Grønt regnskab Renseanlæg 2011

Transkript

1 Grønt regnskab Renseanlæg

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Hvad er et grønt regnskab?... 7 Målsætninger... 7 Redegørelse... 7 Spildevandssystemet... 8 Oplande... 9 Generelt om renseanlæggene Sjælsø renseanlæg Bistrup renseanlæg Vedbæk renseanlæg Rundforbi renseanlæg Slamhåndtering Ordforklaring Bilag 1: Bassiner...32 Bilag 2: Pumpestationer Bilag 3: Overløbsbygværker

4 4

5 Indledning Foreliggende grønne regnskab dækker over miljøforholdene i 2011 på de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Først i denne rapport vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Efterfølgende vil de mere specifikke informationer fra driften blive belyst for hvert enkelt renseanlæg med en hertil hørende miljøredegørelse. Slutteligt informeres samlet om data på spildevandsslammet. 5

6 6

7 Hvad er et grønt regnskab? Grønt regnskab Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: - Afledning til luft, vand og jord, - Udsendelse via produkter, - Affald, der forlader virksomheden. Formålet med det grønne regnskab er dels, at informere bestyrelsen og borgere om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i spildevandsforsyningens organisation for at fremme en miljørigtig adfærd ved driften. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning Det er målsætningen, at spildevandet i Rudersdal Kommune bortskaffes på en sådan måde, - at forureningen af søer og vandløb begrænses - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at kommunens renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Spildevandssystemet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på, - at optimere renseprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres, - at sørge for optimal drift samt begrænse driftsstop, - at minimere forbrug af alle materialer og kemikalier -at effektivisere energiforbruget - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt, samt - at udarbejde grønne regnskaber. Redegørelse Redegørelse Personale og arbejdsområder Det grønne regnskab præsenteret i det følgende omfatter de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Personalet på renseanlæggene består p.t. af 1 driftsleder og 8 spildevandsoperatører, som varetager drift og vedligeholdelse af de fire renseanlæg med tilhørende udearealer. Derudover varetages endvidere pasning og tilsyn med pumpestationer. 7

8 Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder Der er ansat 9 fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med renseanlæg og pumpestationer med en gennemsnitsalder på 51,6 år og en gennemsnitsanciennitet på 28,2 år. Arbejdsskader I 2011 blev der registreret en arbejdsskade med længere sygefravær. Medarbejderfravær Tallene fra dækker over 5 fuldtidsansatte på Sjælsø og Bistrup renseanlæg, mens dækker over 9 fuldtidsansatte på alle fire renseanlæg (se tabel 1). Tabel 1: Medarbejdernes fravær (antal dage) Korttidssygdom Langtidssygdom (periode over 20 dage) Arbejdsskader I alt fravær i gennemsnit pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader 5,4 12,2 3,4 8,4 7,7 Spildevandssystemet Alle ejendomme i Rudersdal Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 215 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på Bistrup, Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Spildevandet fra den nordligste del af kommunen renses dog på anlæg i nabokommunen Hørsholm. I den sydlige del af kommunen renses en del af spildevandet på det fælleskommunale anlæg Mølleåværket (Renseanlæg Lundtofte) i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra de ca. 215 ukloakerede ejendomme afledes via septiktank til nedsivning. Septiktankene bundtømmes en gang om året og slammet køres til Sjælsø RA til videre behandling Spildevandssystemet består af: - ca. 427 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand (disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand), - ca. 11,5 km trykledninger - ca. 140 km stikledninger, - 50 bassiner (bilag 1) - 99 pumpestationer (bilag 2), samt - 45 overløbsbygværker (bilag 3) 8

9 Oplande Oplandene til de fire renseanlæg indenfor Rudersdal Kommune, samt de to renseanlæg (Lundtofte og Usserød) i nabokommunerne er illustreret på figur 1. Den nordlige del af Birkerød, samt Kajerød, Ebberød, og Ravnsnæs hører til oplandet for Sjælsø renseanlæg og udgør et areal på ca. 590 ha. Bistrup og den sydlige del af Birkerød er opland for Bistrup renseanlæg og udgør et område på ca. 330 ha. Vedbæk renseanlæg har et opland på ca. 580 ha og dækker Vedbæk, Trørød og Gl. Holte, mens oplandet til Rundforbi renseanlæg med et areal på ca. 150 ha dækker det nordlige Nærum, og den sydlige del af Gl. Holte. Det samlede opland for kommunens fire renseanlæg er herved ca ha. En del af spildevandet i Rudersdal Kommune renses i nabokommunerne. I nord går spildevand fra et opland på ca. 230 ha, omfattende Forskerparken SCION/DTU, Isterød og Høsterkøb, til Usserød Renseanlæg. Spildevand fra den sydlige del af Rudersdal Kommune, Søllerød, Holte, Øverød og det sydlige Nærum, ledes ned til Renseanlæg Lundtofte (Mølleåværket) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet er med ca. 825 ha relativt stort og dækker blandt andet oplandene for de nedlagte renseanlæg Kirkeskoven og Dronninggård. Kirkeskoven og Dronninggård renseanlæg blev nedlagt i forbindelse med Projekt Pipeline, som sørger for at spildevandet pumpes til Renseanlæg Lundtofte. Rundforbi renseanlæg står overfor nedlæggelse i den nærmere fremtid, og det tilhørende opland vil blive tilsluttet Renseanlæg Lundtofte. Figur 1: Oversigtskort over kloakoplande i Rudersdal Kommune

