Svendborg Kommune. Vandløbsindsatser i Asbæk TEKNISK FORUNDERSØGELSE SAMT PROJEKTFORSLAG

Transkript

1 Svendborg Kommune Vandløbsindsatser i Asbæk TEKNISK FORUNDERSØGELSE SAMT PROJEKTFORSLAG

2 Svendborg Kommune Vandløbsindsatser i Asbæk TEKNISK FORUNDERSØGELSE SAMT PROJEKTFORSLAG Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Att. Mette Louise Egmose Serup Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Tekst Hans-Martin Olsen Line Egeberg Winther Kvalitetssikring Allan Bo Mikkelsen Revisionsnr. 2 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af dette projekt. Den Europæiske fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE OPLYSNINGER OM INDSATSEN ODE-424 Spærring ved indløb til mose ODE-883 Rørlagt strækning ved Aspedam ODE-42 Rørlagt strækning ved Skårupøre Strandvej ODE- 422 Rørlagt strækning ved udløb... 2 FORMÅL, OMFANG OG BINDINGER PLANGRUNDLAG, DATA OG REGISTRERINGER TEKNISKE ANLÆG OG LEDNINGER Ledninger Dræn Bygninger og anlæg SUPPLERENDE DATA Opmålinger Hydraulisk datagrundlag Kystforhold PROJEKTFORSLAG OG PROJEKTEREDE ÆNDRINGER Anlægselementer Indledende arbejder Interimsforanstaltninger Opgravning af eksisterende rørlagte strækninger samt røroverkørsel ved ODE Udgravning af nye vandløbstracér Håndtering af overskudsjord Etablering af nye rørbroer Etablering af underføring under Skårupøre Strandvej med højvandsklap Stensikring af nyt vandløbstracé samt udlægning af skjulesten og gydebanker... 37

4 7 BERØRTE LODSEJERE FORVENTEDE KONSEKVENSER OMKOSTNINGER OG TIDSPLAN KONKLUSION: PROJEKTETS GENNEMFØRLIGHED... 49

5 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Tegning navn Målestok Eksisterende forhold opstrøms for Aspedam Mose :2.5 2 Eksisterende forhold nedstrøms for Aspedam Mose :.2 3 Projekterede ændringer nedstrøms for Aspedam Mose :.2 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Bilag navn Målestok Længdeprofil, eksisterende forhold, hele Asbæk 2 Længdeprofil, eksisterende forhold, projektstrækningen 3 Længdeprofil, projekterede forhold, projektstrækningen :5. / :6 :2.5 / :25 :2.5 / :25 4 Tværprofiler, projekterede forhold, projektstrækningen :5 / :5 5 Eksisterende afvandingsforhold, sommermiddel - 6 Projekterede afvandingsforhold, sommermiddel - 7 Eksisterende afvandingsforhold, vintermiddel - 8 Projekterede afvandingsforhold, vintermiddel -

6 OPLYSNINGER OM INDSATSEN Nedenstående skema sammenfatter de væsentligste basisoplysninger om indsatserne i Asbæk, Svendborg Kommune. Indsats ID Indsats type ODE-424, ODE-883, ODE-42 og ODE-422 Én genskabelse af kontinuitet i vandløbet og tre steder med genåbning af rørlagt strækning. Vandløbets navn Vandløbssystem Asbæk Asbæk er et offentligt vandløb på 56 meter med udløb i Skårupøre Sund mellem Åbyskov og Skårupøre. Vandløbet løber igennem skov, græsarealer og mose. Nærmeste topografiske stednavn Indsatsstrækningerne er alle beliggende mellem Åbyskov og Skårupøre, cirka 7,5 km øst for Svendborg på Fyn, se Figur.. Figur.: Oversigtskort over indsatserne i Asbæk Beskrivelse af indsatsen Projektet omhandler en spærring, hvor der skal sikres kontinuitet, og tre rørlægninger der skal genåbnes, således at der skabes kontinuitet og passage for fisk og smådyrsfauna. ODE-424 Spærring ved indløb til mose Asbæk løber igennem et 7 m langt Ø3 cm rør, under en markoverkørsel, ved indløbet til sø-/moseområdet, Aspedam. Underføringen ligger en smule for højt i forhold til vandløbsbunden, og vandsluget er meget lille i forhold til vandløbet, se Figur.2. 6 / 5

7 Figur.2: Billede af overkørslen ved indløbet til Aspedam, der er udpeget som en spærring jf. vandplanerne (2-25). Overkørslen stuver så meget, at røret ikke kan ses, da det er under vandoverfladen. På billedet stuver overkørslen så meget, at røret ikke kan ses, da det er under vandoverfladen. I projektet beskrives et løsningsforslag, hvor der anlægges en ny røroverkørsel med en passende rørdimension. Røret graves /3 ned i vandløbsbunden, således at vandløbsbunden fortsætter ubrudt og uændret gennem røret. Med indsatsen vil en strækning opstrøms indsatsområdet på 877 m blive tilgængelig. ODE-883 Rørlagt strækning ved Aspedam 3 Asbæk har et åbent forløb mellem to bygninger på adressen Aspedam 3. Vandløbet fortsætter herefter i et Ø 7 cm rør under den private vej Aspedam, og skråt over et 3 beskyttet engareal mod Skårupøre Strandvej. Rørstrækningen er jf. vandplanerne m lang, men er jf. vandløbsregulativet 7 m lang. Ved opmåling af Asbæk i april 25, er rørstrækningen opmålt til at være 72 m lang. 7 / 5

8 På Figur.3 ses indløbet til den rørlagte strækning ved Aspedam 3. Det fremgår af billedet, hvor tæt på den ene bygning Asbæk løber. Figur.3: Billede af rørindløbet til den rørlagte strækning ved Aspedam 3. Indløbskoten på rørstrækningen er jf. regulativet for Asbæk -,4 m DVR9, men er ved opmålingen i april 25 målt til at være -, m. Udløbskoten er jf. vandløbsregulativet,7 m DVR 9, og er ved opmålingen målt til kote -,3 m. De opmålte koter giver en del mere fald at arbejde med, end koterne jf. regulativet. Jf. opmålingen er der et gennemsnitligt fald gennem rørstrækningen på 2,77. I projektet beskrives et løsningsforslag, hvor de øverste ca. 5-2 m af rørlægningen bevares, således at rørstrækningen bevares under den private vej Aspedam. Herefter åbnes rørlægningen hen over den 3 beskyttede eng øst for Aspedam. Det nye åbne vandløb etableres med et så naturligt forløb som muligt, og så tæt på terræn som muligt. Med indsatsen vil en strækning opstrøms indsatsområdet på ca.,5 km blive tilgængelig. ODE-42 Rørlagt strækning ved Skårupøre Strandvej Tæt ved Skårupøre Strandvej bliver Asbæk rørlagt i et Ø 6 cm rør. Rørstrækningen er jf. vandplanerne 46 m lang, men er jf. vandløbsregulativet for Asbæk 36 m lang. Ved opmåling af Asbæk i april 25, er rørstrækningen opmålt til at være 38 m lang. Rørstræknin- 8 / 5

