Kvalitetshåndbog 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetshåndbog 2013."

Transkript

1 Kvalitetshåndbog Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder Odense Kommune Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 1

2 Indhold Indledning... 4 Signaturforklaring... 5 Vejledning Udførselskrav Bestillingsarbejde Målemetode Kontrolfrekvens Acceptkriterium Element... 7 Generel arbejdsbeskrivelse... 8 Ordliste Blomster a Planter i kummer b Sommerblomster og løg i bede c Rosenbede d Staudebede e Slyng- og klatreplanter f Staudeflader g Naturprægede staudeflader Græs a Prydplæne og 2b Prydplæne med lund c Prydplæne med løgvækster Sportsplæne d Sportsplæne - Kampbaner e Sportsplæne - Træningsbaner f Brugsplæne og 2g Brugsplæne med lund h Brugsplæne med løgvækster i Græsflade og 2j Græsflade med lund k Græsflade med løgvækster l Fælledgræs og 2m Fælledgræs med lund n Rabatgræs og 2o Rabatgræs med lund p Blomstergræs og 2q Blomstergræs med lund r Blomstergræs med høslet Naturarealer a Naturgræs og 2b Naturgræs med lund c Overdrev d Eng e Strandeng f Mose g Rørsump Hække og pur a Prydhæk Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 2

3 4b, 4c og 4d Gravstedshække e Klippet hæk f Klippet pur g Pur h Hæk i Fritvoksende hæk Buske a Solitære prydbuske c Bunddækkende buske Træer a Formede træer b Formklippede træer c Alléer d Trærækker e Trægrupper f Fuldkronede træer Bevoksninger a Lund b Skov c Levende hegn d Krat Vand a Bassin b Vandhul c Sø Belægninger a Faste belægninger b Løse belægninger - Parkstier c Løse belægninger - Rekreative stier d Løse belægninger - Ridestier e Sportsbelægning, Kunststofbelægninger f Sportsbelægning, Asfalt- og betonbelægning g Sportsbelægning, Stenmelsbelægning h Sportsbelægning, Jordbelægning i Faldunderlag Udstyr a Terrænbygværker - Trapper b Terrænbygværker, Beton- og kampestensmure c Terrænudstyr d Legeudstyr og 10e sandkasser d Legeudstyr e Sandkasser Gravsteder a, 11b og 11c Individuelle gravsteder a Gravsteder i brug, med bestilt renhold eller vedligehold b Gravsteder med registrerede bevaringsværdige gravminder c Gravsteder i brug, uden bestilt renhold eller vedligehold d og 11e Fællesgrave d Anonyme gravpladser i græs Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 3

4 11e Gravplader i græs Gravsteder øvrige bestillingsarbejder Renholdelse Indledning Denne kvalitetshåndbog er udarbejdet, for at samarbejdet mellem Park- og Naturkontoret (ordregiver) og entreprenøren kan være baseret på et så godt og klart grundlag som muligt. I kvalitetshåndbogen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park- og Naturkontoret i Odense Kommune. Kvalitetshåndbogen bygger på, at alle grønne områder er opdelt i en række opmålte elementer, som findes i en samlet arealregistrering (kort med tilhørende beskrivelser af de enkelte arbejdsområder). Formålet med denne kvalitetshåndbog er følgende: at give entreprenøren klarhed over, hvilke opgaver der skal udføres. at give entreprenøren klarhed over, i hvilken kvalitet opgaven skal løses. at forebygge misforståelser mellem entreprenør og ordregiver. at forebygge og undgå, at elementerne forringes og opretninger derved medfører store og unødvendige omkostninger. at opdage uregelmæssigheder, som entreprenøren er uden skyld i og drøfte årsag samt afværgehandlinger. Generelt gælder, at entreprenøren altid har mulighed for at meddele til ordregiveren, såfremt en driftsopgave ikke kan udføres på grund af vejrlig. Øvrige velbegrundede afvigelser kan altid på forhånd søges aftalt med ordregiveren. Ordregiveren vurderer i hvert enkelt tilfælde, om entreprenørens ønsker kan tilgodeses, uden at kvalitetsniveauet svækkes. Bemærkninger og kommentarer til kvalitetshåndbogen er altid velkomne. Alle, der har været involveret i revisionen af denne udgave, takkes for konstruktiv og værdifuld indsats. God fælles arbejdslyst! Lene Holm Kontorchef, Park- og Naturkontoret September 2008 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 4

5 Signaturforklaring Ukrudtsbekæmpelse Vanding Klipning Beskæring Oprydning Ordregiveren skal meddeles afvigelser Jorden løsnes Vær opmærksom Opbinding Øvrig drift Græsslåning Gødskning Affaldsbeholdere Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 5

6 Vejledning 1 - er pleje som entreprenøren skal gennemføre ved egen foranstaltning. er beskrevet ved tilstandskrav, udførselskrav og meldepligt. Udførelse af standardplejen og opfyldelse af tilstands- og udførselskrav går forud for ordregivers eventuelle i gangsætning af bestillingsarbejde. 2 - Krav, som angiver de kvaliteter elementet skal overholde på et hvert tidspunkt i kontrolperioden. Der kan være anført forklaring eller præcisering af, hvordan kravet skal forstås. Entreprenøren skal selv planlægge og gennemføre den nødvendige pleje således at tilstandskravet til enhver tid er overholdt. Entreprenøren skal yde den nødvendige plejeindsats - uanset dennes størrelse - for at opretholde tilstandskravet. 3 - Udførselskrav Krav som angiver enkelte konkrete opgaver ordregiver ønsker udført på forud fastlagte tidspunkter. Disse opgaver skal udføres i det beskrevne omfang. De beskrevne krav til arbejdets kvalitet, skal være overholdt umiddelbart efter opgavens udførelse. Udførelse af opgaverne fritager ikke entreprenøren for pligt til at udføre alle aktiviteter for overholdelse af tilstandskravet. 4 - Entreprenøren er forpligtet til at meddele ordregiver om afvigelser i de nævnte punkter under meldepligt for hvert enkelt element, samt hvis der i øvrigt forekommer uhensigtsmæssigheder. Såfremt entreprenøren konstaterer et behov for udførelse af bestillingsarbejder for at tilstandskravet kan opretholdes, er han forpligtet til at meddele ordregiver dette. Ordregiver afgør i hvilket omfang der skal iværksættes bestillingsarbejde, eller om der skal aftales afvigelser i tilstandskravet. 5 - Bestillingsarbejde Bestillingsarbejde er ydelser som ordregiver ved at der kan blive brug for, men i et ukendt omfang som kan være forskelligt fra år til år. Bestillingsarbejde bestilles af ordregiver efter behov og udføres som ekstraarbejde. Ydelserne kan både have karakter af almindelig løbende pleje og vedligehold, opretning, renovering, forbedring, forskønnelse og /eller mindre anlægsopgaver. Oplistningen af bestillingsarbejder i Kvalitetshåndbogen er ikke en komplet liste over yderser der kan forekomme. 6 - Målemetode Når der foretages en kontrol, kan det ske ved en visuel kontrol (målemetode A*), en fysisk kontrol (målemetode B*) eller en dokumentation (målemetode C*). (Se ordliste for uddybning). 7 - Kontrolfrekvens Det antal gange pr. år, som et element kan forventes at blive kontrolleret ved fælles stikprøvekontrol*. (Se ordliste for uddybning). 8 - Acceptkriterium Antal målinger, ud af det samlede antal målinger, der skal overholde tilstandskravene, for at kvaliteten er opfyldt. Hvis Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 6

7 der ikke er angivet noget acceptkriterium, skyldes det, at entreprenøren ikke kan stilles til ansvar for, om kravet er opfyldt. 9 - Element Kvalitetshåndbogen bruger ikke begrebet plejeniveau, men giver i stedet alle niveauer et elementnavn og en kvalitetsbeskrivelse. Elementnummeret følger entydigt elementnavnet, og kan genfindes i arealregister, tilbudslister og kortmateriale. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 7

8 Generel arbejdsbeskrivelse (er under udarbejdelse, forslag og bemærkninger modtages gerne.) Pleje af elementer: Enhver plejeaktivitet skal gennemføres så hurtigt som muligt og af sluttes med oprydning i en samlet arbejdsgang. I alle plejeaktiviteter indgår fjernelse og bortskaffelse af affald som fx ukrudt, afklip og grene m.v., til kompostering eller anden genanvendelse, med mindre andet er anført. Der er mulighed for at bortskaffelse kan ske vederlagsfrit på kommunens eget komposteringsanlæg på Glisholmvej 117, Odense SV. Klipning af græselementer: Ved klipning af græs eller andet arbejde, skal det udføres på en sådan måde at hverken træets stamme, rødder eller lavthængende grene ødelægges. Efterplantning: Hvis der aftales ekstra opgaver i form at efterplantning, skal det altid ske med planter af samme art, frøkilde/sort, kvalitet og størrelse som de planter der skal erstattes, med mindre andet aftales med ordregiver. Allétræer skal dog altid være én størrelse større. Fx erstattes træer i størrelsen ved efterplantning med størrelse Vedplanter, stauder og sommerblomster skal være sortsægte. Træer, buske og stauder skal leveres fra firmaer underlagt kontrol af Statens Plantetilsyn. Særlig pleje i etableringsfasen udføres som ekstra pleje. Gødning: Noget om brug af kemikalier Bekæmpelse af kæmpebjørneklo: Opgaven er gældende for alle områder og elementer i alle entrepriser og udføres som standardpleje. Der skal udføres en effektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo på de kommunale arealer. Entreprenøren skal derfor i sit daglige arbejde med områderne være omhyggelig med at observere hvor kæmpebjørneklo findes og meddele dette til ordregiver, som så kan bestille bekæmpelse udført. Selve bekæmpelsen af kæmpebjørneklo udføres som ekstrapleje. Bekæmpelsen skal sikre at ingen kæmpebjørneklo for lov til at blomstre. Derved standser man effektivt en fortsat spredning af bestanden. Bekæmpelsen er mest effektiv ved rodstikning, slåning af blomstrende planter eller afgræsning. På arealer med mindre bestande er rodstikning af planterne den mest effektive metode. På arealer med store bestande er slåning eller afgræsning af planterne den mest effektive metode. Ved samme lejlighed fjernes plantens blade, så de ikke kan give roden yderligere kraft. Ved bestilling af bekæmpelse af kæmpebjørneklo har entreprenøren metodefrihed, dog skal der anvendes en anerkendt og effektiv bekæmpelse. Der må IKKE anvendes nogen form for pesticider i bekæmpelsen. Bekæmpelse Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 8

9 skal ske i overskyet vejr, under anvendelse af nødvendige personlige værnemidler. De bekæmpede kæmpebjørneklo skal registreres på kort. Stiller vi krav til at de skal tegne ind på kort hvor de har bekæmpet? Rodstikning - foretages med spade lige under voksestedet ca. 2-4 cm under jordoverfladen i april-maj måned. Toppen trækkes op og lægges så den ikke kan slå rod og vokse videre. Bekæmpelsen af store planter er først effektiv, hvis man lader planten gå i blomst inden den skæres ned. Slåning - foretages med le eller grensav. Ved store forekomster kan slagleklipper anvendes. Den første slåning skal ske senest 1. uge i juli. Herefter igen 1-2 gange med 3-4 ugers mellemrum for at bekæmpe de mange "panikskærme" som planten sætter efter første slåning. Blomsterskærmen skæres fra stilken. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 9

10 Ordliste 100-feltsramme Rammen er på 75x75 cm og indeholder 100 lige store felter. Med rammen kan man på en enkel måde undersøge fx % bar jord i græs. Arbejdsområde For hvert arbejdsområde er udarbejdet en områdebeskrivelse, som omfatter målsætning, elementregistrering og renholdelsesniveau. Afgrænsningen af hvert arbejdsområde er vist på en detailplan med markering af de enkelte elementer. Elementets navn Alle elementer har et navn. Nogle elementer er underopdelt, fx løse belægninger, som er opdelt i parkstier, rekreative stier og ridestier. Frøukrudt Betegnelse for ukrudt, som ikke er rodukrudt* (se denne). Fælles stikprøvekontrol Ved hvert driftsmøde foretages en fælles stikprøvekontrol. Ordregiveren vælger på forhånd 1-2 elementer til kontrol. Tilfældigt udvælges 2-3 arbejdsområder*, som kontrollen udføres i. Elementet i de to arbejdsområder inddeles i 5-10 nogenlunde lige store kontrolområder. Hvert kontrolområde kan opdeles i 10 målepunkter. Kontrollen udføres som udgangspunkt ved visuel vurdering (målemetode A*). Kun i tvivlstilfælde eller ved u-enig-hed anvendes en egentlig fysisk måling (målemetode B*). Se figuren i næste spalte. Eksempel fælles stikprøvekontrol (billede) Mireret En lige linie mellem 2 punkter, som ikke er vandret. (billede) Målemetode A Visuel vurdering. Der kan evt. anvendes foto. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 10

11 Målemetode B En fysisk måling, som kan foretages ved tvivl eller uenighed. Følgende måleredskaber kan forventes anvendt: tommestok, (hævet) retskede*, snor, loddestok, vatterpas og 100-feltsramme*. Eksempel Sportsplæne, målemetode B: Jævnheden måles med tommestok og 3 m hævet retskede*. På retskeden* markeres 14 punkter med 20 cm s afstand. For hvert punkt måles den lodrette afstand mellem jordoverfladen og retskedens* overkant. Græssets tæthed (dækningsgrad) måles med 100-feltsramme*. Visuelt vurderes i % andelen af bar jord og græs. Klippehøjden er afstanden fra et plant underlag til overkant af klippebjælken. Græshøjden måles med tommestok ved tilfældige nedstik. Aflæsningen foretages i mm og det er de højeste blade nærmest tommestokken, som aflæses. Til måling af plænekanter anvendes tommestok, 3 m retskede* eller snor. Plænekanten opdeles i 10 kontrolområder og der foretages mindst 10 kontrolmålinger. Målemetode C Anvendes som metode, hvor det giver mening at vurdere arbejdssedler, følgesedler og lagersedler. Dokumentationen skal være påført arbejdssted, ydelsens omfang og dato. Retskede Er en 3 m lang flad metalskinne, som på en enkel måde kan påvise ujævnheder. Rodukrudt Ukrudt som foruden frøspredning breder sig med underjordiske udløbere eller rodskud. Det er vanskeligt at bekæmpe, da det har sit vækstpunkt under jorden. Eksempler på nogle af de mest besværlige arter er Alm. Kvik, Skvalderkål, Agertidsel, Ager-padderokke, Agersnerle, Ensidig klokke og Vejguldkarse. Tveger Et træ med delt topskud, som danner to næsten lige store stammer med spids vinkel. Ukrudtsplanter (4 billeder) Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 11

12 Blomster Arbejdsbeskrivelse: Hvilke særlige ting gør sig gældende for dette element? Noget om krav til vækstmateriale i fx plantekummer, gødning til roser, plantekummer m.m.. Gødningsberiget spaghnum Noget om vigtigheden af at der ikke ligger vissent løv under eller omkring elementerne i denne gruppe, da det forringer oplevelsen af blomstring m.m. Tænker egentlig at vi beholder tilstandskravet under de enkelte elementer, men at vi beskriver det nærmere /mere uddybende i arbejdsbeskrivelsen - forslag modtages gerne. 1a Planter i kummer Planter i kummer udgøres af enten sommerblomster/løg eller flerårige planter som skal være smukke i blomster- og farvekompositioner og vækst. Planter i kummer står enten fast hele året eller opsættes i byens centrum i sommerhalvåret. Planter i kummer bruges som forskønnelse på pladser og stræder, hvor der ellers ikke er mulighed for planter. Sommerblomster i kummer kræver intensiv opmærksomhed, så planternes blomster og blade altid er pæne. Plejen sigter imod at plantningerne er tætte, frodige og dækker jorden i kummen. Sommerblomster i kummer omfatter et antal skålformede flytbare støbejernskummer som tilplantes hos entreprenør og derefter opstilles på angiven lokalitet. Plantekummerne hjemtages og opbevares forsvarligt i vinterperioden af entreprenør. Kummerne tilplantes 2 gange årligt med henholdsvis forårsløg og sommerblomster i et dertil egnet vækstmedie med langtidsvirkende gødning jf. arbejdsbeskrivelse. Vækstmediet skal udskiftes hvert år. Planter er bygherreleverance. Der udleveres planteliste og planteplan for placering af planter. Flerårige planter i kummer kræver intensiv opmærksomhed, så planterne altid er pæne. Flerårige planter i kummer kan fx være Myrte og Laurbær som kræver vinteropbevaring i drivhus eller orangeri. Flerårige planter i kummer kræver opmærksomhed på at de står fast på underlaget og skal derfor fastgøres efter aftale med ordregiver. Flerårige planter i faste kummer står på samme sted hele året og kræver ingen særlige vinterforanstaltninger. Faste kummer har monteret vandingsanlæg som skal tilses. Visne blomster, knopper eller blade må ikke skæmme helheden. A 6 9/10 Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i opvækst og hovedblomstringsfase. Rodukrudt* må ikke forekomme. A 6 10/10 Frøukrudt* må ikke forekomme. A 6 10/10 Planterne må aldrig mangle vand. A 6 10/10 Efterplantning af manglende eller døde planter. A 6 10/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 12

