Kommunal service og produktivitet. Individuel rapport Middelby
|
|
- Christian Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunal service og produktivitet Individuel rapport Middelby August 2013
2 Individuel Rapport - Middelby 1(42) Resumé Denne rapport indeholder en række oplysninger om serviceniveau og produktivitet i Middelby Kommune. Rapporten sammenholder den kommunale aktivitet i Middelby med den tilsvarende aktivitet i en række andre kommuner, som er sammenlignelige med Middelby. Rapporten sammenholder dels de totale kommunale aktiviteter og dels gennemføres en række delanalyser af de forskellige kommunale sektorer. I særlig grad forfines analyserne af dagtilbud, skole og ældre-områderne, fordi data her vurderes at være relativt bedre end på andre områder. Rapporten bygger på de data og modeller, som er indsamlet og udviklet i forbindelse med et projekt for Produktivitetskommisionen i forsommeren Den generelle rapport til Produktivitetskommisionen kan hentes på kommuners-service-og-produktivitet/. Data vedrører som udgangspunkt den tre-årige periode fra Hermed undgås det, at særlige begivenheder i et enkelt år får for stor betydning for resultaterne. Analysen omfatter alle danske kommuner bortset fra de fire små ø-kommuner, Ærø, Fanø, Samsø og Læsø, som på en række områder er atypiske. Det er imidlertid ikke alle tilbageværende 94 kommuner, som naturligt er sammenlignelige med Middelby. Vi har derfor afgrænset sammenligningsgruppen til kun at omfatte kommuner, som socioøkonomisk minder mest om Middelby. Vi finder, at Middelby udfra det kriterium kun kan sammenlignes med 70 andre kommuner. I de mere specifikke analyser afgrænses sammenligningsgruppen yderligere. Blandt de 70 kommuner, som socioøkonomisk minder mest om Middelby, har vi i de forskellige delanalyser fundet de andre kommuner, som i særlig grad kan tjene som forbillede for Middelby. Relevant forbillede er i den forbindelse kommuner, som (alene eller tilsammen) har været i stand til at levere højre service til lavere omkostninger. Analyserne tyder bl.a. på, at Middelby uden at reducere det nuværende serviceniveau og alene ved at imitere, hvad andre kommuner har gjort, kan spare 42 mio. kr indenfor dagtilbudsområdet, 63 mio. kr indenfor folkeskole- og sfo-området, og 63 mio. kr indenfor ældreområdet. Det samlede besparelsespotentiale for Middelby på de tre hovedområder er således 168 mio. kr. Hvis dette potentiale skal realiseres, er det typisk nødvendigt at lære af forskellige kommuner indenfor de tre områder. Et mere konservativt bud på mulige besparelser fremkommer ved at antage, at vi ikke kan kombinere forskellige kommuners praksis på de forskellige områder. Analysen viser i dette tilfælde et samlet besparelsespotentiale for Middelby på 98 mio. kr. I denne mere forsigtige analyse har vi antaget, at man skal sammenligne hele kommuner, og at man derfor også skal lære af de samme kommuner indenfor alle områder. Serviceniveauerne i Middelby er ligeledes beregnet. Vi finder i den forbindelse, at Middelby i forhold til de andre kommuner i sammenligningsgruppen har højere serviceniveau end 52 % af kommunerne indenfor dagtilbud, højere serviceniveau end 37 % af kommunerne indenfor skole og sfo, højere serviceniveau end 44 % af kommunerne indenfor ældreområdet, højere serviceniveau end 44 % af kommunerne indenfor det spec. socialområde, højere serviceniveau end 66 % af kommunerne indenfor sundhed og forebyggelse, højere serviceniveau end 68 % af kommunerne indenfor kultur og fritid, højere serviceniveau end 56 % af kommunerne indenfor vejvæsen og højrere serviceniveau end 45 % af kommunerne indenfor arbejdsmarkedsforanstaltninger. Betragtet som en samlet kommune finder vi, at Middelby har højere serviceniveau end 56 % af de 70 andre kommuner, som indgår sammenligningsgruppen
3 Individuel Rapport - Middelby 2(42) I rapporten gives der en uddybning af disse og en række andre resultater. Det beskrives således i detaljer, hvordan serviceindikatorerne for Middelby ser ud i forhold til andre kommuner, og det beskrives hvilken vægtning der stiller Middelby i det bedst mulige lys. Det diskuteres også, hvorledes besparelsepotentialerne i Middelby ser ud i forhold til besparelsespotentialerne i andre kommuner.
