Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset i Grenaa Dato: Onsdag den 27. maj 2015 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Etablering af skaterfaciliteter i Grenaa Budget prioritering af anlæg En målstyret skole Fuld kompetencedækning i folkeskolen Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole Placering af modtagerklasser i den vestlige del af kommunen Tilskud til pasning af egne børn Analyse på fritidsområdet - høring Årsrapport for utilsigtede hændelser i Budgetopfølgning ultimo april 2015 for børne- og ungdomsudvalget Orientering om anvendelse af anlægsmidler til Vores Hus Status på arbejdet med synlig læring i Norddjurs Kommune Status på implementering af folkeskolereformen Status på gennemførelse af analyse på skoleområdet Orientering om lukning af Frihedslyst Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser...38 Bilagsoversigt...39 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen A00 13/4670 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Arbejdet med etablering af nye lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen er ved at være afsluttet, idet der ultimo april 2015 blev afholdt afleveringsforretning på byggeriet. Forud for den endelige afslutning af byggeriet og ibrugtagningen af lokalerne er det blevet politisk besluttet at foretage et delvis tilbagekøb af tidligere besluttede besparelser på byggeriet og gennemføre mindre bygningsforbedringer og opdateringer af klimaskærmen. Der er blandt andet tale om: Udskiftning af gamle vinduer og evt. mindre reparation af tag Gulvbelægning og malerarbejde ved trappe til 1. sal Afslibning og efterbehandling af nedslidt gulv i tidligere gymnastiksal Inddækning af ventilationsrør. Det vurderes, at udgiften til tilbagekøbene og bygningsforbedringerne vil udgøre 0,25 mio. kr. Anlægsarbejdet forventes gennemført i løbet af sommeren, så lokalerne er klar til ibrugtagning i august Økonomiske konsekvenser Alle partierne i kommunalbestyrelsen har den 19. maj 2015 indgået aftale om, at der skal igangsættes en række ekstra anlæg i 2015 for i alt 17,773 mio. kr. Projektet vedrørende UngNorddjurs indgår på listen over ekstra anlæg, der skal igangsættes i De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 0,25 mio. kr. til anlægsprojektet. 2. at beløbet finansieres af kassen. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Etablering af skaterfaciliteter i Grenaa A00 15/8937 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der skal afsættes 0,3 mio. kr. til etablering af skaterfaciliteter i Grenaa. Økonomiske konsekvenser Den politiske aftale medfører, at der skal igangsættes en række ekstra anlæg i 2015 for i alt 17,773 mio. kr. Projektet vedrørende skaterfaciliteter indgår på listen over ekstra anlæg, der skal igangsættes i De ekstra anlæg finansieres af kassen. I forbindelse med overførselssagen blev der lagt ca. 15 mio. kr. i kassen. Derudover er der lagt et beløb på ca. 3 mio. kr. i kassen i forbindelse med mindreforbrug på gennemførte anlægsprojekter. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til driftsudgifterne. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 0,3 mio. kr. til anlægsprojektet. 2. at beløbet finansieres af kassen. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Tom Bytoft deltog ikke i behandlingen af punktet. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Budget prioritering af anlæg S00 15/8 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen for budget skal fagudvalgene i maj/juni 2015 prioritere anlægsforslag. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af anlægsforslagene. Anlægsbeskrivelserne for alle udvalg er vedlagt som bilag. Børne- og ungdomsudvalget skal prioritere anlægsforslag inden for eget udvalgsområde. Anlægsforslagene skal prioriteres ud fra følgende principper: det anlægsforslag, som udvalget helst ser indarbejdet i budgettet, får nr. 1 det anlægsforslag, som udvalget bedst kan undvære, får det højeste tal. Anlægsforslag fra tidligere budget, hvor der endnu ikke er givet bevilling, indgår på lige fod med nye forslag i prioriteringen. Eksisterende anlæg, der er bevilliget i 2015 eller tidligere indgår ikke i prioriteringen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget prioriterer anlægsforslag inden for eget udvalgsområde. Bilag: 1 Åben Budget Anlægsforslag, alle udvalg 77035/15 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter følgende prioritering af anlægsforslagene til budget : 1. A310 Ventilation på Vestre Skole 2. A302 Ny daginstitution i Vivild Børneby 3. A307 Erstatningsbyggeri for pavilloner på Auning Skole 4. A306 Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner 5. A301 It til folkeskolen 6. A303 Renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum 7. A308 Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal 8. A305 Renovering og nybyggeri af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum 9. A304 Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger samles på Voldby Skole 10. A309 Bygningsrenovering af skoler. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget En målstyret skole G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 7 En målstyret skole. Et centralt element i folkeskolereformen er, at der skal ske en løbende opfølgning på de nationale mål en opfølgning, der skal ske på alle niveauer fra medarbejdere og skoleledere over forvaltningen og kommunalbestyrelsen til Undervisningsministeriet. Arbejdsgruppens konkrete opdrag har været at udarbejde forslag til: hvordan og hvor ofte lærerne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte skolelederne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte forvaltningen skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte kommunalbestyrelsen skal følge op på de nationale resultatmål. Arbejdsgruppen har bestået af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en medarbejderrepræsentant fra henholdsvis DLF, BUPL og FOA samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppens forslag er vedlagt som bilag. Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen, at der træffes politisk beslutning om følgende: 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Nationale test Alle frivillige nationale test bliver obligatoriske i Norddjurs Kommune. Denne ændring indfases over en årrække på følgende vis: Tabel 1. Indfasning af brug af både frivillige og obligatoriske nationale test Skoleår Fag Skoleåret 2015/2016 Dansk og matematik Skoleåret 2016/2017 Skoleåret 2017/2018 Engelsk Skoleåret 2017/2018 Fysik/kemi, geografi og biologi Opfølgning på skoleniveau nationale test og trivselsmålinger Alle skoler arbejder systematisk med planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test og trivselsmålinger gennem følgende elementer: Skoleledelserne italesætter vigtigheden af de nationale test og trivselsmålinger over for det pædagogiske personale, forældrene og eleverne selv Der gennemføres klassekonferencer efter hver national test og efter hver trivselsundersøgelse I forlængelse af de nationale test opstilles der både individuelle mål for elevernes progression og mål for klassens samlede progression frem mod næste test I forlængelse af trivselsmålingen opstilles mål for klassens samlede udvikling frem mod næste måling Skoleledelserne har et systematisk fokus på udviklingen i såvel de nationale test som i trivselsmålingerne på skolen som helhed. Opfølgning på forvaltningsniveau nationale test og trivselsmålinger Forvaltningen arbejder systematisk med opfølgning på de nationale test og trivselsmålinger gennem følgende elementer: 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Forvaltningen afholder to årlige dialogmøder med aftaleenhederne, hvor der både drøftes resultater fra de nationale test og trivselsmålingen og skolernes implementering af de øvrige indsatser i forlængelse af folkeskolereformen og de kommunale politikker. Opfølgning på politisk niveau nationale test og trivselsmålinger Børne- og ungdomsudvalget modtager hvert halve år en redegørelse fra forvaltningen om udviklingen i resultaterne af de nationale test og trivselsmålingerne. Kommunalbestyrelsen modtager hvert 2. år Kvalitetsrapporten for skoleområdet, hvori der ligeledes redegøres for udviklingen i resultaterne i de nationale test og trivselsmålinger. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, ungdomsrådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Forslagene gennemføres inden for den økonomiske ramme for folkeskolereformen, som kommunalbestyrelsen godkendte i forbindelse med vedtagelsen af budget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til målstyring på skoleområdet godkendes. Bilag: 1 Åben En målstyret skole - forslag fra arbejdsgruppe /15 2 Åben Høringssvar - målstyret skole - Norddjurs Fælles Elevråd 62458/15 3 Åben Høringssvar - målstyret skole - handicaprådet 64915/15 4 Åben Høringssvar - målstyret skole -10kcd 74535/15 5 Åben Høringssvar - målstyret skole - Børneby Mølle 71567/15 6 Åben Høringssvar - målstyret skole - Auning Skole 72231/15 7 Åben Høringssvar - målstyret skole - Område Auning 72831/15 8 Åben Høringssvar - målstyret skole - Allingåbro Børneby 73475/15 9 Åben Høringssvar - målstyret skole - Ørum Skole, ledelsen 63695/15 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar - målstyret skole - Distrikt Ørum 59222/15 11 Åben Høringssvar - målstyret skole - Vivild Børneby 73465/15 12 Åben Høringssvar - målstyret skole - Ørsted Børneby, medarbejderne 72669/15 13 Åben Høringssvar - målstyret skole - Ørsted Børneby 72667/15 14 Åben Høringssvar - målstyret skole - Toubro Børneby 69998/15 15 Åben Høringssvar - målstyret skole - Djurslandsskolen 68189/15 16 Åben Høringssvar - målstyret skole - Børneby Glesborg 74539/15 17 Åben Høringssvar - målstyret skole - Medarbejderne BUPL 71442/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard, Tom Bytoft, Pia Bjerregaard, Niels Basballe og Steen Jensen tiltræder forslaget til målstyring på skoleområdet. Ulf Harbo indstiller, at forslaget godkendes med en tilføjelse om, at de nationale test, der i dag er frivillige også fremadrettet er frivillige. Børne- og ungdomsudvalget ønsker, at der rettes henvendelse til undervisningsministeriet med henblik på at få belyst validiteten af de nationale test. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Fuld kompetencedækning i folkeskolen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 13 Fuld kompetencedækning. Arbejdsgruppen har bestået af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, to medarbejderrepræsentanter fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL samt en forvaltningsrepræsentant. Med aftalen om folkeskolereformen er der indført et mål omkring kompetencedækningen i folkeskolen. Det fremgår af aftalen, at der i 2020 skal være fuld kompetencedækning i folkeskolens fag, svarende til at 95 pct. af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målsætningen vedrører alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Endvidere er det i undervisningsministeriets vejledning til gennemførelse af den fulde kompetencedækning anført, at lærerne skal have undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at den enkelte lærer f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Målet om fuld kompetencedækning er indskrevet i folkeskoleloven og følges fra nationalt hold. Samtidig er kommunerne forpligtet til at udarbejde en kommunal handleplan for fuld kompetencedækning samt sikre lokal opfølgning på kompetencedækningen. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Arbejdsgruppe 13 har nu udarbejdet forslag til en sådan kommunal handleplan for fuld kompetencedækning og opfølgning på kompetencedækningen. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget indeholder: En beskrivelse af status for kompetencedækningen i Norddjurs Kommune i skoleåret 2013/14: - Samlet set på kommuneniveau i Norddjurs Kommune - I forhold til kompetencedækningen i de enkelte fag - I forhold til kompetencedækningen på de enkelte skoler. Tre strategier, som kan tages i anvendelse til sikring af den fulde kompetencedækning: - En ansættelses- og omplaceringsstrategi - En strategi for kompetenceudvikling af lærerne - En organiseringsstrategi, som både retter sig mod intern organisering i skolen, og som retter sig mod samarbejde mellem skoler for at opnå bedre kompetencedækning. En årlig proces et årshjul som sikrer, at: - Der hvert år foretages kortlægning af lærernes undervisningskompetencer - Det hvert år afklares, om der er behov for ekstern realkompetencevurdering - Der hvert år foretages en afklaring af behovet for kompetenceudvikling og en afklaring af hvilke af de 3 strategier, der skal bringes i anvendelse - Område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet samt bestyrelser og lokaludvalg bliver informeret og hørt - Der såfremt der er behov for konkret kompetenceudvikling træffes beslutning om, hvordan dette gennemføres, f.eks. via aftaler med uddannelsesudbydere. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget En kort beskrivelse af hovedelementerne i det værktøj, som skolelederne skal anvende ved vurderingen af lærernes undervisningskompetence, er vedlagt som bilag. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser og i områdeudvalget for skole- og dagtilbudsområdet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Udgiften til kompetencedækningen afholdes inden for den økonomiske ramme til kompetenceudvikling, som kommunalbestyrelsen fastlagde på sit møde den 18. marts 2014, og i overensstemmelse med den udmøntningsplan for midlerne til kompetenceudvikling, som kommunalbestyrelsen godkendte den 17. juni Der er således reserveret midler til gennemførelse af kompetencedækningsstrategien. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fuld kompetencedækning på skoleområdet godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag fra arbejdsgruppe 13 - Fuld kompetencedækning 61461/15 2 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Distrikt Ørum 72063/15 3 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Børneby Mølle 71560/15 4 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Område Auning 74528/15 5 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Børneby Glesborg 74541/15 6 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Ørsted Børneby 72655/15 7 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Auning Skole 76499/15 8 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Allingåbro Børneby 75832/15 9 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Område MED Skole og dagtilbud 76577/15 10 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Vivild Børneby 77401/15 11 Åben Høringssvar - kompetencedækning -10kcd 77261/15 12 Åben Høringssvar - kompetencedækning - Kattegatskolen 77767/15 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen P00 15/7348 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladser i kommunens dagtilbud herunder legepladser i dagplejehjem. Ved opsøgende tilsyn med legepladser og legeredskaber i tilbuddene skal det sikres, at disse er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for alvorlige ulykker, f.eks. i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse. Af byggelovens 14 fremgår det, at legepladser skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke er til fare for ejendommens beboere eller andre, eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Det er som udgangspunkt ejeren af legepladsen, der er ansvarlig for, at legepladsen er sikker. Heri ligger også, at ejeren er forpligtet til at vedligeholde legepladsen og til at udbedre fejl, der kan være farlige for børnene. Legepladser i dagplejehjem såvel kommunale som private er underlagt samme regler som legepladser i øvrige dagtilbud. Men da der er tale om private hjem, kan der forekomme nødvendige tilpasninger. Tilsynet med dagplejernes legepladser føres af Norddjurs Kommunes dagplejepædagoger. Tilsynet sker mindst 1 gang årligt. Det er aftaleholderen i det pågældende distrikt, der har ansvaret for at planlægge tilsynet. Dagplejepædagogerne kan søge råd og vejledning hos Norddjurs Kommunes legepladsinspektør. Forslaget til retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen er vedlagt som bilag. Forslaget har været sendt til høring i børnebyernes bestyrelser og bestyrelserne i område Grenaa og område Auning. Høringssvarene er vedlagt som bilag. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser, da tilsynet med legepladser i dagplejen sker inden for den eksisterende økonomiske ramme. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen i Norddjurs Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen 63529/15 2 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 76180/15 3 Åben Høringssvar - Område Grenaa 76177/15 4 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 75833/15 5 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 75831/15 6 Åben Høringssvar - Glesborg Børneby 75830/15 7 Åben Høringssvar - Område Grenaa 75024/15 8 Åben Høringssvar - Område Auning 74525/15 9 Åben Høringssvar - Børneby Mølle 74523/15 10 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 72657/15 11 Åben Høringssvar - distrikt Ørum 72067/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tilbagesender forslaget til forvaltningen med henblik på en vurdering af, om tilsynet kan gøres mindre restriktivt. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole P21 13/17044 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på to møder primo 2012 en forsøgsordning med rullende skolestart i Auning og i Distrikt Ørum. På baggrund af en evaluering i efteråret 2013, besluttede kommunalbestyrelsen den 10. december 2013, at de to forsøgsordninger ændrede status til permanente ordninger dog således, at ordningerne skulle evalueres på ny i foråret Distrikt Ørum har nu foretaget en evaluering af rullende skolestart i Ørum. Som en konklusion på denne evaluering ønsker Distrikt Ørum at fortsætte ordningen med rullende skolestart. Evalueringsrapporten samt bestyrelsens udtalelse til evalueringen er vedlagt som bilag. Som det fremgår af evalueringsrapporten, har Distrikt Ørum beskrevet intentionerne ved ordningens start i 2012 og udviklingen i ordningen siden da. Samtidig er der evalueret på de enkelte punkter i intentionerne ved ordningens start. Distrikt Ørum har på den baggrund fremsendt ønske om, at ordningen med rullende skolestart fortsætter. Forvaltningen har jævnligt været i dialog med Distrikt Ørum om udviklingen og justeringerne i ordningen med rullende skolestart. Forvaltningen kan anbefale, at ansøgningen om at fortsætte ordningen imødekommes. Dette skyldes, at ordningen har fundet en form, som såvel forældre som skole er meget tilfredse med. Samtidig har de faglige resultater i læsning vist en opadgående tendens efter et fald i begyndelsen af ordningen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 16

19 Børne- og ungdomsudvalget at evalueringsrapporten fra Distrikt Ørum godkendes. 2. at Distrikt Ørums ønske om at fortsætte ordningen med rullende skolestart imødekommes. Bilag: 1 Åben Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole - april /15 2 Åben Udtalelse fra distrikt Ørums bestyrelse til evaluering af rullende 69451/15 skolestart på Ørum Skole Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Placering af modtagerklasser i den vestlige del af kommunen G01 15/7818 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 19. maj 2015 et forslag til en strategi for boligplacering af flygtninge og indvandrere i den vestlige del af kommunen. Kommunalbestyrelsen godkendte i den forbindelse selve planen for boligplacering af flygtninge og indvandrere i Norddjurs Kommune. Desuden blevet det godkendt, at der i 2016 og 2017 afsættes 0,6 mio. kr. til drift af yderlig én modtagerklasse. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen imidlertid også at sende et forslag om at etablere modtagerklasser på Auning Skole (placeret i lokaler i Nyvang) tilbage til fornyet behandling i børne- og ungdomsudvalget med henblik på at få belyst muligheden for i stedet at etablere modtagerklasser på Allingåbroskolen. Det kan oplyses, at muligheden for at placere modtagerklasserne på Allingåbroskolen blev undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af den oprindelige sagsfremstilling. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke er plads i de eksisterende lokaler på Allingåbroskolen, og at den eneste placeringsmulighed i Allingåbro derfor er i den tidligere børnehave ABC, der er beliggende på Granbakkevej 28 i umiddelbart nærhed af skolen. I bestræbelserne på at eleverne i modtagerklasserne kan tilegne sig de nødvendige sproglige kompetencer for at indgå i normalskoledelen så tidligt som muligt, er et tæt samarbejde mellem modtagerklasserne og almenskoledelen vigtigt for at understøtte en god og hurtig integration af modtagerklasseeleverne. Ved en placering på Allingåbroskolen (børnehaven ABC) vil det være muligt at have et dagligt samarbejde med normalskoledelen på Allingåbroskolen for klasse, mens der ved en placering ved Auning Skole (Nyvang) vil være mulighed for at have et dagligt samarbejde med Auning Skole for klasse. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Ved placering af modtagerklasserne i Auning vil de eksisterende skolebusruter desuden kunne anvendes, mens der ved en placering af modtagerklasser i Allingåbro vil skulle etableres særlig transport for de flygtninge- og indvandrerbørn, der er boligplaceret i Auning. Endelig vurderes udgifterne til istandsættelse af lokalerne i Nyvang at være lidt mindre end udgifterne til istandsættelse af børnehaven ABC i Allingåbro. Økonomiske konsekvenser Ved placering af modtagerklasser på Auning Skole (Nyvang) forventes en engangsudgift på 0,1 mio. kr. til mindre istandsættelse af lokalerne i Nyvang og en udgift på 0,3 mio. kr. til indkøb af undervisningsudstyr i form af smartboards, pc er/tablets og skolemøbler. Ved placering af modtagerklasser ved Allingåbroskolen i den tidligere børnehave ABC forventes en engangsudgift på 0,25 mio. kr. til istandsættelse af lokalerne og en udgift på 0,3 mio. kr. til indkøb af undervisningsudstyr i form af smartboards, pc er/tablets og skolemøbler. Derudover forventes der en årlig merudgift til transport af boligplacerede elever fra Auning til Allingbro på ca. 0,1 mio. kr. afhængig af antallet af familier, der boligplaceres i Auning. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter, hvor der skal oprettes modtagerklasser i den vestlige del af kommunen. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget indstiller, at der oprettes modtagerklasser på Auning Skole (Nyvang). 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Tilskud til pasning af egne børn Ø40 15/8517 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Ifølge dagtilbudslovens pgf. 86, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til forældre til pasning af egne børn. Denne mulighed benyttes på nuværende tidspunkt ikke i Norddjurs Kommune. Dagtilbudslovens bestemmelser om tilskud til pasning af egne børn fremgår af pf : 86. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe. 87. Det er en betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at ansøgeren: 1) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt og 2) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år. Stk. 2. Kravet om ophold efter stk. 1, nr. 2, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen. 88. Tilskud til pasning af egne børn kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet kan tilbydes en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2-4, eller 21, stk. 2 og 3. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand. Stk. 2. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge. Stk. 3. Tilskuddet kan gives for én samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. 89. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskud til pasning af egne børn fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. 90. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om retningslinjerne for optagelse i dagtilbud efter tilskudsperiodens udløb og ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode. 91. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning af egne børn efter 86, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter 52 i lov om social service anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud. Som det fremgår ovenfor, skal der, såfremt det besluttes at yde et kommunalt tilskud til pasning af egne børn, også fastlægges minimum/maksimumperiode for tilskuddet, ligesom aldersgruppen, der kan modtage tilskud, skal fastlægges. Max-tilskuddet til forældre for pasning af egne børn vil være: 3-5 årige 0-2 årige Max-tilskud (85 % af nettodriftsudgiften pr. plads pr. md. ) Max-tilskud i 8 uger (8/52) Max-tilskud i et år Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte et lavere tilskud end maksimumtilskuddet pr. barn for de enkelte aldersgrupper. På landsplan er der pt. 34 kommuner, der yder tilskud til pasning af egne børn. I forhold til nærmeste omegnskommuner kan det oplyses, at Randers Kommune yder tilskud til pasning af egne børn, mens der ikke ydes tilskud i Syddjurs Kommune og Favrskov Kommune. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det må imidlertid forventes, at ordningen vil medføre en merudgift, idet forældre, der på nuværende tidspunkt 21

24 Børne- og ungdomsudvalget passer egne børn uden tilskud, vil benytte sig af muligheden for at modtage et kommunalt tilskud. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til, om der skal udarbejdes et konkret forslag til en ordning, hvor Norddjurs Kommune yder et kommunalt tilskud til forældre til pasning af egne børn. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard, Tom Bytoft, Niels Basballe, Pia Bjerregaard og Steen Jensen beslutter, at der ikke skal udarbejdes et konkret forslag til en ordning, hvor Norddjurs Kommune yder et kommunalt tilskud til forældre til pasning af egne børn. Ulf Harbo ønsker, at der udarbejdes et konkret forslag til en ordning, hvor Norddjurs Kommune yder et kommunalt tilskud til forældre til pasning af egne børn. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Analyse på fritidsområdet - høring I02 11/9575 Åben sag Sagsgang: KUU, høring, KUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af fritidsområdet. Målet med analysen er at skabe et oplyst grundlag at træffe beslutning på vedrørende en eventuel omfordeling eller tilførsel af midler på et afgrænset område inden for fritidsområdet. I analysen er der foreslået 2 scenarier: Scenarie 1 Incitamentsmodellen som en overgangsordning Scenarie 2 Fasttilskudsmodel med mindre incitament for aktivitetsudvikling. Kultur- og udviklingsudvalget har på sit møde den 30. april 2015 besluttet, at analysen skal sendes til høring hos i fritidsrådet, halbestyrelser, Norddjurs Idrætsråd, Oplysningsråd Nord, Kulturelt samvirke, Spejdersamvirket, hovedforeninger på idrætsområdet, ungdomsrådet, handicaprådet, ældrerådet og børne- og ungdomsudvalget. Fritidsområdeanalysen er vedlagt som bilag. Høringsfristen er fastsat til tirsdag den 30. juni Økonomiske konsekvenser Punktets økonomiske konsekvenser kendes ikke på nuværende tidspunkt. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget udarbejder et høringssvar til den udarbejdede fritidsområdeanalyse. Bilag: 1 Åben Fritidsområdeanalyse 72968/15 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tager analysen til efterretning. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Årsrapport for utilsigtede hændelser i G00 13/5754 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en årsrapport om utilsigtede hændelser i 2014 på sundheds- og omsorgsområdet samt i tandplejen og sundhedsplejen. Årsrapporten er vedlagt som bilag. Årsrapporten har været sendt til høring i handicaprådet og ældrerådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at årsrapporten om utilsigtede hændelser i 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Årsrapport om utilsigtede hændelser /15 2 Åben Høringssvar - ældrerådet 77185/15 3 Åben Høringssvar - handicaprådet 77187/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning ultimo april 2015 for børne- og ungdomsudvalget S00 15/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo april 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på ca. 3,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der i budgetopfølgningen indgår overførsler fra 2014 på 13,2 mio. kr. Når der ses bort fra overførslerne, forventes det, at det samlede driftsbudget overholdes. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 8,6mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. fra tidligere år. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret Forventet Afvigelse * budget regnskab Drift ekskl. overførte driftsmidler 682,6 682,6 0,0 Overførte driftsmidler 13,2 9,4-3,8 Drift i alt 695,9 692,0-3,8 Anlæg 44,7 36,1-8,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller at børne- og ungdomsudvalget godkender budgetopfølgningen. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen ultimo april 2015 for børne- og 65374/15 ungdomsudvalget 2 Åben Anlægsoversigt - april /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om anvendelse af anlægsmidler til Vores Hus A00 15/911 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 24. februar 2015, at der i daginstitutionen Vores Hus skal indrettes legestuefaciliteter for dagplejen i Område Grenaa. Desuden skal der etableres administrations- og kontorfaciliteter for Område Grenaa og der skal være plads til en afdeling af den nye daginstitution i Grenaa, hvor der dagligt laves børneaktiviteter for grupper af børn fra hele Område Grenaa. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen blev der samtidig frigivet 0,5 mio. kr. til anlægsprojektet. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen give en status på anvendelsen af anlægsmidlerne til projektet i Vores Hus. Økonomiske konsekvenser På investeringsoversigten for 2014 var der afsat 0,5 mio. kr. til forbedring af dagplejens legestue i Område Grenaa. Anlægsmidlerne blev frigivet på kommunalbestyrelsens møde den 24. februar Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om anvendelse af anlægsmidlerne til Vores Hus tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med synlig læring i Norddjurs Kommune P00 15/8733 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 17. juni 2014 en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der angav kompetenceudviklingsbehovet i lyset af folkeskolereformen og som samtidig sikrede en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i perioden frem til 2020 som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. I tilknytning til kompetenceudviklingsplanen besluttede kommunalbestyrelsen samtidig udmøntningen af de til rådighed værende kompetencemidler, som tager direkte sigte på de indholdsmæssige aktiviteter i kompetenceudviklingsplanen. Den vedtagne kompetenceudviklingsplan og den vedtagne plan for udmøntning af midler til kompetenceudvikling er vedlagt som bilag. Som det fremgår kompetenceudviklingsplanen, tager arbejdet med målstyret undervisning afsæt i tilgangen synlig læring. Synlig læring handler overordnet om følgende: 1) Skolerne skal have høje forventninger til alle elever 2) Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever 3) Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. På mødet vil projektleder Lillian Byrialsen og skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orientere om den aktuelle status på gennemførelsen af projektet omkring synlig læring herunder hvad der har været fokus på i år 1, og hvordan planerne er for år 2. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om arbejdet med synlig læring i Norddjurs Kommune tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kompetenceudviklingsplan 76908/15 2 Åben Udmøntning af midler til kompetenceudvikling 76909/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Projektleder Lillian Byrialsen og skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orienterede om den aktuelle status på gennemførelsen af projektet omkring synlig læring. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Status på implementering af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. Den udmeldte ramme for planlægningen af skolåret 2015/16 og den indgåede aftale med DLF om fix-flex-tid er vedlagt som bilag. Der vil samtidig blive givet en status på forhandlingen med de faglige organisationer vedrørende arbejdet med folkeskolereformen og planlægningen af det kommende skoleår, som blev igangsat på baggrund af dialogmødet den 26. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben De administrative rammer for planlægningen af skoleåret /15 2 Åben Aftale om fix-flextid for lærere i Norddjurs i skoleåret /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Status på gennemførelse af analyse på skoleområdet G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 25. marts 2015 en plan for gennemførelsen af en analyse på skoleområdet, der har til formål at komme med forslag, som kan forbedre børn og unges læringsmæssige færdigheder og trivsel i Norddjurs Kommune. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på gennemførelsen af analysen på skoleområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 32

35 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om lukning af Frihedslyst A00 15/408 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde den 28. januar 2015 godkendte udvalget en plan for gennemførelsen af lukningen af børnehaven Frihedslyst i Voldby. Planen for lukning af Frihedslyst er vedlagt som bilag. Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen vil på mødet orientere om, hvordan den afsluttende fase med selve lukningen af daginstitutionen er forløbet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Plan for lukning af Frihedslyst 9640/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 15/712 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo april /15 2 Åben Underretninger ultimo april /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 15/673 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 35

38 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 15/674 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Sommerskolepladser i Aarhus Kommune. Henvendelse fra fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby vedrørende trafiksikkerhed. Henvendelsen er vedlagt som bilag. Indgået aftale med erhvervsskolerne om betaling vedrørende EUD10. Afgørelse fra Klagenævnet for Udbud til gunst for Norddjurs Kommune. Afgørelsen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Henvendelse fra fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby 77712/15 2 Åben Afgørelse fra Klagenævnet for Udbud 77141/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Det meddeles fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby, at deres skrivelse vedrørende færdselssikkerhed kommer til at indgå i høringssvarene til budget

39 Børne- og ungdomsudvalget Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orienterede om, at Norddjurs Kommune efter fælles ansøgning med Skanderborg Kommune har fået tildelt 5,5 mio. kr. fra A.P Møller Fonden til projekt Faglig opkvalificering af inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 37

40 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 15/713 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 29. april 2015 er der modtaget 1 ny ankeafgørelse, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. Ankestyrelsen har afvist at behandle sagen, da klager ikke var klageberettiget. Der er ikke kommet nye afgørelser, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser i 2015 fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 38

41 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 15/713 Lukket sag Sagsgang: BUU Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Niels Basballe deltog ikke i behandlingen af punktet. 39

42 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Budget prioritering af anlæg 1. Budget Anlægsforslag, alle udvalg (77035/15) 4. En målstyret skole 1. En målstyret skole - forslag fra arbejdsgruppe 7 (46673/15) 2. Høringssvar - målstyret skole - Norddjurs Fælles Elevråd (62458/15) 3. Høringssvar - målstyret skole - handicaprådet (64915/15) 4. Høringssvar - målstyret skole -10kcd (74535/15) 5. Høringssvar - målstyret skole - Børneby Mølle (71567/15) 6. Høringssvar - målstyret skole - Auning Skole (72231/15) 7. Høringssvar - målstyret skole - Område Auning (72831/15) 8. Høringssvar - målstyret skole - Allingåbro Børneby (73475/15) 9. Høringssvar - målstyret skole - Ørum Skole, ledelsen (63695/15) 10. Høringssvar - målstyret skole - Distrikt Ørum (59222/15) 11. Høringssvar - målstyret skole - Vivild Børneby (73465/15) 12. Høringssvar - målstyret skole - Ørsted Børneby, medarbejderne (72669/15) 13. Høringssvar - målstyret skole - Ørsted Børneby (72667/15) 14. Høringssvar - målstyret skole - Toubro Børneby (69998/15) 15. Høringssvar - målstyret skole - Djurslandsskolen (68189/15) 16. Høringssvar - målstyret skole - Børneby Glesborg (74539/15) 17. Høringssvar - målstyret skole - Medarbejderne BUPL (71442/15) 5. Fuld kompetencedækning i folkeskolen 1. Forslag fra arbejdsgruppe 13 - Fuld kompetencedækning (61461/15) 2. Høringssvar - kompetencedækning - Distrikt Ørum (72063/15) 3. Høringssvar - kompetencedækning - Børneby Mølle (71560/15) 4. Høringssvar - kompetencedækning - Område Auning (74528/15) 5. Høringssvar - kompetencedækning - Børneby Glesborg (74541/15) 6. Høringssvar - kompetencedækning - Ørsted Børneby (72655/15) 7. Høringssvar - kompetencedækning - Auning Skole (76499/15) 8. Høringssvar - kompetencedækning - Allingåbro Børneby (75832/15) 9. Høringssvar - kompetencedækning - Område MED Skole og dagtilbud (76577/15) 10. Høringssvar - kompetencedækning - Vivild Børneby (77401/15) 11. Høringssvar - kompetencedækning -10kcd (77261/15) 12. Høringssvar - kompetencedækning - Kattegatskolen (77767/15) 6. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen 1. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (63529/15) 2. Høringssvar - Distrikt Ørum (76180/15) 3. Høringssvar - Område Grenaa (76177/15) 4. Høringssvar - Vivild Børneby (75833/15) 5. Høringssvar - Allingåbro Børneby (75831/15) 6. Høringssvar - Glesborg Børneby (75830/15) 7. Høringssvar - Område Grenaa (75024/15) 8. Høringssvar - Område Auning (74525/15) 40

