Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Energivej 9 i Grenaa Dato: Tirsdag den 24. november 2015 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg hos frivilliggruppen ViGør Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Forslag til revideret kvalitetsstandard for særligt boligtilbud - Fredensgade Udpegning af medlemmer i pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune Forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for socialpædagogisk hjælp og støtte efter Servicelovens Praksisplan for Fysioterapi Budgetopfølgning ultimo oktober på voksen- og plejeudvalgets område Redegørelse om magtanvendelse i 3. kvartal Kommunalt tilsyn på plejecentre Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Ankeafgørelser Ankeafgørelser Opfølgning på personsag Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris, kl Bilagsoversigt...33 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Besøg hos frivilliggruppen ViGør G01 15/1169 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget aflægger besøg hos: Tid Sted Adresse Kl Frivilliggruppen ViGør Energivej 9 i Grenaa Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget aflagde besøg hos ViGør. Der blev ved besøget vist rundt i de forskellige værksteder, ligesom der blev fortalt om de aktiviteter, der afholdes i ViGør. 1

4 Voksen- og plejeudvalget Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU/MTU, høring, VPU/BUU/MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune varetager Skjern Bilen specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre. Da den nuværende kontrakt gælder til den med mulighed for forlængelse med ét år, skal der tages stilling til, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen skal være. Kommunalbestyrelsen fastsatte det nuværende serviceniveau på sit møde den 17. september I det følgende beskrives tre modeller for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. For at få et sammenligningsgrundlag mellem de tre scenarier, i forhold til økonomi, er der foretaget en økonomisk beregning for alle tre scenarier. Indlicitering Norddjurs Kommune etablerer et busselskab under eget CVR-nummer og ansætter i den forbindelse en uddannet vognmand, eller iværksætter at en nuværende medarbejder i Norddjurs Kommune tager vognmandsuddannelsen. Vognmanden skal derefter være den daglige leder af selskabet. Der skal ansættes et antal køreplanlæggere og personale/chauffører (mellem 25-30) til at køre busserne. Dette vil være en kombination mellem medarbejdere, der er ansat udelukkende som chauffører og medarbejdere, der delvist er chauffører og delvist har en anden funktion som f.eks. pædagogiske medhjælpere/rengøringspersonale/pedeller. Indliciteringsmodellens økonomiske rationale afhænger af, at medarbejderne har andre funktioner, når de ikke kører busser, da medarbejdernes arbejdstid herved udnyttes bedst muligt. 2

5 Voksen- og plejeudvalget Økonomi På baggrund af det nuværende kørselsmønster viser beregninger, at den forventede timepris vil være ca. 525 kr. for kørsel til specialskole og specialklasser. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1. Den forventede timepris for kørsel til trænings- og aktivitetscentre er med de opstillede forudsætninger beregnet til ca. 425 kr. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 2. De to beregninger af forventede timepriser er ikke afhængige af, at både specialskolekørslen og kørsel til trænings- og aktivitetscentre indliciteres, da det ikke er de samme busser og personale, der benyttes. Det vil sige, at der f.eks. godt kan foretages en indlicitering af specialeskolekørslen samtidig med, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre kan foretages enten af Midttrafik eller sendes i udbud. Indliciteringsmodellen vil kræve en grundig forberedelse. Det vurderes derfor at være nødvendigt at ansætte en projektleder til at varetage det forberedende arbejde med at få planlagt og tilrettelagt kørslen, inden ordningen eventuelt træder i kraft. Derudover vil der være en udgift til kørekort til medarbejdere, ligesom det i mindre omfang vil være nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den baggrund forventes en anslået udgift på ca. 1,0 mio. kr. til etablering af modellen. Etableringsomkostningen er indregnet i de ovennævnte timepriser. Overordnet set forventes en indlicitering af kørslen at være en økonomisk billig løsning samtidig med, at busserne kan bruges til alternativ kørsel og til lokale aktiviteter, når de ikke er i fast rute. Den daglige tilpasning af kørslen og dermed ordningens fleksibilitet vil særligt for kørslen til specialskole og specialklasser være stor. Modsat kan der for aktivitets- og genoptræningscentrene opleves udfordringer ved en indliciteringsmodel, idet centrene har varierende behov fordelt over ugens dage og dermed kan have brug for en mere fleksibel buskapacitet. Midttrafik Ved denne løsning varetager Midttrafik både den direkte kontakt med vognmændene i den daglige drift og udarbejdelse af ruteplanlægningen samtidig med, at Midttrafik er 3

6 Voksen- og plejeudvalget kontraktholder med vognmændene. Midttrafik har, på baggrund af den kørsel Norddjurs Kommune har i dag, udarbejdet et forslag til, hvordan Midttrafik vil kunne varetage kørslen og de økonomiske konsekvenser heraf. Økonomi Midttrafik har beregnet, hvad timeprisen ville have været, hvis Midttrafik havde stået for kommunens specialskolekørsel i skoleåret 2014/15 samt genoptrænings- og aktivitetscenterkørsel for områderne øst og vest. På baggrund heraf har det været muligt at nå frem til en gennemsnitlig timepris for specialskolekørslen, der dog varierer afhængig af, hvor meget tomkørslen reduceres. Tomkørsel er den tid, der skal betales for kørslen fra vognens hjemsted til ruten påbegyndes. Tomkørslen kan reduceres væsentligt i forbindelse med kommunens øvrige kørsel (kørsel til trænings- og aktivitetscentre, lægekørsel mv.) samt regionens kørsel på Djursland. Nedenstående oversigt viser de forventede timepriser ved forskellige udnyttelsesgrader af tomkørsel i forbindelse med specialskolekørslen. Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Tomkørslen vil ved ruteplanlægningen forsøges minimeret mest muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det har været muligt at udnytte tomkørslen på mellem 45% og 60%. Midttrafik har på samme måde foretaget en beregning af den forventede timepris på kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Beregningen er foretaget på baggrund af kørslen på en repræsentativ udvalgt dag. På den baggrund er det Midttrafiks forventning, at den gennemsnitlige timepris vil være på ca. 350 kr. Beregningen af timepriserne inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 3. 4

7 Voksen- og plejeudvalget I forbindelse med en overgang til Midttrafik må der forventes en merudgift til planlægning og tilrettelæggelse af den nye kørselsordning på ca. 0,25 mio. kr. Udgiften er ikke indregnet i de ovennævnte timepriser. Hvis løsningen med Midttrafik vælges, forventer Midttrafik, at de faste ruter vil få en gennemsnitlig køretid, der er kortere, end den gennemsnitlige tur er ved eget udbud. Midttrafiks beregning viser, at kun én af ruterne vil blive på mere end 60 minutter. For specialskolekørslen vil det være mere attraktivt for små vognmænd at indgå i et udbud, da kørslen bliver udbudt i pakker (mindre ruteforløb). Her har det vist sig, at langt flere mindre vognmænd byder ind på kørslen. Trænings- og aktivitetscentrene kan med Midttrafik opnå bedre muligheder for at sprede deres aktiviteter over hele åbningstiden, og nogle borgere får sandsynligvis kortere køretider. Dette skyldes, at kørslen varetages som flexkørsel, hvor den nu planlægges som fast kørsel, der giver mindre fleksibilitet. Da timeprisen afhænger af udnyttelsesgraden af tomkørslen, er de økonomiske konsekvenser vanskelige at forudsige, og modellen er derfor forbundet med en vis økonomisk usikkerhed. Eget udbud Norddjurs Kommune gennemfører et EU-udbud, hvor opgaven, servicekrav og rammer er beskrevet. Dette var også fremgangsmåden i forbindelse med indgåelse af den nuværende kontrakt med Skjern Bilen. Økonomi På baggrund af sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. For specialskolekørslen er gennemsnitsprisen ca. 650 kr. pr. time og for trænings- og aktivitetscenterkørslen er den ca. 600 kr. pr. time (Skjern Bilen). 5

8 Voksen- og plejeudvalget Da ovenstående beregninger er foretaget på baggrund af priser indgået ved det seneste udbud, skal det bemærkes, at udbud, der er indgået inden for det seneste halve år i henholdsvis Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har et prisniveau, der ligger ca. 20% højere. Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til træningsog aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at timepriserne er under forudsætning af, at kørslen udbydes som en samlet pakke, hvor både specialskolekørslen og kørslen til trænings- og aktivitetscentrene indgår. Der kan dog godt gennemføres udbud af enkelte dele af kørslen. Ved udbud er de økonomiske konsekvenser kendte efter indgåelse af aftale, hvilket giver stor forudsigelighed i økonomistyringen. Ved udbud køres al kørsel som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen vil være som den, der kendes i dagcentrene og på skolerne i dag. Vognmændene pakker turene, så der er så mange elever med som muligt på hver rute. Dette kan medføre, at en del af ruterne er tæt på serviceniveauets grænse for elevernes transporttid. (10 af 21 ruter er i dag på mellem 60 og 70 minutter). Dette betyder ligeledes, at ønsker i forhold til de kørselsændringer, der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke altid kan mødekommes, eller at ændringerne medfører en merudgift for kommunen, da det kan være nødvendigt at indsætte en helt ny rute, eller at der aftales en særskilt taxa-ordning, som medfører større udgifter og et større administrativt ressourceforbrug. Det vil være vanskeligt at optimere udnyttelsen af bilerne/busserne, som er nødvendigt, hvis genoptrænings- og aktivitetscentrene skal udnytte deres kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid, da hvert center får et aftalt antal timer tildelt. Økonomiske konsekvenser Med vedtagelsen af budgettet for besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal gennemføres en besparelse svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de 6

9 Voksen- og plejeudvalget efterfølgende år på specialskolekørslen. Det nuværende budget til kørsel er i 2016 på 12,2 mio. kr. Det er vanskeligt at angive de præcise økonomiske konsekvenser for de tre modeller, men på baggrund af ovenstående beskrivelser og beregninger af forventede timepriser, er det forventningen, at et nyt udbud vil give en merudgift i forhold til det nuværende budget til kørsel. En løsning med Midttrafik forventes for specialskolekørslen at være dyrere end i dag og dermed også medføre en merudgift, mens Midttrafik forventes at kunne levere den laveste timepris for kørslen til trænings- og aktivitetscentrene. Indliciteringsmodellen forventes at kunne give den laveste timepris for specialskolekørslen, som også vil muliggøre en realisering af den af kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse i 2017 og de efterfølgende år. En indlicitering vil tidligst kunne træde i kraft fra skoleåret 2017/18, da der som tidligere beskrevet er et større forberedende arbejde ved denne model. Ved valg af Midttrafik eller et nyt udbud vil den valgte model kunne træde i kraft fra skoleåret 2016/17. Det skal dog bemærkes, at det ud fra en økonomisk betragtning vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med Skjern Bilen med endnu et år. Dette vil skulle ske inden udgangen af Sammenfattende skal der således tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med et år, så den gælder til den Sagen har været sendt til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MEDudvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der tages stilling til: 7

10 Voksen- og plejeudvalget hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med ét år, så den gælder til den Bilag: 1 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 2 Åben Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre /15 3 Åben Timeprisberegning - Midttrafik /15 4 Åben Timeprisberegning - nyt udbud /15 5 Åben Høringssvar - Ældrerådet /15 6 Åben Høringssvar - Handicaprådet /15 7 Åben Høringssvar - Område MED-udvalg, sundhed og omsorg /15 8 Åben Høringssvar - Langhøjskolen /15 9 Åben Høringssvar - Kattegatskolen /15 10 Åben Høringssvar - Djurslandsskolen /15 11 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum /15 12 Åben Høringssvar - Børneby Mølle /15 13 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /15 14 Åben Høringssvar - Auning Skole /15 15 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ad 1) Voksen- og plejeudvalget anbefaler, at specialskolekørslen indliciteres fra Ad 2) Voksen- og plejeudvalget indstiller, at Midttrafik gennemfører udbud og efterfølgende varetager kørslen til trænings- og aktivitetscentre fra

11 Voksen- og plejeudvalget Ad 3) Voksen- og plejeudvalget indstiller, at aftalen med Skjern Bilen forlænges med ét år, så den gælder til den

12 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandard for kørsel A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en ny kvalitetstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er udarbejdet efter en ny model, som velfærdsforvaltningen har taget i brug i foråret Den nye type kvalitetsstandard skal understøtte en ensartet struktur i alle kvalitetsstandarder og derved medvirke til at skabe en øget overskuelighed. De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder for henholdsvis individuel transport og handicapkørsel er, at de samles i én kvalitetsstandard for kørsel. Forslaget til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Forslaget med tilhørende høringssvar er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for kørsel /15 2 Åben Høringssvar fra handicaprådet /15 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet /15 10

13 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender kvalitetsstandarden med en tilføjelse om, at kriteriet på nedsat synsevne er 6/60 (10%), som foreslået af handicaprådet. 11

14 Voksen- og plejeudvalget Forslag til revideret kvalitetsstandard for særligt boligtilbud - Fredensgade P22 15/1419 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 21. april 2015 en kvalitetsstandard for et særligt boligtilbud i Fredensgade. Forvaltningen er efterfølgende blevet bekendt med, at det ikke er hensigtsmæssigt/lovligt at benytte midlertidige lejekontrakter, hvorfor denne del nu er udeladt af kvalitetsstandarden. I stedet er det indarbejdet i kvalitetsstandarden, at Norddjurs Kommune kan benytte 1-2 af boligerne, så de i særlige tilfælde kan anvendes som midlertidige boliger, der kan tilbydes til borgere, som f.eks. akut skal have fundet en anden bolig. Det reviderede forslag til kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Ændringerne i teksten er markeret med rød skrift. Økonomiske konsekvenser Driftsudgiften til det særlige boligtilbud finansieres inden for den eksisterende budgetramme på velfærdsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for det særlige boligtilbud i Fredensgade godkendes. Bilag: 1 Åben Revideret forslag til kvalitetsstandard for særligt boligtilbud - Fredensgade /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 12

15 Voksen- og plejeudvalget Udpegning af medlemmer i pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune A00 14/3958 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Boligtagerne på et plejecenter, i en ældrebolig eller i et botilbud kan i henhold til lovgivningen for almene boliger m.v. udpege en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse på områder, der vedrører afdelingens boliger. På kommunalbestyrelsesmødet den 20. maj 2014 blev det i henhold til 34 stk. 3 i Lov om almene boliger m.v. besluttet, at når en afdeling udelukkende består af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, og der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, kan afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der kan varetage beboernes interesser. Der har været afholdt afdelingsmøde ved henholdsvis Bofællesskaberne i Auning den 14. september 2015, Skovstjernen den 2. september 2015 og på Glesborg Plejecenter den 1. september På møderne blev det besluttet, at det indstilles, at følgende pårørende og frivillig hjælper godkendes af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune til at varetage beboernes interesser på: Bofællesskaberne i Auning, (der ønskes fælles afdelingsbestyrelse i Banesvinget 18 og 20): Bent Frank Jensen, Branddamsvej 7, 8920 Randers NV Asger Laustsen, Tinghøj 15, 8920 Randers NV Jørn Nielsen, Ellekærparken 1, 8543 Hornslet. Ud over ovenstående er der valgt to bestyrelsesmedlemmer blandt beboerne. Skovstjernen: Karin Petersen, Herman Bangs Vej 3, 8500 Grenaa 13

16 Voksen- og plejeudvalget Preben Vand, Hornsleths Allé 17C, 8500 Grenaa Egil Classen, Krokusvej 7, 8500 Grenaa. Glesborg Plejecenter: Thorkild Tingleff, Sønderballe Hoved 41, 6100 Haderslev Viggo Mathiassen, Svanegårdsvej 9, 8586 Ørum Djurs Torben Andersen, Strandparken 20, Fjellerup, 8585 Glesborg. Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger samt referater fra afdelingsmøderne ved Bofællesskaberne i Auning, Skovstjernen og på Glesborg Plejecenter er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at følgende pårørende godkendes til at varetage beboernes interesser ved Bofællesskaberne i Auning: a) Bent Frank Jensen, Branddamsvej 7, 8920 Randers NV b)asger Laustsen, Tinghøj 15, 8920 Randers NV c) Jørn Nielsen, Ellekærparken 1, 8543 Hornslet. 2. at følgende pårørende/frivillig hjælper godkendes til at varetage beboernes interesser ved Skovstjernen: a) Karin Petersen, Herman Bangs Vej 3, 8500 Grenaa b)preben Vand, Hornsleths Allé 17C, 8500 Grenaa c) Egil Classen, Krokusvej 7, 8500 Grenaa. 14

17 Voksen- og plejeudvalget at følgende pårørende godkendes til at varetage beboernes interesser på Glesborg Plejecenter: a) Thorkild Tingleff, Sønderballe Hoved 41, 6100 Haderslev b)viggo Mathiassen, Svanegårdsvej 9, 8586 Ørum Djurs c) Torben Andersen, Strandparken 20, Fjellerup, 8585 Glesborg. Bilag: 1 Åben Referat af afdelingsbestyrelsesmøde ved Bofællesskaberne i Auning /15 den 14. september Banesvinget 18, Auning 2 Åben Referat af afdelingsbestyrelsesmøde ved Bofællesskaberne i Auning /15 den 14. september Banesvinget 20, Auning 3 Åben Referat af afdelingsbestyrelsesmøde på Skovstjernen den /15 4 Åben Referat af afdelingsbestyrelsesmøde på Glesborg Plejecenter den / Åben Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje- og ældreboliger i 28549/14 Norddjurs Kommune Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 15

18 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for socialpædagogisk hjælp og støtte efter Servicelovens A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en ny kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes socialpædagogiske hjælp og støtte efter Servicelovens 85. Kvalitetsstandarden er udarbejdet efter en ny model, som velfærdsforvaltningen har taget i brug i foråret Den nye type kvalitetsstandard skal understøtte en ensartet struktur i alle kvalitetsstandarder og derved medvirke til at skabe en øget overskuelighed. De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder er, at der er udarbejdet en fælles kvalitetsstandard for socialpædagogisk hjælp og støtte, uanset boligform, hvor der ud fra en konkret og individuel vurdering tildeles indsatser ud fra målgruppebeskrivelsen. Derved synliggøres den samlede indsats efter Servicelovens 85, hvor målgruppen for de enkelte indsatser fremgår - herunder projekt hverdagsliv, som tidligere var beskrevet i en selvstændig kvalitetsstandard. Som tillæg til kvalitetsstandarden er der udarbejdet et indsatskatalog, som indeholder beskrivelser af følgende udvalgte indsatser: administration (økonomi og post) afdækning af udviklingsmuligheder (pædagogisk udredning) hverdagsliv (rehabilitering) praktiske opgaver i hjemmet samtaler med henblik på mestring indkøb og kost kontakt og samvær 16

19 Voksen- og plejeudvalget personlig pleje uddannelse og beskæftigelse. Derudover fremgår det af kvalitetsstandarden for socialpædagogisk hjælp og støtte efter Servicelovens 85, at borgere i botilbud endvidere tilbydes: at være en del af et fællesskab servicepakker som dækker mad, vask, kørsel etc. mulighed for døgndækning. Visitation til selve botilbuddene fremgår af den tidligere godkendte kvalitetsstandard for boliger, hvor målgruppen for de forskellige botilbud inden for sundhed og omsorg samt socialområdet er beskrevet. Kvalitetsstandarden og det tilhørende indsatskatalog er vedlagt som bilag. Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk hjælp og støtte skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 14. december Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for Servicelovens 85 sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Bostøtte 85 - Kvalitetsstandard /15 2 Åben Bostøtte 85 - Indsatskatalog /15 17

20 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 18

21 Voksen- og plejeudvalget Praksisplan for Fysioterapi A00 15/18845 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Samarbejdsudvalget for Fysioterapi i Region Midtjylland har udarbejdet et forslag til en ny, fælles praksisplan for fysioterapi, som skal sendes til endelig godkendelse i de 19 midtjyske kommuner og i regionen. Praksisplanen for Fysioterapi forventes at træde i kraft umiddelbart efter den endelige godkendelse hos alle de involverede parter. Baggrund Ifølge overenskomsten for praktiserende fysioterapeuter skal Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelse af det fysioterapeutiske arbejde i regionen. Formålet med praksisplanen er at sikre alle borgere i Region Midtjylland adgang til fysioterapeutiske tilbud af høj kvalitet, samt sikre koordinering og samordning af det fysioterapeutiske arbejde med det resterende sundhedsvæsen. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, som består af politiske repræsentanter fra region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter, har på den baggrund udarbejdet et forslag til en praksisplan for fysioterapi. Planen indeholder: Visioner for fysioterapi i det nære sundhedsvæsen En beskrivelse af fysioterapikapaciteten i de midtjyske kommuner Kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksis Samarbejdsrelationer omkring fysioterapien i praksissektoren. Forslaget til Praksisplan for Fysioterapi har været sendt i høring hos de midtjyske kommuner i perioden november 2014 til februar Norddjurs Kommunes høringssvar blev behandlet på voksen- og plejeudvalgets møde den 6. januar

22 Voksen- og plejeudvalget På baggrund af høringssvarene fra kommunerne har Samarbejdsudvalget for Fysioterapi efterfølgende foretaget en række ændringer i praksisplanen, hvorfor den nu sendes til endelig godkendelse hos kommunerne og i regionen. Et centralt tema i kommunernes høringssvar var behovet for bedre styringsmuligheder samt opfølgning i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi. Som følge heraf er der i praksisplanen blevet indarbejdet en række indsatser i forhold til: Uddannelse og information vedrørende henvisningspraksis til vederlagsfri fysioterapi Kapacitetsstyring, for at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten Reduktion af behandlingsudgifter pr. patient Databaseret opfølgning af udviklingen på området. Forslaget til den endelige Praksisplan for Fysioterapi samt et notat, der beskriver ændringerne i praksisplanen, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at Samarbejdsudvalget for Fysioterapis forslag til en fælles praksisplan for fysioterapi i Region Midtjylland godkendes. Bilag: 1 Åben Endeligt forslag - Praksisplan for Fysioterapi /15 2 Åben Notat - Om Praksisplan for Fysioterapi /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 20

23 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning ultimo oktober på voksen- og plejeudvalgets område S00 15/7 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Drift På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo oktober 2015, at der samlet set forventes et mindreforbrug på driftsbudgettet på 13,1mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte midler forventes 9,9 mio. kr. anvendt i Når der set bort fra overførslerne, forventes der et mindreforbrug på driftsbudgettet på ca. 9,4 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med ca. 5,2 mio. kr. på myndighedsafdelingens område og ca. 4,2 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. Mindreforbruget på driftsbudgettet skyldes primært: Myndighedsafdelingen: at der i forbindelse med STU-forløb er en forventet mindreudgift på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet forventes et mindreforbrug på ca. 2,4 mio. kr. at der er i forbindelse med ledsageordning til psykisk handicappede forventes en mindreudgift på ca. 0,1 mio. kr. at der i forbindelse med særligt dyre enkeltsager er en ekstra refusionsindtægt i 2015 på ca. 1,7 mio. kr. Sundheds- og omsorgsområdet: at der i forbindelse med den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes et mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. 21

24 Voksen- og plejeudvalget at der i forbindelse med drift af pleje- og ældreboliger forventes et mindreforbrug på ca. 1,4 mio. kr. at der i forbindelse med salg af hjemmeplejens biler er en ekstraordinær nettoindtægt på ca. 0,6 mio. kr. at der i forbindelse med opstart af klippekortsordningen forventes et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 12,3 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift i alt 668,5 655,5-13,1 0 Anlæg 12,3 7,9-4,4 0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, 1. at budgetrammerne på voksen- og plejeudvalget samlet set reduceres/forøges med 0,0 mio. kr. (netto) grundet optagelse af eksternt finansierede projekt- og puljemidler. Indtægterne forøges med 0,2 mio. kr. Tilsvarende forøges udgifterne med 0,2 mio. kr. 2. at der omplaceres 0,05 mio. kr. fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget til kompensation for medarbejderes medlemskab af hovedudvalget i at budgetopfølgningen godkendes. 22

25 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo oktober / _v1_Bilag til Voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo oktober Åben Anlægsoversigt - ultimo oktober /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Redegørelse om magtanvendelse i 3. kvartal G01 15/9020 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelsen på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå lejlighedsvise situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse. Men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er udøvet magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til myndighedsafdelingen eller visitationsenheden på ældreområdet. Magtanvendelse indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. En oversigt over indberettede magtanvendelser i 3. kvartal 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelse i 3. kvartal 2015 på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Redegørelse om magtanvendelse 3. kvartal /15 24

27 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 25

28 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn på plejecentre K09 15/383 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdets visitationsafdeling har aflagt et uanmeldt og anmeldt tilsyn på følgende plejecentre: Digterparken, henholdsvis den 19. august og 14. september Glesborg, henholdsvis den 26. august og den 6. oktober Tilsynsrapporterne har været sendt til høring i ældrerådet. Tilsynsrapporterne inklusiv høringssvar er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne godkendes. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Digterparken /15 2 Åben Tilsynsrapport - Glesborg Plejecenter /15 3 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Digterparken /15 4 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Glesborg Plejecenter /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Orientering G01 15/1143 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Henvendelse til ministeriet vedr. en ny bekendtgørelse vedr. apotekernes åbningstid og vagttjeneste. Brev er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev til Ældre- og Sundhedsministeriet /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 27

30 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 15/981 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Den reviderede arbejdsplan er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 28

31 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden voksen- og plejeudvalgets møde den 3. november 2015 er der modtaget én ny ankeafgørelse, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. Afgørelsen er blevet ændret. Der er modtaget én ny ankeafgørelse i en sag, hvor hjælpemiddelafdelingen har truffet afgørelse. Afgørelsen er blevet stadfæstet. En oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 29

32 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 30

33 Voksen- og plejeudvalget Opfølgning på personsag A00 14/15515 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 31

34 Voksen- og plejeudvalget Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris, kl G01 13/1748 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil Norddjurs Kommunes handicappris for 2015 blive tildelt til Jørgen Lund. Prisuddelingen finder sted i rådssalen på rådhuset i Grenaa. Invitationen til arrangementet er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Invitation til uddeling af handicapprisen /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ved uddelingen af Norddjurs Kommunes handicappris 2015 holdt formanden for voksen- og plejeudvalget Lars Møller tale og overrakte prisen til modtageren af årets handicappris, Jørgen Lund. 32

35 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 2. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 1. Timeprisberegning - specialskolekørsel (148792/15) 2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre (148794/15) 3. Timeprisberegning - Midttrafik (148795/15) 4. Timeprisberegning - nyt udbud (148797/15) 5. Høringssvar - Ældrerådet (161772/15) 6. Høringssvar - Handicaprådet (161240/15) 7. Høringssvar - Område MED-udvalg, sundhed og omsorg (159550/15) 8. Høringssvar - Langhøjskolen (160898/15) 9. Høringssvar - Kattegatskolen (158701/15) 10. Høringssvar - Djurslandsskolen (159168/15) 11. Høringssvar - Distrikt Ørum (153530/15) 12. Høringssvar - Børneby Mølle (158527/15) 13. Høringssvar - Børneby Glesborg (159902/15) 14. Høringssvar - Auning Skole (159495/15) 15. Høringssvar - Allingåbro Børneby (157928/15) 3. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel 1. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel (164412/15) 2. Høringssvar fra handicaprådet (162707/15) 3. Høringssvar fra ældrerådet (162704/15) 4. Forslag til revideret kvalitetsstandard for særligt boligtilbud - Fredensgade 1. Revideret forslag til kvalitetsstandard for særligt boligtilbud - Fredensgade (164809/15) 5. Udpegning af medlemmer i pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune 1. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde ved Bofællesskaberne i Auning den 14. september Banesvinget 18, Auning (162273/15) 2. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde ved Bofællesskaberne i Auning den 14. september Banesvinget 20, Auning (162276/15) 3. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde på Skovstjernen den (162279/15) 4. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde på Glesborg Plejecenter den (162278/15) 5. Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje- og ældreboliger i Norddjurs Kommune (28549/14) 6. Forslag til kvalitetsstandard og indsatskatalog for socialpædagogisk hjælp og støtte efter Servicelovens Bostøtte 85 - Kvalitetsstandard (164818/15) 2. Bostøtte 85 - Indsatskatalog (164817/15) 7. Praksisplan for Fysioterapi 1. Endeligt forslag - Praksisplan for Fysioterapi (162125/15) 33

36 Voksen- og plejeudvalget Notat - Om Praksisplan for Fysioterapi (162127/15) 8. Budgetopfølgning ultimo oktober på voksen- og plejeudvalgets område 1. Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo oktober _v1_Bilag til Voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2015 (164828/15) 2. Anlægsoversigt - ultimo oktober 2015 (164079/15) 9. Redegørelse om magtanvendelse i 3. kvartal Redegørelse om magtanvendelse 3. kvartal 2015 (164234/15) 10. Kommunalt tilsyn på plejecentre 1. Tilsynsrapport - Digterparken (143811/15) 2. Tilsynsrapport - Glesborg Plejecenter (143810/15) 3. Høringssvar fra ældrerådet - Digterparken (162699/15) 4. Høringssvar fra ældrerådet - Glesborg Plejecenter (162697/15) 11. Orientering 1. Brev til Ældre- og Sundhedsministeriet (167770/15) 12. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget 2015 (164843/15) 16. Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris, kl Invitation til uddeling af handicapprisen 2015 (162740/15) 34

37 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) 35

38 Bilag: 2.4. Timeprisberegning - nyt udbud Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

39 Bilag 4. Beregning af timepris ved nyt udbud Specialskolekørsel Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Vægtet gns. timepris Djurslandsskolen Specialklasserne SFO og Feriekørsel Taxi I alt ,24 Kørsel til trænings- og aktivitetscentre Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Træningskørsel Vægtet timepris gns. Taxi/anden kørsel I alt ,39 På baggrund sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. I beregningen indgår Djurslandsskolen og specialklasserne, SFO og feriekørsel samt kørsel med øvrige vognmænd. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern-Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. Skulle beslutningen om den fremtidige kørsel blive, at kommunen vælger at udbyde kørslen i et offentligt udbud, må der formentlig forventes en prisstigning på op til 20%. Det viser de seneste udbud andre kommuner har gennemført inden for det seneste halve år. (Herning Ringkøbing- Skjern) Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til trænings- og aktivitetscentre.

40 Bilag: 2.3. Timeprisberegning - Midttrafik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

41 Bilag 3. Beregning af timepriser for kørsel ved Midttrafik Kørsel med specialskoleelever fast kørsel Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Udgangspunktet for beregningen er baseret på Favrskovs Kommunes udbudspris fra 2014 Kørsel til genoptrænings- og aktivitetscentrene område øst og vest variabel kørsel Gennemsnitspriser Omk. Timer Timepris Øst 3.408,67 7,97 427,688 Vest 7.983,06 24,6 324,515 I alt ,73 32,57 349,761 Ved Midttrafiks beregning er der regnet med, at der udbydes 26 pakker (biler/busser), med i alt 62 ture fordelt på morgen og eftermiddage. Udgangspunktet for beregningerne er en vilkårlig dag fra hver af centrene, der er indsat i Midttrafiks turprogram. Turene er kørt i en uge for at få en gennemsnitspris. Kørslen gennemføres med 17 biler til 4 personer og 9 liftbiler til minimum 5 personer. Det økonomiske overslag er beregnet ud fra de ca. 200 elever, kommunen i dag varetager kørslen for (skoleåret ). Ruterne er derfor tilpasset nye vognstørrelser, herunder nye ruteforløb. Hvis tomkørslen ikke udnyttes, vil timeprisen være kr ,78 (oplæg 1). Dette vil dog aldrig blive aktuelt, da tomkørslen altid vil udnyttes i større eller mindre omfang. Oplæg 2: 35% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 3: 50% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 4: 60% af tomkørslen bliver udnyttet. Favrskov Kommune har valgt at bruge Midttrafik til deres specialskolekørsel. En efterfølgende opfølgning på kørslen, har vist at tomkørslen er blevet udnyttet med 45-60%.

