Høringsnotat vedr. ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion

Transkript

1 Til Høringsparterne Høringsnotat vedr. ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion 6. september 2016 IAL/STO Energinet.dk har i peroden den 23. juni 2015 til den 15. august 2016 gennemført en høring vedrørende en ændring af Energinet.dk s gældende tarifering af net- og systemtariffen for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet. Indhold Resultatet af høringen... 2 Læsevejledning... 2 Generelle bemærkninger... 2 Lovmæssige bemærkninger... 4 Egenproducenters påvirkning af det overordnede net... 5 Økonomisk konsekvens... 6 Reservekapacitet... 8 Rådighedsbetaling... 8 Tekniske bemærkninger... 8 Udmelding og ikrafttrædelse... 9 Bilag 1. Høringsliste Bilag 2. Høringssvar Dok. 14/ /11

2 Resultatet af høringen Energinet.dk har modtaget høringssvar fra følgende aktører: Datatilsynet Frie Elforbrugere Energinord Foreningen Danske Kraftvarmeværker Det Økologiske Råd Dansk Fjernvarme SE Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forbrugerrådet Tænk Dansk Energi DONG Energy Salg & Service DI Energistyrelsen Dansk byggeri og VE-Byg Danske Solcelleejere Sophus Fuglsang Ekokem (tidl. Kommunekemi) Landbrug & Fødevarer + Dansk Gartneri Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) Læsevejledning I dette høringsnotat redegøres for de væsentligste bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med høringen. Energinet.dk s svar fremgår i kursiv, herunder med oplysning om, hvorvidt høringssvaret har givet anledning til ændringer. I bilag 1 er vist en liste over høringsparterne og i bilag 2 er vedlagt alle modtagne høringsvar. Generelle bemærkninger DI støtter overordnet set ændringen, og bemærker, at der er tale om en provenuneutral omlægning, hvorved opkrævningen hos egenproducenter modsvares af et generelt fald i tariffen. Herudover findes ændringen rimelig og hensigtsmæssig, idet den sikrer, at der ikke (længere) sker krydssubsidiering fra kunder uden egenproduktionsanlæg til kunder med egenproduktionsanlæg. Ændringen sikrer således, at alle kunder på rimelig vis bidrager til at betale for de ydelser, som de modtager fra elnettet. Dansk Energi oplyser, at den nuværende tarifering diskriminerer til fordel for egenproducenter, som tariferes i forhold til nettoforbrug, hvor den solgte egenproduktion modregnes i den bruttoleverede energi. Det er til ugunst for alle øvrige kategorier af forbrugere, som tariferes i forhold til bruttoleveret energi. Dansk Energi er grundlæggende enig i, at net- og systemtariffen bør beregnes af bruttoleveret energi og at alle kundegrupper skal bære en fair andel af omkostninger til net- og systemdrift. Dansk Energi finder det derfor rimeligt, at egenproducenter i lighed med alle andre forbrugere i fremtiden tariferes af deres Dok. 14/ /11

3 bruttoforbrug. Endvidere vil ændringen af tariferingsgrundlaget for egenproducenter give en mere fair tarifering, hvor egenproducenter kommer til at bære en større andel af omkostningerne, og alle andre forbrugere under ét får en tilsvarende tarifreduktion. Dansk Energis tarifmodel fra 2015 indebærer også en bruttotarifering af egenproducenter for at få en mere fair fordeling af netselskabernes omkostninger på alle kundekategorier. Det Økologiske Råd mener, at det er et godt forslag, som løser den del af problemstillingen, som Energinet.dk har råderet over. For de almindelige forbrugere giver forslaget en klar ligestilling, da forbrugere med egenproduktion som alle andre forbrugere kommer til at betale for den faktiske belastning, som deres bruttoforbrug påvirker energisystemet. For industrielle anlæg er det større betalinger, som flyttes rundt, men som hovedpunkt er det et yderst retfærdigt forslag. Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at Energinet.dk s tarifprincipper for net- og systemtariffen bringes i overensstemmelse med Elforsyningslovens 73, som stadfæster, at der kun kan opkræves betalinger for ydelser leveret af elforsyningsvirksomheder (herunder Energinet.dk), men der er visse fortolknings- og definitionsproblemer. DONG Energy Salg & Service er grundlæggende positive overfor ændringen og finder i udgangspunktet principperne bag en omkostningsbaseret tariferingsmodel som rimelig og fair for elkunderne. Samtidig ses en fordel i, at tariferingsprincippet afstemmes med den tarifmodel, som distributionsselskaberne anvender. Frie Elforbrugere hilser de fremsatte forslag til justering af loven velkommen. Energinet.dk tager til efterretning, at en række brancheforeninger mv. grundlæggende er enig i den foreslåede ændring af tariferingen af elkunder med nettoafregnet egenproduktion. DI bemærker, at ændringen vil reducere incitamentet til anvendelse af egenproduktion til proces i det omfang, at der er (lejlighedsvis) overproduktion fra anlægget. Energinet.dk kan ikke afvise, at nogle egenproducenter ændrer adfærd som følge af ændringen, men dette ændrer dog ikke på, at alle brugere af nettet skal betale net- og systemtarif af den leverede elektricitet efter et bruttoprincip. Foreningen Danske Kraftvarmeværker mener, at energi- og produktionsforhold ændrer sig, så det er vigtigt, at decentrale industrielle kraftvarmeværker har mulighed for at melde til og fra nettoafregningen. Energinet.dk er af den opfattelse, at nettoafregningsbekendtgørelsen allerede giver mulighed for at melde til og fra nettoafregningen. Tariferingen af netydelser har dog ingen sammenhæng med nettoafregningsbekendtgørelsen. Dok. 14/ /11