9 gen bliver i dag brugt som overkørsel fra vejen Aspedam til bagsiden af huset ved Skårupøre Strandvej, hvorfor en del af strækningen stadig må forblive rørlagt. På Figur.4 ses det hvor tæt på den ene bygning rørlægningen ved Skårupøre Strandvej løber. Figur.4: Udløbet fra rørlægningen ved Skårupøre Strandvej. Af billedet fremgår det, hvor tæt på den ene bygning rørlægningen løber. Indløbskoten på rørstrækningen er jf. regulativet for Asbæk -,23 m DVR9, men er ved opmålingen i april 25 målt til at være -,22 m. Udløbskoten er jf. vandløbsregulativet,27 m DVR 9, og er ved opmålingen målt til kote -,24 m. De opmålte koter giver desværre lidt mindre fald at arbejde med i forbindelse med åbningen af røret, end koterne jf. regulativet. Jf. opmålingen er der et gennemsnitligt fald gennem rørstrækningen på,53. I projektet beskrives et løsningsforslag, hvor hele rørstrækningen åbnes, og herefter anlægges tre nye overkørsel, to rørbroer og et spang. En røroverkørsel til marken vest for Skårupøre Strandvej, en røroverkørsel til ejendommen og et spang til have. Rørene graves /3 ned i vandløbsbunden, således at vandløbsbunden fortsætter ubrudt og uændret gennem rørene. 9 / 5

10 Den resterende del af rørstrækning etableres således, at det stemmer overens med ned- og opstrømsliggende strækninger. Med indsatsen vil en strækning opstrøms indsatsområdet på ca.,6 km blive tilgængelig. ODE- 422 Rørlagt strækning ved udløb Asbæk krydser Skårupøre Strandvej før sit udløb til Det Sydfynske Øhav i et Ø65 cm rør. Rørstrækningen er jf. vandplanerne 33 m lang, men er jf. vandløbsregulativet for Asbæk 5 m lang. Ved opmåling af Asbæk i april 25, er rørstrækningen opmålt til at være 5 m lang, hvilket betyder at rørlængden i sig selv ikke vurderes til at være en spærring for fisk og smådyr. Indløbskoten på rørstrækningen er jf. regulativet for Asbæk -,27 m DVR9, men er ved opmålingen i april 25 målt til at være -,2 m. Udløbskoten er jf. vandløbsregulativet,33 m DVR 9, og er ved opmålingen målt til kote -,34 m. De opmålte koter giver et gennemsnitligt fald på 9,4 igennem rørstrækningen, hvilket er et stort fald, der besværliggøre fisk og smådyrs mulighed for at passere rørlægningen. Endvidere er der for enden af røret en tophængt højvandsklap, som ligeledes besværliggøre, og i perioder forhindre, faunaens frie vandring fra hav til vandløb og omvendt. Højvandsklappen fremgår af Figur.5. / 5

11 Figur.5: Højvandsklappen for enden af den rørlagte strækning ODE-422. Selvom rørlægningen ikke overskrider de 2 m der anses for at være grænsen for længden på de rør vandløbsfaunaen kan passere, må rørlægningen stadig anses for at være en spærring, til dels pga. det store fald igennem røret, og til dels pga. den tophængte højvandsklap for enden af røret. I projektet beskrives et løsningsforslag, hvor røret omlægges med et mindre fald og evt. med en større rørdimension. Endvidere bør der benyttes en sidehængt højvandsklap ved udløbet i stedet for den tophængte. Ved at omlægge vandløbet med et mindre fald, vil noget af faldet fra rørlægningen kunne trækkes op i vandløbet, således dette vil få et bedre fald. Med indsatsen vil en strækning opstrøms indsatsområdet på ca.,7 km blive tilgængelig. / 5

12 2 FORMÅL, OMFANG OG BINDINGER I det følgende afsnit beskrives forundersøgelsens formål, dens omfang og de bindinger, som projektet er behæftet med. Formålet med indsatsen Omfang Formålet med indsatsen er at skabe fri passage op igennem Asbæk. Herved vil man kunne opnå bedre leve- og passageforhold for fisk og smådyrsfaunaen. Indsatsen vil være med til at opfylde målsætningen for vandløbet, som er god økologisk tilstand (DVFI = 5 eller derover). Projektet for indeværende indsatser omfatter en beskrivelse af, hvordan anlægsprojektet skal udføres, således at det overholder kriteriebekendtgørelsens formål, samt kriterierne i bekendtgørelsen dvs.: En beskrivelse af i hvilket vandløb og vandløbssystem indsatserne er beliggende, samt en beskrivelse af de fysiske parametre i vandløbet. En redegørelse for den biologiske tilstand i vandløbet, samt en beskrivelse af hvordan indsatsen vil medføre forbedrede forhold for fisk og anden fauna og flora, jævnfør kriterium 2 i 5 i bekendtgørelsen. En redegørelse for om vandløbet er omfattet af nationale handleplaner for truede fisk, eller vandløbet ligger i et Natura 2 område, hvor vandløbsfauna indgår i udpegningsgrundlaget. En redegørelse for de anlægstekniske muligheder samt beskrivelse af hvorledes anlægsprojektet vil overholde de fysiske krav i kriterium 5-8 og anbefalingerne i denne vejledning, samt understøtte kriteriebekendtgørelsens formål. En redegørelse for om indsatserne påvirker Natura 2 områder eller andre områder med anden sårbar natur/beskyttede arter herunder bilag IV arter. Plangrundlag (udpegninger, beskyttelseslinjer, beskyttet natur og kultur mm.) og evt. nødvendige myndighedstilladelser. En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet. En beskrivelse af tekniske anlæg i projektområdet. En beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger. Budget for gennemførelse af indsatserne som skal indgå i det samlede budget for projektet. En konklusion på om, og hvordan, indsatserne kan gennemføres, samt en tidsplan for gennemførelse af indsatserne. 2 / 5

13 Betingelser og bindinger for forundersøgelsen Projektet udarbejdes iht. Ansøgning fra Svendborg Kommune til NaturErhvervstyrelsen og tilsagnsskrivelse af , samt kravene i Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering og Bekendtgørelse nr. 22 af 3. oktober 22 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. 3 / 5

14 3 PLANGRUNDLAG, DATA OG REGISTRERINGER I det følgende afsnit beskrives de planmæssige forhold, som har relevans for projektet og projektområdet. PLANGRUNDLAG Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed Offentligt vandløb Svendborg Kommune Vandløbsregulativ Vandplanens målsætning Miljøtilstand Regulativ for kommunevandløb Svendborg Kommune, september 994. Vandløbet er i første vandplansperiode (2-25) målsat med krav om god økologisk tilstand, svarende til at faunaklassen (DVFI) skal være 5 eller bedre. (Kilde: MiljøGIS 25) DVFI: Der er en målestation ca. m opstrøms Asbæks udløb til Skårupøre (WinBio st. ODE337r), er DVFI bedømt d til 4, hvilket svarer til noget forringet biologisk tilstand. Fysisk indeks: Der er ikke blevet bestemt Dansk Fysisk Indeks i Asbæk. I Udsætningsplan for Fynske Vandløb (inkl. Ærø og Langeland) fra 29 står der, at Asbæk tidligere er beskrevet som en stillestående grøft og ikke er egnet ørredvand. Fisk og smådyr: Fiskebestanden er ikke undersøgt i vandløbet. Smådyrsfaunaen er undersøgt i forbindelse med DVFI i marts 22. Her er der fundet en art tilhørende den negative diversitetsgruppe og seks arter tilhørende den positive diversitetsgruppe. Vandplanens øvrige indsatser (Kilde: Danmarks Miljøportal; Jf. de udgivne vandplaner, oktober 24, er der endnu en spærring i Asbæk. Spærringen er ca. 45 m opstrøms for den anden spærring ODE-424, og står til at være en vejunderføring. Svendborg Kommune er blevet fritaget for at udføre spærringen i skoven via note 5. (Kilde: MiljøGIS 25) 4 / 5

