Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015

Transkript

1 D Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser s. 2 Undervisningsvejledninger til stx i uddrag... s. 6 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse... s. 82 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen)... s. 84 Brev vedr. procedure ved behandling af klager over eksamen... s. 90 Råd og vink vedr. eksamensbekendtgørelsen... s 91 Undervisningsvejledninger til hf og hf-e i uddrag... s. 95 Undervisningsvejledninger til udvalgte valgfag i uddrag... s. 129 Oversigter over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler m.v.... s. 153/54 Kilde: Undervisningsministeriet, afd. for gymnasiale uddannelser. - [Kommentarer i skarp parantes er red. bem.] Redaktionen afsluttet 15. februar 2015.

2 Prøve- og eksamenskalender for stx, hf og hf-e maj-juni, august og december 2015 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 1. december 2014 Maj-juni 2015: Mandag den 16. marts 2015: AT - institutionen fastsætter frist for aflevering af synopsen i perioden 16. marts - 7. april 2015 Onsdag den 13. maj 2015: Delvis offentliggørelse af prøveplanen for samtlige skriftlige prøver samt de mundtlige prøver, der afholdes før den 29. maj Onsdag den 20. maj 2015: Offentliggørelse af eksamensplanen. Torsdag den 21. maj 2015: Første mulige prøvedag. Tirsdag den 16. juni 2015: Møde for censorer af skriftlige opgaver - returnering af karakterlister/opgaver. Onsdag den 24. juni 2015: Sidste mulige prøvedag. Fredag den 26. juni 2015: Skoleårets sidste dag. SKRIFTLIGE PRØVER maj-juni 2015: 05. maj 2015 Matematik A, netadgang, udlev. af bilagsmateriale stx stx151-matn/a maj 2015 Bioteknologi A htx/stx, forsøg frs151-btk/a maj 2015 Geovidenskab A htx/stx, forsøg frs151-geo/a maj 2015 Kinesisk fortsættersprog A forsøg frs151-kinf/a maj 2015 Dansk A stx stx151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang stx stx151-DANn/A maj 2015 Kemi A stx stx151-KEM/A maj 2015 Matematik A stx stx151-MAT/A maj 2015 Matematik A, netadgang stx stx151-MATn/A maj 2015 Matematik B stx stx151-MAT/B maj 2015 Musik A stx stx151-MUS/A maj 2015 Engelsk A stx stx151-ENG/A maj 2015 Engelsk A, netadgang stx stx151-ENGn/A maj 2015 Engelsk B stx stx151-ENG/B maj 2015 Fysik A stx stx151-FYS/A maj 2015 Spansk A stx stx151-SPA/A maj 2015 Tysk begyndersprog A stx stx151-TYSb/A

3 26. maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx151-TYSf/A maj 2015 Græsk A stx stx151-GRÆ/A maj 2015 Italiensk A stx stx151-ITA/A maj 2015 Samfundsfag A stx stx151-SAM/A maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx151-SAMn/A maj 2015 Tysk begyndersprog A stx stx151-TYSb/A maj 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx151-TYSf/A maj 2015 Dansk A 2hf hf151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang 2hf hf151-DANn/A maj 2015 Dansk som andetsprog A forsøg frs151-dsa/a maj 2015 Dansk A gs gif151-dan/a maj 2015 Italiensk A stx stx151-ITA/A maj 2015 Matematik A stx stx151-MAT/A maj 2015 Matematik A, netadgang stx stx151-MATn/A maj 2015 Matematik B stx stx151-MAT/B maj 2015 Russisk A stx stx151-RUS/A maj 2015 Spansk A stx stx151-SPA/A maj 2015 Engelsk B 2hf hf151-ENG/B maj 2015 Engelsk B, netadgang 2hf hf151-ENGn/B maj 2015 Biologi A stx stx151-BIO/A maj 2015 Dansk A stx stx151-DAN/A maj 2015 Dansk A, netadgang stx stx151-DANn/A maj 2015 Engelsk A stx stx151-ENG/A maj 2015 Engelsk A, netadgang stx stx151-ENGn/A maj 2015 Engelsk B stx stx151-ENG/B maj 2015 Samfundsfag A stx stx151-SAM/A maj 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx151-SAMn/A juni 2015 Matematik C 2hf hf151-MAT/C juni 2015 Matematik B hfe hfe151-mat/b juni 2015 Latin A stx stx151-LAT/A juni 2015 Musik A stx stx151-MUS/A juni 2015 Russisk A stx stx151-RUS/A juni 2015 Arabisk A vaf vaf151-ARA/A juni 2015 Japansk A vaf vaf151-JAP/A juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf vaf151-KINb/A juni 2015 Tyrkisk A vaf vaf151-TYR/A

4 02. juni 2015 Biologi A stx stx151-BIO/A juni 2015 Fransk begyndersprog A stx stx151-FRAb/A juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx151-FRAf/A juni 2015 Fysik A stx stx151-FYS/A juni 2015 Latin A stx stx151-LAT/A juni 2015 Fransk begyndersprog A stx stx151-FRAb/A juni 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx151-FRAf/A juni 2015 Græsk A stx stx151-GRÆ/A juni 2015 Kemi A stx stx151-KEM/A juni 2015 Arabisk A vaf vaf151-ARA/A juni 2015 Japansk A vaf vaf151-JAP/A juni 2015 Kinesisk begyndersprog A vaf vaf151-KINb/A juni 2015 Tyrkisk A vaf vaf151-TYR/A SKRIFTLIGE PRØVER august 2015 (syge): 04. august 2015 Første skriftlige prøvedag 04. august 2015 Russisk A stx stx152-rus/a august 2015 Græsk A stx stx152-græ/a august 2015 Latin A stx stx152-lat/a august 2015 Arabisk A vaf vaf152-ara/a august 2015 Japansk A vaf vaf152-jap/a august 2015 Kinesisk beg.sprog A vaf vaf152-kinb/a august 2015 Kinesisk fort.sprog A forsøg frs152-kinf/a august 2015 Tyrkisk A vaf vaf152-tyr/a august 2015 Første mulige mundtlige prøvedag 10. august 2015 Italiensk A stx stx152-ita/a august 2015 Dansk A 2hf hf152-DAN/A august 2015 Dansk A netadgang 2hf hf152-DANn/A august 2015 Dansk som andetsprog A forsøg frs152-dsa/a august 2015 Dansk A gs gif152-dan/a august 2015 Dansk A stx stx152-dan/a august 2015 Dansk A, netadgang stx stx152-dann/a august 2015 Matematik A stx stx152-mat/a august 2015 Matematik A, netadgang stx stx152-matn/a august 2015 Matematik B stx stx152-mat/b august 2015 Fysik A stx stx152-fys/a

5 17. august 2015 Kemi A stx stx152-kem/a august 2015 Engelsk B 2hf hf152-ENG/B august 2015 Engelsk B, netadgang 2hf hf152-ENGn/B august 2015 Fransk begyndersprog A stx stx152-frab/a august 2015 Fransk fortsættersprog A stx stx152-fraf/a august 2015 Bioteknologi A htx/stx, forsøg frs152-btk/a august 2015 Geovidenskab A htx/stx, forsøg frs152-geo/a august 2015 Engelsk A stx stx152-eng/a august 2015 Engelsk A, netadgang stx stx152-engn/a august 2015 Engelsk B stx stx152-eng/b august 2015 Spansk A stx stx152-spa/a august 2015 Tysk begyndersprog A stx stx152-tysb/a august 2015 Tysk fortsættersprog A stx stx152-tysf/a august 2015 Biologi A stx stx152-bio/a august 2015 Musik A stx stx152-mus/a august 2015 Samfundsfag A stx stx152-sam/a august 2015 Samfundsfag A, netadgang stx stx152-samn/a august 2015 Matematik C 2hf hf152-MAT/C august 2015 Matematik B hfe hfe152-mat/b sept Sidste mulige prøvedag SKRIFTLIGE PRØVER december 2015: 01. dec Første mulige prøvedag 01. dec Dansk A 2hf hf153-DAN/A dec Dansk som andetsprog A hfe hfe153-dsa/a dec Geovidenskab A htx/stx, forsøg frs153-geo/a dec Engelsk B 2hf hf153-ENG/B dec Engelsk A stx stx153-eng/a dec Engelsk B stx stx153-eng/b dec Fysik A stx stx153-fys/a dec Bioteknologi A htx/stx, forsøg frs153-btk/a dec Tysk begyndersprog A stx stx153-tysb/a dec Matematik C 2hf hf153-MAT/C dec Matematik B hfe hfe153-mat/b dec Matematik A stx stx153-mat/a

6 07. dec Matematik B stx stx153-mat/b dec Fransk begyndersprog A stx stx153-frab/a dec Latin A stx stx153-lat/a dec Kemi A stx stx153-kem/a dec Græsk A stx stx153-græ/a dec Spansk A stx stx153-spa/a dec Arabisk A vaf vaf153-ara/a dec Japansk A vaf vaf153-jap/a dec Kinesisk beg.sprog A vaf vaf153-kinb/a dec Italiensk A stx stx153-ita/a dec Russisk A stx stx153-rus/a jan Sidste mulige prøvedag Vejledninger til læreplaner (stx) Uddrag af fagenes vejledninger vedr. mdtl. eksamen, sommeren [Vejledningerne kan benyttes sammen med de nyeste læreplaner fra 2011 til 2013]. Almen studieforberedelse stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Den afsluttende prøve Prøven i almen studieforberedelse er anderledes end de fleste andre afsluttende prøver, eleven har mødt. Eleven - gennemfører et problembaseret projektarbejde, der bygger på fagligt samspil - skriver en synopsis, der gengiver hovedaspekter fra projektundersøgelsen - aflægger en mundtlig prøve, hvor synopsen danner udgangspunktet, og eleven udfolder resultater, perspektiver, metoder og teorier fra flere fag og forklarer og forsvarer, hvad han/hun har gjort. Når eleverne afleverer deres synopser skal skolen sikre sig, at de lever op til læreplanens krav, og eksamensgrundlaget dermed er i orden. Skolen skal være opmærksom på Eksamensbekendtgørelsens 7: "Stk. 1. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til... synopser mv., som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt. (...) "Stk. 3. Institutionen afgør, om eleven... har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. 6 stk.2 nr. 4." 7.1 Den mundtlige prøve Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Der er tre elementer i den afsluttende prøve: - synopsis, der er et skriftligt oplæg til den mundtlige prøve - den mundtlige fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen, evt. via talepapir - dialog, som eleven kan lægge op til De tre elementer er hver for sig vigtige, og derfor er det af afgørende betydning, at eleven foretager nogle præcise valg: Hvordan disponerer jeg mit stof? Hvilke elementer i min undersøgelse præsenterer jeg hvor og hvornår? Eksempel: Synopsiseksamen generelle råd - Etabler sammenhæng mellem de tre dele - Brug det skriftlige materiale som springbræt for den mundtlige fremlæggelse - Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen 6

7 - Udfold det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige fremlæggelse og præsenter det kort, i punktform i synopsen - Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt - Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport - Synopsen skal informere grundigt om den valgte sag og den gennemførte undersøgelse. Censor har fået tilsendt synopsis på forhånd og har på grundlag af denne forberedt sig til prøven. (...) 7.3 Talepapir og fremlæggelsen ved den mundtlige prøve I forberedelsen til den mundtlige eksamen forventes det, at eleven genlæser og gentænker sin synopsis og planlægger den mundtlige fremlæggelse og dialog. Fremlæggelsen er en præsentation med udgangspunkt i synopsen på ca. 10 minutter. Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsen, og hele synopsen vil sjældent kunne anvendes som en god disposition for en kort og koncentreret fremlæggelse. En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og kan være udformet, så det skriftlige støttepapir underbygger en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dele af synopsen kan typisk indgå i talepapiret. Eksempel: Disposition / talepapir Dispositionen eller talepapiret kan som regel rummes på én A4-side og kan indeholde: - En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater/konklusioner præsenteres i denne første fase. - En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Skrives i helsætninger i talepapiret, kan det let forlede til oplæsning. - Evt. en gennemgang af nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev afleveret. - En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som det enkelte fag ikke kunne give - En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion evt. på baggrund af nyt stof. - En kobling til elementer fra studierapporten. Undervejs kan der gives forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver. I udarbejdelsen af talepapiret kan det også overvejes, hvordan og med hvilke hjælpemidler den mundtlige præsentation skal foregå. Det er ikke et krav, at der foreligger et talepapir ved prøven. Det er eksaminandens eget valg. 7.4 Dialogen ved den mundtlige prøve Tidsrammen for den mundtlige prøve betyder, at elevens præsentation forventes normalt at holde sig inden for en ramme på ca. 10 minutter, hvilket giver ca. 14 minutter til dialogen. Eksempel: Spørgsmål eksaminanden kan forvente til sin fremlæggelse Hvis problemformuleringen og fremlæggelsen ikke er klart fokuseret, må eksaminanden forvente, at der i samtaledelen stilles spørgsmål som: - Ifølge opgaveformuleringen skulle du vælge en (sag...). Hvad er det i grunden for en sag du har valgt? - Hvad var i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion? - Hvorfor har du egentlig valgt disse fag? Kunne du ikke have besvaret spørgsmålet alene med brug af? Dialogen tager i øvrigt sigte på at afdække, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål. De faglige mål sammenholder den konkrete sag med de mere principielle overvejelser om bl.a. videnskabelig tankegang, faglige metoder, fagenes muligheder og begrænsninger, og eksaminanden må således forvente, at der stilles spørgsmål, som afdækker, om eksaminanden kan sætte sagen ind i relevante sammenhænge, kan generalisere, diskutere, problematisere osv. Eksempel: Typer af spørgsmål eksaminander kan møde i samtaledelen - Hvilket belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden / hypotesen / lovmæssighederne /? - Er der tale om sikker viden, om en sandsynliggørelse af en påstand eller om en hypotese? - Er det forfatterens mening, eller noget man ved? - Hvordan er materialet indsamlet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer? - Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes? - Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge den fremstilling, vi her ser. - Der tales i materialet om en model. Hvad er hensigten hermed? Hvordan er forholdet mellem model og virkelighed? Er informationstabet ved modelleringen af mindre betydning? - Hvad er forskellen på hverdagssprog, kunstens sprog og videnskabssprog? Hvad er forskellene i de argumentationsformer, vi her møder? - Hvordan vil du karakterisere de argumentationsformer, der anvendes i materialet? Er argumentationen forstået i sin historiske kontekst? (...) 8. Evaluering Elevernes evne til at opfylde målene i almen studieforberedelse evalueres løbende. Evalueringen skal koordineres med progressionen i undervisningen i fagene. I det samlede forløb i almen studieforberedelse skal eleverne møde et bredt spektrum af evalueringsformer, og disse skal afpasses efter undervisnings- og arbejdsformer, tidspunktet i forløbet og det konkrete emne. I løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis og fremlæggelse heraf under prøvelignende former. Ved evalueringen skal der lægges vægt på, i hvor høj grad den enkelte elev er i stand til, med udgangspunkt i en afgrænset sag inden for almen studieforberedelse, at indgå i en faglig dialog. 7

8 8.1. Karakterbeskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af de faglige mål i AT, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af de faglige mål i AT, med en del mangler 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål i AT Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering fremragende med ingen eller få uvæsentlige mangler og kombinerer og anvender sikkert relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag. Eksaminanden vurderer nuanceret de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag, gør sig på sikker vis elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag og perspektiverer sagen indsigtsfuldt. Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering godt og kombinerer og anvender overvejende sikkert relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag. Eksaminanden vurderer nogenlunde nuanceret de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag, gør sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag og perspektiverer sagen. Med relation til en sag afgrænser og behandler eksaminanden en problemformulering usikkert og kombinerer og anvender relevant viden, begreber, teori og metoder fra de indgående fag på et minimalt acceptabelt niveau. Eksaminanden vurderer usikkert de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag, gør sig ikke egentlige elementære videnskabsteoretiske overvejelser og perspektiverer kun i yderst begrænset omfang sagen. Ved bedømmelsen tages der hensyn til projektets faglige kompleksitet og sværhedsgraden af det inddragede indhold fra fagene. Billedkunst B stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser prøven Vær opmærksom på at der findes to prøveformer. I den ene prøveform (a) trækker eksaminanden en opgave, har en time forberedelse til at finde værker til belysning af det faglige problem (se eksempelvis skema 5 og 6) og besvarer opgaven. Udover opgavebesvarelsen præsenterer eksaminanden eksamensprojektet. Det vil sige, at eksaminanden skal lære at svare kort og præcis. Eksaminanden forholder sig til opgavebeskrivelsen, og svarer målrettet. Opgaveformuleringen må derfor ligeledes være klar og præcis. Opgaven til det teoretisk - analytiske del skal formuleres således at: 1. Formuleres indenfor et emne (og ikke på grundlag af ekstemporalt billedmateriale) 2. Eksaminanden må kunne inddrage eksempler på tværs af portfolioen (og ikke kun vedrøre et forløb i portfolioen) 3. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. (NB både selvfremstillede og værker fremstillet af andre må kunne inddrages) I opgaveformuleringen kan med fordel de krav der stilles til eksaminanderne formuleres. Fx kan der stå, at der inddrages eksempler, som er behandlet i forbindelse med forskellige forløb. Hvis skolen vælger eksamensform B, vælger eksaminanden en faglig problemstilling. Eksaminator formulerer en opgave. Situationen er sammenligneligt med srp eller sso-opgaver. Eksaminanden har 48 timer til at fremstille en overbevisende præsentation, som inddrages i bedømmelsen: Hvis eksamensform b) er valgt bedømmes også præsentationens visuelle kvalitet i kommunikativ henseende. 7. Den selvstuderende Afsnittet, som har ligget på uvms billedkunstsite, er nu integreret i læreplanen: Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. Vær opmærksom på, at en selvstuderende, som ikke kan fremvise en brugbar portfolio, ikke kan gå op til eksamen. Eksamensopgaven til den selvstuderende skal formuleres således, at den er i overensstemmelse med portfolioens indhold. 8. bedømmelse Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering. Der gives således ikke separate karakterer som lægges sammen og deles. Karaktergivning tager udgangspunkt i vejledende karakterbeskrivelser. 8

9 Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Billedkunst B-niveau stx Vejledende beskrivelse Eksaminanden: - inddrager forskellige aspekter af analyser af velvalgte egne og andres eksempler i en sammenhængende tolkende eller perspektiverende konklusion uden at tabe fokus. - gør rede for analysens fokus, og relaterer det til analytiske synsvinkler og / eller gengivelsesstrategier. - forklarer sammenhængen mellem analytiske aspekter og praktisk arbejde. - bruger konkrete eksempler, og inddrager argumentation fra læst litteratur i kunsthistorisk periodekarakteristik. - forstår og anvender relevante faglige begreber. - har lavet og kan gøre rede for et overbevisende projekt, hvor ide og udførelse er i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden - samler en del analytiske aspekter af valgte egne og andres værker i en konklusion, som nogenlunde hænger sammen. - forklarer tilfredsstillende opgavens eller projektets analytiske synsvinkel(kler) og / eller gengivelsesstrategier. Analysen er dog ikke helt fokuseret. - bruger analytiske argumenter i en kunsthistorisk periodekarakteristik - forstår og anvender en del faglige begreber - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse er i store træk i overensstemmelsen med problemformuleringen - Eksaminanden samler nogle analytiske aspekter af egne og andres værker i en konklusion, som dog ikke helt hænger sammen. Set som enkeltdele behandles aspekterne dog rigtigt. - Eksaminandens kunsthistoriske periodekarakteristik er ikke helt overbevisende. - Eksaminanden kan dog beskrive forskellige karakteristiske træk af værker, lavet i de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse i mindre grad er i overensstemmelsen med problemformuleringen Billedkunst C-niveau stx og hf Vejledende beskrivelse Eksaminanden - udvælger et velfungerende visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer fremragende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. - samler adskillige analytiske elementer i en sammenhængende konklusion og overbevisende formidle konklusionens synsvinkel eller bagvedliggende gengivelsesstrategi. - forstår og anvender elementære fagudtryk. - påviser adskillige karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor idé og udførelse er i store træk i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden - udvælger et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer nogenlunde tilfredsstillende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. - samler nogle analytiske elementer i en konklusion og formidler konklusionens synsvinkel eller nogle træk af den bagvedliggende gengivelsesstrategi. - forstår elementære fagudtryk - påviser nogle få karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. - Eksaminandens valg af et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, kan ikke bruges overbevisende ved besvarelsen af eksamensspørgsmålet. - Eksaminanden behandler enkelte analytiske aspekter rigtigt uden dog at kunne konkludere på dette grundlag. - Eksaminanden kan beskrive enkelte og mindre betydningsfulde karakteristiske træk af værker, lavet i nogle af de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. - har lavet et projekt, hvor ide og udførelse i mindre grad er i overensstemmelsen med problemformuleringen Billedkunst C stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 b. Prøveform Eksamen er ændret i forhold til 2009 læreplan. Der er indføjet en eksamination af eksamensprojektet i prøveformen. Herved bliver eksamenen på C-niveau todelt: Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i eksaminandens eksamensprojekt - en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. 9

10 Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio. Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Opgaven til det teoretisk - analytiske del skal formuleres således at: 1. Formuleres indenfor et emne (og ikke på grundlag af ekstemporalt billedmateriale) 2. Eksaminanden må kunne inddrage eksempler på tværs af portfolioen. (og ikke kun vedrøre et forløb i portfolioen) 3. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. (NB både selvfremstillede og værker fremstillet af andre må kunne inddrages) I opgaveformuleringen kan med fordel de krav der stilles til eksaminanderne formuleres. Fx kan der stå, at der inddrages eksempler, som er behandlet i forbindelse med forskellige forløb. Selvom eksamensformen er ændret, er hovedformålet med anden del den samme som før. De gamle vejledninger kan med fordel bruges som inspiration. c. Den selvstuderende Afsnittet, som har ligget på uvms billedkunstsite, er nu integreret i læreplanen: Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. Vær opmærksom på, at en selvstuderende, som ikke kan fremvise en brugbar portfolio, ikke kan gå op til eksamen. Eksamensopgaven til den selvstuderende skal formuleres således, at den er i overensstemmelse med portfolioens indhold. d. Bedømmelseskriterier Selvom eksaminationen er delt i to dele, gives én karakter på grundlag af en helhedvurdering. [Vejledende karakterbeskrivelser for Billedkunst C: se s. 9]. Biologi A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser 2013 Prøver Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. I forbindelse med prøverne gælder eksamensbekendtgørelsen, der findes på uvm.dk/uddannelse/gymnasiale%20uddannelser/proever%20og%20eksamen.aspx. (...) Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve i biologi A er eksaminationstiden 30 minutter, og forberedelsestiden mindst 24 timer. Prøveopgaverne til mundtlig prøve udarbejdes af eksaminator. Den enkelte opgave skal indeholde en uddybende opgavetekst og kan have en opgavetitel. Opgaven kan tage udgangspunkt i en artikel, eksperimentelle data eller andet bilagsmateriale, som har sammenmenhæng med et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. Opgaver i forbindelse med prøver med lang forberedelsestid bør normalt ikke være ens. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan f.eks. skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøven indledes med eksaminandens fremlæggelse, hvorefter der foregår en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille spørgsmål og indgå i dialogen, hvor det falder naturligt. Eksaminationstiden bør fordeles ligeligt mellem eksaminandens fremlæggelse og den efterfølgende dialog. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. (...) 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på 10

11 Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi stx A for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Stx A Biologi 12 Fremragende 7 God 02 Tilstrækkelig Stx A Mundtlig prøve [Skr. prøve udeladt her] Eksaminandens fremlæggelse er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager fagligt kvalificeret relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og tolker og analyserer sikkert biologiske data, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan perspektivere sin biologiske viden og i høj grad forholde sig til relevante biologiske problemstillinger med faglig indsigt. Eksaminandens fremlæggelse er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til fagets begreber og metoder og tolker og analyserer i rimelig grad biologiske data men mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden og forholder sig til biologiske problemstillinger. Eksaminandens fremlæggelse er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i mindre grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling og adskillige væsentlige mangler forekommer. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder indeholder væsentlige mangler. Eksaminandens tolkning og analyse af biologiske data er usikker og mangler præcision. Eksaminanden kan i begrænset omfang perspektivere relevante problemstillinger samt koble til andre fagområder og fag. Biologi B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser 2013 Prøveform Der afholdes mundtlig prøve i biologi B. I forbindelse med prøven gælder eksamensbekendtgørelsen, der findes på Mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve i biologi B er eksaminationstiden 30 minutter, og forberedelsestiden er mindst 24 timer. Prøveopgaverne udarbejdes af eksaminator. Den enkelte opgave skal indeholde en uddybende opgavetekst og kan have en opgavetitel. Opgaven kan tage udgangspunkt i en artikel, eksperimentelle data eller andet bilagsmateriale i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. Opgaver i forbindelse med prøver med lang forberedelsestid bør normalt ikke være ens. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan fx skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøven indledes med eksaminandens fremlæggelse, hvorefter der foregår en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille spørgsmål og indgå i dialogen, hvor det falder naturligt. Eksaminationstiden bør fordeles ligeligt mellem eksaminandens fremlæggelse og den efterfølgende dialog. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. (...) 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi stx B for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 11

12 Stx B Biologi Stx Mundtligt B 12 Fremragende Eksaminandens fremlæggelse er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager fagligt kvalificeret relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til fagets begreber og metoder og forstår og tolker selvstændigt biologiske data, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan sikkert perspektivere sin biologiske viden og i høj grad forholde sig til relevante biologiske problem stillinger med faglig indsigt. 7 God Eksaminandens fremlæggelse er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til fagets begreber og metoder og forstår og tolker i rimelig grad biologiske data men mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden og forholder sig til biologiske problemstillinger. 02 Tilstrækkelig Eksaminandens fremlæggelse er noget usammenhængende og formidles med usikker anvendelse af biologisk fagsprog. Eksaminanden inddrager i mindre grad biologisk relevante faglige elementer herunder metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde i den aktuelle problemstilling og adskillige væsentlige mangler forekommer. Eksaminandens kendskab til fagets begreber og metoder indeholder væsentlige mangler. Eksaminandens forståelse og tolkning af biologiske data er usikker og mangler præcision. Eksaminanden perspektiverer sin biologiske viden og forholder sig til biologiske problemstillinger i begrænset omfang. Biologi C stx Kontoret for gymnasiale uddannelser 2013 Prøveformer Der afholdes mundtlige prøve i biologi C. I forbindelse med prøven gælder eksamensbekendtgørelsen, Mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve i biologi C er eksaminations- og forberedelsestiden 24 minutter. Prøveopgaverne udformes af eksaminator. Den enkelte prøveopgave tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Prøveopgaven skal indeholde en overskrift, præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Bilagsmaterialet kan f. eks. være figurer, modeller, eksperimentelt udstyr eller levende eller dødt materiale. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi stx C for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Stx C Biologi Stx Mundtlig C 12 Fremragende Fremlæggelsen er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til det aktuelle fagområde og sætter med stor sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager fagligt kvalificeret metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde og forstår og tolker med faglig sikkerhed biologiske data med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan perspektivere sin biologiske viden. 12

13 7 God Fremlæggelsen er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til det aktuelle fagområde og kan i rimelig grad sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologiske metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde og forstår og tolker biologiske data men adskillige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden. 02 Tilstrækkelig Fremlæggelsen er noget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af biologiske fagudtryk er usikker. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget af adskillige væsentlige mangler. Ukendt materiale sættes i mindre grad i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i mindre grad biologiske metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminandens forståelse og tolkning af biologiske data er usikker og mangler præcision og med væsentlige mangler. Eksaminanden perspektiverer sin biologiske viden i begrænset omfang. Bioteknologi A - stx/htx - forsøg Februar Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. (...) Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandler en problemstilling i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgaven inddrager teoretisk stof og så vidt muligt eksperimentelt arbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data, en artikel eller en teknik i tilknytning til bioteknologi. Anvendt apparatur kan inddrages under prøven. Hver opgave må bruges to gange. Alle opgaver op til to eksemplarer af hver skal være til stede fra og med første eksaminand trækker sin opgave. Bilag må genbruges flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne senest 5 arbejdsdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Opgaven tildeles ved lodtrækning ved prøvens start. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminatorer. Den mundtlige prøve afholdes på grundlag af en opgave udarbejdet af eksamintor/eksaminatorerne. Opgavens problemstilling, de faglige mål og bedømmelseskriterierne bør tænkes ind i udformning af både den enkelte opgave og det samlede opgavesæt. Eksperimentelt udstyr kan inddrages, hvor det er relevant. Det er ikke tanken, at der skal udføres eksperimenter i forbindelse med den mundtlige prøve. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale udformes, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor dækkes af det samlede opgavesæt. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan fx skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt for eksaminanderne i god tid før prøven. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvordan de kan se opgaverne fx på skolens intranet. Hvis opgaverne offentliggøres inden censor har haft mulighed for at kommentere dem, bør det oplyses, at der er mulighed for justeringer indtil en bestemt dato. Det vil være god praksis, at eksaminator fastsætter datoen sammen med censor. Prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationen må ikke have form som en enetale fra eksaminandens side. Eksaminator skal sørge for et stykke inde i eksaminationen at inddrage eksaminanden i en egentlig faglig samtale, men det må ikke medføre, at eksaminanden forhindres i en selvstændig præstation. Eksaminationsgrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, der dækker det samlede forløb fra 0 til A, og som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt (...) Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden: - udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi - demonstrerer fagligt overblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige stofområder og inddrager relevante emner i den faglige samtale - sætter opgavens problemstilling i relation til relevant faglig teori - inddrager metoder og/eller resultater fra eksperimentelt arbejde - perspektiverer opgavens problemstilling i et samfundsmæssigt, miljømæssigt og/eller etisk perspektiv. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. Det kan ikke forventes, at den enkelte eksamensopgave ved den mundtlige prøve lægger op til en ligelig inddragelse af alle faglige mål. 13

14 Dansk A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Den mundtlige prøve Eksamensgrundlaget for den mundtlige prøve udgøres af det stof, der er beskrevet i den udarbejdede undervisningsbeskrivelse i faget. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes den af ministeriet udmeldte skabelon. Undervisningsbeskrivelse og eksamensspørgsmål med tilhørende prøvemateriale fremsendes til censor senest fem hverdage før første eksamensdag. I læreplanen er det fastsat, at spørgsmålene ved den mundtlige prøve fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus". Det betyder, at det enkelte spørgsmål tager udgangspunkt i det angivne stofområde, og at dette udgangspunkt fastholdes og uddybes undervejs i eksaminationen evt. med inddragelse af kompetencer, viden eller stof fra et af de andre stofområder eller fra dem begge. Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Det gennemgåede stof inden for fagets tre stofområder vil være så omfangsrigt, at det altid vil være muligt at udforme et tilstrækkeligt antal forskellige eksamensspørgsmål, der dækker stoffet og de faglige mål. Det er imidlertid tilladt at lade tekster gå igen på det enkelte eksamenshold, hvis anvisningerne ikke er identiske. (...) Hvert eksamensspørgsmål består af følgende elementer: en titel, der angiver spørgsmålets emne et fokus, der angiver, hvilket af de tre stofområder spørgsmålet er stillet inden for et materiale, som består af vedlagte tekster med angivelse af, om den enkelte tekst er en kendt eller en ukendt tekst et eller flere præciserende delspørgsmål. Udformningen af det/de præciserende delspørgsmål skal sikre, at spørgsmålets fokus tydeligt knyttes til det aktuelle stofområde, men delspørgsmålene bør samtidig give eksaminanden mulighed for at demonstrere selvstændigt initiativ i såvel indhold som disponering af sin fremlæggelse. Dette kan bl.a. gøres ved at sikre, at der er delspørgsmål på flere taksonomiske niveauer ikke udelukkende vidensorienterede og heller ikke udelukkende fortolkende eller vurderende delspørgsmål. Det vedlagte prøvemateriale kan bestå af såvel kendte som ukendte tekster, men mindst én tekst skal være ukendt. Ved inddragelse af kendte tekster i eksamensspørgsmålet er det vigtigt, at der ikke bliver tale om ren reproduktion af analytiske og fortolkningsmæssige pointer fra undervisningen. Eksaminanden skal ud over at kunne dokumentere faglig viden opnået i undervisningen tillige kunne anvende denne viden metodisk i nye faglige sammenhænge, herunder i forbindelse med behandlingen af ukendte tekster. Prøvematerialet har et samlet omfang på højst 8 normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. Det beror på et fagligt skøn, hvor tæt på de maksimale omfangsangivelser en trykt eller afspillet tekst kan befinde sig. Her må tekstens genre, sværhedsgrad og kompleksitet spille en central rolle. Man skal med andre ord ved udformningen af eksamensspørgsmålet tage højde for, hvad der med rimelighed kan forlanges behandlet i løbet af ca. en times forberedelse. Tidsrammen er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. I prøveforløbet indgår følgende aktiviteter: Eksaminanden trækker et spørgsmål, får udleveret det tilhørende materiale, får den fornødne instruktion og ledsages til forberedelseslokalet Eksaminanden forbereder sig, afhentes og ledsages til eksaminationslokalet Eksaminanden holder et oplæg på ca. 10 min. om det trukne emne Eksaminand, eksaminator og eventuelt censor samtaler fagligt om det trukne emne Eksaminator og censor fastsætter karakteren, som eksaminator oplyser til eksaminanden i censors påhør. Eksaminandens mundtlige oplæg på ca. 10 minutter vurderes på, hvorvidt det er klart struktureret, har et substantielt fagligt indhold og foretager en belysning af eksamensspørgsmålet. Oplægget skal etablere et grundlag for den videre samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der stilles således retoriske krav til det mundtlige oplæg. Det kan indgå som en naturlig del af oplægget, at eksaminanden læser et mindre, sammenhængende stykke af en af de udleverede skriftlige tekster op og knytter nogle analyserende, fortolkende eller perspektiverende kommentarer hertil, så det også på den måde fremgår, at eksaminanden kan bruge teksten dokumenterende på et detaljeret niveau. Hvis der til eksamensspørgsmålet udelukkende knytter sig elektronisk materiale, bør eksaminanden i sit oplæg på tilsvarende måde henvise konkret til mindst én bestemt passage heri. Eksaminanden skal have mulighed for at afspille/vise den pågældende passage i eksamenslokalet ved på forhånd i forberedelsen at have klargjort det teknisk. Se FAQ om digitale medie-spørgsmål på Bedømmelseskriterier (...) Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve lægges der ifølge læreplanen vægt på eksaminandens færdighed i: mundtlig fremstilling at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder (læreplanen, 4.3). Ved vurderingen af den mundtlige fremstilling lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden med omtanke og sans for at skelne mellem mindre og mere væsentligt markerer et fokus for sit oplæg, har disponeret sit oplæg med en hensigtsmæssig overordnet progression og er i stand til at bevæge sig mellem det konkrete og det abstrakte. Det er endvidere afgørende, om eksaminanden i overensstemmelse med den stillede opgave i sit oplæg og i den faglige dialog med eksaminator og censor formulerer sig i et klart og tydeligt sprog og med hensigtsmæssig brug af faglige begreber. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i at besvare den stillede opgave lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden kan foretage en faglig behandling af emnet og inddrage det udleverede materiale og de givne delspørgsmål på en hensigtsmæssig måde og i et rimeligt udtømmende omfang. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden behersker de faglige mål, herunder demonstrerer metodisk bevidsthed i forbindelse med tekstarbejdet. Relevant sigter til, om eleven formår at selektere i sin danskfaglige viden i forlængelse af eksamensspørgsmålet. 14

15 Det er vigtigt at understrege, at vurderingskriterierne ved henholdsvis den mundtlige og den skriftlige prøve skal føre til afgivelsen af en karakter, der afspejler en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Eleven dumper således ikke pr. automatik, hvis bedømmelsen af elevens præstation i relation til ét af kriterierne vurderes at være utilfredsstillende. Se FAQ om eksaminators og censors rolle i forbindelse med mundtlig eksamen på Karakterbeskrivelser Det overordnede princip for brugen af 7-trinsskalaen er, at de enkelte karakterer er udtryk for den givne præstations grad af målopfyldelse. Der er tale om en absolut vurdering i den forstand, at karakteren er udtryk for, i hvilken grad præstationen opfylder de i læreplanen opstillede faglige mål, som er relevante i forhold til den stillede opgave. Nedenstående beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02 dækker ikke alle typer besvarelser, der falder i disse kategorier. Der vil findes besvarelser inden for de enkelte karaktertrin, som ikke er dækket af den foreliggende karakterbeskrivelse. Men de er eksempler på typiske besvarelser (mundtlige og skriftlige), som falder ind under den pågældende karakter. Princippet om, at karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af præstationen, er som nævnt ovenfor fortsat gældende. (...) Vejledende karakterbeskrivelser ved den mundtlige prøve Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Det mundtlige oplæg fremstår velstruktureret og med progression og retorisk klarhed. Oplægget er sprogligt nuanceret og velformuleret. Eksaminanden indgår på fremragende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er udtømmende, veldokumenteret med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Der demonstreres en høj grad af metodebevidsthed, fremragende anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, sikker brug af et danskfagligt begrebsapparat samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 10 Fortrinligt 7 Godt Det mundtlige oplæg er sammenhængende og tilfredsstillende formidlet. Oplægget er sprogligt velfungerende, og eksaminanden indgår på tilfredsstillende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave har flere mangler og savner i nogen grad dokumentation. Der demonstreres metodisk bevidsthed, god anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, god brug af et danskfagligt begrebsapparat samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 4 Nogenlunde 02 Tilstrækkeligt Det mundtlige oplæg er ustruktureret og usikkert formidlet. Formidlingen fungerer, men er præget af mangel på sproglig sammenhæng, og eksaminanden indgår usikkert i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. Der demonstreres usikkerhed i anvendelsen af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og metode, samt af et danskfagligt begrebsapparat. 00 Utilstrækkeligt -3 Ringe Dramatik B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveform Prøvens totale varighed pr eksaminand er ca. 45 minutter inkl. censur og lokaleskift. Prøven falder i 2 dele, og de 45 minutter fordeles med 15 minutter til den første del og 30 minutter til den anden del (samt 30 minutters forberedelsestid til anden del). Inden for denne ramme skal der sættes tid af til lokaleskift og censurering: a) en præsentation af (dele af) et af de to større projektarbejder (normalt vælger eleverne at præsentere deres afsluttende projekt) samt en faglig samtale om projektet. b) en individuel mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter Den første del af prøven består af en præsentation af eksaminandernes projekt og en faglig samtale individuelt eller gruppevis om præsentationen. Den praktiske præsentation må vare 6-8 minutter gange antallet af eksaminander. En gruppe kan bestå af op til 5 eksaminander. Den efterfølgende faglige samtale om projektet udgør resten af de 15 min. a) I den første del af prøven gælder det for præsentationen af projektet, at ikke alle eksaminander nødvendigvis skal stå på scenen, men at nogle kan varetage andre funktioner (fx instruktør, lys- og lyddesigner, tekstforfatter). I alle tilfælde er det den funktion, som eksaminanden har i projektet, der skal bedømmes: Hvor præcist det kommunikerer til sit publikum, hvor kompleks eller svær det er og graden af gennemarbejdelse. I den faglige samtale om projektet skal eksaminanderne individuelt eller som gruppe fremlægge de systematiske overvejelser over 15

16 projektet (processen og selve præsentationen, herunder publikumsreaktioner), som de har nedfældet i rapporten, jf. pkt Samtalen indledes med et kort mundtligt oplæg fra eksaminanden/eksaminanderne ikke en oplæsning fra rapporten. Med udgangspunkt i det udfoldes en faglig samtale mellem eksaminator og eksaminanden/eksaminanderne, der med fordel kan tage udgangspunkt i det faglige arbejde med egen rolle og dens samspil med og betydning for helheden og det samlede udtryk. Overvejelserne skal således afdække eksaminandens/eksaminandernes faglige indsigt i det at skabe og forstå den konkrete præsentation. Censor kender ikke til indholdet i rapporten, men har overværet præsentationen og hørt det indledende oplæg og kan på den baggrund stille enkelte uddybende spørgsmål. b)i den anden del af prøven skal det undersøges, i hvilken grad eksaminanden er i stand til at analysere og perspektivere et ikke kendt materiale. Materialerne og de vejledende spørgsmål (se mere under 4.3. bedømmelseskriterier) skal dække de forløb som fremgår af undervisningsbeskrivelsen og åbne mulighed for, at den enkelte eksaminand kan inddrage nogle af de forløb og teaterfunktioner, som den enkelte eksaminand har gennemført i løbet af undervisningen. Prøvematerialet skal på tilfredsstillende vis kunne afdække, om eksaminanden har nået de faglige mål. Det skal være af en sådan teknisk kvalitet, at eksaminanden ubesværet kan gøre iagttagelser i stoffet, og det skal forsynes med de nødvendige oplysninger (forfatter, årstal, sammenhæng og evt. et resumé) i det omfang de er tilgængelige. Prøvespørgsmålet kan gå igen 3 gange. Dog skal alle spørgsmål være lagt frem ved prøvens start. Selvstuderende skal aflevere det, der svarer til en undervisningsbeskrivelse og to rapporter med deres overvejelser over to realiserede sceniske eller dramapædagogiske projekter, de har været med i. Skolen (vejleder) godkender undervisningsbeskrivelse og rapporter og vælger det projekt, som skal danne grundlag for præsentationen til prøven. 4.3 Karakterbeskrivelser B-niveau 12 (A) = "Fremragende ingen eller få og helt uvæsentlige mangler" - Fremragende præstation, der demonstrerer sikker viden og bevidsthed om drama og teater og udtømmende opfyldelse af alle fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler: - skaber velfungerende dramatiske og sceniske udtryk; forstår og begrunder selvstændigt og sikkert egne valg af stof og virkemidler; forholder sig analytisk reflekteret til egne produktioner og produktionsprocesser. - forstår og analyserer dramatiske og sceniske udtryk selvstændigt og meget sikkert; redegør overbevisende for de dramatiske og sceniske virkemidlers anvendelse og vælger sikre, relevante perspektiveringer. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. 7 (C) = "Godt med en del mangler" - God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler: - skaber gode dramatiske og sceniske udtryk med en del mangler; forstår og begrunder med nogen sikkerhed egne valg af stof og virkemidler; forholder sig momentvis analytisk reflekteret til egne produktioner og produktionsprocesser - forstår og analyserer dramatiske og sceniske udtryk med vekslende sikkerhed; redegør med nogen sikkerhed for de dramatiske og sceniske virkemidlers anvendelse og foretager med nogen sikkerhed relevante perspektiveringer. 2 (E) = "Tilstrækkeligt det minimalt acceptable" - Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål: - skaber dramatiske og sceniske udtryk med betydelig usikkerhed; forstår og begrunder kun i mindre omfang egne valg af stof og virkemidler; har svært ved at forholde sig analytisk reflekteret til egne produktioner og produktionsprocesser - forstår og analyserer dramatiske og sceniske udtryk med usikkerhed; redegør i ringe omfang for de dramatiske og sceniske virkemidlers anvendelse og foretager sjældent eller med stor usikkerhed perspektiveringer. 4.4 Bedømmelseskriterier "Ved prøvens første del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: - præsentationens kompleksitet og sværhedsgrad - præsentationens grad af gennemarbejdelse - præsentationens evne til at kommunikere til målgruppen - eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektet - eksaminandens evne til i dialog med eksaminator og censor at udfolde nye sider af projektet". Som det fremgår af citatet fra læreplanen, er der tre pinde, der bedømmer præsentationen og to pinde, der er møntet på samtalen. De fem momenter skal ses i relation til de faglige mål og den samlede prøve, der også omfatter en analysedel. Kompleksitet og sværhedsgrad skal naturligvis ses i forhold til gennemarbejdelsen og den idé, som eksaminanderne har haft; det de vil udtrykke. Præsentation af dele af en græsk tragedie udløser således ikke automatisk en bedre bedømmelse end en præsentation for børn af "Den lille prins", men KAN gøre det. En meget enkel, poetisk præsentation kan dække over en høj sværhedsgrad og stor kompleksitet. Det har været diskuteret, om man kan bedømme præsentationens evne til at kommunikere til målgruppen, når denne ofte er fraværende i selve prøvesituationen. Censor og eksaminator er måske det eneste publikum i rummet. Som bedømmer kan man dels bruge sin faglige erfaring: Hvor godt ville denne præsentation kunne fungere for det lokale plejehjems beboere? dels kan man stille konkrete uddybende spørgsmål til eksaminanden i den efterfølgende samtale, så man får afklaret en evt. tvivl. Den faglige samtale indledes med et oplæg fra eksaminanden. Det er vigtigt, at eksaminanden ved, at oplægget skal dreje sig om væsentlige overvejelser, udfordringer og valg i forbindelse med projektet. En detaljeret beskrivelse af kostumer og maskering vil således kun være interessant i et oplæg, hvis den har væsentlig betydning for den bærende idé. Eksaminator kan med fordel under eksamensvejledningen opfordre eksaminanderne i en gruppevis præsentation til at fokusere deres oplæg individuelt, så de tager udgangspunkt i hver deres del af den helhed, som præsentationen udgør. Så opnår man blandt andet, at eksaminanderne giver den faglige samtale et personligt præg, uden at det sker på bekostning af det fællesskab, som præsentationen jo også er. At eksaminanden i den faglige dialog kan udfolde nye sider af projektet, kan belyses ud fra følgende eksempel: Projektet har drejet sig om den irske dramatiker W.B. Yeats korte skuespil, man har vist "Katten og månen", arbejdet med masker, og referencerammen har været Gordon Craigs teorier om skuespilleren som marionet for instruktøren. Under den faglige dialog trækker eksaminanden perspektiver til den japanske Noh-tradition og argumenterer for det i en dialog med eksaminator og censor. Det skal ikke være en lille fiks idé, der antydes, men et relevant perspektiv, der udfoldes på det rigtige tidspunkt i samtalen. "Ved prøvens anden del skal følgende momenter indgå i bedømmelsen: - materialets sværhedsgrad 16

17 - eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold og form - eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere - eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof - eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi - eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor - eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret" Et eksamensspørgsmål består af et ikke gennemgået materiale (fx tekst, foto, elektronisk medieklip) og et kort vejledende spørgsmål, som skal indeholde et krav om fokuseret analyse og perspektivering. Dertil kommer de nødvendige oplysninger (forfatter, årstal, sammenhæng og evt. et resumé). Det ikke kendte materiale kan bestå af flere dele, der samlet må fylde op til 2 normalsider à 1300 tegn, op til 1 normalside à 1300 tegn samt 1-2 fotos eller op til 10 minutters elektronisk medieklip. I udformningen af de vejledende spørgsmål skal man være opmærksom på, at der i bedømmelsen også lægges vægt på eksaminandens selvstændighed og evne til at strukturere. Spørgsmålet må altså udformes, således at eksaminanden ikke fratages disse muligheder. Vejledende spørgsmål kan fx formuleres således: "Analyser de to opsætninger (vedlagte fotos) af Strindbergs "Frøken Julie" (1888 og 1998). Inddrag herunder væsentlige temaer og tendenser i 1880 ernes og/eller 1990érnes teater." "Analyser vedlagte tekstcitat fra Holbergs "Jeppe på bjerget" med henblik på et begrundet forslag til en moderne realisation. Inddrag herunder nogle overvejelser over skuespiller- og scenekonventioner på Holbergs tid og i dag." "Analyser Hans Rønnes "Den komiske tragedie" (vedlagte elektroniske medieklip) med hovedvægt på spillet mellem skuespiller, publikum og lysmand. Inddrag herunder centrale temaer og tendenser i dansk børneteater gennem de seneste 10 år." "Analyser vedlagte tekstcitat og foto fra to forskellige scener i Synges "Helgenkilden". Inddrag herunder væsentlige temaer og tendenser i symbolistisk spillestil og Synges værker." "Analyser vedlagte foto af Meyerholds iscenesættelse af "Den fantastiske hanrej" og sammenlign med vedlagte skitse af Pantalonefiguren. Inddrag herunder væsentlige tendenser i biomekanikken og/eller Commedia dell Arte." "Analyser vedlagte elektroniske medieklip fra filmen "Matrix" (2002) og vedlagte foto fra Oscar Schlemmers "Triadiske ballet" (1926). Inddrag herunder væsentlige temaer og tendenser i Bauhaus-bevægelsen og/eller Gordon Craigs ideer om Übermarionetten og deres betydning for moderne performanceteater." Prøven består som det fremgår af eksemplerne af analyse, fortolkning og perspektivering. Det er vigtigt, at både eksaminandens evne til at dokumentere analysen i det konkrete materiale og evnen til at inddrage relevant viden indgår i bedømmelsen. Det er en god idé at opfordre eksaminanden til at strukturere sit oplæg, således at perspektiveringen tager afsæt i analysen, så undgår man, at lærebogsstof bliver gengivet ubearbejdet i forhold til det konkrete bilagsmateriale. Materialet til denne del af prøven kan hentes flere steder fra og bestå af flere dele. Det skal være ukendt for eksaminanden i den forstand, at det ikke er en del af det kernestof eller supplerende stof, som er blevet anvendt i undervisningen i dramatik eller i de samspil som dramatik har været en del af. Hvis eksaminanden fx i spansk, engelsk, fransk har arbejdet med kernestof fra Lorcas, Arrabals, Shakespeares, Sartres skuespil, i oldtidskundskab med kernestof fra romerske eller græske komedier, kan man godt bruge citater fra de samme forfattere som ukendt prøvemateriale i dramatik. Anvendelsen i dramatiksammenhæng fokuserer på dramaturgisk analyse og teaterhistoriskeller teoretisk perspektivering. Det har man formentlig ikke gjort som en del af kernestoffet i de to fag. En eksaminand, der ikke kan/eller vil analysere, og som ensidigt bruger eksaminationstiden på at gengive gennemgået teori og historie, skal i tide gøres opmærksom på, at der også er et krav om analyse. En eksaminand, der ikke kan/eller vil perspektivere, og som ensidigt bruger eksaminationstiden på en analyse af det konkrete materiale, skal i tide gøres opmærksom på, at der også er et krav om perspektivering. For alle eksaminander vil det være graden af selvstændighed, evnen til at strukturere oplægget, dybden i refleksionerne, overblikket over det relevante stof, evnen til at anvende relevant viden på det konkrete materiale og evnen til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret, der afgør, hvilken bedømmelse der gives. "Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering". Karakteren fremkommer ved en helhedsvurdering og ikke som et gennemsnit af en række delkarakterer. Efterord Den anden virkelighed (den ubeskrivelige del) Af det forudgående kunne man måske forledes til at tro, at faget udelukkende består af praktik og refleksioner, teori og historie. Det er derfor vigtigt at understrege, at der skal afsættes tid til, at eksaminanderne også udvikler deres evne til at opleve nuanceret. Der er elementer i et kunstnerisk fag, der ikke skal gøres til genstand for refleksion eller presses ind i objektive, teoretiske eller historiske rammer. At en del af faget engang imellem kan blive både ubegribeligt og ubeskriveligt og alligevel opleves som meningsfyldt, er et godt udtryk for tilværelsens spændvidde og mangfoldighed. Dramatik C stx Ministeriet for Børn og Undervisning, august Prøveform Prøvens totale varighed per eksaminand er ca. 30 minutter inkl. censurering og evt. lokaleskift. Prøven falder i to dele, og de ca. 30 minutter kan fordeles med ca.12 minutter til hver del og 6 minutter til censurering og eventuelle lokaleskift. A. En præsentation af (dele af) det afsluttende projekt samt en faglig samtale om projektet. B. En perspektiverende samtale, hvor andre stofområder fra årets undervisning inddrages, og hvor eksaminandens evne til at reflektere over og sætte sine erfaringer ind i en større sammenhæng afdækkes. Den første del af prøven består af en præsentation af eksaminandernes projekt og en faglig samtale om præsentationen. Den praktiske præsentation må vare 4-6 minutter gange antallet af eksaminander en gruppe kan bestå af op til 5 eksaminander. Den efterfølgende faglige samtale om projektet udgør resten af tiden. Den anden del af prøven er en individuel, perspektiverende samtale (som varer ca.12 minutter per eksaminand). A. I den første del af prøven gælder det for præsentationen af projektet at ikke alle eksaminander nødvendigvis står på scenen, men at 17

18 nogle kan varetage andre funktioner. Man kan også forestille sig en gruppe, som har valgt at arbejde med et publikum fx rollespil med børn eller liverollespil og derfor formidler på en anden måde end den, man kender fra teatrets verden. I alle tilfælde skal eksaminanden bedømmes på, hvor præcis eksaminanden kommunikerer til sit publikum, hvor komplekst eller svært projektet er og graden af gennemarbejdelse. Hvis gruppen ikke fylder den tid ud, der er til rådighed, skal det indgå i den konkrete vurdering af eksaminanderne med en passende vægt, men det er ikke nødvendigvis uacceptabelt det beror blandt andet på, hvilken kvalitet og kompleksitet spillet i øvrigt har. Hvis en eksaminand har fungeret som fx instruktør og ikke som performer eller skuespiller på scenen kan gruppen argumentere for at vælge at forkorte præsentationen. Det skal i givet fald indgå i bedømmelsen, at der har været et fuldtidsinstruktørblik på præsentationen. Det samme kunne gælde for en scenograf og lyd- og lysdesigner. Den samtale, der følger efter præsentationen af projektet kan enten afvikles som gruppesamtale eller som en individuel samtale. Samtalen drejer sig om eksaminandens/eksaminandernes bevidsthed om og faglige overvejelser over præsentationen: Samtalen kan indledes med et kort oplæg fra eksaminanden/eksaminanderne og fortsætter med konkrete uddybende spørgsmål fra eksaminator og evt. censor. Det er en god idé at råde eksaminanderne til dels at fordele overvejelserne over de fælles arbejdsopgaver (beskrevet i den fælles logbog) vedrørende projektet imellem sig (fx scenografi, arrangement, instruktion), så de ikke alle sammen siger det samme, dels indskærpe dem, at de hver især er forpligtet på at reflektere over arbejdet med egen figur i relation til den bærende idé. B. I den anden del af prøven drejer samtalen sig om andre stofområder og mål fra læreplanen. Den har et forlæg, der har form af et spørgsmål til andre dele af kernestoffet udarbejdet af eksaminator ud fra læreplanens øvrige mål og evt. den enkelte eksaminands præsentationsportfolio, der består af materialer og faglige refleksioner over personlige erfaringer med de forløb, som er beskrevet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis præsentationsportfolioen er mangelfuld eller næsten tom, kan spørgsmålet tage udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen og læreplanens faglige mål. Eksaminator sender spørgsmålene til censor. I forbindelse med samtalen kan eksaminanden inddrage sin præsentationsportfolio. Hensigten er at give eksaminanden lejlighed til at underbygge og illustrere de metoder, begreber og teorier samt de mål og det indhold, der er genstand for eksaminationen. Det er ikke hensigten, at eksaminanden læser op fra portfolioen. Censor har ikke noget forhåndskendskab til indholdet i portfolioen. Indledningen til denne anden del af prøven kan foregå på flere måder: fx ved at eksaminanden får udleveret et kort skriftligt spørgsmål (3-5 linjer), eller ved at eksaminator mundtligt formulerer et kort og klart spørgsmål. Spørgsmålene til eksaminanderne skal tage udgangspunkt i de forløb og teater- eller dramafunktioner, som den enkelte eksaminand har gennemført i løbet af undervisningen, men de skal samtidig på tilfredsstillende vis sammen med præsentationen og samtalen om præsentationen kunne vise, om eksaminanden har nået de faglige mål. Et spørgsmål til den eksaminand, som har været fokuseret på improvisationer og kropslig spillestil, kunne være Commedia-dell Artes, Dario Fo s politiske teater eller Keith Johnstones brug af improvisationer. Hvis eksaminanden er fokuseret på spillestil og realisation af en tekst, kunne spørgsmålet dreje sig om, hvordan eksaminanden har arbejdet med Stanislavskijs, Bertolt Brechts eller Mike Leighs teknikker og begreber. Perspektiverende spørgsmål kan fx formuleres således naturligvis under forudsætning af, at de har relevans for den enkelte eksaminand. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale komiske elementer i Commedia-dell Arte (fx lazzi, gramelot, figur, maske) og sæt genren ind i et større (historisk eller aktuelt) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i liverollespillet (fx struktur og figurtegning) og sæt genren ind i et større (fx dramapædagogisk eller kulturelt) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har brugt elementer fra devising i skabelsen af en forestilling og træk perspektiver til View-pointteknikken og Suzuki. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i Kirsten Delholms syn på skuespilleren (fx autenticitet og forskydning) og sæt det over for en anden instruktørs (fx Katrine Wiedemann, Christian Lollike) eller i et større (historisk) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i det antikke græske teater (fx orchestra, kor og katarsis) og overvej/vurder, hvilken betydning disse elementer har i nyere tid (fx Brecht, Peter Weiss). Flere eksempler med fx Stanislavskij, Grotovski, Odin-teatret bliver lagt på hjemmesiden. Man kunne også lave spørgsmålene på denne måde: Eksaminator har sakset et kort citat fra eksaminandens præsentationsportfolio om fx arbejdet med Keith Johnstones improvisationsteknik og beder om at få det forklaret, uddybet og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator har sakset sceneskitser eller fotos fra eksaminandens præsentationsportfolio fra fx arbejdet med 1. akt af Henrik Ibsens "Et dukkehjem", Kjeld Abells "Søndag" fra "Melodien der blev væk" og beder om at få dem forklaret, uddybet og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator præsenterer eksaminanden for et kort citat fra fx arbejdet med Stanislavskijs (eller andre som fx Artaud, Brecht, Grotowski, Wilson, Barba) skuespillerteknik og beder om at få teknikken forklaret, uddybet med konkrete eksempler på, hvordan han/hun har arbejdet med den og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan hun/han har arbejdet med et begreb (eller 2) som montage, Verfremdungseffekt, desorientering, katarsis og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan hun/han konkret har arbejdet med en metode som fx rollespil, devising, view point og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan han/hun konkret har arbejdet med fx Shakespeares "Romeo og Julie", "Den utro hustru", et Commedia-dell arte-scenario og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Det er en erfaring, at eksaminander der fx inddrager konkret visuelt (relevant) materiale har lettere ved at forklare de elementer, begreber og teorier, som spørgsmålene drejer sig om. Selvstuderende skal aflevere det, der svarer til en undervisningsbeskrivelse og en præsentationsportfolio med deres overvejelser over det realiserede sceniske eller dramapædagogiske projekt, de har været en del af samt deres faglige overvejelser over andre forløb, de har deltaget i. Skolen (Vejleder) godkender undervisningsbeskrivelse, præsentationsportfolio og projekt, som skal danne grundlag for præsentationen til prøven. 4.3 Karakterbeskrivelser C-niveau 12 (A) = "Fremragende ingen eller få og helt uvæsentlige mangler" - Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler: - Demonstrerer overbevisende sikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk. - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, selvstændigt og med stor sikkerhed. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. 18

19 7 (C) = "Godt en del mangler" - God præstation, der demonstrerer grundlæggende opfyldelse af fagets mål med en del mangler: - Viser vekslende sikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, med skiftende sikkerhed og med en del mangler. 2 (E) = "Tilstrækkeligt det minimalt acceptable" - Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål: - Demonstrerer en betydelig usikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi med usikkerhed og kun nogenlunde sammenhængende. 4.4 Bedømmelseskriterier "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1." Vægtningen skal ses i relation til de faglige mål, som er angivet i læreplanen. - projektets kompleksitet og sværhedsgrad - graden af gennemarbejdelse - eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen -eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie -eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet Kompleksitet og sværhedsgrad skal naturligvis ses i forhold til gennemarbejdelsen og den idé, som eksaminanderne har haft; det de vil udtrykke. Forevisning af dele af en græsk tragedie udløser således ikke automatisk en bedre bedømmelse end en forevisning for børn af "Den lille prins", men kan gøre det. En meget enkel, poetisk forevisning kan dække over høj sværhedsgrad og stor kompleksitet. Det har været diskuteret, om man kan bedømme forevisningens evne til at kommunikere til målgruppen, når denne ofte er fraværende i selve prøvesituationen. Censor og eksaminator er måske det eneste publikum i rummet. Som bedømmer kan man dels bruge et anmelderperspektiv: Hvor godt vil denne forevisning kunne fungere for det lokale plejehjems beboere? dels kan man stille konkrete spørgsmål til eksaminanderne i den efterfølgende samtale, så man får afklaret en evt. tvivl. "Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens afsluttende projekt og den mundtlige præstation." Det understreges her, at karakteren fremkommer ved en helhedsvurdering og ikke som et gennemsnit af en række delkarakterer. Efterord Den anden virkelighed (den ubeskrivelige del) Af det forudgående kunne man måske forledes til at tro, at faget udelukkende består af praktik og refleksioner, teori og historie. Det er derfor vigtigt at understrege, at der skal afsættes tid til, at eleverne også udvikler deres evne til at opleve nuanceret. Der er elementer i et kunstnerisk fag, der ikke skal gøres til genstand for refleksion eller presses ind i objektive, teoretiske eller historiske rammer. At en del af faget engang imellem kan blive både ubegribeligt og ubeskriveligt og alligevel opleves som meningsfyldt, er et godt udtryk for tilværelsens spændvidde og mangfoldighed. Engelsk A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen bedømmer eksaminandens beherskelse af de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Til den afsluttende prøve giver undervisningsbeskrivelsen (ved opgraderingshold både beskrivelsen af løftet og det underliggende niveau) baggrundsoplysningerne for prøven. Undervisningen har fortrinsvis været organiseret i emner mindst 6 på B-niveau og mindst 9 på A-niveau og det ukendte prøvemateriale har relation til disse emner. Det er ikke nødvendigvis alle de læste emner, der skal inddrages i den afsluttende prøve. De emner, der er udgangspunktet for prøvematerialet, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminanden skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Eksempel: Antal emner på opgraderingshold Den samlede undervisning i engelsk frem til afslutningen af A-niveau skal tilrettelægges i mindst 9 emner. Mindst 6 af emnerne er allerede læst på B-niveau. Hvis B-niveauet læses parallelt med A-niveau, tæller B-niveauets emner med i det samlede emneantal. Det vil normalt være sådan, at der læses 4-5 emner på opgraderingsholdet, og hvis disse emner tilsammen dækker de faglige mål og kernestoffet, er det et tilstrækkeligt antal emner til at danne udgangspunktet for den mundtlige prøve. Prøvegrundlaget kan også opnås på følgende måder: 1. Emner på opgraderingsholdet og fra de underliggende niveauer dækker tilsammen de faglige mål og kernestoffet. 2. Emner fra det underliggende niveau opkvalificeres ved, at de emner, der er nødvendige for at dække de faglige mål og kernestoffet, suppleres med ekstra tekster, så de kan indgå på opgraderingsholdet sammen med de emner, der læses på dette hold. 3. Eleverne eller grupper af elever på opgraderingsholdet supplerer efter aftale med den lærer der forventes at fungere som eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve emner fra opgraderingsholdet med et eller evt. flere emner fra det underliggende niveau. Konsekvensen kan være, at ikke alle elever skal stilles de samme eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Alle eksamensspørgsmålskal fremlægges ved prøvens start, og hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål (se gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen). Det ukendte materiale, som danner grundlag for prøven, har på A-niveau et omfang af 3-6 normalsider. En normalside svarer til

20 bogstaver, dog tæller henholdsvis 30 verslinjer og 30 linjer drama og 3-6 minutters afspilning af mediemateriale i elektronisk form som en normalside. Op til 25% af det samlede omfang af det enkelte prøvemateriale må være mediemateriale i digital form. Prøvematerialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner, og det afspejler vægtningen og forholdet mellem materialet i det studerede emne. Prøvematerialet skal være nyt for eksaminanden, og det kan således ikke bestå af andre dele af værker, som er læst i uddrag. Det ukendte prøvemateriale kan imidlertid godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Hvis der i det ukendte tekstmateriale optræder tekster af Shakespeare, kan disse tekster som en undtagelse bestå af ukendte dele af et værk, som er læst i uddrag. Film betragtes som et værk. Hvis en film har været vist i uddrag eller i sin helhed, kan uddrag fra et tekstforlæg ikke anvendes som ukendt tekstmateriale. Eksempel på prøvemateriale til emner med Shakespeare Der skal altid være et prøvespørgsmål, der lægger op til inddragelse af det læste Shakespeare-materiale, men prøvespørgsmålets materiale skal ikke nødvendigvis være en tekst af Shakespeare. Prøvespørgsmålet kan også være fra en anden tidsperiode, såfremt det har en klar sammenhæng med det læste Shakespeare-materiale. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt det studerede emnes titel. Hvis der er tale om et uddrag eller en beskæring, forsynes materialet også med en kort, neutral engelsksproget indledning til teksten. Der opgives normalt ikke gloser, med mindre der er behov for realkommentarer eller forklaring af særligt vanskelige ord. Eksaminanden skal jo have mulighed for at demonstrere evne til at anvende faglige hjælpemidler, som fx ordbøger. Eksempel: Udformning af prøvematerialet Theme: Urban Life Past and Present. Text: An excerpt from the novel Saturday by Ian McEwan, Jonathan Cape, 2005, p The novel is set in London, 2003, and describes a day in the life of Henry Perowne, a neurosurgeon. In this excerpt he is on his way to his weekly game of squash. The streets are filled with anti-war protestors. The occasion is the impending war against Iraq. Materialet må udgøre en afsluttet helhed, således at eksaminanden på relativt kort tid kan sætte sig ind i dets univers. Det vil derfor være en fordel, hvis der i undervisningen er arbejdet målrettet med at opbygge et relevant ordforråd i forhold til hvert enkelt emne. Dette kan eksaminanderne trække på i arbejdet med det ukendte prøvemateriale. Hvis materialet består af flere uddrag, er det væsentligt, at disse har en tydelig sammenhæng. Desuden kan det anbefales, at materialet ikke består af for mange og korte stykker, idet det er krævende, hver gang eksaminanden skal sætte sig ind i et nyt univers. Den afsluttende prøve består af en præsentation og en samtale. Prøven kan indledes med, at eksaminanden giver en sammenhængende præsentation af det ukendte tekstmateriale og dets forbindelse med det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, elektroniske præsentationer eller lignende. Eksaminanden bør ikke læse op fra noter eller talepapir. Det vil normalt være en fordel, hvis eksaminanden i sin fremlæggelse tydeliggør dispositionen for sin præsentation. I præsentationen af det ukendte tekstmateriale kan det ofte være oplagt, at der desuden indgår en oplæsning af en eller flere indholdsmæssigt relevante passager efter eksaminandens eget valg. Oplæsningen må i så fald være forståelig i forhold til indholdet i teksten, samt vise eksaminandens beherskelse af engelsk udtale og intonation. Præsentationsformen skal være passende i forhold til de faglige mål og fagets kernestof. Eksaminanden bør i sin præsentation fokusere på den mundtlige formidling af indholdet, der skal være struktureret og foredrages i et passende register, og kun bruge en teknisk præsentationsform (overhead eller elektronisk præsentation), hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling. Der gives ikke ekstra tid til opstilling eller betjening af teknisk apparatur, og i tilfælde af nedbrud må eksaminanden kunne fortsætte uden brug af apparatur. Ved den efterfølgende samtale får eksaminanden lejlighed til at vise sin evne til at indgå i en dialog på et fagligt niveau under anvendelse af de kommunikative strategier, der er karakteristiske for samtale. Eksaminandens tekstarbejde må vise forståelse for relevante dele af tekstanalysen, ligesom perspektiveringen må være relevant i forhold til det arbejde, der er foregået med emnet. Der gøres kort rede for indhold og synspunkter i tekstmaterialet, hvorefter der via en analyse af teksten trækkes linjer til det emne, der er studeret i undervisningen. Tekstens form tænkes naturligt inddraget, hvor dette vil være relevant som støtte for analysen. Det er således vigtigt, at eksaminanden bruger en del af eksaminationstiden på at vise sin evne til tekstanalyse. Samtidig vil perspektiveringen give eksaminanden mulighed for at vise bredden i sit kendskab til det studerede emne. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelsestiden og under eksaminationen. Brug af nettet betragtes som kommunikation med omverden. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelsestiden og under eksaminationen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle medbragt værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Eksaminanden kan også benytte stikord eller oversigter fra undervisningen som støtte under perspektiveringen til det læste emne. Eleverne får i undervisningen at vide, hvordan forberedelsestiden udnyttes bedst muligt, så der bliver tid til at sætte sig ind i det ukendte materiale, forberede den indledende præsentation og evt. oplæsning, samt trække linjer til det studerede emne. Den dobbelte forberedelsestid indebærer, at eksaminanderne, udover at skulle uddrage essensen af et ukendt materiale, også skal kunne trække linjer, se forbindelser og perspektivere til det læste emne. Desuden giver den lange forberedelsestid eksaminanden mulighed for at overveje præsentation og formidling af sit stof. (...) 4.3 Bedømmelseskriterier Den mundtlige prøve Eksamen afspejler eksaminandens samlede beherskelse af de faglige mål for niveauet. Det er således ikke hvert enkelt delmål under de faglige mål, der eksplicit skal bedømmes. Fokus vil, afhængigt af emnet og tekstmaterialet, ligge på de relevante dele af de faglige mål. Det er dog klart, at eksaminandens sprogbehandling i eksaminationen skal afspejle uddannelsens niveau og således de faglige mål, der er gældende for dette niveau. Der gives én karakter for den samlede mundtlige præstation. (...) 20

21 4.3.3 Karakterfastsættelse En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til fremragende (karakteren 12), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Vurderingen fremragende (12), godt (7) og tilstrækkeligt (02) defineres fagspecifikt som beskrevet i skemaet nedenfor. Beskrivelsen kan tjene som udgangspunkt for definition af de to øvrige vurderingen i feltet bestået : fortrinligt (10) og nogenlunde (4) Bedømmelseskriterier Engelsk A stx - mundtlig Kara kter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens præsentation og samtale viser fluency, stor variation i fagligt og alment ordforråd og syntaks og sikker sprogbeherskelse med kun uvæsentlige mangler. Eleven har en præcis tekstforståelse og kan systematisere, analysere og perspektivere sikkert med brug af relevant faglig viden. Eleven kan ubesværet formulere egne synspunkter og argumentere herfor. 7 Godt Elevens præsentation og samtale viser fluency, et godt fagligt og alment ordforråd og syntaks. Sprogbeherskelsen er overvejende sikker men ikke fejlfri. Eleven har en god tekstforståelse og er overvejende i stand til at systematisere, analysere og perspektivere med brug af faglig viden. Eleven kan formulere egne synspunkter og argumentere herfor. 02 Tilstrækkeligt Elevens præsentation og deltagelse i samtale er noget usammenhængende men dog forståelig. Det faglige og almene ordforråd er begrænset. Sprogbeherskelsen er usikker, og der er mange fejl. Eleven kan redegøre for indhold og synspunkter i tekstmaterialet men er usikker, når det drejer sig om at systematisere, analysere og perspektivere med brug af faglig viden. Eleven har besvær med at formulere egne synspunkter og argumentere herfor. Engelsk B (stx) Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen bedømmer eksaminandens beherskelse af de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Til den afsluttende prøve giver undervisningsbeskrivelsen baggrundsoplysningerne for prøven. Undervisningen har fortrinsvis været organiseret i emner mindst 6 på B-niveau og det ukendte prøvemateriale har relation til disse emner. Det er ikke nødvendigvis alle de læste emner, der skal inddrages i den afsluttende prøve. De emner, der er udgangspunktet for prøvematerialet, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminanden skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Alle eksamensspørgsmål skal fremlægges ved prøvens start, og hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål ((se gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen). Det ukendte materiale, som danner grundlag for prøven, har på A-niveau et omfang af 2-5 normalsider. En normalside svarer til 1300 bogstaver, dog tæller henholdsvis 30 verslinjer og 30 linjer drama og 3-6 minutters afspilning af mediemateriale i elektronisk form som en normalside. Op til 20% af det samlede omfang af det enkelte prøvemateriale må være mediemateriale i digital form. Prøvematerialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner, og det afspejler vægtningen og forholdet mellem materialet i det studerede emne. Prøvematerialet skal være nyt for eksaminanden, og det kan således ikke bestå af andre dele af værker, som er læst i uddrag. Det ukendte prøvemateriale kan imidlertid godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Hvis der i det ukendte tekstmateriale optræder tekster af Shakespeare, kan disse tekster som en undtagelse bestå af ukendte dele af et værk, som er læst i uddrag. Film betragtes som et værk. Hvis en film har været vist i uddrag eller i sin helhed, kan uddrag fra et tekstforlæg ikke anvendes som ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt det studerede emnes titel. Hvis der er tale om et uddrag eller en beskæring, forsynes materialet også med en kort, neutral engelsksproget indledning til teksten. Der opgives normalt ikke gloser, med mindre der er behov for realkommentarer eller forklaring af særligt vanskelige ord. Eksaminanden skal have mulighed for at demonstrere evne til at anvende faglige hjælpemidler, som fx ord-bøger. Eksempel: Udformning af prøvematerialet Theme: Urban Life Past and Present. Text: An excerpt from the novel Saturday by Ian McEwan, Jonathan Cape 2005, p The novel is set in London, 2003, and describes a day in the life of Henry Perowne, a neurosurgeon. In this excerpt he is on his way to his weekly game of squash. The streets are filled with anti-war protestors. The occasion is the impending war against Iraq. Materialet må udgøre en afsluttet helhed, således at eksaminanden på relativt kort tid kan sætte sig ind i dets univers. Det vil derfor være en fordel, hvis der i undervisningen er arbejdet målrettet med at opbygge et relevant ordforråd i forhold til hvert enkelt emne. Dette kan eksaminanderne trække på i arbejdet med det ukendte prøvemateriale. Hvis materialet består af flere uddrag, er det væsentligt, at disse har en tydelig sammenhæng. Desuden kan det anbefales, at materialet ikke består af for mange og korte stykker, idet det er krævende, hver gang 21

22 eksaminanden skal sætte sig ind i et nyt univers. Den afsluttende prøve består af en præsentation og en samtale. Prøven kan indledes med, at eksaminanden giver en sammenhængende præsentation af det ukendte tekstmateriale og dets forbindelse med det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, elektroniske præsentationer eller lignende. Eksaminanden bør ikke læse op fra noter eller talepapir. Det vil normalt være en fordel, hvis eksaminanden i sin fremlæggelse tydeliggør dispositionen for sin præsentation. I præsentationen af det ukendte tekstmateriale kan det ofte være oplagt, at der desuden indgår en oplæsning af en eller flere indholdsmæssigt relevante passager efter eksaminandens eget valg. Oplæsningen må i så fald være forståelig i forhold til indholdet i teksten, samt vise eksaminandens beherskelse af engelsk udtale og intonation. Præsentationsformen skal være passende i forhold til de faglige mål og fagets kernestof. Eksaminanden bør i sin præsentation fokusere på den mundtlige formidling af indholdet, der skal være struktureret og foredrages i et passende register, og kun bruge en teknisk præsentationform (overhead eller elektronisk præsentation), hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling. Der gives ikke ekstra tid til opstilling eller betjening af teknisk apparatur, og i tilfælde af nedbrud må eksaminanden kunne fortsætte uden brug af apparatur. Ved den efterfølgende samtale får eksaminanden lejlighed til at vise sin evne til at indgå i en dialog på et fagligt niveau under anvendelse af de kommunikative strategier, der er karakteristiske for samtale. Eksaminandens tekstarbejde må vise forståelse for relevante dele af tekstanalysen, ligesom perspektiveringen må være relevant i forhold til det arbejde, der er foregået med emnet. Der gøres kort rede for indhold og synspunkter i tekstmaterialet, hvorefter der via en analyse af teksten trækkes linjer til det emne, der er studeret i undervisningen. Tekstens form tænkes naturligt inddraget, hvor dette vil være relevant som støtte for analysen. Det er således vigtigt, at eksaminanden bruger en del af eksaminationstiden på at vise sin evne til tekstanalyse. Samtidig vil perspektiveringen give eksaminanden mulighed for at vise bredden i sit kendskab til det studerede emne. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelsestiden og under eksaminationen. Brug af nettet betragtes som kommunikation med omverden. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelsestiden og under eksaminationen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle medbragt værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Eksaminanden kan også benytte stikord eller oversigter fra undervisningen som støtte under perspektiveringen til det læste emne. Eleverne får i undervisningen at vide, hvordan forberedelsestiden udnyttes bedst muligt, så der bliver tid til at sætte sig ind i det ukendte materiale, forberede den indledende præsentation og evt. oplæsning, samt trække linjer til det studerede emne. Den dobbelte forberedelsestid indebærer, at eksaminanderne, udover at skulle uddrage essensen af et ukendt materiale, også skal kunne trække linjer, se forbindelser og perspektivere til det læste emne. Desuden giver den lange forberedelsestid eksaminanden mulighed for at overveje præsentation og formidling af sit stof. (...) 4.3 Bedømmelseskriterier Den mundtlige prøve Eksamen afspejler eksaminandens samlede beherskelse af de faglige mål for niveauet. Det er således ikke hvert enkelt delmål under de faglige mål, der eksplicit skal bedømmes. Fokus vil, afhængigt af emnet og tekstmaterialet, ligge på de relevante dele af de faglige mål. Det er dog klart, at eksaminandens sprogbehandling i eksaminationen skal afspejle uddannelsens niveau og således de faglige mål, der er gældende for dette niveau. Der gives én karakter for den samlede mundtlige præstation. (...) Karakterfastsættelse En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til fremragende (karakteren 12), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Vurderingen fremragende (12), godt (7) og tilstrækkeligt (02) defineres fagspecifikt som beskrevet i skemaet nedenfor. Beskrivelsen kan tjene som udgangspunkt for definition af de to øvrige vurderingen i feltet bestået : fortrinligt (10) og nogenlunde (4) Bedømmelseskriterier Engelsk B stx - mundtlig Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens præsentation og samtale viser fluency, stor variation i fagligt og alment ordforråd og syntaks og sikker sprogbeherskelse med kun uvæsentlige mangler. Eleven har en præcis tekstforståelse og kan systematisere, analysere og perspektivere sikkert med brug af relevant faglig viden. Eleven kan ubesværet formulere egne synspunkter og argumentere herfor. 7 Godt Elevens præsentation og samtale viser fluency, et godt fagligt og alment ordforråd og syntaks. Sprogbeherskelsen er overvejende sikker men ikke fejlfri. Eleven har en god tekstforståelse og er overvejende i stand til at systematisere, analysere og perspektivere med brug af faglig viden. Eleven kan formulere egne synspunkter og argumentere herfor. 02 Tilstrækkeligt Elevens præsentation og deltagelse i samtale er noget usammenhængende men dog forståelig. Det faglige og almene ordforråd er begrænset. Sprogbeherskelsen er usikker, og der er mange fejl. Eleven kan redegøre for indhold og synspunkter i tekstmaterialet men er usikker, når det drejer sig om at systematisere, analysere og perspektivere tekstmaterialet med brug af faglig viden. Eleven har besvær med at formulere egne synspunkter og argumentere herfor. (...) 22