42 Bilag: 2.2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

43 Buskørsel til trænings- og aktivitetscentre i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,72 Lønudgift pr. ATA time 252,66 Antal køredage 240 Kørsel; antal timer pr. dag 6,50 I alt antal timer pr. år Overhead i kr Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 11,00 Udgift til brændstof ,82 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 426,84 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. Årsagen til at ATA-tiden er lidt højere end ved specialskolekørslen er, at der for kørsel til trænings- og aktivitetscentre i nogen omfang vil være tale om rene chauffør-ansættelser. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

44 Bilag: 2.1. Timeprisberegning - specialskolekørsel Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

45 Buskørsel til specialskoler i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,65 Lønudgift pr. ATA time 279,87 Antal skoledage 200 Kørsel; antal timer pr. dag 3,60 I alt antal timer pr. skoleår 720 Overhead i kr. ** Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 12,00 Udgift til brændstof ,00 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 524,30 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved 700 timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

46 Bilag: 2.5. Høringssvar - Ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

47 Miljø- og teknikudvalget Børne- og ungdomsudvalget Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Ældrerådet behandlede på møde den 12. november 2015 Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune. Ældrerådet opfordrer til, at der ved kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune i højere grad end hidtil tages hensyn til den enkelte borgers behov. Ældrerådet er herunder især opmærksom på, at der fra den østlige ende af Norddjurs Kommune er alt for lang transporttid til træningscentret i Auning. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

48 Bilag: 2.7. Høringssvar - Område MED-udvalg, sundhed og omsorg Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Dato: Reference: Lisbeth Rosdahl Tlf.: Journalnr.: 15/3471 Høringssvar fra områdeudvalget i Sundhed og Omsorg vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Repræsentanter fra Områdeudvalget på Sundhed og Omsorgsområdet har på et møde den 11. november 2015 drøftet modellerne for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre og afgiver følgende høringssvar. Vi er positive over for den løsning, der på billigste og mest effektive måde giver os den mest fleksible løsning. En af vores kerneopgaver er træning og rehabilitering. For at borgerne kan opnå bedst mulig effekt af denne indsats, er der behov for en meget fleksibel kørselsordning. Behovet for kørsel er stigende grundet flere opgaver og øget kompleksitet. Fleksibiliteten skal sikre: Kort ventetid for borgerne til og fra træning, så kræfterne kan bruges på selve træningen Geografisk fleksibilitet, så borgernes valgfrihed sikres Transporttiden minimeres mest muligt Mulighed for ledsagelse fra dør til dør Optimal personaleudnyttelse Optimal lokaleudnyttelse Fleksibel udnyttelsen hen over døgnet og efter ændringer i behov Administrativ enkelhed ved ændring af kørselsplaner grundet den hyppige udskiftning af brugere For Sundhed og Omsorgsområdet vil det være af stor betydning, at en ny ordning træder i kraft hurtigst muligt, da den nuværende kørselsaftale er meget begrænsende. Med venlig hilsen Områdeudvalget Sundhed og Omsorg 11. november

50 Bilag: 2.8. Høringssvar - Langhøjskolen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

51 Børne- og ungdoms udvalget Norddjurs kommune Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre I Norddjurs Kommune. Vi har behandlet forslaget, med følgende kommentarer: 1. Hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter.: Som udgangspunkt er vi for model 1. Fordele/forventninger ved model 1. o Stor fleksibilitet o Medindflydelse for planlægningen o Medindflydelse på hvem der ansættes og uddannes til chauffører o Bedre udnyttelse af personale når busserne ikke kører o Mulighed for at bruge busserne til andre formål Bekymringer ved model 1. o At vi ikke får den ønskede medindflydelse på kørselsplanlægningen og hermed en meget ufleksibel kørselsordning. o At vi bliver tvungen til at beskæftige personale/chauffører, som ikke kan modsvare vores behov for medarbejdere. o At busserne kun er til rådighed ved de faste kørsler. Vi har ofte brug for kørsler akut og uden for det planlagte kørselsskema. Hvis ovenstående forudsætninger kan indfries, vil vi glæde os til, at model 1 gennemføres. Hvis forudsætningerne ikke bliver opfyldt, vil model 3 være at foretrække. Her tænkes på muligheden for, at der udbydes kørselspakker, som lokale vognmænd kan byde ind på. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

52 Bilag: 2.9. Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

53 Til: Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune - Vedr. høringssvar vedr. den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs kommune Skolebestyrelsen på Kattegatskolen har følgende bemærkninger, idet vi gør opmærksom på at vi kun har forholdt os til kørslen til skolerne, ikke til aktivitets- og træningscentre. Vi anbefaler forslaget om indlicitering, ud fra en pædagogisk betragtning, med forbehold for den økonomiske del af sagen. Vi kan se fordele i, at kørslen varetages af personale, der evt. har andre funktioner på skolen. Det kan have mange afledte effekter, at eleverne kender chaufføren fra deres dagligdag på skolen. Skabe tryggere rammer for sårbare elever, skabe mulighed for at hente elever, der værger sig ved at tage i skole, give stor fleksibilitet i forhold til hjemtransport, f.eks. ved specielle arrangementer på skolen. At busserne kan bruges til anden kørsel i løbet af dagen er også en stor fordel. Det skaber mulighed for større kontakt ud af skolen, idet også elever i almenklasserne kan få gavn af busserne. Vi ser muligheder for øget fleksibilitet med den ordning, og det kan på mange måder komme skolen til gavn. Bestyrelsen vil dog pointere, at den tvivler meget på økonomien for indlicitering, da vi finder tallene meget naivt lavt fremstillede, i forhold til etablering, driftsomkostninger, logistik, bemanding, etc. Så hellere et udbud for udlicitering med en præcisering af tomkørsel, rådigheds- og behovskørsel; det vil være mere fleksibelt og økonomisk end eget selskab. På bestyrelsens vegne Svend Janerka formand Afdeling: Åboulevarden Grenaa [email protected]

54 Bilag: 2.6. Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Norddjurs Kommune - Miljø- og teknikudvalget - Børne- og ungdomsudvalget - Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 13. november 2015 Høringssvar Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Handicaprådet finder det vigtigt, at den fremtidige organisering tilgodeser de særlige behov børn på specialområdet har herunder vigtigheden af faste og kendte chauffører. Det er samtidig vigtigt, at organiseringen giver mulighed for stor fleksibilitet, så skiftende daglige behov kan imødekommes. Med venlig hilsen Handicaprådet

56 Bilag: Høringssvar - Djurslandsskolen Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

57 11. november 2015 Skolebest/høring-kørsel1115 Til kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen på Djurslandsskolen vedr. fremtidige kørselsordninger for skolekørslen til Djurslandsskolen. Skolebestyrelsen på Djurslandsskolen takker for at have fået lejlighed til at afgive høringssvar i forbindelse med, at der er stillet tre scenarier op for den fremtidige skolekørsel. Der er opstillet tre modeller: 1. Indlicitering, hvor kommunen etablerer egen vognmandsvirksomhed. 2. Udlicitering via Midttrafik 3. Almindeligt udbud (nuværende model). Vi har som udgangspunkt ikke særlige præferencer til hvilken kørselsmodel, man bør ende med at anbefale. I skolebestyrelsen er vi mest optagede af, at få en kørselsordning, som kan levere en sikker og tryg transport af vores børn til og fra skole, og vi vil blive meget glade for en ordning, som derudover kan nedbringe vores børns maksimale køretid, som er på femkvarter lige nu, medens den er 60 minutter til alle andre specialskoletilbud. Vi vil også helt overordnet udtrykke, at vi lægger stor vægt på, at kørslen kan tilrettelægges såpas fleksibelt, at forældrenes ønsker om ændringer og tilpasninger kan ske med rimeligt varsel. Som det er pt går der 8 dage fra en anmodning om ændring fremsendes til, den kan træde i kraft. Det synes vi er for længe. Hvis man vælger modellen om indlicitering, beder vi om, at man gør sig grundige studier af erfaringer fra andre specialskoler, som har egen kørsel. Vi er bekendt med, at Dybkær specialskole i Silkeborg har haft egen skolekørsel i over 25 år. Vi ved også, at man her er i færd med at ophøre med at kæde chaufførarbejde sammen med andre opgaver på skolen, fordi man angiveligt ikke oplever, at det er formålstjenligt længere. I stedet laver man aftaler med chaufførerne om mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. Ovenstående er nævnt som et eksempel på, at vi synes, at man bør være helt detaljeorienteret, når man vil studere andres erfaringer med at drive egen skolekørsel. Dette gælder fx også i forhold til at

58 vurdere, om udnyttelse af tomkørsel kan give bedre priser. Det kan den sikkert, men vi har også kendskab til fra andre specialskoler, at dette kan få til konsekvens, at flere elever skal have enekørsel, da ikke alle kan klare at køre med fremmede. Uanset, hvilken model, man vælger, vil det være af stor betydning for os forældre, at vores børn kan opleve stabilitet med hensyn til chauffør. Vi vil alt andet lige derfor helst have en model, hvor chaufførerne er stabilt knyttede til deres ruter, så de kan lære børnene at kende, og børnene tilsvarende kan være trygge ved, at deres skoletransport kan varetages af kendte voksne. Der er i forvejen en del elever, som bliver transporterede i enetaxaer til og fra Djurslandsskolen. Dette er derfor også en parameter, som man skal huske at indtænke, når man vil beregne, hvilken model, som skal føres ud i livet. Som det fremgår, er vi først og fremmest optagede af at have fokus på, at vores børn vil kunne færdes trygt og sikkert til og fra skole. Det betyder også, at vi altid vil vurdere en kørselsordning på, hvor godt den fungerer i forhold til at tage imod og transportere vores børn og på, hvor god den er til at være i dialog med os forældre om vores børns behov for sikkerhed og omsorg, herunder løbende justering af aftaler. Med venlig hilsen Malene Kapper Formand for skolebestyrelsen

59 Bilag: Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

60 Ørum, den 29/ Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil: Vi finder det fornuftigt, at man vælger en billigere løsning end den nuværende. Vi finder det dog meget vigtigt, at man vægter følgende faktorer højt i beslutningen: -at man minimerer transporttiden for den enkelte elev -at man sørger for, at det så vidt muligt er den samme chauffør, der henter det enkelte barn hver dag. Mange af disse børn har brug for høj grad af genkendelighed. I planlægningen af kørslen må det MEGET gerne indgå, at skoler og daginstitutioner får mulighed til at udnytte ledig kapacitet. Folkeskolereformen vægter den åbne og udadvendte skole hvorfor vi meget gerne vil uden for matriklen. Det er for nuværende både dyrt og kan være besværligt med offentlig transport. På bestyrelsens vegne Kaare Christensen Formand for bestyrelsen Karsten Refsgaard Distriktsleder

61 Bilag: Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

62 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 9. november 2015 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. Organisering af specialskolekørsel Til Norddjurs Kommune Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende organisering af specialskolekørsel. Bestyrelsen har drøftet de tre modeller og har følgende kommentarer: Umiddelbart vil vi anbefale en indlicitering af kørslen, da vi håber, at en sådan model vil give større mulighed for fleksibilitet. Desuden er det vores håb, at vi som skole kan få større indflydelse bl.a. på ansættelse af chauffører og evt. pædagogisk personale. Vi ser endvidere mulighed for bedre udnyttelse af personale, når busserne ikke kører, samt at busserne også kan bruges til andre formål. At det også umiddelbart ser ud til at være den billigste løsning på sigt, taler også for denne model. Der er imidlertid mange uklarheder i høringsmaterialet, som gør det svært at overskue de tre modeller. Det, der er vigtigst for os som skole for specialelever er, at ordningen er fleksibel, samt at ingen elever får for lang transporttid. På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nikolajsen Formand

63

64 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

65 Glesborg d. 11. november 2015 Børneby Glesborg Høringssvar vedr. fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet det fremsendte materiale vedr. fremtidig organisering af specialskolekørsel. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har hæftet sig ved nedenstående fordele og ulemper ved de forskellige modeller. 1- Indlicitering Som beskrevet, afhænger indliciterings modellens rationale af, at medarbejderne har andre funktioner, når de ikke kører busser. Vi finder den forudsætning noget usikker, men mener også, at det er modellens eneste ulempe. Specialkørslen vil være fleksibel for brugeren og give den bedste økonomi for kommunen. Vi forstiller os, at medarbejderne til buskørslen kan være allerede ansatte i specialskolerne og på aktivitetscentrene, som dermed kender brugerne, som de skal køre med. Det vil sikre en god service og tryghed for brugerne. 2- Midttrafik Det er positivt, at Midttrafik forventer at kunne lave kortere ruter med bedre service til følge for brugerne samt mindre tomkørsel, hvilken giver bedre økonomi for kommunen. Vi hæfter os dog ved at det er et overslag, ikke et endeligt tilbud. Vi kan ikke se, hvorfor Midttrafik skal have tilbudt opgaven frem for at sende opgaven i udbud. 3- Udbud Med et gennemarbejdet og velformuleret udbud bør det være muligt at indhente et økonomisk fordelagtigt tilbud som overholder de i udbuddet stillede servicekrav. Vi er dog enige i, som beskrevet i forslaget, at der ikke må forventes at kunne opnå samme service og fleksibilitet som ved indlicitering, ligesom der kan komme uventede større udgifter pga taxikørsel. I Børneby Glesborg er vi ikke nået frem til at kunne pege på en af det tre modeller, som værende den bedste. Vi opfordrer til, at man i højere grad lytter til de høringssvar som specialskolerne og aktivtetscentrene indsender herom, da vi formoder, at disse skoler har endnu større forudsætninger for at vurdere fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg Birgitte Aa. Bønnerup Næstfmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg

66 Bilag: Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 Til Børne og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Sdr. Fælledvej Auning Tlf [email protected] Auning d. 10/ Høringssvar vedr. Den fremtidige organisering af specialkørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune. Skolebestyrelsen på Auning Skole har behandlet høringsmaterialet og har følgende kommentarer hertil: Skolebestyrelsen finder, at det på trods af det fremlagte materiale fortsat synes at være en kompleks opgave at afveje fordele og ulemper vedr. den ene eller den anden model. Skolebestyrelsen har imidlertid et ønske om en løsning, hvor hensyn til elevernes transporttid, fleksibilitet og mulighed for at tilgodese, de løbende behov, der kan opstå i en skolehverdag er tilgodeset. På Auning Skole har vi i vores specialklasser relativt få elever, der skal transporteres og med de elever, som vi har, skal der organiseres tre forskellige ruter på sammen tid (mindre end 6 elever pr. rute). Vi anser derfor vores kørselsbehov vedr. specialområdet som værende begrænset og af en karakter, hvor vi afhængige af at kunne indgå holdbare og til tider fleksible aftaler med leverandøren om det så er i eget kommunalt regi eller i Midttrafik-regi. Skolebestyrelsen udtaler derudover, at man vil foretrække at lokale firmaer bliver inddraget i opgaveløsningen vedr. specialkørsel. På skolebestyrelsens vegne Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen

68 Bilag: Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 6. november 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Fremtidig organisering af specialskolekørsel. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi anbefaler, at den billigste løsning på specialskolekørslen vedtages, idet det sikres, at løsningen fungerer driftsmæssigt tilfredsstillende og stabilt. Vi bifalder, at der peges på kreative og fleksible løsninger, der kommer alle parter til gode. På Fællesbestyrelsens vegne Jonna Madsen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

70 Bilag: 3.2. Høringssvar fra handicaprådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

71 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 13. november 2015 Høringssvar Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Handicaprådet opfordrer til, at det præciseres, at kriteriet på nedsat synsevne i kvalitetsstandarden angives som følger: 6/60 (10 %). Dvs. svarende til optagelseskriteriet i Dansk Blindesamfund. Med venlig hilsen Handicaprådet

72 Bilag: 3.3. Høringssvar fra ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

73 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. forslag til kvalitetsstandard for kørsel Ældrerådet behandlede på møde den 12. november 2015 Forslag til kvalitetsstandard for kørsel. Ældrerådet foreslår, at der under afsnittet kvalitetskrav tilføjes en sætning: Ved alle kørsler er det vigtigt, at køretiden bliver minimeret, og at ordningen i det hele taget er meget fleksibel. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

74 Bilag: 3.1. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

75 Kvalitetsstandard: Kørsel Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er: Borgere, der under særlige omstændigheder ikke selv kan sørge for transport til almen praktiserende læge, speciallæge, høretale-synstilbud, afprøvning af hjælpemidler, træning og genoptræning. Borgere med et fysisk handicap, som bevirker, at de ikke kan benytte kollektiv trafik til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. Kriterier og omfang Kriterier og omfang afhænger af borgernes behov, og hvortil borgeren skal køres. For at være berettiget til kørsel til genoptræning og træning skal borgeren have en helbredstilstand, der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til læge eller speciallæge, skal borgeren være pensionist i sygesikringsgruppe 1 og have en helbredstilstand der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til afprøvning af hjælpemidler, skal borgeren have en helbredstilstand der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter (handicapkørsel) skal borgeren have en varig nedsat funktionsevne, herunder blinde og svagtseende borgere, hvor synet er nedsat til 6/60 eller derunder. Tilbuddet omfatter 104 ture årligt og kan ikke benyttes til læge/speciallæge eller behandling på sygehus. For at være berettiget til kørsel til høre-tale-synstilbud, skal borgeren have særlige befordringsbehov. Kan borgeren selv transportere sig, kan der bevilliges befordringsgodtgørelse, hvis der er over 11 km fra hjemmet til undervisningsstedet. For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge og genoptræning skal der være over 50 km til nærmeste behandler og for pensionister skal udgiften være over 25 1

76 kr. For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til afprøvning af hjælpemidler skal udgiften være over 60 kr., dog over 25 kr. for pensionister. Formål Formålet med kørsel er, at borgeren bliver i stand til at føre et aktivt liv og kunne benytte de tilbud, borgeren er bevilliget. Afgørelse Der træffes afgørelse ud fra en konkret, individuel og faglig vurdering af borgerens behov. Der indhentes relevante oplysninger om borgerens helbredstilstand. Der sendes en skriftlig afgørelse til borger om bevilling af kørsel til høre-tale-synstilbud samt ved afslag på befordringsgodtgørelse. Borger har pligt til at kontakte den bevilgende myndighed, hvis der opstår ændringer i borgerens situation, der indebærer, at borgeren ikke længere opfylder kriterierne. Levering Indsatsen udføres af Midttrafik og den leverandør kommunen har indgået aftale med. Betaling: Handicapkørsel: egenbetaling på 3 kr. pr. kørte kilometer dog min. 30 kr. Takst til genoptræning ( 86) Fri befordring til læge, speciallæge, afprøvning af hjælpemidler eller genoptræning betales af Norddjurs Kommune direkte til leverandør. Befordringsgodtgørelse: Der udbetales beløb på borgerens nemkonto svarende til billigste forsvarlige befordring. Aktiviteter Tilbuddet omfatter kørsel fra og til hjemadresse. Ved handicapkørsel foregår kørslen fra gadedør til gadedør i gadeniveau. Kan borgeren ikke selv klare trapper og lignende, skal borgeren søge yderligere hjælp hertil gennem visitationsafdelingen. 2

77 Kvalitetskrav Ved handicapkørsel og kørsel, der bevilliges som flextur, henvises til midtraffik.dk/flextur og for nærmere information om bestilling, tidsrum og priser. Ved kørsel til og fra træningscentrene Øst og Vest og kørsel til læge, speciallæge, afprøvning af hjælpemidler og specialiseret genoptræning køres efter de aftaler, der er gældende i den til enhver tid forhandlede kontrakt med ekstern leverandør. Opfølgning Handicapkørsel er en bevilling, som ophører, hvis borgerens funktionsniveau bedres, og borgeren derved ikke længere lever op til kriterierne. Øvrig kørsel ophører, når den ydelse, borgeren skal køres til, afsluttes, eller hvis borgeren ikke længere opfylder kriterierne for kørsel. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klagen skal indgives til sagsbehandleren indenfor 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Ved kørsel til praktiserende læge/speciallæge kan klagen ingives til borgerservice i Norddjurs Kommune, der revurderer afgørelsen. Kan der ikke gives medhold sendes den videre til sundhedsvæsenets patientklagenævn. Ved kørsel til genoptræning (med genoptræningsplan) fremsendes klagen til træningscentret. Kan der ikke gives medhold sendes den videre til sundhedsvæsenets patientklagenævn. Klager over befordring/befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge og specialiseret genoptræning skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden 4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klageskema hentes på: Ved kørsel til træning (uden genoptræningsplan) er der ingen klageadgang. Ved handicapkørsel er der ingen klageadgang. 3

78 Lovgrundlag Lov om social service: 112 (afprøvning af hjælpemidler) 117 (individuel transport) Lov om specialundervisning for voksne (kørsel til høre-talesynstilbud) Lov om trafikselskaber 11 (Handicapkørsel) Sundhedslovens 170, 172 samt 173 (befordring og befordringsgodtgørelse ved kørsel til læge, speciallæge samt specialiseret genoptræning). Kontaktinformationer Bestilling af kørsel: Midttrafik Tlf.: (mellem kl 7.00 og 20.00) Visitation til handicapkørsel: Visitationen Østergade Grenaa Tlf.: (mellem kl 8.00 og 15.00) Ansøgning om befordring til læge, speciallæge og specialiseret genoptræning på hospital: Borgerservice Torvet Grenaa Tlf.: Visitation til kørsel til høre-tale-synstilbud: Visitator på kommunikationsområdet Østergade Grenaa Tlf.: Ansøgning om befordring til træning og genoptræning: Træningscenter Vest / Rehabiliteringscenter Posthaven Elme Allé 6 Posthaven Auning 8900 Grenaa Tlf.: Tlf.:

79 Vigtig information Flextur er en del af den kollektive trafik, som yder transport fra dør til dør, hvortil der ikke kræves visitation. Læs mere om flextur på Midttrafiks hjemmeside: 5

80 Bilag: 4.1. Revideret forslag til kvalitetsstandard for særligt boligtilbud - Fredensgade Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

81 Kvalitetsstandard Boligtilbud for særligt sårbare borgere (Fredensgade) Godkendt af Kommunalbestyrelsen den Acadre 15/1419

82 Indsatsens lovgrundlag Servicelovens 81 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Servicelovens 82 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Beskrivelse af boligerne Boligerne i Fredensgade består af 24 toværelseslejligheder. Der skal ikke betales indskud ved indflytning i lejlighederne. Ved fraflytning skal lejer som udgangspunkt aflevere lejlighederne i samme stand som ved indflytningen. Norddjurs Kommune kan ud fra en konkret og individuel vurdering beslutte at gøre lejemålet tidsbegrænset. Eventuelle aftaler om tidsbegrænsning vil fremgå af lejekontrakten. Det kan f.eks. være, hvis boligen alene skal bruges midlertidigt indtil anden bolig er fundet. Norddjurs Kommune betaler huslejen for 1-2 af boligerne, så disse i særlige tilfælde kan anvendes som midlertidige boliger, der kan tilbydes til borgere, som f.eks. akut skal have fundet en anden bolig. I forbindelse med de korte ophold vil der ikke blive indgået en lejekontrakt med borgeren. Det er myndighedsafdelingen, som visiterer til boligerne, og sundheds- og omsorgsområdet, der administrerer boligerne, dvs. som udfærdiger lejekontrakter og lignende. Til boligerne er der tilknyttet en social vicevært funktion. Viceværten finansieres primært via huslejen. Hvis der er behov for yderligere sociale indsatser, foretages der en konkret og individuel vurdering af behovet og med udgangspunkt i Servicelovens øvrige bestemmelser, f.eks. 85 om bostøtte. Viceværten er rent organisatorisk tilknyttet socialområdet. Målgruppe Særligt sårbare borgere, der ikke i tilstrækkelig grad kan tage vare på egen situation, og hvor borgeren samtidig har et boligproblem, som denne ikke selvstændigt kan løse. Målgruppen kan bl.a. være kendetegnet ved:

83 At leve i samfundets yderkant og/eller være afvisende eller ude af stand til at modtage hjælp. At have været udsat for en krise eller en traumatiserende. oplevelse, med deraf følgende ensomhed, psykisk sårbarhed eller manglende netværk. At leve som hjemløs og/eller opholder sig på forsorgshjem. At have flere samtidige problemstillinger. Overordnet mål med indsatsen Omfanget i forhold til borgeren Formålet med boligtilbuddet er: At forebygge, at problemerne for den enkelte forværres. At understøtte og udvikle borgerens ressourcer med henblik på, at borgeren bliver mest mulig selvhjulpen. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, omsorg og støtte. At bidrage til, at særligt sårbare borgere får et værdigt liv og et liv de magter. At styrke borgerens overblik og indsigt i egen situation, for derved at øge handlekompetencen. At sikre en bolig til socialt udsatte og isolerede borgere, som har et udækket socialt behov og lever isoleret. Omfanget af indsatsen for de særligt sårbare borgere er: Tilbud om en bolig i Fredensgade med tilknyttet sociale vicevært. Derudover kan der ud fra en konkret og individuel vurdering visiteres hjælp og støtte efter servicelovens øvrige bestemmelser Den sociale vicevært har til opgave: At hjælpe borgeren med indflytning i boligen. At hjælpe med løsningen af praktiske opgaver i forhold til boligerne. At medvirke til at skabe trivsel og tryghed blandt beboerne. At medvirke til at bryde ensomheden og styrke livskvaliteten for beboerne. At medvirke til at forebygge og løse konflikter og nabostridigheder, så de ikke udvikler sig. Hvad koster indsatsen for borgeren Borgeren skal betale husleje for lejligheden på Fredensgade. Der skal ikke betales indskud ved indflytning i lejlighederne. Ved fraflytning skal lejer som udgangspunkt aflevere lejlighederne i samme stand som ved indflytningen Der kan søges om tilskud til at betale huslejen (boligstøtte). Der kan læses mere om mulighederne her: 70c3-41e e d981&PageId=b0244c66-1e26-470c-88c1-768a24b0abc8&NavigationTaxonomyId=7d5abe37-92da-41c1-b037-73ea7094e9bf

84 Bilag: 5.1. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde ved Bofællesskaberne i Auning den 14. september Banesvinget 18, Auning Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

85 REFERAT af Afdelingsmøde boliger Banesvinget 18, 8963 Auning Der blev den 14. september 2015 kl. 16 afholdt ordinært afdelingsmøde i ældreboligerne Banesvinget 18, Auning. Mødet blev afholdt med følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3) Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4) Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5) Eventuelt. I mødet deltog beboere, pårørende, centerleder samt administration. Ad 1: Bibi Bak blev valgt til dirigent, og kunne konstatere, at mødet var lovligt indvarslet. Der var ingen indsigelser mod mødets lovlige indvarsling. Ad 2: Der var ingen beretning, da der ikke er valgt nogen afdelingsbestyrelse. Det fremlagte budget for 2016 og regnskab for 2014 blev gennemgået, og budgettet for 2016 blev godkendt. Ad 3: Der var ingen indkomne forslag. Ad 4: Der ønskes fælles afdelingsbestyrelse i Banesvinget 18 og 20. Følgende er valgt til afdelingsbestyrelserne: Lea Bech Nielsen (beboer i nr. 18) Ole Christensen (beboer i nr. 20) Bent Frank Jensen (pårørende) Asger Laustsen (pårørende) Jørn Nielsen (pårørende) Medlemmer af bestyrelsen, som ikke er beboere, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og administrationen sørger for indstilling til kommende kommunalbestyrelsesmøde. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

86 Ad 5: Mulighed for installation af varme- og vandmålere til individuel måling i lejlighederne ønskes undersøgt. Bibi Bak undersøger, om det er muligt og indhenter priser. Lampe i fællesrum ønskes udskiftet. Henriette Eriksen sørger for indkøb og installation. Referent: Bibi Bak Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

87 Bilag: 5.2. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde ved Bofællesskaberne i Auning den 14. september Banesvinget 20, Auning Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 REFERAT af Afdelingsmøde boliger Banesvinget 20, 8963 Auning Der blev den 14. september 2015 kl afholdt ordinært afdelingsmøde i ældreboligerne Banesvinget 20, Auning. Mødet blev afholdt med følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3) Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4) Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5) Eventuelt. I mødet deltog beboere, pårørende, centerleder samt administration. Ad 1: Bibi Bak blev valgt til dirigent, og kunne konstatere, at mødet var lovligt indvarslet. Der var ingen indsigelser mod mødets lovlige indvarsling. Ad 2: Der var ingen beretning, da der ikke er valgt nogen afdelingsbestyrelse. Det fremlagte budget for 2016 og regnskab for 2014 blev gennemgået, og budgettet for 2016 blev godkendt. Ad 3: Der var ingen indkomne forslag. Ad 4: Der ønskes fælles afdelingsbestyrelse i Banesvinget 18 og 20. Følgende er valgt til afdelingsbestyrelserne: Lea Bech Nielsen (beboer i nr. 18) Ole Christensen (beboer i nr. 20) Bent Frank Jensen (pårørende) Asger Laustsen (pårørende) Jørn Nielsen (pårørende) Medlemmer af bestyrelsen, som ikke er beboere, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og administrationen sørger for indstilling til kommende kommunalbestyrelsesmøde. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

89 Ad 5: En beboer forslog, at yderdørene forstærkes med stålpaneler. Forslag om forstærkning i form af skinner på hjørnerne, idet der kan opstå skader ved passage med f.eks. kørestole. Forstærkning kan indarbejdes næste gang fælleslokalerne skal males. Forslag om installering af brændeovn i udestuen. Der var enighed om, at afdelingsbestyrelsen og/eller bruger-/pårørenderådet kan arbejde videre med forslaget og evt. komme med en indstilling til administrationen. Referent: Bibi Bak Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

90 Bilag: 5.3. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde på Skovstjernen den Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

91 REFERAT af Afdelingsmøde boliger Tove Ditlevsens Vej 4, Grenaa Der blev den 2. september 2016 kl afholdt ordinært afdelingsmøde på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4, Grenaa. Mødet blev afholdt med følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3) Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4) Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5) Eventuelt. I mødet deltog beboere, pårørende samt administration. Ad 1: Bibi Bak blev valgt til dirigent, og kunne konstatere, at mødet var lovligt indvarslet. Der var ingen indsigelser mod mødets lovlige indvarsling. Ad 2: Der var ingen beretning, da der ikke er valgt nogen afdelingsbestyrelse. Det fremlagte budget for 2016 og regnskab for 2014 blev gennemgået, og budgettet for 2016 blev godkendt. Ad 3: Der var ingen indkomne forslag. Ad 4: Følgende stiller op til afdelingsbestyrelsen: Karin Petersen (pårørende) Egil Classen (frivillig hjælper for beboer) Preben Vand (pårørende) Medlemmer af bestyrelsen, som ikke er beboere, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og administrationen sørger for indstilling til kommende kommunalbestyrelsesmøde. Ad 5: Egil Classen foreslog, at der differentieres i størrelsen på administrationsbidraget, afhængig af hvilken arbejdsbyrde den enkelte afdeling pålægger administrationen. Nu betaler alle afdelinger lige stort administrationsbidrag pr. bolig. Referent: Bibi Bak Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

92 Bilag: 5.4. Referat af afdelingsbestyrelsesmøde på Glesborg Plejecenter den Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

93 REFERAT af Afdelingsmøde boliger Valmuevej 2, Glesborg Der blev den 1. september 2015 kl. 16 afholdt ordinært afdelingsmøde på Valmuevej 2, Glesborg. Mødet blev afholdt med følgende dagsorden, jfr. vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3) Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4) Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5) Eventuelt. I mødet deltog 2 beboere, 1 pårørende, plejecenterleder samt administration. Ad 1. Bibi Bak blev valgt som dirigent, og kunne konstatere, at mødet var lovligt indvarslet. Der var ingen indsigelser mod mødets lovlige indvarsling. Ad 2. Der var ingen beretning. Efter at Yousee har opsagt aftalen om levering af TV- og radiosignal med udgangen af august måned 2015, er der i samråd med afdelingsbestyrelsen - etableret eget antenneanlæg på plejecentret. Anlægget er oprettet med gratis kanaler samt nogle få betalingskanaler, som leveres til alle beboere. Der er mulighed for at tilkøbe flere kanaler. Det fremlagte budget for 2016 og regnskab for 2014 blev gennemgået. Budgettet for 2016 blev godkendt. Ad 3. Der var ingen indkomne forslag. Ad 4. Medlem af afdelingsbestyrelsen, Knud Kristensen, er afgået ved døden, og suppleanten Viggo Mathiassen er indtrådt i hans sted. På mødet tilbød Torben Andersen at indtræde i bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af: Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

94 Thorkild Tingleff, Sønderballe Hoved 41, 6100 Haderslev Viggo Mathiassen, Svanegårdsvej 9, 8586 Ørum Djurs og Torben Andersen, Strandparken 20, Fjellerup, 8585 Glesborg Det nye medlem af bestyrelsen, som ikke er beboer, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og administrationen sørger for indstilling til næste kommunalbestyrelsesmøde. Ad 5. Forslag om, at der i indkaldelsen til afdelingsmødet anføres, at pårørende kan deltage i mødet. Forslag om, at der jævnligt, f.eks. hver år indhentes tilbud på faste leverancer af varer og tjenesteydelser. Afdelingsmødet slut. Referent: Bibi Bak Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

95 Bilag: 5.5. Vedtægter for afdelingernes ledelse af pleje- og ældreboliger i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28549/14

96 Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger Norddjurs Kommune 28. februar 2014

97 Vedtægter for afdelingsbestyrelser i Norddjurs Kommunes pleje-, ældre- og handicapboliger 1 Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i boligafdelingen. I en ny selvejende institution afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 3, omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen og suppleanter. 5. Eventuelt. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Fremsætter mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i 3, stk. 3. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet. På det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, træffes der ligeledes en beslutning om hvorvidt der skal vælges en formand for afdelingsbestyrelsen. Formanden for afdelingsbestyrelsen vælges på mødet af afdelingens bestyrelsesmedlemmer. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst 25 pct. af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, eller når der på et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom, eller når Norddjurs Kommune anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af Norddjurs Kommune. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af et ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. Tager lejerne i en ny selvejende institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen - om nødvendig efter opfordring fra Norddjurs Kommune - initiativ til indkaldelse af et afdelingsmøde, påhviler det Norddjurs Kommune at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Stk. 2. Stk Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jf. 1, stk. 3, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab. Har afdelingsmødet besluttet, jf. 1, stk. 3, at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for boligafdelingen til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal godkendes. Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for afdelingsmødet. 1

98 Stk. 2. Stk. 3. Stk Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Adgang har tillige - men uden stemmeret - repræsentanter for Norddjurs Kommune. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre deltager i mødet, ligeledes uden stemmeret. Norddjurs Kommune kan beslutte, at andre deltager i mødet med taleret. Enhver, der ifølge stk. 1, 1. og 3. punktum, har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet og til at tage ordet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens lejere senest 1 uge før mødet. Afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens lejere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde. I en protokol optages et kort referat af afdelingsmødet. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig senest 4 uger efter mødets afholdelse. Stk. 2. Stk Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er lejere i afdelingen, disses ægtefæller samt hermed sidestillede personer. Hvert andet år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Består afdelingen udelukkende af pleje-, ældre- og handicapboliger, der bebos af svage og plejekrævende borgere, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Stk Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager Norddjurs Kommune de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. 6 Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsmødet kan endvidere træffe beslutning om beboernes ret til at udføre forbedringer m.v. af boligerne ud over den fastsatte positivliste, jf. 69 og 70 i lov om almene boliger m.v. Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere, hvis mindst 25 pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom. 2

99 Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Afdelingsmødet fastsætter et ordensreglement og vedligeholdelsesreglement for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtale sker til Norddjurs Kommune. Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om Norddjurs Kommunes ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved 5 års eftersynet, jf. 154 i lov om almene boliger m.v., og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet. Stk. 10. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmål, der henhører under afdelingsbestyrelsen, skal træffes ved urafstemning blandt afdelingens lejere. Stk. 11. Norddjurs Kommune skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af dennes funktioner. Stk. 12. Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. 3

