Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Skole Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Dato: Onsdag den 18. november 2015 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Steen Therkel Jensen (O) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Møde med Danske Skoleelever Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Etablering af EUD10-tilbud i Auning Forslag til kvalitetsstandard for PPR Forslag til kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning Udarbejdelse af høringssvar til besparelsesforslag vedrørende busrute Vurdering af validiteten i de nationale test Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo oktober Orientering om forsikring i den nye skaterpark Orientering om indholdet i underretninger på børne- og ungeområdet Årsrapport 2014/2015 om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser...28 Bilagsoversigt...29 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Møde med Danske Skoleelever A00 15/674 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder møde med foreningen Danske Skoleelever, kl På mødet vil næstformand og elev i Randers kommune, Mads Løjtved samt souschef Søren Mulvad fra Danske Skoleelever fortælle om foreningens interesseområder og arbejde, og de vil holde et oplæg, der omhandler følgende emner: Anvendelsen af it/teknologi i undervisningen i folkeskolen Elevinddragelse i undervisningen Nye undervisningsformer og klasserumskultur. Inspirationen til oplægget er fremkommet på baggrund af en inspirationstur til San Francisco og New York, som Danske Skoleelever har været på. Bilag: 1 Åben Folkeskolen Fremad - publikation fra Danske Skoleelever /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Repræsentanterne for Danske Skoleelever præsenterede et oplæg med titlen Fremtidens Skole. Oplægget var inspireret af en studietur til New York og San Francisco. Der blev på mødet udleveret et materiale vedrørende indholdet i oplægget. Materialet er vedlagt som bilag. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: BUU/VPU/MTU, høring, BUU/VPU/MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune varetager Skjern Bilen specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre. Da den nuværende kontrakt gælder til den med mulighed for forlængelse med ét år, skal der tages stilling til, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen skal være. Kommunalbestyrelsen fastsatte det nuværende serviceniveau på sit møde den 17. september I det følgende beskrives tre modeller for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. For at få et sammenligningsgrundlag mellem de tre scenarier, i forhold til økonomi, er der foretaget en økonomisk beregning for alle tre scenarier. Indlicitering Norddjurs Kommune etablerer et busselskab under eget CVR-nummer og ansætter i den forbindelse en uddannet vognmand, eller iværksætter at en nuværende medarbejder i Norddjurs Kommune tager vognmandsuddannelsen. Vognmanden skal derefter være den daglige leder af selskabet. Der skal ansættes et antal køreplanlæggere og personale/chauffører (mellem 25-30) til at køre busserne. Dette vil være en kombination mellem medarbejdere, der er ansat udelukkende som chauffører og medarbejdere, der delvist er chauffører og delvist har en anden funktion som f.eks. pædagogiske medhjælpere/rengøringspersonale/pedeller. Indliciteringsmodellens økonomiske rationale afhænger af, at medarbejderne har andre 2

5 Børne- og ungdomsudvalget funktioner, når de ikke kører busser, da medarbejdernes arbejdstid herved udnyttes bedst muligt. Økonomi På baggrund af det nuværende kørselsmønster viser beregninger, at den forventede timepris vil være ca. 525 kr. for kørsel til specialskole og specialklasser. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1. Den forventede timepris for kørsel til trænings- og aktivitetscentre er med de opstillede forudsætninger beregnet til ca. 425 kr. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 2. De to beregninger af forventede timepriser er ikke afhængige af, at både specialskolekørslen og kørsel til trænings- og aktivitetscentre indliciteres, da det ikke er de samme busser og personale, der benyttes. Det vil sige, at der f.eks. godt kan foretages en indlicitering af specialeskolekørslen samtidig med, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre kan foretages enten af Midttrafik eller sendes i udbud. Indliciteringsmodellen vil kræve en grundig forberedelse. Det vurderes derfor at være nødvendigt at ansætte en projektleder til at varetage det forberedende arbejde med at få planlagt og tilrettelagt kørslen, inden ordningen eventuelt træder i kraft. Derudover vil der være en udgift til kørekort til medarbejdere, ligesom det i mindre omfang vil være nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den baggrund forventes en anslået udgift på ca. 1,0 mio. kr. til etablering af modellen. Etableringsomkostningen er indregnet i de ovennævnte timepriser. Overordnet set forventes en indlicitering af kørslen at være en økonomisk billig løsning samtidig med, at busserne kan bruges til alternativ kørsel og til lokale aktiviteter, når de ikke er i fast rute. Den daglige tilpasning af kørslen og dermed ordningens fleksibilitet vil særligt for kørslen til specialskole og specialklasser være stor. Modsat kan der for aktivitets- og genoptræningscentrene opleves udfordringer ved en indliciteringsmodel, idet centrene har varierende behov fordelt over ugens dage og dermed kan have brug for en mere fleksibel buskapacitet. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Midttrafik Ved denne løsning varetager Midttrafik både den direkte kontakt med vognmændene i den daglige drift og udarbejdelse af ruteplanlægningen samtidig med, at Middtrafik er kontraktholder med vognmændene. Midttrafik har, på baggrund af den kørsel Norddjurs Kommune har i dag, udarbejdet et forslag til, hvordan Midttrafik vil kunne varetage kørslen og de økonomiske konsekvenser heraf. Økonomi Midttrafik har beregnet, hvad timeprisen ville have været, hvis Midttrafik havde stået for kommunens specialskolekørsel i skoleåret 2014/15 samt genoptrænings- og aktivitetscenterkørsel for områderne øst og vest. På baggrund heraf har det været muligt at nå frem til en gennemsnitlig timepris for specialskolekørslen, der dog varierer afhængig af, hvor meget tomkørslen reduceres. Tomkørsel er den tid, der skal betales for kørslen fra vognens hjemsted til ruten påbegyndes. Tomkørslen kan reduceres væsentligt i forbindelse med kommunens øvrige kørsel (kørsel til trænings- og aktivitetscentre, lægekørsel mv.) samt regionens kørsel på Djursland. Nedenstående oversigt viser de forventede timepriser ved forskellige udnyttelsesgrader af tomkørsel i forbindelse med specialskolekørslen. Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Tomkørslen vil ved ruteplanlægningen forsøges minimeret mest muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det har været muligt at udnytte tomkørslen på mellem 45% og 60%. Midttrafik har på samme måde foretaget en beregning af den forventede timepris på kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Beregningen er foretaget på baggrund af kørslen på en repræsentativ udvalgt dag. På den baggrund er det Midttrafiks forventning, at den 4

7 Børne- og ungdomsudvalget gennemsnitlige timepris vil være på ca. 350 kr. Beregningen af timepriserne inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 3. I forbindelse med en overgang til Midttrafik må der forventes en merudgift til planlægning og tilrettelæggelse af den nye kørselsordning på ca. 0,25 mio. kr. Udgiften er ikke indregnet i de ovennævnte timepriser. Hvis løsningen med Midttrafik vælges, forventer Midttrafik, at de faste ruter vil få en gennemsnitlig køretid, der er kortere, end den gennemsnitlige tur er ved eget udbud. Midttrafiks beregning viser, at kun én af ruterne vil blive på mere end 60 minutter. For specialskolekørslen vil det være mere attraktivt for små vognmænd at indgå i et udbud, da kørslen bliver udbudt i pakker (mindre ruteforløb). Her har det vist sig, at langt flere mindre vognmænd byder ind på kørslen. Trænings- og aktivitetscentrene kan med Midttrafik opnå bedre muligheder for at sprede deres aktiviteter over hele åbningstiden, og nogle borgere får sandsynligvis kortere køretider. Dette skyldes, at kørslen varetages som flexkørsel, hvor den nu planlægges som fast kørsel, der giver mindre fleksibilitet. Da timeprisen afhænger af udnyttelsesgraden af tomkørslen, er de økonomiske konsekvenser vanskelige at forudsige, og modellen er derfor forbundet med en vis økonomisk usikkerhed. Eget udbud Norddjurs Kommune gennemfører et EU-udbud, hvor opgaven, servicekrav og rammer er beskrevet. Dette var også fremgangsmåden i forbindelse med indgåelse af den nuværende kontrakt med Skjern Bilen. Økonomi På baggrund af sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og 5

8 Børne- og ungdomsudvalget derefter omregnet til et helårsforbrug. For specialskolekørslen er gennemsnitsprisen ca. 650 kr. pr. time og for trænings- og aktivitetscenterkørslen er den ca. 600 kr. pr. time (Skjern Bilen). Da ovenstående beregninger er foretaget på baggrund af priser indgået ved det seneste udbud, skal det bemærkes, at udbud, der er indgået inden for det seneste halve år i henholdsvis Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har et prisniveau, der ligger ca. 20% højere. Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til træningsog aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at timepriserne er under forudsætning af, at kørslen udbydes som en samlet pakke, hvor både specialskolekørslen og kørslen til trænings- og aktivitetscentrene indgår. Der kan dog godt gennemføres udbud af enkelte dele af kørslen. Ved udbud er de økonomiske konsekvenser kendte efter indgåelse af aftale, hvilket giver stor forudsigelighed i økonomistyringen. Ved udbud køres al kørsel som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen vil være som den, der kendes i dagcentrene og på skolerne i dag. Vognmændene pakker turene, så der er så mange elever med som muligt på hver rute. Dette kan medføre, at en del af ruterne er tæt på serviceniveauets grænse for elevernes transporttid. (10 af 21 ruter er i dag på mellem 60 og 70 minutter). Dette betyder ligeledes, at ønsker i forhold til de kørselsændringer, der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke altid kan mødekommes, eller at ændringerne medfører en merudgift for kommunen, da det kan være nødvendigt at indsætte en helt ny rute, eller at der aftales en særskilt taxa-ordning, som medfører større udgifter og et større administrativt ressourceforbrug. Det vil være vanskeligt at optimere udnyttelsen af bilerne/busserne, som er nødvendigt, hvis genoptrænings- og aktivitetscentrene skal udnytte deres kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid, da hvert center får et aftalt antal timer tildelt. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Med vedtagelsen af budgettet for besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal gennemføres en besparelse svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de efterfølgende år på specialskolekørslen. Det nuværende budget til kørsel er i 2016 på 12,2 mio. kr. Det er vanskeligt at angive de præcise økonomiske konsekvenser for de tre modeller, men på baggrund af ovenstående beskrivelser og beregninger af forventede timepriser, er det forventningen, at et nyt udbud vil give en merudgift i forhold til det nuværende budget til kørsel. En løsning med Midttrafik forventes for specialskolekørslen at være dyrere end i dag og dermed også medføre en merudgift, mens Midttrafik forventes at kunne levere den laveste timepris for kørslen til trænings- og aktivitetscentrene. Indliciteringsmodellen forventes at kunne give den laveste timepris for specialskolekørslen, som også vil muliggøre en realisering af den af kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse i 2017 og de efterfølgende år. En indlicitering vil tidligst kunne træde i kraft fra skoleåret 2017/18, da der som tidligere beskrevet er et større forberedende arbejde ved denne model. Ved valg af Midttrafik eller et nyt udbud vil den valgte model kunne træde i kraft fra skoleåret 2016/17. Det skal dog bemærkes, at det ud fra en økonomisk betragtning vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med Skjern Bilen med endnu et år. Dette vil skulle ske inden udgangen af Sammenfattende skal der således tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med ét år, så den gælder til den Sagen har været sendt til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MEDudvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med ét år, så den gælder til den Bilag: 1 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 2 Åben Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre /15 3 Åben Timeprisberegning - Midttrafik /15 4 Åben Timeprisberegning - nyt udbud /15 5 Åben Høringssvar - handicaprådet /15 6 Åben Høringssvar - ældrerådet /15 7 Åben Høringssvar - Børneby Mølle /15 8 Åben Høringssvar - Kattegatskolen /15 9 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /15 10 Åben Høringssvar - distrikt Ørum /15 11 Åben Høringssvar - Auning Skole /15 12 Åben Høringssvar - Djurslandsskolen /15 13 Åben Høringssvar - Område MED-udvalg, sundhed og omsorg /15 14 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /15 15 Åben Høringssvar - Langhøjskolen /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ad 1) Et flertal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Pia Bjerregaard, Niels Basballe, Tom Bytoft og Ulf Harbo indstiller, at specialskolekørslen indliciteres fra

11 Børne- og ungdomsudvalget Et mindretal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Lars Østergaard og Kasper Bjerregaard indstiller, at specialskolekørslen sendes i offentligt udbud gældende fra gerne med et kommunalt kontrolbud. Ad 2) Pia Bjerregaard, Niels Basballe og Tom Bytoft tager forbehold med den begrundelse, at punktet vedrører et andet fagudvalgs område. Et mindretal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Lars Østergaard og Kasper Bjerregaard indstiller, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre sendes i offentligt udbud gældende fra gerne med et kommunalt kontrolbud. Ulf Harbo indstiller, at kørsel til trænings- og aktivitetscentrene indliciteres fra Ad 3) Børne- og ungdomsudvalget indstiller, at aftalen med Skjern Bilen forlænges med ét år, så den gælder til den

12 Børne- og ungdomsudvalget Etablering af EUD10-tilbud i Auning G01 15/17341 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at lukke 10. klasse på Auning Skole fra og med skoleåret 2016/17 og i stedet etablere ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune. Tilbuddet placeres i 10. Klasse Center Djurslands nuværende lokaler i Grenaa. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Lukningen skal ses i sammenhæng med den nye EUD10-reform, der vil betyde færre elever i den almindelige 10. klasse, og medfører et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at etablere et EUD10-tilbud i Auning. Der har efter indgåelsen af budgetaftalen været afholdt et møde mellem borgmester Jan Petersen, kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og repræsentanter for Viden Djurs. På denne baggrund har Norddjurs Kommune modtaget et forslag om oprettelse af et EUD10- tilbud i Auning, som Viden Djurs vil stå for i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Viden Djurs har i den forbindelse fremsendt et forslag til driftsoverenskomst med Norddjurs Kommune for et EUD10-forløb i skoleåret 2016/17. Forslaget er vedlagt som bilag. Viden Djurs oplyser endvidere, at 85 pct. af undervisningen vil blive gennemført i Auning, mens de resterende 15 pct. vil blive forlagt til undervisningsfaciliteter hos Social- og Sundhedsskolen Randers, Tradium i Randers og Viden Djurs i Grenaa/Kalø. Der arbejdes aktuelt med to mulige placeringer af EUD10-tilbuddet i Auning, der ifølge Viden Djurs begge vurderes at kunne rumme de nødvendige uddannelsesfaciliteter. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Med en lukning af 10. klasse på Auning Skole bliver det muligt at undgå en anlægsudgift på 2,5 mio. kr. til nybyggeri på skolen. Der er ikke indregnet en driftsbesparelse i forbindelse med beslutningen om at lukke 10. klassetilbuddet. Viden Djurs tilbyder at stå for EUD10-tilbuddet i Auning i skoleåret 2016/17 mod en betaling på kr. pr. elev for de første 25 elever og på kr. pr. elev for efterfølgende elever. Til orientering kan det oplyses, at Norddjurs Kommunes nuværende almindelige 10. klassetilbud koster kr. pr. elev. Omregnet til 2016-priser svarer det til ca kr. pr. elev. Den lavere pris skyldes blandt andet stordriftsfordele i forbindelse med lokaler og øvrige overheadomkostninger. Forslaget til etablering af et EUD10-tilbud i Auning har været sendt til høring hos ungdomsrådet, handicaprådet samt bestyrelserne for overbygningsskolerne i Auning og Ørum og bestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget om etablering af et EUD10-tilbud i Auning godkendes. Bilag: 1 Åben Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs /15 vedr. EUD10-tilbud i Auning 2 Åben Høringssvar - handicapårdet /15 3 Åben Høringssvar - Ungdomsrådet /15 4 Åben Høringssvar - Auning Skole /15 5 Åben Høringssvar - distrikt Ørum /15 6 Åben Høringssvar Klasse Center Djursland /15 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tom Bytoft, Pia Bjerregaard og Niels Basballe tiltræder indstillingen. Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard og Ulf Harbo indstiller, at forslaget ikke godkendes. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til kvalitetsstandard for PPR A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en ny kvalitetsstandard for PPR i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er udarbejdet efter en ny model, som velfærdsforvaltningen har taget i brug i foråret Den nye type kvalitetsstandard skal understøtte en ensartet struktur i alle kvalitetsstandarder og derved medvirke til at skabe en øget overskuelighed. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Forslaget til revideret kvalitetsstandard for PPR skal sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 20. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny kvalitetsstandard for PPR sendes til høring i bestyrelser og handicapråd. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for PPR /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en ny kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes familieundervisning. Kvalitetsstandarden er udarbejdet efter en ny model, som velfærdsforvaltningen har taget i brug i foråret Den nye type kvalitetsstandard skal understøtte en ensartet struktur i alle kvalitetsstandarder og derved medvirke til at skabe en øget overskuelighed. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Forslaget til revideret kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning skal sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 20. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning sendes til høring i bestyrelser og handicapråd. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Udarbejdelse af høringssvar til besparelsesforslag vedrørende busrute S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: MTU, høring, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budgetvedtagelse for er det besluttet, at en del af de puljer, som er indarbejdet i budgetaftalen skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har udarbejdet forslag et til udmøntning af følgende puljer eller besparelsesforslag på miljø- og teknikudvalgets område: Pulje mio. kr Serviceniveau på teknik og miljøområdet -1,0-2,0-2,0-2,0 Det samlede høringsmateriale fra miljø- og teknikudvalget kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Forslag til besparelse vedr. busrute 5.3 og en køreplan for busrute 5.3 er vedlagt som bilag. Miljø- og teknikudvalget besluttede på sit møde den 27. oktober 2015, at sende forslaget til høring i børne- og ungdomsudvalget, ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet med følgende bemærkning: Om der på rute 5.3 er en anden afgang end kl , der kan spares væk. Høringsfristen er fastsat til den 8. december Indsendelse af høringssvar sker via Norddjurs Kommunes hjemmeside Efter høringsperioden behandler fagudvalgene høringssvarene på eget område, og indstiller herefter udmøntning af ovenstående puljer til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, der behandler den endelige udmøntning i januar Økonomiske konsekvenser Se vedhæftede forslag. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til forslaget til besparelse vedr. busrute 5.3. Bilag: 1 Åben Budget O507 - Busrute /15 2 Åben Køreplan busrute /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget finder det vigtigt, at Norddjurs Kommune har en infrastruktur, der er med til at understøtte unge borgeres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse i kommunen. Med den foreslåede besparelse forringes uddannelsesmulighederne for unge, der er afhængige af offentlig transport til og fra 10 Klasse-Center Djursland og ungdomsuddannelserne i Grenaa. Når tilgængeligheden til kommunens egne uddannelsestilbud forringes eller der opstår lange ventetider, er der en betydelig risiko for, at de unge fravælger en uddannelse. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Vurdering af validiteten i de nationale test G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I forbindelse med børne- og ungdomsudvalgets behandling af forslaget til En målstyret skole den 27. maj 2015 blev det besluttet, at der rettes henvendelse til undervisningsministeriet med henblik på at få belyst validiteten af de nationale test. Beslutningen blev truffet på baggrund af, at der i et høringssvar til forslaget til En målstyret skole blev sat spørgsmålstegn ved validiteten af de nationale test som redskab til at vurdere elevernes faglige niveau på såvel skole som kommunalt niveau. Forvaltningen har i forlængelse heraf rettet henvendelse til Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Styrelsen for undervisning og kvalitet og anmodet om styrelsens belysning af validiteten i de nationale test. I henvendelsen har forvaltningen bl.a. formuleret fem konkrete spørgsmål om validiteten af testene på forskellige niveauer elev-/klasseniveau, skoleniveau og kommuneniveau. Styrelsen for undervisning og kvalitets svar er vedlagt som bilag. I svaret fremgår også forvaltningens fem konkrete spørgsmål. Som det fremgår af svaret, vil styrelsen lave en analyse, der skal se nærmere på, om der er en gentestningseffekt ved brug af de nationale test, og hvor udbredt en sådan gentestningseffekt evt. vil være. Styrelsen ønsker i den sammenhæng at inddrage eksemplerne fra Norddjurs Kommune. Forvaltningen har meddelt styrelsen, at Norddjurs Kommune gerne indgår i arbejdet med analysen. Samtidig foretager Epinion en gratis analyse af mulige årsager til udsvingene i resultaterne i de to tests, som Ørum Skole har foretaget, med det formål at få belyst alle væsentlige elementer i testen og tilvejebringe en tydelig afklaring af, hvad den nationale test kan og ikke kan på individ- og klasseniveau. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget vil blive orienteret om resultaterne af denne analyse, når den foreligger. Styrelsen for undervisning og kvalitet har også udsendt vejledning om Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner. Vejledningen giver information om og inspiration til, hvordan man kan anvende testresultaterne i de nationale test. Vejledningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter validiteten af de nationale test. Bilag: 1 Åben Vejledning fra ministeriet om anvendelse af testresultater fra de /15 nationale test Anvendelse af testresultater februar Åben Svar fra Undervisningsministeriet om validiteten af de nationale test /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget drøftede punktet. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo oktober S00 15/3 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo oktober 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et merforbrug på ca. 0,8 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et merforbrug hos de decentrale aftaleenheder på skole- og dagpasningsområdet. I budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler fra 2014 på 13,2 mio. kr. Af de overførte midler forventes 12,0 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra overførslerne, forventes der et merforbrug på driftsbudgettet på ca. 2,0 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 10,2 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. fra tidligere år. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse * Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte driftsmidler 682,8 684,8 2,0-0,2 Overførte driftsmidler 13,2 12,0-1,2 Drift i alt 696,0 696,8 0,8-0,2 Anlæg 42,6 32,4-10,2 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der omplaceres 0,05 mio. kr. i 2015 fra børne- og ungdomsudvalget til miljø- og teknikudvalget vedrørende Auning Skole. 2. at der omplaceres 0,05 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget til kompensation for medarbejderes medlemskab af hovedudvalget. 3. at der omplaceres 0,03 mio. kr. i 2015 fra selvforsikringspuljen under økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget vedrørende Djurslandsskolen og UngNorddjurs. 4. at der omplaceres 0,26 mio. kr. i 2015 og overslagsår fra børne- og ungdomsudvalget til økonomiudvalget vedrørende energibesparende foranstaltninger. 5. at budgetrammerne på børne- og ungdomsudvalget samlet reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. grundet optagelse af eksternt finansieret projekt- og puljemidler. Indtægterne forøges med 0,06 mio. kr. Tilsvarende forøges udgifterne med 0,06 mio. kr. 6. at budgetopfølgningen godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo oktober 2015 for børne- og /15 ungdomsudvalget 2 Åben Anlægsoversigt - oktober 2015 ny pdf /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om forsikring i den nye skaterpark G01 15/11242 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde den 28. oktober 2015 blev der givet en status på etableringen af den nye skaterpark i Grenaa. I den forbindelse besluttede børne- og ungdomsudvalget, at det skulle undersøges, hvordan forsikringsforholdene er for brugere af skaterparken. Forvaltningen har siden mødet undersøgt forsikringsforholdene, hvor der bl.a. har været rettet henvendelse til kommunens forsikringsselskab. Forsikringsselskabet oplyser, at brugen af skaterfaciliteterne vil være på brugernes eget ansvar. Norddjurs Kommune er alene ansvarlig, såfremt kommunen har handlet ansvarspådragende ved f.eks. ikke at føre tilsyn med faciliteterne. Forvaltningen vil sikre, at der ved en tydelig skiltning i skaterparken gøres opmærksom på, at brug af faciliteterne sker på eget ansvar. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om indholdet i underretninger på børne- og ungeområdet P05 13/9061 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget præsenteres hvert halve år for resultatet af en stikprøveundersøgelse af underretningerne på området for udsatte børn og unge. Underretningerne opdeles efter deres karakter og tyngde samt fordeling på kendte og ukendte sager. Baggrunden for undersøgelsen er, at en væsentlig forklaring på de senere års udgiftspres på området har været, at Norddjurs Kommune har oplevet en væsentlig stigning i antallet af underretninger, der har medført iværksættelse af flere foranstaltninger. Myndighedsafdelingen har i november 2015 gentaget stikprøveundersøgelsen, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Myndighedsafdelingen følger udviklingen i antallet af underretninger og de økonomiske konsekvenser fremgår af den månedlige budgetopfølgning på børne- og ungdomsudvalgets område. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Stikprøveundersøgelse november /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Årsrapport 2014/2015 om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger G01 14/16610 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 22. oktober 2013 et koncept, der skal anvendes i forbindelse med det tilsyn, der skal føres med de privatpraktiserende tandlæger, som løser opgaven med børne- og ungdomstandplejen i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Det blev samtidig besluttet, at der skal udarbejdes en årlig tilsynsrapport om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger, der skal forelægges for børne- og ungdomsudvalget. Det er overtandlægen fra den kommunale tandpleje, der fører tilsynet med de privatpraktiserende tandlæger. Med afsæt i konceptet har overtandlægen udarbejdet den årlige tilsynsrapport for 2014/2015, der er vedhæftet som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten for 2014/2015 om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger godkendes. Bilag: 1 Åben Årlig tilsynsrapport med aftaleparter i Vest /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 15/712 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo oktober /15 2 Åben Underretninger ultimo oktober /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 15/673 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 15/674 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Projekt Styrket indsats for anbragte børn i Norddjurs Børnecenter, Unghusene og Plus 2. Projektintroduktioner/beskrivelser er vedlagt som bilag. KL s Børn- & Unge Topmøde den januar 2016 Aalborg. Programmet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Styrket indsats overfor anbragte børn projektintroduktion /15 2 Åben Styrket indsats overfor anbragte børn - projektintroduktion til forældre /15 3 Åben Program KL's Børn og Unge Topmøde /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 15/713 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 28. oktober 2015 er der modtaget 2 nye ankeafgørelser, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. Begge sager er blevet hjemvist til fornyet behandling. Der er kommet 1 ny afgørelse, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. Sagen er stadfæstet. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser i 2015 fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 15/713 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Møde med Danske Skoleelever 1. Folkeskolen Fremad - publikation fra Danske Skoleelever (164276/15) 2. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 1. Timeprisberegning - specialskolekørsel (148792/15) 2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre (148794/15) 3. Timeprisberegning - Midttrafik (148795/15) 4. Timeprisberegning - nyt udbud (148797/15) 5. Høringssvar - handicaprådet (161240/15) 6. Høringssvar - ældrerådet (161772/15) 7. Høringssvar - Børneby Mølle (158527/15) 8. Høringssvar - Kattegatskolen (158701/15) 9. Høringssvar - Allingåbro Børneby (157928/15) 10. Høringssvar - distrikt Ørum (153530/15) 11. Høringssvar - Auning Skole (159495/15) 12. Høringssvar - Djurslandsskolen (159168/15) 13. Høringssvar - Område MED-udvalg, sundhed og omsorg (159550/15) 14. Høringssvar - Børneby Glesborg (159902/15) 15. Høringssvar - Langhøjskolen (160898/15) 3. Etablering af EUD10-tilbud i Auning 1. Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs vedr. EUD10-tilbud i Auning (149340/15) 2. Høringssvar - handicapårdet (161243/15) 3. Høringssvar - Ungdomsrådet (160703/15) 4. Høringssvar - Auning Skole (159497/15) 5. Høringssvar - distrikt Ørum (153527/15) 6. Høringssvar Klasse Center Djursland (160166/15) 4. Forslag til kvalitetsstandard for PPR 1. Forslag til kvalitetsstandard for PPR (135962/15) 5. Forslag til kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning 1. Forslag til kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning (135831/15) 6. Udarbejdelse af høringssvar til besparelsesforslag vedrørende busrute Budget O507 - Busrute 5.3 (153867/15) 2. Køreplan busrute 5.3 (160603/15) 7. Vurdering af validiteten i de nationale test 1. Vejledning fra ministeriet om anvendelse af testresultater fra de nationale test Anvendelse af testresultater februar 2015 (158164/15) 2. Svar fra Undervisningsministeriet om validiteten af de nationale test (163747/15) 8. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo oktober