10 Vandmængde (mio. m3) Nedbør (mm) Generelt om renseanlæggene I dette kapitel vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Belastning af renseanlæggene Kravene for udledningen af renset spildevand har været overholdt på de fire renseanlæg i Forureningsbelastningen på anlæggene har befundet sig under anlægskapaciteten på alle fire renseanlæg. Den hydrauliske belastning ligger indenfor anlæggets kapacitet på alle renseanlæg. Tabel 2: Belastningstal for Rudersdal Kommune 2011 Gennemsnit 2011 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Renseanlæg total Forureningsbelastning (BOD) PE Anlægskapacitet (BOD) PE Hydraulisk belastning m 3 /døgn m 3 /år Hydraulisk kapacitet tørvejr(m 3 /døgn) regnvejr(m 3 /døgn) Behandlet spildevand pr. person l/pe/døgn m 3 /PE/år På figur 2 ses sammenhængen mellem den samlede vandmængde behandlet på de fire renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 5 år. Det ses tydeligt, at øget nedbør naturligvis har indflydelse på den mængde spildevand, der bliver behandlet på anlæggene. Nedbørsmængden på figur 2 er registreret på Vedbæk renseanlæg, og det bemærkes, at nedbøren varierer ved de andre renseanlæg, hvilket kan forklare, at nedbørsmængden er mindre i 2011 end i 2010, på trods af den højere vandmængde i indløbet på renseanlægget. Behandlet vandmængde og nedbør behandlet vandmængde nedbør Figur 2: Sammenligning mellem behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de fire renseanlæg fra Nedbør er målt på regnmåler ved Vedbæk renseanlæg. 10

11 Rensningsgrad (%) Generelt om renseanlæggene Den gennemsnitlige rensningsgrad af spildevand på de fire renseanlæg kan observeres på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad på %, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende for alle renseanlæg. Fjernelsen af kvælstof ligger på et tilfredsstillende niveau for Sjælsø og Bistrup renseanlæg med en rensningsgrad på %. På Vedbæk renseanlæg er der en rensningsgrad på 80 %, hvilket vidner om en mindre effektiv rensning end i 2010, hvor rensningseffektiviteten lå på 91 %. Rundforbi renseanlæg ligger på et noget lavere niveau med 38 %, hvilket skyldes begrænset denitrifikation på et ældre utidssvarende anlæg og dermed en lavere fjernelsesgrad af kvælstof i forhold til de nyere anlæg. Fjernelsen af fosfor på renseanlæggene ligger på %. Rensningseffektivitet Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Organisk stof (BOD) Kvælstof (Total-N) Fosfor (total-p) Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, fosfor og kvælstof på de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune i 2011 Spildevandsafgift Spildevandsafgiften er en statsafgift afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer, fosfor, kvælstof og organisk stof, fordelt på hvert af de fire renseanlæg, som vist på figur 4. Det observeres, at Rundforbi renseanlæg skiller sig ud med en stor andel af afgiften på kvælstof. Bistrup renseanlæg ligger højere på andelen af fosfor, men lavere på andelen af kvælstof i forhold til Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. I forhold til de større anlæg udgør kvælstof på Vedbæk renseanlæg en betydeligt større andel af spildevandsafgiften end Sjælsø og Bistrup renseanlæg. I 2012 indføres afregning baseret på mængden af renset vand for alle anlæg. Spildevandsafgift, Sjælsø RA 9% 42% Spildevandsafgift, Bistrup RA 14% 49% 54% 32% Organisk stof Kvælstof Fosfor Organisk stof Kvælstof Fosfor Spildevandsafgift, Vedbæk RA 25% 9% Spildevandsafgift, Rundforbi RA 2% 14% 84% 66% Organisk stof Kvælstof Fosfor Organisk stof Kvælstof Fosfor Figur 4: Fordeling af spildevandsafgift på BOD, N, og P på de fire renseanlæg. 11