100 Bilag: 6.1. Bostøtte 85 - Kvalitetsstandard Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

101 Kvalitetsstandard: Bostøtte Målgruppe Borgere, der har behov for hjælp, omsorg eller støtte samt optræning til udvikling af færdigheder på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kriterier og omfang Bostøtte omfatter pædagogisk støtte og hjælp, omsorg, optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Der foretages en helhedsvurdering af borgerens samlede behov for hjælp og støtte, herunder også eksempelvis behov for hjælpemidler, sygepleje, ledsagelse mv. For nærmere information om omfanget af konkrete indsatser, henvises til kommunens indsatskatalog (link). Formål Formålet med hjælpen er at tilgodese de behov, der følger af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der er fokus på at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Afgørelse Afgørelsen om pædagogisk støtte og hjælp tilbydes efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov på baggrund af en dialog med borgeren og ud fra en socialfaglig vurdering. Visitator fra myndighedsafdelingen bevilger den pædagogiske støtte på baggrund af en samlet vurdering. Ved afgørelsen lægges der vægt på: graden af funktionsnedsættelse eller de sociale problemers omfang om borgeren har et udviklingspotentiale eller behov for pædagogisk støtte for at vedligeholde funktionsevnen bedst muligt hvad borgeren selv kan eller kan komme til at kunne hvad andre kan hjælpe med. Borgeren modtager en afgørelse, senest 6 uger efter, at de nødvendige oplysninger foreligger. Levering Hjælpen og støtten leveres af personale, der er ansat i socialområdet. Der er ikke valgmulighed i forhold til, hvem der leverer støtten. 1

102 Er borgeren bevilget pleje eller praktisk bistand efter Servicelovens 83 (hjemmehjælp), kan indsatsen leveres af personale fra sundhed- og omsorgsområdet, hvis det fagligt vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning. Aktiviteter Der kan ydes socialpædagogisk støtte til: administration (økonomi og post) afdækning af udviklingsmuligheder (pædagogisk udredning) hverdagsliv (rehabilitering for unge) praktiske opgaver i hjemmet samtaler med henblik på mestring af udvalgte opgaver i dagligdagen indkøb og kost kontakt og samvær personlig pleje uddannelse og beskæftigelse. Borgere i botilbud tilbydes endvidere: støtte til at være en del af et fællesskab servicepakker som dækker mad, vask, kørsel etc. mulighed for døgndækning. Kvalitetskrav Myndighedsafdelingen skal ved bevillingen udarbejde en handleplan, der indeholder formålet med indsatsen. Socialområdet udarbejder på baggrund af borgerens handleplan en konkret indsatsplan, som beskriver indsatsen nærmere, herunder mål og delmål. Den bevilgede støtte iværksættes som hovedregel 14 dage efter bevilling. Ved aflysning foretager socialområdet en vurdering af, om der skal tilbydes støtte en anden dag. Opfølgning Der følges op på formålet med indsatsen i handleplanen og målene i indsatsplanen efter behov, dog minimum én gang årligt. Socialområdet udarbejder en status med beskrivelse af indsatsen og i hvilken grad målene er opfyldt. Opfølgningen foregår på et møde mellem borgeren og dennes sagsbehandler samt evt. en medarbejder fra socialområdet, hvor mål og graden af målopfyldelse drøftes. 2

103 Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af klagevejledningen, der følger med den skriftlige afgørelse, som borgeren modtager i forbindelse med bevillingen. Er borgeren ikke tilfreds med afgørelsen, opfordres borgeren til at kontakte visitator i myndighedsafdelingen. Er borgeren ikke tilfreds, med den måde støtten gives på, opfordres borgeren til at henvende sig til socialområdet. Lovgrundlag Servicelovens 85. Kontaktinformationer Alle medarbejdere i myndighedsafdelingen har telefontid på alle hverdage mellem kl til Der kan ringes direkte eller via kommunens hovednummer på tlf.:

104 Bilag: 6.2. Bostøtte 85 - Indsatskatalog Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

105 Indsatskatalog, bostøtte Administration Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte og vejledning i forbindelse med administration, at de ikke selvstændigt kan: Opfatte og/eller agere på informationer Få kontrol over/gennemskue deres økonomi Få overblik. Borgeren har typisk: Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ Manglende forståelse for pengenes værdi og budget Nedsat hukommelse. Kvalitetsmål At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage sine forhold i kommunikationen med omgivelserne At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at have kontrol over sine økonomiske forhold At borgeren genvinder eller bevarer følelsen af at have kontrol over hvilke handlemuligheder, der foreligger. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk støtte og vejledning således borgeren får kontrol/overblik over økonomi/post, herunder: Støtte til etablering af økonomiadministration Indsigt i egen økonomi Hente post Arkivering af post Læse og forstå og reagere på post Gennemgå PBS Etablering af net-bank, budgetkonto, forsikring o.l. E-post og nemid. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i de beslutninger, som skal træffes og deltager i handlinger, der skal foretages. Borgeren er samtidig indstillet på at deltage i udviklingen af de færdigheder, som skal til for at klare opgaverne selvstændigt. 1

106 Indsatskatalog, bostøtte Vejledende tidsforbrug Ydelsen bevilges som udgangspunkt 1 gang ugentligt. Ydelserne kan tildeles individuelt eller i grupper. Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter aftalt evalueringstidspunkt. Opfølgning sker mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 2

107 Indsatskatalog, bostøtte Afdækning af pædagogiske muligheder (Pædagogisk udredning) Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, som modtager pædagogisk støtte og vejledning til Afdækning af pædagogiske muligheder (Pædagogisk udredning), at de ikke selvstændigt kan: Skabe overblik Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Skabe bevidsthed om egne muligheder og begrænsninger. Borgeren har typisk: Vanskeligt ved at medvirke til udredning Vanskeligt ved at beskrive egne behov Store sociale vanskeligheder Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ. Kvalitetsmål At afklare og udrede, hvorledes den enkelte kan fungere optimalt i dagligdagen og/eller i relation til sine omgivelser. Udfærdige en beskrivelse af de pædagogiske muligheder, der foreligger for, at den enkelte borger kan udnytte sit potentiale. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk udredning for at kunne tilgodese borgerens behov - herunder: Afklaring af borgerens muligheder og ønsker Afklaring af mål og metoder gennem samtaler og samvær. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i samvær og samtaler. Borgeren deltager positivt i at afprøve forskellige metoder med henblik på afklaring af hvilke metoder, borgeren kan få udbytte af. Vejledende tidsforbrug Tilrettelægges efter det individuelle behov. Varighed/tidsbegrænsning Afklaringsperioden kan maksimalt bevilges for en 3 måneders periode. 3

108 Indsatskatalog, bostøtte Hverdagsliv Målgruppe Ydelsen tildeles unge borgere (op til 30 år), der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte og vejledning til praktiske opgaver i hjemmet, at de ikke selvstændigt kan: Skabe og fastholde kontakten til normaltilbuddene Beskrive årsagssammenhængen for, at de ikke kan klare normaltilbuddet Klare kravene i uddannelses-/arbejdstilbud Styre brugen af legale og illegale rusmidler. Borgeren har typisk: Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur Manglende evne til at skabe og fastholde en kontinuerlig kontakt En impulsstyret adfærd Manglende initiativ. Kvalitetsmål At borgeren støttes til en afklaring af, hvorfor en tilknytning til job/arbejde ikke fuldføres. At borgeren støttes i en bevidstgørelse af, hvad der kan gøres for at bedre mulighederne for at opnå ønskede mål. At borgeren støttes til at opnå en mere struktureret hverdag. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk støtte og vejledning med henblik på, at borgeren opnår bedre funktion i sin dagligdag og/eller i relation til sine omgivelser herunder: Afklaring af borgerens muligheder og ønsker Afklaring af mål og metoder gennem samtaler og samvær. Borgerens opgaver Borgeren er som udgangspunkt indstillet på at indgå i en kontakt, og deltager konstruktivt i samvær og samtaler. Borgeren er indstillet på at deltage i en afklaring af hvilke livsforhold, der har afstedkommet, at der er sket brud i uddannelse/arbejde eller i forholdet til sociale relationer. Vejledende tidsforbrug Tidsforbruget tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan tildeles individuelt eller i grupper. Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på de opstillede mål minimum hver 3. måned, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 4

109 Indsatskatalog, bostøtte Praktiske opgaver i hjemmet Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte og vejledning til praktiske opgaver i hjemmet, at de ikke selvstændigt kan: Skabe overblik Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Planlægge/igangsætte/gennemføre/reflektere. Borgeren har typisk: Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ Manglende forståelse/viden/erfaring for, hvordan et hjem holdes Nedsat hukommelse. Kvalitetsmål At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at klare de nødvendige funktioner for at holde et hjem. At borgeren støttes til at holde hjemmet på det niveau, som borgeren finder passende. Støtte til at strukturere dagen således, at vedligeholdelse af hjemmet bliver en integreret del af hverdagen. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk støtte og vejledning således borgeren får skabt det hjem, hvor borgeren har mulighed for at trives, herunder støtte og guidning til at tage initiativ og til igangsætning. Støtte til daglig vedligeholdelse af bolig og have Motivation til oprydning og rengøring. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i de nødvendige aktiviteter og indgår positivt i et samarbejde. Borgeren er samtidig indstillet på at deltage i udviklingen af de færdigheder, som skal til for at klare opgaverne selvstændigt. Vejledende tidsforbrug Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan tildeles individuelt eller i grupper. Ydelsen bevilges som udgangspunkt fra 1 gang månedligt til maks. 3 gange ugentligt. 5

110 Indsatskatalog, bostøtte Såfremt motivationen til oprydning og rengøring ikke fungerer, skal der efter en individuel socialfaglig vurdering findes en permanent løsning. (evt. køb af eller tildeling af rengøringshjælp). Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter et aftalt evalueringstidspunkt. Der sker opfølgning mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 6

111 Indsatskatalog, bostøtte Socialpædagogisk støtte Socialpædagogisk bistand Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager Socialpædagogisk støtte Socialpædagogisk bistand, at de ikke selvstændigt kan: Opretholde døgnrytme Skabe overblik Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter. Borgeren har typisk: Et udviklingspotentiale, hvor funktionsevnen kan forbedres Ikke ressourcer til at benytte sig af andre relevante tilbud Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ Nedsat hukommelse. Kvalitetsmål At borgeren modtager træning, som forbedrer mulighederne for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Borgeren opnår en så aktiv livsudfoldelse og livskvalitet som muligt. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgeren tilbydes vedligeholdelse, træning og udvikling på de områder, hvor funktionsevnen er betydelig nedsat således, at den enkelte kan fungere optimalt i dagligdagen og/eller i relation til sine omgivelser. Hjælpen og støtten er relateret til og sker med udgangspunkt i bestemte opgaver og mestringen af disse i form af bl.a.: Støttende samtaler Indsigt og erkendelse af egne ressourcer og begrænsninger. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i de nødvendige aktiviteter og indgår positivt i et samarbejde. Borgeren er samtidig indstillet på at deltage i udviklingen af de færdigheder, som skal til for at klare opgaverne selvstændigt. Vejledende tidsforbrug Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan tildeles individuelt eller i grupper. Ydelsen bevilges som udgangspunkt fra 1 gang månedligt til maks. 1 gang ugentligt. 7

112 Indsatskatalog, bostøtte Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter et aftalt evalueringstidspunkt. Der sker opfølgning mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 8

113 Indsatskatalog, bostøtte Støtte til indkøb og kost Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte og vejledning i forbindelse med indkøb og kost, at de ikke selvstændigt kan: Skabe bevidsthed om egen sundhedstilstand Skabe overblik Sikre sammenhæng i, hvad kroppen tilføres og forbruger. Borgeren har typisk: Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ Manglende forståelse for kroppens basale funktioner/behov Nedsat hukommelse. Kvalitetsmål At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at sikre, at kroppen får det nødvendige for at fungere At borgeren støttes til at udvikle evnerne til madlavning At borgeren får mulighed for at vælge kost på et så oplyst grundlag som muligt At borgeren får skabt en sammenhæng mellem økonomiske muligheder og sund kostsammensætning. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk støtte og vejledning således borgeren kan opretholde/forbedre den daglige kost, herunder støtte og guidning til at tage initiativ og til igangsætning: Madlavning hjælp til motivation og struktur læse opskrifter Indkøb udarbejdelse af indkøbsliste, sætte på plads, hjælp til motivation og struktur Støtte til at sætte fokus på egen sundhedstilstand Støtte til at strukturere dagen, således madlavning bliver en integreret del af dagligdagen. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i de nødvendige aktiviteter og indgår positivt i et samarbejde. Borgeren er samtidigt indstillet på, at deltage i udviklingen af de færdigheder, som skal til for at klare opgaverne selvstændigt. Vejledende tidsforbrug Ydelsen bevilges som udgangspunkt fra 1 gang månedligt til maks. 3 9

114 Indsatskatalog, bostøtte gange ugentligt. Ydelsen kan tildeles individuelt eller i grupper. Såfremt motivationen til madlavning og indkøb ikke fungerer, skal der efter en individuel socialfaglig vurdering findes en permanent løsning (evt. tilmelding til madservice). Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter et aftalt evalueringstidspunkt. Der sker opfølgning mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 10

115 Indsatskatalog, bostøtte Støtte til kontakt og samvær Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte og vejledning til kontakt og samvær, at de ikke selvstændigt kan: Skabe overblik Etablere kontakt til andre og komme ud af huset Forstå/modtage/ og/eller videregive meddelelser/information Kommunikere Orientere sig. Borgeren har typisk: Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ Manglende evne til at indgå i sociale relationer Nedsat hukommelse. Kvalitetsmål At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at bevæge sig rundt i nærområdet At borgeren støttes i at undgå isolation At borgeren kan opnå en aktiv livsudfoldelse og livskvalitet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk støtte og vejledning således borgeren opnår mulighed for sociale kontakter og kontakt til nødvendige behandlere herunder: Lægebesøg, speciallægebesøg, og andre autoriserede behandlere Besøg ved offentlige myndigheder At skabe netværk og undgå isolation Træning i brug af offentlige transportmidler Træning i at finde rundt i lokalområdet. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i de nødvendige aktiviteter og indgår positivt i et samarbejde. Borgeren er samtidig indstillet på at deltage i udviklingen af de færdigheder, som skal til for at klare opgaverne selvstændigt. Vejledende tidsforbrug Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan tildeles individuelt eller i grupper. 11

116 Indsatskatalog, bostøtte Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter aftalt evalueringstidspunkt. Der sker opfølgning mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 12

117 Indsatskatalog, bostøtte Støtte til personlig pleje Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte og vejledning til personlig pleje, at de ikke selvstændigt kan: Skabe overblik Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Planlægge/igangsætte/gennemføre/reflektere. Borgeren har typisk: Manglende evne til at skabe forudsigelighed og struktur En impulsstyret adfærd Manglende initiativ Manglende selvindsigt og forståelse for egen fremtræden Manglende viden/forståelse for den gængse norm for personlig pleje. Kvalitetsmål At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage sin personlige pleje. At borgeren støttes til at klare sin personlige pleje, således borgeren kan indgå i almindelig social omgang. Sikre borgerens forståelse for det helbredsmæssige aspekt ved personlig hygiejne. (Regelmæssig bad, tandbørstning og tøjskift). Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Pædagogisk støtte og vejledning således borgeren får den personlige hygiejne, som ikke forhindrer borgeren i at indgå i de sociale sammenhænge som borgeren ønsker herunder: Motivation til badning og personlig hygiejne Motivation til mundhygiejne Motivation til tøjvask Støttende samtaler i forbindelse med normer omkring personlig hygiejne. Borgerens opgaver Borgeren er positivt indstillet overfor at nærme sig den norm, som er gældende i det nærmiljø, hvor borgeren skal færdes i det daglige. Borgeren er indstillet på, at der skal ske ændringer i daglige vaner. Vejledende tidsforbrug Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen bevilges som udgangspunkt fra 1 gang månedligt til maks. 2 gange ugentligt. 13

118 Indsatskatalog, bostøtte Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter aftalt evalueringstidspunkt. Der sker opfølgning mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 14

119 Indsatskatalog, bostøtte Støtte til uddannelse og beskæftigelse Målgruppe Ydelsen tildeles borgere, der på grund af en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere, der modtager pædagogisk støtte til uddannelse og beskæftigelse, at de ikke selvstændigt kan: Skabe overblik Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Planlægge/igangsætte/gennemføre/reflektere. Borgeren har typisk: Manglende evne til at møde til tiden Manglende evne til at fastholde motivationen, strukturere, tage selvstændigt initiativ Manglende evne til at forstå og agere i forhold til arbejdspladsens/uddannelsesstedets spilleregler Manglende evne til at reflektere over egen arbejdsmæssige og sociale indsats. Kvalitetsmål At borgeren genvinder eller bevarer de færdigheder, der kræves for at honorerer de krav, der stilles på uddannelsesstedet/arbejdspladsen. At borgeren støttes til at kunne begå sig på den tilbudte arbejdsplads/uddannelsessted. At borgeren støttes til den dagsstruktur, som er nødvendig for at klare kravene. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Målrettet pædagogisk støtte og vejledning vedr. arbejde, uddannelse, højskoleophold, kurser, skånejob, fleksjob og erhvervsafklarende praktikker, herunder: Støtte borgeren i at genetablere eller starte i job eller uddannelse Skabe kontakt til eller vejlede relevante instanser Støtte og motivere borgeren til fastholdelse af arbejde og uddannelse. Borgerens opgaver Borgeren er aktivt deltagende i de nødvendige aktiviteter og indgår positivt i et samarbejde. Borgeren er samtidigt indstillet på at deltage i udviklingen af de færdigheder, som skal til for at klare opgaverne selvstændigt. Vejledende tidsforbrug Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen bevilges som udgangspunkt fra 1 gang månedligt til maks. 2 gange 15

120 Indsatskatalog, bostøtte ugentligt. I forbindelse med opstart af arbejde/uddannelse vil der typisk være et øget støttebehov, der nedtrappes efter en passende periode. Varighed/tidsbegrænsning Der evalueres på handleplanen efter et aftalt evalueringstidspunkt. Der sker opfølgning mindst 1 gang årligt, hvor der tages stilling til en fortsættelse eller en ændring af indsatsen. 16

121 Bilag: 7.1. Endeligt forslag - Praksisplan for Fysioterapi Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

122 KKR MIDTJYLLAND Praksisplan for Fysioterapi Region Midtjylland og de midtjyske kommuner

123 Indholdsfortegnelse 1 Resume af anbefalinger Indledning Visioner for fysioterapien i det nære sundhedsvæsen På patientens præmisser Sundhed og sammenhæng Dokumenteret høj kvalitet Mere sundhed for pengene Fysioterapiens rolle i det nære sundhedsvæsen Almen fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi Praktiserende fysioterapeuters kompetencer Økonomi og kapacitet - almen og vederlagsfri fysioterapi Udvikling i udgifter Udvikling i antal patienter Udvikling i behandlingsudgifter Status på kapacitet praktiserende fysioterapeuter Sammenfatning - økonomi og kapacitet Praksisforhold fysioterapi Ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) Omsætningsforhold Retningslinjer vedrørende flytning, anden praksisadresse og mobile fysioterapeuter Sammenfatning vedrørende praksisforhold Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi Udvikling i udgifter Udvikling i antal patienter Udvikling i behandlingsudgifter Kapacitet og praksisforhold for ridefysioterapi Sammenfatning vedrørende ridefysioterapi Kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksis Kvalitetsudviklingsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland Dataunderstøttet kvalitetsudvikling Faglig udvikling På patientens præmisser Kvalitetsudvikling i praksis Praksiskonsulentordningen Forskning Sammenfatning kvalitetsudvikling Samarbejdsrelationer omkring fysioterapien i praksissektoren Samarbejde med kommuner Samarbejde med almen praksis Samarbejde med hospitalerne Samarbejde med uddannelsessektoren Sammenfatning samarbejdsrelationer Kommunegennemgang Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Side 2

124 10.10 Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Bilag 1. Udvikling på kommuneniveau Bilag 2. Oversigt over Ridefysioterapeuter Bilag 3. Oversigt over rideskoler Bilag 4. Pendlerstatistik Side 3

125 1 Resume af anbefalinger Økonomi og kapacitet Analyse af økonomi og kapacitet viser, at Region Midtjylland og kommunerne har haft stigende udgifter til fysioterapi, herunder især vederlagsfri fysioterapi. Region Midtjylland har på landsplan det højeste udgiftsniveau på almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi hver for sig og samlet set. Region Midtjylland har den relativt største andel af befolkningen, der modtager fysioterapi, og de patienter, der modtager behandling, trækker et større udgiftsniveau end i andre regioner. Det vurderes, at der overordnet er tilstrækkelig kapacitet i Region Midtjylland. Det er endvidere afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre. Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke flyttes kapaciteter på tværs af kommunerne. For at reducere udgiftsniveauet til at være på niveau med landsgennemsnittet tages desuden initiativ til følgende: Samarbejdsudvalget for Fysioterapi skal årligt lave en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner vil blive tilbudt undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Der er behov for at følge udviklingen i brugen af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Information om anvendelse af undtagelsesredegørelser skal målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Side 4

126 Der iværksættes initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til nationale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud. Brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling skal fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være et emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne, samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser, jf. figur Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Området analyseres nærmere med henblik på at sikre, at målet opfyldes. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling. Udvidet brug af årlig kontrolstatistik med fokus på de gennemsnitlige udgifter på både yder- og klinikniveau, samt brug af individuelle behandlinger til patienter med progressiv sygdom. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Praksisforhold Der igangsættes følgende initiativer: Opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Fortsat brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24- ansættelser) Analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Side 5

127 Der er endvidere formuleret retningslinjer vedrørende flytninger, praksis fra mere end én adresse og udfasning af mobile fysioterapeuter. Det anbefales, at samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse. Ridefysioterapi Analyse af ridefysioterapien viser, at der i Region Midtjylland har været stigende udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi, og at en større andel af befolkningen henvises til dette tilbud i Region Midtjylland i forhold til resten af landet. Andellen af borgere, der modtager almindelig ridefysioterapi i Region Midtjylland overstiger langt andellen i de andre regioner. Behandlinmgsniveaut for patienter henvist til begge ordninger adskiller sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Det er en målsætning, at der er et tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i regionen. Det vurderes, at der samlet set er et bredt tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i hele regionen. Samtidig skal det sikres, at de samlede udgifter til ridefysioterapi pr. borger, både den almene og den vederlagsfri, hos region og kommuner nærmer sig landsgennemsnittet. Der tages derfor initiativ til følgende: Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Der skal være fokus på henvisningspraksis til vederlagsfri ridefysioterapi, således at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Der tages, på linje med den vederlagsfri fysioterapi, initiativ til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser, flytte deres praksisadresser (Rideskole) eller udvide deres kapacitet, skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af, hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), Side 6

128 således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der vil snarest iværksættes udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. Indsatser i forhold til kvalitetsudvikling: Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. Fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi. Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. Der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. Der støttes fortsat op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. Praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitetsog samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. Forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område bør styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Indsatser i forhold til samarbejdsrelationer i forhold til fysioterapien i praksissektoren: At arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales. At mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. Det anbefales endvidere, at der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal. At samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. At der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som Side 7

129 forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. At der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. At fysioterapeuter anvender ICPC 2 DKdiagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. At der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015 /primo At der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. At der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. At der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren. At der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. Side 8

130 2 Indledning Ifølge overenskomst for fysioterapi skal regionen og kommunerne udarbejde en fælles praksisplan for fysioterapi i regionen. Planen laves med baggrund i overenskomsterne for fysioterapi, og danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Denne praksisplanen følger funktionsperioden for overenskomsterne. De gældende overenskomster blev indgået i juni 2014 og næste forhandling om ændringer af overenskomsten bør være gennemført til ikrafttræden 1. januar Praksisplanlægningen foretages med henblik på i fornødent omfang at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen og udarbejdes i fornødent omfang under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanens formål er at sikre alle borgere i Region Midtjylland adgang til fysioterapeutiske tilbud af høj kvalitet. Planen skal bidrage til styring af kapacitet og økonomi på området. Desuden skal planen sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det resterende sundhedsvæsen. Praksisplanen indeholder visioner for fysioterapien i det nære sundhedsvæsen samt beskrivelse af kapacitet, kvalitet og samarbejdet mellem praktiserende fysioterapeuter og de øvrige parter i sundhedsvæsnet. Planen indeholder endvidere en række handlinger og anbefalinger, der skal arbejdes med i planperioden. Både almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi, almen ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi er omfattet af praksisplanen. Praksisplanen erbehandlet i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (jf. overenskomstens 10, stk. 4), der består af politiske repræsentanter fra region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter. Forslag til praksisplan har været i høring i perioden 26. november februar 2015, hvorefter en række ændringer er blevet indarbejdet i praksisplanen. Praksisplanen skal endeligt godkendes i region og kommuner, og afløser den tidligere praksisplan for fysioterapi vedtaget i I forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanen har der været nedsat en administrativ skrivegruppe med repræsentanter fra praktiserende fysioterapeuter, Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland samt den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU). Side 9

131 3 Visioner for fysioterapien i det nære sundhedsvæsen Visionerne tager afsæt i regionens sundhedsplan og sundhedsaftalen mellem kommuner og region. Den overordnede tilgang er, at kommuner, hospitaler, praksissektor og den enkelte borger deler ansvaret for sundhed, og er gensidigt afhængige af hinanden for at skabe sundhed. Der er brug for, at parterne udvikler et fælles tankesæt og anerkender og gør brug af hinandens styrker. Samtidig skal behandlingen på det fysioterapeutiske område tilrettelægges under hensyntagen til de økonomiske rammer. Det er til stadighed en ambition at få mere sundhed for pengene og forbedre effektiviteten indenfor de eksisterende økonomiske rammer. 3.1 På patientens præmisser Det er fortsat ambitionen, at der i den midtjyske region er et tilgængeligt fysioterapeutisk tilbud for alle patienter. Patienter skal have mulighed for frit at vælge hvilket fysioterapeutisk tilbud de vil benytte sig af. Dette gælder både ved valg af praktiserende fysioterapeut og ved valg mellem praksissektorens og kommunernes tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Praktiserende fysioterapeuter tager et medansvar for, at patient og pårørende bliver partnere i behandlingsforløbet og understøttes på bedste vis i egenomsorg. Behandling skal i højere grad differentieres efter patientens ressourcer. Dem der kan selv, skal selv, mens udsatte og sårbare grupper skal modtage tilbud målrettet deres behov. Den fysioterapeutiske praksis er i dag indrettet med fysiske adgangsforhold, så borgere med handicap har mulighed for at benytte tilbud på lige fod med borgere uden handicap. 3.2 Sundhed og sammenhæng Praktiserende fysioterapeuter indgår i et integreret sundhedsvæsen med sammenhængende behandlingsforløb. Kommunikationen mellem relevante parter skal understøtte dette. Kommunikationen skal være af høj kvalitet, særligt kommunikation via epikriser og henvisninger. Det er vigtigt, at alle relevante parter i behandlingsforløbet har tilstrækkelig viden om tilgængelige behandlingstilbud. Der skal være klarhed om konkrete behandlingsaftaler, således at patienter modtager den rette behandling. Dublering af indsatser i patientforløb må ikke finde sted. 3.3 Dokumenteret høj kvalitet I overenskomsten er det fastlagt, at der centralt nedsættes en styregruppe for kvalitet med repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter, KL og Danske Regioner. Endvidere etableres Enhed for Kvalitet i Fysioterapipraksis, som udmønter aftalte kvalitetsprojekter. Arbejdet med standarder for kvalitet og implementeringen af kliniske retningslinjer skal understøttes. Der skal fortsat være fokus på dataunderstøttet kvalitetsudvikling, og arbejdet med at sikre ensartet og høj kvalitet i behandlingstilbud. Side 10

132 Løbende udvikling af den daglige praksis i klinikken bør gå hånd i hånd med uddannelse/efteruddannelse af fysioterapeuter, og rammer for smidigt samarbejde mellem praksis og forskning skal sikres. 3.4 Mere sundhed for pengene Der skal gennem en aktiv behandlingsstrategi være fokus på at fastholde patienters tilknytning til arbejdsmarkedet. Forebyggende indsats kan eksempelvis ske gennem åben rådgivning og andre forebyggelsestilbud i kommunalt regi eller i praksissektoren. Der ses generelt en udvikling hen imod mere træning. Ved årsskiftet 2011 trådte nye retningslinjer i kraft med det formål at nedsætte antallet af operationer af ryg- og fedmepatienter. Regeringen og Danske Regioner har aftalt, at patienter med knæ- og skulderproblemer i højere grad bliver tilbudt træning i stedet for operation. Der skal i højere grad fokuseres på de muligheder træning rummer for patienten. Træning skal understøttes på de diagnoseområder, hvor det giver sundhedsfaglig mening. Holdtræning ses som en effektiv behandlingsform, der ønskes brugt i størst muligt omfang. Der er et stort effektiviseringspotentiale i brugen af velfærdsteknologiske løsninger. Teknologiske muligheder skal udnyttes optimalt i behandlingen således, at der kan effektiviseres indenfor eksisterende rammer. Telemedicin og teletræning er nogle af de muligheder, der skal udvikles og afprøves med henblik på at understøtte patientens potentiale for egenomsorg. Et velfungerende integreret sundhedsvæsen forudsætter, at opgaverne fordeles hensigtsmæssigt mellem sektorerne i det samlede sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende, at opgaver løses der, hvor den størst mulige kvalitet i behandlingen kan opnås med lavest mulige omkostningsniveau. På den måde opnås mest sundhed for pengene. Side 11

133 4 Fysioterapiens rolle i det nære sundhedsvæsen Fysioterapeutisk behandling og træning i praksissektoren foregår inden for rammerne af de tre overenskomster: Overenskomst for fysioterapi, Overenskomst for Vederlagsfri Fysioterapi og Overenskomst for Ridefysioterapi. De nuværende overenskomster gælder fra januar 2015, og kan findes på Sundhed.dk. Myndighedsansvaret for almen fysioterapi (speciale 51) varetages af regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi (speciale 62). Myndighedsansvaret for almen ridefysioterapi (speciale 57) varetages af regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfrie ridefysioterapi (speciale 65). Indenfor almen og vederlagsfri fysioterapi vil fysioterapeutens ydelser overordnet indeholde undersøgelse, information og vejledning, behandling og træning. Patienter får tilskud på 40 % af honoraret ved almindelig fysioterapi. Som handicappet kan man også få tilskud til almindelig ridefysioterapi efter nærmere bestemte regler. Tilskuddet udgør typisk mellem 80 og 95 % af fysioterapeutens honorar afhængigt af ydelsen. Patienterne kan frit vælge blandt praktiserende fysioterapeuter med ydernummer. I forhold til vederlagsfri fysioterapi kan patienter endvidere vælge et kommunalt tilbud i de kommuner, hvor dette er etableret. De praktiserende fysioterapeuter og kommunale fysioterapeuter kan hente den relevante henvisning på det elektroniske henvisningshotel (Refhost), hvilket gør arbejdsgangen i forbindelse med skift mellem forskellige praktiserende fysioterapeuter mere smidig og patientvenlig. 4.1 Almen fysioterapi I år 2013 blev der behandlet patienter under den almene fysioterapi i Region Midtjylland. I nedenstående tabel ses fordelingen af patienter i procenter for de 4 regioner, der indgik i undersøgelsen Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark. Side 12

134 Tabel 1.: Primær klassifikation af patienter Region Syd Region Midt Region Nord Symptomdiagnose ICPC-2 klassifikation Total Hovedstaden Columnae/bryst Nakke(L01) Lænd (L03) Ryg/bryst(L02/L04) Total Overekstremiteter Skulder(L08) Arm/hånd(L09-L12) Total Underekstremiteter Hofte(L13) Knæ(L015) Lår/underben/fod(L014/16/17) Total Andet Manglende Data er baseret på undersøgelsen Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark, der i 2012 på initiativ af Region Midtjylland blev gennemført med henblik på at definere patientprofilen for patienter, som ses hos de praktiserende fysioterapeuter i Danmark i den almindelige fysioterapi 1. Overordnet peger undersøgelsens resultater på, at praktiserende fysioterapeuter varetager en belastet patientgruppe i primærsektoren. En stor del af patienterne har langvarige smerter, behov for daglig smertestillende medicin, smerter i mere end 2 kropsregioner på samme tid, søvnproblemer, fear avoidance adfærd og manglende evne til at håndtere smerterne. Derudover synes patienternes psykiske velbefindende og livskvalitet at være påvirket. Patienternes belastning, funktionsniveau og psykosociale faktorer: I alt 40 % af patienterne, som var henvist til fysioterapi tog dagligt smertestillende medicin 46 % havde søvnproblemer pga. af smerterne Smerteniveauet (0-10) var gennemsnitlig 6.6 (SD 2.2) Begrænsning i funktionsniveauet (0-100) pga. smerter var 40.3 (SD 25.1). Gennemsnitlig fear avoidance score var 15.9 (SD 8.3) angivet på 0-30 pointskala 60 % oplevede det vanskeligt at kontrollere og håndtere smerterne i dagligdagen Baseret på 25 % med den laveste score for mentalt helbred og livskvalitet var andelen med dårligt mentalt helbred og lav helbredsrelateret livskvalitet henholdsvis 27 % og 25 %. I nedenstående figur vises, hvorledes de inkluderede patienter i projektet ændrede på deres angivelser af centrale parametre som smerter, medicinforbrug, søvnproblemer og sygemelding under og efter almen fysioterapeutisk behandling. 1 Undersøgelsen er en deskriptiv tværsnitsundersøgelse, hvor i alt 201 praktiserende fysioterapeuter fordelt på 30 klinikker i 4 regioner indsamlede spørgeskema og kliniske data på hver nyhenviste patienter under speciale 51 i perioden 13. januar maj Registrering og indsamling af patientspørgeskema og kliniske data er blevet foretaget via den internetbaserede kliniske database FysDB. I alt patienter med både spørgeskemadata og kliniske data blev inkluderet i de endelige analyser. Side 13

135 Figur 1: Ændring i smerter, medicin, søvnproblemer og sygemelding Andelen af patienter med daglige smerter, søvnproblemer og som tog smertestillende faldt signifikant efter 6 og 12 uger. Kun 5 % angav at være sygemeldt ved 12 ugers opfølgning. 4.2 Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan gives til personer med varigt svært fysisk handicap eller personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Patienter kan have en diagnose indenfor følgende fire hoveddiagnosegrupper: medfødte eller arvelige sygdomme (3.384) erhvervede neurologiske sygdomme (8.909) fysiske handicap som følge af ulykke (1.083) eller nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme (2.952). I parentes er angivet, hvor mange patienter, der modtog behandling under hver hoveddiagnose i Bemærk, at der er borgere, som i løbet af et år har fået behandling inden for flere grupper, og som hermed tæller med i flere grupper. Der henvises til Sundhedsstyrelsens 2 vejledning for vederlagsfri fysioterapi og diagnoseliste. En patient med svært fysisk handicap, defineres som en person der ikke kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse. 2 Side 14