13 For plantekummer med sommerblomster i centrum gælder flg. udførselskrav Tilplantede plantekummer med sommerblomster skal akklimatiseres inden udsætning. A 1 10/10 Alternativ akklimatiseres planterne inden plantning i plantekummer. Blomsterkummer tømmes og transporteres til kommunens lager. A 1 10/10 for opbevaring i vinterperioden. Entreprenøren skal efter ordregivers anvisning om tid og sted, opsætte og hjemtage kummerne forår og efterår. For plantekummer med flerårige planter i centrum gælder flg. udførselskrav Blomsterkummer med flerårige planter opbevares i et af Odense Kommune A/C 1 10/10 godkendt drivhus eller orangeri i vinterperioden. Entreprenøren skal efter ordregivers anvisning om tid og sted, opsætte og hjemtage kummerne forår og efterår. Odense Kommune forbeholder sig ret til at kontrollere vinteropbevaringstedet for korrekt opbevaring. For plantekummer med vandingsanlæg i centrum gælder flg. udførselskrav Plantekummerne tilses hver uge for eftersyn af vandingsanlæg A/C 6 10/10 og planternes tilstand. Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr eller sygdom. Problemer skal meddeles ordregiveren. Det kan være nødvendigt at tilkøbe ekstra ydelser for at sikre elementets udtryk. 1b Sommerblomster og løg i bede Sommerblomster og løgvækster skal være smukke i blomster- og farvekompositioner. Sommerblomster og løgvækster opleves på afstand som klare kompositioner. De opleves også tæt på, hvor den enkelte plantes vækstform, blomst og duft opleves. Hver enkel plante og blomst skal derfor være sund og velformet. Sommerblomster og løgvækster anvendes i centrumparker og institutionshaver. Sommerblomster og løg kræver intensiv opmærksomhed, så helhedsindtrykket altid er pænt. Plejen sigter for sommerblomsternes vedkommende imod at plantningerne er tætte, frodige og dækker jorden. For løgvæksterne sigter plejen imod en fyldig og frodig blomstring. For sommerblomster og løgvækster gælder det at de plantes eller sættes ud i bede på stedet. Bedene ryddes efter afblomstring eller efter aftale med ordregiver. Der vil altid være 2 forskellige plantninger i løbet af året med fx løgvækster sat året forinden, som efter afblomstring erstattes med sommerblomster, Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 13

14 som igen erstattes med løg til det kommende års løgblomstring. Sommerblomster og løg er bygherreleverance. Visne blomster, knopper eller blade må ikke skæmme helheden. A 6 9/10 Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i opvækst og hovedblomstringsfase. Rodukrudt* må ikke forekomme. A 6 10/10 Frøukrudt* må ikke virke skæmmende. A+B 6 9/10 Frøukrudt* virker skæmmende når det dækker mere end 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Frøukrudt* må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. A+B 6 9/10 Der må højst være 1 frøukrudtsplante med frø pr. 2 m 2. Den synlige jord skal være løs og uden skorpe. A 6 9/10 Planterne må aldrig mangle vand. A 6 10/10 Efterplantning af manglende eller døde planter. A 6 10/10 Udførselskrav Plantning af sommerblomster/sætning af løg samt rydning af planter efter afblomstring udføres 2 gange årligt efter nærmere aftale med ordregiver. Planter er bygherreleverance. A 2 10/10 Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter i bedene. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr eller sygdom. Problemer skal meddeles ordregiveren. Det kan være nødvendigt at tilkøbe ekstra ydelser for at sikre elementets udtryk. Det vil for sommerblomster dreje sig om gødskning og jordforbedring. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 14

15 1c Rosenbede Rosenbede skal være smukke og overvældende i blomsterpragt og duft. Rosenbede opleves oftest på nært hold, hvor den enkelte rose træder tydeligt frem. Rosenbede anvendes i centrumparker, institutionshaver og på kirkegårde. Roser skal fremtræde frodige og veludviklede i vækstperioden. Rosenbede er et element som kræver intensiv opmærksomhed og pleje. Visne blomster eller vildskud må ikke skæmme helheden. A 3 9/10 Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i bedets hovedblomstringsfase. Rodukrudt* må ikke forekomme. A 3 10/10 Frøukrudt* må ikke virke skæmmende. A+B 3 9/10 Frøukrudt* virker skæmmende når det dækker mere end 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Frøukrudt* må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. A+B 3 9/10 Der må højst være 1 frøukrudtsplante med frø pr. 2 m 2. Den synlige jord skal være løs og uden skorpe. A 3 9/10 Årsskud skal bryde fra grene i lav højde. A 1 10/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring planterne. A+B 3 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Udførselskrav Beskæring udføres 1 gang ved vækstperiodens A+C 1 10/10 begyndelse i perioden uge Gødskning udføres 1 gang med 6-8 kg pr. 100 m 2 i uge A+C 1 10/10 Entreprenøren sørger for levering af gødning efter aftale med ordregiver og jf. arbejdsbeskrivelse. Efter udbringning arbejdes gødningen ned i jorden med kultivator. Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter i rosenbedet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 15

16 Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra gødskning, jordforbedring, vanding, efterplantning og opbinding. 1d Staudebede Staudebede skal være smukke i komposition, blomsterpragt og duft. Staudebede opleves på afstand som klare kompositioner. Stauder opleves også tæt på, hvor hver enkelt plantes vækstform, blomst og duft opleves. Hver enkelt staude og blomst skal derfor være sund og velformet. Staudebede anvendes i centrumparker, institutionshaver og på kirkegårde. Staudebede kræver intensiv opmærksomhed og pleje. Planterne skal fremtræde sunde, frodige, blomsterrige og veludviklede i vækstperioden. De forskellige stauder skal plejes individuelt. Staudebede kan indeholde løgvækster. Visne blomster, blade og stængler må ikke skæmme helheden. A 3 9/10 Helheden skæmmes, når visne blomster m.m. er synlige i bedets opvækst og hovedblomstringsfase. I sensommer og efterårsfasen kan frøstande være en naturlig tilstand i bedets fremtoning. Rodukrudt* må ikke forekomme. A 3 10/10 Frøukrudt* må ikke virke skæmmende. A+B 3 9/10 Frøukrudt* virker skæmmende når det dækker mere end 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Frøukrudt* må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. A+B 3 9/10 Der må højst være 1 frøukrudtsplante med frø pr. 2 m 2. Den synlige jord skal være løs og uden skorpe. A 3 9/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme. A+B 3 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Udførselskrav Nedklipning af stauder udføres 1 gang årligt i marts måned, A+C 1 10/10 med mindre andet aftales med ordregiver. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 16

17 Gødskning udføres 1 gang med 6-8 kg pr. 100 m 2 i uge A+C 1 10/10 Entreprenøren sørger for levering af gødning efter aftale med ordregiver og jf. arbejdsbeskrivelse. Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter i staudebedet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Ved behov for deling og/eller udskiftning af stauder meddeles dette ordregiveren. ekstra gødskning, jordforbedring, vanding, opbinding, deling af stauder og efterplantning. 1e Slyng- og klatreplanter Slyng- og klatreplanter anvendes på facader, på pergolaer samt på slyngplantestativer opstillet bl.a. på gågader og pladser. Klatrende planter giver med deres særlige vækstform, løv og blomster en frodighed på steder, hvor der ellers ikke er plads til planter. De kan også bruges som et frodigt og blomstrende supplement til anlæggets stauder, buske og træer. Hver enkelt art kræver derfor en for arten hensigtsmæssig murflade eller konstruktion, for at få den ønskede vækst og frodighed. Klatreplanter vokser meget hurtigt. Det er derfor vigtigt at styre væksten, ved fra starten at fastlægge et antal blivende hovedgrene, hvorfra væksten skal foregå. Derefter beskæres planternes sidegrene løbende, så de holdes væk fra døre, vinduer og udhæng. Planterne må ikke vokse ind over eller på vinduer, døre, udhæng, A 2 9/10 tagnedløb eller lignende. Planterne må ikke genere færdslen. A 2 9/10 Planter der ikke har den fornødne styrke bindes op. A 2 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 2 10/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 17

18 Frøukrudt* må ikke virke skæmmende. A+B 2 9/10 Frøukrudt* virker skæmmende når det dækker mere end 25% af den jord, som kulturplanternes løv ikke dækker. Frøukrudt* må ikke sætte frø og højden må ikke overstige 5 cm. A+B 2 9/10 Der må højst være 1 frøukrudtsplante med frø pr. 2 m 2. Synlig jord skal være løs og uden skorpe. A 2 9/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Udførselskrav Planterne skal gennem beskæring udvikle sig så hovedgrene A+B 2 9/10 er min. 30 cm væk fra vinduer, døre, udhæng, tagnedløb og lignende. Entreprenøren aftaler principper for beskæring og opbinding med ordregiver. Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra gødskning, jordforbedring, vanding og efterplantning. 1f Staudeflader Staudeflader er tæpper af vækstkraftige stauder, der danner en tæt, grøn og blomstrende bund. Staudeflader kan under træer og buske fremtræde som en frodig skovbund eller som flader af blomstrende urter og græsser. Staudeflader anvendes i parker og på kirkegårde. Plantevalget består af kraftigt voksende stauder som kan hævde sig i konkurrencen med græs og ukrudt. Plejen sigter imod at stauderne fremstår sunde og i tætte bestande. Plejen af staudeflader kræver, at stauderne holdes fri for høje aggressive urter og rodukrudt*. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 18

19 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 3 10/10 Frøukrudt* må ikke være højere end stauderne og/eller må ikke sætte frø. A+B 3 9/10 Der må højst være 1 frøukrudtsplante med frø pr. 2 m 2 Større samlinger af løv må ikke forekomme. A+B 3 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 5 cm. Udførselskrav Nedklipning af stauder udføres 1 gang årligt i marts måned A+C 1 10/10 med mindre andet aftales med ordregiver. Gødskning udføres 1 gang med 6-8 kg pr. 100 m 2 i uge A+C 1 10/10 Entreprenøren sørger for levering af gødning efter aftale med ordregiver og jf. arbejdsbeskrivelse. Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter i staudefladen. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Ved behov for deling og/eller udskiftning af stauder meddeles dette ordregiveren. ekstra gødskning, jordforbedring, vanding, deling af stauder og efterplantning. 1g Naturprægede staudeflader Naturprægede staudeflader indeholder store vækstkraftige stauder, der kan vokse og opleves alene. Stauderne vil ofte være plantet i deres naturlige vækstmiljø og blander sig med naturligt forekommende græsser og urter. Naturprægede staudeflader kan både indeholder vilde og dyrkede stauder. Valget af stauder er valgt ud fra lokalitetens vækstforhold og planterne vil i alle tilfælde være robuste arter med et minimalt plejebehov. De plantede Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 19

20 arter må gerne vokse sammen med stedets naturlige vegetation af ikke aggressive urter. Aggressive urter som Brændenælde og Tidsler må ikke forekomme i større omfang end 10 % af den samlede flade og med en max. sammenhængende størrelse på 1 m². A+C 2 10/10 Udførselskrav Nedklipning af stauder udføres 1 gang årligt i marts måned A+C 1 10/10 med mindre andet aftales med ordregiver. Planterne skal fremtræde frodige og veludviklede ud fra art og sort. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. efterplantning og bekæmpelse af aggressive urter m.m. Græs Arbejdsbeskrivelse: Normer for Anlægsgartneri. (husk at få denne med i det overordnet skriv) : Klipning Gødning Ekstra pleje: Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 20

21 Græstørv udlægges efter aftale med ordregiver, når der er tale om mindre reparationer. Entreprenøren skal levere en ca. 2 cm tyk græstørv af en kvalitet som sportsplæne (en frøblanding af rajgræs, engrapgræs og rødsvingel), og tilberede vækstlaget inden udlægning. Arbejdet omfatter jordløsning (ekskl. vertidræn), planering og bortskaffelse af overskudsjord/tørv og tilkørsel af muld. Vertikalskæring, eftersåning og dybdeløsning kan ligeledes bestilles som ekstrapleje, for arbejdsbeskrivelse se sportsplæner. 2a Prydplæne og 2b Prydplæne med lund Prydplæner er de fineste græsplæner, der anvendes til pryd i haver og anlæg, hvor der ønskes et særligt velplejet udtryk. Prydplæner anvendes normalt, hvor der ikke er noget slid eller kun et begrænset slid på græsset. Prydplæner er ensartede og præcise i deres udtryk og er skarpt afgrænset til øvrige elementer. Græsset er helt tæt, grønt og sammenhængende, og består af græsarter der tåler en tæt klipning. I prydplæner er der intet eller kun minimalt ukrudt, som ikke må genere helhedsindtrykket. Prydplæner fremstår helt jævne. Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 10/10 Spredte pletter svarende til 1 plet på 10 x 10 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 5 cm. Klippehøjde 2,5-3,5 cm. B 6 9/10 Plænekanter mod tilstødende elementer B 6 7/10 skal ligge indenfor 1 cm afvigelse over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A 6 8/10 Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligmed lys til græsplænens vækst. Træer må ikke beskadiges under græsklipning. A 6 10/10 Udførselskrav Forårsklargøring af prydplæne. A+B 1 9/10 Forårsklargøring omfatter mindre opretning og pletsåninger på arealer under 2 m 2 og højst 5% af det samlede areal. Desuden fjernes der visne blade, grene og lign. Græsfrø er bygherreleverance. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 21

22 Gødskning med NPK 2 gange årligt, primo maj og august måned. C 2 10/10 Mængde 40 kg N/ha. Prydplæner skal klippes med en frontmonteret cylinderklipper. A+C 1 10/10 Prydplænen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. vanding, topdresning, dybdeløsning, vertikalskæring, eftersåning. 2c Prydplæne med løgvækster Prydplæner er de fineste græsplæner, der anvendes til pryd i haver og anlæg, hvor der ønskes et særligt velplejet udtryk. Prydplæner anvendes normalt, hvor der ikke er noget slid eller kun begrænset slid på græsset. Prydplæner er ensartede og præcise i deres udtryk og er skarpt afgrænset til øvrige elementer. Græsset er helt tæt, grønt og sammenhængende og består af græsarter der tåler en tæt klipning. I prydplæner er der intet eller kun minimalt ukrudt som ikke må genere helhedsindtrykket. Prydplæner fremstår helt jævne. Prydplæner med løgvækster passes som øvrige prydplæner - undtagen i den periode hvor løgvæksterne vokser gennem græsset, blomstrer og visner ned. Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 10/10 Spredte pletter svarende til 1 plet på 10 x 10 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 5 cm. Klippehøjde 2,5-3,5 cm. B 6 9/10 Gælder ikke når løgvækster vokser op, blomster og visner ned. Plænekanter mod tilstødende elementer B 6 7/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 22

23 skal ligge indenfor 1 cm afvigelse over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A 6 8/10 Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligmed lys til græsplænens vækst. Træer må ikke beskadiges under græsklipning. A 6 10/10 Udførselskrav Forårsklargøring skal udføres under hensyntagning til løgvækster. A+B 1 9/10 Forårsklargøring omfatter mindre opretning og pletsåninger på arealer under 2 m 2 og højst 5% af det samlede areal. Desuden fjernes der visne blade, grene og lign. Græsfrø er bygherreleverance. Gødskning med NPK 2 gange årligt, primo maj og august måned. C 2 10/10 Mængde 40 kg N/ha. Hvornår gødes der løgplæner - spørg Bent Prydplæner skal klippes med en frontmonteret cylinderklipper. A+C 1 10/10 Prydplænen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. vanding, topdresning, eftersåning. Sportsplæne Sportsplænen anvendes som spilleplads for organiseret idræt. Græsset skal derfor være plejet, så det kan tåle et stort slid. Sportsplæner findes på sports- og idrætsanlæg. Sportsplæner opdeles i træningsbaner og kampbaner. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 23