43 Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar - Børneby Mølle (74523/15) 10. Høringssvar - Ørsted Børneby (72657/15) 11. Høringssvar - distrikt Ørum (72067/15) 7. Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole 1. Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole - april 2015 (69449/15) 2. Udtalelse fra distrikt Ørums bestyrelse til evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole (69451/15) 10. Analyse på fritidsområdet - høring 1. Fritidsområdeanalyse (72968/15) 11. Årsrapport for utilsigtede hændelser i Årsrapport om utilsigtede hændelser 2014 (51132/15) 2. Høringssvar - ældrerådet (77185/15) 3. Høringssvar - handicaprådet (77187/15) 12. Budgetopfølgning ultimo april 2015 for børne- og ungdomsudvalget 1. Bilag til budgetopfølgningen ultimo april 2015 for børne- og ungdomsudvalget (65374/15) 2. Anlægsoversigt - april 2015 (77422/15) 14. Status på arbejdet med synlig læring i Norddjurs Kommune 1. Kompetenceudviklingsplan (76908/15) 2. Udmøntning af midler til kompetenceudvikling (76909/15) 15. Status på implementering af folkeskolereformen 1. De administrative rammer for planlægningen af skoleåret (59455/15) 2. Aftale om fix-flextid for lærere i Norddjurs i skoleåret (59453/15) 17. Orientering om lukning af Frihedslyst 1. Plan for lukning af Frihedslyst (9640/15) 18. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo april 2015 (75794/15) 2. Underretninger ultimo april 2015 (77722/15) 19. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 (77871/15) 20. Orientering 1. Henvendelse fra fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby (77712/15) 2. Afgørelse fra Klagenævnet for Udbud (77141/15) 41

44 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 42

45 Bilag: 3.1. Budget Anlægsforslag, alle udvalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77035/15

46 Anlægsforslag Budget

47 Økonomiudvalget

48 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Indtægter jordforsyning boligformål A101 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter -1,500-1,500-1,500-1,500 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto -1,500-1,500-1,500-1,500 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget: Der er boligparceller til salg i følgende områder: - Allingåbro: Brombærvænget 23 parceller, Ådalen 1 parcel, Ådalsvej 1 parcel - Auning: Bakkesvinget 15 parceller - Fjellerup: Strandparken 4 parceller - Gjerrild: Rimsti Bakken 9 parceller - Gjesing: Kæragervej 1 parcel - Grenaa: Møgelbjerg 24 parceller, Åbyen 15 parceller, Sønder Allé 1 parcel - Holbæk: Vanghavevej 3 parceller - Nørager: Hvedevænget 2 parceller - Vivild: Søndergade 5 parceller + 4 jordbrugspc., Toftevej 2 parceller, Østergårdsvej 4 parceller - Voldby: Søndervang 4 parceller - Ørsted: Skyttevej 1 parcel, Østerbakken 15 parceller - Ørum: Ørumgårdvej 4 parceller - Ålsrode: Toftevangen 1 parcel Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. 1

49 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter Indtægter -2,500-2,500-2,500 Netto -2,500-2,500-2,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

50 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Indtægter jordforsyning - erhvervsformål A102 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter -1,000-1,000-1,000-1,000 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto -1,000-1,000-1,000-1,000 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er erhvervsgrunde til salg i følgende områder: - Allingåbro: Industriparken/ Stålvej - Auning: Energivej - Auning: Industrivej - Auning: Vestergade/Mortensensvej - Gjesing: Kærmosevej - Glesborg: Håndværkervej - Grenaa: Hesselvang, Teknologivej, Rolshøjvej - Vivild: C. M. Rasmussens Vej, Bunkedal, Nørregade - Ørum: Industrivej Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter Indtægter -1,000-1,000-1,000 Netto -1,000-1,000-1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 3

51 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

52 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Færdiggørelse af byggemodning Åbyen A103 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 1,000 1,000 1,000 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Resterende del af projekt Åbyen foreslås færdiggjort i perioden Den anslåede udgift hertil er 7,0 mio. kr. fordelt på følgende færdiggørelsesarbejder: Etape 2016: 1,0 mio. kr. Etape 2017: 2,5 mio. kr. Etape 2018: 2,5 mio. kr. Etape 2019: 1,0 mio. kr. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, får der er opnået tilsvarende indtægter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 2,500 2,500 Indtægter Netto 1,000 2,500 2,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 5

53 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

54 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Arealerhvervelse A104 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 0,500 0,500 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 0,500 0,500 0,500 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Det foreslås, at der afsættes et budget til erhvervelse af arealer til fremtidige byggemodningsområder. Der arbejdes på at få identificeret de mest interessante arealer med henblik på opkøb til bolig og erhverv, særlig mht. boliger i Auning og Grenaa. Det er et spørgsmål, om Norddjurs Kommune har tilstrækkelige arealer/de rigtige arealer, og om man, i det omfang økonomien tillader det, skal være aktive/aggressive i opkøb af jord. Status på behovet for arealer til boliger og erhverv i Grenaa og Auning er følgende: Grenaa: Opkøb af areal til boligformål Grenaa nord: På Møgelbjerg er der fortsat et pænt antal kommunale parcelhusgrunde grunde til salg, og det dækker behovet i flere år fremover. Grenaa Syd: I den sydlige del af Grenaa er der ikke kommunale grunde til salg, men der er grunde til salg inden for 3 private udstykninger. Hvis kommunen mener, der også skal være mulighed for at købe kommunale grunde i området, skal der indledes forhandlinger med ejerne af disse. Om de vil sælge, vides ikke. 7

55 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Opkøb af areal til erhvervsformål Grenaa nord: Kommunen har ikke grunde til salg inden for kategorierne virksomheder med særlige beliggenhedskrav og afstandskrævende industri. Der bliver brug for at erhverve areal til den nye nordre omfartsvej i I den forbindelse skal der erhverves/eksproprieres jord fra flere landbrugsejendomme, og der skal laves en jordfordeling. Herunder kan det komme på tale at erhverve landbrugsejendomme. Derudover kan det overvejes at købe jord inden for de rammeområder, der er udlagt til industri inden for de nævnte kategorier i kommuneplanen (fx køb af jord, som kan afhændes til opførelse af et biogasanlæg). Grenaa syd: Kommunen har erhvervsgrunde til salg ved Hesselvang, og her er der grunde nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning Opkøb af areal til boligformål Auning øst: Kommunen ejer i Auning øst et større areal, som kan udstykkes. Det vil være stort nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning nord: Ved Bakkesvinget er der en større kommunal udstykning, hvor der fortsat er mange ledige grunde. Fra forskellig side er der givet udtryk for, at Bakkesvinget ikke er attraktivt for grundkøbere og at Drivhusgrunden kunne være et godt alternativ som kommunal udstykning. Drivhusgrunden er privatejet, og salgsprisen ligger som udgangspunkt på 7,5 mio. kr. Opkøb af areal til erhvervsformål Kommunen har store erhvervsarealer til salg i Auning. Derfor synes der ikke at være behov for, at kommunen køber mere erhvervsjord i området. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes 8

56 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Hvis det vurderes, at der kan dispenseres fra princippet fremlægges sag til politisk behandling. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 0,500 0,500 Indtægter Netto 1,000 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

57 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Byggemodning pulje A105 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 J - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Puljen afsættes til fremtidige byggemodningsarbejder i bolig- og erhvervsområder. Afledt drift afsættes i forbindelse med bevilling til de konkrete projekter. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,500 0,500 0,500 Indtægter Netto 1,500 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 10

58 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Til orientering, er det samlede budget for jordforsyningen i 2015 sammensat således: Projekt Salg af grunde erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Salg af grunde - boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Byggemodning - pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 Jordforsyningen i alt

59 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter A107 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 2,000 2,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 2,000 2,000 2,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Forvaltningen arbejder løbende på at optimere driften, bl.a. ved hjælp af digitalisering. Målet er at indføre smartere løsninger af driftsopgaver med henblik på at minimere udgifterne til administration samt at skabe bedre digital service over for borgere og virksomheder. Det tilstræbes at finde de bedste og billigste løsninger f.eks. via KOMBIT, SKI eller egne udbud af ITløsninger. I 2016 vil Norddjurs Kommune fortsætte med implementering af KOMBITs udbudsplan for monopolområdet, der skal frigøre kommunerne fra KMD s monopol på diverse it-løsninger. Planen vil også skabe konkurrence på de tværgående støttesystemer, der skaber ITsammenhæng, i form af den fælleskommunale rammearkitektur. Monopolbruddet vedrører Sygedagpengesystemet (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY) samt Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA). Den konkrete implementering af de nye programmer forventes at finde sted i perioden 2. kvartal 2016 til 3. kvartal Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,000 2,000 2,000 Indtægter Netto 2,000 2,000 2,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 12

60 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Om KOMBIT: KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og fødselshjælper for digitaliseringen på en lang række områder inden for den kommunale administration og sagsbehandling. KOMBIT etablerer netværk og samler kommunerne om fælles it-løsninger, rådgiver vedr. kontrakter og priser og sikrer standardisering på tværs af kommunerne. Gennem KOMBIT sikres kommunerne en stærk position for en ligeværdig dialog med it-leverandørerne om pris og kvalitet, bl.a. ved at KOMBIT får udviklet, bestiller og indkøber it-løsninger på vegne af kommunerne. 13

61 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. IT-anlægspulje A108 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Pulje til investeringer på IT-området med henblik på at kunne foretage løbende udskiftninger af IT-udstyr. Ved at have en sådan pulje undgås behovet for store udskiftninger, som påvirker budgettet væsentligt i det pågældende år. Denne mulighed for at holde serverparken opdateret og driftssikker vil have en stor betydning for brugerens oplevede brug af systemet. Det vil betyde færre nedbrud og derved give et bedre workflow i dagligdagen. Puljen anvendes til investeringer til flere projekter/formål som f.eks. fælles IT system, licenser, trådløst udstyr til IT og mobil Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 14

62 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Handicaprådets tilgængelighedspulje A109 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,100 0,100 0,100 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,100 0,100 0,100 0,100 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der afsættes et fast årligt puljebeløb på 0,1 mio. kr., som handicaprådet kan benytte til foranstaltninger til forbedring af tilgængeligheden. Puljen er tidligere blevet brugt til projekter, der ellers ikke ville være blevet realiseret, herunder DSB Handicapservice på Grenaa Station, kørestolslift i Åstrup Hallen, handicaptoilet på Anholt samt teleslynge på biblioteker. Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,100 0,100 0,100 Indtægter Netto 0,100 0,100 0,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 15

63 Økonomiudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nr. Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud A110 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,200 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,200 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Ja Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Som et led i den fremtidige udviklingsplan for Aarhus Lufthavn har bestyrelsen besluttet, at der skal afsættes 60,0 mio. kr. til formålet. Beløbet forventes fordelt med 30,0 mio. kr. i 2015 og 15,0 mio. kr. i 2016 og Norddjurs Kommunes andel beregnes ud fra kommunens andel af aktiekapitalen, som er 7,83 % svarende til 1,2 mio. kr. Beløbet er en kombination af udviklingsstøtte, som sikrer, at der kan skabes rammer for en vækst i passagertallet de kommende år. Beløbet skal endvidere dække et forventet driftsunderskud i de kommende år. Lufthavnsbestyrelsen har udarbejdet en forretningsplan, som skal sikre den fortsatte drift af lufthavnen. Forretningsplanen er baseret på en vækst i passagetallet fra ca i 2014 til i Lufthavnens fortsatte eksistens forudsætter, at der investeres i udviklingen af Aarhus Lufthavn for at tiltrække såvel flyruter som rejsende. Lufthavnsbestyrelsen besluttede på sit møde i december 2014 at iværksætte forretningsplanen, for så vidt angår en investering på samlet 60,0 mio. kr. Beløbet er faseopdelt og kræver en løbende politisk godkendelse af de afsatte beløb for at planen kan gennemføres. Første delbeløb blev godkendt af kommunalbestyrelsen på mødet den 20. januar Til orientering blev der i budget 2015 afsat følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,200 1,200 0 Indtægter Netto 1,200 1, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 16

64 Børne- og ungdomsudvalget

65 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel It til folkeskolen Nr. A301 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,100 1,100 1,100 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,100 1,100 1,100 1,100 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der i 2014 udarbejdet en samlet itplan for folkeskolen for perioden It-planen er godkendt i kommunalbestyrelsen den 22. april Til at understøtte implementeringen af it-planen er det i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blevet besluttet at afsætte et årligt puljebeløb på 1,1 mio. kr. til indkøb af it på folkeskoleområdet. Konsekvenser for driften Der er afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på 0,4 mio. kr. Der er afsat driftsbudget til dækning af disse udgifter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,100 1,100 1,100 Indtægter Netto 1,100 1,100 1,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 1

66 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ny daginstitution i Vivild Børneby Nr. A302 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 6, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 2,0 mio. kr. i 2015 og 6,0 mio. kr. i 2016 til etablering af en ny daginstitution i Vivild Børneby. Tidligere er der i budget 2014 blevet afsat 0,5 mio. kr. i Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der i budget 2016 skal indarbejdes yderligere 0,415 mio. kr. til finansiering af udgifter til gennemførte miljøundersøgelser og oprensning af olieforurening. Det samlede anlægsbudget er således på 8,915 mio. kr. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 6,000 Indtægter Netto 6, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 2

67 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum Nr. A303 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 6,750 22, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 6,750 22,000 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 30,250 mio. kr. i perioden til nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum. Heraf er der afsat 1,0 mio. kr. i 2015 og henholdsvis 0,5 mio. kr., 6,750 mio. kr. og 22,0 mio. kr. i 2016, 2017 og I 2015 afholdes udgifter til gennemførelse af udbud på byggerådgivningsopgaven. Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2016, mens byggeriet forventes påbegyndt i august 2017 og forventes færdigt i august Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,500 6,750 22,000 Indtægter Netto 0,500 6,750 22,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 3

68 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger samles på Voldby Skole Nr. A304 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 9,000 5, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 9,000 5, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 14,5 mio. kr. i perioden til at samle Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 9,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juli 2016 og forventes færdigt i juni Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 9,000 5,000 Indtægter Netto 9,000 5, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 4

69 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering og nybyggeri af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum Nr. A305 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 6,000 2, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 9 mio. kr. i perioden til at gennemføre nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 6,0 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juli 2016 og forventes færdigt i juni Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 6,000 2,500 Indtægter Netto 6,000 2, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 5

70 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner Nr. A306 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,500 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,500 6, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 9,5 mio. kr. i perioden til nybyggeri og ombygning på Ørum skole som erstatning for pavilloner, hvortil der er givet en midlertidig byggetilladelse. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 2,5 mio. i 2016 og 6,5 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juli 2016 og forventes færdigt i juni Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,500 6,500 Indtægter Netto 2,500 6, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 6

71 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Erstatningsbyggeri for pavilloner på Auning Skole. Nr. A307 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3,500 4, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3,500 4, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 8,5 mio. kr. i perioden til at gennemføre nybyggeri på Auning Skole som erstatning af pavilloner. Heraf er der afsat 0,5 mio. kr. i 2015, 3,5 mio. kr. i 2016 og 4,5 mio. kr. i Arkitekt- og ingeniørrådgivning påbegyndes i 2015, mens byggeriet forventes påbegyndt i juni 2016 og forventes færdigt i maj Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 3,500 4,500 Indtægter Netto 3,500 4, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 7

72 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal Nr. A308 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,791 2,570 4, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,791 2,570 4,325 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev der afsat i alt 7,686 mio. kr. i perioden til it-genanskaffelser og drift af en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Udgiften til it-genanskaffelser vedrører bl.a. udskiftning af hardware til elever og pædagogisk personale, routere, switche og trådløse Access punkter. Af anlægssummen i hvert af årene vedrører 0,5 mio. kr. en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det afsatte beløb på i alt 7,686 mio. kr. vil kunne finansiere udgiften til de nødvendige it-genanskaffelser og drift af en ny fælles brugerportal for folkeskolen i hele den firårige budgetperiode Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,791 2,570 4,325 Indtægter Netto 0,791 2,570 4,325 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 8

73 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Bygningsrenovering af skoler Nr. A309 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 5, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0 0 5,257 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte i alt 5,257 mio. kr. i 2018 til renovering af skoler. Der er primært tale om endnu ikke disponerede beløb fra den oprindelige skolerenoveringspulje. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 5,257 Indtægter Netto 0 0 5,257 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 9

74 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ventilation på Vestre Skole i Grenaa Nr. A310 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet er der i 2013 etableret ventilation i undervisningslokaler i Vestre Skoles bygning B og D samt i administrationslokaler i skolens bygning D. AT har nu afgivet to nye påbud om etablering af ventilation i SFO lokaler i skolens bygning A og B samt i undervisningslokaler i bygning A og C. Norddjurs Kommune har sammen med det rådgivende ingeniørfirma TriConsult foretaget målinger, der bekræfter, at der er problemer med indeklimaet i lokalerne. Der er samtidig foretaget egne målinger, som viser, at der på visse tidspunkter er et CO2-niveau, der overstiger grænseværdierne i faglokaler, hvor der ikke er ventilation. Disse lokaler har ikke været omfattet af AT s tilsynsbesøg i denne omgang. Det vurderes, at udgiften til etablering af ventilation i de lokaler, der er omfattet af AT s påbud og i de faglokaler, hvor der ikke er ventilation, vil være på ca. 3,8 mio. kr. Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der i budget 2016 skal indarbejdes 3,8 mio. kr. til finansiering af udgifter til etablering af ventilation på Vestre Skole. 10

75 Erhvervsudvalget

76 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Viden Djurs nye uddannelser Nr. A601 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I budget 2014 blev der afsat 1 mio.kr. i 2014, 2 mio.kr. i 2015 og 1 mio.kr. i 2016 til etablering af nye uddannelser. Efterfølgende blev 1 mio.kr. fremrykket fra 2015 til 2014 til uddannelsen Mad til mennesker. I vedtaget budget 2015 blev det oprindeligt afsatte beløb for såvel 2015 som 2016 ikke vedtaget. Det foreslås at afsætte budget for 2016 og 2017, idet etablering af nye uddannelser i lokalområder er af stor betydning for unges valg af at tage en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at tilbuddene er til stede i Norddjurs Kommune. De senere års succes med at tiltrække flere unge til nyetablerede uddannelser på Viden Djurs er vigtigt at fastholde og udbygge med nye uddannelser i og uden for Grenaa. Konsekvenser for driften Ingen. 1

77 Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af Kattegatcentret Nr. A602 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,300 4,000 4,500 1,200 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune har i 2015 bevilget 2,0 mio.kr. til renovering af tag. Kattegatcentret har lavet en langsigtet renoveringsplan, der viser, at der er behov for yderligere 14 mio.kr. i en 5 årig periode. Til kommende større bygningsinvesteringer anslås et samlet investeringsbehov på ca. 14,0 mio. kr. til renovering af bygninger og bygningsinstallationer, inkl. opgradering til tidssvarende forhold fordelt på bygningsdele / bygningsafsnit: Udvendige anlæg 0,7 mio. kr. Klimaskærm 6,7 mio. kr. Indvendige bygningsdele 6,0 mio. kr. Tekniske bygningsinstallationer 0,6 mio. kr. Ovenstående beløb er ekskl. udstillinger, bassiner m.m. og de tilknyttede tekniske installationer hertil (karantæne faciliteter m.m.). Der er 18. november 2014 vedrørende regnskabsår 2015 givet anlægsbevilling til kattegatcentret på i alt 2,238 mio. kr. til renovering af tag og opkøb af jord. Konsekvenser for driften Renoveringen af Kattegatcentret forventes at give besparelser på driften via energieffektiviseringer. 2

78 Kultur- og udviklingsudvalget

79 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Museum Østjylland - Udstillingsarealer Nr. A401 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,250 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,250 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kulturarvsstyrelsen har anbefalet en nyopstilling af museets basisudstillinger og henstillet, at museet formulerer en vision for en samlet langsigtet plan for en nyopstilling af udstillingerne. Grundlaget for det fusionerede Museum Østjylland er at det også fremover skal kunne tiltrække publikum, hvorfor udstillingerne skal være tidsvarende og visuelt spændende. Det er derfor nødvendigt at etablere nye basisudstillinger i Grenaa. Museum Østjylland har igangsat arbejdet med at skaffe fondsmidler til delfinansiering af de nye udstillinger. Foreløbigt er modtaget 4,0 mio. kr. fra en fond til projektet. De samlede udgifter skønnes til mio. kr. Udvikling af udstillinger indgår i museets deltagelse i Kulturby Aarhus 2017s ansøgning, og er støttet med 2017 midler. Dette forslag skal ses som et anlægstilskud fra Norddjurs Kommune til Museum Østjylland i forlængelse af de tilgængelighedsprojekter på museet, som netop er afsluttet med kommunal medfinansiering via anlægsmidler. Der opbygges nye permanente basisudstillinger, så museet overalt kommer til at fremstå som en moderne og tidsvarende kulturinstitution. Udstillingerne med arbejdstitlen Havet, kalken og den lette jord tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og de specielle naturressourcer på Norddjursland, og placerer Norddjurs centralt i historien gennem de sidste år. Historierne formidles med moderne teknologier i et tidsvarende design. Både indhold og formidlingsformer i udstillingen tilrettelægges som noget helt nyt i Danmark i en proces, der inddrager museets brugere. Konsekvenser for driften Ingen. 1

80 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pavillonen fremtidssikring Nr. A402 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kulturhuset Pavillonen har tidligere fremsendt et forslag til fremtidssikring af Pavillonen. Kulturhuset Pavillonen gearer sig til fremtiden ved projekt fremtidssikring, der er opdelt i nedennævnte tre sammenhængende faser, hvoraf 1. fase er udført i afsluttet i 2012 og gennemført ved kommunal finansiering. 1. Opdaterede scene og kunstnerfaciliteter er etableret finansieret af 7,4 mio.kr. fra Norddjurs Kommune. 2. En ny scene med fokus på det lokale kulturliv og vækstlags kunstnere. 12 mio.kr. 3. Publikumsfaciliteter. 8 mio.kr. Kommunalbestyrelsen har i perioden januar til april 2015 iværksat en analyse af fremtidssikring af pavillonen. Analysen indeholder: Anlægsprojekter, genreudbud og driftsgrundlag, talentudvikling m.v. Resultatet af analysen foreligger omkring 1. maj Nedenstående anlægsønsker med bemærkninger er således udarbejdet inden færdiggørelse af analysen. Når analysen er færdig foreligger der et godt beslutningsgrundlag for så vidt angår prioritering af anlægsønsker med tilhørende konsekvensberegninger heraf på driftssiden. Anlægsbeløb afventer færdiggørelse af analyse. Kulturhuset Pavillonen har tidligere beskrevet projektet således: 1 - Scene Større scene samt opdaterede kunstnerfaciliteter. Pris kr. er udført. 2. Lokalscenen 2

81 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Et kulturelt vækstbed hvor flere kulturelle kunstarter kan få udfoldelsesmuligheder under intime og hyggelige former. Talentmassen vokser på Djursland og har behov for videreudvikling. Lokalscenen kan opfylde dette behov og virke som talent-dynamo. De smukke naturlige omgivelser ned til Grenaaen udnyttes. Kulturhuset Pavillonen ønsker arkitektonisk at forbinde huset med naturen. Ved at vende husets cafè og lægge denne sammen med den nye lokalscene, bliver der indført en ny logistik i Kulturhuset Pavillonen, der bringer en større sammenhæng i mellem husets mange forskellige aktiviteter. Pris ca kr. 3. Publikumsfaciliteter Nye og større show-typer har vist sig mulige for Grenaa, hvor en større kapacitet er nødvendig. Med dette projekt kikker Pavillonen visionært på udviklingen af nye og større opsætninger, hvor flere publikummer kan have glæde af forestillingerne. Samtidig vil der blive mulighed for bedre at kunne servicere publikum og virksomheder ved specialarrangementer og events. Ydermere vil udbygningen af publikumsfaciliteterne også kunne servicere handicappede og gangbesværede til koncerter med stående publikum, hvor udbygningen vil kunne bruges som Balkon til de koncerter. Pris ca kr. Forvaltningens bemærkninger Bestyrelsens redegørelse for mulighederne for ekstern finansiering: Vi vurderer, at der er fonde, der kan søges til formålet og bestyrelsen er i gang med at undersøge mulighederne. Der er dog en stor usikkerhedsfaktor omkring fondene ønsker at give tilskud og i så fald i hvilken størrelse. De fleste fonde bærer også præg af, at nøglen til tilskud fra fonden er kommunal opbakning. Det er også meget forskelligt, hvad man ønsker at give tilskud til. Nogle prioriterer arkitektoniske pejlemærker det kunne være arkitekturen omkring de ekstra publikumspladser. Andre til noget der er mere lokalt forankret, det kunne være vores nye lokalscene osv. Bygningerne er ejet af Norddjurs Kommune, mens driften varetages af foreningen Pavillonen. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5 % af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. Konsekvens for driften: Når den omtalte analyse foreligger, kan der oplyses nærmere om konsekvenser for driften ved gennemførelse af anlægsprojekterne. 3

82 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Stenvad Mosebrugscenter Nr. A403 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 2, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Stenvad Mosebrugscenter er en bygning med store glaspartier og er generelt ikke godt isoleret, hvilket påvirker driftsomkostningerne. Der afsættes en ramme på 4 mio.kr. over 2 år til udskiftning af glaspartier, isolering og samt udskiftning af udslidt køkkeninventar. Konsekvens for driften: Renovering, der medfører energiforbedrende foranstaltninger, forventes at generere besparelser på omkostninger til opvarmning. Besparelsen er ikke beregnet. 4

83 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renoveringspulje kommunale kunstværker Nr. A404 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,100 0,100 0,100 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,100 0,100 0,100 0,100 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune ejer eller har ansvaret for en række bevaringsværdige kunstværker, som på grund af deres alder og stand kræver en særlig vedligeholdelse eller renovering. Det gælder eksempelvis Morten Skovmands kunstværk Åguden ved broen på Søndergade over åen, men andre kunstværker har eller får også et renoveringsbehov. På miljø- og teknikudvalgets budget er der afsat begrænsede midler til løbende vedligeholdelse af visse skulpturer, vandkunst og mindesmærker, men der er ikke midler til ekstraordinære vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. På den baggrund afsættes en årlig pulje på 0,1 mio. kr. til renoveringsbehovet. Midler kan først disponeres efter frigivelse af det stående udvalg og efter høring i kommunens kunstnersammenslutning ProfKunstNorddjurs. Konsekvenser for driften Ingen. 5

84 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Museum Østjylland nyt tag Nr. A405 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med fusionen 1. januar 2011 af museerne på Djursland og Randers til Museum Østjylland erhvervede kommunen museumsbygningerne beliggende Søndergade 1-3, Grenaa. I forbindelse med erhvervelsen blev der i 2010 udarbejdet en bygningsrapport af det rådgivende ingeniørfirma LB Consult, Grenaa. Rapporten viste, at bygningerne er i relativ god stand som følge af en løbende god vedligeholdelse, men også, at 2 af bygningerne på kort sigt har behov for udskiftning af tage. Det drejer sig om en 125 m2 bygning (bygning 4) og en 214 m2 bygning (bygning 5) begge opført i Begge får bemærkningen På kort sigt er det kritisk nødvendigt med en tagudskiftning, som bør udføres inden for 0-1 år, da der er risiko for følgeskader på de bærende konstruktioner p.g.a. utæthed, primært råd og svamp. Tagene er holdt under løbende observation, senest ved et bygningssyn i august 2013 og Ifølge referatet herfra bør taget for bygning 4 renoveres senest i 2016 og for bygning 5 senest i Der foreligger nu overslag over arbejderne med følgende indhold og prisskøn: Bygning 4: Renovering af tag på bygning 4 vil omfatte nedtagning af eksisterende tagsten (i depot eller deponeres), fjernelse af taglægter, undertag, skotrender og div. inddækninger, gennemgang af spær for råd incl. evt. udskiftning, opretning af bærende tagkonstruktion, etablering af nyt undertag, etablering af nye skotrender og div. inddækninger, etablering af nye taglægter og montering af tagsten (evt. nye tagsten). Derudover er der alle nødvendige byggepladsarbejder incl. stillads. 6

85 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Økonomisk vil det ikke kunne betale sig at genbruge tagstenene, men da bygningen er fredet, så er der usikkerhed, om der kan indhentes tilladelse til en udskiftning. Af hensyn til tagets levetid så vil det være en fordel med nye tagsten, så det prioriteres først. Et overslag for renoveringen incl. rådgivning og myndighedsbehandling skønnes til excl. moms kr ,-. Bygning 5: Renovering af tag på bygning 5 vil omfatte nedtagning af eksisterende tagsten (i depot eller deponeres), fjernelse af taglægter, undertag, skotrender og div. inddækninger, gennemgang af spær for råd incl. evt. udskiftning, opretning af bærende tagkonstruktion, etablering af nyt undertag, etablering af nye skotrender og div. inddækninger, etablering af nye taglægter og montering af tagsten (evt. nye tagsten). Derudover er der alle nødvendige byggepladsarbejder incl. stillads. Økonomisk vil det ikke kunne betale sig at genbruge tagstenene, men da bygningen er fredet, så er der usikkerhed, om der kan indhentes tilladelse til en udskiftning. Af hensyn til tagets levetid så vil det være en fordel med nye tagsten, så det prioriteres først. Et overslag for renoveringen incl. rådgivning og myndighedsbehandling skønnes til excl. moms kr ,-. Som følge af projekternes omfang og hensynet til museets daglige drift forslås, at de 2 projekter udføres i èt og samme år. Ifølge den indgåede aftale mellem Norddjurs Kommune og Museum Østjylland påhviler al ind- og udvendig vedligeholdelse af bygningerne Museum Østjylland, men museet kan henvende sig til kommunen om finansiering af helt ekstraordinære bygningsvedligeholdelsesopgaver, som f.eks. udskiftning af tag. Konsekvenser for driften Ingen. 7