15 3-beskyttelse Spærringen ved indløb til mose (ODE-424) er beliggende ved indløbet til det 3-beskyttede sø-/moseområdet, Aspedam, se Figur 3.. Rørlægningen ved Aspedam 3 (ODE-883) er rørlagt henover en 3-beskyttet eng, se Figur 3.2. Asbæk er ligeledes registreret som et -3 beskyttet vandløb. Registreringen jf. Miljøportalens arealinformation ses på Figur 3. og stemmer ikke helt overens med Asbæks eksisterende forløb, men det vurderes, at hele Asbæk er beskyttet. Områderne der jf. Naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod tilstandsændringer fremgår af Figur 3. nedenfor. Figur 3.: 3-beskyttede arealer i forbindelse med indsatserne i Asbæk. Brun skravering er mose, blå skravering er sø, grøn skravering er eng og den blå stiplet linje er vandløb. 5 / 5

16 Figur 3.2: billede af den 3-beskyttede eng, hvor rørlægningen ODE-883 løber under. (Kilde: Danmarks Miljøportal, 25) Fredninger Der er en fredning på kystbundet kulturarvareal på de nederste ca. 5 m af Asbæk, se Figur 3.3. I 99 undersøgtes en mindre del af kulturarvsarealet forud for anlæg af spildevandsledning. Baggrunden var pløjejordens sorte farve, der antydede et "sortjordsareal". Undersøgelsen afslørede et,5 meter tykt sandet og stærkt trækulsholdigt kulturlag med gode bevaringsforhold for organisk materiale og metal. Således er fundet fiskeknogler og skibsnagler, der indikerer fiskeri og minimum skibsreparation. Arealet er dateret ved hjælp af C-4 og kan placeres i sen vikingetid og tidlig middelalder. Kulturarvsarealet kan derfor opfattes som landingsplads, anlagt i den sene vikingetid med funktionstid frem i tidlig middelalder. Dateringen knytter arealet til en række af tilsvarende landingspladser på landsplan, der først i de senere år er blevet erkendt og undersøgt. 6 / 5

17 Figur 3.3: Det fredede område ved Asbæk. Natura 2-beskyttelse Bilag IV-arter (Kilde: Danmarks Miljøportal, 25) Indsatsstrækningen ligger ikke i Natura 2-område eller i oplandet dertil. Nærmeste Natura 2-område er habitatområde H242 Thurø Rev, som ligger ca. 3,5 km sydvest for projektområdet. (Kilde: Danmarks Miljøportal, 25) Der er ingen udpegede beskyttelsesværdier eller naturinteresser i selve projektområdet. Dog ynder Habitatdirektivets bilag IV arter beskyttelse overalt i den danske natur. Pattedyr Det vurderes, at der måske forekommer vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus og langøret flagermus i projektområdet. Det forventes ikke at projektet vil kunne få langsigtet negativ betydning for evt. flagermus i området, idet projektet ikke vil påvirke deres levesteder. Den lille hvalart, marsvin, forekommer i området, men projektet vil ikke få betydning for denne, da sammensætningen af det vand der tilledes Det Sydfynske Øhav er den samme, som før projektgennemførelsen. Der findes hasselmus i skovene og naturområderne nord/nordøst for Svendborg. Hasselmusens levevis er meget speciel. Den færdes meget nødig på jorden, og slet ikke over åbne arealer eller uegnede levesteder. Den forekommer udelukkende i områder, hvor der er megen og tæt krat og lysåben skov, hvorfor projektet ikke forventes at kunne få negativ betydning for hasselmusen. 7 / 5

18 Krybdyr Markfirbenet findes over hele landet, og er mest almindelig ved kysterne. Den lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord. Stedet skal have stor variation og forskellige planter. Det vil derfor være sandsynligt, at der kan forekomme markfirben i projektområdet, selvom der ikke tidligere er registreret nogle. En gennemførelse af projektet vil ikke forventes at få konsekvenser for markfirbenet, idet området primært kun påvirkes, hvor de nye åbne vandløbsstrækninger kommer til at ligge. Padder Springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander er ligeledes registreret i naturområderne nord/nordøst for Svendborg. Stor vandsalamander er almindelig i hele landet. Forår og sommer lever den i vandhuller, hvor den parrer sig og lægger æg. Resten af året lever den på land, mest i skov og haver. Stor vandsalamanders levesteder og rasteområder på land ligger oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder (grene, sten, o.lign.), gerne med store mængder af dødt ved under naturligt henfald. Størstedelen af bestanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre op til km. Da Aspedam Mose ligger midt i projektområdet, er det sandsynligt, at der forekommer stor vandsalamander i projektområdet, selvom der ikke tidligere er registreret nogle. Som tidligere beskrevet forventes en gennemførelse af projektet ikke at påvirke området væsentligt, hvorfor projektet ikke forventes at påvirke eventuelle forekomster af stor vandsalamander i projektområdet.. Springfrøen yngler ligeledes i vandhuller, men i modsætning til stor vandsalamander, opholder frøerne sig oftest langt væk fra ynglevandhullet uden for yngletiden. Springfrøen opholder sig gerne i lysåbne arealer i løvskove, de kan dog også forekomme på bl.a. græsmarker, i skovbryn og i haver. Det vil derfor være sandsynligt, at der kan forekomme springfrøer i projektområdet, selvom der ikke tidligere er registreret nogle. En gennemførelse af projektet vil heller ikke forventes at få konsekvenser for springfrøen, idet området, som beskrevet ovenfor, primært kun påvirkes på de strækninger, hvor vandløbet fysisk kommer til at ligge. 8 / 5

19 Spidssnudet frø opholder sig tættere ved ynglevandhullerne og på mere fugtige steder end springfrøen. Ungerne især opholder sig tæt på vandhullet, og et vandhul er derfor særligt egnet, hvis det er omgivet af enge, moser og græsmarker, hvor frøerne kan finde føde. Da Aspedam Mose ligger midt i projektområdet, er det sandsynligt, at der forekommer spidssnudet frø i projektområdet, selvom der ikke tidligere er registreret nogle. Som tidligere beskrevet forventes en gennemførelse af projektet ikke at påvirke området væsentligt, og slet ikke mosen, hvorfor projektet ikke forventes at påvirke eventuelle forekomster af spidssnudet frø i projektområdet. Fisk Der forekommer ikke fisk fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Insekter Der forekommer ikke arter af insekter fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Bløddyr Der forekommer ikke arter af bløddyr fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Planter Der forekommer ikke arter af planter fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Nationale handleplaner for truede fisk (Kilde: Danmarks Miljøportal, 25; Dansk Pattedyrsatlas af Baagøe & Jensen, 27; Kortinfo, Svendborg, 25) Vandløbet er ikke omfattet af de nationale handleplaner for truede fisk, da hverken snæbel eller laks er registret i vandløbet. Øvrige udpegninger og registreringer Jordbundstype: I et område omkring sø-/moseområdet, Aspedam er der et område med humusjord. Herudover er jordbundstypen sandblandet lerjord. Okker: Sø-/moseområdet, Aspedam, er klassificeret som lavbund der ikke er okkerklassificeret. Det resterende områder omkring Asbæk er ikke okkerklassificeret. Arealanvendelse: 9 / 5