32 Børne- og ungdomsudvalget Bilag til budgetopfølgningen ultimo oktober 2015 for børne- og ungdomsudvalget (157500/15) 2. Anlægsoversigt - oktober 2015 ny pdf (160868/15) 10. Orientering om indholdet i underretninger på børne- og ungeområdet 1. Stikprøveundersøgelse november 2015 (159614/15) 11. Årsrapport 2014/2015 om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger 1. Årlig tilsynsrapport med aftaleparter i Vest (158952/15) 12. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo oktober (158096/15) 2. Underretninger ultimo oktober (158099/15) 13. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 (161429/15) 14. Orientering 1. Styrket indsats overfor anbragte børn - projektintroduktion (160479/15) 2. Styrket indsats overfor anbragte børn - projektintroduktion til forældre (160476/15) 3. Program KL's Børn og Unge Topmøde 2016 (149107/15) 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 31

34 Bilag: 1.1. Folkeskolen Fremad - publikation fra Danske Skoleelever Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49 Bilag: 2.4. Timeprisberegning - nyt udbud Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 Bilag 4. Beregning af timepris ved nyt udbud Specialskolekørsel Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Vægtet gns. timepris Djurslandsskolen Specialklasserne SFO og Feriekørsel Taxi I alt ,24 Kørsel til trænings- og aktivitetscentre Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Træningskørsel Vægtet timepris gns. Taxi/anden kørsel I alt ,39 På baggrund sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. I beregningen indgår Djurslandsskolen og specialklasserne, SFO og feriekørsel samt kørsel med øvrige vognmænd. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern-Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. Skulle beslutningen om den fremtidige kørsel blive, at kommunen vælger at udbyde kørslen i et offentligt udbud, må der formentlig forventes en prisstigning på op til 20%. Det viser de seneste udbud andre kommuner har gennemført inden for det seneste halve år. (Herning Ringkøbing- Skjern) Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til trænings- og aktivitetscentre.

51 Bilag: 2.3. Timeprisberegning - Midttrafik Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52 Bilag 3. Beregning af timepriser for kørsel ved Midttrafik Kørsel med specialskoleelever fast kørsel Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Udgangspunktet for beregningen er baseret på Favrskovs Kommunes udbudspris fra 2014 Kørsel til genoptrænings- og aktivitetscentrene område øst og vest variabel kørsel Gennemsnitspriser Omk. Timer Timepris Øst 3.408,67 7,97 427,688 Vest 7.983,06 24,6 324,515 I alt ,73 32,57 349,761 Ved Midttrafiks beregning er der regnet med, at der udbydes 26 pakker (biler/busser), med i alt 62 ture fordelt på morgen og eftermiddage. Udgangspunktet for beregningerne er en vilkårlig dag fra hver af centrene, der er indsat i Midttrafiks turprogram. Turene er kørt i en uge for at få en gennemsnitspris. Kørslen gennemføres med 17 biler til 4 personer og 9 liftbiler til minimum 5 personer. Det økonomiske overslag er beregnet ud fra de ca. 200 elever, kommunen i dag varetager kørslen for (skoleåret ). Ruterne er derfor tilpasset nye vognstørrelser, herunder nye ruteforløb. Hvis tomkørslen ikke udnyttes, vil timeprisen være kr ,78 (oplæg 1). Dette vil dog aldrig blive aktuelt, da tomkørslen altid vil udnyttes i større eller mindre omfang. Oplæg 2: 35% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 3: 50% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 4: 60% af tomkørslen bliver udnyttet. Favrskov Kommune har valgt at bruge Midttrafik til deres specialskolekørsel. En efterfølgende opfølgning på kørslen, har vist at tomkørslen er blevet udnyttet med 45-60%.

53 Bilag: 2.2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

54 Buskørsel til trænings- og aktivitetscentre i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,72 Lønudgift pr. ATA time 252,66 Antal køredage 240 Kørsel; antal timer pr. dag 6,50 I alt antal timer pr. år Overhead i kr Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 11,00 Udgift til brændstof ,82 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 426,84 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. Årsagen til at ATA-tiden er lidt højere end ved specialskolekørslen er, at der for kørsel til trænings- og aktivitetscentre i nogen omfang vil være tale om rene chauffør-ansættelser. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

55 Bilag: 2.1. Timeprisberegning - specialskolekørsel Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Buskørsel til specialskoler i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,65 Lønudgift pr. ATA time 279,87 Antal skoledage 200 Kørsel; antal timer pr. dag 3,60 I alt antal timer pr. skoleår 720 Overhead i kr. ** Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 12,00 Udgift til brændstof ,00 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 524,30 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved 700 timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

57 Bilag: 2.7. Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 9. november 2015 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. Organisering af specialskolekørsel Til Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende organisering af specialskolekørsel. Bestyrelsen har drøftet de tre modeller og har følgende kommentarer: Umiddelbart vil vi anbefale en indlicitering af kørslen, da vi håber, at en sådan model vil give større mulighed for fleksibilitet. Desuden er det vores håb, at vi som skole kan få større indflydelse bl.a. på ansættelse af chauffører og evt. pædagogisk personale. Vi ser endvidere mulighed for bedre udnyttelse af personale, når busserne ikke kører, samt at busserne også kan bruges til andre formål. At det også umiddelbart ser ud til at være den billigste løsning på sigt, taler også for denne model. Der er imidlertid mange uklarheder i høringsmaterialet, som gør det svært at overskue de tre modeller. Det, der er vigtigst for os som skole for specialelever er, at ordningen er fleksibel, samt at ingen elever får for lang transporttid. På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nikolajsen Formand

59

60 Bilag: 2.8. Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

61 Til: Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune - Vedr. høringssvar vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs kommune Skolebestyrelsen på Kattegatskolen har følgende bemærkninger, idet vi gør opmærksom på at vi kun har forholdt os til kørslen til skolerne, ikke til aktivitets- og træningscentre. Vi anbefaler forslaget om indlicitering, ud fra en pædagogisk betragtning, med forbehold for den økonomiske del af sagen. Vi kan se fordele i, at kørslen varetages af personale, der evt. har andre funktioner på skolen. Det kan have mange afledte effekter, at eleverne kender chaufføren fra deres dagligdag på skolen. Skabe tryggere rammer for sårbare elever, skabe mulighed for at hente elever, der værger sig ved at tage i skole, give stor fleksibilitet i forhold til hjemtransport, f.eks. ved specielle arrangementer på skolen. At busserne kan bruges til anden kørsel i løbet af dagen er også en stor fordel. Det skaber mulighed for større kontakt ud af skolen, idet også elever i almenklasserne kan få gavn af busserne. Vi ser muligheder for øget fleksibilitet med den ordning, og det kan på mange måder komme skolen til gavn. Bestyrelsen vil dog pointere, at den tvivler meget på økonomien for indlicitering, da vi finder tallene meget naivt lavt fremstillede, i forhold til etablering, driftsomkostninger, logistik, bemanding, etc. Så hellere et udbud for udlicitering med en præcisering af tomkørsel, rådigheds- og behovskørsel; det vil være mere fleksibelt og økonomisk end eget selskab. På bestyrelsens vegne Svend Janerka formand Afdeling: Åboulevarden Grenaa [email protected]

62 Bilag: 2.9. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 6. november 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Fremtidig organisering af specialskolekørsel. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi anbefaler, at den billigste løsning på specialskolekørslen vedtages, idet det sikres, at løsningen fungerer driftsmæssigt tilfredsstillende og stabilt. Vi bifalder, at der peges på kreative og fleksible løsninger, der kommer alle parter til gode. På Fællesbestyrelsens vegne Jonna Madsen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

64 Bilag: Høringssvar - distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Ørum, den 29/ Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil: Vi finder det fornuftigt, at man vælger en billigere løsning end den nuværende. Vi finder det dog meget vigtigt, at man vægter følgende faktorer højt i beslutningen: -at man minimerer transporttiden for den enkelte elev -at man sørger for, at det så vidt muligt er den samme chauffør, der henter det enkelte barn hver dag. Mange af disse børn har brug for høj grad af genkendelighed. I planlægningen af kørslen må det MEGET gerne indgå, at skoler og daginstitutioner får mulighed til at udnytte ledig kapacitet. Folkeskolereformen vægter den åbne og udadvendte skole hvorfor vi meget gerne vil uden for matriklen. Det er for nuværende både dyrt og kan være besværligt med offentlig transport. På bestyrelsens vegne Kaare Christensen Formand for bestyrelsen Karsten Refsgaard Distriktsleder

66 Bilag: Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 Til Børne og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Sdr. Fælledvej Auning Tlf [email protected] Auning d. 10/ Høringssvar vedr. Den fremtidige organisering af specialkørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune. Skolebestyrelsen på Auning Skole har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil: Skolebestyrelsen finder, at det på trods af det fremlagte materiale fortsat synes at være en kompleks opgave at afveje fordele og ulemper vedr. den ene eller den anden model. Skolebestyrelsen har imidlertid et ønske om en løsning, hvor hensyn til elevernes transporttid, fleksibilitet og mulighed for at tilgodese, de løbende behov, der kan opstå i en skolehverdag er tilgodeset. På Auning Skole har vi i vores specialklasser relativt få elever, der skal transporteres og med de elever, som vi har, skal der organiseres tre forskellige ruter på sammen tid (mindre end 6 elever pr. rute). Vi anser derfor vores kørselsbehov vedr. specialområdet som værende begrænset og af en karakter, hvor vi afhængige af at kunne indgå holdbare og til tider fleksible aftaler med leverandøren om det så er i eget kommunalt regi eller i Midttrafik-regi. Skolebestyrelsen udtaler derudover, at man vil foretrække at lokale firmaer bliver inddraget i opgaveløsningen vedr. specialkørsel. På skolebestyrelsens vegne Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen

68 Bilag: Høringssvar - Djurslandsskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 11. november 2015 Skolebest/høring-kørsel1115 Til kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen på Djurslandsskolen vedr. fremtidige kørselsordninger for skolekørslen til Djurslandsskolen. Skolebestyrelsen på Djurslandsskolen takker for at have fået lejlighed til at afgive høringssvar i forbindelse med, at der er stillet tre scenarier op for den fremtidige skolekørsel. Der er opstillet tre modeller: 1. Indlicitering, hvor kommunen etablerer egen vognmandsvirksomhed. 2. Udlicitering via Midttrafik 3. Almindeligt udbud (nuværende model). Vi har som udgangspunkt ikke særlige præferencer til hvilken kørselsmodel, man bør ende med at anbefale. I skolebestyrelsen er vi mest optagede af, at få en kørselsordning, som kan levere en sikker og tryg transport af vores børn til og fra skole, og vi vil blive meget glade for en ordning, som derudover kan nedbringe vores børns maksimale køretid, som er på femkvarter lige nu, medens den er 60 minutter til alle andre specialskoletilbud. Vi vil også helt overordnet udtrykke, at vi lægger stor vægt på, at kørslen kan tilrettelægges såpas fleksibelt, at forældrenes ønsker om ændringer og tilpasninger kan ske med rimeligt varsel. Som det er pt går der 8 dage fra en anmodning om ændring fremsendes til, den kan træde i kraft. Det synes vi er for længe. Hvis man vælger modellen om indlicitering, beder vi om, at man gør sig grundige studier af erfaringer fra andre specialskoler, som har egen kørsel. Vi er bekendt med, at Dybkær specialskole i Silkeborg har haft egen skolekørsel i over 25 år. Vi ved også, at man her er i færd med at ophøre med at kæde chaufførarbejde sammen med andre opgaver på skolen, fordi man angiveligt ikke oplever, at det er formålstjenligt længere. I stedet laver man aftaler med chaufførerne om mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. Ovenstående er nævnt som et eksempel på, at vi synes, at man bør være helt detaljeorienteret, når man vil studere andres erfaringer med at drive egen skolekørsel. Dette gælder fx også i forhold til at

70 vurdere, om udnyttelse af tomkørsel kan give bedre priser. Det kan den sikkert, men vi har også kendskab til fra andre specialskoler, at dette kan få til konsekvens, at flere elever skal have enekørsel, da ikke alle kan klare at køre med fremmede. Uanset, hvilken model, man vælger, vil det være af stor betydning for os forældre, at vores børn kan opleve stabilitet med hensyn til chauffør. Vi vil alt andet lige derfor helst have en model, hvor chaufførerne er stabilt knyttede til deres ruter, så de kan lære børnene at kende, og børnene tilsvarende kan være trygge ved, at deres skoletransport kan varetages af kendte voksne. Der er i forvejen en del elever, som bliver transporterede i enetaxaer til og fra Djurslandsskolen. Dette er derfor også en parameter, som man skal huske at indtænke, når man vil beregne, hvilken model, som skal føres ud i livet. Som det fremgår, er vi først og fremmest optagede af at have fokus på, at vores børn vil kunne færdes trygt og sikkert til og fra skole. Det betyder også, at vi altid vil vurdere en kørselsordning på, hvor godt den fungerer i forhold til at tage imod og transportere vores børn og på, hvor god den er til at være i dialog med os forældre om vores børns behov for sikkerhed og omsorg, herunder løbende justering af aftaler. Med venlig hilsen Malene Kapper Formand for skolebestyrelsen

71 Bilag: Høringssvar - Område MED-udvalg, sundhed og omsorg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

72 Dato: Reference: Lisbeth Rosdahl Tlf.: Journalnr.: 15/3471 Høringssvar fra områdeudvalget i Sundhed og Omsorg vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Repræsentanter fra Områdeudvalget på Sundhed og Omsorgsområdet har på et møde den 11. november 2015 drøftet modellerne for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre og afgiver følgende høringssvar. Vi er positive over for den løsning, der på billigste og mest effektive måde giver os den mest fleksible løsning. En af vores kerneopgaver er træning og rehabilitering. For at borgerne kan opnå bedst mulig effekt af denne indsats, er der behov for en meget fleksibel kørselsordning. Behovet for kørsel er stigende grundet flere opgaver og øget kompleksitet. Fleksibiliteten skal sikre: Kort ventetid for borgerne til og fra træning, så kræfterne kan bruges på selve træningen Geografisk fleksibilitet, så borgernes valgfrihed sikres Transporttiden minimeres mest muligt Mulighed for ledsagelse fra dør til dør Optimal personaleudnyttelse Optimal lokaleudnyttelse Fleksibel udnyttelsen hen over døgnet og efter ændringer i behov Administrativ enkelhed ved ændring af kørselsplaner grundet den hyppige udskiftning af brugere For Sundhed og Omsorgsområdet vil det være af stor betydning, at en ny ordning træder i kraft hurtigst muligt, da den nuværende kørselsaftale er meget begrænsende. Med venlig hilsen Områdeudvalget Sundhed og Omsorg 11. november

73 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

74 Glesborg d. 11. november 2015 Børneby Glesborg Høringssvar vedr. fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet det fremsendte materiale vedr. fremtidig organisering af specialskolekørsel. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har hæftet sig ved nedenstående fordele og ulemper ved de forskellige modeller. 1- Indlicitering Som beskrevet, afhænger indliciterings modellens rationale af, at medarbejderne har andre funktioner, når de ikke kører busser. Vi finder den forudsætning noget usikker, men mener også, at det er modellens eneste ulempe. Specialkørslen vil være fleksibel for brugeren og give den bedste økonomi for kommunen. Vi forstiller os, at medarbejderne til buskørslen kan være allerede ansatte i specialskolerne og på aktivitetscentrene, som dermed kender brugerne, som de skal køre med. Det vil sikre en god service og tryghed for brugerne. 2- Midttrafik Det er positivt, at Midttrafik forventer at kunne lave kortere ruter med bedre service til følge for brugerne samt mindre tomkørsel, hvilken giver bedre økonomi for kommunen. Vi hæfter os dog ved at det er et overslag, ikke et endeligt tilbud. Vi kan ikke se, hvorfor Midttrafik skal have tilbudt opgaven frem for at sende opgaven i udbud. 3- Udbud Med et gennemarbejdet og velformuleret udbud bør det være muligt at indhente et økonomisk fordelagtigt tilbud som overholder de i udbuddet stillede servicekrav. Vi er dog enige i, som beskrevet i forslaget, at der ikke må forventes at kunne opnå samme service og fleksibilitet som ved indlicitering, ligesom der kan komme uventede større udgifter pga taxikørsel. I Børneby Glesborg er vi ikke nået frem til at kunne pege på en af det tre modeller, som værende den bedste. Vi opfordrer til, at man i højere grad lytter til de høringssvar som specialskolerne og aktivtetscentrene indsender herom, da vi formoder, at disse skoler har endnu større forudsætninger for at vurdere fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg Birgitte Aa. Bønnerup Næstfmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg

75 Bilag: Høringssvar - Langhøjskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

76 Børne- og ungdoms udvalget Norddjurs kommune Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre I Norddjurs Kommune. Vi har behandlet forslaget, med følgende kommentarer: 1. Hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter.: Som udgangspunkt er vi for model 1. Fordele/forventninger ved model 1. o Stor fleksibilitet o Medindflydelse for planlægningen o Medindflydelse på hvem der ansættes og uddannes til chauffører o Bedre udnyttelse af personale når busserne ikke kører o Mulighed for at bruge busserne til andre formål Bekymringer ved model 1. o At vi ikke får den ønskede medindflydelse på kørselsplanlægningen og hermed en meget ufleksibel kørselsordning. o At vi bliver tvungen til at beskæftige personale/chauffører, som ikke kan modsvare vores behov for medarbejdere. o At busserne kun er til rådighed ved de faste kørsler. Vi har ofte brug for kørsler akut og uden for det planlagte kørselsskema. Hvis ovenstående forudsætninger kan indfries, vil vi glæde os til, at model 1 gennemføres. Hvis forudsætningerne ikke bliver opfyldt, vil model 3 være at foretrække. Her tænkes på muligheden for, at der udbydes kørselspakker, som lokale vognmænd kan byde ind på. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

77 Bilag: 2.5. Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

78 Norddjurs Kommune - Miljø- og teknikudvalget - Børne- og ungdomsudvalget - Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 13. november 2015 Høringssvar Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Handicaprådet finder det vigtigt, at den fremtidige organisering tilgodeser de særlige behov børn på specialområdet har herunder vigtigheden af faste og kendte chauffører. Det er samtidig vigtigt, at organiseringen giver mulighed for stor fleksibilitet, så skiftende daglige behov kan imødekommes. Med venlig hilsen Handicaprådet

79 Bilag: 2.6. Høringssvar - ældrerådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

80 Miljø- og teknikudvalget Børne- og ungdomsudvalget Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Ældrerådet behandlede på møde den 12. november 2015 Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune. Ældrerådet opfordrer til, at der ved kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune i højere grad end hidtil tages hensyn til den enkelte borgers behov. Ældrerådet er herunder især opmærksom på, at der fra den østlige ende af Norddjurs Kommune er alt for lang transporttid til træningscentret i Auning. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

81 Bilag: 3.1. Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs vedr. EUD10-tilbud i Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

82 Overenskomst om erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) i Auning mellem Viden Djurs N P Josiassens Vej Grenaa Cvr nr og Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Cvr nr Formålsbeskrivelse Under henvisning til folkeskolelovens 19 j og bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbydererhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. klasseordningerne EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. klassebekendtførelsen), sker der med overenskomsten overførsel af EUD 10 undervisningen i Norddjurs Kommune, specifik Auning, til Viden Djurs, således at Viden Djurs varetager undervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommunes vestlige område med Auning som uddannelsessted. Formålet med at tilbyde et erhvervsrettet 10. klasseforløb (EUD10), er dels at kunne give elever efter 9. klasse mulighed for at opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne, eller blive afklaret om at en erhvervsuddannelse er det rette valg. 2. Samarbejdsaftaler For at kunne dække erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder, er der indgået samarbejdsaftaler med henholdsvis Social og Sundhedsskolen Randers på området Omsorg, sundhed og pædagogik og Tradium på området Teknologi, byggeri og transport. 3. Kvalitetskrav og indsatsområder Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse, skal der være særlig fokus på læseundervisning og ordblinde elever og anvendes IT-rygsæk. Der forudsættes høj grad af IT anvendelse, også i normalundervisningen. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen, skal der være fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Inden opstart af nyt skoleår, skal der specifikt fastlægges mål og succeskriterier for EUD10 forløbet (konkrete mål og succeskriterier fremgår af bilag 1 til nærværende overenskomst). 1

