Info om KBU og 4 års reglen

Transkript

1 Info om KBU og 4 års reglen Læge Mads Skipper Tovholder for Yngre Lægers Team Uddannelse Yngre Læge dagen 2011, Roskilde

2 Fra Turnus til KBU At sammenligne æbler og pærer nu før

3 Måske var æblet klart til at blive kasseret??!

4 KBU-uddannelsens fødsel Speciallægekommisionen at man i lyset af de igangværende strukturændringer bør være opmærksom på behovet for evt. fremtidige ændringer i turnusuddannelsen Arbejdsgruppe nedsat af DNR september mere generelle kompetencer... som ikke specifikt relaterer sig til bestemte sygehusafdelinger eller almen praksis - skal afspejle varetagelse af såvel akut som planlagt arbejde - sygehusdelen af turnusforløbet vil kunne bestå af ophold på andre afdelinger end kirurgiske og intern medicinske - to forslag, svarende til en tidsramme på 1 år, hhv. 1½ år

5 KBU-uddannelsens fødsel Det drejer med andre ord om at "lære at være læge" ved rent faktisk at være læge Anbefalinger - læringsmål - 6 måneders ansættelse giver bedst uddannelsesmæssig værdi - Min. én afdeling med betydelig akutfunktion - Kompetencer kan nås på 12 mdr. men bedre på 18 mdr. Arbejdsgruppen finder, at en 18 måneders klinisk basisuddannelse vil kunne give mulighed for fordybelse og for at opnå sikkerhed og overblik i det kliniske arbejde. Modellen vil endvidere give en ønskelig bredde i uddannelsen

6 KBU-uddannelsens fødsel - og første skridt KBU 12 mdr. en POLITISK beslutning! Målbeskrivelse udarbejdet af SST - Mere generelle læringsmål som evalueres overordnet (Logbog) De enkelte uddannelsesregioner fastlægger sammensætning og fordeling af forløb Regionale råd godkender uddannelsesprogrammer

7 »Jeg vil gerne se et hjertestop«dagens Medicin marts 2008 Jeg vil ikke føle mig som en god basislæge efter et forløb i ortopædkirurgi og distriktspsykiatri. For jeg vil gerne se et hjertestop og finde ud af, hvilken slags læge jeg vil være,

8 Faglig interesse og ansvar er vigtigst for ansættende overlæger Dagens Medicin, august 2009 Efter KBU venter intro og hoveduddannelse. Men hvad lægger de ansættende overlæger vægt på, når de skal vurdere unge lægers KBU-forløb? Erfaring er ikke så vigtigt, er budskabet fra to af de læger, der ansætter læger til intro- og hoveduddannelsesstillinger.

9 Basislæger på jagt efter medicin Ugeskriftet maj 2010 KBU-læger uden medicinsk erfaring risikerer at komme bagerst i køen til de eftertragtede introstillinger på medicinske afdelinger. Snakken blandt mine kolleger går på, at det kan være meget svært at få en medicinsk introstilling hvis man ikke har medicin på sit CV, Christian Johnsen, 28 år, yngre læge. Det vil jo i yderste konsekvens betyde, at denne gruppe unge læger på forhånd er udelukket fra at blive kardiologer, endokrinologer, lungemedicinere etc. Arne Cyron, led. Overlæge på medicinsk afdeling på Næstved Sygehus. Det er lidt nemmere at stille de dumme spørgsmål, hvis de erfarne kolleger er i nærheden af dig på afdelingen, Berit Sørensen

10 Nej til forskelsbehandling af KBU-læger Ugeskriftet juni 2010 Lægeforeningen kræver, at alle KBU-læger stilles ens. Sundhedsstyrelsen er foruroliget over rygter om forskelsbehandling og holder nøje øje med udviklingen. Basisuddannelsen evalueres til efteråret.

11 Lægernes basisuddannelse dumper med et brag Dagens Medicin, august 2010 Lægerne i den nye kliniske basisuddannelse mener, at det får en ringere uddannelse end de læger, som har fulgt det gamle turnusforløb. Det viser ny undersøgelse.»basislægerne synes, det er frygteligt frustrerende, at de har haft forskellige forløb. Selvom det officielt ikke skulle betyde noget, synes de, der bliver gjort forskel, og at de ofte har svært ved at søge stillinger efter basis,«siger Niels Kristian Kjær»Vi havde forventet, at det øgede fokus på læringsmål ville blive modtaget mere positivt. Vi ved ikke, om det er afdelingerne, der ikke har leveret varen, eller om det var usmart at afkorte uddannelsen. Men det er nok lidt naivt at tro, at man kan lære det samme på 12 måneder, blot ved hjælp af en god målbeskrivelse,«siger Niels Kristian Kjær

12 Lægeforeningen er klar til at ændre KBU Dagens Medicin, august 2010 Snart skal KBU evalueres, og her vil Lægeforeningen gøre det klart, at de unge lægers oplevelser skal tages alvorligt. En mulighed er at harmonisere forløbene, så de alle er ens. Hvis ikke sundhedsvæsnet er klar til at modtage KBU-lægerne med den baggrund, de har, så må vi tage det til efterretning og arbejde for at ændre KBU.Vi skal nok ikke forvente at ændre kulturen i sundhedsvæsnet så hurtigt, som det er nødvendigt her. KBU-ordningen skal fungere, og det vil vi som faglig organisation prioritere højt. Lars Riber, UUF formand

13 Det halve år gør den store forskel Ugeskriftet oktober 2010 KBU-lægerne finder, at intern medicin bør være led i deres basisuddannelse. KBU-lægerne efterlyser praktikophold i både primær- og sekundærsektoren. KBU-læger føler sig mindre fagligt rustet end turnuslæger.