20 Arealanvendelsen opstrøms indsatsstrækningen er overvejende skovområder og lidt landbrug i omdrift. De rørlagte strækninger der skal genåbnes, ligger alle i bebyggede områder. Naturværdi (HNV): Naturværdien er på indsatsstrækningen bedømt til at være middel til lav (HNV-score = 4-6). SFL: Indsatsstrækningen er beliggende i SFL-område med fokus på natur og overfladevand. Strækningen langs Asbæk er udpeget som et SFL-område med fokus på natur, mens sø- /moseområdet, Aspedam er udpeget som et SFL-område med fokus på overfladevand. Beskyttelseslinjer (Kilde: Danmarks Miljøportal, 25) De tre rørlagte strækninger der skal genåbnes, er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der er ikke andre beskyttelseslinjer eller fredede diger i forbindelse med indsatsstrækningen. Arkæologi og kulturhistorie Nødvendige myndighedstilladelser (Kilde: Danmarks Miljøportal 25) Der er ikke andre interesser af arkæologisk og kulturhistorisk betydning end arealet der er beskrevet under fredninger. (Kilde: Danmarks Miljøportal, 25) Naturbeskyttelsesloven: Da vandløbet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 kræves der dispensation til alle fire indsatser jf. Naturbeskyttelsesloven. Svendborg Kommune er myndighed. Svendborg Kommune skal meddele dispensation til projektet i henhold til naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3. jf. 3 stk., da Asbæk og nogle af de omkringliggende arealer er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Fjernelsen af spærringen lige opstrøms for sø-/moseområdet vil ikke medføre ændringer i tilstanden i mosen eller søerne, hvorfor denne indsats ikke kræver dispensation i forhold til beskyttelses af sø-/moseområdet. Genåbningen af rørlægningen ved Aspedam 3, vil indebære fysisk påvirkning af den 3 beskyttede eng, hvor rørstrækningen i dag løber. 2 / 5

21 Ligeledes forventes det, at en del af den 3-beskyttede eng vest for Skårupøre Strandvej vil blive påvirket, idet en del af rørlægningen løber i kanten af engarealet. Jf. 5 i Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Terrænændringer er en "ændring i tilstanden", uanset om terrænændringen sker ved afgravning eller påfyldning. Åbningen af de tre rørlægninger kræver derfor dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65 stk. jf. 5 stk.. Vandløbsloven: Da fjernelsen af spærringen og genåbningen af de tre rørlagte strækninger i Asbæk er at regne for et restaureringsprojekt, skal projektet godkendes jf. Vandløbsloven (lovbek. nr. 28 af 3. september 23) 37. Vandløbsmyndighedens forslag til et restaureringsprojekt efter Vandløbslovens 37 skal fremlægges for offentligheden jf. Bekendtgørelse nr. 436 af. dec. 27 om vandløbsregulering og restaurering m.v. kap. 7. Svendborg Kommune er vandløbsmyndighed og forestår sagens behandling med offentliggørelse mv. VVM-screening: Herudover skal der gennemføres en screening af, om der skal udarbejdes en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM redegørelse). Med VVM-screeningen skal det vurderes, om projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, herunder støjmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier, og derfor er VVM-pligtigt. Afgørelsen skal træffes efter bekendtgørelsens (nr. 84 af 6//24) 3, stk. 2, og bilag 2, pkt. f, Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb i VVM-bekendtgørelsen. Fredning: Da de to rørlægninger (ODE-42 og ODE-422) ligger indenfor et kulturarvsareal af national betydning skal kulturstyrelsen, Fredningsnævnet fra Fyn og Øhavsmuseet/Arkælogi Sydfyn høres, og give tilladelse til, at de to indsatser kan gennemføres. 2 / 5

22 4 TEKNISKE ANLÆG OG LEDNINGER I forbindelse med udarbejdelse af forundersøgelsen er der indhentet oplysninger om tekniske anlæg og ledninger mv. inden for undersøgelsesområdet. Disse er gengivet i nedenstående afsnit. 4. Ledninger I forbindelse med projektet er der indhentet ledningsoplysninger fra LER. Disse ledningsoplysninger indikerer, hvorvidt der forefindes ledninger i projektområdet, som påvirkes af anlægsarbejdet mv. De aktuelle ledninger i området ses i tegning og tegning 2. I området forefindes ledninger fra: SEF Net A/S Svendborg Spildevand A/S Svendborg Vand A/S TDC TRE-FOR A/S I undersøgelsesområdet ved indsats ODE-424, spærringen i forbindelse med en meget lille røroverkørsel opstrøms for Aspedam Mose, er der ingen ledninger. I undersøgelsesområdet ved indsats ODE-883, rørlægningen ved Aspedam 3, er der registreret et,4 kv kabel fra SEF Net A/S. Kablet ser ud til at være placeret i vejarealet, hvorfor det ikke forventes at blive berørt af projektet. Det forventes, at der ligeledes løber stikledninger til vand og spildevand i vejarealet, disse er dog ikke registreret, da Svendborg Spildevand A/S og Svendborg Vand A/S ikke har registreret stikledninger. Den præcise placering af disse ledninger og evt. andre kabler (f.eks. internet) bør undersøges nærmere ved en detailprojektering. I undersøgelsesområdet ved indsats ODE-42, rørlægningen ved Skårupøre Strandvej, er der ikke registreret nogle ledninger. Det bør dog ved en detailprojektering undersøges nærmere, hvor stikledningerne til ejendommen løber. I undersøgelsesområdet ved indsats ODE-422, det rørlagte udløb under Skårupøre Strandvej, findes en del kabler og ledninger i vejarealet. SEF Net A/S har et,4 kv og et kv kabel løbene i vejarealet. Svendborg Spildevand A/S har en gravitationsledning og en trykledning løbende i vejarealet og endelig har TDC et kabel i vejarealet. Kablerne i vejarealet, hvor Asbæk løber under Skårupøre Strandvej kan ikke undgås at blive berørt. 22 / 5

23 Vandforsyning og spildevandsforhold: Ifølge Svendborg Kommune er alle ejendommene der kan blive påvirket af projektet jf. BBR oplysningen tilknyttet alment forsyningsanlæg og med afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg. Der skal derfor ikke tages hensyn til nedsivningsanlæg eller lign. ved gennemførelsen af projektet. 4.2 Dræn Orbicon har undersøgt, om der forefindes informationer om dræn, som bliver påvirket af projektet i Orbicons drændatabase, hvilket ikke er tilfældet. Ifølge Svendborg Kommune er der ikke fremkommet supplerende drænoplysninger i forbindelse med den indledende lodsejerkontakt. 4.3 Bygninger og anlæg Ved indsats ODE-883, rørlægningen ved Aspedam 3, løber vandløbet helt op af en bygning på Aspedam 3, se Figur 4.. Det er derfor vigtigt at der ikke ændres på vandstanden i forbindelse med gennemførelsen af projektet, da dette ville kunne medføre sætningsskader på bygningen. Figur 4.:: Vandløbsstrækningen lige opstrøms for rørlægningen ved Aspedam / 5