23 Fransk begyndersprog A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer (...) Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ovenstående rækkefølge tager hensyn til, at eksaminanden umiddelbart inden eksaminationen har beskæftiget sig med den korte ukendte prosatekst og med det ukendte billedmateriale. Endvidere vil denne rækkefølge i de fleste tilfælde give eksaminanden mere fleksibilitet i afrundingen og perspektiveringen i forhold til det studerede emne. Normalt vil punkt 1) og 2) vare højst 10 minutter i alt, idet punkt 1) ofte vil kunne afsluttes efter 1-3 minutter. Ad 1). Referat i hovedtræk på dansk af den ukendte prosatekst. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et dansk referat i hovedpunkter og ikke en tilnærmelsesvis oversættelse. Endvidere er det ikke en undervisningssituation, så derfor skal det blot konstateres, om eksaminanden har forstået teksten i hovedtræk. Der skal således ikke spørges om detaljer. Den ukendte tekst bør forsynes med linietæller. Teksterne skal svare til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må de afvises. Ad 2). Samtale på fransk med udgangspunkt i ukendt billedmateriale. Det vigtige her er den spontane samtale, interaktionen mellem eksaminator/censor og eksaminanden. Eksaminanden skal naturligvis demonstrere en forståelse af, hvad billedet forestiller eller udtrykker, men det vil være forkert at tale om egentlig billedanalyse, hvilket ikke er hensigten med denne delprøve. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksaminanden i samtalen skal demonstrere, at han/hun kan bevæge sig sprogligt spontant på flere niveauer (fx fra on voit que til on comprend que), og det vil være i denne sammenhæng, at eksaminanden får brug for at inddrage viden om kulturelle, samfundsmæssige, historiske og/eller almenmenneskelige forhold. En billedbeskrivelse i sig selv er altså ikke tilstrækkeligt. De billeder, der vælges som prøvemateriale, må ikke relatere sig åbenlyst til de studerede emner, og det må heller ikke være et materiale, der lægger op til beretning eller fortælling, fx tegneseriestriber. Det er vigtigt, at det bliver en samtale og ikke et forhør, og denne del af prøven skal vurderes på det grundlag. En forudsætning for, at samtalen glider, er bl.a. eksaminandens ordforråd og sproglige beredskab generelt, men det vil ikke kunne kræves, at der optræder et bestemt antal gambitter, eller at der spores et bestemt antal endsige en bestemt slags kommunikationsstrategier. Der kan på billedmaterialet være en kort titel på fransk, fx i forbindelse med et billede fra en avis. Ad 3). Præsentation på fransk af det ukendte tekstmateriale på ca. 4 normalsider og samtale på fransk på grundlag heraf. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale bør forsynes med kilde, forfatter, udgivelsesår og linjetæller, og det angives hvilket emne, materialet har tilknytning til. Som hovedregel gælder, at et tekstmateriale er et tekstmateriale. Dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder naturligt indgår, fx hvis den ukendte tekst er en avisartikel (eller et uddrag af en sådan), hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke medtælle i normalsideoptællingen. Censor står inde for, at de valgte tekster mht. sværhedsgrad er niveausvarende, og at formalia er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, må censor gøre indsigelse. De emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner, der indgår som grundlag for prøven. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke, osv., og dette gælder også et evt. medfølgende billede. Under præsentationen skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet knytter sig til. I den efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator uddybes eksaminandens forståelse af tekstmaterialet og af dets relation til det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende, men oplæsning herfra kan ikke i sig selv tælle positivt i bedømmelsen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan eksempelvis støtte sig til kortere gloselister eller mind-maps, ligesom eksaminanden kort kan citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Det ukendte tekstmateriale i 1) og 3) kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan fx godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Tekstmaterialet til 1) og 3) kan ikke stamme fra samme værk. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. I forberedelses- og eksaminationslokalet er alle hjælpemidler tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Trækning af spørgsmål til 24-timers forberedelse forestås skolens ledelse eller en repræsentant herfor. Eksaminator behøver altså ikke være til stede. Ved trækningen af spørgsmål til den korte forberedelsestid skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder være til stede. 23

24 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. (...) Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentations-, samtaleog redegørelseskompetence, forståelse af eksaminators spørgsmål, forståelse af og kendskab til det ukendte tekstmateriale, kendskab til det studerede emne og evne til at perspektivere til dette. Ved bedømmelsen af den produktive sprogfærdighed lægges mest vægt på, hvad eksaminanden formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt både med hensyn til udtale/intonation og grammatik, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, i hvor høj grad eksaminanden reelt har formået at sige noget. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. 4.4 Karakterbeskrivelser Den 1. august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor præsenteres beskrivelser af udvalgte karakterer for henholdsvis den skriftlige og den mundtlige prøve. Disse karakterbeskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal stadig ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3.) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. Karakter Betegnelse Beskrivelse MUNDTLIG PRØVE 12 Fremragende Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et klart og nogenlunde flydende sprog og med et alment og specifikt ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i mindre flydende sprog. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og ordforråd og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks, med en del fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens sprog er gennemgående forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. Fransk fortsættersprog A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer (...) Den mundtlige prøve Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på to normalsider. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. En halv side af teksten oversættes til dansk, resten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. seks normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ovenstående rækkefølge tager hensyn til, at eksaminanderne umiddelbart inden eksaminationen har beskæftiget sig med den korte ukendte 24

25 prosatekst. Endvidere vil denne rækkefølge i de fleste tilfælde give eksaminanden mere fleksibilitet i afrundingen af og perspektiveringen til det studerede emne. Ad 1). Oversættelse af ½ normalside og referat i hovedtræk på dansk af den ukendte prosatekst. Normalt vil dette punkt vare 5-7 minutter i alt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et dansk referat i hovedpunkter og ikke en tilnærmelsesvis oversættelse. Det er ikke en undervisningssituation, så derfor skal det blot konstateres, om eksaminanden har forstået teksten i hovedtræk. Der skal således ikke spørges om detaljer. Den ukendte tekst bør forsynes med linietæller og indledning på dansk. Teksterne skal svare til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må de afvises. Ad 2). Præsentation på fransk af det ukendte tekstmateriale på ca. 6 normalsider og samtale på fransk på grundlag heraf. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale bør forsynes med kilde, forfatter, udgivelsesår og linjetæller samt en kort indledning til teksten på fransk, og det angives hvilket emne, materialet har tilknytning til. Der opgives gloser i et omfang, der er passende for tekstens sværhedsgrad og niveauet, herunder nødvendige realkommentarer eller specielle gloser. Som hovedregel gælder, at et tekstmateriale er et tekstmateriale. Dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder naturligt indgår, fx hvis den ukendte tekst er en avisartikel (eller et uddrag af en sådan), hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke medtælle i normalsideoptællingen. Censor står inde for, at de valgte tekster mht. sværhedsgrad er niveausvarende, og at formalia er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, må censor gøre indsigelse. De emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner, der indgår som grundlag for prøven. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke, osv., og dette gælder også et evt. medfølgende billede. Under præsentationen skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet knytter sig til. I den efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator uddybes eksaminandens forståelse af tekstmaterialet og af dets relation til det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende, men oplæsning herfra kan ikke i sig selv tælle positivt i bedømmelsen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan eksempelvis støtte sig til kortere gloselister eller mind-maps, ligesom eksaminanden kort kan citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Det ukendte tekstmateriale i de to delprøver kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan fx godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Tekstmaterialet til de to delprøver kan ikke stamme fra samme værk. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. I forberedelses- og eksaminationslokalet er alle hjælpemidler tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Trækning af spørgsmål til 24-timers forberedelse forestås skolens ledelse eller en repræsentant herfor. Eksaminator behøver altså ikke være til stede. Ved trækningen af spørgsmål til den korte forberedelsestid skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder være til stede. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. (...) Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentations-, samtaleog redegørelseskompetence, forståelse af eksaminators spørgsmål, forståelse af og kendskab til det ukendte tekstmateriale, kendskab til det studerede emne og evne til at perspektivere til dette. Ved bedømmelsen af den produktive sprogfærdighed lægges mest vægt på, hvad eksaminanden formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt både med hensyn til udtale/intonation og grammatik, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, i hvor høj grad eksaminanden reelt har formået at sige noget. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. 4.4 Karakterbeskrivelser Den 1. august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor præsenteres beskrivelser af udvalgte karakterer for henholdsvis den skriftlige og den mundtlige prøve. Disse karakterbeskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal stadig ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3.) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. 25

26 Mundtlig prøve: Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et flydende sprog og med et nuanceret og varieret ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse og i idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et nogenlunde flydende sprog og med et godt ordforråd. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og i idiomatik, morfologi og syntaks, med en del fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens sprog er i præsentationen såvel som i samtale og diskussion forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. Fransk fortsættersprog B stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer (...) Den mundtlige prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. 3) Præsentation på fransk af et ukendt, ubearbejdet fransksproget tekstmateriale med et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet forsynes med en kort introduktion på fransk og glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Til 1) og 2) gives en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Ovenstående rækkefølge tager hensyn til, at eksaminanden umiddelbart inden eksaminationen har beskæftiget sig med den korte ukendte prosatekst og med det ukendte billedmateriale. Endvidere vil denne rækkefølge i de fleste tilfælde give eksaminanden mere fleksibilitet i afrundingen og perspektiveringeni forhold til det studerede emne. Normalt vil punkt 1) og 2) vare højst 10 minutter i alt, idet punkt 1) ofte vil kunne afsluttes efter 1-3 minutter. Ad 1). Referat i hovedtræk på dansk af den ukendte prosatekst. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et dansk referat i hovedpunkter og ikke en tilnærmelsesvis oversættelse. Endvidere er det ikke en undervisningssituation, så derfor skal det blot konstateres, om eksaminanden har forstået teksten i hovedtræk. Der skal således ikke spørges om detaljer. Den ukendte tekst bør forsynes med linietæller. Teksterne skal svare til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må de afvises. Ad 2). Samtale på fransk med udgangspunkt i ukendt billedmateriale. Det vigtige her er den spontane samtale, interaktionen mellem eksaminator/censor og eksaminanden. Eksaminanden skal naturligvis demonstrere en forståelse af, hvad billedet forestiller eller udtrykker, men det vil være forkert at tale om egentlig billedanalyse, hvilket ikke er hensigten med denne delprøve. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksaminanden i samtalen skal demonstrere, at han/hun kan bevæge sig sprogligt spontant på flere niveauer (fx fra on voit que til on comprend que), og det vil være i denne sammenhæng, at eksaminanden får brug for at inddrage viden om kulturelle, samfundsmæssige, historiske og/eller almenmenneskelige forhold. En billedbeskrivelse i sig selv er altså ikke tilstrækkeligt. De billeder, der vælges som prøvemateriale, må ikke relatere sig åbenlyst til de studerede emner, og det må heller ikke være et materiale, der lægger op til beretning eller fortælling, fx tegneseriestriber. Det er vigtigt, at det bliver en samtale og ikke et forhør, og denne del af prøven skal vurderes på det grundlag. En forudsætning for, at samtalen glider, er bl.a. eksaminandens ordforråd og sproglige beredskab generelt, men det vil ikke kunne kræves, at der optræder et bestemt antal gambitter, eller at der spores et bestemt antal endsige en bestemt slags kommunikationsstrategier. Der kan på billedmaterialet være en kort titel på fransk, fx i forbindelse med et billede fra en avis. Ad 3). Præsentation på fransk af det ukendte tekstmateriale på ca. 4 normalsider og samtale på fransk på grundlag heraf. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale bør forsynes med kilde, forfatter, udgivelsesår og linjetæller, og det angives hvilket emne, materialet har tilknytning til. Som hovedregel gælder, at et tekstmateriale er et tekstmateriale. Dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder naturligt indgår, fx hvis den ukendte tekst er en avisartikel (eller et uddrag af en sådan), hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke medtælle i normalsideoptællin- 26

27 gen. Censor står inde for, at de valgte tekster mht. sværhedsgrad er niveausvarende, og at formalia er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, må censor gøre indsigelse. De emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner, der indgår som grundlag for prøven. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke, osv., og dette gælder også et evt. medfølgende billede. Under præsentationen skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet knytter sig til. I den efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator uddybes eksaminandens forståelse af tekstmaterialet og af dets relation til det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende, men oplæsning herfra kan ikke i sig selv tælle positivt i bedømmelsen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan eksempelvis støtte sig til kortere gloselister eller mind-maps, ligesom eksaminanden kort kan citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Det ukendte tekstmateriale i 1) og 3) kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan fx godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Tekstmaterialet til 1) og 3) kan ikke stamme fra samme værk. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. I forberedelses- og eksaminationslokalet er alle hjælpemidler tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Trækning af spørgsmål til 24-timers forberedelse forestås skolens ledelse eller en repræsentant herfor. Eksaminator behøver altså ikke være til stede. Ved trækningen af spørgsmål til den korte forberedelsestid skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder være til stede. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den fransksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentations-, samtale- og redegørelseskompetence, forståelse af eksaminators spørgsmål, forståelse af og kendskab til det ukendte tekstmateriale, kendskab til det studerede emne og evne til at perspektivere til dette. Ved bedømmelsen af den produktive sprogfærdighed lægges mest vægt på, hvad eksaminanden formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt både med hensyn til udtale/intonation og grammatik, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, i hvor høj grad eksaminanden reelt har formået at sige noget. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. 4.4 Karakterbeskrivelser Den 1. august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser.nedenfor præsenteres beskrivelser af udvalgte karakterer for den mundtlige prøve. Disse karakterbeskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal stadig ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3.) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et klart og nogenlunde flydende sprog og med et alment og specifikt ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i mindre flydende sprog. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og ordforråd og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks, med en del fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens sprog er gennemgående forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. 27

28 Fysik A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer De overordnede rammer for prøverne fremgår af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og på basis heraf er prøveformerne fastlagt i læreplanen. Eleverne skal forberedes til den skriftlige prøve gennem de skriftlige opgaver, der stilles i løbet af Fysik A, herunder terminsprøven og årsprøven efter 2.g, hvis eleverne har Fysik A på det tidspunkt. Eleverne skal gøres bekendt med kravene til en korrekt besvarelse og orienteres om, hvordan en besvarelse bedømmes. Den hensigtsmæssige brug af hjælpemidler og tilrettelæggelsen af 5 timers koncentreret opgaveregning i prøvesituationen drøftes med eleverne. Tilsvarende skal eleverne i god tid før afslutningen af undervisningen orienteres om forløbet af den mundtlige prøves to dele. I orienteringen indgår såvel en beskrivelse af prøvens forløb og forventningerne til eksaminandens egen indsats som en diskussion af, hvordan forberedelses- og eksaminationstiden bedst disponeres og udnyttes. Eleverne skal have kendskab til principperne for udformningen af opgaverne og være bekendt med de formuleringer, der anvendes i dem for at beskrive den ønskede indsats. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaver med tilhørende bilag. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb. Eleverne skal desuden orienteres om bedømmelseskriterierne. Den første, eksperimentelle del af prøven kan forberedes ved eksemplarisk at gennemføre eksperimentelt arbejde under prøvelignende forhold. Brug af hjælpemidler og mål for eksperimentelt arbejde drøftes. Eleverne skal se eksempler på eksperimentelle problemstillinger, som kunne tages op ved den eksperimentelle del af prøven. (...) Den mundtlige prøve Når prøveplanen og dermed listen over eksaminander i den enkelte klasse er kendt, kan man danne de grupper, som skal udføre eksperimentelt arbejde sammen. Antallet af eksperimentelle opgaver skal, med eventuelle gentagelser, mindst svare til det samlede antal grupper til prøve plus tre af hensyn til lodtrækningen. "Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt." [LPA 4.2] Normalt trækker alle eksaminanderne opgaverne til de to prøvedele samtidigt, idet de to opgaver skal være parrede, jf. nedenfor. Opgaven til den eksperimentelle del udleveres straks, mens den teoretiske opgave med tilhørende, perspektiverende bilag udleveres ved begyndelsen af forberedelsestiden til prøvens anden del. Det er en god praksis, at eksaminator kontakter censor allerede ved prøveplanens offentliggørelse for at aftale nærmere om udveksling af opgaver m.v. Normalt senest 5 hverdage før første prøvedag sendes de eksperimentelle opgaver, de teoretiske opgaver med bilag samt parringen mellem teoretiske og eksperimentelle opgaver til censor. "Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 120 minutter i grupper på højst 3 eksaminander med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling." [LPA 4.2] Opgaverne til den eksperimentelle delprøve er ikke kendt af eleverne inden prøven. De eksperimentelle problemstillinger ligger inden for de områder, eksaminanderne har arbejdet med i undervisningen, og benytter kendt eksperimentelt udstyr. Eksperimenterne kan være varianter af kendte problemstillinger, eksempelvis gennem bestemmelse af fysiske egenskaber ved andre materialer end i undervisningen. Det nødvendige eksperimentelle udstyr skal som hovedregel være placeret i prøvelokalet før prøvens begyndelse. Under prøven forventes eksaminanderne at gøre notater om eksperimentets udførelse og den foretagne databehandling, herunder fremstille relevante grafiske afbildninger af indsamlede data. Eksaminanderne må under prøven også benytte lærebøger og de dele af deres egne rapporter, som indeholder faglig teori og beskrivelse af fremgangsmåde ved udførelse af eksperimenterne, men ikke tidligere indsamlede data. Det kan af hensyn til censor være praktisk, hvis eksaminanderne bærer navneskilte under denne del af prøven. "Den anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator." [LPA 4.2] Den anden halvdel af den mundtlige prøve afholdes normalt i umiddelbar forlængelse af den eksperimentelle prøve. Det kan være hensigtsmæssigt, at der er indlagt en mindre pause, som gør det muligt for censor og eksaminator at have en kort samtale om deres observationer i forbindelse med den eksperimentelle del af prøven med henblik på en foreløbig vurdering af den enkelte eksaminands eksperimentelle kompetencer. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne i rimelig tid før prøven, normalt ikke senere end 5 hverdage før prøven. Eksaminator aftaler med eksaminanderne, hvor og hvordan de kan se opgaverne. Hvis censor efterfølgende har ændringer til opgaverne, kontaktes eleverne herom. Parringen af eksperiment og teoretisk del kan ske ved, at hver eksperimentel opgave bilægges en kuvert, som indeholder tilstrækkeligt mange opgaver til, at der er nok af de fortrinsvis teoretiske opgaver til alle eksaminander, der arbejder sammen om den enkelte eksperimentelle opgave. Eksaminanderne trækker så fra denne kuvert ved starten af den mundtlige del af prøven. Opgaverne til den mundtlige del skal være bredt formulerede og tilsammen dække holdets undervisningsbeskrivelse. Der er ikke nogen bestemt skabelon for udformningen af opgaverne til den mundtlige del af prøven, men de skal give eksaminanderne mulighed for selv at disponere deres fremlæggelse. Det er centralt, at bilaget er egnet til perspektivering af fysik, og at det ikke har været anvendt i undervisningen. Det er god praksis, at opgaven til den mundtlige del indeholder en overskrift, der fastlægger emnet for den faglige samtale, samt en undertekst, evt. i stikordsform. En sådan undertekst eller stikord er vejledende for eksaminanden. Eksaminator skal sørge for, at eksaminanden et stykke inde i prøven inddrages i en egentlig faglig samtale, som også inddrager bilaget i perspektiveringen af emnet for prøven. 28

29 4.3. Bedømmelseskriterier "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1." [LPA 4.3] Den skriftlige prøve og den mundtlige prøve medvirker til evaluering af forskellige aspekter af de opstillede faglige mål, jf. afsnit 2.1. (...) De to dele af den afsluttende mundtlige prøve har hver sine supplerende bedømmelseskriterier i læreplanen. "Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden: kan tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde samt behandle og analysere de indsamlede data." [LPA 4.3] I vurderingen indgår eksaminandens evne til at inddrage relevant teori i behandlingen og analysen af de eksperimentelle data. "Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og: har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment kan perspektivere faglige indsigter." [LPA 4.3] Ved bedømmelsen af den mundtlige præstation har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af opgaven og skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at hæfte sig ved det positive og ikke udelukkende basere bedømmelsen på antallet af fejl. "Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del." [LPA 4.3] Karakteren for præstationen ved den mundtlige prøve er ikke et gennemsnit af delkarakterer for de to delprøver. Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte kompetencer afvejes i overensstemmelse med bedømmelseskriterierne for at nå frem til helhedsvurderingen. En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til karakteren 12 (Fremragende), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). I slutningen af dette kapitel er i skemaform vist et eksempel på, hvordan kriterierne for tre af karakterniveauerne i karakterskalaen kan beskrives for Fysik A, såvel ved den skriftlige prøve [ikke medtaget her] som ved den mundtlige prøve. Eksempel på karakterbeskrivelser for mundtlig prøve i fysik A Mundtlig prøve 12 Fremragende Eksaminanden kan tilrettelægge og udføre eksperimenter til en stort set dækkende undersøgelse af en problemstilling, herunder behandle, analysere og diskutere de indsamlede data med kun uvæsentlige mangler. Eksaminandens fremstilling af emnet er velstruktureret og med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden har i den mundtlige samtale et selvstændigt initiativ og viser et sikkert og omfattende kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, der bruges som grundlag for en faglig analyse og forklaring af den faglige argumentation, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment og selvstændigt perspektivere faglig indsigt. 7 God Eksaminanden kan udføre eksperimenter til belysning af en kendt problemstilling, herunder behandle og analysere de indsamlede data med inddragelse af de væsentligste forhold. Eksaminandens fremstilling af emnet indeholder væsentlige aspekter af emner, men er noget ustruktureret og med visse væsentlige faglige mangler. Eksaminanden viser i den mundtlige samtale et godt kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, men de inddrages i den faglige argumentation på en noget upræcis måde. Eksaminanden kan forbinde teori og eksperiment og gengive perspektiver på de faglige problemstillinger. 2 Tilstrækkelig Eksaminanden kan udføre simple eksperimenter, herunder behandle de indsamlede data med inddragelse af nogle væsentlige forhold. Eksaminandens fremlægning af emnet er en noget usammenhængende fremstilling af enkeltheder med faglige misforståelser. Eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale, men viser et grundlæggende kendskab til fagets elementære begreber, modeller og metoder. Det faglige perspektiveres kun i begrænset omfang. Fysik B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Den afsluttende prøve De overordnede rammer for prøverne fremgår af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og på basis heraf er prøveformerne fastlagt i læreplanen. Eleverne skal i god tid før undervisningens afslutning orienteres om forløbet af den mundtlige prøves to dele. I orienteringen indgår såvel en beskrivelse af prøvens forløb og forventningerne til eksaminandens egen indsats som en diskussion af, hvordan forberedelses- og eksaminationstiden bedst disponeres og udnyttes. Eleverne skal have kendskab til principperne for udformningen af opgaverne og være bekendt med de formuleringer, der anvendes i dem for at beskrive den ønskede indsats. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaver med tilhørende bilag. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb. Eleverne skal desuden orienteres om bedømmelseskriterierne. Den første, eksperimentelle del af prøven kan forberedes ved eksemplarisk at gennemføre eksperimentelt arbejde under prøvelignende forhold. Brug af hjælpemidler og mål for eksperimentelt arbejde drøftes. Eleverne skal se eksempler på eksperimentelle problemstillinger, som kunne tages op ved den eksperimentelle del af prøven. 29

30 Når prøveplanen og dermed listen over eksaminander i den enkelte klasse er kendt, kan man danne de grupper, som skal udføre eksperimentelt arbejde sammen. Antallet af eksperimentelle opgaver skal, med eventuelle gentagelser, mindst svare til det samlede antal grupper til prøve plus tre af hensyn til lodtrækningen. "Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminander pr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt" [LPB 4.2] Normalt trækker alle eksaminanderne opgaverne til de to prøvedele samtidigt, idet de to opgaver skal være parrede, jf. nedenfor. Opgaven til den eksperimentelle del udleveres straks, mens den teoretiske opgave med tilhørende, perspektiverende bilag udleveres ved begyndelsen af forberedelsestiden til prøvens anden del. Det er en god praksis, at eksaminator kontakter censor allerede ved prøveplanens offentliggørelse for at aftale nærmere om udveksling af opgaver m.v. Normalt senest 5 hverdage før første prøvedag sendes de eksperimentelle opgaver, de teoretiske opgaver med bilag samt parringen mellem teoretiske og eksperimentelle opgaver til censor. "Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på højst 3 eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling." [LPB 4.2] Opgaverne til den eksperimentelle delprøve er ikke kendt af eksaminanderne inden prøven. De eksperimentelle problemstillinger ligger inden for de områder, eksaminanderne har arbejdet med i undervisningen, og benytter kendt eksperimentelt udstyr. Eksperimenterne kan være varianter af kendte problemstillinger, eksempelvis gennem bestemmelse af fysiske egenskaber ved andre materialer end i undervisningen. Det nødvendige eksperimentelle udstyr skal som hovedregel være placeret i prøvelokalet før prøvens begyndelse. Under prøven forventes eksaminanderne at gøre notater om eksperimentets udførelse og den foretagne databehandling, herunder fremstille relevante grafiske afbildninger af indsamlede data. Eksaminanderne må under prøven også benytte lærebøger og de dele af deres egne rapporter, som indeholder faglig teori og beskrivelse af fremgangsmåde ved udførelse af eksperimenterne, men ikke tidligere indsamlede data. Det kan af hensyn til censor være praktisk, hvis eksaminanderne bærer navneskilte under denne del af prøven. "Anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator."[lpb 4.2] Den anden halvdel af den mundtlige prøve afholdes normalt i umiddelbar forlængelse af den eksperimentelle prøve. Det kan være hensigtsmæssigt, at der er indlagt en mindre pause, som gør det muligt for censor og eksaminator at have en kort samtale om deres observationer i forbindelse med den eksperimentelle del af prøven med henblik på en foreløbig vurdering af den enkelte eksaminands eksperimentelle kompetencer. De teoretiske opgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne i rimelig tid før prøven, normalt ikke senere end 5 hverdage før prøven. Eksaminator aftaler med eksaminanderne, hvor og hvordan de kan se opgaverne. Hvis censor efterfølgende har ændringer til opgaverne, kontaktes eleverne herom. Parringen af eksperiment og teoretisk del kan ske ved, at hver eksperimentel opgave bilægges en kuvert, som indeholder tilstrækkeligt mange opgaver til, at der er nok af de fortrinsvis teoretiske opgaver til alle eksaminander, der arbejder sammen om den enkelte eksperimentelle opgave. Eksaminanderne trækker så fra denne kuvert ved starten af den mundtlige del af prøven. Opgaverne til den mundtlige del skal være bredt formulerede og tilsammen dække holdets undervisningsbeskrivelse. Der er ikke nogen bestemt skabelon for udformningen af opgaverne til den mundtlige del af prøven, men de skal give eksaminanderne mulighed for selv at disponere deres fremlæggelse. Det er vigtigt, at bilaget er egnet til perspektivering af fysik, og at det ikke har været anvendt i undervisningen. Det er god praksis, at opgaven til den mundtlige del indeholder en overskrift, der fastlægger emnet for den faglige samtale, samt en undertekst, evt. i stikordsform. En sådan undertekst eller stikord er vejledende for eksaminanden. Eksaminator skal sørge for, at eksaminanden et stykke inde i prøven inddrages i en egentlig faglig samtale, som også inddrager bilaget i perspektiveringen af emnet for prøven Bedømmelseskriterier "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt [LPB 4.3] De to dele af den afsluttende mundtlige prøve har hver sine supplerende bedømmelseskriterier i læreplanen. "Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden kan udføre eksperimentelt arbejde og behandle de indsamlede data." [LPB 4.3] I vurderingen indgår eksaminandens evne til at inddrage relevant teori i behandlingen og analysen af de eksperimentelle data. "Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale har et selvstændigt initiativ og: har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment kan perspektivere faglige indsigter." [LPB 4.3] Ved bedømmelsen af den mundtlige præstation har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af opgaven og skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at hæfte sig ved det positive og ikke udelukkende basere bedømmelsen på antallet af fejl. "Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del." [LPB 4.3] Karakteren for præstationen ved den mundtlige prøve er ikke et gennemsnit af delkarakterer for de to delprøver. Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte kompetencer afvejes i overensstemmelse med bedømmelseskriterierne for at nå frem til helhedsvurderingen. En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til karakteren 12 (Fremragende), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). [Nedenunder] er i skemaform vist et eksempel på, hvordan kriterierne for tre af karakterniveauerne i karakterskalaen kan beskrives for Fysik B. 30

31 Eksempel på karakterbeskrivelse for mundtlig prøve i fysik B 12 Fremragende Eksaminanden kan tilrettelægge og udføre eksperimenter til en stort set dækkende undersøgelse af en kendt problemstilling, herunder behandle de indsamlede data med kun uvæsentlige fejl. Eksaminandens fremstilling af emnet er velstruktureret og med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden har i den mundtlige samtale et selvstændigt initiativ og viser et sikkert kendskab til fagets begreber, grundlæggende modeller og metoder, der bruges som grundlag for en faglig analyse og forklaring af den faglige argumentation, så næsten alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment og selvstændigt perspektivere faglig indsigt. 7 God Eksaminanden kan udføre eksperimenter til belysning af en kendt problemstilling, herunder behandle og analysere de indsamlede data med inddragelse af de væsentligste forhold. Eksaminandens fremstilling af emnet indeholder væsentlige aspekter af emner, men er noget ustruktureret og med visse væsentlige faglige mangler. Eksaminanden viser i den mundtlige samtale et godt kendskab til fagets begreber, grundlæggende modeller og metoder, der inddrages i den faglige argumentation på en noget upræcis måde. Eksaminanden kan forbinde teori og eksperiment og gengive perspektiver på de faglige problemstillinger. 2 Tilstrækkelig Eksaminanden kan udføre simple eksperimenter, herunder behandle de indsamlede data med inddragelse af nogle væsentlige forhold. Eksaminandens fremlægning af emnet er en noget usammenhængende fremstilling af enkeltheder med faglige misforståelser. Eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale, men viser et grundlæggende kendskab til fagets elementære begreber, modeller og metoder. Det faglige perspektiveres kun i begrænset omfang Fysik C stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Den afsluttende prøve De overordnede rammer for prøverne fremgår af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og på basis heraf er prøveformen fastlagt i læreplanen. Eksaminanderne skal i god tid før undervisningens afslutning orienteres om forløbet af den mundtlige prøve. I orienteringen indgår såvel en beskrivelse af prøvens forløb og forventningerne til eksaminandens egen indsats som en diskussion af, hvordan forberedelses- og eksaminationstiden bedst disponeres og udnyttes. Eleverne skal have kendskab til principperne for udformningen af opgaverne og være bekendt med de udtryk, der anvendes i dem for at beskrive den ønskede fremstilling. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaver med tilhørende bilag. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb. Eleverne skal desuden orienteres om bedømmelseskriterierne. "Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, klassen har arbejdet med, som indeholder et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af opgavens emne. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven" [LPC 4.2] Det er en god praksis, at eksaminator kontakter censor allerede ved prøveplanens offentliggørelse for at aftale nærmere om udveksling af opgaver m.v. Normalt senest 5 hverdage før første prøvedag sendes opgaverne med bilag til censor. Der er ikke nogen bestemt skabelon for udformningen af opgaverne til prøven. Emnet for eksaminandens indledende præsentation, jf. nedenfor, skal være så bredt formuleret, at eksaminanden har mulighed for selv at udvælge relevant stof. Emnet kan være en del af eller identisk med opgavens overordnede emne. Det er god praksis, at opgaven indeholder en overskrift, der fastlægger emnet for den faglige samtale. Opgaven indeholder normalt en uddybende undertekst om præsentationen eller den faglige samtale, evt. i stikordsform. En sådan undertekst eller stikord er vejledende for eksaminanden og begrænser ikke eksaminators mulighed for at inddrage andre faglige forhold, der er relevante for emnet. Opgaverne skal så vidt muligt indeholde henvisninger til de udførte eksperimenter, så fagets eksperimentelle dimension kan inddrages i prøven. Det kan ofte med fordel ske i forbindelse med præsentationen. Der skal udarbejdes så mange opgaver, at den sidste eksaminand har fire forskellige at vælge mellem. Det kan betyde, at der bliver mange ensartede overskrifter for opgaverne, men den fornødne variation kan opnås gennem variation i stikord og ikke mindst gennem brug af forskellige bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne i rimelig tid før prøven, normalt ikke senere end 5 hverdage før prøven. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvordan de kan se opgaverne. Når opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne før prøven, så indebærer det, at eleverne har haft mulighed for at spørge læreren for derigennem at sikre, at de har forstået opgaverne. Hvis censor efterfølgende har ændringer til opgaverne, kontaktes eleverne herom. "Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af et oplæg til en mundtlig præsentation af emnet for opgaven." "Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Prøven er todelt. Første del af prøven udgør1/3 af eksaminationstiden og består af eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om opgaven som helhed, hvor det perspektiverende bilag udleveres og inddrages. Som hovedregel inddrages både teoretiske og eksperimentelle elementer i eksaminationen" [LPC 4.2] Til den indledende præsentation kan eksaminanden efter eget valg benytte tavlen, inddrage illustrationer og transparenter eller en elektronisk præsentation. Da tekniske vanskeligheder med projektor og lignende ikke berettiger til en øget varighed af præsentationen, skal eksaminanden være forberedt på at klare sig uden tekniske hjælpemidler. Under præsentationen kan eksaminanden støtte sig til notater og lignende, men egentlig oplæsning af et manuskript eller lignende tæller ikke positivt ved bedømmelsen. 31

32 Præsentationen kan med fordel baseres på billeder, figurer, tabeller og grafer, som eksaminanden benytter i forbindelse med en fagligt sammenhængende redegørelse og argumentation. Herved kan eksaminanden i højere grad sikre, at præsentationen er fagligt relevant og ikke blot en række løse og usammenhængende påstande. Nogle eksaminander vil foretrække at fremlægge præsentationen uforstyrret i 5-6 minutter, mens andre vil være trygge ved en fremlæggelse, der er afbrudt af dialog med eksaminator. Der bør tages hensyn til eksaminandernes individuelle ønske i denne sammenhæng. Eksaminator og censor skal på forhånd aftale, hvordan det sikres, at præsentationen ikke overskrider tidsrammen, og hvordan den om nødvendigt afbrydes. De uddybende spørgsmål stilles naturligt mod slutningen af præsentationen som overgang til samtaledelen. Den indledende præsentation må forventes at omfatte relevante aspekter af det brede emne, eksaminanden har trukket. Det kan ikke være en udtømmende præsentation, men må nødvendigvis være eksaminandens eget udvalg. En mulighed er, at præsentationen omfatter emnet i sin bredde med nedslag på centrale aspekter. En anden er, at eksaminanden vælger et relevant delemne og behandler det. De aspekter, som eventuelt er nævnt i underteksten eller som stikord i forbindelse med den faglige samtale, indgår naturligt i eksaminandens præsentation. I den efterfølgende faglige samtale kan der så ske en faglig præcisering og uddybning af disse aspekter og væsentlige faglige begreber, som indgår i emnet. Samtalen kan således komplettere eksaminandens valg af tilgang, så emnet belyses i sin bredde og dybde, og perspektiveringen tilgodeses. Den faglige samtale tjener til at belyse hele det faglige område, som opgaven omfatter. Spørgsmålene skal, så vidt muligt, stilles på en sådan måde, at flertallet af faglige mål bringes i spil. I enkelte tilfælde kan det være relevant at inddrage simple, numeriske beregninger i den faglige samtale. Der er intet til hinder for, at samtalen inddrager andre relevante områder af det behandlede stof, end det som angives i opgavens overskrift. Der er ikke noget krav om, at det eksperimentelle udstyr skal inddrages i eksaminationen, men det kan med fordel være stillet frem i lokalet, så eksaminanden kan henvise til konkret udstyr, hvis det ønskes. Eksperimenterne og den tilhørende databehandling kan inddrages i den faglige samtale på baggrund af eksaminandens rapporter og lignende skriftlige produkter, som må medbringes i prøvelokalet. Under den faglige samtale udleveres det bilag, som danner udgangspunkt for den perspektiverende del. Eksaminator skal sikre, at bilaget inddrages i samtalen, så perspektiveringen får betydning. Bilaget kan eksempelvis vise et billede eller en billedmosaik, en tabel, en graf eller en kort tekst fra medierne, men det er vigtigt, at bilagets omfang er så begrænset, at det kan overskues i prøvesituationen. Det er vigtigt, at bilaget ikke har været anvendt i undervisningen, og det anbefales, at bilagets indhold ikke vælges fra de normalt anvendte læremidler, men fra andre kilder, så der er mindre sandsynlighed for, at det samme materiale indgår i eksaminandens egen præsentation af emnet Bedømmelseskriterier Bedømmelsen sker med sigte på de faglige (slut-)mål, som fremgår af læreplanens afsnit 2.1. I den forbindelse er det ikke et krav, at hver opgave inddrager alle mål ligeligt. Det fremgår endvidere af læreplanen, at: "Der lægges vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale: kan inddrage relevante og væsentlige fysiske elementer har evnen til at inddrage fagets perspektiver viser fortrolighed med faglige begreber, modeller og metoder som redskaber til at følge en faglig argumentation." [LPC 4.3] Ved bedømmelsen af den mundtlige præstation har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af opgaven og skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at hæfte sig ved det positive og ikke udelukkende basere bedømmelsen på antallet af fejl. En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til karakteren 12 (Fremragende), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). Nedenfor er i skemaform vist et eksempel på, hvordan kriterierne for tre af karakterniveauerne i karakterskalaen kan beskrives for Fysik C. 12 Fremragende Det mundtlige oplæg er en sikker og velstruktureret fremstilling af væsentlige aspekter af emnet med ingen eller kun uvæsentlige faglige mangler. Eksaminanden viser fortrolighed med faglige begreber, enkle modeller og metoder som redskab til at følge en faglig argumentation og med inddragelse af relevante eksperimenter. Eksaminanden kan i den mundtlige samtale inddrage relevante og væsentlige fysiske forhold på en sikker måde og med kun uvæsentlige faglige mangler. Eksaminanden kan reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment og perspektivere faglig indsigt. 7 God Det mundtlige oplæg omfatter en række væsentlige aspekter af emnet, men er noget ustruktureret og med visse væsentlige faglige mangler. Eksaminanden viser i den mundtlige samtale et godt kendskab til fagets begreber, enkle modeller og metoder, der inddrages i den faglige argumentation på en noget upræcis måde. Eksaminanden kan forbinde teori og eksperiment og gengive perspektiver på de faglige problemstillinger. 2 Tilstrækkelig Det mundtlige oplæg er en noget usammenhængende fremstilling af enkeltheder med faglige misforståelser. Eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den mundtlige samtale, men viser et grundlæggende kendskab til fagets elementære begreber, enkle modeller og metoder. Det faglige perspektiveres kun på stikordsniveau. Geovidenskab A stx forsøg Vejledning April Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. De overordnede rammer for prøverne fremgår af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdomsog voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og på basis heraf er prøveformerne fastlagt i læreplanen. 32

33 Eleverne skal forberedes til den skriftlige prøve gennem de skriftlige opgaver, der stilles i løbet af Geovidenskab A, herunder terminsprøven og årsprøven efter 2.g. Eleverne skal gøres bekendt med kravene til en korrekt besvarelse og orienteres om, hvordan en besvarelse bedømmes. Den hensigtsmæssige brug af hjælpemidler og tilrettelæggelsen af 5 timers koncentreret problemløsning i prøvesituationen drøftes med eleverne. Tilsvarende skal eleverne i god tid før afslutningen af undervisningen orienteres om forløbet af den mundtlige prøve. I orienteringen indgår såvel en beskrivelse af prøvens forløb og forventningerne til eksaminandens egen indsats som en diskussion af, hvordan forberedelses- og eksaminationstiden bedst disponeres og udnyttes. Elevernes skal have kendskab til principperne for udformningen af opgaverne og være bekendt med de formuleringer, der anvendes i dem for at beskrive den ønskede indsats. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaver med tilhørende bilag. Eleverne skal endvidere se eksempler på, hvordan feltarbejde og eksperimentelt arbejde inddrages under den mundtlige prøve. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb. Eleverne skal desuden orienteres om bedømmelseskriterierne, se nedenfor. (...) Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator/eksaminatorerne. Opgaven omhandler en problemstilling i tilknytning til et eller flere af de i undervisningen behandlede temaer. Opgaven inddrager teoretisk stof og feltarbejde eller eksperimentelt arbejde samt indeholder bilag som fx figurer, data eller en kort tekst i tilknytning til opgavens problemstilling. Anvendt apparatur kan inddrages under prøven. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne senest 5 arbejdsdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminatorer. Opgaverne til den mundtlige del skal være bredt formulerede og tilsammen dække holdets undervisningsbeskrivelse. Der er ikke nogen bestemt skabelon for udformningen af opgaverne til den mundtlige del af prøven, men de skal give eksaminanderne mulighed for selv at disponere deres fremlæggelse. Det er centralt, at bilaget er egnet til en samfundsfaglig perspektivering af geovidenskab, og at det ikke har været anvendt i undervisningen. Det er god praksis, at opgaven indeholder en overskrift, der fastlægger emnet for den faglige samtale, samt en undertekst, evt. i stikordsform. En sådan undertekst eller stikord er vejledende for eksaminanden. Eksaminator skal sørge for, at eksaminanden et stykke inde i prøven inddrages i en egentlig faglig samtale, som også inddrager bilaget i perspektiveringen af emnet for prøven. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt (...) Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden i den faglige samtale: - har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation - kan reflektere over samspillet mellem teori og empiri - kan perspektivere faglig indsigt til relevante samfundsmæssige forhold Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Græsk A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøver Græsk afsluttes med en mundtlig og en skriftlig prøve. Regelgrundlaget for eksamensafholdelse er læreplanen og eksamensbekendtgørelsen: (...) Den mundtlige prøve Censor skal godkende prøvematerialet, og det er god skik, eksamensopgaverne er censor i hænde senest en uge før eksamen. Eksamensspørgsmålet i græsk består af: et enkelt tekststykke på højst ½ normalside, udtaget af en af de statarisk læste tekster, der er behandlet i undervisningen. Den græske eksamenstekst må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter jvf. 4.2, men alene angive forfatter, værk og side- og linjetal eller anden tydelig markering, således at eksamensteksten let kan identificeres af eksaminanden i forberedelseslokalet en efterantik ekstemporaltekst på op til 5 normalsider. Ekstemporalteksten udvælges således, at den tydeligt enten taler sammen med den græske eksamenstekst eller tydeligt repræsenterer temaer, som har været behandlet i undervisningen. Det er en god idé, at læreren allerede under planlægningen af undervisningen tænker på mulige perspektiverende ekstemporaltekster. Eksaminator og censor skal være opmærksom på, at perspektivtekstens muligheder ikke skal bero på en enkelt måske for andre end læreren skjult pointe, som det kan være vanskeligt for eksaminanden at gætte. Hver enkelt ekstemporaltekst skal forsynes med en overskrift, der rummer oplysninger om forfatter og værk, placerer den i tid og, hvis det er nødvendigt, introducerer til tekstens indhold. Eksaminandernes viden om græsk kultur og om den antikke kulturs betydning i senere europæisk kultur bygger på dokumentarisk grundlag, dvs. den er defineret af de læste tekster, herunder tekster læst kursorisk og i oversættelse, af perspektiverende tekster og af det arkæologiske materiale, der er behandlet i undervisningen. Dette materiale kan inddrages i eksaminationen Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne fremgår af læreplanen. Der må i de enkelte discipliner i nogen grad tages hensyn til sværhedsgraden, også selv om der eksamineres i læst tekst. Problemer med sværhedsgraden opstår som regel, hvor teksten sprogligt er vanskelig, eller hvor den indholdsmæssigt er let, og det er ikke altid muligt helt at undgå dette problem i udvælgelsen af eksamensspørgsmål. Hovedvægten lægges på det græske tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning. 33

34 Overordnet gælder det, at der skal anlægges en helhedsvurdering, hvor alle discipliner undtagen oplæsningen indgår i bedømmelsen. Da indholdsforståelsen forudsætter, at teksten kan læses, er eksamen i græsk en sproglig prøve, og ingen eksamenspræstation kan bedømmes som tilstrækkelig, hvis det sproglige (oversættelse og sproglig analyse) er klart uacceptabelt. En præstation kan omvendt heller ikke bedømmes som fremragende, hvis der er alvorlige mangler i en af disciplinerne Karaktergivning. 7-trins skalaen I forbindelse med karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen. Karaktererne 12, 7 og 02 beskrives nedenfor fyldigere udfoldet for græsk på A-niveau således: Græsk A, stx. mundtlig Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 fremragende Eksaminanden oversætter meget selvstændigt og sikkert og anvender meget sikker faglig viden om græsk sprog og kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksten. I perspektiveringen viser eksaminanden stort fagligt overblik over den græske kultur og dens betydning. 7 godt Eksaminanden oversætter overvejende sikkert og anvender overvejende sikker faglig viden om græsk sprog og kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksten. I perspektiveringen viser eksaminanden godt fagligt kendskab til græsk kultur og dens betydning. 02 tilstrækkeligt Eksaminanden oversætter usikkert og anvender i mindre grad faglig viden om græsk sprog og kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksten. I perspektiveringen viser eksaminanden mangelfuldt kendskab til græsk kultur og dens betydning. Historie A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver. Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de ni til 15 gennemgåede forløb. Det samlede prøvesæt skal dække alle ni til 15 forløb. Prøvesættet sammensættes af eksaminator og godkendes forud for prøvens afholdelse af censor. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskelligartede materialetyper. Et prøvemateriale kan benyttes tre gange på et hold. Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede forløb fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede forløb. Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter af eksaminationen de(n) historiske problemstilling(er) og relationerne til det gennemgåede område. Herefter forløber eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Eksamensgrundlaget Eksamensgrundlaget er det udleverede ukendte materiale og de gennemgåede forløb, jfr. undervisningsbeskrivelsen. Det gælder også for forløb gennemgået enten i Almen studieforberedelse eller i samarbejde med andre fag. Prøvematerialet Et prøvemateriale skal indeholde en overskrift og et ukendt bilagsmateriale. Overskriften angiver et forløb, som skal være identisk med et forløb i undervisningsbeskrivelsen. At overskriften er identisk med forløbsoverskriften er meget vigtigt, da der principielt er tale om kendte eksamensspørgsmål de gennemgåede forløb, med et ukendt bilagsmateriale. Bilagsmaterialet til den mundtlige prøve skal indeholde et varieret materiale, som kan være både traditionelle historiske kilder, synspunktsmateriale, billeder, tabeller, andre former for statistik, litterære tekster, tegneserier, internetmaterialer, film osv. Bilagsmaterialet består af normalsider, hvor en normalside er bogstaver, jfr. Eksamensbekendtgørelsen, bilag 2. Omregning af tabeller, diagrammer, billeder m.v. til normalsider foregår efter et skøn. Også tv-klip vil kunne indgå, ligesom prøvematerialet kan foreligge elektronisk. Der skal ikke udarbejdes spørgsmål til prøvematerialet. Hvis der indgår uddrag fra grundbøger i selve bilagsmaterialet, er det vigtigt at eleverne undervejs i undervisningen har arbejdet med grundbogstekst som synspunktsmateriale. Generelt gælder, at eksaminanden kun må præsenteres for typer af materiale, der er arbejdet med i undervisningen. Der skal derfor i undervisningen inddrages et bredt udsnit af materialetyper, så der er mulighed for at sammensætte varierede bilagsmaterialer, der kan give eksaminanden mulighed for at vise evne til at anvende viden, metoder, begreber og teorier fra faget. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3... (jvf. eksamensbekendtgørelsen. Kap.4, 12, stk.4). Eksaminator har ret til at lade helt enslydende prøvematerialer gå igen 3 gange. De faglige mål skal samlet kunne demonstreres gennem det udarbejdede prøvesæt (se didaktik afsnittet). Prøvematerialet sendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag. Censor godkender opgaverne (eksamensbekendtgørelsen 29), fx ved at sende en mail eller telefonere. Det er naturligt, at der forud for eksaminationen foregår en dialog om materialet. Orientering af eleverne Læreren orienterer eleverne om prøvens forløb, herunder præsenteres eksempler på prøvemateriale. Eleverne skal desuden være grundigt 34

35 instruerede i, hvorledes de forholder sig ved den mundtlige prøve, og hvilke faktorer der spiler en rolle for bedømmelsen. Eleverne trænes i, hvordan det udleverede materiale og kernestof/supplerende stof inddrages. Trækning af opgaven Hverken censor eller eksaminator behøver at være til stede når der trækkes, da opgaven (temaet) er kendt. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. (Eksamensbekendtgørelsen, kap.4, 12,stk 4). Forberedelsen Forberedelsestiden på 24 timer anvendes til at udarbejdelse af en synopsis/disposition/plan for fremlæggelse af problemstillinger i materialet. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale og relevant kernestof/supplerende stof skal eksaminanden opstille, dokumentere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationen Eksaminationstiden inkl. votering og karakterfastsættelse er 30 minutter. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet. Eleverne bør informeres om at det tæller positivt med i bedømmelsen, hvis der er fundet yderligere relevant materiale i forberedelsestiden. Eksaminanderne skal dog også orienteres om, at mange medbragte hjælpemidler ikke i sig selv er befordrende for en god præstation, og at materiale fundet i forberedelsestiden ikke kan træde i stedet for det udleverede bilagsmateriale. Eksaminationen tager udgangspunkt i de af eksaminanden valgte problemstillinger. Bilagsmateriale og relevante dele af kernestof/- supplerende stof i undervisningsbeskrivelsen skal inddrages. Selve prøven er individuel. Eksaminanden starter med en mundtlig fremlæggelse. Heri indgår som minimum en præsentation af problemstilling(er), konklusion(er) og evt. anvendte metoder. Der gives ca. 10 min. til denne del, således at eksaminanden får lejlighed til at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Der gives derefter god tid til en dialog mellem eksaminator, eksaminand og evt. censor, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kan kobles til relevante faglige mål og faglig perspektivering, som ikke har været berørt. Meningen med de 24 timer er bl.a. at give eksaminanderne mulighed for at vise, at de kan anvende bilagsmaterialet til metodisk-kritisk at analysere og diskutere deres problemstillinger. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under pkt Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering. For at sikre en individuel bedømmelse af eksaminanderne er det vigtigt, at der efter eksaminandens oplæg er god tid til votering, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse i forhold til relevante faglige mål og perspektiver uddybes. Eksaminanderne skal for at svare på deres problemstillinger bruge: 1. det udleverede bilagsmateriale og 2. kernestof/supplerende stof. Ved uenighed mellem 2 karakterer er det censors karakter, der er afgørende jf. Karakterbekendtgørelsen 14. Italiensk A stx Gymnasieafdelingen Prøveformer Mundtlig prøve Den mundtlige eksamen bedømmer, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne i løbet af undervisningsforløbet får lejlighed til at arbejde under eksamenslignende forhold, så de har en realistisk fornemmelse af, hvad de kan overkomme inden for de givne tidsmæssige rammer. Eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale i hhv. præsentations- og tekstforståelsesdelen kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan f. eks godt være et uddrag af et andet værk af samme forfatter. Der kan på samme hold ikke fremlægges ukendt tekstmateriale/tekst til præsentationsdelen/24-timersdelprøven og tekstforståelsesdelen fra ét og samme værk. En normalside svarer til 1300 bogstaver eller 30 verselinjer. Ved udmåling af omfanget af elektronisk mediemateriale (f. eks. nyhedsklip) defineres en normalside som tre til seks minutter (afhængig af sværhedsgrad). Prøvematerialet, dvs. det ukendte billedmateriale og det ukendte tekstmateriale, vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Eksamensbekendtgørelsen ( 2, stk. 1) kræver, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Med hensyn til delprøve 1, præsentationsdelen, medfører det, at der ikke nødvendigvis skal laves eksamensspørgsmål til samtlige studerede emner, men at man evt. kan udvælge et antal emner, idet det dog skal sikres, at de faglige mål og kernestoffet er dækket. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven, og det noteres på undervisningsbeskrivelsen, hvilke af de studerede emner der indgår som del af prøvegrundlaget. Alle eksamensspørgsmålene til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start. Eksamensspørgsmålene til alle delprøverne fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold, hvilket gælder prøvematerialet til alle delprøverne. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som bruges ved 24-timersdelprøven. Eksaminator behøver altså ikke at være til stede. Eksaminator samt enten censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekst- og billedmateriale, som udleveres umiddelbart inden den korte forberedelsestid. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelseslokalet og under eksaminationen. 35

36 Der gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter til den korte ukendte prosatekst (tekstforståelsesdelen) og det ukendte billedmateriale. Der gives en forberedelsestid på mindst 24 timer til præsentationsdelen. Prøven består af tre dele. Rækkefølgen er fakultativ. 1. Præsentation på italiensk af et ukendt, ubearbejdet italiensksproget tekstmateriale med et omfang på ca. 4 normalsider à 1300 bogstaver. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med forfatter, titel, kilde og udgivelsesår samt en kort indledning til teksten på italiensk, og det angives, hvilket emne tekstmaterialet har tilknytning til. Der opgives ikke gloser, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser. Som hovedregel gælder, at et tekstmateriale er et tekstmateriale. Dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder naturligt indgår, f. eks hvis den ukendte tekst er en avisartikel, hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke medtælle i normalsideoptællingen. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke osv. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende, men oplæsning herfra kan ikke i sig selv tælle positivt i bedømmelsen. Præsentationen varer normalt 5-7 minutter, og herunder skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet har tilknytning til. Herefter følger en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. 2. Samtale på italiensk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Det vigtige her er den spontane samtale, interaktionen mellem eksaminator/censor og eksaminanden. Eksaminanden skal naturligvis demonstrere en forståelse af, hvad billedet forestiller eller udtrykker, men det vil være forkert at tale om egentlig billedanalyse, hvilket ikke er hensigten med denne delprøve. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksaminanden i samtalen skal demonstrere, at han/hun kan bevæge sig sprogligt spontant på flere niveauer, og det vil være i denne sammenhæng, at eksaminanden får brug for at inddrage viden om kulturelle, samfundsmæssige, historiske og/eller almenmenneskelige forhold. De billeder, der vælges som eksamensmateriale, bør ikke relatere sig åbenlyst til de studerede emner, dog kan det næppe undgås, at visse billeder i nogen grad overlapper med brede emner som La famiglia og lignende. Det er vigtigt, at det bliver en samtale og ikke et forhør, og denne del af prøven skal vurderes på det grundlag. En forudsætning for, at samtalen glider, er bl.a. eksaminandens ordforråd og sproglige beredskab generelt, men det vil ikke kunne kræves, at der optræder et bestemt antal gambitter, eller at der spores et bestemt antal endsige en bestemt slags kommunikationsstrategier. Der kan på billedmaterialet være en kort italiensk titel hentet fra den sammenhæng, billedet oprindeligt forekom i, f. eks i forbindelse med et billede fra en avis. 3. Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet italienssproget prosatekst med et omfang på 1 normalside á 1300 bogstaver. Teksten forsynes med en kort introduktion på dansk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et referat i hovedpunkter og ikke en tilnærmelsesvis oversættelse. Endvidere er det ikke en undervisningssituation, så derfor skal det blot konstateres, om eksaminanden har forstået teksten i hovedtræk. Der skal således ikke spørges om detaljer. Den ukendte tekst skal være forsynet med linietæller og indledning på dansk. Der opgives ikke gloser, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser. Teksterne skal svare til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må de afvises. Normalt vil punkt 2 og 3 vare max. 10 minutter i alt, idet punkt 3 ofte vil kunne afsluttes efter 1-3 minutter. Eksaminationstiden er i alt ca. 30 minutter inkl. votering. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. (...) Den mundtlige prøve Der skal gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der skal anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentations-, samtale- og redegørelseskompetence, forståelse af eksaminators spørgsmål, forståelse af og kendskab til det ukendte tekstmateriale, kendskab til det studerede emne og evne til at perspektivere til dette. Ved bedømmelsen af den produktive sprogfærdighed lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt både med hensyn til udtale/intonation og grammatik, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, i hvor høj grad eksaminanden reelt har formået at sige noget. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. Karakterfastsættelse For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/ Karakterbeskrivelser Karakterskalaen er 7-trins-skalaen, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor præsenteres eksempler på beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02. Disse beskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3) - et professionelt, fagligt skøn 36

37 - en samlet vurdering af præstationen. Eksempel på beskrivelse af de mundtlige karakterer 12, 7 og 02 på Italiensk A Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et klart og nogenlunde flydende sprog og med et alment ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i mindre flydende sprog. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og ordforråd og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks, med en del fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. Elevens sprog er gennemgående forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne Kemi A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Evaluering Prøveformer: Generelt På A-niveau afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. I forbindelse med prøverne er det vigtigt både at være orienteret i de generelle bestemmelser for afholdelse af prøver og de specielle for det enkelte fag. De generelle bestemmelser findes beskrevet i eksamensbekendtgørelsen, link findes i links oversigten sidst i vejledningen. De specielle bestemmelser for kemi A, findes i læreplanen for kemi A. Den mundtlige prøve: Generelt For Kemi A er der to mundtlige prøveformer, prøveform a) og prøveform b). Skolen vælger for det enkelte hold mellem de to prøveformer, men det vil være naturligt, at lærer og elever tages med på råd. Prøvegrundlaget for den mundtlige prøve er den samlede undervisningsbeskrivelse frem til det afsluttende niveau. For et valghold på A-niveauet betyder det, at der eksamineres efter A-niveauets faglige mål, som er opnåede ved en kombination af tidligere forløb og undervisningen på valgholdet. For valghold udformes en undervisningsbeskrivelse, der beskriver løftet. Denne beskrivelse udgør sammen med den undervisningsbeskrivelse, den enkelte elev medbringer fra den forudgående undervisning, grundlaget for den afsluttende prøve. Læreren kan undtagelsesvis tilbyde en samlet beskrivelse for hele forløbet frem til det afsluttende niveau, men i så fald kan den enkelte elev vælge at bruge sin egen undervisningsbeskrivelse for den forudgående undervisning. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. Eksamensopgaverne til den mundtlige prøve skal dække undervisningsbeskrivelsen for det samlede forløb. Det er ikke et krav, at stof fra hvert eneste forløb indgår i opgaverne, men alle områder af kernestoffet skal være tilgodeset i dem. Der kan f.eks. forekomme eksperimentelt arbejde, som efter lærerens vurdering ikke er velegnet til den mundtlige prøve på A-niveau, f.eks. eksperimentelt arbejde udført tidligt i det samlede undervisningsforløb, men som gør det vanskeligt for en elev på A-niveau at leve op til fagets faglige mål. Sådanne arbejder kan udelades til den mundtlige prøve, så længe kernestoffet og undervisningsbeskrivelsens faglige indhold er dækket af de valgte eksperimentelle arbejder og det bagvedliggende teoretiske stof. Ofte vil indholdet i undervisningen på et valghold være egnet til, at opgaverne til prøven tager udgangspunkt i det faglige indhold fra valgholdet, men metoder og problemstillinger fra den forudgående undervisning skal indgå på en sådan måde, at de væsentlige aspekter af undervisningen på det forudgående niveau naturligt indgår i prøven. Eksempelvis indgår i kemi stofmængdeberegning som kernestof på alle niveauer, og det anvendes i mange forskellige sammenhænge i opgraderingen fra B til A. En opgave kan tage udgangspunkt i f.eks. et eksperiment, som er udført i forbindelse med opgraderingen. Kemisk mængdeberegning indgår i den teoretiske side af eksperimentet, og eksaminanden bliver således prøvet i anvendelsen af stofmængdeberegning. Ved et løft fra B til A, vil der dog typisk også være områder, som er afsluttede på B-niveauet, og som ikke kan inddrages i det samlede opgavesæt, hvis der kun tages udgangspunkt i det faglige indhold fra valgholdet. I sådanne tilfælde må udgangspunktet for en opgave være i forløbet/forløbene fra 0 til B. Det gælder for både teoretisk stof og for eksperimentelt arbejde. For prøveform a) skal en opgave forstås, som en kombination af teoretisk stof, et tilknyttet eksperimentelt arbejde og bilag. For prøve b) skal en opgave forstås, som en kombination af et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Der skal være så mange opgaver, at den sidste eksaminand har mindst fire opgaver at vælge imellem. Den enkelte opgave må højest bruges to gange på samme hold. Som regel vil det være muligt at undgå genbrug ved f.eks. at koble teori og eksperimenter på forskellige måder. Genbrug af opgaver kan dog være nødvendigt på store hold. Opgaverne fordeles ved lodtrækning, og alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det betyder, at hvis prøven f.eks. strækker sig over to dage, må eksamensopgaver, der har været benyttet på første dag, ikke lægges tilbage i bunken af opgaver, der kan trækkes på anden prøvedag. Opgaverne med bilag og eventuelt andet materiale sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige 37

38 forhold er til hinder herfor (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv., samt at sende opgaverne til censor i så god tid som muligt, således at censor har en reel mulighed for at gennemse opgaverne inden offentliggørelsen. Endvidere bør censor også give en tilbagemelding til eksaminator så hurtigt som muligt, således at offentliggørelsen til elever kan foregå på en måde, der giver eleverne mulighed for at benytte opgaverne i deres forberedelser. Censor skal ikke godkende eksamensopgaverne, men censor kan henstille til eksaminator, at opgaver udelades, ændres eller tilføjes, såfremt der efter censors vurdering er mangler ved den enkelte opgave eller det samlede sæt af opgaver. Ofte vil det være god ide at tage en konstruktiv dialog ved sådanne henvendelser. Såfremt der fortsat er uenighed mellem censor og eksaminator henvises til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. Eksaminanderne skal inden prøven kende opgaver uden bilag ved prøveform a) og eksperimenter og de teoretiske delopgaver, men ikke kombinationen af disse ved prøveform b). Offentliggørelsen bør være i så god tid inden prøven, at eksaminanderne eventuelt kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Der aftales en procedure med eksaminanderne om, hvorledes offentliggørelsen skal foregå. Udleveres opgaveskitser uden bilag til eksaminanderne inden censor har haft disse til gennemsyn, må det understreges overfor eksaminanderne, at censors kommentarer kan føre til ændringer i de endelige eksamensopgaver. Det aftales med eksaminanderne, hvordan de endelige eksamensopgaver vil tilgå dem. Forud for den mundtlige prøve er der mulighed for apparaturfremvisning, hvis skolen vælger at dette skal indgå i forberedelsen til prøven. Ved apparaturfremvisningen får eleverne mulighed for at besigtige det apparatur, der skal inddrages under prøven. Eksaminanderne må medbringe alle hjælpemidler ved såvel forberedelse som eksamination, dog er brug af kommunikation med andre, herunder brug af internet, mobiltelefon og andet lignende udstyr ikke tilladt ved prøven i kemi (se eventuelt Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen, s. 3). Eksamensopgaverne udformes normalt som en kort beskrivelse af et område efterfulgt af en række stikord, hvoraf nogle kan være bindende og andre kun vejledende. Det er vigtigt, at dele af opgaven giver eksaminanden mulighed for selv at udvælge fokusområder og tilrettelægge besvarelsen. Opgaverne har normalt en sådan størrelse og bredde, at eksaminanderne næppe kan forventes at inddrage alle stikord og forslag under eksaminationen. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen fast skabelon for, hvordan eksamensopgaver i kemi skal udformes. Eksaminationen må ikke have form som en enetale fra eksaminandens side. Eksaminator skal sørge for et stykke inde i eksaminationen at inddrage eksaminanden i en egentlig faglig samtale, men det må ikke medføre, at eksaminanden forhindres i en selvstændig præstation. Samtalen skal sikre, at eksaminanden får lejlighed til at vise hele sin viden og forståelse, og at eventuelle mangler i viden og forståelse afdækkes, således at der dannes et sikkert og nuanceret grundlag for bedømmelsen af præstationen. Det er derfor ikke rimeligt at lade en meget dygtig eksaminand holde enetale eller at lade uklare udtalelser fra en eksaminand passere upåtalt. Specielt om prøveform a) Eksamensopgaverne dækker både teori og eksperimentelt arbejde eleveksperimenter og/eller demonstrationseksperimenter hvorfor der skal eksamineres i begge dele. Dette gælder også, selv om eksaminanden ikke har udført eller overværet eksperimentet eller afleveret en eventuel rapport over eksperimentet. Der eksamineres ikke i en rapport, men i forståelsen af det eksperimentelle arbejde. På A-niveau vil det være mest naturligt at benytte eksperimenter, som eleverne selv har udført, men det er ikke et krav, at der er skrevet en rapport over eksperimentet. Eksperimentelt udstyr, tilknyttet det eksperimentelle arbejde eksaminanden har trukket, skal inddrages ved eksaminationen. Det kan være hensigtsmæssigt, og det anbefales i høj grad, at have to opstillinger til samme eksperiment, hvis eksperimentet indgår i flere opgaver. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt, og i forberedelsen har eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Hvis et apparat kun findes i ét eksemplar, bør eksaminator og censor forud for prøven have aftalt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensopgaver, der inddrager dette apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne bør inden sidste undervisningstime være orienteret om, hvilke apparater de evt. ikke har til rådighed i forberedelsestiden eller under eksaminationen f.eks. en gaschromatograf, som ikke kan flyttes. Den teoretiske baggrund for eksperimentet er vigtig, men det er også vigtigt, at beskrivelsen af den praktiske udførelse og fortolkningen af de eksperimentelle resultater får plads. Den enkelte eksamensopgave skal indeholde et bilagsmateriale, som skal inddrages i forbindelse med eksaminationen. Bilagsmaterialet må gerne have indgået i holdets undervisning, men det kan også være ukendt. Bilagsmaterialet kan f.eks. bestå af data eller figurer i tilknytning til et eksperiment, der har udgangspunkt i en kendt metode. Det kan f.eks. også være en kort tekst, tabel, figur med en kemisk problemstilling eller et billede. Bilagsmaterialet kan bestå af kombinationer af sådanne materialer. Det er ikke hensigtsmæssigt at vedlægge deciderede regneopgaver som bilag, da eksaminanden ikke skal anvende forberedelsestiden på at regne opgaver. Det er heller ikke hensigten, at vejledninger til eksperimenter, som eksaminanden selv bør have, skal fungere som bilag. Bilagsmateriale skal være af begrænset omfang, således at eksaminanden har en reel mulighed for at sætte sig ind i materialet på den givne forberedelsestid, og således at eksaminanden ikke fratages muligheden for at disponere eksamensopgaven selvstændigt. Et bilagsmateriale må heller ikke være så stort, at opgaven bliver så bred, at eksaminanden kan inddrage hvad som helst. Ved et større bilagsmateriale forventes det ikke, at hele bilagsmaterialet inddrages under eksaminationen. Bilaget udleveres til eksaminanden, når forberedelsen påbegyndes. Specielt om prøveform b) Den praktiske del: Eksaminanderne skal udføre hver sit eksperiment inden for ca. 2 timer. Det nødvendige eksperimentelle udstyr er til rådighed, og under den praktiske prøve har eksaminanden fuld adgang til normale hjælpemidler såsom vejledninger, databøger, m.v.. Eksaminanden har også adgang til egne rapporter, journaler og noter i tilknytning til det aktuelle eksperiment. Det er god praksis at udlevere vejledningen/vejledningerne til eksperimentet sammen med eksamensopgaven. Eksaminator og censor færdes blandt eksaminanderne for gennem samtaler om det konkrete eksperiment og tilhørende teoretiske grundlag at danne sig et samlet indtryk af den enkelte eksaminands standpunkt. Der kan ikke dispenseres fra et maksimum på 8 eksaminander pr. dag. Den teoretiske del: I umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve afholdes en særskilt eksamination i opgavens teoretiske del. Der eksamineres (inkl. votering) 3 eksaminander i timen. Eksamensopgaven skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere fremlæggelsen. Der er ikke krav om, at opgaverne til den teoretiske del indeholder bilagsmateriale. (...) 38

39 Bedømmelseskriterier: Den mundtlige prøve Det kan ikke forventes, at den enkelte eksamensopgave ved den mundtlige prøve lægger op til en ligelig inddragelse af alle de faglige mål. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation er det vigtigt at hæfte sig ved det, eksaminanden faktisk kan og ikke udelukkende være fokuseret på "fejl og mangler". Ved bedømmelsen har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at kunne skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af eksamensopgaven og kunne skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på det positive, og det er ikke rimeligt at trække ned hver gang, der forekommer en fejl. Der gælder, at oplæsning fra notater, bøger, powerpoint og lignende ikke tæller positivt i bedømmelsen, mens det vil være i orden at inddrage relevante grafer, figurer og tabeller fra rapporter eller andet materiale. I prøveform b) fremkommer karakteren ikke som et gennemsnit af delkarakterer. Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte færdigheder afvejes for at nå frem til helhedsvurderingen. (...) 6. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på UVM: Generel information om 7-trins-skalaen kan findes på Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. (...) Stx Kemi A Mundtligt, prøveform a 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden demonstrerer indgående kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med få uvæsentlige mangler omfattende stofkendskab. Eksaminanden redegør selvstændigt for udførelsen af eksperimenter, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden udtrykker sig med få fejl klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden indgår sikkert i den faglige samtale, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt den faglige problemstilling. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med en del mangler et godt stofkendskab. Eksaminanden kan redegøre for udførelsen af eksperimenter, inddrage de fleste relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale, så en del af de væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan i nogen grad perspektivere den faglige problemstilling. Eksaminanden demonstrerer med væsentlige mangler kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og et begrænset stofkendskab. Eksaminanden kan delvist redegøre for udførelsen af eksperimenter og inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, og anvendelsen af kemisk fagsprog har adskillige væsentlige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere den faglige problemstilling. Stx Kemi A Mundtlig prøveform b 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden udfører selvstændigt og med stor sikkerhed og overblik eksperimentet, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer indgående kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med få uvæsentlige mangler omfattende stofkendskab. Eksaminanden udtrykker sig med få fejl klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden indgår sikkert i den faglige samtale, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt den faglige problemstilling. Eksaminanden kan udføre eksperimentet, inddrage relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med en del mangler et godt stofkendskab. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale, så en del af de væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan i nogen grad perspektivere den faglige problemstilling. Eksaminanden kan med en del usikkerhed udføre eksperimentet, samt inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Eksaminanden demonstrerer med væsentlige mangler kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og et begrænset stofkendskab. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, og anvendelsen af kemisk fagsprog har adskillige væsentlige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere den faglige problemstilling. 39

40 Kemi B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Evaluering Prøveformer: Generelt På B-niveau afholdes en mundtlig prøve. I forbindelse med prøverne er det vigtigt både at være orienteret i de generelle bestemmelser for afholdelse af prøver og de specielle for det enkelte fag. De generelle bestemmelser findes beskrevet i eksamensbekendtgørelsen, link findes i links oversigten sidst i vejledningen. De specielle bestemmelser for kemi B, findes i læreplanen for kemi B. Den mundtlige prøve: Generelt For Kemi B er der to mundtlige prøveformer, prøveform a) og prøveform b). Skolen vælger for det enkelte hold mellem de to prøveformer, men det vil være naturligt, at lærer og elever tages med på råd. Prøvegrundlaget for den mundtlige prøve er den samlede undervisningsbeskrivelse frem til det afsluttende niveau. For et valghold på B-niveauet betyder det, at der eksamineres efter B-niveauets faglige mål, som er opnåede ved en kombination af tidligere forløb og undervisningen på valgholdet. For valghold udformes en undervisningsbeskrivelse, der beskriver løftet. Denne beskrivelse udgør sammen med den undervisningsbeskrivelse, den enkelte elev medbringer fra den forudgående undervisning, grundlaget for den afsluttende prøve. Læreren kan undtagelsesvis tilbyde en samlet beskrivelse for hele forløbet frem til det afsluttende niveau, men i så fald kan den enkelte elev vælge at bruge sin egen undervisningsbeskrivelse for den forudgående undervisning. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. Eksamensopgaverne til den mundtlige prøve skal dække undervisningsbeskrivelsen for det samlede forløb. Det er ikke et krav, at stof fra hvert eneste forløb indgår i opgaverne, men alle områder af kernestoffet skal være tilgodeset i dem. Der kan f.eks. forekomme eksperimentelt arbejde, som efter lærerens vurdering ikke er velegnet til den mundtlige prøve på B-niveau, f.eks. eksperimentelt arbejde udført tidligt i det samlede undervisningsforløbet, men som gør det vanskeligt for en elev på B-niveau at leve op til fagets faglige mål. Sådanne arbejder kan udelades til den mundtlige prøve, så længe kernestoffet og undervisningsbeskrivelsens faglige indhold er dækket af de valgte eksperimentelle arbejder og det bagvedliggende teoretiske stof. Ofte vil indholdet i undervisningen på et valghold være egnet til, at opgaverne til prøven tager udgangspunkt i det faglige indhold fra valgholdet, men metoder og problemstillinger fra den forudgående undervisning skal indgå på en sådan måde, at de væsentlige aspekter af undervisningen på det forudgående niveau naturligt indgår i prøven. Eksempelvis indgår i kemi stofmængdeberegning som kernestof på både C- og B-niveau, og det anvendes i mange forskellige sammenhænge i opgraderingen fra C til B. En opgave kan tage udgangspunkt i f.eks. et eksperiment, som er udført i forbindelse med opgraderingen. Kemisk mængdeberegning indgår i den teoretiske side af eksperimentet, og eksaminanden bliver således prøvet i anvendelsen af stofmængdeberegning. For prøveform a) skal en opgave forstås, som en kombination af teoretisk stof, et tilknyttet eksperimentelt arbejde og bilag. For prøve b) skal en opgave forstås, som en kombination af et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Der skal være så mange opgaver, at den sidste eksaminand har mindst fire opgaver at vælge imellem. Den enkelte opgave må højest bruges to gange på samme hold. Som regel vil det være muligt at undgå genbrug ved f.eks. at koble teori og eksperimenter på forskellige måder. Genbrug af opgaver kan dog være nødvendigt på store hold. Opgaverne fordeles ved lodtrækning, og alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det betyder, at hvis prøven f.eks. strækker sig over to dage, må eksamensopgaver, der har været benyttet på første dag, ikke lægges tilbage i bunken af opgaver, der kan trækkes på anden prøvedag. Opgaverne med bilag og eventuelt andet materiale sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv., samt at sende opgaverne til censor i så god tid som muligt, således at censor har en reel mulighed for at gennemse opgaverne inden offentliggørelsen. Endvidere bør censor også give en tilbagemelding til eksaminator så hurtigt som muligt, således at offentliggørelsen til elever kan foregå på en måde, der giver eleverne mulighed for at benytte opgaverne i deres forberedelser. Censor skal ikke godkende eksamensopgaverne, men censor kan henstille til eksaminator, at opgaver udelades, ændres eller tilføjes, såfremt der efter censors vurdering er mangler ved den enkelte opgave eller det samlede sæt af opgaver. Ofte vil det være god ide at tage en konstruktiv dialog ved sådanne henvendelser. Såfremt der fortsat er uenighed mellem censor og eksaminator henvises til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. Eksaminanderne skal inden prøven kende opgaver uden bilag ved prøveform a) og eksperimenter og de teoretiske delopgaver, men ikke kombinationen af disse ved prøveform b). Offentliggørelsen bør være i så god tid inden prøven, at eksaminanderne eventuelt kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Der aftales en procedure med eksaminanderne om, hvorledes offentliggørelsen skal foregå. Udleveres opgaveskitser uden bilag til eksaminanderne inden censor har haft disse til gennemsyn, må det understreges overfor eksaminanderne, at censors kommentarer kan føre til ændringer i de endelige eksamensopgaver. Det aftales med eksaminanderne, hvordan de endelige eksamensopgaver vil tilgå dem. Forud for den mundtlige prøve er der mulighed for apparaturfremvisning, hvis skolen vælger at dette skal indgå i forberedelsen til prøven. Ved apparaturfremvisningen får eleverne mulighed for at besigtige det apparatur, der skal inddrages under prøven. Eksaminanderne må medbringe alle hjælpemidler ved såvel forberedelse som eksamination, dog er brug af kommunikation med andre, herunder brug af internet, mobiltelefon og andet lignende udstyr ikke tilladt ved prøven i kemi (se eventuelt Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen, side 3). Eksamensopgaverne udformes normalt som en kort beskrivelse af et område efterfulgt af en række stikord, hvoraf nogle kan være bindende og andre kun vejledende. Det er vigtigt, at dele af opgaven giver eksaminanden mulighed for selv at udvælge fokusområder og tilrettelægge besvarelsen. Opgaverne har normalt en sådan størrelse og bredde, at eksaminanderne næppe kan forventes at inddrage alle stikord og forslag under eksaminationen. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen fast skabelon for, hvordan eksamensopgaver i kemi skal udformes. Ved udarbejdelsen af den enkelte eksamensopgave er det vigtigt, at man i vid udstrækning giver eksaminanden mulighed for at vise, at der er modtaget undervisning på B niveau, og ikke kun C niveau. Det er ikke hensigtsmæssigt på B niveau at lave eksamensopgaver, som stort set kan besvares ved udelukkende at have modtaget undervisning på kemi C niveau. På B niveauet forventes, at eleverne har større overblik over sammenhængene i fagets forskellige faglige områder og større faglig dybde i de enkelte faglige discipliner end på C niveau, og dette bør også afspejles i eksamensopgaverne. Hvis et fagligt område ikke umiddelbart vurderes at være på et højere niveau på B end på C niveau, kan man f.eks. udarbejde en eksamensopgave ved at kombinere det med andet relevant gennemgået stof eller med et mere kompliceret eksperimentelt arbejde, og derved give eksaminanden mulighed for at vise B niveauet. Endvidere bør det tilstræbes, at særhedsgraden i de enkelte eksamensopgaver er så ensartet som muligt, således at eleverne stilles så lige som muligt. Eksaminationen må ikke have form af en enetale fra eksaminandens side. Eksaminator skal sørge for et stykke inde i eksaminationen 40

41 at inddrage eksaminanden i en egentlig faglig samtale, men det må ikke medføre, at eksaminanden forhindres i en selvstændig præstation. Samtalen skal sikre, at eksaminanden får lejlighed til at vise hele sin viden og forståelse, og at eventuelle mangler i viden og forståelse afdækkes, således at der dannes et sikkert og nuanceret grundlag for bedømmelsen af præstationen. Det er derfor ikke rimeligt at lade en meget dygtig eksaminand holde enetale eller at lade uklare udtalelser fra en eksaminand passere upåtalt. Specielt om prøveform a) Eksamensopgaverne dækker både teori og eksperimentelt arbejde eleveksperimenter og/eller demonstrationseksperimenter hvorfor der skal eksamineres i begge dele. Dette gælder også, selv om eksaminanden ikke har udført eller overværet eksperimentet eller afleveret en eventuel rapport over eksperimentet. Der eksamineres ikke i en rapport, men i forståelsen af det eksperimentelle arbejde. På B-niveau vil det være mest naturligt at benytte eksperimenter, som eleverne selv har udført, men det er ikke et krav, at der er skrevet en rapport over eksperimentet. Eksperimentelt udstyr tilknyttet det eksperimentelle arbejde eksaminanden har trukket, skal inddrages ved eksaminationen. Det kan være hensigtsmæssigt, og det anbefales i høj grad, at have to opstillinger til samme eksperiment, hvis eksperimentet indgår i flere opgaver. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt, og i forberedelsen har eksaminanden, i den udstrækning det er praktisk muligt, adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Hvis et apparat kun findes i ét eksemplar, bør eksaminator og censor forud for prøven have aftalt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensopgaver, der inddrager dette apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne bør inden sidste undervisningstime være orienteret om, hvilke apparater de evt. ikke har til rådighed i forberedelsestiden eller under eksaminationen f.eks. en gaschromatograf, som ikke kan flyttes. Den teoretiske baggrund for eksperimentet er vigtig, men det er også vigtigt, at beskrivelsen af den praktiske udførelse og fortolkningen af de eksperimentelle resultater får plads. Den enkelte eksamensopgave skal indeholde et bilagsmateriale, som skal inddrages i forbindelse med eksaminationen. Bilagsmaterialet må gerne have indgået i holdets undervisning, men det kan også være ukendt. Bilagsmaterialet kan f.eks. bestå af data eller figurer i tilknytning til et eksperiment, der har udgangspunkt i en kendt metode. Det kan f.eks. også være en kort tekst, tabel, figur med en kemisk problemstilling eller et billede. Bilagsmaterialet kan bestå af kombinationer af sådanne materialer. Det er ikke hensigtsmæssigt at vedlægge deciderede regneopgaver som bilag, da eksaminanden ikke skal anvende forberedelsestiden på at regne opgaver. Det er heller ikke hensigten, at vejledninger til eksperimenter, som eksaminanden selv bør have, skal fungere som bilag. Bilagsmateriale skal være af begrænset omfang, således at eksaminanden har en reel mulighed for at sætte sig ind i materialet på den givne forberedelsestid, og således at eksaminanden ikke fratages muligheden for at disponere eksamensopgaven selvstændigt. Et bilagsmateriale må heller ikke være så stort, at opgaven bliver så bred, at eksaminanden kan inddrage hvad som helst. Ved et større bilagsmateriale forventes det ikke, at hele bilagsmaterialet inddrages under eksaminationen. Bilaget udleveres til eksaminanden, når forberedelsen påbegyndes. Specielt om prøveform b) Den praktiske del: Eksaminanderne skal udføre hver sit eksperiment inden for ca. 1½ time. Det nødvendige eksperimentelle udstyr er til rådighed, og under den praktiske prøve har eksaminanden fuld adgang til normale hjælpemidler såsom vejledninger, databøger m.v.. Eksaminanden har også adgang til egne rapporter, journaler og noter i tilknytning til det aktuelle eksperiment. Det er god praksis at udlevere vejledningen/vejledningerne til eksperimentet sammen med eksamensopgaven. Eksaminator og censor færdes blandt eksaminanderne for gennem samtaler om det konkrete eksperiment og tilhørende teoretiske grundlag at danne sig et samlet indtryk af den enkelte eksaminands standpunkt. Der kan ikke dispenseres fra et maksimum på 10 eksaminander pr. dag. Den teoretiske del: I umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve afholdes en særskilt eksamination i opgavens teoretiske del. Der eksamineres (inkl. votering) 3 eksaminander i timen. Eksamensopgaven skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere fremlæggelsen. Der er ikke krav om, at opgaverne til den teoretiske del indeholder bilagsmateriale. De næste fem eksaminander eksamineres efter samme procedure. Bedømmelseskriterier: Den mundtlige prøve Det kan ikke forventes, at den enkelte eksamensopgave ved den mundtlige prøve lægger op til en ligelig inddragelse af alle de faglige mål. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation er det vigtigt at hæfte sig ved det, eksaminanden faktisk kan og ikke udelukkende være fokuseret på "fejl og mangler". Ved bedømmelsen har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at kunne skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af eksamensopgaven og kunne skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på det positive, og det er ikke rimeligt at trække ned hver gang, der forekommer en fejl. Der gælder, at oplæsning fra notater, bøger, powerpoint og lignende ikke tæller positivt i bedømmelsen, mens det vil være i orden at inddrage relevante grafer, figurer og tabeller fra rapporter eller andet materiale. I prøveform b) fremkommer karakteren ikke som et gennemsnit af delkarakterer. Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte færdigheder afvejes for at nå frem til helhedsvurderingen. Se afsnit 6 for vejledende karakterbeskrivelser. (...) 6. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på UVM: Generel information om 7-trins-- skalaen kan findes på Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. 41