4 Danske Solcelleejere mener, at Energinet.dk og Energitilsynet bør invitere relevante parter til en arbejdsgruppe, der i fælles forståelse kan finde frem til en rimelig tarifmodel. Energinet.dk skal i henhold til lovgivningen anmelde tarifændringer til Energitilsynet, der derefter vurderer anmeldelsen. De modtagne høringssvar indgår i anmeldelsen til Energitilsynet. Dansk Fjernvarme mener, at retningslinjerne for nettoafregning kun vedrører afregning af PSO-tariffen jf. nettoafregningsbekendtgørelsen og foreslår, at Energinet.dk fjerner henvisninger til nettoafregningsbekendtgørelsen. Energinet.dk er enig i, at nettoafregningsbekendtgørelsen ikke omfatter net- og systemtariffen, men henviser udelukkende til Energinet.dk s Retningslinjer for nettoafregning. Dansk Fjernvarme mener, at figurerne i høringsbrevet ikke er korrekte, hvilket kan give anledning til forkerte tolkninger hos net- og distributionsselskaberne, og at Energinet.dk bør medtage mere uddybende eksempler for at tydeliggøre, hvornår der skal betales net- og systemtariffer. Energinet.dk vurderer, at figurerne i høringsbrevet er de samme som anvendes i forbindelse med forskrifterne og Retningslinjer for nettoafregning. Tilslutningerne for direkte tilsluttede egenproducenter er ikke nødvendigvis forbundet til samme elektriske punkt, men ofte til forskellige steder i elnettet. Energinet.dk vil tilrette figurerne, sådan at det fremgår, at tilslutningerne er forbundet til forskellige steder i det kollektive elforsyningsnet med henblik på at undgå misforståelser. Lovmæssige bemærkninger Foreningen for Slutbrugere af Energi anerkender, at der kan være behov for fremadrettet at regulere tariferingen af elkunder med nettoafregnet egenproduktion men anfører, at ændringen ikke bør gælde for eksisterende anlæg, men kun for nye anlæg. Dansk byggeri og VE-Byg mener, at det forkert at ændre loven med tilbagevirkende kraft, og at investeringer bliver urentable. Danske Solcelleejere mener ikke, at ændringen er i overensstemmelse med principperne i Elforsyningslovens 73 i forhold C-kunder (forbrugere med VE produktion og egetforbrug) for afregningsgruppe 1, 2 og 6. I henhold til Elforsyningslovens 73 skal prisfastsættelse af ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier (elforbrugere) giver anledning til. Endvidere giver Elforsyningsloven ikke mulighed for at dispensere fra dette. Dok. 14/ /11