12 Generelt om renseanlæggene Den samlede spildevandsafgift for alle fire renseanlæg er vist på figur 5. Den samlede spildevandsafgift i 2011 var på kr.. Dette svarer til 27 % mere end i Total Spildevandsafgift kr kr. 29% 8% 63% kr. Organisk stof Kvælstof Fosfor Figur 5: Fordelingen af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof På figur 6 ses fordelingen af den samlede spildevandsafgift. Vedbæk renseanlæg er den største bidragsyder til spildevandsafgiften baseret på en betydelig afgift på kvælstof, der ligger på et højere niveau end i Rundforbi renseanlæg har ligeledes en stor spildevandsafgift i forhold til kvælstof, men ligger på samme niveau, som i Sjælsø og Bistrup renseanlæg har haft højere koncentrationer af fosfor i udløbene, hvilket har resulteret i højere spildevandsafgifter. Der er forskelle i udledningstilladelser for de 4 renseanlæg, idet spildevandsafgiften for Sjælsø og Bistrup renseanlæg beregnes ud fra mængden af solgt vand i oplandene, mens spildevandsafgiften for Vedbæk og Rundforbi renseanlæg baseres på mængden af renset vand. Fordeling af Spildevandsafgift kr kr 27% 40% 21% 12% kr kr. Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift

13 vandmængde(mio. m3) Generelt om renseanlæggene Renset spildevand Ny fosformåler på Bistrup Renseanlæg På figur 7 er vist forholdet mellem spildevandsafgiften og den behandlede vandmængde på hvert af de 4 renseanlæg. Rundforbi renseanlæg er uden sammenligning det dyreste renseanlæg, med en afgift på 0,63 kr/m 3 vand, mens Sjælsø og Bistrup renseanlæg er de billigste med afgifter på henholdsvis 0,11 og 0,09 kr/m 3, hvilket i stor grad kan forklares ved forskel i udledningstilladelser. Den høje pris på Rundforbi renseanlæg skyldes, som tidligere nævnt, den mindre effektive rensning for kvælstof. 2,0 Forhold mellem afgift og behandlet vandmængde 1,6 1,2 0,8 0,4 0, kr kr kr kr Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi afgift behandlet vandmængde Figur 7: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet spildevandsafgift for de fire renseanlæg 13

14 14

15 Sjælsø renseanlæg Procestank på Sjælsø renseanlæg Sjælsø renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 3460 Birkerød og drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961, men blev totalt ombygget i med kvælstof- og fosforfjernelse, for at leve op til tidens miljøkrav. Det rensede spildevand føres via en lukket ledning til Usserød å, hvor det løber ud til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 3), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis (tabel 4 og 5). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 6. Figur 8 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 3: Anlægsspecifikationer Sjælsø renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen og 1 stk. blæser Sand- og fedtfang 124 m³ 2 stk. sandpumper, 1 fedtskraber, 1 sandvasker Procestank 4760 m³ - dybde 5,6 m 3 stk. omrørere og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 3269 m³ - dybde 3,6 m 1 stk. skrabebro og 2 stk. rec. pumper Slamkoncentreringstank 70 m³ 1 stk. tømmepumpe Slamlagertank 280 m³ 1 stk. omrører og 1 stk. tømmepumpe Kemikaliedoseringsanlæg 28 m³ 1 stk. jernkloridtank inkl. doseringspumper Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 15 m³ 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 5 stk m³ 3 stk. tømme- og 1 stk. spulepumpe Centrifuge 24 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. centrifuge 15

16 m3/år m3/år 1000 KWh/år Ton FeCl/år Sjælsø renseanlæg Tabel 4: Indgående stoffer på Sjælsø RA Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,795 1,503 1,352 1,576 1,514 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 15,4 14,6 6,90 23,2 9,08 Kvælstof ton/år 68,8 57,9 42,7 85,9 87,65 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1000 kwh/år El pumpning, lys m.m kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier (jernklorid til fjernelse af fosfor) ton/år 42,0 39,3 46,3 30,8 30,7 Vand (opbl. af kemikalier, spuling af bassiner) m³/år Elforbrug beluftning pumpning, lys m.m Kemikalier til fosfor fjernelse Naturgas (opvarmning) Vandforbrug 6, ,000 4,000 3,000 2,000 1, Figur 8: Oversigt over status for drift på Sjælsø renseanlæg Tabel 5: Udgående stoffer fra Sjælsø renseanlæg Renset spildevand til Usserød å Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,795 1,503 1,352 1,576 1,514 Organisk stof ton BOD/år 2,68 2,80 3,22 2,57 2,32 Fosfor ton/år 0,90 0,71 0,58 0,46 1,15 Kvælstof ton/år 4,99 3,26 4,08 6,07 7,36 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 69,9 59,6 23,6 24,9 37,5 Fedt ton/år 18,5 19, ,0 Ristestof (forbrænding) ton/år 18,5 24,8 24,9 33,8 4,17 16

17 Sjælsø renseanlæg Tabel 6: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 3,39 3,13 4,60 2,52 2,72 Organisk stof mg BOD/l <8 Tilstand 1,49 1,86 2,38 1,63 1,53 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,6 26,4 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 2,78 2,17 3,02 3,85 4,86 Ammoniak vinter mg NH 4-N /l <3 Tilstand 0,76 1,74 0,67 1,02 0,75 Ammoniak sommer mg NH 4-N /l <1 Tilstand 0,63 0,57 0,50 0,41 0,52 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,5 0,47 0,43 0,29 0,76 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,3 7,1 7,2 7,3 7,3 Opløst ilt (mætningsgrad) % >60 Tilstand 79,8 79,7 82,3 84,1 86,1 Bundfældeligt stof ml/l <0,5 Tilstand 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 Ny kapselblæser til sandfang på Sjælsø renseanlæg. Miljøredegørelse Driften af Sjælsø renseanlæg er i 2011 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, som har haft indflydelse på driften.. Projektet om energioptimering på renseanlæggene er på Sjælsø renseanlæg resulteret i installation af ny kapselblæser til sandfang. 17