86 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Vinduesfacade til atriumgård Grenaa Bibliotek Nr. A406 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Grenaa Biblioteks atriumgård ligger ubrugt hen. Der har tidligere været et vandbassin med springvand i gården, men i dag ligger dette hen som et stenbassin, der spærrer for udnyttelse af et udendørsrum, der kunne få en ny anvendelse og højne kvaliteten af biblioteksoplevelsen. Der er adgang til atriummet fra tre sider inde fra Grenaa Biblioteket via dobbeltdøre. Atriummet er ca. 400 m2. Atriummet kan ses i sammenhæng med campus-ideerne og ungeunivers m.m. Ved at udnytte atriummet får biblioteket bygget videre på campus-faciliteterne, som allerede rummer studiepladser i biblioteksbygningen. Atrium for alle har fokus på fællesskab og læring og tænkes som et lokalt sted, hvor alle borgere og unge på uddannelserne omkring Josiassensvej kan mødes og/eller hænge ud. Atriummet skal kunne tiltrække brugere fra de tilstødende uddannelsesinstitutioner, institutioner og beboelsesområder f.eks. til udendørs undervisning, oplæg og temaer, der er egnede til det. Der etableres en gennemsigtig kube ud i atriummet inde fra biblioteket, som fungerer som projekt-rum/ grupperum/ Tænketank Atriummet retableres med trappepyramide i midten og hyggekroge med borde og bænke etc. Driften står Grenaa Bibliotek for, der forventes derfor ingen yderligere driftsudgifter. Atriummet kan evt. senere forbindes med Josiassensvej. Konsekvenser for driften Ingen. 8

87 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Områdefornyelse Grenaa Nr. A407 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,100 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelseprojekt for Grenaa. Der er bevilget en ramme på 5 mio.kr. fra ministeriet. Den kommunale medfinansiering på 10 mio. kr. er fordelt således: Der er ultimo 2014 givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb for i alt 6,050 mio. kr. Heraf er 1,150 mio. kr. givet som ekstra tillægsbevilling til tunnel ved Åbyen. I 2015 er der på investeringsoversigten afsat 2 mio. kr. Det resterende beløb på 3,1 mio. kr. fordeles med 1 mio. kr. i 2016, 1 mio. kr. i 2017 og 1,1 mio. kr. for Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,100 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Anlægsbevilling i 2016 ønskes anvendt til følgende tema: Attraktiv bymidte: torvet, rådhushaven, arrestgården samt gågaderne Studiebyen: Grenaa spots Konsekvenser for driften Ingen. 9

88 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Områdefornyelse Auning Nr. A408 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 1,000 1,000 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udbudt en ny runde af områdefornyelsesmidler til mindre byer. Kommunalbestyrelsen har besluttet at byde ind på en ramme for områdefornyelsesmidler på 2 mio. kr. af de statslige midler. Midlerne skal anvendes til at forny Auning bymidte og åbne op for centerområdet med butikker, oplevelser og aktiviteter i Auning. Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter har reserveret en ramme til områdefornyelse i Auning, og der skal skaffes kommunal medfinansiering på 4 mio. kr. over 5 år. En igangsætning af konkrete indsatser sker derefter først fra foråret 2016 under forudsætning af, at ministeriet kan godkende Norddjurs Kommunes forslag til områdefornyelsesprogram for Auning. Områdefornyelsen ønskes gennemført i løbet af 3 år. Implementeringen af et områdefornyelsesprogram kan have afledte driftsomkostninger eller besparelse på driftsomkostninger såfremt der enten sker udvidelse eller reduktion af de faciliteter, som Norddjurs Kommune har ansvaret for at drive. Eksempelvis kan byrumselementer, der selv producerer energi via solceller reducere driftsomkostninger mens omvendt en grønne bymidte kan betyde pleje af eksempelvis træer, buske eller bede. Balancen mellem driftsudgifter og driftsbesparelser afhænger af de løsninger, der vælges. Udgiftsbeløbene indsat i ovennævnte tabel er nettobeløb, da det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, hvornår eventuelle tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tilgår de enkelte regnskabsår. Konsekvenser for driften Når anlægget er gennemført, bør der foretages nye driftsberegninger for eventuelle driftsmæssige tilpasninger. 10

89 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Allingåbrohallen udenomsarealet Nr. A410 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,020 0,020 0,020 0,020 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Etablering af en multistreet legeplads ved Allingåbrohallen vil kunne løfte det samlede område mellem hallen og Board n Fun på hovedgaden. Etablering af et aktivitetsområde på det grønne areal mellem tennisanlægget og Allingåbrohallen vil være til gavn for især børn og unge. Pladsen vil med fordel kunne etableres til udøvelse af streetkultur, f.eks. betonkasser til skatere, rails, ramper etc. Det kan kombineres med moderne parkouranlæg samt moderne aktivitetsplads for de mindste. Dette kombineret med velindrettede borde/bænke sæt, volde, beplantning, trappeanlæg, vandlegeområde o.l. vil gøre, at stedet bliver attraktivt, ikke kun for børn og unge, men også familier, ældre der kan slappe af på området og nyde aktiviteterne for de yngre, dagplejemødre etc. Et bud på en samlet anlægssum vil være 2,0 mio. kr., hvoraf kommunens medfinansiering udgør 0,5 mio. kr. Den resterende del af beløbet på 1,5 mio. kr. skal finansieres ved fundraising. Forvaltningen kan med fordel indgå partnerskab med Allingåbro IF Board n Fun, handelsstandsforeningen etc. om fælles supplerende fundraising. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbage-betalingsreglen. Konsekvenser for driften Kommunen skal efter etableringen vedligeholde pladsen på lige fod med legepladser andre steder i kommunen. 11

90 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af Enslevgården Nr. A411 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 1, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,250 0,250 0,250 0,250 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Fritidscenter Enslevgaarden er en kommunal facilitet, der er stillet til rådighed for fritidsbrugere. Faciliteten er etableret i en gammel trelænget gård og er beliggende på Næsgårdsvej i Grenaa. Fritidscenter Enslevgaarden har været organiseret med en selvstændig bestyrelse og en række forskellige foreninger tilknyttet stedet. Nogle foreninger har haft råderetten over bestemte lokaler med faste ugentlige aktiviteter, mens andre foreninger har været mere løst tilknyttet stedet. I 2016 og 2017 foretages etapevis renovering af bygningerne. Der afsættes en ramme på 1,5 mio.kr. over 2 år til renovering af bygninger herunder udskiftning af tagkonstruktion samt nyt tag på stuehuset. Stedet rummer også udendørs faciliteter som madpakkehus og 4 shelters, der vedligeholdes af kommunen. Stedet rummer et stort potentiale til at blive et attraktivt sted for foreninger og grupper, der arbejder med friluft, natur og rekreation. Der er udtrykt stor vilje til at lave frivilligt arbejde og samtidig udtrykt stort ønske om, at stedet fremadrettet vil bestå. I foråret 2015 er der indledt samarbejde med Kyst- og Fjordcentret om mulighederne for at udvikle Enslevgården som et støttepunkt for naturformidling og friluftsliv, samtidig drøftes mulighederne med nuværende og potentielle kommende brugere. I efteråret 2015 lægges en plan for udvikling af stedet. Konsekvenser for driften Såfremt der indgås aftale med Kyst- og Fjordcentret om at varetage driften af bygningen skal der afsættes midler til dette. 12

91 Kultur- og udviklingsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af lokaler til kulturskolen i Pavillonen Nr. A412 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter?? Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,000 0, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er truffet beslutning om, at Kulturskolens administration skal lokaliseres på Pavillonen og at skolens aktiviteter skal styrkes på stedet ikke mindst af hensyn til muligheder for at styrke det kreative vækstlag. For at dette bliver muligt skal der ske renovering af undervisningslokaler i forhold til akustik samt handicapvenlig adgang til 1. sal. Kommunalbestyrelsen har i perioden januar til april 2015 iværksat en analyse af fremtidssikring af pavillonen. Analysen indeholder: Anlægsprojekter herunder renovering af lokaler til kulturskolen. Resultatet af analysen foreligger omkring 1. maj Et skøn på anlægsønske på 2,5 mio. kr. er således udarbejdet inden færdiggørelse af analysen. Når analysen er færdig foreligger der et godt beslutningsgrundlag for så vidt angår prioritering af anlægsønsker. Konsekvenser for driften Ingen. 13

92 Miljø- og teknikudvalget

93 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Klimahandleplan Nr. A501 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Budgettering af en økonomisk bevilling til klimaindsatsen i 2016 og i overslagsårene, skal være med til at fortsætte det påbegyndte klimaarbejde i Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter både indsatser mod påvirkninger fra klimaforandringer samt indsatser på energiområdet for dermed at sikre en grønnere kommune. Norddjurs Kommune vil proaktivt forholde sig til udfordringerne ved de globale klimaforandringer. Bl.a. har kommunen tilsluttet sig den fælleseuropæiske borgmesterpagt (Covenant of Mayors) samt indgået i DN s klimakommuneaftale. Klimaindsatserne, der er med til at understøtte borgmesterpagten og DN s klimakommuneaftale, omfatter eksempelvis: Implementering af Risikostyringsplan for Randers Fjord, Projekt til sikring mod oversvømmelse i Grenaa og Allingåbro samt arbejdet med reduktion af CO2 udledningen. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 1

94 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ny viden om grundvands- og klimaforhold Nr. A502 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Den aktuelle viden om grundvand inddrages i et stigende antal sager, hvor grundvandsforhold spiller en rolle. Den kortlægning og det datagrundlag, der i dag anvendes i sagsbehandlingen blev overdraget fra Århus Amt ved reformen i Datagrundlaget er efterhånden blevet forældet og usammenhængende. Der er gennem grundvandskortlægningen kommet flere målinger til, som ikke er bearbejdede i forhold til kommunens behov. Desuden har klima- og nedbørsforhold ændret sig, hvilket øger behovet for opdateret viden omkring klima og afstrømningsforhold i vandløbene. Udgiften skal dække udarbejdelse af et aktuelt potentialekort (kort over dybden til grundvandet) samt gennemførelse af synkrone vandføringsmålinger i alle kommunens vandløbssystemer. Resultatet vil være en opdateret kortlægning af, hvor vand kommer fra og hvor det løber hen; en udredning af forholdet mellem grundvand og nedbør samt en nutidig fastlæggelse af grundvandets bidrag til vandløbene. Den færdige kortlægning vil blive gjort offentlig tilgængelig i kommunens WebGis, således at borgere, rådgivere og andre interessenter har adgang til nyeste viden. Alt sammen vigtig viden som skal danne et kvalificeret grundlag for kommunens behandling og prioritering af sager om ressourcer til markvanding og drikkevandsindvinding. Konsekvenser for driften Ingen. 2

95 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Grenaa-Anholt Færgefart, dokning Nr. A503 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,300 1,800 1,300 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,300 1,800 1,300 1,500 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der skal afsættes budget til den årlige dokning og eftersyn af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. Udgiften i 2016 udgør 1,300 mio. kr. Udgiften i 2017 beløber sig til 1,800 mio. kr. som følge af, at færgen skal på land, og der skal foretages fornyelsessyn DNV (Det Norske Veritas). Udgiften i 2018 udgør 1,300 mio. kr. I 2019 beløber udgiften sig til 1,500 mio. kr. som følge af, at færgen skal på land. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,300 1,800 1,300 Indtægter Netto 1,300 1,800 1,300 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 3

96 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Udbyhøj Kabelfærge, dokning Nr. A504 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0 0 0,850 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart ifølge driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i 2018, hvilket medfører en merudgift for Norddjurs Kommune på 0,850 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0 0 0,800 Indtægter Netto 0 0 0,800 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 4

97 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Trafikknudepunkt Auning Nr. A505 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,830 2, Indtægter -1,300-1,300 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3,530 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommunehar søgt Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder. Norddjurs Kommunes andel udgør 50 % egenfinansiering af projektet. Projektet har til formål at skabe et trafikknudepunkt i Auning i tilknytning til butikkerne. Projektet vil udgøre en første etape af områdefornyelsen i Auning, sådan som det er planlagt i områdefornyelsesplanen. Der etableres pendlerparkering, aflåst cykelparkering, ventefaciliteter, el-ladestandere mv. Derved skabes de nødvendige fysiske rammer for at forbedre bustransport på akserne Randers- Auning-Grenaa, og Allingåbro-Auning-Hornslet. Projektet forudsætter køb og nedrivning af to ejendomme i Auning, der skal finansieres fuldt ud af kommunen selv, udgifterne hertil er indregnet i forslaget. Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 5

98 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pendlerfaciliteter ved kollektive trafikknudepunkter Nr. A506 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 0,500 0,500 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 0,500 0,500 0,500 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret halvtimesdrift i myldretiden fra 2017, vil det være nødvendigt at forbedre pendlerfaciliteterne ved trafikknudepunkter. Dette er nødvendigt både i stationsbyerne og i de øvrige byer, som skal kobles op på letbanen. I budget 2015 blev der afsat kr. årligt i til forbedrede faciliteter for cykelpendlere. Det skønnes, at det vil være nødvendigt at forhøje dette beløb til kr. Det foreslås at videreføre puljen i årene fremover, til en løbende forbedring af faciliteterne ved kollektive trafikknudepunkter til gavn for samtlige pendlere. Som udmøntning af Djurs Mobilitetsstrategi, der udarbejdes frem mod 2016, vil der blive udarbejdet forslag til konkrete tiltag. Disse tiltag skal herefter udmøntes i overslagsårene Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,300 0,300 0,300 Indtægter Netto 0,300 0,300 0,300 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 6

99 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Trustrup Station Nr. A507 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret halvtimesdrift i myldretiden fra 2017 vil Trustrup Station blive opgraderet. I den forbindelse bliver der etableret en nødvendig krydsningsmulighed for de fremtidige letbanetog, der skal køre på strækningen. Det medfører, at der skal etableres nye ventefaciliteter og stisystemer til stationen. Herunder hvordan der bliver en direkte adgang til stationen fra den nye udstykning Nordbakken og en gennemgribende renovering af det gamle ventehus ved Trustrup Station, hvor der blandt andet skal etableres aflåst cykelparkering. Endelig afklaring af fordeling af DSB s stationsarealer langs letbanen mellem Norddjurs Kommune og Letbaneselskabet forventes at være på plads inden udgangen af Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 7

100 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Grenaa S Rugvænget Nr. A508 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,500 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,500 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,050 0,050 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med overgangen til letbanedrift på Grenaabanen, hvor der bliver etableret halvtimesdrift i myldretiden fra 2017 og den nye Grenaa S forventes etableret, skal der i samme forbindelse anlægges faciliteter som p-pladser, stier, til- og frakørselsmuligheder og øvrige pendlerfaciliteter. Der udarbejdes i første omgang en samlet trafikafviklingsplan, når forvaltningen har fået en endelig tilbagemelding fra Letbaneselskabet om den kommende station udformning. Denne tilbagemelding forventes inden sommeren Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 8

101 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Ventefaciliteter ved Anholtfærgen på Grenaa Havn Nr. A509 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,600 2, Indtægter -1,300-1,300 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,300 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,025 0,025 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I Trafikstyrelsens pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, er der blevet mulighed for at søge midler til forbedring af faciliteter i forbindelse med færgeoverfart til mindre øer. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ansøgt Trafikstyrelsen om tilskud til at styrke og forbedre forholdene ved Anholtfærgens anlæg i Grenaa. Der etableres et busstoppested tæt på færgen, så adgangen til færge bliver mere sammenhængende. Stoppestedet skal både kunne benyttes af Grenaa bybus og vognmænd, som f.eks. Abildskou busrejser 888. Derudover etableres aflukkede ventefaciliteter, toiletter og aflåste bagagebokse. Konsekvenser for driften Der forventes en begrænset driftsomkostning efterfølgende til vedligehold af de etablerede faciliteter. 9

102 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fælles bygningsvedligeholdelse Nr. A510 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,400 2,400 2,400 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,400 2,400 2,400 2,400 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Behov for øgede midler til Fælles vedligehold af kommunens ejendomme, nuværende ca m 2. Vedligeholdelsen af Norddjurs kommunes ejendomme er fordelt mellem 2 parter Norddjurs Kommune (Fælles vedligehold) og ejendommens bruger (Decentral vedligehold). Fælles vedligehold omfatter vedligeholdelsesarbejder ved klimaskærm (fundamenter, ydervægge, tage mv.), tekniske installationer (EL-, VVS, afløb, ventilation mv.) og anlæg i terræn (afløbsinstallationer, faste belægninger, småbygninger mv.), mens decentral vedligeholdelse primært omfatter indvendige bygningsdele og overflader. Ejendomsgruppen har ansvaret for Kommunens del (Fælles vedligehold), men Ejendomsgruppen har ikke alle kommunens ejendomme i sit regi. Ejendomsgruppen har ansvaret for ejendomme med et samlet bygningsareal på ca m 2. Det er endvidere besluttet, at Ejendomsgruppen skal have udvidet ejendomsporteføljen med Ældre- og Handicapboligers servicearealer. Servicearealernes omfang kendes pt. ikke, men der er gættet på ca m 2 af tidligere ansvarlig for arealernes fælles vedligehold. Disse m 2 er dog ikke indeholdt i dette forslag om øgede midler. I bestræbelserne på at få ejendommenes konstruktioner og installationer til at have en så lang levetid som muligt, er der behov for at udføre en løbende vedligeholdelse således, at ejendommene bliver holdt i en god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Den nødvendige løbende vedligeholdelse afhænger af de materialer, som ejendommene er etableret af. Erfaringer fra byggesektoren angiver, at udgiften vil være mellem kr. pr. m 2 bygningsareal. Med udgangspunkt bare i de m 2 medfører det et behov for et budget på mellem mio. kr. 10

103 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Ejendomsgruppen har til Fælles Vedligeholdelse i 2015 fået bevilget en driftspulje på 3,023 mio. kr. og en anlægspulje på 2,4 mio. kr. (A518 Fælles Bygningsvedligeholdelse). Der er endvidere fra B&U overført en pulje på 4,0 mio. kr. til bygningsrenovering ved skoler Driftspuljen på 3,023 mio. kr. finansierer div. serviceeftersyn (flere lovpligtige), og derudover finansierer denne pulje primært kun udbedringer af nødvendige arbejder i forbindelse med akutopståede problemer utætte tage, sprunget vandrør, beskadiget kloakinstallation, div. stormskader mv. I 2014 var der en overskridelse i driftspuljen på ca. 0,5 mio. kr., som blev finansieret fra anlægspuljen Bygningsrenovering. Samme finansiering forventes anvendt i 2015 og Med de bevilgede puljer i 2015 (i alt 5,423 mio. kr.) og i de kommende år vil kommunens ejendommes vedligeholdelsesmæssige tilstand blive væsentligt dårligere. Det kan forventes, at levetiden for ejendommene vil blive væsentligt reduceret, og der vil i fremtiden dermed blive behov for at afsætte større beløb til nybyggerier samt fjernelse af eksisterende nedslidte ejendomme for at kunne tilbyde brugerne ordentlige bygningsmæssige forhold. Det foreslås, at der i afsættes en årlig anlægspulje til Fælles Vedligehold på 2,4 mio. kr., det reelle behov er på 15,0 mio. kr. Konsekvenser for driften Rettidig investering i vedligehold vil betyde forbedret levetid og mere for pengene. Det vil være relevant med ansættelse af personale til udmøntning af vedligeholdelsesopgaverne. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 11

104 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kloakseparering af kommunale ejendomme Nr. A512 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,700 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,700 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Ifølge spildevandsplanen skal kloaksystemerne i kommunen kloaksepareres. Aquadjurs har afsluttet arbejdet med renovering af de offentlige kloakinstallationer i Fjellerup og er på nuværende tidspunkt i gang med Glesborg. Renoveringen omfatter separering af spildevand og regnvand. De enkelte ejendomsejere er forpligtede til for egen regning at få foretaget en separering af spildevand og regnvand på egen grund samt tilslutning til de offentlige installationer, når de får påbud om det. Der vil på et tidspunkt i 2015/2016 komme et brev ud til de enkelte ejere om, at kloaksystemerne er separeret og at regnvand og spildevand skal føres i hver sit rørsystem inde på grundene som et lovkrav. For Norddjurs Kommune vil det betyde en anlægsudgift på ca. 1,4 mio. kr. til separering af kloakker ved de kommunale ejendomme. Udgiften fordeles over 2 år. Konsekvenser for driften Ingen. 12

105 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kloak og belægninger i terræn, kommunale institutioner Nr. A513 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger 0,1 0,1 0,1 0,1 ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,060 0,060 0,060 0,060 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På mange af de kommunale bygninger trænger interne veje og stier, skolegårde, mv. til renovering af belægningen, herunder nyt asfaltslidlag på asfaltarealer og for betonstensbelægninger udskiftning af betonsten eller omlægning/terrænregulering. Det vil være hensigtsmæssigt, at tilstanden af kloak under belægninger undersøges og tiltrængte renoveringer af kloak udføres inden renovering af belægningen. Der er desuden behov for en kortlægning og tv-inspektion af kloakkerne på primært den ældre del af den kommunale bygningsmasse for afklaring af tilstanden. Herunder hvorvidt kloakken er lovlig, så der f.eks. ikke sker udsivning af kloakvand med jord- og grundvandsforurening til følge og indsivning af regnvand med deraf følgende øgede udgifter på rensningsanlæg. Desuden for at undersøge om regnvand og spildevand er separeret, hvor dette forventes at være separeret, og hvorvidt kloakken er tidssvarende, så den kan klare de forventede større regnvandsskyl pga. klimaændringer. Herudover behovet for udarbejdelse af manglende kloaktegninger. I forbindelse med nødvendige renoveringer af kloak renoveres belægninger i de berørte områder. Der foreslås i 2016 afsat i alt 1 mio. kr. til kortlægning af kloak på kommunale institutioner og til etape 1 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder. Der foreslås i 2017 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 2 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder samt etape 1 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Der foreslås i 2018 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 3 af renovering af kloak og renovering af belægninger i berørte områder samt etape 2 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. 13

106 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Der foreslås i 2019 afsat i alt 1 mio. kr. til etape 3 af renovering af belægninger på kommunale institutioner, hvor kloakken er undersøgt og fundet i orden. Arbejdet styres og udbydes af Ejendomsgruppen Fælles vedligehold, opgaven forventes udført af eksterne entreprenører. Konsekvenser for driften Behov for personaleressource til Ejendomsgruppen svarende til 0,1 stilling. 14

107 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fredensgade, opdatering af radiatorkøleflade Nr. A514 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Varmeanlægget i lejlighederne i kommunens udlejningsejendom på Fredensgade opfylder ikke kravene til afkøling af fjernvarmevandet, efter fjernvarmeværket har sænket fremløbstemperaturen med 10 grader. Der bør monteres en ekstra radiator pr lejlighed for at sikre afkølingen. Forslaget er ikke direkte afhængig af gennemførelse af forslag A515 vedr. opdatering af utidssvarende vandvarmere. Anlægsudgiften vil overslagsmæssigt beløbe sig til 0,210 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen. 15

108 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fredensgade, udskiftning af vandvarmere Nr. A515 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Vandvarmerne i lejlighederne i kommunens udlejningsejendom beliggende Fredensgade opfylder ikke kravene til afkøling af fjernvarmevandet, efter fjernvarmeværket har sænket fremløbstemperaturen med 10 grader, Der bør monteres nye tidssvarende gennemstrømsvandvarmere, der opfylder tidens tekniske krav. Forslaget er ikke direkte afhængig af gennemførelse af forslag A514 vedr. opdatering af utidssvarende radiatorkøleflade. En del af anlægsforslaget vil påvirke huslejen. Lejeindtægten for ejendommene skønnes at stige med kr., idet kommunen følger de almindelige regler for fastsættelse af husleje på det øvrige boligmarked. Merindtægten er indregnet i budgettet som følge af P/l-fremskrivningen. Udskiftningen vil overslagsmæssigt beløbe sig til 0,350 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen. 16

109 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering og udbygning af offentlige toiletfaciliteter ved strande og i byer Nr. A516 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja/nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget De offentlige toiletter i Norddjurs Kommune trænger til en renovering og udbygning. I efteråret 2014 er der foretaget en gennemgang af de eksisterende toiletforhold, men deraf følgende rapport, her er ikke taget stilling til ønsket om yderligere toiletter, men der er i forvaltningen nedsat en projektgruppe med det opdrag at belyse visioner og behov for toiletfaciliteter i Norddjurs kommune. Alene ud fra rapporten fra 2014 er der klarlagt et behov for såvel en udbygning som en forbedring af de eksisterende forhold. Der er særligt fokus på handicapforholdene forbedres. Prioriteringen af opgaverne vil ske ud fra, at de ringeste toiletbygninger vil blive renoveret først. Forvaltningen vil udarbejde en prioriteringsliste til godkendelse i udvalget. Konsekvenser for driften Ingen. 17

110 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af og tilskud til legepladser Nr. A517 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,900 0,900 0,900 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,900 0,900 0,900 0,900 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Mange af kommunens legepladser i parker mv. er udslidte og lever ikke op til sikkerhedskravene. I takt med at legepladserne bliver gennemgået af legepladsinspektør, bliver legeredskaber kasseret og efterfølgende fjernet, uden at der sker erstatning. Kommunen er ansvarlig, hvis der sker ulykker. Ligeledes er der et stort behov for udskiftning af legepladsudstyr på legepladser ved kommunale institutioner. De senere år er kravet til sikkerheden på legepladser skærpet, og det er i princippet den enkelte institution, som decentral driftsenhed, der med egne budgetmidler har ansvaret for udskiftning og vedligeholdelse af legepladser. Med den nye folkeskolelov med længere dage, er der nu et større pres på institutionernes udearealer. Over mange år er der stille og roligt forsvundet redskaber uden erstatning af nye. Da denne pulje de sidste 3 år kun har renoveret legepladserne, er der ikke taget hensyn til ønsker om nye/flere lege/læringsredskaber. Derfor ønskes puljen udvidet, så det er muligt at tilgodese ønsker fra institutioner om nye redskaber til supplering af renoveringen. Der gennemføres eftersyn af legepladser på kommunale arealer (offentligt tilgængelige), som drives af lokale borgerforeninger og lignende. Der gives fra denne pulje tilskud til vedligehold og mindre anskaffelser af legepladsudstyr. Der er i alt ca. 52 legepladser, der løbende skal udskiftes og vedligeholdes, heraf 20 i parker og naturområder samt 32 ved institutioner og skoler mv. Nyprisen for en hel legeplads ligger mellem 0,2-0,5 mio. kr. alt efter størrelsen. Holdbarheden er ca. 15 år. Ved pris 0,25 mio. kr. pr. legeplads giver det et behov på 0,866 mio. kr. pr år for at kunne opretholde legepladserne. Konsekvenser for driften Ingen. 18

111 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner Nr. A518 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,500 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,500 1, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er i 2009 og 2010 gennemført energimærkning af kommunale bygninger, samt selvejende institutioner som er kommunalt støttet. Der er lovmæssigt krav om at disse energimærker skal fornyes inden de er 7 år, hvorfor der søges om midler til gennemførelse af en ny udbudsrunde og efterfølgende energimærkning af alle kommunale ejendomme og selvejende institutioner som kommunen yder støtte til. Udover det er et lovmæssigt krav, anvender forvaltningen energimærkerne i forbindelse med udvælgelsen af de energibesparende foranstaltninger som skal iværksættes først. Udover at der er et lovmæssigt krav til at energimærkerne skal fornyes hver 7. år, har energimærkedata været anvendt i forbindelse med screening af bygningerne forud for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Udgiften vil overslagsmæssigt beløbe sig til 3,0 mio. kr. fordelt over 2 år. Konsekvenser for driften Ingen. 19

112 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Energiinvesteringspulje Nr. A519 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 4,000 4,000 4,000 4, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,000 4,000 4,000 4,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0-0,600-1,200-1,800 Optaget på drift nej Baggrund og beskrivelse: Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Kommunens bygninger skal renoveres med særlig fokus på energirenovering. Forslaget skal ses i sammenhæng med den tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. ved energibesparelser. Energibesparelserne reinvesteres i nye energibesparende tiltag, i det omfang energibesparelserne overstiger den tværgående besparelse på 1,0 mio. kr. Besparelsen på 1,0 mio. kr. forventes at være opnået når tiltagene er udmøntet, hvorfor de fremtidige besparelser, som forventes at være på gennemsnitligt %, er anført i ovenstående skema, men ifølge tidligere vedtagelse reinvesteres besparelserne i nye energibesparende tiltag herunder fælles indkøb af undervisnings-/ motivationsmateriale. Der skal udarbejdes et oplæg, der indeholder konkrete investeringer i energibesparende foranstaltninger, der kan bidrage til at kommunens energiregnskab lever op til målsætningerne som klima-kommune. Med de nedenstående budgettal fra 2015 er det ikke muligt at leve op til forudsætningerne i den indgående ELENA-aftale, hvor kommunalbestyrelsen i 2013 har lovet i perioden at investere 30,2 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger. I puljen kan der udover energibesparelser på bygninger medregnes energibesparelser på gadebelysning. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2015 priser) Udgifter 2,000 2,000 2,000 Indtægter Netto 2,000 2,000 2,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 20

113 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Shelters, renovering og udskiftning Nr. A520 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,250 0,100 0,100 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,250 0,100 0,100 0,100 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I Norddjurs Kommune findes der 43 shelters, hvoraf de 12 vedligeholdes af kommunen. De blev opført med støtte fra Friluftsrådet i 2009 og opstillet naturnært ved stier og kyst fordelt over hele kommunen. I dag er de fortsat til rådighed og godt besøgt af turister, cyklende og gående. For at kunne opretholde dette populære tilbud er der nu behov for et større beløb til aktuel udskiftning af slidte og udtjente shelters, samt de følgende år at kunne fortsætte udskiftningen af de nedslidte shelters. Denne anlægsblok bliver alene anvendt til eksisterende shelterpladser. Det har været nødvendigt at fjerne 4 shelters, som via dette anlægsforslag vil blive genetableret straks. Til årlig løbende vedligeholdelse og inspektørkontrol samt til markedsføring skal der årligt bruges ca. 0,060 mio. kr. Til orientering koster et nyt shelter ca. 0,050 mio. kr. og har en vurderet gennemsnitslevetid på 12 år. Konsekvenser for driften Der søges en teknisk korrektion på 0,060 mio. kr. til den løbende vedligeholdelse sammen med øvrige udvidede driftsopgaver. 21

114 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Idrætshegn, beskæring af levende hegn Nr. A521 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,665 0,665 0,665 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,665 0,665 0,665 0,665 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommune passer 14 idrætsanlæg. Der er omkring alle 14 idrætsanlæg plantet levende hegn på 3-5 m. meter i bredden bestående af 1-3 rækker høje træer og 1-2 rækker buske. Disse giver læ, skygge og fanger vildfarne bolde. Igennem flere år har Norddjurs Kommune med de afsatte driftsmidler kun fornødent kunne pleje/beskære de levende hegn omkring boldbaner. Der er nu et meget stort pres fra klubberne for at få udtyndet hegnene, som er blevet meget tætte og breder sig ind over banerne. Dermed bliver de smallere og det kan knibe med at få plads til en fodboldbane på arealet. Det er nødvendigt med en større gennemgang i form af udtynding af træerne og nedskæring af buskene (de vokser op igen) for at imødekomme klubbernes pres og for at hegnene forbliver sunde og stadig kan opfylde deres hensigt. Det afsatte driftsbudget på 0,956 mio. kr. til pasning af idrætsanlæggene rækker ikke til finansiering af ovennævnte ekstraordinære udtynding og beskæring. Beskæringsopgaven vil sikre at et antal medarbejdere beskæftigelse hen over vinteren, når der ikke arbejdes i vintertjenesten. Da banerne er sarte over for kørsel med maskiner, skal arbejdet hovedsageligt foretages manuelt. Der er i alt ca m levende hegn og erfaringer med andre lignende udtyndingsopgaver giver en pris på 266 kr. pr. meter hegn. I denne pris er medtaget manuel fældning af træer, nedskæring af buske, oprydning, flisning og bortkørsel af træ, toppe og flis. I alt en pris på 2,66 mio. kr. 22