5 Energinet.dk udbygger samt sikrer drift og vedligehold af det overordnede transmissionsnet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden og sørge for, at der er den nødvendige kapacitet til rådighed i elnettet. Herved sikres, at også elkunder med nettoafregning til enhver tid har strøm i stikkontakten, fx om natten, når solen ikke skinner, når det ikke blæser osv. Omkostninger til at sikre kapaciteten og forsyningssikkerheden skal betales af alle elforbrugere, dvs. samtlige elforbrugere skal betale net- og systemtarif for det faktiske elforbrug, der trækkes fra det kollektive elnet. Energinet.dk vurderer ikke, at ændringen er i modstrid med principperne i Elforsyningslovens 73. Dansk Fjernvarme mener, at tariffer og fysik skal følges ad, og så vidt muligt være omkostningsægte. Det er krydssubsidiering når egenproducenter understøtter øvrige elforbrugere ved at betale for ydelser, de ikke har anvendt. Energinet.dk er ikke enig i, at der er tale om krydssubsidiering, da elkunder med nettoafregning hidtil netop ikke har betalt for omkostninger til udbygning og drift af elnettet med henblik på at sikre kapaciteten og forsyningssikkerheden. Det er tværtimod Energinet.dk s vurdering, at elkunder uden egenproduktion hidtil har betalt for de ydelser, som elkunder med egenproduktion har modtaget. Ændringen medfører derfor, at tariferingen af elkunder med nettoafregnet egenproduktion fremadrettet er i overensstemmelse med Elforsyningslovens 73. Dansk Energi stiller spørgsmålstegn ved, om Energitilsynet kan godkende, at egenproducenters eventuelle køb af en ændret nettilslutning kan behandles efter reglerne i Elforsyningslovens 70, stk. 7, og anfører, at netselskaberne ikke bør betale for egenproducenternes omlægning for at reducere net- og systemtariffen. Energinet.dk vurderer, at det er Energitilsynet og netselskaberne i fællesskab, der bør afklare forhold omkring nettilslutninger. Egenproducenters påvirkning af det overordnede net Foreningen Danske Kraftvarmeværker bemærker, at de decentrale kraftvarmeværker producerer og anvender strømmen samtidig, hvilket ikke belaster nettet, men virker stabiliserende. Dansk Fjernvarme finder, at elkunder med nettoafregning ikke giver anledning til de samme omkostninger som øvrige forbrugere og producenter, som ikke kan nettoafregne, men tværtimod agerer i overensstemmelse med elsystemets prissignaler via varierende forbrug og produktion, og påfører ikke det overordnede elsystem omkostninger, men derimod besparelser, så længes der timeafregnes. Dansk Fjernvarme anfører endvidere, at Energinet.dk bør dokumentere at elkunder med nettoafregning giver anledning til de samme omkostninger som Dok. 14/ /11

6 øvrige forbrugere og producenter, som ikke kan nettoafregne. Desuden bør Energinet.dk fjerne afsnittet såfremt udsagnet ikke kan dokumenteres. Dansk byggeri og VE-Byg bemærker, at egenproducenter ikke gør fuldt ud brug af transmissionsnettet, men primært belaster distributionsnettene. Herudover mangler Dansk byggeri og VE-Byg bedre argumentation for, at solceller mv. påvirker transmissionsnettet i større omfang. Dansk byggeri og VE-Byg anfører videre, elproduktionen benyttes tæt ved produktionsstedet, hvilket giver en besparelse. Danske Solcelleejere bemærker, at egenproducenter kun i et vist omfang benytter det kollektive elnet, og dermed kun i et vist omfang skal bære omkostningerne til det kollektive elnet. Danske Solcelleejere anfører yderligere, at der mangler dokumentation for, at en C-kunde (forbrugere med VE produktion og egetforbrug) påvirker det overordnede elnet. Den strøm, som egenproducenter trækker fra nettet, er præcis den samme strøm, som elkunder uden egenproduktion trækker fra nettet. Der er ingen forskel på strøm, der trækkes fra det kollektive elnet. Egenproducenter modtager ved træk fra nettet fuldt ud de samme ydelser til forsyningssikkerhed og kapacitet, som andre elforbrugere uden egenproduktion modtager. Derved giver det elforbrug, som elkunder med nettoafregning trækker fra nettet, anledning til de samme omkostninger, som det elforbrug, som øvrige elkunder trækker fra nettet. At elproduktionen periodevis benyttes tæt ved produktionsstedet giver ikke en besparelse i det overordnede elnet, da transmissionsnettet etableres i forhold til den maksimale forbrugsbelastning (peak-load). Økonomisk konsekvens Foreningen Danske Kraftvarmeværker bemærker, at det er vigtigt, at decentrale industrielle kraftvarmeværker ikke bliver pålagt yderligere omkostninger, herunder tarifomkostninger. Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri bemærker, at det er stærkt kritisabelt at ændre afregningsprincipperne, da det har store økonomiske konsekvenser for virksomhederne, og at de nuværende principper bør fortsætte uændret. Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri bemærker endvidere, at en række af virksomhederne vil blive berørt af væsentlige meromkostninger, hvilket undergraver produktionsvirksomhedernes samlede konkurrenceevne og det forringer i meget høj grad virksomhedernes tilskyndelse til at investere i at fastholde deres industrielle kraftvarmeværker. Dok. 14/ /11