4 Individuel Rapport - Middelby 3(42) 1 Indledning 1.1 Indhold Denne rapport analyserer serviceniveauet og produktiviteten i Middelby baseret på data fra alle danske kommuner i perioden Data vedrørende 2012 foreligger endnu ikke, men der er ikke grund til at forvente, at en inddragelse af et ekstra år væsentligt vil ændre konklusionerne i denne rapport. Tilsvarende har brugen af tre års data den fordel, at periodemæssige afgrænsinger mv ikke forventes at spille en betydende rolle. Serviceniveau er et spørgsmål om de ydelser, som kommunens borgere modtager. Jo flere ydelser jo højere service. Da de danske kommuner leverer mange forskellige services, har vi brugt en lang række indikatorer. Når vi opgør serviceniveuet indenfor et givet område eller for kommunen som helhed, skal disse indikatorer sammenvejes. Vi bruger i den forbindelse en særlig teknik, benefit-of-the-doubt teknikken, som gør at alle kommuner stilles i bedst mulige lys. Vi tillader nemlig forskellige kommuner at bruge forskellige sammenvejninger. Iopgørelsenafserviceniveautagesderikkehensyntildeomkostninger,detteserviceniveau påfører borgerne. Produktiviteten inddrager imidlertid omkostningerne og stiller dem iforholdtildenleveredeservice.johøjreserviceniveauenkommunekanopretholdefor given omkostninger, eller jo billigere den kan tilvejebringe et givet serviceniveau, jo mere produktiv er kommunen. En kommune kan således godt at have et højt serviceniveau og alligevel have en lav produktivitet. En kommune kan tilsvarende have et lavt serviceniveau og være meget produktiv. En sådan kommune er billig at drive. Den leverer ikke høj service, og den service der ydes, leveres e ektivt. Iforbindelsemedanalyserneafsåvelserviceniveausomproduktivitetskelnervimellem sektorspecifikke analyser og totale kommune analyser. I den først ses der alene på serviceniveau og ressourceforbrug indenfor et afgrænset område, fx ældreområdet, mens der i den sidste ses på hele kommunens omkostningsniveau og servicepallet. Rent fremstillingsmæssigt gennemgås først den anvendte sammenligninggruppe i Afsnit 2. I Afsnit 3 gennemgås serviceindikatorerne. De beregnede serviceniveauer diskuteres i Afsnit 4. Til slut behandles produktivitetsberegningerne i Afsnit Bag rapporten Denne individuelle rapport bygger som nævnt på et større udredningsprojekt omkring service og produktivitet i danske kommuner. Analysen er gennemført ved brug af den såkaldte Data Envelopment Analyses (DEA) teknik. DEA blev oprindeligt foreslået for omkring 30 år siden, og er siden da blevet en utrolig populær benchmarkingmetode. Det skyldes primært, at den identificerer bedste praksis (best practice) præstationer ved brug af et minimum af forhåndsantagelser (ex ante antagelser) om den underliggende omkostnings- og produktionsstruktur, og at den ikke kræver priser til sammenvejning af input eller output. Der henvises til den generelle rapport, Kommunale serviceniveauer og produktivitet, KORA 2013, for en nærmere gennemgang af data, de overordene resultater, og de metoder, der er anvendt til at vurdere serviceniveau og produktivitet i de danske kommuner. Rapporten kan hentes på kommuners-serviceog-produktivitet/. De bagvedliggende metoder er desuden nærmere beskrevet i fx Bogetoft, P., Performance Benchmarking, Measuring and Managing Performance, Springer New York 2013, og Bogetoft, P. and Otto, L., Benchmarking with DEA; SFA, and R, Springer New