83 Der etableres en følgegruppe bestående af repræsentanter for kommunens skoleforvaltning og Viden Djurs, Social og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Følgegruppen skal dels medvirke ved fastlæggelse af årets mål og succeskriterier, dels følge den løbende målopfyldelse og kvalitetsudvikling. 4. Rammen for EUD10 Undervisningsforløbet vil tage udgangspunkt i Auning, hvor der vil blive etableret undervisningsfaciliteter i et eksisterende erhvervsmiljø. Undervisningsfaciliteterne vil indeholde teorilokale, pause- og spiserum, møderum og et multi funktionel værksted. Undervisningsperioderne hos Tradium og Social og Sundhedsskolen Randers vil blive forlagt til henholdsvis Pederstrup/Randers og Randers. I disse perioder vil der være fælles transport med bus. Undervisningen på EUD10 tilbydes som helårsforløb med mindst 840 årlige undervisningstimer, heraf mindst 294 timer for den valgfrie del af forløbet. Forløbet vil tage udgangspunkt i en hold-/klassedannelse, som vil være det sociale og faglige omdrejningspunkt. Alle elever vil som udgangspunkt stifte bekendtskab og arbejde med alle 4 hovedområder på erhvervsuddannelserne. 5. Kapacitet og kriterier for optagelse Viden Djurs skal modtage de elever, der ønsker at starte i helårsforløb på EUD10. Der er således ikke noget maksimum, men derimod er der fastlagt en minimumsgrænse på 20 elever ved opstart af skoleåret. Viden Djurs skal også optage elever, der ønsker at starte i helårsforløb i løbet af året. Såfremt der ved skoleårets start ikke er 20 elever, optages der imellem Viden Djurs og Norddjurs Kommune en dialog herom. Hvis det vurderes, at den undervisningsmæssige kvalitet ikke kan opretholdes, er Viden Djurs ikke forpligtiget til at oprette EUD10 for pågældende skoleår. Norddjurs Kommune må i denne situation kunne henvise til EUD10 tilbuddet i Grenaa, alternativ Syddjurs Kommune eller Randers Kommune. EUD10 forløbet er målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. 6. Undervisningen Undervisningens obligatoriske del følger reglerne i folkeskoleloven for 10. klasse, 19c. Elementerne i den obligatoriske del er: Fagene dansk, matematik og engelsk med tilknyttede prøver Yderligere målrettet læseundervisning Selvvalgt opgave med tilknyttet prøve Vejledning og uddannelsesplan Brobygning eller kombinationer af brobygning og praktik Viden Djurs er prøveansvarlig, og prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens prøver. Undervisningens valgfrie del jf. folkeskolelovens 19j introducerer eleverne til erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem 5 temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde live- arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier 2

84 De obligatoriske fag/elementer vil i videst muligt omfang blive integreret med den erhvervsfaglige valgfrie del sådan, at eleverne oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Brobygningen vil ligeledes være integreret i de 5 temaforløb, dog sådan at eleverne vil kunne vælge 1 uges brobygning på anden erhvervsskole. Der skal ved skoleårets start foreligge mål og læseplaner for undervisningen. De obligatoriske fag følger Undervisningsministeriets mål og læseplaner, mens målene for temaforløbene godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. 7. Persondataloven og indhentelse af oplysninger Viden Djurs ydelser efter denne overenskomst vil medføre behandling af persondata. Viden Djurs betragtes i den henseende som databehandler for Norddjurs Kommune. Når Viden Djurs er databehandler for Norddjurs Kommune, må Viden Djurs alene handle efter instruks fra kommunen. Viden Djurs skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Viden Djurs skal på Norddjurs Kommunes anmodning give Norddjurs Kommune tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15/06/2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, gælder for Viden Djurs s behandling af persondata på kommunens vegne. Er der behov for at indhente fortrolige oplysninger om en elev fx elevplan, psykologudtalelse mv., skal der foreligge samtykke fra forældremyndighedsindehaver og eleven. 8. Prøver og standpunktskarakterer Eleverne skal have mulighed for at kunne indstille sig til 10. klasses prøver i dansk, matematik og engelsk. Den prøveansvarlige er Viden Djurs. Prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens afsluttende prøver. Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver nr. 918 af 13/07/2010. Viden Djurs skal efter afholdelse af 10. klasses prøver meddele Norddjurs Kommune resultatet af prøverne, samt sende kopi af afgangsbeviser. I de fag, der er prøvefag, skal der gives standpunktskarakterer. 9. Orden og tilsyn med eleverne Viden Djurs skal fastsætte ordensregler og fastsætte hvilke foranstaltninger, der anvendes hvis ikke de efterleves. Hvis der vurderes at være grundlag jf. ordensreglerne for at udskrive en elev af EUD10 sender Viden Djurs en indstilling til Norddjurs Kommune, som træffer beslutning herom. Inden beslutning træffes får eleven og forældrene lejlighed til at udtale sig. Viden Djurs skal føre et fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden. Ved vurdering af tilsynets indhold og omfang anvendes bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden nr. 38 af 10/01/

85 10. Ansvar Der vil for Viden Djurs gælde almindelige ansvarsregler, såfremt en ansat eller en elev kommer til skade. 11. Lærerkvalifikationer For at kunne varetage undervisningen på EUD10, skal en lærer have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet eller læreren skal opfylde kvalifikationskravet for at kunne undervise i erhvervsskolerne. 12. Befordring af elever Det er kommunens forpligtelse at sikre evt. befordring fra hjem til skole. Det er Viden Djurs, der har ansvaret for evt. befordring mellem de enkelte skoler. 13. Pædagogisk psykologisk rådgivning og støtte PPR s betjening af EUD10 består af rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter gældende lovgivning. Tidligere støtteberettigede elever vurderes også særskilt ift. ekstraordinær socialpædagogisk støtte. En sådan støtte vil kunne udløse økonomisk dækning på basis af en aftalt timetildeling. 14. Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Uddannelsesvejledningen sker i samarbejde med UU Djursland. 15. Økonomisk ramme Norddjurs Kommune finansierer 10. klasseforløbet, bortset fra perioder med brobygning, hvortil Viden Djurs får statstilskud. For skoleåret 2016/2017 vil taksten pr. elev være kr ,- på antallet 1-25 elever og kr ,- på antallet Taksten kan genforhandles inden opstart af næste forløb 2017/2018. Der afregnes i forhold til indskrevne elever den 5. september. Der afregnes i 4 rater - kvartalsvist. Hvis der efter den 5. september kommer nye elever til, bliver disse afregnet forholdsvis på basis af årstaksten. 16. Evaluering og udvikling Med henblik på at evaluere og videreudvikle EUD10 nedsættes en følgegruppe med medlemmer fra Norddjurs Kommune, Viden Djurs, Social og Sundhedsskolen Randers og Tradium. Følgegruppen afholder følgende møder: Marts, hvor optag drøftes Juni, hvor skoleåret evalueres og mål og planer fastlægges for kommende skoleår Oktober, hvor der gives status på igangsætning af nyt forløb. Viden Djurs er mødeindkalder. Viden Djurs skal kvartalvis rapportere om elevernes deltagelse i undervisningen, frafald mv. til Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune gives desuden løbende informationer om udviklingen på EUD 10 igennem nyhedsbreve og hjemmeside. 4

86 Norddjurs Kommune kan ved tilsyn, både varslet og ikke-varslet, påse, at Viden Djurs ydelser lever op til denne overenskomst og lovgivningen. 17. Markedsføring Viden Djurs er ansvarlig for markedsføring af EUD10, og konkrete markedsføringsinitiativer drøftes løbende i følgegruppen. EUD10 forløbet bliver særskilt præsenteret på uddannelsesmessen i Auning. 18. Periode og opsigelse Denne overenskomst er gældende i skoleåret 2016/2017. Overenskomsten kan genforhandles for kommende skoleår. Genforhandlingen finder sted i juni måned. Ændres lovgivningen, således at forudsætningerne, herunder de økonomiske, for overenskomstens indgåelse væsentligt for enten Norddjurs Kommune eller Viden Djurs, kan overenskomsten af begge parter kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår eller overenskomsten kan opsiges med virkning til udgangen af det indeværende skoleår. 19. Misligholdelse Dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse på nærværende. Hver part kan hæve nærværende overenskomst med øjeblikkelig virkning ved den anden parts væsentlige misligholdelse. Væsentlig misligholdelse foreligger fra Viden Djurs side, hvis De leverede ydelser ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst og / eller gældende lovgivning, herunder bekendtgørelse om overenskomst om EUD10 mv. og folkeskolelovens 19j, og Viden Djurs trods skriftlig påkrav fortsat leverer mangelfuld ydelse, Viden Djurs ikke rapporterer som angivet i pkt. 16, trods skriftligt påkrav. Væsentlig misligholdelse foreligger fra Norddjurs Kommunes side, hvis kommunen ikke betaler som angivet i pkt. 6 og betaling udebliver mere end 14 dage efter Viden Djurs skriftligt har rykket for denne, medmindre den manglende betaling skyldes mangelfulde ydelser fra Viden Djurs side. 19. Bilag Bilag 1: Mål og succeskriterier for EUD10 i Norddjurs Kommune Dato Dato Viden Djurs Norddjurs Kommune 5

87 Bilag 1 Mål for succeskriterier for EUD10 i Norddjurs Kommune for skoleåret 2016/1017 Efter endt forløb: 1. Har eleverne tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem 5 temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde liv arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier 2. Har eleverne opnået kendskab til praksis indenfor erhvervsuddannelsernes 4 hovedområder igennem 5 temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde liv arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier 3. Har eleverne opnået basale kundskaber i dansk og matematik 4. Kan alle elever opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne 5. Er alle elever uddannelsesparate 6. Påbegynder X antal elever en erhvervsuddannelse (fastsættes efter optaget) 6

88 Bilag: 3.5. Høringssvar - distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

89 Ørum, den 29/ Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Etablering af EUD10-tilbud i Auning Bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil: Økonomi: Forslaget om nedlæggelse af 10. klasse i Auning er fremkommet for at spare penge 2.5 mio. kr i anlægsudgift. Til gengæld er udgiften pr. elev til det foreslåede EUD-tilbud ca kr dyrere pr. elev for de første 25 elever og herefter ca kr dyrere. Der er pt. 38 elever i 10 kl. på Auning Skole. Er der samme antal i det nye tilbud vil det være en merudgift på kr. Med andre ord hvis antallet af elever i 10 kl. i Auningområdet fremover er uændret, vil den sparede anlægsudgift være spist op om 5 år. Vi finder det lidt pudsigt, at man i en tid med sparekrav foreslår en ny model, der er dyrere end den gamle. Indhold: Skal 10. klasse være et reelt tilbud til alle unge i Norddjurs Kommune, er det nødvendigt at have et andet tilbud end 10.kl Center Djursland i Grenå. Der er derfor et behov for at tænke et andet tilbud til unge i den vestlige del af kommunen. Vi synes som udgangspunkt, at 10. klasses tilbud skal betragtes som en indgang til ungdomsuddannelserne fremfor en afslutning på folkeskolen. Vi finder det derfor yderst fornuftigt, at undervisningen forestås af ungdomsuddannelserne. Vi finder derfor, at 10. klasses tilbud også rent fysisk bør ligge tæt på ungdomsuddannelserne. I Auning-området vælger eleverne typisk ungdomsuddannelser i Randers/Århus så der vil være fornuft i at, at de allerede i løbet af 10. klasse lærer disse miljøer at kende. Vi synes derfor ikke, det er en god idé, at 85 % af undervisningen skal foregå i Auning og kun 15 % i Randers/Kalø. Et alternativ til en placering i Auning kunne være, at Norddjurs Kommune købte pladser ved EUDtilbuddene i Randers og Århus hvis disse vel og mærke er placeret tæt på ungdomsuddannelserne. Et andet argument for denne løsning er, at vi kan være bekymrede for den faglige bæredygtighed ved etablering af et relativt smalt 10. klasses tilbud i Auning, hvor elevtallet sandsynligvis vil være noget lavere end de nuværende 38. Etablerer man tilbuddet i Auning som foreslået, vil vi således have klasses tilbud i Norddjurs almen 10. klasse i Grenå, EUD-10 i Grenå og EUD-10 i Auning. Vi frygter, at vi får for mange, smalle tilbud i kommunen. På bestyrelsens vegne Kaare Christensen Formand for bestyrelsen Karsten Refsgaard Distriktsleder

90

91 Bilag: 3.4. Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

92 Til Børne og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Sdr. Fælledvej Auning Tlf [email protected] Auning d. 10/ Høringssvar vedr. Etablering af EUD10-tilbud i Auning Skolebestyrelsen på Auning Skole har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil: Besparelse eller kommunal støtte til erhvervsskolerne? Når intentionen og hovedargumentet vedr. lukning af 10. klasse på Auning Skole var et ønske om at spare penge ved at færre elever fremover vælger at gå i 10. klasse, når det ikke længere vil være en mulighed på Auning Skole hvordan hænger det så sammen med, at Norddjurs Kommune laver en aftale med en ekstern udbyder (erhvervsskolerne), som kun har ét formål nemlig at få så mange kunder (elever) på EUD10 som muligt? med Norddjurs Kommune som betaler? Prisen for en elev i det kommende EUD10-skoletilbud er kr ,- dyrere pr. elev end i det nuværende 10. klassestilbud på Auning Skole. Der skal ikke megen hovedregning til at finde ud af, at EUD10 i Auning relativt hurtigt kan blive en ekstraudgift for Norddjurs Kommune og ikke den besparelse som der politisk var lagt op til! Hvorfor så ikke ærligt melde det klart ud at der med dette tiltag er tale om kommunal støtte til fremme af erhvervsskoleaktiviteterne i kommunen? I skolebestyrelsen på Auning Skole undrer vi os også meget over, at Auning Skole ikke er blevet tænkt med ind i et EUD10-skoletilbud i den vestlige del af kommunen, ligesom det lige nu er tilfældet med EUD10-tilbuddet i Grenå. (samarbejde mellem 10 KCD og erhvervsskolerne)

93 På Auning Skole kunne vi byde ind med stor erfaring og ekspertise i forhold til undervisning i den obligatoriske fagrække i 10. klasse + prøveafvikling m.m., ligesom vi kunne medvirke til, at eleverne oplever et skolemiljø med andre unge mennesker, variation af sociale og kulturelle tilbud, kantine m.m. I skolebestyrelsen tænker vi nemlig også på, at de kommende EUD10-elever kan blive lidt isoleret i et skoletilbud, der skal etableres for sig selv i erhvervslokaler i Auning. Det skitseres i modellen, at eleverne vil være 85% af tiden i Auning, og i forhold til det kan vi godt se nogle problemstillinger i, om eleverne vil opleve sig som en del af et givende skolemiljø, eller om de vil føle sig lidt mutters alene i en skolehverdag med sig selv? I Skolebestyrelsen har vi også tanke på, at der i Norddjurs Kommune ikke er et specialklassetilbud i 10. klasse, men at det nuværende 10. klassestilbud på Auning Skole inkluderer flere elever, som kommer fra specialklasser før 10. klasse. Kan man med EUD10-tilbuddet sikre, at man også tager sig af denne gruppe elevers faglige og sociale udvikling frem mod en ungdomsuddannelse? En opgave der ligger i grænseområdet mellem almen- og specialundervisning. På Auning Skole har vi med en specialklasserække viden og erfaringer til at kunne give disse elever et godt skoletilbud, men denne mulighed forsvinder med lukning af 10. klasse på Auning Skole, og man bør med en aftale med erhvervsskolerne sikre sig, at man er gearet til også at løfte en sådan opgave. Hvad med de elever som har behov for 10. klasse, men som ikke er i EUD-målgruppen? - hvad skal der ske med denne (måske meget sårbare) gruppe fra hele den vestlige del af kommunen? - tager erhvervsskolerne også den opgave, eller er disse elever overladt til at skulle have lang transporttid til skoletilbud i Grenå eller Randers?

94 - vil erhvervsskolerne med EUD10 også forsøge at tiltrække andre elevgrupper end de EUDrettede? eksempelvis elever der sigter mod en gymnasial ungdomsuddannelse men som har brug for et år til at modnes til næste skridt? og hvad vil det i givet fald have af økonomiske konsekvenser? Fra elevrådet på Auning Skole undrer man sig over, at eleverne ikke er blevet hørt på trods af stor elevmobilisering. Eleverne oplever, at beslutningen om lukning af 10. klasse på Auning Skole reelt var truffet før høringsperioden som i øvrigt var ualmindelig kort! Endnu en gang finder skolebestyrelsen på Auning Skole anledning til at sætte spørgsmålstegn ved den demokratiske proces vedr. de nævnte besparelser. Det opleves i stigende grad, at skolebestyrelsens råderum i forhold til at få indflydelse på de politiske beslutninger indskrænkes og reduceres til ingenting. Det er uheldigt, at man har et forældrevalgt skolepolitisk organ uden reel indflydelse bortset fra muligheden for at afgive høringssvar i situationer, hvor beslutningerne reelt set er taget! På skolebestyrelsens vegne Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen

95 Bilag: 3.3. Høringssvar - Ungdomsrådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

96 Randi Boll Johnsen Fra: Jeppe Würtz Petersen Sendt: 12. november :30 Til: Charlotte Sørensen Emne: Re: Høring - EUD10 tilbud i Auning - Sagsnr.:15/17341 Hej Charlotte Ungdomsrådet har ikke nået at kunne samles for at lave et decideret høringssvar på grund af den meget korte høringsfrist. Formand Amalie Vestergaard Pedersen vil gerne komme med en formandsudtalelse: "Ungdomsrådet mener, at det er et godt forslag der foreligger. At opdele i temaer er en god idé, da man dermed kan gå på den linje der interesserer en. Vi kan dog være lidt bekymrede over, om det måske kan blive for erhvervsrettet, hvis det får samme koncept som på 10. Kcd i Grenaa. Det er godt, at der laves en følgegruppe, så der bliver rapporteret om elevernes deltagelse i undervisningen" På vegne af Norddjurs Ungdomsråd Jeppe Würtz Petersen UngNorddjurs Den 29/10/2015 kl skrev Charlotte Sørensen <[email protected]>: Kære alle. Børne- og ungdomsudvalget har valgt at sende sagen om EUD10 tilbud i Auning til høring. Frist er 11. november 2015 og svar indsendes til mig. Thomas, vil du sørge for, at den kommer i høring hos Kollektiv Trafik Råd i Norddjurs Kommune. Med venlig hilsen Charlotte Sørensen Adm. sagsbehandler Skole- og dagtilbud Norddjurs Kommune Telefon: <image001.png> < _v11_Etablering af EUD10-tilbud i Auning.PDF>< _v1_Udkast til overenskomst mellem Norddjurs Kommune og Viden Djurs vedr. EUD10-tilbud i Auning.PDF> 1

97 Bilag: 3.6. Høringssvar Klasse Center Djursland Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

98 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR EUD10-Auning Grenaa, d. 10. november 2015 Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland har på sit seneste møde drøftet Etablering af EUDtilbud i Auning Skolebestyrelsen lægger meget vægt på at målsætningen med at etablere EUD10 tilbud, er at flere unge fremadrettet skal vælge en erhvervsuddannelse, at sætte fokus på muligheden for EUX-uddannelserne og endelig, at der skal være et særligt tilbud til de unge, som efter 9. kl. ikke opnår et karaktergennemsnit på 02 efter afgangsprøverne i dansk og matematik. Skolebestyrelsen deltog sidste år i debatten omkring placeringen af EUD10 tilbuddet i Norddjurs kommune i forbindelse med det almene tilbud. Dette støttede vi op om, da vi forventede en hvis rokering mellem EUD10 og de almene tilbud, ligesom vi syntes det var en styrke at der kun var et tilbud når de unge i Norddjurs, primært øst, skulle vælge et 10. klasses tilbud. Vi var også opmærksomme på at eleverne ville komme fra store dele af Djursland og muligheden for at komme til Grenå er vigtig i den forbindelse; her spiller busforbindelserne naturligvis en stor rolle, så ventetiden minimeres og forbindelsesbusserne koordineres. Vi oplever nu, at vi har elever der skifter både til og fra EUD10 og de andre tilbud, ligesom vi også oplever udfordringer i forhold til bustrafikken. Set i det lys vil vi gerne komme med følgende Vi vil gerne støtte op om at Norddjurs kommunes EUD10 tilbud bliver lettere tilgængelig for alle unge i Norddjurs der ønsker en EUD10, men også at de unge har mulighed for at spejle sig i unge med andre uddannelsesønsker. Derfor er vi lidt overrasket over ønsket om at lave to tilbud i Norddjurs. Vi oplever at de unge, der vælger et 10. klasses tilbud i Grenå bliver glade for studiemiljøet i byen og en del af de unge derfor også vælger at tage en ungdomsuddannelse i byen. Vi ser 10. klasse som en naturlig start på en ungdomsuddannelse og ser en styrke i at de unge får mulighed for at opleve de forskellige indgange. Denne styrke er netop til stede i det nuværende tilbud, hvor vi også har mulighed for at præsentere ungdomsuddannelserne samlet og i egne lokaler. 10. skoleår skal opleves som en helhedsorienteret begyndelse på en ungdomsuddannelse og det er derfor vigtigt at dette tilbud skal afspejle sig i de aktuelle samarbejdsrelationer og de rigtige tilbud til de unge mennesker Heine Schultz Skolebestyrelsesformand Med venlig hilsen Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé [email protected] DK Grenaa

99 Bilag: 3.2. Høringssvar - handicapårdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 13. november 2015 Høringssvar Etablering af EUD10-tilbud i Auning Handicaprådet tager forslaget til efterretning. Med venlig hilsen Handicaprådet

101 Bilag: 4.1. Forslag til kvalitetsstandard for PPR Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

102 Kvalitetsstandard: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Målgruppe Specialpædagogisk rådgivning og bistand gives til børn og unge mellem 0-18 år, som eksempelvis har: Motoriske vanskeligheder Sproglige vanskeligheder Læsevanskeligheder Sociale og/eller følelsesmæssige vanskeligheder. Kriterier og omfang Den specialpædagogiske rådgivning og bistand tilbydes til personalet i kommunens skoler og dagtilbud samt til forældremyndighedsindehavere. Der tilbydes rådgivning og bistand til ledere, lærere, pædagoger og forældre i forhold til at understøtte børn og unges trivsel og læring. Ligeledes tilbydes der rådgivning og bistand direkte til de enkelte børn og unge. Forud for såvel specialpædagogisk rådgivning og bistand foretages en helhedsvurdering af barnets eller den unges behov. Formål Formålet med indsatsen er at understøtte barnets eller den unges mulighed for at være en aktiv og ligeværdig deltager i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skoler og dagtilbud. Der er fokus på: At fremme børnene og de unges inklusion, læring og trivsel At sikre en høj grad af tværfaglighed i skoler og dagtilbud til gavn for børn og unge mellem 0-18 år At gennemføre forandrings- og udviklingsprocesser på individ-, gruppe- og organisationsniveau til gavn for børn og unges læring og trivsel. Afgørelse Specialpædagogisk rådgivning og bistand tilbydes efter en faglig vurdering af barnets og den unges behov. I tilfælde hvor der skal træffes afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser, udarbejdes en skriftlig pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) med anbefalinger til det videre forløb. På baggrund af den faglige vurdering beslutter lederen i de konkrete distrikter i samarbejde med forældre og PPR hvilke indsatser, der konkret sættes i værk. 1

103 Levering Det er Norddjurs Kommunes PPR, der udfører den specialpædagogiske rådgivning og bistand. Der er ikke valgmulighed i forhold til leverandører. Specialpædagogisk rådgivning og bistand er gratis. Der kan dog i sjældne tilfælde være tale om udgifter til materialer og lignende. Aktiviteter Indsatsen består af: Pædagogisk psykologisk rådgivning til forældre og personalegrupper i skoler og dagtilbud herunder rådgivning om særlige hjælpemidler Pædagogisk psykologisk vurdering og udredning Taleundervisning Rådgivning om motorisk stimulering Udvikling af inklusionsfremmende læringsmiljøer Udvikling af specialpædagogiske tiltag. PPR s arbejde bygger på en systemisk og anerkendende praksis, som PPR deler med resten af skole- og dagtilbudsområdet. Det vil sige, at udgangspunkt for arbejdet er, at børn altid lærer og udvikler sig i relation til andre, og at vanskeligheder opstår i relationer og bæres ikke af barnet alene. Samtidig er udgangspunktet for arbejdet en holdning om, at alle børn har brug for at blive lyttet til, forstået og anerkendt. PPR tilstræber til enhver tid at arbejde ud fra den viden, der er tilgængelig fra nyeste og mest velunderbyggede forskningsresultater tilpasset den konkrete problemstilling og koblet med den enkelte fagpersons erfaring. PPR arbejder med det udgangspunkt, at det største forandringspotentiale ligger i at skabe ændringer i barnets relationer og miljø. PPR træffer valg om metode ud fra opgavens art med henblik på, at det altid først og fremmest skal være handlingsrettet, anvendeligt og meningsfyldt i den pædagogiske praksis. Dette gælder også, når PPR arbejder direkte med barnet og f.eks. tester, udreder, underviser osv. Det betyder, at individuelle test og undersøgelser aldrig kan stå alene, men altid skal nuanceres af en undersøgelse af de sammenhænge og relationer, barnet indgår i altså af barnets miljø. Se uddybende beskrivelse af PPR s indsatser på Norddjurs Kommunes hjemmeside: pdf 2