24 Der er ikke kendskab til at der er nogle dræntilløb til de rørlagte strækninger af Asbæk, men findes der dræntilløb ved åbningen, skal disse selvfølgelig tilpasses, så de kan løbe ud i det nye åbne forløb af Asbæk. 24 / 5

25 5 SUPPLERENDE DATA 5. Opmålinger Der er foretaget opmålinger af Asbæk i foråret Hydraulisk datagrundlag Afstrømning Til vurdering af afstrømningsforholdene i Asbæk er der anvendt data fra den hydrometriske målestation 47.9 (977-25) beliggende i Vejstrup Å. Det er ud fra oplandssammensætning og jordsammensætning vurderet, at denne målestationer er den bedst præsentable for vandløbet. Tabel 5.: Karakteristiske afstrømninger for Asbæk Afstrømningssituation Asbæk [l/s] Asbæk [l/s/km 2 ] Sommer middel 5,6 2,7 Vinter middel 3,9 4,7 Vinter med. maks., 47,7 5 års maks. 34,6 64,2 års maks. 48,4 7,8 Oplande Der er fundet oplande til Asbæk ud fra topografiske kort. Tabel 5.2: Oplande til Asbæk Projektstation [m] Opland [km 2 ] 56,278 Start Asbæk 6,576 Indløb til Aspedam Bemærkning 2,96 Udløb i Skårupøre Sund Manningtal Der er anvendt følgende manningtal i vandspejlsberegningerne: Sommer: Vinter: Kystforhold Kystforholdene ved udløbet til Asbæk er undersøgt for at kunne vurdere, hvorvidt det er nødvendigt med en højvandsklap på udløbet fra Asbæk fremadrettet. Der er via DMI fundet vandstandsmålinger for hele 23 fra Slipshavn i Nyborg. Disse er vurderet til at være repræsentative for de vandstanden der kan forekomme ved udløbet fra Asbæk. 25 / 5

26 Der er i 7 måneder i 23 målt en maks. vandstand på over kote,5 m DVR9. På Figur 5. ses blå skraveringer på de arealer, der vil have blankt vandspejl ved en vandspejlskote på,5 m DVR9. Figur 5.: Arealer med blankt vandspejl (blå skravering) ved en vandstand i kote,5 m DVR9. Den største vandstand der er målt i Slipshavn i Nyborg i 23 er målt til kote,46 m DVR9, vandstanden er målt i december måned. På figur 5.2 ses ligeledes blå skraveringer på de arealer, hvor der vil stå blankt vand ved et vandspejl i kote,46 m DVR9. Det ses at stort set alle de huse der ligger ved Aspedam Mose vil blive oversvømmet, samt en del af ejendommene på Skårupøre Strandvej og Skårupøre Strandvej 97. Det vil alene af denne grund ikke være hensigtsmæssigt at fjerne højvandsklappen ved udløbet fra Asbæk. 26 / 5

27 Figur 5.2: Arealer med blankt vandspejl (blå skravering) ved en vandstand i kote,46 m DVR9. 27 / 5

28 6 PROJEKTFORSLAG OG PROJEKTEREDE ÆNDRINGER I det følgende afsnit behandles projektforslaget og de enkelte elementer heri. 6. Anlægselementer I forbindelse med realisering af projektet skal der gennemføres følgende anlægsmæssige arbejder:. Indledende arbejder 2. Interimsforanstaltninger 3. Opgravning af eksisterende rørlagte strækninger samt røroverkørsel ved ODE Udgravning af nye vandløbstracér 5. Håndtering af overskudsjord 6. Etablering af nye rørbroer 7. Etablering af underføring under Skårupøre Strandvej med højvandsklap 8. Stensikring af nyt vandløbstracé samt udlægning af skjulesten og gydebanker 6.. Indledende arbejder Adgangsveje Der er adgang til projektområdet via følgende veje: ODE-424: Skårupøre Strandvej 73 og over markarealer tilhørende Skårurøre Strandvej 73. ODE-883: Den private vej til Aspedam 5 samt adgang til engstykket via Aspedam 5. ODE-42: Indkørslen til Skårupøre Strandvej fra kommunevejen Aspedam. ODE-422: Kommunevejen Skårupøre Strandvej. En oversigt over adgangsveje ses på tegning og tegning 2. Adgangen skal ske efter nærmere aftale med de enkelte lodsejere i anlægsfasen. Færdsel på projektarealet vil generelt være muligt med almindelig benyttede maskiner, under hensyntagen til færdsel for beboere i området. 28 / 5

29 Rydning Der skal ryddes buskads i forbindelse med åbningen og omlægningen af vandløbet ved indsats ODE-42, og der skal ryddes en del af en hæk, i forbindelse med gennemførelsen af indsats ODE Interimsforanstaltninger Der skal påregnes etablering af interimsforanstaltninger i forbindelse med projektgennemførelsen. Dette gælder specielt ved etablering af det nye udløb under Skårupøre Strandvej. For at begrænse opbrydning af eksisterende vejbefæstelse, og for at have tilstrækkeligt arbejdsareal, er benyttelse af gravekasser nødvendig. Forud for arbejdets gennemførelse skal der indgås dialog med vejmyndigheden og politiet vedr. den trafikale afvikling i området mens arbejdet pågår. Lodsejerne i området bør også tages med på råd for at få så lidt gener som muligt. Endvidere skal der indgås dialog med alle de berørte ledningsejere i vejarealet. På den øvrige projektstrækning kan det være nødvendigt med benyttelse af køreplader, specielt på den -beskyttede eng, så den påvirkes mindst muligt af anlægsarbejdet Opgravning af eksisterende rørlagte strækninger samt røroverkørsel ved ODE-424 De eksisterende rørlagte strækning af vandløbet opgraves og fjernes til godkendt modtageanlæg. Følgende kan oplyses om de forskellige ledningsstrækninger: ODE-424: Længde: Ca. 6 m Dimension: Ø3 cm Materiale: Beton Det eksisterende rør skal opgraves i fuld længde og fjernes til godkendt modtageanlæg. ODE-883: Længde: Ca. 72 m Dimension: Ø7 cm Materiale: Beton De øverste ca. 5 m af rørlægningen bevares, således at rørlægningen under Aspedam ikke skal udskiftes. De nederste ca. 57 m opgraves og fjernes til godkendt modtageranlæg. ODE-42: Længde: Ca. 36 m Dimension: Ø6 cm 29 / 5