5 Individuel Rapport - Middelby 4(42) York, Andre analyser Idennerapportharvibestræbtospåatfremtagederesultater,somMiddelbyiførsteomgang kan have interesse i. Det er imidlertid muligt at anvende de bagvedliggende modeller til en række supplerende analyser. Vi kan fx relativt nemt beregne, hvilke muligheder der er for at reducere omkostningerne eller forøge serviceniveauet, hvis Middelby finder det relevant at sammenligne med andre kommuner end de kommuner, som vi her sammenligner med. Det kan fx være relevant, hvis det skønnes muligt at lære af kommuner, som afviger mere rent socioøkonomisk, eller hvis Middelby allerede indgår i særlige erfaringsnetværk, og det derfor i første omgang er relevant at trække på dette. Vi har fx forberedt rapporter som den foreliggende, hvor vi i stedet for kun at sammenligne med en sociøkonmisk lignende gruppe sammenligner med alle de øvrige 93 kommuner. Dette kan fx være relevant, hvis Middelby leder efter større eller lettere realiserbare forbedringspotentialer og er villig til at undersøge de driftsmæssige procedurer i en bredere kreds af kommuner. Hvis vi udbreder sammenligningsgrundlaget til alle alle de øvrige kommuner finder vi fx, at Middelby uden at reducere det nuværende serviceniveau og alene ved at imitere, hvad andre kommuner har gjort, kan spare 42 mio. kr indenfor dagtilbudsområdet, 65 mio. kr indenfor folkeskole- og sfo-området, og 85 mio. kr indenfor ældreområdet. Det samlede besparelsespotentiale for Middelby på de tre hovedområder er således 192 mio. kr. Tilsvarende ændres det konservative bud på mulige besparelser, hvor vi antager, at vi kun kan sammenligne med hele kommuner, til 137 mio. kr. Vi kan også beregne, hvor stor en del af besparelserne som knytter sig til en uheldig kommunestørrelse, ligesom vi kan komme med et bud på, hvad der kan opnås ved forskellige mellemkommunale samarbejder. Vi har i denne rapport valgt de vægtninger af de forskellige servicedimensioner, som stiller hver enkelt kommune i bedst muligt lys. De vægte, som stiller Middelby i bedst muligt lys, vil fremgå af det følgende. Hvis det skønnes, at disse ikke afspejler den politisk ønskede vægtning, så kan der gennemføres tilsvarende beregninger med andre vægte. I så fald vil besparelsespotentialerne typisk blive større, og de kommuner, man skal lære af, vil også ofte ændre sig. Modelapparatet tillader os tilsvarende at analysere, hvorledes samspillet er mellem en række servicedimensionener, herunder hvilke muligheder Middelby har for at forbedre service på nogle områder og sænke service på andre områder, uden at det belaster budgettet yderligere. Hvis der er interesse for sådanne analyser, kan der ske henvendelse til Projektleder Jesper Wittrup på JeWi@kora.dk. 1.4 Begrænset kopiering Denne rapport er udarbejdet med henblik på begrænset cirkulation. Hvis rapporten ønskes delt med andre, som ikke er direkte ansat i den betalende organisation, skal der indhentes eksplicit tilladelse hos KORA.