18 Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 3460 Birkerød, og drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 1960 som et mekanisk/biologisk renseanlæg. I 1990 blev anlægget udvidet med fosfor fjernelse, og i 2000 blev anlægget ombygget/moderniseret med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning til Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 7), indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 8 og 9). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 10. Figur 9 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 7: Anlægsspecifikationer Bistrup renseanlæg Bygværk Mekanisk rist (risteafstand) Sand- og fedtfang Procestank Efterklaringstank Slamlagertank Kemikaliedoseringsanlæg Svømmeslamsbrønd Intern pumpestation Forafvander Udløbspumpestation Sparebassiner 4 stk. 18 Data 3 mm 90 m³ 3420 m³ 1700 m³ 130 m³ 15 m³ 3 m³ 4 m³ 13 m³/time 2650 m³ Udrustning 1 stk. stepscreen 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker 4 stk. omrørere, 1 rec. pumpe og 2 stk. blæsere 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper 1 stk. tømmepumpe og 1 stk. blæser 1 stk. jernkloridtank og 2 stk. pumper 1 stk. motorventil 2 stk. tømmepumper 1 stk. fødepumpe og 1 stk. spulepumpe 2 stk. tømmepumper 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper

19 m3/år m3/år 1000 KWh/år Ton FeCl/år Bistrup renseanlæg Tabel 8: Indgående stoffer på Bistrup renseanlæg Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,167 0,931 0,862 1,004 1,087 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 7,47 7,54 6,12 6,42 7,28 Kvælstof ton/år 40,6 37,1 33,9 46,4 54,4 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1000 kwh/år El pumpning, lys m.m kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 24 14,3 17,8 7,2 12,8 Polymer ton/år - - 1,05 1,08 1,05 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Elforbrug Kemikalier til fosfor fjernelse beluftning pumpning, lys m.m Naturgas (opvarmning) Vandforbrug 2, , , Figur 9: Oversigt over status for drift på Bistrup renseanlæg Tabel 9: Udgående stoffer fra Bistrup renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,167 0,931 0,862 1,004 1,087 Organisk stof ton BOD/år 1,58 1,24 1,29 1,36 2,16 Fosfor ton/år 0,59 0,55 0,51 0,43 0,82 Kvælstof ton/år 3,60 2,23 5,16 2,47 2,65 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 7,2 12,9 * 7,0 20,4 Fedt ton/år 15,0 12,0 ** 6,5 5,0 Ristestof (forbrænding) ton/år 8,1 7,6 8,2 6,3 4,9 (*) sand genbruges på Rundforbi renseanlæg i slambede. (**) Fedt afvandes på Sjælsø renseanlæg 19

20 Bistrup renseanlæg Tabel 10: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 3,58 3,22 5,0 3,13 4,0 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 1,35 1,33 1,50 1,36 1,99 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,3 27,3 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 3,09 2,4 6,0 2,46 2,44 Kvælstof (NH 3-N) mg NH 3-N /l <3 Tilstand 0,66 0,28 0,41 0,4 0,51 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,51 0,59 0,59 0,43 0,75 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,5 7,3 7,5 7,5 7,6 Ny overløbsrist i indløbsbygværket på Dumpedal bassinet (t.v.) og nyt dæksel på indløbsbygværket (t.h.). Miljøredegørelse Driften af Bistrup renseanlæg er i 2011 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, som har haft indflydelse på driften. I 2010 blev et projekt opstartet, der havde til formål at optimere Bistrup renseanlæg, samt afløbssystemet i oplandet. I 2011 er der lavet forskellige delprojekter indenfor det overordnede projekt. Dette omfatter installation af nødoverløbsriste på Abildgårdsparken pumpestation, samt bassinet ved Dumpedalen for at kunne minimere udledningen af større forurenende partikler til recipienten. Der er installeret styring på følgende eksterne bassiner/pumpestationer; Dumpedal, Abildgårdsparken, Birkerød Sø, Bistrup Kirke, Furesø Park Allé og Damgårdsvej. Kommunikationen mellem Bistrup renseanlæg og ovennævnte bassiner/pumpestationer, samt Sjælsø Renseanlæg er blevet forbedret med et mere sikkert og tidssvarende overvågningssystem. De to trykledninger Furesøledningen og Dronninggårdledningen, som begge har en del af deres strækning placeret på bunden af Furesø og Vejlesø, er blevet undersøgt nærmere blandt andet ved dykkerundersøgelse og trykafprøvning, da der har været problemer med opdrift af Dronninggårdledningen i Vejlesø. I 2012 arbejdes der i projektet videre på at få etableret et nyt bassin på Bistrup renseanlæg. I forbindelse med energioptimering af renseanlæggene i Rudersdal Kommune, er der sket en udskiftning af det gamle beluftningssystem til et system med rørbeluftere. 20