30 Materiale: Beton Den eksisterende rørlagte strækning skal opgraves i fuld længde og fjernes til godkendt modtageanlæg. ODE-422: Længde: Ca. 5 m Dimension: Ø65 cm Materiale: Beton Den eksisterende rørlagte strækning skal opgraves i fuld længde og fjernes til godkendt modtageanlæg. Ligeledes skal den eksisterende højvandsklap bortskaffes til godkendt modtageanlæg. De eksisterende rørlægninger fremgår af bilag og bilag 2, samt tegning og 2. Et groft overslag over, hvor meget beton der skal bortskaffes er ca. 8 ton. Al opgravet jord i forbindelse med frigravning af strækningerne opgraves i midlertidig depoter langs udgravningerne, hvorfra det kan tilfyldes ved afslutning af de forskellige indsatser. Det aftales nærmere med de forskellige lodsejere, hvor det er muligt midlertidig at benytte arealer til oplægning af jord Udgravning af nye vandløbstracér Ved indsatserne ODE-424, røroverkørslen opstrøms for Aspedam Mose skal de eksisterende rør opgraves og der skal nedlægges nye rør, med mindre fald og en større dimension, således vandløbsbunden kan føres med igennem. Det forventes at de mængder jord der vil blive i overskud i forbindelse med omlægningen, vil kunne udplaneres i umiddelbar nærhed. I bilag 3 og 4 og på tegning 3 ses de projekterede ændringer. Ved indsatserne ODE-883, rørlægningen ved Aspedam 3, og ODE-42, rørlægningen ved Skårupøre Strandvej, skal der udgaves nye vandløbstracér, mens der ved rørlægningen ODE-42 skal foretages en oprensning af vandløbet opstrøms for rørlægningen. Alle tre indsatser vil medføre en del overskuds jord. ODE-883: Der tages udgangspunkt i, at det kommende åbne vandløbstracé placeres, hvor den rørlagte strækning løber i dag, se tegning 3. Den rørlagte strækning der skal åbnes får følgende dimensioner: Bundbredde:,5 m Længde: 57 m 3 / 5

31 Anlæg: :,5 Bundkote opstrøms:,5 m Bundkote nedstrøms: -,6 m Ud fra ovenstående laves et overslag over, hvor meget overskudjord gennemførelsen af indsatsen vil medføre. Der er benyttet COWIs højdemodel fra 26 til beregning af jordmængder. På Figur 6. ses terrænkoterne for den strækning, hvor rørlægningen skal åbnes. St. svarer til det nye rørudløb, mens st. 57 svarer til det gamle rørudløb. Figur 6.: Længdeprofil med terrænkoter for den del af rørlægningen der skal åbnes. Den nye vandløbsstrækning anlægges med et gennemsnitligt fald på ca.,9. Ud fra ovenstående er det vurderet, at udgravningen til det nye åbne vandløbstracé vil medføre et overskud af jord på ca. 6 m 3. Denne jord skal formegentligt køres bort, idet de omkringliggende arealer er registreret som 3-beskyttede eng. ODE-42: Ved indsats ODE-42, rørlægningen ved Skårupøre Strandvej, er det for at undgå fældning af to gamle træer, nødvendigt at lave et nyt vandløbsforløb. Forløbet er markeret med lyseblå på Figur 6.2, men de tre nye overkørsler er markeret med rødt. 3 / 5

32 Figur 6.2: Nyt vandløbsforløb (lyseblå) og nye overkærsler (rød) ved indsats ODE-42. Det eksisterende åbne forløb er markeret med blåt, mens den eksisterende rørlægning er markeret med grøn. Herunder ses dimensionerne for det projekterede nye vandløbstracé: Bundbredde:,5 m Længde: 48 m Anlæg: :,5 Bundkote opstrøms: -,8 m Bundkote nedstrøms: -,3 m Ud fra ovenstående kan der laves et overslag over, hvor meget overskudjord gennemførelsen af indsatsen vil medføre. Der er benyttet COWIs højdemodel fra 26 til beregning af jordmængder. På Figur 6.3 ses terrænkoterne for den strækning, hvor det nye åbne tracé løber. St. er opstrøms i det nye åbne profil, mens st. 48 er nedstrøms. 32 / 5

33 Figur 6.3: Længdeprofil med terrænkoter for det nye åbne tracé der fremgår af Figur 6.2 Den nye vandløbsstrækning anlægges med et gennemsnitligt fald på. Det er vurderet at indsatsen vil medføre et overskud af jord på ca. 2 m 3, når der er taget højde for, at en del af jorden kan benyttes til opfyldning af den eksisterende rørstrækning. Ved rørlægning ODE-422, rørlægning ved udløb, skal en del af faldet fra den eksisterende rørunderføring trækkes opstrøms i vandløbet. Herunder ses dimensionerne for det projekterede nye vandløbstracé: Bundbredde:,7 m Længde: 23 m Anlæg: eksisterende Bundkote opstrøms: -,6 m Bundkote nedstrøms: -,3 m Ud fra opmålingen af Asbæk fra foråret 25 og ovenstående er det vurderet, at indsatsen medfører et jordoverskud på ca. 7 m Håndtering af overskudsjord I forbindelse med udgravningen af de nye vandløbstracér ved indsats ODE-883, rørlægning ved Aspedam 3, og indsats ODE-42, rørlægning ved Skårupøre Strandvej, forventes det samlede jordoverskud at være ca. 27 m 3. Overskudsjorden kan evt. udplaneres på nogle af de omkringliggende marker efter nærmere aftale med lodsejerne alternativt bortkøres. Dog må det ikke planeres ud på den omkringliggende 3-beskyttede eng. Som udgangspunkt forventes jorden at kunne udplaneres. 33 / 5

34 Hvis jorden udplaneres er der forudsat en udplaneringstykkelse på maksimalt 3 cm. Udplaneringen skal være jævn og ikke skabe konturere eller lunker i terrænet Etablering af nye rørbroer Der skal i forbindelse med gennemførelsen af projektet etableres fem nye overkørsler, fire røroverkørsler og et spang. Overkørslerne fordeler sig således på de enkelte indsatser: ODE-424: Ved indsats ODE-424, spærringen opstrøms Aspedam, skal der etableres en ny Ø7 cm røroverkørsel i beton. Overkørslen skal erstatte det eksisterende Ø3 cm betonrør, som ses på Figur 6.4. Da vandløbet på denne strækning ligger forholdsvis terrænnært, er det begrænsende, hvor stor indbygningshøjden kan blive, når der benyttes et Ø7 cm rør. Der kan derfor benyttes et GAP-rør eller lign., der kræver mindre jorddækning for at kunne klare en belastning på op til 6 t. Figur 6.4:Billede af overkørslen ved indløbet til Aspedam, der er udpeget som en spærring jf. vandplanerne (2-25). Overkørslen stuver så meget, at røret ikke ses på billedet, da det er under vandoverfladen. Bunden i røret anlægges ca. /3 under fremtidig vandløbsbund. Dimensioner mv. på overkørslen: 34 / 5