6 Individuel Rapport - Middelby 5(42) 2 Sammenligningsgrupper Analyserne i denne rapport er grundlæggende sammenlignende analyser, hvor Middelby i alle tilfælde sammenlignes med et antal andre kommuner. Det er naturligvis vigtigt, hvem man sammenligner med. Vi skelner i den forbindelse mellem tre niveauer. Man kan sammenligne Middelby med alle landets kommuner (bortset fra de fire små ø-kommuner Ærø, Fanø, Samsø, Læsø.) Dette er den store sammenligningsgruppe. Når vi anvender denne sammenligningsgruppe, fremstår serviceniveau og produktivitet i Middelby typisk lavere, fordi vi altid måler i forhold til de bedste i sammenligningsgruppen og en stor sammenligningsgruppe gør, at man konkurrerer med mange. Det betyder samtidigt, at der er større muligheder for at finde forbedringspotentialer, når Middelby sammenlignes med alle kommuner. Det er imidlertid ikke alle 94 kommuner, som naturligt er sammenlignelige med Middelby. Vi har derfor også afgrænset sammenligningsgruppen til kun at omfatte kommuner, som socioøkonomisk minder mest om Middelby Kommune 1.Kommunerneidennesammenligningsgruppe fremgår af Tabel 1 nedenfor. Den omfatter 71 kommuner. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at de danske kommuner i gennemsnit har 54 kommuner i deres (socioøkonomiske) sammenligningsgruppe. Jo større denne gruppe er, jo flere kan man sammenligne med, og jo lavere vil kommunens produktivitet og serviceniveau se ud, fordi der sammenlignes med de bedste i den pågældende gruppe. Der opstår altså en vis bias i resultaterne alene af den grund, at forskellige kommuner har et forskelligt antal sociøkonomisk sammenlignelige kommuner. Kommuner med store sammenligningsgrupper behandles hårdere end kommuner med små sammenligningsgrupper. Når vi viser, hvorledes Middelby ligger i forhold til landets øvrige kommuner har vi derfor valgt også et vise placeringen i forhold til de andre kommuner, i den samme gruppe. Dette korrigerer i vid udstrækning for en eventuel bias. 2 Indenfor sammenligningsgruppe vil der i alle de specifikke analyser være en lille håndfuld kommuner, som i særligt grad klarer det godt i forhold til Middelby. Erfaringen fra lignende analyser er, at disse specifikke kommuner i særlig grad kan tjene som forbillede for kommunen. Tilsammen er disse specifkke forbilleder i stand til at levere højere service til lavere omkostninger, og der kan derfor være grund til at undersøge nærmere, hvad disse kommuner har gjort anderledes. Denne rapport redegør for vurderingen af Middelby, når der sammenlignes med de andre kommuner i sammenligningsgruppen. Der kan laves en tilsvarende rapport, hvor Middelby sammenlignes med alle kommuner såvel som rapporter, hvor der sammenlignes med andre grupper af kommuner, som det måtte findes særlig interessant at sammenligne med. 1 Den socioøkonomiske gruppe for Middelby omfatter de kommuner, som kun afviger en såkaldt standardafvigelser fra Middelby på den socioøkonomiske skala 2 Der er andre mere tekniske muligheder for at bias-korrigere, men disse er ikke en del af denne rapport. Det er dog vores vurdering, at bias-forskelle ikke er et overvældende problem for de 79 kommuner, som har over 25 kommuner i sammenligningsgruppen. For de øvrige kommuner kan det være relevant at lave supplerende beregner af bias e ekten.
7 Individuel Rapport - Middelby 6(42) Kommuner Kommuner (fortsat) Frederiksberg Haderslev Gladsaxe Billund Glostrup Sønderborg Hvidovre Tønder Høje-Taastrup Esbjerg Lyngby-Taarbæk Varde Tårnby Vejen Furesø Aabenraa Fredensborg Fredericia Helsingør Horsens Frederikssund Kolding Greve Vejle Køge Herning Halsnæs Holstebro Roskilde Lemvig Gribskov Struer Odsherred Syddjurs Holbæk Norddjurs Faxe Randers Kalundborg Silkeborg Ringsted Aarhus Slagelse Ikast-Brande Stevns Ringkøbing-Skjern Sorø Morsø Næstved Skive Guldborgsund Thisted Vordingborg Viborg Bornholm Brønderslev Middelfart Frederikshavn Assens Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Mariagerfjord Kerteminde Jammerbugt Nyborg Aalborg Odense Hjørring Svendborg Middelby Nordfyn Tabel 1: Sammenligningsgruppen