42 Stx Kemi B Mundtligt, prøveform a 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden demonstrerer indgående kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med få uvæsentlige mangler omfattende stofkendskab. Eksaminanden redegør selvstændigt for udførelsen af eksperimenter, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden udtrykker sig med få fejl klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden indgår sikkert i den faglige samtale, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt den faglige problemstilling. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med en del mangler et godt stofkendskab. Eksaminanden kan redegøre for udførelsen af eksperimenter, inddrage de fleste relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale, så en del af de væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan i nogen grad perspektivere den faglige problemstilling. Eksaminanden demonstrerer med væsentlige mangler kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og et begrænset stofkendskab. Eksaminanden kan delvist redegøre for udførelsen af eksperimenter og inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, og anvendelsen af kemisk fagsprog har adskillige væsentlige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere den faglige problemstilling. Stx Kemi B Mundtligt, prøveform b 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden udfører selvstændigt og med stor sikkerhed og overblik eksperimentet, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer indgående kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med få uvæsentlige mangler omfattende stofkendskab. Eksaminanden udtrykker sig med få fejl klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden indgår sikkert i den faglige samtale, så stort set alle væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt den faglige problemstilling. Eksaminanden kan udføre eksperimentet, inddrage relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og til sammenhænge mellem disse, samt med en del mangler et godt stofkendskab. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale, så en del af de væsentlige aspekter inddrages. Eksaminanden kan i nogen grad perspektivere den faglige problemstilling. Eksaminanden kan med en del usikkerhed udføre eksperimentet, samt inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Eksaminanden demonstrerer med væsentlige mangler kendskab til kemiske teorier, modeller og metoder og et begrænset stofkendskab. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, og anvendelsen af kemisk fagsprog har adskillige væsentlige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere den faglige problemstilling. Kemi C stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Evaluering Prøveformer generelt På C-niveau afholdes en mundtlig prøve. I forbindelse med prøverne er det vigtigt både at være orienteret i de generelle bestemmelser for afholdelse af prøver og de specielle for det enkelte fag. De generelle bestemmelser findes beskrevet i eksamensbekendtgørelsen, link findes i links oversigten sidst i vejledningen. De specielle bestemmelser for kemi C, findes i læreplanen for kemi C. Den mundtlige prøve: Generelt For Kemi C er der to mundtlige prøveformer, prøveform a) og prøveform b). Skolen vælger for det enkelte hold mellem de to prøveformer, men det vil være naturligt, at lærer og elever tages med på råd. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. Eksamensopgaverne til den mundtlige prøve skal dække undervisningsbeskrivelsen for det samlede forløb. For prøveform a) skal en opgave forstås, som en kombination af teoretisk stof, et tilknyttet eksperimentelt arbejde og eventuelt bilag. 42

43 For prøve b) skal en opgave forstås, som en kombination af et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Der skal være så mange opgaver, at den sidste eksaminand har mindst fire opgaver at vælge imellem. Den enkelte opgave må højest bruges to gange på samme hold. Som regel vil det være muligt at undgå genbrug ved f.eks. at koble teori og eksperimenter på forskellige måder. Genbrug af opgaver kan dog være nødvendigt på store hold. Opgaverne fordeles ved lodtrækning, og alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det betyder, at hvis prøven f.eks. strækker sig over to dage, må eksamensopgaver, der har været benyttet på første dag, ikke lægges tilbage i bunken af opgaver, der kan trækkes på anden prøvedag. Opgaverne og eventuelt andet materiale sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv., samt at sende opgaverne til censor i så god tid som muligt, således at censor har en reel mulighed for at gennemse opgaverne inden offentliggørelsen. Endvidere bør censor også give en tilbagemelding til eksaminator så hurtigt som muligt, således at offentliggørelsen til elever kan foregå på en måde, der giver eleverne mulighed for at benytte opgaverne i deres forberedelser. Censor skal ikke godkende eksamensopgaverne, men censor kan henstille til eksaminator, at opgaver udelades, ændres eller tilføjes, såfremt der efter censors vurdering er mangler ved den enkelte opgave eller det samlede sæt af opgaver. Ofte vil det være god ide at tage en konstruktiv dialog ved sådanne henvendelser. Såfremt der fortsat er uenighed mellem censor og eksaminator henvises til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. Eksaminanderne skal inden prøven kende opgaver med eventuelle bilag ved prøveform a) og eksperimenter og de teoretiske delopgaver, men ikke kombinationen af disse ved prøveform b). Offentliggørelsen bør være i så god tid inden prøven, at eksaminanderne eventuelt kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Der aftales en procedure med eksaminanderne om, hvorledes offentliggørelsen skal foregå. Udleveres opgaveskitser (inklusiv eventuelle bilag) til eksaminanderne inden censor har haft disse til gennemsyn, må det understreges overfor eksaminanderne, at censors kommentarer kan føre til ændringer i de endelige eksamensopgaver. Det aftales med eksaminanderne, hvordan de endelige eksamensopgaver vil tilgå dem. Forud for den mundtlige prøve er der mulighed for apparaturfremvisning, hvis skolen vælger at dette skal indgå i forberedelsen til prøven. Ved apparaturfremvisningen får eleverne mulighed for at besigtige det apparatur, der skal inddrages under prøven. Eksaminanderne må medbringe alle hjælpemidler ved såvel forberedelse som eksamination, dog erbrug af kommunikation med andre, herunder brug af internet, mobiltelefon og andet lignende udstyr ikke tilladt ved prøven i kemi (se eventuelt Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen, side 3). Eksamensopgaverne udformes normalt som en kort beskrivelse af et område efterfulgt af en række stikord, hvoraf nogle kan være bindende og andre kun vejledende. Det er vigtigt, at dele af opgaven giver eksaminanden mulighed for selv at udvælge fokusområder og tilrettelægge besvarelsen. Opgaverne har normalt en sådan størrelse og bredde, at eksaminanderne næppe kan forventes at inddrage alle stikord og forslag under eksaminationen. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen fast skabelon for, hvordan eksamensopgaver i kemi skal udformes. Eksaminationen må ikke have form af en enetale fra eksaminandens side. Eksaminator skal sørge for et stykke inde i eksaminationen at inddrage eksaminanden i en egentlig faglig samtale, men det må ikke medføre, at eksaminanden forhindres i en selvstændig præstation. Samtalen skal sikre, at eksaminanden får lejlighed til at vise hele sin viden og forståelse, og at eventuelle mangler i viden og forståelse afdækkes, således at der dannes et sikkert og nuanceret grundlag for bedømmelsen af præstationen. Det er derfor ikke rimeligt at lade en meget dygtig eksaminand holde enetale eller at lade uklare udtalelser fra en eksaminand passere upåtalt. Specielt om prøveform a) Eksamensopgaverne dækker både teori og eksperimentelt arbejde eleveksperimenter og/eller demonstrationseksperimenter hvorfor der skal eksamineres i begge dele. Dette gælder også, selv om eksaminanden ikke har udført eller overværet eksperimentet eller afleveret en eventuel rapport over eksperimentet. Der eksamineres ikke i en rapport, men i forståelsen af det eksperimentelle arbejde. Ved valg af eksperimentelt arbejde, der skal indgå i eksamensopgaven, er det normalt en fordel at inddrage større eksperimentelle arbejder, da det ofte giver eksaminanden bedre mulighed for at vise sine eksperimentelle kompetencer. Især ved valg af demonstrationseksperimenter er det vigtigt, at eksaminanderne har haft mulighed for at arbejde med en journal over eksperimentet. Der er ikke krav om, at eksamensopgaverne indeholder bilag på C-niveau. Eventuelt bilagsmateriale skal være af begrænset omfang og skal offentliggøres til eleverne inden prøven. Eksperimentelt udstyr tilknyttet det eksperimentelle arbejde eleven har trukket skal inddrages ved eksaminationen. Det kan være hensigtsmæssigt, og det anbefales i høj grad, at have to opstillinger til samme eksperiment, hvis eksperimentet indgår i flere opgaver. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt, og i forberedelsen har eksaminanden i den udstrækning det er praktisk muligt, adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Hvis et apparat kun findes i ét eksemplar, bør eksaminator og censor forud for prøven have aftalt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensopgaver, der inddrager dette apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne bør inden sidste undervisningstime være orienteret om, hvilke apparater de evt. ikke har til rådighed i forberedelsestiden eller under eksaminationen f.eks. en gaschromatograf, som ikke kan flyttes. Den teoretiske baggrund for eksperimentet er vigtig, men det er også vigtigt, at beskrivelsen af den praktiske udførelse og fortolkningen af de eksperimentelle resultater får plads. Specielt om prøveform b) Den praktiske del: Eksaminanderne skal samtidigt udføre hver sit eksperiment inden for ca. 1½ time. Det nødvendige eksperimentelle udstyr er til rådighed, og under den praktiske prøve har eksaminanden fuld adgang til normale hjælpemidler såsom vejledninger, databøger m.v. Eksaminanden har også adgang til egne rapporter, journaler og noter i tilknytning til det aktuelle eksperiment. Det er god praksis at udlevere vejledningen/vejledningerne til eksperimentet sammen med eksamensopgaven. Eksaminator og censor færdes blandt eksaminanderne for gennem samtaler om det konkrete eksperiment og tilhørende teoretiske grundlag at danne sig et samlet indtryk af den enkelte eksaminands standpunkt. Der kan ikke dispenseres fra et maksimum på 10 eksaminander pr. dag. Den teoretiske del: I umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve afholdes en særskilt eksamination i opgavens teoretiske del. Der eksamineres (inkl. votering) 3 eksaminander i timen. Eksamensopgaven skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere fremlæggelsen. Der er ikke krav om, at opgaverne til den teoretiske del indeholder bilagsmateriale. De næste fem eksaminander eksamineres efter samme procedure. 43

44 Bedømmelseskriterier: Den mundtlige prøve Det kan ikke forventes, at den enkelte eksamensopgave ved den mundtlige prøve lægger op til en ligelig inddragelse af alle de faglige mål. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation er det vigtigt at hæfte sig ved det, eksaminanden faktisk kan og ikke udelukkende være fokuseret på "fejl og mangler". Ved bedømmelsen har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at kunne skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af eksamensopgaven og kunne skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på det positive, og det er ikke rimeligt at trække ned hver gang, der forekommer en fejl. Der gælder, at oplæsning fra notater, bøger, powerpoint og lignende ikke tæller positivt i bedømmelsen, mens det vil være i orden at inddrage relevante grafer, figurer og tabeller fra rapporter eller andet materiale. I prøveform b) fremkommer karakteren ikke som et gennemsnit af delkarakterer. Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte færdigheder afvejes for at nå frem til helhedsvurderingen. Se afsnit 6 for vejledende karakterbeskrivelser. (...) 6. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på UVM: Generel information om 7-trinsskalaen kan findes på Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Stx Kemi C Mundtligt, prøveform a 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden viser med få uvæsentlige mangler fortrolighed med kemiske modeller og begreber. Eksaminanden redegør selvstændigt for udførelsen af eksperimenter, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares med få uvæsentlige mangler. Eksaminanden udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår sikkert i den faglige samtale med få fejl. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden perspektiverer selvstændigt den faglige problemstilling. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden kan redegøre for udførelsen af eksperimenter, inddrage de fleste relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares i nogen grad. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan i nogen grad inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden kan i nogen grad perspektivere den faglige problemstilling. Eksaminanden viser et begrænset kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden kan delvist redegøre for udførelsen af eksperimenter og inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis knyttes kun i ringe grad. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, idet anvendelsen af det kemiske fagsprog har adskillige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere den faglige problemstilling. Stx Kemi C Mundtligt, prøveform b 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Eksaminanden udfører selvstændigt og med stor sikkerhed og overblik eksperimentet, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares med få uvæsentlige mangler. Eksaminanden viser med få uvæsentlige mangler fortrolighed med kemiske modeller og begreber. Eksaminanden udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår sikkert i den faglige samtale med få fejl. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden perspektiverer selvstændigt den faglige problemstilling. Eksaminanden kan udføre eksperimentet, inddrage relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares i nogen grad. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan i nogen grad inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden kan i nogen grad perspektivere den faglige problemstilling. 44

45 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden kan med en del usikkerhed udføre eksperimentet, samt inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis knyttes kun i ringe grad. Eksaminanden viser et begrænset kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, idet anvendelsen af det kemiske fagsprog har adskillige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere den faglige problemstilling. Latin A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøver Latin afsluttes med en mundtlig og en skriftlig prøve. Regelgrundlaget for eksamensafholdelse er læreplanen og eksamensbekendtgørelsen: Den mundtlige prøve Censor skal godkende prøvematerialet, og det er god skik, at eksamensopgaverne er censor i hænde senest en uge før eksamen. Eksamensopgaven i latin består af et enkelt tekststykke på højst ½ normalside, udtaget af en af de statarisk læste tekster, der er behandlet i undervisningen. Opgaverne må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter jvf. 4.2 [i læreplanen], men alene angive forfatter, værk og side- og linjetal eller anden tydelig markering, således at eksamensteksten let kan identificeres af eksaminanden i forberedelseslokalet. Eksaminandernes viden om romersk kultur og om den antikke kulturs betydning i senere europæisk kultur bygger på dokumentarisk grundlag, dvs. det er defineret af de læste tekster, herunder tekster læst kursorisk og i oversættelse, af de perspektiverende tekster og af det arkæologiske materiale, der er behandlet i undervisningen. Dette materiale kan inddrages i eksaminationen Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne fremgår af læreplanen 4.3. Der må i de enkelte discipliner i nogen grad tages hensyn til sværhedsgraden, også selv om der eksamineres i læst tekst. Problemer med sværhedsgraden opstår som regel, hvor teksten sprogligt er vanskelig, eller hvor den indholdsmæssigt er let, og det er ikke altid muligt helt at undgå dette problem i udvælgelsen af eksamensspørgsmål. Overordnet gælder det, at der skal anlægges en helhedsvurdering, hvor alle discipliner undtagen oplæsningen indgår i bedømmelsen. Da indholdsforståelsen forudsætter, at teksten kan læses, er eksamen i latin en sproglig prøve, og ingen eksamenspræstation kan bedømmes som tilstrækkelig, hvis det sproglige (oversættelse og sproglig analyse) er klart uacceptabelt. En præstation kan omvendt heller ikke bedømmes som fremragende, hvis der er alvorlige mangler i en af disciplinerne Karaktergivning. 7-trins skalaen I forbindelse med karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen. Karaktererne 12, 7 og 02 beskrives nedenfor fyldigere udfoldet for latin på A-niveau således: Latin A, stx, mundtlig Karaker Betegnelse Beskrivelse 12 fremragende Eksaminanden oversætter meget selvstændigt og sikkert og anvender meget sikker faglig viden om latin og romersk kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksten. I perspektiveringen viser eksaminanden stort fagligt overblik over den romerske kultur og dens betydning. 7 godt Eksaminanden oversætter overvejende sikkert og anvender overvejende sikker faglig viden om latin og romersk kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksten. I perspektiveringen viser eksaminanden godt fagligt kendskab til romersk kultur og dens betydning. 02 tilstrækkeligt Eksaminanden oversætter usikkert og anvender i mindre grad faglig viden om latin og romersk kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksten. I perspektiveringen viser eksaminanden mangelfuldt kendskab til romersk kultur og dens betydning. Latin B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøve Latin B afsluttes med en mundtlig prøve. Regelgrundlaget for eksamensafholdelse er læreplanen og eksamensbekendtgørelsen: Censor skal godkende prøvematerialet, og det er god skik, at eksamensopgaverne er censor i hænde senest en uge før eksamen. Prøven afholdes på grundlag af to tekster: 1) Et enkelt tekststykke på ca.1/3 normalside, udtaget af en af de statarisk læste tekster, der er behandlet i undervisningen. Eksamensspørgsmålet må til denne del af eksamen ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter jvf. pkt. 4.2 [i læreplanen], men 45

46 alene angive forfatter, værk og side- og linjetal eller anden tydelig markering, således at eksamensteksten let kan identificeres af eksaminanden i forberedelseslokalet. Eksaminandernes viden om romersk kultur og om den antikke kulturs betydning i senere europæisk kultur bygger på dokumentarisk grundlag, dvs. er defineret af de læste tekster, herunder tekster læst kursorisk og i oversættelse, af de perspektiverende tekster og af det arkæologiske materiale, der er behandlet i undervisningen. Dette materiale kan inddrages i eksaminationen. 2) En uset sammenhængende originaltekst, der ikke frembyder særlige vanskeligheder, på ca. 50 ord. Den latinske tekst vedlægges en litterær oversættelse (translatio) til dansk. Der kan eventuelt angives højst 10 gloser, hvis betydning ikke let kan findes i en ordbog. Teksten forsynes med de nødvendigste oplysninger til kontekst. Ved valget af ekstemporaltekster er det vigtigt at være opmærksom på sværhedsgraden, så der vælges tekster, der passer til elevernes niveau og forberedelsestiden. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne fremgår af læreplanen pkt Der må i de enkelte discipliner i nogen grad tages hensyn til sværhedsgraden, både når der eksamineres i teksttype 1) den læste tekst og i teksttype 2) ekstemporalteksten. I forbindelse med den læste tekst (teksttype 1) opstår problemer med sværhedsgraden som regel, hvor den læste tekst sprogligt er vanskelig, eller hvor den indholdsmæssigt er let, og det er ikke altid muligt helt at undgå dette problem i udvælgelsen af eksamensspørgsmål. Overordnet gælder det, at der skal anlægges en helhedsvurdering, hvor alle discipliner undtagen oplæsningen indgår i bedømmelsen. Hovedvægten lægges på den kendte tekst. Da indholdsforståelsen forudsætter, at teksten kan læses, er eksamen i latin en sproglig prøve, og ingen eksamenspræstation kan bedømmes som tilstrækkelig, hvis det sproglige (oversættelse og sproglig analyse) er klart uacceptabelt. En præstation kan omvendt heller ikke bedømmes som fremragende, hvis der er alvorlige mangler i en af disciplinerne Karaktergivning. 7-trins skalaen I forbindelse med karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen. Karaktererne 12, 7 og 02 beskrives nedenfor fyldigere udfoldet for latin på B-niveau således: Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 fremragende Eksaminanden oversætter selvstændigt og sikkert og anvender sikker faglig viden om latin og romersk kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksterne. I perspektiveringen viser eksaminanden fint fagligt overblik over romerske kultur og dens betydning. 7 godt Eksaminanden oversætter overvejende sikkert og anvender overvejende sikker faglig viden om latin og romersk kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksterne. I perspektiveringen viser eksaminanden godt fagligt kendskab til romersk kultur og dens betydning. 02 tilstrækkeligt Eksaminanden oversætter usikkert og anvender i mindre grad faglig viden om latin og romersk kultur i den sproglige og indholdsmæssige behandling af teksterne. I perspektiveringen viser eksaminanden mangelfuldt kendskab til romersk kultur og dens betydning. Matematik A stx Gymnasieafdelingen Den mundtlige prøve Ifølge læreplanens afsnit 4.2 skal "de endelige spørgsmål til den mundtlige prøve meddeles til eleverne før prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold." Spørgsmålene skal drøftes med eleverne, så de forstår, hvad spørgsmålene præcist går ud på. Det kan ske løbende eller i forbindelse med repetitionen. I læreplanens afsnit 3.2 hedder det: "Efter hvert forløb eller i forbindelse med en repetition demonstreres, hvorledes det faglige stof kan udmøntes i eksamensspørgsmål." Man kan med fordel bygge hele eller hovedparten af den mundtlige prøve op på grundlag af temaopgaver. Med temaopgavernes kombination af simpel problembehandling, matematisk ræsonnement og modellering og behandling af mere komplekse problemer giver det eksaminanderne mulighed for at demonstrere en bred indsigt i pågældende emne. Det giver samtidig rum for både den stærke og den svage elev, så de hver får bedre mulighed for at demonstrere, hvad de kan. Hvis man vælger at bygge prøvegrundlaget op af temaopgaver på langs, (se afsnit 2.7) giver det gode muligheder for at lave eksamensspørgsmål, som virkelig ækvivalerer hinanden, og hvor alle spørgsmål rummer hele registret af sværhedsgrader. Man kan godt fravælge knapt så vellykkede undervisningsforløb, men man kan ikke fravælge faglige emner til den mundtlige prøve. Prøven omfatter hele læreplanen fra 0 til A der findes ingen differenslæreplan for opgradering fra et niveau til et højere. Der skal være så mange spørgsmål, at sidste eksaminand har mindst 4 spørgsmål at vælge mellem. Der må gerne være dubletter. Alle spørgsmål skal være lagt frem ved eksaminationens start. Det enkelte eksamensspørgsmål skal være så præcist formuleret, at der ikke kan være tvivl om, hvilket stofområde der vil blive eksamineret i. Udtryk som "du kan evt. komme ind på..." eller "hvis der bliver tid..." skal undgås. Eksamensspørgsmålene må hverken indeholde en disposition for eksaminationens forløb eller stikord til samtaledelen. Eksamensspørgsmålet er todelt med en forholdsvis kort overskrift fx temaopgavens overskrift og en uddybende undertekst med et eller flere konkrete delspørgsmål. De(t) konkrete spørgsmål er det stof, eksaminanden selv skal komme med et oplæg om. Samtaledelen bevæger sig inden for de rammer, som overskriften udstikker. På emu en er der en række eksempler på udformning af eksamensspørgsmål. Der er ingen fast regel for, hvor lange hver af de to faser i eksaminationen skal være, men normalt bør der afsættes godt halvdelen af eksamenstiden til første del. Eksaminanden skal have mulighed for en selvstændig fremlæggelse og ikke for hurtigt afbrydes. Samtalen kan tage udgangspunkt i nogle elementer fra første del eller hvis overskriften er en temarapport, inddrage elementer herfra, som eksaminanden ikke har berørt, og give vedkommende mulighed for at demonstrere kendskab til anvendelser af noget teori, at inddrage 46

47 et historisk perspektiv eller at vise overblik over det faglige område. I samtaledelen kan man ikke afkræve eksaminanden bevistunge eller meget detaljerede redegørelser. Under hele eksaminationen er det eksaminators opgave at sikre, at såvel fortrin som mangler ved eksaminandens præstation træder tydeligt frem. Fejl og faglige misforståelser kan give anledning til opklarende spørgsmål, men dette må ikke udvikle sig til undervisning. Eksaminanderne må have alle hjælpemidler, lærebøger, notater, rapporter, skriftlige afleveringer, computer, dispositioner til spørgsmålene mv. med både til forberedelsen og i selve eksamenslokalet, men de må naturligvis ikke kommunikere med omverdenen. Eksaminanderne skal ikke bruge forberedelsestiden på at skrive en eventuel disposition, de har lavet hjemmefra, over på et andet stykke papir, men på at forberede sig på det spørgsmål, de har trukket. Under selve eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater eller henvise til en rapport, men skal før prøvens afholdelse være gjort opmærksom på, at oplæsning eller afskrift af sådanne notater ikke tæller positivt med i bedømmelsen. Det samme gælder oplæsning fra en PowerPoint. 4.3 Bedømmelseskriterier og taksonomi Bedømmelsen er altid en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som er angivet i pkt I læreplanens afsnit 4.3 er givet en systematisk liste over, hvilke specifikke matematiske kompetencer man kigger efter. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Når bedømmelsen er knyttet til de faglige mål, betyder det også, at den tager udgangspunkt i, hvad der grundlæggende karakteriserer pågældende niveau. Således lægges der fx på A-niveau særlig vægt på, om eksaminanden demonstrerer indsigt i matematisk teori. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Når der afgives karakterer, er det vigtigt at kende karakterbekendtgørelsens bestemmelser og beskrivelser af de enkelte karakterer. Karakteren er ét tal og ikke en udtalelse, og karakterskalaen består kun af ganske få tal. Derfor vil den enkelte karakter altid rumme en vis kompleksitet. Som et bilag til undervisningsvejledningen ligger på samme side karakterbeskrivelser, der i skematisk form viser, hvorledes 7-trinsskalaens terminologi kan knyttes sammen med de faglige mål for henholdsvis skriftlig og mundtlig matematik på A-niveau. (...) 4.4 Karakterbeskrivelse af karaktererne 02, 7 og 12 Stx A Mundtligt I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål Eksaminanden: Kategori Dybde/ Kompleksitet/ Ræsonnement - kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling. - kan forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller. - demonstrerer indsigt i matematisk ræsonnement og teoribygning. - kan redegøre for karakteristiske træk ved foreliggende matematiske modeller og diskutere rækkevidde af disse. - kan præsentere de vigtigste trin i behandling af et foreliggende matematisk problem. - kan gennemføre hovedlinjerne i et matematisk ræsonnement. - kan, med en del usikkerhed, indgå i en faglig dialog om simple matematiske modeller. - demonstrerer i en samtale kendskab til fremgangsmåden i behandlingen af et simpelt matematisk problem. - demonstrerer i en samtale kendskab til enkelte aspekter i et simpelt matematisk ræsonnement. Sprog/ Terminologi/ Fremlæggelse - kan fremlægge velstruktureret og udtrykke sig i et klart sprog med ubesværet anvendelse af matematisk terminologi. - kan fremlægge sammenhængende med et godt kendskab til matematisk terminologi. - kan anvende simple matematiske formler, men fremlægger noget u- sammenhængende og mangler præcision i matematisk terminologi. Bredde/ Overblik/ Perspektiv - demonstrerer overblik over et område af matematik eller viden om et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag. - demonstrerer viden om et område af matematik, eller viden om simple anvendelser af matematik i samspil med andre fag. - demonstrerer i en samtale kendskab til et område af matematik eller til simple anvendelser af matematik i samspil med andre fag. Matematik B stx Gymnasieafdelingen Den mundtlige prøve Ifølge læreplanens afsnit 4.2 skal "De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne før prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold." Spørgsmålene skal drøftes med eleverne, så de forstår, hvad spørgsmålene præcist går ud på. Det kan ske løbende eller i forbindelse med repetitionen. I læreplanens afsnit 3.2 hedder det: "Efter hvert forløb eller i forbindelse med en repetition demonstreres, hvorledes det faglige stof kan udmøntes i eksamensspørgsmål." Man kan med fordel bygge hele eller hovedparten af den mundtlige prøve op på grundlag af temaopgaver. Med temaopgavernes kombination af simpel problembehandling, matematisk ræsonnement og modellering og behandling af mere komplekse problemer giver det eksaminanderne mulighed for at demonstrere en bred indsigt i pågældende emne. Det giver samtidig rum for både den stærke og den svagere elev, så de får bedre mulighed for at demonstrere, hvad de kan. Hvis man vælger at bygge prøvegrundlaget op af temaopgaver på langs, giver det gode muligheder for at lave eksamensspørgsmål, der hver for sig rummer alle sværhedsgrader, og som ækvivalerer hinanden optimalt. Man kan godt fravælge knapt så vellykkede undervisningsforløb, men man kan ikke fravælge faglige emner til den mundtlige prøve. Prøven omfatter hele læreplanen fra 0 til B der findes ingen differenslæreplan for opgradering fra et niveau til et højere. 47

48 Der skal være så mange spørgsmål, at sidste eksaminand har mindst 4 spørgsmål at vælge mellem. Der må gerne være dubletter. Alle spørgsmål skal være lagt frem ved eksaminationens start. Det enkelte eksamensspørgsmål skal være så præcist formuleret, at der ikke kan være tvivl om, hvilket stofområde der vil blive eksamineret i. Udtryk som "du kan evt. komme ind på..." eller "hvis der bliver tid..." skal undgås. Eksamensspørgsmålene må hverken indeholde en disposition for eksaminationens forløb eller stikord til samtaledelen. Eksamensspørgsmålet er todelt med en forholdsvis kort overskrift fx temaopgavens overskrift og en uddybende undertekst med et eller flere konkrete delspørgsmål. De(t) konkrete spørgsmål er det stof, eksaminanden selv skal komme med et oplæg om. Samtaledelen bevæger sig inden for de rammer, som overskriften udstikker. På emu en er der en række eksempler på udformning af eksamensspørgsmål. Der er ingen fast regel for, hvor lange hver af de to faser i eksaminationen skal være, men normalt bør der afsættes godt halvdelen af eksamenstiden til første del. Eksaminanden skal have mulighed for en selvstændig fremlæggelse og ikke for hurtigt afbrydes. Samtalen kan tage udgangspunkt i nogle elementer fra første del eller hvis overskriften er en temarapport, inddrage elementer herfra, som eksaminanden ikke har berørt, og give vedkommende mulighed for at demonstrere kendskab til anvendelser af noget teori, at inddrage et historisk perspektiv eller at vise overblik over det faglige område. I samtaledelen kan man ikke afkræve eksaminanden bevistunge eller meget detaljerede redegørelser. Under hele eksaminationen er det eksaminators opgave at sikre, at såvel fortrin som mangler ved eksaminandens præstation træder tydeligt frem. Fejl og faglige misforståelser kan give anledning til opklarende spørgsmål, men dette må ikke udvikle sig til undervisning. Eksaminanderne må have alle hjælpemidler, lærebøger, notater, rapporter, skriftlige afleveringer, computer, dispositioner til spørgsmålene mv. med både til forberedelsen og i selve eksamenslokalet, men de må naturligvis ikke kommunikere med omverdenen. Eksaminanderne skal ikke bruge forberedelsestiden på at skrive en eventuel disposition, de har lavet hjemmefra, over på et andet stykke papir, men på at forberede sig på det spørgsmål, de har trukket. Under selve eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater eller henvise til en rapport, men skal før prøvens afholdelse være gjort opmærksom på, at oplæsning eller afskrift af sådanne notater ikke tæller positivt med i bedømmelsen. Det samme gælder oplæsning fra en PowerPoint. 4.3 Bedømmelseskriterier og taksonomi Bedømmelsen er altid en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som er angivet i pkt I læreplanens afsnit 4.3 er givet en systematisk liste over, hvilke specifikke matematiske kompetencer man kigger efter. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Når bedømmelsen er knyttet til de faglige mål, betyder det også, at den tager udgangspunkt i, hvad der grundlæggende karakteriserer pågældende niveau. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Når der afgives karakterer, er det vigtigt at kende karakterbekendtgørelsens bestemmelser og beskrivelser af de enkelte karakterer. Karakteren er ét tal og ikke en udtalelse, og karakterskalaen består kun af ganske få tal. Derfor vil den enkelte karakter altid rumme en vis kompleksitet. Som et bilag til undervisningsvejledningen ligger på samme side karakterbeskrivelser, der i skematisk form viser, hvorledes 7-trinsskalaens terminologi kan knyttes sammen med de faglige mål for henholdsvis skriftlig og mundtlig matematik på B-niveau. 4.4 Karakterbeskrivelse af karaktererne 02, 7 og 12 Stx B Mundtligt I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål Eksaminanden: Kategori Dybde/ Kompleksitet/ Ræsonnement - kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling. - kan forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller. - demonstrerer indsigt i matematisk ræsonnement og teori. - kan redegøre for karakteristiske træk ved foreliggende matematiske modeller og diskutere rækkevidde af disse. - kan præsentere de vigtigste trin i behandling af et simpelt matematisk problem. - kan gennemføre hovedlinjerne i et simpelt matematisk ræsonnement. - kan, med en del usikkerhed, indgå i en faglig dialog om simple matematiske modeller. - demonstrerer i en samtale kendskab til fremgangsmåden i behandlingen af et simpelt matematisk problem. - demonstrerer i en samtale kendskab til enkelte aspekter i et simpelt matematisk ræsonnement. Sprog/ Terminologi/ Fremlæggelse - kan fremlægge velstruktureret og udtrykke sig klart med sikker anvendelse af matematisk terminologi. - kan fremlægge sammenhængende med et godt kendskab til matematisk terminologi. - kan anvende simple matematiske formler, men fremlægger noget u- sammenhængende og mangler præcision i matematisk terminologi. Bredde/ Overblik/ Perspektiv - demonstrerer overblik over et område af matematik eller viden om et område, hvor matematik anvendes i samspil med andre fag. - demonstrerer viden om et område af matematik, eller viden om simple anvendelser af matematik i samspil med andre fag. - demonstrerer i en samtale kendskab til et område af matematik eller til simple anvendelser af matematik i samspil med andre fag. Matematik C stx Gymnasieafdelingen Den mundtlige prøve Ifølge læreplanens afsnit 4.2 skal De endelige spørgsmål til den mundtlige prøve skal meddeles til eleverne før prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. Spørgsmålene skal drøftes med eleverne, så de forstår, hvad spørgsmålene præcist går ud på. 48

49 Det kan ske løbende eller i forbindelse med repetitionen. I læreplanens afsnit 3.2 hedder det: Efter hvert forløb eller i forbindelse med en repetition demonstreres, hvorledes det faglige stof kan udmøntes i eksamensspørgsmål. Man kan med fordel bygge hele eller hovedparten af den mundtlige prøve op på grundlag af temaopgaver. Med temaopgavernes kombination af simpel problembehandling, matematisk ræsonnement og modellering og behandling af mere komplekse problemer giver det eksaminanderne mulighed for at demonstrere en bred indsigt i pågældende emne. Det giver samtidig rum for både den stærke og den svagere elev, så de får bedre mulighed for at demonstrere, hvad de kan. Hvis man vælger at bygge prøvegrundlaget op af temaopgaver på langs, giver det gode muligheder for at lave eksamensspørgsmål, der hver for sig rummer alle sværhedsgrader, og som ækvivalerer hinanden optimalt. Man kan godt fravælge knapt så vellykkede undervisningsforløb, men man kan ikke fravælge faglige emner til den mundtlige prøve. Der skal være så mange spørgsmål, at sidste eksaminand har mindst 4 spørgsmål at vælge mellem. Der må gerne være dubletter. Alle spørgsmål skal være lagt frem ved eksaminationens start. Det enkelte eksamensspørgsmål skal være så præcist formuleret, at der ikke kan være tvivl om, hvilket stofområde der vil blive eksamineret i. Udtryk som "du kan evt. komme ind på..." eller "hvis der bliver tid..." skal undgås. Eksamensspørgsmålene må hverken indeholde en disposition for eksaminationens forløb eller stikord til samtaledelen. Eksamensspørgsmålet er todelt med en forholdsvis kort overskrift fx temaopgavens overskrift og en uddybende undertekst med et eller flere konkrete delspørgsmål. De(t) konkrete spørgsmål er det stof, eksaminanden selv skal komme med et oplæg om. Samtaledelen bevæger sig inden for de rammer, som overskriften udstikker. På emu en er der en række eksempler på udformning af eksamensspørgsmål. Der er ingen fast regel for, hvor lange hver af de to faser i eksaminationen skal være, men normalt bør der afsættes godt halvdelen af eksamenstiden til første del. Eksaminanden skal have mulighed for en selvstændig fremlæggelse og ikke for hurtigt afbrydes. Samtalen kan tage udgangspunkt i nogle elementer fra første del eller hvis overskriften er en temarapport, inddrage elementer herfra, som eksaminanden ikke har berørt, og give vedkommende mulighed for at demonstrere kendskab til anvendelser af noget teori, at inddrage et historisk perspektiv eller at vise overblik over det faglige område. I samtaledelen kan man ikke afkræve eksaminanden bevistunge eller meget detaljerede redegørelser. Under hele eksaminationen er det eksaminators opgave at sikre, at såvel fortrin som mangler ved eksaminandens præstation træder tydeligt frem. Fejl og faglige misforståelser kan give anledning til opklarende spørgsmål, men dette må ikke udvikle sig til undervisning. Eksaminanderne må have alle hjælpemidler, lærebøger, notater, rapporter, skriftlige afleveringer, computer, dispositioner til spørgsmålene mv. med både til forberedelsen og i selve eksamenslokalet, men de må naturligvis ikke kommunikere med omverdenen. Eksaminanderne skal ikke bruge forberedelsestiden på at skrive en eventuel disposition, de har lavet hjemmefra, over på et andet stykke papir, men på at forberede sig på det spørgsmål, de har trukket. Under selve eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater eller henvise til en rapport, men skal før prøvens afholdelse være gjort opmærksom på, at oplæsning eller afskrift af sådanne notater ikke tæller positivt med i bedømmelsen. Det samme gælder oplæsning fra en PowerPoint. 4.2 Bedømmelseskriterier og taksonomi Bedømmelsen er altid en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som er angivet i pkt I læreplanens afsnit 4.3 er givet en systematisk liste over, hvilke specifikke matematiske kompetencer man kigger efter. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Når bedømmelsen er knyttet til de faglige mål, betyder det også, at den tager udgangspunkt i, hvad der grundlæggende karakteriserer pågældende niveau. Karakter gives ud fra en helhedsbedømmelse. Når der afgives karakterer, er det vigtigt at kende karakterbekendtgørelsens bestemmelser og beskrivelser af de enkelte karakterer. Karakteren er ét tal og ikke en udtalelse, og karakterskalaen består kun af ganske få tal. Derfor vil den enkelte karakter altid rumme en vis kompleksitet. Som et bilag til undervisningsvejledningen ligger på samme side karakterbeskrivelser, der i skematisk form viser, hvorledes 7-trinsskalaens terminologi kan knyttes sammen med de faglige mål for mundtlig matematik på C-niveau. 4.4 Karakterbeskrivelse af karaktererne 02, 7 og 12 Stx C Mundtligt I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Eksaminanden: Kategori Dybde/ Kompleksitet/ Ræsonnement - kan håndtere og diskutere rækkevidde af simple matematiske modeller. - kan præsentere en fremgangsmåde ved behandling af et simpelt matematisk problem på en klar og overskuelig måde. - kan gennemføre simple matematiske ræsonnementer. - kan anvende simple matematiske modeller. - kan præsentere de vigtigste trin i behandling af et simpelt matematisk problem. - kan indgå i en faglig dialog om simple matematiske ræsonnementer. - kan, med en del usikkerhed, indgå i en faglig dialog om simple matematiske modeller. - demonstrerer i en samtale kendskab til fremgangsmåden i behandlingen af et simpelt matematisk problem. Sprog/ Terminologi/ Fremlæggelse - kan fremlægge velstruktureret og udtrykke sig klart med sikker anvendelse af matematisk symbolsprog. - kan fremlægge sammenhængende med et godt kendskab til matematiske symboler. - kan anvende simple matematiske formler, men fremlægger noget usammenhængende og med usikker brug af matematiske symboler. Bredde/ Overblik/ Perspektiv - demonstrerer overblik over et område af matematik eller viden om et område, hvor matematik anvendes. - demonstrerer viden om et område af matematik, eller viden om simple anvendelser af matematik. - demonstrerer i en samtale kendskab til et område af matematik eller til simple anvendelser af matematik. 49

50 Mediefag B stx Kontor for gymnasiale uddannelser Prøveform "Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - En prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2 (Varighed: 15 minutter pr. eksaminand, dog max 60 minutter ved gruppeeksamen) - En prøve i det teoretisk-analytiske stof." (Varighed: 60 minutters forberedelse + 30 minutters eksamination pr. eksaminand) Skolen kan vælge mellem 2 prøveformer: gruppeprøve og individuel prøve. Gruppeprøve: "En prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2 Grundlaget for den første del af prøven er gruppens eksamensproduktion, samt et oplæg fra gruppen/hver eksaminand og en efterfølgende diskussion af produktionen. Eksaminanderne skal holde et indledende oplæg på fx 7 minutter pr. eksaminand, dog således at oplæggene tilsammen ikke overskrider halvdelen af gruppens eksaminationstid. Oplægget forberedes hjemmefra. Dette oplæg skal danne baggrund for en efterfølgende diskussion af produktionen. Den resterende del af den praktisk-produktionsmæssige prøve forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og gruppen. Gruppens medieproduktion anbefales at være på maksimalt 10 minutter. Dette er ikke et læreplanskrav, men det er vigtigt af mindst to grunde, at dette råd følges. For det første er det godt for eleverne, at de lærer at begrænse sig til det centrale i de historier, de vil fortælle. Det er god praksis at lære eleverne at fortælle stramt og præcist. Stram disciplin omkring redigeringen er godt. For det andet er det en vigtig del af fagets didaktik, at eleverne lærer at arbejde med øvelser og benspænd (penneprøver), som ligner de formater, de vil komme til at arbejde med i en senere studie- og erhvervspraksis. Til gruppeprøven er der afsat 15 minutter pr. eksaminand. Gruppeprøven kan dog maksimalt vare 60 minutter. Det anbefales blandt andet derfor, at grupperne ikke er for store. Det er en forventning, at eksaminanderne på forhånd har forberedt et oplæg om et eller et par centrale aspekter af produktionen. Forberedelse af oplæggene kan foregå individuelt og kan med fordel koordineres i gruppen. Centrale elementer i produktionen kan være: idéog karakterudvikling, instruktionsovervejelser, optageprincipper, redigeringsprincipper, målgruppe- og formidlingsovervejelser og generelt bevidsthed om, hvad der er lykkedes ved produktionen, og hvad der kunne have været bedre. Individuel prøve: Ved individuel eksamensform er eksaminationstiden 15 minutter pr. elev ved prøven i eksaminandens produktion. Produktionen vil normalt være lavet som gruppeprojekt. Derfor anbefales det, at eksaminander fra samme gruppe eksamineres efter hinanden. Proceduren for de 15 minutter er den samme som ved gruppeeksamen med oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en samtale mellem eksaminand, lærer og censor. Et centralt vurderingsparameter i forhold til gruppens eksamensproduktion er en vurdering af, om forholdet mellem formål, indhold, udformning, varighed og målgruppe fungerer tilfredsstillende. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke blot forholder sig beskrivende, men også forklarende til de valg, der er foretaget i forbindelse med arbejdet med produktionen. "En prøve i det teoretisk-analytiske stof." Prøven i det teoretisk-analytiske stof bygger på de film og tv-forløb, der er gennemgået i undervisningen, og det samme skal være tilfældet med prøvecitaterne. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb. Det betyder, at der både skal forekomme fakta og fiktionsspørgsmål, samt film såvel som tv-spørgsmål. Eksaminator laver et antal spørgsmål, således at der altid vil være mindst 4 citater/spørgsmål at vælge imellem for eksaminanden, og således at det enkelte spørgsmål kun må anvendes 3 gange. Alle spørgsmål skal ligge fremme fra første prøvedag. Eksamenscitatets længde må højst være på 7 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelle vejledende spørgsmål. Ved citater fra større medieproduktioner kan det desuden være nødvendigt at give et kort resumé. Det anbefales at credits og resumé ikke bliver for langt, da eksaminandens fokus bør være på citat-analysen. Eksamenscitater: Ofte er det en god ide, at bruge anslaget fra en film- eller tv-produktion. I det tilfælde er det unødvendigt med et resumé. I lyset af den forlængede forberedelsestid kan man overveje at lægge 2 forskellige klip ind i citatet, så eleven har et udgangspunkt for en sammenligning. Det kunne eksempelvis være klip fra to forskellige tv-dokumentarer. Det kunne også være forskellige reklamer eller spots, som skal analyseres og sammenlignes. Det er afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan drage paralleller til film eller tv-produktioner, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne perspektivere til det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Eksaminanden skal desuden kunne perspektivere til de undervisningsmæssige sammenhænge, hvor fagets enkeltfaglighed er blevet overskredet og nye aspekter er inddraget. Det kan være i forbindelse med studieretningssamarbejde eller i sammenhæng med AT-projekter. Forberedelsestiden på 60 minutter til den teoretisk-analytiske del af eksamen betyder, at der er større mulighed for fordybelse og perspektivering i denne del af prøven. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen, eksaminandens redegørelse for produktionen samt den individuelle prøve. Der gives karakter efter 7-trins skalaen, hvor den vejledende beskrivelse af centrale karakterer kan ses på Bedømmelseskriterier - "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1" Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt og produktionen skal kommunikere sit budskab utvetydigt til den målgruppe og den forevisningssituation som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet virker helstøbt og overbevisende. Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med konsekvent brug af stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være hensigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter 50

51 produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten. Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med en dramaturgisk model. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu og sans for detaljer ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, lys, farver, rum og bevægelse, samt en lydside hvor lydsiden står i et præcist forhold til billedsiden, og hvor der er arbejdet i detaljer med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens niveau i forhold til billedet. I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står tre vurderingsparametre centralt: analysen af anvendelsen af de filmiske virkemidler redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold samt perspektiveringen af citatet til det stof, der er blevet gennemgået i undervisningen Udgangspunktet for denne del af prøven er derfor, at eksaminanden selvstændigt fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler bliver brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den fagspecifikke terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Bilag: B-niveau eksamen mediefag (forslag til model) Forberedelse Eksamen Gruppeeksamen I (elev a, b, c, d) Gruppeeksamen II (elev e, f, g, h) Elev a Elev b Elev c Elev d Elev e Elev f Elev g Elev h Gruppeeksamen III (elev i) Elev i Mediefag C stx Kontor for gymnasiale uddannelser Prøveform "Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - En prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2 (varighed: 10 minutter pr. eksaminand, dog max 40 minutter ved gruppeprøven) - En prøve i det teoretisk-analytiske stof." (varighed: ca. 30 minutters forberedelse + ca. 30 minutters eksamination pr. eksaminand) Skolen kan vælge mellem 2 prøveformer: gruppeprøve og individuel prøve. Gruppeprøve: Grundlaget for den første del af prøven er gruppens eksamensproduktion, samt et oplæg fra gruppen og en efterfølgende diskussion af produktionen. Eksaminanderne skal holde et indledende oplæg på max 5 minutter pr. eksaminand, dog således at oplæggene tilsammen ikke overskrider halvdelen af gruppens eksaminationstid. Oplæggene forberedes hjemmefra. Disse oplæg skal danne baggrund for en efterfølgende diskussion af produktionen. Den resterende del af den praktisk-produktionsmæssige prøve forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og gruppen. Gruppens medieproduktion anbefales at være på maksimalt 6 minutter. Dette er ikke et læreplanskrav, men det er vigtigt af mindst to grunde, at dette råd følges. For det første er det godt for eleverne, at de lærer at begrænse sig til det centrale i de historier, de vil fortælle. Det er god praksis at lære eleverne at fortælle stramt og præcist. Stram disciplin omkring redigeringen er godt. For det andet er det vigtigt, at vi på et C-niveau fag, hvor både teori og praksis reelt skal kunne rummes inden for de 75 timer sætter faste rammer for hvor lange elevproduktioner bør være. Det er godt for både elever og lærere. 51

52 Til gruppeeksamen er der afsat 10 minutter pr. elev. Gruppeeksamen kan dog maksimalt vare 40 minutter. Det anbefales blandt andet derfor, at grupperne ikke er for store. Det er en forventning, at eksaminanderne på forhånd har forberedt et oplæg om et eller et par centrale aspekter af produktionen. Forberedelse af oplæggene kan foregå individuelt og kan med fordel koordineres i gruppen. Centrale elementer i produktionen kan være: idé- og karakterudvikling, instruktionsovervejelser, optageprincipper, redigeringsprincipper, målgruppe- og formidlingsovervejelser og generelt bevidsthed om, hvad der lykkedes ved produktionen, og hvad der kunne have været bedre. Individuel prøve: Ved individuel eksamensform er eksaminationstiden 10 minutter pr. elev ved prøven i elevens produktion. Produktionen vil normalt være lavet som gruppeprojekt. Derfor anbefales det, at eksaminander fra samme gruppe eksamineres efter hinanden. Proceduren for de 10 minutter er den samme som ved gruppeeksamen med oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Et centralt vurderingsparameter i forhold til gruppens eksamensproduktion er en vurdering af, om forholdet mellem formål, indhold, udformning, varighed og målgruppe fungerer tilfredsstillende. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke blot forholder sig beskrivende, men også forklarende til de valg, der er foretaget i forbindelse med arbejdet med produktionen. "En prøve i det teoretisk-analytiske stof" Prøven i det teoretisk-analytiske stof er organiseret, så der er ca. 30 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination. Prøven i det teoretisk-analytiske stof bygger på de film og tv-forløb, der er gennemgået i undervisningen, og det samme skal være tilfældet med prøvecitaterne. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb, og eftersom et af de faglige mål i læreplanen er, at eleverne skal opnå kendskab til grundlæggende træk ved fakta og fiktion, skal dette også afspejles i eksamensspørgsmålene. Der skal med andre ord være spørgsmål i både fakta og fiktion. Eksaminator laver et antal spørgsmål, således at der altid vil være mindst 4 citater/spørgsmål at vælge imellem for eksaminanden, og således at det enkelte spørgsmål kun må anvendes 3 gange. Alle spørgsmål skal ligge fremme fra første prøvedag. Eksamenscitatets længde må højst være på 5 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelle vejledende spørgsmål. Ved citater fra større medieproduktioner kan det desuden være nødvendigt at give et kort resumé. Det er afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan drage paralleller til film eller tv-produktioner, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne perspektivere til det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Eksaminanden skal desuden kunne perspektivere til de undervisningsmæssige sammenhænge, hvor fagets enkeltfaglighed er blevet overskredet og nye aspekter er inddraget. Det kan være i forbindelse med studieretningssamarbejde eller i sammenhæng med AT-projekter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Der gives karakter efter 7-trins skalaen, hvor den vejledende beskrivelse af centrale karakterer kan ses på Bedømmelseskriterier "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1" Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt, og produktionen skal kommunikere sit budskab til den målgruppe og den forevisningssituation som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet udgør en sammenhængende helhed. Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med brug af de relevante stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være hensigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten. Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med dramaturgien. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, og hvor der er tænkt over lys, farver og bevægelse, samt en lydside hvor der er arbejdet med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens funktion og niveau i forhold til billedet. I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står tre vurderingsparametre centralt: analysen af anvendelsen af de filmiske virkemidler redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold samt perspektiveringen af citatet til det stof, der er blevet gennemgået i undervisningen Udgangspunktet for denne del af prøven er derfor, at eksaminanden selvstændigt fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler bliver brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den fagspecifikke terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Bilag: C-niveau eksamen mediefag (forslag til model) Forberedelse Eksamen Gruppeeksamen I Elev a Elev b Elev c

53 Elev d Gruppeeksamen II Elev e Elev f Elev g Elev h Gruppeeksamen III Elev i Elev j Elev k Musik A stx Ministeriet for børn og undervisning, august Prøveformer Det anbefales at musiklæreren konsulterer Eksamensbekendtgørelsen for at få generel indsigt i forhold i forbindelse med eksamens afholdelse. Den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve skal der stilles opgaver i både musikkundskab og musikudøvelse. a) Musikkundskab(-teori og -historie) Som konsekvens af de faglige mål og formål for A-niveau bør eksaminanden stilles en opgave, der udfordrer eksaminandens viden om musikfaglige områder og eksaminandens analytiske og fortolkningsmæssige evne. Det er derfor ikke sædvanligvis meningen at opgaven skal bilægges underspørgsmål, der fungerer som en dagsorden for eksaminandens gennemgang. Ved større værker kan det være nødvendigt at stille den egentlige opgave i en nærmere defineret passage, men eksaminanden skal inden for det afstukne område selv disponere sit stof. Hvis læreren ønsker særlige emner belyst i analysen, kan der i et underspørgsmål kræves dette. Det er naturligvis også vigtigt, at eksaminanden får en fornemmelse for, hvor den analytiske indsats skal lægges. De forskellige genrer, stilperioder og værktyper kan have meget forskelligt fokus, således at detaljen kan være vigtigere i det ene stykke, mens det storformale har forrang i et andet. Eksamensopgaven skal derfor være strukturelt genkendelig for eleven. I særligt vanskeligt stof (ny kompositionsmusik, store orkesterværker af romantisk og modernistisk snit, nyere jazzkompositioner o.a.) kan der eksamineres i kendt stof. Det er dog vigtigt, at eksaminanden prøves i selvstændig redegørelse og dette kan opnås ved enten at inddrage mindre ekstemporale afsnit eller ved at stille eksaminanden frit overfor værket og demonstrere selvstændig fremlæggelse. Eksamensopgaverne skal rimeligt og jævnt fordeles ud fra det materiale, der udgør eksamensgrundlaget. Analyse af musik En musikalsk analyse afhængig af det valgte emne vil sædvanligvis omfatte en registrering af: 1. Genre, stil og værkidentitet 2. Instrumentation, klang, sound 3. Form og struktur 4. Taktart, tempo, puls, groove 5. Tema, motiv 6. Tonalitet, harmonik og melodik Og denne analyse bør efterfølgende sættes ind i en sammenhæng, angivet under bl.a. afsnit om det supplerende stof. b) Musikudøvelse(solospil og -sang, sammenspil og korsang) I læreplanen præciseres, at hver eksaminand i musikudøvelse skal medvirke i fremførelsen af to musikstykker og både vise vokale og instrumentale færdigheder samt vise færdigheder i såvel solo- som ensemblesammenhæng. Det er en understregning af, at A-niveauet i musik hverken er eller skal være en specialistuddannelse. Desuden er det en markering af, at samarbejdet i forbindelse med musikudøvelse i ensemble er et væsentligt og nødvendigt delelement i elevernes musikalske udvikling. En tilfredsstillende præstation i musikudøvelse kan derfor ikke bestå i, at eleven kun viser sine færdigheder enten som sanger eller som instrumentalist. Solopræstationen kan forstås som decideret soloopgave med akkompagnement eller som en passage, hvor eleven viser musikalitet på et solistisk niveau. Eksaminanden kan benytte udefra kommende musikere til akkompagnement ved en soloopgave. Nogle elever påbegynder gymnasieuddannelse med gode instrumentale eller vokale færdigheder, der kan være udviklet i musikskoler eller på anden vis. Læreplanens krav understreger, at eleven i løbet af gymnasieundervisningen også bør udvikle andre musikalske kompetencer. Den dygtige solosanger kan f.eks. deltage i ensemblesammenhæng på percussion, med en enkel keyboardstemme eller som bassist. Erfaringen viser, at mange elever faktisk kan blive ganske habile til at spille instrumenter, som de ikke på forhånd var bekendt med. På tilsvarende måde kan den fremragende sologuitarist vise sine vokale færdigheder ved at deltage i et ensemble med en vokal 53

54 baggrundsstemme. Det tekniske niveau bliver i de nævnte tilfælde nok mere beskedent end eleven er vant til. Da ensembleopgaven i sagens natur desuden kræver flere elevers medvirken, bør læreren tidligt i forløbet pointere, at valgene af ensemble-opgaver til eksamen vil kræve kompromisser. Den mundtlige prøve i musikudøvelse bør derfor forberedes i god tid, så eleverne sikres passende øvetid i timerne og evt. uden for skoletiden. Kun eksaminander fra holdet deltager i gruppesammenspil. Følgende krav skal dækkes inden for to selvvalgte musikstykker Solopræstation Sammenspilspræstation Sang Instrumentalt spil Scenario 1: Stjernetrommeslageren spiller trommer i sin solo. Han spiller også trommer i sammenspil, men synger desuden uh-kor i omkvædet af gruppens nummer. Er kravene dækket? Svar: JA! Scenario 2: Én af de gode rigtig gode syngepiger spiller ok akkordklaver. Hun akkompagnerer sig selv ved klaveret til sin solosang. Hun synger lead i sammenspilsnummeret. Er kravene dækket? Svar: JA! Scenario 3: En anden god sanger vælger at spille flydeakkorder på keyboard, spille percussion i C-stykket, men synger i øvrigt i sammenspilsnummeret, f.eks. et solovers og kor på omkvæd. Han synger selvfølgelig til sin solo, men lader en anden akkompagnere. Er kravene dækket? Svar: JA! I forbindelse med musikudøvelse bliver eksaminanden bedt om en kort, individuel redegørelse for og samtale om den opførte musik og det valgte udtryk. Hensigten er at eleven skal reflektere over den musikalske proces helt fra valg af nummer til det endelige resultat, hvilken rolle pågældende udfylder, hvordan nummeret er blevet indstuderet og hvilke beslutninger man har taget for at nå det endelige musikalske udtryk. Kort sagt de overvejelser der må ligge til grund for ethvert kunstnerisk udsagn. I den praktiske afvikling af den mundtlige prøve er det vigtigt at være opmærksom på, at der for de fleste elever vil forekomme ventetid mellem de enkelte delprøver i musikkundskab, solomusikudøvelse og ensembleudøvelse. Læreren bør ved en omhyggelig planlægning søge at begrænse denne ventetid mest muligt. Den praktiske organisering af den mundtlige eksamen kan foregå således, at der eksamineres fem elever i musikkundskab, hvorefter eleverne i frokostpausen gør klar til eksaminationen i de praktiske discipliner. Herefter eksamineres endnu tre elever i musikkundskab. Der eksamineres således 1.5 eksaminander i timen. En plan for en dags eksaminationsforløb kan f.eks. være således: Eksempel på eksaminationsplan Musik A-niveau Kl. Eksamination Forberedelse 8.00 Elev Elev Elev 1, Musikkundskab Elev Elev 2, Musikkundskab Elev Elev 3, Musikkundskab Elev Elev 4, Musikkundskab Elev 5, Musikkundskab Pause + opstilling til musikudøvelse Gruppe 1 = elev 1, 6 og 7 Solo: elev 6 og elev Elev 6 Gruppe 2 = elev 2, 3, 4, 5 og 8 Solo: Elev 1, elev Elev 7 Solo: Elev 3, elev 4, elev 5 og elev Elev 6, Musikkundskab Elev 8 54

55 Elev 7, Musikkundskab Elev 8, Musikkundskab Slut Elever angivet med fed skrift får karakter umiddelbart efter den angivne eksaminationsdel. Da der gives én samlet karakter, må eleverne først få deres karakter, når de har været prøvet i både musikkundskab og begge praktiske opgaver. Det kan på grund af gruppestørrelserne undtagelsesvis være nødvendigt, at enkelte elevers eksamination i hhv. musikkundskab og musikudøvelse fordeles på to dage. Dette bør dog så vidt muligt undgås. I de tilfælde hvor et undervisningshold har særligt mange eller særligt få af en bestemt stemme/instrument-type, kan det for at opnå tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med dannelsen af grupper være nødvendigt at lade enkelte elever optræde og blive bedømt i to ensemblegrupper. Dette bør dog være en undtagelse. Dels er det ikke hensigten, at eleverne på denne måde skal have mulighed for at vise færdigheder på flere instrumenter, dels vil det forøge elevernes arbejdsbyrde i forbindelse med forberedelsen til eksamen. Læreren skal sikre, at eleverne er opmærksomme på den ekstra arbejdsbelastning, der er en konsekvens af at optræde i to grupper. Eleverne bliver bedømt på alt det de deltager i i forbindelse med musikudøvelse. (...) 4.3 Bedømmelseskriterier (...) Nedenfor gives tre eksempler på en beskrivelse af karakteren 12, 7 og 02 efter den nye karakterskala. Musik A - mundtlig prøve Musik A skriftlig prøve [ikke anført her] Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Vejledende beskrivelse Elevens præstation viser indgående kendskab til og brug af musikalsk notation og musiklære i forbindelse med musikanalyse. Eleven anlægger desuden relevante og selvstændige synsvinkler på det musikalske stof. Få mangler ændrer ikke på helhedsindtrykket. Eleven demonstrerer overbevisende lydhørhed og musikalitet i gruppen og som solist i forhold til en musikalsk fortolkning. Evt. småfejl forstyrrer ikke opførelsen. Eleven er meget bevidst om sit kunstneriske udtryk, hvilket den supplerende samtale dokumenterer. Eleven viser godt kendskab til musikalsk notation, musiklære og musikanalyse, men anvendelsen er ikke helt sikker. Perspektiveringen af det musikalske stof er for det meste relevant. Eleven viser lydhørhed og musikalitet som solist og gruppemedlem i en musikalsk fremførelse. Den musikalske formåen står ikke helt mål med intentionen. Eleven er bevidst om sin rolle i den musikalske sammenhæng, hvilket den supplerende samtale dokumenterer. Eleven har tilegnet sig et elementært niveau inden for musikalsk notation, musiklære og musikanalyse. Anvendelsen af denne viden er imidlertid meget usikker. Eleven kan indgå i en musikalsk sammenhæng som solist og gruppemedlem, men har ikke noget musikalsk overskud. Musik B stx Kontor for gymnasiale uddannelser Prøveform Det anbefales at musiklæreren konsulterer Eksamensbekendtgørelsen for at få generel indsigt i forhold i forbindelse med eksamens afholdelse. Hvis musikholdet består af både hf- og gymnasielever skal man som underviser være opmærksom på, at det ikke er sikkert at hele holdet udtrækkes til eksamen. Hvis kun nogle skal til eksamen kan de øvrige elever i forbindelse med musikudøvelse tilkendegive, at de ønsker at assistere ved prøven dog uden for bedømmelse. Musikkundskab Der er ikke i fagets læreplan indskrevet begrænsninger i forhold til de generelle bestemmelser for hjælpemidler. Eleven kan således medbringe noter og materialer fra timerne til både forberedelsen og eksaminationen. Selve eksaminationen foregår ud fra de materialer eleven trækker ved prøvens start. Det kræver så til gengæld at eksaminator og evt. censor til fulde får afdækket elevens faglige forståelse 55

56 af det stillede spørgsmål og i denne sammenhæng kan det ukendte parallelstof give værdifulde oplysninger til den samlede vurdering af præstationen. Eksaminanden prøves altså enten i musikemnet eller i musikprojektet (og kun det man har deltaget i, ikke andres projekter). Udgangspunktet for prøvematerialet i musikkundskab er stof, der er kendt fra undervisningen. Det ukendte materiale til perspektivering, der skal ledsage opgaven, kan være et kort tekstbilag eller en videosekvens. Men det kan også være et kort musikstykke, der lægger op til en perspektivering af det kendte stof. Hvis perspektiveringsmaterialet er et musikstykke eller en videosekvens, skal det være så kort, at det sammen med det kendte stof højest har en varighed på 10 minutter. Det er ikke hensigten, at det perspektiverende materiale skal resultere i, at eksaminationen deles i separate delprøver. Det er ikke forventeligt, at det ukendte parallelstof, hvis det er et musikstykke, også medfølges af en grafisk gengivelse. Læreplanen angiver ikke, hvor ofte enslydende spørgsmål kan gå igen, hvorfor læreren selv må vurdere spredningen i forhold til kendte kernestof og det ukendte materiale. I musikprojektet er det ikke meningen at eksaminanden skal fremlægge selve projektet ved prøven (vise en it-fremlæggelse, spille en lydproduktion), men eksaminator skal derimod fremstille spørgsmål som kombinerer musikprojektet med det ukendte parallelstof og som giver eksaminanden anledning til at anvende sin erhvervede indsigt på nyt stof og fremlægge og diskutere faglige, relevante problemstillinger, som relaterer til musikprojektet. Det kan anbefales at medsende selve musikprojektet til censor. Analyse af musik Begrebet analyse skal ses i forhold til et B-niveau. Analyse på dette niveau skal følgelig afspejle de faglige mål under pkt En musikalsk analyse afhængig af det valgte emne vil omfatte en registrering af: 1. Genre, stil og værkidentitet 2. Instrumentation, sound 3. Toneart, taktart, tempo, groove 4. Form og struktur 5. Tema, motiv 6. Harmonik og melodik Og denne analyse bør efterfølgende sættes ind i en sammenhæng angivet under afsnit om det supplerende stof. Musikudøvelse Da ensembleopgaven i sagens natur kræver flere elevers medvirken, bør læreren tidligt i forløbet pointere, at valgene af ensemble-opgaver til eksamen vil kræve kompromisser. Den mundtlige prøve i musikudøvelse bør derfor forberedes i god tid, så eleverne sikres passende øvetid i timerne og evt. uden for skoletiden. Eleverne bliver bedømt på alt det, de deltager i ved musikudøvelse. I forbindelse med afviklingen af prøven skal den enkelte eksaminand samtale om det udførte nummers egenart og udtryk. Den kan lægges i forbindelse med fremførelsen eller i forbindelse med musikkundskabsdelen. I den praktiske afvikling af den mundtlige prøve er det vigtigt at være opmærksom på, at der for de fleste elever vil forekomme ventetid mellem delprøverne i musikkundskab og musikudøvelse. Den praktiske organisering af den mundtlige eksamen kan foregå således, at der eksamineres otte elever i musikkundskab, hvorefter eleverne i frokostpausen gør klar til eksaminationen i musikudøvelse. Herefter eksamineres endnu fire elever i musikkundskab. Eksempel på eksaminationsplan Musik B-niveau: Kl. Eksamination Forberedelse 8.00 Elev Elev Elev 1, Musikkundskab Elev Elev 2, Musikkundskab Elev Elev 3, Musikkundskab Elev Elev 4, Musikkundskab Elev Elev 5, Musikkundskab Elev Elev 6, Musikkundskab Elev 7, Musikkundskab Pause + opstilling til musikudøvelse Gruppe A = elev1, 9, 10 og 11 Gruppe B = elev 2, 3, 4 og 5 Gruppe C = elev 6, 7 og 8 Solo: elev 8 og elev Elev 8 Solo: elev 1, elev 2, elev 3, elev 4, elev 5 56

57 13.44 Elev 9 Solo: elev 6, elev 7, elev 10, elev Elev 8 Musikkundskab Elev Elev 9 Musikkundskab Elev Elev 10 Musikkundskab Elev 11 Musikkundskab Slut Elever markeret med fed skrift får karakter efter den markerede præstation Da der gives én samlet karakter, må eleverne først få deres karakter, når de har været prøvet i både musikkundskab og begge praktiske opgaver. Det kan på grund af gruppestørrelserne undtagelsesvis være nødvendigt at enkelte elevers eksamination i hhv. musikkundskab og musikudøvelse fordeles på to dage. Dette bør dog så vidt muligt undgås. Eleverne bedømmes på alt, hvad de medvirker i. Eleven kan benytte udefra kommende musikere til akkompagnement ved en soloopgave. Selvstuderende Selvstuderende kan godt vælge at studere det samme emne/projekt som resten af klassen. Listen af énstemmige sange skal være varieret rent genremæssigt og kan typisk bestå i fx sange. Skolen udmelder en tidsfrist over for den selvstuderende med henblik på godkendelse af det materiale, der udgør prøvegrundlaget. I musikkundskab afvikles eksamen svarende til vilkår for de almindelige elever. Den selvstuderende skal have mulighed for at vælge imellem fire spørgsmål. Hvis skolen beslutter, at en elev skal op under andre vilkår, kan man vælge følgende model for musik: Hvis hele holdet kommer op, deltager eleven på "særlige vilkår" på linje med de øvrige i klassen dvs indgår i gruppesammenspil og bedømmes på det. Hvis hele holdet ikke bliver udtrukket, går eleven på "særlige vilkår" til eksamen efter regler for sygeeksamen i musik, beskrevet i læreplanen. 4.3 Bedømmelseskriterier Nedenfor gives tre eksempler på en beskrivelse af karakteren 12, 7 og 02. Musik B niveau Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Vejledende beskrivelse Elevens præstation viser et sikkert kendskab til musikalsk notation og musiklære i forhold til musikanalyse. Eleven viser desuden, at han selvstændigt kan redegøre for og diskutere relevante teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med musikprojektet. Få mangler ændrer ikke på helhedsindtrykket. Eleven demonstrerer overbevisende lydhørhed og musikalitet i gruppen og/eller som solist i forhold til den musikalske fortolkning. Småfejl forstyrrer ikke opførelsen. Eleven er meget bevidst om det kunstneriske udtryk, hvilket den supplerende samtale dokumenterer. Eleven viser godt kendskab til musikalsk notation, musiklære og musikanalyse, men terminologien er ikke helt sikker. Eleven er god til at redegøre for og diskutere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med musikprojektet, men flere mangler forekommer. Eleven viser lydhørhed og musikalitet som solist og/eller gruppemedlem i en musikalsk fremførelse. Den musikalske formåen står ikke helt mål med intentionen. Eleven er bevidst om sin egen musikalske rolle, hvilket den supplerende samtale dokumenterer. Eleven viser et usikkert kendskab til musikalsk notation, musiklære og musikanalyse og har vanskeligheder ved at anvende sin viden. Eleven kan med usikkerhed redegøre for musikprojektet. Eleven kan indgå i en musikalsk sammenhæng som solist og/eller gruppemedlem, men har ikke noget musikalsk overskud. Musik C stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveform Det anbefales at musiklæreren konsulterer "Eksamensbekendtgørelsen" for at få generel indsigt i forhold i forbindelse med eksamens afholdelse. 57

58 Elever, der har valgt musik på B- eller A-niveau (ikke blot en interessetilkendegivelse) deltager ikke i prøven i musikkundskab, men kan inden eksamen i musikudøvelse tilkendegive over for læreren, at de ønsker at deltage i denne del af prøven, men uden for bedømmelse. Denne særlige ordning for musikfaget er indført under hensyntagen til den eller de sammenspilsgrupper, der allerede over længere tid har samarbejdet om indstudering af et nummer med alles nødvendige musikalske deltagelse. Musikkundskab(-teori og historie) Grupperne har mindst 24 timers forberedelse og det forventes at skolens administration, i samråd med musiklæreren, giver meddelelse om, hvornår og hvor længe det vil være muligt for eleverne at have adgang til et stereoanlæg og et tangentinstrument på skolen. I øvrigt må man formode, at de fleste musikelever har lyttemuligheder derhjemme. De enkelte grupper får ved skoledagens begyndelse på dagen før eksaminationen tildelt det ukendte prøvemateriale. Grupperne kan derefter fælles og/eller individuelt forberede sig til eksaminationen. Prøvematerialet består af den klingende musik og den grafiske gengivelse heraf (node, grooveskema m.m.) og evt. øvrigt materiale (tidslinje til udfyldelse, et tekstbilag eller et videobånd/dvd). Men der medgives ikke detaljerede spørgsmål, der kan lede eleverne i en bestemt retning. Læreren skal derimod i forbindelse med undervisningen sikre sig, at eleverne er fortrolige med arbejdsmetoder, således at de i gruppen selv kan arbejde med materialet og gøre både generelle og specielle iagttagelser. Om prøvematerialet består af et eller flere stykker musik afgøres af faglæreren. Lige før eksaminationen trækker den enkelte elev sit delspørgsmål, der typisk kan være todelt: Et spørgsmål om nummerets storformale opbygning (f.eks. ved en fremlæggelse og kommentering af et korskema) samt nogle spørgsmål, der beskæftiger sig med særlige facetter ved musikken (f.eks. instrumentation, melodiens form, solospillet i et bestemt kor eller rytmegruppens funktion) og/eller dens musikhistoriske og musikkulturelle sammenhæng (= 2.1. Det supplerende stof). Første del af opgaven kan være fælles for flere eller alle elever i gruppen, mens detailspørgsmålene som hovedregel er forskellige. Opgaverne skal være udformede, så de afspejler og ligger i naturlig forlængelse af de arbejdsmetoder, gruppen har anvendt i forbindelse med undervisningen. Har undervisningen været baseret på noder, så må prøvematerialet også udgøre nodegengivelser. Har undervisningen været auditiv funderet og med grafiske gengivelser, må prøven være det tilsvarende. Det vil være helt naturligt at censor også kommer ind på teoristof og musikforhold, der har været genstand for undervisning i løbet af året. Da der er tale om gruppeforberedelse og at flere derfor har arbejdet med samme stof, er det eksaminators opgave at få afdækket den enkelte elevs forståelse og viden efter, og ikke stille sig tilfreds med tillærte, korrekte svar. Alle delspørgsmål skal foreligge ved prøvens start og ved hver gruppe skal der foreligge et spørgsmål mere end antallet af gruppemedlemmer, således at det samlede antal ekstraspørgsmål for hele holdet ved prøvens start er på mindst 4. Eleverne har ved prøven ikke yderligere forberedelsestid, men det er da altid en god idé at eleven lige når at tænke over spørgsmålets indhold før fremlæggelsen. Når eleven har været til prøve, bør han ikke kunne kommunikere med resten af gruppen før alle dens medlemmer har været oppe. Der bør derfor sættes en eksamensvagt enten på gruppen, før den skal til prøve eller på de personer, der har aflagt prøve. Ønsker en elev at gå til individuel eksamen i både musikkundskab og musikudøvelse er det en mulighed. Musikudøvelse En egentlig individuel bedømmelse kan være vanskelig, men en overordnet vurdering af præstationen er realistisk og kan indgå i den samlede individuelle bedømmelse. Endelig vil det være muligt efter første opførelse at lytte til særlige præstationer på holdet. I den praktiske afvikling af den mundtlige prøve er det vigtigt at være opmærksom på, at der for de fleste elever vil forekomme ventetid mellem delprøverne i musikkundskab og musikudøvelse. Læreren bør ved en omhyggelig planlægning søge at begrænse denne ventetid mest muligt. Den praktiske organisering af den mundtlige eksamen kan foregå således, at der eksamineres ti elever i musikkundskab, hvorefter eleverne i frokostpausen gør klar til eksaminationen i musikudøvelse. Herefter eksamineres endnu fem (eventuelt op til seks) elever i musikkundskab. Der eksamineres således 2,4 eksaminander i timen. Ved tilrettelæggelsen af eksaminationsplanen kan det være hensigtsmæssigt, at elever, der har arbejdet i samme projektgruppe, eksamineres umiddelbart efter hinanden. Men da en elevgruppe, der har arbejdet sammen om et projektemne, ikke nødvendigvis også har dannet gruppe i forbindelse med musikudøvelse, vil det kunne forekomme, at elever får eksaminationen i musikkundskab og eksaminationen i musikudøvelse fordelt på to dage. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis hele holdet har arbejdet sammen i musikudøvelse. Læreren skal allerede i forbindelse med gruppedannelsen til musikprojektet være opmærksom på, at der skal kunne lægges en eksaminationsplan. Af hensyn til eksaminationsplanen vil det være en fordel, men næppe altid muligt, hvis projektgrupperne og sammenspilsgrupperne er identiske. En plan for en dags eksaminationsforløb kan f.eks. være således (idet der her er forudsat, at projektgrupperne og sammenspilsgrupperne ikke er identiske): Eksempel på eksaminationsplan Musik C-niveau Kl. Eksamination 8.00 Elev 1, Musikkundskabsgruppe Elev 2, Musikkundskabsgruppe Elev 3, Musikkundskabsgruppe Elev 4, Musikkundskabsgruppe Elev 5, Musikkundskabsgruppe Elev 6, Musikkundskabsgruppe Elev 7, Musikkundskabsgruppe Elev 8, Musikkundskabsgruppe 2 58

59 Elev 9, Musikkundskabsgruppe Elev 10, Musikkundskabsgruppe Pause + opstilling til musikudøvelse Gruppe 1= elev 1, 9, 10 og 11 Gruppe 2 = elev 2, 3, 4, 5 og 6 Gruppe 3 = elev 7, 8 og 12 Gruppe 4 = elev 13, 14 og Elev 11 Musikkundskabsgruppe Elev 12 Musikkundskabsgruppe Elev 13 Musikkundskabsgruppe Elev 14 Musikkundskabsgruppe Elev 15 Musikkundskabsgruppe Slut Elever angivet med fed skrift får karakter umiddelbart efter den angivne eksaminationsdel. Da der gives én samlet karakter, må eleverne først få deres karakter, når de har været prøvet i både musikkundskab og musikudøvelse. Selvstuderende I musikkundskab afvikles eksamen svarende til vilkår for de almindelige elever. Eleven skal have mulighed for at vælge imellem fire spørgsmål. Selvstuderende kan godt vælge at studere de samme emner som resten af klassen. Listen af énstemmige sange skal være varieret rent genremæssigt og kan typisk bestå i fx sange. Skolen udmelder en tidsfrist over for den selvstuderende med henblik på godkendelse af det materiale, der udgør prøvegrundlaget. Hvis skolen beslutter, at en elev skal op under andre vilkår, kan man vælge følgende model for musik: Hvis hele holdet kommer op, deltager eleven på "særlige vilkår" på linje med de øvrige i klassen dvs indgår i gruppesammenspil og bedømmes på det. Hvis hele holdet ikke bliver udtrukket, går eleven på "særlige vilkår" til eksamen efter regler for sygeeksamen i musik, beskrevet i læreplanen. 4.3 Bedømmelseskriterier Nedenfor gives tre eksempler på en beskrivelse af karakteren 12, 7 og 02. Musik C niveau Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Vejledende beskrivelse Helhedsindtrykket er at eleven overbevisende, selvstændigt og meget sikkert kan udtrykke sig i og om musik. Eventuelle mangler og småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. Præstationen i musikkundskab og musikudøvelse kan være på forskellige niveauer uden at det ændrer ved helhedsvurderingen. Helhedsindtrykket er at eleven er god til at udtrykke sig i og om musik, men flere mangler og fejl forekommer. Præstationen i musikkundskab og musikudøvelse kan være på forskellige niveauer uden at det ændrer ved helhedsvurderingen. Helhedsindtrykket er at eleven udtrykker sig usikkert i og om musik. Præstationen er mangelfuld, men dog acceptabel. Præstationen i musikkundskab og musikudøvelse kan være på forskellige niveauer uden at det ændrer ved helhedsvurderingen. Bedømmelsen af elevens præstation skal ses i relation til det opstillede faglige mål i læreplanen. Der gives én karakter for den samlede præstation i musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Det er ikke meningen at der skal gives delkarakterer for musikudøvelse og musikkundskab, men netop foretages én samlet vurdering af hver elev. Mht. musikudøvelse, så må censor bevæge sig rundt i rummet og danne sig et indtryk af den enkelte elevs deltagelse og præstation. Censor og eksaminator kan høre nummeret flere gange, måske lytte til særlige passager, isolere instrument- eller vokalindslagene. Den samme karakter kan opnås ad flere veje: a. en præstation, der er på samme niveau i begge discipliner, b. en præstation hvor niveauet er forskelligt i de to discipliner, til den ene eller anden side. (...) 59