24 Græsset skal være kort, tæt, sammenhængende og jævnt. Ved målstolper, hjørneflag, beplantning og trådhegn må græsset ikke være højere end den øvrige plæne. Forekomster af ukrudt skal minimeres ved at sikre græsset en optimal vækst og tæthed. Arbejdsbeskrivelse: Sportsplæne - Træningsbaner og kampbaner: Ved klipning af sportsplæner skal det enkelte klip være skarpt og uden flosser og afrivning af græsblade. Der skal minimum være 60 klip pr. løbende meter. For at undgå sporkørsel og komprimering på sportsplæner, skal der anvendes køretøjer, hvor den samlede vægt ikke overstiger 6 tons og med et akseltryk på max. 4 tons på den enkelte aksel. Dette krav gælder dog ikke ved udførelse af topdresning, når dette sker umiddelbart før dybdeløsning. Køretøjet skal være monteret med græsdæk med laveste mulige græstryk efter leverandørens anbefaling (normalt max. 1 bar.) Ved græsklipning skal der køres imellem forudgående klipninger, for at fordele tryk og derved undgå sporkørsel. Det forventes at føreren er ekstra opmærksom på sporkørsel efter dybdeløsning og kraftig regn. I situationer med usædvanligt vejrlig løses opgaven i samarbejde med ordregiver. For træningsbaner gælder at yderkant af sportsplænen er opmålt helt til forside af trådhegn, men at tilstandskravet for maskinflettet hegn er gældende for græssets højde. For kampbaner gælder at græssets højde langs trådhegn følger tilstandskravet for maskinflettet trådhegn. : Gødning - er bygherreleverance. Entreprenøren skal bestille materialerne hos ordregiver min. 1 måned før materialerne skal leveres. Gødningen leveres til entreprenørens lageradresse. Gødning skal udbringes efter gødningsplan. Der arbejdes med to kvælstofniveauer og to gødningsplaner, en til sandjord (ca. 10 anlæg) og en til lermuld (ca. 50 anlæg). Det udarbejdes ny gødningsplan hvert 3. år på baggrund af jordprøver, udført af Odense kommune. Vertikalskæring - Maskinen skal indstilles til dybde ca. 5 mm. Materiale opsamles og bortskaffes i en arbejdsgang. Eftersåning - Græsfrø er bygherreleverance. Entreprenøren skal bestille materialerne hos ordregiver min. 1 måned før materialerne skal leveres. Græsfrø leveres til entreprenørens lageradresse. Det skal sikres, at frøene placeres i de øverste 5 mm af vækstlaget. f.eks. som ved brug af en skivesåmaskine. Topdresning - Materiale er bygherreleverance. Topdressingmaterialet leveres fra anvist leverandør. Entreprenøren skal efter aftale med ordregiver selv bestille materialet fra den anviste leverandør, samt selv sørge for transport med anviste vognmænd. Entreprenøren har hermed det fulde ansvar for logistikken for at materialet leveres på de rette steder på de rette tidspunkter. Entreprenøren godkender følgesedler som sendes til ordregiver. Umiddelbart efter topdresning fordeles materialet jævnt ud over arealet med slæbenet. Når arbejdsstedet forlades skal aflæsningsstedet være rengjort. Dybdeløsning - Der dybdeløsnes til en dybde på cm. Ved dybdeløsning forstås en mekanisk jordbearbejdning der løsner jorden i 25 cm dybde. Entreprenøren har metodefrihed med hensyn til maskinvalg. Arbejde kan fx udføres med massive spyd, der brækker jorden fra hinanden eller med kraftige roterende knive. Løsningen foretages når jorden er bekvem tør (til den tørre side), så jorden kan krakelere for maskinens bevægelser. Typiske perioder med disse fugtighedsforhold er sidst i april til hen i maj måned og igen sidst i august og i september. Arbejdet skal udføres med forståelse for og fokus på at overfladen normalt skal bruges til boldspil umiddelbart efter behandlingen. Hvis spillefladen er blevet ekstraordinær løs eller ujævn, skal overfladen efter aftale med ordregiver lægges på plads igen med en ringtromle. (Cambridge tromle.) Ekstra pleje: Græstørv udlægges efter aftale med ordregiver, når der er tale om mindre reparationer, fx ved slidte målfelter. Entreprenøren skal levere en ca. 2 cm tyk græstørv af en kvalitet som sportsplæne (en frøblanding af rajgræs, engrapgræs og rødsvingel), og tilberede vækstlaget inden udlægning. Arbejdet omfatter jordløsning (ekskl. vertidræn), planering og bortskaffelse af overskudsjord/tørv og tilkørsel af muld. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 24

25 2d Sportsplæne - Kampbaner Græsset skal være tæt, jævnt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Jævnt vil sige, at under 3 m retskede må gabet være max 2 cm. Ujævnheder, forårsaget af andre forhold en almindelig brug (fx kørespor, hærværk, lunker), afhjælpes som ekstra pleje efter aftale med ordregiver. Tæthed: der accepteret max. 0,5 m² bar jord i målfelter og højest enkelte pletter á 7x7 cm på øvrigt baneareal. Græsset må ikke være højere end 5 cm. Klippehøjde 3,5 cm. B 6 9/10 Græsset må ikke være højere end 5 cm ved plænekanter B 6 7/10 og indtil terrænudstyr herunder trådhegn. Plænekanter mod øvrige elementer må max. have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A+B 6 9/10 Efter klipning skal det afklippede græs være jævnt fordelt og ikke ligge i klumper eller bunker. Der må ikke være synligt afklip 2. dag efter klipning. Der må max. være 1 klump pr. 400 m². Ved afklip i klumper forstås græs, som græsslåmaskinen har pakket sammen i en sammenhængende klump på over 5 cm på den længste led, som er synlige 2 dage efter græsklipning. Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip som pga. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv forstås løv og kviste, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligt med lys til græsplænens vækst. Udførselskrav Forårsklargøring og mindre opretninger - udføres inden sæsonstart 1 april. A+B 1 9/10 Fjernelse af visne blade og grene. Overfladen løsnes og planeres med slæbenet eller langfingerharve. Muldskud, målfelter og andre ujævne områder jævnes/oprettes og eftersås. Ved mindre opretninger forstås et eller flere arealer på under 3 m 2, dog højst 3% af det samlede areal. Græsfrø er bygherreleverance. Der udsås 3 kg pr. 100 m². Såmetoden skal sikre god jordkontakt og et tæt sammenhængende græstæppe til opfyldelse af tilstandskrav. Gødskning med NPK efter gødningsplan. C 1 10/10 Gødskningen fordeles over 5 udbringninger.gødning er bygherreleverance. Udbringningsuger: 14-15, 20-21, 24-25, og Vertikalskæring - 2 gange en gang ultimo april til medio maj og en gang ultimo august april til medio september C 2 9/10 Eftersåning - på banens centrale slidområder, minimum m 2 pr. bane C 1 9/10 Græsfrø er bygherreleverance. Der eftersås med 1 kg pr. 100 m 2 i forbindelse med vertikalskæring. Efter vurdering eftersås banens centrale slidområder igen primo august - på max. 1/3 af banerne. Topdresning - en gang i perioden ultimo april til medio maj, efter udført vertikalskæring og eftersåning. Udføres i en 4- årig turnus på 1/4 af antallet af baner 1 gang årligt. Udbringes i 1/2cm tykkelse, svarende til ca. 70 ton pr. bane. Materiale til topdressing er bygherreleverance. Dybdeløsning ned til 25 cm efter topdressing i maj - 1 gang årligt. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 25

26 Klipning med frontmonteret cylinderklipper. A+C 1 10/10 Kampbanen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. vanding med 30 mm vand om natten, topdresning, dybdeløsning, lægning af græstørv, eftersåning og gødskning. 2e Sportsplæne - Træningsbaner Græsset skal være tæt, jævnt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Jævnt vil sige, at under 3 m retskede må gabet være max 2 cm. Ujævnheder, forårsaget af andre forhold en almindelig brug (fx kørespor, hærværk, lunker), afhjælpes som ekstra pleje efter aftale med ordregiver. Tæthed: der accepteret max. 1 m² bar jord i målfelter og højest enkelte pletter á 10x10 cm på øvrigt baneareal. Græsset må ikke være højere end 6,5 cm. Klippehøjde 3,5 cm. B 6 9/10 Græsset må ikke være højere end 6,5 cm ved plænekanter. B 6 7/10 Yderkant af sportsplæne er 10 cm fra trådhegn (maskinflethegn). Plænekanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A+B 6 9/10 Efter klipning skal det afklippede græs være jævnt fordelt og ikke ligge i klumper eller bunker. Der må ikke være synligt afklip 2. dag efter klipning. Der må max. være 1 klump pr. 200 m². Ved afklip i klumper forstås græs i en sammenhængende klump på over 5 cm på den længste led, som er synlige 2 dage efter græsklipning. Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip som pga. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 26

27 elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv forstås løv og kviste, som hindrer græsset i at få tilstrækkeligt med lys til græsplænens vækst. Udførselskrav Forårsklargøring og mindre opretninger - udføres inden sæsonstart 1 april. A+B 1 9/10 Fjernelse af visne blade og grene. Overfladen løsnes og planeres med slæbenet eller langfingerharve. Muldskud, målfelter og andre ujævne områder jævnes/oprettes og eftersås. Ved mindre opretninger forstås et eller flere arealer på under 3 m 2, dog højst 3% af det samlede areal. Gødskning med NPK efter gødningsplan. C 1 10/10 Gødskningen fordeles over 5 udbringninger. Gødning er bygherreleverance. Udbringningsuger: 14-15, 20-21, 24-25, og Vertikalskæring - 2 gange en gang ultimo april til medio maj og en gang ultimo august april til medio september C 2 9/10 Eftersåning - på banens centrale slidområder, minimum m 2 pr. bane C 1 9/10 Græsfrø er bygherreleverance. Der eftersås med 1 kg pr. 100 m 2 i forbindelse med vertikalskæring. Efter vurdering eftersås banens centrale slidområder igen primo august - på max. 1/3 af banerne. Topdresning - en gang i perioden ultimo april til medio maj, C 1 9/10 efter udført vertikalskæring og eftersåning. Udføres i en 4-årig turnus på 1/4 af antallet af baner 1 gang årligt.udbringes i 1/2cm tykkelse, svarende til ca. 70 ton pr. bane. Materiale til topdresning er bygherreleverance. Dybdeløsning ned til 25 cm. Udføres i en 4-årig turnus på 1/4 af antallet C 1 9/10 af baner 1 gang årligt. Klipning med frontmonteret cylinderklipper. A+C 1 10/10 Plænen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. vanding, topdresning, dybdeløsning, lægning af græstørv, eftersåning og gødskning. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 27

28 NB: Klubberne er selv forpligtet til at sørge for at: Når klubberne har fået meddelt klippetidspunkter, er de selv forpligtet til at flytte mål før og efter klipning. Samle affald på hele anlægget, incl. parkeringspladser. Renholde belægninger og pleje blomsterbede og prydbuske omkring klubhuse. Klippe græs langs publikumshegn og spillerbokse. Flytte mål udenfor sæson og låse dem sammen. Foretage opstregning af baner. 2f Brugsplæne og 2g Brugsplæne med lund Brugsplænen er det robuste og anvendelige græstæppe, hvor brugsværdien kommer i første række. Plænen bruges til leg, uorganiseret boldspil, gående færdsel og ophold. Brugsplæner anvendes i parker og boligområder. Brugsplænerne er ensartede i deres udtryk og er klart afgrænset til andre elementer. Græsset danner en sammenhængende flade, der er overvejende grøn. Brugsplæner fremstår nogenlunde jævne. I brugsplæner er der kun lidt og spredt ukrudt. Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Spredte pletter svarende til 5 pletter på 10 x 10 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 8 cm. Klippehøjde 3,5-4,0 cm. B 6 9/10 Plænekanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A+B 6 8/10 Der må maksimal være 1 klump pr. 100 m 2. En klump defineres som afklip i klumper på over 5 cm på den længste led eller græsklip i bunker, som er synlige 2 dage efter græsklipningen. Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip, som p.g.a. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst. Træer må ikke beskadiges under græsklipning A 6 10/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 28

29 Udførselskrav Forårsklargøring. A+B 1 9/10 Forårsklargøring omfatter mindre opretning og pletsåninger på arealer under 2 m 2 og højst 5% af det samlede areal. Desuden fjernes der visne blade, grene og lign. Græsfrø er bygherreleverance. Brugsplæner skal klippes med en frontmonteret cylinderklipper. A+C 1 10/10 Brugsplænen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. vanding, topdresning, vertikalskæring, eftersåning og gødskning. 2h Brugsplæne med løgvækster Brugsplænen er det robuste og anvendelige græstæppe, hvor brugsværdien kommer i første række. Plænen bruges til leg, uorganiseret boldspil, gående færdsel og ophold. Brugsplæner anvendes i parker og boligområder. Brugsplænerne er ensartede i deres udtryk og er klart afgrænset til andre elementer. Græsset danner en sammenhængende flade, der er overvejende grøn. Brugsplæner fremstår nogenlunde jævne. I brugsplæner er der kun lidt og spredt ukrudt. Brugsplæner med løgvækster passes som øvrige brugsplæner - undtagen i den periode hvor løgvæksterne vokser gennem græsset, blomstrer og visner ned. Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Spredte pletter svarende til 5 pletter på 10 x 10 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 8 cm. Klippehøjde 3,5-4,0 cm. B 6 9/10 Gælder ikke når, løgvækster vokser op, blomstrer og visner ned. Plænekanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 29

30 Afklip i klumper må ikke forekomme. A+B 6 8/10 Der må maksimal være 1 klump pr. 100 m 2. En klump defineres som afklip i klumper på over 5 cm på den længste led eller græsklip i bunker, som er synlige 2 dage efter græsklipningen. Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip, som p.g.a. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst. Træer må ikke beskadiges under græsklipning A 6 10/10 Udførselskrav Forårsklargøring skal udføres under hensyntagning til løgvækster A+B 1 9/10 Forårsklargøring omfatter mindre opretning og pletsåninger på arealer under 2 m 2 og højst 5% af det samlede areal. Desuden fjernes der visne blade, grene og lign. Græsfrø er bygherreleverance. Brugsplæner skal klippes med en frontmonteret cylinderklipper. A+C 1 10/10 Brugsplænen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. vanding, topdresning, eftersåning, supplerende lægning af løg og gødskning. 2i Græsflade og 2j Græsflade med lund Græsflader er robuste græsarealer, hvor der kun lidt slid og hvor der ønskes et ensartet udtryk. Græsflader kan benyttes til ekstensivt friluftsliv og aktiviteter. Græsflader har et nogenlunde ensartet udtryk og er klart afgrænset til andre elementer. I græsflader kan der være indslag af anden flora som ikke må dominere helhedsindtrykket. Græsset og anden flora danner en sammenhængende vegetationsflade. Græsfladers jævnhed er tilpasset lokaliteten, brugen og driften. Græsflader med løgvækster passes Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 30

31 som øvrige græsflader - undtagen i den periode hvor løgvæksterne vokser gennem græsset, blomstrer og visner ned. Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Spredte pletter svarende til 3 pletter på 15 x 15 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 15 cm. Klippehøjde 4-8 cm. B 6 9/10 Græskanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip må ikke ligge i bunker. A+B 6 8/10 Hvordan definerer vi bunker i forhold til klumper Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip, som p.g.a. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst. Træer må ikke beskadiges under græsklipning A 6 10/10 Græsfladen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. eftersåning og gødskning. 2k Græsflade med løgvækster Græsflader er robuste græsarealer, hvor der kun lidt slid og hvor der ønskes et ensartet udtryk. Græsflader kan benyttes til ekstensivt friluftsliv og aktiviteter. Græsflader har et nogenlunde ensartet udtryk og er klart afgrænset til andre elementer. I græsflader kan der være indslag af anden flora som ikke må dominere helhedsindtrykket. Græsset og anden flora danner en sammenhængende vegetationsflade. Græsfladers jævnhed er tilpasset lokaliteten, brugen og driften. Græsflader med løgvækster passes som øvrige græsflader - undtagen i den periode hvor løgvæksterne vokser gennem græsset, blomstrer og visner ned. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 31

32 Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Spredte pletter svarende til 3 pletter på 15 x 15 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 15 cm. Klippehøjde 4-8 cm. B 6 9/10 Gælder ikke når, løgvækster vokser op, blomstrer og visner ned. Græskanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip må ikke ligge i bunker. A+B 6 8/10 Hvordan definerer vi bunker i forhold til klumper Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip, som p.g.a. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst. Træer må ikke beskadiges under græsklipning A 6 10/10 Græsfladen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. eftersåning og gødskning. 2l Fælledgræs og 2m Fælledgræs med lund Fælledgræs anvendes fx langs Åstien og stier i natur- og boligområder. Fælledgræs benyttes ofte som den klippede græskant langs stier som sikrer at græs og urter ikke vokser ind over stierne. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 32

33 Græsset må ikke være højere end 25 cm. Klippehøjde 10 cm. A+B 2 8/10 Efter klipning må der ikke ligge helt eller ituslået affald. A 2 8/10 Afklip må ikke ligge i bunker på græsset. A 2 8/10 Det tilstræbes, at afklippet er jævnt fordelt, klip derfor helst, når græsset er tørt. Afklip må ikke ligge i bunker på tilstødende elementer. A 2 8/10 Træer må ikke beskadiges under græsklipning. A 2 10/10 Fælledgræsset skal fremtræde frodigt og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. opsamling af løv, eftersåning, ekstra klipning. 2n Rabatgræs og 2o Rabatgræs med lund Rabatgræs findes i naturområder samt på skråninger i parker og idrætsanlæg. Rabatgræs er arealer med græs og urter, der slåes 2 gange om året. Rabatgræsset bliver derfor relativt højt, og giver derved en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 33

34 Arealerne skal være domineret af græsser og vilde urter Efter klipning/slåning må der ikke ligge helt eller ituslået affald. A 2 8/10 Afklip må kun i begrænset omfang ligge i bunker på græsset. A 1 8/10 Det tilstræbes, at afklippet er jævnt fordelt, klip derfor helst, når græsset er tørt. Afklip må kun i begrænset omfang ligge i bunker på tilstødende elementer. A 1 8/10 Træer må ikke beskadiges under arbejdet med slåning. A 1 10/10 Udførselskrav Klipning/slåning midt i juni og i starten af september, efter aftale med ordregiveren. A 1 8/10 Rabatgræsset skal fremtræde frodigt og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Rabatgræs må ikke hænge ind over eller genere færdsel på faste eller løse belægninger. Afvigelser meddeles ordregiveren. opsamling af afklip/hø, rydning af træ- og buskagtigt opvækst og slåning eller anden bekæmpelse af aggressive urter, eftersåning og ekstra klipning. 2p Blomstergræs og 2q Blomstergræs med lund Blomstergræs findes i naturområder. Blomstergræs er arealer med græs og urter, der slåes 1 gang om året. Blomstergræsset bliver derfor højt og giver derved en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 34

35 Arealerne skal være domineret af græsser og vilde urter Efter klipning/slåning må der ikke ligge helt eller ituslået affald. A 1 8/10 Afklip må kun i begrænset omfang ligge i bunker på græsset. A 1 8/10 Det tilstræbes, at afklippet er jævnt fordelt, klip derfor helst, når græsset er tørt. Større mængder afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 1 8/10 Udførselskrav Slåning i perioden medio juli til ultimo august. A 1 8/10 Efter aftale med ordregiveren. Blomstergræs skal fremtræde frodigt og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Blomstergræs må ikke hænge ind over eller genere færdsel på faste eller løse belægninger. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af aggressive urter, som fx Tidsler, Brændenælder og Gråbynke* skal meddeles ordregiveren. opsamling af afklip/hø, rydning af træ- og buskagtigt opvækst samt slåning eller anden bekæmpelse af aggressive urter, ekstra klipning/slåning. 2r Blomstergræs med høslet Blomstergræs med høslet findes i naturområder. Blomstergræs er arealer med græs og urter, der slåes 1 gang om året. Alt hø fjernes fra arealet umiddelbart efter klipning eller når høet er tørt. Blomstergræsset bliver derfor højt og giver derved en oplevelse af græssets og urternes vækst og blomstring. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 35