104 Kvalitetskrav Specialpædagogisk rådgivning og bistand udføres af psykologer, tale/høre konsulenter, fysioterapeuter, specialvejledere eller læsekonsulent, der er tilknyttet PPR. Henvisning til specialpædagogisk rådgivning og bistand bekræftes med angivelse af kontaktperson indenfor 3 uger efter henvisning. Specialpædagogisk rådgivning og bistand tilbydes mellem kl på hverdage. Opfølgning Der føres løbende elektronisk journal over sagsforløbet for børn og unge, som er indstillet til PPR. Lederen i de enkelte distrikter vurderer løbende, i samarbejde med PPR og forældrene, om indsatsen skal justeres eller afsluttes. Vurderingen sker på baggrund af barnets eller den unges læring og trivsel. Klage og ankemuligheder Er borgeren ikke tilfreds med den specialpædagogiske bistand og rådgivning, opfordres borgeren til at kontakte: Skole- og dagtilbudsafdelingen/ppr Glesborg Bygade Glesborg Mail: [email protected] Lovgrundlag Specialpædagogisk rådgivning og bistand samt specialundervisning tildeles efter: Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Kontaktinformationer Skole- og dagtilbudsafdelingen/ppr Glesborg Bygade Glesborg Mail: [email protected] 3

105 Bilag: 5.1. Forslag til kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

106 Kvalitetsstandard: Norddjurs Familieundervisning Målgruppe Målgruppen er børn på klassetrin, der har uhensigtsmæssig adfærd, som har betydning for skolegangen, og hvor problemstillingerne omhandler relationen mellem barn og forældre. Kriterier og omfang Familieundervisningen har fokus på at styrke barnets og familiens relationer og samarbejde samt at give såvel børn som forældre redskaber til at vedligeholde og videreudvikle disse relationer. Familieundervisning tilbydes på to måder: Den centrale familieundervisning (familieskolen) Den decentrale familieundervisning (familieklasser). I den centrale familieundervisning (familieskolen) deltager barnet og en eller flere af forældrene. Undervisningen foregår i Ørum tre dage om ugen i ugers undervisningstilbud. I den decentrale familieundervisning (familieklasser) deltager barnet og en eller flere af forældrene. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse. Formål Formålet med indsatsen er i et aktivt samarbejde med forældre og skole at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så børnene: Bliver i stand til at modtage læring Opnår bedre trivsel Gives mulighed for at udnytte deres potentiale. Indsatsen fokuserer på opbygning af gode relationer mellem barnet, dets forældre og skolen. Endvidere fokuseres på en tidlig indsats for børn i klasse i tilknytning til den skole, hvor barnet går. Herved sikres det, at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, hvilket også medvirker til en faglig styrkelse af de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. Afgørelse Familieundervisning tilbydes efter en faglig vurdering af barnets og familiens behov. Beslutningen om hvilke indsatser, der konkret sættes i værk, træffes af skolelederen på baggrund af den faglige vurdering og i samarbejde med forældre, Norddjurs Familieundervisning og andre relevante samarbejdspartnere (f.eks. socialrådgiver). 1

107 Forældrene modtager en skriftlig meddelelse om tilbuddet om familieundervisning. Levering Familieundervisningen leveres af Norddjurs Kommune. Der er ikke valgmulighed i forhold til leverandør. Norddjurs Familieundervisning hører organisatorisk under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Aktiviteter Familieundervisningen fokuserer på: Relationsarbejde mellem barn og forældre Samarbejde mellem forældre, barn og skole Faglig undervisning og sociale aktiviteter/øvelser Kommunikation både sprogligt og nonverbalt. Familieskolens dagligdag tager udgangspunkt i almindeligt skolearbejde og forskellige planlagte aktiviteter. Forældrene får mulighed for sammen med barnet at arbejde med familiens relationer og barnets faglige og sociale kompetencer. Forældrene får en ny og mere præcis indsigt i, hvad barnet er god til, og hvad det har brug for hjælp til. Forældrene afprøver forskellige måder at hjælpe deres barn på. Familierne tager udgangspunkt i succeser for at styrke barnets selvværd. Familierne får mulighed for at styrke deres værdier og normer og ændre uhensigtsmæssige mønstre. Forældrene og personalet fra Familieskolen samarbejder løbende med lærerne og pædagogerne i barnets egen klasse. Familierne på kurset får mulighed for at bruge hinanden og lære af hinandens erfaringer. Informationsfolder: Norddjurs Familieundervisnings hjemmeside: Kvalitetskrav Familieundervisning udføres enten af lærere og pædagoger med særlig specialpædagogisk viden fra Norddjurs Familieundervisning (den centrale familieundervisning) eller af lærere og pædagoger fra de enkelte skoler 2

108 (den decentrale familieundervisning). Den centrale familieundervisning iværksættes hurtigst muligt efter henvisning med hensyntagen til kapaciteten af pladser i familieundervisningen. Undervisningen foregår tre dage om ugen i ugers undervisningstilbud mellem kl på hverdage. Den decentrale familieundervisning (familieklasser) iværksættes hurtigst muligt efter henvisning forudsat at der er etableret en familieklasse på distriktsskolen. Det er distriktsskolen som afgør, hvorvidt man ønsker at oprette en familieklasse. Undervisningen foregår én formiddag om ugen i ugers undervisningstilbud. Opfølgning Der føres løbende elektronisk journal over sagsforløbet for børn, som er henvist til den centrale familieundervisning. Klage og ankemuligheder Der er ikke en formel klagemulighed. Såfremt familien ikke er tilfreds med familieundervisningen, opfordres de til at kontakte: Norddjurs Familieundervisning Skolebakken 23A 8586 Ørum Mail: [email protected] Lovgrundlag Norddjurs Familieundervisning er et alment skoletilbud under Folkeskoleloven. Kontaktinformationer Norddjurs Familieundervisning Skolebakken 23A 8586 Ørum Mail: [email protected] Telefon: Vigtig information Der kan søges om økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i undervisningstilbuddet. Vurderingen af muligheden for økonomisk støtte sker ud fra en konkret og individuel vurdering og med udgangspunkt i Servicelovens 52a.1.2. Kompensationen bevilges af myndighedsafdelingens børne- og familieteam. Der kan ikke bevilges økonomisk kompensation i forbindelse med den decentrale familieundervisning. 3

109 Bilag: 6.1. Budget O507 - Busrute 5.3 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

110 Miljø- og teknikudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Lokalrute 5.3 (åben skolebusrute) - turen kl der bruges til ungdomsudd. fjerneo507 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter -0,043-0,103-0,103-0,103 Indtægter Netto -0,043-0,103-0,103-0,103 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? ja Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af besparelsen Turen køres til brug for ungdomsuddannelser Turen på lokalrute 5.3 kl er indsat pr til brug for ungdomsuddannelser. Gymnasiet og Viden Djurs har tilpasset ringetiderne til turen. Rute 5.3, afgang Grenaa kl med ankomst Auning kl. kl Omstigning i Auning kl i buslommen ved skolen til lokalrute 10 mod Vivild og rute 14 mod Ørsted, ankomst Ørsted kl med mulighed for omstigning til regionalrute 211 til Udbyhøj eller lokalrute 11 Kare Voer m.v. kl Rute 5.3 fortsætter til Auning Station med ankomst kl med mulighed for omstigning til lokalrute 12 Øster Alling m.v. kl og til lokalrute 13 Fausing Grund Liltved m.fl. kl samt til regionalrute 214 Randers kl Bemærkning lokalrute 5.3 morgenturen En mulig konsekvens - når 10. klasse Auning nedlægges, og eleverne fra Auning skal til Grenaa (budgetforliget) - er, at det kan give kapacitetsproblemer på morgenturen, hvis samme antal skal til Grenaa kommende skoleår. Eleverne med postnummer 8963 Auning, 8961 Allingåbro og 8950 Ørsted er for skoleåret optalt til 38. Skole- og dagtilbud oplyser, at det kan konstateres, at det er en meget høj andel af eleverne i 9. klasse i Auning (ca. 2/3), der vælger at gå i 10. klasse, frem for at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Det må formodes, at en flytning af 10. klasse til Grenaa vil medføre, at andelen af elever i Auning, der vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, vil vokse. Samtidig kan flytningen medføre, at der vil være et antal elever, der i stedet vælger et 10. klassetilbud i Randers. Under forudsætning af, at der er 10. elever i Auning, der fravælger 10. klasse og i stedet påbegynder en 1

111 Miljø- og teknikudvalget Udmøntning af puljer & besparelser budget 2016 og overslagsår ungdomsuddannelse, direkte efter 9. klasse, og at der er 5 elever, som vælger at gå i 10. klasse i Randers i stedet for i Grenaa, kan eleverne sandsynligvis være i én bus på morgenturen med ståpladser i brug fra Ørum. Det er usikkert om elever, der vælger ungdomsuddannelse i stedet for 10. klasse, vælger Grenaa eller Randers. Bussen har en kapacitet på 71, heraf 47 siddepladser og 24 ståpladser. Rute 5.3 har i nuværende skoleår pt et gennemsnitlig passagerantal på Skulle der opstå kapacitetsproblem, kan det løses ved at lade en bus fra rute 1, 2 eller 3 forsætte sin rute fra Ørum Skole til buslommen ved gymnasiet i Grenaa, pris ca kr. pr. skoleår. Er ikke modregnet i besparelsen, da elevantal er usikkert for næste skoleår. Dubleringen kan iværksættes med meget kort varsel, fordi der er kontraktbus til rådighed fra Ørum. Rute 5.3: Turen kl tager 39 minutter, men køres med dubleringsbus, derfor afregnes med 60 minutter. Prisen pr. køreplantime er beregnet efter indeks oktober Økonomiske konsekvenser Ingen afledte økonomiske konsekvenser. Konsekvenser for borgere i særlige arbejdstilbud: Ingen 2

112 Bilag: 6.2. Køreplan busrute 5.3 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

113 klasse og ungdomsudd. - Auning - Ørum - Grenaa Rute Tur 1 Tur 2 Tur 3 Tur 4 Ringetider 10. klasse Viden Djurs Gymnasiet fra Vester Alling fra Liltved Auning Station Østergade, buslomme v/skolen fra Vivild og 14.1 fra Ørsted fra Stenvad fra Fannerup Ørum Skole Grenaa, buslomme v/gymnasiet Grenaa, buslomme v/gymnasiet :35 Ørum Skole , 2 mod Stenvad h.h.v mod Fannerup Østergade, buslomme v/skolen mod Vivild mod Ørsted Auning Station mod Vester Alling mod Liltved mod Randers

114 Bilag: 7.1. Vejledning fra ministeriet om anvendelse af testresultater fra de nationale test Anvendelse af testresultater februar 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

115 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

116 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/ Das Büro Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: Undervisningsministeriet, Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

117 Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Opfølgning på de nationale resultatmål... 7 Adgang til data... 9 Muligheder for brug af testresultaterne Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

118 Om vejledningen Denne vejledning er målrettet kommunale forvaltningsfolk og skoleledere i arbejdet med at udvikle kvaliteten på skolerne på baggrund af resultater fra de nationale test. Materialet består af en beskrivelse af testenes formål og anvendelse samt en række konkrete cases, der belyser arbejdet med testene og mulighederne for at offentliggøre og udveksle testresultater fra de nationale test. Læs mere om de nationale test og de gældende regler i folkeskoleloven på: 4 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

119 Kort om testene De nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene er adaptive og tilpasser sig elevens niveau. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver næste spørgsmål sværere. Svarer eleven forkert, bliver næste spørgsmål lettere. Testene tester kun områder, som er velegnede til at teste med en it-baseret test. Brug testresultaterne hele året rundt De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne gennemfører de obligatoriske nationale test hvert år fra januar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. Skolerne kan også vælge at lade eleven gennemføre frivillige test. Der findes desuden to test i dansk som andetsprog, som udelukkende er frivillige test. De frivillige test kan også tages på klassetrinnet over og under det klassetrin, hvor testen er obligatorisk. For eksempel kan en test, der er obligatorisk på 8. klassetrin, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin. Tabellen viser, i hvilke fag og på hvilken årgang de nationale test gennemføres. Krydserne viser, på hvilken årgang testene er obligatoriske. De lyse felter viser, på hvilken årgang testene kan tages på frivillig basis. Oversigt over de nationale test Fag og klassetrin 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi Biologi Fysik/Kemi x x x Dansk som andetsprog 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

120 Hvad tester de nationale test? Hver test er inddelt i tre profilområder. For eksempel bruges testen i dansk, læsning til at fastslå elevernes faglige niveau inden for profilområderne Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse. Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Fag Profilområder Dansk, læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprog og sprogbrug Geografi Naturgrundlaget Kulturgeografi At bruge geografien Biologi Den levende organisme Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser At bruge biologien: Biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder Fysik/kemi Energi og energiomsætning Fænomener, stoffer og materialer Anvendelser og perspektiver Dansk som andetsprog Sprog og sprogbrug Ordforråd Læseforståelse Opgørelse af testresultater Der gives normbaserede tilbagemeldinger på alle nationale test. Det betyder, at resultater opgøres i forhold til fordelingen af testresultaterne for alle de folkeskoleelever på landsplan, der gennemførte obligatoriske test i Elevernes resultater vises på en skala fra 1 til 100 og fordeles herefter på en femtrinsskala som illustreret herunder. De normbaserede tilbagemeldinger i de nationale test Elevresultat Elevresultat En del over gennemsnittet Over gennemsnittet Gennemsnittet Under gennemsnittet En del under gennemsnittet 6 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

121 Opfølgning på de nationale resultatmål Med folkeskolereformen indføres for første gang nationale mål for elevernes faglige udvikling. Følgende tre ud af i alt fire resultatmål baserer sig på resultater fra de nationale test: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduce res år for år uanset social baggrund. Den normbaserede femtrinsskala (se afsnittet Opgørelse af testresultater ) fastsætter testresultater i forhold til et landsgennemsnit og ikke i forhold til faglige kriterier for, hvornår elever er gode til at læse og regne. For at understøtte skolers og kommuners opfølgning på de nationale resultatmål er der udviklet supplerende kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik. I de kriteriebaserede tilbagemeldinger sammenholdes elevernes resultat med faglige kriterier for, hvad der kendetegner gode læsere, og hvad der kendetegner elever, der er gode til at regne. Den kriteriebaserede skala indeholder seks kategorier, der spænder fra Fremragende præstation til Ikke tilstrækkelig præstation. Skalaen og koblingen til de nationale resultatmål er illustreret herunder: De kriteriebaserede tilbagemeldinger i de nationale test set i forhold til de nationale resultatmål Niveauer Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes år for år Kommunalforvaltning og skoleleder kan med udgangspunkt i de seks kategorier følge kommunens eller skolens faglige progression og afgøre, om de nationale resultatmål indfries eller ej. Som figuren ovenfor viser, vil elever, der for eksempel scorer fremragende på den kriteriebaserede skala høre til gruppen de allerdygtigste elever. På denne måde kan man med udgangspunkt i de kriteriebaserede tilbagemeldinger afgøre, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år, som et af resultatmålene foreskriver. Den kriteriebaserede skala er den samme i alle test i matematik og dansk, læsning. Derfor er det også muligt at sammenligne en elevs, klasses eller årgangs testresultater på forskellige klassetrin og derved følge den faglige progression over tid. 7 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

122 Et eksempel på de kriterier, der skal være opfyldt, hvis en elev skal opnå tilbagemeldingen fremragende præstation i alle tre profilområder i matematik på 3. klassetrin. Niveau Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Fremragende præstation Eleven forventes at kunne gennemføre komplekse beregninger med naturlige tal sikkert og have en talforståelse, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat udvikling inden for profilområdet. Eleven forventes at have særlig stærke færdigheder og stor viden om former, størrelser, mønstre og andre geometriske områder, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. Eleven forventes at have stor færdighed og viden i at bruge matematik i relevante sammenhænge og at have en forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel, der giver et særdeles godt grundlag for fortsat arbejde inden for profilområdet. OBS: Vær opmærksom på, at der med de normbaserede og kriteriebaserede tilbagemeldinger er tale om to forskellige typer resultatvisninger på baggrund af de samme test. De normbaserede resultatvisninger viser elevernes relative dygtighed i forhold til andre elever, mens de kriteriebaserede resultatvisninger angiver, i hvilken grad eleven har nået et bestemt fagligt niveau. Du kan læse mere om de kriteriebaserede visninger af testresultater på 8 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

123 Adgang til data Testresultater er til rådighed for kommuner og skoler på to platforme: Ledelsesinformationssystemet (LIS) Testsystemet Ledelsesinformationssystemet Ledelsesinformationssystemet (LIS) indeholder en samling af data, som giver den enkelte skoleleder og kommune mulighed for at udtrække oplysninger om testresultater både på skoleniveau og kommunalt niveau. I LIS er der adgang til de testresultater, der er nødvendige som led i opfølgningen på de nationale resultatmål. Det betyder, at der er adgang til kriteriebaserede resultater for testene i dansk, læsning og matematik. LIS understøtter muligheden for at inddrage resultaterne fra de nationale test i kommunens evalueringsarbejde, herunder i kvalitetsarbejdet og i arbejdet med opfølgningen på de nationale resultatmål. Oversigt over de testresultater i dansk, læsning og matematik, der er adgang til i LIS på kommunalt niveau og skoleniveau Niveau Forvaltningen Skolelederen Har adgang til andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skole- og kommuneniveau andelen af elever i kommunen på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de enkelte test andelen af elever i kommunen, som er fritaget eller udeblevet fra de enkelte test. andelen af elever med gode og dårlige resultater samt andelen af de allerdygtigste elever på skoleniveau andelen af elever på hvert af de seks niveauer på den kriteriebaserede skala i de enkelte test på skoleniveau andelen af elever, som er fritaget eller udeblevet fra de enkelte test på skoleniveau. 9 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

124 Eksempler på resultatvisninger fra LIS Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, kommune 100% 80% 25% 60% 20% 15% 40% 10% 20% 5% 0% 0% 73% 81% 84% 79% 70% 69% 67% 75% 73% 71% 71% 74% 2011/ / / / / / / / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Landsgennemsnit Kommune Andel elever, med gode resultater i dansk, læsning, 6. klasse, for kommunens skoler Kommunegns. Skole A Skole B Skole C 67% 73% 62% Skole D 83% Skole E 79% Skole F 73% Landsgns. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Testsystemet I testsystemet er der adgang til flere testresultater end i LIS. Til forskel fra LIS indeholder testsystemet testresultater for alle test, ligesom der er adgang til både norm- og kriteriebaserede resultatvisninger fra testene i dansk, læsning og matematik. Testresultaterne er tilgængelige i testsystemet dagen efter, at en test er gennemført. 10 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

125 Oversigt over de testresultater, der er adgang til i testsystemet på kommunalt niveau, skoleniveau og lærerniveau Niveau Har adgang til Bemærkninger Forvaltningen Skolelederen Læreren skolernes normbaserede testresultater (fag/klassetrin) kommunens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) skolernes kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) Kommunens kriteriebaserede resultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) antal elever, der har deltaget i hver test på den enkelte skole og i alt i kommunen testresultater for kommunens skoler, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. skolens normbaserede testresultater (fag/klassetrin) normbaserede testresultater for de enkelte klasser og elever på skolen skolens kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik (klassetrin) kriteriebaserede testresultater i dansk, læsning og matematik for de enkelte klasser og elever på skolen antal elever, der har deltaget i testene på skolen testresultater for skolen, der korrigerer for elevernes sociale baggrund. norm- og kriteriebaserede resultater for hver elev og klasse samt hver elevs testforløb. Kommunalbestyrelsen skal være orienteret om testresultater på skole- og kommuneniveau. Skolebestyrelsen vil kunne få oplysninger på skole- og klasseniveau, men ikke på individniveau. Oplysningerne er kun tilgængelige for skolebestyrelsen via skolelederen. Elever og forældre vil få oplyst testresultater for eleven og ikke for klassens øvrige elever. Dette sker skriftligt gennem et forældrebrev, som skolen sender ud. Elevernes sociale baggrund Forvaltningen får tal for kommunens skoler, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. De tal er baseret på en analyse af sammenhængen mellem testresultater og forskellige baggrundsfaktorer hos eleverne. Tallene fortæller, hvordan elever med lignende baggrundsforhold på landsplan har klaret testene. Tallene er udarbejdet for at gøre det muligt for skolerne og kommunerne at vurdere skolernes testresultater i forhold til skolernes elevgrundlag. Tallene er, ligesom testresultaterne, fortrolige. 11 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

126 Årsresultater og national præstationsprofil I testsystemet har kommunen også adgang til testresultater for kommunens skoler fra tidligere år årsresultater og tal, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Årsresultaterne viser, hvordan kommunens skoler klarede de obligatoriske nationale test et givet år. De gør det muligt at sammenligne testresultater over en årrække. Kommunen har adgang til årsresultater for hver enkelt skole og for kommunen samlet set. Skolelederne har adgang til årsresultater for egen skole. Hvert år offentliggøres en national præstationsprofil for de nationale test. Den viser, hvordan eleverne i folkeskolen samlet set har klaret de ti obligatoriske nationale test. Kommunen og skolerne kan bruge landsgennemsnittene i den nationale præstationsprofil til at sammenligne egne testresultater med resultaterne på landsniveau. 12 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

127 Muligheder for brug af testresultaterne Et spørgsmål, som mange forvaltningsfolk og skoleledere støder på i arbejdet med de nationale test, er, hvordan og hvornår testresultaterne kan anvendes. Hvordan kan man for eksempel dokumentere, om en skole eller kommune lever op til de nationale resultatmål, når testresultaterne er fortrolige? Det bærende princip bag fortrolighedsbestemmelserne er, at det ikke må være muligt at lave en offentlig kendt rangordning af skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. Kommuner og skoleledere må dog gerne udarbejde fortrolige oversigter til internt og professionelt brug, ligesom der er mulighed for at udveksle testresultater samt offentliggøre visse oplysninger om resultaterne på skole- og kommuneniveau. Udveksling af testresultater Det er tilladt at videregive testresultater, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En kommune kan for eksempel ønske eller have brug for at evaluere en læseindsats på alle kommunens skoler. Her er det berettiget, at samtlige involverede skoleledere får adgang til og drøfter resultaterne fra de nationale test. Ligeledes vil skoleledere og lærerne kunne få adgang til relevante testresultater, hvis flere kommuner drøfter fælles indsatser for kvalitetsudvikling på skoleområdet. Testresultater må som udgangspunkt gerne udveksles til internt og professionelt brug fx mellem: Lærere på den enkelte skole på forskellige skoler i kommunen i forskellige kommuner og læse-/matematikvejledere og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Skoleledere på forskellige skoler i kommunen og lærere på forskellige skoler (også i andre kom muner) og skolebestyrelsen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Forvaltningen i en kommune i en kommune og kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter Skolechefer i forskellige kommuner. Der er ikke tale om en udtømmende liste. Resultaterne må dog kun udveksles, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. Det er en betingelse, at testresultaterne ikke anvendes til en offentlig rangordning eller på anden vis offentliggøres. Det betyder, at testresultaterne ikke må indgå i for eksempel offentlige rapporter, offentligt tilgængelige notater eller informationer på hjemmesider. Om det er berettiget at udveksle testresultaterne, beror på en konkret vurdering af den enkelte situation. Vurderingen kan enten foretages af skolechefen eller skolelederen. OBS: Til forældrene må og skal alene udleveres testresultater for deres barn, som kan trækkes fra testsystemet. Der må ikke udleveres indholdet af testopgaverne, herunder de opgaver der er givet til eleven og elevens besvarelse. Forældre kan også få adgang til testresultater igennem deres arbejde i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan få adgang til testresultater igennem skolelederen. OBS:Reglerne om fortrolighed fremgår af 55 b i folkeskoleloven og af 4 i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2009). På næste side ses en række eksempler på, hvornår det er sagligt begrundet at udveksle testresultater. 13 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