60 Naturgeografi B stx Kontor for gymnasiale uddannelser juni Prøveform Grundlaget for den mundtlige prøve er holdets undervisningsbeskrivelse. Opgaven indeholder en titel og en uddybende opgavetekst. Den uddybende opgavetekst kan f.eks. være suppleret med fokuspunkter, der støtter og inspirerer eksaminanden i arbejdet med at besvare den stillede opgave. Opgaveformuleringerne kan udformes inden for de enkelte emner, men det er ofte en god ide at udarbejde opgaveformuleringer på tværs af disse. Eksaminanden skal stilles over for en reel opgave, som skal løses i forberedelsestiden, og som giver eksaminanden mulighed for at vise sine kompetencer. Det er derfor en god ide, at opgaven tager udgangspunkt i ukendt materiale: artikel, et datasæt, et kort eller andet materiale, der således skal bearbejdes, analyseres, fortolkes, sammenstilles, perspektiveres - med videre. Materialet kan dække en kendt problemstilling, men ud fra en ukendt kontekst: Der er for eksempel arbejdet med danske forhold i undervisningen, mens eksamensspørgsmålet tager udgangspunkt i europæiske forhold eller omvendt. Opgaveformuleringer og referencer til bilag/materialer sendes til censor senest fem hverdage inden første prøvedag. Det forventes ikke at bilag/materialer fremsendes til censor, hvis materialerne er alment kendte: gængse lærebøger, almindeligt anvendte figurer (eksempelvis figur af vandets kredsløb) samt sten, kortblade m.v., mens øvrige bilag som artikler, særlige figurer m.v. fremsendes. Det er en god ide, at eksaminator kontakter censor allerede ved eksamensplanens offentliggørelse for at aftale nærmere om udveksling af prøveopgaver, bilagsmaterialer m.v.. Opgavernes titler med uddybende opgavetekst, men ikke bilag/materialer, skal være kendt af eksaminanderne før prøven, således at de har mulighed for at stille opklarende spørgsmål til opgaveformuleringen, da eksaminator oftest ikke vil være tilstede ved opgavetrækningen. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvordan de kan se opgaverne. Eksaminanden trækker ved lodtrækning minimum 24 timer før prøven en skriftligt formuleret opgave, der støttes af en bilags/materialesamling indeholdende kendt og ukendt materiale. Med ukendt materiale menes materiale, der ikke er anvendt i uddannelsestiden. De udleverede bilag/materialer kan bestå af referencer til kendt materiale inklusiv eksaminandens skriftlige arbejde samt ukendt relevant materiale af et omfang, der maksimalt svarer til den tid, der går til at bearbejde sider tekst. Omfanget af materiale afhænger af materialets sværhedsgrad. Er der for eksempel svære tekster fra videnskabelige tidsskrifter, er omfanget nok tættere de 10 end de 15 sider. Materialesamlingen kan indeholde artikler, figurer, mindre opgaver, kort, billeder, links, sten, data fra felt- eller eksperimentelt arbejde m.v. og bør være forsynet med kildehenvisninger. Bemærk at der ikke må benyttes ikke-oversat materiale bortset fra eventuelt svensk/norsk, da eleverne i naturgeografi ikke skal testes i deres kundskaber i fremmedsprog. Der må gerne angives link til hvor materialerne forefindes, men materialesamlingen skal forefindes rent fysisk for at sikre uafhængighed af at data/materialer er tilgængelige i forberedelsesperioden. Der skal fremstilles et antal opgaver, så undervisningsbeskrivelsen er jævnt dækket. Der skal udformes så mange opgaver til et hold, at den enkelte opgave maksimalt kan gå igen tre gange. At opgaver kan dubleres er en mulighed, ikke et krav. Det kan være en god ide at skabe variation ved at lægge fokus forskelligt i ellers identiske opgaver eller at skabe variation ved at udskifte dele af bilagsmaterialet. Alle opgaver inklusive dubletter indgår i eksaminandens lodtrækning den første prøvedag. Den sidste eksaminand skal have mulighed for at kunne trække mellem minimum fire opgaver. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en disposition for sin besvarelse af den stillede opgave på baggrund af egen viden og de udleverede bilag/materialer. Eksaminanden må gerne inddrage andet vedkommende materiale i besvarelsen. Disposition kan i denne forbindelse forstås som en systematisk opstilling af de punkter (inklusiv stikord), som eksaminanden vil komme ind på i besvarelsen af den stillede opgave. Det kan desuden fremgå, hvorledes eksaminanden vil disponere besvarelsen af opgaven samt oplyses hvilke materialer denne har valgt at inddrage. Nogle eksaminander opfatter den udvidede disposition som at de skal skrive en opgave dette er en fejlagtig opfattelse. Dispositionen er det udgangspunkt, eksaminanden anvender til at demonstrere sine evner til at udvælge, afgrænse og perspektivere opgaven. Ved eksaminationens begyndelse kan eksaminanden udlevere en kopi af sin disposition til eksaminator og censor og kort begrunde overvejelserne bag denne. Under eksaminationen ligger initiativet hos eksaminanden, men eksaminanden skal være indstillet på at indgå i dialog med eksaminator og censor, og at der stilles opklarende og diskuterende spørgsmål. Der henvises endvidere til den gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen samt "Råd og vink" i relation til denne bekendtgørelse. Vær opmærksom på, at selvstuderende skal gennemføre laboratoriekursus jf. bilag 6 i stx-bekendtgørelsen. Hvis en elev bliver selvstuderende i løbet af året, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om eleven har deltaget i eksperimentelt arbejde og feltarbejde i et sådan omfang, at laboratoriekursus ikke er nødvendigt. 6. Vejledende karakterbeskrivelse Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 2. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. NATURGEOGRAFI B 12 Fremragende præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Der argumenteres kvalificeret for afgrænsning og præcisering af relevante naturgeografiske problemstillinger. Der redegøres flydende og sammenhængende, med kun få uvæsentlige mangler, for opgaveformuleringen med naturlig inddragelse af eget eller andres empiribaseret arbejde. Dokumentationen og eksempelmaterialet viser et alsidigt geofagligt overblik. Fremlæggelsen er meget selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden demonstrerer et indgående kendskab til fagets begreber og metoder og argumenterer sagligt og målrettet i den faglige dialog Eksaminanden anvender rutineret relevante geofaglige teoridannelser i besvarelsen af opgaven. Eksaminanden kan selvstændigt perspektivere og fagligt vurdere relevante geofaglig problemstillinger og koble med indsigt til andre fag og fagområder. 60

61 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Der redegøres sammenhængende for opgaveformuleringen med inddragelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaseret arbejde, men med mangler undervejs i besvarelsen. Fremlæggelsen er struktureret, og eksaminanden viser generelt kendskab til anvendelsen af fagets begreber og metoder og deltager ræsonnabelt i den faglige dialog. Eksaminanden viser i bl.a. den faglige dialog at kunne anvende geofaglige teoridannelser i besvarelsen af opgaven. Eksaminanden kan perspektivere og fagligt vurdere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og i konkrete tilfælde koble til andre fag og fagområder. 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Der redegøres utilstrækkeligt for opgaveformuleringen med en noget usikker anvendelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaseret arbejde. Fremlæggelsen er løst struktureret og noget usammenhængende, og eksaminanden viser til tider manglende rutine i anvendelsen af fagets begreber og metoder. Eksaminanden kan i begrænset omfang perspektivere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og kun lejlighedsvis koble til andre fag og fagområder. Empiribaseret arbejde: felt og eksperimentelt arbejde, modeller, beregninger, kort, figurer m.v., hvor eleverne arbejder selvstændigt analyserende. Naturgeografi C - stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser juli 2010 [Denne vejledning rummer ikke noget afsnit om prøveform]. 6. Vejledende karakterbeskrivelse Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 2. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. NATURGEOGRAFI C 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Der argumenteres kvalificeret for afgrænsning og præcisering af relevante naturgeografiske problemstillinger. Opgaveformuleringen besvares fokuseret og sammenhængende i et korrekt fagsprog med kun få og uvæsentlige mangler. I besvarelsen benyttes relevant materiale, velvalgte eksempler og der inddrages eget eller andres empiribaserede arbejde. Fremlæggelsen er meget selvstændig og velstruktureret. Eksaminanden demonstrerer indgående færdigheder i at anvende fagets begreber og metoder. Eksaminanden deltager sagligt og med overblik i den faglige dialog. Eksaminanden kan selvstændigt og med geofaglig indsigt perspektivere relevante problemstillinger og koble til andre fag og fagområder. Opgaveformuleringen besvares sammenhængende med inddragelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaserede arbejde, men der optræder en del mangler undervejs i besvarelsen. Fremlæggelsen er rimeligt struktureret, og eksaminanden viser generel kendskab til anvendelsen af fagsprog, fagets begreber og metoder. Eksaminanden kan ved hjælp af enkelte stikord indgå ræsonnerende i den faglige dialog. Eksaminanden kan i nogen grad perspektivere sin geofaglige viden til relevante problemstillinger og i konkrete og overskuelige tilfælde koble til andre fag og fagområder. 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Opgaveformuleringen besvares delvist og med en usikker og mangelfuld anvendelse af selvvalgt materiale og eget eller andres empiribaserede arbejde. Fremlæggelsen er løst struktureret og fremstår usammenhængende og tilfældig, og eksaminanden viser til tider manglende evne til at anvende fagsprog, fagets begreber og metoder. Eksaminanden har brug for en del stikord og hjælp til en forklaringsramme for at kunne løse den stillede opgave. Eksaminanden kan i ringe omfang perspektivere sin geofaglige viden til relevante problemstillinger. Empiribaseret arbejde: felt og eksperimentelt arbejde, modeller, beregninger, kort, figurer m.v., hvor eleverne arbejder selvstændigt analyserende. Oldtidskundskab C stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøve Oldtidskundskab afsluttes med en mundtlig prøve. Reglerne for prøveafholdelse fremgår af læreplanen og eksamensbekendtgørelsen: 61

62 Prøvematerialet skal godkendes af censor. Det er god skik, at eksaminator sender prøvematerialet, så det kan være censor i hænde senest en uge inden eksamen. Eksamensspørgsmålet i oldtidskundskab består altid af et enkelt tekststykke på højst 1½ normalside, udtaget af en af de antikke basistekster, der er behandlet i undervisningen. Halvdelen af eksamensspørgsmålene består desuden af en uset perspektiverende tekst på op til 5 normalsider. Det er en god ide, at læreren allerede under etableringen af søjlerne i undervisningen tænker på mulige perspektiverende ekstemporaltekster. Det er vigtigt, at perspektivteksten tydeligt enten taler sammen med den tilhørende antikke eksamenstekst, eller at den tydeligt repræsenterer temaer, som har været behandlet i undervisningen. Eksaminator og censor skal således være opmærksom på, at perspektivtekstens muligheder ikke skal bero på en enkelt måske for andre end eksaminator skjult pointe, som det kan være vanskeligt for eksaminanden at gætte. Den anden halvdel af eksamensspørgsmålene består ud over det antikke tekststykke af et antikt monument samt højst tre perspektiverende monumenter. Det antikke monument kan være et monument, der har været behandlet i undervisningen, eller der kan efter samråd med eleverne eksamineres i usete antikke monumenter. Igen skal de perspektiverende monumenter vælges, så de tydeligt enten perspektiverer det antikke monument eller temaer, behandlet i monumentgennemgangen. Den antikke eksamenstekst må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrift, men alene angive forfatter, værk og sideog linjetal, således at eksamensteksten let kan identificeres af eksaminanden i forberedelseslokalet. Der kan ikke stilles spørgsmål i plancher eller grundplaner, men eksaminanden må gerne inddrage disse i eksaminationen. Heller ikke det antikke monument må være forsynet med vejledende spørgsmål, men det må gerne fremlægges i den sammenhæng, hvori det forekommer i en lærebog, et museumskatalog eller andet. Perspektivtekst og perspektivmonumenter bør forsynes med en overskrift, som giver eksaminanden de nødvendige forudsætninger for at kunne behandle dem. Når det drejer sig om perspektivteksten, bør den forsynes med en indledning, som fx giver oplysninger om forfatter, placerer teksten i tid og, hvis det er nødvendigt, introducerer til tekstens indhold. På samme måde bør også perspektivmonumentet forsynes med de nødvendige forudsætninger Bedømmelseskriterier Ved karaktergivningen bedømmes eksaminandens evne til - at disponere sin præstation fornuftigt - at analysere tekststykket i væsentlige enkeltheder - at samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket - at gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre og forfatterskab og perspektivere til andre dele af det behandlede stof og derved vise overblik - at sætte teksten ind i et virkningshistorisk perspektiv og/eller at vise, hvorledes teksten kan nuancere, perspektivere og uddybe en moderne problemstilling - at udnytte perspektivteksten til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv - at beskrive monumentet og udnytte beskrivelsen i en datering og en fortolkning af monumentet - at udnytte perspektiverende monumenter til at vise, hvorledes det antikke formsprog udnyttes i senere perioders kunst og arkitektur Karaktergivning. 7-trins skalaen I forbindelse med karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen. Karakteren udtrykker graden af opfyldelse af de faglige mål. Karaktererne 12, 7 og 02 beskrives nedenfor fyldigere udfoldet for oldtidskundskab således: Oldtidskundskab stx Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 fremragende Eksaminanden analyserer og fortolker den antikke eksamenstekst og evt. det antikke monument i den historiske/kulturhistoriske kontekst med inddragelse af alle væsentlige aspekter. Eksaminanden viser i forbindelse med perspektivmaterialet stort overblik over græsk/romersk kultur og dens betydning i senere europæisk kultur. Præstationen er meget selvstændig og sikker. 7 godt Eksaminanden analyserer og fortolker den antikke eksamenstekst og evt. det antikke monument i den historiske/kulturhistoriske kontekst med inddragelse af flere, men ikke alle væsentlige aspekter. Eksaminanden viser i forbindelse med perspektivmaterialet godt kendskab til græsk/romersk kultur og dens betydning i senere europæisk kultur. Præstationen er overvejende sikker. 02 tilstrækkeligt Eksaminanden analyserer og fortolker den antikke eksamenstekst og evt. det antikke monument i den historiske/kulturhistoriske kontekst med inddragelse af enkelte væsentlige aspekter. Eksaminanden viser i forbindelse med perspektivmaterialet kendskab på et elementært niveau til græsk/- romersk kultur og dens betydning i senere europæisk kultur. Præstationen er usikker. Religion C stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer Faget har mulighed for valg mellem to prøveformer. 62

63 Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt fire normalsider, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må kun bruges to gange på samme eksamenshold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Ved denne eksamensform er det praksis, at eksamensteksterne er mellem ca. 2,6-4 ns. Med en længere tekst er der mulighed for en mere udfoldet argumentation. 1 normalside = bogstaver eller ca tegn. Et billede anses for omfangsmæssigt at svare til ½ normalsides tekst. Der er dog mulighed for, at "eksamensteksten" rent faktisk er sammensat af 2, evt. 3 tekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke må få karakter af en tekstmosaik. Den anden prøveform er Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt to en halv normalside, valgt af eksaminator. Eksamensteksterne må anvendes højst to gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. Man har i undervisningen trænet sine elever i forskellige fremstillingsformer, således at eksamenssituationens fordring om en fremlæggelse ikke er fremmed. Eksamensspørgsmålet er en ukendt tekst eller andet materiale, jfr. læreplanen pkt. 4.2, som eleven gennem undervisningen har opbygget en række kompetencer til at kunne behandle. Det beror på et skøn, hvornår en evt. paralleltekst er "ukendt" en nærmest synonym synoptisk evangelietekst kan ikke siges at opfylde dette krav. Eksamensteksten skal være af en sådan karakter, at den kan gøres til genstand for egentlig analyse og fortolkning med anvendelse af religionsfaglige metoder. Der vil normalt være tale om materiale, som befinder sig i det tidligere anførte kontinuum fra klassisk til repræsentativ tekst/materiale. Vejledende spørgsmål til materialet er tilladt, men frarådes, da man på denne måde let risikerer at tage brødet ud af munden på eksaminanden i forhold til en selvstændig behandling af materialet.det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene skal fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Eksamensteksten må ikke være indgået i undervisningen, men skal have en sådan karakter, at eksaminanden gennem undervisningen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer for at kunne behandle den. Det samme gælder andet materiale, som anvendes som eksaminationsgrundlag. Alt fagligt stof skal ikke være dækket af eksamensspørgsmålene. Opgaver må højst bruges 2 gange; eneste betingelse for genbrug er, at eksamensspørgsmålene under ét dækker de faglige mål. Behovet for at lade eksamensopgaver gå igen er selvfølgelig størst på et stort hold over 15 elever. Alle spørgsmål, også gengangere, skal ligge fremme fra eksaminationens start der må altså ikke lægges et spørgsmål tilbage i bunken i løbet af eksamensdagen(e). Sidste eksaminand skal have 4 opgaver at vælge imellem, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 12 stk. 4. Eleven må medbringe alle hjælpemidler, både i forberedelses- og eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 15 stk. 1. Pc er kan også medbringes, men eksaminanden må ikke kommunikere med omverden. Tidsangivelserne skal forstås som bruttotid: Der er tale om i alt 24 henholdsvis 48 minutter til udlevering af spørgsmål, evt. orientering om spørgsmålet, eksamination, votering og aflevering af karakteren. Eksamensteksterne fremsendes til censor senest 5 hverdage før prøvens afholdelse, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4. Det er censors opgave at "påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag", jf. Eksamensbekendtgørelsen 29, stk. 1, og "medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler", jf. 29, stk. 2. Bliver der, grundet alvorlige mangler, brug for indberetning fra censors side, sker dette til eksamensskolen, jf. 29, stk. 4. For at censor kan udføre ovennævnte opgave, bør undervisningsbeskrivelserne indeholde tekstoplysninger med titel, forfatter og kilde. Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, bør man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra teksterne er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er ukendt tekst i forhold til undervisningsbeskrivelsen. Eksaminationen indledes normalt med, at eksaminanden laver en fremlæggelse (ca.7-10 min). Herefter forløber resten af eksaminationen som en samtale mellem eksaminanden og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Hvis eksaminanden ikke lægger ud med en fremlæggelse, forløber eksaminationen som en samtale. 4.3 Bedømmelseskriterier Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, hvori det bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, se pkt Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 2, hvor 2 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Karakter Beskrivelse Religion C stx 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Fremstillingen er meget velstruktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt særdeles kvalificeret for eksamensmaterialet med meget sikker inddragelse af fagets elementære terminologi fra både indre og ydre synsvinkel. Eksamensmaterialet analyseres, fortolkes og perspektiveres udtømmende med kun få uvæsentlige mangler. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes sagligt og nuanceret. 63

64 7 Den gode præstation 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Fremstillingen er overvejende struktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt sammenhængende for eksamensmaterialet med rimelig inddragelse af fagets elementære terminologi fra både indre og ydre synsvinkel, dog med nogle mangler. Eksamensmaterialet analyseres, fortolkes og perspektiveres godt, hvor dog ikke alle væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes hovedsageligt sagligt. Fremstillingen er ustruktureret og usikker. Der redegøres religionsfagligt usammenhængende for eksamensmaterialet med manglende præcision i forhold til fagets elementære terminologi. Eksamensmaterialet analyseres, fortolkes og perspektiveres mangelfuldt, hvor dog enkelte væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i minimalt acceptabelt omfang. Russisk A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Den mundtlige prøve Da både begreberne læse- og eksamenspensum som bekendt er afskaffet, må russisklæreren i sit valg at tekster efter begyndersystemet fra første færd have i baghovedet, at hovedparten af teksterne skal være af en vis længde, og at helt små, men i øvrigt også meget gerne større tekster, bør samles i emner. I teorien vil eleverne altså kunne komme op i samtlige læste tekster, men i praksis vil der naturligvis altid være enkelte tekster, for eksempel den type, der er omtalt under supplerende stof, som absolut ikke egner sig til eksamen. I disse sjældne tilfælde bør russisklæreren gøre eleverne opmærksom på, at sådanne tekster ikke er eksamensegnede. Ved begrebet ubearbejdet tekst forstås en tekst, som foreligger i samme form, hvori den blev brugt i undervisningen. Ved begrebet større tekst forstås en tekst, som er af et sådant omfang og indhold, at den i sig selv vil kunne danne udgangspunkt for ca. 15 minutters præsentation og samtale. Det er næsten umuligt at sætte sidetal på; det afgørende kriterium må altid være, om eksaminanderne selv de dygtigste får mulighed for at vise, hvad de kan, også i form af perspektivering. Da alle tekster skal kunne bruges til eksamen, skal mindre tekster derfor normalt være læst i forbindelse med et emne. De tekster, der skal danne udgangspunkt for den supplerende samtale, vil ofte kunne være af mindre omfang. Denne del af prøven må forventes at blive mere dialogpræget end præsentationen, men den dygtige eksaminand skal have mulighed for at brillere ved selv at tage initiativet. De svageste eksaminander vil formentlig også have et tidsproblem i forberedelsestiden og ofte ikke have nået at forberede noget selvstændigt. Det er en nyskabelse, at det er eksaminanderne selv, som i forberedelsestiden skal vælge det mindre antal linier, de ønsker at læse op. Ved et mindre antal liner forstås ca. 5, som vil give censor og eksaminator mulighed for at måle eksaminandens udtale- og intonationsfærdigheder, jf. bedømmelseskriterierne herunder. Ved udvælgelsen af linjerne til oplæsning, kan læreren råde eleverne til at tilgodese to hensyn. Dels om linjerne er overkommelige at læse op, dels om de er velegnede som udgangspunkt for samtalen. Eksaminators valg af tekster og spørgsmål skal bredt dække de emner og tekster, der har været behandlet i undervisningen, og som kan demonstrere, i hvor høj grad eksaminanderne lever op til de opstillede mål. Hver eksaminand, også den sidste, skal have mindst fire valgmuligheder. Under eksaminationen kan censor stille uddybende spørgsmål. I øvrigt henvises til eksamensbekendtgørelsen. Det er censor, der vælger ekstemporalteksterne. Bemærk, at eksaminanden ikke selv vælger sit spørgsmål i emne/tekst men trækker det før eksaminationen, så der bliver en forberedelsestid på mindst 24 timer. Det selvstændige i eksaminationen ligger både i struktureringen af stoffet og i den sproglige formulering. Dialogen efter præsentationen bliver ikke lang, kun ca. 5 minutter, og vil hyppigst dreje sig om opklaring af dunkle punkter i fremlæggelsen, om basis for de synspunkter, eksaminanden udtrykker, eller om de vinkler, synspunkter eller tolkninger, eksaminanden ikke selv kommer ind på. I den forbindelse skal eksaminanden have sproglige udtryk på plads, som tillader ikke blot at give udtryk for synspunkter, men også at begrunde dem. Under præsentationen er det muligt at benytte enten PowerPoint eller OH-projektor. Der kan ikke spildes eksaminationstid med at skrive stikord på tavlen. OH-plancher eller PowerPoint-slides bruges dels til at vise strukturen i fremlæggelsen, dels som støtte for eksaminandens egen hukommelse. Ud over de stikord, der kastes op på lærredet, kan eksaminanden måske have brug for en håndseddel med særlige gloser, som han/hun ved, det er svært at huske. Men hverken slides/plancher eller sedlen bør indeholde hele sætninger, da oplæsning fra et manuskript ikke tæller positivt ved bedømmelsen. At håndsedlen kun indeholder stikord er også vigtigt i tilfælde, hvor en eksaminand vælger ikke at lave slides/plancher, men alene baserer sin fremlæggelse på ord. Det er klart, at eksaminator og censor har ret til at se de papirer, eksaminanden står med i hånden. I tilfælde, hvor sedlen indeholder manuskriptlignende tekst, må eksaminator og censor selvfølgelig rådgive om brugen af den og eventuelle konsekvenser, men ikke tage sedlen fra eksaminanden. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøverne bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. (...) Den mundtlige prøve Udtale og intonation måles både ved eksaminandens selvstændige præsentation af teksten, ved samtalerne og ved eksaminandens oplæsning af et antal linier fra den ved prøvens begyndelse trukne tekst. Der bør hos de bedste eksaminander ikke være væsentlige problemer med hensyn til udtale af enkelte lyd, og det forventes, at eksaminandens intonation er tydeligt russisk (fremsættende, forbindende og de to vigtigste spørgende intonationer med og uden spørgeord), og at der læses op i meningsfyldte enheder og pauseres på passende steder. 64

65 Hovedvægten i vurderingen af eksaminandens samlede præstation lægges på den deciderede mundtlige sprogfærdighed. I hvor høj grad er eksaminanden i stand til at frigøre sig fra tekstens ord og vendinger? Hvor stort og nuanceret er eksaminandens selvstændige ordforråd? Hvor naturligt indgår eksaminanden i dialog med eksaminator? I hvor høj grad er eksaminandens sprog sammenhængende og flydende, og hvordan er balancen mellem det flydende og korrektheden? På indholdssiden er det vigtigt at måle, i hvor høj grad eksaminanden har forstået teksterne, både den af censor valgte ekstemporaltekst og de læste tekster, og i hvor høj grad eksaminanden kan fortolke og perspektivere de læste tekster, enten til det tema, disse tekster måtte indgå i, eller til andre, større sammenhænge. Som ved den skriftlige prøve gælder det også her ved den mundtlige, at det at have noget på hjerte og at have evnen til at formulere og udtrykke dette i nogenlunde sammenhængende russisk skal tælle positivt ved fastsættelsen af karakteren. På den anden side skal den meget omhyggelige og næsten helt korrekte præstation, som sprogligt holder sig til det sikre og ikke kommer op på de højere fortolkningsmæssige niveauer, naturligvis også honoreres efter fortjeneste. I forberedelsestiden må alle hjælpemidler benyttes, men eksaminanden må ikke etablere kommunikation med omverdenen. Se i øvrigt den generelle eksamensbekendtgørelse. 5. Karakterbeskrivelser (...) Mundtligt Russisk A, stx/htx Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens selvstændige mundtlige præsentation så vel som elevens deltagelse i samtale og diskussion er sprogligt klar og nogenlunde flydende med et glimrende alment og centralt ordforråd. Eleven behersker den relevante idiomatik, morfologi og syntaks nogenlunde korrekt. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen, samtalen og behandlingen af ekstemporalteksten viser god og præcis forståelse af tekstmaterialet. Ekstemporalteksten oversættes til et smukt og præcist dansk. Tekstog emnebehandlingen er omfattende, og der perspektiveres, så flere relevante aspekter berøres. 7 Godt Elevens mundtlige præsentation såvel som elevens deltagelse i samtale og diskussion er sprogligt mindre flydende. Eleven demonstrerer rimelig sikkerhed i ordforråd og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks men med et antal fejl, som dog ikke ødelægger kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen, samtalen og behandlingen af ekstemporalteksten viser god forståelse af tekstmaterialet. Ekstemporalteksten oversættes til et godt dansk. Tekst- og emnebehandlingen er god, og eleven perspektiverer, så nogle relevante aspekter berøres. 02 Tilstrækkeligt Sproget er forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, som i nogen grad hæmmer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen, samtalen og behandlingen af ekstemporalteksten viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået. Eleven viser meget beskeden evne til at perspektivere. Samfundsfag A stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer og bedømmelseskriterier (...) Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på normalsider a 1300 bogstaver svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder (se nedenfor). Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Eksamensgrundlaget: Undervisningsbeskrivelsen Eksamensgrundlaget er undervisningsbeskrivelsen med 9-15 forløb. Forløb kan også være den samfundsfaglige del af AT-forløb og andre flerfaglige forløb, hvis de har en sådan faglig dybde og bredde, at der kan udarbejdes en eksamensopgave i forløbet. Undervisningsbeskrivelsen for samfundsfag A som frit valgfag omfatter også undervisningsbeskrivelse(r) for elevernes undervisning på B-niveau. I undervisningsbeskrivelsen indgår en oversigt over de gennemførte forløb. For hvert forløb angives tema, faglige mål, kernestof og supplerende stof. (...) (...) Prøvematerialer Et prøvemateriale skal indeholde en overskrift og et ukendt bilagsmateriale. Overskriften angiver et tema, som skal være identisk med et 65

66 tema (forløb) i undervisningsbeskrivelsen. Bilagsmaterialet til den mundtlige prøve skal i videst mulig omfang indeholde et varieret materiale (tekst, tabel, diagram, evt. billede) som giver eksaminanden mulighed for at anvende viden, begreber, teorier og metoder. Også tv-klip vil kunne indgå, ligesom prøvematerialet kan foreligge elektronisk. Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til eleverne. Der må således ikke indgå links i bilagsmaterialet, da links kan være ude af drift i perioder. Der skal ikke udarbejdes spørgsmål til bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet består af normalsider, hvor en normalside er bogstaver, svarende til ca tegn. Omregning af tabeller, diagrammer og billeder til normalsider foregår efter et skøn. Ved opgørelse af tekst og tabeller kan man bruge en elektronisk optælling af alle tegn uden mellemrum. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire-syv minutters afspilning til én normalside. Mediemateriale kan ikke udgøre hele bilagsmaterialet, og det anbefales, at anvendelsen af mediemateriale til den mundtlige prøve afspejler anvendelsen i den daglige undervisning. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål, således at eleverne kan demonstrere anvendelse af alle faglige mål gennem prøvematerialerne tilsammen. Eksaminator behøver ikke at lave prøvemateriale i alle forløb, men må ikke orientere eleverne om, hvilke forløb, der er prøvemateriale i, og hvilke der ikke er. Eksaminator har ret til at lade enslydende prøvematerialer gå igen to eller tre gange på det enkelte hold, under forudsætning af at alle faglige mål kan demonstreres i prøvematerialerne tilsammen. For at fremme forskellighed imellem eksamensenhedernes eksaminationer, anbefales dog, at eksaminator laver en mindre, større eller fuldstændig variation i bilagsmaterialet, der hører til et bestemt forløb/overskrift. Dette skal ses på baggrund af, at et prøvemateriale kan gå igen fra dag til dag på det enkelte hold. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4 betyder, at antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksamensenheder med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Eksempler: Et hold med 28 elever er fordelt på 3 grupper med 3 elever, 7 grupper med 2 elever og 5 individuelle eksaminander, dvs. i alt 15 eksamensenheder. Her kan eksaminator vælge at lade 9 prøvematerialer gå igen 2 gange eller lade 6 prøvematerialer gå igen 3 gange (hvis de 6 prøvematerialer kan dække alle faglige mål), således at der er 18 trækningsmuligheder. Det anbefales, at eksaminator laver en variation i de 6 prøvematerialer, hvis det vælges at lade disse gå igen 3 gange. Et hold med 24 elever er fordelt på 6 grupper med 3 elever og 3 grupper med 2 elever, dvs. i alt 9 eksamensenheder. Her kan eksaminator lade 6 eller flere prøvematerialer (stadig under forudsætning af at alle faglige mål dækkes) gå igen 2 gange, således at der er mindst 12 trækningsmuligheder. Det anbefales fortsat, at eksaminator laver en variation i de 6 prøvematerialer. Alternativt kan eksaminator vælge at udarbejde 9 prøvematerialer og lade 3 prøvematerialer i længerevarende forløb gå igen 2 gange. På et hold skal kun 4 elever til mundtlig prøve, og de fordeler sig i 2 grupper med 2 elever i hver. Her kan eksaminator udarbejde 6 prøvematerialer, der dækker de faglige mål. For samfundsfag A som frit valgfag, kan eleverne komme fra forskellige hold på B-niveau. Eksaminator må gerne tilpasse overskrifterne (temaerne) for forløbene i de forskellige undervisningsbeskrivelser på B-niveau, således at der kan udarbejdes fælles prøvematerialer til eleverne. Overskriften skal dog stadig være dækkende for undervisningens indhold. Det er desuden muligt gennem repetition på A-niveauholdet at tilpasse (harmonisere) indholdet i forskellige forløb på B-niveau. Eleverne skal naturligvis informeres grundigt om evt. tilpasninger. Endelig er der ikke noget krav om, at der skal udarbejdes prøvemateriale i alle undervisningsforløb. Dog skal alle de faglige mål kunne demonstreres gennem de udarbejdede prøvematerialer tilsammen. Hvis temaerne på holdene på B-niveau har været så forskellige, at der ikke kan udarbejdes fælles prøvematerialer, kan eksaminator udarbejde forskellige prøvematerialer, afhængig af hvilke hold eleverne har gået på. I så fald må gruppeinddelingen også afhænge af elevernes B-niveauhold. For samfundsfag A som studieretningsfag kan der fra 1.g være forløb, hvor det faglige niveau vil være for lavt, hvis eleven trækker et prøvemateriale alene i dette forløb. Man kan undlade at udarbejde prøvemateriale til et sådant forløb fra 1.g. En anden mulighed er, at hvis man i 1.g fx har haft et forløb om socialisation og på et højere niveau vender tilbage til samme tema i 3.g, kan man kalde forløbet i 1.g for "Socialisation og globalisering 1" og forløbet i 3.g for "Socialisation og globalisering 2". Der kan nu udarbejdes et prøvemateriale med titlen "Socialisation og globalisering", hvor eleven kan bruge kernestof/supplerende stof både fra forløbet i 1.g og det fortsatte forløb i 3.g. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 12 skal prøvematerialet sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Censors opgave Censors opgave er, at "medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler" (Eksamensbekendtgørelsen 29). Censor skal studere undervisningsbeskrivelsen som grundlaget for prøven og skal medvirke til og påse, at det tilsendte prøvemateriale er i overensstemmelse med gældende regler. Det anbefales, at der er en dialog mellem censor og eksaminator inden prøven. Censor skal bl.a. sikre sig, at prøvematerialerne tilsammen dækker alle de faglige mål, og hvis det ikke er tilfældet, skal censor bede om, at der suppleres med et eller flere prøvematerialer eller tilføjes bilagsmateriale (fx talmateriale), således at eleverne kan demonstrere opfyldelse af alle de faglige mål. Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Dialogen fører frem til, at censor og eksaminator bliver enige om prøvematerialernes indhold. Det er op til censor at påse, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse med læreplanen. Censor må anlægge en helhedsvurdering af det faglige niveau. Orientering af eleverne Læreren orienterer eleverne om prøvens forløb, herunder vises eksempler på prøvemateriale. Hvis holdet/dele heraf ønsker gruppeforberedelse, trænes arbejdet i grupper. I undervisningen trænes eleverne i udarbejdelse af synopsis (se nedenfor). Trækning af opgaven Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave. Hverken censor eller eksaminator skal være til stede når der trækkes, da opgaven (temaet) er kendt. Lodtrækning forestås af skolens ledelse. Forberedelsen Forberedelsestiden på 24 timer anvendes til at finde relevant materiale til at supplere det udleverede materiale og til at udarbejde en synopsis. På baggrund af 1. det udleverede bilagsmateriale 2. relevant kernestof 3. materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. 66

67 Forberedelsen sker individuelt eller i gruppe (2-3 personer). Den enkelte eksaminand beslutter selv om han/hun vil forberede sig i grupper eller individuelt. Der kan indenfor hvert hold både være gruppeforberedelse og individuel forberedelse. Det er således ikke et krav, at holdet enten skal forberede sig i grupper eller individuelt. Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvor store grupper der skal arbejdes i. Det er en fordel, at grupperne er på 2-3 personer. Større grupper kan give mange enslydende fremlæggelser, hvilket må frarådes. Hvis der er gruppeforberedelse, afgør gruppen selv, om den vil udarbejde og aflevere en fælles synopsis, eller om der udarbejdes og afleveres individuelle synopser. Man kan fx forestille sig, at en gruppe beslutter at samarbejde den første del af tiden og bruge resten af tiden til enkeltvis at udarbejde en synopsis på basis af gruppedrøftelsen. En gruppe kan også beslutte at aflevere enslydende synopsis, og her afleveres ligeledes én for hver elev. Eksaminationen Selve prøven er individuel, og eksaminationstiden inkl. bedømmelse er ca. 30 minutter. Når forberedelsestiden er slut, starter eksaminationen. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet, jf. Eksamensbekendtgørelsen 15. Eksaminanderne skal dog orienteres om, at medbringelse af mange hjælpemidler ikke i sig selv er befordrende for en god præstation. Når en elev fra en gruppe er til mundtlig prøve, må de andre elever i gruppen ikke overvære prøven, før de selv er blevet eksamineret jf. Eksamensbekendtgørelsen 13. Det anbefales endvidere, at skolen sikrer, at ventende elever ikke kan kommunikere med eksaminerede elever fra samme gruppe. Synopsen udleveres til censor og eksaminator. Synopsen er således ikke på forhånd kendt af censor, ligesom der ikke i eksamenstiden er afsat selvstændig tid til en gennemlæsning af synopsen. Eksaminationen tager udgangspunkt i synopsens problemformulering og problemstillinger, og her ud fra skal relevant bilagsmateriale, relevante dele af kernestoffet og relevant fundet materiale inddrages. Eksaminanden starter med en mundtlig fremlæggelse på ca. 10 minutter. Heri indgår som minimum en præsentation af problemformulering, problemstillinger, konklusioner og anvendte metoder. Der gives ca. 10 minutter til denne del, således at eksaminanden får lejlighed til at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de skal forberede en fremlæggelse af synopsen på ca. 10 minutter og ikke mere. Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin disposition. Resten af eksaminationen er en faglig samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kan kobles til relevante faglige perspektiver, som ikke er berørt. Der er god tid til den faglige samtale, således at flere faglige mål kan demonstreres, og den individuelle bedømmelse kan sikres. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Synopsen En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Hvor den traditionelle skriftlige opgave er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og indeholder momenter som lægger op til dialog. Den mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, som fastholder den røde tråd i fremlæggelsen. For tilhørerne giver synopsen sammen med fremlæggelsen både et auditivt og visuelt indtryk og bidrager dermed til at fastholde opmærksomheden. Normalt vil en synopsis indeholde følgende elementer: Overskrift, som er identisk med det givne tema/overskrift på forløb. En samfundsfaglig problemformulering formuleret som et overordnet spørgsmål ( sagen ). Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på de taksonomiske niveauer eller kan være hypoteser. Undersøgelse af problemstillinger ved brug af det udleverede materiale, viden, begreber, metoder og teorier fra kernestoffet samt det fundne materiale Diskussion af en eller flere problemstillinger Delkonklusioner som svar på problemstillingerne En samlet konklusion som svar på problemformuleringen Litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale (...) Eleverne skal være grundigt instruerede i, hvorledes de forholder sig ved den mundtlige prøve i samfundsfag, hvorledes udleverede bilag, fundet materiale og kernestof inddrages og hvilke faktorer, der spiller en rolle for bedømmelsen. Hvis elever går til prøve med gruppeforberedelse skal grupperne nedsættes i samråd med læreren, og det forudsætter naturligvis, at der i undervisningen er arbejdet målrettet med elevernes samarbejdskompetencer, ligesom det er vigtigt løbende at have haft fokus på problemer og muligheder i forbindelse med gruppeforberedelse. (...) Bedømmelsen til den mundtlige prøve Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabelig funderet forståelse af en samfundsmæssig problemstilling og udviklingstendenser. Ved bedømmelsen lægges der vægt på: - formulering, undersøgelse og diskussion af en faglig problemstilling - fagligt overblik således at relevante eksempler, faglig viden, begreber og teorier fra flere discipliner selvstændigt anvendes - demonstration af sammenhæng og dybde i vidensanvendelse og begrebs- og teoriforståelse - selvstændig anvendelse af viden om samfundsvidenskabelige metoder til at vurdere et materiales validitet - evne til at kunne diskutere og perspektivere en faglig problemstilling og argumentere sammenhængende for et synspunkt - færdigheder i at sammenstille og bearbejde et større materiale til dokumentation af komplekse faglige sammenhænge, herunder tolkning og anvendelse af statistiske mål og sammenhænge - evne til at analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer og under anvendelse af fagets terminologi. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Grundlaget for bedømmelsen er 67

68 a) Bedømmelseskriterier i læreplanens punkt 4.2. b) Faglige mål i læreplanens punkt 2.1. c) Karakterbeskrivelser i vejledningens punkt 4.2. (nedenfor) Bedømmelsesgrundlaget er således opfyldelsen af de faglige mål. Det er derfor vigtigt, at eksaminationen giver eksaminanden mulighed for at vise, i hvor høj grad han/hun opfylder disse mål. Der er tale om en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation. Synopser eller noter fra forberedelsestiden indgår således ikke i bedømmelsen. Karakterbeskrivelse for den mundtlige prøve Nedenfor er anført en beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 2. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Problemstillinger undersøges struktureret og fokuseret under sikker anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden, begreber og teorier med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Konklusioner dokumenteres sikkert med anvendelse af relevant materiale, herunder materiale som eleven selv har fundet. Eleven diskuterer fagligt sammenhængende og kan i dialog uddybe centrale samfundsfaglige sammenhænge med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Problemstillinger undersøges nogenlunde struktureret og fokuseret under god anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden, begreber og teori, men med en del mangler. Konklusioner dokumenteres mindre sikkert med anvendelse af relevant materiale, herunder materiale som eleven selv har fundet. Eleven er god til at diskutere fagligt sammenhængende og kan i dialog uddybe centrale samfundsfaglige sammenhænge med en del mangler. Problemstillinger undersøges svagt struktureret og fokuseret med minimalt acceptabel anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden, begreber og teori. Konklusioner dokumenteres usikkert med minimalt acceptabel anvendelse af relevant materiale. Eleven argumenterer flere steder fagligt usammenhængende og indgår usikkert i dialogen. Samfundsfag B stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8 til 12 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbstema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Prøvematerialet udleveres ca. tre timer, før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanderne en synopsis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsmateriale og relevant kernestof skal udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. (...) Prøvematerialer 68

69 Et prøvemateriale skal indeholde en overskrift og et ukendt bilagsmateriale. Overskriften angiver et tema, som skal være identisk med et tema (forløb) i undervisningsbeskrivelsen. Bilagsmaterialet til den mundtlige prøve skal i videst mulig omfang indeholde et varieret materiale (tekst, tabel, diagram, evt. billede), som giver eksaminanden mulighed for at anvende viden, begreber, enkle teorier og metoder. Også tv-klip vil kunne indgå, ligesom prøvematerialet kan foreligge elektronisk. Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til eleverne. Der må således ikke indgå links i bilagsmaterialet, da links kan være ude af drift i perioder. Der skal ikke udarbejdes spørgsmål til bilagsmaterialet. Bilagsmaterialet består af normalsider til 24 timers prøve og 8-12 normalsider til 3 timers prøve, hvor en normalside er bogstaver, svarende til ca tegn. Omregning af tabeller, diagrammer, billeder m.v. til normalsider foregår efter et skøn. Ved opgørelse af tekst og tabeller kan man bruge en elektronisk optælling af alle tegn uden mellemrum. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire-syv minutters afspilning til én normalside. Mediemateriale kan ikke udgøre hele bilagsmaterialet, og det anbefales, at anvendelsen af mediemateriale til den mundtlige prøve afspejler anvendelsen i den daglige undervisning. Prøvematerialerne skal tilsammen dække de faglige mål, således at eleverne kan demonstrere anvendelse af alle faglige mål gennem prøvematerialerne tilsammen. Eksaminator behøver ikke at lave prøvematerialer i alle forløb, men må ikke orientere eleverne om, hvilke forløb der er prøvematerialer i, og hvilke der ikke er. Eksaminator har ret til at lade enslydende prøvematerialer gå igen to eller tre gange på det enkelte hold, under forudsætning af at alle faglige mål kan demonstreres i prøvematerialerne tilsammen. For at fremme forskellighed imellem eksamensenhedernes eksaminationer, anbefales dog, at eksaminator laver en mindre, større eller fuldstændig variation i bilagsmaterialet, der hører til et bestemt forløb/overskrift. Dette skal ses på baggrund af, at et prøvemateriale kan gå igen fra dag til dag på det enkelte hold. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4 betyder, at antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksamensenheder med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Eksempler: Et hold med 28 elever er fordelt på 3 grupper med 3 elever, 7 grupper med 2 elever og 5 individuelle eksaminander, dvs. i alt 15 eksamensenheder. Her kan eksaminator vælge at lade 9 prøvematerialer gå igen 2 gange eller lade 6 prøvematerialer gå igen 3 gange (hvis de 6 prøvematerialer kan dække alle faglige mål), således at der er 18 trækningsmuligheder. Det anbefales, at eksaminator laver en variation i de 6 prøvematerialer, hvis det vælges at lade disse gå igen 3 gange. Et hold med 24 elever er fordelt på 6 grupper med 3 elever og 3 grupper med 2 elever, dvs. i alt 9 eksamensenheder. Her kan eksaminator lade 6 eller flere prøvematerialer (stadig under forudsætning af at alle faglige mål dækkes) gå igen 2 gange, således at der er mindst 12 trækningsmuligheder. Det anbefales fortsat, at eksaminator laver en variation i de 6 prøvematerialer. Alternativt kan eksaminator vælge at udarbejde 9 prøvematerialer og lade 3 prøvematerialer i længerevarende forløb gå igen 2 gange. På et hold skal kun 4 elever til mundtlig prøve, og de fordeler sig i 2 grupper med 2 elever i hver. Her kan eksaminator udarbejde 6 prøvematerialer, der dækker de faglige mål. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 12 skal prøvematerialet sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Censors opgave Censors opgave er, at medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler (Eksamensbekendtgørelsen 29). Censor skal studere undervisningsbeskrivelsen som grundlaget for prøven og skal medvirke til og påse, at det tilsendte prøvemateriale er i overensstemmelse med gældende regler. Det anbefales, at der er en dialog mellem censor og eksaminator inden prøven. Censor skal bl.a. sikre sig, at prøvematerialerne tilsammen dækker alle de faglige mål, og hvis det ikke er tilfældet, skal censor bede om, at der suppleres med et eller flere prøvematerialer eller tilføjes bilagsmateriale (fx talmateriale), således at eleverne kan demonstrere opfyldelse af alle de faglige mål. Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for hhv normalsider à bogstaver, svarende til ca tegn, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Dialogen fører frem til, at censor og eksaminator bliver enige om prøvematerialernes indhold. Det er op til censor at påse, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse med læreplanen. Censor må anlægge en helhedsvurdering af det faglige niveau. Orientering af eleverne Læreren orienterer eleverne om prøvens forløb, herunder vises eksempler på prøvemateriale. Hvis holdet/dele heraf ønsker gruppeforberedelse, trænes arbejdet i grupper. I undervisningen trænes eleverne i udarbejdelse af synopsis (se nedenfor). Trækning af opgaven Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave. Hverken censor eller eksaminator skal være til stede når der trækkes, da opgaven (temaet) er kendt. Lodtrækning forestås af skolens ledelse. Forberedelsen Forberedelsen sker individuelt eller i gruppe (2-3 personer). Den enkelte eksaminand beslutter selv, om han/hun vil forberede sig i grupper eller individuelt. Der kan indenfor hvert hold både være gruppeforberedelse og individuel forberedelse. Det er således ikke et krav, at holdet enten skal forberede sig i grupper eller individuelt. Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvor store grupper der skal arbejdes i. Det er en fordel, at grupperne er på 2-3 personer. Større grupper kan give mange enslydende fremlæggelser, hvilket må frarådes. Hvis der er gruppeforberedelse, afgør gruppen selv, om den vil udarbejde og aflevere en fælles synopsis, eller om der udarbejdes og afleveres individuelle synopser. Man kan fx forestille sig, at en gruppe beslutter at samarbejde den første del af tiden og bruge resten af tiden til enkeltvis at udarbejde en synopsis på basis af gruppedrøftelsen. En gruppe kan også beslutte at aflevere enslydende synopsis, og her afleveres ligeledes én for hver elev. Ved prøveform a): Forberedelsestiden på 24 timer anvendes til at finde relevant materiale til at supplere det udleverede materiale og til at udarbejde en synopsis. På baggrund af 1. det udleverede bilagsmateriale 2. relevant kernestof 3. materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstil- 69

70 linger. Hvis en eksamensenhed er på mere end 1 eksaminand, anbefales det, at skolen sikrer, at ventende elever ikke kan kommunikere med eksaminerede elever fra samme gruppe. Ved prøveform b): Forberedelsestiden anvendes til at udarbejde en synopsis, som afleveres efter 3 timer. På baggrund af 1. det udleverede bilagsmateriale 2. relevant kernestof skal eksaminanden udarbejde en problemformulering og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. I forberedelsestiden må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler, herunder alt materiale og pc (Eksamensbekendtgørelsen 15), men må ikke kommunikere med omverden. Hvis en eksamensenhed er på mere end 1 eksaminand, venter de resterende i forberedelseslokalet. Eksaminerede elever må ikke befinde sig her, og det anbefales, at skolen sikrer, at ventende elever ikke kan kommunikere med eksaminerede elever fra samme gruppe. Ventende eksaminander må gerne beholde og arbejde videre på synopsen efter de 3 timer. De må fx gerne skrive videre på deres synopsis eller gøre yderligere notater i deres synopsis og medbringe det i eksamenslokalet. Eksaminationen Selve prøven er individuel og eksaminationstiden inkl. bedømmelse er ca. 30 minutter. Når forberedelsestiden er slut, starter eksaminationen. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet, jf. Eksamensbekendtgørelsen 15. Synopsen udleveres til censor og eksaminator. Synopsen er således ikke på forhånd kendt af censor, ligesom der ikke i eksamenstiden er afsat selvstændig tid til en gennemlæsning af synopsen. Eksaminationen tager udgangspunkt i synopsens problemformulering og problemstillinger, og her ud fra skal relevant bilagsmateriale og relevante dele af kernestoffet inddrages. Ved 24 timers prøve inddrages endvidere det fundne materiale. Eksaminanden starter med en mundtlig fremlæggelse på ca. 10 minutter. Heri indgår som minimum en præsentation af problemformulering, problemstillinger, konklusioner og anvendte metoder. Der gives ca. 10 minutter til denne del, således at eksaminanden får lejlighed til at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de skal forberede en fremlæggelse af synopsen på ca. 10 minutter og ikke mere. Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin disposition. Resten af eksaminationen er en faglig samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kan kobles til relevante faglige perspektiver, som ikke er berørt. Der er god tid til den faglige samtale, således at flere faglige mål kan demonstreres, og den individuelle bedømmelse kan sikres. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Når en elev fra en gruppe er til mundtlig prøve, må de andre elever i gruppen ikke overvære prøven, før de selv er blevet eksamineret jf. Eksamensbekendtgørelsen 13. Synopsen En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Hvor den traditionelle skriftlige opgave er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og indeholder momenter som lægger op til dialog. Den mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, som fastholder den røde tråd i fremlæggelsen. For tilhørerne giver synopsen sammen med fremlæggelsen både et auditivt og visuelt indtryk og bidrager dermed til at fastholde opmærksomheden. Normalt vil en synopsis indeholde følgende elementer: Overskrift, som er identisk med det givne tema/overskrift på forløb. En samfundsfaglig problemformulering formuleret som et overordnet spørgsmål ( sagen ). Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på de taksonomiske niveauer eller kan være hypoteser. Undersøgelse af problemstillinger ved brug af det udleverede materiale, viden, begreber, metoder og teorier fra kernestoffet samt ved 24 timers prøve desuden det fundne materiale Diskussion af en eller flere problemstillinger Delkonklusioner som svar på problemstillingerne En samlet konklusion som svar på problemformuleringen Litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale (...) Eleverne skal være grundigt instruerede i, hvorledes de forholder sig ved den mundtlige prøve, herunder hvorledes udleverede bilag og kernestof inddrages samt ved 24 timers prøve desuden hvordan det fundne materiale inddrages. Eleverne orienteres grundigt om, hvilke faktorer der spiller en rolle for bedømmelsen. Hvis elever går til prøve med gruppeforberedelse, skal grupperne nedsættes i samråd med læreren, og det forudsætter naturligvis, at der i undervisningen er arbejdet målrettet med elevernes samarbejdskompetencer, ligesom det er vigtigt løbende at have haft fokus på problemer og muligheder i forbindelse med gruppeforberedelse Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bedømmelsesgrundlaget er opfyldelsen af de faglige mål. Det er derfor vigtigt, at eksaminationen giver eksaminanden mulighed for at vise, i hvor høj grad han/hun opfylder disse mål. Der er tale om en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation. Synopser eller noter fra forberedelsestiden indgår således ikke i bedømmelsen. Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 2. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. 70

71 Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Problemstillinger undersøges struktureret og fokuseret under sikker anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden, begreber og enkle teorier med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Konklusioner dokumenteres sikkert med anvendelse af relevant materiale, herunder ved 24 timers prøve materiale, som eleven selv har fundet. Eleven diskuterer fagligt sammenhængende og kan i dialog uddybe centrale samfundsfaglige sammenhænge med kun få uvæsentlige mangler. Problemstillinger undersøges nogenlunde struktureret og fokuseret under god anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden, begreber og enkel teori, men med en del mangler. Konklusioner dokumenteres mindre sikkert med anvendelse af relevant materiale, herunder ved 24 timers prøve materiale, som eleven selv har fundet. Eleven er god til at diskutere fagligt sammenhængende og kan i dialog uddybe centrale samfundsfaglige sammenhænge med en del mangler. Problemstillinger undersøges svagt struktureret og fokuseret med en minimalt acceptabel anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden, begreber og enkel teori. Konklusioner dokumenteres usikkert med en minimalt acceptabel anvendelse af relevant materiale. Eleven argumenterer flere steder fagligt usammenhængende og indgår usikkert i dialogen. Samfundsfag C- stx Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. (...) Prøvematerialer Et prøvemateriale består af et kendt tema/overskrift, som er identisk med tema/overskrift på et forløb, fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer, og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper. Hvert prøvemateriale skal således bestå af forskellige materialetyper (tekst og statistik samt evt. klip fra elektroniske medier) og vil som hovedregel være aktuelt materiale af forskellig karakter svarende til det, der er blevet behandlet i undervisningen. Bilagsmaterialet er på 2-3 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Omregning af tabeller, diagrammer m.v. til normalsider foregår ved et skøn. Ved opgørelse af tekst og tabeller kan man bruge en elektronisk optælling af alle tegn uden mellemrum. Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til eleverne. Der må således ikke indgå links i bilagsmaterialet, da links kan være ude af drift i perioder. Prøvematerialet kan foreligge elektronisk. De fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer, vil normalt være parallelle til spørgsmål udarbejdet og behandlet i undervisningen. Der stilles typisk tre underspørgsmål, som alle har et klart fagligt fokus, således at eleven kan læse bilagsmaterialet med et givent formål. Spørgsmålene skal stilles på en sådan måde, at både bilagsmateriale og relevante dele af kernestof og evt. også supplerende stof kan inddrages, og så eksaminanden får mulighed for at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Prøvematerialet skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere argumentationsevne og forståelse og anvendelse af samfundsfaglige begreber og metode. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4 skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål og de 3-5 temaer, som er gennemgået i undervisningen. Til et tema/forløb kan der udarbejdes forskellige prøvematerialer: Overskriften er den samme, men spørgsmål og/eller bilag er forskellige. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer. Eksempler Et hold er på 27 elever. Der skal være mindst 30 trækningsmuligheder, som fremlægges ved prøvens start. Eksaminator udarbejder 2 forskellige prøvematerialer til hver af undervisningsbeskrivelsens 5 forløb, dvs. 10 forskellige prøvematerialer, som dækker alle de faglige mål. De 10 prøvematerialer anvendes 3 gange, og der er således 30 trækningsmuligheder. Et hold er på 17 elever. Der skal være mindst 20 trækningsmuligheder, som fremlægges ved prøvens start. Eksaminator udarbejder 2 forskellige prøvematerialer til hver af undervisningsbeskrivelsens 5 forløb, dvs. 10 forskellige prøvematerialer, som dækker alle de faglige mål. De 10 prøvematerialer anvendes 2 gange, og der er således 20 trækningsmuligheder. Et hold er på 7 elever. Der skal være mindst 10 trækningsmuligheder, som fremlægges ved prøvens start. Eksaminator udarbejder 2 forskellige prøvematerialer til hver af undervisningsbeskrivelsens 5 forløb, dvs. 10 forskellige prøvematerialer, som dækker alle de faglige mål. Selv om det er tilladt at lade prøvematerialer gå igen, er eksaminator særdeles velkommen til kun at anvende prøvematerialerne to gange eller til slet ikke at lade prøvematerialer gå igen. Dette skal ses på baggrund af, at et prøvemateriale kan gå igen fra dag til dag på det enkelte hold. Til et hold på 27 elever udarbejdes fx 15 forskellige prøvematerialer, som hver anvendes 2 gange, og til et hold på 17 elever ud- 71

72 arbejdes 20 forskellige prøvematerialer. Man kan også foretage større eller mindre variationer i spørgsmålsformuleringen eller i bilagene, således at de prøvematerialer, der går igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge eksamen på den bedste måde. Hvis man lader prøvematerialer gå igen på C-niveau, anbefales det, at man først lader eksaminanderne få mulighed for at få deres prøvemateriale ud fra eksamenslokalet, efter at prøven for hele holdet er slut. Desuden anbefales det, at man ikke oplyser eksaminanderne om, hvorvidt man lader prøvematerialer gå igen. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 12 skal prøvematerialerne sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Eksempler på prøvemateriale med fokuserede underspørgsmål på de taksonomiske niveauer Tema: Velfærdssamfundet og forsørgerbyrden Redegør for de tre velfærdsmodeller, og hvilke ideologier de er udtryk for. Undersøg det danske velfærdssamfunds problemer ifølge bilag A og B og tabellerne i bilag C. Diskuter hvilke konsekvenser reformer om efterløn, dagpenge og øget brugerbetaling vil have for velfærden i Danmark. Tema: Velfærdssamfundet og forsørgerbyrden Redegør for det danske velfærdssamfunds problemer ifølge bilag A og B og tabellerne i bilag C. Sammenlign de tre velfærdsmodeller, og undersøg om den universelle velfærdsmodel er under pres i Danmark. Diskuter hvilke konsekvenser reformer om efterløn, dagpenge og øget brugerbetaling vil have for velfærden i Danmark. Som det ses af eksemplerne kan der enten tages udgangspunkt i kernestof eller i bilagsmaterialet. Censors opgave Censors opgave er, at medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler (Eksamensbekendtgørelsen 29). Censor skal studere undervisningsbeskrivelsen som grundlaget for prøven og skal medvirke til og påse, at det tilsendte prøvemateriale er i overensstemmelse med gældende regler. Det anbefales, at der er en dialog mellem censor og eksaminator inden prøven. Censor skal bl.a. sikre sig, at prøvematerialerne tilsammen dækker alle de faglige mål, og hvis det ikke er tilfældet, skal censor bede om, at der suppleres med et eller flere prøvematerialer, ændres i underspørgsmål eller tilføjes bilagsmateriale (fx talmateriale), således at eleverne kan demonstrere opfyldelse af alle de faglige mål. Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for 2-3 normalsider á 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Dialogen fører frem til, at censor og eksaminator bliver enige om prøvematerialernes indhold. Det er op til censor at påse, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse med læreplanen. Censor må anlægge en helhedsvurdering af det faglige niveau. Trækning, forberedelse, eksamination og træning Eksaminator og censor eller skolens ledelse skal være til stede, når der trækkes. Eksaminanden må under prøven både i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet medbringe alle hjælpemidler, herunder alt materiale og pc (Eksamensbekendtgørelsen 15), men må ikke kommunikere med omverden. Eksaminationen skal forme sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor eksaminanden begynder med at fremlægge sin besvarelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Eleverne skal i undervisningen være præsenteret for eksempler på prøvematerialer, og man bør have trænet den mundtlige prøve som en del af undervisningen. Eleverne skal være grundigt instrueret i, hvordan de forholder sig ved den mundtlige prøve, hvorledes kernestof og bilag skal inddrages og hvilke faktorer, der spiller en rolle for bedømmelsen Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i punkt 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Bedømmelsesgrundlaget er opfyldelse af de faglige mål Det er derfor vigtigt, at eksaminationen giver eksaminanden mulighed for at vise, i hvor høj grad han/hun opfylder disse mål. Der er tale om en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation. Nedenfor er anført en beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 2. Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Under sikker anvendelse af samfundsfaglige metodiske færdigheder redegøres der systematisk for faglige sammenhænge i bilag, samfundsfaglige begreber anvendes meget sikkert, og relevante eksempler inddrages som dokumentation. Eleven argumenterer fagligt sammenhængende og uddyber i dialog centrale samfundsfaglige sammenhænge og svarer på supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler. Under anvendelse af samfundsfaglige metodiske færdigheder redegøres der nogenlunde systematisk for faglige sammenhænge i bilag, nogle samfundsfaglige begreber anvendes og eksempler inddrages. Sammenhængen i den faglige argumentation er nogle steder mindre tydelig, men væsentlige samfundsfaglige sammenhænge kan uddybes i dialog og eleven svarer på nogle supplerende spørgsmål. Der redegøres for enkelte centrale faglige sammenhænge i bilag, og der anvendes metodiske færdigheder med nogen usikkerhed. Enkelte samfundsfaglige begreber anvendes på et minimalt acceptabelt niveau og enkelte eksempler inddrages. Argumentationen er på flere punkter usammenhængende, ligesom flere supplerende spørgsmål ikke kan besvares. 72

73 Spansk A stx Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Der holdes en skriftlig og en mundtlig prøve. (...) Mundtlig prøve Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter. Rækkefølgen er fakultativ. 1) Præsentation på spansk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale af et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et for begrænset antal emner er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Eksaminanden skal inddrage et eller flere kulturelle eller samfundsmæssige aspekter. Tekstuddraget kan ikke være et uddrag af et værk læst i timerne, men det kan fx være uddrag af et værk af en læst forfatter, en anden forfatter fra samme område/periode om lignende emner eller en artikel om emnet. Et tekstmateriale er et tekstmateriale, dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder indgår naturligt, fx hvis den ukendte tekst er en avisartikel, hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke tælle med i antallet af normalsider. Eksaminanden har hjemmefra forberedt en præsentation og må medtage noter, fx en Power-Point, i eksamenslokalet. Oplæsning tæller ikke positivt i bedømmelsen. Præsentationen varer 5-7 minutter og inkl. den efterfølgende samtale varer denne del af prøven ca. 15 minutter. Det ukendte materiale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt en kort indledning til teksten på spansk. Det angives, hvilket emne teksten er knyttet til. Tekstmaterialet glosseres i et omfang, der er passende for tekstens sværhedsgrad og niveauet. Det er vigtigt, at teksterne er ens hvad angår niveau, således at nogle elever ikke stilles bedre end andre. Således kan lettere tekster (fx fra glosserede lærebøger) have meget få gloser og sværere tekster (fx artikel fra internettet) flere gloser. Teksterne skal altså glosseres i en sådan grad, at det vil tage den samme elev lige lang tid at læse alle teksterne. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Billedmaterialet kan være fra aviser, tidsskrifter eller nettet og kan kobles til centrale samfundsmæssige, kulturelle, historiske og/eller almenmenneskelige forhold. Det er vigtigt at vælge et billedmateriale, der kan lægge op til samtale på flere taksonomiske niveauer, således at der kan indgå både beskrivelse og diskussion. Den spontane samtale, interaktionen mellem eksaminator/censor og eksaminanden, er i centrum. Eksaminanden skal naturligvis demonstrere en forståelse af, hvad billedet forestiller eller udtrykker, men det vil være forkert at tale om egentlig billedanalyse. De billeder, der vælges som eksamensmateriale, må ikke relatere sig åbenlyst til de studerede emner. Der kan på billedmaterialet være en kort spansk titel, fx i forbindelse med et billede fra en avis. 3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Det er vigtigt, at eksaminanden refererer og ikke oversætter teksten. Endvidere er det ikke en undervisningssituation, så derfor skal det blot konstateres, om eksaminanden har forstået teksten i hovedtræk. Der skal således ikke spørges om detaljer. Den ukendte tekst skal være forsynet med linietæller og indledning på dansk. Der opgives normalt ikke gloser, medmindre det drejer sig om realkommentar eller specielle gloser. Teksten kan ikke være et uddrag af et værk læst i timerne og har ikke tilknytning til de studerede emner. Del 2) og 3) varer tilsammen max.10 minutter, idet del 3) ofte vil kunne afsluttes efter 1-3 minutter. Til 2) og 3) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne samt fx relevante gloselister og mindmaps. Prøvematerialet vælges af eksaminator og sendes til censor 5 hverdage inden prøven og godkendes af denne. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor kan forestå lodtrækningen af det tekstmateriale, som bruges ved 24-timersprøven. Eksaminator behøver ikke at være til stede. Eksaminator og censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekst- og billedmateriale, som udleveres umiddelbart inden den korte forberedelsestid. Det ukendte tekstmateriale og noter efterlades i lokalet ved eksaminationens ophør. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. (...) 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøverne bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i 2.1. (...) Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på spansk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den spansksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 73

74 4.4 Ny karakterskala (...) De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor er karaktererne 12, 7 og 2 beskrevet med udgangspunkt i faget spansk A. Beskrivelserne skal fungere som hjælp i den løbende evaluering, ved afgivelse af standpunkts- og terminskarakterer og i eksamenssituationen. Mundtlig prøve Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens mundtlige præsentation af tekstmaterialet og deltagelse i samtale og diskussion er sprogligt klar og nogenlunde flydende med et alment og specifikt ordforråd. Eleven viser stor sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante morfologi, syntaks fonetik og pragmatik med kun ubetydelige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager alle relevante aspekter. 7 Godt Elevens mundtlige præsentation af tekstmaterialet og deltagelse i samtale og diskussion er sprogligt mindre flydende. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse, i ordforråd og i den relevante morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik med flere fejl, som dog ikke hæmmer kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager mange, men ikke alle relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Sproget er forståeligt, men mangler præcision, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad virker hæmmende på kommunikationen. Eleven viser begrænset sikkerhed i tekstforståelse og præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet er forstået i hovedtræk, og eleven inddrager i beskedent omfang de relevante aspekter i emnebehandlingen. (...) Tysk begyndersprog A stx Gymnasieafdelingen Prøveformer (...) Mundtlig prøve Den mundtlige eksamen bedømmer, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne i løbet af undervisningsforløbet får lejlighed til at arbejde under eksamenslignende forhold, så de har en realistisk fornemmelse af, hvad de kan overkomme inden for de givne tidsmæssige rammer. Prøven består af to dele, hhv. en præsentationsdel (24-timersdelprøven) og en tekstforståelsesdel. Rækkefølgen er fakultativ. Eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale i hhv. præsentations- og tekstforståelsesdelen kan ikke stamme fra et værk, hvoraf der er læst uddrag i undervisningen, men det kan f. eks godt være et uddrag af et andet værk af samme forfatter. Der kan på samme hold ikke fremlægges ukendt tekstmateriale/tekst til præsentationsdelen/24-timersdelprøven og tekstforståelsesdelen fra ét og samme værk. En normalside svarer til 1300 bogstaver eller 30 verselinjer. Ved udmåling af omfanget af elektronisk mediemateriale (f. eks nyhedsklip) defineres en normalside som tre til seks minutter (afhængig af sværhedsgrad). Prøvematerialet til både præsentations- og tekstforståelsesdelen vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Eksamensbekendtgørelsen ( 2, stk. 1) kræver, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Med hensyn til delprøve 1), præsentationsdelen, medfører det, at der ikke nødvendigvis skal findes paralleltekster til samtlige studerede emner, men at man evt. kan udvælge et antal emner, idet det dog skal sikres, at de faglige mål og kernestoffet er dækket. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven, og det kan med fordel noteres på undervisningsbeskrivelsen, hvilke emner der indgår som del af prøvegrundlaget. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start. Opgaverne til begge delprøver fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold, hvilket gælder prøvematerialet til begge delprøver. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som bruges ved 24-timersdelprøven. Eksaminator behøver altså ikke at være til stede. Eksaminator samt enten censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som udleveres umiddelbart inden den korte forberedelsestid. 74

75 Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eksaminationstiden varer i alt ca. 30 minutter inkl. votering. Præsentationsdelen Præsentationen skal være en mundtlig, struktureret fremlæggelse. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan støtte sig til disposition, stikordsliste, mindmap, elektronisk præsentation eller lignende. Oplæsning herfra kan ikke tælle positivt i bedømmelsen og vil blot mindske den tid, som eksaminanden har til at vise sin kunnen i forhold til bedømmelseskriterierne. Eksaminanden kan kort citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det studerede emne. Præsentationen varer normalt højst 10 minutter, og herunder skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet har tilknytning til. Derefter følger en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor eksaminandens forståelse af det fremlagte tekstmateriale og dets relation til det studerede emne uddybes. Det er vigtigt, at eksaminandens viden om det studerede emne og relevante elementer herfra demonstreres tydeligt i denne samtale, jf Bedømmelseskriterier: "Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne". Jf. også nedenfor under Desuden skal denne del af prøven også vise eksaminandens spontane kommunikative kompetence. Præsentationsdelens tekstmateriale På begyndersprogets A-niveau skal det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale have et omfang på ca. 6 normalsider. Det er vigtigt, at tekstmaterialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med titel, forfatter, kilde, udgivelsesår samt linjetæller. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten, forsynes den med en kort indledning på tysk. Der angives, hvilket emne materialet har tilknytning til. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Tekstmaterialet skal vælges, så det mht. sværhedsgrad passer til det niveau, det bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at tekstmaterialet har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Ved tekstmateriale forstås enten en tekst af den krævede længde, et udsnit af en længere tekst eller en sammenstilling af flere tekster. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, og hvad der er relevant at trække frem osv. Tekstforståelsesdelen Til denne del af prøven gives 30 minutters forberedelse. I denne delprøve prøves eksaminandens kompetence mht. at læse og forstå en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Dette foregår ved, at eksaminanden gengiver teksten i form af et referat på dansk. Efterfølgende uddybes eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige tekstforhold i en samtale på dansk med eksaminator. Eksaminators supplerende spørgsmål skal ikke prøve eksaminandens tekstforståelse i henseende til litterær fortolkning, perspektivering eller personlig stillingtagen, ligesom de heller ikke skal tjene som springbræt til at prøve eksaminandens generelle viden om grammatiske regler. Normalt vil dette punkt vare 5-10 minutter i alt. Tekstforståelsesdelens tekstmateriale Teksten forsynes med linjetæller, og med en indledning på dansk, hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksterne skal vælges, så de mht. sværhedsgrad passer til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Teksterne til et hold skal være så ens som muligt mht. sværhedsgrad. De skal have den rigtige længde, på begyndersprog A-niveau vil det sige så tæt på 1300 bogstaver som muligt. Der opfordres til videreførelse af den gode praksis med, at ekstemporalteksterne kun udleveres til eksaminanden efter ønske og først, når hele holdet er eksamineret. Det er en god idé, at eleverne i løbet af undervisningen og i god tid inden eksamen præsenteres for nogle ukendte tekster, så de er fortrolige med en eksamensteksts udseende, længde og sværhedsgrad. Da der må benyttes ordbøger i forberedelsestiden, er det vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning trænes i at arbejde med sådanne ukendte tekster inden for en fastsat tidsramme, så man undgår, at eksaminanderne bruger al for megen tid på ordbogsopslag i forberedelsestiden og derved risikerer ikke at nå at forberede en struktureret fremlæggelse. Da eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale, må eksaminator til eksamen ikke forelægge ekstemporaltekster, som har været benyttet i undervisningen. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. (...) Den mundtlige prøve Der skal gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der skal anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentationsog samtalekompetence og indholdsforståelse (jf ) En sådan helhedsvurdering hviler på en bedømmelse af de enkelte færdigheder og til sidst en afvejning af disse bedømmelser. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Nedenfor opstilles de færdigheder og kompetencer, som bedømmes og indgår i helhedsvurderingen Præsentations- og samtalekompetence og indholdsforståelse Ved præsentationen og samtalen prøves flere forskellige færdigheder på tysk: Udtale og intonation Forståelse af det talte sprog Kommunikationsfærdighed Forståelsen af tekstmaterialet, evnen til at uddybe det og sætte det ind i en større sammenhæng med særlig fokus på perspektivering til 75

76 det studerede emne. Produktiv sprogfærdighed Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, hvor meget og hvad eksaminanden reelt har formået at sige. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige sætningskonstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. Indholdsforståelse og perspektiveringsevne - I hvor høj grad har eksaminanden forstået det ukendte tekstmateriale? - I hvor høj grad kan eksaminanden selv finde steder i tekstmaterialet, der er centrale for fortolkningen/forståelsen af tekstmaterialet? - I hvor høj grad formår eksaminanden at bevæge sig på de forskellige taksonomiske niveauer - fra det refererende til det analyserende, fortolkende og vurderende? - I hvor høj grad har eksaminanden overblik over de store linier i teksten, tekstens forløb, tematik og stil? - I hvor høj grad kan eksaminanden forholde sig til det forelagte tekstmateriales sammenhæng med det studerede emne? - I hvor høj grad formår eksaminanden at relatere teksten til forhold i dens samtid og til forhold i nutiden? Ved bedømmelsen af præsentationen af den ukendte tekst vægtes endvidere følgende: - i hvor høj grad giver eksaminanden en selvstændig fremlæggelse? - i hvor høj grad formår eksaminanden at strukturere sin fremlæggelse? - i hvor høj grad viser eksaminanden overblik i forbindelse med fremlæggelsen? Tekstforståelseskompetence Ved bedømmelsen af referatet af den ukendte tekst vægtes følgende elementer: I hvor høj grad har eksaminanden forstået teksten som helhed? I hvor høj grad har eksaminanden forstået de væsentligste enkeltheder i teksten? I hvor høj grad behersker eksaminanden strategier til at løse forståelsesproblemer? I hvor høj grad er eksaminanden i stand til at gengive meningen på godt dansk? Karakterfastsættelse For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/ Karakterbeskrivelser Karakterskalaen er 7-trins-skalaen, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor præsenteres eksempler på beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02. Disse beskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. Eksempel på beskrivelse af de mundtlige karakterer 12, 7 og 02 på tysk begyndersprog A Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog og med et alment og specifikt ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse, i den relevante idiomatik samt i den elementære morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et mindre sammenhængende sprog og med et ret godt ordforråd. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks, om end med en del fejl. De forekommende sprogfejl forstyrrer dog ikke kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens sprog er gennemgående forståeligt, men mangler præcision, og der er adskillige alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. 76

77 Tysk fortsættersprog A stx Gymnasieafdelingen Prøveformer (...) Mundtlig prøve Den mundtlige eksamen bedømmer, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne i løbet af undervisningsforløbet får lejlighed til at arbejde under eksamenslignende forhold, så de har en realistisk fornemmelse af, hvad de kan overkomme inden for de givne tidsmæssige rammer. Prøven består af to dele, hhv. en præsentationsdel (24-timersdelprøven) og en tekstforståelsesdel. Rækkefølgen er fakultativ. Eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale i hhv. præsentations- og tekstforståelsesdelen kan ikke stamme fra et værk, hvoraf der er læst uddrag i undervisningen, men det kan f. eks godt være et uddrag af et andet værk af samme forfatter. Der kan på samme hold ikke fremlægges ukendt tekstmateriale/tekst til præsentationsdelen/24-timersdelprøven og tekstforståelsesdelen fra ét og samme værk. En normalside svarer til 1300 bogstaver eller 30 verselinjer. Ved udmåling af omfanget af elektronisk mediemateriale (f. eks nyhedsklip) defineres en normalside som tre til seks minutter (afhængig af sværhedsgrad). Prøvematerialet til både præsentations- og tekstforståelsesdelen vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Eksamensbekendtgørelsen ( 2, stk. 1) kræver, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Med hensyn til delprøve 1), præsentationsdelen, medfører det, at der ikke nødvendigvis skal findes paralleltekster til samtlige studerede emner, men at man evt. kan udvælge et antal emner, idet det dog skal sikres, at de faglige mål og kernestoffet er dækket. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven, og det kan med fordel noteres på undervisningsbeskrivelsen, hvilke emner der indgår som del af prøvegrundlaget. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start. Opgaverne til begge delprøver fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold, hvilket gælder prøvematerialet til begge delprøver. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som bruges ved 24-timersdelprøven. Eksaminator behøver altså ikke at være til stede. Eksaminator samt enten censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som udleveres umiddelbart inden den korte forberedelsestid. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet, er tilladt i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eksaminationstiden varer i alt ca. 30 minutter inkl. votering. Præsentationsdelen Præsentationen skal være en mundtlig, struktureret fremlæggelse. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan støtte sig til disposition, stikordsliste, mindmap, elektronisk præsentation eller lignende. Oplæsning herfra kan ikke tælle positivt i bedømmelsen og vil blot mindske den tid, som eksaminanden har til at vise sin kunnen i forhold til bedømmelseskriterierne. Eksaminanden kan kort citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det studerede emne. Præsentationen varer normalt højst 10 minutter, og herunder skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet har tilknytning til. Derefter følger en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor eksaminandens forståelse af det fremlagte tekstmateriale og dets relation til det studerede emne uddybes. Det er vigtigt, at eksaminandens viden om det studerede emne og relevante elementer herfra demonstreres tydeligt i denne samtale, jf Bedømmelseskriterier: ( ) Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne ( ). Jf. også nedenfor under Desuden skal denne del af prøven også vise eksaminandens spontane kommunikative kompetence. Præsentationsdelens tekstmateriale På fortsættersprogets A-niveau skal det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale have et omfang på ca. 8 normalsider. Det er vigtigt, at tekstmaterialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med titel, forfatter, kilde, udgivelsesår samt linjetæller. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten, forsynes den med en kort indledning på tysk. Der angives, hvilket emne materialet har tilknytning til. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Tekstmaterialet skal vælges, så det mht. sværhedsgrad passer til det niveau, det bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at tekstmaterialet har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Ved tekstmateriale forstås enten en tekst af den krævede længde, et udsnit af en længere tekst eller en sammenstilling af flere tekster. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel, der lægges på teksten, og hvad der er relevant at trække frem osv. Dette gælder også med hensyn til et evt. medfølgende billede. Tekstforståelsesdelen Til denne del af prøven gives 30 minutters forberedelse. I denne delprøve prøves eksaminandens kompetence mht. at læse og forstå en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 2 normalsider. Eksaminandens tekstforståelseskompetence prøves ved, at eksaminanden oversætter ½ normalside af det udleverede tekststykke, samt i en samtale med eksaminator gengiver resten af teksten i form af et referat på dansk. Eksaminanden demonstrerer vha. oversættelsen sin sprogforståelse i enkeltheder, mens eksaminandens sprogforståelse demonstreres i hovedtræk i form af et referat på dansk. (Jf. nærmere nedenfor under oversættelse hhv. samtale på dansk om den ukendte 77