36 Arealerne skal være domineret af græsser og vilde urter Efter høslet må der ikke ligge helt eller ituslået affald. A 1 8/10 Større mængder hø må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 1 8/10 Udførselskrav Høslet i perioden medio juli til ultimo august, alt hø fjernes. A 1 8/10 Blomstergræs med høslet skal fremtræde frodigt og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Blomstergræs må ikke hænge ind over eller genere færdsel på faste eller løse belægninger. Afvigelser meddeles ordregiveren. opsamling af rydning af træ- og buskagtigt opvækst samt bekæmpelse af aggressive urter. Naturarealer 3a Naturgræs og 2b Naturgræs med lund Naturgræs er arealer med græs og urter, der ikke slåes. Naturgræs er derfor højt og giver derved en oplevelse af græsset og urternes vækst, blomstring og henfald. Naturgræs findes i naturområder samt i parker, hvor der er ønske om et større naturindhold. 3c Overdrev Overdrev er en kulturpræget vegetationstype udviklet under langvarig ekstensiv græsning. Vegetationen består af lysåbne græs- og urtesamfund på tør bund ofte med spredte buske og træer. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 36

37 Overdrev er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Overdrev plejes ved afgræsning med dyr eller ved slåning. Overdrev findes fx på Odense Ådals skrænter ved Bellinge. 3d Eng En eng er en kulturpræget vegetationstype på lavtliggende fugtige arealer, der gennem græsning eller høslet er omdannet til et lysåbent lavtvoksende artsrigt græs- og urtesamfund. Enge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Enge drives ved afgræsning med husdyr eller ved slåning. Enge findes fx langs Odense Å. 3e Strandeng En strandeng er en kulturpræget vegetationstype på lavtliggende arealer ved kysten, der gennem ekstensiv græsning eller høslet er omdannet til et lysåbent lavtvoksende artsrigt græs- og urtesamfund. Strandenge er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Strandenge findes ved Odense Fjord. 3f Mose En mose kan enten være en højmose eller et kær. Moser er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Moser over 2500 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres.moser findes i det åbne land, parker og boligområder. Moser findes fx i Vollsmose. 3g Rørsump En rørsump er et plantesamfund af sumpplanter, som lever med rødderne og den nederste del af stænglerne i vand. Rørsumpe kan både findes i salt- og ferskvandsområder. De er første led i tilgroningen af lavvandede områder. Rørsumpe er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Rørsumpe over 2500 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. De findes i det åbne land og naturområder. Rørsumpe findes fx i Maen ved Dalum Kloster. Det kan være nødvendigt at tilkøbe ekstra ydelser for at sikre elementernes udtryk. Det kan for disse elementer dreje sig om slåning af græs og aggressive urter, opsamling af afklip/hø, rydning af træ- og buskagtigt opvækst samt Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 37

38 fjernelse af Kæmpe-Bjørneklo*, Japan-Pileurt, Kæmpe-Pileurt og Kæmpe-Balsamin*. Hække og pur 4a Prydhæk En prydhæk anvendes som indramning/opdeling hvor der ønskes et særligt forfinet haveudtryk eller som et særligt arkitektonisk element. Prydhækkens planter udgøres af én art. De enkelte planter skal fremstå i god og tæt vækst helt til jorden. Hækken skal have en skarp og præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 2 10/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 2 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 2 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 løbende meter. Prydhækkens form, højde m.v. klippes efter beskrivelse. B 2 9/10 Hvor der ingen beskrivelse foreligger, må prydhækkens mål ikke ændres. Hække som klippes med smig skal udføres med 4 cm pr. meter hækhøjde. Prydhækkens form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 1 cm på 3 m retskede. B 2 9/10 Hvor der er faste belægninger, klippes der til fast belægning og/eller til bagkant af kantsten. A 2 9/10 Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element. A 2 9/10 Småstumper af afklip, der naturligt falder ned i hækken under klipning, må gerne forekomme. Større samlinger af løv under og omkring hækken må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Udførselskrav Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 38

39 Klipning 2 gange, første klipning i juni og anden klipning i september. A+C 2 10/10 Gødes efter gødningsplan 2 gange A+C 2 10/10 Prydhækken skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i prydhækken. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Problemer skal meddeles ordregiveren. Prydhækken må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 4b, 4c og 4d Gravstedshække Gravstedshække er et kulturhistorisk element, som er blevet anvendt på kirkegårde siden 1800-tallet, til at indramme de enkelte gravsteder. Gravstedshække har stor betydning for oplevelsen af kirkegårdens gravstedsmønster og struktur. Gravstedshække er lave hække klippet i præcise former, der afgrænser og indrammer det enkelte gravsted og inddeler gravanlægget i individuelle gravsteder. Plejen skal sigte mod, at gravstedshækken fastholdes og udvikles som sammenhængende, ensartet indhegning af gravsteder. På Odense Kommunale kirkegårde er gravstedshækkene, i henhold til kirkegårdsvedtægten, en del af gravstedet. Gravstedshækken og jordkanten omkring hækken, hører med til det enkelte gravsted. I forhold til plejen af gravstedshækkene, skelnes der mellem: 4b Gravstedshække, servituthække. Dette er hække hvor kirkegårdsforvaltningen har pålagt gravstedet en servitut med bestemmelser om plejen af hækken. Disse gravstedshække skal plejes af entreprenøren. 4c Gravstedshække, med bestilt pleje. Dette er hække, hvor den brugsberettigede har bestilt kirkegårdsforvaltningen til at foranstalte udførelsen af plejen. Disse gravstedshække skal plejes af entreprenøren. 4d Gravstedshække, private. Dette er hække hvor den brugsberettigede selv foranstalter udførelsen af plejen. Disse gravstedshække skal ikke plejes af entreprenøren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 39

40 Ukrudt og uønsket træopvækst må ikke forekomme. Eventuel jordkant (bredde cm) på gravstedets yderside langs gravstedshækken, hører med til plejen af gravstedshækken. Ukrudt må ikke sætte blomst. Synligt ukrudt og uønsket træopvækst må ikke blive højere end 10 cm., eller vokse ud over hækkens form. Der må maks. være 3 stk. ukrudtsplanter eller uønsket træopvækst pr. 3 lbm. Uønsket træopvækst skal fjernes med rod. A+B 2 8/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring hækken. Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 2 9/10 Udførselskrav Løvhække skal klippes 2 gange årligt. Første gang i juni og anden gang i august/september. C 2 10/10 Stedsegrønne hække skal klippes 1 gang årligt i august/september C 1 10/10 Hækkens mål og form må ikke ændres. A+B 2 8/10 Efter klipning fremtræder hækken med samme dimensioner som nuværende. Efter klipning må jævnheden ikke afvige mere end 1 cm på 3 meter retskede og max. 5 cm i hele hækkens længde. Hækkens bund er mindst lige så bred som dens top. Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element. A 2 9/10 Afklip skal fjernes ved arbejdsdags ophør. Småstumper af afklip, der naturligt falder ned i hækken under klipning, må gerne forekomme. Hækken skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i hækken. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Problemer skal meddeles ordregiveren. Uregelmæssigheder i hækforløbet og hækkenes form er uønsket. Hvis der observeres uregelmæssigheder, f.eks. som følge af jordsætninger, skal dette indmeldes til ordregiver. ekstra gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 4e Klippet hæk En klippet hæk anvendes som et indrammende og opdelende element og har ofte en lægivende funktion. Den klippede Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 40

41 hæk anvendes typisk i parker og grønne områder, langs veje og omkring parkeringspladser. Klippede hække består af én eller få rækker planter af samme art. De enkelte planter skal fremstå i god og tæt vækst. Hækken skal have en præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 2 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 2 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 løbende meter. Hækkens form, højde m.v. klippes efter beskrivelse. B 2 9/10 Hvor der ingen beskrivelse foreligger, klippes hækken lodret på siderne og i samme højde og bredde som nuværende, toppen klippes vandret. Det kan evt. aftales med ordregiveren, at toppen følger terræn eller klippes mireret*. Hækkens form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 3 cm på B 2 9/10 3 m retskede. Hvor der er faste belægning, klippes der til fast belægning og/eller til A 2 9/10 bagkant af kantsten. Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element. A 2 9/10 Småstumper af afklip, der naturligt falder ned i hækken under klipning, må gerne forekomme. Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring hækken. A+B 2 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Udførselskrav Klipning 2 gange, første klipning i juni og anden klipning i september. A+C 2 10/10 Tidspunkt for anden klipning kan evt. aftales udført senere på året. Hækken skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i hækken. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 41

42 Problemer skal meddeles ordregiveren. Hækken må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 4f Klippet pur Et klippet pur anvendes som et indrammende og opdelende element. Pur anvendes ofte ved parkeringspladser, langs veje og i parker og grønne områder. Et klippet pur består af flere rækker planter af samme art og danner en ensartet flade. Purret skal have en præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 2 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 2 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 m 2. Purrets form, højde m.v. klippes efter målbeskrivelse. B 2 9/10 Hvor der ingen beskrivelse foreligger, klippes purret lodret på sider og i samme højde og bredde som nuværende. Fladen klippes vandret. Det kan evt. aftales med ordregiveren, at toppen følger terræn eller klippes mireret*. Purrets form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 3 cm på 3 m retskede på flade og sider. B 2 9/10 Hvor der er faste belægninger, klippes der til fast belægning og/eller til bagkant af kantsten. A 2 9/10 Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element. A 2 9/10 Småstumper af afklip, der naturligt falder ned i purret under klipning, må gerne forekomme. Større samlinger af løv må ikke forekomme i kanten af purret (indtil 0,5 meter fra kanten). Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 2 9/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 42

43 Udførselskrav Klipning 2 gange, første klipning i juni og anden klipning i august-september A+C 2 10/10 Purret skal fremtræde frodigt og veludviklet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i purret. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Purret må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 4g Pur Et pur anvendes som et indrammende og opdelende element. Pur anvendes ofte ved parkeringspladser, langs veje og i parker og grønne områder. Et pur består af flere rækker planter af samme art og danner en ensartet flade. Purret skal efter klipning have en præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 2 10/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 43

44 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 2 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 m 2. Purrets form, højde m.v. klippes efter målbeskrivelse. A+B 2 9/10 Hvor der ingen beskrivelse foreligger, klippes purret lodret på sider og i samme højde og bredde som nuværende. Fladen klippes vandret. Det kan evt. aftales med ordregiveren, at toppen følger terræn eller klippes mireret*. Purrets form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 5 cm på 3 m retskede på flade og sider. A+B 2 9/10 Hvor der er faste belægninger, klippes der til fast belægning og/eller til bagkant af kantsten. A 2 9/10 Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element. A 2 9/10 Småstumper af afklip, der naturligt falder ned i purret under klipning, må gerne forekomme. Større samlinger af løv må ikke forekomme i kanten af purret (indtil 0,5 meter fra kanten). Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 2 9/10 Udførselskrav Klipning 1 gang i august - september A+C 1 10/10 Purret skal fremtræde frodigt og veludviklet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i purret. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Purret må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra klipning, gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 4h Hæk En hæk anvendes som et indrammende og opdelende element og har ofte en lægivende funktion. Hække anvendes typisk i parker og grønne områder, langs veje og omkring parkeringspladser. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 44

45 Hække består af én eller få rækker planter af samme art. De enkelte planter skal fremstå i god og tæt vækst. Hækken skal have en præcis form. Plejen skal sikre at formen opretholdes. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 2 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 2 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 løbende meter. Hækkens form, højde m.v. klippes efter beskrivelse. A+B 2 9/10 Hvor der ingen beskrivelse foreligger, klippes hækken lodret på siderne og i samme højde og bredde som nuværende, toppen klippes vandret. Det kan evt. aftales med ordregiveren, at toppen følger terræn eller klippes mireret*. Hækkens form må efter klipning ikke afvige med mere end +/- 5 cm på 3 m retskede A+B 2 9/10 Hvor der er faste belægninger, klippes der til fast belægning og/eller til bagkant af kantsten. A 2 9/10 Afklip må ikke forefindes på klippefladen eller på tilstødende element. A 2 9/10 Småstumper af afklip, der naturligt falder ned i hækken under klipning, må gerne forekomme. Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring hækken. Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 2 9/10 Udførselskrav Klipning 1 gang i august - september måned A+C 1 10/10 Hækken skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i hækken. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Problemer skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 45

46 Hækken må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold Problemer skal meddeles ordregiveren. ekstra gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 4i Fritvoksende hæk En fritvoksende hæk anvendes ofte som et indrammende og opdelende element med en smuk blomstring og kan desuden have en lægivende funktion. Fritvoksende hække anvendes typisk i parker, grønne områder og boligbebyggelser. En fritvoksende hæk består af én eller få rækker planter af samme art. Hækkens form afgøres af den valgte planteart. Planterne står tæt og skal være i ensartet vækst. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 1 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 1 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 1 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 m 2. Visne, brækkede eller på anden måde beskadigede grene må ikke forekomme A 1 9/10 og skal fjernes ved beskæring eller afklipning. Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring elementet. Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 1 9/10 Elementet skal være frodigt og veludviklet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i purret. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 46

47 Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Problemer skal meddeles ordregiveren. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. gødskning, vanding, efterplantning. Buske Arbejdsbeskrivelse: Mangler tekst, meld gerne ind Beskæring Ved beskæring af hensyn til færdsel og oversigtsforhold forventes det at der løbende beskæres for disse forhold så der ikke opstår problemer. Der må ikke uden aftale med ordregiver fjernes grene som er tykkere end et håndled. Hvis omfanget af beskæring er meget stort fx i forbindelse med nye stier eller efter renoveringsarbejder, hvor det ikke har været muligt at beskære løbende i vækstsæsonen, kan arbejdet aftales udført som ekstraarbejde. Hvor beplantninger hænger ud over trafikarealer beskæres der efter flg. krav: - Fri højde over kørebane, cykelsti og parksti 4,50 m - Fri højde over fortov og rekreative stier 2,80 m Ved beskæring af fritvoksende hække udføres beskæring som nedskæring af elementet til.. STEEN Ved beskæring af busketter udføres beskæring som foryngelsesbeskæring.. 5a Solitære prydbuske Solitære prydbuske anvendes som fritstående buske så deres ofte specielle vækstform, frodighed og smukke blomstring kan opleves fra alle sider. Prydbuskene findes typisk som elementer i græsplæner eller bunddækkende staude- eller buskflader. De solitære prydbuske har ofte en speciel vækstform. Prydbuskene kan være eksoter, som skal have et beskyttet vækstmiljø. Plejen af solitære prydbuske skal tage hensyn til den enkelte planters vækstform og hårdførhed. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 47

48 5b Busket Et busket anvendes til at afgrænse eller skabe rum og kan dække store arealer. Busketter anvendes oftest i parker og langs vejarealer. Et busket er en sammenhængende plantning af buske og er ofte sammensat af flere arter. Buskettet skal fremstå veludviklet og i god vækst, med en rig blomstring bestemt af art og sort. Plejen skal tage hensyn til de enkelte planters vækstform og sikre et harmonisk helhedsindtryk. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 1 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 1 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 1 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 m 2. Visne, brækkede eller på anden måde beskadigede grene må ikke forekomme A 1 9/10 og skal fjernes ved beskæring eller afklipning. Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring elementet. Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 1 9/10 Udførselskrav Busketter gennemgås årligt for en foryngelsesbeskæring af 1/5 af planterne i A 1 10/10 elementet. Alle foryngelsesbeskæringer skal aftales med ordregiver inden udførsel. Elementet skal være frodigt og veludviklet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i buskettet. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Problemer skal meddeles ordregiveren. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 48

49 gødskning, vanding, efterplantning, tilbageskæring. 5c Bunddækkende buske Bunddækkende buske anvendes ofte som en enkel og frodig bund under træer og buske. Anvendes i parker, boligbebyggelser, ved parkeringspladser og langs veje. Bunddækkende buske er en ensartet, sammenhængende og fladedækkende buskbeplantning. Selvsåede træer og buske over 25 cm må ikke forekomme. A+B 1 9/10 Rodukrudt* må ikke forekomme. A 1 10/10 Frøukrudt* skal begrænses. A+B 1 9/10 Synligt frøukrudt* uden frø må max. være 8 cm. Der må være 5 stk. synlige ukrudtsplanter med eller uden frø på maksimalt 30 cm pr. 10 m 2. Visne, brækkede eller på anden måde beskadigede grene må ikke forekomme A 1 9/10 og skal fjernes ved beskæring eller afklipning. Større samlinger af løv må ikke forekomme under og omkring elementet. Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. A+B 1 9/10 Elementet skal være frodigt og veludviklet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Der må ikke være manglende eller døde planter som giver større huller i purret. Problemer skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding Problemer skal meddeles ordregiveren. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 49