21 Vedbæk renseanlæg Beluftningstanke på Vedbæk renseanlæg Vedbæk renseanlæg er beliggende Gøngehusvej 29A, 2950 Vedbæk. Anlægget drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse og kemisk fosforfjernelse (simultanfældning med jernklorid). Det oprindelige anlæg er opført i 1950, blev udbygget i 1970 og 1975 og ombygget i 1992, for at leve op til skærpede miljøkrav. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning ca. 300 m ud i Øresund. I det følgende ses oversigter over anlægsspecifikationer (tabel 11) indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (12 og 13). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 14. Tabel 15 indeholder en oversigt over vandmængder og aflastninger de seneste 5 år. Tabel 11: Anlægsspecifikationer Vedbæk renseanlæg Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 120 m³ 3 stk. pumper 1 stk. fedtskraber 1 sandvasker Procestank m³ 2 tanke á 1650 m³ Efterklaringstank m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Kemikaliedoseringsanlæg 20 m³ 1 stk. jernkloridtank og 1 pumpe Svømmeslamsbrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 10 m³ 2 stk.á 5 m³ og 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 21

22 Vedbæk renseanlæg Tabel 12: Indgående stoffer på Vedbæk renseanlæg Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 2,257 1,811 1,634 1,752 1,929 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år ,8 8,3 6,6 Kvælstof ton/år Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1000 kwh/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år ,8 83,9 40,8 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år Tabel 13: Udgående stoffer fra Vedbæk renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år ,811 1,634 1,752 1,929 Organisk stof ton BOD/år 4,51 4,89 4,25 2,75 2,49 Fosfor ton/år 1,02 1,32 1,41 0,56 0,77 Kvælstof ton/år 8,58 5,98 7,11 5,76 10,2 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år Ristestof (forbrænding) ton/år 39 63,8 36,5 31,2 47,8 Tabel 14: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 6,1* 7,8* 4,7 3,9 2,6 Organisk stof mg BOD./l <15 Transport 1,8* 1,5* 2,6 1,6 1,29 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,7 22,1 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 3,0 2,5 4,4 3,3 5,3 Kvælstof (NH 3-N) mg NH 3-N /l <3 Tilstand - - 1,5 0,55 0,41 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,36 0,55 0,86 0,32 0,40 ph 6,5-8,5 Tilstand ,5 7,6 *målt med kontroltypen transport Tabel 15: Vandmængder og aflastninger på Vedbæk renseanlæg År Behandlet spildevandsmængde Behandlet spildevandsmængde (ekskl. aflastning) Aflastet vandmængde m 3 /år m 3 /år m 3 /år % , , , , ,76 Gennemsnit ,47 22

23 Vedbæk renseanlæg Ny hoved-eltavle på Vedbæk RA Miljøredegørelse Driften af Vedbæk Renseanlæg er i 2011 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er igen i 2011 blevet overholdt, og der har ikke været nedbrud eller uheld, der har haft indflydelse på driften. Udskiftningen af hoved-eltavlen, der blev igangsat i 2010, blev ikke afsluttet i 2011, men vil blive afsluttet i løbet af I 2011 blev det besluttet at udskifte det nuværende beluftningssystem (med rotorer) og gå over til et mere energieffektivt system med bundbeluftning. Projektet blev indledt i efteråret 2011 og forventes at være færdiggjort i løbet af foråret Ifølge udledningstilladelsen for Vedbæk RA fra 1. januar 2000 må der over 5 år gennemsnitligt højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger ligger på 1,47 %. Et andet krav er, at den samlede mængde (ekskl. aflastning) gennensnitlig højst må udgøre m 3 /år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt hovedsageligt grundet forhold i 2007, hvor flere ekstremhændelser fandt sted (tabel 15). 23

24 Rundforbi renseanlæg Forklaringstank, rådnetank Rundforbi renseanlæg Rundforbi renseanlæg er beliggende Egebækvej 131, 2850 Nærum. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Renseanlægget er fra 1950erne og er et kombineret biofilter og aktivt slamanlæg med nitrifikation. Fosfor fjernes ved simultanfældning med jernklorid. Anlægget har ikke gennemgået en modernisering og er derfor utidssvarende. Det står overfor nedlæggelse i den nærmeste fremtid. Det rensede spildevand ledes ud i Kighanerenden. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget (tabel 16 og 17). Renseresultater er anskueliggjort i tabel 18, mens tabel 19 viser vandmængder og aflastninger for de sidste 5 år. Tabel 16: Indgående stoffer på Rundforbi renseanlæg Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 0,400 0,357 0,310 0,357 0,348 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år ,5 Fosfor ton/år ,4 Kvælstof ton/år ,5 Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1000 kwh/år Naturgas (rum og slamopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år ,7 47,0 40,8 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