78 tekst). Normalt vil dette punkt vare 5-10 minutter i alt. Oversættelse Oversættelsen til dansk skal foruden at være glosemæssigt dækkende så vidt muligt afspejle den tyske sætnings struktur (f. eks hoved- og ledsætninger, infinitivkonstruktioner, genitivforbindelser samt syntaktiske forhold som tempus og numerus). Men der forventes ikke en flydende og i alle detaljer finpudset formulering. Kravene til eksaminandens oversættelse kan variere efter tekstens sværhedsgrad, men en refererende, omskrivende gengivelse af indholdet er ikke acceptabel. Samtale på dansk om den ukendte tekst Der skal i tekstforståelsesdelen føres en samtale på dansk om den resterende 1½ side af den ukendte tekst. Eksaminanden skal herved vise sin forståelse af tekstens disposition, hovedindhold og væsentligste enkeltheder. Eksaminators supplerende spørgsmål skal ikke prøve eksaminandens tekstforståelse i henseende til litterær fortolkning, perspektivering eller personlig stillingtagen, ligesom de heller ikke skal tjene som springbræt til at prøve eksaminandens generelle viden om grammatiske regler. Tekstforståelsesdelens tekstmateriale Teksten forsynes med linjetæller, og med en indledning på dansk, hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksterne skal vælges, så de mht. sværhedsgrad passer til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Teksterne til et hold skal være så ens som muligt mht. sværhedsgrad. De skal have den rigtige længde, på fortsætter A-niveau vil det sige så tæt på 2600 bogstaver som muligt. Der opfordres til videreførelse af den gode praksis med, at ekstemporalteksterne kun udleveres til eksaminanden efter ønske og først, når hele holdet er eksamineret. Det er en god idé, at eleverne i løbet af undervisningen og i god tid inden eksamen præsenteres for nogle ukendte tekster, så de er fortrolige med en eksamensteksts udseende, længde og sværhedsgrad. Da der må benyttes ordbøger i forberedelsestiden, er det vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning trænes i at arbejde med sådanne ukendte tekster inden for en fastsat tidsramme, så man undgår, at eksaminanderne bruger al for megen tid på ordbogsopslag i forberedelsestiden og derved risikerer ikke at nå at forberede en struktureret fremlæggelse. Da eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale, må eksaminator til eksamen ikke forelægge ekstemporaltekster, som har været benyttet i undervisningen. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. (...) Den mundtlige prøve Der skal gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der skal anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentationsog samtalekompetence og indholdsforståelse (jf ) En sådan helhedsvurdering hviler på en bedømmelse af de enkelte færdigheder og til sidst en afvejning af disse bedømmelser. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Nedenfor opstilles de færdigheder og kompetencer, som bedømmes og indgår i helhedsvurderingen Præsentations- og samtalekompetence og indholdsforståelse Ved præsentationen og samtalen prøves flere forskellige færdigheder på tysk: Udtale og intonation Forståelse af det talte sprog Kommunikationsfærdighed. Forståelsen af tekstmaterialet, evnen til at uddybe det og sætte det ind i en større sammenhæng med særlig fokus på perspektivering til det studerede emne. Produktiv sprogfærdighed Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, hvor meget og hvad eksaminanden reelt har formået at sige. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige sætningskonstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. Indholdsforståelse og perspektiveringsevne - I hvor høj grad har eksaminanden forstået det ukendte tekstmateriale? - I hvor høj grad kan eksaminanden selv finde steder i tekstmaterialet, der er centrale for fortolkningen/forståelsen af tekstmaterialet? - I hvor høj grad formår eksaminanden at bevæge sig på de forskellige taksonomiske niveauer - fra det refererende til det analyserende, fortolkende og vurderende? - I hvor høj grad har eksaminanden overblik over de store linier i teksten, tekstens forløb, tematik og stil? - I hvor høj grad kan eksaminanden forholde sig til det forelagte tekstmateriales sammenhæng med det studerede emne? - I hvor høj grad formår eksaminanden at relatere teksten til forhold i dens samtid og til forhold i nutiden? Ved bedømmelsen af præsentationen af den ukendte tekst vægtes endvidere følgende: - i hvor høj grad giver eksaminanden en selvstændig fremlæggelse? - i hvor høj grad formår eksaminanden at strukturere sin fremlæggelse? - i hvor høj grad viser eksaminanden overblik i forbindelse med fremlæggelsen? 78

79 Tekstforståelseskompetence På fortsættersprogets A-niveau prøves både i oversættelse af 1/2 normalside af et ukendt tysk tekstmateriale af passende sværhedsgrad til dansk og i samtale på dansk om resten af teksten. Ved bedømmelsen af oversættelsen af den ukendte tekst vægtes følgende elementer: I hvor høj grad har eksaminanden forstået meningen i teksten? I hvor høj grad er eksaminanden i stand til at inkorporere eksaminators eventuelle glosehjælp i sin oversættelse? I hvor høj grad behersker eksaminanden strategier til at løse oversættelsesproblemer? I hvor høj grad er teksten forstået i detaljer? I hvor høj grad viser oversættelsen grammatisk forståelse? Oversættes der til godt dansk? Ved bedømmelse af samtalen om ekstemporalteksten vægtes følgende elementer: I hvor høj grad har eksaminanden forstået teksten som helhed? I hvor høj grad har eksaminanden forstået de væsentligste enkeltheder i teksten? Kan eksaminanden reagere hensigtsmæssigt på eksaminators uddybende spørgsmål? I hvor høj grad behersker eksaminanden strategier til at løse forståelsesproblemer? I hvor høj grad er eksaminanden i stand til at gengive meningen på godt dansk? Karakterfastsættelse For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/ Karakterbeskrivelser Karakterskalaen er 7-trins-skalaen, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor præsenteres eksempler på beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02. Disse beskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. Eksempel på beskrivelse af de mundtlige karakterer 12, 7 og 02 på tysk fortsættersprog A Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et nuanceret og sammenhængende sprog og med et nuanceret og varieret ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse samt i idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et nogenlunde sammenhængende sprog og med et godt ordforråd. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse samt i idiomatik, morfologi og syntaks, om end med en del fejl. De forekommende sprogfejl forstyrrer dog ikke kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens sprog er i præsentationen såvel som i samtalen og diskussionen forståeligt, men mangler præcision, og der er adskillige alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået. Eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. (...) Tysk fortsættersprog B - stx Gymnasieafdelingen Prøveformer (...) Mundtlig prøve Den mundtlige eksamen bedømmer, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). 79

80 Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne i løbet af undervisningsforløbet får lejlighed til at arbejde under eksamenslignende forhold, så de har en realistisk fornemmelse af, hvad de kan overkomme inden for de givne tidsmæssige rammer. Prøven består af to dele, hhv. en præsentationsdel (24-timersdelprøven) og en tekstforståelsesdel. Rækkefølgen er fakultativ. Eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale i hhv. præsentations- og tekstforståelsesdelen kan ikke stamme fra et værk, hvoraf der er læst uddrag i undervisningen, men det kan f. eks godt være et uddrag af et andet værk af samme forfatter. Der kan på samme hold ikke fremlægges ukendt tekstmateriale/tekst til præsentationsdelen/24-timersdelprøven og tekstforståelsesdelen fra ét og samme værk. En normalside svarer til 1300 bogstaver eller 30 verselinjer. Ved udmåling af omfanget af elektronisk mediemateriale (f. eks nyhedsklip) defineres en normalside som tre til seks minutter (afhængig af sværhedsgrad). Prøvematerialet til både præsentations- og tekstforståelsesdelen vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Eksamensbekendtgørelsen ( 2, stk. 1) kræver, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Med hensyn til delprøve 1), præsentationsdelen, medfører det, at der ikke nødvendigvis skal findes paralleltekster til samtlige studerede emner, men at man evt. kan udvælge et antal emner, idet det dog skal sikres, at de faglige mål og kernestoffet er dækket. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven, og det kan med fordel noteres på undervisningsbeskrivelsen, hvilke emner der indgår som del af prøvegrundlaget. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start. Opgaverne til begge delprøver fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold, hvilket gælder prøvematerialet til begge delprøver. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som bruges ved 24-timersdelprøven. Eksaminator behøver altså ikke at være til stede. Eksaminator samt enten censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som udleveres umiddelbart inden den korte forberedelsestid. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eleverne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eksaminationstiden varer i alt ca. 30 minutter inkl. votering. Præsentationsdelen Præsentationen skal være en mundtlig, struktureret fremlæggelse. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan støtte sig til disposition, stikordsliste, mindmap, elektronisk præsentation eller lignende. Oplæsning herfra kan ikke tælle positivt i bedømmelsen og vil blot mindske den tid, som eksaminanden har til at vise sin kunnen i forhold til bedømmelseskriterierne. Eksaminanden kan kort citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det studerede emne. Præsentationen varer normalt højst 10 minutter, og herunder skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet har tilknytning til. Derefter følger en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor eksaminandens forståelse af det fremlagte tekstmateriale og dets relation til det studerede emne uddybes. Det er vigtigt, at eksaminandens viden om det studerede emne og relevante elementer herfra demonstreres tydeligt i denne samtale, jf Bedømmelseskriterier: "Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne". Jf. også nedenfor under Desuden skal denne del af prøven også vise eksaminandens spontane kommunikative kompetence. Præsentationsdelens tekstmateriale På fortsættersprogets B-niveau skal det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale have et omfang på ca. 6 normalsider. Det er vigtigt, at tekstmaterialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med titel, forfatter, udgivelsesår, kilde samt linjetæller. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten, forsynes den med en kort indledning på tysk. Der angives, hvilket emne materialet har tilknytning til. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Tekstmaterialet skal vælges, så det mht. sværhedsgrad passer til det niveau, det bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at tekstmaterialet har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Ved tekstmateriale forstås enten en tekst af den krævede længde, et udsnit af en længere tekst eller en sammenstilling af flere tekster. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, og hvad der er relevant at trække frem osv. Tekstforståelsesdelen Til denne del af prøven gives 30 minutters forberedelse. I denne delprøve prøves eksaminandens kompetence mht. at læse og forstå en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Dette foregår ved, at eksaminanden gengiver teksten i form af et referat på dansk. Efterfølgende uddybes eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige tekstforhold i en samtale på dansk med eksaminator. Eksaminators supplerende spørgsmål skal ikke prøve eksaminandens tekstforståelse i henseende til litterær fortolkning, perspektivering eller personlig stillingtagen, ligesom de heller ikke skal tjene som springbræt til at prøve eksaminandens generelle viden om grammatiske regler. Normalt vil dette punkt vare 5-10 minutter i alt. Tekstforståelsesdelens tekstmateriale Teksten forsynes med linjetæller, og med en indledning på dansk, hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksterne skal vælges, så de mht. sværhedsgrad passer til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Teksterne til et hold skal være så ens som muligt mht. sværhedsgrad. De skal have den rigtige længde, på fortsættersprog B-niveau vil det sige så tæt på 1300 bogstaver som muligt. 80

81 Der opfordres til videreførelse af den gode praksis med, at ekstemporalteksterne kun udleveres til eksaminanden efter ønske og først, når hele holdet er eksamineret. Det er en god idé, at eleverne i løbet af undervisningen og i god tid inden eksamen præsenteres for nogle ukendte tekster, så de er fortrolige med en eksamensteksts udseende, længde og sværhedsgrad. Da der må benyttes ordbøger i forberedelsestiden, er det vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning trænes i at arbejde med sådanne ukendte tekster inden for en fastsat tidsramme, så man undgår, at eksaminanderne bruger al for megen tid på ordbogsopslag i forberedelsestiden og derved risikerer ikke at nå at forberede en struktureret fremlæggelse. Da eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale, må eksaminator til eksamen ikke forelægge ekstemporaltekster, som har været benyttet i undervisningen. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål Den mundtlige prøve Der skal gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der skal anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentationsog samtalekompetence og indholdsforståelse (jf ) En sådan helhedsvurdering hviler på en bedømmelse af de enkelte færdigheder og til sidst en afvejning af disse bedømmelser. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Nedenfor opstilles de færdigheder og kompetencer, som bedømmes og indgår i helhedsvurderingen Præsentations- og samtalekompetence og indholdsforståelse Ved præsentationen og samtalen prøves flere forskellige færdigheder på tysk: Udtale og intonation Forståelse af det talte sprog Kommunikationsfærdighed Forståelsen af tekstmaterialet, evnen til at uddybe det og sætte det ind i en større sammenhæng med særlig fokus på perspektivering til det studerede emne. Produktiv sprogfærdighed Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, hvor meget og hvad eksaminanden reelt har formået at sige. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige sætningskonstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. Indholdsforståelse og perspektiveringsevne - I hvor høj grad har eksaminanden forstået det ukendte tekstmateriale? - I hvor høj grad kan eksaminanden selv finde steder i tekstmaterialet, der er centrale for fortolkningen/forståelsen af tekstmaterialet? - I hvor høj grad formår eksaminanden at bevæge sig på de forskellige taksonomiske niveauer - fra det refererende til det analyserende, fortolkende og vurderende? - I hvor høj grad har eksaminanden overblik over de store linier i teksten, tekstens forløb, tematik og stil? - I hvor høj grad kan eksaminanden forholde sig til det forelagte tekstmateriales sammenhæng med det studerede emne? - I hvor høj grad formår eksaminanden at relatere teksten til forhold i dens samtid og til forhold i nutiden? Ved bedømmelsen af præsentationen af den ukendte tekst vægtes endvidere følgende: - i hvor høj grad giver eksaminanden en selvstændig fremlæggelse? - i hvor høj grad formår eksaminanden at strukturere sin fremlæggelse? - i hvor høj grad viser eksaminanden overblik i forbindelse med fremlæggelsen? Tekstforståelseskompetence Ved bedømmelsen af referatet af den ukendte tekst vægtes følgende elementer: I hvor høj grad har eksaminanden forstået teksten som helhed? I hvor høj grad har eksaminanden forstået de væsentligste enkeltheder i teksten? I hvor høj grad behersker eksaminanden strategier til at løse forståelsesproblemer? I hvor høj grad er eksaminanden i stand til at gengive meningen på godt dansk? Karakterfastsættelse For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/ Karakterbeskrivelser Karakterskalaen er 7-trins-skalaen, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor præsenteres eksempler på beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02. Disse beskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3) 81

82 - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. Eksempel på beskrivelse af de mundtlige karakterer 12, 7 og 02 på tysk fortsættersprog B Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog og med et alment og specifikt ordforråd. Eleven viser sikkerhed i tekstforståelse, i den relevante idiomatik samt i den elementære morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Præsentationen er selvstændig og velstruktureret. Både præsentationen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven udtrykker sig i sin mundtlige præsentation af tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et mindre sammenhængende sprog og med et ret godt ordforråd. Eleven viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse og i den relevante idiomatik, morfologi og syntaks, om end med en del fejl. De forekommende sprogfejl forstyrrer dog ikke kommunikationen. Præsentationen er sammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens sprog er gennemgående forståeligt, men mangler præcision, og der er adskillige alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Præsentationen er noget usammenhængende. Både præsentationen og samtalen viser, at tekstmaterialet i det væsentlige er forstået, og eleven inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. (...) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20. marts Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne 82

83 karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag 3. Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr og angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. sygeog omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trinsskalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala trinsskala Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trinsskalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup

84 Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bekendtgørelsens indhold 7-trinsskalaen Anden bedømmelse Karakterfastsættelse mm. Beståkrav Samlet prøve- eller eksamensresultat Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Dispensation og fravigelse Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsens bilag Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material with only minor weaknesses. 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Karakteren 12 på 7-trinsskalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trinsskalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trinsskalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trinsskalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trinsskalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trinsskalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trinsskalaen svarer til F på ECTS-skalaen (...) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 930 af 3. juli 2013 Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for prøver og eksamener, som efter regler om den enkelte uddannelse mv. dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis. Stk. 3. Det følger af reglerne om forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser og eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse, hvilke prøver der indgår i uddannelserne eller forløbene. For så vidt angår de gymnasiale uddannelser og eux-forløb henvises endvidere til Stk. 4. Når der i bekendtgørelsen henvises til "reglerne for den enkelte uddannelse", omfatter det også regler om eux-forløb udstedt i medfør af lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 2. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Det fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen stiller opgaverne. Opgaverne til øvrige prøver stilles af uddannelsesinstitutionen. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan fastsætte terminer for afholdelse af prøver. Stk. 2. Styrelsen fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelsen af prøver med centralt stillede opgaver samt tidsrammen for afholdelse af øvrige prøver. 4. Lederen for den prøveafholdende institution eller gymnasiale afdeling på et voksenuddannelsescenter, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., er ansvarlig over for Ministeriet for Børn og Undervisning for afholdelse af prøver og eksamen ved institutionen. 5. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere krav (retningslinjer) om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen. 6. Det påhviler institutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Institutionen skal sørge for, at eksaminanderne i god tid orienteres om følgende praktiske og proceduremæssige forhold: 1) Prøve- og eksamensperiode og prøvetidspunkter. 2) Antal prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag. 3) Eventuelle frister for tilmelding. 4) Betingelser for deltagelse i prøven, jf. 7, herunder regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i eksaminationen. Stk. 3. Institutionen skal endvidere sørge for, at eksaminander og øvrige medvirkende ved prøverne i god tid bliver bekendt med reglerne om: 1) Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforudseelige grunde, jf. 9. 2) Anvendelse af hjælpemidler, jf ) Hvornår en prøve er begyndt, jf ) Konsekvenser af at komme for sent eller udeblive, jf ) Særlige prøvevilkår, jf ) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp, jf ) Klageprocedure og klagefrister, jf. kapitel 10. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte yderligere retningslinjer, herunder retningslinjer om konsekvenser af forstyrrende adfærd og om identifikation af eksaminanden. Stk. 5. De i stk. 2-4 nævnte regler og retningslinjer skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 7. En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleeller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til 84

85 opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt. Stk. 2. Når produktet, jf. stk. 1, er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg. Stk. 3. En elev eller kursist, der i de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller i et eux-forløb følger eller vil følge et fag på et højere niveau, kan ikke aflægge prøve i faget på det lavere niveau. En kursist i det toårige hf skal dog aflægge prøve i hver af de to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen, selv om kursisten har valgt et eller flere fag fra faggruppen på højere niveau som valgfag. Stk. 4. Institutionen afgør, om eleven eller kursisten har opfyldt betingelserne i stk. 1 og 2, jf. 6, stk. 2, nr. 4. For de nærmere regler om adgang og tilmelding til prøve og eksamen henvises til reglerne for den enkelte uddannelse. 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse. 9. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister. 10. Elever og kursister, som følger de to- og treårige gymnasiale uddannelser eller et eux-forløb, kan ikke deltage i en tidligere aflagt prøve på ny, jf. dog stk. 2, 20, stk. 4, 45 og 51. Stk. 2. Elever og kursister, der gennemfører et skoleår på ny (omgængere), aflægger prøve på ny, medmindre de pågældende har fået merit for den aflagte prøve efter reglerne i meritbekendtgørelsen. Kapitel 4 Prøveformer 11. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 3. Når en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, ikke følges af en mundtlig eksamination, skal den enkelte eksaminand afgrænse sin del af besvarelsen på en sådan måde, at der kan foretages en individuel bedømmelse. 12. Ved fastlæggelsen af prøveform indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. 2) Prøvens forløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuel forberedelse. d) Eksaminationen. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a-c. Stk. 2. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 3. Den enkelte prøve kan være enkeltfaglig eller flerfaglig. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Når eksaminanderne skal trække opgaver eller bilagsmateriale, der ikke er kendt af eksaminanderne forud for prøvens afholdelse, skal eksaminator samt enten censor, jf. 23, institutionens leder eller en person udpeget af denne, være til stede ved lodtrækningen. Opgaverne og eventuelt andet materiale, jf. stk. 1, nr. 1, sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, eller hvor hensynet til eksaminanden taler for det. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til eksaminationslokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 3. Når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksaminationslokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 4. Institutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden efter orientering af eksaminator og censor foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 5. Under voteringen ved mundtlige og praktiske prøver må kun censor og eksaminator være til stede. Institutionen kan dog beslutte, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis det er eksaminanden, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger og godkender institutionen en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger. Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Stk. 2. Prøven afvikles inden for den i læreplanen fastsatte tidsramme. En eventuel forberedelsestid indeholder tid til udlevering af opgave og materiale. Eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse indeholder tid til votering og karakterfastsættelse. 17. En eksaminand, der udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven. Stk. 2. Hvis det anses for udelukket, at en eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionen skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan eksaminanden få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at prøvetiden forlænges. 85

86 Stk. 3. Hvis institutionen skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan eksaminanden få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt. 18. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2 og 3. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel. Stk. 3. Det kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, aftales mellem en institution og en eksaminand, at en prøve, der normalt gennemføres på dansk, gennemføres på et andet sprog. Det er en forudsætning, at institutionen har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. 19. Institutionen træffer afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institutionen fra den pågældende prøve. Stk. 2. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, jf. stk. 1, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Stk. 3. En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne, jf. 6, stk. 3 og 4, kan af institutionen bortvises fra prøven. Stk. 4. Bortvisning fra en prøve efter stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved besvarelser, som nævnt i stk. 2, sidste punktum, kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt. Stk. 5. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Prøver i udlandet 21. Institutionen kan afholde prøver på en dansk repræsentation i udlandet, når eksaminanden og vedkommende repræsentation er indforstået hermed, og når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal i øvrigt finde sted efter reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan godkende, at institutionen afholder prøver i udlandet andre steder end på repræsentationer, hvis dette kan ske på samme betingelser som i Danmark, og eksaminanden samtykker heri. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at en prøve kan afholdes som en videokonference. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under hele prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter reglerne for den enkelte uddannelse. 22. Institutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i udlandet. Stk. 2. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk. 3. Institutionen kan lade eksaminanden eller dennes forældre eller værge helt eller delvist betale de særlige udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden eller dennes forældre forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af institutionens meddelte skøn over beløbets forventede størrelse. Stk. 4. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmerne 23. Ved bedømmelsen af eksaminandernes præstationer medvirker censorer, medmindre andet fremgår af reglerne om de enkelte prøver. 24. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, jf. dog stk. 2, efter indstilling fra institutionerne. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Stk. 2. Ved almen voksenuddannelse beskikker styrelsen alene censorer til skriftlige prøver. Styrelsen kan beskikke censorer til andre prøver. 25. Censorerne pålægges censoropgaver af styrelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige prøver inden for almen voksenuddannelse pålægges censoropgaver af censors institution. Beskikker styrelsen censorer til disse prøver, pålægger styrelsen dem censoropgaverne. 26. Institutionen er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af institutionen, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve. Institutionen tilstræber, at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, og at de har eksamineret i faget. 27. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet, skal det sikres, at der ikke forekommer individuel gentagen og gensidig censur inden for en samlet periode på 2 år, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt. 28. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger institutionen en anden censor, som opfylder kravene i 26 og Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Stk. 5. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen 86

87 med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 6. Censor afgiver desuden efter anmodning fra ministeriet en rapport om prøveafholdelse og prøve- og eksamensresultater. 30. Den lærer eller en af de lærere, jf. stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs eller kursists undervisning, er eksaminator ved prøverne, jf. dog stk. 2 og 53, stk. 1. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde, herunder lærerens forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden eksaminator. Stk. 3. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene, og det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. 31. Eksaminator deltager i bedømmelsen sammen med censor, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. I de gymnasiale uddannelser og i gymnasial supplering (GS), jf. dog stk. 3, foretages bedømmelsen ved prøver med skriftlig besvarelse og centralt stillede opgaver alene af to censorer. Det samme gælder for prøver i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 3. Ved gymnasiale suppleringskurser (GSK), der afsluttes med prøve i august, og ved forberedende voksenundervisning foretages bedømmelsen af prøver med skriftlig besvarelse alene af én censor. Ved almen voksenuddannelse foretages bedømmelsen af de sproglige prøver i fagene dansk og dansk som andetsprog samt af prøven i læseforståelse i faget engelsk alene af én censor. Kapitel 7 Bedømmelse 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 33. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eksaminanden. Kapitel 8 Beviser Eksamensbevis, prøvebevis og deltagerbevis 34. Institutionen udsteder prøve- og eksamensbeviser. Eksamensbeviset udstedes af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan udstede bevis for prøver og eksamen, der afholdes af institutioner under Kriminalforsorgen. Stk. 2. Bevis for en gymnasial eksamen indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning senest samtidig med udstedelsen efter ministeriets nærmere anvisninger. Stk. 3. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter formater for prøve- og eksamensbeviser, der kan ses på ministeriets hjemmeside. Ved udfærdigelse af eksamensbeviser skal benyttes papir med ministeriets logo i vandmærke. Efter eksaminandens anmodning skal beviset tillige udfærdiges på engelsk som bekræftet kopi. 35. Når der i en sammenhængende uddannelse er aflagt flere prøver i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres den højst opnåede karakter på eksamensbeviset, jf. dog 46, stk. 1, og 53, stk. 5. Når der er aflagt prøve på et lavere niveau i et fag, som eleven eller kursisten efterfølgende aflægger prøve i på et højere niveau, kan prøvekarakteren for det lavere niveau ikke medtages på eksamensbeviset. Stk. 2. Eksamensbeviset eller prøvebeviset skal indeholde oplysninger om afsluttende standpunktskarakterer, hvor disse gives. Når der i uddannelser er afgivet flere afsluttende standpunktskarakterer i samme fag og på samme niveau og dermed givet flere karakterer, anføres på eksamens- eller prøvebeviset den standpunktskarakter, der er afgivet i den termin, hvor den seneste prøve er aflagt eller kunne aflægges. I stx skal karakteren for almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb oplyses på eksamensbeviset uden at være medtællende i det samlede eksamensresultat. Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om prøver afholdt efter forsøgslæreplan samt oplysninger om eventuelle meritoverførte prøver med angivelse af eventuelt opnået bedømmelse som "Bestået", "Godkendt" eller en karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beviset skal endvidere indeholde oplysninger om fritagelse fra en prøve efter dispensation fra ministeriet og om eventuel merit givet på grundlag af et kompetencebevis. Stk. 3. Eksamensbeviset for en gymnasial uddannelse skal indeholde oplysning om uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser. Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf Der må kun udstedes ét originalbevis for en prøve eller eksamen, jf. dog stk. 2. Institutionen udleverer efter anmodning vederlagsfrit kopi af prøve- eller eksamensbevis, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk. 2. Institutionen kan udstede et nyt originalt bevis, hvis det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. 37. Elever og kursister i de to- og treårige gymnasiale uddannelser og i et eux-forløb, der forlader uddannelsen eller forløbet uden at have fuldført, har ret til at få prøvebevis for de aflagte prøver henholdsvis deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke udtrækkes til prøve. Stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakter, skal opnåede karakterer tillige anføres på de i stk. 1 nævnte beviser. 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. 39. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Ministeriet for Børn og Undervisning efter ministeriets bestemmelse. De gymnasiale uddannelser og eux-forløb 40. Karakterer indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet: 1) Fag på A-niveau tildeles vægten 2. 2) Fag på B-niveau tildeles vægten 1,5. 3) Fag på C-niveau tildeles vægten 1. 4) Studieretningsprojektet i stx, i hhx og i htx tildeles vægten 2. 5) Almen studieforberedelse i stx tildeles vægten 1,5. 6) Studieområdet i hhx og i htx tildeles vægten 2. 7) Den større skriftlige opgave på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 8) Eksamensprojektet på hf og i eux-forløb tildeles vægten 1,5. 9) Den naturvidenskabelige faggruppe på hf tildeles vægten 1,5. 10) Kultur- og samfundsfagsfaggruppen på hf tildeles vægten 2. Stk. 2. For fag, der afsluttes med mere end én karakter, deles vægten ligeligt mellem karaktererne. 41. På eksamensbeviset anføres "Foreløbigt eksamensresultat" samt "Eksamensresultat". For at en elev eller kursist kan bestå en gymnasial eksamen, skal beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse være opfyldt for "Foreløbigt eksamensresultat", jf. stk. 2. I uddannelser, hvor der gives afsluttende standpunktskarakterer, indgår de opnåede karakterer i "Foreløbigt eksamensresultat. Stk. 2. "Foreløbigt eksamensresultat" beregnes som det vægtede gennemsnit af de karakterer, der optræder på eksamensbeviset, herunder afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). 42. For en elev eller kursist, der i en sammenhængende gymnasial uddannelse i henhold til hf-bekendtgørelsen, stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen eller i et eux-forløb har taget ekstra fag på A-niveau, jf. stk. 2, beregnes "Eksamensresultat" som "Foreløbigt eksamensresultat" multipliceret med 1,03 for gennemførelsen af ét ekstra fag på A-niveau og med 1,06 for gennemførelse af 2 eller flere ekstra fag på A-niveau. For øvrige elever og kursister er "Eksamensresultat" identisk med "Foreløbigt eksamensresultat". Stk. 2. For elever og kursister betyder ét ekstra fag på A-niveau, 87

88 at den pågældende i følgende uddannelser eller forløb samlet har: 1) Hf - 2 A-niveauer. 2) Stx - 5 A-niveauer. 3) Hhx - 5 A-niveauer. 4) Htx - 4 A-niveauer. 5) Eux - 2 A-niveauer. 43. I fag på A-niveau, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve i de sammenhængende uddannelser til studentereksamen (stx), til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) og i eux-forløb, aflægges mindst én prøve. Stk. 2. Der aflægges altid prøve 1) i almen studieforberedelse i stx, 2) i teknikfag og i studieområdet i htx og 3) i mindst én af prøverne i erhvervscase og i det internationale område i hhx. 44. I det toårige hf aflægges prøve i alle de fag, der indgår i den enkelte kursists uddannelse, bortset fra idræt på C-niveau. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 45. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve, jf. dog stk. 4, eller træffer afgørelse om ombedømmelse. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse foretages for og omprøve tilbydes alle eksaminander, for hvem prøven lider af samme mangel. Institutionen beslutter om ombedømmelse og omprøve skal ske ved en eller flere af de oprindelige bedømmere. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af styrelsen, skal institutionen inddrage styrelsen, der herefter varetager de i stk. 1 og 2 nævnte funktioner. 46. Ombedømmelse eller omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 45, stk. 3. Stk. 2. Institutionen kan tilbageholde prøve- eller eksamensbevis, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klage Klage over prøver 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre: 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til styrelsen, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen. 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 50. Skal sagen fremmes, jf. 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge. 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen. 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 51, stk. 1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. 5, nye bedømmere. Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. 54. Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. 54. Bedømmernes afgørelse, jf. 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i 49 afgørelse 88

89 om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i 50-53, stk. 1 og 2. Klage over institutionens afgørelse 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til 45, 49, 51, stk. 1, og 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven, jf. 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler. Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen. Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom. Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på 1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse, 2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, eller 3) at klageren ikke får medhold. Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne om styrelsens afgørelse For disse elever gælder 40 i bekendtgørelse nr. 738 af 9. juli 2009 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Stk. 3. Bekendtgørelsens 43, stk.1, gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt tre- eller fireårige forløb eller et eux-forløb før 1. august 2010, og for kursister på studenterkurser, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august For disse elever gælder 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 3. juli 2013 P.M.V. Susanne Sehestedt Clausen Vicedirektør / Kirsten Krogstrup Kapitel 11 Andre regler 56. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. Institutionen skal inden prøveafholdelsen have gjort eksaminanden bekendt hermed. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 57. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013 og har virkning for eksamensterminer, der påbegyndes efter denne dato. Bekendtgørelse nr. 862 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser ophæves, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsens 40 gælder dog ikke for elever, der har påbegyndt et to-, tre- eller fireårigt forløb før den 1. august 89

90 Klager over eksamen i gymnasiale uddannelser Proceduren ved behandling af klager over skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser tager udgangspunkt i eksamensbekendtgørelse nr. 930 af 3. juli 2013, kapitel 10. Proceduren for behandling af klager 1. Klagen indgives. Eksaminanden kan indgive en klage til institutionen senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være individuel, skriftlig og nøje angive de faktiske omstændigheder, der efter klagers mening kan begrunde en imødekommelse af klagen. Klagen kan vedrøre eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen. 2. Institutionen afgør, om klagen skal afvises eller fremmes. 3. Skal klagen fremmes, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne, der hver afgiver en faglig udtalelse, normalt inden for en frist på to uger. Juli måned indgår ikke i fristen. 4. Herefter forelægger institutionen udtalelserne for klageren, der får mulighed for at komme med kommentarer, normalt inden for en frist på en uge. 5. Institutionen træffer på baggrund heraf afgørelse om følgende: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) tilbud om ny prøve (omprøve) at klageren ikke får medhold i klagen. 6. Afgørelsen skal meddeles klager snarest muligt. Institutionen har ved vinterterminen en frist til at træffe sin afgørelse på to måneder og ved sommerterminen tre måneder efter, at klagen er indgivet. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal klager have besked om, hvorfor og hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Ombedømmelse (kun ved skriftlige prøver) Når klager har accepteret tilbud om ombedømmelse, hvilket skal ske senest to uger efter modtagelsen af tilbuddet herom, udpeger institutionen nye bedømmere. Institutionen sender opgavebesvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser, klagers bemærkninger hertil mv. til ombedømmerene. De nye bedømmere træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Ombedømmelsen skal ske snarest muligt og senest en måned efter modtagelse af klagen. I fristen indgår juli måned ikke. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter. Ombedømmernes afgørelse returneres til institutionen, der meddeler resultatet af ombedømmelsen til klageren og orienterer om klageadgangen. Eksaminanden kan klage til institutionen over ombedømmernes afgørelse senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Omprøve (skriftlige og mundtlige prøver) Når klager accepterer tilbud om omprøve, hvilket skal ske senest to uger fra modtagelsen af tilbuddet herom, skal institutionen sørge for, at omprøve kan finde sted snarest muligt. Resultatet af omprøven kan resultere i en lavere karakter. Eksaminanden kan klage til institutionen over omprøven senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klage til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Med virkning fra den 1. september 2013 er det kun klager over retlige spørgsmål i forbindelse med institutionens afgørelse, herunder en afgørelse om at afvise klagen, der kan indbringes for styrelsen. Klage skal indbringes inden to uger efter, at klager har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen indgives skriftligt til institutionen. Institutionen videresender klagen til styrelsen med sin egen udtalelse, som klager forinden skal have haft mulighed for at kommentere inden for en uges frist. Sidst opdateret:

91 Afdelingen for gymnasiale uddannelser 7. februar 2011 Råd og vink vedrørende forhold i forbindelse med aflæggelse af prøve i de gymnasiale uddannelser og i eux-forløb, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Ministeriets rolle i forløbet Ministeriet er klageinstans i sager vedrørende prøver og eksamen. Ministeriet kan derfor i forløbet ikke udtale sig om de konkrete forhold i en konkret sag, men alene og i givet fald afgive en generel og vejledende udtalelse. Institutionen bør derfor afholde sig fra at kontakte ministeriet, herunder ministeriets fagkonsulenter, med henblik på at få konkret hjælp til at træffe en konkret afgørelse. Ligeledes bør bedømmerne af en konkret skriftlig besvarelse undlade at kontakte ministeriets fagkonsulent med henblik på bistand til at foretage bedømmelsen. Den prøveansvarlige Den leder, der i henhold til 4 er ansvarlig for afholdelse af prøver og eksamen, er den leder, der i henhold til gymnasielovgivningen har det pædagogiske ansvar. Hvor lederen af en erhvervsskole, som udbyder eux-forløb, ikke har det pædagogiske ansvar for de pågældende fag på gymnasialt niveau, er det lederen af den institution, som erhvervsskolen har indgået en samarbejdsaftale med, der har ansvaret for undervisningen og prøverne, jf. 33 a, stk. 3, i erhvervsuddannelsesloven. Adgang til prøve Før en eksaminand kan aflægge prøve, skal institutionen sikre sig, at eksaminationsgrundlaget er i orden, jf. 6, stk. 2, nr. 4, jf. 7, stk. 1, 2. og 3. punktum. Det fremgår af den enkelte læreplan, hvad der er eksaminationsgrundlaget og dermed, hvad der stilles som krav til eksaminanden. Er der krav om, at der til eksaminationen skal være udarbejdet et produkt/en synopsis eller andet, skal dette være til stede og opfylde de formelle krav hertil. Når der er mangler i eksaminationsgrundlaget, som vil kunne få betydning for eksaminationens gennemførelse, kan eksaminanden ikke eksamineres. Det samme gælder, hvis et påkrævet produkt ikke er til stede, uanset om det pågældende produkt indgår i bedømmelsen eller blot er udgangspunkt for en mundtlig eksamination uden at indgå i bedømmelsen. I de sammenhængende uddannelser kan det få den konsekvens, at det - afhængigt af de konkrete omstændigheder - indebærer, at eleven efter reglerne i 10, stk. 1, anses for at have brugt sit prøveforsøg og derfor vil kunne udskrives af skolen. Prøven anses for at være begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, titlen, forberedelsesmaterialet eller lignende, jf. 16, stk. 1. Det gælder også, når hele eller dele af eksaminationsgrundlaget udarbejdes i uddannelsestiden. Selvstuderende Det fremgår af den enkelte læreplan, når der er særlige vilkår, der skal være opfyldt, før en person kan få adgang til at aflægge prøve som selvstuderende. Den selvstuderende skal tilmelde sig inden for den frist, som institutionen har fastsat, jf. 8, stk. 2. Den selvstuderende skal endvidere aflægge deltagerbetaling efter reglerne herom. Når en elev er bortvist fra institutionen, er eleven ikke længere elev på institutionen, men vil kunne aflægge prøve som selvstuderende, når betingelserne herfor er opfyldt. En bortvist elev kan lige som andre elever, der forlader uddannelsen før dennes afslutning, få et prøvebevis for allerede aflagte prøver og kan, når vedkommende har aflagt alle de krævede prøver, der indgår i den pågældende uddannelse, med et resultat, der opfylder beståkravet til en gymnasial eksamen, jf. 41, stk. 1, få udstedt et samlet eksamensbevis. Prøveafholdelse Trækningsmuligheder Det følger af 12, stk. 4, at alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Endvidere fremgår, at antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Brugte trækningsmuligheder kan ikke genanvendes ved prøven. I hvilket omfang opgaver vil kunne genbruges, beror på en konkret vurdering af, om nogle eksaminander derved vil kunne få et forhåndskendskab til opgaven, som vil give dem en utilsigtet fordel. Hvis der er risiko herfor, kan en opgave ikke genbruges. Af nogle læreplaner fremgår, i hvilket omfang genbrug kan finde sted. Kommunikation med omverdenen Det følger af 14, stk. 1, at eksaminanderne ikke må kommunikere utilsigtet. Brug af internet, mobilnet, mobiltelefoni og lignende er således forbudt under selve prøven og under forberedelsen i de tilfælde, hvor det i læreplanen er fastsat, at forberedelsen foregår under kontrollerede forhold/opsyn medmindre det eksplicit er tilladt at bruge internettet mv. Ved konstateret overtrædelse af ovennævnte er det sagen uvedkommende, hvem det er, der er kommunikeret med og om hvad. Så længe det er sikret, at eksaminanden ikke kan kommunikere med omverdenen, kan en eksaminand gives adgang til internettet under en mundtlig eksamination, såfremt det er fagligt begrundet, men ikke under forberedelsestiden, hvor kommunikation ikke er tilladt. Anvendelse af computer og hjælpemidler En computer er i sig selv ikke noget hjælpemiddel, men kan i udgangspunktet sidestilles med en blyant. Medmindre andet fremgår af den konkrete læreplan, kan eksaminanderne i tilfælde, hvor skriftlige prøver ikke forudsætter brug af computer, som udgangspunkt vælge at aflevere besvarelsen håndskrevet eller medbringe og anvende egen computer og evt. printer. Når en eksaminand medbringer egen computer mm., bærer eksaminanden selv ansvaret for, at materiellet virker, som det skal. Institutionen skal sikre, at eksaminanderne ved dette og forstår at tage højde herfor ved evt. systemnedbrud. Institutionen kan dog fastsætte begrænsninger for anvendelsen af kapacitetsmæssige grunde. Ved kapacitetsmæssige grunde forstås i denne forbindelse bygnings- og installationsmæssige forhold, men ikke personalemæssige ressourcer, som fx ressourcer til at sikre, at eksaminanderne ikke bruger computeren utilsigtet. Institutionen skal påse, at eksaminandens brug af computer ikke indebærer, at eksaminanden anvender hjælpemidler, der ikke er tilladt 91

92 under prøven. Vedrørende anvendelse af hjælpemidler, herunder brug af computer og brug af egen computer under prøven, gælder følgende: Bekendtgørelsens udgangspunkt i 15 er, at alle hjælpemidler er tilladt under en prøve, dvs. både i forberedelsestiden og under eksaminationen, medmindre der af den konkrete læreplan fremgår begrænsninger heraf. Brug af kommunikation med andre, herunder brug af internet, mobiltelefon og andet lignende udstyr, er imidlertid kun tilladt, når det følger af den konkrete læreplan. Det gælder fx generelt for prøver med lang forberedelsestid, der ligger uden for institutionens tilsyn. Det afgørende i denne forbindelse er, hvorvidt kommunikation med omverdenen er tilsigtet ved prøven (en legal mulighed) eller ikke. En eksaminand må ikke kommunikere utilsigtet, jf. 14, stk. 1. Når en prøve forudsætter, at en opgave afleveres elektronisk, skal institutionen stille det fornødne udstyr til rådighed, medmindre det for eksempel efter aftale med eleverne er et undervisningsmiddel, som eleverne iht. reglerne om betaling for undervisningsmidler selv har anskaffet og medbringer. Institutionen har ved afholdelse af disse prøver det fulde ansvar for, at det hele virker. Særlige prøvevilkår Det følger af 19, at det er institutionen, der træffer afgørelse om tilbud om særlige prøvevilkår til eksaminandermed psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller andre tilsvarende specifikke vanskeligheder. Tosprogethed er ikke i sig selv omfattet heraf. Afgørelsen om tilbud af særlige prøvevilkår kan påklages efter reglerne i 55. Institutionen skal træffe sin afgørelse på baggrund af sagkyndige udtalelser set i forhold til den konkrete eksaminand og den konkrete prøve, der skal aflægges, idet der med tilbuddet om særlige prøvevilkår ikke må ske en ændring af prøvens niveau. Ofte vil det være sådan, at de hjælpemidler, som eksaminanden har haft behov for og benyttet i den almindelige undervisning - og som det må forventes, at den pågældende er trænet i at bruge - som hovedregel også vil kunne benyttes ved prøverne. Eksaminanden må imidlertid ikke blive stillet bedre end de andre eksaminander, hvorfor det er afgørende for godkendelsen af et konkret hjælpemiddel/særlige prøvevilkår, hvad det er, prøven skal vise, dvs. hvad der er formålet med prøven. Snyd Det er afgørende vigtigt, at eksaminanderne, jf. 6, bliver grundigt orienteret om vilkårene for at aflægge prøve, herunder ikke mindst om, hvilke hjælpemidler der ikke må anvendes i forbindelse med den enkelte prøve, og evt. hvilke hjælpemidler der skal anvendes samt om, hvornår der i forbindelse med den enkelte prøve er tale om uretmæssig hjælp og lignende. Når en eksaminand under en skriftlig eller mundtlig prøve skaffer sig uretmæssig hjælp eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises vedkommende fra prøven, jf. 20, stk. 1. Institutionens afgørelse om bortvisning fra prøven er en forvaltningsretlig afgørelse, som eksaminanden kan kræve at få meddelt skriftligt. Der skal foretages partshøring og i relevante sammenhænge indhentes udtalelse fra eventuel tredjemand. Der skal gives en begrundelse for afgørelsen og gives klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til ministeriet, jf. 55. Når en skriftlig besvarelse skal vurderes, påhviler det bedømmerne at være særligt opmærksomme på, at besvarelsen skal være eksaminandens eget selvstændige produkt. Når der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig (eller ydet) hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen, jf. 29. Når censor er beskikket af ministeriet, videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Institutionen skal på baggrund af indberetningen om formodning om snyd foretage en nærmere undersøgelse heraf. Når der, efter at bedømmelsen er foretaget, træffes afgørelse om, at en eksaminand skal bortvises fra prøven på grund af en bekræftet formodning om snyd, der har fået eller vil kunne få betydning for bedømmelsen, bortfalder karakteren. Som rettesnor for, hvornår der foreligger uretmæssig anvendelse af andres arbejde kan henvises til den af Kulturministeriet udarbejdede vejledning om god citatskik og plagiat i tekster som led i sikringen af, at ophavsretten fungerer bedst muligt i praksis. Andre må ikke uberettiget stjæle frugten af ophavsmandens arbejde. Reglerne om god citatskik og plagiat findes i ophavsretsloven, hvorefter det som udgangspunkt er lovligt at citere men ulovligt at plagiere. Andre personer må ikke bruge teksten på en sådan måde, at det fremstår, som om de selv har skrevet den. Vejledningen indeholder desuden en anvisning på, hvilke oplysninger en kildeangivelse skal indeholde, og hvad der er forskellen på fri benyttelse og plagiat: Der tales om plagiat, når en andens tekst er anvendt uden at lave præcise kildehenvisninger. Det gælder også, hvis eksaminanden blot har oversat den fremmede tekst til sit eget sprog. Der er tale om plagiat, når der kopieres sætninger, fraser eller ideer fra andre uden at kreditere ophavsmanden. Endvidere kan henvises til en webtutorial for studerende om plagiering, udarbejdet i samarbejde mellem de største danske forskningsbiblioteker og undervisere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet: Særlige vanskeligheder i forbindelse med en formodning om, hvorvidt en eksaminand har snydt, opstår ved de store skriftlige opgaver, som eksaminanden udarbejder uden skolens opsyn. Det er erfaringen, at mange eksaminander under udarbejdelse af disse opgaver modtager forskellige former for hjælp af familiemedlemmer og andre ressourcepersoner mv., og at det sker i større eller mindre omfang. Der er en glidende overgang mellem, hvad der må betragtes som støtte af en sådan karakter, at produktet fortsat kan betragtes som eksaminandens eget selvstændige produkt (hjælpen anses ikke for at være uretmæssig), og hvornår hjælpen må anses for at være af en sådan karakter, at det ikke længere er tilfældet (uretmæssig hjælp). Afgørelsen af, om et produktet er eksaminandens egen selvstændige præstation, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Til brug for afklaring af, om produktet kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt, vil en udtalelse fra berørte udenforstående kunne medvirke til afdækning af problemstillingen. Medmindre det er åbenbart eller erkendt af eksaminanden, at der er snydt, kan det være vanskeligt for institutionen at bevise, at der er tale om snyd. Selv om eksaminanden ikke tilstår at have snydt, kan der være mange indicier for, at besvarelsen ikke kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt. I den forbindelse skal der selvfølgelig skal tages højde for, at eksaminanden under udarbejdelsen af besvarelsen på egen hånd selvstændigt har skaffet sig en viden, der kommer til udtryk i besvarelsen. Når institutionen på baggrund af indicier træffer afgørelse om snyd og dermed bortvisning af eksaminanden fra prøven, kræves der en særlig omhu ved udarbejdelse af begrundelsen for afgørelsen. Som baggrund for vurderingen af, hvorvidt institutionen skal bortvise eksaminanden fra prøven, indgår tillige en vurdering af, om det konstaterede snyd vil kunne få betydning for bedømmelsen, jf. 20, stk. 2. Når der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, må der ikke gives en bedømmelse, hvor der ved bedømmelsen blot ses bort fra afsnit mv., der anses for snyd, således at bedømmelsen alene sker på baggrund af den resterende besvarelse. Snyd kan komme på tale, ikke blot når der for eksempel er tale om større afsnit, der er afskrift eller tilsvarende fra andre værker uden henvisninger, men efter omstændighederne også, hvor der er tale om elementer, der volumenmæssigt ikke fylder meget. 92

93 Med reglen i 20, stk. 5, om, at eksaminanden skal skrive under på, at vedkommende ikke har snydt, er der sat fokus på problemstillingen. Der er imidlertid ingen særlige sanktioner knyttet til, at der trods underskriften alligevel kan konstateres snyd. Når en eksaminand har undladt at skrive under, bør institutionen opfordre eksaminanden til at gøre dette i forbindelse med afleveringen. Hvis underskriften hverken foreligger samtidigt med afleveringen af besvarelsen eller umiddelbart derefter, og der ved bedømmelsen af besvarelsen opstår formodning om snyd, kan den manglende underskrift være et indicium for, at eksaminanden har skaffet sig uberettiget hjælp. Det kan i den forbindelse foreslås, at institutionen indkalder eksaminanden til en samtale, samt at bedømmelsen først meddeles, når eksaminanden har underskrevet. Bedømmerne Censorindberetning Idet censorerne fungerer som garanter for, at prøverne lever op til de centralt stillede krav, jf. herved 29, stk. 1, er det vigtigt, at en censor foretager en indberetning til institutionen, når det konstateres, at kravene til prøven ikke er opfyldt, eller at prøveafholdelsen giver en formodning om, at der fx har været mangler ved den forudgående undervisning. Det gælder, uanset om censor er beskikket af ministeriet eller ikke. Ministeriet har et overordnet ansvar for, at undervisningen har den fornødne kvalitet, og at eksaminandernes præstationer får en pålidelig bedømmelse. Censors opgave hjælper derfor ministeriet med at kunne opfylde sin pligt til at føre tilsyn med institutionerne. Institutionens leder har ikke mulighed for at følge undervisningen tæt eller mulighed for at overvære prøverne. Institutionens leder har som den ansvarlige for prøverne derfor behov for at få relevante oplysninger om mangler og uregelmæssigheder for at kunne rette op herpå og herved medvirke til at sikre, at såvel undervisningen som prøverne lever op til de centralt fastsatte krav. Når der foreligger en censorindberetning, påhviler det derfor institutionen at undersøge forholdet nærmere og foretage det videre fornødne. Når censor er beskikket af ministeriet videresender institutionen indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Ministeriet bliver derved underrettet om, hvorledes institutionen inddrager censorindberetningen i sit kvalitetsarbejde. Censors eller eksaminators forfald ved prøven Det følger af 28, at institutionen skal udpege en anden censor, hvis den beskikkede censor pludseligt får forfald. Den nye censor skal opfylde de samme betingelser, som den oprindelige censor, herunder at vedkommende ikke må være ansat på institutionen, jf. 27. (Bekendtgørelsen vil blive justeret i overensstemmelse hermed). Det følger af 30, stk. 2, at institutionen kan udpege en anden eksaminator, hvis den oprindelige eksaminator får forfald. Det er ikke udelukket, at den udpegede censor vil kunne fungere som eksaminator, såfremt censor er indforstået hermed. Institutionen skal herefter udpege en ny censor, jf. ovenstående. Hvis det ikke er muligt at udpege en anden censor eller eksaminator i den akut opståede situation, må prøven udsættes. Bedømmelse Når en eksaminand har aflagt en mundtlig eller skriftlig prøve, gives der en bedømmelse. Bedømmelsen er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Den skal derfor ikke begrundes. Der er imidlertid intet til hinder for, at bedømmerne i forbindelse med meddelelsen af bedømmelsen af en mundtlig præstation giver en generel orientering om baggrunden for bedømmelsen. Bedømmerne bør undlade at afsløre eventuel uenighed om karakterfastsættelsen eller at udtale sig om fx pil opad eller pil nedad. Bedømmelsen af mundtlige og praktiske præstationer bliver besluttet i et lukket møde, jf. 13, stk. 5, så den enkelte bedømmer må ikke referere, hvad andre bedømmere har sagt. Enhver kommunikation med eksaminanden om bedømmelsen skal afspejle, at bedømmelsen er udtryk for en samlet helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bedømmerne bør som udgangspunkt i det hele taget afholde sig fra hver for sig at komme med detaljerede begrundelser for bedømmelsen. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor bedømmerne ikke har kunnet opnå enighed, men har fastsat bedømmelsen efter reglerne i karakterskalabekendtgørelsens 14. Eksaminanden har alene krav på at få meddelt den endelige karakter. Det bemærkes, at hverken institutionens leder eller bedømmerne har adgang (hjemmel) til af egen drift at ændre en allerede meddelt karakter. Det gælder, selv om eksaminanden ved modtagelse af karakteren - måske med rette - kan argumentere for, at den meddelte bedømmelse burde have været højere. Når det i sjældne tilfælde sker, at en eksaminand ved en fejl får meddelt en karakter, der er højere end den retmæssige, kan den højere karakter ikke trækkes tilbage. De notater, som bedømmerne iht. 29, stk. 3, skal udarbejde om præstationen og bedømmelsen, er interne og personlige arbejdsdokumenter, som eksaminanden ikke har krav på at se. Først i forbindelse med en klagesag har eksaminanden krav på svar på sine konkrete klagepunkter og i den forbindelse nærmere oplysninger om baggrunden for karakterfastsættelsen. Den oprindelige bedømmelse er dog fortsat ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Institutionen har, jf. 6, pligt til at sikre, at eksaminanderne kender de praktiske og proceduremæssige forhold i forbindelse med prøverne, herunder kendskab til klagefrist og klageprocedure. Det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger findes på institutionens hjemmeside, når eksaminanderne er underrettede herom. Særligt om bedømmelsen af de store flerfaglige skriftlige opgaver I visse tilfælde har der været problemer i forbindelse med bedømmelsen af de store flerfaglige skriftlige besvarelser såsom studieretningsprojektet i stx, hhx og htx (SRP) og den større skriftlige opgave i hf (SSO). En flerfaglig besvarelse skal bedømmes ud fra sin helhed og ikke som et kompromis mellem to enkeltfaglige bedømmelser. Det er afgørende vigtigt, at det ikke er en mangelfuld opgaveformulering, der er årsagen til, at en besvarelse vurderes som mangelfuld med deraf følgende lav karakter. En klage fra en eksaminand over bedømmelsen vil i så fald ofte indebære en afgørelse om tilbud om omprøve, idet ombedømmelse her vil være uden mening. Eksaminandens lærer/vejleder må ikke påtage sig rollen som forsvarer for produktet, og censor må ikke påtage sig rollen som anklager. Dette kan i værste fald indebære strategisk karaktergivning, når lærer og censors bedømmelse ligger i hver sin ende af karakterskalaen. Både lærer og censor skal uanset deres enkeltfaglige baggrund bedømme opgaven ud fra en helhedsvurdering under inddragelse af de hensyn, som de hver for sig fremlægger. Det er den endelige karakter, der af bedømmerne meddeles institutionen. Institutionens leder skal ikke fastsætte karakteren, og eksaminandens vejleder, uanset om denne har været bedømmer eller ikke, bør ikke over for eksaminanden give udtryk for sin egen bedømmelse af opgaven. Læreren skal endvidere afholde sig fra at bistå eksaminanden med udformningen af en klage over bedømmelsen. 93

94 Vedrørende afbrudte prøver Iht. karakterskalabekendtgørelsens 11 skal der gives en bedømmelse, når prøven er begyndt og ikke afbrudt på grund af bortvisning eller på grund af sygdom. Når en eksaminand, der i forberedelsestiden har udarbejdet et skriftligt produkt, der skal bruges som grundlag for eksaminationen - men som ikke bedømmes særskilt - udebliver fra den mundtlige eksamination, kan der imidlertid ikke gives en særskilt bedømmelse af det skriftlige produkt. Der kan ikke ske en bedømmelse af noget, der ikke skal bedømmes. Klage over prøver I henhold til kapitel 10 kan eksaminanden klage over 1) eksaminationsgrundlaget 2) prøveforløbet 3) bedømmelsen. Når klagen er indgivet, jf. 47, kan institutionen foretage følgende: 1) Afvise klagen som åbenbar grundløs. Der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor der skal gives en begrundelse for afgørelsen og gives klagevejledning. Der er klageadgang til ministeriet. Når institutionen anser det for nødvendigt at indhente udtalelser fra de oprindelige bedømmere, før der kan træffes en afgørelse, er der ikke tale om, at klagen herefter kan afvises som åbenbar grundløs. Sagen er derimod blevet fremmet, jf. nedenfor, og eksaminanden har ret til at udtale sig over bedømmernes udtalelser. Som eksempler på afvisning af en klage som åbenbar grundløs kan nævnes, at klagefristen er overskredet, at klager ikke er klageberettiget, eller at klagen ikke opfylder betingelsen i 48, selv om der er givet den klagevejledning, der følger af forvaltningsloven. 2) Fremme sagen. Der henvises til reglerne i 49, stk. 1 og 2. De oprindelige bedømmere, der får eksaminandens klage over en bedømmelse af en præstation til faglige udtalelser, skal forholde sig konkret til de faktiske omstændigheder, som klager nøje har angivet, og som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. De faglige udtalelser skal endvidere indeholde andre relevante oplysninger, der har haft betydning for vurderingen/bedømmelsen. Når sagen er fuldt oplyst, herunder at den påkrævede partshøring - dvs. separate faglige udtalelser fra bedømmerne, eventuel høring af andre relevante personer, klagers bemærkninger - har fundet sted, træffer institutionen afgørelse om at: a) Tilbyde ombedømmelse eller omprøve, fordi der er berettiget tvivl om bedømmelsen, eller fordi der er tale om væsentlige proceduremæssige mangler, eller b) Afvise klagen, idet der ikke findes særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor der skal gives en begrundelse for afgørelsen, og der skal gives klagevejledning. Der kan klages over institutionens afgørelse til ministeriet. Når klager accepterer tilbud om ombedømmelse (skriftlige prøver) Institutionen udpeger de nye bedømmere. I de tilfælde, hvor ministeriet har udpeget censor(er) ved den oprindelige prøve, jf. 53, stk. 1, 3. pkt., udpeger institutionen bedømmerne blandt de af ministeriet udpegede og sørger for det videre fornødne. Institutionen sender alle sagens akter til de nye bedømmere, der får opgaveformulering, den skriftlige besvarelse, klagen, eventuel yderligere partshøring mv., de oprindelige bedømmeres faglige udtalelse, klagers kommentarer hertil og institutionens hhv. ministeriets afgørelse. Ombedømmelse skal finde sted snarest muligt, jf. 52, stk. 1. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter end den tidligere, jf. 53, stk. 5. Hvis prøve- eller eksamensbevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil ombedømmelsen foreligger, og efterfølgende evt. udstede et nyt bevis, jf. 52, stk. 2. Ombedømmerne foretager herefter den faglige vurdering og begrunder denne. Hvis ombedømmelsen indebærer en nedsættelse af karakteren, kræver det en omhyggelig udarbejdet begrundelse herfor. Bedømmerne sender deres afgørelse til institutionen, der herefter meddeler afgørelsen og begrundelsen herfor til klager ledsaget af en klagevejledning. Der kan klages til ministeriet over afgørelsen efter den procedure, der gælder iht. 54. Når klager accepterer tilbud om omprøve (skriftlige og mundtlige prøver) Institutionen udpeger de nye bedømmere. I de tilfælde, hvor ministeriet har udpeget censor(er) ved den oprindelige prøve, jf. 53, stk. 1, 3. pkt., udpeger institutionen bedømmerne blandt de af ministeriet udpegede og sørger for det videre fornødne. Bedømmelse af omprøven er lige som den oprindelige bedømmelse ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og den skal derfor ikke begrundes. Omprøve skal finde sted snarest muligt, jf. 52, stk. 1. Hvis prøve- eller eksamensbevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil den nye bedømmelse foreligger, og evt. efterfølgende udstede et nyt bevis, jf. 52, stk. 2. Bedømmelsen kan indebære en lavere karakter end den tidligere, jf. 53, stk. 5. Der kan klages til ministeriet over prøven efter den procedure, der gælder iht. 47 og 48. Elementer i tilknytning til forvaltningsloven Når der træffes en egentlig forvaltningsretlig afgørelse i forbindelse med aflæggelse af prøver, herunder fx bedømmernes afgørelse om bedømmelsen i forbindelse med en klagesag, eller afgørelser om bortvisning, jf. 20, gælder forvaltningsloven direkte. Bedømmelsen af en eksaminands præstation ved en prøve har derimod karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og er dermed ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Bedømmelsen skal således ikke begrundes, og der skal ikke foretages partshøring. Imidlertid gælder der visse uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger for faktisk forvaltningsvirksomhed, som i vidt omfang svarer til forvaltningslovens regler, så som fx reglerne om inhabilitet. Med hensyn til spørgsmålet om inhabilitet kan henvises til nedenstående notat, der ligger på ministeriets hjemmeside, om forvaltningsretlige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning: 94

95 Vejledninger til læreplaner (Hf og Hf-e) Uddrag af fagenes vejledninger vedr. mdtl. eksamen, sommeren [Vejledningerne kan benyttes sammen med de nyeste læreplaner fra Vedr. Hf: se nedenfor; vedr. Hf-e: se s. 115 ff.] Billedkunst C Hf Afdelingen for gymnasiale uddannelser Evaluering (...) b. Prøveform Eksamen er ændret i forhold til 2009 læreplan. Der er indføjet en eksamination af eksamensprojektet i prøveformen. Herved bliver eksamenen på C-niveau todelt: Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i eksaminandens eksamensprojekt - en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio. Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Opgaven til det teoretisk - analytiske del skal formuleres således at: Formuleres indenfor et emne (og ikke på grundlag af ekstemporalt billedmateriale) Eksaminanden må kunne inddrage eksempler på tværs af portfolioen (og ikke kun vedrøre et forløb i portfolioen) Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. (NB både selvfremstillede og værker fremstillet af andre må kunne inddrages) I opgaveformuleringen kan med fordel de krav der stilles til eksaminanderne formuleres. Fx kan der stå, at der inddrages eksempler, som er behandlet i forbindelse med forskellige forløb. Selvom eksamensformen er ændret, er hovedformålet med anden del den samme som før. De gamle vejledninger kan med fordel bruges som inspiration. c. Den selvstuderende Afsnittet, som har ligget på uvms billedkunstsite, er nu integreret i læreplanen: Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. Vær opmærksom på, at en selvstuderende, som ikke kan fremvise en brugbar portfolio, ikke kan gå op til eksamen. Eksamensopgaven til den selvstuderende skal formuleres således, at den er i overensstemmelse med portfolioens indhold. d. Bedømmelseskriterier Selvom eksaminationen er delt i to dele, gives én karakter på grundlag af en helhedvurdering. Billedkunst C-niveau stx og hf Karakter Vejledende beskrivelse 95

96 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eksaminanden - udvælger et velfungerende visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer fremragende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven - samler adskillige analytiske elementer i en sammenhængende konklusion og overbevisende formidler konklusionens synsvinkel eller bagvedliggende gengivelsesstrategi. - forstår og anvender elementære fagudtryk. - påviser adskillige karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. - har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse er i store træk i overensstemmelse med problemformuleringen. Eksaminanden - udvælger et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer nogenlunde tilfredsstillende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. - samler nogle analytiske elementer i en konklusion og formidler konklusionens synsvinkel eller nogle træk af den bagvedliggende gengivelsesstrategi. - forstår elementære fagudtryk - påviser nogle få karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. - Eksaminandens valg af et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, kan ikke bruges overbevisende ved besvarelsen af eksamensspørgsmålet. - Eksaminanden behandler enkelte analytiske aspekter rigtigt uden dog at kunne konkludere på dette grundlag. - Eksaminanden kan beskrive enkelte og mindre betydningsfulde karakteristiske træk af værker, lavet i nogle af de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. - har lavet et projekt, hvor idé og udførelse i mindre grad er i overensstemmelse med problemformuleringen Dans C Hf Ministeriet for børn og undervisning, august Prøveformer Præsentationen af dansen ligger sædvanligvis som den første del af prøven, og praktisk kan dansen foregå på scenen eller på det valgte geografiske sted, som ønskes som baggrund for dansen dog indenfor skoleområdet. Efter præsentationen, lægges så den individuelle prøve, hvor kursisterne fra gruppen, 1 for 1 er oppe. Inden forberedelsen på de 20 min. modtager kursisten supplerende materiale, samt formulerede spørgsmål af eksaminator, der tager afsæt i kursistens danseprojekt og en synopsis, men peger ud over dette stof og relaterer til det i undervisningen gennemgåede stof. Danserapporten, som er udformet som en synopsis, kan med fordel sendes til censor sammen med eksamensspørgsmålene. Alle delspørgsmål skal foreligge ved prøvens start, og ved hver gruppe skal der foreligge et spørgsmål mere end antallet af gruppemedlemmer. Hvis eksaminanden har danset en Michael Jackson-inspireret koreografi, kunne eksaminationen komme ind på bevægelseskvalitet og stil, på jazz-dansens historie, black-dance-begrebet og på dans og massemedie-produkter som musikvideoen som genre. Materialet kunne være et foto af en Alvin Ailey scene, et step-klip, en tekst om jazz-teknik osv. Eksaminanderne fra samme dansegruppe modtager ikke automatisk det samme materiale, selvom deres produkt er det samme, og alle formelt set har samme udgangspunkt. Det kan f.eks. være, at eksaminator med andre gruppemedlemmer foretager en anden vinkling på stoffet, f.eks. beder om at eksaminanden redegør for kontrasterende bevægelseskvaliteter hos Michael Jackson og klassisk dans, hvis dette emne er gennemgået i forløbet. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Censor er ikke forpligtet til at kende indholdet i portfolien, men er bekendt med projekt-synopsen, og kan på baggrund af denne, samt forestillingen stille enkelte uddybende spørgsmål. Ord som beskrivelse, analyse og redegørelse, samt vurdering af det pågældende stof kan være anvendelige, men de er ikke nødvendige. Samtidig skal spørgsmålene kunne vise, om eksaminanden har nået de faglige mål. Censor er velkommen til at stille afklarende spørgsmål. 4.3 Karakterbeskrivelser C-niveau 12 (A) = Fremragende ingen eller få uvæsentlige mangler - Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål på dette niveau med ingen eller få uvæsentlige mangler. - Demonstrerer overbevisende sikkerhed med hensyn til de grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dans. - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, selvstændigt og med stor sikkerhed. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. 7 (C) = Godt adskillige mangler - God præstation, der demonstrerer grundlæggende opfyldelse af fagets mål på dette niveau med adskillige mangler. - Viser vekslende sikkerhed med hensyn til de grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dans. - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, med skiftende sikkerhed og med en del mangler. 2 (E) = Tilstrækkeligt det minimalt acceptable - Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål på dette niveau. 96

97 - Demonstrerer en betydelig usikkerhed med hensyn til de grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dans. - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi med usikkerhed og kun nogenlunde sammenhængende. Dansk A Hf Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer (...) Den mundtlige prøve Eksamensgrundlaget for den mundtlige prøve udgøres af det stof, der er beskrevet i den udarbejdede undervisningsbeskrivelse i faget. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes den af ministeriet udmeldte skabelon. Undervisningsbeskrivelse og eksamensspørgsmål med tilhørende prøvemateriale fremsendes til censor senest fem hverdage før første eksamensdag. I læreplanen er det fastsat, at spørgsmålene ved den mundtlige prøve fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:2:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Det betyder, at det enkelte spørgsmål tager udgangspunkt i det angivne stofområde, og at dette udgangspunkt fastholdes og uddybes undervejs i eksaminationen evt. med inddragelse af kompetencer, viden eller stof fra et af de andre stofområder eller fra dem begge. Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Det gennemgåede stof inden for fagets tre stofområder vil være så omfangsrigt, at det altid vil være muligt at udforme et tilstrækkeligt antal forskellige eksamensspørgsmål, der dækker stoffet og de faglige mål. Det er imidlertid tilladt at lade tekster gå igen på det enkelte eksamenshold, hvis anvisningerne ikke er identiske. Et eksempel på denne form for genbrug ses nedenfor: Litterært spørgsmål 1 Litterært spørgsmål 2 Giv en analyse og fortolkning af Herman Bangs novelle Den sidste Balkjole med fokus på portrætteringen af Antonie og på kønsrollemønsteret. Bestem den litteraturhistoriske periode, som teksten tilhører. Giv en funktionel litterær analyse og fortolkning af Herman Bangs novelle Den sidste Balkjole. Du skal redegøre for, hvordan en typisk samtidig, naturalistisk læsning kunne se ud, og sammenligne med, hvad mere nutidige læsere kunne tænkes at betone. Det er på tilsvarende vis muligt at genbruge tekster på tværs af stofområderne: Teksttype Sprog Litteratur Medier Blok 27: Fortabte sjæle (rap-tekst) (2008) Kommunikationsanalyse og Argumentationsanalyse Funktionel analyse, fortolkning og perspektivering Musikvideoanalyse Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd (1940) Kommunikationsanalyse og retorisk analyse Litterær analyse, fortolkning og perspektivering Sammenligning med Outlandish musikalske fortolkning Herman Bang: Christiansborgs Brand (1884) Kommunikationsanalyse og stilistisk analyse Funktionel analyse og vurdering Nyhedsanalyse og fiktions-/faktakoder Terkel i knibe (filmuddrag) (2004) Kommunikationsanalyse og sproghandlinger Litterær analyse, fortolkning og perspektivering Filmanalyse Hvert eksamensspørgsmål består af følgende elementer: en titel, der angiver spørgsmålets emne et fokus, der angiver, hvilket af de tre stofområder spørgsmålet er stillet inden for et materiale, som består af vedlagte tekster med angivelse af, om den enkelte tekst er en kendt eller en ukendt tekst et eller flere præciserende delspørgsmål. Udformningen af det/de præciserende delspørgsmål skal sikre, at spørgsmålets fokus tydeligt knyttes til det aktuelle stofområde, men delspørgsmålene bør samtidig give eksaminanden mulighed for at demonstrere selvstændigt initiativ i såvel indhold som disponering af sin fremlæggelse. Dette kan bl.a. gøres ved at sikre, at der er delspørgsmål på flere taksonomiske niveauer ikke udelukkende vidensorienterede og heller ikke udelukkende fortolkende eller vurderende delspørgsmål. Det vedlagte prøvemateriale kan bestå af såvel kendte som ukendte tekster, men mindst én tekst skal være ukendt. Ved inddragelse af kendte tekster i eksamensspørgsmålet er det vigtigt, at der ikke bliver tale om ren reproduktion af analytiske og fortolkningsmæssige pointer fra undervisningen. Eksaminanden skal ud over at kunne dokumentere faglig viden opnået i undervisningen tillige kunne anvende denne viden metodisk i nye faglige sammenhænge, herunder i forbindelse med behandlingen af ukendte tekster. Prøvematerialet har et samlet omfang på højst 8 normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. Det beror på et fagligt skøn, hvor tæt på de maksimale omfangsangivelser en trykt eller afspillet tekst kan befinde sig. Her må tekstens genre, sværhedsgrad og kompleksitet spille en central rolle. Man skal med andre ord ved udformningen af eksamensspørgsmålet tage højde for, hvad der med rimelighed kan forlanges behandlet i løbet af ca. en times forberedelse. Tidsrammen er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. I prøveforløbet indgår følgende aktiviteter: 97

98 Eksaminanden trækker et spørgsmål, får udleveret det tilhørende materiale, får den fornødne instruktion og ledsages til forberedelseslokalet Eksaminanden forbereder sig, afhentes og ledsages til eksaminationslokalet Eksaminanden holder et oplæg på ca. 10 min. om det trukne emne Eksaminand, eksaminator og eventuelt censor samtaler fagligt om det trukne emne Eksaminator og censor fastsætter karakteren, som eksaminator oplyser til eksaminanden i censors påhør. Eksaminandens mundtlige oplæg på ca. 10 minutter vurderes på, hvorvidt det er klart struktureret, har et substantielt fagligt indhold og foretager en belysning af eksamensspørgsmålet. Oplægget skal etablere et grundlag for den videre samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der stilles således retoriske krav til det mundtlige oplæg. Det kan indgå som en naturlig del af oplægget, at eksaminanden læser et mindre, sammenhængende stykke af en af de udleverede skriftlige tekster op og knytter nogle analyserende, fortolkende eller perspektiverende kommentarer hertil, så det også på den måde fremgår, at eksaminanden kan bruge teksten dokumenterende på et detaljeret niveau. Hvis der til eksamensspørgsmålet udelukkende knytter sig elektronisk materiale, bør eksaminanden i sit oplæg på tilsvarende måde henvise konkret til mindst én bestemt passage heri. Eksaminanden skal have mulighed for at afspille/vise den pågældende passage i eksamenslokalet ved på forhånd i forberedelsen at have klargjort det teknisk. Se FAQ om digitale medie-spørgsmål på Bedømmelseskriterier (...) Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve lægges der ifølge læreplanen vægt på eksaminandens færdighed i: mundtlig fremstilling at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder (læreplanen, 4.3). Ved vurderingen af den mundtlige fremstilling lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden med omtanke og sans for at skelne mellem mindre og mere væsentligt markerer et fokus for sit oplæg, har disponeret sit oplæg med en hensigtsmæssig overordnet progression og er i stand til at bevæge sig mellem det konkrete og det abstrakte. Det er endvidere afgørende, om eksaminanden i overensstemmelse med den stillede opgave i sit oplæg og i den faglige dialog med eksaminator og censor formulerer sig i et klart og tydeligt sprog og med hensigtsmæssig brug af faglige begreber. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i at besvare den stillede opgave lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden kan foretage en faglig behandling af emnet og inddrage det udleverede materiale og de givne delspørgsmål på en hensigtsmæssig måde og i et rimeligt udtømmende omfang. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden behersker de faglige mål, herunder demonstrerer metodisk bevidsthed i forbindelse med tekstarbejdet. Relevant sigter til, om kursisten formår at selektere i sin danskfaglige viden i forlængelse af eksamensspørgsmålet. Det er vigtigt at understrege, at vurderingskriterierne ved henholdsvis den mundtlige og den skriftlige prøve skal føre til afgivelsen af en karakter, der afspejler en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Kursisten dumper således ikke pr. automatik, hvis bedømmelsen af kursistens præstation i relation til ét af kriterierne vurderes at være utilfredsstillende. Se FAQ om eksaminators og censors rolle i forbindelse med mundtlig eksamen på Karakterbeskrivelser Det overordnede princip for brugen af 7-trinsskalaen er, at de enkelte karakterer er udtryk for den givne præstations grad af målopfyldelse. Der er tale om en absolut vurdering i den forstand, at karakteren er udtryk for, i hvilken grad præstationen opfylder de i læreplanen opstillede faglige mål, som er relevante i forhold til den stillede opgave. Nedenstående beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02 dækker ikke alle typer besvarelser, der falder i disse kategorier. Der vil findes besvarelser inden for de enkelte karaktertrin, som ikke er dækket af den foreliggende karakterbeskrivelse. Men de er eksempler på typiske besvarelser (mundtlige og skriftlige), som falder ind under den pågældende karakter. Princippet om, at karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af præstationen, er som nævnt ovenfor fortsat gældende. Vejledende karakterbeskrivelser ved den mundtlige prøve Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Det mundtlige oplæg fremstår velstruktureret og med progression og retorisk klarhed. Oplægget er sprogligt nuanceret og velformuleret. Eksaminanden indgår på fremragende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er udtømmende, veldokumenteret med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Der demonstreres en høj grad af metodebevidsthed, fremragende anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, sikker brug af et danskfagligt begrebsapparat samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 10 Fortrinligt 7 Godt Det mundtlige oplæg er sammenhængende og tilfredsstillende formidlet. Oplægget er sprogligt velfungerende, og eksaminanden indgår på tilfredsstillende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave har flere mangler og savner i nogen grad dokumentation. Der demonstreres metodisk bevidsthed, god anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, god brug af et danskfagligt begrebsapparat samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 4 Nogenlunde 98

99 02 Tilstrækkeligt Det mundtlige oplæg er ustruktureret og usikkert formidlet. Formidlingen fungerer, men er præget af mangel på sproglig sammenhæng, og eksaminanden indgår usikkert i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. Der demonstreres usikkerhed i anvendelsen af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og metode, samt af et danskfagligt begrebsapparat. 00 Utilstrækkeligt -3 Ringe (...) Dansk som andetsprog A (forsøg) Hf/Hf-e Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer (...) Den mundtlige prøve Eksamensgrundlaget for den mundtlige prøve udgøres af det stof, der er beskrevet i den udarbejdede undervisningsbeskrivelse i faget. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes den af ministeriet udmeldte skabelon. Undervisningsbeskrivelse og eksamensspørgsmål med tilhørende prøvemateriale fremsendes til censor senest fem hverdage før første eksamensdag. I læreplanen er det fastsat, at spørgsmålene ved den mundtlige prøve fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 5:3:2, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Det betyder, at det enkelte spørgsmål tager udgangspunkt i det angivne stofområde, og at dette udgangspunkt fastholdes og uddybes undervejs i eksaminationen evt. med inddragelse af kompetencer, viden eller stof fra et af de andre stofområder eller fra dem begge. Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Det gennemgåede stof inden for fagets tre stofområder vil være så omfangsrigt, at det altid vil være muligt at udforme et tilstrækkeligt antal forskellige eksamensspørgsmål, der dækker stoffet og de faglige mål. Det er imidlertid tilladt at lade tekster gå igen på det enkelte eksamenshold, hvis anvisningerne ikke er identiske. Se eksempler i Hf-vejledningen Det kan være nødvendigt at tilføje enkelte ordforklaringer i et eksamensspørgsmål til dansk som andetsprog. Her skal man som lærer opveje, hvor lang tid den enkelte kursist vil bruge på at slå op i en ordbog for at kunne forstå teksten, og hvor meget tid det vil tage fra arbejdet med det konkrete materiale. Et eksempel på ordforklaringer tilknyttet et spørgsmål i dansk som andetsprog ses her: Titel Fokus Materiale Delspørgsmål Ordforklaringer Modersmål og andetsprog Det sproglige område Mikael Niemi: Manden der døde som en laks, 2006, uddrag af roman, ulæst Du skal lave en analyse og fortolkning af teksten med fokus på personernes holdning til modersmål og andetsprog. Du skal bl.a. analysere Moderens forhold til sit modersmål Hendes sproglige og følelsesmæssige relation til sønnen Essaias Essaias reaktion Lærer Uddes forhold til det finske sprog, og konsekvensen for eleverne Perspektiver til forløbet om modersmål og andetsprog Meänkili, Tornedalsfinsk, finsk dialekt der tales som modersmål af dele af befolkningen i Tornedalen, hvor Sverige og Finland grænser op til hinanden gebrokken, fyldt med fejl stadsstue, fin stue huggeblok, overskåret træstamme der bruges som underlag når man hugger brænde vindfang, lille entré udkørt, meget træt slagteblodet i bilen, Essaias er blevet anklaget for mordet på Martin Udde, fordi politiet fandt blod i hans bil. Blodet stammede fra hans og faderens ulovlige elgjagt bovblad, skulderblad hos vildt skarnbasse, en stor bille briste, gå i stykker, revne Hvert eksamensspørgsmål består af følgende elementer: - en titel, der angiver spørgsmålets emne - et fokus, der angiver, hvilket af de tre stofområder spørgsmålet er stillet inden for 99

100 - et materiale, som består af vedlagte tekster med angivelse af, om den enkelte tekst er en kendt eller en ukendt tekst - et eller flere præciserende delspørgsmål - evt. en eller flere ordforklaringer Udformningen af det/de præciserende delspørgsmål skal sikre, at spørgsmålets fokus tydeligt knyttes til det aktuelle stofområde, men delspørgsmålene bør samtidig give eksaminanden mulighed for at demonstrere selvstændigt initiativ i såvel indhold som disponering af sin fremlæggelse. Dette kan bl.a. gøres ved at sikre, at der er delspørgsmål på flere taksonomiske niveauer ikke udelukkende vidensorienterede og heller ikke udelukkende fortolkende eller vurderende delspørgsmål. Det vedlagte prøvemateriale kan bestå af såvel kendte som ukendte tekster, men mindst én tekst skal være ukendt. Ved inddragelse af kendte tekster i eksamensspørgsmålet er det vigtigt, at der ikke bliver tale om ren reproduktion af analytiske og fortolkningsmæssige pointer fra undervisningen. Eksaminanden skal ud over at kunne dokumentere faglig viden opnået i undervisningen tillige kunne anvende denne viden metodisk i nye faglige sammenhænge, herunder i forbindelse med behandlingen af ukendte tekster. Prøvematerialet har et samlet omfang på højst 8 normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. Det beror på et fagligt skøn, hvor tæt på de maksimale omfangsangivelser en trykt eller afspillet tekst kan befinde sig. Her må tekstens genre, sværhedsgrad og kompleksitet spille en central rolle. Man skal med andre ord ved udformningen af eksamensspørgsmålet tage højde for, hvad der med rimelighed kan forlanges behandlet i løbet af ca. en times forberedelse. Tidsrammen er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. I prøveforløbet indgår følgende aktiviteter: - Eksaminanden trækker et spørgsmål, får udleveret det tilhørende materiale, får den fornødne instruktion og ledsages til forberedelseslokalet - Eksaminanden forbereder sig, afhentes og ledsages til eksaminationslokalet - Eksaminanden holder et oplæg på ca. 10 min. om det trukne emne - Eksaminand, eksaminator og eventuelt censor samtaler fagligt om det trukne emne - Eksaminator og censor fastsætter karakteren, som eksaminator oplyser til eksaminanden i censors påhør. Eksaminandens mundtlige oplæg på ca. 10 minutter vurderes på, hvorvidt det er klart struktureret, har et substantielt fagligt indhold og foretager en belysning af eksamensspørgsmålet. Oplægget skal etablere et grundlag for den videre samtale mellem eksaminand og eksaminator. Der stilles således retoriske krav til det mundtlige oplæg. Det kan indgå som en naturlig del af oplægget, at eksaminanden læser et mindre, sammenhængende stykke af en af de udleverede skriftlige tekster op og knytter nogle analyserende, fortolkende eller perspektiverende kommentarer hertil, så det også på den måde fremgår, at eksaminanden kan bruge teksten dokumenterende på et detaljeret niveau. Hvis der til eksamensspørgsmålet udelukkende knytter sig elektronisk materiale, bør eksaminanden i sit oplæg på tilsvarende måde henvise konkret til mindst én bestemt passage heri. Eksaminanden skal have mulighed for at afspille/vise den pågældende passage i eksamenslokalet ved på forhånd i forberedelsen at have klargjort det teknisk. Se FAQ om digitale medie-spørgsmål på Bedømmelseskriterier (...) Den mundtlige prøve Ved den mundtlige prøve lægges der ifølge læreplanen vægt på eksaminandens færdighed i: - mundtlig fremstilling - at besvare den stillede opgave - relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder (læreplanen, 4.3). Ved vurderingen af den mundtlige fremstilling lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden med omtanke og sans for at skelne mellem mindre og mere væsentligt markerer et fokus for sit oplæg, har disponeret sit oplæg med en hensigtsmæssig overordnet progression og er i stand til at bevæge sig mellem det konkrete og det abstrakte. Det er endvidere afgørende, om eksaminanden i overensstemmelse med den stillede opgave i sit oplæg og i den faglige dialog med eksaminator og censor formulerer sig i et klart og tydeligt sprog og med hensigtsmæssig brug af faglige begreber. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i at besvare den stillede opgave lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden kan foretage en faglig behandling af emnet og inddrage det udleverede materiale og de givne delspørgsmål på en hensigtsmæssig måde og i et rimeligt udtømmende omfang. Ved vurderingen af eksaminandens færdighed i relevant anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder lægges der vægt på, i hvilken grad eksaminanden behersker de faglige mål, herunder demonstrerer metodisk bevidsthed i forbindelse med tekstarbejdet. "Relevant" sigter til, om kursisten formår at selektere i sin danskfaglige viden i forlængelse af eksamensspørgsmålet. Det er vigtigt at understrege, at vurderingskriterierne ved henholdsvis den mundtlige og den skriftlige prøve skal føre til afgivelsen af en karakter, der afspejler en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Kursisten dumper således ikke pr. automatik, hvis bedømmelsen af kursistens præstation i relation til ét af kriterierne vurderes at være utilfredsstillende. Se FAQ om eksaminators og censors rolle i forbindelse med mundtlig eksamen på Karakterbeskrivelser Det overordnede princip for brugen af 7-trinsskalaen er, at de enkelte karakterer er udtryk for den givne præstations grad af målopfyldelse. Der er tale om en absolut vurdering i den forstand, at karakteren er udtryk for, i hvilken grad præstationen opfylder de i læreplanen opstillede faglige mål, som er relevante i forhold til den stillede opgave. Nedenstående beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02 dækker ikke alle typer besvarelser, der falder i disse kategorier. Der vil findes besvarelser inden for de enkelte karaktertrin, som ikke er dækket af den foreliggende karakterbeskrivelse. Men de er eksempler på typiske besvarelser (mundtlige og skriftlige), som falder ind under den pågældende karakter. Princippet om, at karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af præstationen, er som nævnt ovenfor fortsat gældende. 100