115 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Beløbet fordeles over 4 år for at tage højde for det omskiftelige vejr, der kan besværliggøre arbejdet. Oversigt over idrætsanlæg: NAVN VEJNAVN NR POSTNR LÆNGDE I M. Ørum Skole/udendørsanlæg Skolebakken Ørum Djurs 670 Auning Hallerne Sdr Fælledvej 5A 8963 Auning AC Norddjurs Stenvad Bygade Ørum Djurs 370 Langhøj Idrætscenter Langgade Allingåbro Nørager Stadion Rygårdevej 1B 8961 Allingåbro 530 Gjerrild-Bønnerup IF Knud Albæks Vej Grenaa 770 Hammelev IF Hammelev Kirkevej Grenaa 200 Rougsøhallen Ørsted Stadion Rougsøvej 166A 8950 Ørsted Voldby Skole Boldbaner Sangstrupvej Grenaa 320 Holbæk Stadion Idrætsvej Ørsted 550 Bønnerup Boldbaner Åvej 11 Bønnerup, 8585 Glesborg 340 Fjellerup Boldbaner Fælledvej Glesborg 325 Øster Alling IF Stadionvænget 5A 8963 Auning 950 Allingåbro Idrætshal Halvej Allingåbro 780 I ALT

116 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Diverse belægninger m.v. Nr. A522 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 11,175 11,175 11,175 11, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 11,175 11,175 11,175 11,175 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Konsekvens for driften? Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Nej Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Dette anlægsforslag vedrører udgifter til vejvedligeholdelse bl.a. genafstribning, afmærkningsmateriale, renholdelse af færdselsarealer, vejbeplantning mv. Herudover diverse belægninger på fortove, grusveje, stier, reparation af kørebaner samt vedligeholdelse af broer. Forslag til den konkrete udmøntning af anlægsblokken fremlægges for Miljø og Teknikudvalget til godkendelse som tidligere år. Udførelsen af vejområdets grundlæggende opgaver er afhængigt af dette anlægsforslag. Budget til asfaltbelægninger er af styringsmæssige årsager afsat selvstændigt på forslag A524. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2014 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 11,175 11,175 11,175 Indtægter Netto 11,175 11,175 11,175 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 24

117 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering og udskiftning af lysanlæg ved boldbaner Nr. A523 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,600 0,600 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,600 0,600 0,600 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er i Norddjurs Kommune 10 fodboldbaner, der har et lysanlæg. Lysanlægget er helt afgørende for klubbernes mulighed for at træne i de mørke måneder fra slutningen af september-marts. For at kunne opretholde lysanlæggene er der nu behov for et større beløb til aktuel udskiftning af slidte og udtjente master, armaturer, kabler og el-skabe. Der skiftes samtidigt til LED lys, der kan opfylde DBU s anbefalinger til træningsformål på lux (horisontalt) på banen. Der er i øjeblikket ved at blive lavet en rapport over tilstanden på alle lysanlæg. Denne rapport vil danne baggrund for planlægningen af arbejdet. Der er i driften kun afsat midler til den almindelige udskiftning af pærer, 1. årligt sikkerhedseftersyn og betaling af strømforbruget. Der vil være en udgift forbundet med renovering og udskiftning på 1,8 mio. kr. Beløbet fordeles over 3 år da en forcering af udskiftningen kan resultere i ødelagte baner (der er få tidspunkter på året, hvor det kan lade sig gøre at køre med stort materiel på banerne uden at skade dem). Driftsmæssigt vil der være en lille besparelse i strøm, ellers uændret. Men det betyder fremadrettet bedre sikkerhed omkring lysanlæggene, et bedre overblik over samlet tilstand og vished om at antal LUX på banerne leve op til anbefalingerne. Konsekvenser for driften Ingen. 25

118 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Asfaltbelægninger Nr. A524 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,338 2,338 2,338 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,338 2,338 2,338 2,338 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er i dag 971 km asfalterede kommunale veje i Norddjurs Kommune. Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Der er fortaget beregninger i samarbejde med Vejdirektoratet, jf. rapport fra 2011, hvoraf det fremgår, at såfremt kommunen ønsker at bibeholde asfaltvejene i deres nuværende tilstand, skal der årligt bruges ca. 17 mio. kr. til løbende udskiftninger af asfaltbelægninger. Grundet det økonomiske efterslæb, hvor der i en årrække har været tilført meget begrænsede økonomiske ressourcer til vejbelægninger, bør der hurtigst muligt tilføres yderligere midler for at komme noget af dette efterslæb til livs. Ekstra midler til området vil bevirke at den allerede investerede vejkapital kan opretholdelses. Derudover vil flere midler til området begrænse omfanget af forsikringsskader anmeldt til kommunen. En del af de nuværende dyre reparationer af huller, revner mv. vil kunne spares i forbindelse med ekstra midler til asfaltbelægninger. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,338 2,338 2,338 Indtægter Netto 2,338 2,338 2,338 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 26

119 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Opretning af grusveje og grusstier Nr. A525 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,260 0,260 0,260 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,260 0,260 0,260 0,260 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger 0,2 0,2 0,2 0,2 Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Kommunen har 59 km grusveje, og ca. 8 km grusstier, der hører til det almindelige vejnet. Efter flere års reduceret drift er profilen på grusveje og -stier nedadrundet i stedet for opadrundet, og rabatternes højde øget, hvilket gør at nedbør bliver stående på vejarealet, i stedet for at ledes væk fra vejen. Vand på grusveje og -stier gør vej og bærelag bløde og derved svært fremkommelige. Sammenholdt med et stigende antal borgerhenvendelser i 2014 gående på ufremkommelige veje, og klimaændringerne med kraftigere nedbørsmængde på kortere tid, er det vigtigt at få genoprettet evnen til vandafledning på de kommunale grusveje og -stier. Grusvejene er for en del også skoleveje, hvor både busser og cyklende børn kører. Her gør huller og stenslag fra hullerne ikke vejen mere trafiksikker. Grusveje og -stier bør hurtigst muligt sikres ved afhøvling af rabatterne, og hvor det er muligt, brug af det afhøvlede materiale til opbygning af vejprofilen. Samt ved opbygning af en passende vejprofil med nyt grusmateriale. Det nuværende budget til vedligeholdelse af kommunens egne grusveje er på kr. og dækker 8 gange overkørsel med vejhøvl pr. år, jævning af huller over 7 cm. dybde med stenmaterialer, samt afhøvling af rabatter på de værste strækninger. Forslaget vil give forbedret trafiksikkerhed, og bedre fremkommelighed for busser og bløde trafikanter. Der er et samlet behov på ca. 1,2 mio. kr. til grusvejene og kr. til opretning af grusstier. Det optimale vil være, at opgaven løses over 2 år, alternativt kan det gøres over 5 år. Konsekvenser for driften Ingen. 27

120 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af nedslidte fortove Nr. A526 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,775 2,775 2,775 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,775 2,775 2,775 2,775 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På flere af de kommunale fortove ligger fliserne forskudt for hinanden og danner derved hindringer for handicappede og dårligt gående. Mange fliser er revnede og giver dermed et kedeligt udtryk. Specielt i Grenås bymidte er det slemt, da det ikke mere er muligt at købe de nuværende fliser med fritlagte søsten. Norddjurs Kommune har registreret 232,4 km løbende meter fortove på kommunale veje. Af disse 232 km. fortov er: 47 km ubefæstet fortov, med kantsten og bagved grus, skærver, græs og lign. 185 km befæstet fortov med kantsten, fliser, chaussésten og grus/asfalt. Levetiden af befæstede fortove sættes til max.50 år, efter 25 år begynder betonbelægninger at opløses, granitbelægninger holder uendeligt, men får sætninger alt efter fysiske belastninger. Det nuværende budget til vedligeholdelse af fortove er på kr. og dækker retablering af de fortove, hvor der er størst niveauforskel, større end 4 cm og sikrer kun minimalt borgere og turister mod faldskader, samt minimerer kommunens erstatningspligt(ansvarspådragende forhold). Der kan retableres årligt ca. 0,5 km fortove punktvis med dette budget. Uden en ekstra bevilling til renovering af gamle fortove, vil disse blive i så dårlig stand, at kommunen risikerer erstatningsansvar. Total pris for renovering af fortove: 185 km a 0,750 mio. kr. = 138,750 mio. kr. Pris pr. år i 50 år excl. indeksregulering, ved bevarelse af fortove med nuværende belægningstyper: 2,775 mio. kr. Konsekvenser for driften Ingen 28

121 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Renovering af broer Nr. A527 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,795 1,245 1,085 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,795 1,245 1,085 0,460 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet udgav i september 2012 en rapport vedr. brotilstanden og broreparationer for 63 af landets kommuner, herunder også Norddjurs Kommune. Vejdirektoratet anbefaler at der over en 4 årig periode afsættes ca. 5,585 mio. kr. til renovering af Norddjurs Kommunes mest nedslidte broer. Derudover anbefaler Vejdirektoratet, at der herefter afsættes årligt 0,300 mio. kr. til løbende vedligeholdelse. Nedenfor er angivet de broer som bør renoveres over en 4 årig periode, såfremt kommunen til stadig ønsker at bibeholde den allerede investerede kapital i disse broer. Bro på vejstrækning Vandløb Renoveringsbehov Pris Rougsøvej i Allingåbro Alling Å Overbygning Langagervej Saltbæk Udskiftning med stålrør 1,2 m Askhøjvej Nygård Å Forlængelse 2 m i hver side Århusvej, ved Vivild Hevring Å Nyt brodæk Søndergade i Grenaa Grenaaen Fugtisolering mv Voer Færgevej Hevring Å Overbygning, betonreparation Stenaltvej Stenalt Udskiftning af bygværk til stålrør Møllebæk

122 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Dalsgårdevej Nybro Nyt brodæk, betonreperationer Rougsøvej Hejbæk Å Nyt autoværn mv Lyngbyvej Kolindsund Fugtisolering mv. Midtkanal Kanalvej, Enslev Skærvad Å Fugtisolering Revnvej Lillemølle Udskiftning af bygværk til stålrør Å Hornsleths Alle Grenaaen Udskiftning af gangbro I alt Konsekvenser for driften Ingen. 30

123 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Cykelstipulje Nr. A528 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Pulje til udmøntning af cykelstiprojekter. Som tidligere år ønskes en pulje til kommunens egenfinansiering af cykelstiprojekter som der søges til i statens cykelstipulje. Der endnu ikke taget beslutning om afsættelse af en statslig cykelstipulje for Hvis der ikke opnås statsligt tilskud det enkelte år søges puljen overført til følgende budgetår. Der forslås afsat en anlægspulje på 1,0 mio. kr. årlig. Konsekvenser for driften Der må forventes afledte driftsudgifter afhængig af hvilke projekter der bliver gennemført. Afledt drift vil blive søgt i forbindelse med anlægsbevillingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 31

124 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Cykelsti Glesborg Ørum Nr. A529 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 5, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 5, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,050 0,050 0,050 0,050 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I stiplanen fra 2009 er en cykelsti mellem Glesborg og Brændtvadvej højt prioriteret. Målet er at forbedre forholdende for cyklende skolevelever mellem Glesborg og Ørum Skole. Planen er at etablere en dobbeltrettet cykelsti langs Laenvej til Glesborg til Brændtvadvej. Selve Brændtvadvej, som er en lokalvej, hastighedsdæmpes frem til Ørum. Cykelstien kan overslagsmæssigt anlægges for 5,9 mio. kr. Konsekvenser for driften Til fremtidige årlige driftsudgifter afsættes 0,050 mio. kr. 32

125 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Cykelstiplan Nr. A530 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Norddjurs Kommunes cykelstiplan er udarbejdet i Den er lavet med fokus på at sikre skolebørns vej til/fra skole bedst muligt. Men med de forandringer der er sket med skolestrukturen i kommunen, trænger planen til en revidering. Med baggrund i den nye skolestruktur udarbejdes en revideret stiplan med sikre skoleveje som mål. Derudover skal stiplanen også omhandle reakreative- og pendlerstier. Alt sammen skal sikre Norddjurs Kommune et sammenhængende stinet. Cykelstiplanen indeholder en uheldsanalyse, med fokus på bløde trafikanter Planen skal skabe overblik og liste en prioritering af stiprojekter, hvor man får mest trafiksikkerhed for pengene. Der foreslås afsat overslagsmæssigt 0,250 mio. kr. til udarbejdelse af ny stiplan. Konsekvenser for driften Ingen. 33

126 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Børnebyer, trafiksikkerhed Nr. A531 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 1,000 1, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 1,000 1,000 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Etableringen af børnebyer i kommunen, betyder at skole og institutioner lokaliseres tæt på hinanden, hvilket kan give trafikale udfordringer og problemer med trafiksikkerhed. Når forældrene i spidsbelastningstimerne afleverer børn i skole og/eller institution, skaber det ofte kaotiske tilstande ved børnebyerne, og resulterer i utrygge forhold for de bløde trafikanter. For at skabe trafiksikre forhold for de bløde trafikanter ved børnebyerne, ønskes der afsat en pulje til løbende at forbedre forholdene. Forvaltningen får løbende henvendelser fra børnebyerne vedr. trafiksikkerhedsproblemer. Blandt andet har der været dialog med børnebyerne i Auning, Glesborg og Allingåbro. Det har endnu ikke været muligt at honorere ønskerne om forbedret trafiksikkerhed de pågældende steder Der foreslås afsat en pulje på 1,0 mio. kr. til formålet. Konsekvenser for driften Ingen. 34

127 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Matrikulær udskillelse af offentlige veje Nr. A532 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,200 0,200 0,200 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,200 0,200 0,200 0,200 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja/nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der mangler matrikulær udskillelse af ca. 580 km af kommunens i alt km offentlige veje. Kommunen har pligt til at lade de offentlige kommuneveje udskille af matriklen. Når en offentlig vej er udskilt i matriklen, kan der ikke vindes hævd over vejarealet. Hvis en vej derimod ikke er udskilt i matriklen, kan lodsejerne vinde hævd over vejarealet. Det ses nogle gange, at lodsejere har vundet hævd helt ud til asfaltkanten. Når en offentlig vej er udskilt i matriklen undgås derved uoverensstemmelser med vejens naboer. Den matrikulære udskillelse af offentlige veje medfører ikke ændringer i lodsejernes rettigheder eller forpligtelser, idet ejendomsretten til vejarealet er overgået til kommunen, når vejen er optaget i vejfortegnelsen som offentlig vej. Når en vej ikke er udskilt i matriklen og heller ikke er optaget på matrikelkortet, eller er optaget på matrikelkortet med en mindre bredde end den faktiske bredde i marken, betaler lodsejeren ejendomsskat af det vejareal, der ikke er optaget på matrikelkortet. Når vejen er udskilt i matriklen, ophører denne skat. Økonomiske konsekvenser Hvis matrikulær udskillelse udbydes i større strækninger estimeres den samlede udgift at udgøre 10 mio. kr. Hvis der anlægges en tidshorisont på 50 år giver dette en årlig udgift på 0,2 mio. kr. Til orientering skal udgiften ganges med en faktor 5, hvis der blot foretages udskillelse af korte strækninger i forbindelse med problemer med vejenes naboer. Konsekvenser for driften Ingen. 35

128 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Nordkystvejen, ny belægning Nr. A533 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2,000 2,000 2,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2,000 2,000 2,000 2,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Videreførelse af det igangværende projekt vedrørende ny asfaltbelægning på Nordkystvejen. Med nuværende budget på 2 mio. kr. om året og nuværende prisniveau vil arbejdet på Nordkystvejen, som er ca. 35,4 km lang, være afsluttet om 17 år. Såfremt der i årene fremad afsættes yderligere økonomiske midler til Nordkystvejen, kan arbejdet hurtigere afsluttes. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,000 2,000 2,000 Indtægter Netto 2,000 2,000 2,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 36

129 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Omfartsvej nord om Grenaa Nr. A534 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 48,500 32, Indtægter -44,480-42,500-2,100 0 Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 4,020-9,600-2,100 0 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0,225 0,225 Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet. Tilskud hjemtages årligt efter kommunen har afholdt udgifterne. Derved bliver der en forskydning mellem de afholdte udgifter og de hjemtagene tilskud. Nedenstående skema viser skønnet fordeling af udgifter til projektet. I mio. kr. (2015-priser) Forbrug primo VVM mv. 2,133 2,133 Arkæologi 5,100 5,100 Jord og vejentreprise 10,000 41,500 23,700 75,200 Jordfordeling og ekspropriation 15,200 15,200 Tavler, beplantning mv. 2,500 2,500 Markskader 1,500 1,500 Bygherrerådgivning 2,260 1,750 1,700 1,550 7,260 Administration 0,030 1,550 1,700 1,550 4,830 Korrektionstillæg 3,600 3,600 3,600 10,800 Total udgifter 4,423 38,700 48,500 32, ,523 Total indtægter 0,000-33,320-44,480-42,500-2, ,400 Difference 4,423 5,380 4,020-9,600-2,100 2,100 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 2018 Total Det samlede projekt er på 124,5 mio. kr. hvoraf ca. 2,1 mio. kr., der bl.a. vedrører VVM, er uden finansiering fra staten. Finansieringen, som vil fremgå af finansloven, pristalsreguleres ef- 37

130 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår ter statens vejindeks. Beløb, som ikke udbetales det forventede år, videreføres, men pristalsreguleres ikke. Konsekvenser for driften Der forventes afledte driftsudgifter fra 2018 på ca. 0,225 mio. kr. inkl. gadelys og vintertjeneste. 38

131 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pulje til forundersøgelser, analyser og udviklingsoplæg Nr. A535 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,300 0,300 0,300 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,300 0,300 0,300 0,300 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget På vej og ejendomsområdet er der løbende behov for tilstandsvurderinger og perspektiveringer. Det kan dreje sig om forskellige fysiske anlæg såsom havneanlæg og broer, og det kan være analyser om ændrede driftsformer og it-tiltag. Der kan også være tale om perspektivering af ændrede serviceniveauer for eksempel vedrørende turisttilbuddet på offentlige strande og toiletter. Da der ofte ved ovenstående opgaver er behov for specielle kompetencer vil der blive tilkøbt ydelser. Der foreslås afsat 0,3 mio. kr. årligt til eksterne konsulentydelser. Konsekvenser for driften Ingen. 39

132 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper Nr. A536 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 5,000 5,000 5,000 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 5,000 5,000 5,000 2,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,300-0,500-0,700-0,800 Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund og beskrivelse: Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Investeringerne udgør skønsmæssigt 22,0 mio. kr., hvoraf 5,0 mio. kr. afholdes i 2015, med besparelser på 0,8 mio. kr., når de er fuldt indfasede. Der er ingen direkte sammenhæng mellem indeværende anlægsforslag og forslag A505 Implementering af belysningsplanen. Det er nødvendigt med udskiftning af de i dette forslag indeholdte kviksølvlyskilder, da de er udgået eller udgår i Konsekvenser for driften Der vil efter disse 4 år og en samlet investering på 22 mio. kunne opnås en besparelse på omkring 0,8 mio.kr. årligt. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 5,000 5,000 5,000 Indtægter Netto 5,000 5,000 5,000 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 40

133 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Implementering af belysningsplanen Nr. A537 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 8,000 8,000 8,000 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 8,000 8,000 8,000 6,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,160-0,480-0,800-1,020 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund og beskrivelse: Som det fremgår af rapport udarbejdet af COWI i maj 2011 og Handlingsplan til Belysningsplan af 2015, har Norddjurs Kommune ca armaturer med andre lyskilder end kviksølvlyskilder. Skal alle disse udskiftes til LED lys vil udgifterne skønsmæssigt udgøre omkring 30 mio. kr. udover de 22 mio. kr., som skal anvendes til udskiftning af armaturer beregnet til allerede udgåede kviksølvlyskilder. Skal udskiftningen ske over en periode f.eks. 4 år, vil dette således skulle forhøjes med ca. 8 mio. kr. om året i disse 4 år. Der vil efter disse 4 år formodentlig kunne opnås en besparelse på omkring 1,2 mio.kr. årligt. Det er ikke umiddelbart en mulighed, at foretage løbende udskiftning til LED lys. Udskiftning af lyskilder i gadebelysningen til LED kræver udskiftning af bl.a. armaturer til en pris på ca kr. pr. stk. Løbende udskiftning i takt med at lyskilderne brænder ud er ikke mulig, da det vil være for dyrt, og samtidig vil belysningen på de pågældende veje blive uensartet, hvorfor armaturerne udskiftes område for område. Dette forslag er en fortsættelse af anlægsforslag A536 Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Konsekvenser for driften Der vil efter disse 4 år og en samlet investering på 30 mio. kr. kunne opnås en besparelse på omkring 1,2 mio. kr. årligt. Strækkes det udover de 4 år, skal man være opmærksom på ældning af det eksisterende anlæg samt at besparelsen udskydes tilsvarende. 41

134 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kabellægning af tændkabler til gadebelysning Nr. A538 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,500 0,500 0,500 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,500 0,500 0,500 0,400 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund og beskrivelse: EnergiMidt ønsker at fortsætte igangværende arbejde med at kabellægge sine elforsyningskabler i kommunen. I forbindelse med at de gamle træmaster bliver nedtaget, bør der opsættes nye master for gadebelysningen. Det forventes, at forsyningsselskabernes kabellægninger er afsluttet i Hvis gadebelysningen ikke fornyes i forbindelse med kabellægningen, vil det medføre årlige driftsudgifter til leje og drift af det gamle anlæg, samt uforholdsmæssigt store udgifter til fjernelse af de gamle master. Det har ikke været muligt at estimere sådanne meromkostninger. Konsekvenser for driften Ingen. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,500 0,500 0,500 Indtægter Netto 0,500 0,500 0,500 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 42

135 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Køb af gadebelysning, Energi Midt Nr. A539 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,020-0,020-0,020-0,020 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund og beskrivelse: Tilbagekøb af gadebelysningen i Fjellerup området. Energi Midt ejer gadebelysningen i Fjellerup området og kommunen betaler en årlig leje af den på ca. 0,02 mio. kr. Belysningen i Fjellerup kan tilbagekøbes for ca. 0,3 mio. kr. Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvenser for driften Der spares en leje/rente på ca. 0,02 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 7 %. Udskiftningen af et stort antal kviksølvarmaturer samt driften af anlægget kan her gennemføres i konkurrenceudbud, såfremt anlægget tilbagekøbes, hvilket anses for en fordel. Alternativt vil Energi- Midt udskifte armaturerne til en pris fastsat af EnergiMidt og videresende regningen til Norddjurs Kommune som bruger/lejer. 43

136 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Køb af tændkabler, Energi Midt Nr. A540 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 2, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 2, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) -0,200-0,200-0,200-0,200 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund og beskrivelse: Energi Midt ejer tændkablerne i sit forsyningsområde og kommunen betaler en årlig leje af dem på ca. 0,2 mio. kr. Kablerne kan overtages af kommunen for 2,8 mio. kr. Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvenser for driften Der kan spares lejeudgift på 0,2 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 7 %. 44

137 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Vejføring i Glesborg Nr. A541 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,000 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,000 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Ja Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kommunalbestyrelsen har den 21. oktober 2014 givet en anlægsbevilling på 2,350 mio. kr. til gennemførelse af en opgradering af den eksisterende vejføring på Bygaden, Glesborg, herunder kryds-ombygninger, opretninger og renoveringer. Der blev samtidig givet rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. i 2015 og besluttet, at der ved budgetlægningen skal afsættes 1,0 mio.kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i Arbejdet er igangsat i Da slidlagsarbejde og afstribning først udføres minimum et år efter den foretagne kloakseparering, kommer arbejdet til at strække sig over 3 år. Anlægsudgifterne forventes at fordele sig således: År Anlægsudgift ,75 mio. kr ,0 mio. kr ,60 mio. kr. Det er derfor nødvendigt at afsætte 1,0 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 til færdiggørelse af projektet. Konsekvenser for driften Ingen 45

138 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Asfalt Vestre Skovvej Nr. A542 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0 0, Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift nej Optaget på anlæg ja Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I budget 2015 er der afsat 0,200 mio. kr. til asfaltering af grusvej bag politigården til stadion. Der skal efterfølgende udlægges et slidlag, der vil koste ca. 0,075 mio. kr. og først vil blive udlagt i Konsekvenser for driften Ikke angivet. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,075 Indtægter Netto 0 0, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 46

139 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Restaurering - Dystrup-Ramten søerne Nr. A543 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 1,300 0,000 0,000 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 1,300 0,000 0,000 0,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Ifølge Vandplan 1.6 Djursland for perioden skal der gennemføres sørestaurering i Dystrup Sø og Ramten Sø. Indsatsen er taget med i Norddjurs Kommunes forslag til plan for realiseringen af indsatsprogrammet for de statslige vandplaner (Vandhandleplan ). Selvom næringsstofbelastningen fra omgivelserne er nedbragt, kan der gå mange år, før der ses en forbedring af vandkvaliteten i søerne, da de er i biologisk ubalance. En bedre tilstand kan fremskyndes væsentligt ved at gennemføre en biomanipulation, hvor man bortfisker fredfisk (skalle, brasen, suder, karpe m.m.). På denne måde kan der genskabes en klarvandet sø. Metoden er med varierende resultat benyttet i mange danske søer. Opfiskning i Dystrup-Ramten søerne har tidligere været udført af Århus Amt i perioderne og , dog uden en varig effekt. I de senere år er spildevand blevet afskåret, hvilket giver bedre prognose for succesfuld restaurering af søerne. Gennemførelse af restaureringsprojektet kræver, at Norddjurs Kommune afsætter de nødvendige midler, da staten ikke har oprettet tilskudsordninger til sørestaurering. På landsplan afsatte staten 6,2 mio. kr. årlig til restaurering af søer, heraf 0,5 mio. kr. til administration. Beløbet er imidlertid fordelt til alle landets kommuner efter det såkaldte DUT-princip, og ikke målrettet de kommuner, hvor søerne rent faktisk ligger. Norddjurs Kommunes andel af DUT finansieringen udgør derfor kun 0,042 mio. kr., heraf 0,004 mio. kr. til administration. Det betyder i praksis, at de kommuner, der skal gennemføre sørestaurering selv skal afholde langt den største del af finansieringen. Anlægsudgiften er fastsat på baggrund af tidligere indhentede tilbud, men opgaven udbydes. Konsekvenser for driften Ingen konsekvenser for driften. 47

140 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter Nr. A544 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,300 0,000 0,000 0,000 Ø - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift nej Optaget på anlæg nej Anlægsbevilling givet nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart iflg. driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Overfartslederen har meddelt, at Søfartsstyrelsen ved seneste skrogsyn har konstateret, at tværgående skotter inkl. diverse spanter/stag på Ragna skal skiftes ved næste dokning. Anslået ekstra udgift til disse arbejder vil være ca. 0,6 mio. kr. kr., som ikke kan afholdes indenfor det eksisterende budget. Randers Kommune har oplyst, at der skal afsættes 0,3 mio. kr. på hver kommunes anlægsbudget i Konsekvenser for driften Ingen 48

141 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Tilskud til renovering af almene boliger Nr. A545 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, , Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3, ,650 0 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Der afsættes et rammebeløb til kommunal medfinansiering i forbindelse med renovering af almene boliger. Der er på nuværende tidspunkt indkommet forslag til 2 konkrete projekter om renoveringer. Der indledes drøftelser med boligforeningerne. Konsekvenser for driften Ingen konsekvenser for driften. 49

142 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Støtte til nye almene Boliger Nr. A546 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 6, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 6, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0,000 0,000 0,000 0,000 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Nej Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forlængelse af styringsdialogen med boligforeningerne forventes der at indkomme ansøgninger om støtte til nybyggerier i 2016, hvor kommunen, ifølge lovgivningen, skal finansiere 10 % af grundkapitalen. Det forventes, at de indkomne ansøgninger hver især vil have en anskaffelsessum på ca mio. kr., hvorfor rammebeløbet er fastsat til 6 mio. kr. Det er forudsat, at rammebeløbet kun omhandler 1 nybyggeri, da det ikke forventes, at behovet for 2 almene boligbyggerier er tilstede. Finansieringen for nybyggeri med tilsagn efter 1. juli 2012 udgør: 10 % af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital 2 % finansieres ved beboerindskud, og 88 % finansieres ved optagelse af realkreditlån Der afsættes et rammebeløb til almen boligbyggeri, som efterfølgende vil blive prioriteret til konkrete projekter. Konsekvenser for driften Ingen konsekvenser for driften. 50

143 Voksen- og plejeudvalget

144 Voksen- og plejeudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter Nr. A701 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 3, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 3, Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet at afsætte 1,5 mio. kr. i 2015 og 2,55 mio. kr. i 2016 til et byggeri ved Glesborg Plejecenter, der skal skabe bedre faciliteter for Hjemmeplejen Vest, og muliggøre etableringen af lokaler til trænings- og aktivitetsformål. Tidligere er der i budget 2014 blevet afsat 0,1 mio. kr. i 2014 til byggeriet. Kommunalbestyrelsen har på et møde den 19. maj 2015 besluttet, at lokalerne til Hjemmeplejen Vest skal etableres i en selvstændig bygning, så der bliver plads træningsaktiviteter i hjemmeplejens nuværende lokaler ved hovedindgangen til plejecentret. Der er den 19. maj 2015 indgået aftale mellem alle politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at der skal indarbejdes yderligere 0,6 mio. kr. i budget 2016 til en udvidelse af byggeriet. Det samlede anlægsbudget er herefter på 4,75 mio. kr. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 2,550 Indtægter Netto 2, = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 1

145 Voksen- og plejeudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Pulje til velfærdsteknologi Nr. A702 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,750 0,750 0,750 0, Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 0,750 0,750 0,750 0,750 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger Ja Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) Optaget på drift Ja Optaget på anlæg Ja Anlægsbevilling givet Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, blev det besluttet at afsætte 0,75 mio. kr. årligt til indkøb af velfærdsteknologi med henblik på at understøtte implementeringen af velfærdsteknologipolitikken og opnå de indarbejdede driftsbesparelser som følge af indførelsen af velfærdsteknologi. Konsekvenser for driften Der blev i budget 2015 indregnet en besparelse på driften på 0,5 mio. kr. i 2016, 0,75 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i Anlægget på 0,75 mio. kr. pr. år, er til indkøb og afprøvning af de nyeste former for velfærdsteknologi og skal understøtte realiseringen af de indregnede driftsbesparelser. Til orientering blev der i budget 2015 vedtaget at afsætte følgende beløb for dette anlæg i perioden : I mio. kr. (2016 priser) Udgifter 0,750 0,750 0,750 Indtægter Netto 0,750 0,750 0,750 - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt 2

146 Bilag: 4.1. En målstyret skole - forslag fra arbejdsgruppe 7 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 46673/15

147 Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Skole- og dagtilbudsafdelingen Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

148 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål, herunder: målstyret undervisning, en længere og mere varieret skoledag og et øget samarbejde med samfundet rundt om skolen. Et centralt element i reformen er også, at der skal ske en løbende opfølgning på de nationale mål en opfølgning, der skal ske på alle niveauer fra medarbejder og skoleledere over forvaltningen og kommunalbestyrelsen til Undervisningsministeriet. Dette materiale beskriver, hvordan arbejdet med denne opfølgning skal se ud i praksis. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en medarbejderrepræsent fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål: hvordan og hvor ofte lærerne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte lederne skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte forvaltningen skal følge op på de nationale resultatmål hvordan og hvor ofte kommunalbestyrelsen skal følge op på de nationale resultatmål God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

149 3 Læsevejledning Materialet er i 4 afsnit: Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune: Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i Norddjurs Kommune. Nationale mål og resultatmål: Afsnittet beskriver de resultatmål, som materialet refererer til samt hvordan disse måles. I afsnittet ligger der således også en forklaring af indholdet og opbygningen af henholdsvis de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Opfølgning på de nationale resultatmål: Afsnittet beskriver de forskellige elementer, der indgår i opfølgningen på henholdsvis skoleniveau, forvaltningsniveau og det politiske niveau. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