136 Patienter med progressiv sygdom kan eksempelvis være patienter med multipel sklerose eller Parkinsons sygdom. For at patienten kan henvises til vederlagsfri fysioterapi skal, patientens diagnose skal være klassificeret som en progressiv sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Funktionsnedsættelsen skal skyldes sygdommen og diagnosen skal være stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. Formålet med den vederlagsfrie fysioterapi er at forbedre, vedligeholde eller forhale forringelse af funktioner. Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis borgeren allerede får et tilsvarende tilbud, eksempelvis i et kommunalt tilbud eller efter anden lovgivning. I år 2014 blev der behandlet patienter under den vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland. Heraf udgjorde patienter med svært fysisk handikap patienter, mens patienter med progressiv sygdom udgjorde Bemærk at der også her er patienter, som i løbet af et år har fået behandling inden for flere grupper, og som hermed tæller med i flere grupper. 4.3 Ridefysioterapi Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber. Det er en behandlingsform, hvor fysioterapeuterne bruger hesten som fysioterapeutisk redskab. Hestens bevægelsesmønster ligner menneskers meget. Når en rytter sidder på hesten, overføres dennes bevægelser til rytterens krop, som herved bevæges som ved menneskets naturlige gang. Formålet med ridefysioterapi er at udnytte hestens bevægelse til forskellige former for fysioterapi og træning. Ridefysioterapi foregår på et hold med op til fem ryttere. Fysioterapeuten foretager forud for behandlingens start en relevant undersøgelse. Herudfra planlægges behandlingen. Foruden ridefysioterapeuten er der handicapinstruktør samt hjælpere. Til hver patient knytter sig én hest og én medhjælper, der trækker hesten. Herudover kan behandlerteamet involvere bagsiddere (en person som sidder bag patienten og støtter denne), hvor man oftest anvender 2-3 i hver session. Der stilles krav til rideskolen om handicapvenlige forhold med handicaptoilet, rytterstue og lift. Dertil kommer, at rideskolen skal stille heste til rådighed, som af ridefysioterapeuten kendes egnede til ridning med handicappede. Behandling hos praktiserende ridefysioterapeuter er opdelt i to specialer: vederlagsfri ridefysioterapi almen ridefysioterapi Målgruppen for vederlagsfri ridefysioterapi er udelukkende patienter med funktionsnedsættelse pga. svært fysisk handicap, som er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom kan således ikke henvises til vederlagsfri ridefysioterapi. Målgruppen for almen ridefysioterapi med regionalt tilskud er ifølge overenskomsten a) Blinde og svagtseende b) Personer med Downs Syndrom og autisme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom. c) Personer, som har funktionsnedsættelse på grund af en af de følgende seks diagnoser, Rheumatoid arthritis, Muskelsvind, Cystisk Fibrose, handicap efter Side 15

137 Polio, amputationer og ulykkestilfælde, fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom. I Region Midtjylland kan patienter i målgruppe b få tilskud til almen ridefysioterapi, hvis de bor i det tidligere Ringkøbing, Viborg eller Aarhus Amt. Patienter i målgruppe c kan få tilskud til almen ridefysioterapi, hvis de bor i det tidligere Ringkøbing eller Aarhus Amt. En patient kan højst henvises til 1 times ridefysioterapeutisk behandling om ugen, bortset fra 1. konsultationen eller statusundersøgelse. Behandlingen kan enten gives som 1 times samlet behandling pr. gang pr. uge eller som 2 gange ½ times behandling pr. uge. Patienten kan frit vælge mellem de ridefysioterapeuter, der praktiserer under overenskomsten for ridefysioterapi. På den fælles offentlige sundhedsportal (sundhed.dk) skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten. Oplysningerne skal bl.a. omfatte ridefysioterapeutens navn, kliniknavn, klinikadresse og kontaktoplysninger. Endvidere skal der oplyses om adgangsforhold, herunder om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter. For ridefysioterapeuter skal det endvidere fremgå hvilke rideskoler, der praktiseres på. 4.4 Praktiserende fysioterapeuters kompetencer Praktiserende fysioterapeuters kliniske arbejdsfelt fordrer en bred vifte af kompetencer. Den praktiserende fysioterapeut er ifølge overenskomsten først og fremmest generalist, men har samtidig mulighed for at dyrke specifikke kompetenceområder. Inden for den enkelte klinik kan der således udover generalistkompetencerne også opnås specialkompetencer indenfor de forskellige behandlingsområder. Udgangspunktet for behandling vil altid rumme grundig undersøgelse med opstilling af diagnose og vurdering af funktionsevneniveau. Information og vejledning omkring tilstand, forløb og prognose og vejledning i egenhåndtering af tilstanden. Herunder forebyggelsessamtaler og vejledning i forhold til eksempelvis genoptagelse af erhvervsaktivitet. Behandling indenfor det muskuloskeletale område, eksempelvis nakke-, lænderyg- og skuldertilstande, består oftest af manuel behandling og træning, herunder opstilling af øvelsesprogrammer til selvtræning eller træning i træningssal. Herunder også genoptræning efter operation i lænderyg, skulder, hofte eller knæ. Behandling indenfor det vederlagsfrie område består oftest af neuromuskulær bevægelsesterapi med individuel eller gruppemæssig træning af eksempelvis apopleksipatienter, spastisk lammelse, patienter med Parkinsons sygdom eller dissemineret sclerose, herunder funktionstræning og ADL færdighedstræning. Herudover kan praktiserende fysioterapeuter varetage en lang række områder som eksempelvis lungefysioterapi ved respirationslidelser, inkontinensbehandling, lymfødembehandling, afprøvning af proteser og orthoser, psykomotorisk fysioterapi hos patienter med psykiatriske tilstande/ funktionelle lidelser og palliativ fysioterapi. I tillæg til udredning og behandling spiller praktiserende fysioterapeuter i samarbejde med kommunerne en rolle i rehabilitering 3 af patienter med faldende funktionsniveau. 3 Ifølge Hvidbog for Rehabilitering dækker rehabiliteringsbegrebet over en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces, som sigter på, at patienter, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. typografi Side 16

138 Praktiserende fysioterapeuters rolle er således ikke blot at føre patienten tilbage til et forhenværende funktionsniveau, men ligeledes at understøtte patienten i at opnå den størst mulige selvhjulpenhed under de forudsætninger, der er til stede, og indgår således i det tværfaglige arbejde omkring rehabilitering. Praktiserende fysioterapeuter spiller desuden en væsentlig rolle i forhold til sekundær og tertiær forebyggelse. Det gælder i særlig grad for fysioterapeuten, at denne har et dybdegående kendskab til patientens funktionsniveau og derfor har gode forudsætninger for at identificere risikofaktorer, ændringer i patientens funktionsniveau som følge af forværringer i sygdom eller fremkomst af supplerende lidelse. Derfor spiller praktiserende fysioterapeuter også en vigtig rolle i forbindelse med tidlig opsporing af sygdom og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud eller praktiserende læge Uddannelse, efter- og videreuddannelse Uddannelse i fysioterapi er sammensat af en 3½ år lang grunduddannelse til professionsbachelor i fysioterapi samt efterfølgende mulighed for at tage diplom-, master- og kandidatuddannelser. Fysioterapeuter autoriseres af Sundhedsstyrelsen til selvstændigt at udrede, diagnosticere og behandle. For at kunne blive godkendt til at praktisere ridefysioterapi med tilskud, skal de til enhver tid gældende uddannelseskrav opfyldes. Der er tale om en efteruddannelse i ridefysioterapi for fysioterapeuter. Praktiserende fysioterapeuter uddanner sig i stort omfang på efteruddannelseskurser. Dette er den enkelte fysioterapeuts eget ansvar. Disse kurser udbydes i fællesskab mellem Dansk Selskab For Fysioterapi, der er en paraplyfunktion for en lang række faglige selskaber, der varetager specifikke specialeområder, og Danske Fysioterapeuter, Mange fysioterapeuter har uddannet sig inden for ultralydsscanning med det formål at forbedre deres mulighed for diagnosticering. Med forløbsprogrammet for lænderygsmerter har praktiserende læger desuden fået mulighed for at henvise patienter med rygsmerter til udvidet lænderygudredning hos en fysioterapeut. Antallet af fysioterapeuter med en ph.d. grad er stigende. I Region Midtjylland er der blandt andet stærke forskningsmiljøer på MarselisborgCentret, Danske Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Neurorehabilitering ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Side 17

139 5 Økonomi og kapacitet - almen og vederlagsfri fysioterapi Formålet med dette afsnit er at beskrive økonomi, kapacitet og tilgængelighed for fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren. Beskrivelsen danner baggrund for fremtidig planlægning af kapacitet og retningslinjer for fremtidig behandling af ansøgninger vedrørende praksisforhold. 5.1 Udvikling i udgifter I dette afsnit beskrives udviklingen indenfor såvel den almene som den vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland. Udviklingen i forhold til ridefysioterapi beskrives særskilt i kapitel 6. Overenskomsterne fastlægger de overordnede rammer for styring af økonomi og kapacitet på området. Som en del af overenskomsten er der aftalt økonomiprotokollater for både den almene og vederlagsfri fysioterapi. Udgifter til almen fysioterapi udgør en fast ramme, mens det for den vederlagsfri fysioterapi er aftalt, at den gennemsnitlige udgift pr. patient (i faste priser) ikke må stige på landsplan. Udgiftsudviklingen inden for overenskomstens område følges på nationalt niveau af overenskomstens parter på baggrund af månedlige opgørelser. Hvis opgørelserne viser tegn på, at udgifterne ikke kan holdes inden for den aftalte ramme, skal parterne drøfte mulighederne for udgiftsdæmpende tiltag. Hvis udgifterne alligevel overstiger den aftalte ramme (udtrykt i gennemsnitlige udgifter pr. patient), sker der en nedsættelse af fysioterapeuternes honorar. Også på regionalt niveau sker der en årlig opfølgning på de gennemsnitlige udgifter pr. patient. I regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres således årligt kontrolstatistik på alle praktiserende fysioterapeuter (ydere). Kontrolstatistikken omfatter en vurdering af den enkelte fysioterapeuts gennemsnitlige udgifter pr. patient. Hvis de gennemsnitlige udgifter til vederlagsfri fysioterapi overskrider regionsgennemsnittet med 10 % eller de gennemsnitlige udgifter til almen fysioterapi overskrider regionsgennemsnittet med 25 %, undersøges årsagen til det høje behandlingsniveau. De fysioterapeuter, hvis udgifter pr. patient ligger over gennemsnittet i regionen, skal høres af regionen/kommunerne i regionen. Hvis Samarbejdsudvalget herefter finder grundlag for det, kan den enkelte fysioterapeut få en henstilling eller pålægges en højestegrænse. Dvs. en grænse for regionens udbetaling til fysioterapeuten. Den enkelte kommune orienteres, hvis en praktiserende fysioterapeut i kommunen høres i forbindelse med den årlige kontrolstatistik. I de følgende afsnit gennemgås udviklingen i udgifter til fysioterapi i praksissektoren Region Midtjylland for perioden Udviklingen vil blive sammenlignet med udviklingen i de øvrige regioner. Det skal bemærkes, at data vedr. vederlagsfri fysioterapi i kommunernes egne tilbud ikke indgår i beskrivelsen af udgifterne til fysioterapi, da afregningen hertil sker internt i kommunerne, og der således ikke er nogen tilgængelig central dataopsamling på ydelsesniveau. I fremstillingen af data skelnes mellem to overordnede perspektiver. Forbrug beskriver borgernes forbrug af ydelser uanset hvor i landet de har modtaget behandling. Dette er de udgifter, som Region Midtjylland og kommunerne afholder. Produktion er den aktivitet med tilskud, der er udført ved de midtjyske fysioterapeuter, inklusiv hvad midtjyske fysioterapeuter har leveret af ydelser til borgere fra eksempelvis Region Nordjylland og Region Syddanmark. Side 18

140 De regionale udgifter til den almindelige fysioterapi bliver medfinansieret af kommunerne med 10 %. Udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi er fuldt ud kommunalt finansieret. Kommunerne overtog i august 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. På landsplan fik kommunerne i den forbindelse 828 mio. kr. (2014-niveau) i DUT-midler til opgaven. I 2014 var kommunernes udgifter på landsplan til vederlagsfri fysioterapi 879 mio. kr. (2014- niveau). Figur 2.: Udviklingen i udgifter til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland Kilde: Targit / CSC De samlede udgifter til fysioterapi udgjorde i mio. kr. I forhold til udgifterne i 2010 er der sket en stigning i faste priser på 17,6 %. Udgiften til almen fysioterapi er over de seneste fem år steget med 8,7 % til en årlig udgift på 97 mio. kr., mens udgiften til den vederlagsfri fysioterapi er steget 22,3 % til en årlig udgift på 210 mio. kr. I det følgende er analyseret, hvorledes de gennemsnitlige udgifter pr. borger til de to specialer har udviklet sig de seneste fem år sammenlignet med de øvrige regioner. Side 19

141 Figur 3.: Udgifter pr. borger til almen fysioterapi Region Midtjylland har over hele perioden haft højere udgifter pr. borger til almen fysioterapi end de øvrige regioner. Figur 4.: Udgift pr. borger til vederlagsfri fysioterapi Side 20

142 Frem til 2012 lå Region Nordjylland med det højeste udgiftsniveau pr. borger til vederlagsfri fysioterapi. De seneste to år har Region Midtjylland ligget side om side med Region Nordjylland på det højeste udgiftsniveau på landsplan. Niveauet i Region Midtjylland ligger 21 % over landsgennemsnittet, hvor specielt Region Hovedstaden trækker ned i udgiftsniveauet. Figur 5.: Samlet udgift pr. borger til almen og vederlagsfri fysioterapi Det fremgår af figuren, at Region Midtjylland de seneste tre år har haft landets højeste udgifter pr. borger samlet set til den almindelige og den vederlagsfri fysioterapi. Forskelle i udgiftsniveauet kan eventuelt skyldes forskelle i aldersfordelingen i befolkningen i de fem regioner. En stor andel af ældre borgere må således forventes at give højere udgifter til sundhedsydelser. I Region Midtjylland ses dog ikke en større andel af ældre borgere end i de øvrige regioner. Aldersfordelingen i befolkningen synes således ikke at kunne forklare udgiftsniveauet i Region Midtjylland. Forskellige forhold kan have betydning for udgiftsstigningen, og dette undersøges nærmere i det følgende. Først undersøges udviklingen i antal behandlede patienter og herefter undersøges udviklingen i behandlingsudgifter (udgifter pr. patient) til fysioterapi i praksissektoren. Side 21

143 5.2 Udvikling i antal patienter Nedenfor forsøges belyst, hvorvidt det høje niveau i Region Midtjylland kan tilskrives, at flere borgere modtager henholdsvis almen fysioterapi eller vederlagsfri fysioterapi. Tabel 2: Andel af borgere, som har modtaget almen fysioterapi Forandring i % Hovedstaden 7,06 % 7,13 % 7,35 % 7,30 % 7,57 % 7 % Midtjylland 7,36 % 7,55 % 7,74 % 7,72 % 8,16 % 11 % Nordjylland 6,88 % 6,95 % 7,28 % 7,17 % 7,46 % 8 % Sjælland 7,19 % 7,25 % 7,42 % 7,54 % 7,79 % 8 % Syddanmark 6,43 % 6,52 % 6,65 % 6,71 % 6,95 % 8 % Landsgennemsnit 6,98 % 7,08 % 7,28 % 7,28 % 7,58 % 9 % I Region Midtjylland modtog patienter i 2014 almen fysioterapi. Region Midtjylland har med 8,16 % den største andel af borgere, der modtager almen fysioterapeutisk behandling. Set over perioden er der sket en stigning på 11 % i antallet af borgere i Region Midtjylland, der har modtaget behandling. Der er ikke tendens til, at denne andel nærmer sig landsgennemsnittet. Tabel 3.: Andel af borgere, som har modtaget vederlagsfri fysioterapi Forandring i % Hovedstaden 0,82 % 0,85 % 0,91 % 0,95 % 0,94 % 15 % Midtjylland 1,06 % 1,09 % 1,16 % 1,21 % 1,25 % 18 % Nordjylland 1,10 % 1,13 % 1,18 % 1,21 % 1,25 % 14 % Sjælland 0,94 % 1,02 % 1,11 % 1,17 % 1,21 % 29 % Syddanmark 0,98 % 1,02 % 1,07 % 1,13 % 1,16 % 18 % Landsgennemsnit 0,95 % 0,99 % 1,05 % 1,10 % 1,13 % 18 % For den vederlagsfri fysioterapi har Region Midtjylland sammen med Region Nordjylland den største andel af borgere, der modtager behandling. Region Midtjylland oplever i perioden en stigning på 18 % i andelen borgere, der har modtaget behandling. Dette svarer til den generelle stigning på landsplan. Regionen nærmer sig altså ikke landsgennemsnittet. I alt har borgere i Region Midtjylland modtaget vederlagsfri fysioterapi i Udvikling i antallet af borgere i de to patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi er opgjort i tabellen herunder. Tabel 4 Udvikling indenfor de to patientgrupper under vederlagsfri fysioterapi Samlet Personer med varigt svært fysisk handicap Personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom Note: antal unikke behandlet på de to ordninger. Der er behandlede, der optræder i begge ordninger indenfor samme år, hvorfor de to kategorier ikke summerer op til det samlede niveau. Der er sket en stigning i antallet af patienter, der får vederlagsfri fysioterapi. Stigningen kan over de seneste år tilskrives personer med varigt svært fysisk handicap. Den vederlagsfri fysioterapi blev i 2008 udvidet til også at omfatte borgere med funktionsnedsættelse på grund af progressive sygdomme som fx Parkinsons sygdom og sclerose. Udviklingen i antallet af patienter i denne patientgruppe ser ud til at stagnere. Side 22

144 Vederlagsfri fysioterapi kan kun gives på baggrund af en lægehenvisning. Set i forhold til, at et stigende antal patienter inkluderes i ordningen, er det derfor relevant at have særligt fokus på henvisningspraksis på området Henvisning til vederlagsfri fysioterapi Det er et fælles ansvar for praktiserende læger og fysioterapeuter at sikre, at borgerne får de rette fysioterapeutiske tilbud. Den praktiserende læge har ansvaret for at henvise til den vederlagsfrie ordning. Men både praktiserende fysioterapeuter og kommunalt ansatte fysioterapeuter har et medansvar for, at de patienter, som tilbydes vederlagsfri fysioterapi, hører til målgruppen for tilbuddet. Hvis en patient ikke hører til målgruppen eller opnår et funktionsniveau, der gør, at patienten ikke længere er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, hjælpes patienten videre til andre relevante tilbud. Det kan eksempelvis være træningstilbud i idrætsforeninger, træning på egen hånd eller vedligeholdende træning efter serviceloven. Oversigt over sundhedstilbud, herunder de kommunale tilbud, findes på En patient, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge blandt praktiserende fysioterapeuter med ydernummer og kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi i de kommuner, hvor det er etableret. Erfaringer fra blandt andet Lemvig Kommune viser, at det kan være hensigtsmæssigt med undervisning af praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i brugen af den vederlagsfrie ordning. Det bidrager til, at alle parter har fælles viden på området og at henvisning sker på baggrund af de aktuelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Det anbefales, at praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner tilbydes undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Det skal bemærkes, at Fredensborg, Viborg, Vejle, Fredericia, Odense, Gentofte og Vesthimmerland kommuner som et led i deres status som frikommuner har valgt at undersøge, om en større grad af kommunal involvering i den vederlagsfri fysioterapi kan skabe større sammenhæng i indsatsen over for de borgere, der både får vederlagsfri fysioterapi og andre kommunale ydelser. Med forsøget har de medvirkende kommuner fået mulighed for at få besked om lægens henvisninger, foretage deres egne vurderinger og på den baggrund gå i dialog med borgeren om sammenhængen i tilbuddet og etablere et samarbejde mellem kommunale og praktiserende fysioterapeuter. Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Side 23

145 5.3 Udvikling i behandlingsudgifter Nedenstående figur belyser hvorvidt patienter i midtjylland har mere omkostningstunge forløb ved praktiserende fysioterapeuter. Her er der taget udgangspunkt i udgifter baseret på, hvad borgere har modtaget af behandling (forbrug). Figur 6.: Udgifter pr. behandlet patient almen fysioterapi I forhold til almen fysioterapi ligger Region Midtjylland på det næsthøjeste niveau i forhold til de andre regioner. Region Hovedstaden har det højeste udgiftsniveau pr. behandlet patient. Region Midtjyllands udgiftsniveau pr. behandlet patient er reduceret de seneste to år, og nærmer sig landsgennemsnittet. Side 24

146 Figur 7.: Udgifter pr. behandlet patient vederlagsfri fysioterapi Region Midtjylland ligger i 2014 med en gennemsnitlig udgift pr. behandlet patient, der modtager vederlagsfri fysioterapi på kr. væsentligt over landsgennemsnittet på kr. pr. behandlet patient. På landsplan ses fra 2012 en tendens til faldende udgifter pr. behandlet patient til vederlagsfri fysioterapi. I samme periode ses kun i mindre grad ændringer i udgifterne pr. behandlet patient i Region Midtjylland. Forskellige faktorer kan have betydning for den gennemsnitlige udgift pr. patient, herunder fx patientens diagnose, antallet af ydelser pr. behandlingsforløb, brug af holdbehandling, brug af særlige ydelser som hjemmebehandling samt udbredelsen af kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. I det følgende undersøges disse forhold nærmere Behandlingsudgifter i forhold til patientgrupper indenfor vederlagsfri fysioterapi Som tidligere beskrevet har Sundhedsstyrelsen defineret hvilke diagnoser, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Nedenstående tabel viser hvorledes udgifter til de fire hoveddiagnosegrupper: 1) medfødt eller arvelige sygdomme, 2) erhvervede neurologiske sygdomme, 3) Fysiske handicaps som følge af ulykke og 4) Nedsættelse af led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme har udviklet sig over en periode på fem år. Tabel 5: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi fordelt på hoveddiagnosegrupper Stigning i Stigning i Løbende priser kr kr. % Samlet % Medfødt eller arvelige sygdomme % Erhvervede neurologiske sygdomme % Fysiske handicap som følge af ulykke % Følge af inflammatoriske gigtsygdomme % Side 25

147 Af tabellen ses, at udviklingen i udgifter i den fem-årige periode er steget knap 45 mio. kr., hvoraf den største nominelle stigning er sket på erhvervede neurologiske sygdomme, som tegner sig alene for en stigning på 26 mio. kr. Udgifter til erhvervede neurologiske sygdomme udgør således i mio. af de samlede udgifter på 210 mio. kr., dvs. en andel på 60 %. Nedenstående tabel angiver de gennemsnitlige udgifter pr. behandlet patient fordelt på de fire hoveddiagnosegrupper. Tabellen viser desuden, hvordan Region Midtjylland ligger i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 6: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi pr. behandlet på hoveddiagnoser 2014 Landsgns. Hovedstadejyllanjyllandanmark Midt- Nord- Sjælland Syd- RM / landsgns. Samlet ,8 % Medfødt eller arvelige ,2 % sygdomme Erhvervede neurologiske ,9 % sygdomme Fysiske handicap som følge af ,0 % ulykke Følge af inflammatoriske gigtsygdomme ,5 % Tabel 6 viser, at Region Midtjylland på alle hoveddiagnosegrupper har et højere udgiftsniveau pr. behandlet patient end landsgennemsnittet. Udgiftsniveauet pr. behandlet patient ligger i Region Midtjylland 4-10 % over landsgennemsnittet. I det følgende er analyseret, hvilke henvisningsårsager under hovedgrupperne der tegner sig for den største stigning i udgiftsniveauet i perioden Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning for oplistning af de 43 forskellige diagnosekoder under de fire hovedgrupper og kategorisering i forhold til personer med varig svært fysisk handicap og personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. På baggrund af den største nominelle stigning i udgifterne fordelt på de enkelte henvisningsårsager, er der lavet en top fem liste. Tabel 7: Udgifter til top fem henvisningsårsager Udgifter Udgifter Stigning i Stigning i % 1000 kr kr. Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens % basale ganglier - 2.G Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade % 2.F Andre medfødte eller arvelige sygdomme med % motoriske handicaps - 1.K Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende % sygdomme - 2.I Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) - 4.A % Note: Angivet i løbende priser. Betegnelsen 2.G. henviser til at henvisningsårsagen hører under den anden hoveddiagnosegruppe, erhvervede neurologiske sygdomme, og er nummer G = 7 i rækken. Af tabel 7 fremgår de fem henvisningsårsager, der har haft den største stigning i kr. i perioden 2010 til Henvisningsårsager er rangeret efter stigning i kr. For disse fem henvisningsårsager er udgiftsstigningen samlet ca. 17 mio. kr., hvilket svarer til 38 % af den samlede udgiftsstigning på 45 mio. kr. Der er på top fem listen tre Side 26

148 henvisningsårsager, som hører under de erhvervede neurologiske sygdomme: Parkinsons (2.G), iskæmisk eller anoksisk hjerneskade (2.F) og dissimineret sklerose (2.I). Disse står for en udgiftsstigning på 16 mio. ud af de 26 mio. kr. som de erhvervede neurologiske sygdomme står for. Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handicaps (1.K) tæller for en tredjedel af udgiftsstigningen på medfødte og arvelige sygdomme. Kronisk leddegigt (4.A) står for 47 % af udgiftsstigningen for henvisningsårsager under inflammatoriske gigtsygdomme. Nedenfor er udviklingen i antallet af patienter på de fem henvisningsårsager angivet. Tabel 8: Udviklingen i antal patienter på fem udvalgte henvisningsårsager. Antal Antal Stigning Stigning i % patienter 2010 patienter 2014 antal Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens % basale ganglier - 2.G Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade % 2.F Andre medfødte eller arvelige sygdomme med % motoriske handicaps - 1.K Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende % sygdomme - 2.I Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) - 4.A % Det ses af tabellen, at den største stigning i antal patienter er sket indenfor Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade. Her er der også tale om den største procentvise stigning i perioden fra 2010 til Indenfor de fem udvalgte henvisningskoder er der sket en stigning i antallet af patienter på 1150 patienter. Dette svarer til 42 % af den samlede stigning i antallet af patienter under den vederlagsfri fysioterapi, som i perioden er steget fra til patienter. Nedenfor er belyst, hvorledes regionens udgiftsniveau pr. behandlet ligger i forhold til landsgennemsnittet for de fem henvisningsårsager. Tabel 9: Udgifter pr. behandlet på fem udvalgte henvisningskoder sammenlignet med landsgennemsnittet 2014 Udgift pr. behandlet i Udgift pr. behandlet Forskel RM/ RM landsgns. landsgns. Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens ,0 % basale ganglier - 2.G Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade ,7 % 2.F Andre medfødte eller arvelige sygdomme med ,8 % motoriske handicaps - 1.K Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende ,5 % sygdomme - 2.I Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) - 4.A ,7 % Af tabellen fremgår, at udgiftsniveauet pr. patient på de udvalgte grupper alle ligger over landsgennemsnittet. Henvisningskoden Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade skiller sig ud med et regionalt niveau, der er 14,7 % højere end landsgennemsnittet. Side 27

149 Det anbefales at iværksætte initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til nationale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud Undtagelsesredegørelser En henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan som udgangspunkt omfatte forskellige typer af ydelser alt efter hvilken målgruppe patienten hører under. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har et andet behandlingsbehov kan der søges om at behandlingen ændres. Det kræver en såkaldt undtagelsesredegørelse. For patienter med varigt, svært fysisk handicap omfatter en henvisning til vederlagsfri fysioterapi 20 individuelle behandlinger pr. år. Herudover kan patienten få holdbehandling enten som erstatning eller supplement til den individuelle behandling. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har større behov for individuel behandling end 20 behandlinger, skal behovet dokumenteres i en undtagelsesredegørelse, der udarbejdes af fysioterapeut og patient. Lægen vurderer efterfølgende, hvorvidt lægen er enig. Redegørelsen underskrives af patienten, fysioterapeuten og lægen, og sendes til Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Patienter uden svært fysisk handicap men med en progressiv sygdom skal som hovedregel tilbydes fysioterapi på hold. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har behov for individuel behandling, skal behovet dokumenteres i en undtagelsesredegørelse, der udarbejdes af fysioterapeut og patient. Lægen vurderer efterfølgende, hvorvidt lægen er enig. Redegørelsen underskrives af patienten, fysioterapeuten og læge, og sendes til Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der udstedes omtrent undtagelsesredegørelser på årsbasis. Brugen af undtagelsesredegørelser har betydning for de gennemsnitlige behandlingsudgifter pr. patient. Der er derfor behov for at følge udviklingen i antallet af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Det er vigtigt, at information om anvendelse af undtagelsesredegørelser målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Side 28

150 5.3.3 Status på antal ydelser pr. patient Nedenstående tabel viser antallet af ydelser pr. behandlet patient på almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. En del af dette forbrug vil være udført hos fysioterapeuter i andre regioner, men bevægelser over regionsgrænserne har et lille omfang, og da bevægelser på tværs af regioner er nogenlunde lige, ændrer dette ikke ved analysen. Tabel 10.: Antal ydelser pr. patient 2014 Landsgns. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Almen fysioterapi 8,6 9,0 8,7 8,3 8,4 8,0 Individuelle ydelser 7,4 7,6 7,5 7,2 7,5 7,1 Holdydelser 1,1 1,4 1,3 1,1 0,9 0,8 Vederlagsfri fysioterapi 43,8 43,1 46,5 47,2 40,1 41,8 Individuelle ydelser 29,3 27,9 31,6 31,3 27,8 28,2 Holdydelser 14,5 15,2 14,9 15,9 12,4 13,6 Note: Inkluderede ydelser: Speciale 51: 0110, 0111, 0112, 0113, 0120, 0121, 0122, Speciale 62: 0110, 0111, 0112, 0113, 0120, 0121, 0122, , , , , , , , De individuelle behandlinger er vægtet efter bestemmelserne i overenskomsten. Eksempelvis er en kort behandling vægtet 2/3-dele i forhold til en normalbehandling. Patienter henvist til almen fysioterapi får på landsplan gennemsnitligt 7,4 individuelle ydelser i løbet af et år. Patienter henvist til almen fysioterapi får gennemsnitligt 1,1 holdydelser pr. år. Der er her tale om kalenderår. Patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi får på landsplan i gennemsnit 29,3 individuelle behandlinger. Både antallet af individuelle ydelser og holdydelser pr. behandlet patient ligger for vederlagsfri fysioterapi over landsgennemsnittet. Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Side 29

151 5.3.4 Holdbehandling En af intentionerne bag overenskomsten for fysioterapi er, at brugen af holdbehandling skal fremmes. Særligt gruppen af patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom, der får vederlagsfri fysioterapi, skal tilbydes holdbehandling. Denne patientgruppe kan som supplement eller i stedet for holdtræning rent undtagelsesvis gives individuel behandling. Nedenstående figurer viser fordelingen mellem individuel behandling og holdtræning i forhold til vederlagsfri fysioterapi opgjort henholdsvis samlet, for patienter med varigt svært fysisk handicap og for patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Figur 8.: Fordeling af individuel behandling og holdtræning vederlagsfri fysioterapi Note: Data fra Individuelle ydelser: 0110, 0111, 0112, 0113, 0120, 0121, Individuelle behandlinger er vægtet efter bestemmelserne i overenskomsten. Eksempelvis er en kort behandling vægtet 2/3-dele i forhold til en normalbehandling. Holdydelser: , , , , , , , Det ses, at det varierer meget, i hvor høj grad holdtræning anvendes som en del af behandlingen. Den højeste andel af holdydelses ses i Viborg Kommune, hvor andelen af holdydelser for den almene fysioterapi samlet er 51 %. Side 30

152 Figur 9.: Fordeling - patienter med varigt svært fysisk handicap Note: se figur 8. Figur 10.: Fordeling - patienter u. svært fysisk handicap m. progressiv sygdom Note: se figur 8. Side 31

153 Den højere andel af holdtræning for patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom i forhold til patienter med varigt svært fysisk handicap afspejler overenskomstens bestemmelser om begrænsninger i tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi ( 5A stk. 3), hvori der står at patienter ude svært fysisk handicap med progressiv sygdom kan få henvisning til holdtræning. Det skal bemærkes, at hjemmebehandling ikke kan gives på hold. Klinikker, hvor der i høj grad ydes hjemmebehandling, vil derfor typisk have en lavere andel af holdbehandlingsydelser end klinikker, der ikke yder hjemmebehandling. Det anbefales, at brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Det anbefales, at udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være et emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser, jf. figur Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Det anbefales i planperioden at analysere området nærmere med henblik på at sikre, at målet opfyldes Hjemmebehandling Hvis en borgers helbredsmæssige tilstand udelukker transport til en fysioterapeut, kan lægen ordinære fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Ved hjemmebehandling får fysioterapeuten udover det almindelige honorar for behandlingen også et afstandstillæg. Et stort omfang af hjemmebehandling kan således betyde højere udgifter. Patienter, der får hjemmebehandling, kan fx være borgere, der bor i plejebolig eller på et botilbud for borgere med handicap. Forbruget af hjemmebehandling for disse målgrupper kan afhænge af, hvilke former for fysioterapeutisk behandling og træning, der tilbydes i kommunalt regi. Det anbefales, at der i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi I 2014 havde otte kommuner i den midtjyske region etableret tilbud om vederlagsfri fysioterapi, jf. nedenstående tabel. Målgruppen for tilbuddene varierer. Flere kommuner har etableret tilbud, der er målrettet særlige grupper, hvor der er behov for en tværfaglig indsats og høj grad af koordination med øvrige indsatser i kommunalt regi for, at borgeren får en mere helhedsorienteret indsats. Det kan fx være tilbud målrettet børn eller borgere på plejecentre. Side 32