14 KBU i Region Nord Region Midtjylland + Region Nordjylland = uddannelsesregion Nord! Målbeskrivelsen medfører - Ikke to intern medicinske eller kirurgiske specialer DRRs krav: - Alle skal have medicin, enten på medicinsk afdeling eller i almen praksis - Første halvår på afd. med stort akut indtag - Første halvår obligatorisk superviseret vagtarbejde = adgang til umiddelbar supervision! - Min. to basislæger på en afd.

15 KBU uden for Region Nord Ikke krav om adgang til supervision (Øst kommer!) Ikke så veldefinerede krav til sammensætning af forløb Ikke så stringent fortolkning af krav om opnåelse af både kirurgiske og medicinske færdigheder

16 KBU hvor står vi nu? Fortsat stort oplysningsbehov - Æbler smager ikke nødvendigvis bedre end pærer, bare anderledes KBU skal formentlig justeres Yngre lægers forslag: 6 mdr i Fælles akutmodtagelse 6 mdr i Almen praksis, så vidt muligt Flere evalueringer er på vej Står på dagsordenen i DNRLV og Lægeforeningen i 2011

17 selv umodne pærer kan med tiden blive til en udsøgt pære belle helene

18 lige som umodne æbler tidligere blev til udsøgte æblekager

19 Den Lægelige Videreuddannelse - struktur Sundhedsstyrelsen DNRLV RRLV-Syd RRLV-Nord RRLV-Øst VUR-S VUR-S VUR-S VUR-S

20 4-års regel!

21 Tidslinje Efterår 06, regionerne fokus på speciallægemangel Feb.07 DR udkast til ny ansættelsesprocedure 23. April indgåelse af princippapir incl. 4 års frist April 06, rapport om KBU SST arbejdsgruppe kig på rekruttering 13. April forårskuller i DR

22 Hvorfor tager Yngre Læger ikke afstand fra 4-årsreglen? Yngre Læger er imod tvang i videreuddannelsen og vi er imod 4-årsreglen. Formålet med 4-årsreglen har fra politisk side været at mindske speciallægemanglen ved at uddanne flere speciallæger hurtigere. Vi mener, at udviklingen på det lægelige arbejdsmarked gør reglen overflødig. Eller med andre ord: Vi mener, 4-årsreglen skal fjernes.

23 Kandidatalderen, altså tiden fra at lægerne afslutter medicinstudiet, og til de starter på deres hoveduddannelse, har været stærkt faldende de sidste 3-4 år og var i 2009 nede på 5,8 år. Samtidig er antallet af uddannelsesstillinger vokset med ca. 20 %. Afgørende at der er uddannelsesstillinger nok, at den nødvendige karriererådgivning er til rådighed, at man kan blive ansat, så snart man har de formelle kompetencer, der skal til.

24 Hvad sker der, hvis man ikke overholder 4 årsfristen? Vi bliver jævnligt stillet spørgsmålet Det spørgsmål er vi mange, der gerne vil have svar på! Det er Yngre Lægers opfattelse, at man så kan blive speciallæge ad andre veje. Vi ønsker ikke at tvinge beslutningstagere i ministeriet eller styrelser til at lægge sig fast på meget rigide regler, der kan ødelægge eller begrænse mulighederne for konkrete og fleksible løsninger for den enkelte læge. Det er Yngre Lægers politik at arbejde for størst mulig fleksibilitet i videreuddannelsen for alle læger

25 Alternativer til 4 års reglen Nogle bud?

26 4 års frist og ansættelsesprocedure Hvem skal ansættes først? Det er ikke Yngre Læger, men arbejdsgiverne og ansættelsesudvalgene, der afgør dette, og det gør de med afsæt i de faglige profiler. Ansøgerne skal vurderes på deres potentiale frem for aflagte meritter. Nogle af de faglige profiler/specialer har forsøgt at skabe et nyt grundlag for at vurdere lægerne, men mange holder de facto fast i det gamle system og bidrager dermed til at forlænge den reelle uddannelsestid.

27 Ansættelsesprocedurer Formål At udvælge de bedst egnede blandt flere kvalificerede ansøgere At sikre ansøgere en fair behandling At nedbringe perioden fra afsluttet i-stilling til start af hoveduddannelse Åbenhed i processen I-stillingens formål er at give både den uddannelsessøgende som specialet mulighed for at vurdere om lægen og specialet matcher

28 De 7 lægeroller

29 Hvornår vælger man speciale? Ca. ¼ vælger speciale under medicinstudiet Ca. ¼ vælger speciale i løbet af turnus Ca. ½ vælger speciale i introduktionsuddannelsen Få vælger eller skifter speciale sent Ugeskrift for læger 2007;169:1153

30 Hvem vælger hvad? Ingen entydig kobling mellem særlige personlighedstyper og bestemte specialer Der er mere end et speciale der passer til hver enkelt læge Gunver Lillevang, Karrierevejledning i relation til faktorer, der har betydning for specialevalg 2008

31 Dagens Medicin

32 Dagens Medicin

33 Det vigtigste Lige meget om man er afklaret eller ej skal man have mere end en plan!

34 Spørgsmål?