25 Rundforbi renseanlæg Tabel 17: Udgående stoffer fra Rundforbi renseanlæg Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 0,400 0,357 0,310 0,357 0,348 Organisk stof ton BOD/år 0,760 0,714 0,790 0,520 0,460 Fosfor ton/år 0,140 0,164 0,240 0,190 0,260 Kvælstof ton/år 11,57 9,68 9,79 12,83 10,08 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år Ristestof (forbrænding) ton/år 19,5 19,5 4,98 12,0 12,2 Tabel 18: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Transport 6,0 5,6 9,01 4,83 6,94 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 2,1 1,0 2,6 1,47 1,32 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,4 25,5 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport ,6 35,9 29,0 Ammoniak sommer mg NH 4-N /l <1 Tilstand 0,11 0,21 0,99 0,28 0,16 Ammoniak vinter mg NH 4-N /l <3 Tilstand 0,33 0,76 2,9 0,74 0,66 Fosfor (total-p) mg P/l <1.5 Transport 0,29 0,41 0,76 0,53 0,75 Iltmætning % >60 Tilstand Tabel 19: Vandmængder og aflastninger År Behandlet spildevandsmængde Behandlet spildevandsmængde (ekskl. aflastning) Aflastningsmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år m 3 /år antal/år gennemsnit

26 Rundforbi renseanlæg Opkoncentreringstank på Rundforbi Renseanlæg Miljøredegørelse Alle kvalitetskrav er overholdt. Der har i 2011 været en driftsforstyrrelse på anlægget i form af en stoppet tilløbsledning, der gav problemer med overløb af spildevand til vandløbet Kighanerenden. Driften af Rundforbi renseanlæg bærer kraftigt præg af at det står foran nedlæggelse i nær fremtid. Der bliver kun investeret i det absolut mest nødvendige for at opretholde driften. I 2012 bliver der arbejdet videre på at få udført en trykledning (Pipeline 3) fra Rundforbi renseanlæg og til renseanlæg Lundtofte (Mølleåværket), hvor der igennem 2011 er påbegyndt en kapacitetsudvidelse af anlægget til den ekstra spildevandsmængde fra Rundforbi renseanlæg. Nedlæggelsen af Rundforbi renseanlæg er dermed betinget af etableringen af Pipeline 3. Ifølge udledningstilladelsen for Rundforbi renseanlæg fra 1. januar 2000 må der gennemsnitlig være maks. 10 aflastninger/år over de seneste 5 år. Dette krav er overskredet grundet talrige aflastninger i 2007 med en længere periode med ekstreme regnhændelser. Antallet af aflastninger fra har dog ligget mellem 8-10 aflastninger/år, og der er kun 5 aflastninger i 2011 (se tabel 19). Udledningstilladelsens andet krav er, at den samlede behandlede vandmængde (ekskl. aflastning) over 5 år gennemsnitligt må udgøre maks m 3 /år. Dette krav er overholdt. 26

27 Slamhåndtering I tabel 20 ses en oversigt over de slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i Slammet fra Bistrup og Sjælsø renseanlæg er præsenteret samlet i tabellen. Dette skyldes, at slammet fra Bistrup renseanlæg efter forafvanding bliver kørt til Sjælsø renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding. I 2011 er der tilført Vedbæk renseanlæg en del slamholdigt sand, der er opsamlet under TV-inspektion af spildevandssystemet. Den transporterede mængde af slam fra Bistrup renseanlæg udgør tons med 6 % tørstof, hvilket svarer til 277 kg TS. Det totale polymerforbrug for Sjælsø og Bistrup renseanlæg dækker både forafvanding af slammet på Bistrup renseanlæg med kg polymer og den efterfølgende afvanding på Sjælsø renseanlæg, hvor en samlet mængde af slam fra de to anlæg tilføres kg polymer. Det lave forbrug af polymer på Rundforbi renseanlæg skyldes, at slammet her afvandes på slambede. Containere til afvandet slam Tabel 20: Slam fra renseanlæggene i Rudersdal Kommune 2011 Slam Enhed Sjælsø (1) + Bistrup (2) Slam, vådvægt (efter centrifugering til % tørstof) Tørstof ton % ,5 Vedbæk Rundforbi Slam, tørvægt (vægten på slammet hvis det blev helt tørret) ton TS 579,6 256,3 110,7 Polymerforbrug Polymer i alt Polymerforbrug i forhold til slammængde (TS) kg kg/ton ,06 (1+2) 1,90 (2) , ,58 Slambede på Rundforbi RA 27