154 Tabel 11.: Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi: Kommune Målgruppe Antal borgere pr. år Behandlingssteder i tilbuddet (2013- tal) Favrskov Kommune Alle målgrupper, der er 81 Sundhedscenter i Hammel og omfattet af den vederlagsfrie ordning. Hadsten. Plejecenter i Thorsø, Ulstrup og Hinnerup. Holstebro Kommune Lemvig Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning. Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning. Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning. Børn og unge u. 18 år samt borgere på kommunens plejecentre 156 Fysioterapiklinikker fordelt geografisk i hele kommunen. 65 Tangsø Sundhedscenter Neurofysioterapien i Holstebro 45 Kommunens 9 træningscentre samt sundhedscenter. 14 børn/unge 8 borgere på plejecenter Dybkær Specialskole Plejecentre i kommunen Skive Kommune Parkinson-patienter 21 Sundhedscenter Skive Struer Kommune Børn og unge u. 18 år samt borgere på 9 børn/unge Sundhedscenter Struer eller på institution hvis relevant. kommunens 5 borgere på plejecentre/i plejebolig plejecenter/ i plejebolig Enggårdcentret i Struer, Bøgelund i Struer og Solvang i Hvidbjerg. Viborg Kommune Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning 209 Tilbuddet gives i Træningsenheden faciliteter i Møldrup, Stoholm, Frederiks, Ørum, Bjerringbro og i 3 centre i Viborg By: Kildehaven, Blichergården og Overlundgården KL kortlægger årligt de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Tabel 12 viser udbredelsen af kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi i 2012 og Tabel 12.: KL s opgørelse af kommunale vederlagsfri tilbud Region Antal kommuner Procent Antal kommuner Procent Midtjylland 6 af % 6 af % Sjælland 6 af % 9 af % Hovedstaden 7 af % 11 af % Syddanmark 8 af % 8 af % Nordjylland 5 af 9 56 % 7 af % Danmark 32 af % 41 af % Kilde: KL kortlægning af vederlagsfri fysioterapi 2013 Note: Ikke alle kommuner fra Region Midtjylland har svaret på undersøgelsen. Opgørelsen for 2013 er således baseret på svar fra 16 ud af 19 midtjyske kommuner. Det ses, at andelen af kommuner i Region Midtjylland, der har egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, i 2013 var på niveau med Region Syd, mens der i Region Nordjylland og Sjælland er relativt flere kommuner, der har etableret egne tilbud. Side 33

155 Andelen af kommuner med egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi siger dog i sig selv ikke noget om den kommunale kapacitet og antal behandlede patienter i de kommunale tilbud. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. 5.4 Status på kapacitet praktiserende fysioterapeuter Ydernumre er registreret som enten ydere med arbejdstid over 30 timer eller ydere med arbejdstid under 30 timer. Enkelte ydernumre har flere kapaciteter på samme ydernummer. Nedenstående tabel viser en sammenligning af kapaciteter på tværs af regionerne. Der er taget udgangspunkt i en omregning til såkaldt fuldtidskapacitet svarende til en fysioterapeut med over 30 timer pr. uge. Tabel 13.: Indbyggere pr. fuldtidskapacitet hele landet. Fuldtidskapaciteter Indbyggere pr. fuldtidskapacitet Midtjylland Sjælland 197, Hovedstaden Syddanmark Nordjylland 129, Danmark Note: Hovedstaden: Praksisplan , Syddanmark: Praksisplan 2010, Sjælland og Nordjylland: status efterår Indbyggere jf. Danmarks Statistik folketal K Kapaciteter under 30 timer indgår med en vægtning svarende til halvdelen af en kapacitet med over 30 timer. Kapaciteter der er registreret med 1/3 indgår med en vægtning på 1/3. Region Midtjylland har omregnet til fuldtidskapaciteter en samlet kapacitet på 295. Sættes dette i forhold til antal borgere i regionen, giver det et nøgletal for indbyggere pr. fuldtidskapacitet på Det vil sige at borgere gennemsnitligt skal deles om én fuldtidskapacitet. Dette er tæt på at være en dækning, der svarer til landsgennemsnittet på indbyggere pr. fuldtidskapacitet. I Region Syddanmark og Region Nordjylland deles flere borgere om hver fuldtidskapacitet, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden er færre borgere om af deles om én fuldtidskapacitet. I sammenligningen skal der dog tages forbehold for, at omfanget af kapaciteter under 30 timer er forskelligt regionerne imellem. Hvis en region har flere ydere med kapaciteter under 30 timer, vil dette skævvride billedet. Det vurderes, at der overordnet er tilstrækkelig kapacitet i Region Midtjylland. Det er endvidere afgørende for region og kommuner, at der ikke ske en udvidelse af kapaciteten. Selvom der i Region Midtjylland er fastholdt det samlede antal kapaciteter over de seneste år, er omkostningerne til fysioterapi steget. Med den nye overenskomst for fysioterapi etableres mulighed for, at fysioterapeuter på samme klinik kan samarbejde om at udnytte omsætningslofter. Dette kan føre til generelle udgiftsstigninger indenfor den eksisterende kapacitet, og skal der derfor følges tæt. Det anbefales, at Samarbejdsudvalget for Fysioterapi årligt laver en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. Side 34

156 I nedenstående tabel er opgjort hvorledes nøgletallet indbyggere pr. fuldtidskapacitet ser ud på tværs af regionens kommuner. Tabel 14.: Fordeling af kapacitet på tværs af kommuner Omregnet fulde kapaciteter Indbyggere Indbyggere pr. fuldtidskap. Horsens Kommune Herning Kommune 22, Holstebro Kommune 14, Lemvig Kommune Struer Kommune 6, Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune 7, Favrskov Kommune Odder Kommune 3, Randers Kommune 25, Silkeborg Kommune 16, Samsø Kommune 1, Skanderborg Kommune 13, Århus Kommune Ikast-Brande Kommune 9, Ringkøbing-Skjern Kommune Hedensted Kommune 8, Skive Kommune 12, Viborg Kommune Region Midtjylland Note: Indbyggere i kommuner jf. Danmarks Statistik folketal K1 2014, samlet Region Midtjylland K Kapaciteter under 30 timer indgår med en vægtning på en halv af kapacitet over 30 timer. Kapaciteter der er registreret med 1/3 indgår med en vægtning på 1/3. Der en tendens til, at der i den vestlige del af regionen generelt er en dækning, hvor færre indbyggere skal deles om hver omregnet fuldtidskapacitet. Der er desuden en tendens til, at der i den sydøstlige del af regionen er en tyndere dækning, det vil sige flere borgere om kapacitet (Hedensted, Horsens, Odder, Skanderborg og Silkeborg). Den tyndere dækning viser sig dog ikke at give udslag i færre omkostninger for disse kommuner. At der i en kommune er mange borgere pr. fuldtidskapacitet betyder ikke, at kommunen har et lavere udgiftsniveau. Ved vurdering af kapaciteten i den enkelte kommune må det vurderes, hvorvidt patienter i den pågældende kommune har gode muligheder for at modtage fysioterapi i en nabokommune. Det kan fx være mere bekvemmeligt for den enkelte patient at søge behandling i nabokommune, hvis vedkommende arbejder i samme. Der kan desuden i mange tilfælde være nærmere til en klinik i nabokommunen. I bilag 1 er vedlagt en såkaldt pendlerstatistik, der viser, hvorledes patienter vælger behandling på tværs af kommuner. I kommuner som Skanderborg, Struer, Favrskov, Horsens, Ikast-Brande og Silkeborg modtager fysioterapeuter en høj andel af patienter fra andre kommuner. Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke flyttes kapaciteter på tværs af kommunerne. Side 35

157 5.5 Sammenfatning - økonomi og kapacitet Ovenstående gennemgang viser, at Region Midtjylland og kommunerne har haft stigende udgifter til fysioterapi, herunder især vederlagsfri fysioterapi. Region Midtjylland har på landsplan det højeste udgiftsniveau på almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi hver for sig og samlet set. Region Midtjylland har den relativt største andel af befolkningen, der modtager fysioterapi, og de patienter, der modtager behandling, trækker et større udgiftsniveau end i andre regioner. Det vurderes, at der overordnet er tilstrækkelig kapacitet i Region Midtjylland. Det er endvidere afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre. Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke flyttes kapaciteter på tværs af kommunerne. For at reducere udgiftsniveauet til at være på niveau med landsgennemsnittet tages desuden initiativ til følgende: Samarbejdsudvalget for Fysioterapi skal årligt lave en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner vil blive tilbudt undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Der er behov for at følge udviklingen i brugen af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Information om anvendelse af undtagelsesredegørelser skal målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Der iværksættes initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til nationale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte Side 36

158 patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud. Brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling skal fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være et emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne, samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser, jf. figur Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Området analyseres nærmere med henblik på at sikre, at målet opfyldes. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling. Udvidet brug af årlig kontrolstatistik med fokus på de gennemsnitlige udgifter på både yder- og klinikniveau, samt brug af individuelle behandlinger til patienter med progressiv sygdom. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. Side 37

159 6 Praksisforhold fysioterapi I Region Midtjylland er der registreret 437 ydernumre, som praktiserer under overenskomsterne for almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. 149 fysioterapeuter ejer en klinik, mens 279 ydernumre er tilknyttet en klinik som lejer. Det er 9 mobile fysioterapeuter. Figur 11.: Fordeling af ydernumre på praksisform m/klinik; 149; 34% Lejer; 279; 64% u/klinik; 9; 2% Ydernumre er registreret som enten ydere med arbejdstid over 30 timer eller ydere med arbejdstid under 30 timer. Enkelte ydernumre har flere kapaciteter på samme ydernummer. 118 ydernumre er registreret med en kapacitet på én eller derover. Dette svarer til en samlet kapacitet omregnet til fuldtidskapaciteter på 143, ydernumre er registreret med en kapacitet under 30 timer. 275 ydere af disse er registreret til at have en kapacitet under 30 timer. 39 ydere har registreret en kapacitet som en tredjedel, mens 4 ydere har kapacitet svarende til en fjerdedel. Således står kapaciteter under 30 timer for en samlet kapacitet omregnet til fuldtidskapaciteter på 151,5 kapaciteter. Mere en to tredjedele af yderne praktiserer på kapaciteter under 30 timer. Set i forhold til den omregnede fuldtidskapacitet svarer dette til, at over halvdelen af den samlede kapacitet kan henføres til kapaciteter under 30 timer. Side 38

160 6.1 Ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) En fysioterapeut med et ydernummer kan ifølge overenskomsten ( 24) ansætte ekstra fysioterapeuter inden for den kapacitet, der knytter sig til ydernummeret. Fysioterapeuten kan pålægges et omsætningsloft ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter. Praksis i Region Midtjylland er, at alle ydere, der gør brug af ekstra fysioterapeuter, pålægges et omsætningsloft. Overskrides omsætningsloftet skal yderen tilbagebetale den del af omsætningen, der overstiger loftet. Der vil fortsat gøres brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) Pr. 1. januar 2014 var der i ydersystemet registreret ansatte fysioterapeuter. Disse har eller har haft tilknytning til 99 ydernumre. Nedenstående tabel viser, hvorledes den gennemsnitlige omsætning for grupper af ydere baseret på kapacitet ser ud i Tabel 16.: Gennemsnitlig omsætning for ydere med/uden 24 fordelt på kapacitet Kapacitet Yderen har ikke 24 ansatte Yderen har 24 ansatte Under 30 timer Over 30 timer Note: Omsætning for Under 30 timer tæller ikke kapaciteter delt i tre eller fire. På kapaciteter med under 30 timer har ydere, der har haft en 24 ansat, et gennemsnitligt omsætningsniveau der er ca højere end ydere uden tilknytning af 24 ansatte. For ydere med kapaciteter over 30 timer er der en forskel på omkring kr. i bruttohonorar i Fysioterapeuter tiltrådt overenskomsten med tildelt ydernummer har tilladelse til selvstændigt virke som fysioterapeut, jf. overenskomstens 15 stk. 1. Som hovedregel er man klinikindehaver eller indlejer på en klinik. Ud fra et rent styringsmæssigt synspunkt er det ønskeligt, at fysioterapeuten som udgangspunkt praktiserer på et niveau svarende til den tildelte kapacitet. Det er problematisk ud fra et styringsmæssigt synspunkt, hvis behandling i højere grad varetages af ansatte ( 24), og hvis den samlede økonomi stiger. I regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Side 39

161 6.2 Omsætningsforhold De gennemsnitlige ydelseshonorarer i 2013 på ydere, der er registreret med en kapacitet over 30 timer, er kr. Gennemsnitlige ydelseshonorarer på ydere, der er registreret med en kapacitet under 30 timer er kr. Ydere med tredjedele eller kvarte kapaciteter modtager gennemsnitligt ydelseshonorarer på kr. Nedenstående figur viser hvorledes omsætning ser ud i 2013 for henholdsvis kapaciteter over 30 timer og kapaciteter under 30 timer (heri ikke medregnet kapaciteter der er delt i tre eller fire). Figur 12.: Ydelseshonorar for ydere med hele og halve kapaciteter Kilde: Targit /CSC, oktober Figuren angiver med blå søjler bruttohonorarer for alle ydere med kapaciteter over 30 timer ordnet fra lavest til højest. De røde søjler angiver, hvor stort et bruttohonorar ydere med kapaciteter under 30 timer modtog i De første 40 ydere med hele kapaciteter ligger under , mens de sidste 20 ydernumre ligger over 1 mio. kr. For de halve kapaciteter ligger omkring halvdelen af disse med bruttohonorarer under , mens omkring 40 ydere modtager bruttohonorarer over kr. på en arbejdsuge under 30 timer. I overenskomsten for fysioterapi anmærkes at: Ved afgrænsningen af over/under 30 timer lægges der vægt på antallet af behandlingstimer. Antallet af behandlingstimer for fysioterapeuter med under 30 timer pr. uge må i gennemsnit ikke overstige 30 timer ugentligt på årsplan. Der skal gennemføres en analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Side 40

162 6.3 Retningslinjer vedrørende flytning, anden praksisadresse og mobile fysioterapeuter Flytninger Som udgangspunkt vil ansøgninger om flytning af klinik blive vurderet ud fra følgende principper: Det vurderes positivt, hvis en flytning giver en mere jævn fordeling af klinikker i forhold til de geografiske og demografiske forhold i region og kommuner, eller hvis en flytning ikke forringer den eksisterende geografiske fordeling eksempelvis hvis flytning sker til en adresse i samme bydel/kvarter. Det vurderes positivt, hvis flytning sker til en adresse, hvor klinikken bliver en del af et større sundhedscenter med mulighed for mere samarbejde og sparring med andre faggrupper med overenskomst med det offentlige, herunder specielt ved øget samarbejde med almen praksis Følgende forudsætninger skal være opfyldt: Overenskomstens bestemmelser vedrørende tilgængelighed for bevægelseshæmmede og handicappede skal være overholdt. Der skal være god mulighed for holdbehandling på den nye adresse Praktisere fra mere end én adresse Det fremgår af overenskomsten at fysioterapeuter som hovedregel har én praksisadresse. Det princip fastholdes i Region Midtjylland. Det fremgår af overenskomsten, at en fysioterapeut kan praktisere fra flere adresser, såfremt det er i overensstemmelse med praksisplanen, og at det sker ved anvendelse af den eksisterende kapacitet på klinikken. Det fremgår af overenskomsten, at Samarbejdsudvalget skal orienteres inden ibrugtagning af den nye praksisadresse. Samarbejdsudvalget vil på baggrund heraf vurdere, hvorvidt etablering af anden praksisadresse er i overensstemmelse med praksisplanen. Såfremt Samarbejdsudvalget når frem til, at det er i overensstemmelse med praksisplanen, kan fysioterapeuten praktisere fra to adresser. Brug af anden praksisadresse tilknyttes den enkelte kapacitet. Hvis flere ydere på samme klinik ønsker at kunne praktisere fra anden praksisadresse, skal der ske en vurdering for hver enkel kapacitet. I samarbejdsudvalgets vurdering kan lægges vægt på højere faglig kvalitet i behandlingen og bedre geografisk dækning af de befolkningsmæssige og demografiske forhold, ligesom der kan tages højde for anmærkninger anført til overenskomstens 26. Samarbejdsudvalget vil have mulighed for at tidsbegrænse en fysioterapeuts adgang til at praktisere fra mere end én adresse. Det anbefales, at samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse Mobile fysioterapeuter Det er aftalt, at ordningen for mobile fysioterapeuter udfases, således at disse ved overdragelse tilknyttes en fast klinikadresse. Der er opstillet følgende kriterier, som skal være opfyldt for, at der kan gives tilladelse til at konvertere et mobilt ydernummer: Side 41

163 Tilknytning til en klinik, der udfører stationær fysioterapi inden for mobilfysioterapeutens hidtidige område. Klinikken skal efter konverteringen tilbyde hjemmebehandling i hele mobilfysioterapeutens hidtidige område. Der skal være mulighed for faglig sparring på klinikken. Ansøgning om konvertering af mobilt ydernummer behandles i samarbejdsudvalget. Side 42

164 6.4 Sammenfatning vedrørende praksisforhold Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der igangsættes derfor følgende initiativer: Opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Fortsat brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24- ansættelser) Analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Der er endvidere formuleret retningslinjer vedrørende flytninger, praksis fra mere end én adresse og udfasning af mobile fysioterapeuter. Det anbefales, at samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse. Side 43

165 7 Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi I dette afsnit beskrives økonomi og praksisforhold indenfor såvel ridefysioterapi, speciale 57, og vederlagsfri ridefysioterapi, speciale 65, i Region Midtjylland. Der vil blive foretaget sammenligninger på tværs af landets fem regioner. I fremstillingen af data skelnes mellem to overordnede perspektiver. Forbrug beskriver borgernes forbrug af ydelser uanset hvor i landet, de har modtaget behandling. Dette er de udgifter som Region Midtjylland og kommunerne afholder. Produktion er den aktivitet med tilskud, der er udført ved de midtjyske fysioterapeuter, inklusiv hvad midtjyske fysioterapeuter har leveret af ydelser til borgere fra eksempelvis Region Nordjylland og Region Syddanmark. De regionale udgifter til den almindelige ridefysioterapi bliver medfinansieret af kommunerne med 10 %. Udgifterne til den vederlagsfri ridefysioterapi er fuldt ud kommunalt finansieret. 7.1 Udvikling i udgifter Figur 13.: Udviklingen i udgifter til ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi i Region Midtjylland Kilde: Targit / CSC. Udgifterne til vederlagsfri ridefysioterapi ligger på et niveau langt højere end den almindelige ridefysioterapi og afspejler en stigende trend. De samlede udgifter til fysioterapi udgjorde i mio. kr. I forhold til udgifterne i 2010 er der sket en stigning på 16,3 %. Udgiften til almen ridefysioterapi er over de seneste fem år faldet med 2,7 % og udgør således i ,6 mio. kr. Udgiften til den vederlagsfri ridefysioterapi er steget 18,9 % til en årlig udgift på 31,6 mio. kr. Forbruget af vederlagsfri ridefysioterapi i de enkelte kommuner fremgår af bilag 1. Side 44

166 7.2 Udvikling i antal patienter I 2014 har 358 borgere gjort brug af tilbud om almindelig ridefysioterapi. Nedenstående tabel viser hvor stor en andel af befolkningen, der har modtaget almindelig ridefysioterapi. Tabel 18.: Andelen af borgere i promille (pr.1000), der har modtaget almindelig ridefysioterapi Forandring i % Landsgennemsnit 0,11 0,10 0,10 0,11 0,11 4 % Region Hovedstaden 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 13 % Region Midtjylland 0,32 0,29 0,29 0,30 0,28-12% Region Nordjylland 0,07 0,07 0,07 0,09 0,08 22 % Region Sjælland 0,12 0,11 0,11 0,10 0,11-8% Region Syddanmark 0,03 0,05 0,05 0,08 0, % Andelen af borgere pr borgere udgør i Region Midtjylland 0,28 promille. I forhold til landsgennemsnittet er denne andel næsten tre gange større. I 2014 har 358 borgere gjort brug af tilbud om almindelig ridefysioterapi. Dette kan skyldes forskellige regionale beslutninger om, hvilke patientgrupper der kan modtage regionalt tilskud til disse ydelser, jf. afsnit 4,3. I 2014 modtog 1943 patienter behandling under ordningen for vederlagsfri ridefysioterapi, svarende til en andel på 1,52 promille pr borgere. Nedenstående tabel viser hvor stor en andel af befolkningen i regionerne, der har modtaget vederlagsfri ridefysioterapi. Tabel 19. Andelen af borgere i promille (pr.1000), der har modtaget vederlagsfri ridefysioterapi Forandring i % Landsgennemsnit 0,98 0,98 1,01 1,04 1,05 7 % Region Hovedstaden 0,35 0,37 0,37 0,38 0,36 3 % Region Midtjylland 1,37 1,35 1,41 1,48 1,52 11 % Region Nordjylland 1,24 1,22 1,29 1,32 1,34 9 % Region Sjælland 1,10 1,11 1,15 1,16 1,23 12 % Region Syddanmark 1,28 1,27 1,29 1,30 1,30 2 % Region Midtjylland ligger med det højeste niveau på landsplan ca. 50 % over landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet trækkes dog betragteligt ned ved, at Region Hovedstaden med sit høje befolkningstal har et meget lavt niveau for vederlagsfri ridefysioterapi. Skulle Region Midtjylland ned på et niveau svarende til Region Nordjylland, som ligger med det næsthøjeste niveau, skulle antallet af patienter i midtjylland reduceres med ca Der gælder på tværs af regionerne de samme kriterier for henvisning til lægeordineret vederlagsfri ridefysioterapi, nemlig de borgere som ifølge Overenskomsten for Vederlagsfri Fysioterapi er berettiget til vederlags fysioterapi som følge af et varigt svært fysisk handicap. Personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom er altså ikke berettiget til vederlagsfri ridefysioterapi Det anbefales, at der arbejdes med at skabe øget viden om henvisningskriterier til vederlagsfri ridefysioterapi, således at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Der tages, på linje med den vederlagsfri fysioterapi, initiativ Side 45

167 til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. 7.3 Udvikling i behandlingsudgifter Nedenstående figur viser hvorledes det gennemsnitlige udgiftsniveau for de borgere, der har modtaget behandling fordeler sig på tværs af regionerne. Figur 14.: Udgifter pr. behandlet til almen ridefysioterapi alle regioner Figuren viser at udgiftsniveauet for behandling i Region Midtjylland er meget tæt på det gennemsnitlige udgiftsniveau på landsplan. Det vil sige at patienter henvist til almindelig ridefysioterapi, modtager et tilbud, der omkostningsmæssigt er lig landsgennemsnittet. Det svarer til, at de omtrentligt får lige mange behandlingstimer. I følgende figur angives hvorledes udgifter pr. behandlet til vederlagsfri ridefysioterapi ser ud på tværs af regionerne. Side 46

168 Figur 15.: Udgifter pr. behandlet til vederlagsfri ridefysioterapi alle regioner. I figuren fremgår det, at udgiftsniveauet pr. behandlet i Region Midtjylland ligger tæt på landsgennemsnitet. Der er altså på tværs af regionerne meget lidt forskel på, hvor meget behandling patienter henvist til vederlagsfri ridefysioterapi modtager. I det centrale økonomiprotokollat vedrørende overenskomsten for vederlagsfri ridefysioterapi er det aftalt, at den gennemsnitlige udgift pr. patient (i faste priser) ikke må stige på landsplan. Økonomiprotokollatet trådte i kraft 1. januar Side 47

169 7.4 Kapacitet og praksisforhold for ridefysioterapi I ridefysioterapien foregår behandlingen ikke på klinikker, men på rideskoler, der er godkendte til formålet. I Region Midtjylland er der 24 ridefysioterapeuter (pr. 1. august 2015), der har et ydernummer og aftale om levering af ridefysioterapi. Ridefysioterapeuterne har aftaler, der lyder på enten over eller under 30 timer om ugen. 18 terapeuter har aftaler på over 30 timer, mens 6 har aftaler under 30 timer pr. uge. Der er her sket en harmonisering i forhold til tidligere, hvor også timestyrede kapaciteter med færre timeantal fandtes. Ridefysioterapeuter har aftale med en eller flere rideskoler. En oversigt over ridefysioterapeuter fremgår af bilag 2. 9 ridefysioterapeuter praktiserer fra to eller flere rideskoler på tværs af kommunerne. Det er ikke aftalt, hvorledes kapaciteten fordeles mellem flere rideskoler. Det anbefales dog i tråd med overenskomstens anmærkninger til 14, stk. 3, at det af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør tilstræbes, at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver rideskole, således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Det påhviler ridefysioterapeuten at indgå aftale med rideskolen. Regionen/kommunen skal godkende rideskolen i forhold til en række overenskomstbestemte krav. Det er ridefysioterapeutens ansvar, at der årligt indsendes en af ridefysioterapeuten og rideskolens ejer underskrevet bekræftelse (tjekliste) på, at overenskomstens bestemmelser fortsat er overholdt. Bekræftelsen indsendes inden 1. april til praksisadministrationen. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser eller flytte deres praksisadresser (Rideskole) skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil, og ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide deres kapacitet skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil, jf. beslutning fra SU 3. september En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. Det geografiske dækningsområde kan være en eller flere kommuner eller et amt. I det tidligere Viborg Amt er der lavet aftaler, der begrænser det geografiske dækningsområde, mens der i de tidligere Aarhus og Ringkøbing amter var mulighed for praksis i hele amtet. Det har ikke været muligt at afdække praksis i det tidligere Vejle Amt. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det kan både være kommuner, der flyttes fra og kommuner, der flyttes til. Bilag 3 viser en oversigt over rideskoler, der er godkendte til, at kunne afholde ridefysioterapi. Oversigten viser desuden, hvor mange ridefysioterapeuter, der er tilknyttet rideskolerne, samt hvor mange hold, der er oprettet på rideskolerne. Et hold kan efter overenskomstens bestemmelser være af både 0,5 og 1 times varighed. I bilaget forstås et hold som værende af 1 times varighed pr. uge. Side 48

170 Det vurderes, at der er et bredt tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i hele regionen. Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der vil snarest iværksættes udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. Side 49

171 7.5 Sammenfatning vedrørende ridefysioterapi Ovenstående analyse viser, at der i Region Midtjylland har været stigende udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi, og at en større andel af befolkningen henvises til dette tilbud i Region Midtjylland i forhold til resten af landet. Andellen af borgere, der modtager almindelig ridefysioterapi i Region Midtjylland overstiger langt andellen i de andre regioner. Behandlinmgsniveaut for patienter henvist til begge ordninger adskiller sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Det er en målsætning, at der er et tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i regionen. Det vurderes, at der samlet set er et bredt tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i hele regionen. Samtidig skal det sikres, at de samlede udgifter til ridefysioterapi pr. borger, både den almene og den vederlagsfri, hos region og kommuner nærmer sig landsgennemsnittet. Der tages derfor initiativ til følgende: Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Der skal være fokus på henvisningspraksis til vederlagsfri ridefysioterapi, således at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Der tages, på linje med den vederlagsfri fysioterapi, initiativ til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser, flytte deres praksisadresser (Rideskole) eller udvide deres kapacitet, skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af, hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der vil snarest iværksættes udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. Side 50

172 8 Kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksis Når borgeren møder den praktiserende fysioterapeut, skal borgeren opleve samme høje kvalitet og effektivitet, som i det øvrige sundhedsvæsen. Det betyder, at alle fysioterapipraksis i regionen skal have fokus på kvalitet i behandlingen og kontinuerligt arbejde med læring og forbedring. Kvalitet i behandlingen funderes på best practice og evidens. Det skal tilstræbes, at dokumentation af behandlingskvaliteten sker gennem kliniske data, som indberettes til kliniske databaser. Databaseret kvalitetsarbejde er fundamentet for kvalitetsudvikling i praksis og på særlige områder i samarbejde med regionen og kommunerne. En kvalitetskultur i fysioterapipraksis kan understøtte arbejdet med en systematisk kvalitetsudvikling og forbedret udnyttelse af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen gennem samarbejde med almen praksis og kommuner og gennem styrket patientinddragelse. Det er vigtigt, at praksis understøttes i og selv medvirker til kontinuerligt og målrettet at arbejde med kvalitetsudvikling, herunder at der opstilles mål og indikatorer for patientbehandling. 8.1 Kvalitetsudviklingsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland Samarbejdsudvalget for fysioterapi nedsatte i 2008 et udvalg for kvalitetsudvikling for fysioterapi i Region Midtjylland med repræsentation af medlemmer fra samarbejdsudvalget for fysioterapi, medarbejdere fra kontoret fra Kvalitet og lægemidler og kommunerne i regionen. Udvalget har til formål at iværksætte initiativer med henblik på at sikre størst mulig sammenhæng i patientforløb, faglig udvikling, databaseret udvikling samt inddragelse af patientperspektivet i kvalitetsudviklingsarbejdet. Kvalitetsudviklingsudvalget for fysioterapi har prioriteret områder, som indtil videre skal danne rammen for kvalitetsudviklingstiltag på fysioterapiområdet. 8.2 Dataunderstøttet kvalitetsudvikling På fysioterapiområdet forventes udviklet datafangst med det formål, at undersøgelsesog behandlingsresultater registreres med henblik på opfølgning på behandlingskvaliteten i den enkelte praksis sammenlignet med regionen i øvrigt. På lænderygområdet er der allerede udviklet en database (FysDB), som forventes udvidet med andre områder, så som udredning og behandling af patienter med symptomer fra nakkeområdet og skulderområdet. I regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, planlægges etableret en fælles tværfaglig rygdatabase. En kommende rygdatabase udvides til at omfatte aktører på praksisområdet, hospitaler og kommunerne. Det er planen, at de allerede udviklede databaseløsninger (blandt andet FysDB, KirPACS og DAK-E) i videst muligt omfang bibeholdes, og som så indberetter til en fælles database. Data indhentes primært via patientindberetning og datafangst. Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. Det anbefales, at fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at Side 51

173 praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. 8.3 Faglig udvikling Den fysioterapeutiske behandling skal i videst mulig udstrækning baseres på kliniske retningslinjer. Det skal sikres, at alle praksis har implementeret eksisterende retningslinjer, og at kommende retningslinjer bliver implementeret. Psyko-sociale forhold kan være stærkt influerende på prognosen for patienter i fysioterapeutisk behandling. En modificeret model for anvendelse af Cognitiv Behavioral Therapy (CBT) i den fysioterapeutiske praksis kan medvirke til mere målrettede behandlingsforløb. CBT er udsendt i skemaform til alle praktiserende fysioterapeuter i regionen. Områder med compliance, opmærksomhedstræning, psykomotorisk fysioterapi er vigtige værktøjer i behandlingen af patienterne i fysioterapipraksis. Kvalitetsudviklingsudvalget har arbejdet med formidling af Forløbsprogram for lænderygsmerter, herunder måleredskabet STarT9, som er udsendt i skemaform til regionens praktiserende fysioterapeuter. Kvalitetsudviklingsudvalget har desuden arbejdet med evidensbaseret fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af patienter med nakkebesvær, test til patienter med nedsat balance, kurser i certificering og faglig kompetenceudvikling af nye deltager i udvidet rygudredning m.m. Der foreligger ingen generel retningslinje eller anbefaling for brugen af ridefysioterapi, men aktuelt findes der en national kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med spastisk lammelse. Der er fortsat behov for mere forskning i forhold til ridefysioterapi med henblik på at styrke evidensen på området. Et nyt studie af effekterne af ridefysioterapi i forhold til patienter med multiple sclerose peger fx på positive effekter, men samtidig konkluderes det, at flere studier er nødvendige for at undersøge effekten af ridefysioterapi. 4 Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi. Der skal også arbejdes med løbende faglig efteruddannelse som led i at fastholde og udvikle de praktiserende fysioterapeuters faglige kompetencer i forhold til bedste faglige standarder. Det anbefales, at Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. 8.4 På patientens præmisser Det skal tilstræbes, at patient og pårørende aktivt inddrages med fokus på, at patienter og pårørende har tilgængelig, opdateret, relevant og forståelig adgang til information om praksis, konkret sygdomsinformation, patientforløb m.m. Praksis stiller relevant patientinformation til rådighed for patienter og pårørende. Det tilstræbes, at patienter instrueres i at udøve egenomsorg i videst mulig udstrækning. Fysioterapipraksis bibringer patienterne viden og støtte til at tage ansvar for deres egen sundhed samt opstiller mål og handleplaner sammen med patienten. Udvikling af instruktionsvideoer kan indgå heri. 4 Mette Thomasberg Kobborg (2015): Effekten af ridefysioterapi på ganghastighed, balance og koordination - Et randomiseret kontrolleret studie om patienter med multipel sclerose, kandidatspeciale Syddansk Universitet Side 52

174 Fysioterapipraksis arbejder med patientsikkerhed med henblik på læring af utilsigtede hændelser i praksis og i tværsektorielle patientforløb bl.a. ved hjælp af læringsvideoer. Det anbefales, at der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. 8.5 Kvalitetsudvikling i praksis Med henblik på at afprøve muligheder for at omsætte kvalitetsudviklingsindsatser til klinisk praksis, arbejder praksiskonsulentfunktionen aktuelt på at opstille pilotprojekter med inddragelse af klinikker. To til tre fysioterapiklinikker inviteres til i en periode at deltage i specifikke kvalitetsudviklingstiltag og således fungere som udviklingspraksis, der løbende afprøver nye tiltag i den kliniske hverdag, inden der sker bred implementering i sektoren. Det anbefales, at der fortsat støttes op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. 8.6 Praksiskonsulentordningen På fysioterapiområdet er der en velfungerende praksiskonsulentordning med to regionale praksiskonsulenter, som har til opgave at udvikle kvalitetsudvikling på fysioterapiområdet og sikre et smidigt og effektivt samarbejde med de praktiserende læger, kommunerne, hospitalerne og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Konsulenterne arbejder herudover løbende med at udsende relevant information til de praktiserende fysioterapeuter vedrørende kliniske retningslinjer, lovgivning, temamøder, kurser, meddelelser fra praksisadministrationen m.m. Endelig arbejder de med at udvikle FysDB og dataunderstøttet kvalitetsudvikling generelt. Det anbefales, at praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitets- og samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. 8.7 Forskning For at kunne styrke og sikre udviklingen af det nære sundhedsvæsen er der behov for et øget og struktureret samarbejde mellem regionen og praksisforskningsområdet. Region Midtjylland har i den forbindelse etableret en praksisforskningsfond. Bestyrelsen for denne (Strategiudvalget) skal udvikle forskningen på det samlede praksisområde, herunder fysioterapiområdet. Praksiskonsulenterne skal medvirke til, at arbejdet med kvalitetsudvikling også knytter an til forskning på fysioterapiområdet. Det anbefales, at forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Side 53