128 Eksempler for skolelederen Brug af testresultater i klasseteamet Lærerne i et klasseteam arbejder sammen om, hvordan de fagligt bedst kan støtte en elev. I sådan en situation kan det være relevant, at lærerne ser testresultater fra alle de fag, hvor eleven har gennemført test, for i samarbejde at gennemgå og evaluere, hvad elevens udfordringer er, og hvilken indsats der er brug for. Inspiration til klasseteamet: Samarbejd om at løse elevers faglige udfordringer. Husk, at lærerne gerne må bruge elevernes testresultater i klasseteamet, også selvom eleven ikke er fagligt udfordret. Brug af testresultater i lærersamarbejde på årgangen To matematiklærere på 6. årgang samarbejder på tværs af klasserne om at afprøve forskellige undervisningsmetoder i matematik og søger i fællesskab at vurdere metodernes anvendelighed. Her kan det være relevant, at lærerne ser testresultaterne i matematik for hinandens klasser, men ikke i andre fag. Inspiration til lærerteamet: Indgå fagligt samarbejde på tværs af årgangen. Husk, at lærerne gerne må bruge elevernes testresultater i lærersamarbejdet på årgangen. Brug af testresultaterne i den pædagogiske ledelse 4. årgangs testresultater i dansk, læsning tages op på et pædagogisk ledelsesmøde. På mødet deltager skolens pædagogiske leder, afdelingslederen, læsevejlederen og årgangsteamet. Fokus på mødet er 4. årgangs udvikling i læsning fra 2. til 4. klasse, hvor bl.a. resultaterne fra de nationale test drøftes. I fællesskab lægges en plan for det videre arbejde med læsning for årgangen. Det vil i dette tilfælde være relevant, at den pædagogiske leder, læsevejlederen, afdelingslederen og årgangstemaet udveksler testresultaterne for 2. og 4. årgang. Inspiration til den pædagogiske leder: Hold møder, hvor ledelse, læsevejleder og årgangsteam mødes om testresultatet. Det giver god mulighed for dialog om klassens og den enkelte elevs faglige udvikling. Husk, at man gerne må udveksle testresultater i team og mellem skoleledelse og lærere, når det har et pædagogisk og fagligt formål. Brug af testresultater i skolebestyrelsen Skolebestyrelsen skal ifølge folkeskoleloven blandt andet arbejde med at højne det faglige niveau på den enkelte skole. I den forbindelse er skolelederen forpligtet til at orientere skolebestyrelsen om skolens testresultater på skole- og årgangsniveau. Dette kan for eksempel være relevant, når skolelederen skal beskrive, hvorvidt skolen lever op til de nationale målsætninger inden for fagene dansk, læsning og matematik. Inspiration til skolelederen: Giv skolebestyrelsen besked om testresultaterne på både skole- og klasseniveau. Giv skolebestyrelsen et tydeligt billede af, om skolen lever op til de nationale målsætninger. 14 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

129 Eksempler for forvaltningen Brug af testresultater i læsenetværk Den kommunale læsekonsulent holder møder i læsenetværket, hvor kommunens udvikling på læseområdet følges, og læseindsatsen tilrettelægges. I møderne deltager læsevejledere fra kommunens skoler. Her kan det være relevant, at testresultaterne i dansk, læsning på skoleniveau og eventuelt på klasseniveau bruges som et værktøj til at følge udviklingen og til at vurdere, hvilke indsatser der virker. Endvidere kan man på den baggrund vurdere behov for fremtidige indsatser. Derimod vil det som udgangspunkt ikke være berettiget at videregive testresultaterne i for eksempel matematik i denne sammenhæng. Inspiration til den kommunale konsulent: Brug testresultaterne fra det pågældende fag som værktøj. Inkluder testresultater på skoleniveau og eventuelt også klasseniveau. Vær opmærksom på, at det ikke er berettiget at bruge testresultater fra andre fag i denne sammenhæng. Brug af test i skoleledergruppen Skolechefen og skoleledergruppen samarbejder om at tilrettelægge indsatser for at fremme udviklingen i elevernes faglige niveau i matematik i kommunen. Skolechefen har observeret, at der på kommunalt niveau er bedre resultater i matematiktesten for 3. klasse end i matematiktesten for 6. klasse. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau i de to matematiktest kan her være relevante at inddrage som et værktøj i skolechefens og skoleledergruppens samarbejde om at højne elevernes faglige niveau i matematik i kommunen som helhed. Andre testresultater vil derimod ikke kunne inddrages. Inspiration til skolechefen: Brug testresultaterne som værktøj til at udpege indsatsområder for kommunen. Vær opmærksom på, at det ikke er berettiget at inddrage testresultater fra andre fag. Brug af test i kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen skal diskutere kommunens skolers faglige udvikling. Resultaterne fra de nationale test indgår som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapporten. Kommunalbestyrelsens medlemmer har en dialog om denne del af kvalitetsrapporten, men dette foregår på et lukket møde for at sikre, at fortrolighedsbestemmelserne ikke overskrides. Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsesmøder skal afholdes lukket, når emnet er folkeskolernes kvalitet så længe testresultater ikke indgår. I en fremlæggelse til kommunalbestyrelsen kan det for eksempel være relevant: at fremhæve kommunens resultater sammenlignet med landsgennemsnittet at diskutere særlige forhold på skolerne, der kan have en betydning for resultaterne at undersøge andelen af elever, der har deltaget i de nationale test at dykke ned i tal for skolerne, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund at afgøre, hvorvidt kommunen lever op til de nationale resultatmål eller ej. 15 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

130 Brug af testresultaterne til at udforme lokale målsætninger Undervisningsministeriets læringskonsulenter og kommunen samarbejder om at formulere lokale mål og tilrettelægge indsatser på baggrund af kvalitetsrapporten. Det vurderes, at der er for stor variation imellem skolernes testresultater i dansk, læsning nogle skoler lever op til målsætningen om, at mindst 80 procent af deres elever er gode til at læse, mens andre er langt fra at indfri den. For at uddybe forståelsen af testresultaterne gennemfører skolekonsulenten i kommunen fokusgruppeinterview med dansklærere, læsevejledere og skoleledere. Erfaringerne fra fokusgruppeinterviewene bliver behandlet sammen med læringskonsulenterne. Med hjælp fra læringskonsulenterne udformes lokale mål og indsatser på kommune-, skole- og lærerniveau, for at sikre den fremadrettede faglige progression. Inspiration til kommunen Brug læringskonsulenterne som sparringspartnere, når der skal udvikles lokale målsætninger som opfølgning på testresultaterne For at undgå rangordning af skoler og kommuner på baggrund af testresultater må kommunen ikke offentliggøre, hvorvidt en skole lever op til lokale målsætninger, der er direkte knyttet til resultater fra de nationale test. Læs om kommunernes kvalitetsarbejde og udarbejdelse af kvalitetsrapporter i KL s vejledning. 16 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

131 Offentliggørelse af testresultater Selvom testresultaterne er fortrolige, kan det offentliggøres, om kommunen eller enkelte skoler indfrier de nationale resultatmål eller ej. Det er dog i alle tilfælde vigtigt ikke at offentliggøre resultater, som kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. Det er også muligt at offentliggøre, om kommunens eller enkelte skolers testresultater er blevet bedre eller dårlige sammenlignet med resultater fra tidligere skoleår. I den forbindelse er det vigtigt, at specifikke testresultater fra enkelte skoleår ikke kan udledes. Grundlæggende kan der offentliggøres to typer oplysninger om testresultater for eksempel i kvalitetsrapporten: 1. Oplysninger om, hvorvidt kommunen eller enkelte skoler indfrier resultatmålene eller ej. 2. Oplysninger om udviklingen i en skoles eller kommunes testresultater, i forhold til samme skole eller kommunes resultat tidligere år. Tre nationale resultatmål, der er bundet op på de nationale test 1,1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social baggrund. Skolen eller kommunen kan altså, for at belyse om den lever op til resultatmål 1.1, offentliggøre udsagn om, hvorvidt andelen af elever med gode resultater ligger over eller under de 80 procent. Man kan for eksempel skrive: mindst 80 procent af eleverne på skole A/i kommunen er gode til at læse i de nationale test eller under 80 procent af eleverne på skole B/i kommunen er gode til at læse i de nationale test. Derudover kan kommunen eller skolen i forhold til resultatmål 1.2 og 2 offentliggøre udsagn som andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er steget inden for de seneste tre år eller andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik er steget, og vi har således ikke opnået den reduktion, som er målet. Med resultatmålene sættes der fokus på den faglige progression og herunder muligheden for at sammenligne testresultater for forskellige klassetrin (for eksempel 4. og 6. klassetrin ). I den forbindelse kan der være grund til at offentliggøre oplysninger, der beskriver, ikke bare om der har været fremgang eller tilbagegang, men også hvor stor den i så fald har været. Sådanne udsagn kan offentliggøres på såvel skolesom kommuneniveau, idet de alene angiver udviklingen fra tidligere år og ikke siger noget om niveauet på en skole eller i en kommune. En kommune, som har oplevet en fremgang i andelen af de allerdygtigste elever, kan eksempelvis skrive: Sammenlignet med sidste skoleår er andelen af elever med en fremragende præstation steget med 3 procentpoint. I tilfælde af, at kommunen offentliggør tal for udviklingen er det afgørende, at testresultater for et eller flere år ikke kan udledes heraf. I mange kommuner suppleres de nationale resultatmål med lokale målsætninger. Hvis kommuner og skoler arbejder med lokale målsætninger, skal det sikres, at fortrolighedsbestemmelserne overholdes. OBS: Testresultaterne er fortrolige, og der må ikke kunne foretages en rangordning af skoler eller kommuner. Men der vil kunne ske en gruppering af, hvilke skoler og kommuner der har nået resultatmålene, og hvilke der ikke har. På næste side ses eksempler på, hvordan man kan offentliggøre testresultater i forhold til de nationale resultatmål. 17 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

132 Eksempler for forvaltningen og skolelederne Udsagn om kommunens/skolens udvikling I I evalueringen af testresultaterne kigger skolechefen på læseresultaterne og ser, at andelen af de allerdygtigste læsere på 4. klassetrin er steget med 3 procentpoint i forhold til sidste år. Kommunen vælger at bruge udsagnet i den offentlige version af kvalitetsrapporten til at beskrive udviklingen fra tidligere år. Dette er ikke et brud på reglerne om fortrolighed, da udsagnet ikke siger noget om niveauet på skolen eller i kommunen. På den måde kan oplysningen ikke bruges til at rangordne skolerne, hverken i pågældende kommune eller på landsplan. Inspiration til skolechefen: Evaluer testresultaterne i forhold til skolens udvikling fra tidligere år. Beskriv dette i den offentlige version af kvalitetsrapporten. Udsagn, som relaterer sig til opfyldelse af resultatmålene Ved endt skoleår kan kommunalbestyrelsen konkludere, at de har nået to ud af tre af de nationale resultatmål. De beslutter at offentliggøre dette, så borgerne i kommunen kan se, hvordan kommunen har klaret sig i forhold til resultatmålene. I den årlige kvalitetsrapport skriver kommunen derfor: mindst 80 procent af eleverne i kommunen er gode til at læse i de nationale test (resultatmål 1,1), andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik er steget inden for de seneste tre år (resultatmål 1,2) og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund er steget, og vi har således ikke opnået en reduktion, som måltallene foreskriver (resultatmål 2). Inspiration til kommunalbestyrelsen: Evaluer testresultaterne i forhold til de nationale resultatmål. Beskriv, hvordan kommunen har klaret sig i forhold til resultatmålene uden at angive præcise procentdele. Inkluder udsagnene i den offentlige version af kvalitetsrapporten. 18 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

133 Tolkning af resultater Resultaterne fra de nationale test kan både bruges til at lokalisere udfordringer og positive resultater på skolerne. Sammenligner kommunen resultater over flere år, kan de bruges til at vise, om kommunen arbejder hen imod de nationale resultatmål. Resultaterne kan endvidere bruges som en dokumentation af det faglige niveau. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at testene hverken kan eller skal måle alt. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Evner inden for selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede. Aktuel status Testene kan vise status på nogle konkrete områder, som det er vigtigt for forvaltning og kommunale politikere at vide noget om, ligesom de kan være et vigtigt redskab for den enkelte lærer i arbejdet med at tilrettelægge en målrettet undervisning. Men de kan ikke fortælle, hvad årsagen til eventuelle problemer er, og endnu mindre, hvad der er den rigtige løsning. Det beror på fortolkningen af resultaterne, viden om eleverne og skolerne og andre evalueringsresultater. Resultaterne fra år til år Den faglige udvikling kan følges ved at se på testresultater fra de obligatoriske test på en årgang år efter år, for eksempel 6. klassernes resultater i dansk, læsning. Det er dog vigtigt at huske, at der i små grupper én skole eller en lille kommune kan være variation, blandt andet fordi elevgrundlaget ændrer sig fra år til år. Kommunen kan bestemme, hvordan skolerne skal bruge de frivillige nationale test. Hvis kommunen benytter sig af den mulighed, kan en elevgruppes faglige fremskridt følges tættere inden for de områder, som testes. Kommunen kan få resultaterne fra de frivillige test fra skolelederen. Spørgsmål til tolkning af kommunens samlede resultater Ser vi nogle mønstre i resultaterne for kommunen og skolerne? Er der noget, der springer i øjnene eller overrasker, for eksempel et særligt godt eller dårligt resultat? Er der påfaldende afvigelser mellem skolerne? Hvordan er resultaterne set i forhold til landsgennemsnittet? Hvordan ser tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund, ud? Indikerer resultaterne fra de nationale test, at der er behov for yderligere kortlægning? Har vi nogen anden type information, som nuancerer resultaterne fra de nationale test? Hvad kan vi gøre for at forbedre resultater, som vi ikke er tilfredse med? Opfølgning på overraskende resultater Tjek rammerne for testen, for eksempel om der har været særlige tekniske vanskeligheder ved gennemførelsen af testen, og hvor mange elever der har været med til testen. Undersøg, hvilke klasser der har deltaget i testen, og om der for eksempel har været en specialklasserække. Undersøg, om det er et tilbagevendende resultat over flere år, eller om det er særligt for det pågældende år. Spørg andre, der kan vide noget om årsagerne til det særlige resultat, for eksempel skolelederen. Sammenlign med andre data eller andre oplysninger, som kommunen har, for eksempel prøver eller evalueringer, og se, om de kan nuancere det billede, testresultatet tegner. Det kan også være en god idé at se på, om der er særlige forhold i elevernes baggrund. Her kan det også være relevant at se på tallene, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. 19 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

134 20 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

135 Bilag: 7.2. Svar fra Undervisningsministeriet om validiteten af de nationale test Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

136 Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Lene Ravn Holst Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax [email protected] CVR nr Vedr. Norddjurs Kommunes henvendelse af den 9. september 2015 Tak for jeres henvendelse som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget den 9. september 2015, hvor I spørger til vurderingen af validiteten i de nationale test. 21. oktober 2015 Sags nr.: Q.571 Konkret ønskes en belysning af en række spørgsmål om de nationale test og deres validitet. Baggrunden for henvendelsen er, at en af kommunens skoler har gennemført den samme frivillige test i dansk, læsning 6. klasse med en uges mellemrum. Kommunen har indsendt et eksempel, hvor resultaterne for tre af eleverne svinger fra 15-47, og på 100- skalaen. Kommunen meddeler, at tendensen med udsvingene i testresultaterne fortsætter for langt de fleste elever. Jeg har gengivet jeres spørgsmål nedenfor, og da alle spørgsmålene omhandler testenes validitet og anvendelse, gives ét samlet svar på alle spørgsmålene. Kommunens spørgsmål: Er de nationale test tilstrækkeligt valide til, at lærerne kan bruge dem til at vurdere elevernes nuværende (på testtidspunktet) niveau af færdigheder inden for dansk læsning og matematik? Altså er de nationale test valide til den øvelse på hhv. elev- og klasseniveau? Er de nationale test egnede til at måle progression i elevernes faglige udvikling på hhv. elev- og klasseniveau? Er de nationale test tilstrækkeligt valide til, at skolelederne kan bruge dem til at vurdere skolens samlede nuværende (på testtidspunktet) niveau af færdigheder inden for dansk læsning og matematik? Altså er de nationale test valide til den øvelse på skoleniveau?

137 2 Er de nationale test egnede til at måle progression i elevernes faglige udvikling på skoleniveau? Er de nationale test tilstrækkeligt valide til, at forvaltningsledelsen og det politiske kan bruge dem til at vurdere kommunens samlede skolevæsens nuværende (på testtidspunktet) niveau af færdigheder inden for dansk læsning og matematik? Altså er de nationale test valide til den øvelse på forvaltnings- og politisk niveau? Svar: Testene er et pædagogisk værktøj til læreren, som læreren sammen med andre evalueringsværktøjer anvender til at planlægge en undervisning, der er målrettet hver enkelt elevs faglige niveau. Testene tester ikke hele faget, men tre faglige områder inden for faget. I dansk, læsning tester testene fx tre afgrænsede områder inden for læsningen, som er sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse samt områder, det er muligt at teste på en computer. Endvidere er testene ét blandt flere redskaber til skoleledere og forvaltninger og bruges i arbejdet med den løbende kvalitetsudvikling på skolerne. Kommunerne anvender testene til at følge op på i alt tre af de nationale mål. Opfølgningen skal blandt andet indgå i kommunernes kvalitetsrapporter. Det skal understreges, at styrelsen ikke har set alle elevernes testresultater for de to frivillige test. Ligesom styrelsen heller ikke har set den detaljerede visning over resultatet for de tre elever, som eksemplet drejer sig om. I testsystemet findes en detaljeret visning over hver elevs testresultat, hvor der kan indhentes mange relevante oplysninger om resultatet, herunder om elevens svarmønster, og hvor svære/nemme opgaver eleven har svaret rigtigt eller forkert på. Sådanne oplysninger har en virkning på elevens resultat. Den detaljerede visning er forbehold læreren, som kan vurdere oplysningerne og sammenholde oplysningerne med den viden, som læreren ellers har om eleven. I vurderingen af testresultatet skal det tages med i betragtning, at der i forbindelse med alle test og prøver er en vis usikkerhed forbundet med bedømmelsen af et resultat og det er uanset, om der er tale om computerbaserede test eller papirbaserede test. Den statistiske usikkerhed er størst på elev- og klasseniveau, mens den statistiske sikkerhed på grupper af elevers testresultater er høj, især på kommunalt og nationalt niveau. Overordnet vurderes den statistiske sikkerhed i testene til at være på niveau med andre test og prøver.

138 3 Det, der adskiller de nationale test fra andre pædagogiske test, er, at testene både er adaptive, som betyder, at opgaverne løbende tilpasser sig elevernes niveau, og det giver et statistisk mere sikkert resultat end i for eksempel papirbaserede test, hvor alle elever får de samme opgaver. Ministeriet arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af de nationale test og styrke lærernes, skoleledernes og kommunernes anvendelse af de nationale test, så de opleves og anvendes som et redskab til at forbedre undervisningen og udvikle kvaliteten på skolerne og i kommunerne. Ministeriet har blandt andet iværksat en række tiltag til at forbedre den statistiske sikkerhed i testene. Blandt andet har ministeriet indført en ny regel om, at alle elever skal anvende den i forvejen afsatte testtid på 45 minutter fuldt ud. Reglen er indført for at give mere præcise testresultater, da eleverne i gennemsnit kan svare på lidt flere spørgsmål. Herudover vil det give mere ro i lokalet og reducere konkurrencesituationen mellem eleverne, da alle elever i udgangspunktet afvikler testen i 45 minutter. Reglen er trådt i kraft i form af en ændringsbekendtgørelse forud for de obligatoriske test Styrelsen kan ikke udelukke, at der med afvikling af den samme test med kun en uges mellemrum ikke kan være tale om en gentestningseffekt. Der vil i de fleste pædagogiske test være tale om en gentestningseffekt, når den samme test tages flere gange og i særdeleshed, når testen tages med kun en uges mellemrum. Styrelsen vil lave en analyse, der skal se nærmere på, om der er en gentestningseffekt ved brug af de nationale test, og hvor udbredt en sådan gentestningseffekt evt. vil være. Det vil være en stor hjælp, hvis styrelsen i den forbindelse må inddrage jeres eksempel i analysen og må kontakte jer for yderligere oplysninger. Det er styrelsens vurdering, at testene er tilstrækkeligt valide til at vurdere elevens faglige niveau inden for de områder testene tester, ligesom det er styrelsen vurdering, at testresultaterne kan bidrage til lærerens planlægning af en undervisning målrettet hver enkelt elevs niveau og af skoleledere og kommuner til den løbende kvalitetsudvikling på den enkelte skole og i forvaltningen som helhed. Men det er vigtigt at understrege, at et testresultat ikke kan stå alene, og at læreren må sammenholde elevens testresultat med den viden, som læreren ellers har om elevens faglige niveau fra arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Med venlig hilsen Rasmus Vanggaard Knudsen

139 Kontorchef Direkte tlf

140 Bilag: 8.1. Bilag til budgetopfølgningen ultimo oktober 2015 for børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

141 Bilag til budgetopfølgningen ultimo oktober 2015 på børne- og ungdomsudvalgets område Samlet oversigt Budget 2015 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse * Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte midler 682,8 684,8 2,0-0,2 Overførte driftsmidler 13,2 12,0-1,2 Drift i alt 696,0 696,8 0,8-0,2 Anlæg 42,6 32,4-10,2 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2015 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 683,3-0,6 682,8 Anlæg inkl. overførte midler 10,6 32,0 42,6 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 13,2 12,0 1,2 Det forventede resultat på driften viser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et merforbrug hos de decentrale aftaleenheder på skole- og dagpasningsområdet. I budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 13,2 mio. kr. Der forventes et forbrug af de overførte driftsmidler på 12,0 mio. kr. i Når der ses bort fra overførslerne, forventes der et merforbrug på driftsbudgettet på 2,0 mio. kr. På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på ca. 10,2 mio. kr. Det bemærkes, at der i det korrigerede budget på 42,6 mio. kr. er overført 38,6 mio. kr. fra tidligere år.

142 Drift På nuværende tidspunkt forventes der et merforbrug på 0,8 mio. kr. på det samlede budget på børne- og ungdomsudvalgets område i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 12,0 mio. kr. i Budget 2015 (mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo oktober Forventet regnskab Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* Skole- og dagtilbudsområdet 502,4 438,1 504,1 1,7 Myndighedsafdelingen 90,1 67,8 90,4 0,3 Socialområdet 90,2 75,6 90,2 0,0 I alt 682,8 581,5 684,8 2,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (mio. kr.) Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Skole- og dagtilbudsområdet 10,1 9,9 0,2 Myndighedsafdelingen 1,1 1,1 0,0 Socialområdet 2,0 1,0 1,0 I alt 13,2 12,0 1,2 Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 10,1 mio. kr. fra tidligere år, heraf forventes 9,9 mio. kr. forbrugt i Centrale konti På nuværende tidspunkt forventes der et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på de centrale konti i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 6,5 mio. kr. i Overførslerne anvendes til planlagte projekter vedrørende bl.a. kompetenceudvikling til IT og kompetenceudvikling med sigte på inklusion og tidlig indsats.

143 Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på 1,7 mio. kr. hos aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. fra tidligere år, som forventes forbrugt i Der er følgende fem aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen det forventes, at gælden er afviklet i Kattegatskolen det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på styring af økonomien og opbremsningen af merforbruget. Distrikt Ørum gældsafviklingen er forlænget til Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen fremover overholdes. Distrikt Ørsted det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på ledelsens styring af økonomien, så handleplanen overholdes. Distrikt Toubro det forventes, at gælden er afviklet i Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventes der et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. på myndighedsafdelingens område i På områderne udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører færre udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og færre udgifter til merudgiftsydelser. På områderne indenfor servicerammen forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. fra tidligere år, som er forbrugt i Merforbruget vedrører øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger.

144 Det skal bemærkes, at der i merforbruget er indregnet forventede indtægter på 1,8 mio. kr. vedrørende ankesager. De indregnede indtægter vil påvirke merforbruget negativt, hvis sagerne mod forventning afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune. Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2015 på socialområdet. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 1,0 mio. kr. i Midlerne anvendes bl.a. til efteruddannelse af medarbejdere i UngNorddjurs og til inventar i Ungdomsuniverset/Arresten. Budgetomplaceringer mellem udvalg Der omplaceres 0,05 mio. kr. i 2015 fra børne- og ungdomsudvalget til miljø- og teknikudvalget vedrørende midler fra selvforsikringspuljen, som dækker udgifter i forbindelse med tyveri af ventilationshætter på Auning Skole. Beløbet er tidligere blevet overført til børne- og ungdomsudvalget, men skal placeres under miljø- og teknikudvalget. Der omplaceres 0,03 mio. kr. i 2015 fra selvforsikringspuljen under økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget vedrørende Djurslandsskolen og UngNorddjurs. Der omplaceres 0,05 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget til kompensation for medarbejderes medlemskab af hovedudvalget. Der omplaceres 0,26 mio. kr. i 2015 og overslagsår fra børne- og ungdomsudvalget til økonomiudvalget vedrørende energibesparende foranstaltninger på flere af skolerne. Tillægsbevillinger Der er på børne- og ungdomsudvalgets område søgt og givet tilsagn om projekt- og puljemidler til Ørum Skole på 0,06 mio. kr. vedrørende projektet Bedre overgange, der skal sikre en bedre overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse.

