Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning
Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio
Plejeplan for Gråbrødre kirkegård
Plejeplan for Gråbrødre kirkegård 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Elementoversigt, sorteret efter plejeniveau... 5 Forklaring til Elementoversigt... 6 Tre forskellige Udtryk... 6 Plejeplaner tilpasset
PLEJEHÅNDBOG. for Ringsted-Sorø Provstis kirkegårde
PLEJEHÅNDBOG for Ringsted-Sorø Provstis kirkegårde 1 Hvorfor en plejehåndbog? INDHOLD side Hvorfor en plejehåndbog? 2 Status - plejen i dag Forbedret plejestyring Fra plejehåndbog til plejeplan 4 A. Kortlægning,
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative
FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN
FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer
Sæby Kommune. Teknisk Forvaltning Drifts- og Forsyningsafdelingen. Driftsentreprise Drift og vedligehold af sportspladser.
Sæby Kommune Teknisk Forvaltning Drifts- og Forsyningsafdelingen Driftsentreprise Drift og vedligehold af sportspladser Servicestrategi Indholdsfortegnelse 1. Omfang og ydelsesbeskrivelse, - sportspladser
Arbejdsbeskrivelse på Horne og Asdal kirkegårde.
1 Arbejdsbeskrivelse på Horne og Asdal kirkegårde. Arbejdsbeskrivelse for renholdelse mv. på Horne og Asdal kirkegårde. Marts Kranse, juleting o.l. flyttes væk fra de grave med legat og renholdelsesaftaler
ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015
ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster
Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