7 Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri anfører videre, at anlæggene er bygget på den forudsætning, at der ikke er forskel på nettoafregningsprincippet, uanset om anlægget er blevet bygget som direkte tilsluttet eller som installationstilsluttet, hvilket ikke var til at forudse på anlægstidspunktet. Endvidere er det ikke sikkert, at ændringer kan lade sig gøre, og der vil være tilknyttet væsentlige omkostninger herved. Foreningen for Slutbrugere af Energi bemærker, at flere virksomheder har foretaget meget tunge investeringer i anlæg under den forudsætning, at produktionen var fritaget for net- og systemtariffer, og anser det ikke for acceptabelt, at man vil regulere tariferingen, når det gælder eksisterende anlæg. Det foreslås, at en regulering udelukkende kommer til at gælde nye anlæg. Foreningen for Slutbrugere af Energi angiver endvidere, at virksomhedernes egenproduktion bidrager til et mere fleksibelt system og at denne produktion alt andet lige vil kunne spille en betydende rolle i fremtidens Smart Grid. Det synes derfor ikke rimeligt, hvis virksomhederne straffes i form af øgede omkostninger hermed. Fuglsang bemærker, at ændringen har katastrofale konsekvenser for virksomheden, og at ændringen medfører at en nettoafregnet virksomhed skal betale distributions- og transmissionstariffer for den egenproducerede strøm. Virksomheden anslår, at virksomheden producerer 80 % af eget strømforbrug, uden at belaste nettet, da strømmen bruges simultant. Energinet.dk vurderer, at elkunder med egenproduktionsanlæg ved træk fra nettet ikke har betalt for de forsyningssikkerheds- og kapacitetsrelaterede ydelser, som de hidtil har modtaget fra elnettet. De samlede omkostninger vil ikke blive påvirket som følge af ændringen, men Energinet.dk erkender, at der ved ændringen sker en omfordeling af omkostninger mellem de enkelte grupper af elforbrugere. Det er Energinet.dk s vurdering, at ændringen medfører, at tariferingen af elkunder med nettoafregnet egenproduktion fremadrettet er i overensstemmelse med Elforsyningslovens 73. Nettoafregnede producenter, der er direkte tilsluttede, vil fremover skulle betale net- og systemtarif af bruttoelforbruget, dvs. af den strøm, der trækkes fra det kollektive elnet. Nettoafregnede producenter, der er installationstilsluttede, skal fremover betale net- og systemtarif af det faktiske træk fra det kollektive elnet. Ved en installationstilslutning indebærer dette, at der ikke skal betales net- og systemtarif af det elforbrug, der simultant dækkes af egenproduktionsanlægget, inden en evt. overskudsproduktion leveres til det kollektive net. Energinet.dk er ikke ansvarlig for distributionstarifferne, men derimod for net- og systemtariffen, der i 2016 er fastsat til 8,2 øre/kwh. Dok. 14/ /11

8 Reservekapacitet Foreningen Danske Kraftvarmeværker bemærker, at hvis industrielle kraftvarmeværker belastes, vil konkurrenceevnen formindskes og gasforbruget falde. Dette bevirker, at der ikke vil være kapacitet til rådighed på lang sigt. Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri anfører, at ændringen forcerer udfasningen af industrielle kraftvarmeværker, hvilket øger risikoen for manglende effekttilstrækkelighed i elsystemet. Fuglsang bemærker, at opretholdelse af kraftvarmeværker vil være ganske uattraktiv, hvilket indebærer tab af reserve kapacitet i markedet, såfremt disse udfases. Energinet.dk kan ikke afvise, at den foreslåede tarifering påvirker effekttilstrækkeligheden i elsystemet på længere sigt, men finder, at udbygning og vedligeholdelse af det overordnede transmissionsnet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden er en vigtig samfundsmæssig opgave, der kræver at elforbrugere betaler for de ydelser, de giver anledning til. Rådighedsbetaling Dansk Energi anfører, at rådighedsbetaling ikke er beskrevet i høringsnotatet og er enig i, at der i forhold til transmissionsnettet ikke er behov for at opkræve rådighedsbetaling for den del af egenproducenternes elforbrug, der dækkes af egenproduktionen. SE bemærker, at Energinet.dk s model, hvor faktureringsgrundlaget uden fjernaflæste målere er kwh minus 20 %, afviger fra netselskabernes og Dansk Energis model, hvor kunder i gruppe 6 betaler 65 kr. i rådighedsbetaling. DONG Energy Salg & Service bemærker, at det kan være et problem hvis årsforbruget er mindre end gennemsnittet (5.000 kwh) eller at egetforbruget er større end de skønnede 20 %. Energinet.dk bør udarbejde dokumentation for gennemsnitsbetragtningerne og anføre, hvordan beløbet skal tilpasses frem mod Energinet.dk har valgt ikke at opkræve en rådighedsbetaling for brug af egenproduktionen. Energinet.dk s model bygger på gennemsnitsoplysninger fra Energistyrelsen og modellen anvendes udelukkende for en lille gruppe egenproducenter i gruppe 6 indtil fjernaflæste målere bliver installeret. Der er således tale om en overgangsordning. Tekniske bemærkninger DONG Energy Salg & Service anfører, at aconto-afregningen i detailafregningen stiller krav om tilgængelighed af forventet årsforbrug på alle child-målepunkter. Forskrift I giver ikke et definitivt krav om forventet årsforbrug på andre målepunktstyper end forbrugsmålepunkter (E17). Dette bør indføres af hensyn til elleverandørernes detailafregningsgrundlag. Dok. 14/ /11