35 Længde: 6 m Diameter: 7 cm Materiale: beton Indløbskote vandløbsbund:,28 m Udløbskote vandløbsbund:,26 m Indløbskote rørbund:,5 m Udløbskote rørbund:,3 m ODE-883: Ved indsats ODE-883, rørlægningen ved Aspedam 3, skal der ikke etableres nogen ny overkørsel ved Aspedam, idet en del af den eksisterende rørlægning bevares. Der er i dag et Ø7 cm betonrør der starter i forbindelse med af Asbæk skal under Aspedam, se Figur 6.5. Figur 6.5: På billedet til venstre ses Asbæk opstrøms for indløbet til rørledningen ved Aspedam 3. På billedet til højre ses selve indløbet til rørledningen ved Aspedam 3. Rørledningen under Aspedam var ved besigtigelsen i september 25 fyldt halvt op med sand ved indløbet. Røret renses op bedst muligt, således at vandløbsbunden er ca. /3 over rørbunden. Dimensioner mv. på den kommende underføring under Aspedam: Længde: 5 m Diameter: 7 cm Materiale: beton Indløbskote vandløbsbund:, m Udløbskote vandløbsbund:,5 m 35 / 5

36 Indløbskote rørbund: -, m Udløbskote rørbund: -,5 m Ud over den eksisterende rørlægning under Asedam, skal der etableres en ny overkørsel på strækningen, hvor det nye åbne vandløb, løber hen over den 3-beskyttede eng. Rørbroen skal etableres, for at der kan slås høslæt på engen, eller til at evt. græssende dyr kan afgræsse på begge sider af vandløbet. Da vandløbet på denne strækning ligger forholdsvis terrænnært, er det begrænsende, hvor stor indbygningshøjden kan blive, når der benyttes et Ø7 cm rør. Der kan derfor benyttes et GAP-rør eller lign., der kræver mindre jorddækning for at kunne klare en belastning på op til 6 ton. Dimensioner på overkørsel på engen: Længde: 6 m Diameter: 7 cm Materiale: beton Indløbskote vandløbsbund: -, m Udløbskote vandløbsbund: -,3 m Indløbskote rørbund: -,23 m Udløbskote rørbund: -,25 m ODE-42: Ved indsats ODE-42, rørlægningen ved Skårupøre Strandvej, skal der i forbindelse med åbningen af rørlægningen etableres tre nye overkørsler. Der skal etableres en overkørsel ind til marken der ligger vest for Skårupøre Strandvej, således der stadig er adgang til den. Overkørslen etableres af et Ø8 cm betonrør der anlægges /3 nede i vandløbsbunden. Dimensioner mv. på den kommende underføring til marken vest for Skårupøre Strandvej : Længde: 6 m Diameter: 8 cm Materiale: beton Indløbskote vandløbsbund: -,9 m Udløbskote vandløbsbund: -,9m Indløbskote rørbund: -,34 m Udløbskote rørbund: -,34 m Der skal ligeledes etableres en overkørsel ind til Skårupøre Strandvej. Overkørslen etableres ligesom til marken af et Ø8 cm betonrør, der anlægges /3 nede i vandløbsbunden. Dimensioner mv. på den kommende underføring til Skårupøre Strandvej : 36 / 5

37 Længde: 6 m Diameter: 8 cm Materiale: beton Indløbskote vandløbsbund: -, m Udløbskote vandløbsbund: -,m Indløbskote rørbund: -,36 m Udløbskote rørbund: -,36 m Endelig skal der etableres en overkørsel ind til haven tilhørende Skårupøre Strandevej. Da denne overkørsel kun skal kunne holde til vægten fra en havetraktor, er det bestemt at etablere et spang. Spangen skal have følgende dimensioner: Længde: 5,5 m Bredde: 2 m Materiale: Træ 6..7 Etablering af underføring under Skårupøre Strandvej med højvandsklap Passagen under Skårupøre Strandvej sikres ved udskiftningen af det Ø65 cm betonrør der ligger under vejen i dag. Røret der ligger under vejen i dag ligger med et fald på ca. 9,5, og er derfor næsten umulig at passere for fisk der vil trække op i Asbæk. Ved at udskifte røret med et Ø8 cm rør der ligger med et fald på 2 sikres der passage igennem røret. Endvidere udskiftes den tophængte højvandsklap med en sidehængt, der gør det nemmere for fisk at passere. Det store fald fra den eksisterende underføring trækkes opstrøms i vandløbet, således at strækningen opstrøms for underføringen for et bedre fald. Det er vurderet at det er billigst at spærre Skårupøre Strandvej af i en kortere periode, for at kunne grave de gamle rør op, og få etableret den nye underføring. Følgende anlægsarbejder skal udføres i forbindelse med etableringen af den nye underføring: Afgravning og opbrydning af materiale over røret. Indbygning af ny underføring Retablering af asfalt, Skårupøre Strandvej 6..8 Stensikring af nyt vandløbstracé samt udlægning af skjulesten og gydebanker Stensikring Ved indsats ODE-883, rørlægning ved Aspedam 3, er vandløbsprofilet opstrøms for rørlægningen, pga. den manglende kapacitet i røret, blevet overbredt, og venstre brink er voldsom eroderet. For at få lidt mere liv i vandløbet, og samtidig stoppe erosionen 37 / 5

38 af brinken, udlægges der større enkeltsten langs den venstre brink på en ca. m strækning opstrøms for rørlægningen. Endvidere kan sving i de nye vandløbsprofiler med fordel sikres med sten på ydersiden, således vandløbet ikke æder af de nye, bare brinker. Mængde sikringssten i alt 5 m 3 ODE-424: m 3 ODE-883: 5 m 3 ODE-42: 2 m 3 ODE-422: 5 m 3 Skjulesten Der udlægges større enkeltsten vandløbet på projektstrækningerne for at øge vandløbets fysiske variation og give læ/fiskeskjul fra starten. Stenene udlægges efter tilfældighedsprincippet og med en afstand på -5 m. Mængde enkeltsten i alt 2 m 3 ODE-883: 5 m 3 ODE-42: 2 m 3 ODE-422: 5 m 3 Gydegrus På strækningen ind over engen, hvor rørlægningen ved Aspedam 3 åbnes, får vandløbet et gennemsnitligt fald på 2, hvorfor der med fordel kan udlægges gydegrus for at skabe variation i vandløbet sammen med enkeltstenene i vandløbet som nævnt ovenfor. Endvidere kan der med fordel etableres strækninger med gydegrus opstrøms spærring ODE-422, idet vandløbet på denne strækning vil få et fint fald. Udlægningen af gydegrus her er primært for at skabe levesteder og skjul for smådyrene, idet det ikke vil fungere som gydebanker i de perioder, hvor højvandklappen er lukket i længere tid og herved stuver vandløbet. Gydebankerne etableres med følgende gydegrusblanding: 85 % sten på 6-32 mm (nøddesten) 5 % sten på mm (singels + håndsten) Følgende er i øvrigt gældende for blandingen: Maksimalt % flint ved søstensmaterialer ellers 5 % flint. Gydebankerne udlægges i hele vandløbets bredde og i ca. m længde. 38 / 5