150 4 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune er der nedsat 14 arbejdsgrupper til at udarbejde retningslinjer inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse grupper er arbejdsgruppe 7, der har udarbejdet nærværende materiale. Rammen for arbejdet i alle 14 arbejdsgrupper er ud over folkeskolereformen de lokale politikker i Norddjurs Kommune, der har berøring med skoleområdet. I løbet af 2012 blev der således vedtaget fire politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

151 5 Nationale mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål, der hver især er operationaliseret i 4 resultatmål: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges. Det er disse ovenstående fire resultatmål, som dette materiale handler om. Tre ud af fire resultatmål handler om resultater i de nationale test i dansk og matematik, mens det fjerde resultatmål handler om elevernes trivsel, hvilket måles årligt gennem en national trivselsmåling. Med folkeskolereformen er de nationale test således blevet tildelt en større rolle end tidligere. Før folkeskolereformen var de nationale test udelukkende et pædagogisk redskab, som den enkelte lærer kunne bruge i arbejdet med den enkelte elev og den enkelte klasse. Efter folkeskolereformen er de nationale test stadig et pædagogisk redskab for den enkelte elev og den enkelte klasse men resultaterne herfra skal også indgå i både den kommunale og den nationale opfølgning på resultatmålene for folkeskolen. Den enkelte skole og kommunen som helhed bliver således årligt målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik (resultatmål 1-3). Nedenfor gennemgås hovedelementerne i henholdsvis de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

152 6 Indhold og opbygning af de nationale test De nationale test blev indført i folkeskolen i Der er 10 obligatoriske test: Dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin Matematik på 3. og 6. klassetrin Engelsk på 7. klassetrin Geografi på 8. klassetrin Biologi på 8. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin. De to sidste er test i dansk som andetsprog, der kan bruges i 5. og 7. klasse, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under. Figur 1. Eksempel på forløb med frivillige og obligatoriske test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 2. klasse Tages om foråret i 2. klasse Obligatorisk national test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 3. klasse Hver af de nationale test består af tre profilområder. Et profilområde er en velafgrænset del af det fag/emne, der testes. Eksempelvis er profilområderne i læsning Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse, i matematik er de Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Ved en national test gennemføres i praksis tre forskellige test en i hvert profilområde. Testen resulterer i tre forskellige resultater, der samlet udgør elevens faglige profil (deraf navnet profilområde) inden for den del af faget, som den nationale test afprøver. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

153 7 I forbindelse med folkeskolereformen er de nationale test blev omlagt fra tidligere at referere til en normbaseret skala til nu at referere til en kriteriebaseret skala. I praksis betyder det, at elevernes resultater i de nationale test vil fordele sig på følgende skala: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation De nationale tests afvikles digitalt via pc. Indhold og opbygning af den obligatoriske trivselsmåling Den obligatoriske trivselsmåling skal give et indblik i elevernes oplevelse af deres trivsel og undervisningsmiljø samt ro og orden i deres klasse og på skolen. Alle elever i klasse skal deltage i målingen, der gennemføres via et digitalt spørgeskema hvert år i januar-marts måned. Spørgsmålene er tilpasset henholdsvis klasse og klasse. Resultaterne fra målingen opgøres i et samlet måltal for elevernes trivsel og i en række differentierede måltal inden for forskellige temaer. Opgørelsen sker på klasseniveau og ikke på individniveau. Endvidere refererer måltallene kun til svarene fra klasse. Ekspertgruppen har anbefalet denne skelnen, da en lang række undersøgelser har problematiseret validiteten af de yngste elevers svar. Resultaterne fra klasse skal således udelukkende bruges lokalt til arbejdet med elevernes trivsel og indgår ikke i beregningen af måltallet for elevernes trivsel. Folkeskolen er mere og andet end resultatmål 1-4 Inden blikket vendes mod den konkrete opfølgning på de fire resultatmål skal det understreges, at folkeskolens formål er mere og andet end dét, der måles i de nationale test og i den obligatoriske trivselsmåling. Folkeskolens opgave er overordnet set at bidrage til elevernes dannelse et element der ikke udelukkende kan måles gennem elevernes resultater i dansk og matematik og deres oplevelse af trivsel. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

154 8 Opfølgning på de nationale resultatmål I dette afsnit beskrives indledningsvist sammenhængen til Synlig læring, hvorefter den konkrete opfølgning på de nationale resultatmål for elevernes læring og trivsel gennemgås på henholdsvis skoleniveau, forvaltningsniveau og det politiske niveau. Sammenhæng til Synlig læring I Norddjurs Kommune er der igangsat et omfattende kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring. En tilgang, der bl.a. fokuserer på at gøre målene for undervisningen og elevernes faglige progression synlige for eleverne selv, deres lærere og pædagoger samt lederne. Læs mere om kompetenceudviklingsforløbet og Synlig læring i materialerne fra arbejdsgruppe 4 og arbejdsgruppe 12 på kommunens hjemmeside Arbejdet med de nye kriteriebaserede nationale test skal tænkes ind som en naturlig del af arbejdet med Synlig læring. Det betyder, at der på baggrund af elevernes resultater i én national test skal opstilles mål for den forventede progression i elevernes læring frem mod den næste nationale test læs mere herom senere. Alle frivillige test bliver obligatoriske i Norddjurs Kommune For at understøtte denne sammenhæng til Synlig læring bliver alle frivillige test obligatoriske i Norddjurs Kommune. Denne ændring skal understøtte mulighederne for, at lærere, pædagoger og elever kan arbejde med og måle progressionen i den samme test over en længere periode. Ændringen skal også sikre, at eleverne bliver mere fortrolige med både selve testsituationen herunder nervøsitet og brug af pc og med opgavernes karakter i testene. Forventningen er, at jo flere gange eleverne prøver situationen, jo mere trygge bliver de i selve testsituationen. Fremadrettet vil der således ikke være begreberne frivillige nationale test og obligatoriske nationale test, men blot begrebet nationale test, som bruges systematisk igennem hele skoleforløbet. Der vil ske en indfasning af denne ændring i løbet af de kommende skoleår, se tabellen nedenfor: Tabel 1. Indfasning af brug af både frivillige og obligatoriske nationale test Skoleår Fag Skoleåret 2015/2016 Skoleåret 2016/2017 Dansk og matematik Skoleåret 2017/2018 Engelsk Skoleåret 2017/2018 Fysik/kemi og biologi Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

155 9 Som figuren viser, er det således i fagene dansk og matematik, at denne ændring skal ske først med start i skoleåret 2015/2016. Der er flere årsager til at dansk og matematik er udvalgt i den forbindelse. For det første er dansk og matematik de to fag, som resultatmålene refererer til og dermed de to fag, der er prioriteret højest fra folketingets side. For det andet er dansk og matematik også de to fag, som kommunalt er højest prioriteret i forbindelse med implementeringen af Synlig læring i kommunens folkeskoler. Læs mere herom i materialerne fra arbejdsgruppe 4 og arbejdsgruppe 12 på kommunens hjemmeside Figurerne på side viser, hvordan brugen af nationale test i dansk læsning og i matematik vil udmønte sig på de forskellige klassetrin fremover. De tidligere frivillige test ligger om efteråret, og de obligatoriske test ligger om foråret. Det er kun muligt at sammenligne kommunens resultater med et landsgennemsnit i forhold til de obligatoriske test, der ligger i foråret. Resultaterne fra de frivillige test (de mørkeblå i figurerne herunder) efterlader ikke mulighed for at sammenligne med et landsgennemsnit. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

156 10 Figur 2. Brug af nationale test i dansk læsning i klasse NT i dansk læsning for 2. klasse Efterår, 2. klasse Forår, 2. klasse NT i dansk læsning for 2. klasse NT i dansk læsning for 2. klasse Efterår, 3. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse Efterår, 4. klasse Forår, 4. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse NT i dansk læsning for 4. klasse Efterår, 5. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse Efterår, 6. klasse Forår, 6. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse NT i dansk læsning for 6. klasse Efterår, 7. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse Efterår, 8. klasse Forår, 8. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse NT i dansk læsning for 8. klasse Efterår, 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

157 11 Figur 3. Brug af nationale test i matematik i klasse NT i matematik for 3. klasse Efterår, 3. klasse Forår, 3. klasse NT i matematik for 3. klasse NT i matematik for 3. klasse Efterår, 4. klasse NT i matematik for 6. klasse Efterår, 6. klasse Forår, 6. klasse NT i matematik for 6. klasse NT i matematik for 7. klasse Efterår, 7. klasse Måling af progression over flere test Ved at anvende den samme test tre gange gives lærere, pædagoger, ledere og elever mulighed for at analysere og vurdere progressionen i elevernes resultater i den samme test over tid: f.eks. at følge elevernes progression i testen for dansk læsning for 2. klasse over tre gange i 2. og 3. klasse. I det følgende beskrives, hvordan opfølgningen sker på skoleniveau i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og ledere. I beskrivelsen skelnes der mellem opfølgning på de nationale test (resultatmål 1-3) og trivselsmålingen (resultatmål 4). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

158 12 Resultatmål 1-3, nationale test Skoleniveau En meningsfuld opfølgning på skoleniveau skal skabes gennem et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, lederne, forældre og eleverne selv. Figuren nedenfor illustrerer de forskellige elementer i dette samarbejde og disse elementer gennemgås enkeltvis i det følgende. Figuren tager udgangspunkt i et eksempel med nationale test i dansk læsning for 4. klasse. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

159 Figur 4. Opfølgning på skoleniveau nationale test i dansk læsning for 4. klasse

160 Tydelig rammesætning for planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test Tydelige forventninger fra ledelsen til det pædagogiske personales arbejde med de nationale test er helt afgørende. Det pædagogiske personale skal vide, hvad der forventes af dem i arbejdet med de nationale test, og lederne skal skabe rammerne for, at personalet kan opfylde disse forventninger. Ligeledes er det afgørende, at ledelserne italesætter forventningerne til arbejdet med de nationale test over for forældrene. Helt konkret skal den systematiske planlægning, afvikling og opfølgning på de nationale test tænkes ind i skolens årshjul og meldes tydeligt ud til det pædagogiske personale og forældre. Italesættelse over for eleverne Forud for alle test og evalueringer er det essentielt, at både lærere og pædagoger arbejder med elevernes forståelse af testen og dens betydning. Eleverne skal forstå testen som én blandt mange test og evalueringer, som de skal igennem i løbet af årene i folkeskolen. Nogle test og evalueringer er udformet af deres lærere, mens andre er nationale. Nogle foregår med papir og blyant og andre foregår på pc. Alle test og evalueringer skal italesættes som lige vigtige og som en naturlig del af dét at gå i folkeskolen og meget essentielt: alle test og evalueringer har det formål at gøre elever, lærere og pædagoger opmærksomme på elevernes udviklingspotentiale i forhold til den faglige udvikling. I forlængelse heraf er det således også afgørende, at de nationale test ikke gøres til noget særligt eller ligefrem noget farligt for eleverne, men at der netop arbejdes med at gøre dem til en naturlig og integreret del af skolelivet. At bidrage til en sådan forståelse hos eleverne handler ikke kun om en dialog mellem lærere, pædagoger og elever det er også en forståelse, der skal italesættes over for forældrene. Eleverne skal have metoder til problemløsning Forud for alle nationale test skal eleverne præsenteres for de forskellige metoder, som de kan bruge til at komme i gang med opgaverne. I den nationale test i læsning i 4. klasse handler nogle af opgaverne f.eks. om orddeling. En metode til denne type af opgaver kunne være at læse ordene bagfra. Sæt to streger, så der bliver tre ord: kompressorgearcomputer Andre metoder kunne være at målrette elevernes selvkontrol og selvhjælp i selve testsituationen eksempelvis metoder, der kan hjælpe eleven med at fastholde koncentrationen eller, at eleverne har forskellige metoder, de kan bruge, hvis de kører fast i en opgave. Den systematiske brug af nationale test igennem hele skoleforløbet giver endvidere eleverne mulighed for at afprøve metoderne i praksis i en reel testsituation. For at sikre at eleverne får de bedste metoder på hånden, vil det være oplagt, at de enkelte teams omkring eleverne drøfter disse metoder med henholdsvis læse- og matematikvejlederne på skolerne. Ligeledes vil det også være oplagt at inddrage den kommunale læsekonsulent og matematikkonsulent i dette arbejde.

161 15 Selve testsituationen Selve testsituationen kan opleves meget forskellig for eleverne. Nogle elever er ikke påvirket af den, mens andre er meget påvirkede. Derfor er det afgørende, at skolerne forsøger at skabe trygge rammer for eleverne i testsituationen. Én måde at understøtte en god testsituation for alle kan være at lave holddeling, så alle eleverne ikke skal tage testen samtidigt. I forbindelse med holddelingen kan man overveje at lave mindre hold med elever, som er meget påvirket af testsituationen og relativt større hold med elever, som ikke er påvirket af situationen. Opstilling af mål for progression Som nævnt skal arbejdet med de nationale test tænkes ind som en naturlig del af arbejdet med Synlig læring. Det betyder, at der på baggrund af elevernes resultater i én national test skal opstilles mål for den forventede progression i elevernes læring frem mod næste nationale test. Som figur 4 viser, så tager eleverne en national test i dansk læsning i efteråret i 4. klasse. Med afsæt i resultatet af denne nationale test skal lærere, pædagoger og elever drøfte målene for næste nationale test, der ligger i foråret i 4. klasse: Hvor meget skal eleven rykke sig til næste gang, inden for hvilke profilområder skal der ske progression, og hvilke strategier vil være vigtige at tænke på og arbejde med for eleven? Målsætningerne kan laves på mange forskellige måder som 1:1 samtaler med eleverne, med grupper af elever eller i teamet omkring eleverne. Ved sidstnævnte løsning er det dog afgørende, at eleverne efterfølgende præsenteres for målene og de strategier, som de skal arbejde med. Endelig kan man også forestille sig, at de større elever kan opstille målene selv i takt med, at tilgangen omkring Synlig læring bliver mere og mere integreret i elevernes bevidsthed. Efter den nationale test i foråret i 4. klasse skal lærere, pædagoger og elever evaluere om den forventede progression er nået og på den baggrund opstille nye mål eller revidere de gamle for den forventede progression i den nationale test, der ligger i efteråret i 5. klasse. Som inspiration til arbejdet med de nationale test og målopstilling på baggrund heraf har Undervisningsministeriet udarbejdet to vejledninger, der kan hentes via Klassekonferencer Efter hver test afholdes klassekonferencer. Formålet med konferencerne er, at klassens resultater evalueres systematisk. Som figur 4 viser, så er der nationale test og klassekonferencer i dansk læsning i efteråret 4. klasse. Med afsæt i klassens samlede resultater af denne nationale test opstilles der målsætninger for klassens samlede progression frem mod den næste nationale test, der ligger i foråret i 4. klasse. Ved konferencen i foråret i 4. klasse vurderes det både om den foregående målsætning er opfyldt, ligesom der sættes mål for den kommende udvikling for klassen som helhed frem mod den nationale test i efteråret i 5. klasse. I forbindelse med opstillingen af disse målsætninger er det afgørende, at der fokuseres på alle elever og ikke udelukkende på de fagligt svage elever. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

162 16 På konferencerne om efteråret deltager de relevante dansk- og matematiklærere, relevante pædagoger samt læse- og matematikvejledere. I klasser med særlige udfordringer kan den kommunale læsekonsulent eller den kommunale matematikkonsulent deltage. Der udpeges en mødeleder blandt deltagerne. På konferencerne om foråret deltager en repræsentant fra ledelsen, relevante danskog matematiklærere, relevante pædagoger samt læse- og matematikvejledere. I klasser med særlige udfordringer kan den kommunale læsekonsulent eller den kommunale matematikkonsulent deltage. Det er naturligvis oplagt, at klassekonferencerne tænkes sammen med de klassekonferencer der allerede afholdes i kommunens skoler eksempelvis i forhold til opfølgning på elevernes resultater i de kommunale læsetest (jf. Handleplan for læsning). Endelig skal det understreges at selve afviklingen af klassekonferencerne kan foregå på mange forskellige måder med afsæt i de enkelte skolers muligheder og vilkår. Ledelsesfokus Som opfølgning på klassekonferencerne skal lederne følge op på skolens samlede resultater på tværs af klasser og årgange og med afsæt heri drøfte prioriteter og mål for skolen samlet set i forhold til dansk og matematik. I disse drøftelser vil det være oplagt at inddrage læse- og matematikvejledere på skolen og eventuelt den kommunale læsekonsulent eller kommunale matematikkonsulent. Skole/hjem samtaler Efter hver test eller som minimum efter testene i foråret skal resultaterne drøftes med forældrene. I denne drøftelse tages udgangspunkt i elevernes læringsmål og i de strategier som eleverne skal arbejde med. Forældrene skal kende begge elementer for derved at kunne snakke med eleverne om dem hjemme. Efter denne gennemgang af opfølgningen på resultatmål 1-3 på skoleniveau vendes blikket i det følgende på den opfølgning som skal ske i forhold til elevernes trivsel (resultatmål 4) ligeledes på skoleniveau. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

163 17 Resultatmål 4, trivselsmåling Skoleniveau Opfølgningen på elevernes trivsel kræver ligesom ovenfor et stærkt samarbejde mellem det pædagogiske personale, ledere, forældre og eleverne selv. Figuren nedenfor illustrerer de forskellige elementer i dette samarbejde og disse elementer gennemgås enkeltvis i det følgende. Figuren tager udgangspunkt i en trivselsmåling i 3. og 4. klasse. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

164 Figur 5. Opfølgning på skoleniveau den obligatoriske trivselsmåling i 3. og 4. klasse

165 Tydelig rammesætning for planlægning, afvikling og opfølgning på den obligatoriske trivselsmåling Tydelige forventninger fra ledelsen til det pædagogiske personales arbejde med trivselsmålingerne er helt afgørende. Det pædagogiske personale skal vide, hvad der forventes af dem, og lederne skal skabe rammerne for, at personalet kan opfylde disse forventninger. Helt konkret skal den systematiske planlægning, afvikling og opfølgning på trivselsmålingerne tænkes ind i skolens årshjul og meldes tydeligt ud til det pædagogiske personale og forældre. Italesættelse over for eleverne Forud for trivselsmålingerne er det endvidere afgørende, at både lærere og pædagoger arbejder med elevernes forståelse af målingen og dens betydning. Eleverne skal forstå, hvad målingen handler om, hvordan den skal foregå og at deres svar vil være anonyme. Ud over dialog med eleverne om disse emner er det også vigtigt, at forældrene forstår meningen med målingerne. Selve målingen At skulle besvare et spørgeskema omkring ens trivsel i skolen herunder eksempelvis om man bliver mobbet kan opleves meget forskelligt for eleverne. Nogle elever vil ikke være påvirkede af det, mens andre vil være meget påvirkede. Én måde at understøtte en god oplevelse for alle kan være at lave holddeling, så alle eleverne ikke skal lave målingen samtidigt. I forbindelse med holddelingen kan man overveje at lave mindre hold med elever, som er meget påvirket af situationen og relativt større hold med elever, som ikke er påvirket af situationen. Klassekonferencer Som nævnt opgøres resultaterne fra trivselsmålingen på klasseniveau og ikke individniveau. Derfor er der ikke mulighed for som ved de nationale test at lave individuelle målsætninger for den enkelte elevs oplevelse af trivsel, men derimod kun målsætninger for klassens samlede trivsel. Efter hver måling afholdes klassekonferencer. Formålet med konferencerne er at klassens resultater i trivselsmålingerne evalueres systematisk, ligesom der opstilles målsætninger for klassens samlede trivsel hen mod næste trivselsmåling. På konferencerne deltager relevante lærere og pædagoger samt AKT- og inklusionsvejledere. I klasser med særlige trivselsmæssige udfordringer kan de kommunale specialvejledere fra PPR deltage. Også i forbindelse med trivselsmålingerne er det naturligvis oplagt, at klassekonferencerne tænkes sammen med de klassekonferencer der allerede afholdes i kommunens skoler. Endelig skal det understreges at selve afviklingen af klassekonferencerne kan foregå på mange forskellige måder med afsæt i de enkelte skolers muligheder og vilkår.

166 20 Ledelsesfokus Minimum én gang i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling skal lederne følge op på skolens samlede resultater på tværs af klasser og årgange og med afsæt heri drøfte prioriteter og mål for skolen samlet set i forhold til elevernes trivsel. I disse drøftelser vil det være oplagt at inddrage AKT- og inklusionsvejledere på skolen og eventuelt de kommunale specialvejledere fra PPR. Efter denne gennemgang af opfølgningen på de fire resultatmål på skoleniveau følger nu en gennemgang af opfølgningen på forvaltningsniveau. I dette afsnit behandles opfølgningen på alle fire resultatmål under ét. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

167 Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Forvaltningsniveau Figuren nedenfor viser samarbejdet mellem ledere og forvaltningen i forhold til opfølgning på de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Figur 6. Opfølgning på forvaltningsniveau nationale test og den obligatoriske trivselsmåling

168 Tydelig rammesætning for arbejdet med nationale test og trivselsmåling En tydelig rammesætning for arbejdet med de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling er lige så vigtig på forvaltningsniveau som på skoleniveau. Skole- og dagtilbudschefen skal således også kommunikere tydelige forventninger til skoleledelserne omkring planlægning, afvikling og opfølgning på både de nationale test og den obligatoriske trivselsmåling. Tilsvarende skal forvaltningen bistå lederne med at italesætte vigtigheden af målingerne over for forældrene. Dialog og feedback forvaltning og ledelsesteam Skole- og dagtilbudschefen afholder fremadrettet et dialogmøde med det samlede ledelsesteam i de respektive skoledistrikter hvert efterår i november-december måned. Formålet er at sikre en løbende dialog og feedback omkring elevernes læring og trivsel (resultatmålene) og en løbende dialog og feedback omkring implementeringen af de øvrige elementer i folkeskolereformen og de kommunale politikker. I forhold til sidstnævnte vil dialogen bl.a. tage udgangspunkt i de Must Win Battles, som den enkelte skole/børneby har formuleret for den kommende periode. Læs mere om Velfærdsforvaltningens brug af ledelsesredskabet Must Win Battles på kommunens hjemmeside: For børnebyernes vedkommende vil fokus være ligeligt fordelt mellem dagtilbuds- og skoleområdet. Endelig skal møderne naturligvis også sikre en dialog omkring eventuelle lokale udviklingsprojekter på den enkelte skole/børneby. Møderne kommer således ikke udelukkende til at handle om elevernes resultater i de nationale test og deres trivsel, men emnet indgår på linje med en række andre emner. Dialog og feedback forvaltning og aftaleholder Skole- og dagtilbudschefen og eventuelt konsulenter fra forvaltningen afholder fremadrettet et møde med det samlede ledelsesteam i de respektive skoledistrikter hvert år i maj-juni måned. Formålet med møderne er som ovenfor. I det følgende fokuseres på opfølgningen på det politiske niveau i forhold til de fire resultatmål.

169 Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Kommunalt politisk niveau Figuren nedenfor viser samarbejdet mellem forvaltning og det kommunalt politiske niveau i forbindelse med opfølgningen på de nationale resultatmål. Figur 7. Opfølgning på politisk niveau nationale test og den obligatoriske trivselsmåling

170 Løbende orientering Børne- og ungdomsudvalget modtager en redegørelse fra forvaltningen to gange om året i juni og i december. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er omdrejningspunktet for kommunalbestyrelsens opfølgning på de fire resultatmål. Det er således i denne rapport, at kommunalbestyrelsen får et samlet overblik over elevernes læring og trivsel på tværs af kommunen. 1 Alle data til Kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets LedelsesInformationsSystem (LIS). Kvalitetsrapporten samler og analyserer de konkrete resultater omkring elevernes trivsel og læring. I analysen indgår også drøftelser og hovedpointer fra den løbende dialog mellem forvaltning og skoleledelserne, hvilket sikrer en nuanceret analyse af tallene. Som følge af folkeskolereformens hensigt om klare mål og færre regler skal Kvalitetsrapporten fremadrettet kun udarbejdes hvert 2. år med godkendelse i kommunalbestyrelsen i marts i lige år. Resultatmål 1-4, nationale test og trivselsmåling Nationalt politisk niveau Sidste aktør i opfølgningen på de nationale resultatmål er det nationale politiske niveau personificeret ved Undervisningsministeriet. Med afsæt i skolernes resultater identificerer Undervisningsministeriet gennem deres kvalitetstilsyn og træk af data fra LIS hvert år skoler og kommuner med udfordringer og går i dialog med kommunerne herom. Derudover offentliggør Undervisningsministeriet årligt en statusredegørelse for folkeskolens udvikling, som danner udgangspunkt for drøftelser med folkeskolens centrale interessenter, herunder Kommunernes Landsforening (KL). 1 Ud over de ovennævnte fire resultatmål er der yderligere fem resultatmål for folkeskolen, som alle kommuner og skoler måles på. Disse øvrige resultatmål omhandler 1) elevernes karaktergennemsnit i 9. klasse i Folkeskolens Afgangsprøver, 2) andelen af elever med minimum karakteren 2 i dansk og matematik i Folkeskolens Afgangsprøver, 3) 95 % målsætningen, 4) linjefagsdækning og 5) inklusionsgrad. Alle ni resultatmål indgår i Kvalitetsrapporten.

171 25 Implementering Med afsæt i dette materiale planlægger de enkelte skoleledelser og skole- og dagtilbudsafdelingen de fremtidige årshjul for opfølgning på henholdsvis de nationale test og på den obligatoriske trivselsmåling. Ud over de løbende drøftelser og orienteringer mellem skoleledelser, forvaltning og kommunalbestyrelsen skal arbejdsgruppen samles igen i efteråret 2016 med henblik på en eventuel justering af materialet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

172 Bilag: 4.9. Høringssvar - målstyret skole - Ørum Skole, ledelsen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 63695/15

173 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar En målstyret skole : Ledelsen ved Ørum Skole ønsker at udtale følgende: Giver de nationale test et validt grundlag at vurdere standpunkt og progression på? Vi rejser spørgsmålet, idet vi har oplevet, at elever på 6. årgang med en uges mellemrum har taget 2 frivillige nationale test i dansk F1 og F2. Vi må konstatere, at eleverne scorer meget forskelligt i de to prøver trods det korte tidsrum imellem dem. Vi kan ikke gå dybere ind i tallene; idet resultaterne er fortrolige blot nogen eksempler fra delprøven i Sprogforståelse: Elev F1 F2 X 15 Under middel 47 Middel Y 75 Over middel 49 Middel Z 29 Under middel 61 Middel Disse resultater er scoren for de første 3 elever på årgangen men tendensen fortsætter for langt de fleste elever og i alle 3 delprøver. Scoren er på en skala fra I FI ligger eleven x således blandt de nederste 15 % i Danmark, som har taget testen. Ugen efter er resultatet hævet til at ligge lige omkring midten. Så vi kun dette resultat i forbindelse med en enkelt elev, kunne vi tilskrive dette den konkrete elevs dagsform. Men da tallene afviger en del for langt de fleste, rejser det i stedet for spørgsmålet om, hvorvidt de nationale test er et validt værktøj at bygge på. Det er vi meget lidt overbevist om, at de er. Vi hører desværre fra vores lederkollegaer på de øvrige skoler, at de har lignende erfaringer.

174 Forslaget i øvrigt bakker vi fuldt op om. Vi er meget optaget af Synlig læring særligt budskabet om, at vi skal have fokus på hver enkelt elevs progression og ikke bare standpunkt. Vi finder det også fint i tråd med synlig læring, at vi flytter fokus på undervisningens output effekten fra undervisningens input lærernes forberedelse. Effekten skal være centrum i klassekonferencerne men så skal vi også være sikre på, at vi har et validt datamateriale. Konkret foreslår vi, at brugen af de nationale test i Norddjurs Kommune nedtones, når vi skal snakke effekt og progression. I stedet foreslår vi, at vi primært holder os til de standardiserede læse-, stave- og matematikprøver, vi hidtil har anvendt, og som vi har erfaring for, er valide. De nationale test er mindre arbejdskrævende og derfor lettere at anvende; men vi kan ikke forsvare, at klassekonferencer, elevsamtaler, samarbejde lærerne imellem og skole-hjemsamtaler bygger på et i bedste fald tvivlsomt datagrundlag. Det stemmer dårligt overens med vores ønske om at arbejde på et forskningsog evidensbaseret grundlag. Vi foreslår endvidere, at der foretages analyser af de nationale test validitet. Dette budskab vil vi bede forvaltningen om at rette til Undervisningsministeriet. På ledelsens vegne Karsten Refsgaard Distriktsleder PS: Vi stiller gerne vores resultater fra 6. årgangs prøver til rådighed for nærmere granskning. De kan naturligvis kun ses af de personer, der ifølge loven har adgang her til.