28 Slam (tørvægt) ton/år Slamhåndtering På figur 10 er slammængderne for de sidste 5 år angivet. I 2007 blev der ikke kørt slam væk fra Rundforbi RA, hvorfor 2008 inkluderer slam fra I 2010 blev der heller ikke kørt slam væk, hvorfor 2011 inkluderer slam fra Slam fra renseanlæg Sjælsø + Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 10: Slam i tørvægt fra de fire renseanlæg Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam på landbrugsjord er der ifølge Slambekendtgørelsen fra 2006 nogle grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede organiske stoffer, som skal overholdes. Det drejer sig om LAS (Lineære alkylbenzensulfonater), PAH (Polycykliske, aromatiske hydrocarboner ), NPE (Nonylphenol(+ethoxylater)), og DEHP (di(2-ethylhexyl)phtalat. De gennemsnitlige målte koncentrationer i slam fra Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi renseanlæg er at finde i tabel 21. Slammet fra Bistrup renseanlæg er sammenblandet med slammet fra Sjælsø renseanlæg, derfor ingen selvstændige målinger på slammet fra Bistrup renseanlæg. Tabel 21: Miljøfremmede stoffer i slam Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Vedbæk Rundforbi LAS kg/år mg/kg TS NPE kg/år 0,99 0,39 0,28 mg/kg TS 10 1,7 1,5 2,5 PAH kg/år 0,58 0,23 0,34 mg/kg TS 3 1 0,9 3,1 DEHP kg/år 6,4 2,6 0,32 mg/kg TS ,9 28

29 Slamhåndtering Tungmetaller i slam I tabel 22 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer af en række tungmetaller, der ifølge slambekendtgørelsen fra 2006 skal overvåges i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. Tallene fra Rundforbi renseanlæg dækker over en sammenblanding af slam fra både 2010 og Der er ikke udtaget selvstændige prøver fra slammet på Bistrup renseanlæg, da slammet herfra er kørt til Sjælsø renseanlæg. Tabel 22: Tungmetaller i slam Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Vedbæk Rundforbi Cadmium kg/år 0,57 0,14 0,11 mg/kg totalfosfor Kviksølv kg/år 0,41 0,10 0,056 mg/kg totalfosfor Bly kg/år 19 4,87 4,54 mg/kg totalfosfor Nikkel kg/år 8 3,6 1,7 mg/kg totalfosfor Crom kg/år 9,9 2,8 1,9 mg/kg TS ,1 11 5,6 Zink kg/år mg/kg TS Kobber kg/år mg/kg TS Miljøredegørelse Tabel 19 viser, at alle grænseværdierne for relevante tungmetaller er overholdt på de fire renseanlæg. Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer i slammet fra Sjælsø, Bistrup og Vedbæk renseanlæg er endvidere overholdt. Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer er overholdt på Rundforbi renseanlæg. Der er dog en overskridelse af grænseværdien for PAH. Denne stofgruppe har tidligere været årsag til tilbageholdelse af slammet på Rundforbi renseanlæg indtil tilstrækkelig nedbrydning/afdampning har fundet sted. I 2011 har man valgt at køre slammet fra Rundforbi renseanlæg til kompostering i miler, hvor man afventer afdampningen af PAH, således, at slammet kan bringes ud på landbrugsjord eller benyttes som topafdækning. 29

30 30

31 Ordforklaring RA Renseanlæg PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 60 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 200 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. BOD Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets mikroorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. Fosfor / kvælstof Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. TS Tørstof LAS (Lineære alkyl sulfonater) Organiske stoffer, der forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under iltrige forhold, men langsomt nedbrydelige under iltfattige forhold. NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater Organiske stoffer, der blandt andet anvendes i store mængder i vandbaseret maling og lak samt i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under iltrige forhold på renseanlæg. Stofferne kan forårsage hormonforstyrrende effekter. PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under iltrige forhold. DEHP, DBP, phthalater Organiske stoffer, der benyttes som blødgørere i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. Økotoksicitet En betegnelse for de giftpåvirkninger et givent stof kan tilføre økosystemet. Dette omfatter akutte eller kroniske effekter på organismer i vand eller på land. 31

32 Bilag 1: Bassiner nr. Bassin System Idriftsat (år) Volumen nr. Bassin nr. System Idriftsat Volumen nr. Navn (m3) Navn (år) (m3) 1 B01 Pilegårdsparken underjordisk B23 Furesøpark Alle i vejen, rørbassin B02 Tornevangsvej underjordisk B24 Trørødskolen bassin under skole B03 Carinaparken underjordisk 1970, B25 Søllerødpark underjordisk B03A Carinaparken rørbassin B26 Kildevej underjordisk B04 Stenhøj Vænge underjordisk B27 Nærum Syd åbent bassin B05 Stenløkken underjordisk B29 Vedbæk Renseanlæg underjordisk B06 Soldraget underjordisk B29A Vedbæk renseanlæg åbent bassin B06A Soldraget rørbassin B30 Rundforbi Rens åbent bassin B07 Langedam underjordisk B30A Rundforbi Rens rørbassin B08 Vibeengen underjordisk B30B Rundforbi Rens rørbassin B09 Slugten underjordisk B31 Maglemose rørbassin B10 Sjælsø Rens åbent bassin B31A Maglemose Lagune B11 Næsset 1 underjordisk B32 Dronninggård underjordisk B12 Næsset 2 underjordisk B33 Holte Havn underjordisk B13 Svaneparken underjordisk B34 Præsteengen underjordisk B14 Bistrup Renseanlæg åbent bassin B35 Ravnholm underjordisk B14A Bistrup Renseanlæg 3 stk. åbne bassiner B36 Bakkevej underjordisk B15 Birkerød Sø rørbassin B37 Frydenlundpark rørbassin B16 Birkeporten Sø sø B38 Frydenlund åbent bassin B17 Dumpedalen åbent bassin B39 Linde Allé Rørbassin B18 Søndervangen rørbassin B40 Malmbergsvej Rørbassin B19 Abildgårdsparken underjordisk bassin B41 Rudershøj Rørbassin B20 Isterød rørbassin B42 Strandmøllen Rørbassin B21 Damgårdsvej underjordisk B43 Søllerødpark underjordisk Syd/Kalvemosen 25 B22 Bistrup kirke underjordisk B44 Henriksholms Allé åbent bassin