145 På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling i 2015 på indtægtssiden med 0,06 mio. kr. i forventet merindtægt. Tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2015 på 0,06 mio. kr. i forventet merudgift. Den samlede ændring er budgetneutral. Anlæg Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 10,2 mio. kr. i Budget 2015 (mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo oktober 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 38,8 21,0 28,6-10,2 Socialområdet 3,8 3,3 3,8 0,0 I alt 42,6 24,2 32,4-10,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Det forventede resultat på anlæg viser samlet set et mindreforbrug på 10,2 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 29,4 mio. kr. i Mindreforbruget på ca. 10,2 mio. kr. er på skole- og dagpasningsområdet og vedrører hovedsageligt renovering/ombygning i forbindelse med Djurslandsskolens afdelinger og byggeriet af nye daginstitutioner i Auning, Grenaa og Vivild børneby. Der forventes ingen afvigelse på anlægsbudgettet på socialområdet. En samlet oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som et separat bilag.

146 Bilag: 8.2. Anlægsoversigt - oktober 2015 ny pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

147 Anlægsbudget oktober 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel a Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening Salg /køb af div bygninger og arealer b Arealerhvervelse - Reedomus Udbredelse af bredbånds- og mobildækn c Køb / Salg af jord, jordfordeling Campus - Køkken ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa Auning Skole erstatningsbyggeri Ny daginstitution (Skolebakken Skole) BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund Kattegatcentret - renovering Oplevelsesplads i Fjellerup EU - anlæg Sum

148 Korr. Forventet Udvalg Tekst Forbrug budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt d Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård e Naturpark Randers Fjord f Porten til Naturpark Randers Fjord g Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Boldfang ny boldbane AIK Multifunktionel naturhus, Grenaa strand P-plads Nørredjurs Hallen Pulje til vedligehold af forsamlingshuse KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger h Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Renovering af legepladser Indsats tomme boliger i Vejføring i Glesborg j Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter

149 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen Letbane - forlængelse til Grenaa havn Asfaltbelægninger - ekstra Doktorgården Ørsted - parkering og adgang ØsterAlling - afstribning vej Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Letbanestation Grenaa Syd Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Nordkystvejen - ny belægning etape Renovering af torv ved Gredanapigen Nordsøsti og Gjerrildbanesti, ny info MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted k Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Møllehjemmet - ventilation Farsøhthus - nye vinduer v. servicearealer VPU - Anlæg Sum Hovedtotal a) Overskridelse finansieres af direktionssekretariatets overførte midler b) forventet ansøgning om ekstra indtægtsbevilling c) Der ansøges om overførsel af lånedispensation fra 2015 til kræver tilladelse fra ministeriet d) Merforbrug skyldes ekstraordinære omkostninger som følge af brandsikkerhedsmæssige krav e) Afventer syn medio november f) Afventer tilskud fra LAG og IM g) Afventer tilskud fra LAG og IM h) Merudgift, nedrivning af gl. lægebolig i Ørsted m.v. - udgift overført fra Velfærdsforvaltning, dog større en budgetteret i) Merforbrug skyldes momsregulering pga. konteringsregler - Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter har, med tilbagevirkende kraft, ændret konteringspraksis. Søges om tillæg til anlægsbevilling samt rådigbedsbeløb. Det foreslås finansieret af mindreforbrug på projektet vedr. cykelsti i Ørsted-Allingåbro j) Merudgift overføres til 2016 og skyldes fremskudt arbejde k) Manglende forventet indtægt, servicearealtilskud, som først vil komme i 2016

150 Bilag: Stikprøveundersøgelse november 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

151 Myndighedsafdelingen 11. november 2015 Dok. nr. 1596/15 Stikprøveundersøgelse af indholdet i underretninger Indledning Siden slutningen af 2011 har myndighedsafdelingen modtaget væsentligt flere underretninger end hidtil. Således har antallet af underretninger været stigende siden registreringen blev indledt i Der udarbejdes månedsvise oversigter over antallet af underretninger, som forelægges børne- og ungdomsudvalget. Udviklingen i antallet af underretninger fordelt over årene har været som følger: Opgørelsen for 2015 er til og med oktober Stikprøveundersøgelse På baggrund af stigningen i antallet af underretninger har myndighedsafdelingen siden 2012 gennemført en stikprøveundersøgelse ca. to gange årligt. Aktuelt er der foretaget syv stikprøveundersøgelser. Stikprøveundersøgelserne er udarbejdet efter samme model, så der er et reelt sammenligningsgrundlag. Myndighedsafdelingens børne- og familieteam samt ungeteamet, er blevet bedt om at vurdere tyngden i de seneste fire underretninger, som hver socialrådgiver har modtaget. 1

152 I undersøgelsen sondres der mellem kendte og ukendte sager. Kendte sager vedrører familier, hvor der allerede er en aktiv sag i myndighedsafdelingen, og ukendte sager vedrører familier, hvor der på underretningstidspunktet ikke er en aktuel sag i myndighedsafdelingen. Socialrådgiveren er også blevet bedt om at kategorisere eller vurdere tyngden i underretningen på en skala fra 1-5: 1. Kræver begrænset indsats eventuelt et par opringninger. 2. Omfatter hjemmebesøg. 3. Det vurderes nødvendigt, at der iværksættes børnefaglig undersøgelse. 4. Undersøgelsen forventes at føre til iværksættelse af foranstaltninger. 5. Nødvendigt med en akut indsats f.eks. anbringelse, inddragelse af politi og andre eksterne undersøgelser / indlæggelser. Undersøgelsen, der er foretaget i oktober og primo november 2015, er baseret på 88 underretninger. Resultatet af alle stikprøveundersøgelser fremgår af nedenstående tabel. Tabellen viser stikprøvestørrelserne, fordeling på kendte og ukendte sager samt den procentuelle fordeling på de forskellige kategoriseringer. Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat 4. Kat. 5 Antal i alt Juni 2012 Kendte 5 % 14 % 5 % 57 % 19 % 37 (49 %) Ukendte 13 % 13 % 16 % 47 % 11 % 38 (51 %) 75 (100 %) Maj 2013 Kendte 20 % 31 % 0 % 40 % 10 % 35 (53 %) Ukendte 10 % 19 % 26 % 35 % 10 % 31 (47 %) 66 (100 %) Sep Kendte 15 % 22 % 17 % 28 % 18 % 46 (68 %) Ukendte 18 % 36 % 18 % 27 % 1 % 22 (32 %) 68 (100 %) Sep Kendte 21 % 48 % 8 % 15 % 8 % 48 (62 %) Ukendte 17 % 52 % 14 % 7 % 10 % 29 (38 %) 77 (100 %) Maj 2015 Kendte 6 % 38 % 13 % 38 % 4 % 47 (62 %) Ukendte 21 % 41 % 21 % 14 % 3 % 29 (38 %) 76 (100 %) Nov Kendte 22 % 32 % 11 % 27 % 8 % 66 (75 %) Ukendte 22 % 45 % 5 % 23 % 5 % 22 (25 %) 88 (100 %) 2

153 Den aktuelle undersøgelse viser, at der er sket en yderligere forskydning mellem kendte og ukendte sager, hvor antallet af kendte sager nu udgør 75 %. Samtidig er flere af underretningerne i kendte sager kategoriseret lettere. Undersøgelsen viser også, at flere af de ukendte sager er kategoriseret som relativt tunge (kategori 4 og 5). Underretninger, som medfører behov for en omfattende foranstaltning, har typisk et økonomisk efterslæb på 4-6 måneder. Således tager det typisk 4 måneder at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvor barnet, forældrenes og omgivelsernes situation belyses og som følge deraf foranstaltningens økonomiske konsekvenser. Som følge af budget 2016 er der tilført ekstra ressourcer til oprettelse af 5 socialrådgiverstillinger, hvilket alt andet lige kan forventes at have en positiv indvirkning på tyngden i underretningerne fremadrettet. Således vil et lavere sagsantal, som giver mulighed for en tættere opfølgning medføre, at der kan ageres tidligere og dermed undgå, at sagen udvikler sig til en akut/tyngde 5 sag. Dette gælder både i kendte og ukendte sager for børn mellem 0 og 10 år. 3

154 Bilag: Årlig tilsynsrapport med aftaleparter i Vest Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

155 Norddjurs Kommunale Tandpleje Årsrapport for om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger. Tilsynsrapport om opgaveløsningen af det samlede tandplejetilbud til 0-17 årige, borgere tilmeldt omsorgstandpleje og specialtandpleje. Opgaveløsningen og tandplejetilbuddet gives efter aftale mellem Norddjurs Kommune og tre private tandlægepraksis, som ligger i den geografisk vestlige del af Norddjurs Kommune. Rapporten har sit udgangspunkt i aftalen med tandlægerne og i et tidligere udarbejdet og politisk godkendt fast koncept for tilsyn med privat praksis. Det har endvidere afsæt i, at der eksisterer et kontinuerligt og nært samarbejde imellem aftaleparterne baseret på gensidig faglig respekt og stor tillid. Overtandlægen er omdrejningspunktet for dette samarbejde og har en konsultativ funktion. SCOR Klinikkerne i Vest har for 2014 indleveret de lovpligtige SCOR-indberetninger (5-, 7-, 12-, og 15-årige) og med en indberetningsprocent, som ligger på et tilsvarende niveau som for den kommunale del af tandplejen. Den samlede indberetningsprocent for 2014 lå på 89,34% (i ,77%). Tandsundheden i Norddjurs er, som beskrevet tidligere, tilfredsstillende og i fortsat gunstig udvikling, og der henvises til tidligere fremsendte materiale. Optælling til Danmarks Statistik hvert år i tælleuge 16 Indhentning af talmateriale til Danmarks Statistik i uge 16 er begrænset til optælling af og indrapportering til overtandlægen, hvor mange 15 årige, der på optællingstidspunktet har fået rettet tænder. Den øvrige talbehandlingsopgave varetages af den kommunale tandplejes administration. Visitation til tandregulering Visitation til tandregulering foretages af henholdsvis specialtandlæge fra Fælleskommunale Ortodontiordning (FKO) og den lokale tandlæge. Den enkelte tandlæge må kun visitere de patienter, der ikke har/får et reguleringsbehov. Der er stor variation hos de enkelte tandlæger af, hvor stor en procentdel, de selv visiterer henholdsvis lader specialtandlægerne forestå. Dette er afhængigt af patienternes aktuelle tandstillinger og tandlægens erfaringsgrundlag. For dette års visitationsårgang har de private tandlægers andel af visitationerne ligget i nærheden af 2/3, hvilket er meget tilfredsstillende Årligt møde mellem FKO og aftaleparterne Der er afholdt årligt møde mellem samarbejdsparterne og FKO i oktober måned På mødet blev drøftet emner af administrativ og faglig karakter. Et mødeindhold helt analog med det, der afholdes med de kommunalt ansatte tandlæger - også i efteråret. Årligt møde mellem aftaleparterne I maj måned 2015 blev det årlige samarbejdsmøde mellem aftaleparterne afviklet med deltagelse af alle klinikejere fra Vest, tandplejens leder og souschef. Mødestedet går på skift og var i år forlagt til Tandlægehuset i Ørsted hos klinikejer og tandlæge Lene H. Nielsen. På mødet blev drøftet flere emner af fælles faglig og administrativ interesse, herunder konkrete behandlingsvalg, FKO i Rønde, omsorgstandplejetilbuddet og endelig blev SCOR-resultatet for

156 2014 blev præsenteret og med en efterfølgende drøftelse. Da der jævnligt er uformel kontakt mellem Vest og overtandlægen om diverse overordnede og/eller konkrete problemstillinger blev under det årlige møde aftalt 2014 aftalt, at ledelsestilsynet i Vest fremadrettet nedjusteres til ét besøg i efteråret suppleret med ét årligt fælles møde i foråret. Derfor kun dette ene formelle besøg. Klinikbesøg og Uformelle kontakter Overtandlægen har i september 2015 over to dage aflagt besøg på hver af de tre private tandlægepraksis. Besøget i september indebar overværelse af behandlermøder og enkelte konkrete patientbehandlinger, diskussion af behandlingsmetoder og materialevalg og faglig diskussion af konkrete enkeltsager. Desuden drøftelse af udeblivelsesproblematikken, og hvorledes der handles herpå herunder i de forholdsvis sjældne sager, der kræver, at der informeres videre til Myndighedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Det tilstræbes, at man følger samme procedure i forbindelse med udeblivelser i Øst som i Vest. Privat praksis fik efterfølgende tilsendt de i Øst anvendte formularer til implementering i det lokalt elektroniske tandlæge-journalsystemer for at tilgodese harmonisering også på dette felt. Intern kursusvirksomhed i Tandplejen. Et kursusudvalg under den kommunale del af tandplejen arrangerer jævnligt kurser med eksterne og velestimerede kursusgivere. Som en helt naturlig del af samarbejdet mellem de to sektorer af Norddjurs Kommunale Tandpleje tilbydes den private del af tandplejen altid at deltage heri. Information om 2 planlagte kurser i det kommende forår 2016 blev givet ved tilsynsbesøget. I forbindelse med at tandplejen ved årsskiftet fik ny medarbejder til bl.a. at understøtte administrationen af patientgruppen i Vest, har denne medarbejder sammen med overtandlægen aflagt præsentations-besøg i de tre praksis i Vest. Henvisninger til Regional Specialtandpleje, Region Midt Der har i årets løb været behov for at viderehenvise et antal patienter fra Vest til behandling i den Regionale Specialtandpleje, Region Midt. Godkendelse af individuelle behandlinger Endvidere har der været behov for at godkende et antal behandlingsforslag, der ligger udenfor aftalen, herunder til meget enkle/simple tandreguleringsbehandlinger. Fravær af brugerklager Der er ingen brugerklager i Norddjurs Kommunale Tandpleje, det gælder Vest som Øst. Fra tid til anden er der konkrete problemstillinger omkring patient-tilhørsforhold internt i kommunen øst/vest; men ingen større end at alle er blevet løst. Oktober 2015 Susanne Byg, Overtandlæge

157 Bilag: Anbringelser ultimo oktober Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

158 Nøgletal anbringelser 2015 Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2012 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikret inst Sikret inst Sikret inst , Sikret inst , Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2015, aflastning.18 pladser i alt Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse

159 Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet år år år år år 2012 år 2013 år 2014 år

160 Bilag: Underretninger ultimo oktober Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

161 Udvikling i antallet af underretninger 2015 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Flytning ml kommuner Skole SFO Daginstitution Sundhedsplejerske Døgnvagt/UngNorddjurs PPR Klub Psykiatri Læge Dansk Røde Kors Politi Sygehus Domstol 1 1 Øvrige* I alt * Består bl.a. af underretninger fra anbringelsessteder, Jobcenter og Familiehuset 120 Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger

162 Bilag: Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

163 Norddjurs Kommune 13. november 2015 RBJ Børne- og ungdomsudvalget arbejdsplan for januar 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til plan for inklusionsindsats på Kattegatskolen Behandling af forslag til plan for lukning af Frihedslyst Behandling af forslag til fremtidig anvendelse af Vores Hus. Behandling af forslag til overflytning af anlægsmidler vedrørende bygningsrenovering på skoler Behandling af forslag til SSP-forebyggelsesplan (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Ansøgning til puljen for mere pædagogisk personale i dagtilbud Drøftelse af forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, fritidsrådet og bestyrelser) Analyse på skoleområdet Budgetopfølgning ultimo december 2014/forventet regnskab 2014 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Afgørelse fra Klagenævnet for Specialundervisning (lukket dagsorden) 1

164 Status på byggesager januar 2015 KL s Børn og Unge Topmøde 25. februar 2015 kl Sandstumpvej 35, Grenaa 25. februar 2015 kl Mødet holdes på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa. Rejsegilde ny dagsinstitution i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til frigivelse af anlægsmidler til it i folkeskolen på baggrund af it-plan godkendt i kommunalbestyrelsen den 22. april 2014 Drøftelse af forslag til den fremtidige tilrettelæggelse af Læsecenter i Norddjurs Kommune (sendes til høring i handicaprådet og bestyrelser) Drøftelse af forslag til et tilbud om sorggrupper til unge (sendes til høring i handicaprådet og bestyrelser) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Status på forældrebestyrelsernes beslutninger om madordninger i daginstitutioner Budgetkontrol for januar 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Opfølgning på KL s børnetopmøde i Aalborg den januar 2015 o Brev fra KL vedr. aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen. Brev og notat er vedlagt som bilag. o Henvendelse fra Allingåbro Børneby vedr. færdselssikkerhed. Brev er vedlagt som bilag. o Information om skoleindskrivning Oversigt er vedlagt som bilag. o Antal flygtninge i perioden Oversigt er 2

165 vedlagt som bilag. o Egenbetaling i forbindelse med anbragte børn. Notat er vedlagt som bilag. Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Status på byggesager (lukket dagsorden) Behandling af forslag til hvilke tilbudsgivere, der prækvalificeres i forhold til byggerierne (lukket dagsorden): o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner. Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 11. marts 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 11. marts 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 11. marts 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 25. marts 2015 kl Mødet afholdes på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4 i Auning. Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og området Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende opgradering af køkkener i daginstitutioner Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende opførelse af en ny daginstitution i Allingåbro Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende renovering af Kattegatskolens afdeling på Åboulevarden Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende ventilation på Auning Skole 3

166 Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende Ørsted Børneby og Toubro Børneby Behandling af forslag til et tilbud om sorggrupper til unge (inkl. høringssvar fra handicaprådet, fritidsrådet og bestyrelser) Behandling af forslag til den fremtidige tilrettelæggelse af Læsecenter i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra handicaprådet og bestyrelser) Behandling af forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge (inkl. høringssvar fra handicaprådet, fritidsrådet og bestyrelser) Behandling af evaluering af aldersintegreret indskoling på Auning Skole Behandling af plan for udarbejdelse af en analyse for skoleområdet Drøftelse af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af Innovation4U entreprenørskolen Behandling af sektorbeskrivelse på børne- og ungdomsudvalgets område til årsregnskab 2014 Budgetkontrol for februar 2015 Behandling af kvalitetsrapporter for folkeskolen Status på implementeringen af folkeskolereformen Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering 4

167 o Referat fra SSP Lokalråd o KL møder: Politiske møder om folkeskolen o Informationsmateriale til forældre om regler for optagelse i dagtilbud o Ansøgning fra UngNorddjurs til Nordeafonden o Leder på 10. Klasse-Center Djursland orlov o Status på tilmeldte til 10. klasse 2015/16 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af kvalitetsrapporter for folkeskolen (lukket dagsorden) Tildeling af byggerådgivningsopgaven for erstatningsbyggeri på Auning Skole (lukket dagsorden) Møde med faglige organisationer april 2015 Studietur for børne- og ungdomsudvalget 24. april 2015 kl Arresten 29. april 2015 kl Mødet holdes hos UngNorddjurs, Åboulevarden i Grenaa 29. april 2015 kl Mødet holdes hos UngNorddjurs, Åboulevarden i Grenaa Åbning af Ungdomsunivers Dialogmøde med fælleselevrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Frigivelse af anlægsbevilling i forbindelse med byggerierne: o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling til ny daginstitution i Vivild Børneby Behandling af Innovation4U entreprenørskolen 5

168 Behandling af forslag til projekt vedr. økologifremme i køkkener på børne- og ungeområdet Drøftelse af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (sendes efterfølgende til høring i børnebyernes bestyrelser og i bestyrelserne i område Grenaa og område Auning) Behandling af forslag til EUD 10-tilbud i Norddjurs Kommune Erhvervspolitik høring fra erhvervsudvalget Budgetkontrol for marts 2015 Forslag til idékatalog budget Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Orientering om ny ordblindetest Tildeling af ekstra statslige midler til inklusionsarbejdet i folkeskolen Statistik for skoletandplejen i Norddjurs Kommune Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur den april 2015 Orientering o Statistik for sprogvurdering i Norddjurs Kommune

169 o Udvidelse af åbningstid i udvalgte daginstitutioner o Partnerskabskommune Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Status på byggesager (lukket dagsorden) Behandling af forslag til tildeling af byggerådgivningsopgaven i forbindelse med byggerierne (lukket dagsorden): o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner 27. maj 2015 kl Mødet afholdes i mødelokale 2 på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. etablering af skaterfaciliteter i Grenaa Behandling af forslag til og prioritering af anlægsønsker til budget 2016 på børne- og ungdomsudvalgets område Behandling af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg, fælleselevrådet og handicaprådet) Behandling af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og områdeudvalget) Behandling af retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (inkl. høringssvar fra børnebyernes bestyrelser og bestyrelserne i område Grenaa og område Auning) Behandling af evaluering af aldersintegreret indskoling på Ørum Skole 7

170 Drøftelse af placering af modtageklasser i den vestlige del af kommunen Drøftelse af mulighederne for økonomisk støtte til børnepasning i eget hjem Analyse på fritidsområdet høringssag fra kultur- og udviklingsudvalget Behandling af årsrapport for 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Budgetkontrol for april 2015 Orientering om anvendelse af anlægsmidler i daginstitutionen Vores Hus til indretning af legestuefaciliter mv. Status på arbejdet med synlig læring i Norddjurs Kommune Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af analyse på skoleområdet Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Sommerskolepladser i Aarhus Kommune o Henvendelse fra fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby o Indgået aftale om EUD10 o Afgørelse fra Klagenævnet for Udbud Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (åben dagsorden) Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 17. juni 2015 kl Mødet afholdes på Kattegatskolen, Åboulevarden 64 Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) 8

171 Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Strategi for udvikling af socioøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune (høring fra arbejdsmarkedsudvalget) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i 2015 Status på fritidspasordningen i Norddjurs Kommune Budgetkontrol for maj 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Orientering om undervisningsministeriets kvalitetstilsyn Orientering om indholdet i underretninger på børne- og ungeområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Referat af lokalrådsmøde o Velfærdsforvaltningens beredskab i sommerferien Status på byggesager (lukket dagsorden) 19. august 2015 kl Mødet afholdes på Ørum Skole, Skolebakken 33 Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (genbehandling af revideret oplæg fra BUU-mødet den 27. maj 2015) Behandling af forvaltningens vurdering af mulighederne for opnåelse af en besparelse på udgifterne til specialundervisning 9

172 Behandling af vurdering af specialvejlederordningen med henblik på en forbedret inklusionsindsats Behandling af forslag til 1. delanalyse af analysen på skoleområdet Opfølgning på benyttelse af tilbud om pladser på sommerskole i Aarhus i sommeren 2015 Behandling af forslag til rammeaftale 2016 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) Behandling af forslag til målgrupper og emner til socialpolitikken Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Budgetkontrol for juni/juli 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Statistik på skoleområdet Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Behandling af børne- og ungdomsudvalgets mødeplan for 2016 Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Optagelse af børn fra andre distrikter i daginstitutioner i område Grenaa o Uddannelsesdebatten et folkemøde om uddannelse o CEPOS-undersøgelse af skolernes undervisningseffekt Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og igangsætning af byggeri. Ny daginstitution i Vivild Børneby (lukket dagsorden) 10

173 Opfølgning på børnesag (lukket dagsorden) 3. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ungdomsrådet Arbejdet i ungdomsrådet Opstart af og status på aktiviteter mv. i Arresten Budget september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Budget 2016 Inklusionspolitikken vurdering af de iværksatte tiltags betydning for børnenes faglighed Decentralisering af budgettet til specialundervisning drøftelse af konsekvenser og forskelle mellem skolerne Folkeskolereformen herunder en drøftelse af, hvordan børn med særlige behov håndteres i lektiecaféerne, og hvordan der arbejdes med bevægelse i undervisningen. 3. september 2015 kl Mødet holdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Budget 2016 Status på arbejdet med synlig læring Status på arbejdet med folkeskolereformen herunder: o Samarbejdet med forældre o Udvikling i antallet af elever i SFO Forslag til førskoleindsats Forslag til intensive undervisningsforløb for elever i 9. klasse Status på inklusionsindsatsen herunder specialvejlederordningen. 11. september 2015 kl Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 i Indvielse af UngNorddjurs lokaler i Allingåbro Børneby 11

174 Allingåbro 23. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 23. september 2015 kl Mødet afholdes i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til optagelseskriterier i daginstitutioner med udvidet åbningstid Drøftelse af forslag til indsats mod radikalisering af unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og ungdomsrådet) Status på arbejdet med etablering af jobrotationsforløb Status på det decentrale samarbejde mellem myndighedsafdelingen, PPR og de enkelte enheder på skole- og dagtilbudsområdet Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Status på flygtningeområdet Budgetkontrol for august 2015 Orientering om indflytningsplan for de nye daginstitutioner i Auning og Grenaa. Status på implementeringen af folkeskolereformen Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet 12