175 8.8 Sammenfatning kvalitetsudvikling Indsatser i forhold til kvalitetsudvikling: Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. Fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi. Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. Der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. Der støttes fortsat op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. Praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitetsog samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. Forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område bør styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Side 54

176 9 Samarbejdsrelationer omkring fysioterapien i praksissektoren De praktiserende fysioterapeuter indgår i et bredt samarbejde med forskellige behandlere i opnåelsen af gode og sammenhængende patientforløb. Dette afsnit beskriver status og ønsker for det fremadrettede samarbejde med kommuner, almen praksis, hospitalerne og uddannelsessektoren. 9.1 Samarbejde med kommuner Koordinering af forløb Hvis en patient modtager flere forskellige trænings- og rehabiliteringstilbud er det et fælles ansvar at sikre, at indsatserne koordineres. Patienten skal opleve en sammenhængende indsats, og der må ikke ske dublering af tilbud. Som et led i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter kan der med fordel indgås aftaler om kommunikation og koordination i de forløb, hvor patienten modtager forskellige tilbud. I disse forløb er der også behov for at sikre tydelighed omkring målene for den fysioterapeutiske indsats. I nogle kommuner er praksis, at praktiserende og kommunale fysioterapeuter altid spørger den enkelte patient, om de modtager andre behandlings- og træningstilbud. Hvis det er tilfældet kontakter fysioterapeuterne hinanden med henblik på at koordinere det videre forløb. Det anbefales, at arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales. Endvidere kan ansatte i kommuner og regioner, der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver henvende sig til praktiserende fysioterapeuter med henblik på tværfaglige konferencer om konkrete patienter. Formålet med de tværfaglige konferencer er tværfaglig afklaring og koordinering af patientforløb. Fysioterapeuten honoreres for sin deltagelse i de tværfaglige konferencer. Honoraret er fastsat i overenskomsten for almen og vederlagsfri fysioterapi. For at styrke samarbejde og videndeling mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner er det vigtigt, at mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udnyttes.. Centrale udviklingsområder er i den forbindelse brug af elektronisk korrespondance samt arbejdsgange, der sikrer at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder, dokumenteres i borgerens elektroniske journal. Det anbefales, at mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. Det anbefales endvidere, at der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal Samarbejdsfora Ifølge overenskomsten skal region og kommuner fremme, at der etableres dialog mellem den enkelte kommune og privatpraktiserende fysioterapeuter om indholdet og omfanget af de fysioterapeutiske tilbud. Størstedelen af kommunerne i den midtjyske region har således etableret lokale samarbejdsfora om fysioterapi. Kvalitetsudviklingsudvalget for Fysioterapi gennemførte i foråret 2013 en kortlægning af samarbejdsfora mellem kommuner og privatpraktiserende fysioterapeuter. Undersøgelsen viste, at samarbejdsfora typisk mødes 2-3 gange årligt og drøfter fælles Side 55

177 problemstillinger i forhold til eksempelvis vederlagsfri fysioterapi og genoptræning efter sundhedsloven. Samarbejdsfora bruges også til dialog om den økonomiske udvikling, og til at planlægge fælles initiativer som eksempelvis fælles undervisning, videndeling og brug af elektronisk kommunikation i samarbejdet. Et indsatsområde er desuden at sikre et fælles fokus på at opstille individuelle mål for behandlingen, og at både mål og målopfyldelse dokumenteres. Det anbefales, at samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. 9.2 Samarbejde med almen praksis Effektiv kommunikation på tværs Kvalitet i kommunikationen i forbindelse med henvisning til fysioterapi og i forbindelse med opfølgning i form af epikriser er afgørende for at sikre effektive og sammenhængende patientforløb. Alle henvisninger fra almen praksis uploades på det såkaldte henvisningshotel Ref-Host, der kan hentes af fysioterapeuten. På den elektroniske henvisning har den praktiserende læge mulighed for at anføre diagnosekodning, væsentligste anamnestiske oplysninger og undersøgelses fund. Desuden kan relevante journaludskrift og fx billeddannelse, fra speciallæge og sekundærsektor kopieres ind i henvisningen. Disse oplysninger har væsentlig betydning for fysioterapeutens tilgang til patienten, undersøgelse og senere opstilling af en behandlingsplan. For at sikre at almen praksis er tilstrækkelig informeret om resultater af den udførte fysioterapeutiske behandling, er det vigtigt, at fysioterapeuten via en epikrise orienterer almen praksis om forløb og resultat af indsatsen og evt. anbefalinger for videre forløb herunder forslag til viderehenvisning til hospital. Dette kan eksempelvis være henvisning til billeddannelse, til rygcenter, til ortopædkirurgi eller til andet speciale. Det er opfattelsen, at den praktiserende læge ofte følger den praktiserende fysioterapeuts anbefalinger, samt anvender fysioterapeutens beskrivelse af patienten. Den praktiserende læge og fysioterapeut har desuden mulighed for at kommunikere via elektroniske korrespondancebreve, der er en hurtig direkte kommunikationsvej. Der er i 2011 foretaget en audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter. Den viser, at der på flere områder er behov for at styrke kvaliteten i kommunikationen. Fra lægernes side i form af systematisk angivelse af nødvendige oplysninger i henvisningerne. Fra fysioterapeuterne side i form af større brug af epikriser. Der er siden lavet anbefalinger for formkrav til henvisning og epikrise til henholdsvis almen praksis og fysioterapipraksis. Praksiskonsulenterne for fysioterapi har løbende afviklet kurser i hensigtsmæssig udarbejdelse af epikrise. Det anbefales, at der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. Det anbefales, at der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. Side 56

178 Det anbefales, at fysioterapeuter anvender ICPC 2 DKdiagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. Det anbefales, at der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015 /primo Integreret samarbejde med lægepraksis Der er forsat behov for at afprøve forskellige former for integration mellem fysioterapien og almen praksis. Som konsekvens af lægemangel i Vestjylland er der etableret en ordning med det formål at aflaste almen praktiserende læger. Praktiserende fysioterapeuter fra Bøvlingbjerg Fysioterapi indgår som en del af de faglige ressourcer i lægehuset til afhjælpning af de lægelige overenskomstmæssige opgaver. Opgaverne er afgrænset til undersøgelse/udredning af de patienter, der kontakter lægehusets med problemer relateret bevægeapparatet. Ordningen er blevet vurderet som tilfredsstillende i forhold til aflastning af de praktiserende læger, og samtidig har patienterne generelt været tilfredse med ordningen. Ordningen kan tjene som et eksempel på et vellykket integreret samarbejde mellem faggrupperne i primærsektoren, selvom den som sådan ligger udenfor overenskomsten for fysioterapi. Flere praktiserende fysioterapeuter har ansøgt samarbejdsudvalget om mulighed for at praktisere på eget ydernummer i et lægehus. Dette både med henblik på udredning og behandling. Det anbefales, at der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. 9.3 Samarbejde med hospitalerne Fysioterapipraksis varetager ofte opgaver, der tidligere blev foretaget i hospitalsregi. Der forefindes ikke et formelt samarbejde mellem fysioterapipraksis og hospitalerne. Læger på hospitalet kan henvise direkte til både almen og vederlagsfri fysioterapi. Tilbagemelding vedrørende patienter henvist fra hospitalslæge sendes til egen læge Samarbejde omkring rygudredning rygcentre Udvidet rygudredning hos praktiserende fysioterapeut blev i 2012 indskrevet i Region Midtjyllands forløbsprogram for Lænderygsmerte. Ordningen er gjort permanent, og 125 fysioterapeuter i regionen er certificerede til at varetage udredninger. Udredningen forgår via den elektroniske kvalitetsudviklingsdatabase FysDB. Det anbefales, at der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. Der er behov for bedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og fysioterapipraksis. Fysioterapeuter på rygcentret, der i dag er patientens første kontakt, har ønske om at få adgang til oplysninger om den udredning og behandling, der er foregået i primærsektoren. Dette kan eksempelvis ske via FysDB. Fysioterapeuter i praksis har ligeledes ønske om at modtage rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling, når patienter henvises til fysioterapipraksis Side 57

179 Det anbefales, at der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om den udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren Samarbejde omkring palliativ fysioterapi Palliative patienter kan være henvist til palliativ fysioterapi. I den forbindelse er det væsentligt, at der findes et godt samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og hospitalernes onkologiske afdelinger og palliative team. 9.4 Samarbejde med uddannelsessektoren Det er vigtigt for fremtidens private sektor, at de studerende kan fortsat komme ud i kliniske undervisningsforløb i praksissektoren, både af hensyn til fremtidig rekruttering og den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet i praksissektoren. Som studerende er muligheden for at komme ud på en fysioterapeutisk klinik i den private sektor som en del af den kliniske undervisning en vigtig del af uddannelsen. Dette kræver både tid og rum i klinikken, herunder at den kliniske underviser deltager i nødvendige møder og efteruddannelsesforløb. Det anbefales, at der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. Side 58

180 9.5 Sammenfatning samarbejdsrelationer Indsatser i forhold til samarbejdsrelationer i forhold til fysioterapien i praksissektoren: At arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales. At mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. Det anbefales endvidere, at der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal. At samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. At der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. At der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. At fysioterapeuter anvender ICPC 2 DKdiagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. At der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015 /primo At der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. At der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. At der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren. At der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. Side 59

181 10 Kommunegennemgang 10.1 Favrskov Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Favrskov Fysioterapi og Træning Østergade Hammel Nej Nej Foldby Fysioterapi Toftegårdsvej Hinnerup 2* 1 Ja Ja Hinnerup Fysioterapi & Træning ApS Pakhusvej Hinnerup 3 1 2,5 Ja Ja Hadsten Fysioterapi og Træning ApS Ågade 97,st 8370 Hadsten 2 2 Ja Ja Mobilfysioterapeut Helen Møller Podøjvej Ulstrup 1 0,5 Nej Nej 8 * 2 med limitering Side 60

182 10.2 Hedensted Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Hedensted Fysioterapi & Træning Haralds Plads Hedensted 2 2 Ja Ja Hornsyld Klinik for Fysioterapi Bjørnkærvej Hornsyld 1 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Torvegade Tørring 1 2 2,5 Nej Nej Klinik for Fysioterapi i Juelsminde Odelsgade Juelsminde Ja Ja 8,5 Side 61

183 10.3 Herning Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Fonnesbech Fysioterapi Fonnesbechsgade Herning 3*** 1,5 Ja Ja Fys Sundhedscenter Nørregade 18,1 th 7400 Herning 7** 1 4,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Brogade 6 B 6933 Kibæk 4**** 1 3 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Jyllandsgade Aulum 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi I/S Bytoften Herning Ja Ja Midtjysk Fysioterapi I/S Vestergade Herning 8** 3 7 Ja Ja MidtVest Osteopati & Fysioterapi Sports Alle Vildbjerg 6* 2 Ja Ja 22,5 * 2 kap. delt til 6 ydernumre med limitering **3 kap. delt til 6 ydernumre med limitering ***1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering ****2 kap. delt til 4 ydernumre med limitering Side 62

184 10.4 Holstebro Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Fysio Sønderland Aps Sønderlandsgade Holstebro 11** 5,5 Ja Ja Fysioterapien Sct. Jørgen Hostrupsvej Holstebro 6* 2,5 Ja Ja Fysioterapien v/ Hotel Schaumborg Enghaven Holstebro 1 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi og Træning Søndergade Vinderup 5* 2 Ja Ja Ulfborg Klinik for Fysioterapi Holmegade Ulfborg 6*** 2,5 Ja Ja Mobilfysioterapeut Søren Dige Mirabellevej Holstebro 1 0,5 Nej Nej Mobilfysioterapeut Mathilde Hesel Traberg Larsen Kyllinghusvej Holstebro 1 0,5 Nej Nej 14,5 * 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering ** 4 kap. delt til 8 ydernumre med limitering *** 2 kap. delt til 5 ydernumre med limitering Side 63

185 10.5 Horsens Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Brædstrup Klinik for Fysioterapi Aps Søgade 52 B 8740 Brædstrup 1 1 1,5 Ja Ja Center for Fysioterapi og Træning Høegh Guldbergs Gade Horsens Nej Nej Horsens Fysioterapi & Træning Rædersgade 3, Horsens 1 1 Nej Nej Fysioterapeuterne i Hovedgård Vestergade 15 A 8732 Hovedgård 3 1,5 Ja Ja Fysioterapien Horsens Sundhedshus Grønlandsvej 1,2, Horsens 4* 4 6 Ja Ja 14 * 2 kap. delt til 4 ydernumre med limitering Side 64

186 10.6 Ikast-Brande Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Brande Fysioterapi Ole Bendix Vej Brande 1 1 1,5 Ja Ja Ikast Fysioterapi & Træning Danmarksgade 5 D 7430 Ikast 9** 1 5,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Engholmvej Nørre Snede 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi-Brande Hallen Ole Bendix Vej Brande 3* 1 Ja Ja 9,5 * 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering **3 kap. delt til 6 ydernumre med limitering Side 65

187 10.7 Lemvig Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Bøvlingbjerg Fysioterapi Fårevej Bøvlingbjerg 3* 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Andrupsgade Lemvig 8** 3 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Lemvigvej 9, A 7673 Harboøre 2 1 Ja Ja Ågades Fysioterapi Ågade Lemvig 2 1 Nej Nej 6 * 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering ** 2 kap. delt til 6 ydernumre og 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 66

188 10.8 Norddjurs Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet> 30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Auning Fysioterapi & Træning Centervej 4, A 8963 Auning 2 2 Ja Ja Grenaa Fysioterapi og Træningsklinik Nytorv Grenaa Ja Ja Norddjurs Fysioterapi Grenaavej Grenaa 1 1 1,5 Ja Ja 7,5 Side 67

189 10.9 Odder Kapacitet< Kapacitet> Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By 30t 30t kapacitet Fysioterapien Odder Rosensgade 29,st 8300 Odder 1 1 Nej Ja Odder Fysioterapi Parkvej Odder 5 2,5 Ja Ja 3,5 Side 68

190 10.10 Randers Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Fussingø Fysioterapi & Træning Ved Vandværket Randers NV 4 2 Ja Ja Fysioterapien Provstegade Randers C 5* 4 6,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Dytmærsken Randers C 5 2,5 Nej Ja Klinik for Fysioterapi Skolevej Randers C 2 2 Nej Ja Klinik for Fysioterapi Svalevej Randers SØ 4* 2 Ja Ja Klinik Movelife Fælledvej Langå Ja Ja Spentrup Fysioterapi Industrivej Spentrup 3* 1,5 Ja Nej Thomsen Fysioterapi & Træning Vestervold Randers C 6 3 Ja Ja Randers Fysioterapi og Træningscenter Niels Brocks Gade 12, Randers C 4 4 Ja Ja 25,5 *1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 69

191 10.11 Ringkøbing-Skjern Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Fysioterapien-Lægehuset Kirkegade Tarm 3* 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Nygade Videbæk 1 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Parallelvej Hvide Sande 3** 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Skjern Skovløkken Skjern Ja Ja Ringkøbing Fysioterapi Kongevejen Ringkøbing 6** 1 3,5 Ja Ja Spjald Fysioterapi Halvejen Spjald 3** 1 Ja Ja Videbæk Fysioterapi Ørnevej 1 A 6920 Videbæk 3** 1 Ja Ja 12 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering ** 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering Side 70

192 10.12 Samsø Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet> 30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Klinik for Fysioterapi Søtofte Samsø 1 1 1,5 Ja Ja 1,5 Side 71

193 10.13 Silkeborg Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet FysioSilkeborg Kejlstrupvej Silkeborg Ja Ja Fysioterapi og Træning Nygade 1,B 8600 Silkeborg 3 1,5 Ja Ja Kjellerup Fysioterapi & Træning Almtoftvej Kjellerup 1 1 1,5 Ja Ja Silkeborg Fysioterapi og Træning Hostrupsgade Silkeborg 7* 3,5 Ja Ja Them Klinik for Fysioterapi Frisholmvej Them 3 1,5 Nej Nej Thorning Fysioterapi Munkemarken Kjellerup 1 1 Ja Ja Mobilfysioterapeut Lisbeth Alstrup Halsey Løgagervej Silkeborg 1 1 Nej Nej Gjern Fysioterapi Stationsvej Gjern 2 1 Ja Ja Mobilfysioterapeut Ingrid Margrethe Johannsen Borresøvej Silkeborg 1 0,5 Nej Nej 16,5 *1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 72

194 10.14 Skanderborg Kapacitet< Kapacitet> Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By 30t 30t kapacitet Galten Fysioterapi og Træning Torvet 3, Galten 5 2,5 Nej Nej Hørning Fysioterapi Skanderborgvej 13 A 8362 Hørning 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Sygehusvej Skanderborg 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Aps Adelgade 78, Skanderborg 2* 3 4 Nej Nej Klinik for fysioterapi i Ry Skanderborgvej Ry Ja Ja Låsby Fysioterapi I/S Niels Bohrs Vej Låsby 1 1 1,5 Ja Ja Mobilfysioterapeut Ane Kathrine V. Lassen Rosenvænget Hørning 1 0,5 Nej Nej 13,5 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 73

195 10.15 Skive Kapacitet< Kapacitet> Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By 30t 30t kapacitet Fysioterapeuterne Slotsgade Skive 3* 4 5,5 Ja Ja Fysioterapien Aps Christiansgade Skive 4** 2 4 Ja Ja Salling Fysioterapi Helsevænget Roslev 4*** 1 3 Ja Ja 12,5 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering samt 1 kap. delt med Christiansgade 15 ** 1 kap. delt med Slotsgade 3 *** 2 ydernumre med limitering Side 74

196 10.16 Struer K apacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet H andicap- K linik Adresse Postnr. B y <30t >30t kapacitet K linik for Fysioterapi Ølbyvej S truer 9* 4,5 Ja Ja Thyholm Fysioterapi Aps Frederiksgade Thyholm Ja Ja 6,5 * 4 kap.er delt til 8 ydernumre med lim itering Side 75

197 10.17 Syddjurs Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet BeneFIT Rønde Fysioterapi Hovedgaden Rønde 1 3 3,5 Ja Ja Hornslet Fysioterapi Dalgårdsparken Hornslet 6 3 Ja Ja Sundhedscentrets Fysioterapi Nørreport Ebeltoft 3 1 2,5 Nej Nej Sundhedshuset Nødagervej Kolind 2 1 Ja Ja Mols Fysioterapi og Træningscenter Knebel Bygade 40 E 8420 Knebel 2 1 Ja Ja 11 Side 76

198 10.18 Viborg Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet BeneFIT Karup Fysioterapi Bredgade Karup J 1 1 Ja Ja BeneFiT Viborg Fysioterapi & Træning Stadion Alle Viborg 5 4 6,5 Ja Ja Centrum Fysioterapi Vesterbrogade 8, Viborg 5* 2,5 Ja Ja Gudenådalens Fysioterapi Østergade Bjerringbro 2* 4 5 Ja Nej Møldrup Fysioterapi Nørregade Møldrup 2 1 Ja Ja Viborg Fysioterapi Gravene 28 G 8800 Viborg 1 6 6,5 Ja Ja Ørum Fysioterapi og Træningscenter Østergade 32 B 8830 Tjele 1 2 2,5 Ja Ja 25 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 77

199 10.19 Aarhus Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Asger Gade og Anders Røjgaard-Riis Bystævnet 2 D 8520 Lystrup 1 1 1,5 Ja Ja Beder Fysioterapi Kirkebakken Beder 4 2 Ja Ja Brabrand Fysioterapi J.P.Larsens Vej Brabrand 2 1 Ja Nej Charlottehøj Fysioterapi Finlandsgade Aarhus N Ja Ja Frederiksbjerg Fysioterapi Lundingsgade 33 B 8000 Aarhus C 4*** 2 4 Ja Ja Fysiocenter Aarhus C Vesterbro Torv 1, Aarhus C Ja Ja Fysiocenter Aarhus N ApS Agerbæksvej Risskov 5 2,5 Ja Ja Fysioterapeuterne Lystrup Centervej Lystrup Centervej Lystrup 6* 2,5 Ja Ja Fysioterapeutisk Specialist Team Grenåvej Risskov 3 1,5 Ja Ja Fysioterapien Åboulevarden 70 Åboulevarden 70, Aarhus C Ja Nej Fysvadestedet Åboulevarden 39,2 th 8000 Aarhus C 2*** 1 Ja Nej Gellerup Fysioterapi Aps Gudrunsvej Brabrand 5 2 4,5 Ja Ja Hasle Fysioterapi Ryhavevej Aarhus V Ja Ja Mårslet Fysioterapi Hørretvej 16 C 8320 Mårslet 2 1 Ja Ja Park Alléens Fysioterapi I/S Park Alle Aarhus C 2*** 4 5 Nej Nej Risskov Fysioterapi Vestre Strandalle Risskov 3*** 2 3,5 Ja Ja Rundhøj Fysioterapi Rundhøj Alle Højbjerg 3 3 4,5 Ja Ja Skejby Fysioterapi Skelagervej Aarhus N 3 1,5 Ja Ja Skødstrup Fysioterapi Bondehaven Skødstrup 3 1 2,5 Nej Nej Tranbjerg Fysioterspi Tranbjerg Stationsv Tranbjerg J 2 1 Ja Ja Vestervang Fysioterapi Paludan-Müllers Vej Aarhus N 3 3 Ja Ja Viby Fysioterapi Aps Viby Ringvej 24, Viby J Ja Ja Åbyhøj Klinik for Fysioterapi Silkeborgvej Åbyhøj 3 1,5 Ja Ja Trøjborg Fysioterapi Aldersrovej Aarhus N 1 1 Nej Nej Mobilfysioterapeut Henrik Lauridsen Kastedvej Aarhus N 1 0,5 Nej Nej Mobilfysioterapeut Anny Hornstrup Herredsvej Aarhus V 1 0,5 Nej Nej Mobilfysioterapeut Esben Stubbe Østergaard Skoleparken Beder 1 1 Nej Nej 77 * 4 yder med halv kapacitet og 2 yder med kvart kapacitet p.g.a. seniorordning ** 4 yder med halv kapacitet og 2 yder med kvart kapacitet p.g.a. seniorordning ***1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 78

200 Bilag 1. Udvikling på kommuneniveau I dette bilag belyses hvorledes udgifterne har udviklet sig i de enkelte kommuner med fokus på den vederlagsfrie fysioterapi. Der er alene tale om udgifter i praksissektoren. Dertil kommer eventuelle udgifter til kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Der er ikke etableret kommunale tilbud om vederlagsfri ridefysioterapi. Udvikling vederlagsfri fysioterapi Tabel 1.: Udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi kr Vækst Region Midtjylland % Favrskov % Hedensted % Herning % Holstebro % Horsens % Ikast-Brande % Lemvig % Norddjurs % Odder % Randers % Ringkøbing-Skjern % Samsø % Silkeborg % Skanderborg % Skive % Struer % Syddjurs % Viborg % Aarhus % Note: Faste priser 2014 niveau Som det fremgår af tabel 1 er der stor variation på tværs af kommuner i forhold til, hvordan udgiftsniveauet har udviklet sig siden Myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi blev overdraget til kommunerne i Især har Hedensted, Syddjurs og Odder Kommuner haft en stor udgiftsstigning i perioden 2010 til Men også Horsens, Ikast-Brande og Aarhus Kommune har haft store udgiftsstigninger. En del af udgiftsstigningen i Hedensted og Horsens må formodes at skyldes den udvidelse af kapacitet i Hedensted Kommune, der blev gennemført i 2010 med tildeling af ekstra ydernummer. Nedenstående tabel 2 viser hvor mange patienter, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi de seneste fem år, samt den procentvise stigning i perioden. I alt modtog patienter behandling under den vederlagsfri fysioterapi i 2014, hvilket er en stigning på 21 % fra Side 79

201 Tabel 2.: Antal patienter der har modtaget vederlagsfri fysioterapi Vækst Region Midtjylland % Favrskov % Hedensted % Herning % Holstebro % Horsens % Ikast-Brande % Lemvig % Norddjurs % Odder % Randers % Ringkøbing-Skjern % Samsø % Silkeborg % Skanderborg % Skive % Struer % Syddjurs % Viborg % Aarhus % Det fremgår af nedenstående tabel 3, hvorvidt kommunerne har en stor andel af borgere, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi. Tabel 3.: Andel af borgere der har modtaget vederlagsfri fysioterapi Vækst Region Midtjylland 1,05 % 1,09 % 1,16 % 1,21 % 1,25 % 19 % Favrskov 1,08 % 1,09 % 1,13 % 1,12 % 1,09 % 1 % Hedensted 0,85 % 0,94 % 1,02 % 1,16 % 1,21 % 43 % Herning 1,06 % 1,05 % 1,13 % 1,17 % 1,21 % 14 % Holstebro 1,15 % 1,09 % 1,11 % 1,12 % 1,17 % 2 % Horsens 0,99 % 1,11 % 1,18 % 1,21 % 1,25 % 26 % Ikast-Brande 1,23 % 1,25 % 1,35 % 1,39 % 1,47 % 19 % Lemvig 1,44 % 1,50 % 1,58 % 1,64 % 1,50 % 4 % Norddjurs 1,12 % 1,19 % 1,24 % 1,31 % 1,35 % 20 % Odder 0,97 % 1,13 % 1,20 % 1,32 % 1,42 % 47 % Randers 1,27 % 1,28 % 1,34 % 1,40 % 1,47 % 15 % Ringkøbing-Skjern 0,97 % 1,01 % 1,14 % 1,27 % 1,29 % 33 % Samsø 1,40 % 1,47 % 1,57 % 1,55 % 1,67 % 20 % Silkeborg 1,01 % 1,03 % 1,11 % 1,16 % 1,17 % 16 % Skanderborg 1,00 % 1,06 % 1,05 % 1,09 % 1,13 % 13 % Skive 1,02 % 1,10 % 1,15 % 1,23 % 1,28 % 25 % Struer 1,40 % 1,40 % 1,46 % 1,46 % 1,47 % 5 % Syddjurs 1,25 % 1,35 % 1,50 % 1,65 % 1,63 % 30 % Viborg 0,80 % 0,86 % 0,88 % 0,96 % 0,98 % 21 % Aarhus 1,05 % 1,07 % 1,16 % 1,19 % 1,24 % 19 % Side 80

202 I Region Midtjylland modtager i gennemsnit 1,25 % af befolkningen vederlagsfri fysioterapi. Landsgennemsnittet er på 1,13 %. Tabel 4.: Udgift pr. behandlet patient vederlagsfri fysioterapi Kr Landsgennemsnit Region Midtjylland, gennemsnit Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Note: Angivet i løbende priser Af ovenstående tabel 4 fremgår, at udgifter pr. patient varierer en del på tværs af kommuner. Side 81

203 Udvikling vederlagsfri ridefysioterapi I det følgende ses på, hvorledes omfanget af den vederlagsfri ridefysioterapi ser ud på tværs af regionens kommuner. Den offentlige del af udgiften til ridefysioterapi påhviler den kommune, hvor den pågældende borger bor. Man kan som kommune således godt have udgifter til ridefysioterapi, selvom man ikke selv har en godkendt rideskole i kommunen. I tabel 5 nedenfor angives hvor mange borgere, der har modtaget behandling under den vederlagsfri ridefysioterapi. Tabel 5.: Antal behandlede, vederlagsfri ridefysioterapi, kommunefordelt Vækst Region Midtjylland % Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Aarhus Kommune % Over den femårige periode er antallet af behandlede steget med 13 %. Skive kommune har oplevet en stor stigning, hvilket må tilskrives, at der i 2012 blev givet en ridefysioterapeut tilladelse til at bruge en rideskole i Skive. Horsens og Hedensted kommuner har ligeledes oplevet en stor stigning i omkostningsniveau. Der blev i 2010/2011 oprettet 2 ydernumre for ridefysioterapi i Hedensted og et i Brædstrup. Nedenstående tabel 6 angiver hvor stor en andel af befolkningen, der modtager vederlagsfri ridefysioterapi. Der er borgernes bopælskommune, der er angivet, og borgere kan sagtens have modtaget ridefysioterapi i en nabokommune. Side 82

204 Tabel 6.: Andelen af borgere i promille (pr. 1000), der modtager vederlagsfri ridefysioterapi, kommunefordelt. Promille Vækst Region Midtjylland 1,37 1,35 1,41 1,48 1,52 11 % Favrskov 1,65 1,81 1,72 1,84 1,80 9 % Hedensted 1,17 1,33 1,48 1,72 1,79 53 % Herning 1,85 1,68 1,73 1,62 1,70-8 % Holstebro 1,35 1,36 1,45 1,68 1,64 21 % Horsens 0,67 0,95 0,97 0,92 1,07 60 % Ikast-Brande 2,18 2,37 2,24 2,47 2,73 25 % Lemvig 3,03 3,25 2,99 3,16 2,96-2 % Norddjurs 2,75 2,81 2,75 2,89 2,87 4 % Odder 1,29 1,10 1,24 1,24 1,47 14 % Randers 1,49 1,02 1,21 1,11 1,07-28 % Ringkøbing-Skjern 1,49 1,41 1,55 1,76 1,72 15 % Samsø 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 - Silkeborg 2,07 2,06 2,00 2,14 2,18 5 % Skanderborg 1,62 1,52 1,60 1,70 1,91 18 % Skive 0,50 0,67 0,76 1,16 1, % Struer 2,85 3,11 3,12 3,20 2,88 1 % Syddjurs 1,76 1,85 1,89 1,74 1,65-6 % Viborg 1,58 1,57 1,78 1,99 2,02 28 % Aarhus 0,71 0,65 0,70 0,73 0,75 6 % Som tabellen angiver svinger behandlingsniveauet i regionen på tværs af kommunerne. Skive Kommune har oplevet en stor stigning i andel af borgere der modtager vederlagsfri ridefysioterapi, men niveauet ligger nu tæt på regionens gennemsnit. Kommunerne Lemvig, Struer, Norddjurs og Ikast-Brande ligger med det højeste behandlingsniveau, men også Silkeborg og Viborg ligger højt. På Samsø er der ingen mulighed for ridefysioterapi, hvorfor niveauet er lig nul. Aarhus trækker markant ned i gennemsnittet med et behandlingsniveau på 0,75 promille. Der er ingen aftaler med rideskoler i Aarhus, hvilket er med til at forklare det lave niveau. Der er sammenhæng mellem tilgængeligheden af tilbud om ridefysioterapi og antallet af borgere, der gør brug af denne ordning. Tabel 7 viser en opgørelse over det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. behandlet indenfor vederlagsfri ridefysioterapi. Side 83

205 Tabel 7.: Kommunale udgifter pr. behandlet til vederlagsfri ridefysioterapi Hele kr Vækst Region Midtjylland % Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Aarhus Kommune % Note: Opgjort i faste priser 2014 PL-niveau Tabel 7 viser, at kommuner som Silkeborg, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro og Lemvig har forholdsvist høje udgifter på årsbasis. Dette kan formodes at hænge sammen med, at der i disse kommuner er kort og let adgang til ridefysioterapeutiske ydelser. Tabel 8 viser hvorledes de samlede udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi er fordelt mellem kommunerne, samt hvorledes udgifterne har udviklet over de seneste fem år. Tabel 8.: Udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi, kommunefordelt kr Vækst Region Midtjylland % Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Aarhus Kommune % Note: Opgjort i faste priser 2014 PL-niveau Side 84

206 Der er stor variation i forhold til, hvorledes de faktiske udgifter har udviklet sig over de seneste år. Udgiften afspejler selvfølgelig antallet af borgere i den enkelte kommune og andelen af borgere, der modtager vederlagsfri ridefysioterapi. Side 85

207 Bilag 2. Oversigt over Ridefysioterapeuter Navn Kapacitet Hanne Jensen O/ 30 t 7 Antal hold Rideskole By Handicaprideskolen Nr. Holmgård Holmgårdsvej 49 Bækmarksbro 17 Møllebækgård Handicaprideskole Skovvej 10 Hanne Dahl Iversen O/ 30 t 36 Center for Ridefysioterapi og Handicapridning Vester Ringgade 10 Johanne Holk Nielsen U/ 30 t 11 Skjern Rideklub Skyggehusvej 2A Anja Hansen O/ 30 t 11 Handicapridecenter Lille Asbjerg Bjalderbækvej 17 Ringkøbing Struer Skjern Herning Louise Normann Bay O/ 30 t 5 Lone Kjer O/ 30 t 30 5 Brande Sportsrideklub Nordlundvej 53 Lille Asbjerg Bjalderbækvej 17 Herning Rideklub Godsbanevej 4 Brande Herning Herning 3 Brande Sportsrideklub Nordlundvej 53 Helle Nedergaard O/ 30 t 20 Højris Rideklub Remmevej 25 Nikoline B. Pedersen U/30 t 14 Løgstrup Rideklub Skivevej 124 Brande Ikast Løgstrup Gunhild Feddersen U/ 30 t Rikke Torgersen O/30 t Midtjysk Ridecenter Brødkersmindevej 8 Silkeborg Sportsrideklub Sortenborgvej 39 Brædstrup Rideklub Ny Tønningvej 3 Midtjysk Ridecenter Bødkersmindevej 8 Løgstrup Rideklub Skivevej 124 Kjellerup Silkeborg Brædstrup Kjellerup Løgstrup 12 Handicaprideskolen Nr. Holmgaard Holmgaardvej 49 Anne Lise Mortensen O/ 30 t 25 "Frijsbak" Center for Ridefysioterapi Skjesbjergvej 25, Vellev Anne Mikkelsen O/ 30 t 8 Tingskovgård rideskole Klintrup Hedevej 140 Bente Nellemose O/ 30 t 24 Sportsrideskolen Silkeborg Sortenborgvej 39 Bækmarksbro Ulstrup Sorring Silkeborg Dorte Spanggaard U/ 30 t 16 Helen Møller O/ 30 t 28 3 Kallehavegaard Rideklub Kallehavevej 4 Vasehus Rideklub Erikstrupvej 16 Rideskolen Skovfryd Rækkevej 4 Randers SV Tjele Hadsten 12 Vasehus Rideklub Tjele Erikstrupvej 16 Annette Kuhr Mikkelsen O/ 30 t 9 Rideskolen Skovfryd Hadsten Side 86