50 gødskning, vanding, efterplantning. Træer Arbejdsbeskrivelse: Beskæring Ved beskæring af hensyn til færdsel og oversigtsforhold forventes det at der løbende beskæres for disse forhold så der ikke opstår problemer. Der må ikke uden aftale med ordregiver fjernes grene som er tykkere end et håndled. Hvis omfanget af beskæring er meget stort fx i forbindelse med nye stier eller efter renoveringsarbejder, hvor det ikke har været muligt at beskære løbende i vækstsæsonen, kan arbejdet aftales udført som ekstraarbejde. Det forventes at al beskæring udføres fagligt korrekt. Hvor beplantninger hænger ud over trafikarealer beskæres der efter flg. krav: - Fri højde over kørebane, cykelsti og parksti 4,50 m - Fri højde over fortov og rekreative stier 2,80 m Beskæring af træer og buske langs ridestier udføres som ekstra pleje under elementet Ridesti. Beskæring af knudebeskårne træer udføres på en sådan måde at træet får en præcis arkitektonisk form og grenstruktur, hvor kronen udvikles og suppleres hvor der mangler grene og evt. knuder. Knudebeskårne træer kan have en tæt og fin struktur af grene og knuder, men kan også bestå af få og store grene og knuder. Knudebeskårne træer kan have forskellige former. Hvor træet/kronen ikke lever op til den form som ønskes på sigt, skal det aftales med ordregiver, hvordan beskæringen kan sikre at der etableres nye grene og dermed på sigt knuder. Beskæringen kan også indeholde en gradvis foryngelse eller tilretning ved at tynde og reducere i grene og knuder. Grene klippes helt tilbage til knuden, så der ikke efterlades synlige stabbe. Denne form for tynding skal altid aftales med ordregiver inden udførsel. 6a Formede træer Formede træer anvendes i haveanlæg og på kirkegårde, gågader og pladser, som en bevidst brug af træets skulpturelle form. De anvendes desuden som træer langs gader og veje, hvor pladsen på grund af luftledninger og trafik er begrænset. Formede træer er træer, der gennem klipning, beskæring, sporebeskæring eller styning er formet til et bestemt udtryk. Formede træer er fx kassetræer, sporebeskårede træer og stynede træer. Formede træer beskæres efter aftale med ordregiver og arbejdet udføres som ekstrapleje. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 50

51 Udførselskrav Forvedede stammeskud må ikke forefindes på trærækker, alléer og formede A 2 9/10 træer, samt på fuldkronede træer i centrumentreprisen. Stammeskud fjernes 2-3 gange årligt mens de stadig er bløde. Træerne skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Hvis der registreres svampeangreb, nedfaldne større grene eller andre forhold som vurderes at være til fare, skal dette hurtigst muligt meddeles ordregiver, som vil tage stilling til hvad der skal gøres. Træerne skal være frodige og veludviklede. Træernes vækst og farve skal være typisk for arten. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. Følgende pleje kan tilkøbes som ekstra pleje: Vanding, gødskning, større beskæringsopgaver, friklipning ved facader, fældning, stødfræsning. 6b Formklippede træer Formede træer anvendes i finere haveanlæg og på kirkegårde, gågader og pladser, som en bevidst brug af træets skulpturelle form. De anvendes desuden som træer langs gader og veje, hvor pladsen på grund af luftledninger og trafik er begrænset. Formede træer er træer, der gennem klipning, beskæring, eller sporebeskæring er formet til et bestemt udtryk. Formede træer er fx kassetræer, stammehække og sporebeskårede træer. Formklippede træer beskæres årligt for fastholdelse af form. Udførselskrav Formklippede træer beskæres 1 gang årligt for fastholdelse af form. A+B 1 9/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 51

52 Tidspunkt for beskæring og krav til form aftales med ordregiver Forvedede stammeskud må ikke forefindes på formklippede træer. A 2 9/10 Stammeskud fjernes 2-3 gange årligt mens de stadig er bløde. Træerne skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Hvis der registreres svampeangreb, nedfaldne større grene eller andre forhold som vurderes at være til fare, skal dette hurtigst muligt meddeles ordregiver, som vil tage stilling til hvad der skal gøres. Træerne skal være frodige og veludviklede. Træernes vækst og farve skal være typisk for arten. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. Følgende pleje kan tilkøbes som ekstra pleje: Vanding, gødskning, beskæring, fældning, stødfræsning. 6c Alléer Alléer er to eller flere rækker af træer som kan benyttes som retningsgivende elementer. Alléer anvendes til at markere veje, stier, eller andre linjer. Alléer findes i parker, boligbebyggelser og langs veje. Alléer består af mindst to parallelle trærækker der danner en samlet helhed. Alle træer er for det meste af samme alder og art og er plantet med en indbyrdes ens planteafstand. Træerne i en allé er oftest opstammede. 6d Trærækker Trærækker er en lang række af træer som kan benyttes som retningsgivende elementer. Trærækker anvendes til at markere veje, stier, eller andre linjer. Trærækker findes i parker, boligbebyggelser og langs veje. En trærække er én række af træer, der danner en samlet helhed. Alle træer er for det meste af samme alder og art og er plantet med en indbyrdes ens planteafstand. Træerne i en trærække er oftest opstammede. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 52

53 6e Trægrupper Trægrupper er store og meget væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. Trægrupper findes i centrumparker, parker, institutioner, boligbebyggelser, naturområder og langs veje. Trægrupper er en helhed, hvor flere træer danner en fælles og regelmæssig krone. Træerne er ofte af samme art og alder. De kan være tilfældigt eller regelmæssigt placeret i forhold til hinanden. Trægrupper er altid fuldkronede og kan være opstammede hvor der ønskes frit udsyn under træerne. 6f Fuldkronede træer Fuldkronede træer er store og meget væsentlige elementer i de grønne områder og i bybilledet. Fuldkronede træer findes i centrumparker, parker, institutioner, boligbebyggelser, naturområder og langs veje. Fuldkronede træer er træer, der udvikler den størrelse, form og kronebygning, som er naturlig og karakteristisk for arten. De fuldkronede træer kan være opstammede hvor der ønskes frit udsyn under træerne. Bevoksninger 7a Lund En lund er en samling af træer og anvendes som adskillelse imellem eller afgrænsning af forskellige områder. Lunde findes i større parker og naturområder. En lund er ofte åben i bunden med en bund af høje urter eller klippet græs som giver mulighed for, at man kan færdes under træerne. Lunden kan dog også have en mere lukket karakter med sammenhængende eller spredte buske. En lund adskiller sig fra en skov ved at være et mindre element og ved som regel at være mere lysåben. Træerne skal være frodige og veludviklede. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 53

54 Træerne skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Hvis der registreres svampeangreb, nedfaldne større grene eller andre forhold som vurderes at være til fare, skal dette hurtigst muligt meddeles ordregiver, som vil tage stilling til hvad der skal gøres. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. Forekomst af aggressive urter i grupper over 3 m 2 skal meddeles ordregiveren. Aggressive urter er fx Tidsler, Brændenælder og Gråbynke*. Forekomst af flg. arter skal meddeles ordregiveren. Kæmpe-Bjørneklo, Japan-Pileurt, Kæmpe-pileurt og Kæmpe-Balsamin. Følgende pleje kan tilkøbes som ekstra pleje: Gødskning, større beskæringsopgaver, fældning, udtynding, stødfræsning, bekæmpelse af aggressive urter, Kæmpe-Bjørneklo, Kæmpe-Pileurt, Kæmpe-Balsamin og Japan-Pileurt. 7b Skov Skove er store og væsentlige elementer i byen og i det åbne land. De strukturerer, understreger og opdeler byen og landskabet. Skovene er vigtige levesteder for planter, fugle og dyr. Skove kan strække sig over store arealer, men kan også være mindre felter. De opleves udefra som store grønne lukkede flader og indefra som en kølig overdækket skærm. Opbygningen og driften af skoven skaber forskellige typer skove, fx den varierede skov med mange forskellige træarter og stor aldersspredning eller den ensartede søjlehal, der består af lige gamle træer af samme art. Odense Kommunes skove er alle bynære kulturskove, hvor de rekreative værdier og naturværdier prioriteres højt. Træerne langs veje og stier skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Hvis der registreres døde eller væltede træer, svampeangreb eller andre forhold som vurderes at være til fare, skal dette hurtigst muligt meddeles ordregiver, som vil tage stilling til hvad der skal gøres. Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. Forekomst af aggressive urter i grupper over 3 m 2 skal meddeles ordregiveren, hvis de umiddelbart kan ses fra stien eller fra opholdsarealer. Aggressive urter er fx Tidsler, Brændenælder og Gråbynke*. Forekomst af flg. arter skal meddeles ordregiveren hvis de umiddelbart kan ses fra stien eller fra opholdsarealer. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 54

55 Kæmpe-Bjørneklo, Japan-Pileurt, Kæmpe-pileurt og Kæmpe-Balsamin. Følgende pleje kan tilkøbes som ekstra pleje: Bekæmpelse af aggressive urter, Kæmpe-Bjørneklo, Kæmpe-Pileurt, Kæmpe-Balsamin og Japan-Pileurt. 7c Levende hegn Et levende hegn har til formål at give læ, afgrænse arealer og danne rum. Der anvendes ofte hjemmehørende arter i det levende hegn, som giver blomstring og frugter til en lang række insekter og fugle i naturen. Det levende hegn findes i parker, boligområder, kirkegårde, langs boldbaner og veje, og i det åbne land. Et levende hegn er ofte et linieformet tæt og højt element, som kan bestå af én eller få rækker af hårdføre træer og buske. Det levende hegn kan være fritvoksende eller klippet på en eller begge sider. 7d Krat Et krat har til formål at give læ, afgrænse arealer og danne rum. Krat findes typisk som afskærmende plantninger omkring parker, boldbaner, institutioner og boligbebyggelser, samt langs veje. Krat består ofte af forskellige træer og buske som giver en sammenhængende bevoksning. Elementets kant friholdes for høje urter og grene, hvor det grænser op til elementerne: brugsplæne, sportsplæne, faste belægninger, løse belægninger og sportsbelægninger. A 1 9/10 Elementet skal være frodigt og veludviklet. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr eller sygdom. Problemer skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 55

56 Forekomst af aggressive urter i grupper over 3 m 2 skal meddeles ordregiveren. Aggressive urter er fx Tidsler, Brændenælder og Gråbynke*. Forekomst af flg. arter skal meddeles ordregiveren. Kæmpe-Bjørneklo, Japan-Pileurt, Kæmpe-pileurt og Kæmpe-Balsamin Elementet må ikke genere færdsel eller oversigtsforhold. Større arbejder eller tilbagevendende problemer meddeles ordregiveren. efterplantning, tilbageskæring, rydning. Vand 8a Bassin Et bassin er kunstigt anlagt med en fast bund og faste kanter. Bassiner kan anvendes som spejlbassiner uden anden effekt end vandspejlet. De kan også være frodige kompositioner med fx vandplanter, sumpplanter og fisk. Bassiner findes i finere parker, pladser, gågader og i institutionshaver. Bassiner får ikke tilført vand på naturlig hvis andet end regnvand, derfor skal plejen sikre at vandstanden kontrolleres og at bassinet bliver efterfyldt til den ønskede vandstand. Vandstanden må kun svinge inden for det aftalte niveau med ordregiver. A 1 9/10 Der efterfyldes med vand når det er nødvendigt. Bassinet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Bassinet skal se vejplejet ud og være uden uønsket plantevækst. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 56

57 fjernelse af alger og anden uønsket plantevækst. 8b Vandhul Et vandhul er en lille isoleret sø, der kan tørre ud om sommeren. Vandhullets størrelse/omfang er defineret som det niveau, vandet når i forårsperioden efter tøbrud. Vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr, særligt padder. Vær opmærksom på at vandhuller over 100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandhuller findes i det åbne land, parker og boligområder. 8c Sø En sø kan være naturlig eller kunstig anlagt. Den kan have naturlige bredder eller en form for kantsikring. Søer har altid et permanent vandspejl. Søers størrelse/omfang er defineret som det niveau, vandet når i forårsperioden efter tøbrud. Søer er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Vær opmærksom på at søer over 100 m 2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Søer findes i det åbne land, parker og boligområder. Forekomst af Kæmpe-Bjørneklo*, Japan-Pileurt, Kæmpe-Pileurt samt Kæmpe-Balsamin* skal meddeles ordregiveren. oprensning af sediment, regulering af urtevegetation i vandet, efterfyldning af vand samt bekæmpelse af Kæmpe- Bjørne-klo*, Japan-Pileurt, Kæmpe-Pileurt og Kæmpe-Balsamin*. Belægninger Arbejdsbeskrivelse: Generelt For alle belægninger gælder det at de til alle tider skal overholde krav til jævnhed og hældning jf. Normer for Anlægsgartneri. Det betyder at entreprenøren i forbindelse med sin færden på arealet er forpligtet til at holde øje med uregelmæssigheder og har meldepligt til ordregiver hvis belægningerne ikke overholder kravene i Normer for Anlægsgartneri. Ukrudtsbekæmpelse andre krav til renhold fx brug af kemikalier.. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 57

58 I centrumentreprisen må ukrudtsbekæmpelse ikke udføres med brændingsmetoder på flg. lokaliteter: - Møntergården, m² fast belægning i form af brosten. - Det Adelige Jomfrukloster, 580 m² fast belægning i form af brosten. Fritrumsbeskæring For sikker færdsel på ridestier kan det være nødvendigt at beskære langs ridestien. Beskæring langs ridestier udføres som ekstraarbejde. Hvor beplantninger hænger ud over trafikarealer beskæres der efter flg. krav: - Fri bredde på ridesti 3,00 m - Fri højde over ridesti 3,50 m 9a Faste belægninger Faste belægninger anvendes til færdsel og ophold. Faste belægninger kan være asfalt, brolægning, belægningssten eller klinker. Faste belægninger findes i parker, institutioner og boligbebyggelser. På belægninger uden fuger må der ikke forekomme ukrudt. A 1 9/10 Synligt ukrudt i fuger på flisebelægninger og belægningssten A+B 1 9/10 skal begrænses til højst 1 stk. under 5 cm på et vilkårligt areal på 4 m 2. Mos og alger kan forekomme, såfremt belægningen ikke bliver fedtet og glat. Synligt ukrudt i fuger på brostens- og chausséstensbelægninger A+B 1 9/10 skal begrænses til højst 25 stk. under 5 cm på et vilkårligt areal på 4 m 2. Mos og alger kan forekomme, såfremt belægningen ikke bliver fedtet og glat. Større samlinger af løv skal begrænses til 1 cm lagtykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2, A+B 1 9/10 idet der i perioden oktober til december kortvarigt kan forekomme større mængder. Jord, sand og grus m.v. må ikke forekomme på belægningerne. A+B 1 9/10 Der accepteres dog op til 0,5 cm lagtykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2. Udførselskrav Forårsklargøring - fejning og gennemgang af belægning 1 gang årligt. A 1 9/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 58

59 Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Belægningen skal leve op til kravene i "Normer for Anlægsgartneri" for jævnhed og hældning m.m. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. opretning af belægning, udskiftning i belægning, fugning, snerydning og glatføre bekæmpelse. Løse belægninger Løse belægninger anvendes til færdsel og ophold. Løse belægninger kan bestå af grus, flis, jord eller perlesten. Løse belægninger opdeles i Parkstier, Rekreative stier og Ridestier. Parkstier er veldefinerede stier i parker, der altid vedligeholdes til en høj standard. Rekreative stier er stier i parker, skove og naturområder, hvor der gerne må brede sig en lav urtevegetation ind fra siderne. Ridestier er stier, der vedligeholdes, så de er egnede til ridning. 9b Løse belægninger - Parkstier Synligt ukrudt skal begrænses til højst 5 stk. på max. 5 cm på et vilkårligt areal på 4 m 2. A+B 1 9/10 Større samlinger af løv skal begrænses til 1 cm lagtykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2, A+B 1 9/10 idet der i perioden oktober til december kortvarigt kan forekomme større mængder. Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Belægningen skal leve op til kravene i "Normer for Anlægsgartneri" for jævnhed og hældning m.m. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 59

60 større renoveringer af sti med supplerende materiale, overslæbning, levering og udlægning af toplag. 9c Løse belægninger - Rekreative stier Større samlinger af løv skal begrænses til 1 cm lagtykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2, A+B 1 9/10 Idet der i perioden oktober til december kortvarigt kan forekomme større mængder. Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Behov for renovering og ukrudtsbekæmpelse meddeles ordregiver større renoveringer af sti, ukrudtsbekæmpelse, overslæbning, levering og udlægning af toplag. 9d Løse belægninger - Ridestier Udførselskrav Ridestier fræses 1 gang årligt inden 1. juni for løsning af materiale. A 1 9/10 Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 60

61 Behov for beskæring af frirumsprofil langs ridesti på 3 m i bredden og 3,5 m i højden meddeles ordregiver. renovering og udlægning af materiale, beskæring omkring ridesti. Sportsbelægninger Sportsbelægninger anvendes til sportsaktiviteter. Sportsbelægninger kan være kunststof, asfalt, beton, stenmel eller jord. Sportsbelægninger findes på idrætsanlæg. 9e Sportsbelægning, Kunststofbelægninger Jord, sand, grus, græsafklip, løvsamlinger m.v. må ikke forekomme på belægninger, A 1 9/10 kanter, sarg eller drænkanter. Synligt ukrudt, mos og alger må ikke forekomme på belægninger, kanter, A 1 9/10 sarg eller drænkanter. Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Det kan være nødvendigt at tilkøbe ekstra ydelser for at sikre elementets udtryk. 9f Sportsbelægning, Asfalt- og betonbelægning Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 61