175 Bilag: 4.4. Høringssvar - målstyret skole -10kcd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74535/15

176 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 13. maj 2015 En målstyret skole Forslag til en målstyret skole. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland ønsker med dette høringssvar at udtrykke tilfredshed med, at der i det udsendte forslag generelt er fokus på elevernes faglige progression og trivsel. I forslaget er 10. skoleår ikke nævnt specifik, men vi ønsker at understrege vigtigheden af afsnittet Folkeskolen er mere og andet end resultatmål 1-4. Inden blikket vendes mod den konkrete opfølgning på de fire resultatmål skal det understreges, at folkeskolens formål er mere og andet end dét, der måles i de nationale test og i den obligatoriske trivselsmåling. Folkeskolens opgave er overordnet set at bidrage til elevernes dannelse et element der ikke udelukkende kan måles gennem elevernes resultater i dansk og matematik og deres oplevelse af trivsel. På 10kcd er kerneopgaven at gøre de unge uddannelsesparate, hvilket foruden det faglige og trivselsmæssige element også indebærer de unges personlige udvikling og uddannelsesmæssige afklaring. Disse elementer ser vi gerne indarbejdet i en kommende kommunal målsætning. Ligeledes kan det i forhold til den nye erhvervsskolereform være konstruktivt at have et tidligere fokus på faget engelsk, idet de faglige krav på erhvervsuddannelserne i dette fag er skærpet. Det udsendte forslag tages til efterretning. Med venlig hilsen Sofie Larsen Skolebestyrelsesformand Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé kcd@norddjurs.dk DK Grenaa

177 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Ørsted Børneby, medarbejderne Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72669/15

178 Udtalelse til forslag om udvikling af en målstyret skole. Lærerpersonalet og det pædagogiske personale ved Rougsøskolen i Ørsted Børneby ønsker at udtale følgende til forslaget om udvikling af en målstyret skole: Vi ser med stor bekymring på den udvikling, der foregår henimod at gøre vores skole mere styret af resultaterne af de nationale tests. Vi frygter den indvirkning, det kan få på undervisningen, at testene får så stor plads. Vi er bekymrede for, at det bliver resultatet af testene, der kommer til at styre undervisningen frem for elevernes læringsbehov. ( teaching to test ) De nationale tests kan ikke teste alle de videns- og færdigheds mål, der findes i fælles mål, eleverne skal altså yderligere testes i resten af disse mål. Vi tester i forvejen eleverne i bl.a. læsning efter den plan som kommunens læsekonsulent og det faglige netværk i læsning har udviklet. Dette forslag er en kraftig mistillid til disse uddannede faglige vejledere og konsulenter, der har en stor viden på dette område. Det er et spild af ressourcer at uddanne disse personer, og så ikke bruge den viden de besidder på dette område. Det faglige netværk i matematik er i gang med en lignende plan. Skal dette så opgives, eller skal elevernes skoleliv være små forløb af undervisning efterfulgt af test på test? Derudover er vi bekymrede for det tidsforbrug, der følger efterbehandlingen af testene. Specielt de faglige vejledere skal bruge meget tid på klassekonferencer to gange om året med alle skolens klasser. Det er ikke en tid, de har, den kan kun findes ved at aflyse deres undervisning og sætte vikarer ind. Det er ikke hensigtsmæssigt! Det samme gælder for den enkelte klasses lærere. Vi har i forvejen svært ved at få tid til at afholde årlige klassekonferencer. Nu skal dette tidsforbrug så fordobles. Vi finder ingen steder blandt fagkundskaben belæg for, at en så kraftig fokus på de nationale tests, vil styrke elevernes læringsmæssige udbytte af deres skolegang. De vil måske blive bedre til at blive testet, men det er vel ikke formålet med folkeskolen? Venlig hilsen lærerpersonalet og det pædagogiske personale ved Rougsøskolen i Ørsted Børneby Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

179 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72667/15

180 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 12. maj 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag udvikling af en målstyret skole. Bestyrelsen og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til udvikling af en målstyret skole i møder henholdsvis d. 11. maj og d. 28. april 2015 og udtaler fælles følgende: Forslaget er en udmøntning af tidligere vedtagne intentioner og hensigter i forhold til både forskellige politikker og folkeskolereformen. Principielt tilslutter vi os det positive i en målstyring af undervisningen, men må dog udtrykke en vis skepsis i forhold til omfanget af tests og mødeaktivitet i forslaget. Med den foreslåede udnyttelse af alle tre muligheder for afvikling af de 10 nationale tests vil afviklingen af disse komme til at fylde en meget stor del af undervisningen for både elever og personale. I det nedstående skema har vi skitseret antallet af tests på de enkelte årgange, og det kommer til at se noget skræmmende ud. Klassernes personaleteams skal ifølge forslaget afholde klassekonferencer efter hver test, og selvom man allerede afholder nogle klassekonferencer og de skal ifølge forslaget indgå i rækken af de nu foreslåede nye så er det en væsentlig udvidelse af antallet af konferencer, som de nugældende arbejdstidsregler ikke rummer mulighed for. Samtidigt koster det på kvaliteten af undervisningen, da det ikke kan undgås, at nogle af mødedeltagerne må tages ud af deres undervisning med deraf følgende vikardækning. Og den kan aldrig kvalitetsmæssigt måle sig med den ordinære undervisning. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

181 Som opfølgning af alle tests skal der også afvikles forældresamtaler. Skolerne afvikler 1-2 forældresamtaler om året af minutters varighed, og det vil være umuligt at efterbehandle alle de afholdte test og drøfte videre individuel målsætning ordentligt indenfor alle de testede områder i denne tidsramme. Omvendt har vi ikke ressourcerne til at sætte tidsrammen op. Nationale tests i skoleforløbet som skitseret i forslaget: Årgang halvår Test antal Efterår 0. 1 Forår Trivsel Efterår 1. Forår Trivsel 1 Efterår Dansk 2. Forår Trivsel Dansk 3 Efterår Dansk Mat. 3. Forår Trivsel Mat. 4 Efterår Dansk Mat. 4. Forår Trivsel Dansk 4 Efterår Dansk 5. Forår Trivsel 2 Efterår Dansk Mat. 6. Forår Trivsel Dansk Mat. 5 Efterår Dansk Mat. Eng. 7. Forår Trivsel Eng. 5 Efterår Dansk Eng. Geo. Bio. F/K 8. Forår Trivsel Dansk Geo. Bio. F/K 10 Termins- og årsprøver ikke talt med i oversigten Efterår Dansk Geo. Bio. F/K 9. Forår Trivsel Terminsprøver ikke talt med i oversigten 5 Afgangsprøver ikke talt med i oversigten 2 gange 3 test i dansk som andetsprog er heller ikke medtaget, da det ikke gælder for alle elever. For disse elever bliver det altså 6 ekstra tests. Vi opfordrer politikerne både på landsplan og lokalt til at tage ansvar for, at antallet af tests ikke løber løbsk, og at personalets rammer for arbejdet med tests bliver forbedret. Konkret foreslår vi at man ikke udnytter, at man kan foretage hver test 3 gange, men nøjes med at udnytte de nuværende obligatoriske tests. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

182 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73465/15

183 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. En målstyret skole Vi har behandlet forslaget, og vi kan bakke op om de tiltag, der er foreslået at iværksætte på de forskellige niveauer, som opfølgning på de nationale test i skolen. Vi savner dog at kunne se, hvordan vi som forældre er tænkt ind i forhold til en målstyret skole. Vi vil gerne have forslaget kvalificeret ved, at det indeholdt en generel information til forældre om, hvordan de som forældre kan medvirke til, at eleverne klarer sig bedre i en målstyret skole. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

184 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 69998/15

185 Referat Bestyrelse 6. maj 2015 Høringssvar vedrørende arbejdsgruppe 7 en målstyret skole Toubro børneby ønsker at udtale følgende: Vi mener, at det endnu en gang er et solidt stykke arbejde, arbejdsgruppen har præsteret. Vi har dog en række bekymringer i forhold til forslaget: Det udarbejdede årshjul tager ikke højde for de mange andre prøver vi også tager i løbet af et skoleår. Vi ser gerne, der bliver lavet en koordinering af prøverne, og overleveringerne heraf, så vi kan lave et samlet årshjul på de forskellige klassetrin. Derudover vil vi gerne udtrykke vores bekymring over, at vi knytter stort set hele vores evalueringskultur i folkeskolen op på de nationale test. Vi er indforstået med, at det er en ministeriel beslutning, og at vi ikke kan ændre den lokalt, men vi føler alligevel, at det er nødvendigt at påpege problematikken. Vi har eksempelvis en elev i 5. klasse, der tog testen i efteråret. Hans resultat viser en elev, der har en afkodning på 24 (på en skala fra 0-100). Det er et meget lavt resultat. Til gengæld har han en tekstforståelse på 91 (på en skala fra 0-100). Altså en meget høj score. Med andre ord kan han ikke læse hvad der står, men han kan godt forstå det! Han eksempel er langt fra enestående, og det er den slags uregelmæssigheder, der gør de Nationale test utroværdige i forhold til at fungere som evidens for elevernes læring. Det sidste element vi mener, der er vigtigt at overveje i forbindelse med den målstyrede skole, er et øget fokus på den enkelte elevs progression. I dag kan vi se på de nationale test enten kriteribaseret altså ud fra de operationelle mål, der er sat op i forbindelse med folkeskolereformen eller normbaseret, hvor den enkelte elev bliver sammenlignet med landsgennemsnittet. I Københavns kommune har de udarbejdet beregneren som kan sammenligne den enkelte elev med sig selv, og dermed måle elevens progression. Beregneren er gratis og kan erhverves gennem Københavns kommune. Vi tror, at det på sigt kunne blive et brugbart redskab for lærere, elever og forældre i Norddjurs kommune. Jeanette Hvidbak Formand Bestyrelsen

186 Referat Bestyrelse

187 Bilag: 4.7. Høringssvar - målstyret skole - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72831/15

188 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar En målstyret skole. Vi har som bestyrelse ikke noget at tilføje til høringen, udover at vi ikke bryder os om tendensen, med at børn skal være målstyret. Vi værdsætter mere bløde værdier og nærvær med børnene, end en målstyring. Vi er også bekymret for udsigten til mere papirarbejde til vores ansatte, der hellere skal bruge tiden sammen med børnene. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard.

189 Bilag: 4.2. Høringssvar - målstyret skole - Norddjurs Fælles Elevråd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 62458/15

190 Norddjurs Fælles Elevråd HØRINGSSVAR NFE Norddjurs Fælles Elevråd NFE takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. En målstyret skole og vil i den forbindelse gerne udtale følgende: NFE mener, at det en god ide med de nationale test, men der mangler en generel feedback til den enkelte elev, hvor der synliggøres, hvordan det går. Såfremt de nationale test bliver brugt i undervisningen, mener NFE, at det er et godt tiltag. NFE kan se vigtigheden i opfølgningen mellem skoleforvaltningen og skoleledelsen. Generelt synes NFE at det er et godt tiltag af Norddjurs kommune, og NFE støtter op om projektet. Med venlig hilsen NFE Norddjurs Fælles Elevråd Norddjurs kommune

191 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Medarbejderne BUPL Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71442/15

192 Høringssvar fra medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud. Områdeudvalg for skole- og dagtilbud har afholdt møde den 8 april Og har drøftet høringsmaterialet En målstyret skole. Vi har følgende udtalelse: Vi er ikke imod målstyret undervisning, eller at man skal finde den enkelte elevs funktionsniveau. Vi er for, at man møder børnene i vores skoler indenfor deres nærmeste udviklingszone, og dermed også på deres faglige standpunkter, således at vi kan arbejde anerkendende og i forhold til børnenes faglige udvikling. Men vi har et opråb angående brugen at de nationale test, når det handler om børn som går i specialklasser og på speciale skoler. Vi kan være bekymrede for at de nationale test (eller administrering af dem), kan blive for ufleksible i forhold til nogle af de børn, som har brug for specialpædagogisk bistand; vi vil derfor risikere at blive mindre anerkendende og inkluderende overfor denne gruppe børn, hvis vi skal have flere obligatoriske tests. Vi mener, at der, for denne gruppe børn, er behov for en drøftelse af brugen af fritagelse fra nationale test, og af hvilke individuelt sammensatte testbatterier, man kan anvende systematisk i stedet. En målstyret skole kan således ikke stå alene, hvis den skal gælde alle kommunens skoleelever, vi vil derfor forslå/opfordre til, at En målstyret skole ikke kommer til at stå alene, hvis den skal gælde alle kommunens skolebørn, da den kun forholde sig til de nationale tests og den målstyrede undervisning. På vegne af medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud. Fællestillidsrepræsentant Bupl Tinne Christiansen

193 Bilag: 4.3. Høringssvar - målstyret skole - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 64915/15

194 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 27. april 2015 Høringssvar En målstyret skole Handicaprådet har ingen bemærkninger til forslaget til målstyring på skoleområdet. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

195 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Djurslandsskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 68189/15

196 4. maj 2015 Til Børne og ungdomsudvalget Vedr. høring om målstyret skole Skolebestyrelsen på Djurslandsskolen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende rapport om målstyret skole. Skolebestyrelsen tager rapporten til efterretning uden yderligere kommentarer. Med venlig hilsen Lone Andersen Formand for skolebestyrelsen

197 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 59222/15

198 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar En målstyret skole : MED-udvalget i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Evalueringskulturen i folkeskolen er som en følge af folkeskolereformen og det kommunale fokus på synlig læring og effekten af undervisningen blevet sat i centrum i skolens udvikling i de kommende år. Det er som udgangspunkt positivt, at der er mulighed for at kvalificere vores arbejde med elevernes kundskaber og færdigheder. Det er imidlertid væsentligt, at vi griber opgaven rigtigt an. Helt grundlæggende ønsker vi at understrege, at testning i sig selv ikke giver bedre resultater. Samtidig er der med mere testning risiko for, at der alene fokuseres på det, der testes, og ikke alle de andre ting, som skolen også har som opgave. Det må derfor være væsentligt at sikre, at lærerne både har den nødvendige tid til at følge op på testningen og tilpasse undervisningen således, at den kan får en større effekt for den enkelte elev - og i øvrigt sikre at der også er tid til at løse skolens øvrige opgaver. Med den prioritering af lærernes tid der ligger i forlængelse af yderligere testning og efterbehandling af testresultater bl.a. med to klassekonferencer om året, så er det vigtigt at vi er sikre på at denne strategi også er den rigtige. Vi må således vurdere om der er effekt af det, vi gør. Vi foreslår derfor, at man som en del af beslutningen planlægger en evaluering efter skoleåret , således at vi får mere sikker viden om, hvorvidt vores strategi bærer frugt. Her mener vi bl.a., at det vil være væsentligt at evaluere på det testapparat, vi benytter. Vi har ikke erfaring med den omfattende brug af nationale tests som datagrundlag og deres anvendelighed i forhold til at tilrettelægge en mere kvalificeret undervisning. Helt konkret mener vi desuden det skal genovervejes om testning i 9. klasse er relevant, når der i det sidste skoleår er så massivt fokus på andre evalueringsformer i forbindelse med afgangsprøverne.

199 På MED-udvalgets vegne Karsten Refsgaard Distriktsleder Bodil Kondrup Næstformand MED

200 Bilag: 4.5. Høringssvar - målstyret skole - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71567/15

201 Le ved Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 8. maj 2015 Telefon: /Bestyrelsen/ /Høringssvar Høringssvar vedr En målstyret Skole maj 2015 Høringssvar fra Børneby mølles bestyrelse En Målstyret Skole Bestyrelsen ved Børneby Mølle bakker fuldt op om forslaget. Vi er meget optaget af Synlig Læring, hvor man følger den enkelte elevs progression fremfor standpunkt. Vi ser gerne, at man flytter fokus fra lærernes forberedelse til effekten, som bør være centrum i klassekonferencerne. Vi er dog betænkelige ved det datamateriale, som fremkommer ved de nationale tests. Vi oplever jævnligt, at der er så store udsving i elevernes resultater, at vi betvivler validiteten af resultaterne. Når vi taler om effekt og progression, ønsker vi i langt højere grad at benytte os af de standardiserede læse -, stave og matematikprøver, som vi har anvendt hidtil, og som vi anser for valide. Det er af største vigtighed, at klassekonferencer, elevsamtaler, skole hjemsamtaler samt samarbejde mellem lærerne bygger på et forsknings og evidensbaseret grundlag. Vi vil gerne opfordre til, at der foretages analyser af validiteten af de nationale tests. Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand Områdeleder Erik Vedelsbo Falk evf@norddjurs.dk Skoleafdelingsleder Lis Mogensen lasm@norddjurs.dk SFO og Dagtilbudsleder Ulla Hansen ulha@norddjurs.dk

202 Bilag: Høringssvar - målstyret skole - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74539/15

203 Glesborg d. 8. maj 2015 Børneby Glesborg Høringssvar En målstyret skole. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. En målstyret skole. Vi synes, det er rigtig godt, at de frivillige test bliver obligatoriske således, at de i endnu højere grad kan indgå som en del af den løbende evaluering af den enkelte elev og, at der ved behov herfor kan iværksættes et fokuseret forløb for den enkelte elev, så de fastsatte mål nås. At både elev, forældre, lærer/pæd. samt ledelse inddrages i forhold til opfølgning på tests anser vi endvidere for rigtig vigtigt. Vi bakker ligeledes op omkring, at ledelsens øgede italesættelse samt fokus på vigtigheden af, at alle elever yder deres bedste/tager testen alvorligt, ligeledes er en vigtig faktor. Samtidig er det også vigtigt, at eleverne ikke oplever så stort et pres, at de bliver utrygge ved situationen dette er en balancegang. En grundig forberedelse af eleverne, herunder forklaring af formålet med gennemførelse af de forskellige tests, vil sandsynligvis være medvirkende til, at eleverne i endnu højere grad motiveres til at gøre deres bedste. Derfor er det også godt, at der hele tiden skal være fokus på at give eleverne metoder til problemløsninger samt mulighed for at teste disse i praksis. Vi synes også, at det er vigtigt i forbindelse med opfølgningen af de nationale tests, at der lægges op til, at det er resultaterne for alle eleverne, der skal fokuseres på, og ikke blot de fagligt svage elever, da det jo netop er en af grundtankerne bag den nye folkeskolereform, at der skal vises fremgang for alle elever, uanset social baggrund og fagligt niveau. Når vi så tænker de nationale tests ind i indsatsområdet vedr. Synlig Læring, bliver det spændende at se, om/hvordan vi fremadrettet kommer til at kunne bruge disse test også til måling af elevernes progression. Slutteligt vil vi rose arbejdsgruppen for også at sætte fokus på trivselsmålingen. I lighed med opfølgningen på de faglige tests anser vi det for mindst lige så vigtigt, at både elever, forældre, lærere/pæd. og ledelse inddrages i opfølgningen herpå. Vi ved jo alle, hvor vigtig trivslen er for at få et godt fagligt resultat. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

204 Bilag: 4.6. Høringssvar - målstyret skole - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72231/15

205 Til Børne- og Ungdomsudvalget Auning, d. 11/ Norddjurs Kommune Høringssvar En målstyret skole : Skolebestyrelsen på Auning Skole ønsker at udtale følgende: Vi bakker umiddelbart op om retningslinjerne som arbejdsgruppe 7 har udarbejdet vedr. En målstyret skole. Vi er på Auning Skole meget optaget af Synlig Læring og vi arbejder ihærdigt på at have fokus på hver enkelt elevs progression og ikke bare standpunkt. Vi ser også en god sammenhæng til Synlig Læring, at vi flytter fokus til undervisningens output effekten i forhold til at vi tidligere havde mest fokus på undervisningens input lærernes forberedelse. Effekten skal være centrum i undervisningen og i klassekonferencerne men vi skal vi også være sikre på, at vi har et validt datamateriale at arbejde med. Der har i den senere tid været stillet spørgsmål ved de nationale test som validt grundlag for at vurdere standpunkt og progression på og vi finder det vigtigt, at grundlaget som vi anvender for vores systematiske arbejde med den enkelte elevs læring hviler på et sikkert grundlag. Der er lagt op til en koncentreret anvendelse af nationale test i Norddjurs Kommune, og det er naturligvis de gældende parametre lige nu, men det er vigtigt, at vi fremadrettet også har fokus på, at vi til stadighed har det bedste grundlag, når vi skal tale effekt og progression med elev og forældre. Det kan konkret betyde, at vi fortsat også skal anvende de standardiserede læse-, stave- og matematikprøver, som vi hidtil har anvendt, og som vi har erfaring for, er valide. De nationale test er mindre arbejdskrævende og derfor lettere at anvende; men vi skal være opmærksomme på og løbende følge med i, om vi har et optimalt grundlag til vores klassekonferencer, elevsamtaler, samarbejde lærerne imellem og skole- hjemsamtaler. Vi vil i den sammenhæng gerne opfordre til, at Norddjurs Kommune hos Undervisningsministeriet efterspørger analyser af de nationale tests validitet. Vi finder forslaget fra arbejdsgruppe 7 - En målstyret skole - ambitiøst, og vi forudser, at det vil kræve en del opmærksomhed og medarbejderressourcer at føre denne systematik ud i livet. Vi forudser, at dette vil være en krævende udfordring i forhold til ressourceforbruget på den enkelte skole. På skolebestyrelsens vegne Tom B. Rasmussen Skolebestyrelsesformand, Auning Skole

206 Bilag: 4.8. Høringssvar - målstyret skole - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 73475/15

207 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 12. maj 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: En målstyret skole. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Bestyrelsen tager forslaget til efterretning, men ønsker at påpege, at forvaltning, ledelse og medarbejdere bør have øje for og tage hensyn til, at mange test kan være en belastning for nogle elever. Ud fra forslaget vil der finde mange vigtige målinger sted. I den sammenhæng er det vigtigt at holde fast i citatet nederst side 7: skal det understreges, at folkeskolens formål er mere og andet end dét, der måles i de nationale test og i den obligatoriske trivselsmåling. Folkeskolens opgave er overordnet set at bidrage til elevernes dannelse et element der ikke udelukkende kan måles gennem elevernes resultater i dansk og matematik og deres oplevelse af trivsel. Med udmøntning af forslaget vil personalet kunne arbejde med målinger af elevernes progression (og ikke kun resultaterne), fordi det er sammenlignelige test. Det er dog afgørende, at de nationale testresultater er valide helt ned på elevniveau. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

208 Bilag: 5.1. Forslag fra arbejdsgruppe 13 - Fuld kompetencedækning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 61461/15

209 Forslag fra arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning Skole- og dagtilbudsafdelingen April 2015 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

210 2 Forord Der er 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er, at der skal være fuld kompetencedækning i alle folkeskolens fag for derved at sikre, at eleverne møder en undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Andre elementer i reformen er målstyret undervisning, en længere og mere varieret skoledag og et øget samarbejde med samfundet rundt om skolen. Dette materiale beskriver, hvordan vejen mod fuld kompetencedækning sikres i praksis. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, to medarbejderrepræsentanter fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL samt en forvaltningsrepræsentant. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål: Hvordan sikres der fuld kompetencedækning på kommunes skoler ved brug af tre strategier: en ansættelsesstrategi en kompetenceudviklingsstrategi en strategi for organisering på skolerne, hvor skoler kan samarbejde med hinanden for at opnå en bedre kompetencedækning. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

211 3 Læsevejledning Materialet består af 4 afsnit: Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune: Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i Norddjurs Kommune. Fuld kompetencedækning: Afsnittet beskriver de specifikke mål for kompetencedækningen frem mod 2020, ligesom afsnittet beskriver kravet om, at der skal foreligge en kommunal handleplan for, hvordan målene om fuld kompetencedækning skal opnås. Status på kompetencedækning: Afsnittet beskriver den seneste status på kompetencedækningen i Norddjurs Kommune og sammenlignet med landsgennemsnittet. Kommunal handleplan for fuld kompetencedækning: Afsnittet beskriver indholdet i den kommunale handleplan for Norddjurs Kommune, som skal sikre, at kommunen lever op til målet om fuld kompetencedækning i Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

212 4 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde retningslinjer inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse grupper er arbejdsgruppe 13, der har udarbejdet nærværende materiale. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er ud over folkeskolereformen de lokale politikker i Norddjurs Kommune, der har berøring med skoleområdet. I løbet af 2012 blev der således vedtaget fire politikker på skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

213 5 Fuld kompetencedækning i folkeskolen Med aftalen om folkeskolereformen er der indført et mål omkring kompetencedækningen i folkeskolen: I 2020 skal der være fuld kompetencedækning i folkeskolens fag svarende til, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målsætningen vedrører alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Undervisningsministeriet har i vejledning til lovgivning, der vedr. fuld kompetencedækning anført følgende: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at lærere f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Børne og Kulturchefforeningen og skolelederforeningen har på baggrund af lovgivningen udarbejdet et fælles dokument til, hvordan kommuner og skoleledelse vurderer læreres undervisningskompetence. Dette fælles dokument danner udgangspunkt for Norddjurs Kommunes handleplan for fuld kompetencedækning. Dette værktøj er beskrevet i forslagets side 19. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

214 6 Delmål frem mod 2020 Frem mod målet om fuld kompetencedækning i 2020 er der opstillet en række delmål: - I 2016 skal kompetencedækningen være mindst 85 % - I 2018 skal kompetencedækningen være mindst 90 % Der er nationalt afsat 1 mia. kr. i perioden til styrket kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kompetenceudviklingsindsatsen skal både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen f.eks. målstyret undervisning, anvendelse af it i undervisningen, inklusion, klasseledelse mv. Norddjurs Kommunes andel udgør kr. årligt. Jf. den besluttede udmøntningsplan til kompetenceudvikling i kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014, er der fra skoleåret 2015/16 til og med skoleåret 2019/20 afsat i alt 4,175 mio. kr. bl.a. til opfyldelsen af målet om fuld kompetencedækning. Krav om kommunal handleplan for fuld kompetencedækning Målet om fuld kompetencedækning er indskrevet i folkeskoleloven og følges fra nationalt hold. Samtidig er kommunerne forpligtet til at udarbejde en kommunal handleplan for fuld kompetencedækning samt sikre lokal opfølgning på kompetencedækning. Nærværende materiale udgør denne kommunale handleplan. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

215 7 Status på kompetencedækningen I det følgende afsnit gives en status på den nuværende kompetencedækning både nationalt og lokalt. Generelt om data De præsenterede data er hentet i Ledelsesinformationssystem for folkeskoler (LIS), under Undervisningsministeriet og Styrelsen for It og Læring, der skriver følgende om opgørelsen af kompetencedækning: Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

216 8 Figuren nedenfor viser, at i de seneste to skoleår har kompetencedækningen samlet set været en anelse højere i Norddjurs Kommune end landsgennemsnittet. Seneste status for skoleåret 2013/2014 viser således at kompetencedækningen i Norddjurs ligger på 82,2 %, mens den på landsplan ligger på 80,4 %. Norddjurs Kommune har således et rigtig godt udgangspunkt i forhold til at nå delmålet om 85 % kompetencedækning i Figur 1. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Kompetencedækningen som vist ovenfor er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvor den ovenstående figur viser den samlede kompetencedækning for alle fag set under ét, så giver nedenstående figur et billede af kompetencedækningen inden for de enkelte fag sammenlignet med landsgennemsnittet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

217 9 Figur 2. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Norddjurs Kommune, skoleåret ,0% 20,0% 40,0% 60,0% 80,0% 100,0% Dansk Matematik Engelsk Tysk Samfundsfag Fysik/kemi Natur/teknik 56,7% 51,1% 65,5% 89,9% 90,7% 89,7% 84,0% 85,9% 85,7% 98,3% 91,9% 90,5% 95,3% 94,5% Historie Geografi Biologi Idræt Musik Billedkunst Sløjd 56,5% 57,6% 50,0% 66,5% 70,0% 78,1% 69,1% 79,5% 97,4% 86,8% 59,8% 66,5% 92,6% 86,3% Norddjurs Landsgennemsnit Madkundskab 68,8% 94,6% Kristendomskundskab 38,1% 38,3% Håndarbejde 55,9% 75,9% Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

218 10 I ni ud af folkeskolens 17 fag ligger Norddjurs Kommune over 85 % kompetencedækning, som er delmålet frem mod Disse fag er: Tysk (98,3 %) Musik (97,4 %) Fysik/kemi (95,3 %) Madkundskab (94,6 %) Sløjd (92,6 %) Samfundsfag (90,5 %) Dansk (89,9 %) Matematik (89,7 %) Engelsk (85,9 %) I disse ni fag ligger Norddjurs Kommune endvidere over landsgennemsnittet på nær i Dansk og Engelsk, hvor landsgennemsnittet er en anelse højere. Desuden ligger de tre øverste fag på nuværende tidspunkt over målet om 95 % kompetencedækning i Blandt de resterende otte fag ligger biologi og idræt med hhv. 70,0 % og 69,1 % kompetencedækning. Herefter følger en stor gruppe med mellem % kompetencedækning, nemlig: Billedkunst (59,8 %), Natur/teknik (56,7 %), Historie (56,5 %), Håndarbejde (55,9 %) og Geografi (50,0 %). Nederst i tabellen ligger Kristendomskundskab med en kompetencedækning på 38,1 %. Blandt disse otte fag er den overvejende tendens, at Norddjurs Kommune ligger under landsgennemsnittet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

219 11 Figur 3 nedenfor viser, at kompetencedækningen generelt øges op igennem folkeskolen, således at kompetencedækningen i Norddjurs Kommune generelt stiger fra % i indskolingen til op imod 80 % på mellemtrinnet for endelig at ligge omkring 90 % i de sidste år i udskolingen. En udvikling, der også kan genfindes i landsgennemsnittet. Målet om fuld kompetencedækning gælder som tidligere nævnt for alle klassetrin, og derfor skal der i arbejdet frem mod 2020 i særlig grad fokuseres på at sikre kompetencedækningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Figur 3. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

220 12 Den sidste figur viser kompetencedækningen fordelt på kommunens skoler. Figur 4. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin fordelt på skoler Figuren viser, at fem ud af kommunens ti skoler 1 på nuværende tidspunkt har en kompetencedækning på over 85 %, hvilke er: 10. klasse Center Djursland (100 %), Allingåbroskolen (94,5 %), Vestre skole (94,5 %), Auning skole (87,2 %) og Rougsøskolen (87,0 %). Herefter følger Mølleskolen (83,7 %), Ørum skole (80 %), Kattegatskolen (66,7 %), Langhøjskolen (65,9 %) og Glesborg Skole (50,3 %). Toubroskolens tal er udgået af LIS s opgørelse grundet teknisk fejl. 1 Anholt skole og Djurslandsskolen indgår ikke i figuren. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

221 13 Kommunal handleplan for fuld kompetencedækning Vejen mod opfyldelsen af det nationale mål om fuld kompetencedækning i 2020 skal i Norddjurs Kommune sikres via tre stratgier: en ansættelsesstrategi/omplaceringsstrategi en kompetenceudviklingsstrategi en strategi for organisering De tre strategier forventes tilsammen at sikre målopfyldelsen. De tre strategier Ansættelsesstrategien/omplaceringsstrategien bygger på en forventning om, at der vil være en del af kompetencedækningen, der kan sikres gennem ansættelser. Det vil primært handle om kompetencedækning i de store fag, som f.eks. Dansk og Matematik, som langt størstedelen af alle lærere har som linjefag eller har tilsvarende kompetencer indenfor. Kompetenceudviklingsstrategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen skal sikres gennem kompetenceudvikling i en række specifikke fag. Her vil der typisk være tale om fag, der fylder en del på skemaet, men som typisk ikke er gennemgående igennem hele skoleforløbet, eksempelvis Natur/teknik og Geografi. Organisationsstrategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen kan sikres gennem lokale organiseringer enten på den enkelte skole eller i et samarbejde mellem skoler. Intern strategi: Eksempelvis kunne der ved nogle af de mindre fag arbejdes med en organisering, hvor man samler fagets lektioner i koncentrerede forløb på et bestemt tidspunkt af året, og hvor underviseren er linjefagsuddannet i faget. Ekstern strategi: Af andre organiseringer kunne man også forestille sig et samarbejde mellem skolerne, hvor man deler linjefagsuddannede lærere imellem sig. Hvilke af de tre strategier der skal bringes i spil afhænger af hvilket behov, der er for kompetencedækning inden for de forskellige fag. Figur 2 viste seneste status på kompetencedækningsbehovet inden for de forskellige fag men dette behov og denne status kan ændre sig mange gange i løbet af årene frem mod 2020, fordi der er en lang række elementer, som har en indflydelse herpå. Disse elementer gennemgås nedenfor, hvorefter det beskrives, hvordan denne foranderlighed i behovet for kompetencedækning kan håndteres. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

222 14 Behovet for kompetencedækning er ikke en fast størrelse Antallet af lærere med bestemte linjefag er en dynamisk størrelse der kan ændre sig på kort tid. Nogle af de elementer, der har indflydelse på behovet for kompetencedækning er: Lærere der går på pension/efterløn Lærere der overgår til andet arbejde Lærere der overgår til andre opgaver (f.eks. vejledere) Udvikling i børnetal På baggrund af ovenstående elementer vil en fremskrivning af tallene for kompetencedækningen frem mod 2020 være behæftet med stor usikkerhed. Det vil derfor være nødvendigt at arbejde med et årshjul, der sikrer en løbende årlig status på kompetencedækningsbehovet samt sikrer, at der i tilstrækkelig omfang ageres i forhold til de tre strategier, således at kompetencedækningen opretholdes på det ønskede niveau. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

223 15 Årshjul Årshjulet skal sikre, at de tre strategier ansættelse/omplacering, kompetenceudvikling og organisering bringes i spil på den mest hensigtsmæssige og økonomisk ansvarlige måde hvert år i årene frem mod 2020 og derefter. Helt konkret betyder det, at der hvert år udarbejdes en kortlægning af kompetencedækningen. Med denne kortlægning i hånden vurderes det, om der er behov for initiativer i det kommende år i forhold til at nå målene for kompetencedækningen. Altså i hvor høj grad den fortløbende kompetencedækning skal sikres via ansættelse/omplacering, kompetenceudvikling eller organisering. I forbindelse med denne status og vurdering skal der ske en prioritering af de midler, som kommunen har modtaget fra staten til kompetencedækning. Årshjulet er skitseret i figuren nedenfor. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