208 5 Rækkevej 4 Vasehus Rideklub Erikstrupvej 16 Tjele 20 Helledige Rideskole Helledigevej 8 Elisabeth Karbo O/ 30 t 30 Stutteri Birkegården Jeshøjvej 1, Feldballe Hanne Andersen U/ 30 t 29 Dolmer Rideklub Dolmerbygade 11 Galten Rønde Grenaa Gitte Bolby O/30 t 16 Skive Rideklub Flyvej 18 Skive 15 Hylke Ridecenter Hylkevej 46 Mette Bay Nielsen O/ 30 t 13 Hylke Ridecenter Hylkevej 46 Skanderborg Skanderborg Jette Stenholt O/30 t? Hylke ridecenter Hylkevej 46 Skanderborg? Dannevangs Hesteri Skovvangen 6 Pia Munch Werlauff O/ 30 t 28 Nørreskov Hestecenter Ny Himmelbjergvej 4 Hedensted Ry Lotte Nørby-Odgaard U/ 30 t 25 Dannevangs Hesteri Skovvangen 6 Hedensted Note:? angiver, at det ikke er lykkedes at indhente information fra ridefysioterapuet. Side 87

209 Bilag 3. Oversigt over rideskoler Rideskole Kommune Tilknyttede rideterapeuter Hold pr. uge Handicaprideskolen Nr. Holmgård Holmgårdsvej 49, Bækmarksbro Center for Ridefysioterapi og Handicapridning Vester Ringgade 10, Struer Møllebækgård Handicaprideskole Skovvej 10, Ringkøbing Skjern Rideklub Skyggehusvej 2A, Skjern Handicapridecenter Lille Asbjerg Bjalderbækvej 17, Herning Herning Rideklub Godsbanevej 4, Herning Brande Sportsrideklub Nordlundvej 53, Brande Højris Rideklub Remmevej 25, Ikast Skive Rideklub Flyvej 18, Skive Lemvig 2 O/ 30 t 7+12 Struer 1 O/ 30 t 36 Ringkøbing-Skjern 1 O/ 30 t 17 Ringkøbing-Skjern 1 U/ 30 t 11 Herning 2 O/ 30 t 11+5 Herning 1 O/ 30 t 30 Ikast-Brande 2 O/ 30 t 5+3 Ikast-Brande 1 O/ 30 t 20 Skive 1 O/ 30 t 16 Løgstrup Rideklub Skivevej 124, Løgstrup Viborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t Vasehus Rideklub Erikstrupvej 16, Tjele Viborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t 12+3 Midtjysk Ridecenter Bødkersmindevej 8, Kjellerup Silkeborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t 12+9 Tingskovgård rideskole Klintrup Hedevej 140, Sorring Sportsrideskolen Silkeborg Sortenborgvej 39, Silkeborg Kallehavegaard Rideklub Kallehavevej 4, Randers SV Stutteri Birkegården Jeshøjvej 1, Feldballe, Rønde Dolmer Rideklub Dolmerbygade 11, Grenaa "Frijsbak" Center for Ridefysioterapi Skjesbjergvej 25, Vellev, Ulstrup Rideskolen Skovfryd Rækkevej 4, Hadsten Helledige Rideskole Helledigevej 8, Galten Hylke Ridecenter Hylkevej 46, Skanderborg Nørreskov Hestecenter Ny Himmelbjergvej 4, Ry Brædstrup Rideklub Ny Tønningvej 3, Brædstrup Silkeborg 1 O/ 30 t 8 Silkeborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t Randers 1 U/ 30 t 16 Syddjurs 1 O/ 30 t 30 Norddjurs 1 U/ 30 t 29 Favrskov 1 O/ 30 t Favrskov 2 O/ 30 t 9+28 Skanderborg 1 O/ 30 t 20 Skanderborg 3 O/ 30 t ? Skanderborg 1 O/ 30 t 28 Horsens 1 U/ 30 t 12 Dannevangs Hesteri Skovvangen 6, Hedensted Hedensted 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t Note:? angiver, at det ikke er lykkedes at indhente information fra ridefysioterapuet.?+25 Side 88

210 Bilag 4. Pendlerstatistik Side 89

211 Borgers hjemkommune Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Praksiskommune Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Baseret på unikke cpr-numre, der har modtaget behandling i 2013 indenfor almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Side 90

212 Bilag: 7.2. Notat - Om Praksisplan for Fysioterapi Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

213 NOTAT Om forslag til praksisplan for fysioterapi 1. Baggrund Regionen og kommunerne i regionen skal ifølge overenskomsterne for praktiserende fysioterapeuter udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Praksisplanen udarbejdes inden for rammerne af den gældende overenskomst og skal tilgodese en række hensyn: o o o o Adgang til fysioterapi (forsyningsforpligtelse) Grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedr. den fysioterapeutiske kapacitet Kvalitet i den fysioterapeutiske indsats Samarbejde og koordination i forhold det samlede sundhedsvæsen Der er på denne baggrund udarbejdet et forslag til praksisplan for fysioterapi i den midtjyske region. Praksisplanen indeholder visioner for fysioterapi i praksissektoren samt en række indsatser i forhold til økonomi og kapacitet, kvalitetsudvikling og samarbejde, som der skal arbejdes med i planperioden. Praksisplanen omfatter almen fysioterapi og almen ridefysioterapi, der er et regionalt myndighedsområde, samt vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi, der er et kommunalt myndighedsområde. Forslaget til praksisplan er behandlet i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, der består af politiske repræsentanter fra region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter. Forslaget har været i høring i de midtjyske kommuner i perioden 26. november februar På baggrund af høringssvarene er der efterfølgende indarbejdet en række ændringer i praksisplanen. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi godkendte på møde 9. september 2015, at forslaget til praksisplan nu sendes til endelig godkendelse i region og kommuner. 2. Fokus på den styringsmæssige dagsorden Et centralt tema i kommunernes høringssvar til praksisplanen var behovet for bedre styringsmuligheder og opfølgning i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi. Praksisplanen er derfor blevet udbygget med indsatser og fokusområder, der styrker anvendelsen af de handlemuligheder, der er på området. Det er sket med afsæt i følgende: KD-net drøftede på møde 30. januar 2015 og 22. maj 2015 handle- og styringsmuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi. (Styringsmodel for vederlagsfri fysioterapi fremgår af bilag 1.) Der var enighed om, at problemstillingen bør løftes op på nationalt niveau. KOSU dagsordensætter behovet for nye styringsmuligheder via netværk i KL om vederlagsfri fysioterapi. I regi af KOSU er der udarbejdet en handleplan for den vederlagsfrie fysioterapi med fokus på indsatser, der kan styrke den styringsmæssige dagsorden på området. Handleplanen blev godkendt på møde i den kommunale sundhedsstrategiske gruppe (DKS) 15.maj Handleplanen indeholder blandt andet tiltag, som ønskes indarbejdet i praksisplanen (se bilag 2). Alle disse tiltag er medtaget i det forslag til praksisplan, som nu foreligger. 1

214 NOTAT 3. Ændringer i praksisplanen efter høringen Blandt ændringerne i praksisplanen som følge af høringen skal følgende fremhæves: Samarbejdsudvalget får en mere central rolle i forhold til opfølgning på udviklingen på området således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag end de nævnte i praksisplanen. Samarbejdsudvalget vil også få en vigtig rolle i forhold til at sikre en tæt opfølgning på indsatserne i praksisplanen. Det er tilføjet, at praksisplanen skal have en funktionsperiode svarende til overenskomsterne på området, så der kan tages højde for eventuelle ændringer i overenskomsten med det samme. Næste overenskomst skal være forhandlet, så den kan træde i kraft 1. januar 2018, og praksisplanen skal således tages op igen i løbet af Der er blevet indarbejdet flere tiltag vedr. økonomi og styring (Kapitel 5 om økonomi og kapacitet og kapitel 6 om praksisforhold) Der er indarbejdet afsnit om ridefysioterapi, så planen omfatter alle specialer inden for fysioterapeutisk behandling i praksissektoren. Data for 2014 er indarbejdet i planen, og delanalyser af eksempelvis udviklingen i patientgrupper i den vederlagsfrie ordning er udbygget og præciseret. Tiltag vedr. økonomi og styring Kommunernes ønske om et større styringsmæssigt fokus på fysioterapiområdet skal ses i forhold til, at udgifterne til fysioterapi, herunder især vederlagsfri fysioterapi, har været stigende de seneste år. I er udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland steget fra 172 mio. kr. til 210 mio. kr. (faste priser, 2014-PL), svarende til en stigning på 22,3 %. I samme periode er andelen af borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, steget med 18 %. En tilsvarende stigning i andelen af borgere i ordningen ses på landsplan. Endvidere er de gennemsnitlige udgifter pr. patient, der modtager vederlagsfri fysioterapi, større i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner. Fx får patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland, i gennemsnit 2,3 individuelle ydelser mere pr. år end på landsplan. Med praksisplanen er det et klart mål, at udgiftsniveauet i forhold til vederlagsfri og almen fysioterapi skal reduceres til at blive på niveau med landsgennemsnittet. Praksisplanen indeholder derfor en lang række indsatser i forhold til: 2

215 NOTAT Henvisning Vederlagsfri fysioterapi kæver en henvisning fra en læge. Praksisplanen indeholder derfor indsatser som uddannelse og information målrettet praktiserende læger og fysioterapeuter samt analyse og opfølgning på henvisningspraksis på området. Endvidere skal erfaringerne fra frikommuneforsøget i forhold til vederlagsfri fysioterapi følges tæt. (Fredensborg, Vejle, Fredericia, Odense, Gentofte og Vesthimmerland deltager i frikommuneforsøget.) Kapacitetsstyring Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre. Fysioterapeuter, der ønsker at ansætte ekstra fysioterapeuter pålægges et omsætningsloft. Endvidere skal der følges op på brugen af ansatte fysioterapeuter og omsætningsforhold for ydernumre med en kapacitet under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Princippet om, at en fysioterapeut som udgangspunkt kun kan praktisere fra én adresse fastholdes. Reduktion af udgifter pr. patient Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland skal bringes ned på niveauet på landsplan. Indsatserne vil både være rettet mod praktiserende fysioterapeuter generelt og udvalgte klinikker med et højt ydelsesniveau. Af øvrige indsatser skal fremhæves udvidet brug af kontrolstatistik 1 samt kontinuerlig opfølgning på brugen af undtagelsesredegørelser, holdtræning og hjemmebehandling. Databaseret opfølgning Med indsatserne i praksisplanen er der sket en markant opprioritering af løbende og tæt opfølgning på udviklingen på området både generelt og i forhold til udvalgte indsatsområder og ydelsestyper. Ridefysioterapi Det fremgår af praksisplanen, at udgifterne til vederlagsfri ridefysioterapi i er steget fra 26,6 mio. kr. til 31,6 mio. kr. (faste priser 2014-PL), hvilket svarer til en stigning på 18,9 %. En større andel af befolkningen henvises til dette tilbud i Region Midtjylland sammenlignet med resten af landet. Udgifterne pr. patient til vederlagsfri ridefysioterapi adskiller sig derimod ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Det er tilføjet i praksisplanen, at det er et fælles mål, at udgifterne pr. borger til ridefysioterapi skal reduceres, så det nærmer sig landsgennemsnittet. Det betyder: At der i lighed med den vederlagsfrie fysioterapi vil være særligt fokus på henvisningspraksis på området. At der ikke vil blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. 1 I regi af Samarbejdsudvalget for fysioterapi gennemføres årligt kontrolstatistik på alle praktiserende fysioterapeuter (ydere). Kontrolstatistikken omfatter en vurdering af den enkelte fysioterapeuts gennemsnitlige udgifter pr. patient. Hvis de gennemsnitlige udgifter til vederlagsfri fysioterapi overskrider regionsgennemsnittet med 10 % eller mere, undersøges årsagen til det høje behandlingsniveau. Fysioterapeuten kan, hvis der er grundlag for dette, pålægges en højestegrænse. Dvs. en grænse for regionens udbetaling til fysioterapeuten. 3

216 NOTAT At ridefysioterapeuter skal søge Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, hvis de ønsker at indgå nye aftaler med rideskoler. At ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser, flytte deres praksisadresser (rideskole) eller udvide deres kapacitet, skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. At ridefysioterapeuter, der overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal søge Samarbejdsudvalget for Fysioterapi om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der indgås aftale om geografisk dækningsområde. At de involverede kommuner skal høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. At der iværksættes et udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Endvidere fremhæves det i praksisplanen, at der er behov for mere forskning på området, samt at ridefysioterapeuter med fordel kan inddrages i de lokale samarbejdsfora i kommunerne. 4. Oversigt over indsatser i praksisplanen Nedenfor gives en samler oversigt over alle indsatserne praksisplanen: Økonomi, kapacitet og praksisforhold for almen og vederlagsfri fysioterapi For at reducere udgiftsniveauet til at være på niveau med landsgennemsnittet tages initiativ til følgende: Fokusområde Indsatser Henvisning Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner vil blive tilbudt undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. 4

217 NOTAT Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Kapacitetsstyring Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke ske en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre. Der flyttes som udgangspunkt ikke kapaciteter på tværs af kommunerne Opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Fortsat brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) Analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Der er formuleret retningslinjer vedrørende flytninger, praksis fra mere end én adresse og udfasning af mobile fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse. Reduktion af behandlingsudgifter pr. patient Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Der er behov for at følge udviklingen i brugen af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Information om anvendelse af undtagelsesredegørelser målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Der iværksættes initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til natio- 5

218 NOTAT nale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud. Brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling skal fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne, samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser. Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Området analyseres med henblik på at sikre, at målet opfyldes. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling. Udvidet brug af årlig kontrolstatistik med fokus på de gennemsnitlige udgifter på både yder- og klinikniveau, samt brug af individuelle behandlinger til patienter med progressiv sygdom. Databaseret opfølgning Samarbejdsudvalget for Fysioterapi årligt laver en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. 6

219 NOTAT Økonomi, kapacitet og praksisforhold i forhold til ridefysioterapi Det skal sikres, at udgifter pr. borger til vederlagsfri ridefysioterapi nærmer sig landsgennemsnittet. Der tages derfor initiativ til følgende: Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Der skal være fokus på henvisningspraksis til vederlagsfri ridefysioterapi således, at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Som ved en den vederlagsfri fysioterapi, tages initiativ til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser, flytte deres praksisadresser (Rideskole) eller udvide deres kapacitet, skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af, hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der iværksættes snarest et udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. 7

220 NOTAT Kvalitetsudvikling Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. At fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi At Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. At der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. At der fortsat støttes op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. At praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitets- og samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. At forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Samarbejde At arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales At mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. At der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal. At samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. At der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. 8

221 NOTAT At der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. At fysioterapeuter anvender ICPC 2 DK diagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. At der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015/primo At der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. At der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. At der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren. At der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. 9

222 NOTAT Bilag 1: Styringsmodel vederlagsfri fysioterapi Lovgivning Borgerens ret og frit valg til gratis fysioterapi. Adgang via lægehenvisning. Fysioterapeuten fastlægger og udfører behandlingen. Overenskomst Angiver rammer og vilkår for fysioterapeutens virke. Økonomiprotokollat (udgifter pr. patient) Samarbejdsudvalg Behandler sager vedr. overenskomsternes gennemførelse i regionen og kommunerne. Udarbejder en praksisplan. Kontrolstatistik (udgifter pr. patient på yderniveau). Region Afregning og controlling Kommune Dialog og lokal opfølgning (samarbejdsfora, Kommunalt-lægelige udvalg m.v.). Mulighed for at etablere egne tilbud. 10

223 NOTAT Bilag 2: Handleplan for vederlagsfri fysioterapi (Som godkendt på møde i DKS 15. maj 2015) Fokusområde Indsatser Forankring Henvisning Undervisning af læger og fysioterapeuter i den vederlagsfrie ordning Tema dagsordenssættes i Praksisplansudvalget (PPU) Tema dagsordenssættes i Kommunaltlægelige udvalg (KLU) Analyse af henvisningspraksis Følge erfaringerne fra frikommuneforsøget på området med henblik på efterfølgende implementering af de tiltag, der har effekt. Gennemføres på initiativ fra den enkelte kommune evt. i samarbejde med regionale praksiskonsulenter for fysioterapi og praksiskonsulenter. Kommunale medlemmer af PPU Kommunerne Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i praksisplanen for fysioterapi) Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i praksisplanen for fysioterapi) KOSU faciliterer videndeling via kommunalt netværk for vederlagsfri fysioterapi. Kapacitetsstyring Ingen nye ydernumre Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i praksisplanen for fysioterapi) Retningslinjer for flytning af praksis og etablering af praksis fra flere adresser. Grundprincippet om, at der som udgangspunkt kun kan praktiseres fra én adresse fastholdes. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i praksisplanen for fysioterapi) Kapacitet kan som udgangspunkt ikke flyttes på tværs af kommuner. Fortsat brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi Opfølgning på omsætningsforhold. Særlig fokus på ydernumre med en kapacitet under 30 timer. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i praksisplanen for fysioterapi) 11

224 NOTAT Reduktion af behandlingsudgifter pr. patient Databaseret opfølgning Udvidet brug af årlig kontrolstatistik: Gns. udgifter på yderniveau og klinikniveau Brug af individuelle behandlinger i fht. patienter med progressiv sygdom Analyse og opfølgning på brug af holdbehandling, undtagelsesredegørelser, hjemmebehandling. Informationsindsats målrettet praktiserende læger vedr. undtagelsesredegørelser og henvisning til hjemmebehandling. Fokus på samspil med kommunale trænings- og rehabiliteringstilbud (koordinering og effektiv ressourceudnyttelse) Årlig opfølgning i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi i forhold til aktivitet og økonomi. Behov for yderligere tiltag vurderes. Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i praksisplanen for fysioterapi) Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i Praksisplanen) Region Midtjylland Kommunerne i samarbejde med praktiserende fysioterapeuter Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (indarbejdes i Praksisplanen) Analyse og opfølgning i den enkelte kommune. Regionen leverer data (halvårligt), der løbende udvikles og tilpasses. Kommunerne Tilvejebringe data om kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi Kommunerne KOSU tager initiativ Videndeling i forhold til brug af data og analyser om vederlagsfri fysioterapi (KOSU faciliterer) KOSU faciliterer via kommunalt netværk om vederlagsfri fysioterapi. Viden om effekter Opprioritering af forskning i effekterne af fysioterapi. Fx dagsordenssættes via Folkesundhed i Midten samt øvrige forskningssamarbejder og KL Kommunerne og Region Midtjylland Nye styringsmuligheder Nye og bedre styringsmuligheder søges indarbejdet i overenskomsten. Kd-net/KOSU 12

225 Bilag: 8.2. Anlægsoversigt - ultimo oktober 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

226 Anlægsbudget oktober 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel a Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening Salg /køb af div bygninger og arealer b Arealerhvervelse - Reedomus Udbredelse af bredbånds- og mobildækn c Køb / Salg af jord, jordfordeling Campus - Køkken ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa Auning Skole erstatningsbyggeri Ny daginstitution (Skolebakken Skole) BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund Kattegatcentret - renovering Oplevelsesplads i Fjellerup EU - anlæg Sum

227 Korr. Forventet Udvalg Tekst Forbrug budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt d Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård e Naturpark Randers Fjord f Porten til Naturpark Randers Fjord g Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Boldfang ny boldbane AIK Multifunktionel naturhus, Grenaa strand P-plads Nørredjurs Hallen Pulje til vedligehold af forsamlingshuse KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Renovering af legepladser Indsats tomme boliger h Vejføring i Glesborg i Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter

228 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen Letbane - forlængelse til Grenaa havn Asfaltbelægninger - ekstra Doktorgården Ørsted - parkering og adgang ØsterAlling - afstribning vej Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Letbanestation Grenaa Syd Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Nordkystvejen - ny belægning etape Renovering af torv ved Gredanapigen Nordsøsti og Gjerrildbanesti, ny info Nyt offentligt toilet v. Ørsted Kro Ny udstilling i infohus v. Trustrup Dysse MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted j Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Møllehjemmet - ventilation Farsøhthus - nye vinduer v. servicearealer VPU - Anlæg Sum Hovedtotal a) merudgift dækkes af direktionssekretariatets overførte midler b) der ansøges om ekstra indtægtsbevilling samt rådighedsbeløb c) Der ansøges om overførsel af lånedispensation fra 2015 til kræver tilladelse fra ministeriet d) Merforbrug skyldes ekstraordinære omkostninger som følge af brandsikkerhedsmæssige krav e) Afventer syn medio november f) Afventer tilskud fra LAG og IM g) Afventer tilskud fra LAG og IM h) Merforbrug skyldes momsregulering pga. konteringsregler - Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter har, med tilbagevirkende kraft, ændret konteringspraksis. Søges om tillæg til anlægsbevilling samt rådigbedsbeløb. Det foreslås finansieret af mindreforbrug på projektet vedr. cykelsti i Ørsted-Allingåbro i) Merudgift overføres til 2016 og skyldes fremskudt arbejde j) Manglende forventet indtægt, servicearealtilskud, som først vil komme i 2016

229 Bilag: 8.1. Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo oktober _v1_Bilag til Voksen- o g plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

230 Bilag til budgetopfølgningen ultimo oktober 2015 på voksen- og plejeudvalgets område Samlet oversigt Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* (mio. kr.) budget regnskab Drift 654,9 645,5-9,4 Overførte driftsmidler 13,6 9,9-3,7 Drift i alt 668,5 655,4-13,1 Anlæg 12,3 7,9-4,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2015 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 656,4-1,5 654,9 Anlæg 2,3 10,0 12,3 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 13,6 9,9 3,7 Det forventede resultat på driften viser et samlet mindreforbrug på 13,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at der i budgettet indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 9,9 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra overførslerne, forventes der et mindreforbrug på driftsbudgettet på ca. 9,4 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med ca. 5,2 mio. kr. på myndighedsafdelingens område og ca. 4,2 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på ca. 4,4 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. til

231 Drift (mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo oktober 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Velfærdssekretariatet 1,0 1,0 1,0 0,0 Socialområdet 141,3 121,4 141,3 0,0 Myndighedsafdelingen 31,4 16,8 26,2-5,2 Sundheds- og omsorgsområdet 481,2 384,0 477,0-4,2 I alt 654,9 523,3 645,5-9,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (mio. kr.) Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Velfærdssekretariatet 0,4 0,1 0,3 Socialområdet 2,7 2,7 0 Myndighedsafdelingen 2,4 0 2,4 Sundheds- og omsorgsområdet 8,1 7,1 1,0 I alt 13,6 9,9 3,7 Velfærdssekretariatet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på velfærdssekretariatets område at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 0,1 mio. kr. i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på socialområdet at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. fra tidligere år. Alle de overførte midler forventes anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til kompetenceudvikling på hele handicap- og psykiatriområdet, implementering af IT-systemet fra Avaleo samt udarbejdelse af kvalitetsrapporter på handicap- og psykiatriområdet. Myndighedsafdelingen Samlet set forventes et mindreforbrug på myndighedsafdelingsafdelingens område på ca. 5,2 mio. kr. 2

232 På området indenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 3,5 mio. kr. Mindreforbruget indenfor servicerammen skyldes: at der er visiteret færre end forventet i prognosen for STU-forløb, at der er vundet en ankesag om STU-forløb og at der er flere ophørte STU-forløb. Dette betyder et forventet mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 2,4 mio. kr. at ledsageordningen til psykisk handicappede først er igangsat efter udarbejdelsen og godkendelsen af kvalitetsstandarden i april Dette betyder et forventet mindreforbrug på ca. 0,1 mio. kr. På området udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. Mindreforbruget udenfor servicerammen skyldes, at der forventes ekstra refusionsindtægter i 2015 vedrørende særligt dyre enkeltsager på ca. 1,7 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. fra tidligere år. De overførte midler vil blive anvendt i tilfælde af tabte ankesager. Sundheds- og omsorgsområdet Samlet set forventes et mindreforbrug på sundheds- og omsorgsområdet på ca. 4,2 mio. kr. I de 4,2 mio. kr. indgår der et mindreforbrug på ca. 1,4 mio. kr. vedrørende pleje- og ældreboliger. Der er tale om et overskud på driften, der skal anvendes til henlæggelser og løbende vedligeholdelse. Beløbet vil i forbindelse med regnskabsafslutningen blive tilført kassen, og derefter blive overført til en særlig statuskonto. 3

233 Den resterende del af mindreforbruget på ca. 2,8 mio. kr. skyldes bl.a. følgende: at der i forbindelse med den aktivitetsbestemte medfinansiering er et forventet mindreforbrug på ca. 1,6 mio. kr. at der i forbindelse med salg af hjemmeplejens biler er en ekstraordinær nettoindtægt på ca. 0,6 mio. kr. at der i forbindelse med opstart af klippekortsordningen er et forventet mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. I forhold til overførslerne fra sidste år på 8,1 mio. kr. forventes 7,1 mio. kr. anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til implementering af sundhedsaftalerne, kompetenceudvikling af medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet, en særlig dyr enkeltsag og et stigende antal respirationsbrugere under BPA ordningen. De resterende 1,0 mio. kr. forventes at blive overført til Opmærksomhedspunkter Myndighedsafdelingen På myndighedsafdelingens område verserer 6 uafklarede ankesager i Ankestyrelsen, som vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Såfremt alle sager afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune, vil der være tale om en merudgift på 7,3 mio. kr. Beregningen omfatter perioden fra sagernes starttidspunkter til og med oktober Såfremt nogle af sagerne afgøres i 2015 forventes eventuelle udgifter så vidt muligt afholdt indenfor myndighedsafdelingens ramme og ved anvendelse af overførte midler fra Sundheds- og omsorgsområdet På sundheds- og omsorgsområdet vil der i 2015 være en ekstraordinær udgift til tomgangshusleje som følge af, at en del af de nye ældreboliger i Grønnegården endnu ikke er udlejet. Til dækning af merudgiften er der bevilget et samlet beløb på 3,0 mio. kr. i 2014 og 2015, hvoraf der er forbrugt 2,4 mio. kr. i Det resterende beløb på 0,6 mio. kr. anvendes i

234 Budgetomplaceringer mellem udvalg Der omplaceres 0,05 mio. kr. i 2015 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget til kompensation for medarbejderes medlemskab af hovedudvalget. Tillægsbevillinger Der er på voksen- og plejeudvalgets område søgt og givet tilsagn om projekt og puljemidler på 0,2 mio. kr. vedrørende projektet Flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. På baggrund heraf søges der om en tillægsbevilling i 2015 på indtægtssiden med 0,2 mio. kr. i forventet merindtægt. Tilsvarende søges en tillægsbevilling i 2015 på 0,2 mio. kr. i forventet merudgift. Den samlede ændring er budgetneutral. Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på anlæg på ca. 4,4 mio. kr. (Mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo oktober 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Voksen- og plejeudvalget 12,3 5,3 7,9-4,4 I alt 12,3 5,3 7,9-4,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget skyldes, at anlægsarbejdet vedrørende nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg først sættes i gang i 2016, hvilket medfører et forventet mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. Der forventes et merforbrug på ca. 0,7 mio. kr. i forbindelse med etablering af et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Årsagen til merforbruget er, at et servicearealtilskud på ca. 1,3 mio. kr., der er indregnet i budgetrammen, først udbetales i Der forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende frivillighuset på Hedebocentret, som følge af, at projektet ikke er blevet sat i gang. Beløbet tilføres kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen. 5

235 Herudover forventes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. vedrørende etablering af Djurs Mad I/S. Årsagen til mindreforbruget skyldes, at udbedringen af fejl og mangler først forventes afsluttet i En oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. 6

236 Bilag: 9.1. Redegørelse om magtanvendelse 3. kvartal 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

237 Indberetninger om magtanvendelse på handicap- og psykiatriområdet (voksne) og sundhed og omsorg For 2014 og 1., 2. og 3. kvartal 2015

238 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælp og støtte. Personalet skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. Der kan klages over alle former for brug af magtanvendelse til Ankestyrelsen. Sagsbehandling i Myndighedsafdelingen Det er bo- og aktivitetsstederne indenfor handicap- og psykiatriområdet, der er ansvarlige for at magtanvendelse indberettes, og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Myndighedsafdelingen har til bo- og aktivitetsstederne i Norddjurs Kommune udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetninger om magtanvendelse sendes til myndighedsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Hvis myndighedsafdelingen har spørgsmål eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive bo- og aktivitetstilbud, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort i henhold til Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse, skal der udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo- og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jævnfør Servicelovens 125, 126a, 127 og 128, skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. 1

239 Sagsbehandling i Sundhed og omsorg Aftaleholderne i Sundhed og omsorg er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Visitationsafdelingen har udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til visitationsafdelingen, som behandler de enkelte sager. Visitationsafdelingen er sparringspartner og har derudover ansvaret for, at vurdere om der er lovhjemmel for magtindgrebet. Er der ikke lovhjemmel, kontaktes det respektive sted, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten behandles og afgøres i henhold til Servicelovens 125, 126a, 127 og 128. Der skal foreligge en handleplan for, hvordan personalet fremadrettet vil forebygge anvendelsen af magt. Oversigt over indberettede magtanvendelser Nedenfor fremgår de samlede indberetninger af magtanvendelser i 2014 og til og med 3. kvartal

240 Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2014 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a NORDDJURS KOMMUNE 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Socialområdet: Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/AC Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Sundhed og Omsorg: Digterparken Violskrænten Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet Farsøhthus Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest ANDRE KOMMUNER Marie Magdalene, Syddjurs 1 REGIONALE TILBUD Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet, Herning 1 Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager 1 3

241 Sct. Mikkel, Viborg 2 Tangkær 1 I alt Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 NORDDJURS KOMMUNE 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Socialområdet: Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Sundhed og omsorg: Digterparken Violskrænten Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet 1 1 Farsøhthus Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet, Herning 4

242 Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager Sct. Mikkel, Viborg Tangkær I alt 1 1 Oversigt over indberettede magtanvendelser i og 3. kvartal 2015 Alarm og pejlesystemer 125, stk. 1 og 125, stk. 2 Fastholdelse 126 Fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne 126a NORDDJURS KOMMUNE 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Socialområdet: Skovstjernen 4 1 Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/AC Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup 1 Nærheden AUC NO 17 Sundhed og Omsorg: Digterparken Violskrænten Fuglsanggården Glesborg Møllehjemmet Farsøhthus Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest

243 ANDRE KOMMUNER Marie Magdalene, Syddjurs REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted 1 Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them 1 1 Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager Sct. Mikkel, Viborg 1 Tangkær I alt Tilbageholdelse i boligen 127 Brug af stofseler 128 Flytning af en borger fra en bolig til en anden 129 NORDDJURS KOMMUNE 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Socialområdet: Skovstjernen Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg Ørum Bo- og Aktivitetscenter Bofællesskaber/ AC i Auning Broagervej og Stadionparken Kærvang, Skovvang og Skovly Rougsøcentret og GL. Estrup Nærheden AUC NO 17 Sundhed og omsorg: Digterparken Violskrænten Fuglsanggården Glesborg 6

244 Møllehjemmet Farsøhthus Hjemmepleje Øst Hjemmepleje Vest REGIONALE TILBUD Bakketoften, Hedensted Mosetoften, Viborg Nørholm Kollegiet, Herning Pilebakken, Them Svalevej, Assentoft Sødisbakke, Mariager Sct. Mikkel, Viborg Tangkær I alt Anbefalinger fra årsopgørelsen for 2014 Myndighedsafdelingens bemærkninger jf. årsrapporten for 2014 på psykiatri og handicapområdet var følgende: Overordnet har Myndighedsafdelingen skønnet magtanvendelserne fagligt forsvarlige. Der er ved en del indberetninger bedt om yderligere og uddybende dokumentation. En del indberetninger har manglet fremadrettede pædagogiske handleplaner for at undgå magtanvendelser. Der har i 1. kvartal været en indberetning på magtanvendelse, der ikke falder ind under Servicelovens 126. Der er fulgt op på hændelsen med lederen af tilbuddet. På flere bosteder og dagtilbud arbejdes der med hjælp fra VISO på at opkvalificere den pædagogiske indsats. Der har været et fald i akut fastholdelse fra 32 tilfælde i 2013 til 30 tilfælde i Myndighedsafdelingen oplever, at der er en faglig dialog med områderne, når de henvender sig for yderligere kommentarer. Det opleves stadig, at relevant dokumentation ikke altid medsendes indberetningerne, samt at der skal rykkes flere gange for at få det tilsendt. Sammenfattende er det opfattelsen, at det fortsat er vigtigt, at bo- og aktivitetstilbuddene har fokus på reglerne om magtanvendelse. 7