8 Individuel Rapport - Middelby 7(42) 3 Indikatorer Vi har, som beskrevet i den generelle rapport til Produktivitetskommisionen, gennemgået de tilgængelige data vedr. kommunernes output. Vi har i den forbindelse identificeret 47 indikatorer, der hver især bidrager til at kaste lys over den konkrete service, kommunerne leverer til borgerne. Det er eksempelvis indikatorer for de faglige resultater folkeskolerne opnår (kontrolleret for elevernes sociale karakteristika), for personalenormeringer i dagtilbud, for omfanget af hjemmehjælpstimer, biblioteksudlån og vejkvalitet. Indikatorerne er udvalgt således, at de kun omfatter indikatorer, hvor det står klart, at der er en efterspørgsel fra borgerne, der indebærer, at der kan gives en fornuftig tolkning af, hvorvidt en given værdi kan opfattes som udtryk for en højere eller lavere grad af service. Indikatorer med tvivlsom datakvalitet er fravalgt. Alle indikatorer er opstillet, så store værdier er udtryk for øget service. Alt andet lige er det altså attraktivt med høje indikatorværdier. Den nærmere definition og begrundelse for de valgte indikatorer fremgår af den generelle rapport. Simple forklaringer på indikatorerne er givet i Tabel i Appendix. Tabel 2-9 viser, hvilke værdier vi har anvendt for Middelby. Tabellen viser også de gennemsnitlige værdier i sammenligningsgruppen. Den sidste søjle i disse tabeller, Placering,fortællerforhverindikator,hvorstor en andel af kommunerne i sammenligningsgruppen, der har lavere indikatorværdier end Middelby 3. Placeringen eraltsåetudtrykfor,hvorstorendelafsammenligningsgruppen Middelby udkonkurrerer på den pågældende servicedimension. En høj Placering er udtryk for, at Middelby leverer høj service i forhold til de andre kommuner. En kommune med generelt høje værdier i denne søjle vil derfor også i almindelighed have et højt samlet serviceniveau. IFig.1-6erfordelingenafde47indikatorervistsomsøjle-diagrammer. Hverkommune er repræsenteret ved en søjle, og højden på søjlen svarer til kommunens serviceindikator. Kommunerne er sorteret efter størrelsen på indikatoren. Kommuner med små værdier ligger til venstre og kommuner med store værdier ligger til højre. Den søjle, som repræsenterer Middelby, er i alle tilfælde markeret med rød. De andre kommuner i sammenligningsgruppen er vist some blå søjler. Et højt serviceniveau relativt til andre kommuner svarer i disse figurer til at ligge relativt langt til højre. Den såkaldte Placering i Tabel 2-9 er den andel af kommunerne, som ligger til venstre for den røde søjle. 3 I lidt mere tekniske termer kaldes dette tal også kommunens fraktil i den den empiriske fordeling af indikatoren
9 Individuel Rapport - Middelby 8(42) Middelby Gen. Gruppe Placering Ansatte per 100 børn i dagplejen Ansatte per 100 børn i daginstitutionerne Andel pædagogisk udd. dagtilbud Procentdel raske dage dagtilbud Tabel 2: Indikatorer for dagtilbud (4) Middelby Gen. Gruppe Placering Klasser per 100 elever Lærere per 100 elever Planlagte undervisningstimer per barn Andel timer afholdt som planlagt Procentdel raskedage folkeskolen Ansatte per 100 børn i sfo mv Andel pædagogisk udd. i sfo mv Undervisningse ekt i humanistiske fag Undervisningse ekt i naturvidenskabelige fag Specialundervisningsudgifter Tabel 3: Indikatorer for skole og sfo (10) Middelby Gen. Gruppe Placering Indskrevne 65+ i alt per Personale pr Modtagere af varig hjemmehjælp pr Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager Gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr /genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr Hurtig adgang til plejebolig Tabel 4: Indikatorer for ældreområdet (7)