101 Vejledende karakterbeskrivelser ved den mundtlige prøve Karakter Beskrivelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Det mundtlige oplæg fremstår velstruktureret og med progression og retorisk klarhed. Oplægget er sprogligt nuanceret og velformuleret. Eksaminanden indgår på fremragende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er udtømmende, veldokumenteret med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Der demonstreres en høj grad af metodebevidsthed, fremragende anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, sikker brug af et danskfagligt begrebsapparat samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 10 Fortrinligt 7 Godt Det mundtlige oplæg er sammenhængende og tilfredsstillende formidlet. Oplægget er sprogligt velfungerende, og eksaminanden indgår på tilfredsstillende måde i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave har flere mangler og savner i nogen grad dokumentation. Der demonstreres metodisk bevidsthed, god anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og danskfaglige færdigheder, god brug af et danskfagligt begrebsapparat samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. 4 Nogenlunde 02 Tilstrækkeligt Det mundtlige oplæg er ustruktureret og usikkert formidlet. Formidlingen fungerer, men er præget af mangel på sproglig sammenhæng, og eksaminanden indgår usikkert i den faglige samtale. Besvarelsen af den stillede opgave er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. Der demonstreres usikkerhed i anvendelsen af i sammenhængen relevant danskfaglig viden og metode, samt af et danskfagligt begrebsapparat. 00 Utilstrækkeligt -3 Ringe Design C Hf Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 (...) Eksamenen I læreplanen nævnes to forskellige eksamensformer: en præsentationsprøve med 48 timer forberedelse (a) og en prøve med 1 time forberedelse (b). Begge opgaver går ud fra en opgaveformulering, formuleret af eksaminator. Eksamensform og undervisningen skal hænge sammen. Da design handler om problemløsning og proces og hermed om sammenhængende undersøgelser af egne og andres designmæssige problemstillinger og løsninger, er der valgt en eksamensform, der i princippet inddrager alt det materiale, som kursisten har samlet og fremstillet siden første undervisningsdag. Materialet, der er arkiveret i portfolioen, danner grundlaget for den præsentationsopgave eller eksamensopgave, som underviseren stiller til eksamen. Prøveform a) Præsentationsopgave Prøveform b) Traditionel eksamensopgave Forberedelsestid 48 timer 1 time Eksaminationstid 30 min. Opgavens udgangspunkt Kursistvalgt overordnet emne, som skal kunne besvares på tværs af portfolioen Overordnet emne som - set undervisningsbeskrivelsen - skal kunne besvares på tværs af portfolioen Opgaveformulering Discipliner Eksamensgrundlag Eksaminator formulerer opgaver således, at portfolioen kan inddrages på tværs Alle tre må kunne anvendes kommunikationsdesign, design af fysiske omgivelser og kommunikationsdesign produktdesign [Red. rettelse!] Portfolioen 101

102 Udformning Præsentation. NB: er også et fagligt mål, derfor inddrages præsentationen i bedømmelsen Kursisten tager hele portfolioen med til eksamen og selekterer på stedet. Præsentationens form er her underordnet. Eksaminanden må hellere koncentrere sig om eksamensopgavebesvarelsens indhold Gentagelser Censor rolle 3 gange (pr eksamen) Godkender opgaveformuleringerne Organisering Eksamenen Bedømmelse (se 4.3) Eksempel på opgave formulering To lokaler anbefales: eksaminanderne har en halv time til at klargøre lokalet til præsentationen Præsentation som opgavebesvarelse - ca 15 min. Uddybende spørgsmål. NB: Forskellen mellem a) og b) er bedømmelsen af præsentationens kvalitet: Præsentationens kvalitet i æstetisk og kommunikativ henseende. (4.3.) Emne: Alternativ design / design og ungdomskultur Tre lokaler nødvendige. 2 forberedelseslokaler og et eksaminations lokale. Det anbefales, at eksaminator og censor flytter, så at eksaminanden ikke behøver at pakke portforlioen sammen, og genfinde det udvalgte materiale. På denne måde spares mindst 5 minutter pr. eksamen. Opgavebesvarelse vha. portfolio indhold: ca 15. min. Uddybende spørgsmål. Baseret på egne projekter præsenteres en besvarelse af følgende opgave: Hvordan har du i to af dine projekter udviklet alternative designprodukter, som retter sig mod ungdomskulturen, eller hvordan kunne du have tænkt på denne målgruppe? Du inddrager følgende i din besvarelse af opgaven: to af de følgende tre designdiscipliner - produktdesign; - kommunikationsdesign - design af fysiske omgivelser; Egne projekter Projekter lavet af professionelle designere, som du har brugt i din research I din besvarelse kommer du (i forhold til mindst et projekt) ind på, hvordan du har tænkt på ungdomskulturen i forskellige faser af din designproces. - Du understøtter dine påstande vha analyser Følgende parametre bliver inddraget: kommunikation, form og funktion. samfund, kultur, æstetik Et designprodukt kan være resultatet af produktdesign, kommunikationsdesign, eller design af fysiske omgivelser. (...) Eksamensemner / eksamensopgaver Uanset om eksamensform a) eller b) vælges, er det en god ide at basere opgaveformuleringerne på overskuelige emner. Eksaminanderne ser således på deres projekter med briller, som dannes af dette emne. Emnerne som vælges i forbindelse med eksamensform b) skal selvsagt være i overensstemmelse med undervisningen. Opgaveformuleringerne bør bygges op således, at eksaminanderne bliver opfordret til analyse, syntese og perspektivering indenfor de grænser, som læreplanen beskriver i 2.1, 2.2 og 4.3. Opgaveformuleringen skal sikre, at mere end en disciplin berøres, og at der lægges op til inddragelse af egne og andres designeksempler. Et emne som Sommerhus vil være for snævert. Temaet Fritid vil være bedre, fordi eksaminanden får større mulighed for at gå i bredden og på tværs af det materiale, som er samlet i portfolioen. Brugbare emner Evt. bemærkninger Problematiske emner Begrundelse Utopisk design Ikke alle projekter skal være "utopiske", men ikke utopiske projekter kan vurderes ud fra "utopi-ideen" Arkitektur Grafisk design Osv. Det er discipliner, som ikke kan bruges på tværs af portfolioen Tradition og fornyelse Møbel Et produktdesign Fritid Sommerhus Er arkitektur 102

103 (Parameter (miljø)) Fra vugge til vugge (Parameter) Funktionel design (Målgruppe) Design til unge Her kan andre parametre inddrages og ses i lyset af funktionalitet. Eksempelvis: hvordan kommunikeres funktionen? "Fortæl om tre projekter" Utzon Det har de haft lejlighed til i forbindelse med den almindelige undervisning. I teori kan der måske laves en forbindelse mellem Utzon og eksaminandens forskellige projekter. Faren er dog at fokus flyttes til Utzon og fra projekterne. Ansvarlig design / Den bevidste kultur Typisk et emne som en kursist har formuleret (eksamensform a) Eksaminator kan her være nødt til at pejle hvad kursisten præcis har tænkt sig. Eksamensform a) Præsentationsopgave med 48 timers forberedelse Eksamensprocedure Eksamensproceduren er, at de enkelte eksaminander tilkendegiver et emne eller tema, som de vil præsentere. Emnet eller temaet skal godkendes af eksaminator. Læreplanen foreskriver ikke et fastlagt tidspunkt for, hvornår eksaminanden og eksaminator skal være blevet enige om emnet eller temaet, men eksaminator må naturligvis have tid nok til at formulere opgaverne. Det ligger i designundervisningens natur, at processen ikke ophører heller ikke fordi der er eksamen. I forberedelsestiden er eksaminanden derfor velkommen til at tilføje elementer, undersøge sager nærmere osv. og inddrage dette i sin præsentation. Præsentationen Selve præsentationen kan udformes på mange forskellige måder. Eksaminanden kan lave en digital præsentation, en lille udstilling eller lignende, men eksaminanden må sikre sig, at det valgte udstyr og øvrige faciliteter er til rådighed. For alle eventualiteters skyld, kan det anbefales, at eksaminanden har en alternativ plan parat, og at vedkommende er i besiddelse af en drejebog til forløbet samt en udprintet version af sin digitale præsentation. I forberedelsestiden bør skolens faciliteter i videst muligt omfang være til rådighed for eksaminanderne. Eksamensform b) Eksamensopgave med 1 times forberedelse Foregår ved almindelig lodtrækning. Se eksamensbekendtgørelse for detaljer. Karakterskala I skemaet herunder beskrives vejledende, hvordan nogle af karaktererne (12, 7 og 2) opfattes i designeksamen på C (grå) og på B-niveau. [Kun C-niveau er gengivet her]. Husk at der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Design C niveau Design B niveau [ikke anført her] 12 Eksaminanden kan formidle de forskellige aspekter af en designproces baseret på et hovedgreb, designløsning og designanalyse på tværs af disciplinerne og analytiske parametre både mundtlig og ved hjælp af velvalgte visuelle eksempler. Eksaminanden kan gøre dette fagligt reflekteret i forhold til egne og andres projekter. Eksaminanden kan inddrage designhistoriske elementer logisk i opgavens besvarelse. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. 7 Eksaminanden kan formidle designprocessen i store træk med en fornemmelse for projekternes hovedgreb. Eksaminanden formidler forskellige aspekter af designproces, designløsning og analyse, men integrerer disse ikke overbevisende. Eksaminanden udnytter ikke den mundtlige fremstilling og den visuelle præsentation til fulde. Eksaminanden behandler andre og egne eksempler samt designhistoriske elementer, uden dog at integrere disse fuldstændig i opgavebesvarelsen. 02 Eksaminanden koncentrerer sig på nogle enkeltdele i besvarelsen indenfor kernestoffet og de faglige mål, som dog besvares korrekt. Eksaminanden besvarer ud fra fornemmelser for design og designprocessen og reflekterer kun lidt over disse fornemmelser. Eksaminanden har svært ved at vise alternative løsninger, men kan dog forsvare en bestemt designløsning. 103

104 Dramatik C Hf Ministeriet for Børn og Undervisning, august Prøveform Prøvens totale varighed per eksaminand er ca. 30 minutter inkl. censurering og evt. lokaleskift. Prøven falder i to dele, og de ca. 30 minutter fordeles med ca.12 minutter til hver del og 6 minutter til censurering og eventuelle lokaleskift. A. En præsentation af (dele af) det afsluttende projekt samt en faglig samtale om projektet. B. En perspektiverende samtale, hvor andre stofområder fra årets undervisning inddrages, og hvor eksaminandens evne til at reflektere over og sætte sine erfaringer ind i en større sammenhæng afdækkes. Den første del af prøven består af en præsentation af eksaminandernes projekt og en faglig samtale om præsentationen. Den praktiske præsentation må vare 4-6 minutter gange antallet af eksaminander. En gruppe kan bestå af op til 5 eksaminander. Den efterfølgende faglige samtale om projektet udgør resten af tiden. Den anden del af prøven er en individuel, perspektiverende samtale (som varer ca.12 minutter per eksaminand). A. I den første del af prøven gælder det for præsentationen af projektet at ikke alle eksaminander nødvendigvis står på scenen, men at nogle kan varetage andre funktioner. Man kan også forestille sig en gruppe, som har valgt at arbejde med et publikum fx rollespil med børn eller liverollespil og derfor formidler på en anden måde end den, man kender fra teatrets verden. I alle tilfælde er det det valgte projekt, der skal bedømmes på, hvor præcist det kommunikerer til sit publikum, hvor kompleks eller svær det er og graden af gennemarbejdelse. Hvis gruppen ikke fylder den tid ud, der er til rådighed, skal det indgå i den konkrete vurdering af eksaminanderne med en passende vægt, men det er ikke nødvendigvis uacceptabelt det beror blandt andet på, hvilken kvalitet og kompleksitet spillet i øvrigt har. Hvis en eksaminand har fungeret som fx instruktør og ikke som performer eller skuespiller på scenen kan gruppen argumentere for at vælge at forkorte præsentationen. Det skal i givet fald indgå i bedømmelsen, at der har været et fuldtidsinstruktørblik på præsentationen. Det samme kunne gælde for en scenograf og lyd- og lysdesigner. Den samtale, der følger efter præsentationen af projektet kan enten afvikles som gruppesamtale eller som en individuel samtale. Samtalen drejer sig om eksaminandens/eksaminandernes bevidsthed om og faglige overvejelser over præsentationen: Samtalen indledes med et kort oplæg fra eksaminanden/eksaminanderne og fortsætter med konkrete uddybende spørgsmål fra eksaminator og evt. censor. Det er en god idé at råde eksaminanderne til dels at fordele overvejelserne over de fælles arbejdsopgaver (beskrevet i den fælles logbog) vedrørende projektet imellem sig (fx scenografi, arrangement, instruktion), så de ikke alle sammen siger det samme, dels indskærpe dem, at de hver især er forpligtet på at reflektere over arbejdet med egen figur i relation til den bærende idé. B. I den anden del af prøven drejer samtalen sig om andre stofområder og mål fra læreplanen. Den har et forlæg, der har form af et spørgsmål til andre dele af kernestoffet udarbejdet af eksaminator ud fra læreplanens øvrige mål og evt. den enkelte eksaminands præsentationsportfolio, der består af materialer og faglige refleksioner over personlige erfaringer med de forløb, som er beskrevet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis præsentationsportfolioen er mangelfuld eller næsten tom, kan spørgsmålet tage udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen og læreplanens faglige mål. Det er god praksis, at eksaminator sender spørgsmålene til censor. I forbindelse med samtalen kan eksaminanden inddrage sin præsentationsportfolio. Hensigten er at give eksaminanden lejlighed til at underbygge og illustrere de metoder, begreber og teorier samt de mål og det indhold, der er genstand for eksaminationen. Det er ikke hensigten, at eksaminanden læser op fra portfolioen. Censor har ikke noget forhåndskendskab til indholdet i portfolioen. Indledningen til denne anden del af prøven kan foregå på flere måder: fx ved at eksaminanden får udleveret et kort skriftligt spørgsmål (3-5 linjer), eller ved at eksaminator mundtligt formulerer et kort og klart spørgsmål. Spørgsmålene til eksaminanderne skal tage udgangspunkt i de forløb og teater- eller dramafunktioner, som den enkelte eksaminand har gennemført i løbet af undervisningen, men de skal samtidig på tilfredsstillende vis sammen med præsentationen og samtalen om præsentationen kunne vise, om eksaminanden har nået de faglige mål. Et spørgsmål til den eksaminand, som har været fokuseret på improvisationer og kropslig spillestil, kunne være Commedia dell Artes, Dario Fo s politiske teater eller Keith Johnstones brug af improvisationer. Hvis eksaminanden er fokuseret på spillestil og realisation af en tekst, kunne spørgsmålet dreje sig om, hvordan eksaminanden har arbejdet med Stanislavskijs, Bertolt Brechts eller Mike Leighs teknikker og begreber. Perspektiverende spørgsmål kan fx formuleres således - naturligvis under forudsætning af, at de har relevans for den enkelte eksaminand. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale komiske elementer i Commedia dell Arte (fx lazzi, gramelot, figur, maske) og sæt genren ind i et større (historisk eller aktuelt) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i liverollespillet (fx struktur og figurtegning) og sæt genren ind i et større (fx dramapædagogisk eller kulturelt) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har brugt elementer fra devising i skabelsen af en forestilling og træk perspektiver til View-point-teknikken og Suzuki. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i Kirsten Delholms syn på skuespilleren (fx autenticitet og forskydning) og sæt det over for en anden instruktørs (fx Katrine Wiedemann, Christian Lollike) eller i et større (historisk) perspektiv. "Giv eksempler på, hvordan du har arbejdet med centrale elementer i det antikke græske teater (fx orchestra, kor og katarsis) og overvej/vurder, hvilken betydning disse elementer har i nyere tid (fx Brecht, Peter Weiss). Flere eksempler med fx Stanislavskij, Grotovski, Odin-teatret bliver lagt på hjemmesiden. Man kunne også lave spørgsmålene på denne måde: Eksaminator har sakset et kort citat fra eksaminandens præsentationsportfolio om fx arbejdet med Keith Johnstones improvisationsteknik og beder om at få det forklaret, uddybet og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator har sakset sceneskitser eller fotos fra eksaminandens præsentationsportfolio fra fx arbejdet med 1. akt af Henrik Ibsens "Et dukkehjem", Kjeld Abells "Søndag" fra "Melodien der blev væk" og beder om at få dem forklaret, uddybet og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator præsenterer eksaminanden for et kort citat fra fx arbejdet med Stanislavskijs (eller andre som fx Artaud, Brecht, Grotowski, Wilson, Barba) skuespillerteknik og beder om at få teknikken forklaret, uddybet med konkrete eksempler på, hvordan han/hun har arbejdet med den og sat i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan hun/han har arbejdet med et begreb (eller 2) som montage, Verfremdungseffekt, desorientering, katarsis og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. 104

105 Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan hun/han konkret har arbejdet med en metode som fx rollespil, devising, view point og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Eksaminator beder eksaminanden forklare og uddybe, hvordan han/hun konkret har arbejdet med fx Shakespeares "Romeo og Julie", "Den utro hustru", et Commedia-dell Arte-scenario og sætte det i et større teoretisk eller historisk perspektiv. Det er en erfaring, at eksaminander der fx inddrager konkret visuelt (relevant) materiale har lettere ved at forklare de elementer, begreber og teorier, som spørgsmålene drejer sig om. Selvstuderende skal aflevere det, der svarer til en undervisningsbeskrivelse og en præsentationsportfolio med deres overvejelser over det realiserede sceniske eller dramapædagogiske projekt, de har været en del af samt deres faglige overvejelser over andre forløb, de har deltaget i. Skolen (Vejleder) godkender undervisningsbeskrivelse, præsentationsportfolio og projekt, som skal danne grundlag for præsentationen til prøven. 4.3 Karakterbeskrivelser C-niveau 12 (A) = "Fremragende ingen eller få og helt uvæsentlige mangler" - Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler: - Demonstrerer overbevisende sikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk. - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, selvstændigt og med stor sikkerhed. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. 7 (C) = "Godt en del mangler" - God præstation, der demonstrerer grundlæggende opfyldelse af fagets mål med en del mangler: - Viser vekslende sikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi reflekteret, med skiftende sikkerhed og med en del mangler. 2 (E) = "Tilstrækkeligt det minimalt acceptable" - Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål: - Demonstrerer en betydelig usikkerhed med hensyn til grundlæggende færdigheder i at skabe og forstå dramatiske og sceniske udtryk - Forstår og anvender grundlæggende fagterminologi med usikkerhed og kun nogenlunde sammenhængende. 4.4 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Prøven er todelt, idet den falder i a) en præsentation af (dele af) det afsluttende projekt samt en faglig samtale om projektet b) en perspektiverende samtale om andre stofområder fra årets undervisning, hvor eksaminandens evne til at reflektere over og sætte sin erfaringer ind i en større sammenhæng afdækkes Vægtningen skal ses i relation til de faglige mål, som er angivet i læreplanen. - projektets kompleksitet og sværhedsgrad - graden af gennemarbejdelse - eksaminandens evne til at kommunikere til målgruppen -eksaminandens evne til at reflektere og perspektivere til relevante teorier og historie -eksaminandens evne til under samtalen at udfolde nye sider af projektet" Kompleksitet og sværhedsgrad skal naturligvis ses i forhold til gennemarbejdelsen og den idé, som eksaminanderne har haft; det de vil udtrykke. Forevisning af dele af en græsk tragedie udløser således ikke automatisk en bedre bedømmelse end en forevisning for børn af "Den lille prins", men kan gøre det. En meget enkel, poetisk forevisning kan dække over høj sværhedsgrad og stor kompleksitet. Det har været diskuteret, om man kan bedømme forevisningens evne til at kommunikere til målgruppen, når denne ofte er fraværende i selve prøvesituationen. Censor og eksaminator er måske det eneste publikum i rummet. Som bedømmer kan man dels bruge et anmelderperspektiv: Hvor godt vil denne forevisning kunne fungere for det lokale plejehjems beboere? dels kan man stille konkrete spørgsmål til eksaminanderne i den efterfølgende samtale, så man får afklaret en evt. tvivl. Den faglige samtale om projektet kan indledes med et ganske kort oplæg fra eksaminanden / korte oplæg fra eksaminanderne i gruppen indeholdende nogle centrale overvejelser over projektet. Kursisterne i gruppen forventes at kunne supplere hinandens oplæg i løbet af dialogen. "Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering." Det understreges her, at karakteren fremkommer ved en helhedsvurdering og ikke som et gennemsnit af en række delkarakterer. Efterord Den anden virkelighed (den ubeskrivelige del) Af det forudgående kunne man måske forledes til at tro, at faget udelukkende består af praktik og refleksioner, teori og historie. Det er derfor vigtigt at understrege, at der skal afsættes tid til, at eleverne også udvikler deres evne til at opleve nuanceret. Der er elementer i et kunstnerisk fag, der ikke skal gøres til genstand for refleksion eller presses ind i objektive, teoretiske eller historiske rammer. At en del af faget engang imellem kan blive både ubegribeligt og ubeskriveligt og alligevel opleves som meningsfyldt, er et godt udtryk for tilværelsens spændvidde og mangfoldighed. Engelsk B Hf Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Mundtlige prøve Den mundtlige prøve bedømmer eksaminandens beherskelse af de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). 105

106 Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Til den afsluttende prøve giver undervisningsbeskrivelsen (ved opgraderingshold både beskrivelsen af løftet og det underliggende niveau) baggrundsoplysningerne for prøven. Undervisningen har fortrinsvis været organiseret i emner mindst 6 på B-niveau og det ukendte prøvemateriale har relation til disse emner. Det er ikke nødvendigvis alle de læste emner, der skal inddrages i den afsluttende prøve. De emner, der er udgangspunktet for prøvematerialet, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminanden skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Eksempel: Antal emner på opgraderingshold Den samlede undervisning i engelsk frem til afslutningen af B-niveau skal tilrettelægges i mindst 6 emner. Mindst 3 af emnerne er allerede læst på C-niveau. Det vil normalt være sådan, at der læses ca. 4 emner på opgraderingsholdet, og hvis disse emner tilsammen dækker de faglige mål og kernestoffet, er det et tilstrækkeligt antal emner til at danne udgangspunktet for den mundtlige prøve. Prøvegrundlaget kan også opnås på følgende måder: 1. Emner på opgraderingsholdet og fra de underliggende niveauer dækker tilsammen de faglige mål og kernestoffet. 2. Emner fra det underliggende niveau opkvalificeres ved, at de emner, der er nødvendige for at dække de faglige mål og kernestoffet, suppleres med ekstra tekster, så de kan indgå på opgraderingsholdet sammen med de emner, der læses på dette hold. 3. Eleverne eller grupper af elever på opgraderingsholdet supplerer efter aftale med den lærer der forventes at fungere som eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve emner fra opgraderingsholdet med et eller evt. flere emner fra det underliggende niveau. Konsekvensen kan være, at ikke alle elever skal stilles de samme eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Alle eksamensspørgsmål skal fremlægges ved prøvens start, og hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål (se gældende bekendtgørelse om prøver og eksamen). Det ukendte materiale, som danner grundlag for prøven, har på B-niveau et omfang af 5-8 normalsider. En normalside svarer til 1300 bogstaver, dog tæller henholdsvis 30 verslinjer og 30 linjer drama og 3-6 minutters afspilning af mediemateriale i elektronisk form som en normalside. Op til 25% af det samlede omfang af det enkelte prøvemateriale må være mediemateriale i digital form. Prøvematerialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner, og det afspejler vægtningen og forholdet mellem materialet i det studerede emne. Prøvematerialet skal være nyt for eksaminanden, og det kan således ikke bestå af andre dele af værker, som er læst i uddrag. Det ukendte prøvemateriale kan imidlertid godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Film betragtes som et værk. Hvis en film har været vist i uddrag eller i sin helhed, kan uddrag fra et tekstforlæg ikke anvendes som ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt det studerede emnes titel. Hvis der er tale om et uddrag eller en beskæring, forsynes materialet også med en kort, neutral engelsksproget indledning til teksten. Der opgives normalt ikke gloser, medmindre der er behov for realkommentarer eller forklaring af særligt vanskelige ord. Eksaminanden skal have mulighed for at demonstrere evne til at anvende faglige hjælpemidler, som fx ordbøger. Eksempel: Udformning af prøvematerialet Theme: Urban Life Past and Present. Text: An excerpt from the novel Saturday by Ian McEwan, Jonathan Cape 2005, p The novel is set in London, 2003, and describes a day in the life of Henry Perowne, a neurosurgeon. In this excerpt he is on his way to his weekly game of squash. The streets are filled with anti-war protestors. The occasion is the impending war against Iraq. Materialet må udgøre en afsluttet helhed, således at eksaminanden på relativt kort tid kan sætte sig ind i dets univers. Det vil derfor være en fordel, hvis der i undervisningen er arbejdet målrettet med at opbygge et relevant ordforråd i forhold til hvert enkelt emne. Dette kan eksaminanderne trække på i arbejdet med det ukendte prøvemateriale. Hvis materialet består af flere uddrag, er det væsentligt, at disse har en tydelig sammenhæng. Desuden kan det anbefales, at materialet ikke består af for mange og korte stykker, idet det er krævende, hver gang eksaminanden skal sætte sig ind i et nyt univers. Den afsluttende prøve består af en præsentation og en samtale. Prøven kan indledes med, at eksaminanden giver en sammenhængende præsentation af det ukendte tekstmateriale og dets forbindelse med det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, elektroniske præsentationer eller lignende. Eksaminanden bør ikke læse op fra noter eller talepapir. Det vil normalt være en fordel, hvis eksaminanden i sin fremlæggelse tydeliggør dispositionen for sin præsentation. I præsentationen af det ukendte tekstmateriale kan det ofte være oplagt, at der desuden indgår en oplæsning af en eller flere indholdsmæssigt relevante passager efter eksaminandens eget valg. Oplæsningen må i så fald være forståelig i forhold til indholdet i teksten, samt vise eksaminandens beherskelse af engelsk udtale og intonation. Præsentationsformen skal være passende i forhold til de faglige mål og fagets kernestof. Eksaminanden bør i sin præsentation fokusere på den mundtlige formidling af indholdet, der skal være struktureret og foredrages i et passende register, og kun bruge en teknisk præsentationsform (overhead eller elektronisk præsentation), hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling. Der gives ikke ekstra tid til opstilling eller betjening af teknisk apparatur, og i tilfælde af nedbrud må eksaminanden kunne fortsætte uden brug af apparatur. Ved den efterfølgende samtale får eksaminanden lejlighed til at vise sin evne til at indgå i en dialog på et fagligt niveau under anvendelse af de kommunikative strategier, der er karakteristiske for samtale. Eksaminandens tekstarbejde må vise forståelse for relevante dele af tekstanalysen, ligesom perspektiveringen må være relevant i forhold til det arbejde, der er foregået med emnet. Der gøres kort rede for indhold og synspunkter i tekstmaterialet, hvorefter der via en analyse af teksten trækkes linjer til det emne, der er studeret i undervisningen. Tekstens form tænkes naturligt inddraget, hvor dette vil være relevant som støtte for analysen. Det er således vigtigt, at eksaminanden bruger en del af eksaminationstiden på at vise sin evne til tekstanalyse. Samtidig vil perspektiveringen give eksaminanden mulighed for at vise bredden i sit kendskab til det studerede emne. Alle hjælpemidler er tilladte i forberedelsestiden; under eksaminationen dog ikke kommunikation med omverdenen. Kursisterne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelsestiden og under eksaminationen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle 106

107 medbragt værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Eksaminanden kan også benytte stikord eller oversigter fra undervisningen som støtte under perspektiveringen til det læste emne. Kursisterne får i undervisningen at vide, hvordan forberedelsestiden udnyttes bedst muligt, så der bliver tid til at sætte sig ind i det ukendte materiale, forberede den indledende præsentation og evt. oplæsning, samt trække linjer til det studerede emne. Forberedelsestiden på 24 timer indebærer, at eksaminanderne, udover at skulle uddrage essensen af et ukendt materiale, også skal kunne trække linjer, se forbindelser og perspektivere til det læste emne. Desuden giver den lange forberedelsestid eksaminanden mulighed for at overveje præsentation og formidling af sit stof. Eksaminanderne må gerne forberede sig i grupper, men eksaminationen er altid indviduel. (...) 4.3 Bedømmelseskriterier Den mundtlige prøve Eksamen afspejler eksaminandens samlede beherskelse af de faglige mål for niveauet. Det er således ikke hvert enkelt delmål under de faglige mål, der eksplicit skal bedømmes. Fokus vil, afhængigt af emnet og tekstmaterialet, ligge på de relevante dele af de faglige mål. Det er dog klart, at eksaminandens sprogbehandling i eksaminationen skal afspejle uddannelsens niveau og således de faglige mål, der er gældende for dette niveau. Der gives én karakter for den samlede mundtlige præstation. (...) Karakterfastsættelse En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til fremragende (karakteren 12), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Vurderingen fremragende (12), godt (7) og tilstrækkeligt (02) defineres fagspecifikt som beskrevet i skemaet nedenfor. Beskrivelsen kan tjene som udgangspunkt for definition af de to øvrige vurderinger i feltet bestået : fortrinligt (10) og nogenlunde (4) Bedømmelseskriterier Engelsk B hf - mundtlig Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Kursistens præsentation og samtale viser fluency, stor variation i fagligt og alment ordforråd og syntaks og sikker sprogbeherskelse med kun uvæsentlige mangler. Kursisten har en præcis tekstforståelse og kan systematisere, analysere og perspektivere sikkert med brug af relevant faglig viden. Kursisten kan ubesværet formulere egne synspunkter og argumentere herfor. 7 Godt Kursistens præsentation og samtale viser fluency, et godt fagligt og alment ordforråd og syntaks. Sprogbeherskelsen er overvejende sikker, men ikke fejlfri. Kursisten har en god tekstforståelse og er overvejende i stand til at systematisere, analysere og perspektivere med brug af faglig viden. Kursisten kan formulere egne synspunkter og argumentere herfor. 02 Tilstrækkeligt Kursistens præsentation og deltagelse i samtale er noget usammenhængende men dog forståelig. Det faglige og almene ordforråd er begrænset. Sprogbeherskelsen er usikker, og der er mange fejl. Kursisten kan redegøre for indhold og synspunkter i tekstmaterialet men er usikker, når det drejer sig om at systematisere, analysere og perspektivere tekstmaterialet med brug af faglig viden. Kursisten har besvær med at formulere egne synspunkter og argumentere herfor. (...) Kultur- og samfundsfaggruppe - Hf Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Når uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet mindst to uger før eksaminandernes sidste undervisningsdag, trækker eksaminanderne et prøvemateriale, hvorefter eksaminanderne skal udarbejde en synopsis på to til tre sider. Eksaminander, der ønsker at udarbejde en synopsis i fællesskab, trækker et prøvemateriale sammen. Det samme prøvemateriale kan anvendes højst to gange på samme hold. Prøvematerialet indeholder en overskrift, der angiver forløbets titel og et ukendt, varieret bilagsmateriale på normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca tegn. Det varierede bilagsmateriale skal indeholde tekst, statistik og billedmateriale. Der skal være prøvemateriale i alle de mindst fire fællesfaglige forløb, jf. punkt Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Eksaminationsgrundlaget er de mindst 4 fællesfaglige forløb. Efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet, tildeles hver kursist/eksamensenhed ved anonym lodtrækning et prøvemateriale med udgangspunkt i et af de fællesfaglige forløb. Hvert prøvemateriale er knyttet til et forløb. Prøvematerialet indeholder en overskrift, som angiver forløbets titel, og et ukendt varieret bilagsmateriale på normalsider a 1300 bogstaver. Eksaminator(erne) skal være særlig opmærksom på, at krav til omfang og indhold overholdes, da censor ikke ser prøvematerialet, før det trækkes af eksaminanderne ved starten på prøven, men først får det tilsendt sammen med de udarbejdede synopser. Omregning af tabeller, diagrammer og billeder til normalsider foregår efter et skøn. Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til eleverne. Der skal ikke udarbejdes spørgsmål til prøvematerialet, og der angives ikke fag på det enkelte bilag. Hensigten er at kursisten skal have 107

108 mulighed for at demonstrere flere faglige vinkler på det samme materiale, hvor dette er relevant. Uanset holdets størrelse skal der være prøvemateriale i mindst 4 fællesfaglige forløb. Alle de faglige mål skal kunne demonstreres gennem de udarbejdede prøvematerialer tilsammen. Et prøvemateriale må højst anvendes ved 2 eksamensenheder. Forberedelsen kan foregå individuelt eller i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Det anbefales, at en gruppe er på maksimalt 3 personer. Hvis der er gruppeforberedelse, afgør gruppens medlemmer individuelt, om de vil udarbejde og aflevere en fælles synopsis, eller om der udarbejdes og afleveres individuelle synopser. Når en elev fra en gruppe er til mundtlig prøve, må de andre elever i gruppen ikke overvære prøven, før de selv er blevet eksamineret jf. Eksamensbekendtgørelsen 13, stk. 3. Der udarbejdes et antal prøvematerialer, således at antallet af trækningsmuligheder overstiger antallet af eksamensenheder med mindst 3 jf. Eksamensbekendtgørelsen 12, stk. 4. Hvis et hold fx består af 28 kursister, der vælger at gå til prøven i 4 grupper á 3, 6 grupper á 2 og 4 individuelle, er der tale om 14 eksamensenheder. Et prøvemateriale kan højst bruges 2 gange. Til de 14 eksamensenheder skal der ved prøvens start således være mindst 17 trækningsmuligheder dækkende over mindst 9 forskellige prøvematerialer, som er repræsentative for de mindst 4 fællesfaglige forløb. Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst to uger i slutningen af undervisningsperioden. Det er vigtigt at understrege, at dette foregår, efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Skolen fastlægger de nærmere rammer for skriveperiode og vejledning. Skolen kan fx placere nogle hele eller halve dage i skemaet, hvor kursisterne kan skrive synopsis og modtage vejledning. Synopsen udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst to uger i slutningen af eksaminandernes undervisningsperiode efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Eksaminanderne modtager vejledning i løbet af den periode, hvor synopsen udarbejdes. Synopsen skal indeholde: - forløbets titel (overskrift) - en fællesfaglig problemformulering - oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen - en behandling af problemstillingerne ud fra: a) det trukne prøvemateriale b) stof fra alle tre fag c) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden/eksaminanderne selv skal finde - konklusioner på arbejdet med problemstillingerne - en oversigt over anvendt materiale. Synopsen afleveres på sidste undervisningsdag for eksaminanderne. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet og det materiale, som eksaminanden/eksaminanderne selv har fundet. Censor skal læse prøvematerialet og synopsen og kan læse det selvfundne materiale fra eksaminanderne. På grundlag af synopsen afholdes en individuel mundtlig prøve. Eksaminationstiden er ca. 45 minutter. Eksaminanden fremlægger synopsen (10-15 minutter). Herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybende spørgsmål og indgår en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen. Vedr. udarbejdelse af synopsis: Se vejledningen 3.1. Arbejdsformer. [Ikke aftrykt her]. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i kursistens fremlæggelse af synopsen. I både fremlæggelse og efterfølgende dialog behandles den valgte fællesfaglige problemformulering ud fra det trukne bilagsmateriale, stof fra faggruppens 3 fag og relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv har tilvejebragt. Det trukne bilagsmateriale inddrages i det omfang, det er relevant for den givne problemformulering. Overspringes et eller flere bilag kan eksaminanden blive bedt om at begrunde sit valg. Relevant stof fra alle 3 fag indgår i eksaminationen i forhold til de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen. Det er op til eksaminanden at finde og kritisk anvende mindst to supplerende materiale(r), som på relevant og væsentlig måde tjener til besvarelse af den fællesfaglige problemformulering. Der kan være tale om fx bøger, artikler, statistisk materiale, billeder. Eksaminanden begynder med en mundtlig fremlæggelse. Heri indgår som minimum en præsentation af problemformulering, problemstillinger, konklusion(er) og anvendte metoder. I den efterfølgende dialog mellem eksaminator(er), eksaminand og censor uddybes punkter fra den mundtlige fremlæggelse, ligesom der kan kobles til relevante faglige perspektiver, som ikke er berørt. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 15. Under eksaminationen vil de tre fags kompetencer være til stede i lokalet. Eksaminator(er) forestår eksaminationen, men censor kan også stille spørgsmål. Censors opgave Censors opgave er, at "medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler" (Eksamensbekendtgørelsen 29) Censors forberedelsestid anvendes til at læse undervisningsbeskrivelsen som grundlaget for prøven samt de tilsendte synopser og prøvematerialer. Det er op til censor at påse, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse med læreplanen Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der lægges i bedømmelsen vægt på eksaminandens evne til at: - undersøge emnet ud fra den fællesfaglige problemformulering - selvstændigt finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale Eksaminanden skal således kritisk kunne anvende supplerende materiale som eleven selv har fundet, og som på relevant og væsentlig måde tjener til bevarelse af den fællesfaglige problemformulering. Der kan være tale om fx bøger, artikler, statistisk materiale, billeder. - anvende og kombinere begreber, teorier og metoder fra faggruppens fag i forhold til problemformulering og materiale - karakterisere og analysere materiale - perspektivere til andre fællesfaglige forløb, hvor det er relevant. Eksaminanden skal således kunne perspektivere til andre forløb end det trukne, i det omfang det er relevant for den valgte problemformulering og de indgående problemstillinger. - anvende og kombinere relevant viden fra fagenes kernestof - indgå i faglig dialog 108

109 - formulere sig selvstændigt og kritisk om faglige problemstillinger - fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde - disponere og strukturere sin fremlæggelse. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Det er den mundtlige præstation under eksaminationen som bedømmes. Den udarbejdede synopsis tæller således ikke med i bedømmelsen. Censor- og eksaminatorsiden er ligeværdig mht. karakter det tæller ikke mere, at der sidder 2-3 lærere på den ene side og 1 censor på den anden. Ved uenighed anvendes karakterbekendtgørelsens 14, stk Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 02, hvor 02 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Der præsenteres en velstruktureret, velargumenteret og udtømmende problemformulering med problemstillinger, der rummer potentiale til inddragelse af alle tre fag. Ved besvarelse af problemstillingerne dokumenteres systematisk med inddragelse af det udleverede bilagsmateriale og de mindst to selvfundne relevante bilag. Der analyseres under sikker anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden og teoretiske begreber fra de tre fag. Kursisten argumenterer sammenhængende og uddyber i dialog centrale faglige sammenhænge. Kursisten kan på kvalificeret vis indgå i en diskussion og dialog om fagenes særkende og om, hvorledes fagene i samspil skaber en helhedsforståelse af problemformuleringens historiske og nutidige sammenhænge. Der præsenteres en struktureret og delvist udtømmende problemformulering med problemstillinger, der i et vist omfang rummer potentiale til inddragelse af alle tre fag. Ved besvarelse af problemstillingerne dokumenteres med inddragelse af det udleverede bilagsmateriale og med de selvfundne relevante bilag. Der analyseres med nogenlunde sikker anvendelse af metodiske færdigheder, relevant viden og teoretiske begreber fra de tre fag. Kursisten beskriver sammenhænge og kan indgå i en dialog om faglige sammenhænge. Kursisten kan i nogen grad indgå i en dialog om fagenes særkende og om, hvorledes fagene i samspil skaber en helhedsforståelse af problemformuleringens historiske og nutidige sammenhænge. Der præsenteres en problemformulering med problemstillinger med få centrale aspekter og i begrænset omfang med potentiale fra de tre fag. Besvarelsen af problemstillingerne behandles usikkert med hensyn til dokumentation, og metodiske færdigheder og relevant viden fra fagene er kun til stede i minimalt acceptabelt omfang. Kursisten kan nogenlunde placere problemformuleringen tidsmæssigt i et historisk og nutidigt perspektiv. Matematik C Hf Gymnasieafdelingen Den mundtlige prøve Ifølge læreplanens afsnit 4.2 skal de endelige spørgsmål til den mundtlige prøve offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold. Spørgsmålene skal drøftes med kursisterne, så de forstår, hvad spørgsmålene præcist går ud på. Det kan ske løbende eller i forbindelse med repetitionen. I læreplanens afsnit 3.2 hedder det: Efter hvert forløb eller i forbindelse med en repetition demonstreres, hvorledes det faglige stof kan udmøntes i eksamensspørgsmål. Man kan med fordel bygge hele eller hovedparten af den mundtlige prøve op på grundlag af temaopgaver. Med temaopgavernes kombination af simpel problembehandling, matematisk ræsonnement og modellering og behandling af mere komplekse problemer giver det eksaminanderne mulighed for at demonstrere en bred indsigt i pågældende emne. Det giver samtidig rum for både den stærke og den svagere kursist, så de får bedre mulighed for at demonstrere, hvad de kan. Hvis man vælger at bygge prøvegrundlaget op af temaopgaver på langs, giver det gode muligheder for at lave eksamensspørgsmål, der hver for sig rummer alle sværhedsgrader, og som ækvivalerer hinanden optimalt. Man kan godt fravælge knapt så vellykkede undervisningsforløb, men man kan ikke fravælge faglige emner til den mundtlige prøve. Prøven omfatter hele læreplanen. Der skal være så mange spørgsmål, at sidste eksaminand har mindst 4 spørgsmål at vælge mellem. Der må gerne være dubletter. Alle spørgsmål skal være lagt frem ved eksaminationens start. Det enkelte eksamensspørgsmål skal være så præcist formuleret, at der ikke kan være tvivl om, hvilket stofområde der vil blive eksamineret i. Udtryk som du kan evt. komme ind på... eller hvis der bliver tid... skal undgås. Eksamensspørgsmålene må hverken indeholde en disposition for eksaminationens forløb eller stikord til samtaledelen. Eksamensspørgsmålet er todelt med en forholdsvis kort overskrift fx temaopgavens overskrift og en uddybende undertekst med et eller flere konkrete delspørgsmål. De(t) konkrete spørgsmål er det stof, eksaminanden selv skal komme med et oplæg om. Samtaledelen 109

110 bevæger sig inden for de rammer, som overskriften udstikker. På emu en er der en række eksempler på udformning af eksamensspørgsmål. Der er ingen fast regel for, hvor længe hver af de to faser i eksaminationen skal være, men normalt bør der afsættes godt halvdelen af eksamenstiden til første del. Eksaminanden skal have mulighed for en selvstændig fremlæggelse og ikke for hurtigt afbrydes. Samtalen kan tage udgangspunkt i nogle elementer fra første del eller hvis overskriften er en temarapport, inddrage elementer herfra, som eksaminanden ikke har berørt, og give vedkommende mulighed for at demonstrere kendskab til anvendelser af noget teori, at inddrage et historisk perspektiv eller at vise overblik over det faglige område. I samtaledelen kan man ikke afkræve eksaminanden bevistunge eller meget detaljerede redegørelser. Under hele eksaminationen er det eksaminators opgave at sikre, at såvel fortrin som mangler ved eksaminandens præstation træder tydeligt frem. Fejl og faglige misforståelser kan give anledning til opklarende spørgsmål, men dette må ikke udvikle sig til undervisning. Eksaminanderne må have alle hjælpemidler, lærebøger, notater, rapporter, skriftlige afleveringer, computer, dispositioner til spørgsmålene mv. med både til forberedelsen og i selve eksamenslokalet, men de må naturligvis ikke kommunikere med omverdenen. Eksaminanderne skal ikke bruge forberedelsestiden på at skrive en eventuel disposition, de har lavet hjemmefra, over på et andet stykke papir, men på at forberede sig på det spørgsmål, de har trukket. Under selve eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater eller henvise til en rapport, men skal før prøvens afholdelse være gjort opmærksom på, at oplæsning eller afskrift af sådanne notater ikke tæller positivt med i bedømmelsen. Det samme gælder oplæsning fra en PowerPoint. 4.4 Bedømmelseskriterier og taksonomi Bedømmelsen er altid en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som er angivet i pkt I læreplanens afsnit 4.3 er givet en systematisk liste over, hvilke specifikke matematiske kompetencer man kigger efter. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Når bedømmelsen er knyttet til de faglige mål, betyder det også, at den tager udgangspunkt i, hvad der grundlæggende karakteriserer pågældende niveau. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Når der afgives karakterer, er det vigtigt at kende karakterbekendtgørelsens bestemmelser og beskrivelser af de enkelte karakterer. Karakteren er ét tal og ikke en udtalelse, og karakterskalaen består kun af ganske få tal. Derfor vil den enkelte karakter altid rumme en vis kompleksitet. Som et bilag til undervisningsvejledningen ligger på samme side karakterbeskrivelser, der i skematisk form viser, hvorledes 7-trinsskalens terminologi kan knyttes sammen med de faglige mål for henholdsvis skriftlig og mundtlig matematik på C-niveau. 4.4 Karakterbeskrivelse af karaktererne 02, 7 og 12 Hf C Mundtligt I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Eksaminanden: Kategori Dybde/ Kompleksitet/ Ræsonnement - kan håndtere og diskutere rækkevidde af simple matematiske modeller. - kan præsentere en fremgangsmåde ved behandling af et simpelt matematisk problem på en klar og overskuelig måde. - kan gennemføre simple matematiske ræsonnementer. - kan anvende simple matematiske modeller. - kan præsentere de vigtigste trin i behandling af et simpelt matematisk problem. - kan indgå i en faglig dialog om simple matematiske ræsonnementer. - kan, med en del usikkerhed, indgå i en faglig dialog om simple matematiske modeller. - demonstrerer i en samtale kendskab til fremgangsmåden i behandlingen af et simpelt matematisk problem. Sprog/ Terminologi/ Fremlæggelse - kan fremlægge velstruktureret og udtrykke sig klart med sikker anvendelse af matematisk symbolsprog - kan fremlægge sammenhængende med et godt kendskab til matematiske symboler. - kan anvende simple matematiske formler, men fremlægger noget usammenhængende og med usikker brug af matematiske symboler. Bredde/ Overblik/ Perspektiv - demonstrerer overblik over et område af matematik eller kan formidle viden om et område, hvor matematik anvendes. - demonstrerer viden om et område af matematik, eller viden om simple anvendelser af matematik. - demonstrerer i en samtale kendskab til et område af matematik eller til simple anvendelser af matematik. Mediefag C Hf Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveform "Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - En prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2 (varighed: 10 minutter pr. eksaminand, dog max 40 minutter ved gruppeprøve) - En prøve i det teoretisk-analytiske stof." (varighed: ca. 30 minutters forberedelse + ca. 30 minutters eksamination pr. eksaminand) Skolen kan vælge mellem 2 prøveformer: gruppeprøve og individuel prøve. Gruppeprøve: Grundlaget for den første del af prøven er gruppens eksamensproduktion, samt et oplæg fra gruppen og en efterfølgende diskussion af produktionen. Eksaminanderne forventes hver at holde et kort indledende oplæg. Oplæggene forberedes hjemmefra. Disse oplæg skal danne baggrund for en efterfølgende diskussion af produktionen. Den resterende del af den praktisk-produktions- 110

111 mæssige prøve forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og gruppen. Gruppens medieproduktion anbefales at være på maksimalt 6 minutter. Dette er ikke et læreplanskrav, men det er vigtigt af mindst to grunde, at dette råd følges. For det første er det godt for kursisterne, at de lærer at begrænse sig til det centrale i de historier, de vil fortælle. Det er god praksis at lære kursisterne at fortælle stramt og præcist. Stram disciplin omkring redigeringen er godt. For det andet er det vigtigt, at vi på et C-niveau fag, hvor både teori og praksis reelt skal kunne rummes inden for de 75 timer sætter faste rammer for hvor lange kursistproduktioner bør være. Det er godt for både kursister og lærere. Til gruppeprøven er der afsat 10 minutter pr. eksaminand. Gruppeprøven kan dog maksimalt vare 40 minutter. Det anbefales blandt andet derfor, at grupperne ikke er for store. Det er et krav, at eksaminanderne på forhånd har forberedt et oplæg om et eller et par centrale aspekter af produktionen. Forberedelse af oplæggene kan foregå individuelt og kan med fordel koordineres i gruppen. Centrale elementer i produktionen kan være: idé- og karakterudvikling, instruktionsovervejelser, optageprincipper, redigeringsprincipper, målgruppe- og formidlingsovervejelser og generelt bevidsthed om, hvad der lykkedes ved produktionen, og hvad der kunne have været bedre. Individuel prøve: Ved individuel prøveform er eksaminationstiden 10 minutter pr. eksaminand ved prøven i kursistens produktion. Produktionen vil normalt være lavet som gruppeprojekt. Derfor anbefales det, at kursister fra samme gruppe eksamineres efter hinanden. Proceduren for de 10 minutter er den samme som ved gruppeeksamen med oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en samtale mellem kursist, lærer og censor. Et centralt vurderingsparameter i forhold til gruppens eksamensproduktion er en vurdering af, om forholdet mellem formål, indhold, udformning, varighed og målgruppe fungerer tilfredsstillende. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke blot forholder sig beskrivende, men også forklarende til de valg, der er foretaget i forbindelse med arbejdet med produktionen. "En prøve i det teoretisk-analytiske stof" Prøven i det teoretisk-analytiske stof er organiseret, så der er ca. 30 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination. Prøven i det teoretisk-analytiske stof bygger på de film og tv-forløb, der er gennemgået i undervisningen, og det samme skal være tilfældet med prøvecitaterne. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb, og eftersom et af de faglige mål i læreplanen er, at kursisterne skal opnå kendskab til grundlæggende træk ved fakta og fiktion, skal dette også afspejles i eksamensspørgsmålene. Der skal med andre ord være spørgsmål i både fakta og fiktion. Eksaminator laver et antal spørgsmål, således at der altid vil være mindst 4 citater/spørgsmål at vælge imellem for eksaminanden, og således at det enkelte spørgsmål kun må anvendes 3 gange. Alle spørgsmål skal ligge fremme fra første prøvedag. Eksamenscitatets længde må højst være på 5 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelle vejledende spørgsmål. Ved citater fra større medieproduktioner kan det desuden være nødvendigt at give et kort resumé. Det er afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan drage paralleller til film eller tv-produktioner, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne perspektivere til det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Eksaminanden skal desuden kunne perspektivere til de undervisningsmæssige sammenhænge, hvor fagets enkeltfaglighed er blevet overskredet og nye aspekter er inddraget. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Der gives karakter efter 7-trins skalaen, hvor den vejledende beskrivelse af centrale karakterer kan ses på Bedømmelseskriterier "Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1" Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: - Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt, og produktionen skal kommunikere sit budskab til den målgruppe og den forevisningssituation som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet udgør en sammenhængende helhed. - Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med brug af de relevante stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være hensigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten. - Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med dramaturgien. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. - Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, og hvor der er tænkt over lys, farver og bevægelse, samt en lydside hvor der er arbejdet med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens funktion og niveau i forhold til billedet. I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står tre vurderingsparametre centralt: analysen af anvendelsen af de filmiske virkemidler redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold samt perspektiveringen af citatet til det stof, der er blevet gennemgået i undervisningen Udgangspunktet for denne del af prøven er derfor, at eksaminanden selvstændigt fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler bliver brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den fagspecifikke terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Musik C Hf Kontor for gymnasiale uddannelser Prøveform Det anbefales at musiklæreren konsulterer Eksamensbekendtgørelsen for at få generel indsigt i forhold i forbindelse med eksamens 111

112 afholdelse. Kursister, der har valgt musik på B- niveau, deltager ikke i prøven i musikkundskab, men kan inden eksamen i musikudøvelse tilkendegive over for læreren, at de ønsker at deltage i denne del af prøven, men uden for bedømmelse. Denne særlige ordning for musikfaget er indført under hensyntagen til den eller de sammenspilsgrupper, der allerede over længere tid har samarbejdet om indstudering af et nummer med alles nødvendige musikalske deltagelse. Prøvematerialet Ved prøvematerialet forstås den indspillede musik, dvd, grafiske gengivelse, tekst, billede og det/de spørgsmål, eleven bliver præsenteret for. Man skal i den forbindelse være opmærksom på at den musik, de værker, der arbejdes med, enten som klassebaseret undervisning eller som gruppearbejde, udgør prøvegrundlaget til eksamen for alle.udgangspunktet for eksamensopgaven i musikkundskab er et musikstykke, der er kendt fra undervisningen ledsaget af det grafiske materiale, der også har været anvendt i undervisningen. Det ukendte materiale til perspektivering, der skal ledsage opgaven kan fx være et kort tekstbilag eller en videosekvens, men det kan også være et kort musikstykke, der lægger op til en perspektivering af det kendte stof. Hvis perspektiveringsmaterialet er et musikstykke eller en videosekvens, skal det være så kort, at det sammen med det kendte stof højest har en varighed på 10 minutter. Det er ikke hensigten, at det perspektiverende materiale skal resultere i, at eksaminationen deles i separate "delprøver". Hovedformålet med det ukendte parallelstof er, at kursisten i forberedelsestiden og ved eksaminationen kan sætte dette materiale i forhold til det kendte stof. Det kan være en anmeldelse af pågældende indspilning, det kan være en koncertoptagelse af samme nummer, det kan være en anden kunstners indspilning af det kendte værk, et billede, en filmsekvens. Det er ikke forventeligt at det ukendte parallelstof, hvis det er et musikstykke, også medfølges af en grafisk gengivelse. Eksamensspørgsmålene skal rimeligt og jævnt fordeles på det materiale, der udgør prøvegrundlaget. Uanset hvordan undervisningen har været tilrettelagt (klasseundervisning, gruppefremlæggelser), skal prøvespørgsmålene dække det hele for alle. Det er muligt at lade enslydende spørgsmål gå igen op til tre gange ved store hold, blot skal samtlige spørgsmål/opgaver foreligge ved prøvens start og sidste eksaminand skal have mulighed for at vælge mellem 4 spørgsmål. Man skal være opmærksom på at man godt kan stille flere forskellige spørgsmål til samme musikstykke. Selve eksaminationen foregår ud fra de materialer eleven trækker ved prøvens start. I den praktiske afvikling af den mundtlige prøve er det vigtigt at være opmærksom på, at der for de fleste kursister vil forekomme ventetid mellem delprøverne i musikkundskab og musikudøvelse. Læreren bør ved en omhyggelig planlægning søge at begrænse denne ventetid mest muligt. Den praktiske organisering af den mundtlige prøve kan foregå således, at der eksamineres otte kursister i musikkundskab, hvorefter kursisterne i frokostpausen gør klar til eksaminationen i musikudøvelse. Herefter eksamineres endnu seks kursister i musikkundskab. Der eksamineres således 2,4 eksaminander i timen. Et eksempel på en dags eksaminationsforløb på c-niveau kan fx se således ud: Kl. Eksamination Forberedelse 8.00 Kursist Kursist Kursist 1, Musikkundskab Kursist Kursist 2, Musikkundskab Kursist Kursist 3, Musikkundskab Kursist Kursist 4, Musikkundskab Kursist Kursist 5, Musikkundskab Kursist Kursist 6, Musikkundskab Kursist Kursist 7, Musikkundskab Kursist 8, Musikkundskab Pause + opstilling til musikudøvelse gruppe 1 = Kursist 1, 9, 10 og Kursist 9 gruppe 2 = Kursist 2, 3, 4, 5 og Kursist 10 gruppe 3 = Kursist 7, 8, 12, 13 og Kursist 9 Musikkundskab Kursist Kursist 10 Musikkundskab Kursist

113 Kursist 11 Musikkundskab Kursist Kursist 12 Musikkundskab Kursist Kursist 13 Musikkundskab Kursist 14 Musikkundskab Slut Kursister angivet med fed skrift får karakter umiddelbart efter den angivne eksaminationsdel. Da der gives én samlet karakter, må kursisterne først få deres karakter, når de har været prøvet i både musikkundskab og musikudøvelse. Det kan på grund af gruppestørrelserne og sammensætningerne være nødvendigt at enkelte kursisters eksamination i henholdsvis musikkundskab og musikudøvelse fordeles på to dage. Dette bør dog så vidt muligt undgås. 4.3 Bedømmelseskriterier Nedenfor gives tre eksempler på en beskrivelse af karakteren 12, 7 og 02 efter den nye karakterskala. Musik C niveau Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Vejledende beskrivelse Helhedsindtrykket er at eleven overbevisende, selvstændigt og meget sikkert kan udtrykke sig i og om musik. Eventuelle mangler og småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket. Præstationen i musikkundskab og musikudøvelse kan være på forskellige niveauer uden at det ændrer ved helhedsvurderingen. Helhedsindtrykket er at eleven er god til at udtrykke sig i og om musik, men flere mangler og fejl forekommer. Præstationen i musikkundskab og musikudøvelse kan være på forskellige niveauer uden at det ændrer ved helhedsvurderingen. Helhedsindtrykket er at eleven udtrykker sig usikkert i og om musik. Præstationen er mangelfuld, men dog acceptabel. Præstationen i musikkundskab og musikudøvelse kan være på forskellige niveauer uden at det ændrer ved helhedsvurderingen. Der gives én karakter for den samlede præstation i musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Det er ikke meningen at der skal gives delkarakterer for musikudøvelse og musikkundskab, men netop foretages én samlet vurdering af hver kursist. Mht. musikudøvelse, så må censor bevæge sig rundt i rummet og danne sig et indtryk af den enkelte elevs deltagelse og præstation. Censor og eksaminator kan høre nummeret flere gange, måske lytte til særlige passager, isolere instrument- eller vokalindslagene. Den samme karakter kan opnås ad flere veje: a) en præstation, der er på samme niveau i begge discipliner, b) en præstation hvor niveauet er forskelligt i de to discipliner, til den ene eller anden side. Naturvidenskabelig Faggruppe - Hf Gymnasieafdelingen Juli Evaluering (...) Mundtlig prøve Der afholdes en individuel, mundtlig prøve bestående af to dele, A og B, med en samlet varighed på ca. 40 minutter. De to dele optager hver især ca. halvdelen af prøvetiden. I forberedelsestiden, som er ca. 40 minutter, har eksaminanden i den udstrækning, det er praktisk muligt, adgang til apparatur, kemikalier og andet udstyr, der er relevant. A: Eksaminanden præsenterer kort evalueringsopgaven og uddyber udvalgte områder i opgaven. Dernæst følger en samtale om både evalueringsopgaven og det faglige indhold i det dertil hørende fællesfaglige emne. B: Denne opgave tildeles ved lodtrækning. Opgaven er titlen på et eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der er indgået i det samlede undervisningsforløb. Eksaminanden gør rede for det konkrete eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde. Under prøven skal relevant apparatur, kemikalier og andet udstyr være til stede i den udstrækning, det er muligt. Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i alle tre fag, kan censor stille uddybende spørgsmål under prøven. Hvis institutionen stiller med eksaminatorer i de to fag, censor ikke repræsenterer, indgår censor på lige fod med eksaminatorerne under den mundtlige prøve. De tre fag skal være ligeligt repræsenteret i holdets samlede opgavesæt. Hvert enkeltfagligt eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde må bruges to gange. Fællesfaglige eksperimenter, 113

114 feltarbejder eller andre empiribaserede arbejder må bruges tre gange. Prøvematerialet, dvs. kursisternes evalueringsopgaver og listen over titlerne på det eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan inddrages i B-delen ved den mundtlige prøve, sendes til censor. Eksamensbekendtgørelsen og læreplanen udgør tilsammen rammerne for den mundtlige prøve i naturvidenskabelige faggruppe. Oplysninger om praktiske forhold ved gennemførelsen af den mundtlige prøve i naturvidenskabelig faggruppe skal derfor findes både i læreplanens og eksamensbekendtgørelsens bestemmelser. Selvstuderende kan ikke aflægge prøve i naturvidenskabelig faggruppe, men skal aflægge prøve i de tre indgående fag. Når en kursist er selvstuderende, skal kursisten have laboratoriekursus i alle tre fag, hvis dette niveau ikke er opnået gennem undervisningen. Grundlaget for den mundtlige prøve er holdets undervisningsbeskrivelse, samt for den enkelte kursist vedkommende dennes evalueringsopgave. Evalueringsopgaven skal ikke vurderes særskilt, og dens kvalitet indgår ikke i selve bedømmelsesgrundlaget for den mundtlige prøve. Det er den samlede mundtlige præstation, som danner grundlaget for karakteren, der gives ved prøven. Grundlaget for den mundtlige prøves A-del er kursistens evalueringsopgave. Hvis kursisten ikke har afleveret en evalueringsopgave, er der ikke grundlag for den mundtlige prøve, og det er ikke muligt at aflægge prøve i naturvidenskabelig faggruppe. Udgangspunktet for den mundtlige prøves B-del er det af kursisterne udførte eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde. Grundlaget for prøven er som omtalt ovenfor holdets undervisningsbeskrivelse, hvilket kan have betydning for valget af eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, som benyttes ved den mundtlige prøves B-del. Holdets lærere udarbejder en liste med eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, der kan trækkes til B-delen. Der kan forekomme eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, som efter lærernes vurdering ikke er velegnet til den mundtlige prøve. Sådanne arbejder kan udelades til den mundtlige prøve, så længe fagenes kernestof og undervisningsbeskrivelsens faglige indhold er dækket af de valgte eksperimentelle arbejder, feltarbejder og andet empiribaseret arbejder og det bagvedliggende teoretiske stof. Listen indeholder titler, men ikke spørgsmål eller kommentarer til det aktuelle eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaserede arbejde. Listen sendes til censor sammen med evalueringsopgaverne. Ved den mundtlige prøves B-del trækkes det eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der skal gøres rede for, tilfældigt. Efter lodtrækningen har eksaminanden ca. 40 minutters forberedelse. Ved fremlæggelsen forventes det, at kursisten kan redegøre for, hvorledes et eksperiment er udført, hvordan eksperimentelt udstyr er anvendt, og kan inddrage relevant tilknyttet teori, beregninger og lignende. Der stilles de samme forventninger ved redegørelsen for feltarbejde og andet empiribaseret arbejde. Da listen ikke skal indeholde konkrete spørgsmål til det enkelte eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, forventes det, at kursisterne igennem den daglige undervisning er blevet gjort bekendt med, hvad der forventes til fremlæggelsen i B-delen. Der forventes en ligelig fordeling mellem de tre fags bidrag til B-delen. Det enkelte eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde kan være enkeltfagligt eller flerfagligt. Det konkrete eksperiment, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejdet, som indgår i B-delen, afgør hvilket eller hvilke fag, som primært inddrages i den mundtlige prøves B-del. Skolen beslutter, hvor mange af holdets lærere i den naturvidenskabelige faggruppe, der deltager som eksaminatorer ved den mundtlige prøve, jf. eksamensbekendtgørelsen 30 og 31. Alle de lærere, som har været ansvarlige for undervisningen, bør deltage i udarbejdelsen af listen med eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde, som udgør udgangspunktet for B-delen, for herigennem at sikre, at såvel alle tre fags kernestof og undervisningsbeskrivelsens indhold er dækket bredt. Ved den mundtlige prøve er de tre fagkompetencer tilsammen repræsenteret hos eksaminator og censor. Det betyder, at eksaminationen ofte vil foregå som et samarbejde mellem eksaminatorer og censor. Dette samarbejde kræver for det første, at den enkelte eksamen altid indledes med en fastlæggelse af den konkrete procedure under prøven, hvor rollerne som spørger og samtalepartner, lytter og notar nødvendigvis må veksle. For det andet kræver det, at alle deltagerne bestræber sig på at medvirke på en fleksibel og problemløsende måde. Det er god praksis at kontakte censor tidligt f.eks. umiddelbart efter prøveplanens offentliggørelse og at sende kursisternes evalueringsopgaver og listen over arbejder, der indgår i B-delen i så god tid, at censor har mulighed for at gennemse materialet og evt. kommentere det. 6. Vejledende karakterbeskrivelse Generel information om den nye karakterskala kan ses på Informationsmaterialet indeholder en overordnet beskrivelse af de 7 karakterer. Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Naturvidenskabelig faggruppe 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Eksaminanden udtrykker sig klart, præcist og forståeligt om naturvidenskabelige emner med sikker anvendelse af korrekt fagsprog. Eksaminanden kan med ingen eller få uvæsentlige mangler analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller. Eksaminanden beskriver selvstændigt eksperimenter med inddragelse af udførelse samt præsentation og vurdering af data og resultater og forklarer selvstændigt enkle sammenhænge mellem teori og praksis. Eksaminanden kan sikkert beskrive og formidle viden om naturvidenskabelige emner samt selvstændigt perspektivere til relevante sammenhænge. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden demonstrerer et for niveauet omfattende fagligt overblik. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt om naturvidenskabelige emner med anvendelse af fagsprog. Eksaminanden kan med en del mangler analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller. Eksaminanden beskriver eksperimenter med inddragelse af udførelse samt præsentation og vurdering af data og resultater og forklarer enkle sammenhænge mellem teori og praksis men mangler forekommer. Eksaminanden kan beskrive og formidle viden om naturvidenskabelige emner samt perspektivere til relevante sammenhænge. Fremlæggelsen er sammenhængende og eksaminanden demonstrerer et for niveauet godt overblik. 114

115 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminandens formidling af naturvidenskabelige emner og anvendelse af fagsprog er usikker. Eksaminanden kan delvist analysere figurer og data og i begrænset omfang sætte dem i relation til forklaringsmodeller. Eksaminanden kan delvist beskrive eksperimenter samt præsentere og forklare data og resultater og i ringe grad forklare sammenhænge mellem teori og praksis. Eksaminanden kan delvist beskrive og formidle viden om naturvidenskabelige emner samt i ringe omfang perspektivere denne viden. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang i den faglige samtale. Biologi C Hf-e Kontoret for gymnasiale uddannelser Evaluering (...) Prøveform Der afholdes mundtlig prøve i biologi C. I forbindelse med prøven gælder eksamensbekendtgørelsen, Mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve i biologi C er eksaminations- og forberedelsestiden 24 minutter. Prøveopgaverne udformes af eksaminator. Den enkelte prøveopgave tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Prøveopgaven skal indeholde en overskrift, præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Bilagsmaterialet kan f. eks. være figurer, modeller, eksperimentelt udstyr eller levende eller dødt materiale. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Det kan være en god idé at offentliggøre opgaverne i så god tid, at eleverne kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Eksaminator meddeler eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Udleveres opgaveskitser uden bilag tidligere, må det understreges for eksaminanderne, at der ikke er tale om de endelige opgaver, og hvordan de endelige opgaver vil tilgå dem. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både kursister og censor. (...) 7. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi C hf-e for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Hf-e C Biologi Hf-e Mundtlig C 12 Fremragende Fremlæggelsen er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til det aktuelle fagområde og sætter med faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden analyserer og vurderer fagligt kvalificeret resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminanden kan både forklare modeller og analysere og forklare figurer omhandlende biologiske sammenhænge med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan perspektivere sin biologiske viden og inddrage samfundsmæssige og etiske aspekter. 7 God Fremlæggelsen er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til det aktuelle fagområde og kan i rimelig grad sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologiske metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende biologiske sammenhænge indeholder adskillige mangler. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden og inddrager samfundsmæssige og etiske aspekter. 02 Tilstrækkelig Fremlæggelsen er noget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af biologiske fagudtryk er usikker. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget af adskillige væsentlige mangler og ukendt materiale sættes kun i mindre grad i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden kan i mindre grad analysere og vurdere resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende biologiske sammenhænge er usikker og mangler præcision og væsentlige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i begrænset omfang sin biologiske viden og inddrager samfundsmæssige og etiske aspekter. 115

116 Dansk C - Hf-e Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer Der afholdes en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den skriftlige del af prøven Der er tale om en decentral skriftlig prøve, hvor opgaven udformes af kursistens underviser. Opgaven udleveres til eksaminanden senest 2 uger før den mundtlige prøve. Eksaminanden har 24 timer til at udfærdige en skriftlig besvarelse af et omfang svarende til 3-4 normalsider. En normalside består af 1300 bogstaver. Opgaven tager udgangspunkt i et emne eller en problemstilling fra et af de fire obligatoriske forløb og med et anvendelsesorienteret fokus. Til opgaven hører et tekstmateriale på max 8 normalsider eller max 10 minutters afspillet tekst samt instrukser om, hvordan eksaminanden skal arbejde med materialet. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men dele af materialet skal være ukendt tekstmateriale, som forventes inddraget med vægt i besvarelsen. Tekster må gerne genbruges på et hold, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske. Før den mundtlige del af prøven sender institutionen eksaminandens skriftlige besvarelse til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Den mundtlige del af prøven Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der er ingen forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter om produktet ved den skriftlige del af prøven. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det skriftlige produkt med anvendelse af kernestoffets analyseredskaber. I samtalen perspektiveres til det læste stof. (Læreplanen, 4.2). Eksaminator og censor er i kontakt med hinanden forud for den mundtlige prøve. Her aftales det, hvad eksaminaden skal uddybe ved den mundtlige eksamen. Der kan være tale om telefonisk kontakt, eller kommunikation via mail. Eksempelvis kan eksaminator sammen med fremsendelsen af kursisternes besvarelser vedlægge et ark med forslag til problemstillinger, der ønskes uddybet ved den mundtlige eksamen. Censor reagerer efterfølgende på disse forslag. Nedenfor bringes eksempler på opgaveformuleringer til den skriftlige del af prøven. Eksempel 1 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At tale for en forsamling Tekst: Hans Kirk: af Daglejerne (1936) Opgaveformulering: Giv en analyse og fortolkning af uddraget fra Hans Kirks Daglejerne. Din analyse skal fokusere på hvilke retoriske virkemidler, Høpner anvender i sin tale til arbejderne og på, hvordan talen virker på modtagerne. Foretag i forlængelse af din analyse en perspektivering til en selvvalgt tale, som du har arbejdet med i dansktimerne. Eksempel 2 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At argumentere for et synspunkt Tekst: Samuel Rachlin: Journalistikkens selvmord (2009) Opgaveformulering: Gør rede for synspunkterne i Samuel Rachlins Journalistikkens selvmord. Foretag i forlængelse af redegørelsen en analyse af argumentationsformen i teksten. Diskutér synspunkterne med inddragelse af en eller flere tekster, som du har arbejdet med i dansktimerne. Eksempel 3 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At dække en begivenhed Tekst: Morten Sabroe: Ondskabens nat (1988) Opgaveformulering: Giv en analyse af Morten Sabroes Ondskabens nat. Du skal i analysen fokusere på tekstens stilistiske virkemidler. Diskutér i forlængelse af din analyse den rolle, som forfatteren spiller i sin tekst. Eksempel 4 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At redegøre for et sagsforløb Tekst: Viborg Kommunes redegørelse for sagsforløb om Projekt Hjertebo (2009) Opgaveformulering: Giv en kort redegørelse for sagsforløbet i Projekt Hjertebo. Foretag i forlængelse af din redegørelse en analyse af kommunikationssituationen. Kom i den forbindelse ind på, hvordan den formodede målgruppe og formålet med teksten afspejler sig i tekstens fremstillingsform. Foretag en perspektivering til fremstillingsformen i et andet sagsforløb, du har arbejdet med i undervisningen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsbedømmelse af henholdsvis den skriftlige og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: skriftlig og mundtlig fremstilling, herunder formidlingsbevidsthed at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. (Læreplanen, 4.3) 116

117 Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en helhedsvurdering. Et blændende oplæg kombineret med en usikker skriftlig præstation kan føre til en samlet middelkarakter, på niveau med en overbevisende skriftlig præstation efterfulgt af en usikker fremlæggelse. Hvis det skriftlige produkt niveaumæssigt ligger påfaldende højt i forhold til niveauet i eksaminandens indledende mundtlige oplæg, kan dele af den efterfølgende eksaminationstid benyttes til at få afklaret, om det skriftlige produkt er udarbejdet af eksaminanden selv. Mistanke om snyd håndteres som beskrevet i Eksamensbekendtgørelsen. 4.4 Vejledende karakterbeskrivelser til den kombinerede skriftlige og mundtlige prøve Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Fremragende Sproget i den skriftlige besvarelse er velformuleret, præcist, nuanceret og korrekt, med ingen eller få uvæsentlige fejl. Der demonstreres høj grad af formidlingsbevidsthed. Besvarelsen af den stillede opgave er udtømmende og tilstrækkeligt veldokumenteret og med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Der demonstreres fremragende anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig indsigt, viden og metode, sikker brug af et danskfagligt begrebsapparat samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Den mundtlige fremlæggelse og efterfølgende dialog med eksaminator demonstrerer stor sikkerhed i at perspektivere det skriftlige produkt til relevante undervisningsforløb. 10 Fortrinligt 7 Godt Sproget i den skriftlige besvarelse er præget af sikkerhed i syntaks, præcision og sprogrigtighed, men med flere mindre væsentlige fejl. Fremstillingen savner i nogen grad formidlingsbevidsthed. Besvarelsen af den stillede opgave har flere mangler og savner i nogen grad dokumentation. Der demonstreres god anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig indsigt, viden og metode, god brug af et danskfagligt begrebsapparat samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Den mundtlige fremlæggelse og efterfølgende dialog med eksaminator demonstrerer nogen usikkerhed i at perspektivere det skriftlige produkt til relevante undervisningsforløb. 4 Nogenlunde 2 Tilstrækkeligt Sproget i den skriftlige besvarelse er præget af tilstrækkelig sikkerhed i syntaks og sprogrigtighed, men med adskillige tyngende fejl og manglende præcision. Fremstillingen savner formidlingsbevidsthed. Besvarelsen af den stillede opgave er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. Der demonstreres usikkerhed i anvendelse af i sammenhængen relevant danskfaglig indsigt, viden og metode samt af et danskfagligt begrebsapparat. Den mundtlige fremlæggelse er mangelfuld, og den efterfølgende dialog med eksaminator demonstrerer usikkerhed i at perspektivere det skriftlige produkt til relevante undervisningsforløb. 00 Utilstrækkeligt -3 Ringe Dansk som andetsprog A (forsøg) - Hf/Hf-e [Se under hf, s. 99] Eksamensprojektet Hf-e Vejledning August Prøve 5.1 Der afholdes en individuel mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og evt. supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Censor kan inddrages i eksaminationen. Den afsluttende prøve er en individuel, mundtlig prøve baseret på en synopsis. Udgangspunktet for eksaminationen er synopsen, hvor eksaminanden har valgt fokuspunkter, som præsenteres i en oversigt over oplægget. Fokuspunkterne omfatter ikke blot problemformulering og konklusion, men også vigtige indholdsmæssige pointer i form af centrale begreber og teorier samt facts og dokumentation. Det er muligt for eksaminanden at inddrage nye aspekter i diskussionen ud over dem, der er nævnt i synopsen, hvis de er relevante for eksaminationen. Eksaminanden kan i sin præsentation gøre brug af for eksempel et præsentationsprogram. Præsentationen afsluttes med et oplæg til dialog, hvorefter eksaminanden indgår i en faglig dialog med eksaminator, eventuelt med inddragelse af censor. 6. Bedømmelse 6.1 Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål 117