62 Jord, sand, grus, græsafkllip, løvsamlinger m.v. må ikke forekomme på belægninger, A 1 9/10 kanter, sarg eller drænkanter. Synligt udkrudt, mos og alger må ikke forekomme på belægninger, kanter, A 1 9/10 sarg eller drænkanter. Udførselskrav Forårsklargøring ved fejning i uge A 1 9/10 Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. opstregning og spuling. 9g Sportsbelægning, Stenmelsbelægning Græsafklip og løvsamlinger m.v. må ikke forekomme på belægningen. A 1 9/10 Synligt ukrudt må ikke forekomme på belægningen. A 1 9/10 Udførselskrav Overslæbning med slæberamme 1 gang om ugen i perioden 1. maj til 1. november, med mindre at overfladen er frossen. A+C 1 9/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 62

63 Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Problemer med overflade og jævnhed meddeles ordregiveren. renovering af belægning, opretning, udlægning af vasket grus og stenmel. 9h Sportsbelægning, Jordbelægning Overfladen kan være bar jord eller suppleret med grus eller spredt græs og lave urter. A 1 9/10 Græsafklip og løvsamlinger m.v. må ikke forekomme på belægningen. A 1 9/10 Udførselskrav Overslæbning med slæberamme 1 gang om ugen, når overfladen ikke er frossen (1. november - 1. maj) A+C 1 9/10 Belægningen skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Problemer med overflade og jævnhed meddeles ordregiveren. renovering af belægning, opretning, udlægning af vasket grus og stenmel. 9i Faldunderlag Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 63

64 Faldunderlag er materialer, der kan optage stød ved fald fra legeredskaber. Faldunderlag udlægges i henhold til gældende standarder. Faldunderlagets udbredelse og tykkelse fastsættes ud fra legeredskabets størrelse og faldhøjden. Faldunderlag vedligeholdes, så det altid er anlægsstandard. Faldunderlag findes under legeredskaber på legepladser og på atletikanlæg. Faldunderlag skal svare til anlægsstandard i tykkelse, udbredelse og kvalitet. A 2 9/10 Der anvendes certificeret faldsand eller faldgrus af samme type som det eksisterende. Fremmedlegemer må ikke forekomme. A 2 9/10 Synligt ukrudt må ikke forekomme. A 2 9/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme. A 2 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Udførselskrav Regulering, løsning og efterfyldning af faldunderlag 2 gange årligt i uge og A 2 9/10 Faldunderlaget skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser meddeles ordregiveren. udskiftning af materiale. Udstyr Terrænbygværker Terrænbygværker er alle former for bygværker/belægninger, hvor der indgår terrænspring. Terrænbygværker er fx trapper, terrænmure og støttemure. Vedligeholdelsen skal sikre at terrænbygværket fungerer og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 64

65 Terrænbygværker findes i alle typer af anlæg. 10a Terrænbygværker - Trapper Synligt ukrudt skal begrænses til højst 1 stk. under 5 cm på et vilkårligt areal på 4 m 2. A+B 1 9/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme. A+B 1 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Jord, sand og grus må ikke forekomme på elementet. A 1 9/10 Der accepteres dog op til 0,5 cm lagtykkelse på 1 m 2 ud af 100 m 2. Udførselskrav Forårsklargøring - fejning og gennemgang af trappe 1 gang årligt. A 1 9/10 Elementet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. A 1 9/10 Afvigelser skal meddeles ordregiveren Trappens overflade skal leve op til kravene i "Normer for Anlægsgartneri" for jævnhed og hældning m.m. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. opretning og udskiftning, fugning samt fyldning af trapper med fast forkant. 10b Terrænbygværker, Beton- og kampestensmure. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 65

66 Elementet skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Behov for ukrudtsbekæmpelse skal meddeles ordregiver. opretning, udskiftning og ukrudtsbekæmpelse. 10c Terrænudstyr Terrænudstyr er alle former for udstyr, der ikke har med leg at gøre. Terrænudstyr kan være løst eller fastgjort/nagelfast. Vedligeholdelsen skal sikre, at terrænudstyret er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, funktionsdygtigt og rent. Terrænudstyr findes i alle typer af grønne områder. Terrænudstyr kan fx være: Tremmebænke, parkbænke, borde/bænkesæt og borde. Affaldsbeholdere af metal og træ. Cykelstativer, slyngplantestativer, træbeskyttelsesstativer, træhulsriste, Bomme, afspærringer, steler af træ, flagstænger, skilte, springvand, skateboardopstillinger og enkeltstående lamper. Sportsudstyr på kommunale idrætsanlæg - fodboldmål, håndboldmål samt diverse spring-, stød- og kasteanlæg. Pergolaer, trådhegn, træhegn og fodhegn. Vegetation over 15 cm må ikke forekomme indenfor 10 cm på hver side og B 6 9/10 under hævet trådhegn. Udførselskrav I centrumentreprisen skal malede bænke behandles 1 gang årligt ved enten smøring eller maling af træværk. Inden behandling rengøres bænke. Type af maling/træolie aftales med bygherre. A+C 1 10/10 I centrumentreprisen skal der udføres rengøring af brugsflader på bænke, borde, borde/bænkesæt og skilte 2 gange årligt i april og august måned. Rengøring udføres ved afvaskning med sæbespåner, blød børste og max. vandtryk på 3 kg. A+C 2 10/10 Terrænudstyr skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og funktionsdueligt. Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 66

67 Det kan være nødvendigt at tilkøbe ekstra ydelser for at sikre elementets udtryk. For terrænudstyr som ikke står i centrumentreprisen kan det dreje sig om rengøring af brugsflader på bænke, borde, borde/bænkesæt og skilte 2 gange pr. år i april og august måned. Rengøring udføres ved afvaskning med sæbespåner, blød børste og max. vandtryk på 3 kg. NB! Følgende terrænudstyr administreres og vedligeholdes typisk ikke af Park og Natur: Broer, svingbomme, lamper, steler af metal og skilte på trafikstier og vejarealer. Administreres af Myndighed og Vejdrift i Natur, Miljø og Trafik. Tilskuerhegn, spillerbokse, måltavler, lysanlæg samt redskabsskure på idrætsanlæggene. Administreres af klubberne. 10d Legeudstyr og 10e sandkasser Legeudstyr er alle former for udstyr, der anvendes til leg. Legeudstyr er fx gynger, vipper, legeopstillinger samt andet særligt opstillet udstyr, der kan bruges til leg. Vedligeholdelsen skal sikre, at legeudstyr altid fungerer korrekt og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand i henhold til gældende standarder. Legeudstyr og sandkasser findes i mange typer af grønne områder. 10d Legeudstyr Legeudstyret skal altid fungere og være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. A 4 9/10 Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Legeudstyret skal altid være rent på brugsfladerne. A 4 9/10 Udførselskrav Rutinemæssig visuel inspektion af alle redskaber og enkeltdele 1 gang hver uge. A 1 9/10 Mindre dele, som slides ved brug, såsom bolte, skruer, sjækler, kæder, slanger på kæder, håndtag og fodstøtter m.m., erstattes omgående med nye efter behov. Legeudstyret afvaskes med sæbespåner 2 gange årligt i april og august. Der må ikke anvendes højtryksrenser. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 67

68 Der må ikke forekomme synlige svampe på legeudstyret. Afvigelser meddeles ordregiveren. istandsættelse efter hærværk samt større renoveringer og fornyelse. Smøring af træværk med koldpresset linolie, fjernelse af svampe på ikke-forarbejdede naturmaterialer 10e Sandkasser Sandkasser skal altid være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. A 4 9/10 Afvigelser skal meddeles ordregiveren. Sandkassens indhold skal være fint strandsand eller byggesand. A 4 9/10 Fremmedlegemer må ikke forekomme. A 4 9/10 Synligt ukrudt må ikke forekomme. A 4 9/10 Større samlinger af løv må ikke forekomme. A 4 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 5 cm. Udførselskrav Rutinemæssig visuel inspektion af sandkasser 1 gang om ugen. A 4 9/10 Udskiftning af de øverste 25 cm af sandkassens indhold 1 gang årligt i april måned. A+C 1 9/10 istandsættelse efter hærværk, større renoveringer og fornyelse. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 68

69 Gravsteder 11a, 11b og 11c Individuelle gravsteder Individuelle gravsteder er den traditionelle gravform på de danske kirkegårde. Det individuelle kistegravsted udvikledes i løbet af 1800-tallet og havde en kulmination i første halvdel af 1900-tallet. I takt med af ligbrænding blev almindeligt, blev der anlagt individuelle urnegravsteder. I de senere år har det individuelle gravsted oplevet en ny interesse. Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der ofte er sammensat af en mosaik af små delelementer. Kistegravpladser er typisk 3 eller 6 m 2 (dobbeltplads). Urnegravsteder er typisk 1 ½ m 2. De individuelle gravsteder udformes individuelt i overensstemmelse med de brugsberettigedes ønske og inden for kirkegårdsvedtægtens rammer. Gravstedsanlægget vil typisk være sammensat af flere forskellige elementer. Plejen skal sikre opretholdelse at det enkelte elements tiltænkte udtryk og samtidig understøtte helheden. Odense Kommunes kirkegårde indeholder individuelle gravsteder af mange forskellige typer. Traditionelt er gravstederne oftest opbygget som små parcelhushaver og der er placeret en, to eller flere gravsten med inskription. Derudover kan der findes trædested, stenkanter eller markeringssten og bunden kan bestå af perlegrus, perlesten, bar jord, græs eller andet. I forhold til pleje og vedligehold skelnes der mellem: 11a Gravsteder i brug med bestilt renhold eller vedligehold. Dette er gravsteder hvor den brugsberettigede har bestilt kirkegårdsforvaltningen til at foranstalte udførelse af pleje og vedligehold. Disse gravsteder skal entreprenøren pleje og vedligeholde. 11b Gravsteder med registrerede bevaringsværdige gravminder. Dette er gravsteder kirkegårdsforvaltningen har udpeget og registreret som bevaringsværdige og overtaget til bestandig pleje og vedligehold. Disse gravsteder skal entreprenøren pleje og vedligeholde. skal ske i samme omfang som på gravsteder med bestilt renhold eller vedligehold. 11c Gravsteder i brug uden bestilt renhold eller vedligehold. Dette er gravsteder hvor den brugsberettigede selv foranstalter udførelse af pleje og vedligehold. Disse gravsteder skal entreprenøren ikke pleje og vedligeholde. Ledige gravsteder. Dette er udlagte arealer, som endnu ikke er taget i brug, eller gravsteder, som har været i brug, men nu er sløjfet efter fredningsperiodens udløb. Ledige gravsteder er anlagt med andre elementer f.eks. græsflade, brugsplæne, staudeflader, bunddækkende buske, eller løse belægninger (grus, jord eller perlesten). Entreprenøren skal pleje disse arealer i overensstemmelse med beskrivelsen for det pågældende element. Pleje og vedligeholdelse af et gravsted sigter mod at opretholde en værdig ramme om den afdødes minde. Gravsteder skal derfor altid fremstå renholdte, fri for ukrudt og med beplantning der er velplejet. Arbejdsindsatsen ved renholdelsesarbejdet skal ske efter devisen: Der skal ikke gøres rent, der skal holdes rent. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 69

70 11a Gravsteder i brug, med bestilt renhold eller vedligehold På gravstedet skal der altid forefindes et renholdelsesskilt/vedligeholdelsesskilt. A 2 10/10 Ukrudt og uønsket træopvækst må ikke forekomme. A+B 2 8/10 Ukrudt må ikke sætte blomst og ikke overstige 5 cm i højde. I 100-feltsramme må maks. 10 felter indeholde ukrudtsplanter, og der må maks. være 3 ukrudtsplanter i hvert felt. Uønsket træopvækst må ikke blive højere end 5 cm og skal fjernes med rod Større samlinger af løv må ikke forekomme. A+B 2 9/10 Større samlinger er lag på gennemsnitlig 2 cm. Nedfaldet løv må ikke henligge længere end 3 uger. Faste belægninger og gravsten skal være rengjorte for jord, algebelægning m.v. A 2 8/10 Beplantning må ikke dække gravsten eller vokse ud over belægninger. A 2 8/10 De enkelte elementer på gravstedet skal overholde tilstandskravet til det pågældende element. A+B 2 8/10 Udførselskrav I perioden ca. 1. april - ca. 1. november skal gravene rengøres for ukrudt A+C 1 9/10 mindst 1 gang hver tredje uge. I perioden ca. 1. april - ca. 1. november skal der hver fredag fjernes visne buketter A+C 1 9/10 samt eventuelle større nedfaldne grene. I perioden ca. 1. november - ca. 1. april skal der hver fredag i ulige uger A+C 1 9/10 fjernes visne buketter samt eventuelle større nedfaldne grene. På grave med bestilt ugentlig renhold skal der fjernes visne buketter og A+C 1 9/10 større nedfaldne grene hver fredag hele året. Afklippede grene m.v. skal fjernes ved arbejdsdags ophør A 1 9/10 Omkring påsken fjernes vinterens granafdækning. A+C 1 9/ Gravstedet skal opfylde kravene i kirkegårdsvedtægten og i øvrigt være værdigt og vel vedligeholdt jævnfør lovgivningen. Afvigelser skal meddeles ordregiver. Entreprenøren skal 1 gang årligt i sommerperioden gennemse alle gravsteder og foretage en registrering af de gravsteder der ikke Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 70

71 opfylder kravene. De registrerede gravsteder skal indmeldes til ordregiver, med angivelse af gravstedets unikke gravnummer, beskrivelse af afvigelse, samt fotodokumentation (digitalt foto af gravstedet). 11b Gravsteder med registrerede bevaringsværdige gravminder Der gælder de samme tilstandskrav, udførelseskrav og meldepligt som for Gravsteder med bestilt renhold eller vedligehold. 11c Gravsteder i brug, uden bestilt renhold eller vedligehold Gravstedet skal opfylde kravene i kirkegårdsvedtægten og i øvrigt være værdigt og vel vedligeholdt jævnfør lovgivningen. Afvigelser skal meddeles ordregiver. Entreprenøren skal 1 gang årligt i sommerperioden gennemse alle gravsteder og foretage en registrering af de gravsteder der ikke opfylder kravene. De registrerede gravsteder skal indmeldes til ordregiver, med angivelse af gravstedets unikke gravnummer, beskrivelse af afvigelse, samt fotodokumentation (digitalt foto af gravstedet) d og 11e Fællesgrave Fællesgrave er en forholdsvis ny gravform, som især blev almindelig i midten af 1900-tallet, i forbindelse med stigningen i kremationer og som alternativ til et traditionelt gravsted. Der kan være tale om anonyme gravanlæg, uden en markering af den enkelte gravplads, eller kollektive gravanlæg, hvor den enkelte gravplads ofte er markeret med et mindesmærke. Fællesgrave er kiste- eller urnegravpladser anlagt på afgrænsede fællesarealer. De enkelte gravpladser kan være kendte eller ukendte (anonyme). På de kommunale kirkegårde i Odense opdeles fællesgrave i: 11d Anonyme gravpladser i græs, som er urne- eller kistegravpladser, anlagt på afgrænsede græsarealer. Hvert areal udgør en kirkegårdsafdeling og afdelingerne benævnes i daglig tale UK (ukendt). Der er ingen synlig markering af de enkelte gravpladser i græsset. 11e Gravplader i græs, som er urne- eller kistegravpladser, anlagt på afgrænsede græsarealer. Hvert areal Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 71

72 udgør en kirkegårdsafdeling og afdelingerne benævnes i daglig tale C-stykker (C er begyndelsesbogstavet i afdelingsnummeret). De enkelte gravpladser er markeret med en gravplade i græsset. 11d Anonyme gravpladser i græs Det anonyme gravanlæg blev almindeligt i midten af 1900-tallet i forbindelse med stigningen i kremationer og som alternativ til et traditionelt gravsted. Ideen med gravanlægget er, at de efterladte ikke har ansvaret for et gravsted. Gravformen havde sin storhedstid i 60 erne og 70`erne og benyttes stadig til en væsentlig del af urnenedsættelserne. Det anonyme gravanlæg anvendes også i begrænset omfang til kistebegravelser. Plænerne er ensartede i deres udtryk og er klart afgrænset til andre elementer. Græsset danner en sammenhængende flade, der er overvejende grøn. Plænerne fremstår nogenlunde jævne. Der kun lidt og spredt ukrudt. Græsset skal være tæt og sammenhængende. A+B 6 8/10 Spredte pletter svarende til 5 pletter på 10 x 10 cm på 10 m 2 kan accepteres. Græsset må ikke være højere end 8 cm. Klippehøjde 3,5-4,0 cm. B 6 9/10 Plænekanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A+B 6 8/10 Der må maksimal være 1 klump pr. 100 m 2. En klump defineres som afklip i klumper på over 5 cm på den længste led eller græsklip i bunker, som er synlige 2 dage efter græsklipningen. Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip, som p.g.a. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst. Der må ikke ligge blomster, dekorationer eller tilsvarende på plænen. A 6 7/10 Udlagte blomster, dekorationer eller tilsvarende skal ligge på de dertil indrettede kransepladser. Udførselskrav Forårsklargøring. C+B 1 9/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 72