175 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Skrivelse fra partierne bag folkeskolereformen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 28. oktober 2015 kl Vivild Børneby, Bakkegårdsvej 8 i Vivild 28. oktober 2015 kl Mødet afholdes i Vivild Børneby, Bakkegårdsvej 8 i Vivild 1. spadestik til ny daginstitution i Vivild Børneby Møde i børne- og ungdomsudvalget Tildeling af tømrerentreprise for ny daginstitution i Vivild (genudbud) Behandling af forslag til anlægsprojekt vedrørende ventilation på Vestre Skole Behandling af dispositionsforslag for erstatningsbyggeri på Auning Skole (inkl. høringssvar fra bestyrelsen) Behandling af forslag til justering af aftale med byggerådgiver vedr. Djurslandsskolebyggerier og byggeri på Ørum Skole Behandling af forslag til indsats mod radikalisering af unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser og ungdomsrådet) Drøftelse af den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet) Drøftelse af forslag til udmøntning af besparelse på folkebiblioteker og skolebiblioteker (sendes efterfølgende til høring) Drøftelse af forslag til fordeling af normeringsudvidelse på dagtilbudsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet.) 13

176 Drøftelse af forslag til udmøntning af besparelse på specialundervisningsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftlelse af forslag til udmøntning af en styrket førskoleindsats (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet.) Drøftelse af forslag til tilrettelæggelse af intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet.) Forslag til etablering af EUD10 i Auning (sendes efterfølgende til høring i ungdomsrådet, handicaprådet samt bestyrelserne for overbygningsskolerne i Auning og Ørum og bestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland) Henvendelse fra UngNorddjurs bestyrelse vedr. sammenlægning af juniorklubber Rammeforsøg med konfirmationsforberedelse Status på etablering af skaterpark Behandling af status på ungdomspolitikken Budgetkontrol for september 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgøresler fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 18. november 2015 kl Mødet afholdes på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 2-4 i Auning Møde i børne- og ungdomsudvalget Oplæg v/ interesseorganisationen Danske Skoleelever Behandling af den fremtidige organisering af specialskolekørsel 14

177 og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet) Behandling af forslag til etablering af EUD10 i Auning (inkl. høringssvar fra ungdomsrådet, handicaprådet samt bestyrelserne for overbygningsskolerne i Auning og Ørum og bestyrelsen for 10. Klasse Center Djursland) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for PPR (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Budget Forslag til besparelse vedr. busrute 5.3 (høringssag fra MTU) Orientering om vurdering af validiteten af de nationale test opfølgning på børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. maj. Budgetkontrol for oktober 2015 Orientering om forsikring i den nye skaterpark Orientering om indholdet i underretninger på børne- og ungeområdet Tilsyn privat tandplejen, vest Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Anekstyrelsen (lukket dagsorden) 17. december 2015 kl Sandstumpvej 35, Grenaa Indvielse af ny daginstitution i Grenaa 15

178 17. december 2015 kl Mødet afholdes i den nye daginstitution i Grenaa, Sandstumpvej 35, Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Frigivelse af anlægsmidler samt byggeplan for etablering af ekstra pladser i Norddjurs Børnecenter Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for PPR (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til udmøntning af besparelse på folkebiblioteker og skolebiblioteker (inkl. høringssvar) Behandling af forslag til fordeling af normeringsudvidelse på dagtilbudsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet.) Behandling af forslag til udmøntning af besparelse på specialundervisningsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til udmøntning af en styrket førskoleindsats (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet.) Behandling af forslag til tilrettelæggelse af intensivt undervisningsforløb for elever i 9. klasse (inkl. høringssvar fra bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet.) Drøftelse af forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt, sprogvurdering og pædagogiske læreplaner (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ungdomsrådet og bestyrelser) Evaluering af dialogforum for socialt udsatte og arbejdet med at tilknytte to repræsentanter for målgruppen Godkendelse af aftaleholdere på børne- og ungdomsudvalgets område i 2016 Budgetkontrol for oktober 2015 Status på kortlægning af kompetencedækning blandt lærere 16

179 Status på rådgivningsopgave vedr. Djurslandsskolen og Ørum Skole Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Status på planlægning af eventuel kompetenceudvikling for lærere med henblik på opnåelse af fuld kompetencedækning Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Resultater af de nationale test på folkeskoleområdet (lukket dagsorden) Juleafslutning februar 2016 Døgnseminar vedr. socialpolitik Dagsordenspunkter i 2016 Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende udbygning af Auning Skole (jan. 2016) Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling for erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker i Auning (jan. 2016) Behandling af kvalitetsrapporter for folkeskolen og dagtilbud (jan. 2016) Behandling af afrapportering på centrale udmeldinger i rammeaftalen vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (jan. 2016) 17

180 Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling i forhold til udsatte børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) (jan. 2016) Drøftelse af kvalitetsstandard for socialområdets tilbud og indsatser i forhold til anbragte børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) (jan. 2016) Behandling af forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt, sprogvurdering og pædagogiske læreplaner (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ungdomsrådet og bestyrelser) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (jan. 2016) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling i forhold til handicappede børn og unge (0-18 år) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) (feb. 2016) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet (feb. 2016) Behandling af kvalitetsstandard for socialområdets tilbud og indsatser i forhold til anbragte børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (marts 2016) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling i forhold til udsatte børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (marts 2016) Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling for byggerierne: o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner (april. 2016) Indvielse af ny daginstitution i Auning (apr. 2016) Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og 18

181 igangsætning af erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker på Auning Skole. (april 2016) Drøftelse af evaluering af udbredelsen af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (marts 2016) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling i forhold til handicappede børn og unge (0-18 år) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) (april 2016) Behandling af evaluering af udbredelsen af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (april 2016) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet (maj 2016) Status på arbejdet med synlig læring på folkeskoleområdet (maj 2016) Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og igangsætning af byggerierne: o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner (august 2016) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet (aug. 2016) Behandling af dispositionsforslag for renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum (inkl. høringsvar fra handicaprådet og bestyrelser) (aug. 2016) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet (nov. 2016) xx kl. xx-xx Åbent møde vedrørende emner for skole- og dagtilbudspolitik 19

182 xx kl. xx-xx xx kl. xx-xx Åbent møde vedrørende emner for skole- og dagtilbudspolitik Åbent møde vedrørende emner for skole- og dagtilbudspolitik 20

183 Bilag: Program KL's Børn og Unge Topmøde 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

184 KONFERENCE KL S BØRN & UNGE TOPMØDE 2016 DAGTILBUD OG FOLKESKOLE KL S BØRN & UNGE TOPMØDE VÆKSTHUS FOR LÆRING januar 2016 Aalborg Kongres & Kultur Center

185 2 Konference KL s Børn & Unge Topmøde 2016 VÆKSTHUS FOR LÆRING Kommunerne er et væksthus for læring i kontakten med børn og forældre fra det første møde med sundhedsplejen, og i mange år derefter via dagtilbud, skole, fritidstilbud og de specialiserede tilbud. Børn og unges lyst til og mulighed for læring er derfor også grundstenen i al kontakt. Kommunerne skal understøtte læring og trivsel for alle 1,1 mio. børn og unge i Danmark. Det gælder også for dem, der i perioder har behov for særlig støtte og de særligt talentfulde. På topmødet mødes kommunalpolitikere med folketingspolitikere, forskere, eksperter, praktikere og samarbejdsparter om ansvaret for at skabe læring på hele 0-18 års området. Topmødet skal i sig selv være et væksthus for læring, og programmet er tilrettelagt, så det danner en rød tråd fra dagtilbud til overgangen til skole, skoleforløb, og den unges videre vej til ungdomsuddannelse. Der vil i år være kortere oplæg i plenum og mere tid til valgfagene (minikonferencer), der alle indeholder politik, forskning og praksis. Vi håber, at KL s Børn & Unge Topmøde 2016 vil engagere, inspirere og give rum for politisk og faglig dialog samt refleksion. Vi glæder os til at se dig.

186 Konference KL s Børn & Unge Topmøde TIRSDAG DEN 19. JANUAR Ankomst Kaffe, te og frugt og besøg udstillerområdet Frokost Buffet i udstillerområdet Musik i forhallen Åbning af Børn & Unge Topmøde 2016 Morgensang i plenum v/ Aalborg Kulturskole Kommunerne er væksthuse for læring v/ Anna Mee Allerslev, formand, KL s Børne- og Kulturudvalg Regeringens vision for børn og unge v/ Ellen Trane Nørby, Minister for børn, undervisning og ligestilling Det starter i dagtilbud Alle børn har ret til et godt liv med trivsel, læring og udvikling. Det starter i kommunernes dagtilbud, når planerne for børnenes fremtid skal lægges. Der er effekt af tidlig indsats, hvor kommunerne kan gøre en forskel. v/ Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, TrygFondens Center for Child Research Fri leg Kaffe i udstillerområdet Sammen skaber vi væksthus for læring og motiverende overgange til det nye Børn og unge lærer hele tiden og alle steder i deres hverdag. Men i det særlige læringsrum, lærerne og pædagogerne sammen skaber med hver deres faglighed, oplever børnene retning, motivation, erkendelse, ambition og ikke mindst lyst til at lære mere. Hvordan løfter lærerne og pædagogerne denne store opgave? v/ Anders Bondo, formand, Danmarks Lærerforening og Elisa Bergmann, formand, BUPL Indkvartering Velkomstdrink i forhallen Festmiddag og musik i festsalen Festen slutter Hvad er kvalitet i dagtilbud? Et Pecha Kucha oplæg v/ Betina Byriell Larsen og Sanne Kaarslev, områdeledere, Gladsaxe Kommune Fri leg Kaffe i udstillerområdet Valgfag Vælg ét ud af fire valgfag. Læs mere herom på side 5 1. Leg og læring i dagtilbud samt den gode overgang 2. Dagtilbud og skole skal inkludere og løfte alle også udsatte børn 3. Læring og dannelse i en digital verden 4. Fra skole til ungdomsuddannelser og erhvervsliv overgange der virker Der kan være begrænsninger på antallet af pladser

187 4 Konference KL s Børn & Unge Topmøde 2016 ONSDAG DEN 20. JANUAR Godmorgen Morgensang i Plenum v/ Aalborg Kulturskole Min motiverende skoledag Et Pecha Kucha oplæg v/ Silke Fogelberg, formand, Danske Skoleelever Alle børn skal blive så dygtige, som de kan Det globale kapløb om uddannelse har længe været i gang. De lande, der vinder, er de lande, der tør revolutionere uddannelsernes indhold i en digital verden. Børnene og de unge skal ikke længere blot lære det faglige. De skal også lære udholdenhed, troværdighed, kommunikation, kritisk tænkning, medfølelse og kreativitet. I et landskab af høje forventninger og tydelige mål skal de lære at lære hele livet. Har det danske uddannelsesvæksthus næring, lys, åbenhed, varme, beskyttelse, energi og udsyn til denne opgave? Anvendt rigtigt viser folkeskolereformen vejen. Og det hele starter i dagtilbud! (Se opdateret program den 1. december) Fra politiske beslutninger til ny praksis Politikernes og forvaltningernes ændrede opgaver i forhold til at lede kvaliteten frem og sikre sammenhæng på 0-18 års området (Se opdateret program den 1. december) Forældreansvar for læring Et Pecha Kucha oplæg v/ Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre Fri leg Kaffe i udstillerområdet Frokost Besøg udstillerområdet Fra viden til handling Den kommunale praksis og det pædagogiske arbejde skal bevæge sig fra jeg synes og vi plejer til jeg ved og det virker. Hvordan omsætter man forskningsbaseret viden til ny praksis i dagtilbud og skole? v/ Thomas Nordahl, professor og leder af Center for praksisrettet uddannelsesforskning ved Høgskolen i Hedmark Hvor tager man fat i bunken af undersøgelser og forskningsrapporter, når praksis skal udvikles? v/ Agi Csonka, formand, Rådet for Børns Læring Motivation til liv og læring for de ældste elever Et Pecha Kucha oplæg v/ Torben Mørup, skoleleder ved Auraskolen, Esbjerg Kommune Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Opblomstringen af nye digitale teknologier gør eleverne i stand til at producere digitale ressourcer til anvendelse i og på tværs af fag. Eleven er ikke længere blot modtager af læring men også producent af læringsressourcer. Digital designdannelse er en mulighed for at ruste eleverne til en verden, som tilhører dem, der kan forstå at forandre v/ Ole Sejer Iversen, professor ved Aarhus Universitet Afslutning på Børn & Unge Topmøde 2016 v/ Anna Mee Allerslev, formand, KL s Børne- og Kulturudvalg Kaffe og afrejse Valgfag Vælg ét ud af seks valgfag. Læs mere herom på side 9 5. Hvordan får vi mest kvalitet for pengene, når børnetallet ændrer sig? 6. Ledelse af læring 7. Få styr på praksis ved brug af data og evaluering 8. På tværs af fagligheder og forvaltninger 9. Integration en fælles kommunal indsats 10. Fup og fakta debat om skolereformen Valgfag særligt for politikere

188 Konference KL s Børn & Unge Topmøde VALGFAG 1 / TIRSDAG Leg og læring i dagtilbud samt den gode overgang Tema Hvordan ved vi, om alle børn trives og lærer i dagtilbud? Ambitioner og indsatser i børns tidlige år er et væsentligt fundament for deres senere udvikling. Hvad kendetegner dagtilbud, der styrker og stimulerer børns trivsel, læring og overgang til skolen? Hvordan får vi mere viden om, hvad der virker, og hvordan vi systematisk kan følge op på resultater? Læringsmål Deltagerne får: viden fra forskning om høj kvalitet i dagtilbud og om børns læring og sprog indblik i, hvad dagtilbud betyder for børns videre muligheder med særligt blik på overgangen til skolen inspiration fra kommuner til, hvordan der kan arbejdes systematisk med tidlig opsporing i samspil med sundhedsplejen, og med at følge op på børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud Eksperter Thomas Nordahl, professor og leder af Center for praksisrettet uddannelsesforskning ved Høgskolen i Hedmark Om hvad der karakteriserer læringsmiljøer af høj kvalitet i dagtilbud og hvad de betyder i det livslange perspektiv for barnet. Hvordan kan man arbejde systematisk med mål og opfølgning på børns trivsel og læring, og hvordan kan forældrene inddrages? Pia Thomsen, lektor, ph.d. Syddansk Universitet Om sprogets store betydning for børns livskvalitet, deltagelse i leg og læringsaktiviteter og muligheder senere i livet. Hvad kendetegner de gode sproglige læringsmiljøer i dagtilbud? Hvordan bliver vi bedre til at understøtte børns sprogudvikling, så alle børn uanset social baggrund udvikler et godt sprog? Kommunale eksperter Louise Thule, politiker og velfærdsdirektør, Fredericia Kommune Om hvordan kommunen arbejder med at udvikle den pædagogiske praksis på et forskningsbaseret grundlag og fremmer, at institutioner lærer af hinanden på hele 0-18 års området. Hvordan følges op på overordnede udviklingsmål i både dagtilbud og skole? Hvordan kan institutionsprofiler give et billede af børnenes læringsudbytte, udvikling og trivsel? Hvad har overrasket, og hvordan bruger politikere, forvaltning og ledelse denne viden? Fie Lademann, dagtilbudsleder, Svendborg Kommune Om hvordan dagtilbud arbejder systematisk med tidlig indsats, inklusion og tidlig opsporing og med at forny den tidlige indsats for især de 0-2-årige børn. Hvordan er forældresamarbejdet om børns trivsel og læring i dagtilbud blevet fornyet, og hvordan er samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud styrket? Opsamling på læringsmål og afslutning

189 6 Konference KL s Børn & Unge Topmøde 2016 VALGFAG 2 / TIRSDAG Dagtilbud og skole skal inkludere og løfte alle også udsatte børn Tema Hvordan får vi et fælles børnesyn, der starter i dagtilbud og som udvikler livsduelige børn, hvor ingen ekskluderes fra fællesskabet? Hvordan mindskes den negative betydning af social baggrund? Hvilke prioriteringer og handlinger giver det bedste grundlag for at løfte og inkludere alle børn i dagtilbud og skole? Hvordan kan kommunerne benytte data til at skabe bedre rammer for inklusion? Læringsmål Deltagerne får: kendskab til, hvordan data og KL s nye analyseredskab tilbyder et overblik over inklusionsindsatsen på kommune- og institutionsniveau viden om, hvad forskningen kan bidrage med perspektiver på god praksis, der skaber trivsel og læring for alle børn eksempler på, hvordan forældrene kan inddrages Eksperter Mette Deding, afdelingsleder, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Om hvad forskningen peger på er virkningsfuldt, når målet er at mindske negativ betydning af social baggrund og at løfte alle børn KL Om et analyseredskab på baggrund af KL s nøgletal om børn, unge og resultater, der guider kommunerne til at få et overblik over, hvordan det ser ud med inklusionen i egen kommune i dagtilbud og skole Kommunale eksperter Kristian Evendt, viceskoleleder på Strandgårdsskolen, Ishøj Om hvordan Strandgårdsskolen arbejder med at løfte alle elever uanset social baggrund. Det gør de bl.a. ved at have høje forventninger til eleverne og tydelige mål i undervisningen. De sætter fokus på, hvordan skolens organisering og kompetenceudvikling sker med det specifikke mål at skabe læring for alle børn Panel bestående af en dagtilbudsleder, en skoleleder, en børne- ungechef og en politiker Opsamling på læringsmål og afslutning

190 Konference KL s Børn & Unge Topmøde VALGFAG 3 / TIRSDAG Læring og dannelse i en digital verden Tema Hvordan uddanner vi børn og unge til en digital fremtid? Øget anvendelse af it i undervisningen skaber muligheder for, at børn lærer på nye måder, i andre sammenhænge og med flere værktøjer. Der stilles skarpt på børn og unges kompetencer i en digital verden med fokus på læring og dannelse. Hvad skal børn og unge mestre i en hverdag, der hastigt bevæger sig fra analog til digital? Læringsmål Deltagerne får: nyeste viden og nye perspektiver på læring og dannelse i en digital verden med fokus på, hvad børn og unge skal kunne i fremtiden indsigt i, hvordan kommunale initiativer, herunder Brugerportalsinitiativet, bidrager til udvikling af den digitale folkeskole Eksperter Anders Høeg Nissen, journalist og vært på DR s program Harddisken Om behovene for innovative og kreative kompetencer i en stadig mere global og digital verden. Og om at kigge ind i den digitale krystalkugle for den fremtid, som vores børn og unge bliver en del af Stine Liv Johansen, lektor ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet Om medier og dannelse i en børnehverdag, hvor digitale redskaber præger både sociale relationer og læringsformer i dagtilbud og skole Kasper Koed, it-didaktisk konsulent, Center for Undervisningsmidler, Professionshøjskolen UCC Om hvordan Brugerportalsinitiativet med samarbejdsplatform og læringsplatform kan understøtte kommunernes arbejde med børns læring Kommunale eksperter Anne Bonefeld, formand, Børne- Unge- og Kulturudvalget, Odder Kommune og Lise Gammelby, skoleudviklingskoordinator, Odder Kommune samt Huno Jensen, skolechef, Silkeborg Kommune Om hvordan elevernes læringsproces og læringsudbytte ændrer sig, når kommuner og skoler realiserer Brugerportalsinitiativet og anvender digitale redskaber. Om sammenhængen mellem elevcentrerede læringsmiljøer og digitalisering Opsamling på læringsmål og afslutning

191 8 Konference KL s Børn & Unge Topmøde 2016 VALGFAG 4 / TIRSDAG Fra skole til ungdomsuddannelser og erhvervsliv overgange der virker Tema Som samfund er vi afhængige af, at nye generationer dygtiggør sig og skaber vækst og udvikling i Danmark. Derfor skal alle elever blive så dygtige, som de kan, og flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. På valgfaget undersøger vi, hvilke rammer der skaber motivation, talent og læring, bl.a. via den åbne skole Læringsmål Deltagerne får: indsigt i, hvorfor og hvordan folkeskolen sammen med virksomheder, ungdomsuddannelser, forældre og andre kan styrke elevernes motivation og læring billeder på, hvordan eleverne får viden om de uddannelser og jobs, de skal have efter folkeskolen Eksperter Mette Pless, lektor, Center for Ungdomsforskning og Mads Hermansen, konsulent, Ph.d, Dr. pæd. autoriseret psykolog Om hvad der skaber motivation hos eleverne, og hvad det kræver af de unge og aktørerne omkring dem at klare overgangen til ungdomsuddannelser og livet i det hele taget Mikkel Haarder, direktør i EVA, Danmarks Evalueringsinstitut Om at undervisning i udskolingen har stor betydning for unges valg af uddannelse og konkrete råd til, hvad skolen kan gøre anderledes, for at flere elever vælger en erhvervsuddannelse Lars Goldschmidt, tidligere direktør i DI, adj.professor ved CBS Om hvad vi skal leve af, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, om hvorfor dygtighed og livsduelighed er nøgleord, og om hvorfor den åbne skole er en dør til begejstring Kommunale eksperter Peter Hüttel, skolechef, Hedensted kommune Om hvorfor alle 7. klasser i kommunen skal møde lokale virksomheder og ungdomsuddannelser og hvad det kræver af kommunen og aktørerne at få samarbejdet på skinner DM i Skills: Danmarksmesterskabet for unge på erhvervsuddannelser: Mød de unge guldmedaljevindere Om at dygtiggøre sig og træne sit talent så man bliver en mester til sit fag og om, hvorfor det er så fedt at mestre noget Opsamling på læringsmål og afslutning

192 Konference KL s Børn & Unge Topmøde VALGFAG 5 / ONSDAG Hvordan får vi mest kvalitet for pengene, når børnetallet ændrer sig? Tema Mange kommuner oplever i disse år et faldende børnetal. Det betyder, at de politiske drøftelser om sammenhæng mellem struktur, kvalitet og økonomisk styring er aktuelle i mange kommunalbestyrelser og forvaltninger. Udfordringen er at skabe bæredygtige børnemiljøer, hvor struktur på dagtilbud-, skole- og fritidsområdet sikrer høj kvalitet i de kommunale dagtilbud, skoler og fritidstilbud inden for de økonomiske rammer Kommunale eksperter Christina Lykke Eriksen, formand, børne- og ungdomsudvalget, Heidi Becker-Rasmussen, direktør og Vibeke Post Madsen, skole- og dagtilbudschef, Frederikshavn Kommune Om ny struktur og udvikling af bæredygtige dagtilbud, skoler og fritidstilbud med afsæt i faldende børnetal og økonomiske udfordringer Opsamling på læringsmål og afslutning Læringsmål Deltagerne får: ny viden om børnetalsudviklingen i Danmark på tværs af de 98 kommuner indsigt i forskelle i kommunale enhedsudgifter til børn i dagtilbud og skole mulige bud på sammenhæng mellem enhedsudgifter og forskellige strukturelle og styrbare forhold i kommunerne inspiration og erfaringer fra kommuner med at håndtere strukturelle udfordringer som følge af ændringer i børnetallet og behov for økonomisk styring refleksioner over, hvad der er god kvalitet på børn og ungeområdet Eksperter Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Om hvilke forhold der har en betydning for forskelle i kommunale driftsudgifter pr. barn i dagtilbud og skole, herunder: forskelle i kommunale enhedsudgifter til børn i dagtilbud og skoler forhold af betydning for forskelle i kommunale enhedsudgifter til dagtilbud og skoler, herunder strukturelle og styrbare forhold (fx børnetal, skolestørrelse og personalenormering)

193 10 Konference KL s Børn & Unge Topmøde 2016 VALGFAG 6 / ONSDAG Ledelse af læring Tema Folkeskolen står midt i en omfattende omstillingsproces, som ingen kan løfte alene. Der er sket en bevægelse fra et fokus på undervisning som en individuel faglig opgave til fagprofessionelle fælleskaber med elevernes læring og trivsel som omdrejningspunkt. En udfordring som kræver, at forvaltnings- og skoleledelsen arbejder målrettet med at styrke læringen ikke blot for den enkelte elev, men på alle niveauer på skolerne og i forvaltningen Læringsmål Deltagerne får: Viden om og inspiration til, hvordan man i praksis kan lede læring på skolen, på tværs af skoler og i forvaltninger med fokus på at styrke de fagprofessionelle fællesskaber med elevernes læring som omdrejningspunkt Eksperter Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut Om ledelse tæt på undervisning og læring. En undersøgelse fra 2015 sætter fokus på, hvordan man i praksis kan udmønte læringsdagsorden i sin ledelsespraksis. Undersøgelsen sætter med udgangspunkt i cases fra en række folkeskoler fokus på, hvordan ledere lykkes med den del af deres opgave, der handler om undervisningens udvikling og kvalitet. Det gælder fx ledelsens rolle med hensyn til at spille medarbejderne og hinanden bedre ved at give faglig sparring og understøtte samarbejdet blandt skolens fagprofessionelle Kommunale eksperter Tina French Nielsen, rådmand, Skoleforvaltningen og en chef for på skoleområdet, Aalborg Kommune Hvordan folder vi en læringsdagsorden ud i en politisk kontekst? Hvordan arbejder skolerne med udvikling af fagprofessionelle læringsfællesskaber i Aalborg Kommune? Opsamling på læringsmål og afslutning