118 i de fag, der indgår i projektet. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på: behandling af emnet ud fra problemformuleringen strukturering og formidling af det faglige stof inddragelse af relevant baggrundsstof. 6.2 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Da problemformuleringen inddrager flere fag, indebærer det, at det i bedømmelsen må inddrages, hvorvidt eksaminanden formår at inddrage flere fags faglighed i behandlingen af problemstillingen. Desuden lægges der vægt på, at de faglige mål i de indgående fag er opfyldt. Ved bedømmelsen af strukturering og formidling af stoffet indgår præsentationen under den mundtlige prøve. Der skal lægges vægt på, at eksaminanden er i stand til at fremlægge stoffet, således at den røde tråd fremtræder klart for censor og eksaminator, og at eksaminanden er i stand til at anvende fagsprog i de indgående fag. Endvidere indgår det i bedømmelsen, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til at indgå i faglig dialog med eksaminator og evt. også med censor. Engelsk C Hf-e Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Mundtlig prøve Den mundtlige prøve bedømmer eksaminandens beherskelse af de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Til den afsluttende prøve giver undervisningsbeskrivelsen baggrundsoplysningerne for prøven. Undervisningen har fortrinsvis været organiseret i emner mindst 3 på C-niveau og det ukendte prøvemateriale har relation til disse emner. Det er ikke nødvendigvis alle de læste emner, der skal inddrages i den afsluttende prøve. De emner, der er udgangspunktet for prøvematerialet, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Eksaminanden skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Alle eksamensspørgsmål skal fremlægges ved prøvens start, og hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål (se Bekendtgørelse om prøver og eksamen). Det ukendte materiale, som danner grundlag for prøven, har på C-niveau et omfang af 1-3 normalsider. En normalside svarer til 1300 bogstaver, dog tæller henholdsvis 30 verslinjer og 30 linjer drama og 3-6 minutters afspilning af mediemateriale i elektronisk form som en normalside. Op til 20% af det samlede omfang af det enkelte prøvemateriale må være mediemateriale i digital form. Prøvematerialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner, og det afspejler vægtningen og forholdet mellem materialet i det studerede emne. Prøvematerialet skal være nyt for eksaminanden, og det kan således ikke bestå af andre dele af værker, som er læst i uddrag. Det ukendte prøvemateriale kan imidlertid godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. Film betragtes som et værk. Hvis en film har været vist i uddrag eller i sin helhed, kan uddrag fra et tekstforlæg ikke anvendes som ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt det studerede emnes titel. Hvis der er tale om et uddrag eller en beskæring, forsynes materialet også med en kort, neutral engelsksproget indledning til teksten. Der opgives normalt ikke gloser, medmindre der er behov for realkommentarer eller forklaring af særligt vanskelige ord. Eksaminanden skal have mulighed for at demonstrere evne til at anvende faglige hjælpemidler, som fx ordbøger. Eksempel: Udformning af prøvematerialet Theme: Living in a multicultural world. Text: An excerpt from the novel Anita and Me by Meera Syal, Flamingo 1997, p The novel is set in a mining village in England. The time is the 1960s Materialet må udgøre en afsluttet helhed, således at eksaminanden på relativt kort tid kan sætte sig ind i dets univers. Det vil derfor være en fordel, hvis der i undervisningen er arbejdet målrettet med at opbygge et relevant ordforråd i forhold til hvert enkelt emne. Dette kan eksaminanderne trække på i arbejdet med det ukendte tekstmateriale. Den afsluttende prøve består af en præsentation og en samtale. Prøven kan indledes med, at eksaminanden giver en sammenhængende præsentation af det ukendte tekstmateriale og dets forbindelse med det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektroniske præsentationer eller lignende. Det vil normalt være en fordel, hvis eksaminanden i sin fremlæggelse tydeliggør dispositionen for sin præsentation. I præsentationen af det ukendte tekstmateriale kan det ofte være oplagt, at der desuden indgår en oplæsning af en eller flere indholdsmæssigt relevante passager efter eksaminandens eget valg. Oplæsningen må i så fald være forståelig i forhold til indholdet i teksten, samt vise eksaminandens beherskelse af engelsk udtale og intonation. Præsentationsformen skal være passende i forhold til de faglige mål og fagets kernestof. Eksaminanden bør i sin præsentation fokusere på den mundtlige formidling af indholdet, der skal være struktureret, og kun bruge en teknisk præsentationsform (overhead eller elektronisk præsentation), hvis den indholdsmæssigt understøtter den mundtlige formidling. Der gives ikke ekstra tid til opstilling eller betjening af teknisk apparatur, og i tilfælde af nedbrud må eksaminanden kunne fortsætte uden brug af apparatur. Ved den efterfølgende samtale får eksaminanden lejlighed til at vise sin evne til at indgå i en dialog. Eksaminandens tekstarbejde må vise forståelse for elementære dele af tekstanalysen, og perspektiveringen må være relevant i forhold til det arbejde, der er foregået med emnet. Der gøres kort rede for indhold og synspunkter i tekstmaterialet, hvorefter der via en analyse af teksten trækkes linjer til det emne, der er studeret i undervisningen. Det er vigtigt, at eksaminanden bruger en del af eksaminationstiden på at vise sin evne til elementær tekstanalyse. Samtidig vil perspektiveringen give eksaminanden mulighed for at vise bredden i sit kendskab til det studerede emne. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelsestiden og under eksaminationen, dog ikke kommunikation med omverdenen. Kursisterne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelsestiden og under eksaminationen. Under selve eksaminationen er der ikke 118

119 tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle medbragt værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. Eksaminanden kan også benytte stikord eller oversigter fra undervisningen som støtte under perspektiveringen til det læste emne. Kursisterne får i undervisningen at vide, hvordan forberedelsestiden udnyttes bedst muligt, så der bliver tid til at sætte sig ind i det ukendte tekstmateriale, forberede den indledende præsentation og evt. oplæsning, samt trække linjer til det studerede emne. Den dobbelte forberedelsestid indebærer, at eksaminanderne, udover at skulle uddrage essensen af et ukendt tekstmateriale, også skal kunne trække linjer, se forbindelser og perspektivere til det læste emne. 4.2 Bedømmelseskriterier Den mundtlige prøve Eksamen afspejler eksaminandens samlede beherskelse af de faglige mål for niveauet. Det er således ikke hvert enkelt delmål under de faglige mål, der eksplicit skal bedømmes. Fokus vil, afhængigt af emnet og tekstmaterialet, ligge på de relevante dele af de faglige mål. Det er dog klart, at eksaminandens sprogbehandling i eksaminationen skal afspejle uddannelsens niveau og således de faglige mål, der er gældende for dette niveau. Der gives én karakter for den samlede mundtlige præstation Karakterfastsættelse En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til fremragende (karakteren 12), jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Vurderingen fremragende (12), godt (7) og tilstrækkeligt (02) defineres fagspecifikt som beskrevet i skemaet nedenfor. Beskrivelsen kan tjene som udgangspunkt for definition af de to øvrige vurderinger i feltet bestået : fortrinligt (10) og nogenlunde (4) Bedømmelseskriterier Engelsk C hf-e - mundtlig Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Kursistens præsentation og samtale er struktureret og sammenhængende, og kursisten anvender et til emnet passende ordforråd på et flydende og forståeligt engelsk, der viser beherskelse af den elementære grammatik. Kursisten kan frit formulere egne synspunkter og argumenter. Kursisten kan på sikker vis redegøre for indhold og synspunkter i tekstmaterialet og placere det i en større sammenhæng. 7 Godt Kursistens præsentation og samtale er overvejende sammenhængende, og kursisten anvender et til emnet rimeligt passende ordforråd på et overvejende flydende og forståeligt engelsk, der viser delvis beherskelse af den elementære grammatik. Kursisten kan i rimelig grad formulere egne synspunkter og argumenter. Kursisten kan overvejende sikkert redegøre for indhold og synspunkt i tekstmaterialet og placere det i en større sammenhæng. 02 Tilstrækkeligt (...) Kursistens præsentation og samtale er noget usammenhængende, og kursistens ordforråd og beherskelse af elementær engelsk grammatik er mangelfuld og undertiden direkte kommunikationshæmmende. Kursisten har besvær med at formulere egne synspunkter og argumenter. Kursisten kan i mindre omfang redegøre for indhold og synspunkt i tekstmaterialet og placere det i en større sammenhæng. Geografi C Hf-e Afdelingen for gymnasiale uddannelser juli Prøver Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som indeholder en overskrift og underspørgsmål med progression samt kendt og ukendt materiale. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er 24 min. Der gives 24 min. forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Grundlaget for den mundtlige prøve er holdets undervisningsbeskrivelse. Opgaverne kan udformes inden for de enkelte emner eller på tværs af disse. Den enkelte opgave formuleres skriftligt og uddybes med underspørgsmål, der har en klar progression. Underspørgsmålene bør med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin besvarelse med en høj grad af selvstændighed, uden at det går ud over intentionerne i spørgsmålet. Opgaven indeholder endvidere vedlagt materiale med relevans for besvarelsen. Kursistens skriftlige produkter kan inddrages i det vedlagte materiale. Opgaven med ledsagende materiale bør have et indhold og omfang, der er adækvat med forberedelsestiden, og udformes så den danner grundlag for en fleksibel eksamination. Det konkrete omfang af vedlagte materiale er maksimalt seks overskuelige bilag inklusive eventuelle krav om inddragelse af kursistens egne skriftlige produkter. Bilagsmaterialet bør være forsynet med kildehenvisninger. Med ukendt materiale menes materiale, der ikke er anvendt i uddannelsestiden. Der skal fremstilles et antal opgaver, så undervisningsbeskrivelsen er jævnt dækket. Der udformes normalt så mange opgaver til et hold, at den enkelte opgave maksimalt kan gå igen tre gange. Alle prøveopgaver inklusive dubletter indgår i eksaminandens lodtrækning fra første prøvedag. Den sidste eksaminand skal have mulighed for at kunne trække mellem minimum fire opgaver. Prøveopgaverne sendes til censor mindst 5 hverdage før første prøvedag, men det er en god ide at eksaminator kontakter censor allerede ved eksamensplanens offentliggørelse for at aftale nærmere om udveksling af prøveopgaver m.v.. Der henvises endvidere til den generelle bekendtgørelse og vejledning om prøver og eksamen. Selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus jf. 64 samt bilag 4 (hf-e-bekendtgørelsen). 119

120 6. Vejledende karakterbeskrivelse Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 2. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. GEOGRAFI C hf-enkeltfag 12 Fremragende præstation, der demonsterer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Der argumenters kvalificeret for afgrænsning og præcisering af den relevante geografiske problemstilling. Der redegøres flydende og sammenhængende, med kun få og uvæsentlige mangler, for opgaveformuleringen. I besvarelsen benyttes relevant bilagsmateriale og velvalgte eksempler, og der inddrages eget eller andres empiribaseret arbejde. Fremlæggelsen er velstruktureret og meget selvstændig, og eksaminanden demonstrerer indgående færdigheder i at anvende fagets begreber og metoder. Eksaminanden deltager sagligt og med overblik i den faglige dialog. Eksaminanden kan selvstændigt perspektivere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og koble til andre fag og fagområder. Der redegøres sammenhængende for opgaveformuleringen med inddragelse af relevant bilagsmateriale og eget eller andres empiribaseret arbejde, men der optræder adskillige mangler. Fremlæggelsen er rimeligt struktureret, og eksaminanden viser generelt kendskab til anvendelsen af fagets begreber og metoder og indgår ræsonnabelt i den faglige dialog. Eksaminanden kan perspektivere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og i konkrete tilfælde koble til andre fag og fagområder. 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt accepttale grad af opfyldelse af fagets mål. Der redegøres delvist for opgaveformuleringen med en noget usikker anvendelse af bilagsmaterialet (og eget eller andres empiribaseret arbejde) men der optræder adskillige mangler. Fremlæggelsen er løst struktureret og fremstår noget usammenhængende, og eksaminanden viser til tider manglende rutine i anvendelsen af fagets begreber og metoder. Eksaminanden kan i begrænset omfang perspektivere relevante problemstillinger med geofaglig indsigt og koble til andre fag og fagområder. Empiribaseret arbejde: felt og eksperimentelt arbejde, modeller, beregninger, kort, figurer m.v., hvor eleverne arbejder selvstændigt analyserende. Historie B Hf-e Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveform Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver. Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de mindst seks gennemgåede områder. Prøvesættet skal dække alle områder. Det samlede prøvesæt sammensættes af eksaminator. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskelligartede materialetyper. Et prøvemateriale kan benyttes tre gange på et hold. Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af en synopsis. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede område fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede område. Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter de(n) historiske problemstilling(er) og relationerne til det gennemgåede område ud fra synopsen. Herefter forløber eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 8 til 12 normalsiders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver. Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de mindst seks gennemgåede områder. Prøvesættet skal dække alle områder. Det samlede prøvesæt sammensættes af eksaminator. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskelligartede materialetyper. Et prøvemateriale kan benyttes tre gange på et hold. Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca. tre timers forberedelsestid, dog ikke mindre end tre timer, til udarbejdelse af en synopsis. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede område fra undervisningen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåede område. Eksamensgrundlaget Eksamensgrundlaget er det udleverede ukendte bilagsmateriale og de gennemgåede forløb, jfr. undervisningsbeskrivelsen. Dette gælder både særfaglige forløb og eventuelle forløb gennemført i samarbejde med andre fag. Prøvematerialet 120

121 Et prøvemateriale skal indeholde en overskrift og et ukendt bilagsmateriale. Overskriften angiver et tema, som skal være identisk med et af de 6 undervisningsforløb fra undervisningsbeskrivelsen. At overskriften er identisk med forløbsoverskriften er meget vigtigt, da der principielt er tale om kendte eksamensspørgsmål (temaet/forløbene fra undervisningsbeskrivelsen), med ukendt bilagsmateriale. Materiale skal i denne sammenhæng opfattes bredt, således at der kan bruges traditionelle historiske kilder, synspunktsmateriale, billeder, tabeller, andre former for statistik, litterære tekster, tegneserier, internetmaterialer osv. Bilagsmaterialet består henholdsvis af 8-12 normalsider i prøveform a og normalsider i prøveform b. En normalside er bogstaver, jfr. Eksamensbekendtgørelsen, Omregning af tabeller, diagrammer, billeder m.v. til normalsider foregår efter et skøn. Også tv-klip vil kunne indgå, ligesom prøvematerialet kan foreligge elektronisk. Der skal ikke udarbejdes spørgsmål til prøvematerialet. Hvis der indgår uddrag fra grundbøger i selve bilagsmaterialet, er det vigtigt at eleverne undervejs i undervisningen har arbejdet med grundbogstekst som synspunktmateriale. Generelt gælder, at eksaminanden kun må præsenteres for typer af materiale, der er arbejdet med i undervisningen. Der skal derfor i undervisningen inddrages et bredt udsnit af materialetyper, så der er mulighed for at sammensætte varierede bilagsmaterialer, der kan give eksaminanden mulighed for at vise evne til at anvende viden, metoder, begreber og teorier fra faget. Der udarbejdes et antal opgaver svarende til antal eksamensenheder plus 3, således den sidste eksamensenhed altid har mindst 4 opgaver at vælge imellem. Hvis et hold fx består af 28 kursister, der vælger at gå til prøven i 4 grupper á 3, 6 grupper á 2 og 4 individuelle, er der tale om 14 eksamensenheder. Et prøvemateriale kan bruges 3 gange. I ovennævnte tilfælde er antallet således præcist de 6 forskellige bilagsmaterialer/prøvesættet. Prøvesættet sendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag. Censor godkender prøvesættet (eksamensbekendtgørelsen 29) - fx ved at sende en mail eller telefonere. Det er naturligt at der forud for eksaminationen foregår en dialog om materialet. Orientering af kursisterne Læreren orienterer kursisterne om prøvens forløb, herunder præsenteres kursisterne for eksempler på bilagsmateriale. Hvis holdet/dele heraf ønsker gruppeforberedelse, trænes arbejdet i grupper. I undervisningen trænes kursisterne i udarbejdelse af synopsis. Trækning af opgaven Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave. Hverken censor eller eksaminator skal være til stede når der trækkes, da opgaven (temaet) er kendt. Forberedelsen Forberedelsestiden anvendes til at udarbejde en synopsis, som afleveres efter 3 eller 24 timer. De ventende eksaminander ved prøveform b må dog gerne beholde deres eget eksemplar af synopsen i forberedelseslokalet. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere problemstillinger. Nærmere om synopsis: se afsnit 3.2. Forberedelsen sker individuelt eller i grupper. Den enkelte eksaminand beslutter selv om han/hun vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Der kan indenfor hvert hold både være gruppeforberedelse og individuel forberedelse. Det er således ikke et krav, at holdet enten skal forberede sig i grupper eller individuelt. Det er op til den enkelte institution at beslutte, hvor store grupper der skal arbejdes i. Det anbefales, at grupperne er på 2-3 personer. Hvis der er gruppeforberedelse, afgør gruppen selv, om den vil udarbejde og aflevere en fælles synopsis, eller om der udarbejdes og afleveres individuelle synopser. Man kan fx forestille sig, at en gruppe beslutter at samarbejde de første 2 timer og herefter bruge den sidste time til enkeltvis at udarbejde en synopsis på basis af gruppedrøftelsen. En gruppe kan også beslutte at aflevere enslydende synopsis, og her afleveres ligeledes én for hver elev. Ved prøveform b venter de resterende eksaminander i forberedelseslokalet. Eksaminerede elever må ikke befinde sig her. Ventende eksaminander må gerne, jfr. ovenfor, beholde og arbejde videre på synopsen efter de 3 timer med alle tilladte hjælpemidler. De kan fx skrive videre på deres synopsis eller gøre yderligere notater i synopsen og medbringe den således reviderede synopsis i eksamenslokalet. Eksaminanderne må ikke have adgang til internet/mail i forberedelsestiden og må naturligvis ikke kommunikere på mobiltelefon. Eksaminationen Eksaminationstiden er inkl. votering og karakterfastsættelse på 30 minutter. Når forberedelsestiden er slut, begynder eksaminationen. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 14 stk. 1. Eksaminanderne skal dog orienteres om, at medbringelse af mange hjælpemidler ikke i sig selv er befordrende for en god præstation. Synopsen udleveres til censor og eksaminator. Synopsen er således ikke på forhånd kendt af censor, ligesom der ikke i eksamenstiden er afsat selvstændig tid til en gennemlæsning af synopsen. Der tages udgangspunkt i den oprindeligt afleverede synopsis fra gruppen, ikke en evt. senere redigeret version. Eksaminand 2 eller 3 i en gruppe må således mundtligt redegøre for evt. tilføjelser eller korrektioner. Eksaminationen tager udgangspunkt i synopsens problemstillinger, og bilagsmateriale skal inddrages sammen med relevante dele af kernestof/supplerende stof. Selve prøven er individuel. I de første ca. 10 minutter af eksaminationen fremlægger eksaminanden temaets historiske problemstilling(er) og relationerne til det læste stof ud fra synopsen. Herefter foregår eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminanden starter normalt med en mundtlig fremlæggelse. Heri indgår som minimum en præsentation af problemstilling(er), konklusion(er) og eventuelt anvendte metoder. Der gives ca. 10 minutter til denne del, således at eksaminanden får lejlighed til at demonstrere opfyldelse af de faglige mål. Der skal ligeledes være god tid til den efterfølgende dialog mellem eksaminator(er), eksaminand og censor, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kan kobles til relevante faglige mål og perspektivering. Eksaminator forestår eksaminationen, medens censor også kan stille spørgsmål. Grundlaget for bedømmelsen er opfyldelsen af de faglige mål. Det er derfor vigtigt at eksaminationen giver eksaminanden mulighed for at vise i hvor høj grad han/hun opfylder disse mål. Eleverne skal være grundigt instruerede i, hvorledes de forholder sig ved den mundtlige prøve, hvordan bilag, kernestof/supplerende stof inddrages, og i hvilke faktorer der spiller en rolle for bedømmelsen. Hvis elever går til eksamen med gruppeforberedelse skal grupperne nedsættes i samråd med læreren, og det forudsætter naturligvis, at der i undervisningen er arbejdet målrettet med elevernes samarbejdskompetencer, ligesom det er vigtigt løbende at have haft fokus på problemer og muligheder i forbindelse med gruppeforberedelse. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 121

122 Det er den mundtlige præstation under eksaminationen, som bedømmes. Den i forberedelsestiden udarbejdede synopsis tæller således ikke med i bedømmelsen. Kemi C Hf-e Kontoret for gymnasiale uddannelser Evaluering Prøveformer generelt På C-niveau afholdes en mundtlig prøve. I forbindelse med prøverne er det vigtigt både at være orienteret i de generelle bestemmelser for afholdelse af prøver og de specielle for det enkelte fag. De generelle bestemmelser findes beskrevet i eksamensbekendtgørelsen, link findes i links oversigten sidst i vejledningen. De specielle bestemmelser for kemi C enkeltfag, findes i læreplanen for kemi C enkeltfag. Den mundtlige prøve: Generelt For Kemi C er der to mundtlige prøveformer, prøveform a) og prøveform b). Skolen vælger for det enkelte hold mellem de to prøveformer, men det vil være naturligt, at lærer og kursister tages med på råd. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både kursister og censor. Eksamensopgaverne til den mundtlige prøve skal dække undervisningsbeskrivelsen for det samlede forløb. For prøveform a) skal en opgave forstås, som en kombination af teoretisk stof, et tilknyttet eksperimentelt arbejde og eventuelt bilag. For prøve b) skal en opgave forstås, som en kombination af et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave. Der skal være så mange opgaver, at den sidste eksaminand har mindst fire opgaver at vælge imellem. Den enkelte opgave må højest bruges to gange på samme hold. Som regel vil det være muligt at undgå genbrug ved f.eks. at koble teori og eksperimenter på forskellige måder. Genbrug af opgaver kan dog være nødvendigt på store hold. Opgaverne fordeles ved lodtrækning, og alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det betyder, at hvis prøven f.eks. strækker sig over to dage, må eksamensopgaver, der har været benyttet på første dag, ikke lægges tilbage i bunken af opgaver, der kan trækkes på anden prøvedag. Opgaverne og eventuelt andet materiale sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor (eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 4.). Det er god praksis, allerede ved eksamensplanens offentliggørelse at kontakte censor for at aftale nærmere om udveksling af opgaver mv., samt at sende opgaverne til censor i så god tid som muligt, således at censor har en reel mulighed for at gennemse opgaverne inden offentliggørelsen. Endvidere bør censor også give en tilbagemelding til eksaminator så hurtigt som muligt, således at offentliggørelsen til kursister kan foregå på en måde, der giver kursisterne mulighed for at benytte opgaverne i deres forberedelser. Censor skal ikke godkende eksamensopgaverne, men censor kan henstille til eksaminator, at opgaver udelades, ændres eller tilføjes, såfremt der efter censors vurdering er mangler ved den enkelte opgave eller det samlede sæt af opgaver. Ofte vil det være god ide at tage en konstruktiv dialog ved sådanne henvendelser. Såfremt der fortsat er uenighed mellem censor og eksaminator henvises til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen. Eksaminanderne skal inden prøven kende opgaver med eventuelle bilag ved prøveform a) og eksperimenter og de teoretiske delopgaver, men ikke kombinationen af disse ved prøveform b). Offentliggørelsen bør være i så god tid inden prøven, at eksaminanderne eventuelt kan stille afklarende spørgsmål til eksaminator. Der aftales en procedure med eksaminanderne om, hvorledes offentliggørelsen skal foregå. Udleveres opgaveskitser (inklusiv eventuelle bilag) til eksaminanderne inden censor har haft disse til gennemsyn, må det understreges overfor eksaminanderne, at censors kommentarer kan føre til ændringer i de endelige eksamensopgaver. Det aftales med eksaminanderne, hvordan de endelige eksamensopgaver vil tilgå dem. Forud for den mundtlige prøve er der mulighed for apparaturfremvisning, hvis skolen vælger at dette skal indgå i forberedelsen til prøven. Ved apparaturfremvisningen får kursisterne mulighed for at besigtige det apparatur, der skal inddrages under prøven. Eksaminanderne må medbringe alle hjælpemidler ved såvel forberedelse som eksamination, dog er brug af kommunikation med andre, herunder brug af internet, mobiltelefon og andet lignende udstyr ikke tilladt ved prøven i kemi (se eventuelt Råd og vink til eksamensbekendtgørelsen, side 3). Eksamensopgaverne udformes normalt som en kort beskrivelse af et område efterfulgt af en række stikord, hvoraf nogle kan være bindende og andre kun vejledende. Det er vigtigt, at dele af opgaven giver eksaminanden mulighed for selv at udvælge fokusområder og tilrettelægge besvarelsen. Opgaverne har normalt en sådan størrelse og bredde, at eksaminanderne næppe kan forventes at inddrage alle stikord og forslag under eksaminationen. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er nogen fast skabelon for, hvordan eksamensopgaver i kemi skal udformes. Eksaminationen må ikke have form af en enetale fra eksaminandens side. Eksaminator skal sørge for et stykke inde i eksaminationen at inddrage eksaminanden i en egentlig faglig samtale, men det må ikke medføre, at eksaminanden forhindres i en selvstændig præstation. Samtalen skal sikre, at eksaminanden får lejlighed til at vise hele sin viden og forståelse, og at eventuelle mangler i viden og forståelse afdækkes, således at der dannes et sikkert og nuanceret grundlag for bedømmelsen af præstationen. Det er derfor ikke rimeligt at lade en meget dygtig eksaminand holde enetale eller at lade uklare udtalelser fra en eksaminand passere upåtalt. Specielt om prøveform a) Eksamensopgaverne dækker både teori og eksperimentelt arbejde kursisteksperimenter og/eller demonstrationseksperimenter hvorfor der skal eksamineres i begge dele. Dette gælder også, selv om eksaminanden ikke har udført eller overværet eksperimentet eller afleveret en eventuel rapport over eksperimentet. Der eksamineres ikke i en rapport, men i forståelsen af det eksperimentelle arbejde. Ved valg af eksperimentelt arbejde, der skal indgå i eksamensopgaven, er det normalt en fordel at inddrage større eksperimentelle arbejder, da det ofte giver eksaminanden bedre mulighed for at vise sine eksperimentelle kompetencer. Især ved valg af demonstrationseksperimenter er det vigtigt, at eksaminanderne har haft mulighed for at arbejde med en journal over eksperimentet. Der er ikke krav om, at eksamensopgaverne indeholder bilag på C-niveau. Eventuelt bilagsmateriale skal være af begrænset omfang og skal offentliggøres til kursisterne inden prøven. Eksamensopgaven tager så vidt muligt udgangspunkt i et af de behandlede temaer eller projekter. Eksperimentelt udstyr tilknyttet det eksperimentelle arbejde kursisten har trukket skal inddrages ved eksaminationen. Det kan være hensigtsmæssigt, og det anbefales i høj grad, at have to opstillinger til samme eksperiment, hvis eksperimentet indgår i flere opgaver. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt, og i forberedelsen har eksaminanden i den udstrækning det er praktisk muligt, adgang til relevant apparatur og relevante kemikalier. Hvis et apparat kun findes 122

123 i ét eksemplar, bør eksaminator og censor forud for prøven have aftalt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensopgaver, der inddrager dette apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne bør inden sidste undervisningstime være orienteret om, hvilke apparater de evt. ikke har til rådighed i forberedelsestiden eller under eksaminationen f.eks. en gaschromatograf, som ikke kan flyttes. Den teoretiske baggrund for eksperimentet er vigtig, men det er også vigtigt, at beskrivelsen af den praktiske udførelse og fortolkningen af de eksperimentelle resultater får plads. Specielt om prøveform b) Den praktiske del: Eksaminanderne skal samtidigt udføre hver sit eksperiment inden for ca. 1½ time. Det nødvendige eksperimentelle udstyr er til rådighed, og under den praktiske prøve har eksaminanden fuld adgang til normale hjælpemidler såsom vejledninger, databøger m.v. Eksaminanden har også adgang til egne rapporter, journaler og noter i tilknytning til det aktuelle eksperiment. Det er god praksis at udlevere vejledningen/vejledningerne til eksperimentet sammen med eksamensopgaven. Eksaminator og censor færdes blandt eksaminanderne for gennem samtaler om det konkrete eksperiment og tilhørende teoretiske grundlag at danne sig et samlet indtryk af den enkelte eksaminands standpunkt. Der kan ikke dispenseres fra et maksimum på 10 eksaminander pr. dag. Den teoretiske del: I umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve afholdes en særskilt eksamination i opgavens teoretiske del. Der eksamineres (inkl. votering) 3 eksaminander i timen. Eksamensopgaven skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selv at disponere fremlæggelsen. Der er ikke krav om, at opgaverne til den teoretiske del indeholder bilagsmateriale. De næste fem eksaminander eksamineres efter samme procedure. Bedømmelseskriterier: Den mundtlige prøve Det kan ikke forventes, at den enkelte eksamensopgave ved den mundtlige prøve lægger op til en ligelig inddragelse af alle de faglige mål. Ved bedømmelsen af eksaminandens præstation er det vigtigt at hæfte sig ved det, eksaminanden faktisk kan og ikke udelukkende være fokuseret på "fejl og mangler". Ved bedømmelsen har helhedsvurderingen større vægt end detaljen. Det er vigtigt at kunne skelne mellem en overfladisk og en mere dybtgående besvarelse af eksamensopgaven og kunne skelne mellem sjuskefejl og egentlige forståelsesfejl. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på det positive, og det er ikke rimeligt at trække ned hver gang, der forekommer en fejl. Der gælder, at oplæsning fra notater, bøger, powerpoint og lignende ikke tæller positivt i bedømmelsen, mens det vil være i orden at inddrage relevante grafer, figurer og tabeller fra rapporter eller andet materiale. I prøveform b) fremkommer karakteren ikke som et gennemsnit af delkarakterer. Ved bedømmelse af eksaminandens samlede præstation må de enkelte færdigheder afvejes for at nå frem til helhedsvurderingen. Se afsnit 6 for vejledende karakterbeskrivelser. (...) 6. Vejledende karakterbeskrivelser Karakterbekendtgørelsen findes på UVM: Generel information om 7-trinsskalaen kan findes på Nedenstående er vist en vejledende beskrivelse for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Hf-e Kemi C Mundtligt, prøveform a 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden viser med få uvæsentlige mangler fortrolighed med kemiske modeller og begreber. Eksaminanden redegør selvstændigt for udførelsen af eksperimenter, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares med få uvæsentlige mangler. Eksaminanden udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår sikkert i den faglige samtale med få fejl. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden demonstrerer et for niveauet omfattende fagligt overblik. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden kan redegøre for udførelsen af eksperimenter, inddrage de fleste relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares i nogen grad. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan i nogen grad inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden demonstrerer i nogen grad fagligt overblik. Eksaminanden viser et begrænset kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden kan delvist redegøre for udførelsen af eksperimenter og inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis knyttes kun i ringe grad. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, idet anvendelsen af det kemiske fagsprog har adskillige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. 123

124 Hf-e Kemi C Mundtligt, prøveform b 12: Fremragende Der demonstreres udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler 7: God Der demonstreres opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 02: Tilstrækkelig Der demonstreres den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Eksaminanden udfører selvstændigt og med stor sikkerhed og overblik eksperimentet, inddrager relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskuterer resultater med kun uvæsentlige mangler. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares med få uvæsentlige mangler. Eksaminanden viser med få uvæsentlige mangler fortrolighed med kemiske modeller og begreber. Eksaminanden udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår sikkert i den faglige samtale med få fejl. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden demonstrerer et for niveauet omfattende fagligt overblik. Eksaminanden kan udføre eksperimentet, inddrage relevante aspekter fra efterbehandlingen samt diskutere resultater, men en del mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis forklares i nogen grad. Eksaminanden viser godt kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden udtrykker sig i nogen grad klart, præcist og forståeligt under anvendelse af kemisk fagsprog, kan i nogen grad inddrage relevante kemiske emner i argumentationen og indgår med nogen sikkerhed i den faglige samtale. Fremlæggelsen er sammenhængende, og eksaminanden demonstrerer i nogen grad fagligt overblik. Eksaminanden kan med en del usikkerhed udføre eksperimentet, samt inddrage enkelte af de relevante aspekter fra efterbehandlingen, idet adskillige mangler forekommer. Simple sammenhænge mellem teori og praksis knyttes kun i ringe grad. Eksaminanden viser et begrænset kendskab til kemiske modeller og begreber. Eksaminanden udtrykker sig noget uklart, upræcist og ikke altid forståeligt, idet anvendelsen af det kemiske fagsprog har adskillige mangler. Fremlæggelsen er noget usammenhængende, og eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den faglige samtale. Matematik B Hf-e Gymnasieafdelingen Den mundtlige prøve Ifølge læreplanens afsnit 4.2 skal "de endelige spørgsmål til den mundtlige prøve offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål og det faglige indhold." Spørgsmålene skal drøftes med kursisterne, så de forstår, hvad spørgsmålene præcist går ud på. Det kan ske løbende eller i forbindelse med repetitionen. I læreplanens afsnit 3.2 hedder det: "Efter hvert forløb eller i forbindelse med en repetition demonstreres, hvorledes det faglige stof kan udmøntes i eksamensspørgsmål." Man kan med fordel bygge hele eller hovedparten af den mundtlige prøve op på grundlag af temaopgaver. Med temaopgavernes kombination af simpel problembehandling, matematisk ræsonnement og modellering og behandling af mere komplekse problemer giver det eksaminanderne mulighed for at demonstrere en bred indsigt i pågældende emne. Det giver samtidig rum for både den stærke og den svagere kursist, så de får bedre mulighed for at demonstrere, hvad de kan. Hvis man vælger at bygge prøvegrundlaget op af temaopgaver på langs, giver det gode muligheder for at lave eksamensspørgsmål, der hver for sig rummer alle sværhedsgrader, og som ækvivalerer hinanden optimalt. Man kan godt fravælge knapt så vellykkede undervisningsforløb, men man kan ikke fravælge faglige emner til den mundtlige prøve. Prøven omfatter hele læreplanen fra 0 til B-niveauet der findes ingen differenslæreplan for opgradering fra C- til B-niveau. Der skal være så mange spørgsmål, at sidste eksaminand har mindst 4 spørgsmål at vælge mellem. Der må gerne være dubletter. Alle spørgsmål skal være lagt frem ved eksaminationens start. Det enkelte eksamensspørgsmål skal være så præcist formuleret, at der ikke kan være tvivl om, hvilket stofområde der vil blive eksamineret i. Udtryk som "du kan evt. komme ind på..." eller "hvis der bliver tid..." skal undgås. Eksamensspørgsmålene må hverken indeholde en disposition for eksaminationens forløb eller stikord til samtaledelen. Eksamensspørgsmålet er todelt med en forholdsvis kort overskrift fx temaopgavens overskrift og en uddybende undertekst med et eller flere konkrete delspørgsmål. De(t) konkrete spørgsmål er det stof, eksaminanden selv skal komme med et oplæg om. Samtaledelen bevæger sig inden for de rammer, som overskriften udstikker. På emu'en er der en række eksempler på udformning af eksamensspørgsmål. Der er ingen fast regel for, hvor lange hver af de to faser i eksaminationen skal være, men normalt bør der afsættes godt halvdelen af eksamenstiden til første del. Eksaminanden skal have mulighed for en selvstændig fremlæggelse og ikke for hurtigt afbrydes. Samtalen kan tage udgangspunkt i nogle elementer fra første del eller hvis overskriften er en temarapport, inddrage elementer herfra, som eksaminanden ikke har berørt, og give vedkommende mulighed for at demonstrere kendskab til anvendelser af noget teori, at inddrage et historisk perspektiv eller at vise overblik over det faglige område. I samtaledelen kan man ikke afkræve eksaminanden bevistunge eller meget detaljerede redegørelser. Under hele eksaminationen er det eksaminators opgave at sikre, at såvel fortrin som mangler ved eksaminandens præstation træder tydeligt frem. Fejl og faglige misforståelser kan give anledning til opklarende spørgsmål, men dette må ikke udvikle sig til undervisning. Eksaminanderne må have alle hjælpemidler, lærebøger, notater, rapporter, skriftlige afleveringer, computer, dispositioner til spørgsmålene mv. med både til forberedelsen og i selve eksamenslokalet, men de må naturligvis ikke kommunikere med omverdenen. Eksaminanderne skal ikke bruge forberedelsestiden på at skrive en eventuel disposition, de har lavet hjemmefra, over på et andet stykke papir, men på at forberede sig på det spørgsmål, de har trukket. Under selve eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater eller henvise til en rapport, men skal før prøvens afholdelse være gjort opmærksom på, at oplæsning eller afskrift af sådanne notater ikke tæller positivt med i bedømmelsen. Det samme gælder oplæsning fra en PowerPoint. 124

125 4.2.1 Eksamen i det faglige stof fra C-niveau At kursisterne på hf-enkeltfag i matematik på B-niveau ofte har meget forskellige forløb i C-niveau bag sig, giver en særlig udfordring for forberedelsen til eksamen på B-niveau. Det vil typisk ikke være muligt at lade alle kursister gå til eksamen på B-niveau i rapporter fra C-niveau, fordi kursisterne fx ikke har udarbejdet tilstrækkeligt med rapporter eller ikke længere er i besiddelse af rapporterne. Det vil være muligt at udforme eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen således, at kursister, der er i besiddelse af rapporter fra C- niveau, vil kunne eksamineres i disse, mens kursister, der ikke er i besiddelse af rapporter fra C-niveau, kan eksamineres i åbne spørgsmål til stoffet. På enkeltfags-hf kan det være en fordel, at det er hele det faglige stof fra både C- og B-niveau, der evalueres til den skriftlige og mundtlige eksamen (se dog nedenfor). Man kan således undervejs i forløbet på B-niveau berøre de dele af stoffet, som ligger til grund for B-niveau. Fx kan det være en mulighed at lade stof fra C-niveau indgå i rapporter, der skrives på B-niveau. Der kan nævnes følgende muligheder for at lade stof fra C-niveau indgå: At inddrage retvinklede trekanter i arbejdet med trigonometri. Fx kan inddrages bevis for Pythagoras læresætning som eksempel på et simpelt geometrisk bevis. En sådan inddragelse af stof fra C-niveau kan være nødvendig, fordi det kan være et stykke tid siden, kursisten har arbejdet med trigonometri, og det kan være en støtte i tilegnelsen af trigonometrien. Inddragelse af stof fra C-niveau betyder naturligvis ikke, at stof fra B-niveau kan fravælges. At behandle de lineære funktioner, eksponentielle funktioner og potensfunktionerne i arbejde med matematiske modeller. En indgang til arbejdet med matematiske modeller på B-niveau kan fx indledes med en meget kort gennemarbejdning af de lineære funktioner, eksponentielle funktioner og potensfunktioner. Dette kan være afsæt til behandlingen af funktionerne, fx vedrørende monotoni, definitions- og værdimængde og logaritmefunktioner. I statistikforløb at have øje for grundlæggende statistiske deskriptorer i forløb i statistik. Forløb i statistik kan fx tilrettelægges, så de statiske deskriptorer, der behandles på C-niveau, også berøres på B-niveau. Også her betyder evt. inddragelse af stof fra C-niveau naturligvis ikke, at stof fra B-niveau må fravælges. Man bør være opmærksom på, at mens statistik på C-niveau indgår i både mundtlig og skriftlig eksamen, så indgår emnet på B-niveau kun i den mundtlige eksamen. På grund af kursisternes meget forskellige situationer med hensyn til eksamen på B-niveau kan det også her være en mulighed med en målrettet indsats vha. værkstedstimer. Der bør til mundtlig eksamen ikke stilles eksamensspørgsmål alene i stof fra C-niveau. 4.4 Bedømmelseskriterier og taksonomi Bedømmelsen er altid en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de relevante faglige mål, som er angivet i pkt I læreplanens afsnit 4.3 er givet en systematisk liste over, hvilke specifikke matematiske kompetencer man kigger efter. I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål. Ved den mundtlige prøve indgår en eventuel rapport ikke i bedømmelsen. Der tages alene hensyn til den mundtlige præstation. Når bedømmelsen er knyttet til de faglige mål, betyder det også, at den tager udgangspunkt i, hvad der grundlæggende karakteriserer pågældende niveau. I både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Når der afgives karakterer, er det vigtigt at kende karakterbekendtgørelsens bestemmelser og beskrivelser af de enkelte karakterer. Karakteren er ét tal og ikke en udtalelse, og karakterskalaen består kun af ganske få tal. Derfor vil den enkelte karakter altid rumme en vis kompleksitet. Som et bilag til undervisningsvejledningen ligger på samme side karakterbeskrivelser, der i skematisk form viser, hvorledes 7-trinsskalens terminologi kan knyttes sammen med de faglige mål for henholdsvis skriftlig og mundtlig matematik på B-niveau. 4.5 Karakterbeskrivelse af karaktererne 02, 7 og 12 Hf B Mundtligt I en eksamenssituation inddrages de kategorier, som er relevante for pågældende eksamensspørgsmål Eksaminanden: Kategori Dybde/ Kompleksitet/ Ræsonnement - kan bevæge sig mellem fagets teoretiske og praktiske sider i forbindelse med modellering og problembehandling. - kan diskutere rækkevidde af modeller. - demonstrerer indsigt i matematisk ræsonnement og teori - kan redegøre for karakteristiske træk ved foreliggende matematiske modeller og diskutere rækkevidde af disse. - kan præsentere de vigtigste trin i behandling af et simpelt matematisk problem. - kan gennemføre hovedlinjerne i et simpelt matematisk ræsonnement - kan, med en del usikkerhed, indgå i en faglig dialog om simple matematiske modeller. - demonstrerer i en samtale kendskab til fremgangsmåden i behandlingen af et simpelt matematisk problem. - demonstrerer i en samtale kendskab til enkelte aspekter i et simpelt matematisk ræsonnement Sprog/ Terminologi/ Fremlæggelse - kan fremlægge velstruktureret og udtrykke sig klart med sikker anvendelse af matematisk terminologi. - kan fremlægge sammenhængende med et godt kendskab til matematiske symboler. - kan anvende simple matematiske formler, men fremlægger noget u- sammenhængende og mangler præcision i matematisk terminologi. Bredde/ Overblik/ Perspektiv - demonstrerer overblik over et område af matematik eller kan formidle viden om et område, hvor matematik anvendes. - demonstrerer viden om et område af matematik, eller viden om simple anvendelser af matematik. - demonstrerer i en samtale kendskab til et område af matematik eller til simple anvendelser af matematik. 125

126 Religion C -- Hf-e Ministeriet for børn og undervisning Prøveform En række generelle forhold om eksamen kan findes i Eksamensbekendtgørelsen. De to former a) og b) kan synes meget ens, men det skal bemærkes, at der ved a) er tale om en tekst på op til 4 normalsider (1 normalside.: bogstaver). Med så lang en tekst vil det være muligt at eksaminere i en sammenhængende tekst med en mere udfoldet argumentation. Det anbefales ved prøveform a), at tekstlængden er mellem ca. 2,1 4 ns. Vælger man den lange eksaminationstid er det klart hensigten, at der også skal benyttes længere eksamenstekster fastholder man brugen af tekster på max. 2 normalsider, må det tilrådes at beholde forberedelsestiden på 24 minutter. Der er mulighed for at "eksamensteksten" rent faktisk er 2, evt. 3 eksamenstekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke må få karakter af en tekstmosaik, men netop skal have en sådan substans, at den kan gøres til genstand for egentlig tekstanalyse og fortolkning. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 hverdage før prøvens afholdelse, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4. Det er censors opgave at "påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag", jfr. Eksamensbekendtgørelsen 29 stk. 1, og "medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler", jfr. 29 stk. 2. Bliver der, grundet alvorlige mangler, brug for indberetning fra censors side, sker dette til eksamensskolen, jfr. 29 stk. 4. For at censor kan udføre ovennævnte opgave, bør undervisningsbeskrivelserne indeholde tekstoplysninger med titel, forfatter og kilde. Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, skal man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra teksterne er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er ukendt tekst i forhold til undervisningsbeskrivelsen. Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene skal fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Eksamensteksten er en klassisk eller en repræsentativ tekst, men bestemmelsen om "evt. andet materiale", inden for den ovenfor angivne tekstmængde, giver mulighed for fx et billede eller et avisudklip. Et billede ækvivalerer med ca. ½ normalside. Det kan ikke nøjagtigt defineres, hvad der indeholdes i begrebet "repræsentativ tekst", men for at være en eksamenstekst fordres det, at der er et markeret standpunkt, en holdning i teksten, der kan gøres til genstand for et stykke tekstarbejde. Tidsangivelserne for både forberedelses- og eksaminationstid skal forstås som bruttotid: Der er tale om i alt 24 / 48 minutter til udlevering af spørgsmål, evt. orientering om spørgsmålet, eksamination, votering og aflevering af karakteren. FAQ Nedenstående følger svar på en række ofte fremførte spørgsmål i forbindelse med eksamen: 1."Er der mulighed for at et spørgsmål kan gå igen 2 gange?" Afgørende er at undervisningsbeskrivelsens emner er dækket ind af spørgsmålene. Er dette tilfældet er det nu direkte beskrevet i læreplanen, at et spørgsmål kan anvendes 2 gange. Det er selvfølgelig mest nærliggende i forbindelse med store eksamenshold. Alle spørgsmål lægges frem fra prøvens begyndelse et spørgsmål må altså ikke lægges tilbage i bunken på et vilkårligt tidspunkt. 2. "Antal spørgsmål til sidste eksaminand?" Fire spørgsmål, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 12 stk "Paralleltekster til eksamen?" Hovedreglen er at der er tale om ukendt tekst, jfr. læreplanen pkt. 4.2, som eleven gennem undervisningen har opbygget en række kompetencer til at kunne behandle. Det beror på et skøn hvornår en evt. paralleltekst er "ukendt" en nærmest synonym synoptisk evangelietekst kan ikke siges at opfylde dette krav. 4. "Længde på eksamensteksten?" 2,1 eller 4,0 normalsider Prøveform b: ca. 1-2 ns, hvor 1 ns. = bogstaver (mellemrum og tegn tælles ikke med) og prøveform a: ca. 2,1 4 ns. 5. "Hvad må eleverne have med?" Alt materiale, både i forberedelses- og eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 15. Pc er kan også medbringes, men eksaminanden må ikke kunne komme på internettet eller på anden måde i forbindelse med omverdenen. 6. "Hvordan er det med eksamensspørgsmål i forhold til supplerende stof?" Det er de faglige mål, der er læreplanens vigtigste afsnit (2.1). Her er anført, hvad eleven skal kunne leve op til. Kernestof og supplerende stof skal tilsammen dække de faglige mål. Eksamensspørgsmålene skal dække undervisningsbeskrivelsens områder, nogenlunde proportionalt med den undervisningstid, der er medgået til det enkelte emneområde. Det giver derfor ingen mening at skelne mellem kernestof og supplerende stof, når det drejer sig om, hvordan og i hvilket omfang der skal stilles eksamensspørgsmål. 7. "Må der stilles supplerende spørgsmål til eksamensteksten/teksterne?" Det kan ikke anbefales med supplerende spørgsmål, da man risikerer at "tage brødet ud af munden" på eksaminanden, men der er ikke noget til hinder for supplerende spørgsmål. Eksaminationen indledes normalt med, at eksaminanden laver en fremlæggelse (ca. 5-8 min.). Herefter forløber resten af eksaminationen som en samtale mellem eksaminanden og eksaminator. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Hvis eksaminanden ikke lægger ud med en fremlæggelse, forløber eksaminationen som en samtale. 4.3 Bedømmelseskriterier Det er vigtigt at erindre sig følgende sætning fra læreplanen: "Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation". 4.4 Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 2, hvor 2 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. 126

127 Karakter Beskrivelse Religion Hf-e 12 Den fremragende præstation 7 Den gode præstation 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Fremstillingen er meget velstruktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt særdeles kvalificeret for eksamensmaterialet under meget sikker inddragelse af fagets elementære terminologi. Eksamensmaterialet analyseres, fortolkes og perspektiveres udtømmende med kun få uvæsentlige mangler. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes sagligt og nuanceret. Fremstillingen er overvejende struktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt sammenhængende for eksamensmaterialet under rimelig inddragelse af fagets elementære terminologi, dog med en del mangler. Eksamensmaterialet analyseres, fortolkes og perspektiveres godt, hvor dog ikke alle væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i hovedsagen sagligt. Fremstillingen er ustruktureret og usikker. Der redegøres religionsfagligt usammenhængende for eksamensmaterialet med manglende præcision i forhold til fagets elementære terminologi. Eksamensmaterialet analyseres, fortolkes og perspektiveres mangelfuldt, hvor dog enkelte væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i minimalt acceptabelt omfang. Samfundsfag C Hf-e Kontoret for gymnasiale uddannelser Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Sætningen "Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer" er ved en beklagelig fejl ikke kommet med i hfe-læreplanen for samfundsfag C. Den vil blive indsat ved først kommende ændring af bekendtgørelsen. Indtil da kan den hidtidige praksis videreføres, dvs. at et givet prøvemateriale kan anvendes ved højst tre eksaminationer. (...) Prøvematerialer Et prøvemateriale består af et kendt tema/overskrift, som er identisk med tema/overskrift på et forløb, fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer, og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper. Hvert prøvemateriale skal således bestå af forskellige materialetyper (tekst og statistik samt evt. klip fra elektroniske medier) og vil som hovedregel være aktuelt materiale af forskellig karakter svarende til det, der er blevet behandlet i undervisningen. Bilagsmaterialet er på 2-3 normalsider a 1300 bogstaver. Omregning af tabeller, diagrammer m.v. til normalsider foregår ved et skøn. Ved opgørelse af tekst og tabeller kan man bruge en elektronisk optælling af alle tegn uden mellemrum. Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til eleverne. Der må således ikke indgå links i bilagsmaterialet, da links kan være ude af drift i perioder. Prøvematerialet kan foreligge elektronisk. De fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer, vil normalt være parallelle til spørgsmål udarbejdet og behandlet i undervisningen. Der stilles typisk tre underspørgsmål, som alle har et klart fagligt fokus, således at eleven kan læse bilagsmaterialet med et givent formål. Spørgsmålene skal stilles på en sådan måde, at både bilagsmateriale og relevante dele af kernestof og evt. også supplerende stof kan inddrages, og så eksaminanden får mulighed for at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Prøvematerialet skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere argumentationsevne og forståelse og anvendelse af samfundsfaglige begreber og metode. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4 skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål og de 3-5 temaer, som er gennemgået i undervisningen. Til et tema/forløb kan der udarbejdes forskellige prøvematerialer: Overskriften er den samme, men spørgsmål og/eller bilag er forskellige. Som nævnt ovenfor kan et givet prøvemateriale anvendes ved højst tre eksaminationer. Eksempler: Et hold er på 27 kursister. Der skal være mindst 30 trækningsmuligheder, som fremlægges ved prøvens start. Eksaminator udarbejder 2 forskellige prøvematerialer til hver af undervisningsbeskrivelsens 5 forløb, dvs. 10 forskellige prøvematerialer, som dækker alle de faglige mål. De 10 prøvematerialer anvendes 3 gange, og der er således 30 trækningsmuligheder. Et hold er på 17 kursister. Der skal være mindst 20 trækningsmuligheder, som fremlægges ved prøvens start. Eksaminator udarbejder 2 forskellige prøvematerialer til hver af undervisningsbeskrivelsens 5 forløb, dvs. 10 forskellige prøvematerialer, som dækker alle de faglige mål. De 10 prøvematerialer anvendes 2 gange, og der er således 20 trækningsmuligheder. Et hold er på 7 kursister. Der skal være mindst 10 trækningsmuligheder, som fremlægges ved prøvens start. Eksaminator udarbejder 2 forskellige prøvematerialer til hver af undervisningsbeskrivelsens 5 forløb, dvs. 10 forskellige prøvematerialer, som dækker alle de faglige mål. Selv om det er tilladt at lade prøvematerialer gå igen, er eksaminator særdeles velkommen til kun at anvende prøvematerialerne to gange 127

128 eller til slet ikke at lade prøvematerialer gå igen. Dette skal ses på baggrund af, at et prøvemateriale kan gå igen fra dag til dag på det enkelte hold. Til et hold på 27 elever udarbejdes fx 15 forskellige prøvematerialer, som hver anvendes 2 gange, og til et hold på 17 elever udarbejdes 20 forskellige prøvematerialer. Man kan også foretage større eller mindre variationer i spørgsmålsformuleringen eller i bilagene, således at de prøvematerialer, der går igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge eksamen på den bedste måde. Hvis man lader prøvematerialer gå igen på C-niveau, anbefales det, at man først lader eksaminanderne få mulighed for at få deres prøvemateriale ud fra eksamenslokalet, efter at prøven for hele holdet er slut. Desuden anbefales det, at man ikke oplyser eksaminanderne om, hvorvidt man lader prøvematerialer gå igen. Ifølge Eksamensbekendtgørelsen 12 skal prøvematerialerne sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Eksempler på prøvemateriale med fokuserede underspørgsmål på de taksonomiske niveauer: Tema: Velfærdssamfundet og forsørgerbyrden 1. Redegør for de tre velfærdsmodeller, og hvilke ideologier de er udtryk for. 2. Undersøg det danske velfærdssamfunds problemer ifølge bilag A og B og tabellerne i bilag C. 3. Diskuter hvilke konsekvenser reformer om efterløn, dagpenge og øget brugerbetaling vil have for velfærden i Danmark. Tema: Velfærdssamfundet og forsørgerbyrden 1. Redegør for det danske velfærdssamfunds problemer ifølge bilag A og B og tabellerne i bilag C. 2. Sammenlign de tre velfærdsmodeller, og undersøg om den universelle velfærdsmodel er under pres i Danmark. 3. Diskuter hvilke konsekvenser reformer om efterløn, dagpenge og øget brugerbetaling vil have for velfærden i Danmark. Som det ses af eksemplerne kan der enten tages udgangspunkt i kernestof eller i bilagsmaterialet. Censors opgave Censors opgave er, at medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler (Eksamensbekendtgørelsen 29). Censor skal studere undervisningsbeskrivelsen som grundlaget for prøven og skal medvirke til og påse, at det tilsendte prøvemateriale er i overensstemmelse med de gældende regler. Det anbefales, at der er en dialog mellem censor og eksaminator inden prøven. Censor skal bl.a. sikre sig, at prøvematerialerne tilsammen dækker alle de faglige mål, og hvis det ikke er tilfældet, skal censor bede om, at der suppleres med et eller flere prøvematerialer, ændres i underspørgsmål eller tilføjes bilagsmateriale (fx talmateriale), således at eleverne kan demonstrere opfyldelse af alle de faglige mål. Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for 2-3 normalsider à 1300 bogstaver, svarende til ca tegn, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Dialogen fører frem til, at censor og eksaminator bliver enige om prøvematerialernes indhold. Det er op til censor at påse, at undervisningsbeskrivelsen er i overensstemmelse med læreplanen. Censor må anlægge en helhedsvurdering af det faglige niveau. Trækning, forberedelse, eksamination og træning Eksaminator og censor eller skolens ledelse skal være til stede, når der trækkes. Eksaminanden må under prøven både i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet medbringe alle hjælpemidler, herunder alt materiale og pc (Eksamensbekendtgørelsen 15), men må ikke kommunikere med omverden. Eksaminationen skal forme sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor eksaminanden begynder med at fremlægge sin besvarelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Kursisterne skal i undervisningen være præsenteret for eksempler på prøvematerialer, og man bør have trænet den mundtlige prøve som en del af undervisningen. Kursisterne skal være grundigt instrueret i, hvordan de forholder sig ved den mundtlige prøve, hvorledes kernestof og bilag skal inddrages og hvilke faktorer, der spiller en rolle for bedømmelsen Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bedømmelsesgrundlaget er således opfyldelsen af de faglige mål. Det er derfor vigtigt at eksaminationen giver eksaminanden mulighed for at vise i hvor høj grad han/hun opfylder disse mål. Der er tale om en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation. Nedenfor er anført en beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 2. Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 2 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Under sikker anvendelse af samfundsfaglige metodiske færdigheder redegøres der systematisk for faglige sammenhænge i bilag, samfundsfaglige begreber anvendes meget sikkert, og relevante eksempler inddrages som dokumentation. Eleven argumenterer fagligt sammenhængende og uddyber i dialog centrale samfundsfaglige sammenhænge og svarer på supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler. Under anvendelse af samfundsfaglige metodiske færdigheder redegøres der nogenlunde systematisk for faglige sammenhænge i bilag, nogle samfundsfaglige begreber anvendes og eksempler inddrages. Sammenhængen i den faglige argumentation er nogle steder mindre tydelig, men væsentlige samfundsfaglige sammenhænge kan uddybes i dialog og eleven svarer på nogle supplerende spørgsmål. Der redegøres for enkelte centrale faglige sammenhænge i bilag, og der anvendes metodiske færdigheder med nogen usikkerhed. Enkelte samfundsfaglige begreber anvendes på et minimalt acceptabelt niveau og enkelte eksempler inddrages. Argumentationen er på flere punkter usammenhængende, ligesom flere supplerende spørgsmål ikke kan besvares. 128

129 Vejledninger til læreplaner (Valgfag) i udvalg Uddrag af fagenes vejledninger vedr. mdtl. eksamen, sommeren [Vejledningerne kan benyttes sammen med de nyeste læreplaner fra 2010 til 2014]. Astronomi C Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøven De overordnede rammer for prøverne fremgår af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamens-bekendtgørelsen) og på basis heraf er prøveformen fastlagt i læreplanen: Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en bredt formuleret opgave inden for de områder, holdet har arbejdet med. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i eksaminationen. [LP 3.2] Eksaminanderne skal i god tid før undervisningens afslutning orienteres om forløbet af den mundtlige prøve. I orienteringen indgår såvel en beskrivelse af prøvens forløb og forventningerne til eksaminandens egen indsats som en diskussion af, hvordan forberedelses- og eksaminationstiden bedst disponeres og udnyttes. Elevernes skal have kendskab til principperne for udformningen af opgaverne og være bekendt med de formuleringer, der anvendes i dem for at beskrive den ønskede fremstilling. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaver. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb. Eleverne skal desuden orienteres om bedømmelseskriterierne. Hvis eksaminanderne har opbygget den astronomiske portfolio elektronisk, skal materialet i god tid inden den afsluttende prøve overføres til en cd-rom eller et lignende medie, som kan medbringes til prøven. Eksaminator udformer i god tid før prøven forslag til de opgaver, der er udgangspunkt for den mundtlige prøve. Opgaverne skal, som det fremgår af læreplanen, være bredt formulerede og tilsammen dække holdets undervisningsbeskrivelse. Der er ikke nogen bestemt skabelon for udformningen af opgaverne, men de skal indeholde elementer, som gør det naturligt at inddrage materiale fra eksaminandens astronomiske portfolio. Det er god praksis, at opgaven indeholder en overskrift, der fastlægger emnet for den faglige samtale, samt en undertekst, evt. i stikordsform. En sådan undertekst eller stikord er vejledende for eksaminanden. Prøven former sig som en af eksaminator ledet faglig samtale. Normalt har eksaminanden initiativet i starten, men eksaminator og censor må gennem spørgsmål sikre, at samtalen belyser opgavens emne bredt. Eksaminandens astronomiske portfolio skal som hovedregel inddrages i samtalen, om nødvendigt på eksaminators foranledning. Det kan eksempelvis være som udgangspunkt for bestemte delemner, som dokumentation for observationer eller som led i analyser af forskellige problemstillinger Bedømmelseskriterier Bedømmelsen sker med sigte på de faglige (slut-)mål, som fremgår af læreplanens afsnit 2.1. I den forbindelse er det ikke et krav, at hver opgave inddrager alle mål ligeligt. Det fremgår endvidere af læreplanens afsnit 4.3, at: Der lægges vægt på - fagligt overblik, herunder om eksaminanden kan inddrage relevante og væsentlige astronomiske elementer i den faglige samtale - sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder, så eksaminanden kan foretage en faglig analyse, herunder gøre rede for den faglige argumentation - evnen til at forbinde observationer, data og modeller som grundlag for en faglig refleksion med inddragelse af fagets perspektiver. En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til karakteren Fremragende, jf. bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). Nedenfor er i skemaform vist et eksempel på, hvordan kriterierne for tre af karakterniveauerne i karakterskalaen kan beskrives for Astronomi C. 12 Fremragende Eksaminanden viser i den mundtlige samtale fagligt overblik og kan selvstændigt inddrage relevante og væsentlige astronomiske fænomener med ingen eller kun uvæsentlige faglige mangler. Eksaminanden har et sikkert kendskab til fagets begreber og fortrolighed med fagets modeller og metoder, så de kan anvendes i en faglig analyse, herunder bruges til at gøre rede for den faglige argumentation. På basis af den astronomiske portfolio dokumenterer eksaminanden, hvordan information og data kan indsamles, bearbejdes, fortolkes og formidles. Eksaminanden kan reflektere over samspillet mellem teori og observation og perspektivere faglig indsigt, herunder inddrage fx væsentlige skift i det astronomiske verdensbillede. 7 God Eksaminanden viser i den mundtlige samtale fortrolighed med fagets begreber, modeller og metoder, der inddrages i den faglige argumentation på en noget upræcis måde og med faglige mangler. Eksaminanden kan på basis af sin astronomiske portfolio i nogen grad dokumentere, hvordan information og data indsamles, bearbejdes og fortolkes, men argumentationen har væsentlige mangler. Eksaminanden kan forbinde teori og observation og gengive perspektiver på de faglige problemstillinger. 129

130 2 Tilstrækkelig Eksaminanden bidrager i begrænset omfang til den mundtlige samtale, men viser et grundlæggende kendskab til fagets elementære begreber, modeller og metoder. Modellerne kan kun i begrænset omfang og med adskillige mangler anvendes til kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer. Eksaminanden kender grundlæggende metoder til indsamling af information og data, men kan ikke selv inddrage den astronomiske portfolio som led i dokumentationen. Det faglige perspektiveres kun på stikordsniveau. (...) Datalogi C Valgfag Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. tre timers forberedelsestid, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til opgaveløsningen. Ved udarbejdelsen af opgaveløsningen må alle hjælpemidler benyttes. Udkastet til opgaveløsningen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor også faglige elementer fra undervisningen, ud over hvad der indgår i opgaveløsningen, inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til en opgaveløsning. Tidskrævende dele af systemudviklingen gennemføres kun i skitseform med hensyn til overvejelser over endelig og færdig udvikling af systemet. Eksamensopgaverne uden bilag skal være eksaminanderne bekendt senest fem hverdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor detaljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til faglige elementer fra undervisningen samt til eksaminandens egne produktioner. Valg af prøveform vælges som nævnt af skolen, men det vil være naturligt, at elever og lærer tages med på råd i dette valg. Hvis eksaminanderne vælger prøveform a eller prøveform b i grupper, skal disse dannes snarest muligt, når det er afklaret, hvilke elever, der skal til mundtlig eksamen. I praksis vil der ofte være tale om allerede etablerede grupper i forbindelse med undervisningens projektforløb. Dette gøres af holdets lærer i samråd med eksaminanderne. (Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsen: Eksamensopgaven skal fungere som et billede på den daglige undervisning, og ved hjælp af præsentationen af og samtalen om opgaveløsningen skal det være muligt at bedømme i hvor høj grad, eksaminanden lever op til de faglige mål, som de kommer til udtryk i de projekter og andre forløb, som er gennemført i forbindelse med undervisningen. I forbindelse med udformning af eksamensopgaverne bør disse være af en type, som eksaminanderne har arbejdet med i undervisningen. Det bør ikke være muligt, at eksaminanderne direkte kan kopiere løsningsmuligheder fra de opgaver, som er løst i undervisningsforløbet, men samtidig skal der være så mange fællestræk, at eksaminanderne kan løse opgaven eller fremstille en synopsis på grundlag af den viden og de kompetencer, som det har været muligt at opnå via undervisningsforløbets projekter og andre forløb. Under eksaminationen vil det være naturligt, at eksaminanden i overvejende grad selv har initiativet til at præsentere opgaveløsning i starten. Af hensyn til bedømmelsen vil det ofte være nødvendigt specielt senere i eksaminationen at stille spørgsmål, som kan afklare, i hvilket omfang de faglige mål er nået. Her drejer det sig specielt om at sætte opgaveløsningen i relation til, hvad der er foregået i undervisningen, hvis eksaminanden ikke selv får lavet denne drejning på sin præsentation. Specielt for prøveform a: Denne eksamensform indebærer, at eksaminanderne skal udarbejde et løsningsforslag til den stillede opgave Eleverne udarbejder en disposition for og ufærdigt udkast til, hvordan opgaven skal løses. Dette omfatter: - Uddybning af, hvad opgaven drejer sig om - væsentlige problemstillinger og hvilke overvejelser der skal gøres - afgrænsning af opgaven. - Skitser af løsninger - med nogle delkonklusioner - løse ender, men planer for, hvordan de afklares. - Overvejelser over, hvilke redskaber, metoder, udstyr, materiale mv. der skal anvendes. - Relation til tidligere projekter. Forberedelsen kan foregå ved, at eksaminanderne får et lokale stillet til rådighed, hvori der i tilstrækkeligt omfang findes udstyr, og hvor eksaminanderne har adgang til det materiale, som de normalt har haft adgang til i forbindelse med undervisningen. 130

131 Specielt for prøveform b: Forberedelsen foregår i denne eksamensform, hvor eksaminanden selv foretrækker det. Af hensyn til eksaminander, som ikke råder over tilstrækkeligt udstyr, vil det være nødvendigt, at skolen giver eksaminanderne mulighed for at gennemføre væsentlige dele af forberedelsen på skolen og med udstyr og materiale, som det har været til rådighed i forbindelse med undervisningen. Der vil kunne anvendes samme opgavetype til eksamensform b som til eksamensform a. Der skal dog stilles væsentlig større krav til, hvor langt opgaven er løst. Dele af opgaven skal være gennemført, men der vil dog også være væsentlige dele af opgaven som af tidsmæssige grunde kun vil kunne forventes at være i skitseform eller ufuldstændig form. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med bedømmelsen vil ikke alle faglige mål kunne medtages i lige stort omfang. Det er altså ikke et mål i selv, at alle faglige mål absolut skal kunne vurderes på grundlag af eksamenspræstationen. Men i det omfang en given opgave lægger op til, at det kan vurderes i hvor høj grad et bestemt fagligt mål er nået, vil dette skulle indgå i bedømmelsen. Den præcise vægtning blandt forskellige faglige mål vil altså afhænge af den konkrete opgave, og for den enkelte opgave vil der også være frihedsgrader for eksaminanden til at lægge forskellig vægt på de forskellige faglige mål. (Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen: Vejledende karakterbeskrivelser Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for datalogi C vaf for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Datalogi C vaf Gældende for begge prøveformer; for prøveform b) skal der dog stilles væsentlig større krav til, hvor langt it-systemet (opgaven) er løst. 12 Fremragende It-systemet (opgaveløsningen) dokumenteres mht. planlægning, gennemførsel og evaluering med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. It-systemet, eller dele heraf, præsenteres med stor sikkerhed herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af it-systemet lever op til de stillede krav med kun få uvæsentlige mangler. Den valgte løsning præsenteres sikkert og selvstændigt med anvendelse af relevant fagterminologi. Der argumenteres sikkert og velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, herunder også afprøvning. Itsystemet er selvstændigt og fagligt vurderet med perspektivering til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret opgaveløsningen til såvel egne it-produkter som til relevante teoretiske emner. Eksaminanden kan sikkert og med overblik svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler. 7 God It-systemet (opgaveløsningen) dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering i rimelig grad. It-systemet, præsenteres i rimelig grad herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af it-systemet lever i rimelig grad op til de stillede krav med nogle mangler. Den valgte løsning præsenteres i rimelig grad med anvendelse af relevant fagterminologi. Der argumenteres i rimelig grad for valgte løsninger og opstillede krav, herunder også afprøvning. It-systemet er i rimelig grad vurderet med perspektivering til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad opgaveløsningen til såvel egne it-produkter som til relevante teoretiske emner. Eksaminanden kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 02 Tilstrækkelig It-systemet (opgaveløsningen) dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering med nogen usikkerhed. It-systemet, præsenteres med nogen usikkerhed, herunder inddragelse af relevante anvendte arbejdsmetoder. Præsentationen lever kun i mindre grad op til de stillede krav og med væsentlige mangler. Den valgte løsning præsenteres med nogen usikkerhed og med usikker anvendelse af relevant fagterminologi. Der argumenteres i mindre grad for valgte løsninger og opstillede krav, herunder også afprøvning. It-systemet er ikke eller kun i mindre grad vurderet med perspektivering til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Eksaminanden perspektiverer i mindre grad opgaveløsningen til såvel egne it-produkter som til relevante teoretiske emner. Eksaminanden kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Design B Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 (...) Eksamenen I læreplanen nævnes to forskellige eksamensformer: en præsentationsprøve med 48 timer forberedelse (a) og en prøve med 1 time forberedelse (b). Begge opgaver går ud fra en opgaveformulering, formuleret af eksaminator. Eksamensform og undervisningen skal hænge sammen. Da design handler om problemløsning og proces og hermed om sammenhængende undersøgelser af egne og andres designmæssige problemstillinger og løsninger, er der valgt en eksamensform, der i princippet inddrager alt det materiale, som kursisten har samlet og fremstillet siden første undervisningsdag. Materialet, der er arkiveret i portfolioen, 131

132 danner grundlaget for den præsentationsopgave eller eksamensopgave, som underviseren stiller til eksamen. Prøveform a) Præsentationsopgave Prøveform b) Traditionel eksamensopgave Forberedelsestid 48 timer 1 time Eksaminationstid 30 min. Opgavens udgangspunkt Elevvalgt overordnet emne, som skal kunne besvares på tværs af portfolioen Overordnet emne som - set undervisningsbeskrivelsen - skal kunne besvares på tværs af portfolioen Opgaveformulering Discipliner Eksamensgrundlag Eksaminator formulerer opgaver således, at portfolioen kan inddrages på tværs Alle tre må kunne anvendes kommunikationsdesign, design af fysiske omgivelser og kommunikationsdesign [produktdesign]. Portfolioen Udformning Præsentation. NB: er også et fagligt mål, derfor inddrages præsentationen i bedømmelsen Eleven tager hele portfolioen med til eksamen og selekterer på stedet. Præsentationens form er her underordnet. Eksaminanden må hellere koncentrere sig om eksamensopgavebesvarelsens indhold Gentagelser Censor rolle 3 gange (pr eksamen) Godkender opgaveformuleringerne Organisering Eksamenen Bedømmelse (se 4.3) To lokaler anbefales: eksaminanderne har en halv time til at klargøre lokalet til præsentationen Præsentation som opgavebesvarelse - ca 15 min. Uddybende spørgsmål. NB: Forskellen mellem a) og b) er bedømmelsen af præsentationens kvalitet: Præsentationens kvalitet i æstetisk og kommunikativ henseende. (4.3.) Tre lokaler nødvendige. 2 forberedelseslokaler og et eksaminationslokale. Det anbefales, at eksaminator og censor flytter, så at eksaminanden ikke behøver at pakke portforlioen sammen, og genfinde det udvalgte materiale. På denne måde spares mindst 5 minutter pr. eksamen. Opgavebesvarelse vha. portfolio indhold: ca 15. min. Uddybende spørgsmål. Eksempel på opgave formulering Emne: Design fremtiden Baseret på egne projekter præsenteres en besvarelse af følgende opgave: Hvordan forholder tre af dine projekter sig til fremtiden? Er de udviklet med den ukendte fremtid for øje, eller den kendte nutid? Du inddrager følgende i din besvarelse af opgaven: tre designdiscipliner - produktdesign; - kommunikationsdesign - design af fysiske omgivelser; Egne projekter Projekter lavet af professionelle designere, som du har brugt i din research I din besvarelse kommer du (i forhold til mindst et projekt) ind på, hvordan research netop med henblik på fremtiden har spillet en rolle i forskellige dele af designprocessen (idégenerering, detaljering, præsentation) eller burde have gjort det. - du understøtter dine påstande vha analyser Følgende parametre bliver inddraget: kommunikation, form og funktion. samfundsmæssige, materialemæssige og historiske parametre samt æstetik NB! Et designprodukt kan være alt, som laves i de tre discipliner: tidsskrift, pavillon, musikafspiller osv. Eksamensemner / eksamensopgaver Uanset om eksamensform a) eller b) vælges, er det en god ide at basere opgaveformuleringerne på overskuelige emner. Eksaminanderne ser således på deres projekter med briller, som dannes af dette emne. Emnerne som vælges i forbindelse med eksamensform b) skal selvsagt være i overensstemmelse med undervisningen. 132

133 Opgaveformuleringerne bør bygges op således, at eksaminanderne bliver opfordret til analyse, syntese og perspektivering indenfor de grænser, som læreplanen beskriver i 2.1, 2.2 og 4.3. Opgaveformuleringen skal sikre, at mere end en disciplin berøres, og at der lægges op til inddragelse af egne og andres designeksempler. Et emne som Sommerhus vil være for snævert. Temaet Fritid vil være bedre, fordi eksaminanden får større mulighed for at gå i bredden og på tværs af det materiale, som er samlet i portfolioen. Brugbare emner Evt. bemærkninger Problematiske emner Begrundelse Utopisk design Ikke alle projekter skal være "utopiske", men ikke utopiske projekter kan vurderes ud fra "utopi-ideen" Arkitektur Grafisk design Osv. Det er discipliner, som ikke kan bruges på tværs af portfolioen Tradition og fornyelse Møbel Et produktdesign Fritid Sommerhus Er arkitektur (Parameter (miljø)) Fra vugge til vugge (Parameter) Funktionel design (Målgruppe) Design til unge Her kan andre parametre inddrages og ses i lyset af funktionalitet. Eksempelvis: hvordan kommunikeres funktionen? "Fortæl om tre projekter" Utzon Det har de haft lejlighed til i forbindelse med den almindelige undervisning. I teori kan der måske laves en forbindelse mellem Utzon og eksaminandens forskellige projekter. Faren er dog at fokus flyttes til Utzon og fra projekterne. Ansvarlig design / Den bevidste kultur Typisk et emne som en elev har formuleret (eksamensform a) Eksaminator kan her være nødt til at pejle hvad eleven præcis har tænkt sig. Eksamensprocedure a) Præsentationsopgave med 48 timers forberedelse Eksamensproceduren er, at de enkelte eksaminander tilkendegiver et emne eller tema, som de vil præsentere. Emnet eller temaet skal godkendes af eksaminator. Læreplanen foreskriver ikke et fastlagt tidspunkt for, hvornår eksaminanden og eksaminator skal være blevet enige om emnet eller temaet, men eksaminator må naturligvis have tid nok til at formulere opgaverne. De fleste eksaminatorer vil med henblik på årskaraktervurdering bruge tid i den afsluttende del af undervisningsforløbet til individuelle gennemgange af eksaminandernes portfolio, så i den sammenhæng er det oplagt, at eksaminanden og eksaminator afgrænser det område inden for hvilket, præsentationsopgaven skal stilles. Det ligger i designundervisningens natur, at processen ikke ophører heller ikke fordi der er eksamen. I forberedelsestiden er eksaminanden derfor velkommen til at tilføje elementer, undersøge sager nærmere osv. og inddrage dette i eksaminandens præsentation. Præsentationen Selve præsentationen kan udformes på mange forskellige måder. Eksaminanden kan lave en digital præsentation, en lille udstilling eller lignende, men eksaminanden må sikre sig, at det valgte udstyr og øvrige faciliteter er til rådighed. For alle eventualiteters skyld, kan det anbefales, at eksaminanden har en alternativ plan parat, og at vedkommende er i besiddelse af en drejebog til forløbet samt en udprintet version af sin digitale præsentation. I forberedelsestiden bør skolens faciliteter i videst muligt omfang være til rådighed for eksaminanderne. Eksamensform b) Eksamensopgave med 1 times forberedelse Foregår ved almindelig lodtrækning. Se eksamensbekendtgørelse for detaljer. Karakterskala I skemaet herunder beskrives vejledende, hvordan nogle af karaktererne (12, 7 og 2) opfattes i designeksamen på C (grå) og på B-niveau. [Kun B-niveau er gengivet her]. Husk at der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Design B niveau Design C niveau [ikke anført her] 133

134 12 På grundlag af særdeles velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for udviklingen og anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing i en gennemført designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden integrerer i en vurderende eller perspektiverne helhed på tværs af designdisciplinerne. Eksaminanden inddrager design-historiske elementer logisk i besvarelsen. Eksaminanden forstår og anvender fagterminologi fra den anvendte faglige litteratur. Eksaminanden inddrager viden fra andre fag. 7 På grundlag af velvalgte eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces og i denne forbindelse anvendelsen af et hovedgreb, baseret på en briefing. Eksaminanden viser og forklarer i hvert tilfælde valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra forskellige analytiske parametre, som eksaminanden behandler på tværs af designdisciplinerne uden dog at integrere elementerne fuldstændigt. 02 På grundlag af eksempler på selvlavede projekter og projekter lavet af andre kan eksaminanden gøre rede for nogle aspekter af en gennemført designproces. Hovedgrebet står dog ikke klart. Eksaminanden kan dog vise og reflektere over valg og fravalg i en designproces. Redegørelsen er baseret på analyser ud fra få analytiske parametre, som eksaminanden behandler indenfor projektets designdisciplin. Enkeltdelene behandles korrekt. Erhvervsøkonomi C Valgfag Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøveformer Det fremgår af læreplanen, at Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag eksaminandens projektforløb fra undervisningen og et ukendt tekstmateriale med et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af eksaminandens præsentation af en selvvalgt problemstilling fra projektforløbet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Hele prøvematerialet skal dække de faglige mål bredt. Prøverne afvikles i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i eksamensbekendtgørelsen. 4.3 Bedømmelseskriterier Det fremgår af læreplanen, at der Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Eksaminanden skal herunder kunne: - strukturere og formidle fagligt stof - formulere et fagligt ræsonnement - demonstrere faglige færdigheder - diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Bilag 1 Karakterbeskrivelse Karakter 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Vejledende beskrivelse Samtalen er udtømmende i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med få uvæsentlige mangler. Eleven kan med ingen eller få uvæsentlige mangler diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. 134

135 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Samtalen opfylder fagets mål med en del mangler. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med en del mangler. Eleven kan, med en del mangler og i nogen grad diskutere samt vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Samtalen er den minimalt acceptable i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder på et acceptabelt minimum. Eleven kan på et acceptabelt minimum i ringe grad diskutere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Filosofi B Valgfag Ministeriet for Børn og Undervisning, Prøveform Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene skal fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. En afgørende forskel mellem eksamen i filosofi på C- og B-niveau er, at der på C-niveau er tale om kendt(e) tekst(er), mens der på B-niveau eksamineres i ukendt(e) tekst(er). Det er en væsentlig del af progressionen mellem C og B, at der på B-niveau prøves i ulæst tekst. (Se præcisering nedenfor). Med læreplanjusteringen fra juli 2010 er eksamen ikke længere todelt. Projektdelen på B-niveau indgår ikke længere ved eksamen. Eksamensteksten må ikke overstige 4 normalsider. Der er mulighed for at prøvematerialet rent faktisk er sammensat af 2, højst 3 tekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke må få karakter af en tekstmosaik, men netop skal have en sådan substans, at den kan gøres til genstand for fremlæggelse af og redegørelse for filosofiske teorier og problemstillinger samt diskussion og/eller vurdering og perspektivering heraf. Det er et krav, at mindst 2 normalsider skal være ukendt 'filosofisk tekst', jfr. læreplanens pkt. 3.1 og nærmere defineret ovenfor. Oversigtslitteratur, jfr. 3.1 c), fx et klip fra et leksikon, kan altså ikke være en del af disse to sider, som skal opfylde kravene efter pkt. 3.1 a) og b). Det øvrige materiale er der mindre formelle krav til: Der kan være tale om fx en case, et læserbrev, en avisartikel, en skønlitterær tekst eller et billede, typisk noget eksemplificerende eller perspektiverende i forhold til den filosofiske tekst. Eleven kan her udfolde den anvendelsesorienterende kompetence, hvor det filosofiske indhold ses i dets hverdagsagtige fremtræden.. Bemærk at det eksemplificerende eller perspektiverende materiale ikke behøver at være ukendt; dette krav gælder kun den 'filosofiske tekst' (3.1 a og b). Eksaminationen består af fremlæggelse og drøftelse af den ukendte filosofiske tekst med inddragelse af den kendte eller ukendte tekst, hvor en sådan foreligger. Det er fuldt tilladt alene at eksaminere i ukendt (filosofisk) tekst. Er der tale om udelukkende klassiske primærtekster, må man være varsom med at gå op til maksimum på 4 normalsider, da det typisk vil knibe for eleven kvalificeret at komme igennem så stor en tekstmængde. Tidsrammen for prøveforløbet er bruttotider. For hver eksaminand er der ca. 30 minutter, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. I tidsrammen for prøveforløbet indgår følgende aktiviteter: Eksaminanden trækker et nummer og får udleveret det tilhørende eksamensmateriale, får den fornødne instruktion og ledsages til forberedelseslokalet Eksaminanden forbereder besvarelsen af de stillede spørgsmål i eksamensmaterialet; afhentes og ledsages til eksaminationslokalet Eksaminanden får mulighed for at holde et oplæg på ca. 10 min. om det trukne emne uden at blive afbrudt af eksaminator eller censor. Hermed sikres, at eksaminanden får mulighed for at vise sin evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. I de tilfælde, hvor eksaminanden ikke lægger ud med et oplæg, former hele eksaminationen sig som en samtale. Eksaminand, eksaminator og eventuelt censor samtaler fagligt om det trukne emne Eksaminanden forlader lokalet Eksaminator og censor fastsætter karakteren, som eksaminator oplyser til eksaminanden i censors påhør. Alle spørgsmål skal være fremlagt fra første dags første eksamination. Et spørgsmål kan ikke lægges tilbage i bunken under eksamensforløbet. Antal trækningsmuligheder skal overstige eksaminandernes antal med 3, så sidste elev får 4 sedler at vælge imellem. Censor får tilsendt spørgsmålene, inkl. eksamensteksterne, senest 5 hverdage før eksamensdatoen. Det er censors opgave at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag og medvirke til, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. I tilfælde af alvorlige mangler sker der en indberetning fra censors side til eksamensskolen. Holdet bør på forhånd være forberedt på eksamensformen, og at der, evt. sammen med den ukendte tekst, kan optræde kendt eller ukendt eksemplificerende og perspektiverende materiale. Eksamensteksten skal foreligge i papirform, således at eksaminanden kan understrege og skrive noter mv. i selve prøvematerialet. Det anbefales, at eksamensteksten er forsynet med linjenumre, så eksaminanden kan bruge teksten dokumenterende på et detaljeret niveau ved eventuel oplæsning af meget korte centrale passager. Dog kan der vedlægges videoklip mv., således at kravet om papirudgave kun er delvis. Eksamensteksten skal forsynes med vejledende spørgsmål. Eksaminandens mulighed for at demonstrere faglig spændvidde sikres ved, at der er delspørgsmål på flere taksonomiske niveauer ikke udelukkende redegørende og heller ikke udelukkende diskuterende, vurderende eller perspektiverende. Hvert spørgsmål kan gå igen 2 gange, hvis der er tale om et stort hold. Det er også tilladt at lade tekster gå igen med forskellige kombinationer og anvisninger. Hvert eksamensspørgsmål består af følgende elementer: et nummer, der identificerer eksamensspørgsmålet i en række en titel, der angiver emnet, det aktuelle eksamensspørgsmål er læst i forbindelse med et prøvemateriale, som består af vedlagte tekster. Når der er anvendt ukendt tekst, skal dette angives i eksamensspørgsmålet præciserende delspørgsmål, der følger en taksonomisk stigning 135