39 Mængde gydegrus i alt 7 m 3 ODE-883: 5 m 3 ODE-422: 2 m 3 39 / 5

40 7 BERØRTE LODSEJERE Som led i forundersøgelsen er det af Svendborg Kommune undersøgt hvilke lodsejere, der direkte eller indirekte kan blive berørt af projektet. Listen over disse lodsejere og deres holdning til projektet fremgår nedenfor. Berørte lodsejere Matr. nr.: d Skårupøre By, Skårup Henning Qvarfot Jensen Matr. nr.: al Skårupøre By, Skårup Kaj Heino Bøg og Joan Jørgensen Matr. nr.: ac Skårupøre By, Skårup Per Steffen Balsvard Matr. nr.: af Skårupøre By, Skårup Per Steffen Balsvard Matr. nr.: 3a Skårupøre By, Skårup Johan Laulund Rasmussen Matr. nr.: 3f Skårupøre By, Skårup Lars Sørensen og Susanne Dyhr Sørensen Lodsejeres holdning til projektet Lars Sørensen og Susanne Dyhr Sørensen, matr.nr. 3f: De har ingen bemærkninger og er generelt neutrale i forhold til projektet. De har ingen gener ved vandløbet Asbæk i dag og forventes heller ikke at få det, efter restaureringsarbejdet er afsluttet. De bemærker dog, at der er en del støjgener forbundet med den nuværende højvandsklap. Johan Laulund Rasmussen, matr. nr: 3a: JLR er generelt neutral i forhold til projektet, så længe delprojektet omkring genåbningen af hans rørlagte strækning ikke medfører gener. JLR ønsker at bevare to store bøgetræer, ét ved overkørslen fra vejen Aspedam til sin ejendom og ét på hjørnet af den sydligst beliggende bygning, samt muligheden for overkørsel til engen/marken og til sine bygninger fra samme vej, altså to overkørsler. JLR ønsker endvidere passage med havetraktor til græsplænen syd for bebyggelsen. Den ene bygning står i dag meget tæt på vandløbet, og der er tidligere blevet gjort tiltag for at undgå sætningsskader. JLRs hønsegård har desuden tidligere været oversvømmet som følge af tilbagestuvning ved voldsomme regnhændelser. 4 / 5

41 Per Steffen Balsvard, matr. nr: ac og af: PSB er som udgangspunkt imod en åbning af rørledningen over engen. Han kan godt lide at have ét sammenhændende græsareal og et vandløb i rør og bryder sig ikke om tanken om en tidvis vådere eng. PSB ser helst, at vandløbet også for fremtiden ligger i rør, og at højvandsklappen bliver fikset, så opstuvningen mindskes. Kaj Heino Bøg og Joan Jørgensen, matr. nr: al: De har ingen bemærkninger og er generelt neutral i forhold til projektet. Ved høj vandstand og voldsomme regnhændelser oplever de oversvømmelse, og de mener, at dette skyldes løsningen ved udløbet. Henning Qvarfot Jensen, matr. nr: d: HQJ har ingen bemærkninger og er generelt neutral i forhold til projektet. HQJ ønsker at bevare muligheden for overkørsel, så køerne kan krydse åen. HQJ mener, at vandstanden i Aspedam muligvis er steget og ikke længere har samme drænende effekt, da hans mark er blevet vådere og trædes op af køerne. Lodsejeres erstatningskrav Er ikke kendt på nuværende tidspunkt 4 / 5

42 8 FORVENTEDE KONSEKVENSER Som en del af forundersøgelsen er det vurderet, hvilke konsekvenser en gennemførelse af projektet forventes at få. Det gælder både lokalt i indsatsområdet og for vandløbssystemet som helhed. I nedenstående tabel redegøres for de forventede konsekvenser af projektet. Fisk Asbæk er beskrevet i Udsætningsplan for Fynske Vandløb (inkl. Ærø og Langeland), som et stillestående vandløb, der ikke er egnet til ørreder. Fiskebestanden er ikke undersøgt i vandløbet, så det vides ikke hvad der findes af fisk i vandløbet. Jf. opmålingen der er foretaget af Orbicon i foråret 25, er der fald nok på vandløbet, til at det kunne blive et fint fiskevandløb. De øverste 375 m er der målt et gennemsnitligt fald på ca. 6, mens den resterende strækning ned strøm til udløbet har et gennemsnitligt fald på ca. 4,4. Ved spærringen ved indløbet til Aspedam (ODE-424) løber Asbæk igennem et 7 m langt Ø3 cm rør.underføringen ligger en smule for højt i forhold til vandløbsbunden, og vandsluget er meget lille i forhold til vandløbet, hvilket besværliggøre passage for smådyr og fisk der ikke er gode svømmere. Ved at udskifte røret til et andet med en større diemnsion, og få gravet røret /3 ned i vandløbsbunde, vil også selv de svage svømmere kunne passere markoverkørslen. Ved at mindske den rørlagte strækning ved Aspedam 3 (ODE-883), vil rørledningens længde blive reduceret fra ca. 72 m til ca. 5m, hvilket vil betyde at den vil blive mere persabel for fisk. Ligeledes vil fjernelsen af rørledningen ved Skårupøre Strandvej (ODE-42) medføre, at fisk ville kunne passere. Rørledningen fjernes helt, og der etableres i stedet 2 rørbroer og et spang. Ved rørledningen ved udløbet (ODE-422) omlægges røret med mindre fald, og den i dag tophængte højvandsklap udskiftes med en sidehængt, der er nemmer at passere for fiskene. Der er i dag et fald på 9,4, hvilket ved omlægningen reduceres til / 5

43 De fire ovenstående indsatser vil medføre, at fisk vil kunne trække op i Asbæk, hvilket stort set er umuligt i dag. Ved gennemførelsen af de fire indsatser, vurderes det at Asbæk vil kunne få potentiale til at kunne rumme en fiskebestand. Asbæk løber dog igennem Aspedam, hvor flere at de fisk der svømmer mod strømmen givetvis vil have svært ved at passere. I Vejstrup Å, der løber ud i Skårupøre Sund lige nord for Asbæk, er der ved tidligere fiskeundersøgelser fundet både ørreder, ål, aborre og trepigget hundestejler. Smådyr og DVFI Der er en målestation ca. m opstrøms Asbæks udløb til Skårupøre Sund (WinBio st. ODE337r), er DVFI bedømt d til 4, hvilket svarer til noget forringet biologisk tilstand. Ved åbning af de nu rørlagte strækninger vil skabes lysåbne vandløbshabitater med gruset og stenet bund, som vil kunne påvirke DVFI-værdien i positiv retning. Endvidere åbnes rørstrækningen ved Aspedam 3 (ODE- 883) hen over en 3 beskyttet eng, hvor der ligeledes findes gode levesteder for de voksne vandløbsinsekter. Vandløbsplanter Fysisk vandløbskvalitet Passageforhold for smådyr og fisk Åbning af de nu rørlagte strækninger vil erstatte planteløse rør med lysåbne strækninger, hvorpå der er grundlag for forekomst af vandløbsplanter. Indsatsen vil derved være til gunst for vandløbsvegetationen, men vil til trods herfor ikke på afgørende vis ændre vandløbets egnethed som vandplantelokalitet. Indsatsstrækningen vil få en bedre fysisk variation, idet rørstrækninger åbnes op og der udlægges stenstryg og større sten på delstrækninger i vandløbet. Det vil alt sammen være med til at skabe mere bevægelse i vandløbet og hermed højne vandløbskvaliteten. Åbningerne af de tre rørstrækninger og fjernelsen af spærringen opstrøms Aspedam vil skabe fri og uhindret passage for smådyr og fisk længere op i Asbæk. Dog vil Asbæk fortsat løbe igennem Aspedam, som vil kunne virke som en spærring for fisk og smådyr. 43 / 5