194 Konference KL s Børn & Unge Topmøde VALGFAG 7 / ONSDAG Få styr på praksis ved brug af data og evaluering Tema Kommunerne gennemfører mange forskellige former for evalueringer, men det er svært at få evalueringer til at give mening for fremtidig praksis. Det kniber med opfølgningen. Hvordan får man som kommune skabt gode forudsætninger for at styrke praksis gennem data og viden? Hvordan indsamler, analyserer og vurderer kommunerne systematisk på data, og hvordan fører det til ændring af praksis? Læringsmål Deltagerne får viden om: hvordan de kan forbedre egen praksis ved brug af evalueringsdata hvordan de kan arbejde målrettet med at få anvendt data Kommunale eksperter En paneldebat, hvor deltagerne kommer med indlæg om, hvad de har bidt mærke i fra oplægget herunder hvad der er særlig genkendeligt, hvilke udfordringer og opmærksomheder de ser, og hvad de næste skridt i organisationen er? Hvordan bliver data til ny viden og nye handlinger i praksisfeltet? Karsten Poulsen, direktør for Børn, Unge og Kultur, Odder Kommune, Christian Bak, skoleleder, Brønderslev Kommune, Susanne Poulsen, dagtilbud- og skolechef, Ishøj Kommune og Kristina Avenstrup, områdeleder, Fredensborg Kommune Opsamling på læringsmål og afslutning Eksperter Jais Brændgaard Heilesen, evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut Om nytænkning af arbejdet med evaluering i kommunerne og fokus på at evaluering nytter

195 12 Konference KL s Børn & Unge Topmøde 2016 VALGFAG 8 / ONSDAG På tværs af fagligheder og forvaltninger Tema Øget læring og trivsel for alle børn er mål, som kun kan opnås, hvis der samarbejdes om dem på hele 0-18 årsområdet. Forvaltningerne skal samarbejde. De fagprofessionelle skal samarbejde, og der skal samarbejdes med forældrene fra sundhedsplejerskens første besøg og frem gennem barnets og den unges liv Læringsmål Deltagerne får: indsigt i og mulighed for at reflektere over, hvordan progression i børns læring og trivsel kan blive et vigtigt fokus i alle kommunale indsatser på 0-18 årsområdet input til overvejelser om konsekvenser for samarbejdet med forældre om børns læring Eksperter Agi Csonka, formand, Rådet for børns læring Om nødvendigheden af at se progression i børns læring og øget trivsel som en fælles opgave på hele 0-18 årsområdet. Hvad er status på nationalt niveau i forhold til opgaven, herunder samarbejdet med forældrene? Inge Schoug Larsen, cand. psych., Schoug Psykologi og Pædagogik Om hvad der skal til, hvis fagprofessionelle på tværs af 0-18 års området skal lykkes i samarbejdet om at skabe progression i børns læring og trivsel. Afsættet er barnets proces. De fagprofessionelle skal spejle hinanden og skabe læringsspor, der krydser grænserne mellem de kommunale indsatser og tilbud Kommunale eksperter Hjørring Kommune har igennem flere år arbejdet ud fra devisen Fælles ansvar for børns læring og udvikling på tværs af fagområder. Hvad har rykket i indsatsen, hvor er det fælles ansvar udfordret, og hvad er næste skridt? Hvilken rolle spiller den kommunale forvaltning, når mange aktører skal arbejde sammen om at nå målene? Opsamling på læringsmål og afslutning

196 Konference KL s Børn & Unge Topmøde VALGFAG 9 / ONSDAG Integration hvordan bliver vi gode? Tema Det øgede antal flygtninge som får asyl og ophold i Danmark betyder, at kommunerne på børne- og ungeområdet skal udvikle og styrke integrationsindsatsen. Tidlig indsats virker også når det gælder integration. Men hvad virker, og hvordan sikrer vi, at børn og unge med flygtningebaggrund lykkes i deres eget liv og som borgere i det samfundsfællesskab, de skal være en del af? Hvordan kan indsatsen gribes an i dagtilbuddene og i skolerne? Hvordan kan politikere og forvaltning understøtte arbejdet? Og hvordan kan vi samarbejde med frivillige? Læringsmål Deltagerne får: viden om og inspiration til arbejdet med at modtage børn- og unge både i asylfasen og i modtagefasen, herunder hvordan kommunerne kan integrere børn i almenmiljøet og fritidslivet Inspiration til politikudvikling i flygtningeindsatsen på børn- og ungeområdet Eksperter (Se opdateret program den 1. december) Kommunale eksperter Pernille Halberg Salamon, børne- og ungedirektør, Hørsholm kommune og Jette Storm Larsen, koordinator og børnefaglig leder for asylbørn, Jammerbugt Kommune Opsamling på læringsmål og afslutning VALGFAG 10 / ONSDAG Fup og fakta? Debat om skolereformen Valgfag særligt for politikere Tema Folkeskolereformen er en omfattende og ambitiøs reform. Der er politisk og mediemæssig fokus på, om reformen lykkes, og hvornår man kan se virkningerne af reformen på elevernes faglige resultater og trivsel. Hvad var egentlig intentionerne med reformen? Hvorfor skal eleverne have en længere og mere varierende skoledag med bl.a. understøttende undervisning? Hvorfor skal motion og bevægelse tænkes ind? Hvorfor skal skolen åbne sig mod og inddrage lokalsamfund, foreninger, erhvervsvirksomheder mv.? Læringsmål Deltagerne får: overblik over intentionerne bag reformen, med afsæt i forskning og viden om børn og unges læring og trivsel viden om de første resultater fra opfølgning på reformen og fra følgeforskningen eksempler på kommuners arbejde med implementering af reformen Eksperter Om intentionerne bag reformen, fx den understøttende undervisning (Se opdateret program den 1. december) Kommunale eksperter Eksempler fra praksis Opsamling på læringsmål og afslutning

197 PRAKTISKE OPLYSNINGER Sted Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg Tidspunkt Start: tirsdag, den 19. januar 2016 kl Kaffe/te fra kl og frokost kl Slut: onsdag, den 20. januar 2016 kl Kaffe og afrejse Deltagerpris kr. + moms for konferencen inkl. festmiddag, uden hotel og transport Tilmelding På Tilmelding er bindende efter 11. december 2015, svarende til 100% af konferencegebyret efter tilmeldingsfristen. Hotel Hotelværelser bookes via formular på Enkeltværelser, fra kr. Dobbeltværelser, fra kr. Værelserne reserveres efter først til mølle princippet Transport Flybilletter kan bestilles via formular på Følgende afgange er reserveret til Børn & Unge Topmødets deltagere København Aalborg 19. januar 2016, kl Aalborg København 20. januar 2016, kl Konferencen Konsulent Hanne Bertelsen, [email protected], tlf Konsulent Søren Nielsen, [email protected], tlf Praktiske Chefsekretær Lone Hesberg, [email protected] oplysninger Information om Henvendelse til VisitAalborg, tlf hotel mv. Twitter Konference-app Følg os på Twitter på #BUTM2016 Søg efter KL-Konferencer i App Store og Google Play eller scan QR-koden KL Weidekampsgade København S Tlf [email protected] Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto:???

198 Bilag: Styrket indsats overfor anbragte børn - projektintroduktion Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

199 Styrket indsats overfor anbragte børn Projektintroduktion Styrket indsats overfor anbragte børn vil støtte flere anbragte børn og unge på døgninstitutioner og sociale opholdssteder i at få en folkeskoleuddannelse med en succesfuld overgang til ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i 15 døgninstitutioner og sociale opholdssteder og gennem forandringsmetoden Positiv Afvigelse vil projektet først skabe en nuanceret problemforståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen og derefter opdage og udbrede positiv praksis de skjulte løsninger, hvor vi lykkes med at støtte børnene til en succesfuld skolegang på trods. Projekt Styrket indsats er finansieret af Egmont Fonden, som støtter sårbare børn og unge

200 2 Hvorfor er projektet vigtigt? 40% af de anbragte børn har som årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve. For ikke anbragte børn gælder det kun for 6% (Momentum 2015). 7% af de anbragte børn går slet ikke i skole (Egmont Fonden). Generelt har anbragte børn en oversygelighed, en vanskeligere skolesituation og deltager væsentligt mindre i fritidsaktiviteter end andre børn (SFI 2009). Samtidig ved vi, at et opadgående mønsterbrud i alt overvejende grad kan relateres til tilegnelse af uddannelse, og, vice versa, at manglende uddannelse oftest giver udslag i nedadgående social mobilitet eller mønsterbrud (SFI 2003). Der er altså en seriøs udfordring med konsekvenser for de ca børn, der årligt er anbragt uden for eget hjem (Egmont Fonden). Udfordringerne for de anbragte børn og unge er mangeartede og knytter sig til manglende netværk både i forhold til familie og venner, mobning, reduceret omverdensforståelse, øget risiko for psykiatriske forstyrrelser, øget risiko for selvmord, en oplevelse af ensomhed (SFI 2009 og 2015) samt en øget risiko for kriminalitet (Momentum 2015). Samtidig ved vi, at der kan være en tendens til, at lærere, pædagoger og socialrådgivere fokuserer mindre på anbragte børns ressourcer og mere på deres problemer. Vi ved også, at lærere, pædagoger og anbragte børn selv har lave forventninger til børnenes faglige udvikling. Det medfører, at anbragte børn og unge præsterer under deres kognitive niveau, selvom anbragte børn faktisk befinder sig inden for normalområdet (Egmont Fonden). Der er altså en brændende platform for at gøre noget anderledes og støtte flere anbragte børn og unge til en succesfuld skolegang. Udfordringen er kompleks og knytter sig til mange parametre både i og uden for skolen, men vi ved også, at der er anbragte børn og unge, som gennemfører folkeskolens afgangsprøve på trods af disse udfordringer. Projektet vil derfor tappe ind i disse ressourcer og se på, hvad der lykkes, og hvordan det lykkes. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

201 3 Hvad skal der ske i projektet? Medarbejdere og ledere fra 15 døgntilbud vil over en periode på 2 år arbejde med at øge anbragte børns muligheder for uddannelse. I projektet arbejdes 360 rundt om barnet. Det betyder, at medarbejdere og ledere på det enkelte døgntilbud arbejder med børnene i centrum og involverer alle relevante interessenter som forældre, myndighed, skolelærere og fritidsområdet. Processen veksler mellem workshops, hvor deltagerne samles på tværs af tilbud, og lokalt arbejde, hvor det enkelte tilbud indsamler viden, udbreder positiv praksis og skaber nye indsatser. Styrket indsats overfor anbragte børn - procesmodel 1 Lederuddannelse: Hvordan leder man en succesrig PA proces? 2 REKRUT- TERING & PROJEKT- OPSTART OPDAGELSE: 1) Forstå problemet 2) Opdag Positiv praksis UDBDREDELSE 1) Strategier til udbredelse lokalt 2) Inddragelse af interessenter EVALUERING & FASTHOLDELSE Train the trainer udvikling af uddannelse GENMÅLING på succes-kriterier Kommunikation & opfølgningsmøder 3 4 Dokumentation og effektmåling v. SFI Løbende projektledelse & styregruppe, følgegrupper, sparringsgruppe Processen vil have et praksisspor, der arbejder lokalt på det enkelte døgntilbud med involvering af alle relevante interessenter, der påvirker barnets mulighed for læring. Præcis hvem der skal sidde med omkring bordet, vil udvikle sig løbende og eksplorativt undervejs i processen, efterhånden som projektdeltagerne får samlet viden ind. Derudover er der indlagt et særskilt lederforløb i processen, hvor ledelsesopgaven drøftes og udvikles efterhånden, som processen skrider frem. Her er særligt fokus på ledelsesrollen i denne type forandringsproces, og der sættes særligt fokus på ledelsens dilemmaer samt ledelsens mulighed for at arbejde på tværs af sektorer. Endelig vil projektet have en række følgegrupper, som skal sikre projektets kvalitet løbende, og samtidig spille en positiv rolle i forhold til udbredelse og forankring af projektets indsigter og resultater både løbende og ved projektafslutning. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

202 4 Følgegrupperne består af: Den overordnede følgegruppe: Den overordnede følgegruppe arbejder med de indsigter og implikationer, som projektet afføder på et meget overordnet niveau. Møderne vil få karakter af policy værksteder eller læringslaboratorier, hvor en bred gruppe drøfter, hvad vi i et systemperspektiv kan lære af praksis og processen. I den overordnede følgegruppe sidder: Socialtilsyn region Midt, Socialtilsyn region Hovedstaden, LOS, FADD, FBU, Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, KL, Danmarks Lærerforening, DSR, SL, Region Midtjylland og projektsekretariatet. Møderne faciliteres af Mindlab Den praktiske følgegruppe: Der nedsættes også en praktisk følgegruppe, som i stedet arbejder helt praksisnært og følger processen tæt. Her drøftes processen, konkrete indsigter, gode historier, praksisnære udfordringer og mulige løsninger med henblik på at muliggøre spredning til andre døgntilbud i landet. I den praktiske følgegruppe sidder: LOS, FADD, Mindlab og projektsekretariatet. Tilsynsfølgegruppe: Meningen med tilsynsgruppen er at skabe en forankring for de enkeltstående lokale processer. I tilsynsgruppen kobles processen og forandringerne op på de sociale indikatorer. Tilsynsfølgegruppen sikrer både en kobling til ministeriets ønske om god faglig praksis og en mulighed for spredning af praksis ved besøg hos andre tilbud, der ikke har været med i projektet. I tilsynsfølgegruppen sidder de relevante tilsynschefer og tilbudsledere University College sparringsgruppe: For at sikre projektets forankring i den eksisterende viden og forskning om læring oprettes en sparringsgruppe med deltagelse af UCSJ, VIA College, SFI og projektsekretariatet. Efter afholdte workshops bearbejder lektorer fra de to UC er den viden og de indsigter, der er skabt lokalt, og sætter det i kontekst af nyeste forskning og dokumenterede viden på området. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

203 5 Mål og evaluering Det overordnede formål for projektet er, at flere anbragte børn og unge får en folkeskoleeksamen og overgår til en ungdomsuddannelse. Projektet vil arbejde både med kvalitative og kvantitative mål og vil yderligere udvikle målepunkter sammen med det enkelte døgntilbud for at dokumentere den lokale forandring. SFI deltager i projektet og varetager den samlede evaluering, som vil bestå af en nulpunktsmåling og en afsluttende måling samt løbende indhentning af data. Sammen med SFI er der opstillet konkrete succeskriterier for projektet, hvor der bl.a. måles på: 80 % af de medarbejdere, der indgår i projektet, oplever at konceptet er relevant og effektivt i forhold til at nå formålet at styrke anbragte børn og unges læring Trivsel: Børnene på de deltagende institutioner trives bedre. Dette måles ved en føreftermåling med et valideret instrument (spørgeskema A). Ved sammenligning med børnene i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn skal børnene i projektet trives bedre. En bedre trivsel er en del af grundlaget for at kunne modtage læring og forbedre sig i skolen Konflikter: Børnene og medarbejderne oplever færre konflikter mellem børnene og deres kammerater end tidligere. Et mindre konfliktfyldt miljø vil forbedre børnenes trivsel og derved øge sandsynligheden for, at barnet opnår forbedringer i skolen Fritidsaktiviteter: Flere børn deltager i fritidsaktiviteter målt med en føreftermåling. Fritidsaktiviteterne kan give børnene nogle succesoplevelser, som de kan tage med over i skolen. Derudover vil øget bevægelse og nye venskaber bidrage positivt til børnenes trivsel Fagligt niveau: I projektet vil der være fokus på, at børnene udvikler deres faglige niveau. Målet er, at de rykker sig en karakter på de nationale tests. I forhold til de nationale tests vil der særligt være fokus på forbedringer i dansk og matematik med henblik på at øge sandsynligheden for, at de får folkeskolens afgangseksamen og på sigt går i gang med en ungdomsuddannelse. Et løft i disse fag vil kunne betragtes som en succes, da dette er grundlaget for senere at gennemføre folkeskolens afgangseksamen PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

204 6 Folkeskolens afgangsprøve: 10 pct. flere af de ældste børn fra projektet tager hele eller dele af folkeskolens afgangseksamen sammenlignet med andelen i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn. Målet gælder ikke for de mindste børn, da de ikke vil nå en alder, hvor dette er relevant i projektperioden Overgang til ungdomsuddannelse: 5 pct. flere af de ældste børn fra projektet går videre til en ungdomsuddannelse sammenlignet med andelen i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn SFI vil desuden foretage en genmåling og evaluering hhv. 2 og 4 år efter projektets afslutning i forhold til målgruppens opnåelse af succeskriterierne. Det giver mulighed for at følge op på særligt den yngre del af målgruppen om, hvorvidt de gennemfører folkeskolens afgangsprøve og overgår til en ungdomsuddannelse. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

205 7 Om Positiv Afvigelse Projektet vil tage sit udgangspunkt i forandringsmetoden Positiv Afvigelse (Positive Deviance, PD). Positiv Afvigelse er baseret på en observation af, at der i ethvert samfund er individer eller grupper, som via afvigende adfærd og strategier formår at finde bedre løsninger på konkrete problemer end deres ligemænd på trods af, at de har adgang til de samme ressourcer og står over for lignende eller større udfordringer. Tilgangen bygger på en idé om, at der i fællesskabet eksisterer innovationer og viden, som man endnu ikke har opdaget og dermed gjort brug af. Positiv Afvigelse sætter fællesskabet i stand til selv at opdage og afdække de succesfulde positive afvigere og deres strategier og lære af disse. Det tillader fællesskabet at skabe en adfærdsændring (som er fundamentet for et paradigmeskifte act your way into a new way of thinking instead of thinking your way into a new of acting ) og etablere en ny og bedre praksis. Det unikke ved PD er, at medarbejderne selv på den enkelte uddannelse peger på de problemer, som man ikke udefra kan sætte fingeren på, og selv opdager og udvikler nye løsninger, der virker for dem. Modsat traditionel tænkning, hvor ledelsen (ofte hjulpet af konsulenter) har en ide om, hvad der er galt, og derefter introducerer en løsning indtil nu har det haft en begrænset effektivitet - Oversat citat fra Dr. Zuckermann, fra Albert Einstein Medical Center Positiv Afvigelse fokuserer på og arbejder videre med styrkerne frem for at hænge fast i manglerne. Metoden har dokumenteret effekt verden over, inklusiv i Danmark. Tilgangen anvendes bl.a. i Kriminalforsorgen i forhold til at nedbringe magtanvendelser og episoder med vold og trusler samt på erhvervsskoler i forhold til fravær og frafald blandt udsatte unge. I kan læse mere om metoden og se eksempler på cases på og PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

206 8 Hvem er vi? Positive Deviance Academy/Günes Consulting skaber bæredygtige løsninger på komplekse velfærdsudfordringer for udsatte i Danmark. Sammen har vi arbejdet med en række sociale udfordringer, deriblandt reduktion af fravær og frafald på erhvervsskoler. SFI er med i projektet som evalueringsansvarlig og vil stå for udarbejdelse og gennemførelse af målinger. Mandag Morgen er med som kommunikationspartner. Styrket indsats overfor for anbragte børn er finansieret af Egmont Fonden, der arbejder for at skabe et godt liv for børn og unge. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

207 Bilag: Styrket indsats overfor anbragte børn - projektintroduktion til forældre Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. november Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

208 Styrket indsats overfor anbragte børn Projektintroduktion Styrket indsats overfor anbragte børn vil støtte flere anbragte børn og unge til at få en uddannelse. Medarbejdere og ledere på 15 døgntilbud vil over 2 år arbejde på at forstå de udfordringer, som børnene oplever i forbindelse med deres skolegang. Endnu vigtigere vil de arbejde med at opdage og forstå, hvad det er der sker, når børnene alligevel kommer i skole, færdiggør et fag og tager en eksamen hvad er det, der virker. Og så vil vi arbejde på at finde ud af, hvordan vi gør meget mere af det, som virker for børnene. Projekt Styrket indsats er finansieret af Egmont Fonden, som støtter sårbare børn og unge

209 2 Hvad er projekt Styrket indsats? Styrket indsats er et projekt for offentlige og private døgntilbud, der vil arbejde med at styrke anbragte børns muligheder for uddannelse. Målet er, at de anbragte børn på de deltagende institution klarer sig bedre i skolen, trives bedre, oplever færre konflikter, og at flere af dem gennemfører folkeskolen. I projektet deltager ledere og medarbejdere fra 15 døgntilbud fra Region Midt, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Projektet er finansieret af Egmont Fonden og støttes bl.a. af FBU. Hvorfor er projektet vigtigt? 40% af de anbragte børn i Danmark har som årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve. For ikke anbragte børn gælder det kun for 6% (Momentum % af de anbragte børn går slet ikke i skole (Egmont Fonden) Anbragte børn har generelt en oversygelighed, en vanskeligere skolesituation og deltager væsentligt mindre i fritidsaktiviteter end andre børn (SFI 2009) Det vil projektet ændre på sammen med børnene og alle omkring børnene PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

210 3 Hvad skal der ske i projektet? Projektet starter i sommeren 2015 og løber over 2 år. Her skal ledere og medarbejdere dels på en række workshops, dels arbejde hjemme på tilbuddet og dels indsamle en masse viden ved at spørge alle dem, der faktisk ved, hvad udfordringen handler om. I projektet arbejdes hele vejen rundt om børnene. Det betyder, at medarbejdere og ledere fokuserer på børnene og inddrager alle de personer, der har betydning for børnenes skolegang. Det kan være jer som forældre, og det kan være kommunen, skolelærere og fritidsområdet. Hvad betyder det for jer og jeres børn? Medarbejderne vil have brug for at blive klogere og vil måske stille en masse spørgsmål til børnene selv, jer som forældre, skolelærere, pædagoger og sagsbehandlere. I kan derfor opleve at blive kontaktet af medarbejdere på jeres børns døgntilbud i løbet af projektet. For at følge op på projektet, ønsker SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) at indhente data for jeres børns karakterer og gennemførsel af eksamener. SFI vil også bede børnene om at udfylde spørgeskemaer ved projektets start og slut. Børnene vil her blive spurgt til deres trivsel, konflikter med andre børn samt fritidsinteresser, og enkelte børn vil blive inviteret til at deltage i interviews vedr. deres holdning til skolen. Hvert halve år vil børnene desuden udfylde det samme spørgeskema vedr. deres trivsel, så vi kan følge med i, om børnene trives i løbet af projektet. Endelig vil SFI følge op på børnene efter 2 år og igen efter 4 år. Målingen skal bruges til at give andre gode idéer og vil ikke præsentere det enkelte barns karakterer eller trivsel, men fortælle på tværs af det samlede projekt. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF

211 4 Hvem er vi? Styrket indsats overfor for anbragte børn er finansieret af Egmont Fonden, der arbejder for at skabe et godt liv for børn og unge. Positive Deviance Academy/Günes Consulting arbejder på at skabe bæredygtige løsninger på komplekse velfærdsudfordringer for udsatte i Danmark. Sammen driver vi projektet og koordinerer processerne lokalt på de enkelte tilbud og på tværs mellem tilbuddene. SFI er med i projektet som evalueringsansvarlig og vil stå for udarbejdelse og gennemførelse af målinger. Mandag Morgen er med som kommunikationspartner. Projektet har også en række følgegrupper, som sikrer projektets kvalitet og samtidig spiller en positiv rolle i forhold til udbredelse og forankring af projektets indsigter og resultater både løbende og ved projektafslutning. Bl.a. Socialtilsyn region Midt, Socialtilsyn region Hovedstaden, LOS, FADD, FBU, Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, KL, Danmarks Lærerforening, DSR, SL, Region Midtjylland, UCSJ og VIA College. PROJEKT STYRKET INDSATS ER FINANSIERET AF