136 Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, skal man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra tekstklippet er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er nævnt i undervisningsbeskrivelsen. Det kan også hjælpe eksaminanden under forberedelsen til hurtigt i lærebøgerne at finde den kontekst, som teksten er fra. På samme måde bør der på eksamensspørgsmålet være angivet, når teksten er ukendt Bedømmelseskriterier Det er vigtigt at fastholde, at der i bedømmelsen tages udgangspunkt i opfyldelsen af de faglige mål, se læreplanen pkt Karakteren beror på en helhedsbedømmelse. 4.4 Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 02, hvor 02 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Karakter Beskrivelse Filosofi B 12 Den fremragende præstation 7 Den gode præstation 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Fremstillingen er meget velstruktureret og sikker, og der udvises fremragende evne til at indgå i en fagligt funderet filosofisk diskussion. Der redegøres særdeles kvalificeret for og demonstreres viden om filosofiske problemstillinger i deres sammenhæng. Eksamensmaterialet analyseres og perspektiveres udtømmende, herunder med angivelse af traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer, med kun få uvæsentlige mangler. Filosofiske synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes velargumenteret, sagligt og nuanceret. Fremstillingen er overvejende struktureret og sikker, og der udvises evne til at indgå i en fagligt funderet filosofisk diskussion, hvor flere, men ikke alle væsentlige aspekter inddrages. Der redegøres i rimelig grad for og demonstreres viden om filosofiske problemstillinger i deres sammenhæng. Eksamensmaterialet analyseres og perspektiveres godt med angivelse af traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer, dog med adskillige mangler. Filosofiske synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes sammenhængende og hovedsageligt velargumenteret. Fremstillingen er ustruktureret og usikker, og der udvises kun i mindre grad evne til at indgå i en fagligt funderet filosofisk diskussion. Der redegøres noget usammenhængende for og demonstreres en mangelfuld viden om filosofiske problemstillinger i deres sammenhæng. Eksamensmaterialet analyseres og perspektiveres med manglende præcision, dog med elementær angivelse af traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. Filosofiske synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes på et elementært niveau, hvor enkelte væsentlige aspekter inddrages i minimalt acceptabelt omfang. Filosofi C Valgfag Ministeriet for Børn og Undervisning, Prøveform Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene skal fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Tidsrammen er bruttotider. For hver eksaminand er der ca. 24 minutter, og der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. I tidsrammen for prøveforløbet indgår følgende aktiviteter: Eksaminanden trækker et nummer og får udleveret det tilhørende eksamensmateriale, får den fornødne instruktion og ledsages til forberedelseslokalet. Eksaminanden forbereder besvarelsen af de stillede spørgsmål i eksamensmaterialet; afhentes og ledsages til eksaminationslokalet Eksaminanden får mulighed for at holde et oplæg på ca. 8 min. om det trukne emne uden at blive afbrudt af eksaminator eller censor. Hermed sikres, at eksaminanden får mulighed for at vise sin evne til at fremlægge en filosofisk problemstilling på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden. I de tilfælde, hvor eksaminanden ikke lægger ud med et oplæg, former hele eksaminationen sig som en samtale. Efter det mulige oplæg fra eksaminanden følger den faglige samtale om det trukne emne mellem eksaminand, eksaminator og eventuelt censor. Eksaminanden forlader lokalet. Eksaminator og censor fastsætter karakteren, som eksaminator oplyser til eksaminanden i censors påhør. Alle spørgsmål skal være fremlagt fra første dags første eksamination. Et spørgsmål kan ikke lægges tilbage i bunken under eksamensforløbet. Antal trækningsmuligheder skal overstige eksaminandernes antal med 3, så sidste elev får 4 sedler at vælge imellem. Censor får tilsendt spørgsmålene, inkl. eksamensteksterne, senest 5 hverdage før eksamensdatoen, Det er censors opgave at påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag og medvirker til, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. 136

137 I tilfælde af alvorlige mangler sker der en indberetning fra censors side til eksamensskolen. Eksamensteksten må ikke overstige 4 normalsider. Der er mulighed for at prøvematerialet rent faktisk er sammensat af 2, højst 3 tekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke må få karakter af en tekstmosaik, men netop skal have en sådan substans, at den kan gøres til genstand for fremlæggelse af og redegørelse for filosofiske teorier og problemstillinger samt diskussion og/eller vurdering og perspektivering heraf. Det er et krav, at mindst 2 normalsider skal være kendt 'filosofisk tekst', jfr. læreplanens pkt. 3.1 og nærmere defineret ovenfor. Oversigtslitteratur, jfr. 3.1 c), fx et klip fra et leksikon, kan altså ikke være en del af disse to sider, som skal opfylde kravene efter pkt. 3.1 a) og b). Det øvrige materiale er der mindre formelle krav til: Der kan være tale om fx en case, et læserbrev, en avisartikel, en skønlitterær tekst eller et billede, typisk noget eksemplificerende eller perspektiverende i forhold til den filosofiske tekst, hvor eleven fx kan udfolde sine faglige kompetencer jf. 2.1 Faglige mål i læreplanen genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger i dets hverdagsagtige fremtræden. Bemærk at det eksemplificerende eller perspektiverende materiale ikke behøver at være kendt; dette krav gælder kun den 'filosofiske tekst' (3.1 a og b), som er den væsentlige del af eksaminationsgrundlaget. Evt. ukendt tekst må kun udgøre en mindre del af materialet til eksemplificering og perspektiveringsbrug. Det er tilladt alene at eksaminere i kendt filosofisk tekst. Er der tale om udelukkende klassiske primærtekster, må man være varsom med at gå op til maksimum på 4 normalsider, da det typisk vil knibe for eleven kvalificeret at komme igennem så stor en tekstmængde. Holdet bør på forhånd være forberedt på eksamensformen, og at der evt., sammen med den kendte tekst, kan optræde ukendt eksemplificerende og perspektiverende materiale i mindre omfang. Eksamensteksten skal foreligge i papirform, således at eksaminanden kan understrege og skrive noter mv. i selve prøvematerialet. Det anbefales, at eksamensteksten er forsynet med linjenumre, så eksaminanden kan bruge teksten dokumenterende på et detaljeret niveau ved eventuel oplæsning af meget korte centrale passager. Dog kan der vedlægges videoklip mv., således at kravet om papirudgave kun er delvis. Eksamensteksten skal forsynes med vejledende spørgsmål. Eksaminandens mulighed for at demonstrere faglig spændvidde sikres ved, at der er delspørgsmål på flere taksonomiske niveauer ikke udelukkende redegørende og heller ikke udelukkende diskuterende, vurderende eller perspektiverende. Hvert spørgsmål kan gå igen 2 gange, hvis der er tale om et stort hold. Det er også tilladt at lade tekster gå igen med forskellige kombinationer og anvisninger. Eksempel på denne form for genbrug ses nedenfor: 1. Politisk filosofi 2. Politisk filosofi 1. Redegør med udgangspunkt i tekst A for Platons samfundssyn 1. Redegør med udgangspunkt i tekst A for Platons samfundssyn 2. Forklar på baggrund af teksten forskellen på normativ og deskriptiv politisk filosofi 3. Perspektivér Platons samfundssyn til Machiavellis samfundssyn, og diskutér dem 2. Forklar, hvordan Platons samfundssyn hænger sammen med hans menneskesyn 3. Perspektivér Platons samfundssyn til Machiavellis samfundssyn, og diskutér dem 3. Etik 4. Etik 1. Redegør med udgangspunkt i teksten for Peter Singers dyreetiske synspunkt 2. Identificer og redegør for den dyreetik, der kommer til udtryk i reklamen (ukendt materiale) 1. Der ønskes en kortfattet redegørelse for hovedtrækkene i nytteetikken og pligtetikken 2. Redegør og forklar med udgangspunkt i teksten for Peter Singers dyreetiske synspunkt 3. Diskutér reklamens og P. Singers syn på dyr og etik 3. Diskutér Singers syn på dyr med Descartes syn på dyr med henblik på etisk perspektivering Hvert eksamensspørgsmål består af følgende elementer: Et nummer, der identificerer eksamensspørgsmålet i en række en titel, der angiver emnet, det aktuelle eksamensspørgsmål er læst i forbindelse med et prøvemateriale, som består af vedlagte tekster. Når, der er anvendt ukendt tekst, skal dette angives i eksamensspørgsmålet præciserende delspørgsmål, der følger en taksonomisk stigning Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, skal man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra tekstklippet er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er nævnt i undervisningsbeskrivelsen. Det kan også hjælpe eksaminanden under forberedelsen til hurtigt i lærebøgerne at finde den kontekst, som teksten er fra. På samme måde bør der på eksamensspørgsmålet være angivet, når teksten er ukendt. Se ovenfor i eksamenseksemplet: 3.Etik Bedømmelseskriterier Det er vigtigt at fastholde, at der i bedømmelsen tages udgangspunkt i opfyldelsen af de faglige mål, se læreplanen pkt Karakteren beror på en helhedsbedømmelse Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 02, hvor 02 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. 137

138 Karakter Beskrivelse Filosofi C 12 Den fremragende præstation 7 Den gode præstation 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Fremstillingen er meget velstruktureret og sikker, og der udvises fremragende evne til at indgå i en fagligt funderet filosofisk diskussion. Der redegøres særdeles kvalificeret for og demonstreres viden om filosofiske problemstillinger i deres sammenhæng. Eksamensmaterialet analyseres og perspektiveres udtømmende, herunder med angivelse af traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer, med kun få uvæsentlige mangler. Filosofiske synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes velargumenteret, sagligt og nuanceret. Fremstillingen er overvejende struktureret og sikker, og der udvises evne til at indgå i en fagligt funderet filosofisk diskussion, hvor flere, men ikke alle væsentlige aspekter inddrages. Der redegøres i rimelig grad for og demonstreres viden om filosofiske problemstillinger i deres sammenhæng. Eksamensmaterialet analyseres og perspektiveres overvejende sikkert, herunder med angivelse af traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer, dog med adskillige mangler. Filosofiske synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes sammenhængende og i hovedsagen velargumenteret. Fremstillingen er ustruktureret og usikker, og der udvises kun i mindre grad evne til at indgå i en fagligt funderet filosofisk diskussion. Der redegøres noget usammenhængende for og demonstreres en mangelfuld viden om filosofiske problemstillinger i deres sammenhæng. Eksamensspørgsmålet analyseres og perspektiveres med manglende præcision, dog med elementær angivelse af traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer. Filosofiske synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes på et elementært niveau, hvor enkelte væsentlige aspekter inddrages i minimalt acceptabelt omfang Fransk begyndersprog B Valgfag og Fransk fortsættersprog C Valgfag Vejledninger / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveform Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele med en samlet eksaminationstid på 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt,ubearbejdet fransksproget prosatekst med et omfang på ca. én normalside. Teksten forsynes med en kort introduktion på fransk, og kun realkommentarer og særlige gloser anføres. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. 2) Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. én time. Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold. Det anbefales at begynde med punkt 2), som normalt vil vare ca. 5 minutter. Ad 2). Samtale på fransk med udgangspunkt i ukendt billedmateriale. Det vigtige her er den spontane samtale, interaktionen mellem eksaminator/censor og eksaminanden. Eksaminanden skal naturligvis demonstrere en forståelse af, hvad billedet forestiller eller udtrykker, men det vil være forkert at tale om egentlig billedanalyse, hvilket ikke er hensigten med denne delprøve. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksaminanden i samtalen skal demonstrere, at han/hun kan bevæge sig sprogligt spontant på flere niveauer (fx fra on voit que til on comprend que), og det vil være i denne sammenhæng, at eksaminanden får brug for at inddrage viden om kulturelle, samfundsmæssige, historiske og/eller almenmenneskelige forhold. De billeder, der vælges som prøvemateriale, må ikke relatere sig åbenlyst til de studerede emner, og det må heller ikke være et materiale, der lægger op til beretning eller fortælling, fx tegneseriestriber. Det er vigtigt, at det bliver en samtale og ikke et forhør, og denne del af prøven skal vurderes på det grundlag. En forudsætning for, at samtalen glider, er bl.a. eksaminandens ordforråd og sproglige beredskab generelt, men det vil ikke kunne kræves, at der optræder et bestemt antal gambitter, eller at der spores et bestemt antal endsige en bestemt slags kommunikationsstrategier. Der kan på billedmaterialet være en kort titel på fransk, fx i forbindelse med et billede fra en avis. Ad 1). Præsentation på fransk af det ukendte tekstmateriale på ca. 1 ns og samtale på grundlag heraf. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med kilde, forfatter og udgivelsesår samt en kort indledning til teksten på fransk, og det angives hvilket emne, materialet har tilknytning til. Der opgives ikke gloser, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle eller særligt vanskelige gloser. Som hovedregel gælder, at et tekstmateriale er et tekstmateriale. Dvs. der kan ikke inkluderes billeder. Dog vil der være tilfælde, hvor billeder naturligt indgår, fx hvis den ukendte tekst er en avisartikel (eller et uddrag af en sådan), hvor der i artiklen oprindeligt er et foto. Da vil billedet blot følge med og ikke medtælle i normalsideoptællingen. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel, der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke, osv., og dette gælder også et evt. medfølgende billede. De emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække 138

139 de faglige mål og kernestoffet. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne/kursisterne skal på forhånd vide, hvilke emner, der indgår som grundlag for prøven. Det ukendte tekstmateriale kan ikke stamme fra et værk, hvorfra der er læst uddrag i undervisningen, men det kan fx godt være et uddrag af en anden tekst af samme forfatter. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, hvad der er relevant at trække frem og ikke, osv., og dette gælder også et evt. medfølgende billede. Under præsentationen, som normalt varer 5-7 minutter, skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet knytter sig til. I den efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator uddybes eksaminandens forståelse af tekstmaterialet og af dets relation til det studerede emne. Under præsentationen kan eksaminanden benytte egne noter, transparenter, elektronisk præsentation eller lignende, men oplæsning herfra kan ikke i sig selv tælle positivt i bedømmelsen. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan eksempelvis støtte sig til kortere gloselister eller mind-maps, ligesom eksaminanden kort kan citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne. I forberedelses- og eksaminationslokalet er alle hjælpemidler tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen. Eksamensspørgsmålene fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Ved lodtrækningen er eksaminator og censor normalt til stede. Prøvematerialet vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Censor står inde for, at de valgte tekster mht. sværhedsgrad er niveausvarende, og at formalia er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, må censor gøre indsigelse. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentations-, samtale- og redegørelseskompetence, forståelse af eksaminators spørgsmål, forståelse af og kendskab til det ukendte tekstmateriale, kendskab til det studerede emne og evne til at perspektivere til dette. Ved bedømmelsen af den produktive sprogfærdighed lægges mest vægt på, hvad eksaminanden formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt både med hensyn til udtale/intonation og grammatik, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, i hvor høj grad eksaminanden reelt har formået at sige noget. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. 4.4 Karakterbeskrivelser Den 1. august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor præsenteres beskrivelser af udvalgte karakterer for den mundtlige prøve. Disse karakterbeskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal stadig ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3.) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven/kursisten udtrykker sig i sin redegørelse for tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et enkelt og sammenhængende sprog og med et grundlæggende ordforråd. Eleven/kursisten viser sikkerhed i den nødvendige idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Eleven/- kursisten viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne og inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven/kursisten udtrykker sig i sin redegørelse for tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et enkelt og nogenlunde sammenhængende sprog. Eleven/kursisten viser rimelig sikkerhed i det grundlæggende ordforråd og i den nødvendige idiomatik, morfologi og syntaks, med en del fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen. Eleven/kursisten viser en god forståelse af tekstmaterialet og det tilknyttede emne og inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens/kursistens sprog er gennemgående forståeligt, men noget usammenhængende, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Tekstmaterialet er i store træk forstået. Eleven/kursisten inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. (...) Fransk fortsættersprog C - Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 [se Fransk begyndersprog B - Valgfag] 139

140 Idræt B - Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser Eksamen Eksamen i idræt adskiller sig fra de fleste andre eksaminer ved, at den praktiske eksamen er en gruppeeksamen. Det har den konsekvens, at hvis faget bliver trukket ud, så kommer hele holdet op (dette gælder dog ikke blandede hf-/stx-hold, hvor hf'erne godt kan komme op, uden at stx'erne kommer op, hvilket bør have betydning for gruppedannelsen i et sådant forløb). Nedenfor er en række forhold, som man med fordel kan tage højde for, i tiden før eksamensplanen offentliggøres, i perioden mellem eksamensplanens offentliggørelse og selve eksamen og/eller ved selve eksamen. 1. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanerne for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: Eksamensbekendtgørelsen ( Karakterbekendtgørelsen ( 2. Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. 3. Det er en god idé at få eleverne til at aflevere drejebøger (evt. som en skriftlig aflevering) inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden. På den måde kan man også nå på lovlig vis at vejlede dem i forhold til deres praktiske eksamen. Det er naturligvis fuldt lovligt for dem at forbedre deres drejebøger på baggrund af denne kritik og genaflevere dem i forbindelse med eksamen. En drejebog bør ikke fylde mere end én side. 4. Drejebogen er skabelonen for elevens praktiske eksamen. Hver elev skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder). Det skal fremgå af den enkelte drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder og/eller fokuspunkter, som præstationen skal vise, at eleven behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske præstation. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven gør rede for, hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på 5. En case skal være formuleret således, at det ikke er muligt for eleven at besvare spørgsmålene uden at anvende centrale informationer fra selve casen (se eksempler på Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at "åbne" casen og derved hente relevant information ud af casen. 6. Det er læreplansfastsat, at eleverne i tiden mellem sidste undervisningstime og eksamen skal mødes med læreren én til to gange for at vedligeholde de idrætslige færdigheder med henblik på gruppefremførelse. Det er imidlertid ikke tilladt for læreren at vejlede i denne periode. 7. Reglerne for selvstuderende gælder kun for "ægte" selvstuderende dvs. udefra kommende elever, eller elever, der af den ene eller den anden grund er bortvist fra undervisningen. 8. Den samlede tid pr. eksaminand er 45 minutter 21 minutter til den praktiske del og 24 minutter til den mundtlige del. I begge tilfælde er tiden inklusiv skift, bedømmelse etc. 9. Hvis 7 elever går sammen om en drejebog, har de 7 x 8-9 minutter til rådighed. Muligvis udnyttes denne tid ikke fuldt ud, men det er vigtigt for elevens retssikkerhed, at censor har tilstrækkelig tid til at vurdere den enkelte elevs opfyldelse af læreplanen. Specielt inden for færdighedsområdet musik og bevægelse kan det, når eksaminanderne laver koreograferede bevægelsesforløb (serie, dans, performance etc.), der varer meget kortere end den tid, de har til rådighed, være hensigtsmæssigt, at eleverne gentager forløbet. Dette kan være med til at sikre grundlaget for vurderingen af den enkelte eksaminands færdigheder. 10. Ifølge læreplanen skal hjælpere til eksamen findes blandt de øvrige elever på holdet. Det er således ikke tilladt at medbringe hjælpere udefra. 11. Eksaminator skal sende prøvematerialet til censor 5 hverdage før eksamen. 12. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man hurtigt læse det igennem og melde tilbage til eksaminator, om alt er i orden, eller om der er elementer, der skal laves om. 13. Censors rolle er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor). 6. Evaluering og karaktergivning De faglige mål er grundlaget for den løbende og den afsluttende evaluering i faget. Det er derfor vigtigt, at man ved starten af hvert forløb gør klart for eleverne, hvad de faglige mål for det specifikke forløb er. Man kan evt. i idrætsfaggruppen i fællesskab udarbejde en skriftlig beskrivelse af målene for de forløb, som faggruppen underviser i. Et af de faglige mål er, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Dette kan evalueres gennem fysiske test, og man har god fysisk kapacitet, hvis man opnår resultater, der er bedre end gennemsnittet for danskere med samme køn og alder. I den indledende del af undervisningen på idræt B lægges der i evalueringen mest vægt på de praktiske færdigheder, men naturligvis også på elevens evne til at anvende fagudtryk og faglig viden i sin refleksion over egen og andres fysiske aktivitet. I den resterende del af undervisningen vægtes teori og praktik ligeligt i evalueringen. Eleverne skal evalueres på baggrund af en helhedsvurdering. Det betyder i forhold til den praktiske del af faget, at man ved årskarakteren er nødt til at betragte elevens standpunkt i alle de discipliner inden for hvert af de tre færdighedsområder, der er blevet undervist i det pågældende år. I den samlede vurdering indgår desuden elevens evner inden for fagets teoretiske del samt evnen til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske områder. At der er tale om en helhedsvurdering betyder også, at en elev ikke behøver at være til 12 i alle tre færdighedsområder for at få 12 i årskarakter. Hvis helhedsindtrykket er en elev, der behersker alle tre færdighedsområder til et vist niveau og to af dem til højt niveau og i øvrigt opfylder de faglige mål, vil det være forsvarligt at give eleven 12, selv om en enkelt disciplin eller et enkelt område isoleret set kun var til f.eks. 7. Til eksamen gives der ikke delkarakterer til eleverne, men derimod kun én samlet karakter. I 3.g indgår træningsprojektet som en væsentlig faktor i helhedsvurderingen, når årskarakteren fastlægges. Det betyder i praksis, at træningsprojektets betydning for evalueringen af elevens praktiske færdigheder afspejler forløbets varighed (8-10 uger), mens rapporten indgår i vurderingen af elevens teoretiske færdigheder og af evnen til at koble teori og praktik. I modsætning til årskarakteren kan man vælge at lade terminskaraktererne være et udtryk for standpunktet i de sidst gennemførte forløb. 140

141 B-niveau Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering, hvor teori og praktik vægtes ligeligt. 12 Gives til en fagligt fremragende idrætselev, der med få uvæsentlige mangler: På højt gymnasialt niveau opfylder læreplanens krav om tekniske og taktiske færdigheder i udvalgte discipliner. Udviser alsidighed jf. faglige mål Kan anvende den teoretiske viden i faget til at beskrive, analysere og reflektere over egen og andres fysiske aktivitet. Behersker fagets terminologi. Er i god fysisk form hvilket defineres som over gennemsnittet for elever af samme alder og køn. 7 Gives til en fagligt god idrætselev, der med en del mangler: På gymnasialt niveau opfylder læreplanens krav om tekniske og taktiske færdighed i udvalgte discipliner. Udviser alsidighed jf. faglige mål Kan anvende den teoretiske viden i faget til at beskrive og analysere egen og andres fysiske aktivitet. I nogen grad behersker fagets terminologi Er i rimelig god fysisk form hvilket defineres som gennemsnittet for elever af samme alder og køn. 02 Gives til en fagligt tilstrækkelig idrætselev, der med væsentlige mangler, men i minimalt acceptabel grad: Opfylder læreplanens krav om tekniske og taktiske færdigheder i udvalgte discipliner. Udviser et minimum af alsidighed jf. læreplanens krav Kan anvende den teoretiske viden i faget til at beskrive egen og andres fysiske aktivitet. Er i mindre god fysisk form hvilket defineres som under gennemsnittet for elever af samme alder og køn. Kulturforståelse B Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser Evaluering Ved såvel den løbende evaluering som ved prøverne anvendes 7-trinsskalaen. Her følget et eksempel på beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 02 i kulturforståelse niv. B efter 7-trinsskalaen: Kulturforståelse B Karakter Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eksaminanden behandler de faglige problemstillinger med konsekvent anvendelse af relevant teori. Eksaminanden har et stort overblik over fagets stof. Herunder demonstreres evnen til at reflektere over egen kultur. Eksaminanden kan præsentere et kulturanalytisk problemfelt ved hjælp af faglig terminologi. 7 Godt Eksaminanden demonstrerer indsigt i de væsentligste dele af fagets stof. Under behandlingen af et givet stof perspektiveres der til andet relevant stof. Via anvendelse af kulturteori vises evne til at beskrive kulturelle udtryk. Eksaminanden kan i et vist omfang bevæge sig fra det konkrete til det generelle. 2 Tilstrækkeligt Eksaminanden demonstrerer kendskab til hovedelementerne i fagets stof. Der gives eksempler på konkrete kulturelle problemstillinger. Der perspektiveres kun i ringe omfang mellem de forskellige dele af stoffet, lige som der ikke abstraheres fra det konkrete til det generelle. 4.2 Prøveformer Læreplanen opererer med to prøveformer, a) og b). Det er skolen, der vælger, hvilken prøveform, der skal afholdes. Dette valg træffes ud fra, hvilke prøveformer eleverne ellers har deltaget i. For elever fra samme hold, der skal til prøve i faget, anvendes samme prøveform Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et tema og et ukendt materiale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. to timers forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Ved prøveform a) består en eksamensopgave af et ekstemporalmateriale og et tema. Det anbefales, at temaet angives, således at eksaminanden ikke skal bruge tid på at forsøge at indkredse dette. Temaerne kan tage udgangspunkt i et eller flere forløb eller gå på tværs af forløb. Eksempler på temaer: identitet, kulturmødet, kulturel udvikling, nationalitet. Ekstemporalmaterialets omfang afhænger af sværhedsgrad, men 3-6 A4- sider vurderes som passende, hvis der er tale om skriftligt materiale. Eksaminanden skal bruge tid på at finde fokus i materiale, da der ikke er tilhørende spørgsmål. Eksaminanden skal også bruge tid på at forberede præsentationen. 141

142 Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels det af eksaminanden indsamlede materiale, dels et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af sit indsamlede materiale suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det ukendte materiale. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Ved prøveform b) består en eksamensopgave af et ekstemporalmateriale og spørgsmål. Eksaminationstiden deles ligeligt mellem samtale om ekstemporalmateriale og spørgsmål samt præsentation og redegørelse for eksaminandens selvindsamlede materiale. Der kan ikke udstikkes nogen præcis kvantitativ overgrænse for materialets omfang. Hvor omfattende det med rimelighed kan være, må afhænge af dets sværhedsgrad. Men det kan som hovedregel anbefales, at det skal kunne 'gennemlæses' af en gennemsnitselev i løbet af ca. 15 minutter, dvs. 2-4 A-4 sider, så eksaminanden har mindst halvdelen af forberedelsestiden til at vurdere materialet, besvare spørgsmålene og planlægge, hvordan svarene bedst kan præsenteres. Indgår der video-materiale i opgaven, bør det maksimalt have en spilletid på 10 minutter. For begge prøveformer gælder det, at eksamensopgaverne skal dække kernestoffet og det valgte supplerende stof bredt, samt at det giver eksaminanden lejlighed til at demonstrere (jf. pkt. 4.3): overblik over fagets indholdselementer evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed færdighed i at anvende et kulturanalytisk begrebsapparat færdighed i at disponere og formidle en faglig problemstilling. Alle hjælpemidler er tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen, herunder brug af internettet. Prøvematerialet må højst anvendes tre gange på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt.2.1. Der lægges vægt på eksaminandens: overblik over fagets indholdselementer evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed færdighed i at anvende et kulturanalytisk begrebsapparat færdighed i at disponere og formidle en faglig problemstilling. Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering. Kulturforståelse C Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser Evaluering Ved såvel den løbende evaluering som ved prøverne anvendes 7-trinsskalaen. Her følger et eksempel på beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 02 i kulturforståelse niv. C efter 7-trinsskalaen: Kulturforståelse C Kara kter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eksaminanden behandler faglige problemstillinger systematisk og med anvendelse af relevant teori. Eksaminanden kan perspektivere et givet stof til fagets øvrige stof. Eksaminanden kan formidle en kulturanalytisk problemstilling via anvendelse af et relevant begrebsapparat. 7 Godt Eksaminanden kan redegøre sammenhængende for en faglig problemstilling. I redegørelsen anvendes relevant teori. Eksaminanden kan foretage sammenligninger på tværs af kulturer. Eksaminanden kan i et vist omfang generalisere ud fra konkrete iagttagelser. 2 Tilstrækkeligt Eksaminanden demonstrerer kendskab til de væsentligste dele af fagets stof. Eksaminanden kan redegøre for dele af en faglig problemstilling. I redegørelsen anvendes nogle af fagets begreber. Eksaminanden kan kun i ringe omfang foretage perspektiveringer mellem de forskellige dele af fagets stof. (...) 4.2 Prøveformer Læreplanen opererer med to prøveformer, a) og b). Det er skolen, der vælger, hvilken prøveform, der skal afholdes. Dette valg træffes ud fra, hvilke prøveformer eleverne ellers har deltaget i. Alle elever fra samme hold, der skal til prøve i faget, eksamineres efter samme prøveform. 142

143 Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels eksaminandens egne feltstudier, dels et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del omfatter en præsentation af eksaminandens feltstudier suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det ukendte materiale. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Det, der adskiller de to prøveformer, er, at ca. halvdelen af eksaminationstiden ved prøveform b) skal anvendes til en præsentation og samtale om eksaminandens feltstudier. Begge prøveformer bygger på et ekstemporalmateriale med spørgsmål. Spørgsmålene skal afspejle flere taksonomiske niveauer. Teksten samt spørgsmålene danner grundlag for en samtale, der skal give eleven lejlighed til med læreplanens ord at demonstrere (jf. pkt. 4.3): overblik over fagets indholdselementer evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed evne til at anvende relevant faglig argumentation. Det direkte krav om et antal spørgsmål er indført, fordi der er tale om en prøve på C-niveau på basis af en begrænset forberedelsestid. Det er derfor også vigtigt at begrænse omfanget af det materiale, der indgår i en opgave, så det er overkommeligt både at iagttage eller gennemlæse og at vurdere inden for de 40 minutters forberedelsestid. Der kan ikke udstikkes nogen præcis kvantitativ overgrænse for materialets omfang. Hvor omfattende det med rimelighed kan være, må afhænge af dets sværhedsgrad. Men det kan som hovedregel anbefales, at det skal kunne 'gennemlæses' af en gennemsnitselev i løbet af cirka 15 minutter, dvs. 2-4 A-4 sider, så eksaminanden har mindst halvdelen af forberedelsestiden til at vurdere materialet, besvare spørgsmålene og planlægge, hvordan svarene bedst kan præsenteres. Indgår der video-materiale i opgaven, bør det maksimalt have en spilletid på 10 minutter. Disse overvejelser om omfanget af ekstemporalmaterialet gælder for både prøveform a) og b), da forberedelsestiden kommer til at skulle anvendes på dette materiale. Præsentationen af feltstudierne i forbindelse med prøveform b) kan forberedes inden eksamen. Alle hjælpemidler er tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen, herunder brug af internettet. Prøvematerialet må højst anvendes tre gange på samme hold. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens: evne til at demonstrere overblik over fagets indholdselementer evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed evne til at anvende relevant faglig argumentation færdighed i at disponere og formidle en faglig problemstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Latin C Valgfag Kontoret for gymnasiale uddannelser Prøve Latin afsluttes med en mundtlig prøve. Regelgrundlaget for eksamensafholdelse er læreplanen og eksamensbekendtgørelsen: Eksamen er tredelt, først er der en lang forberedelse på 24 timer med alle hjælpemidler, hvor eksaminanderne kan arbejde individuelt eller i grupper, dernæst en individuel forberedelse af en længde svarende til eksaminationstiden og uden andre hjælpemidler end ordbog og grammatik, og endelig selve eksaminationen, som også er individuel. Censor skal godkende prøvematerialet, og det er god praksis, at materialet er censor i hænde senest en uge før eksamen. Bestemmelserne om udformning af eksamensspørgsmål fremgår af læreplanen 4.2. I princippet består eksamensspørgsmålet af et enkelt tekststykke på 1 normalside, men hvis det drejer sig om korte tekster fx digte, kan eksamensspørgsmålet bestå af flere tekster, i så fald tekster af samme forfatter og med en indbyrdes sammenhæng. Eksamensbekendtgørelsens bestemmelse om at hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder (spørgsmål) gælder spørgsmålet til den lange forberedelsestid. Til den individuelle prøve skal der i en tekst på en normalside stilles op til fire spørgsmål. Dette nødvendiggør gengangere af enten hele eksamensspørgsmål eller dele deraf. Når det i 4.2 hedder, at tekstens sprog og indhold skal være af en lødighed, så den giver et egnet grundlag for bedømmelse er hensigten, at man ikke må stille en eksaminand dårligt ved en eksamen, hvor det ikke er muligt for eksaminanden at vise sine styrkesider. Eksamineres der i tekster af en sværhedsgrad som fx Bayeux tapetet, vil der ikke være egnet materiale for en syntaktisk analyse, og eksaminandens præstation vil afhænge af som oftest et enkelt og elementært eksempel på blot lidt kompleks syntaks. Omvendt fremgår det jo også af 2.1, at der i latin på C-niveau undervises i lettere latinske originaltekster. Eksamensteksterne må derfor ikke byde på for store vanskeligheder. Urimelige sproglige vanskeligheder kan iflg. 4.2 ryddes af vejen ved at forsyne teksten med oplysning derom. Ud over det latinske tekststykke består eksamensspørgsmålet af en oversættelse til dansk på op til 3 normalsider. Oversættelsens formål er at give eleverne mulighed for at sætte tekststykket ind i dets umiddelbare kontekst, og det er dette hensyn, der er bestemmende for oversættelsens længde. Det er et krav jf. 4.2, at den del af oversættelsen, som er paralleloversættelse til eksamensteksten, er så fri, at den giver eksaminanderne en reel mulighed for at vise, at de kan oversætte. Eksaminanden skal ved eksamen give en kontroloversættelse, dvs. en version, der markerer de punkter, hvor den trykte oversættelse (translationen) er så fri, at den ikke gengiver originalens grammatiske konstruktioner. Man stiller altså eksaminanderne dårligt ved at give en for ordret paralleloversættelse (version). 143

144 4.3 Bedømmelseskriterier Overordnet gælder det, at der skal anlægges en helhedsvurdering, hvor alle discipliner indgår i bedømmelsen. Da indholdsforståelsen forudsætter, at teksten kan læses, er eksamen i latin en sproglig prøve, og ingen eksamenspræstation kan bedømmes som tilstrækkelig, hvis det sproglige (oversættelse og sproglig analyse) er klart uacceptabelt. En præstation kan omvendt heller ikke bedømmes som fremragende, hvis der er alvorlige mangler i en af disciplinerne Karaktergivning. 7-trins skalaen I forbindelse med karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen. Karaktererne 12, 7 og 02 beskrives neden for fyldigere udfoldet således for latin på C-niveau: Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 fremragende Eksaminanden oversætter selvstændigt en lettere latinsk tekst til korrekt dansk med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden anvender sikkert morfologisk viden i den syntaktiske analyse. Eksaminanden gør rede for tekststykkets indhold og sætter det i et relevant kulturhistorisk perspektiv. 7 godt Eksaminanden oversætter overvejende sikkert en lettere latinsk tekst til dansk. Der er en del mangler. Eksaminanden anvender i rimelig grad morfologisk viden i den syntaktiske analyse. Eksaminanden kan i rimelig grad gøre rede for tekststykkets indhold og sætte det i et relevant kulturhistorisk perspektiv. 02 tilstrækkeligt Eksaminanden oversætter usikkert en lettere latinsk tekst til dansk. Eksaminanden anvender i mindre grad morfologisk viden i den syntaktiske analyse. Eksaminanden kan i mindre grad gøre rede for tekststykkets indhold og sætte det i et relevant kulturhistorisk perspektiv. Psykologi B Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser, Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Det vil sige, at eleverne på forhånd kender de temaer, de kan komme op i, idet disse altid vil være de læste temaer, som fremgår af holdets undervisningsbeskrivelse. Derimod kender eleverne ikke det bilagsmateriale, der følger med eksamensspørgsmålet. Dette materiale kan udgøres af cases, casestudies, avisartikler, fagpsykologiske artikler, populærvidenskabelige fremstillinger, psykologiske undersøgelser, tabeller eller andet empirisk materiale. Materialet skal have en tydelig relation til temaet, men også åbne for forskellige indfaldsvinkler og perspektiver på temaet. Tekstmaterialet skal være forsynet med en overskrift, der angiver det kendte tema, og bilagsmaterialet skal være tilpasset forberedelsestiden, dog max 8 sider. Det er desuden god praksis, at materialet er forsynet med kildehenvisning, inkl. årstal og i en form, som er tydelig og læselig. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække de læste temaer, og den enkelte opgave må bruges tre gange. Bilag må bruges flere gange efter eksaminators valg. Det vil sige, har man læst fx 10 temaer, skal disse være repræsenteret til eksamen dog kan der være temaer, som er meget små og så supplerende i forhold til de faglige mål, at de kan udelades eller slås sammen. Hvis det er besluttet, at holdet skal have gruppeforberedelse, bør der fremstilles et antal spørgsmål svarende til antallet af grupper plus 3. Har man mange elever, der skal op, kan man bruge samme opgave, dvs. tema + bilagsmateriale, flere gange, op til tre gange, og bilagsmateriale kan gå igen i andre sammenhænge. Dette er dels for at lette arbejdsbyrden for lærer og censor og dels for at sikre ensartet kvalitet i alle opgaver. Eksamensbekendtgørelsen fordrer, at alle eksamensspørgsmål er lagt frem ved første eksamensdag, og at der alt i alt er udarbejdet så mange, at der resterer fire, når den sidste elev skal trække. Begrebet eksamensspørgsmål skal altså i psykologi B forstås som tema + bilagsmateriale. Ideer til eksamensmateriale findes på psykologisiden på hvor Psykologilærerforeningen har lagt materialer udviklet i forbindelse med kurser, ligesom foreningen har en idébank Bananen som man kan yde til og nyde fra via log in. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af en synopsis. Da prøven er på baggrund af en synopsis, som eleven selv skriver, er der ikke noget eksamensspørgsmål, blot et tema samt bilagsmateriale. Eleven udarbejder selv sin problemstilling, metodeovervejelser og disposition i øvrigt i sin synopsis. Dette er en meget selvstændig eksamensform, som stiller krav til kvaliteten af bilagsmaterialet og tillige fordrer, at eleverne har øvet sig i denne genre. Når eksamenstiden nærmer sig, vil det være en god ide at lade eleverne prøve en decideret eksamenslignende situation, både udarbejdelse af synopsis og mundtlig fremlæggelse. Såfremt skolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Der er altså mulighed for gruppeforberedelse til udarbejdelsen af synopsis. Vælger eleverne gruppeforberedelse, kan gruppestørrelser på tre til fire personer anbefales. Desuden kan det være en fordel for gruppens medlemmer at have tænkt på individuelle perspektiver på deres synopsis. Men det er tilladt at aflevere identiske synopser. Elevens synopsis er grundlag for den mundtlige eksamen, men skal ikke gøres til genstand for bedømmelse, det skal alene den mundtlige præstation. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Dette kan i nogle tilfælde gøres elektronisk, hvorved der ikke går tid med forsendelse, da eksamenstiden kan være tidsmæssigt og arbejdsmæssigt presset for alle parter. Censors pligt jf. eksamensbekendtgørelsen er at påse, at alt er efter reglerne, men det er god praksis at være behjælpelig med eventuelle mangler. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Først fremlægger eksaminanden sin synopsis, og eksaminator kan stille uddybende spørgsmål undervejs, hvorefter eksaminationen udvikler sig til en samtale om eksaminandens undersøgelses- og analyseresultater samt faglige perspektiv på temaet. Det er synopsen og den rejste problemformulering i denne, som er fokus for eksaminationen. Censor kan stille uddybende spørgsmål til sidst. 144

145 Eksaminators rolle Som hovedregel er en mundtlig prøve en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Censor kan altså stille spørgsmål til eksaminanden. Eksaminandens indledende præsentation af sin synopsis skal tjene som oplæg til en samtale, hvor eksaminators opgave er at være aktiv lyttende. Dvs. eksaminator spørgsmål skal være af uddybende karakter, så graden af eksaminandens forståelse afdækkes. Hvis eksaminanden er på vildspor, skal eksaminator gribe ind, ligesom eksaminator også gerne tydeligt må markere, hvad der er rigtigt og forkert. Men det har ikke noget formål i en eksamenssituation at blive hængende i, hvad eleven ikke har forstået eller for den sags skyld i, hvad eleven tydeligt har demonstreret er tilegnet og forstået. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksamen ikke er undervisning, og at eksaminationen primært skal anvendes af eleven, men det er eksaminators pligt at bidrage til at give det bredest mulige vurderingsgrundlag. Censors rolle Censor skal sikre kvaliteten forstået på den måde, at han/hun skal bedømme, i hvilken udstrækning eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er formuleret i læreplanens afsnit 2.1. Censor skal også påse, at undervisning og eksamensspørgsmål lever op til gældende bestemmelser. (jf. eksamensbekendtgørelsen) Endvidere skal censor være garant for, at alle elever får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Censor kan stille uddybende og afklarende spørgsmål til eksaminanden for yderligere at sikre et præcist vurderingsgrundlag. Men ellers er censors opgave at være lyttende, noterende og også være den, der holder øje med tiden. Synopsis Overordnet vil der være tale om, at eksaminanden selv skal formulere sit spørgsmål og komme med en besvarelse af samme. Det gøres gennem formulering af en synopsis, som vil være ukendt for eksaminator og censor frem til eksaminationens begyndelse. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog. Den ledsagende mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, der fastholder den røde tråd og det metodiske i fremlæggelsen. Synopsen har altså karakter af et skriftligt produkt, som i koncentreret form giver en række stikord til en fremlæggelse og diskussion af en faglig problemstilling. En synopsis vil typisk indeholde: kortfattet præsentation af et emneområde, hvor der gøres rede for en af eksaminanden selvstændigt afgrænset psykologifaglig problemstilling redegørelse for relevant psykologisk viden, herunder teori og undersøgelser, som inddrages til at belyse den formulerede problemstilling faglig begrundet stillingtagen til den inddragne psykologiske viden, herunder i hvilket omfang den giver svar på den eller de valgte problemstillinger vurdering af mulige andre forklaringer eller perspektiver I forbindelse med fremlæggelsen af synopsis ved eksaminationen er det vigtigt, at eleverne bliver gjort opmærksom på, at en oplæsning af en udarbejdet synopsis ikke i sig selv bidrager til et godt eksamensresultat. Det virker mere overbevisende at kunne tale frit, og synopsis bør være skrevet som støtte hertil og ikke som den fulde talte tekst. Synopsen er eksaminandens ejendom, men ved eksaminationens begyndelse bør eksaminanden udlevere en kopi af synopsis til censor og eksaminator. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad elevens præstation lever op til de faglige mål, som de er beskrevet i læreplanenes afsnit 2.1., og der gives ud fra en helhedsvurdering én karakter efter 7- trinsskalaen. I det følgende er der givet retningslinier for karaktererne 12, 7 og 02. Retningslinierne skal naturligvis benyttes med konduite, for der kan sagtens tænkes gode præstationer, der er skæve i forhold til det beskrevne. Karakter Beskrivelse B-niveau 24-timers synopsisprøve 12 Fremragende 7 Godt Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Eksaminanden kan argumentere psykologifagligt særdeles kvalificeret for afgrænsning af og præcisering af den/de valgte relevante problemstillinger samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til behandling af prøvematerialet. Behandlingen af prøvematerialet er veldokumenteret, og eksaminanden kan analysere og perspektivere det psykologifaglige stof, herunder den/de valgte problemstillinger, på udtømmende vis, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der demonstreres et indgående kendskab til psykologifaglig teori, begrebsapparat, undersøgelser og metode. Eksaminanden argumenterer fagligt sammenhængende, kan forholde sig kritisk til psykologisk viden på et fagligt grundlag, selvstændigt nuancere og perspektivere den/de valgte problemstillinger, og koble til andre fag eller videnskaber. Fremlæggelsen er meget selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden kan indgå i en faglig kvalificeret samtale. Eksaminanden kan redegøre for afgrænsning og præcisering af den/de valgte relevante psykologifaglige problemstillinger samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til behandling af prøvematerialet. Behandlingen af prøvematerialet savner i nogen grad dokumentation, men eksaminanden kan analysere og perspektivere det psykologifaglige stof, herunder den/de valgte problemstillinger, på tilfredsstillende vis, om end den faglige argumentation har adskillige mangler. Der demonstreres et godt kendskab til psykologifaglig teori, begrebsapparat, undersøgelser og metode. Eksaminanden kan i et vist omfang forholde sig kritisk til psykologisk viden på et fagligt grundlag, perspektivere nogle faglige problemstillinger og koble til andre fag eller videnskaber. Fremlæggelsen er overvejende sikker og struktureret, og eksaminanden kan indgå i en faglig samtale. 145

146 2 Tilstrækkeligt Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eksaminanden kan redgøre nogenlunde for afgrænsning og præcisering af den/de valgte relevante psykologifaglige problemstillinger. Behandlingen af prøvematerialet savner i høj grad dokumentation. Analyse og perspektivering er karakteriseret ved manglende præcision, hvor enkelte elementære forhold dog belyses på tilfredsstillende vis. Der demonstreres et elementært kendskab til psykologifaglig teori, begrebsapparat, undersøgelser og metode, men de anvendte begreber og teorier kan kun i mindre grad uddybes. Eksaminanden kan i begrænset omfang, og med hjælp, anvende og forholde sig til psykologisk teori og metode og fagligt til den/de valgte problemstillinger. Fremlæggelsen er overvejende usikker og løst struktureret, og eksaminanden indgår usikkert i den faglige samtale. Karakteren skal meddeles eleven i censors påhør. Mange elever ønsker at være alene med lærer og censor, når de får karakteren. Det vil derfor være naturligt at lade dette ske i klasselokalet, hvor eksaminationen har fundet sted. Psykologi C Valgfag Kontor for gymnasiale uddannelser, Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter og forberedelsestiden ca. 48 minutter. Bilagsmaterialet skal være forsynet med en overskrift og vejledende underspørgsmål. Bilagenes omfang afpasses forberedelsestiden, dog max 3 sider. Eleverne kender ikke bilagsmaterialet, der følger med eksamensspørgsmålet. Dette materiale kan udgøres af cases, casestudies, avisartikler, fagpsykologiske artikler, populærvidenskabelige fremstillinger, psykologiske undersøgelser, tabeller eller andet empirisk materiale. Materialet skal have en tydelig relation til spørgsmålet, men også åbne for forskellige indfaldsvinkler og perspektiver. Det er god praksis, at det ukendte bilagsmateriale er forsynet med kildehenvisning, inkl. årstal og foreligger i en tydelig og læselig form. Overskriften på bilagsmaterialet har nær relation til de læste temaer, og de vejledende underspørgsmål skal rumme mulighed for, at eleven kan vise sine psykologifaglige kompetencer, dvs. udfolde de faglige mål. Underspørgsmålet vil ofte rumme flere taksonomiske niveauer, dog kan det anbefales, at lade eleven selv vælge hvilke teorier og begreber, der skal redegøres for, da et af de faglige mål er, at eleven skal kunne "udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag". Nedenstående eksempler på eksamensspørgsmål reserverer det redegørende niveau til bilagsmaterialet, mens de psykologiske teorier skal anvendes, hvorved det analytiske niveau nås. Eleven skal som sagt selv kunne udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger, men der er lidt hjælp at hente i spørgsmålet, da der indirekte peges på teorier og begreber, som er gennemgået i forbindelse med gennemgangen af et tema. Der er forskellige måder at stille spørgsmål på. Den ene tager udgangspunkt i bilagsmaterialet, og det andet tager udgangspunkt i en redegørelse for relevant psykologisk viden i forhold til en psykologisk problemstilling i bilagsmaterialet. Nedenstående eksempler viser, hvordan man kan formulere spørgsmål til bilagene i et prøvemateriale, men det kan naturligvis også gøre på andre måder. Det vigtige er, at et givent prøvemateriale giver eleverne mulighed for at demonstrere opfyldelse af de faglige mål. Tema: Udvikling og familiens betydning Eksempel 1. Overskrift (angiver tema): Udvikling og familiens betydning (Underspørgsmål). 1. Gør rede for de psykologiske problemstillinger i bilaget. 2. Foretag dernæst en analyse af bilaget idet du inddrager relevant psykologisk viden om udvikling og tilknytning. 3. Diskutér dernæst med baggrund i denne viden samt evt. andet af releant, om anbragte børn får flere psykosociale problemer end adopterede, sådan som bilaget hævder. Bilag: Kan adoption hjælpe de glemte børn? (Information ) Eksempel 2. Overskrift (angiver tema): Udvikling og familiens betydning. (Underspørgsmål) 1. Gør rede for relevant psykologisk viden om børns tidlige udvikling med særligt fokus på sårbarhed og resiliens. 2. Inddrage denne viden i en diskussion af hvorvidt Rutters undersøgelse (bilag 1) bekræfter den viden. 3. Vurdér med udgangspunkt i anden relevant psykologisk viden, hvorvidt det er sandsynligt, at tidligt skadede børn kan udvikle sig normalt med tiden. Bilag 1: Vil tidligt skadede børn komme sig efter bortadoption? Forskningsnyt fra Psykologi nr. 7, Bilag 2: uddrag af Kan adoption hjælpe de glemte børn? (Information ) Tema: Følelser, personlighed, lykke og livsbelastninger Eksempel 1. Overskrift (angiver tema): Følelser, personlighed, lykke og livsbelastninger (underspørgsmål) 1. Gør rede for undersøgelsen om rigdom og lykke (bilag 2) og vurdér den kritisk. 2. Diskutér ud fra bilagene og anden relevant psykologiske viden, hvilke faktorer der muligvis bidrager til lukke, samt om man kan lære at være lykkelig. Bilag 1: Lykke kan læres (Kristeligt Dagblad ) Bilag 2: Uddrag af Forskningsnyt fra Psykologi nr. 9, 2007 Rigdom og lykke. 146

147 Eksempel 2. Overskrift (angiver tema) Følelser, personlighed, lykke og livsbelastninger (Underspørgsmål) 1. Gør rede for de psykologiske problemstillinger i bilagene. 2. Diskutér med udgangspunkt i relevant psykologisk viden, hvilke faktorer der bidrager mest til lykke, samt hvorvidt man kan lære at være lykkelig. 3. Giv en kritisk vurdering af undersøgelsen i bilag 2. Bilag 1: Lykke kan læres (Kristeligt Dagblad ) Bilag 2: Uddrag af Forskningsnyt fra Psykologi nr. 9, 2007 Rigdom og lykke. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække de læste temaer, og den enkelte opgave må bruges tre gange. Det vil sige, har man læst fx 6 temaer, skal disse være repræsenteret til eksamen dog kan der være temaer, som er meget små og så supplerende i forhold til de faglige mål, at de kan udelades eller slås sammen. Har man mange elever, der skal op, kan man bruge det samme prøvemateriale op til tre gange. Dette er dels for at lette arbejdsbyrden for lærer og censor og dels for at sikre ensartet kvalitet i alle opgaver. Det samlede prøvemateriale sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Dette kan i nogle tilfælde gøres elektronisk, hvorved der ikke går tid med forsendelse, da eksamenstiden kan være tidsmæssigt og arbejdsmæssigt presset for alle parter. Censors pligt jf. eksamensbekendtgørelsen er at påse, at alt er efter reglerne, men det er god praksis at være behjælpelig med eventuelle mangler. Eksamen Eksaminationen foregår på baggrund af lodtrækning blandt alle eksamensspørgsmålene og eksaminandens forberedelse af sin besvarelse på baggrund af det udtrukne prøvemateriale. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter. Eksamensbekendtgørelsen fordrer, at alt prøvematerialet er lagt frem ved første eksamensdag, og at der alt i alt er udarbejdet så mange opgaver, at der resterer fire, når den sidste elev skal trække. Under forberedelsen og prøverne er det tilladt at medbringe alt materiale fra undervisningen, herunder også elektroniske materialer i form af egne læremidler, egne notater og egne arbejder, jf. kapitel 5, 15 i eksamensbekendtgørelsen. Eksaminationstiden er ca. 24 min. pr. eksaminand. Eksaminators rolle Som hovedregel er en mundtlig prøve en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Censor kan altså stille spørgsmål til eksaminanden. Eksaminandens indledende præsentation af arbejdet med den udtrukne eksamensopgave skal tjene som oplæg til en samtale, hvor eksaminators opgave er at være aktiv lyttende. Dvs. eksaminator spørgsmål skal være af uddybende karakter, så graden af eksaminandens forståelse afdækkes. Hvis eksaminanden er på vildspor, skal eksaminator gribe ind, ligesom eksaminator også gerne tydeligt må markere, hvad der er rigtigt og forkert. Men det har ikke noget formål i en eksamenssituation at blive hængende i, hvad eleven ikke har forstået eller for den sags skyld i, hvad eleven tydeligt har demonstreret er tilegnet og forstået. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eksamen ikke er undervisning. Det er altså eksaminators pligt at bidrage til at give det bredest mulige vurderingsgrundlag. Censors rolle Censor skal sikre kvaliteten forstået på den måde, at han/hun skal bedømme, i hvilken udstrækning eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er formuleret i læreplanens afsnit 2.1. Censor skal endvidere påse, at undervisning som den er beskrevet i undervisningsbeskrivelsen og de fremsendte eksamensspørgsmål lever op til gældende bestemmelser. (jf. eksamensbekendtgørelsen 29). Det anbefales, at der er en dialog mellem censor og eksaminator inden prøven. Hvis censor mener, at prøvematerialerne ikke dækker det gennemgåede materiale og de faglige mål, skal censor bede om, at der udskiftes eller tilføjes ekstra materiale til prøvematerialet for at give eleverne de bedst tænkelige muligheder for at kunne honorere de faglige mål. Endvidere skal censor være garant for, at alle elever får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Censor kan stille uddybende og afklarende spørgsmål til eksaminanden for yderligere at sikre et præcist vurderingsgrundlag. Men ellers er censors opgave at være lyttende, noterende og også være den, der holder øje med tiden. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad elevens præstation lever op til de faglige mål, som de er beskrevet i læreplanenes afsnit 2.1., og der gives ud fra en helhedsvurdering én karakter efter 7 trinsskalaen. I det følgende er der givet retningslinjer for karaktererne 12, 7 og 2. Retningslinjerne skal naturligvis benyttes med konduite, for der kan sagtens tænkes gode præstationer, der er skæve i forhold til det beskrevne. Karakter Beskrivelse C-niveau 12 Fremragende Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan redegøre særdeles kvalificeret og demonstrerer et bredt kendskab til psykologifaglige teorier, begreber, undersøgelser og metoder. I behandlingen af prøvematerialet kan eksaminanden selvstændigt udvælge, anvende og perspektivere det psykologifaglige stof på udtømmende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler. Fremlæggelsen er selvstændig og velstruktureret, og eksaminanden argumenterer fagligt sammenhængende med et fagligt begrebsapparat og kan forholde sig kritisk til psykologisk viden på et fagligt grundlag. Eksaminanden kan selvstændigt perspektivere relevante faglige problemstillinger og kan indgå i en faglig kvalificeret samtale. 147

148 7 Godt 2 Tilstrækkeligt God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eksaminanden kan redegøre rimelig sammenhængende og demonstrerer et godt kendskab til psykologifaglige teorier, begreber, undersøgelser og metoder. I behandlingen af prøvematerialet kan eksaminanden i et vist omfang udvælge, anvende og perspektivere det psykologifaglige stof på tilfredsstillende vis, om end den faglige argumentation har adskillige mangler. Fremlæggelsen er overvejende sikker og struktureret, og eksaminanden kan forholde sig til psykologisk viden, perspektivere nogle relevante faglige problemstillinger og kan indgå i en faglig samtale. Eksaminanden redegør noget usammenhængende, men der demonstreres et basalt kendskab til psykologifaglige teorier, begreber, undersøgelser og metoder. I behandlingen af prøvematerialet kan eksaminanden anvende psykologifagligt stof med en del usikkerhed. Analyse og perspektivering er karakteriseret ved at være elementær, og der savnes præcision, hvor enkelte væsentlige faglige forhold dog belyses på tilfredsstillende vis. Fremlæggelsen er overvejende usikker og løst struktureret, og eksaminanden kan kun i mindre grad, og med hjælp, forholde sig til psykologisk viden, relevante faglige problemstillinger og indgå i en faglig samtale. Karakteren skal meddeles eleven i censors påhør. Mange elever ønsker at være alene med lærer og censor, når de får karakteren. Det vil derfor være naturligt at lade dette ske i klasselokalet, hvor eksaminationen har fundet sted. Religion B Valgfag Ministeriet for Børn og Undervisning, Prøveform Sidste eksaminand skal have 4 opgaver at vælge imellem, jfr. Eksamensbekendtgørelsens 12 stk. 4. Opgaver må bruges 2 gange; eneste betingelse er, at eksamensspørgsmålene under ét dækker de faglige mål samt den faglige spredning og vægtning, der afspejles i undervisningsbeskrivelsen. Behovet for at lade eksamensopgaver gå igen er selvfølgelig størst på et stort hold. Alle spørgsmål, også gengangere, skal ligge fremme fra eksaminationens start der må altså ikke lægges et spørgsmål tilbage i bunken i løbet af eksamensdagen(e). Er projektopgaven ikke afleveret inden den fastsatte frist af uddannelsesinstitutionen og medsendt til eksaminator, kan eleven eller kursisten ikke indstilles til eksamen, da projektopgaven er en del af eksaminationsgrundlaget. (Eksamensbekendtgørelsens 7, stk. 1.) Eksamen er todelt, idet eksaminationsgrundlaget dels er projektopgaven (se punkt 3.2), dels en ukendt tekst. Der kan indledes med en kort (max 4-5 minutter) fremlæggelse af projektet, men det er af afgørende vigtighed, at man hurtigt skrider til den krævede drøftelse af den udarbejdede projektopgave. Er eksaminanden indstillet på det, kan man også gå direkte til drøftelsen. Eksaminationsgrundlaget er drøftelsen af projektopgaven samt fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst. Censor har i forvejen fået tilsendt projektrapporterne og bør konvertere noget af sin forberedelsestid til at løbe projekterne igennem. Hvis eleven / kursisten ikke har afleveret sin projektrapport, kan eleven/kursisten som sagt ikke indstilles til eksamen. Se ovenfor. Er der tale om B-niveau på stx, er det selvfølgelig også rimeligt at lade projektrapporten indgå i den samlede vurdering for den afgivne årskarakter, en mulighed der ikke foreligger på hf. Vedr. eksaminationens anden del: Der er mulighed for, at "eksamensteksten" rent faktisk er sammensat af 2, evt. 3 tekster, der typisk vil kontrastere eller perspektivere hinanden. Mere end 3 tekster må klart frarådes, da eksamensteksten ikke må få karakter af en tekstmosaik. Det samlede tekstmateriale må ikke overstige 2,5 normalsider. Et billede anses for omfangsmæssigt at svare til ½ normalsides tekst. 1 normalside = bogstaver. Eksamensteksten skal være af en sådan karakter, at den kan gøres til genstand for egentlig analyse og fortolkning med anvendelse af religionsfaglige metoder. Der vil normalt være tale om en tekst, som befinder sig i det tidligere anførte kontinuum fra klassisk til repræsentativ tekst (se punkt 3.1). "Eksamensspørgsmålet" udgøres således af tekstmaterialet (og det eventuelle andet materiale). Vejledende spørgsmål til teksten er tilladt, men kan ikke anbefales, da man på denne måde let risikerer at tage brødet ud af munden på eksaminanden i forhold til en selvstændig behandling af materialet. Eksamensteksten må ikke være indgået i undervisningen, men skal have en sådan karakter, at eksaminanden gennem undervisningen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer for at kunne behandle den. Det samme gælder andet materiale, som anvendes som eksaminationsgrundlag. Alt fagligt stof skal ikke være dækket af eksamensspørgsmålene, men disse skal kunne anvendes til at vurdere om de faglige mål er opfyldt, endvidere skal eksamensspørgsmålene fordeles passende over de læste emner med en vægt, der svarer til emnernes vægt i undervisningsbeskrivelsen. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 hverdage før prøvens afholdelse, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4. Det er censors opgave at "påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag", jfr. Eksamensbekendtgørelsen 29 stk. 1, og "medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler", jfr. 29 stk. 2. Bliver der, grundet alvorlige mangler, brug for indberetning fra censors side, sker dette til eksamensskolen, jfr. 29 stk. 4. For at censor kan udføre ovennævnte opgave, bør undervisningsbeskrivelserne indeholde tekstoplysninger med titel, forfatter og kilde. Når man fremsender eksamensspørgsmål til censor, skal man på selve eksamensmaterialet markere, hvorfra teksterne er, ellers har censor ingen mulighed for at påse, at materialet er ukendt tekst i forhold til undervisningsbeskrivelsen. Tidsangivelserne vedr. forberedelse og eksamination skal forstås som bruttotid: Der er tale om i alt 30 minutter til udlevering af spørgsmål, evt. orientering om spørgsmålet, eksamination, votering og aflevering af karakteren. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Som nævnt er det alene den mundtlige del, der indgår som eksaminationsgrundlag, ikke selve opgavebesvarelsen. Den enkelte eksaminator bestemmer selv efter samråd med sit hold hvilken rækkefølge de 2 eksamensdele (projekt og ukendt tekst) skal afvikles i. Fra C til B-niveau Et B-hold i religion kan gå fra 0 til B, men oftest vil der være tale om et hold på 125 timer, der supplerer fra C til B-niveau. I et sådant tilfælde vil deltagerne ofte have taget C-niveau på forskellige tidspunkter og på forskellige hold. Det er det samlede 0 til B niveau, der 148

149 bedømmes, men det er op til kursisten, ikke læreren, at tilvejebringe undervisningsbeskrivelsen fra det foregående C-niveau. I praksis vil læreren godt kunne stille spørgsmål (alene) i de emner, der er gennemgået på C til B-holdet, men principielt er det de samlede faglige mål for faget, der evalueres. 4.3 Bedømmelseskriterier Gennemgangen af fagets forskellige områder kan selvsagt tilrettelægges på mange måder, og de faglige mål opfyldes ad mange veje. Det må understreges, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering; mekanisk fifty-fifty af de 2 eksamensdele kan der derfor ikke være tale om (se under pkt. 3.2, hvor det fremgår at der, grundet forskelle i evt. elevtid, ikke afsættes den samme tid på alle hold til projektdelen). 4.4 Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 2, hvor 2 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Karakter Beskrivelse Religion B 12 Den fremragende præstation 7 Den gode præstation 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Fremstillingen, herunder fremlæggelse af projekt, er under ét velstruktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt særdeles kvalificeret for det relevante materiale, under meget sikker inddragelse af fagets terminologi og relevante religionsfaglige teorier. Materialet analyseres, fortolkes og perspektiveres udtømmende med kun få uvæsentlige mangler. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes sagligt og nuanceret. Fremstillingen, herunder fremlæggelse af projekt, er set under ét overvejende struktureret og sikker. Der redegøres religionsfagligt sammenhængende for det relevante materiale, under rimelig inddragelse af fagets terminologi og relevante religionsfaglige teorier, dog med en del mangler. Materialet analyseres, fortolkes og perspektiveres godt, hvor dog ikke alle væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i hovedsagen sagligt. Fremstillingen, herunder fremlæggelse af projekt, er set under ét ustruktureret og usikkert. Der redegøres religionsfagligt usammenhængende for det relevante materiale med manglende præcision i forhold til fagets terminologi. Materialet analyseres, fortolkes og perspektiveres mangelfuldt, hvor dog enkelte væsentlige aspekter inddrages. Religiøse og sekulære synspunkter og problemstillinger karakteriseres og vurderes i minimalt acceptabelt omfang. Spansk B Valgfag Afdelingen for gymnasiale uddannelser Prøveformer Der holdes en mundtlig prøve. Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter: 1) Redegørelse og uddybende samtale på spansk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet spansksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i samtalen på spansk mellem eksaminand og eksaminator. Et for begrænset antal emner er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven. Den ukendte tekst kan ikke være uddrag af et værk læst i timerne, men det kan fx være uddrag af et andet værk af samme forfatter eller en anden forfatter fra samme område/periode om lignende emner. Den ukendte tekst skal være forsynet med linietæller og indledning på spansk. Det angives, hvilket emne teksten er knyttet til. Der opgives i teksten kun særlige gloser eller realkommentar. Denne del af eksaminationen varer ca minutter. 2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner. Det ukendte materiale kan fx være en tegning eller et billede fra aviser, tidsskrifter eller nettet og kan kobles til centrale samfunds- og kulturforhold. Det er vigtigt at vælge et ukendt billedmateriale, der lægger op til samtale på flere taksonomiske niveauer. Den spontane samtale, interaktionen mellem eksaminator/censor og eksaminanden er i centrum. Eksaminanden skal naturligvis demonstrere en forståelse af, hvad billedet forestiller eller udtrykker, men det vil være forkert at tale om egentlig billedanalyse. Det ukendte billedmateriale kan være forsynet med en kort spansk titel, fx i forbindelse med et billede fra en avis. Denne del af eksaminationen varer ca. 10 minutter. Til 1) og 2) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 60 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksempelvis kan eksaminanden med fordel kort citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det læste emne samt benytte gloselister og mindmaps. 149

150 Prøvematerialet vælges af eksaminator og sendes til censor til godkendelse senest 5 hverdage inden prøven. Prøvematerialet må højst bruges tre gange på samme hold. Eksaminator og censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekst- og billedmateriale, som udleveres umiddelbart inden forberedelsestiden. Det ukendte tekstmateriale og noter efterlades i lokalet ved eksaminationens ophør. En normalside er for prosa 1300 bogstaver, for lyrik 30 verslinjer. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på spansk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 4.4 Ny karakterskala Den ny karakterskala 7-trinsskalaen - blev indført i de gymnasiale uddannelser 1. august De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor er karaktererne 12, 7 og 2 beskrevet med udgangspunkt i faget spansk B. Beskrivelserne skal fungere som hjælp i den løbende evaluering, ved afgivelse af standpunkts- og terminskarakterer og i eksamenssituationen. Mundtlig prøve Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Elevens/kursistens mundtlige redegørelse og deltagelse i samtale er sammenhængende med et grundlæggende alment og et specifikt ordforråd. Eleven/kursisten viser stor sikkerhed i tekstforståelse og elementær morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik med kun ubetydelige fejl. Både redegørelsen og samtalen viser stor indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven/kursisten inddrager alle relevante aspekter. 7 Godt Elevens/kursistens mundtlige redegørelse og deltagelse i samtale er mindre sammenhængende. Eleven/- kursisten viser god sikkerhed i tekstforståelse, i det grundlæggende ordforråd og i elementær morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik med flere fejl, som dog ikke hæmmer kommunikationen. Både redegørelsen og samtalen viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven/kursisten inddrager mange, men ikke alle relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Sproget er forståeligt, men noget usammenhængende, og der er flere alvorlige fejl, hvilket i nogen grad virker hæmmende på kommunikationen. Både redegørelsen og samtalen viser, at tekstmaterialet er forstået. Eleven/kursisten inddrager i beskedent omfang de relevante aspekter i emnebehandlingen. Tysk begyndersprog B - Valgfag og Tysk fortsættersprog C - Valgfag Vejledninger / Råd og vink Gymnasieafdelingen Mundtlig prøve Den mundtlige eksamen bedømmer, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål (læreplanens punkt 2.1). Det vil være hensigtsmæssigt, at eleverne/kursisterne i løbet af undervisningsforløbet får lejlighed til at arbejde under eksamenslignende forhold, så de har en realistisk fornemmelse af, hvad de kan overkomme inden for de givne tidsmæssige rammer. Prøven består af to dele, hhv. en præsentationsdel (24-timersdelprøven) og en tekstforståelsesdel. Rækkefølgen er fakultativ. Eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale. Det ukendte tekstmateriale i hhv. præsentations- og tekstforståelsesdelen kan ikke stamme fra et værk, hvoraf der er læst uddrag i undervisningen, men det kan f. eks godt være et uddrag af et andet værk af samme forfatter. Der kan på samme hold ikke fremlægges ukendt tekstmateriale/tekst til præsentationsdelen/24-timersdelprøven og tekstforståelsesdelen fra ét og samme værk. En normalside svarer til 1300 bogstaver eller 30 verselinjer. Ved udmåling af omfanget af elektronisk mediemateriale (f. eks nyhedsklip) defineres en normalside som tre til seks minutter (afhængig af sværhedsgrad). Prøvematerialet til både præsentations- og tekstforståelsesdelen vælges af læreren og sendes til godkendelse hos censor normalt senest 5 hverdage inden prøven. Eksamensbekendtgørelsen ( 2, stk. 1) kræver, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse 150

151 i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet. Med hensyn til delprøve 1), præsentationsdelen, medfører det, at der ikke nødvendigvis skal findes paralleltekster til samtlige studerede emner, men at man evt. kan udvælge et antal emner, idet det dog skal sikres, at de faglige mål og kernestoffet er dækket. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne/kursisterne skal på forhånd vide, hvilke emner der indgår som grundlag for prøven, og det kan med fordel noteres på undervisningsbeskrivelsen, hvilke emner der indgår som del af prøvegrundlaget. Alle opgaverne til en prøve med mundtlig besvarelse skal fremlægges ved prøvens start. Opgaverne til begge delprøver fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst fire spørgsmål. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold, hvilket gælder prøvematerialet til begge delprøver. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som bruges ved 24-timersdelprøven. Eksaminator behøver altså ikke at være til stede. Eksaminator samt enten censor eller institutionens leder forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som udleveres umiddelbart inden den korte forberedelsestid. Alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen er tilladt i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eleverne/kursisterne instrueres i, hvordan de bedst udnytter hjælpemidler i forberedelseslokalet og under eksaminationen. Eksaminationstiden varer i alt ca. 30 minutter inkl. votering. Præsentationsdelen Præsentationen skal være en mundtlig, struktureret fremlæggelse. Under selve eksaminationen er der ikke tid til at konsultere noter, slå ord eller realia op eller lignende, men eksaminanden kan støtte sig til en disposition, stikordsliste, mindmap, elektronisk præsentation eller lignende. Oplæsning herfra kan ikke tælle positivt i bedømmelsen og vil blot mindske den tid, som eksaminanden har til at vise sin kunnen i forhold til bedømmelseskriterierne. Eksaminanden kan kort citere fra nogle medbragte værker for at underbygge væsentlige pointer i sin perspektivering til det studerede emne. Præsentationen varer normalt højst 10 minutter, og herunder skal eksaminanden inddrage det studerede emne, som tekstmaterialet har tilknytning til. Derefter følger en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor eksaminandens forståelse af det fremlagte tekstmateriale og dets relation til det studerede emne uddybes. Det er vigtigt, at eksaminandens viden om det studerede emne og relevante elementer herfra demonstreres tydeligt i denne samtale, jf. 4.3 Bedømmelseskriterier: ( ) Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og kan inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne ( ). Desuden skal denne del af prøven også vise eksaminandens spontane kommunikative kompetence. Præsentationsdelens tekstmateriale På begyndersprogets B-niveau [og på fortsættersprogets C-niveau] skal det ukendte tysksprogede tekstmateriale have et omfang på ca. 4 normalsider. Det er vigtigt, at tekstmaterialet har en nøje sammenhæng med et af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale forsynes med titel, forfatter, kilde, udgivelsesår samt linjetæller. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten, forsynes den med en kort indledning på tysk. Der angives hvilket emne, materialet har tilknytning til. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Tekstmaterialet skal vælges, så det mht. sværhedsgrad passer til det niveau, det bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at tekstmaterialet har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Ved tekstmateriale forstås enten en tekst af den krævede længde, et udsnit af en længere tekst eller en sammenstilling af flere tekster. I sin præsentation vælger eksaminanden selv, hvilken vinkel der lægges på teksten, og hvad der er relevant at trække frem osv. Tekstforståelsesdelen Til denne del af prøven gives 30 minutters forberedelse. I denne delprøve prøves eksaminandens kompetence mht. at læse og forstå en ukendt tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Dette foregår ved, at eksaminanden gengiver teksten i form af et referat på dansk. Efterfølgende uddybes eksaminandens forståelse af teksten i en samtale på dansk med eksaminator. Eksaminanden skal herved vise sin forståelse af tekstens disposition, hovedindhold og væsentligste enkeltheder. Eksaminators supplerende spørgsmål skal ikke prøve eksaminandens tekstforståelse i henseende til litterær fortolkning, perspektivering eller personlig stillingtagen, ligesom de heller ikke skal tjene som springbræt til at prøve eksaminandens generelle viden om grammatiske regler. Normalt vil dette punkt vare 5-10 minutter i alt. Tekstforståelsesdelens tekstmateriale Teksten forsynes med linjetæller. Hvis det er nødvendigt af hensyn til forståelsen af teksten, forsynes den med en kort indledning på dansk. Der opgives kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksterne skal vælges, så de mht. sværhedsgrad passer til det niveau, de bruges på, og censor skal kunne stå inde for, at teksterne har den rette sværhedsgrad. Hvis dette ikke er tilfældet, må censor gøre indsigelse. Teksterne til et hold skal være så ens som muligt mht. sværhedsgrad. De skal have den rigtige længde, dvs. på begyndersprogets B-niveauet [og på fortsættersprogets C-niveau] så tæt på 1300 bogstaver som muligt. Der opfordres til videreførelse af den gode praksis med, at ekstemporalteksterne kun udleveres til eksaminanderne efter ønske og først, når hele holdet er eksamineret. Det er en god idé, at eleverne/kursisterne i løbet af undervisningen og i god tid inden eksamen præsenteres for nogle ukendte tekster, så de er fortrolige med en eksamensteksts udseende, længde og sværhedsgrad. Da der må benyttes ordbøger i forberedelsestiden, er det vigtigt, at eleverne/kursisterne i den daglige undervisning trænes i at arbejde med sådanne ukendte tekster inden for en fastsat tidsramme, så man undgår, at eksaminanderne bruger al for megen tid på ordbogsopslag i forberedelsestiden og derved risikerer ikke at nå at forberede en struktureret fremlæggelse. Da eksamen foregår på grundlag af ukendt tekstmateriale, må eksaminator til eksamen ikke forelægge ekstemporaltekster, som har været benyttet i undervisningen. 151

152 4.3 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål Den mundtlige prøve Der skal gives én samlet karakter for eksaminandens præstation. Der skal anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens præsentationsog samtalekompetence og indholdsforståelse (jf ) En sådan helhedsvurdering hviler på en bedømmelse af de enkelte færdigheder og til sidst en afvejning af disse bedømmelser. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest. Nedenfor opstilles de færdigheder og kompetencer, som bedømmes og indgår i helhedsvurderingen Præsentations- og samtalekompetence og indholdsforståelse Ved præsentationen og samtalen prøves flere forskellige færdigheder på tysk: Udtale og intonation Forståelse af det talte sprog Kommunikationsfærdighed Forståelsen af tekstmaterialet, evnen til at uddybe det og sætte det ind i en større sammenhæng med særlig fokus på perspektivering til det studerede emne. Produktiv sprogfærdighed Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. Naturligvis skal eksaminanden tale så korrekt som muligt, men i stedet for at opregne fejl skal eksaminator og censor snarere vurdere præstationen efter, hvor meget og hvad eksaminanden reelt har formået at sige. En indholdsrig samtale med nogle sproglige fejl skal vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de mest almindelige sætningskonstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl. Indholdsforståelse og perspektiveringsevne - I hvor høj grad har eksaminanden forstået det ukendte tekstmateriale? - I hvor høj grad kan eksaminanden selv finde steder i tekstmaterialet, der er centrale for forståelsen af/refleksion over tekstmaterialet? - I hvor høj grad formår eksaminanden at bevæge sig på de forskellige taksonomiske niveauer - fra det refererende til det analyserende, reflekterende og vurderende? - I hvor høj grad har eksaminanden overblik over de store linier i teksten, tekstens forløb, tematik og stil? - I hvor høj grad kan eksaminanden forholde sig til det forelagte tekstmateriales sammenhæng med det studerede emne? - I hvor høj grad formår eksaminanden at relatere teksten til forhold i dens samtid og til forhold i nutiden? Ved bedømmelsen af præsentationen af den ukendte tekst vægtes endvidere følgende: - i hvor høj grad giver eksaminanden en selvstændig fremlæggelse? - i hvor høj grad formår eksaminanden at strukturere sin fremlæggelse? - i hvor høj grad viser eksaminanden overblik i forbindelse med fremlæggelsen? Tekstforståelseskompetence Ved bedømmelsen af referatet af den ukendte tekst vægtes følgende elementer: I hvor høj grad har eksaminanden forstået teksten som helhed? I hvor høj grad har eksaminanden forstået de væsentligste enkeltheder i teksten? I hvor høj grad behersker eksaminanden strategier til at løse forståelsesproblemer? I hvor høj grad er eksaminanden i stand til at gengive meningen på godt dansk? Karakterfastsættelse For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/ Karakterbeskrivelser Karakterskalaen er 7-trins-skalaen, jf. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. De 7 karakterer er: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den nogenlunde præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Nedenfor præsenteres eksempler på beskrivelser af karaktererne 12, 7 og 02. Disse beskrivelser har alene vejledende karakter. Bedømmelserne af de konkrete præstationer skal ske på baggrund af - de faglige mål (læreplanens pkt. 2.1) - bedømmelseskriterierne (pkt. 4.3) - et professionelt, fagligt skøn - en samlet vurdering af præstationen. 152

153 Eksempel på beskrivelse af de mundtlige karakterer 12, 7 og 02 på tysk begyndersprog B [og på tysk fortsættersprog C] Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven/kursisten udtrykker sig i sin redegørelse for tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et enkelt og sammenhængende sprog og med et grundlæggende ordforråd. Eleven/kursisten viser sikkerhed i tekstforståelse og i den nødvendige idiomatik, morfologi og syntaks med fortrinsvis uvæsentlige fejl. Eleven/kursisten viser god indsigt i tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven/- kursisten inddrager stort set alle relevante aspekter. 7 Godt Eleven/kursisten udtrykker sig i sin redegørelse for tekstmaterialet såvel som i samtale og diskussion i et enkelt og mindre sammenhængende sprog. Eleven/kursisten viser rimelig sikkerhed i tekstforståelse, i det grundlæggende ordforråd og i den nødvendige idiomatik, morfologi og syntaks. De forekommende sprogfejl forstyrrer dog ikke kommunikationen. Eleven/kursisten viser god forståelse af tekstmaterialet og det tilknyttede emne, og eleven/kursisten inddrager flere relevante aspekter. 02 Tilstrækkeligt Elevens/kursistens sprog er gennemgående forståeligt, men er noget usammenhængende, og der er adskillige alvorlige fejl, hvilket i nogen grad forstyrrer kommunikationen. Tekstmaterialet er i store træk forstået. Eleven/kursisten inddrager i tilstrækkeligt omfang relevante aspekter i behandlingen af tekst og emne. Tysk fortsættersprog C Valgfag Gymnasieafdelingen 2010 [Se Tysk begyndersprog B Valgfag] Red. bem.: Oversigterne over prøver m.v. på de flg. sider er udsendt i februar De er ikke længere tilgængelige på ministeriets hjemmeside, og ministeriet oplyser ultimo januar 2015, at ajourførte oversigter fremover formentlig ikke forventes udsendt! Til enhver tid er det Eksamensbekendtgørelsen og de gældende læreplaners afsnit vedr. prøver, eksaminationstid, forberedelsestid og hjælpemidler, der er juridisk gældende. 153