33 Bilag 2: Pumpestationer PST Navn år PST Navn år PST Navn år PST Navn år 1 Plantagevej Stakkeledet Haveforen. Skovly Holte Station Furesøhave Hængekøjen Vietoften nr. 28 B Næsseskoven Damgårdsvej Bistrupvej Rønnebærtoften Kinabugten Abildgårdsparken Isterød Frydenlundsvej Vejlesøvej, Trykforøger Vasevej Langedam Frydenlunds Park Kildevej 7 (spildevand) Birkerød Parkvej Vibeengen Bakkevej Vejlestien Hestkøb Allé Damgårdsvej II Dempeeng Æblevej, Skovly Havef Trekanten Carinaparken Røjelskær Trørødskolen Søvej Birkerød Sø Holte Midtpunkt, tunnel Colleruphus Bregnerødvej Sophie Magdal. vej Kildevej Kratmosevej Biskop Svanes vej Duemosevej Rosenvej Trørødgårdsvej Slugten Svaneparken Højbjergvang Holmevej Stenhøjgårdsvej Bistrup Kirke Oksemosen Malmmosevej Soldraget Dumpedal Søllerødhus Rundforbi (bassin) Jægerhytten Bistrup Sø Vangeboled Rundforbivej Næsset Andedammen Søllerødpark Holmevej 2? 17 Næsset Birkebakken Golfklub Trørødvej 19A Hestkøblund Strandmøllen Wesselmindevej Havef Maglemosebassin Bistrup Rens Skodsborg S. vej Rudegård Dronninggård Bistrup Rens Skodsborg Søbad Ved Furesøen Holte havn Nedenomsvej Grøns Bakke De Connicksvej Præsteengen (regn) Sænkesøvej Vedbæk Havn Granholmen Præsteengen (tørvejr) Brådebæk sø Vedbæk Tennisklub Malmmosevej Ravnholm Brådebæksvej Vedbæk Skole, tunnel Vejlestien Teknikerbyen Høsterkøb kirke Maglebo Tyvekrogen Holte midtpunkt

34 Bilag 3: Overløbsbygværker Nr. Overløb Siværk Rist Nr. Overløb Siværk Rist 1 Landsevej X 24 Kohavevej/Ellesletten X 2 Kohavevej X 25 Rudegårds Allé X 3 Skodsborg strandvej 38 X 26 Skovlytoften X 4 Skodsborg strandvej 88 X 27 Øverødvej X 5 Skodsborg strandvej 154 X 28 Søvej X 6 Vedbæk strandvej 380 X 29 Turistevej/Bistrup renseanlæg X 7 Øverødvej/søvej X 30 Roklubben X 8 Fredskovvej X 31 Bistrup kirke X 9 Vedbæk strandvej 449 X 32 Hegnsvej X 10 Gøngehusvej/Grisesti X 33 Trekanten X 11 Henriksholms alle X 34 Lindevangsvej X 12 Skodsborg strandvej/skodsborgvej X 35 Møllemarksvej X 13 Frederikslund skov X 36 Biskop Svanesvej X 14 Dronninggårds alle 44 X 37 Skovhegnet X 15 Dronninggårds alle 100 X 38 Storkevænget X 16 Ravnholm X 39 Rørsangervej X 17 Skovvej X 40 Vagtelvej X 18 Furesøpark Allé X 41 Svaneparken X 19 Kongevejen X 42 Hyldeskovvej X 20 Gøngehusvej 81 X 43 Abildgårdsparken X 21 Rønnebærvej X 44 Dumpedal X 22 Ellesletten X 45 Nyvangsstien X 23 Rønnebærvej/Dronninggårds Allé X 34

35

36 Rudersdal Forsyning A/S Skovlytoften Holte Tlf.: Sjælsø Renseanlæg Bakkevej Birkerød Bistrup Renseanlæg Turistvej Birkerød Rundforbi Renseanlæg Egebækvej Nærum 36 Vedbæk Renseanlæg Gøngehusvej 29 A 2950 Vedbæk