224 16 Årshjul FASE 8 August: Eventuel kompetenceudvikling starter FASE 1 September: Kortlægning af behov for kompetencedækning i det kommende skoleår. Behov for realkompetencevurdering afklares. Skolerne foretager kortlægningen og forvaltningen samler resultaterne FASE 2 Primo oktober: Skoleledermøde, hvor det drøftes, om der skal igangsættes kompetenceudvikling eller om behovet kan dækkes via ansættelses- og organiseringsstrategierne. Evt. forslag sendes til høring. FASE 7 Maj: Eventult nye organiseringer og/eller samarbejder mellem skoler Politisk orientering FASE 3 Oktober-november: Høringsfase. Overvejelser vendes i Lokal- og områdeudvalg samt bestyrelser FASE 6 April: Eventuelt ansættelser FASE 5 Januar: Forvaltningen planlægger eventuel kompetenceudvikling med udbydere FASE 4: December: Skoleledermøde, hvor der træffes beslutning. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

225 17 Fase 1: Årlig kortlægning af behovet for kompetencedækning Hvert år i september skal ske en vurdering af behovet for kompetencedækning i folkeskolens fag. Denne vurdering skal foretages med udgangspunkt i værktøjet: Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence, der er udarbejdet af Danmarks Lærerforening, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL (bilag 1). Værktøjet beskriver rammerne og kriterierne, som de enkelte skoleledere skal gå ud fra, når de kompetencevurderer en lærer. Værktøjet skal ikke anvendes på alle lærere kun på de lærere, hvor der kan være tvivl om deres undervisningskompetence i ét eller flere af de fag, som de underviser i. For en lang række af lærerne vil der således ikke være tvivl om, at de har undervisningskompetence og i forhold til de lærere skal værktøjet naturligvis ikke bruges. Skolelederne skal lave en samlet kortlægning, der viser: De undervisningskompetencer fordelt på fag som skolen råder over De undervisningskompetencer fordelt på fag som skolen mangler Behovet for screeninger af lærere i relation til undervisningskompetence Formålet med denne grundige kortlægning er at skabe et overblik over skolernes/kommunens samlede professionelle kompetencer og hermed også en mulighed for at planlægge en mere fleksibel udnyttelse af disse f.eks. på tværs af årgange, afdelinger, matrikler og skoler. Fase 2: Skoleledermøde Med afsæt i det kommunale overblik over behovet for kompetencedækning i de forskellige fag drøftes hvilke initiativer der skal igangsættes i forhold til at bidrage til målsætningen omkring fuld kompetencedækning. Evt. forslag sendes til høring. Fase 3: Høringsfase Overvejelser vendes i lokal og områdeudvalg samt bestyrelser Fase 4: Skoleledermøde Skoleledermøde, hvor der træffes beslutning omkring initiativer til igangsættelse Fase 5: Planlægning af aktiviteter Hvis der i fase 4 er besluttet, at der skal igangsættes kompetenceudviklingsforløb (uddannelsesstrategi), bliver disse planlagt af forvaltningen i januar måned. I forbindelse med planlægningen af opkvalificeringen skal det løbende vurderes, om der er mulighed for at samle hold lokalt, så undervisningen kan foregå i nærområdet. Holdene kan eksempelvis skabes gennem samarbejde med nabokommuner. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

226 18 Fase 6: Ansættelser I løbet af foråret vil der eventuelt foregå ansættelser på skolerne (ansættelsesstrategi). Fase 7: Nye organiseringer Hvis der i fase 2 er besluttet, at der skal igangsættes nye organiseringer for at imødekomme kompetencedækningsbehovet (organisationsstrategi), så planlægges dette af skolerne i løbet af foråret. Fase 8: Kompetenceudvikling Eventuel kompetenceudvikling starter i august Initiativer i skoleåret Årshjulet tages i anvendelse for første gang i september Kortlægningen i fase 1 vil her vise, hvilke initiativer der vil være behov for at igangsætte i skoleåret 2015/2016. Arbejdsgruppen anbefaler som supplerende initiativer: Hvis ansøgerne giver deres tilladelse til, at de må stå i en central ansøgerbank - oprettelse af en sådan. Det vil give fælles overblik over, hvilke kompetencer der er til stede i et ansøgerfelt og hvilke der er til rådighed efter en ansættelsesrunde. At der i tilknytning til forslaget arbejdes med, hvordan der tiltrækkes kvalificerede ansøgere til Norddjurs Kommune; at der arbejdes med initiativer, der fremmer tiltrækningen af kvalificerede ansøgere til ledige stillinger. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

227 19 Værktøj Som tidligere nævnt har Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforening og Kommunernes Landsforening udarbejdet et dokument, der formidler værktøjer i forhold til læreres kompetenceafklaring. Med udgangspunkt i det, er der udarbejdet et kompetenceafklaringsværktøj, som skolelederne skal benytte i afklaringen af lærernes linjefagskompetence. Formålet er dels at støtte skolelederens dialog med den pågældende lærer om at vurdere vedkommendes undervisningskompetence og dels at skabe klarhed og større ensartethed i forhold til kriterier og grundlag for vurderingen af de enkelte lærere. I kompetenceafklaringsværktøjet er der derfor fokus på en række kriterier, som skoleledelsen kan inddrage i sin vurdering af, om en lærer har undervisningskompetence i et bestemt fag. De overordnede kriterier er: Lærerens faglige viden og færdigheder Lærerens didaktiske viden og færdigheder Lærerens undervisningserfaring. Det skoleledelsen ser på og arbejder med at afklare er, om den enkelte lærer reelt har viden, færdigheder, erfaring og handlekompetencer inden for disse hovedområder. Det skoleledelsen har hovedfokus på er altså at afklare Hvad kan du? mere end at opgøre hvilke kurser, den pågældende lærer har deltaget i. Altså hvilke kompetencer har underviseren på nuværende tidspunkt? Med henblik på at foretage denne afklaring arbejdes der med et interviewskema, hvor der dannes en helhedsvurdering gennem en række relevante indikatorer. Interviewskemaet skal altså bidrage til en vurdering af den pågældende lærers undervisningskompetence. Dette sker gennem en række spørgsmål, som skoleledelsen stiller læreren. Spørgsmålene har sigte på at afklare lærerens formelle kompetence samt afklare hvilke kurser og efteruddannelsesforløb, vedkommende har deltaget. Vurderingerne foretages af den pågældende leder på den pågældende skole i samarbejde med læreren og skal, hvis en lærer skifter arbejdssted til en ny skole i kommunen, foretages igen i den nye skoles regi. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

228 Bilag: 5.6. Høringssvar - kompetencedækning - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72655/15

229 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 12. maj 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til opnåelse af fuld linjefagskompetencedækning i folkeskolen i Norddjurs kommune. Bestyrelsen og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til opnåelse af fuld kompetencedækning i folkeskolen i Norddjurs Kommune i møder henholdsvis d. 11. maj 2015 og i mailkorrespondance og udtaler fælles følgende: Det er naturligvis et stort og stærkt ønske, at vore børn undervises af så fagligt kompetente lærere som muligt. Det har vi stor tillid til, at ledelserne og medarbejderne på skolerne allerede nu gør deres yderste for at opnå. Både de landspolitiske beslutninger på området og det her fremsatte forslag er et forsøg på at lave statistisk baserede modeller til at opnå 100 % linjefagsuddannet lærerdækning af al undervisning. Sådan en statistisk model tager så ikke hensyn til, at der på denne måde kommer flere lærere i klasserne, som kun har et 2-timers fag. Dette forhold vil medføre en stærk forringelse af mulighederne for et tæt teamsamarbejde omkring klassernes undervisning. Disse vanskeligere rammer for teamsamarbejdet medfører væsentligt dårligere mulighed for at sikre børnenes forøgede læring. Denne negative effekt vil sandsynligvis være større end gevinsten ved linjefagsdækningen. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

230 Denne afbalancering kan de statistiske modeller ikke håndtere her skal der en samlet vurdering af en fagligt kompetent ledelse til. Den statistiske model tager heller ikke hensyn til at forholdene er vidt forskellige på små og store skoler. Det er i sagens natur meget lettere at sikre den ønskede linjefagsdækning på de store skoler. Det store fokus på linjefagsdækningen kan nemt komme til at virke som en desavouering af de små skolers evne til at levere god undervisning. Det vil vi på det kraftigste tage afstand fra, da vi mener, at de små skoler bestemt ikke er dårligere skoler blot fordi linjefagsdækningen er nogle få procenter mindre end på de store skoler. De små skoler kan på mange andre parametre sagtens måle sig med de store og endda på flere områder hæve sig over de store skoler. Vi må endvidere konstatere, at den overgangsordning, der landspolitisk lægges op til, er baseret på helt forkerte forudsætninger: Skolerne har i øjeblikket en lærerstab, der i gennemsnit har anslået 3,5 linjefagskompetencer hver (på Rougsøskolen konkret ligger tallet lige nu på 3,76). Det har de opnået ad flere veje: 1. Nogle er uddannet i den periode, hvor man havde 4 linjefag på seminarierne. 2. andre er uddannet med 2 linjefag, men de har gennem en årrække tilegnet sig linjefagslignende kompetencer i et eller flere fag ud over de uddannelsesmæssige linjefag. Som læreruddannelsen er nu, vil lærerne fremover kun opnå linjefag i to fag og da man samtidigt ikke længere har mulighed for at arbejde sig til kompetencer i nye fag, så vil det gennemsnitlige antal linjefagskompetencer blandt lærerne over nogle år falde fra de ca. 3,5, som vi kan se nu, til ca. 2. Det vil alt andet lige gøre det meget vanskeligere både på store og små skoler at leve op til kravet om 100% linjefagsdækning. Alle skoler får nemlig væsentligt færre kombinationsmuligheder i fagfordelingen. De nævnte 3 indsatser for at fremme linjefagsdækningen vil vi gerne give følgende kommentarer til: 1. Vi har og vi har altid haft - stort fokus på ansættelsesstrategien. Vi laver altid en behovsorienteret kompetenceprofil, som melder ud i vore stillingsannoncer. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

231 2. Kompetenceudvikling arbejder vi ligeledes med men det er en ressourcemæssigt tung måde at løse problemer på, da det er meget omfattende kurser, der skal til, for at opnå de fornødne kompetencer. Det tager samtidigt så lang tid, at vi ofte når at løse problemet via ansættelsesstrategien, inden en linjefagskompetence er opnået. 3. Organiseringsstrategien er en mulighed, som vi vil anbefale som absolut nødløsning f.eks. i forbindelse med vejlederopgaver. I forhold til almindelig undervisning vil det medføre alt for store ulemper for teamsamarbejdet og i øvrigt også meget spildtid i forbindelse med transport og hvem skal betale den? Vi vil gerne opfordre vore lokale politikere til at fastholde tilliden til, at skoleledelserne selvfølgelig gør deres yderste for at levere så høj en kvalitet i undervisningen på alle parametre som det overhovedet er muligt. Og vi vil opfordre til, at man politisk - såvel lokalt som på landsplan - sætter fokus på et bredere kvalitetsbegreb end linjefagskompetence. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen Formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

232 Bilag: 5.9. Høringssvar - kompetencedækning - Område MED Skole og dagtilbu d Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 76577/15

233 Høringssvar fra medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Høringssvar til Fuld kompetencedækning : Områdeudvalg for skole- og dagtilbud har afholdt møde den og har drøftet forslaget. Det er et godt og gennemarbejdet materiale, Vii har følgende kommentar til Fuld kompetencedækning. Medarbejderne mener, at det er VIA der skal vurdere om en lærer har undervisnings kompetencen i det pågældende fag. Det er vigtigt, at kompetencerne er certificeret, så medarbejderne har et bevis på, at man har erhvervet sig fagets kompetencer. Hvis man vælger den beskrevne løsning, hvor det er skolelederen som afgør undervisningskompetencen, er det vigtigt, med fælles retningslinjer i Norddjurs kommune. Alle skal vurderes efter de samme kriterier. Hvis man er erklæret undervisningskompetent i et fag - af en skoleleder, så skal den gælde på samtlige skoler i Norddjurs kommune. Udgiften til vikardækning for de medarbejdere, som skal på linjefagsuddannelse eller opkvalificering er ikke dækket. Det bør sikres, at der er midler til dette. Da de afsatte midler på kr. pr. år kun dækker uddannelsernes gebyrer m.m. Skolerne vil have en udfordring, med at få dækket de ekstra udgifter. Ifølge årshjulet, vil der kunne ske omplaceringer af medarbejder løbende. Dette vil give en stor usikkerhed blandt medarbejderne, og vil på sigt skade rekrutteringen på skoleområdet. På vegne af medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Michael Aagaard Laursen Næstformand

234 Bilag: 5.4. Høringssvar - kompetencedækning - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74528/15

235 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Fuld kompetencedækning i folkeskolen. Bestyrelsen i Område Auning, vil overlade det til de berørte bestyrelser og områdeudvalget for skole- og dagtilbud, at komme med bemærkninger til høringen om fuld kompetencedækning i folkeskolen.. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard.

236 Bilag: 5.2. Høringssvar - kompetencedækning - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72063/15

237 Ørum, den Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Fuld kompetencedækning i Folkeskolen Bestyrelsen og MED-udvalgeti distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet. Vi har ingen kommentarer hertil. På bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Kaare Christensen Karsten Refsgaard Bodil Kondrup Formand for bestyrelsen Distriktsleder Næstformand MED-udvalget

238 Bilag: 5.3. Høringssvar - kompetencedækning - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 71560/15

239 Le ved Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 8. maj 2015 Telefon: /Bestyrelsen/ /Høringssvar Høringssvar vedr Fuld kompetencedækning maj 2015 Høringssvar fra Børneby Mølles bestyrelse vedr. Fuld kompetencedækning Bestyrelsen ved Børneby Mølle bakker op om, at der laves en strategi og en årlig proces, som sikrer, at kompetencedækningen højnes til 95 % i At alle skoleledere inddrages i at få det kommunale overblik samt inddrages i beslutninger omkring initiativer til igangsættelse af kompetenceudviklingsforløb virker som en fornuftig og rigtig beslutning. Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen Bestyrelsesformand Områdeleder Erik Vedelsbo Falk evf@norddjurs.dk Skoleafdelingsleder Lis Mogensen lasm@norddjurs.dk SFO og Dagtilbudsleder Ulla Hansen ulha@norddjurs.dk

240 Bilag: 5.5. Høringssvar - kompetencedækning - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74541/15

241 Glesborg d. 8. maj 2015 Børneby Glesborg Høringssvar Fuld kompetencedækning i folkeskolen. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Fuld kompetencedækning i folkeskolen. Vi synes som udgangspunkt, at høringsmaterialet på en overskuelig måde viser, hvor behovet for yderligere kompetencedækning ser ud til at være størst lige pt. Det er positivt, at Norddjurs Kommune i flere af fagene ligger over landsgennemsnittet, og faktisk også ligger over måltallene for Figurerne i materialet viser dog også, at netop i indskolingen og mellemtrinnet skal der være fokus på, at der sker en yderligere kompetencedækning, da 8 af fagene ligger under landsgennemsnittet og 6 af fagene langt under landsgennemsnittet. Det er derfor dejligt, at der er fokus på at sikre en større kompetencedækning netop i indskolingen og på mellemtrinnet. De tre strategier, der er opstillet for at sikre fuld kompetencedækning, finder vi vigtige. Som bestyrelse på en mindre skole, synes vi, at det er godt, at der lægges op til samarbejde mellem de enkelte skoler, enten ved koncentrerede forløb på et bestemt tidspunk af året eller deling af linjefagsuddannede lærere. Det kræver dog stor fleksibilitet blandt det pædagogiske personale. Hvis der skabes mulighed for at igangsætte de supplerende initiativer, vil det både skabe en optimal udnyttelse af de kompetencer, der allerede er til rådighed, og samtidig forhåbentlig skabe en positiv tiltrækning af kvalificerede ansøgere, og derudover måske endda den afledte effekt, at tiltrække nye borgere til Norddjurs Kommune. Derudover vil vi gerne rose det udarbejdede årshjul, der på en overskuelig måde viser, hvilke tiltag, der skal gøres i løbet af hele skoleåret, så der kan være fuld fokus på kompetencedækningen både på den enkelte skole og i Norddjurs Kommune som samlet enhed. Endelig vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at de indberettede tal vedr. den enkelte skoles kompetencedækning i høringsmaterialet, sandsynligvis ikke er 100 % retvisende, da det er vores oplevelse, at de enkelte skoleledere på indberetningstidspunktet ikke på forhånd havde drøftet i hvor høj grad, undervisningserfaring i fagene skulle vægtes. Undervisningserfaring var nemlig på daværende tidspunkt ikke nævnt, som en parameter i Uni-C s vejledning til denne indberetning. For Glesborg Skoles vedkommende har vi således kun indberettet kompetencedækning for lærere med linjefagsuddannelse i de enkelte fag samt formel videreuddannelse eller længerevarende kurser i fagene. Når undervisningserfaring i faget fremover er en parameter, som kan/skal bruges ved vurdering af den enkelte medarbejders undervisningskompetence, vil kompetencedækningsgraden på Glesborg Skole formentlig vise sig betydeligt højere end de tal, som indgår i høringsmaterialet. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

242 Bilag: 5.7. Høringssvar - kompetencedækning - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 76499/15

243 Til Børne- og Ungdomsudvalget Auning, d. 17/ Norddjurs Kommune Høringssvar Fuld kompetencedækning i folkeskolen Skolebestyrelsen på Auning Skole ønsker at udtale følgende: Vi bakker naturligvis op om den kommunale handleplan for fuld kompetencedækning, da det er af afgørende betydning, at eleverne undervises af lærere med de rette kompetencer i skolehverdagen. Det er imidlertid en opgave, som skolerne allerede arbejder med, da det til stadighed er et mål for såvel skolens ledelse som bestyrelse, at læringsmiljøet på skolen er præget af engagerede pædagogiske medarbejdere med de rette kompetencer. Vi bakker op om årlig kortlægning af behovet for kompetencedækning og årshjul vedr. den fremadrettede tilgang til opgaven, men vi vil imidlertid også gerne gøre opmærksom på, at der kan være lokale forhold, som i perioder kan vanskeliggøre arbejdet med at skabe et overblik over et kommende skoleår, der ligger 10 måneder længere fremme. På Auning Skole oplevede vi i efteråret 2014 en stor udskiftning i lærerstaben, og det var i efteråret slet ikke muligt at skabe et realistisk overblik over, hvilke kompetencer, der var til rådighed mange måneder senere (i august 2015). I sådanne situationer må og skal den enkelte skole/skoleleder med det lokale kendskab kunne handle på kortere sigt og træffe beslutninger i et andet perspektiv end det, der er skitseret i handleplanens årshjul. Det var ganske givet en særlig situation, som vi oplevede på Auning Skole i efteråret 2014, men det er en reminder om, at vi skal sikre, at den enkelte skole/skoleleder til hver en tid har den fornødne beslutningskompetence til at sætte det rette hold af medarbejdere med de relevante kompetencer. På skolebestyrelsens vegne Tom B. Rasmussen Skolebestyrelsesformand, Auning Skole

244 Bilag: 5.8. Høringssvar - kompetencedækning - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75832/15

245 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 18. maj 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Fuld kompetencedækning. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Bestyrelsen tager høringsmaterialet til efterretning, idet vi ønsker at fremhæve to punkter: Det er vigtigt at bevare en meget høj grad af decentral leders vurdering og afgørelse vedr. de enkelte læreres undervisningskompetence i de enkelte fag. Den eksterne strategi under organisationsstrategien, hvor det foreslås at skoler deler linjefagsuddannede lærere imellem sig anses for at være et godt element i bestræbelserne på at opnå fuld kompetencedækning. De medfølgende udfordringer mht. teamarbejde og logistik skal iagttages. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.

246 Bilag: Høringssvar - kompetencedækning - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77401/15

247 Til Børne- og ungdoms udvalget Vivild, den 21. maj 2015 Fællesbestyrelsen Vivild børneby: Høringssvar Fuld kompetencedækning Vi har behandlet forslaget og ser positivt på, at der fra kommunalt side sættes tiltag i gang for at sikre, at skolerne kan lykkes med fuld kompetencedækning. Vi ser ikke, at en organiseringsstrategi, som retter sig mod samarbejde mellem skoler, hvor lærere skal undervise på flere skoler, er hensigtsmæssigt for elevernes læring og trivsel. Lærere, der kun underviser få timer på skolen, vil vanskeliggøre det vigtige samarbejde mellem lærere og vejledere omkring undervisningsopgaver, trivsel i klassen og specialpædagogiske tiltag for elever med særlige behov. I forhold til de skoleomfattende udviklingsprojekter som synlig læring og pals, se vi, at det er væsentlig, at skolens lærere og pædagoger kontinuerligt samarbejder omkring aktionslæringsforløb og videns- og erfaringsdeling. Der er evidens for, at de skoler der udvikler og vedligeholder et fælles fagsprog, fælles undervisningsplaner og anvender de samme genkendelige læringsmålsredskaber har den største effekt på elevernes læring og trivsel. Vi bakker op om forslaget om en årlig proces for at sikre fuld kompetencedækning, da der hvert år vil være behov for at afklare, hvilke tiltag der skal aktiveres for fortsat at sikre fuld kompetencedækning. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

248 Bilag: Høringssvar - kompetencedækning -10kcd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77261/15

249 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 20. maj 2015 Fuld kompetencedækning Forslag til fuld kompetencedækning. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland ønsker med dette høringssvar at udtrykke tilfredshed med, at der i det udsendte forslag generelt er fokus på lærerens kompetencer og muligheder for fortsat kompetenceudvikling i forhold til at tilbyde de unge optimal undervisning. Det foreslåede årshjul giver god mening for at sikre koordinering af de aktuelle behov, som bliver fremsat og drøftet i de lokale MED-Udvalg. Det udsendte forslag tages til efterretning. Med venlig hilsen Sofie Larsen Skolebestyrelsesformand Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé kcd@norddjurs.dk DK Grenaa

250 Bilag: Høringssvar - kompetencedækning - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77767/15

251 Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Kattegatskolen har forholdt sig til den kommunale plan for kompetencedækning og har følgende bemærkninger: Det er et godt udgangspunkt, at Norddjurs kommune generelt ligger over landsgennemsnittet og i visse fag allerede indfrier de nationale slutmål. Dog er det tankevækkende, at kompetencedækningen øges op gennem folkeskolen. I den forbindelse bør man huske, at ud over fagkompetence spiller den relationelle kompetence også en stor rolle i indskolingen. Det er positivt, at kommunen planlægger en løbende årlig status, dog ville det være mere optimalt med en hurtigere indsats. Som høringsmaterialet fremhæver er kompetencedækningen en dynamisk størrelse, så en afklaringsproces på et år virker omstændeligt. Der er udarbejdet ensartede vurderingskriterier for en lærers undervisningskompetence, det kan derfor undre, at der skal laves en ny, hvis en lærer skifter arbejdssted til en ny skole i kommunen. Det ville være fint med tilsvarende vurderingskriterier for pædagoger, der underviser i indskolingen. Opgørelsen i høringsmaterialet er lavet over normalklasser. Men en status på personalet i special- og modtagerklasser og opfølgning på deres undervisningskompetence ville være fint, da disse elever også skal indfri de nationale karaktermål. Ligeledes medtages kun det ene af folkeskolereformens nye fag, men der er også brug for en afklaring omkring Håndværk og design. Endelig vil vi kommentere på organisationsstrategien, som den er beskrevet på side 13, og især på overvejelserne om den eksterne strategi. Den model tror vi ikke på er brugbar. Der er så mange flere elementer i en vellykket læringsproces end en lærer med liniefagskompetence. Det er ikke realistisk at forestille sig lærere, der underviser i et bestemt fag på flere skoler. På skolebestyrelsen vegne På MED-udvalgets vegne Svend Janerka Tina Kristensen Allan Vestrup Formand næstformand formand Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

252 Bilag: 6.1. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 63529/15

253 1 Skole- og dagtilbudsafdelingen Tilsyn med legepladser i dagplejehjem Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen

254 2 Lovgrundlag Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladser i kommunens dagtilbud herunder legepladser i dagplejehjem. Ved opsøgende tilsyn med legepladser og legeredskaber i tilbuddene må det sikres, at disse er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for alvorlige ulykker, f.eks. i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse. Af byggelovens 14 fremgår det, at legepladser skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke er til fare for ejendommens beboere eller andre, eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Det er som udgangspunkt ejeren af legepladsen, der er ansvarlig for, at legepladsen er sikker. Heri ligger også, at ejeren er forpligtet til at vedligeholde legepladsen og til at udbedre fejl, der kan være farlige for børnene. Hvem fører tilsynet? Tilsynet med dagplejernes legepladser føres af Norddjurs Kommunes dagplejepædagoger. Tilsynet sker mindst 1 gang årligt. Det er aftaleholderen i det pågældende distrikt, der har ansvaret for at planlægge tilsynet. Selve tilsynet Legepladser i dagplejehjem er underlagt samme regler som legepladser i øvrige dagtilbud, men eftersom der er tale om private hjem kan der forekomme nødvendige tilpasninger. Følgende elementer er ikke tilladte på legepladser i dagplejehjem, imens børnene er til stede: Trampoliner Vandbassiner Havegrill/bålsteder Haveolielamper Jernbanesveller Telefonpæle Sandkasser skal holdes fri for fremmedlegemer, og sandet skal skiftes én gang årligt. Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen

255 3 Ved tilsynet er der særlig opmærksomhed på: Giftige planter Blandt de almindeligste i haver er guldregn, liljekonval, pebertræ, buksbom, kristtorn og taks de farligste. Derudover bør barkflis fjernes under legeredskaber, da det udvikler svampesporer, når børnene bevæger sig på det. Hvis et barn har spist giftige planter eller andet, kan du kontakte Giftlinjen på for råd og vejledning. Legepladsredskaber Legepladsredskaber, f.eks. gynger, legehuse, rutsjebaner og sandkasser skal opfylde reglerne i Dansk Standard DS/EN F.eks. gælder følgende: Sandkasser skal holdes fri for fremmedlegemer, og sandet (vasket strandsand) skal skiftes mindst én gang om året. Legehuse skal have mindst to adgangsåbninger, hvis huset er dybere end to meter. Åbningerne må ikke være under 50 cm. Gynger skal have et godt faldunderlag og f.eks. aldrig være placeret på fliser eller asfalt. Faldhøjden på en gynge må aldrig overstige 3 meter, mens frihøjden fra sæde til jord skal være mindst 35 cm eller 40 cm hvis du bruger et bildæk som sæde. Rutsjebanens udløbsområde må højst falde 10 % og skal være mindst 30 cm langt. Banens bredde skal være under 65 cm eller over 95 cm. Rutsjebanens sider skal have en højde på mindst 10 cm. ved en faldhøjde på max. 120 cm. Faldhøjden beregnes fra det punkt i legeredskabet, hvor barnets vægt er placeret. Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen

256 4 Finger- og hovedklemfælder Børnene må ikke kunne få hoved og fingre i klemme, og risikoen for, at tøj, snore og lignende sætter sig fast, skal minimeres. For at undgå såkaldte hovedklemfælder skal åbninger være enten mindre end 8,9 cm (så barnets hoved ikke kan komme igennem) eller større end 23 cm (så barnets hoved ikke kan sidde fast), hvis åbningen er placeret mere end 60 cm over underlaget. For at undgå at barnets fingre kan komme i klemme, må åbninger ikke være mellem 8 og 25 mm. Åbninger i legeredskaber skal være mindre en 8,9 cm eller større end 23 cm, så barnets hoved ikke kan sidde i klemme. Banens bredde skal være under 65 cm eller over 95 cm. Husdyr Husdyr må ikke være sammen med børnene. Har du spørgsmål? Kontakt Allan Hansen Legepladsinspektør Tlf Mobil allh@norddjurs.dk Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen

257 Bilag: 6.2. Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 76180/15

258 Til Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune 19/ Høringssvar vedrørende: Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. At det er dagplejepædagogen der skal føre tilsynet med dagplejernes legepladser ser vi som en god løsning, vel vidende at Allan kan kontaktes, hvis der er tvivlsspørgsmål. I Distrikt Ørum har vi følgende kommentarer til det fremsendte materiale: Under punktet Selve Tilsynet skriver I følgende: Legepladser i dagplejehjem er underlagt samme regler som legepladser i øvrige dagtilbud, men eftersom der er tale om private hjem kan der forekomme nødvendige tilpasninger. Her er vi helt enige. Efterfølgende nævnes der flere ting der IKKE er tilladte på legepladser i dagplejehjem, mens børnene er til stede, bl.a. Trampoliner. Vi tænker, at i stedet for at helt at forbyde trampoliner, vil vi foreslå, at der laves regler om opstilling, brug og størrelse af trampoliner. Bevidst brug af trampoliner er med til at styrke barnet motoriske udvikling. Angående bålsted: Når I skriver, at bålsted ikke må være på legeplader i dagplejen, imens børnene er til stede, tænkes der så også, at dagplejen slet ikke må lave bål/bålmad sammen med børnene? Vi opfordrer til, at der her laves regler om brug af bålsted sammen med børnene. Såsom: At de der altid er 2 dagplejere sammen, når der laves bål osv. Angående Husdyr: I skriver at husdyr ikke må være sammen med børnene. Vi er helt med på, at hunde ikke færdes sammen med børnene samt at der ikke skal være fritgående høns osv. Derimod er vi uenige i, hvis det skal forstås, at alle dyr skal holdes væk fra børnene. Flere dagplejere hos os har bl.a. høns, marsvin og kaniner da vi værdsætter at børnene har kontakt til dyrene og får en positiv erfaring med at være sammen med dyr. Dagplejerne arbejder ud fra sund fornuft, når dyr og barn er sammen. Det skal være i overskuelige og rolige rammer. Når børnene er i kontakt med kaninen/marsvinen er det under opsyn af den voksne som holder dyret. Vi foreslår, at der beskrives hvordan buret skal være for at undgå evt. bid f.eks. Buret skal have volierenet (tråd størrelse ½x2 cm.), så barnet ikke så let kan stikke sin finger ind til kaninen/marsvinen eller have plexiglas et stykke fra trådnettet. Samt at det er dagplejeren der holdes kaninen/marsvinet. Med venlig hilsen Trine Engelbrecht Kofoed Dagplejepædagog Distrikt Ørum

259

260 Bilag: 6.3. Høringssvar - Område Grenaa Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 76177/15

261 Grenaa d. 18. maj 2014 Høringssvar angående retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Bestyrelsen bakker op om at der skal føres tilsyn men har følgende bemærkninger: I stedet for direkte forbud mener vi det ville mere brugbart med vejledning og retningslinjer for korrekt og sikker anvendelse i forhold til brug af trampolin, afskærmning af pool, brug af bålsted eller omkring kæledyr mm. Det er meget læring og motorisk træning, der vil gå tabt ved direkte forbud. Selvfølgelig skal sikkerheden være i orden, men man skal også huske at der er tale om et privat hjem med have ikke bare en arbejdsplads, og forbud kan blive en meget stor indgriben i havens indretning og brug, det er jo ikke alle dagplejere der har have nok til en permanent inddeling af haven i arbejde og privat. På vegne af Bestyrelsen For Område Grenaa Diane V. Pedersen Formand Rikke Oppermann Næstformand