10 Individuel Rapport - Middelby 9(42) Middelby Gen. Gruppe Placering Udgifter til foreb. tiltag ifht forv. udgifter Udgifter til anbringelser ifht forv. Udgifter Udgifter til botilbud pr. modtager Modtagere af botilbud pr årige Tabel 5: Indikatorer for spec. socialområde (4) Middelby Gen. Gruppe Placering Sundhedspersonale pr årige Medarbejdere i tandplejen pr årige Akademikerandel i sundheds- og tandplejen Procentdel indskrevne i omsorgstandpleje Børns tandsundhed Hurtig adgang til genoptræning Tabel 6: Indikatorer for sundhed og forebyggelse (6) Middelby Gen. Gruppe Placering Bestand af bøger pr. indbygger Bestand af andre materialer pr. indbygger Udlån af bøger pr. indbygger Udlån af andre materialer pr. indbygger Aktive lånere pr. 100 indbyggere Faglige biblioteksmedarbejdere pr indbygger Akademikerandel af bibliotekspersonalet Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge Downloads pr. indbygger Udgifter til anden kultur og fritid pr. indbygger Tabel 7: Indikatorer for kultur og fritid (10) Middelby Gen. Gruppe Placering Vejvedligeholdelsesstandard Vejlængde ift. den forventede vejlængde Tabel 8: Indikatorer for vejvæsen (2) Middelby Gen. Gruppe Placering Indsats modtagere af arbejdsløshedsdagpenge Indsats modtagere af kontanthjælp Indsats modtagere af sygedagpenge Indsats modtagere af permanente ydelser Tabel 9: Indikatorer for arbejdsmarkedsforanstaltninger (4)
11 Individuel Rapport - Middelby 10(42) Ansatte per 100 børn i dagplejen Ansatte per 100 børn i daginstitutionerne Andel pædagogisk udd. dagtilbud Procentdel raske dage dagtilbud Klasser per 100 elever Lærere per 100 elever Planlagte undervisningstimer per barn Andel timer afholdt som planlagt Figur 1: Indikatorer, Del 1:6
12 Individuel Rapport - Middelby 11(42) Procentdel raskedage folkeskolen Ansatte per 100 børn i sfo mv Andel pædagogisk udd. i sfo mv Undervisningseffekt i humanistiske fag Undervisningseffekt i naturvidenskabelige fag Specialundervisningsudgifter Indskrevne 65+ i alt per Personale pr Figur 2: Indikatorer, Del 2:6
13 Individuel Rapport - Middelby 12(42) Modtagere af varig hjemmehjælp pr Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager Gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr /genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr Hurtig adgang til plejebolig Udgifter til foreb. tiltag ifht forv. udgifter Udgifter til anbringelser ifht forv. Udgifter Udgifter til botilbud pr. modtager Figur 3: Indikatorer, Del 3:6
14 Individuel Rapport - Middelby 13(42) Modtagere af botilbud pr årige Sundhedspersonale pr årige Medarbejdere i tandplejen pr årige Akademikerandel i sundheds og tandplejen Procentdel indskrevne i omsorgstandpleje Børns tandsundhed Hurtig adgang til genoptræning Bestand af bøger pr. indbygger Figur 4: Indikatorer, Del 4:6
15 Individuel Rapport - Middelby 14(42) Bestand af andre materialer pr. indbygger Udlån af bøger pr. indbygger Udlån af andre materialer pr. indbygger Aktive lånere pr. 100 indbyggere Faglige biblioteksmedarbejdere pr indbygger Akademikerandel af bibliotekspersonalet Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge Downloads pr. indbygger Figur 5: Indikatorer, Del 5:6
16 Individuel Rapport - Middelby 15(42) Udgifter til anden kultur og fritid pr. indbygger Vejvedligeholdelsesstandard Vejlængde ift. den forventede vejlængde Indsats modtagere af arbejdsløshedsdagpenge Indsats modtagere af kontanthjælp Indsats modtagere af sygedagpenge Indsats modtagere af permanente ydelser Figur 6: Indikatorer, Del 6:6
17 Individuel Rapport - Middelby 16(42) Mulighederne for at beskrive servicen i kommunerne varierer med sektoren, og der findes omkostningstunge sektorer, hvor indikatorerne er relativt svagere end i andre sektorer. På sigt er det ønskeligt at udvikle og måle på flere indikatorer for på denne måde at forbedre mulighederne for at benchmarke og lære af hinanden. På især tre områder dagtilbud, folkeskole og sfo og ældreområdet findes der relativt gode indikatorer, og vil vi i produktivitetsanalysen lægge særlig vægt på disse områder. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at disse tre områder budgetmæssigt udgør ca. halvdelen af de fleste kommuners budget. En mere præcis beskrivelse af udgiftsfordelingen i Middelby såvel som i den socioøkonomiske gruppe fremgår af Tabel 10 nedenfor. Middelby Gen. Gruppe Udgifter til dagtilbudsområde Udgifter til folkeskole, sfo og fritidshjem Udgifter til ældreområdet Udgifter til det specialiserede socialområde Udgifter til sundhedsområdet Udgifter til kulturområdet Udgifter til vejområdet Udgifter til arbejdsmarkedsområdet Residualudgifter Tabel 10: Udgiftsfordelingen i pct.