73 Forårsklargøring udføres før opstart af klipning og omfatter mindre opretning og pletsåninger på arealer under 2 m 2 og højst 5% af det samlede areal. Desuden fjernes der visne blade, grene, muldvarpeskud og lign. Kantskæring. C+B 1 8/10 Skæring af kanter mod andre elementer 1 gang årligt i foråret. Efter skæring skal kanterne fremstå skarpe, rette og ensartede. Max. afvigelse 1 cm på 3 meter. Plænen skal fremtræde frodig og veludviklet. Afvigelser meddeles ordregiveren. Forekomst af skadedyr, sygdom eller behov for vanding. Problemer skal meddeles ordregiveren. Rekvirering af muldvarpebekæmpelse. Entreprenøren skal løbende i forbindelse med sin færden på arealerne, meddele om forekomst af muldvarpeskud til skadedyrsbekæmper efter aftale med ordregiver, dette gælder også uden for klippesæsonen. Bestillingsarbejde vanding, topdressing, vertikalskæring, eftersåning og gødskning. Med års mellemrum vil det være nødvendig at oprette lunker i plænerne (sætninger efter især kistebegravelser). 11e Gravplader i græs Plænekanter mod øvrige elementer må max have en afvigelse B 6 7/10 på 10 cm over 3 lbm. Afklip i klumper må ikke forekomme. A+B 6 8/10 Der må maksimal være 1 klump pr. 100 m 2. En klump defineres som afklip i klumper på over 5 cm på den længste led eller græsklip i bunker, som er synlige 2 dage efter græsklipningen. Afklip må ikke forekomme på tilstødende elementer. A 6 9/10 Kun græsafklip, som p.g.a. vindspredning eller andre forhold, som entreprenøren er uden indflydelse på, accepteres på tilstødende elementer. Minimalt spild fra græsklippemaskinen under kørsel på belægninger accepteres. Grene samt større samlinger af løv og kviste må ikke forekomme. A 6 9/10 Ved større samlinger af løv og kviste forstås løv, som hindrer græsset i at få tilstrækkelig med lys til græsplænens vækst. Gravplader skal fremstå rengjorte og må max. ligge 5 cm under græsplan. A+B 6 8/10 Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 73

74 Græskanter mod pladerne skal ligge indenfor 5 cm afvigelse og må ikke være højere end 8 cm. A+B 6 8/10 Udførselskrav Forårsklargøring. A+C 1 10/10 Forårsklargøring udføres før opstart af klipning og omfatter: - Inden påske fjernes alt hvad der er lagt ud på gravpladerne i forbindelse med julen/vinteren. Friske blomster må ikke fjernes, plænerne rives og pladerne fejes. - Mindre opretning og pletsåninger på arealer under 2 m 2 og højst 5% af det samlede areal. - Fjernelse af visne blade, grene, muldvarpeskud og lign. Der må ikke forekomme græsafklip på plænerne efter klipning. C 2 10/10 Græsafklip skal opsamles under klippearbejdet, eller umiddelbart efter udført klipning. F.eks. ved anvendelse af en klippemaskine med græsfang. Visne blomster / dekorationer mv. fjernes i forbindelse med udførelse af græsklipning. A 2 9/10 Efter udført klipning må der ikke forekomme visne blomster / dekorationer mv. på plæne og gravplader. Alle friske blomster / dekorationer / fyrfadslamper mv. sættes, hver gang der klippes græs, på de dertil indrettede kransepladser. Uden for græsklipningsperioden fjernes visne blomster hver fredage i ulige uger. A 2 9/10 Uge 22, uge 40 og 1 gang i juli/august trimmes kanterne mod pladerne. A 1 10/10 Den ene gang stikkes kanterne med spade. Bestillingsarbejde vanding, eftersåning af større flader med græsfrøblanding som bygherreleverance. Eftersåning langs græskanter i 2 meters bredde med græsfrøblandning uden udløbere som bygherreleverance. Topdresning, ukrudtsbekæmpelse og gødskning. Gravsteder øvrige bestillingsarbejder Generelt. På gravsteder og fællesgrave skal der udover standardpleje og almindelige bestillingsarbejder, udføres en række andre ekstraarbejder i tilknytning til begravelser og urnenedsættelser, samt i forbindelse med at gravstedsejerne bestiller tillægsydelser ved kirkegårdskontoret. Sløjfning af eksisterende gravsted: Arbejdsbeskrivelse Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 74

75 Sløjfning af gravsteder sker efter fredningsperiodens udløb. Arbejdet omfatter rydning og fjernelse af hele det eksisterende gravstedsanlæg, således at gravstedsarealet er klargjort til at det hurtigst muligt kan anlægges med et andet element f.eks. brugsplæne, bunddækkende stauder, bunddækkende buske, eller løse belægninger (grus, jord eller perlesten). Gravstedsarealet henligger herefter som et ledigt gravsted. Udførelseskrav Eksisterende anlæg ryddes. Ved sløjfning pga. Forsømt grav opbevares monumentet resten af fredningsperioden i depot. Ved sløjfning pga. fredningsperiodens udløb opbevares monumentet året ud i depot. Arealet klargøres til anlæg af et nyt element. Midlertidigt anlæg af kistegravsted Arbejdsbeskrivelse Efter en begravelse kan der gå nogen tid før jorden har sat sig ordentligt og er klar til at bære de forskellige belægningstyper i et nyt gravstedsanlæg. Hvis begravelsen finder sted på årstider udenfor almindelig plantesæson, kan det ikke anbefales at der straks anlægges beplantning, og måske kan de ønskede planter heller ikke leveres fra planteskolerne. For at gravstedet skal fremstå pænt indtil det det endelige anlæg kan laves, vil der ofte blive lavet et midlertidigt anlæg med muld og perlesten. Dette arbejde udføres, når blomsterne fra højtideligheden er visne. Arbejdet omfatter fjernelse af blomster, kranse og gran. Planter fra gravstedet, der er opgravet i forbindelse med begravelsen og som kan genbruges, slås ind bagest i gravstedet. Der etableres en jordhøj hvor der er gravet. På eksisterende gravsteder skal der udover etablering af højen kun retableres eksisterende anlæg. Udførelseskrav Blomster, kranse, gran mv. fjernes fra gravstedet. Planter fra gravstedet, der genbruges, slås ind bagved graven så rødderne er dækkede af jord. Der etableres en jordhøj, hvor der er gravet. Højde 20 cm, grundmål tilpasses gravstedet. Til dækning af højen bruges harpet muld. På eksisterende gravsteder retableres eksisterende anlæg. På nye gravsteder dækkes resten af graven med grus som angivet på materialelisten. Skal graven grandækkes samtidig med at der etableres midlertidigt anlæg, skal der ikke anvendes muld. Når gravstedet forlades, skal arealerne omkring gravstedet rives/fejes. Nyanlæg af gravsted Arbejdsbeskrivelse Arbejdet med anlæg af et gravsted adskiller sig ikke væsentligt fra andre almindelige anlægsgartneropgaver. Gravstedsejeren bestemmer hvordan anlægget skal udformes. Arbejdet omfatter anlæg af gravsteder med materialer iht. materialelisten. Arbejdet udføres iht. ordre fra Kirkegårdskontoret hvor materialer og mængder er angivet sammen med skitse over gravstedsanlægget. Et almindeligt/typisk gravstedsanlæg med én plads (3 m2) består af: - Perlegrus eller granitskærver. - hækplanter ca 10/20 cm højde, 6 stk. pr. m trædesten (ølandsbrudfliser) planter/stedsegrønne ca. 40/50 cm højde. - Chausstésten/brokker/3-5 cm brudfliser til bedkant, ca. 1 lb.m. Ved dobbeltgravsteder og urnegravsteder kan påregnes et tilsvarende forbrug i forhold til areal. Derudover kan der være forskellige individuelle ydelser som granitbænke, stenlygter mv. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 75

76 Udførelseskrav Kirkegårdskontorets personale markerer nye gravsteders ydre rammer med pæle i hjørnerne. Afhængigt af hvilke arbejder der skal udføres, ryddes gravstedet for overflødige planter og materialer. Materialer, der kan genanvendes, skal behandles så de ikke lider overlast. Arbejdet udføres iht. gældende Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde samt Kirkegårdskontorets beskrivelser på ordren. Materialer skal mindst være af kvalitet og størrelse som angivet i materialelisten Råjord fjernes i nødvendige mængder så der bliver plads til ny muldjord eller sphagnum Når gravstedet forlades, skal arealerne omkring gravstedet rives/fejes Opretning og omlægning af kistegravsted. Arbejdsbeskrivelse Opretning og omlægning af et gravsted sker typisk ½ til et helt år efter en begravelse, hvor kisten skrider sammen og gravstedsanlægget synker. Arbejdet omfatter delvis fjernelse af det eksisterende anlæg, påfyldning af muldjord, planering og reetablering af anlægget. Det vil ofte være nødvendigt at undersøge med en jernstang i hele gravens længde om der er yderligere huller eller hulrum, inde under planter og sten. Udførelseskrav Det eksisterende anlæg fjernes i det område hvor der skal foretages opretning og omlægning. Påfyldning af muldjord. Gravmonument rettes op og skal være i vatter. Sunkne planter hæves så vidt muligt op i normal plantehøjde. Trædesten og bede reguleres. Gravstedet friskes op med ny ral. Supplering af perlesten. Arbejdsbeskrivelse Arbejdet omfatter opretning af eksisterende perlestensareal og udlægning af ca. 2-3 cm nyt perlestenslag. Assistance ved begravelse. Arbejdsbeskrivelse Ved begravelse forstås en højtidelighed og en efterfølgende begravelse. Efter højtideligheden i kapellet/kirken transporteres kisten på katafalk under ledsagelse af præsten og de pårørende til graven på kirkegården. Højtideligheden afsluttes med jordpåkastelse. Ved alle begravelser vil der deltage mindst en medarbejder som er ansat ved Odense kommunes kirkegårdskontor. Denne medarbejders opgave er sikre og bevidne at begravelsen sker i overensstemmelse med kirkegårdens vedtægter og etiske regelsæt. (den såkaldte sortmandsfunktion ). Udførelseskrav Hvis begravelsen skal foretages på et eksisterende gravsted skal gravstedet forberedes ved eventuel flytning af gravmonument, sten og beplantning. Planter slås ind bagest i gravstedet, øvrige materialer opbevares om muligt på gravstedet eller bag dette under selve begravelseshandlingen. Gravning dagen før af kistegrav ca. 80 x 210 cm og 170 cm dyb. Angivelsen er vejledende endelige mål fås af kirkegårdskontoret med ordren/gravesedlen hullet skal altid være 20 cm længere og bredere end kistemålene. Der skal være min. 1 m jord over kisten. Der foretages evt. nødvendig optøning eller opbrydning af frossen jord. Graven afstives mod sammenskridning ved graverammer. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 76

77 Opgravet jord køres depot eller afdækkes med rødgran. Hullets sider dækkes med grønne klæder, der hænges ned fra gangplanker. Siderne dækkes kun ved helpyntning, der adviseres fra Kirkegårdskontoret med gravesedlen. Der opsættes gangplanker og tværliggere. Det skal sikres, at der ikke trænger vand ned i graven 30 minutter før begravelsen skal der forefindes jordfad til jordpåkastelse og være placeret 6 nedsænkningstove. Tværliggere vendes med håndtaget opad. Efter begravelseshandlingen sikres, at kisten er nedsænket korrekt. Graven fyldes op til ca. 35 cm overhøjde, de øverste 30 cm skal være muld. Overfladen rives og evt. bårebuketter fra begravelsen lægges sirligt på graven. Retablering af skader på tilstødende gravsteder og hække. Urnenedsættelse med familie. Arbejdsbeskrivelse Ved urnenedsættelse med familie forstås nedsætning af urne hvor de pårørende er til stede. Bedemand eller pårørende (sjældnere Kirkegårdskontorets personale) bringer urnen frem til gravstedet og foretager nedsættelse. Hullet til urnen skal være gravet forinden. Udførelseskrav Gravstedet ryddes kun hvis ikke andet er muligt for at grave hullet. Gravning af urnegrav 80 cm dybt og Ø ca cm. Hullet skal være gravet senest kl. 8:00 på dagen for urnenedsættelsen. Der skal være 50 cm jord over urnens låg. Optøning eller opbrydning af evt. frossen jord Der tilfyldes jord. De sidste 20 cm skal være muld Gravstedet retableres med muld, gravmonument og evt. beplantning Urnenedsættelse uden familie. Arbejdsbeskrivelse Ved urnenedsættelse uden familie forstås nedgravning af urne. Det er altid kirkegårdskontorets personale, der henter urnerne i Kirkegårdskapellet, bringer dem til graven og sætter dem ned. Urnenedsættelser uden familie foretages fast ugedag i ulige uger: Tirsdag: Dalum Kirkegård Onsdag: Assistens Kirkegård Torsdag: Fredens, Korsløkke og Risings Kirkegårde Udførelseskrav Gravstedet ryddes kun hvis ikke andet er muligt for at grave hullet Gravning af urnegrav 80 cm dybt og Ø ca cm. Hullet skal være gravet senest kl på dagen for urnenedsættelsen. Der skal være 50 cm jord over urnens låg. Optøning eller opbrydning af evt. frossen jord. Der tilfyldes jord. De sidste 20 cm skal være muld. Gravstedet retableres med muld, gravmonument og evt. beplantning hhv. græstørv eller skovbund. Urneopgravning / urneflytning. Arbejdsbeskrivelse Ved urneopgravning forstås opgravning af en tidligere nedsat urne. Opgravning skal ske med skyldig hensyn til andre urner og med yderste forsigtighed således at beskadigelse af urner så vidt muligt undgås. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 77

78 Udførelseskrav Gravstedet ryddes kun ved samtidig sløjfning af gravstedet. Ellers tilstræbes det at bevare gravmonument, evt. sten og beplantning i videst mulig omfang ved flytningen. Opgravning af urne. Optøning eller opbrydning af evt. frossen jord Urnen afleveres til Odense kommune, Kirkegårdskapellet, Heden 5, 5000 Odense C. Graven tildækkes og retableres med evt. sten og beplantning. På fællesgraven retableres med græstørv eller skovbund. Grandækning. Arbejdsbeskrivelse Grandækning er tildækning og pyntning af gravstedet med gran. Gravstedsejerne kan ved kirkegårdskontoret bestille forskellige grandækningstyper, bestående af kombinationer af rødgran, nordmannsgran og fyrgrene: Type 1 Type 2 Type 3 Kistegravsteder Rødgran Rødgran, Enkelte fyrgrene bagved Rødgran Nobilis, Baggrund af fyrgrene Type 1 Type 2 Type 3 Urnegravsteder Nordmannsgran Nordmannsgran, Enkelte fyrgrene bagved Nordmannsgran Nobilis Baggrund af fyrgrene Gran skal være friskklippet, leveres i ensartede partier og i kvaliteter klassificeret i henhold til Dansk Juletræsdyrkerforenings sorteringsvejledninger. Rødgran: Klippegrønt. Nordmannsgran klippegrønt: Prima Kort. Nobilis klippegrønt: Blågrøn dekoration. Fyrtoppe: Lange toppe til kistegravsteder og Korte toppe til urnegravsteder. Forud for grandækningssæsonen udleverer Kirkegårdskontoret bestillingslister med udspecificerede oplysninger om gravsteder og grandækningstyper. Det kan oplyses at der til grandækning i år 2008 er bestilt følgende mængder til grandækning på de kommunale kirkegårde: - Rødgran kg. (anslået fordeling 70% til Assistens Kirkegåen og resten til de øvrige kirkegårde). - Korte fyrtoppe kg. (anslået fordeling 75% til Assistens Kirkegård og resten til de øvrige kirkegårde). - Lange fyrtoppe kg. (anslået fordeling 75% til Assistens Kirkegård og resten til de øvrige kirkegårde). - Nobilis blågrønne dekorationsgrene kg. (anslået fordeling 85% til Assistens Kirkegård og resten til de øvrige kirkegårde). - Nordmannsgran Prima kort kg. (anslået fordeling 65% til Assistens Kirkegård og resten til de øvrige kirkegårde). Ved grandækningsarbejdets start udføres prøvedækninger af hver type, til Kirkegårdskontorets kontrol og godkendelse. Grandækningsarbejdet starter i begyndelsen af november og skal være afsluttet senest medio december. Vinterdækningen af gravstederne er en periodisk udsmykning, som har stor symbolsk og skønhedsmæssig værdi for brugerne. Arbejdet skal udføres professionelt og omhyggeligt, sådan at gravdækningen bliver liggende og ser Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 78

79 ordentlig ud gennem hele perioden. Udførelseskrav Gravstedet rengøres for visne blomster mv. inden granpålægning. Grandækningen må ikke virke kompakt. Omvendt skal pyntegrøntlaget dække helt. Der må ikke være huller, og materialet skal ligge eller stå helt fast. Hvis arealet ikke er jævnt, skal sænkninger fyldes med granaffald, som så dækkes normalt med pyntegrønt. Der skal være rene linier mellem de grantyper, man anvender. Det samme gælder mellem bede og grusstier. Blinde hjørner skal også dækkes. Der skal være balance mellem fladerne på gravstedet. Der må ikke være noget, som dækker mindestenen. Gravdækningen skal understrege, at området ved mindestenen er vigtigst. Stenkanter mellem grus og jord skal enten være helt dækkede eller helt fri. Farverne i dækkematerialet skal passe sammen, og de skal passe til eventuelle dekorationer. Man må ikke kunne se stabbene (enderne af grenene). Grandækningen er først afsluttet, når der er fejet og revet ved gravstedet. Grandækningen aftages og fjernes, og gravstedet rengøres i det tidlige forår som del af standardplejen. Levering og plantning af forårsblomster. Arbejdsbeskrivelse Til plantning på gravstedet kan bestilles stedmoder. Antallet og farver varierer på de enkelte gravsteder. Det samlede antal og fordeling meddeles af Odense kommune, kirkegårdskontoret. Plantes primo april. Udførelseskrav Planterne skal være af god kvalitet med mindst 1 blomst ved udplantningen. Jorden kultiveres til porøst og bekvemt plantebed i 20 cm dybde. Planterne plantes i forbandt og i en afstand af ca cm. Mulden mellem planterne rives let. Planterne vandes med 20 mm vand efter plantningen. Levering og plantning af sommerblomster. Arbejdsbeskrivelse Til plantning på gravstedet kan bestilles isbegonier (Begonia semperflorens), Ageratum, Pelargonier og Knoldbegonier. Antallet varierer på de enkelte gravsteder. Det samlede antal og farver meddeles af Odense kommune, kirkegårdskontoret. Plantes primo juni. Udførelseskrav Planterne skal være af god kvalitet med mindst 1 blomst ved udplantningen. Jorden kultiveres til porøst og bekvemt plantebed i 20 cm dybde. Planterne plantes i forbandt og i en afstand af ca cm. Mulden mellem planterne rives let. Planterne vandes med 20 mm vand efter plantningen. Levering og plantning af efterårsblomster. Arbejdsbeskrivelse Til plantning på gravstedet kan bestilles Veronica. Antallet varierer på de enkelte gravsteder. Det samlede antal og farver meddeles af Odense kommune, kirkegårdskontoret. Plantes primo september. Udførelseskrav Planterne skal være af god kvalitet med mindst 1 blomst ved udplantningen Jorden kultiveres til porøst og bekvemt plantebed i 20 cm dybde. Planterne plantes i forbandt og i en afstand af ca cm. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 79