245 På den baggrund fremgik det, at fokusområderne for 2015 ville være: Optimering af indberetningerne fra bo- og aktivitetstilbuddene. Vigtigheden af, at der skal fremsendes relevant materiale, jf. vejledningen der er udarbejdet til bo- og aktivitetstilbuddene. Sundhed og Omsorgsområdet har i 2014 haft en stigning på pejle- og alarmsystemer, hvilket er et udtryk for, at plejepersonalet har fokus på de borgere, der er i risici for at forvilde sig væk fra deres bolig. De borgere får tilbudt en eller anden form for pejle- eller alarmsystem. Akut fastholdelse ligger, set i lyset af at der er flere borgere med svær demens, indenfor et acceptabelt niveau. Akut fastholdelse, har stor bevågenhed hos såvel plejepersonalet som sagsbehandler. Alle situationer evalueres nøje for, at forebygge en lignende situation og med henblik på en vurdering af om magtindgrebet var uopsættelig, eller kunne være løst på anden vis. Sundhed og omsorg arbejder målrettet med kompetenceudvikling og faglig sparring for, at kunne yde den bedst mulige omsorg for borgere der har demens. Kommentarer til opgørelsen for 3. kvartal 2015 Myndighedsafdelingen: Der kan være forskydninger i registreringen af hvornår magtanvendelsen har fundet sted, og hvornår der er indgået tilstrækkelig med dokumentation for at kunne foretage en faglig vurdering af episoden. Således kan en magtanvendelse være udført i 2. kvartal, men først færdigbehandlet i 3. kvartal. Denne magtanvendelse vil så være registreret i 3. kvartal. Dette er en medvirkende forklaring på stigningen i 3. kvartal. Der er givet 5 tilladelser til alarmer og pejlesystemer, heraf de 4 jf. SEL 125 stk. 1, og 1 jf. SEL 125 stk. 2. Der er en lille nedgang i fastholdelse jf. SEL 126 fra 7 til 6. 8

246 Sundhed og omsorg: Antallet af pejlesystemer stationært på omkring de 80. Sammenlignet med 2014, er der en stigning på omkring 12 pejle- og alarmsystemer. I forhold til 126, varierer akutte fastholdelser fra kvartal til kvartal i 2015, der er dog et fald i forhold til akutte fastholdelser i 1., 2, og 3. kvartal i 2014 fra 26 til 16. 9

247 Bilag: Tilsynsrapport - Digterparken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

248 Sundhed og Omsorg Plejecenter Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015

249 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsvurdering Datakilder Samlet vurdering Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Afsluttende samtale med plejecenterlederen Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar...5 1

250 1. Indledning Det uanmeldte og det anmeldte tilsyn fandt sted henholdsvis den 19. august og den 14. september De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager, og afdække forbedringsmuligheder i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2015: Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi. 3. Datakilder Interview: 2 beboere 2 medarbejdere 2 koordinerende sygeplejerske Plejecenterlederen 2

251 Interviews tager udgangspunkt i forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats og magtanvendelse Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og mange tilbud om sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne og at beboerne modtager den pleje og omsorg de har behov for. Alle beboere får løbende vurderet deres behov for rehabilitering, og der arbejdes målrettet med at udvikle beboernes ressourcer. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde og synlig ledelse. Digterparken er et velfungerende plejecenter, som arbejder målrettet med, at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Tilsynet oplever en mærkbar god udvikling de sidste to år. Der tages hånd om det fysiske og det psykiske miljø. Såvel beboere som personale udtrykker stor tilfredshed. Specifikt for: Fokusområderne Dokumentation Stikprøvekontrol hos 2 medarbejdere viser, at de er fortrolige med det nye omsorgssystem. Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentret betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer Kvaliteten af såvel den vedligeholdende træning som genoptræning er højnet. Flere beboere har fået et højere funktionsniveau. Alle beboere vurderes i forhold til deres behov for at vedligeholde ressourcer, og i forhold til muligheden for, at genvinde tabte funktioner. Der udarbejdes målrettede handleplaner, som evalueres hvert halve år. Ved 83 procent af de handleplaner der er udarbejdet, er målene opfyldt. Dette er en forbedring på 20 procent fra sidste år. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Der er indført demenskonferencer, hvor der udarbejdes socialpædagogiske handleplaner. Der er etableret pårørendecafe 4 gange om året, med de emner som de pårørende ønsker at snakke om. Der deltager pårørende per gang. 3

252 Digterparken er ved at organisere én til én samvær med beboere der har demens. Det er fortrinsvis aktivitetsmedarbejderne der varetager dette. Hvordan arbejder plejecentret med indførelse af velfærdsteknologi Udvalgte fokusområder: - Automatisk vendesystem til borgere for at forebygge liggesår, og for at give beboeren en bedre søvn. Vendingen sker automatisk og på en sådan måde, at beboeren ikke vågner ved det. Der er dokumentation for den gode effekt af såvel forebyggelse af liggesår som bedre søvn. - Engangs vaskeklude, som giver en mere skånsom pleje, specielt hos beboere som har demens. - Tørre skylle toilet Embedslægetilsyn: der har været embedslæge tilsyn og der er ingen tilsyn i Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn: Anbefalinger: ingen Opmærksomhedspunkter: Sikre at: Beboere med behov for ekstra tandhygiejne, får støtte hertil. Cirka 50 % af beboerne er screenet. Mange beboere er visiteret til omsorgstandpleje. Der er løbende undervisning og medarbejderne er bekendte med de alvorlige følgevirkninger der kan komme i forbindelse med dårlig tandhygiejne. Medarbejderne føler sig inddraget i processer omkring nye tiltag, Medarbejderne giver udtryk for, at de har et godt samarbejde med ledelsen og med hinanden. Alle medarbejdere ved hvor beredskabsplanen findes De adspurgte medarbejdere ved, hvor beredskabsplanen forefindes. 5. Anbefalinger Der er ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter Ingen, da ledelsen er i gang med at tage hånd om de udfordringer der er fokus på organisering af ferieafløsning og fokus på samtaleformen i forhold til beboere med demens. Samtaleformen er generel god, men der er enkelte medarbejdere der har behov for et kompetenceløft på dette område. 4

253 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Digterparken er et velfungerende plejecentre og sygefraværet er lavt. Digterparken er i god udvikling og det er tilsynets klare fornemmelse at der fra ledelsens side tages hånd om de udfordringer der er. 8. Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar Deltagere: Birgit Lindgaard John Kleiner Marlene Ditlevsen Inge Bukart Dorthe Milthers Ældrerådet Bruger- pårørenderåd Koordinerende sygeplejerske Plejecenterleder Områdeleder visitation og hjælpemidler 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. 2. Statusoplæg ved Inge Bukart Digterparken har mange aktivitetstilbud, som aktivitetsmedarbejderne og ergoterapeuterne primært er tovholdere for. Ergoterapeuterne har i perioden fra januar til august 2015 udarbejdet 29 handleplaner på beboerne. Der følges løbende op på målene. Hvert år holdes der et frivillig-seminar, hvor status, udvikling og rekruttering af frivillige debatteres. Digterparken har fået et bybus-stoppested, som beboerne er glade for. Skiltningen i Digterparken i hallen og caféen er forbedret. Sansehaven er færdig og bliver indviet den 21. september. Der er udarbejdet en pjece omkring samarbejde med pårørende, og som er godkendt i brugerpårørenderådet. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af det uanmeldte tilsyn punkt 3, den samlede vurdering. 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, ved Inge Bukart Udviklingsområder: Implementering af et arbejdsredskab, som vurderer beboernes helbredstilstand og opsporer begyndende sygdom. Beboernes livskvalitet øges og indlæggelser forebygges. Indfører mere velfærdsteknologi. F.eks.: tørre/skylletoiletter, vendesystem i sengen og strømpepåtagere. Faldforebyggelse. Fokusområder: Den sygeplejefaglige dokumentation fastholdes og der følges løbende op på denne. Fastholde den individuelle træning af beboerne. Bibeholde aktivitetsniveauet, efter ansættelse af aktivitetsmedarbejder. Én til én kontakt til de beboere, der ikke ønsker eller ikke er i stand til at deltage i sociale sammenhænge. Implementering af nye tiltag omkring plejen af beboere med demens, f.eks. kædedyner. 5

254 5. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Ingen kommentarer 6. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynene. Det uanmeldte og anmeldte tilsyn er taget til efterretning. Dorthe Milthers Områdeleder visitation og hjælpemiddelafdelingen Sundhed og omsorg 6

255 Bilag: Tilsynsrapport - Glesborg Plejecenter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

256 Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015

257 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsvurdering Datakilder Samlet vurdering Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Afsluttende samtale med plejecenterlederen Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar...5 1

258 1. Indledning Det uanmeldte og det anmeldte tilsyn fandt sted henholdsvis den 26. august og den 6. oktober De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager, og afdække forbedringsmuligheder i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2015: Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi. 3. Datakilder Interview: 2 beboere 2 social og sundhedshjælpere 3 social og sundhedsassistenter 2

259 Plejecenterlederen Interviews tager udgangspunkt I forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats og magtanvendelse Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og mange tilbud om sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne. Alle beboere får løbende vurderet deres behov for rehabilitering og der arbejdes målrettet med, at udvikle beboernes ressourcer. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde og synlig ledelse. Glesborg er et velfungerende plejecenter, som arbejder målrettet med, at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Specifikt for: Fokusområderne Dokumentation Stikprøvekontrol hos 2 medarbejdere viser, at de er fortrolige med det nye omsorgssystem og at dokumentationen er fyldestgørende. Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentret betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer Kvaliteten af såvel den vedligeholdende træning som genoptræningen er højnet. Alle beboere er har fået lavet en funktionsvurdering og fået afdækket deres behov for træning og rehabilitering. Der er målrettede indsatser som sikrer, at beboerne kan vedligeholde og udvikle færdigheder. Beboerne er blevet mere aktive og engageret i deres hverdagsliv. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Der er lavet handleplan for implementeringen af demenspolitikken. Handleplanen fremlægges på dialogmødet. 3

260 Hvordan arbejder plejecentret med indførelse af velfærdsteknologi Der er stor fokus på, at forebygge magtanvendelse. Alarm og pejlesystemer bruges forebyggende i forhold til at undgå magtanvendelse. Derudover er vådservietter afprøvet. Der foreligger en handleplan for indførelse af velfærdsteknologi. Handleplanen fremlægges på dialogmødet. Embedslægetilsynet: der har været embedslægetilsyn i år og Glesborg får også embedslægge tilsyn I De fejl og mangler der var anført, relaterede sig alene til én beboer som netop var udskrevet fra sygehuset. Ansvaret for den dårlige udskrivelse og de fejl der opstod i forbindelse hermed, var sygehusets. Hændelsen er indberettet som en utilsigtet hændelse. Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn: der var ingen anbefalinger. Opmærksomhedspunktet omkring magtanvendelse: alle har den fornødne viden om magtanvendelse, og der arbejdes målrettet med at forebygge magt. 5. Anbefalinger Der er ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter Sikre, at den sygeplejefaglige dokumentation opprioriteres efter ansættelse af en ny koordinerende sygeplejerske. 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Glesborg er et velfungerende plejecentre og korttidsfraværet er lavt.. Glesborg har, siden foråret, manglet en koordinerende sygeplejerske, og det har givet nogle udfordringer på det faglige plan. Derfor er der blevet ansat en sygeplejerske i en midlertidig stilling. Sygeplejersken er ikke ansat i en koordinerende rolle, men udelukkende til at vedligeholde og højne kvaliteten på den sygeplejefaglige indsats. Der ansættes en ny koordinerende sygeplejerske den 1. oktober. Der er stor fokus på læring bl.a. i forhold til utilsigtet hændelser. Glesborg plejecenter er i en god udvikling. 8. Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar Deltagere: Ingeborg Kyed Pedersen Finn Sørensen Kirsten Thorhauge Susan Bach Lene Ballegaard Dorthe Milthers Ældrerådet Formand bruger- pårørenderåd Bruger- pårørenderåd Medarbejder Plejecenterleder Områdeleder visitation og hjælpemidler 4

261 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. 2. Statusoplæg ved Lene Ballegaard I 2015 er der ansat en ny plejecenterleder, to nye koordinatorer og en ny terapeut. Personalet har taget godt imod de nye medarbejdere og de forandringer der er fulgt med. Demens området har stor fokus. Der er lavet en handleplan for implementering af demenspolitikken. Ergoterapeuten tilbyder alle beboere en samtale for, at afdække deres behov for aktivitet og samvær. Glesborg plejecenter har fokus på fagligheden i forhold til at skabe det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Der holdes beboerkonference, som involverer pårørende, hvis beboeren ønsker det. Den øgede fokus på dokumentation har betydet, at der sker en bedre koordinerende indsats hos den enkelte beboer. I handleplanerne synliggøres det tværfaglige samarbejde mellem terapeut og plejepersonale. Terapeuten og demens koordinatoren er blevet tovholder for de frivillige for at øge kvaliteten i samværet med beboerne. Samarbejdet fungerer godt, og skaber stor glæder hos beboerne. Det har været et ønske, men også en stor udfordring, at inddrage lokalområdet i plejecentrets tilbud om samvær og aktivitet. I år er det lykkes, at få borgere fra lokalområdet til at deltage i nogle af tilbuddene. Terapeuten er blevet tovholder på forflytningsområdet. Glesborg plejecenter forventer, at det vil betyde en kvalificeret sammenkobling mellem velfærdsteknologi og forflytninger, til gavn for beboere og personale. Glesborg plejecenter har især fokus på velfærdsteknologiske løsninger for beboere med demens. De velfærdsteknologiske løsninger skal giver beboerne større selvstændighed og forebygge anvendelse af magt. På velfærdsteknologiområdet anvender Glesborg plejecenter robotstøvsuger på kontorerne og Skylle-/tørretoilet er tilgængelig for afprøvning. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af det uanmeldte tilsyn punkt 3: Den samlede vurdering. 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, herunder handleplan for implementering af demens- og velfærdspolitikken, ved Lene Ballegaard Beboere skal opleve, at modtage en helhedsorienteret indsats med kontinuitet og sammenhæng, så den rette hjælp gives på rette tid. Beboere og frivillige skal opleve, at de er en naturlig del af Glesborg Plejecenter, så der skabes meningsfuldhed og det gode hverdagsliv fremmes. Beboere skal opleve en koordinerende indsats med en fleksible udnyttelse af ressourcer, så der skabes tryghed og mest mulig selvstændighed for den enkelte. Beboer skal opleve, at modtage et specialiseret og individuelt tilrettelagt indsats, som de føler sig aktivt inddraget i. Der er lavet handleplan for implementering af demenspolitikken på følgende områder: Tidlig opsporing Beboernes hverdagsliv 5

262 Familie og netværk Boligen Viden samarbejde internt og eksternt Velfærdsteknologi Frivillige 5. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Ingen bemærkninger 6. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynene. Rapporten er taget til efterretning. Dorthe Milthers Områdeleder visitation og hjælpemiddelafdelingen Sundhed og omsorg 6

263 Bilag: Høringssvar fra ældrerådet - Digterparken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

264 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. kommunalt tilsyn på plejecenter Digterparken Ældrerådet behandlede på møde den 12. november 2015 Kommunalt tilsyn på plejecenter Digterparken. Ældrerådet bemærker, at det fremgår af rapporten, at der er udfordringer med samarbejdet. Ældrerådet har tillid til, at der arbejdes videre med et kompetenceløft for personalet. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

265 Bilag: Høringssvar fra ældrerådet - Glesborg Plejecenter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

266 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. kommunalt tilsyn på Glesborg Plejecenter Ældrerådet behandlede på møde den 12. november 2015 Kommunalt tilsyns på Glesborg plejecenter. Ældrerådet tog rapporten til efterretning. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

267 Bilag: Brev til Ældre- og Sundhedsministeriet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

268 Sundheds- og ældreministeriet Att. Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde Holbergsgade København K [email protected] Borgmesteren Dato: 25. november 2015 Journalnr.: 15/18161 Konsekvenser af Bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste Norddjurs Kommune har gennemgået den nye bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste. Det er kommunens vurdering, at en eventuel lukning af vagttjenesten vil medføre en væsentlig serviceforringelse og have konsekvenser for borgernes tryghed og muligheder for at få adgang til vigtig medicin i nærområdet. Samtidig kan en lukning af vagttjenesten medføre udfordringer for den kommunale opgaveløsning på sundhedsområdet. Norddjurs Kommune har en bekymring for, at Grenaa Apotek fra 2017 ikke længere vil have mulighed for at varetage en vagtordning, idet der fremadrettet lægges op til, at der skal være færre vagtapoteker og at der på vagtapotekerne skal være en farmaceut til stede i hele åbningstiden (kl ). I Norddjurs Kommune er vi bekymrede for, om Grenaa Apotek kan leve op til dette krav, idet der ikke indgår farmaceuter i den nuværende bemanding uden for normal åbningstid og at det er vanskeligt at rekruttere denne personalegruppe. Norddjurs Kommune er positivt indstillet overfor intentionen om at etablere en vagtordning, der skaber større sammenhæng mellem vagtapoteker og de regionale akut- og vagtlægefunktioner. I Grenaa er der netop et ønske om at kunne oprette en apoteksfilial i forbindelse med Grenaa akutklinik. Dette vil bidrage til en øget tilgængelighed og derved tryghed for borgerne. En lukning af vagttjeneste på apoteket vil derimod medføre en væsentlig serviceforringelse for en stor gruppe borgere på hele Djursland, idet de ikke længere vil have mulighed for afhentning af medicin udenfor normal åbningstid eksempelvis i forlængelse af benyttelse af vagtlæge eller besøg på akutklinikken. Placeres nærmeste apoteksvagttjeneste eksempelvis i Randers vil det medføre en lang transporttid, idet der er næsten 60 km fra Grenaa til Randers. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: [email protected] Sikker [email protected]

269 Norddjurs Kommune er således bekymret for, at en lukning af vagttjenesten kan medføre en stigning i antallet af henvendelser til vagtlæge og hjemmeplejen samt en stigning i antallet forebyggelige indlæggelser. Det kan bl.a. dreje sig om terminale/døende borgere, der får behov for yderligere smertestillende medicin, astmapatienter, der får akut forværret tilstand og har behov for medicin og akut syge børn, der har behov for fx penicillin. På baggrund af ovenstående håber Norddjurs Kommune, at der er mulighed for at dispensere for kravet om farmaceutbemanding uden for normal åbningstid, når den nye bekendtgørelse om apotekernes åbningstid og vagttjeneste træder i kraft. Venlig hilsen Jan Petersen 2

270 Bilag: Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

271 Norddjurs Kommune 19. november 2015 ANC Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan januar 2015 kl Mødet afholdes på Plejecenter Digterparken i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Rejsegilde ved nyt aktivitetscenter i Ørsted Besøg hos aftaleenheder Behandling af endelig forslag til ny sundhedsaftale for Høringssvar til praksisplan for fysioterapi Evaluering af sundheds- og omsorgsområdets betjening på Anholt Budgetkontrol for november 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Socialpædagogernes Landsforbunds sociale indeks Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. socialområdet Orientering o Statistik for madservice o Status på arbejdet med kommende byggeri ved Glesborg Plejecenter o Rapport over kommunernes anvendelse af 18 midler i 2013 Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for

272 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Orientering om personsag (lukket dagsorden) 3. februar 2015 kl Mødet afholdes hos Djurs Mad I/S, Industrivej 27, Auning Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg på Djurs Mad I/S kl Status på anvendelsen af midler fra voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2014 Behandling af ansøgninger til voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2015 Status på anvendelsen af pulje afsat i budget 2014 til ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Ansøgning til pulje til styrkelse af livskvalitet hos de svageste ældre. Drøftelse af forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet i (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet) Task Force på handicapområdet. Status på udgifter til tomgangshusleje Budgetkontrol for december 2014 / forventet regnskab 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Fælles medicinkort o Henvendelse fra bruger- og pårørenderåd i Skovvang og Kærvang o Foreløbige kommunekvoter på integrationsområdet. Ankeafgørelser (Lukket sag) 2

273 Orientering om personsag (Lukket sag) Behandling af forslag til tildeling af Norddjurs Kommunes handicappris (Lukket sag) 6. februar 2015 kl herefter åbent hus. 3. marts 2015 kl Mødet afholdes på Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2, Glesborg Indvielse af sundhedshuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet i (inkl. høringssvar fra ældrerådet) Drøftelse af forslag til styrkelse af indsatsen på misbrugsområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet) Drøftelse af forslag til ledsagerordning til psykisk handicappede (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for særligt boligtilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Status på implementeringen af sundhedsaftalen for Budgetkontrol for januar 2015 Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Voksen- og plejeudvalgets studietur marts 2015 Orientering o Antal flygtninge i perioden o Fejring af frivillighed på det sociale område den 26. marts

274 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris marts 2015 kl Holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris marts 2015 Studietur for voksen- og plejeudvalget 18. marts 2015 Holdes på Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa 26. marts 2015 kl Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43 i Ørum Djurs 7. april 2015 kl Mødet afholdes på Møllehjemmet i Auning Dialogmøde om frivillighed med deltagelse fra bl.a. faglige organisationer og det frivillige sociale område Arrangement vedr. frivillighed på det sociale område Møde i voksen- og plejeudvalget Dialogmøde med ældrerådet (kl ) Drøftelse af dispositionsforslag for etablering af nye træningslokaler på Glesborg Plejecenter (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, Glesborg Plejecenters bruger- pårørenderåd samt lokaludvalg) Behandling af renovering af mur ved aktivitetscenter i Ørsted Behandling af anvendelse af uforbrugte anlægsmidler vedr. Sundhedshuset Grenaa Behandling af forslag til styrkelse af indsatsen på misbrugsområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet) Behandling af forslag til ledsagerordning til psykisk handicappede (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) 4

275 Behandling af forslag til kvalitetsstandard for særligt botilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af fordeling af driftsbesparelse vedr. velfærdsteknologi Drøftelse af forslag til en udvidelse af det eksisterende ungetilbud Hverdagsliv (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ungdomsrådet) Drøftelse af årsrapporter for 2014 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene) Drøftelse af årsrapport for 2014 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Drøftelse af årsrapport for 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Udarbejdelse af høringssvar til erhvervspolitik Status på projekt om sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Status på implementeringen af nye tiltag på baggrund af bevillingen af statslige puljemidler til løft af serviceniveauet på ældreområdet Behandling af regnskab 2014 for Djurs Mad I/S Behandling af sektorbeskrivelser i regnskab 2014 på voksen- og plejeudvalgets område Budgetkontrol for februar

276 Forslag til idékatalog til budget Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Opsamling på voksen- og plejeudvalgets studietur marst 2015 Orientering o Opsamling på arrangement for frivillige den 26. marts 2015 o Opsamling på dialogmøde vedr. frivillighed den 18. marts 2015 o Opsamling på møde vedr. væresteder i Grenaa den 12. marts 2015 Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Personsag (Lukket sag) 5. maj 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Dialogmøde med frivilligrådet (kl ) Dialogmøde med handicaprådet (kl ) Behandling af dispositionsforslag for etablering af nye træningslokaler på Glesborg Plejecenter (inkl. høringssvar fra ældrerådet, Glesborg Plejecenters bruger- pårørenderåd samt lokaludvalg) Behandling af forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af frivilligrådets forslag til fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde ( 18) og til aktiverende og forebyggende tilbud ( 79) Behandling af forslag til en udvidelse af det eksisterende ungetilbud Hverdagsliv (inkl. høringssvar fra handicaprådet og 6

277 ungdomsrådet) Behandling af forslag til den fremtidige anvendelse af ældreboliger i Holbæk Behandling af forslag til retningslinjer for boligplacering af flygtninge og indvandrere Behandling af forslag til bemanding af dialogforum for socialt udsatte Behandling af forslag til bemanding af dialogforum for integrationsområdet Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for træning (servicelovens 86 og sundhedslovens 140) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til et nyt værested for førtidspensionister, arbejdsløse mv. (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Budgetkontrol for marts 2015 Orientering om udgifter til tomgangshusleje på ældreboligområdet Forslag til idékatalog til budget Orientering om status på kommunikationsområdet Orientering om Region Midtjyllands spareforslag Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Orientering 7

278 o KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum den maj o KL's Ældrekonference den 21. september o Grøn smiley til Nærheden. o Tilsagn om midler til klippekortsordning. o Godkendelse af anvendelse af uforbrugte anlægsmidler i Sundhedshuset Grenaa. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) 11. maj 2015 Åbent møde vedr. emner til socialpolitikken kl Afholdes i Auning Idrætsog Kulturcenter 20. maj 2015 Åbent møde vedr. emner til socialpolitikken kl Afholdes i Kulturhuset Pavillonen, Grenaa Maj 2015 KL s sociale temamøde i Aalborg 2. juni 2015 kl Mødet afholdes på Farsøhthus, I. P. Farsøhthus Allé 4, Allingåbro Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos Damhuset Besøg hos Farsøhthus Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. ventilation på Møllehjemmet Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. nye vinduer ved servicearealer på Farsøhthus Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. renovering/ombygning af fælleshus i Vivild 8

279 Behandling af forslag til og prioritering af anlægsønsker til budget 2016 på voksen- og plejeudvalgets område Behandling af statusrapport for anvendelsen af voksen- og plejeudvalgets puljemidler til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede i 2014 Behandling af forslag til anvendelsen af voksen- og plejeudvalgets midler til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede i 2015 herunder anvendelsen af evt. restbeløb fra 2014 Behandling af forslag til kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for træning (servicelovens 86 og sundhedslovens 140) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for omsorgstandpleje (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (servicelovens 103) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for dækning af merudgifter (servicelovens 100) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (servicelovens 95 og 96) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) 9

280 Budgetkontrol for april 2015 Behandling af årsrapporter for 2014 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Behandling af årsrapport 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af årsrapporter for 2014 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet og bruger- og pårørenderåd) Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Status på frivilligkonsulentens aktiviteter Opfølgning på dialogmøde med frivilligrådet Status på implementeringen af demenspolitikken Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet Opfølgning på åbne møder vedr. udarbejdelse af den nye socialpolitik Status på sygehusbesparelser Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Kvoter for flygtninge og indvandrere, der skal 10

281 o boligplaceres i 2016 Opfølgning på KL s social- og sundhedspolitiske forum 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Personsag (Lukket sag) 15. juni 2015 kl juni 2015 kl juni 2015 kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på sundheds- og omsorgsområdet Dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på socialområdet Møde i voksen- og plejeudvalget Indvielse af kunst på Grønnegården kl Behandling af forslag til kvalitetsstandard for dækning af merudgifter (servicelovens 100) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (servicelovens 103) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for omsorgstandpleje (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for specialtandpleje (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sygeplejeydelser (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af sammensætningen af bestyrelsen i Djurs Mad I/S. 11

282 Drøftelse af årsrapport for 2014 om embedslægens gennemførte tilsynsbesøg på plejecentre (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene) Udarbejdelse af høringssvar til strategi for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune Budgetkontrol for maj 2015 Orientering om kontrolberegning af priskrav for 2014 til leverandører af madservice og praktisk bistand til rengøring Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Orientering om lovgivningen, takster mv. i forbindelse med borgeres genoptræningsophold og ophold på midlertidige pladser på plejecentre og på handicap- og psykiatriområdet. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Nyhedsbrev Forebyggelse af indlæggelse o Antal flygtninge i perioden o Der er indkaldt til møde i dialogforum for integration den 17. august 2015 o Der er indkaldt til møde i dialogforum for socialt udsatte den 27. august Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) 18. august 2015 kl Mødet afholdes i sundhedshuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Status på opstart af sundhedshuset i Grenaa Behandling af forslag til rammeaftale 2016 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (servicelovens 95 og 96) (inkl. høringssvar 12

283 fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sygeplejeydelser (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (servicelovens 107) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for voksne (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Behandling af forslag til målgruppe- og emneafgrænsning for socialpolitikken Behandling af voksen- og plejeudvalgets mødeplan 2016 Evaluering og implementering af projekt for personer med erhvervet hjerneskade Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Budgetkontrol for juli 2015 Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser 13

284 Ankeafgørelser (Lukket sag) Orientering om borgerhenvendelser (lukket sag) Orientering om personsag (lukket sag) 10. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ældrerådet Budget 2016 o Teknisk budget o Økonomiaftalen mellem KL og regeringen o Ældremilliarden: Opgørelse af forbruget for 2014 Opgørelse af forbrug for 1. halvår KKR aftalen om reduktion på 3 % Status på anvendelse af velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune Status på byggeriet på Glesborg Plejecenter Status på Farsøhthus ønske om udbygning Eventuelt. 10. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Budget 2016 o Teknisk budget o Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Rammeaftalen Fritidsaktiviteter for borgere med handicap Fritidspasordning til børn og unge. Opbygning af kvalitetsstandarder, indsatskatalog og serviceinformation Eventuelt. 14

285 29. september 2015 kl Mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4, Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos Skovstjernen Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling for etablering af nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg. Behandling af forslag til kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (servicelovens 107) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for voksne (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af årsrapport for 2014 om embedslægens gennemførte tilsynsbesøg på plejecentre (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Behandling af forslag til dialoggruppe vedrørende frivillighed Behandling af frivilligrådets forslag til fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde ( 18) og til aktiverende og forebyggende tilbud ( 79). Drøftelse af forslag til indsats mod radikalisering af unge (sendes efterfølgende til høring i skolebestyrelser og ungdomsrådet) Drøftelse af forslag til kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetskrav til leverandører af madservice (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Status på arbejdet med etablering af jobrotationsforløb Status på klippekortordningen Status på flygtningeområdet Budgetkontrol for august

286 Orientering om lov- og cirkulæreprogrammet og det tekniske budget. Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Orientering o Skrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet vedrørende indsatsen overfor hjemløse. o Opfølgning på afholdelsen af Frivillig Fredag den 25. september Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser (Åben sag) Ankeafgørelser (Lukket sag) Orientering om personsag (Lukket sag) Orientering om personsag (Lukket sag) 7. oktober 2015 Kl Sygehusvej 29A, Ørsted 3. november 2015 kl Mødet afholdes i det nye aktivitetscenter i Ørsted, Sygehusvej 27B, Ørsted Indvielse af nyt aktivitetscenter i Ørsted Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos Kærvang/Skovvang og Ørsted aktivitetscenter Behandling af forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til indsats mod radikalisering af unge (inkl. høringssvar fra skolebestyrelser og ungdomsrådet) 16

287 Behandling af principper for udmøntning af voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2016 herunder tilrettelæggelsen af forløbet for den videre proces Behandling af forslag til ansøgning om deltagelse i Task Force forløb på voksenhandicapområdet Drøftelse af den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til plan om lukning af Rougsøcentret (sendes efterfølgende til høring i bruger og pårørenderåd, ældrerådet og handicaprådet) Orientering om myndighedsafdelingens visitationspraksis vedr. hjælp til borgere med handicap uden pårørende Sygehusstatistik Status på indflytningen i Grønnegården Budgetkontrol for september 2015 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Orientering o Analyse af henvisninger fra almenpraktiserende læger til 17

288 kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud o Kommunekvoter for 2016 vedrørende boligplacering af flygtninge. o Ombudsmandens tilsynsbesøg på Ørum Bo- og Aktivitetscenter. o Pressemeddelelse fra Region Midt vedrørende TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). o Grøn smiley til Skovvang i Psykiatri og Handicap Vest o Ansættelse af ny områdeleder for visitationen på sundhedsog omsorgsområdet pr. 1. december 2015 o Tidspunkt og sted for juleafslutning. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Behandling af forslag til tildeling af Norddjurs Kommunes handicappris (Lukket sag) 10. november 2015 kl Mødet afholdes på Kulturhuset Pavillonen 24. november 2015 kl Mødet starter hos ViGør, Energivej 9 i Grenaa Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Borgermøde vedr. Socialpolitik Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos frivilliggruppen ViGør Behandling af den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune (inkl. høringsvar fra bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af revideret forslag til kvalitetsstandard for særligt boligtilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa 18

289 Behandling af udpegning af medlemmer i afdelingsbestyrelser for pleje-, ældre- og handicapboliger i Norddjurs Kommune Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for bostøtte (servicelovens 85) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Praksisplan for fysioterapi i Region Midtjylland Budgetkontrol for oktober 2015 Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Orientering o Brev til ministeriet vedr. nye regler for apoteker vedr. medicinudlevering. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Opfølgning på personsag (Lukket sag) 24. november 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris januar 2016 kl Mødet afholdes i Posthaven 48 i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og igangsætning af byggeri. Nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg. Behandling af drejebog for udarbejdelse af en sammenhængende 19

290 voksentilbudspolitik Behandling af forslag til kvalitetsstandard for senhjerneskadeområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for bostøtte (servicelovens 85) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af regionalt udarbejdet forslag til reviderede forløbsprogrammer for type 2 diabetes, KOL og hjertekarsygdom gældende for kommunerne i Region Midtjylland Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for misbrugsbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for senhjerneskadeområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunale tilbud til borgere med demens (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Status på anvendelsen af pulje afsat i budget 2015 til ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Evaluering af dialogforum for socialt udsatte og arbejdet med at tilknytte to repræsentanter for målgruppen Evaluering af dialogforum for integrationsområdet Budgetkontrol for november 2015 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet 20

291 Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Orientering o Antal flygtninge i perioden Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Punkter i 2015/16 Drøftelse af forslag til anvendelse af sundhedsaftalemidler (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for misbrugsbehandling (servicelovens 101) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til anvendelse af sundhedsaftalemidler (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af drejebog for udarbejdelse af en revideret ældrepolitik Første spadestik for nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg evt. den 5. januar Behandling af afrapportering på centrale udmeldinger i rammeaftalen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (jan. 2016) Drøftelse af forslag til en kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på voksenområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) (feb. 2016) Behandling af forslag til en kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på voksenområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) (marts 2016) 21

292 Drøftelse af den fremtidige udnyttelse af Norddjurs Kommunes tomme ældreboliger Opfølgning på udvidelsen af ungetilbuddet Hverdagsliv (aprilmaj) Døgnseminaret vedr. socialpolitikken (den februar 2016) Indvielse af nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg (september 2016) 22

293 Bilag: Invitation til uddeling af handicapprisen 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 24. november Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

294 Kommunalbestyrelsen Velfærdssekretariatet Handicaprådet Dato: Ældrerådet Reference: Randi Boll Johnsen Ledere i Velfærdsforvaltningen Direkte telefon: [email protected] Sagsnr.: 13/1748 Invitation til uddeling af Norddjurs Kommunes Handicappris 2015 Igen i år uddeles Norddjurs Kommunes Handicappris og du inviteres hermed til at deltage ved uddelingen, som finder sted: Tirsdag den 24. november 2015 kl i rådssalen på rådhuset, Torvet 3 i Grenaa Voksen- og plejeudvalget har på sit møde den 3. november 2015 besluttet, at prisen tildeles Jørgen Lund. Vi håber at se dig ved uddelingen, hvor også den lokale presse vil være inviteret. Med venlig hilsen Lars Møller Formand for voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: [email protected] Sikker [email protected]