18 Individuel Rapport - Middelby 17(42) 4 Serviceniveauer Alle de forskellige serviceindikatorer skal vægtes sammen for at give et samlet billede af kommunens serviceniveau. Dette gælder både, når vi vil vurdere serviceniveauet i de forskellige sektorer, som jo alle er repræsenteret ved flere forskellige indikatorer, og serviceniveauet ikommunensomhelhed,hvoralle47indikatorerskalvægtessammen. Sammenvægtningsmetoden er relativ teknisk, men hovedprincippet er simpelt. Vi anlægger en benefit-of-the-doubt synsvinkel. Vi søger med vægtningen at stille den enkelte kommune i det bedst mulige lys. Hvis en kommune således giver skolebørnene mange undervisningstimer, men til gengæld også har mange elever i klasserne, så gives indikatoren for antal undervisningstimer en høj betydningsvægt for denne kommune, mens indikatoren for klassekvotient gives en lav vægt. Hermed respekterer metoden, at det ikke er muligt præcist at værdisætte de enkelte serviceydelser, og at de kommunale prioriteringer varierer. Vi har anvendt denne tilgang på såvel de enkelte kommunale sektorer som på kommunen som helhed. Vi får på denne måde otte sektorspecifikke serviceniveauer og ét generelt serviceniveau for hele kommunen. Vi har, som beskrevet i den generelle rapport, lagt visse bånd på, hvor meget de forskellige indikatorer kan vægte. På det enkelte område er den generelle regel, at med n indikatorer på området kan den enkelte indikator minimalt vægte med 1 og maksimalt 2n med 2 andele af områdets samlede vægt. For et område med ti indikatorer kan hver indikator således udgøre mellem 5 pct. og 20 pct. af områdets samlede vægt. Der er ud fra n en kvalitativ vurdering foretaget nogle få afvigelser fra denne generelle regel; fx tillader vi målene for undervisningse ekter at vægte dobbelt, idet der bag disse ligger meget omfattende registerbaserede analyser, hvorfor deres kvalitet er særlig høj. Udover denne regel har vi bundet vægt-summerne mellem de forskellige områder til at afspejle omkostningsandele. Man kan altså ikke tillade sig at vægte dagtilbudsindikatorerne med tilsammen mindre vægt end den andel af budgettet, som anvendes på dagtilbud. Ideen bag denne begrænsing er, at budgetandelene må formodes at afspejle den kommunale prioritering. Ved at indføre vægtrestriktioner ved konstruktionen af indekset for serviceniveauet sikres således, at væsentlige faktorer, som spiller ind i helhedsbilledet af kommunens serviceniveau, ikke ignoreres helt. Samtidig sikres der dog en vis fleksibilitet ved at fastsætte intervaller for vægtningen i stedet for faste vægte, således at DEA-metodens fordele fortsat udnyttes, og kommunerne har mulighed for at blive krediteret i indekset for de områder, hvor de leverer et højt serviceniveau. Selv når de enkelte kommuners serviceniveauer på denne vis sættes i det bedst mulige lys, fremgår det af vore beregninger, at nogle kommuner har et generelt lavere serviceniveau end andre. Der er afhængigt af valg af beregningsmodel et antal kommuner, der med indbyrdes forskellige prioriteringer af serviceområderne definerer den højeste generelle kommunale service. I forhold til disse har de øvrige kommuner, uanset hvordan serviceindikatorerne vægtes, en lavere service. 4.1 Analyse af de tre hovedområder ITabel11-18visesdeserviceniveauer,vipådennemådeharberegnetforMiddelby.I hver tabel vises også det gennemsnitlige serviceniveau i sammenligningsgruppen. Endeligt viser den sidste søjle som tidligere placeringen i forhold til de andre kommuner. Placeringen ligger mellem 0 og 100. En høj placering betyder, at Middelby i den pågældende sektor leverer højere service end mange af de andre kommuner.