80 Mulden mellem planterne rives let. Planterne vandes med 20 mm vand efter plantningen. Renholdelse Arbejdsbeskrivelse: Renholdelse er udbudt som tilstandskrav. Entreprenøren skal på egen foranledning planlægge og gennemføre alle de arbejder, som er nødvendige for at det krævede tilstandskrav er overholdt. et er fastsat ud fra en kombination af affaldets kategori og affaldets tilladelige omfang i det givne område. Renholdelsen omfatter opsamling og bortskaffelse af affald samt tømning af affaldsbeholdere. Renholdelsen skal udføres hele året og arbejdsindsatsen skal tilrettelægges således at tilstandskravet er opfyldt. Renholdelse er ikke et element, men en driftsopgave, der skal udføres på alle de elementer, der er opgivet på en lokalitet eller et projektnummer. Renholdelse skal udføres hele året inkl. weekender og ferieperioder. For at beskrive renholdelse mere præcist, opdeles affald i 4 kategorier. Renholdelse udføres på forskellige niveauer, alt efter hvilken standard, der ønskes. I særlige områder kan der aftales andre tilstandskrav med ordregiveren. Mindre affald: Let affald: Større affald: Farligt affald: Synlige papirstumper, cigar- og cigaretskod, flaskekapsler og lign. Aviser, reklamer, ugeblade, pap- og plastikemballage, plastikposer, pap- og trækasser, flasker, dåser og lign. Under let affald hører også tømning af affaldsbeholdere. Byggeaffald, haveaffald fra private haver, indkøbsvogne, efterladte cykelvrag, knallerter og lignende. Kanyler, blod, opkast, døde dyr, skarpe genstande, glasskår og madrester. Bypræg Parkpræg Naturpræg Mindre affald 6 stk/m 2 10 stk/m 2 - A+B 4 9/10 Let affald 3 stk/1000 m 2 5 stk/1000m 2 5 stk/1000m 2 A+B 4 9/10 Større affald 1 stk/ m 2 2 stk/10.000m 2 5 stk/10.000m 2 A+B 4 9/10 Farligt affald 0 stk/m 2 0 stk/m 2 0 stk/m 2 Affaldsbeholdere må aldrig være overfyldte Større mængder af have- og byggeaffald som tydeligt er læsset af på en given lokalitet skal meldes til ordregiver. Haveaffald som tydeligt hører til den tilstødende matrikel/grundejer skal meldes til ordregiver som tager kontakt til grundejeren. Ekstraordinært renhold I forbindelse med afholdelse af store offentlige arrangementer i parkområderne aftales særskilt betaling for udførelse af Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 80

81 ekstraordinær renholdelse. Kvalitetshåndbog 2013, Odense Kommune, Park & Vej side 81

Introduktion ABC. Ordliste. Signaturforklaring. Definitioner. Generelle krav og vilkår. Oversigtskort. Indledning

Introduktion ABC. Ordliste. Signaturforklaring. Definitioner. Generelle krav og vilkår. Oversigtskort. Indledning ABC Introduktion s. 4 5. Buske s. 78 ABC Indledning Signaturforklaring Definitioner Generelle krav og vilkår Ordliste Oversigtskort 5a Solitære prydbuske 5b Busket 5c Bunddækkende buske 6. Træer s. 84

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder og kirkegårde 2009

Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder og kirkegårde 2009 Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder og kirkegårde 2009 Introduktion Indledning Signaturforklaring Vejledning Ordliste Oversigtskort 5 ABC 1. Blomster 1.a Rosenbede 1.b Staudebede 1.c+i Staudeflader

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Drift af grønne områder ved institutioner

Drift af grønne områder ved institutioner Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Kvalitetshåndbog for pleje og renhold af grønne områder veje, stier og andre friarealer

Kvalitetshåndbog for pleje og renhold af grønne områder veje, stier og andre friarealer Kvalitetshåndbog for pleje og renhold af grønne områder veje, stier og andre friarealer Center for Miljø & Teknik Ballerup Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Redigering Kontrol Godkendt MBF TEAM PARK

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder

Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Gladsaxe Kommune 03.11.2004 Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Kvalitetsbeskrivelserne... 3 2. Græs... 4 Sportsplæne... 4

Læs mere

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger UDBUD 2008 - Vejdrift side 2 af 8 Indholdsfortegnelse: Side GENERELT... 3 PRISREGULERING...3 BETALING... 4 PRISFASTSÆTTELSE...

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Offentlig-privat samarbejde om Park og Vej r, OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Bilag 3.1 Kvalitets og arbejdsbeskrivelser September 2013 Dokument nr. 2013-3.1 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013

Læs mere

Tilbuds- og afregningsgrundlag

Tilbuds- og afregningsgrundlag Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) Side 1 af 14 Tilbuds- og afregningsgrundlag Indholdsfortegnelse Tilbuds- og afregningsgrundlag... 2 Generelt... 2 1. Fælles ydelser... 4 2. Standardpleje funktionsfasen...

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Odense Kommune, By- og Kulturudvalget Tlf. 6613 1372 Vedligehold af kirkegårde 2015 03-09-2014 Arbejdsbeskrivelse Side 1 af 11

Odense Kommune, By- og Kulturudvalget Tlf. 6613 1372 Vedligehold af kirkegårde 2015 03-09-2014 Arbejdsbeskrivelse Side 1 af 11 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Alment... 2 Pleje af elementer... 2 Generelt... 2 Græs... 2 Gravsteder... 2 Service... 10 Side 2 af 11 Alment Denne arbejdsbeskrivelse er et supplement til Odense Kommunes

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Værløse og Hareskov Sognes Kirkegårde Plejeplan & Kvalitetsbeskrivelse for Hareskov Kirkegård. 3. Udgave 2013. Værløse Kirke

Værløse og Hareskov Sognes Kirkegårde Plejeplan & Kvalitetsbeskrivelse for Hareskov Kirkegård. 3. Udgave 2013. Værløse Kirke Værløse og Hareskov Sognes Kirkegårde Plejeplan & Kvalitetsbeskrivelse for Hareskov Kirkegård. 3. Udgave 013 Kirke Værløse Kirke Værløse Kirke Hareskov Kirke Indledning Denne pleje- og kvalitetsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetshåndbog. Kvalitetsbeskrivelse for vedligehold af boldbanearealer 2012

Kvalitetshåndbog. Kvalitetsbeskrivelse for vedligehold af boldbanearealer 2012 Kvalitetshåndbog Kvalitetsbeskrivelse for vedligehold af boldbanearealer 2012 Introduktion Indledning Signaturforklaring Vejledning Ordliste Oversigtskort 5 ABC 2. Græs 13 2a Brugsplæne 2b+c Sportsplæne

Læs mere

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr. 1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag

Læs mere

Østre Kirkgårds Kapel

Østre Kirkgårds Kapel Østre Kirkgårds Kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard, blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl. I kapellet findes der 100 siddepladser, og der er installeret teleslynge.

Læs mere

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter

Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter Plejeplan for de grønne områder på Herlufsholm Idrætscenter Udarbejdet august 2010 Plejeplan for Herlufsholm Idrætscenter 260810 1 Indhold Udarbejdet august 2010... 1 Indledning... 3 Vejrlig... 3 Sportsplæner...

Læs mere

SKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk

SKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk SKRÆNTEN UDEAREALER RESUME Indgreb 2b 5 Forslaget går i korthed ud på gradvist at renovere og forny beplantning og aktiviteter i takt med at der er økonomisk råderum. Forslaget er ikke fuldstændigt, men

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016

Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016 Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016 Forord Denne driftsinstruks for regnvandsanlæg fastlægger plejen og vedligeholdelsen af

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016. Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB)

GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016. Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016 Særlige Arbejdsbeskrivelser () MARTS 2014 1. ALMENT 1.1 Alment Gadefejning og brøndsugning - er supplerende arbejdsbeskrivelse til Vejdirektoratets

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Sdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården

Sdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården Sdr. Nærå Kirke Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården 1. udgave 2016 Indledning Denne pleje- og kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet for at beskrive de arbejdsopgaver og serviceydelser, vi udfører

Læs mere

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet.

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet. Hørup kirkegård Denne folder giver et overblik over Hørup kirkegård og gennemgår de forskellige gravstedsformer på kirkegården, med henblik på at du kan træffe det bedst mulige valg for dig og din familie.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9

Randers Kommune, Kultur og Borgerservice 22. august 2008 Udbud af grønne plejeopgaver Idrætsanlæg Betingelser Side 1 af 9 Betingelser Side 1 af 9 Betingelser Indholdsfortegnelse Grundlaget for tjenesteyderens tilbud og arbejdets udførelse... 2 Almindelige bestemmelser... 2 Randers Kommunes udbud... 2 Tjenesteyderens tilbud...

Læs mere

Driftsstyring på kirkegårde

Driftsstyring på kirkegårde Driftsstyring på kirkegårde Udgivere Kirkeministeriet Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Skov & Landskab, Københavns Universitet Smuk ramme Kirkegårdene er en smuk og værdig ramme om livets afslutning,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Vestre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 18 Side 2 af 18 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Vordingborg Boligselskab Rådhustorvet 15 4760 Vordingborg 15. marts 2011 HUS- OG HAVEORDEN

Vordingborg Boligselskab Rådhustorvet 15 4760 Vordingborg 15. marts 2011 HUS- OG HAVEORDEN Vordingborg Boligselskab Rådhustorvet 15 4760 Vordingborg 15. marts 2011 HUS- OG HAVEORDEN For beboere i Vordingborg Boligselskab, Afdeling 424, Egelyparken, Præstø Under henvisning til husleje kontraktens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Køge Boligselskab Havereglement for Hastrupvænget

Køge Boligselskab Havereglement for Hastrupvænget Køge Boligselskab Havereglement for Hastrupvænget Fælles bestemmelser: Ifølge Køge Kommunes lokalplan er det ikke lovligt at foretage haveudvidelser. Ændringer på udendørsarealer (undtagen levende hegn)

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Trekroner - Øst. Driftsinstruks for regnvandsanlæg. Marts 2006

Trekroner - Øst. Driftsinstruks for regnvandsanlæg. Marts 2006 Trekroner - Øst Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2006 Indholdsfortegnelse Forord...3 Vandrender og regnvandsbassiner...4 Nedsivningsanlæg...7 Trekroner Øst: Driftsinstruks for friarealer. 21. marts

Læs mere

NOTAT Forslag til lejeaftale om sæsonplads

NOTAT Forslag til lejeaftale om sæsonplads Campingpladsen: udlejer herved sæsonplads nr. til navn: adresse: postnr. og by: tlf.nr.: med følgende hjemmeboende børn under 18 år Børn over 18 år er ikke omfattet af lejeaftalen. Aftalen er indgået for

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

3. Gravning, tilkastning, pyntning af graven og den opgravede jord. (ikke momspligtig)

3. Gravning, tilkastning, pyntning af graven og den opgravede jord. (ikke momspligtig) Holstebro Provsti, Viborg Stift, Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året xxxx 1. Erhvervelse, fornyelse og reservering af gravsteder

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Aftale om afvikling af brug af pesticider

Aftale om afvikling af brug af pesticider PESTICIDHANDLEPLAN Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer Solrød kommune december 2002 Indholdsfortegnelse PESTICIDHANDLEPLAN... 1 Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.

1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares. 1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse

Læs mere

Græs. Brugsplæne. Referencebilleder:

Græs. Brugsplæne. Referencebilleder: Græs Brugsplæne Brugsplæner findes i haver, parker og boligområder, og kan anvendes til ophold, leg og boldspil. Brugsplæner har typisk stor slidstyrke og brugsværdi. Brugsplæner er ensartede i deres udtryk

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Ravnsborgvej Køge Boligselskab

Ravnsborgvej Køge Boligselskab Ravnsborgvej Køge Boligselskab Plejeplan Landskab Sagsnr. 460 Dokumentnr. RK_DPLAN_L_001 Dato: 2011.02.07 Rev. Dato: 2012.02.22 Totalentreprenør Landskabsarkitekt E. Pihl & Søn A/S Thing & Wainø ApS Nybrovej

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Generelt: Flot standard på banerne i hele kommunen. Meget bløde baner flere steder i område vest og øst p.g.a. de store nedbørs mængder over en længere periode.

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune.

I kvalitetsbeskrivelsen fastlægges driften af de grønne områder, der administreres af Park & Natur i Aalborg Kommune. 1 Indledning Denne kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet, for at samarbejdet mellem Park & Natur (bestiller) og entreprenøren (udfører) kan være baseret på et så godt og klart grundlag som muligt. I kvalitetsbeskrivelsen

Læs mere

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen & Peter Vogelius, Marie Frederiksen, Barbara Kolarik, Nadja Lyng, Lars Gunnarsen, Lise Lotte Beck Raunkær Anvisning 1 Undersøgelse

Læs mere

Hyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m..

Hyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m.. Tilstand firarealer Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m.. Græs Kortklippet græs Slåning af volde Opsamling af blade Træer og randplantninger

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse. Indholdsfortegnelse

Arbejdsbeskrivelse. Indholdsfortegnelse Arbejdsbeskrivelse (ARB) Side 1 af 10 Arbejdsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Arbejdsbeskrivelse... 2 Alment... 2 Arbejdsområderne... 2 Definitioner... 2 Kvalitets- håndbogen... 2 Standardpleje... 2 Ekstra

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

HUSORDEN FOR AFD. 12 HOULKÆRVÆNGET

HUSORDEN FOR AFD. 12 HOULKÆRVÆNGET HUSORDEN FOR AFD. 12 HOULKÆRVÆNGET I en almen boligafdeling lever mange mennesker forholdsvis tæt sammen. Det er derfor nødvendigt at efterleve visse retningslinier og regler for ikke at genere hinanden.

Læs mere

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt. Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR 3. GENERATIONS KUNSTGRÆSBANER LEVERET AF:

VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR 3. GENERATIONS KUNSTGRÆSBANER LEVERET AF: VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR 3. GENERATIONS KUNSTGRÆSBANER LEVERET AF: 1 VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR 3. GENERATIONS KUNSTGRÆS LEVERET AF POLYTAN 1.0 Præventive foranstaltninger Alle former for organisk

Læs mere

Bestyrelsens forslag til ny husorden

Bestyrelsens forslag til ny husorden Bestyrelsens forslag til ny husorden Generelt er forslaget til ny husorden en justering af den nuværende suppleret med tilføjelse af regler vedr. dørtelefon og adgangskontrol samt tørring af tøj, som blev

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Vedligeholdelsesvejledning

Vedligeholdelsesvejledning Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium

Læs mere

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem

Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling

Læs mere

1. HUSORDEN. 2. Generelt

1. HUSORDEN. 2. Generelt Husorden afd. 15 1. HUSORDEN Store Tingbakke, Vodskov 2. Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Store Tingbakke, hvor

Læs mere

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET En kort introduktion til nye medlemmer 27-03-2013 1 OM NF SUNDVÆNGET Nyttehaverne på Amager Strandvej 5 blev etableret på et tidligere lossepladsareal som De Unges Skolehaver

Læs mere

HAVEREGULATIV. Generelt for haverne

HAVEREGULATIV. Generelt for haverne Afdeling Langhusene HAVEREGULATIV Haveregulativet er et supplement til afdelingens gældende vedligeholdelsesreglement, råderetsreglement og husorden. Generelt for haverne Ændringer omfattet at dette regulativ

Læs mere

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR.

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. SA SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. Noah Mølgårdip aqqutaa 3 3952 Ilulissat 1 Indholdsfortegnelse side 1. Arbejdet omfang 2. Projekt 3. Arbejdsgrundlag 4. Materialer 5. Arbejdets

Læs mere

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde Vedtægter for Ballerup Sogns Kirkegårde Indholdsfortegnelse A. Kirkegårdenes ledelse og administration.. 2 B. Erhvervelse og fornyelse af gravsteder.. 2 C. Om gravpladser 4 Fredningstiden. 4 Kistegrave

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

Læs mere

HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN

HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN ERIKSMINDEKVARTERET HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN DRIFT- OG PLEJEPLANEN Indhold/gennemgang af elementer og tilbudsliste, kvalitetssikring mv. Hvad er det I skal bruge

Læs mere

Taghave på P-Huset i Køge

Taghave på P-Huset i Køge Taghave på P-Huset i Køge Skitseforslag 18.11.2015 Køge Kyst - Etape 0 Opdagelsen - Udekøkken Tidsrummet - Ophold Madlavning Infotrappe - Mødested, oplysning og ophold Bier Nyttehaver Nyttehaver Dyrkningshaver

Læs mere