9 Energinet.dk skal hertil bemærke, at forventet årsforbrug kun er et krav på forbrugsmålepunkter, da det indgår i opgørelserne i elmarkedet for de skabelonafregnede forbrugere. Tariferingen af det faktiske forbrug fra elnettet afregnes månedsvis bagud på baggrund af det målte forbrug. DONG Energy Salg & Service anfører, at det i henhold til Forskrift H3 er elleverandørens ansvar, at sikre de korrekte tilknytninger af Energinet.dk s priselementer (bortset fra nyoprettede målepunkter). Ændringerne i pristilknytningerne bør foretages centralt af Energinet.dk og pushes til aktørerne via de ordinære B2B-processer. Energinet.dk vurderer, at det er relevant at migrere ændringerne af priselementerne ved idriftsættelsen. Ved nye egenproducenter fremover vil det dog være elleverandørernes ansvar. DONG Energy Salg & Service bemærker, at ændringerne i praksis også bør gennemføres for gruppe 4 og 5. Tariferingsgrundlaget ændres ikke for nettoafregningsgruppe 4 og 5, da disse kunder også i dag betaler net- og systemtarif af det elforbrug, der trækkes fra det kollektive elnet. Energinet.dk ser derfor ikke, at der er grund til at gennemføre ændringer for disse kunder. Udmelding og ikrafttrædelse Energinord bemærker, at der kan være elhandlere, der minimum har 3 måneder til at varsle prisstigninger over 40 kr. pr. måned, og at der bør være mindst 4 måneder fra prisændringen udmeldes til den træder i kraft. SE bemærker, at der mangler en dato for offentliggørelse af ændringen. Dansk Energi bemærker, at der kan være 4 måneder til at varsle væsentlige prisændringer overfor elleverandører via DataHub en. Energinet.dk vil sikre, at der vil være minimum 4 måneders varsel fra prisændringen udmeldes til den træder i kraft. DONG Energy Salg & Service anfører, at der stadig er aktiviteter og oprydning i forlængelse af engrosmodellen, og at ændringen derfor bør udskydes til ikrafttræden 1. april eller 1. juli Energinet.dk vil bestræbe sig på, at udmeldingen træder i kraft den 1. april eller 1. juli DI anfører, at der for nogle egenproducenter kan være tale om relativt store beløb i merbetaling, hvilket kan tale for en indfasning over en periode. Energinet.dk vurderer, at det kan være en fordel for flere direkte tilsluttede egenproducenter at udføre ændringer i installationen, hvorfor det kan være relevant med en senere implementering af tarifændringen for denne kundegruppe, fx en udskydelse af ikrafttrædelsen i op til 1 år. Dok. 14/ /11

10 Bilag 1. Høringsliste Ankenævnet på Energiområdet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Dansk Affaldsforening Dansk Byggeri Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Fjernvarme Dansk Gartneri DI Dansk Solcelleforening Danske Solcelleejere Datatilsynet De Frie Energiselskaber Det Økologiske Råd De Økonomiske Råds Sekretariat Digitaliseringsstyrelsen Elleverandører Energiklagenævnet Energisammenslutningen Energistyrelsen Forbrugerrådet Tænk Foreningen Danske Kraftvarmeværker Foreningen for Slutbrugere af Energi Frie Elforbrugere Håndværkerrådet Kommunernes Landsforening Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Landbrug & Fødevarer Netvirksomheder Parcelhusejernes Landsforening Sammenslutningen af danske elforbrugere (SDE) Skatteministeriet VedvarendeEnergi Vindmølleindustrien Dok. 14/ /11

11 Bilag 2. Høringssvar Dok. 14/ /11