19 Individuel Rapport - Middelby 18(42) Itabellerneharviogsåmedtagetdevægte,somsætterMiddelbyidetbedtmuligelys. Vægtene summer til 100 og kan altså opfattes som den procentvise vægt, der lægges på en given indikator. Placering angives også i dette tilfælde, men her kan man ikke som tidligere sige, om en høj placering alt andet lige er attraktivt. Placeringen viser simpelthen den andel af de andre kommuner, som lægger mindre vægt på indikatoren. En høj placering her er derfor et udtryk for, at Middelby skal prioritere indikatoren højt for at få det beregnede serviceniveau. Vægtene er jo bestemt, så de stiller Middelby i det bedst mulige lys.
20 Individuel Rapport - Middelby 19(42) Middelby Gen. Gruppe Placering Serviceniveau dagtilbud Vægt ansatte per 100 børn i dagplejen Vægt ansatte per 100 børn i daginstitutionerne Vægt andel pædagogisk udd. dagtilbud Vægt procentdel raske dage dagtilbud Tabel 11: Serviceniveau dagtilbud Middelby Gen. Gruppe Placering Serviceniveau folkeskole og sfo Vægt klasser per 100 elever Vægt lærere per 100 elever Vægt planlagte undervisningstimer per barn Vægt andel timer afholdt som planlagt Vægt procentdel raskedage folkeskolen Vægt ansatte per 100 børn i sfo mv Vægt andel pædagogisk udd. i sfo mv Vægt undervisningse ekt i humanistiske fag Vægt undervisningse ekt i naturvidensakbelige fag Vægt specialundervisningsudgifter Tabel 12: Serviceniveau skole og sfo Middelby Gen. Gruppe Placering Serviceniveau ældreområdet Vægt indskrevne 65+ i alt per Vægt personale pr Vægt modtagere af varig hjemmehjælp pr Vægt visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager Vægt gennemførte forebyggende hjemmebesøg pr Vægt 1/genindlæggelser vedr. forebyggelige diagnoser pr Vægt hurtig adgang til plejebolig Tabel 13: Serviceniveau ældreområdet
NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet
Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereDe demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020
De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereAndel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereFolkeskolelærernes undervisningstid
Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereElevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen
Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereElever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Læs mereNotat om kommunal benchmarking: Service og produktivitet i 94 kommuner
Jesper Wittrup, Kurt Houlberg, Anne Line T Tenney Jordan og Peter Bogetoft N Notat om kommunal benchmarking: Service og produktivitet i 94 kommuner [Skriv tekst] Kommunal benchmarking: Service og produktivitet
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereUdbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereLukkedage i daginstitutioner 2017
Kort fortalt 27-09-2017 Lukkedage i daginstitutioner 2017 Opgørelsen af forventede lukkedage i daginstitutioner 2017 er en afdækning af, i hvor stort omfang børn og forældre ikke kan benytte barnets almindelige
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mereKun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereKORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver.
KORA temamøde den 31. oktober 2013 KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. v/kurt Houlberg og Jesper Wittrup, KORA KORAs undersøgelse
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Læs mereFuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFigur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.
jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere
Læs mereStadig flere elever går på privatskole
Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.
Læs mere19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereUdvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune
februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mere