262 Bilag: 6.4. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75833/15

263 Til Børne- og ungdoms udvalget Vivild, den 18. maj 2015 Fællesbestyrelsen Vivild børneby: Høringssvar vedr. retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen. Vi har behandlet forslaget og ser positivt på, at der nu laves fælles retningslinjer. Vi anser det selvfølgeligt som vigtigt, at vi forholder os til børnenes sikkerhed, og det er godt, at vi får drøftet, hvordan vi forholder os til tilsynene i dagplejen. Den udarbejdede pjece efterlader dog en række spørgsmål og undringspunkter: Lovgrundlaget: Hvem er helt konkret omfattet? Gælder dette også de private børnepassere? Selve tilsynet: Trampoliner er i dag en vigtig del af dagplejernes legepladser/haver, og vi anser det som en vigtig del af børnenes motoriske udvikling. Vi mener, at trampoliner er okay, såfremt de er gravet ned og selvfølgelig også de små trampoliner, eftersom dagplejebørn ikke kan hoppe med en sådan kraft at trampolinerne bliver farlige. Vandbassiner: Menes der havebassiner? Eller også soppebassiner? Vi har i dag en lokal retningslinje om at vand/soppebassiner kun er tilladt at benytte, hvis to dagplejere er sammen, og den ene dagplejer konstant overvåger soppebassinet. Det, synes vi fortsat, er forsvarligt og relevant i fht. varme sommerdage i dagplejernes haver. Bålpladser: Det samme er gældende for bålpladser. Dagplejerne laver selvfølgelig kun bål, hvis der er to dagplejere tilstede. Dagplejen arbejder, som en del af deres 3 ugers grundkursus, med udeliv og herunder aktiviteter med bål. Vi synes, at det er en vigtig del af det pædagogiske tilbud, dagplejen kan have for at leve op til de pædagogiske læreplaner. Giftige planter: Vi undrer os over at der er fremhævet nogle bestemte typer af giftige planter? Der findes jo mange ting i naturen og i en have, som børnene kan blive syge af at spise. Betyder det, at NETOP de planter, der er nævnt, er forbudte at have i en dagplejers have? Husdyr: Vi har i dag dagplejere, som er godkendt med dyr i huset, dog ikke hunde, men fx fugle, katte og kaniner. De private passere har i dag lov til at have alle typer af dyr også hunde. Det er derfor en væsentlig ændring af den tilgang, som vi har haft til det indtil nu. Den pædagogiske gevinst der er til stede, når børn lærer at forholde sig til dyr, synes vi, er vigtig. Dog ser vi det selvfølgelig som væsentligt, at forældrene er bevidste om, at der er dyr, og at vi også har et tilbud i dagplejen uden dyr, såfremt forældre ikke ønsker det, eller for børn der er allergiske. Ligeledes har vi også her brug for at vide om de private børnepassere er omfattet af dette, så de heller ikke må have husdyr? På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig

264 Fællesbestyrelsesformand

265 Bilag: 6.5. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75831/15

266 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 18. maj 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: - Bestyrelsen ønsker så få forbud som muligt. Der bør tages afsæt i, hvad der er sund fornuft f.eks. at en dagplejer kan have en trampolin på legepladsen, hvis den er monteret og godkendt til aldersgruppen. - Bestyrelsen mener, at børnene skal have mulighed for at være sammen med husdyr. Derfor ønsker vi, at sætningen vedrørende husdyr (s. 4) slettes. - Bestyrelsen vil gøre opmærksom på, at det bør fremgå af teksten, om de private børnepassere er omfattet af tilsynet. Derudover vil bestyrelsen udtrykke sin tilfredshed med, at der er udarbejdet et præcist materiale, som kan guide de involverede parter i samarbejdet omkring tilsyn med legepladser i dagplejehjem. På Fællesbestyrelsens vegne. Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro

267 Bilag: 6.6. Høringssvar - Glesborg Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75830/15

268 Glesborg d. 8. maj 2015 Børneby Glesborg Høringssvar Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen. Vi finder det positivt, at der i høringsmaterialet er beskrevet, hvilke punkter dagplejepædagogen bør være særlig opmærksom på i forbindelse med tilsynet. Vi har dog svært ved at forstå, hvorfor disse retningslinjer overhovedet er sendt i høring, da det blot er uddrag fra den allerede eksisterende lovgivning, som ikke umiddelbart kan ændres kommunalt, selv om vi i et høringssvar eventuelt gav udtryk for, at vi var uenige i nogle af reglerne. Vi er derfor i tvivl om, hvad man egentlig er interesseret i at høre bestyrelsens mening om i forbindelse med udsendelse af dette høringsmateriale. Vi går ikke ud fra, at selve lovgivningen er til diskussion, og da der ingen ændringer er i forhold til tidligere mht., at det stadig er dagplejepædagogerne, som foretager tilsynet med dagplejernes legepladser (med mulighed for sparring og rådgivning fra legepladsinspektøren), er det uklart for os, hvorfor og med hvilket formål vi egentlig skal kommentere på høringsmaterialet. Hvis materialet er tænkt som en hjælp/oversigt i forhold til, hvilke områder dagplejepædagogerne først og fremmest forventes at have fokus på, kan materialet muligvis godt fungere som tiltænkt. Men når vores medarbejdere i dagplejen læser et sådant høringsmateriale bestående af uddrag fra lovstof, afføder disse retningslinjer desværre flere spørgsmål end svar særligt i forhold til tolkning af, hvad disse retningslinjer så kommer til at betyde i praksis. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

269 Bilag: 6.7. Høringssvar - Område Grenaa Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75024/15

270 Grenå, d Høringssvar vedrørende Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye pjece, som skal oplyse om nye legepladsregler i dagplejehjem, er der nogle ting, vi gerne vil kommentere på. Som udgangspunkt er alle dagplejere i Norddjurs Kommune ansat efter godkendelse. Det gælder både hjemmet, hvor børnene passes, og den legeplads, der hører til hjemmet, som oftest er i dagplejerens have. Mange dagplejere har anskaffet sig trampoliner, da det er godt for børnenes motorik at kunne bevæge sig på den. I stedet for at forbyde trampoliner i dagplejernes haver, vil vi gerne foreslå, at der bliver regler om opstilling og brug af trampoliner. F.eks. at den graves ned i sikker højde, at den kun må bruges under opsyn, at der er et godkendt sikkerhedsnet osv. Som det er nu, har nogle dagplejere bassiner i haven med små fisk til stor glæde for børnene. De bassiner bør ikke forbydes, men skal opfylde skarpe sikkerhedsregler. Det kan f.eks. kræves indhegnede eller som nu, hvor der skal sættes gitter over, så glæden ved den fælles snak og oplevelsen ved at kikke på livet i bassinet ikke fratages børnene. I dagplejen arbejder vi med et projekt, der hedder Grønne spirer. En af de ting, dagplejerne skal kunne, er at lave mad med børnene over bål. Her vil vi også opfordre til, at der laves regler om brugen af bålsted sammen med børnene i stedet for et forbud mod bålsted i haven. Mht. grill i haven så er der endnu ikke mange, der griller med dagplejebørnene. Der kunne man også med fordel for det innovative pædagogiske arbejde udskifte forbuddet med en grill-regel. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at de haver, som dagplejerne har stillet mange legeredskaber til rådighed i, også er et privat sted, når dagplejeren har fri. De skal derfor også kunne bruges af både egne børn og ægtefæller fungerende som privat have. Der nævnes, at husdyr ikke må være i haven. Nogle familier har kaniner i bur, til stor glæde for dagplejebørnene. Både egne og naboens katte færdes også i haverne; det er svært at undgå. Vi ønsker, som dagplejere, jo naturligvis en sikker og brugbar legeplads i vores dagplejehjem. Men vi ønsker også at få og kunne se muligheder og tage det frie initiativ i stedet for at få begrænsninger, som denne pjece beklageligvis er et udtryk for. Da vi fik den nye Personalepolitik i 2012 forsvandt mange retningslinjer. Det skabte først lidt forvirring, men nu oplever vi, at den er implementeret godt, og vi trives fint med Norddjurs Kommunes personalepolitiske værdier; åbenhed ligeværdighed og dialog. Det har vi set som et tegn på stor tillid til personalet i Norddjurs Kommune Vi er tæt på vore dagplejebørn, også når vi færdes ude med dem. Det er et stort ansvar, vi til dagligt har, og det ansvar er vi os meget bevidste. Derfor håber vi, at man vil lytte til vore kommentarer og støtte os i det vi ser som sund fornuft, nemlig at eventuelle nye regler kan være inkluderende for både dagplejebørn, dagplejere samt deres familier. Vi vil nævne, at vi finder det positivt, at det er dagplejepædagogerne, som skal godkende dagplejernes udefaciliteter. Som forslag kunne legepladsinspektøren blive inviteret med på et af de fælles møder, dagplejepædagogerne holder. Her kunne han fortælle om nyt, og der kunne være plads til vejledning.

271 Grenå, d Område Auning har haft en dagplejepædagog på kursus vedrørende sikkerhed og krav til dagplejernes faciliteter. Tilsvarende kunne dette være en mulighed at få flere dagplejepædagoger i resten af kommunen på samme kursus. På vegne af Område Grenaas bestyrelse Dagplejepædagog Linda Bruun Skuldbøl og dagplejer og TR Anne-Marie Nielsen

272 Bilag: 6.8. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74525/15

273 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Forslag til retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen, Bestyrelsen i Område Auning har haft drøftet forslaget til retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen og har følgende bemærkninger: Selve tilsynet: Trampolin: Trampolinen kan alternativt også graves ned i haven, så der forsat er en mulighed ved brug af en trampolin, at sætte fokus på børns motorik. Drivhuse i haven/ legepladsen. Drivhuse bør være indhegnes for at undgå faldulykker, såfremt vinduerne er af glas. Legepladsredskaber: Sandkassen bør tillige være overdækket, for at undgå ekskrementer fra dyr. Dyr i dagplejen: Bestyrelsen syntes, at forslaget bør uddybes i forhold til, at der bare står i retningslinjerne, at husdyr ikke må være sammen med børnene. Hvorledes skal dagplejepædagogen eksempelvis i tilsynet forhold sig til kaniner i bur, fuglevoliere, som er bygget i haven og som tilhører dagplejerens egen familie? I område Auning må hunde, der er anskaffet før 2007 gerne være blandt børnene om dagen. Forældrene som har børn i det pågældende dagplejehjem med hund, har underskrevet en tilladelse. Bestyrelsen syntes, at der forsat skal være mulighed for, at kunne give denne dispensation. Ligeledes er det meget svær, at opdrage egne og naboens katte, til ikke at være i haven, når børnene er der. I forhold til dyr bør den sunde fornuft være gældende. Private børnepassere. Bestyrelsen syntes tillige, at der for private børnepassere skal gælde de samme retningslinjer som for de kommunale dagplejere. Der bør ingen forskel være i udførelsen af tilsynet med legepladser i dagplejen for dagplejepædagogerne. I høringsforslaget er det uklart om retningslinjerne for tilsyn med legepladser også gælder for de private børnepassere.. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard.

274 Bilag: 6.9. Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74523/15

275 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 20. maj 2015 Jour.: Høringsvar vedr Tilsyn med legepladser i dagplejen/maj 2015 Til Børne og Ungeudvalget Høringsvar vedr. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen Bestyrelsen for Børneby Mølle har drøftet retningslinjerne og ønsker at udtale følgende: - Det er en god løsning at det fortsat er dagplejepædagogen der fører tilsynet med den enkelte dagplejeres legeplads. - Tilsyn fastlagt en gang årligt svarer til de øvrige dagtilbud og er derfor en passende ramme. - Pjecen er let og overskuelig og må derfor forventes at være anvendelig under det årlige tilsyn. - Med mulighed for at kunne få vejledning og rådføre sig med legepladsinspektøren må det, sammen med pjecen og det fastlagte årlige tilsyn, medføre sikre legepladser i dagplejen. - En ekstra gevinst er at pjecen også kan bruges i daginsitutioner, SFO og skole når der er tvivl om sikkerheden, f.eks. vil den blive en trofast følgesvend når vi afholder vores årlige forældrearbejdsdag på legepladsen i Møllehaven og i SFO. - Vi forventer, at der bliver en overgangsløsning før alle legepladser er helt opdateret. Denne udtalelse begrundes i erfaring fra Auning området, hvor mange legepladser ikke opfyldte kravene ved sidste års besøg af legepladsinspektøren. På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nikolajsen Leder Børneby Mølle Erik Vedelsbo Falk evf@norddjurs.dk Afdelingsleder SPM og almenskole Lis Mogensen lasm@norddjurs.dk Dagtilbudsleder Ulla Hansen ulha@norddjurs.dk

276 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72657/15

277 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 12. maj 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til tilsyn med legepladser i dagplejen i Norddjurs kommune. Bestyrelsen og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til tilsyn med legepladser i dagplejen i møder henholdsvis d. 11. maj 2015 og i mailkorrespondance og udtaler fælles følgende: Det er naturligvis fornuftigt at kontrollere legepladserne hos dagplejerne, men det her fremlagte forslag finder vi helt utilstrækkeligt på en række punkter. Det er en kæmpe opgave for dagplejepædagogerne at sætte sig ind i detaljerne i de generelle regler for legepladser. Den bliver ikke mindre af, at forslaget lægger op til, at der pga. at legepladserne er i private hjem, skal forekomme lokale tilpasninger af reglerne. Hvilke undtagelser fra de generelle regler er det, der kan accepteres? Hvem beslutter, hvordan denne tilpasning skal være? Der vil aldrig blive ensartet linje i kommunen på denne måde. Derudover findes der i forslaget en række konkrete eksempler på en afgrænsning, som vi hverken synes er gode eller tilstrækkelige: - Trampoliner er generelt forbudte. Vi finder det uheldigt, da det er et fantastisk motorisk læringsredskab for de 0-3 årige. Vi ville finde det mere fornuftigt at stille krav om nedgravning/sikring i stedet for et forbud. Måske kunne man også differentiere på størrelse. Små trampoliner er naturligvis ikke så farlige som store. - Vandbassiner er et uklart begreb. Er der tale om havedamme med guldfisk eller er det badebassiner? Badebassiner om sommeren er vel ikke forbudt under opsyn? Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

278 - Fremmedlegemer i sandkassen er det også kviste og blade? Skal sand i overdækkede sandkasser skiftes lige så tit, som utildækkede? Hvem skal betale for udskiftningen? Hvordan holder man løstgående katte væk fra legepladsen? - Havegriller og bålsteder forbydes. Måske kunne man forbyde brugen af dem mens børnene er til stede, men ikke nødvendigvis opbevaring af dem og tilstedeværelsen af dem kolde. - Giftige planter må ikke forekomme på legepladsen. Det vil stille særligt store krav til dagplejepædagogernes viden, da der findes et utal af forskellige mere eller mindre eksotiske planter i danske villahaver og måske vil det være fornuftigt at forbyde giftige bærplanter ikke nødvendig vis giftige blade eller rødder, for dem vil børn almindeligvis ikke forsøge at spise. - Husdyr må ikke være sammen med børnene. Er der tale om husdyr (køer, grise får) eller handler det i virkeligheden om kæledyr? Hunde er vel så forbudt er katte også? Hvordan med dyr i bur? Fugle og marsvin indendørs og høns i hønsegårde udendørs? Er de sammen med børnene, som det er formuleret i forslaget? Der mangler endvidere en præcisering af, om der er forskel på tilsynets omfang og indhold i den kommunale dagpleje i forhold til private pasningsordninger, private dagplejere og private børnehaver. Vi mener således ikke, at forslaget er gennemtænkt nok og umiddelbart kan gennemføres. Først når det tekniske niveau er nærmere fastlagt, og der er gennemført den nødvendige opkvalificering, vil det være forsvarligt at sætte forslaget i værk. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

279 Bilag: Høringssvar - distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72067/15

280 Ørum, den Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen Bestyrelsen og MED-udvalgeti distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet. Vi har ingen kommentarer hertil. På bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Kaare Christensen Karsten Refsgaard Bodil Kondrup Formand for bestyrelsen Distriktsleder Næstformand MED-udvalget

281 Bilag: 7.2. Udtalelse fra distrikt Ørums bestyrelse til evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 69451/15

282 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Evaluering af Rullende Skolestart på Ørum Skole Bestyrelsen og MED-udvalget i distrikt Ørum har behandlet den af ledelsen udarbejdede evalueringsrapport og ønsker at udtale følgende: Vi betragter evalueringsrapporten som retvisende og fyldestgørende i forhold til den proces, der har været omkring Rullende Skolestart på Ørum Skole. Vi er meget tilfredse med modellen for Rullende Skolestart, som den foreligger nu. Vi nærer derfor INTET ønske om at afskaffe Rullende Skolestart. På Bestyrelsen og MED-udvalgets vegne Kaare Christensen Karsten Refsgaard Bodil Kondrup Bestyrelsesformand Distriktsleder Næstformand MED

283 Bilag: 7.1. Evaluering af rullende skolestart på Ørum Skole - april 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 69449/15

284 Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en glidende overgang fra børnehaven og en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte skolebarn Det enkelte barns læringsmål i centrum at udfordre det enkelte barn optimalt At skabe mere inkluderende praksis med respekt for børns forskellige forudsætninger At skabe et trygt miljø, hvor børn lærer af børn At sikre optimal ressourceudnyttelse i forhold til svingende elevtal Målstyring og evaluering Rullende skolestart startede som en prøvehandling, og derfor er strukturen blevet ændret nogle gange undervejs i forhold til de erfaringer, vi har gjort os, og de evalueringer vi løbende har lavet. Som det fremgår af evalueringsrapport udarbejdet af Key2see i oktober 2013, valgte vi efter ca. et år at forenkle graden af holddeling, således at indskolingseleverne fast inddeltes i to grupper af ca. 40. Indenfor disse grupper foregik både den aldersintegrerede undervisning samt undervisning på kompetencebaserede hold. Dette betød en kraftig reducering af skift for eleverne og færre voksne at forholde sig til. Hvilket igen betød, at relationsarbejdet fik bedre muligheder. Som det fremgår af rapporten, var der på daværende tidspunkt stor tilfredshed med denne struktur hos både børn, forældre og medarbejdere. Efter endnu et år blev det imidlertid klart, at den nye organisering over tid blev en (for) stor belastning for medarbejderne. Det faglige spænd fra klasse er stort, og for at kunne tilgodese dette, havde den enkelte lærer altid mindst to niveauer, som skulle undervises på én gang. Dette betød dobbelt forberedelse og dobbelt lærergennemgang i hver lektion og levnede for lidt plads til at kunne give nogle børn ekstra opmærksomhed. Da elevtallet samtidig steg igen, blev det vanskeligt at leve op til målsætningen om at skabe en mere inkluderende praksis med fokus på det enkelte barn og respekt for børns forskellige forudsætninger. Ved efterårsferien i indeværende skoleår ændrede vi derfor organiseringen, således at eleverne blev inddelt i hhv. 0. klasse og klasse. Vi har fastholdt den rullende skolestart med tre indrul om året men har nu kun i mindre grad aldersintegreret undervisning. I forbindelse med denne ændring orienterede vi forældrene på et fyraftensmøde og inviterede dem til åbent hus umiddelbart efter efterårsferien. Der var stort fremmøde til arrangementerne, og forældrene udtrykte dels forståelse for ændringerne, dels glæde over at selve den rullende start blev bibeholdt. 1

285 Organiseringen ser nu ud som følger: Figur 1. De faglige resultater Som det fremgår af den første evalueringsrapport (s.12) oplevede Ørum skole et fald i læseresultater efter indføring af Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Det fremgår også, at datamaterialet var lille, og at en måneds lockout af lærerne spillede ind; men det var dog stadig noget, som både lærere og ledelse havde fokus på. Nedenfor ses læseresultaterne for ordlæseprøverne i 1. og 2. klasse taget de sidste to år, og her ser vi rigtigt gode resultater. Både nuværende 1. og nuværende 2. klasse ligger over landsgennemsnittet. Igen er det et skrøbeligt datagrundlag at konkludere ud fra; men det er lærernes formodning, at den nuværende model giver bedre mulighed for at gå i dybden og at fokusere indsatsen. Ordlæseprøve 1 nuværende 2. klasse Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Antal (19) Procent 0 % 5,3 % 15,8 % 36,8 % 42,1 % Referencenorm 1.kl. forår 0,6 % 10,2 % 47,7 % 27,6 % 13,8 % Ordlæseprøve 1 nuværende 1. klasse Før-fasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Antal Procent 0 % 0 % 14,8 % 44,4 % 40,7 % Referencenorm 1.kl. forår 0,6 % 10,2 % 47,7 % 27,6 % 13,8 % 2

286 Ordlæseprøve 2 nuværende 3. klasse Førfasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Antal (13) Procent 0 % 0 % 84,6 % 15,4 % 0 % 0 % Referencenorm 2.kl. forår 1,5 % 9 % 54,2 % 26,3,% 8,8 % 0,2 % Ordlæseprøve 2 nuværende 2. klasse Førfasen Erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Antal ((22) Procent 0 % 4,5 % 36,4 % 40,9 % 18,2 % 0 % Referencenorm 2.kl. forår 1,5 % 9 % 54,2 % 26,3 % 8,8 % 0,2 % Og hvordan ser det ud med de oprindelige mål? At skabe en glidende overgang fra børnehaven og en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte barn - Dette er til stadighed et vigtigt fokusområde. Vi har et godt og tæt samarbejde mellem skole og børnehaver med klare procedurer for overgangen. Og vi har et brobygningsforum, hvor vi mødes 3-4 gange årligt og evaluerer, således at vi hele tiden kan forbedre og tilpasse forløbet. At børnene nu ruller ind i en børnehaveklasse, giver en mere rolig start med tid til at tilpasse sig den nye hverdag - Åparkens børnehave har lokale på skolen, hvor den ældste gruppe børn kommer hver formiddag. De bliver således en del af indskolingens liv, inden de starter i skole, og det giver en unik mulighed for besøg begge veje. Endelig giver det mulighed for at skabe samarbejde mellem de professionelle i skole og børnehave; at etablere praksisfællesskaber. - Fjellerup børnehaves kommende skolestartere besøger ligeledes skolen flere gange op til skolestart. Dette gør de både i samarbejde med skolen og i samarbejde med Åparken, således at de kommende klassekammerater får lejlighed til at lære hinanden at kende. - SFO-pædagogerne besøger børnehaverne kort før skolestart, således at de også får lejlighed til at besøge børnene i deres egne trygge omgivelser. - Det ser ud til, at vi med de seneste justeringer af organiseringen har fundet den model, der giver bedst mulighed for en glidende overgang. De nye skolestartere glider ind i en allerede etablereret 0.klasse, hvor skolekulturen eksisterer på forhånd men hvor der også er tid og rum til leg og til at være ny. Det enkelte barns læringsmål i centrum at udfordre det enkelte barn optimalt. - Årene med aldersintegreret undervisning har givet personalet en stor erfaring med netop at tilrettelægge undervisningen ud fra det enkelte barns læringsmål. På den led har hele projektet været en god forberedelse til reformens øgede fokus på målstyring. - Gennem hele projektet er der blevet arbejdet med målcirkler, hvor eleven selv er med til at vurdere sin faglige udvikling 3

287 At skabe en mere inkluderende praksis med respekt for børns forskellige forudsætninger - Ørum skole har en mangeårig tradition for inkluderende praksis, bl.a. fordi vi har mange års erfaring med at arbejde i team. Team som i indskolingen i mange år har bestået af lærere og pædagoger og nu også assistenter. - En af årsagerne til den ændrede organisering i efteråret 2014 var netop, at vi ikke fandt den daværende organisering tilstrækkeligt inkluderende. - Som omtalt allerede i rapporten fra Key2see, er det ofte via børn med særlige behov, at sprækkerne i et system viser sig (s. 23). Den stramme lærerstyring med undervisning af flere niveauer samtidig og voksende holdstørrelse gjorde det svært at sætte ekstra fokus på disse børn. Det har den nye organisering igen skabt bedre rum for. - Omvendt har projektet med aldersintegreret undervisning sat fokus på klasserumsledelse, tydelige rammer og strukturer samt stilladsering i læreprocesserne. Elementer, som knytter an til synlig læring og i høj grad bidrager til en inkluderende praksis. At skabe et trygt miljø, hvor børn lærer af børn - I forhold til at skabe et trygt miljø mener vi, at den nuværende organisering netop er med til at sikre dette. De nye skolestartere ruller stadig ind i en eksisterende skolekultur efter en solid brobygningsperiode. - Børnene får også stadig tilknyttet en skolemakker, som kender skolen og normerne og hjælper dem på vej i den første tid. - Dette får vi bekræftet, når vi ser børnene meget hurtigt færdes hjemmevant på skolen også udenfor indskolingshuset. - I forhold til elementet med at børn skal lære af børn, fik vi i den aldersintegrerede undervisning nogle værdifulde erfaringer, som desværre ikke i samme grad lader sig praktisere i den nuværende organisering. Dette er et område, som vi stadig kan udvikle på. At sikre optimal ressourceudnyttelse i forhold til svingende elevtal - Dette bør altid være et mål, og samtidig finder vi det afgørende, at undervisningen organiseres omkring et team, og at holdstørrelsen passer til dette. - Med svingende elevtal må man derfor hele tiden være parat til at organisere undervisningen og teamene ud fra det aktuelle elevtal. Det betyder, at det til tider er smart at organisere sig med enkelte årgange, til andre tider på tværs af årgange. - Som nævnt i Key2sees rapport var en af baggrundene for Rullende skolestart-projektet netop små årgange. Nu, hvor elevtallet stiger, har det derfor også været naturligt at indrette organiseringen efter dette. Målstyring og evaluering - Som nævnt tidligere er dette noget, som projektet hele tiden har fordret et fokus på. Især i forhold til målstyring har vi derfor fået værdifuld erfaring, som nu udvikles yderligere med reformen og projekt Synlig Læring. - I forhold til evaluering er vi kun så småt i gang. Men også dette arbejder vi på at udvikle yderligere de kommende år; både i forbindelse med Synlig læring og i form af yderligere kompetenceudvikling. 4

288 Så hvad bliver fokus og udviklingsområder den kommende tid? o Hvordan skaber vi den bedst mulige overgang for børn med særlige behov? o Kan vi udnytte de erfaringer, vi fik med at lade børn lære af børn, i vores nuværende organisering? o Evaluering og feedback Ørum skole 28. april 2015 Kaare Christensen Bestyrelsesformand Lotte Engelbrecht Larsen afdelingsleder, Ørum skole og SFO 5

289 Bilag: Fritidsområdeanalyse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 72968/15

290 Norddjurs Kommune Fritidsområdeanalyse DGI Faciliteter & Lokaludvikling

291 2

292 Indhold 1. Indledning og baggrund 4 2. Norddjurs Kommunes udfordringer og DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefalinger 6 Metodiske udfordringer 6 DGI s anbefalinger 7 3. Driftsaftalerne i de selvejende faciliteter 8 De nuværende driftsaftaler og incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse 8 Scenarie 1 Incitamentsmodellen som en overgangsordning 10 Scenarie 2 - Fasttilskudsmodel med mindre incitament for aktivitetsudvikling Øvrige lskudsordninger 12 Renoveringspuljen 12 Fritidsområdets leder- og instruktørpulje 12 Fritidsrådets udviklingspulje 12 Fritidspuljen 14 Lokaletilskudspuljen og behovet for egne lokaler 14 Gebyrbetaling 14 Aktivitetstilskud 15 Delkonklusion de forskellige tilskudsordninger 15 5.Øvrige udfordringer der er kommet l i analysearbejdet 16 Kommunalt tilskud til nye multihuse Det siger foreningerne og de selvejende idrætsfaciliteter 18 Det samlede billede af demografien i Norddjurs Kommune Incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse 22 Fleksibel udnyttelse af ledig kapacitet De enkelte faciliteter Litteraturliste 40 3

293 1. Indledning og baggrund DGI Faciliteter & Lokaludvikling har i starten af 2015 analyseret muligheder og scenarier for, hvordan tilskudsordningerne til fritidslivet i Norddjurs Kommune, i højere grad end nu, kan medvirke til øget udvikling og bedre udnyttelse af de potentialer, der er i kommunen i forhold til idræts- og fritidstilbud. Kort sagt: Mest mulig aktivitet for den kommunale støtte. Analysens fokusområder har været: Med udgangspunkt i en dialog med foreninger og hallerne at påpege løsninger, der kan forbedre udnyttelsen af hallerne. Med udgangspunkt i de nuværende driftsaftaler, at komme med forslag til modeller for fremtidige driftsaftaler som kan skabe grundlag for øget aktivitet og flere brugere i idrætsfaciliteterne. I samarbejde med foreninger og faciliteter at give en vurdering af den nuværende gebyrordning og komme med forslag til eventuelle forbedringer eller tilpasninger til denne ordning. Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret, og at flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Idrætsfaciliteterne i kommunen skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. De nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke kun fokuseres på de allerede motionsvante. I Norddjurs Kommune kan målet tænkes mere ambitiøst. Det kan gøres ved at komme med et bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der kan tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde. Analysen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med udviklingen. Den bygger på dialog med bestyrelserne for de selvejende haller, besøg i de selvejende haller og dialog med foreninger og brugere. Denne kvalitative tilgang er valgt, så analysen i så vid udstrækning som muligt, tager udgangspunkt i brugernes og bestyrelsernes oplevede virkelighed og behov. Kommunens indsamlede data om faciliteterne, elementer fra DGI Faciliteter & Lokaludviklings øvrige undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så de opstillede scenarier kan medvirke til en positiv udvikling af mulighederne for et aktivt fritidsliv i Norddjurs Kommune. 4

294 Der har været nedsat en følgegruppe bestående af 11 medlemmer. Følgegruppen har været nedsat for at sikre de involverede parters ejerskab, forståelse af projektet og ikke mindst for at parterne har kunnet komme med vigtigt input til analysearbejdet. Følgegruppens medlemmer: Fritidsrådet: Kai Hansen Norddjurs Idrætsråd: Hans Ole Malfeldt Hovedforening i Øst: Jørgen Josefsen Jøsse Hovedforening i Vest: Ebbe Glargaard Halbestyrer - stort Idrætsanlæg: Henrik Johansen Forvaltningen Helen Rosager Lille forening i Øst: Leo Press Lille forening i Vest Brian Nørdam Andersen Halbestyrer - lille idrætsanlæg Peter Schumacher Hal bestyrelse lille Vest John Dall Halbestyrelse stor Øst Preben Brandstrup Det skal understreges, at DGI Faciliteter & Lokaludvikling alene står til ansvar for alle rapportens analyser og anbefalinger. Følgegruppens opgave har været at kvalificere arbejdet og give perspektiv. Rapporten er bygget op, så læseren i det næste afsnit (afsnit 2) præsenteres for en overordnet opsummering af analysens resultater, de udfordringer kommunen står overfor samt DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefalinger i forhold til den fremtidige udvikling. I de efterfølgende afsnit (afsnit 3, 4, 5, 6, 7 og 8) beskrives selve analysen. I appendiks findes notater fra møder, samt beregninger af konsekvenser af nye modeller. 5

295 2. Norddjurs Kommunes udfordringer og DGI Faciliteter & Lokaludviklings anbefalinger I afsnittet her opsummeres resultatet af analysen og de metodiske udfordringer der har været i analysearbejdet. Dernæst beskrives de udfordringer kommunen har i forhold til det fremadrettede arbejde med forbedret udnyttelse af hallerne og øget aktivitetsskabelse, ligesom DGI Faciliteter & Lokaludvikling kommer med deres anbefalinger til det videre arbejde. Metodiske udfordringer I forbindelse med analysearbejdet i Norddjurs Kommune har der været en række metodiske udfordringer. En del af disse udfordringer vil også blive udfordringer fremadrettet for kommunens eventuelle implementering af nærværende analyses anbefalinger. Udfordringer med analyser af regnskaber og driftstilskud Vi har analysearbejdet tilstræbt at bruge de nyeste tilgængelige data, men det bliver lidt pærer og bananer, da vi på tidspunktet for analysen kender 2013 regnskabstal, men 2015 tilskudsbeløb. Derfor er der en risiko for, at der for nogle af faciliteterne er sket en udvikling i forholdene imellem kommunale tilskud og øvrige indtægter, som ikke vil fremgå af denne analyse. Derudover har det i analysen af de forskellige faciliteters regnskaber været en stor udfordring, at faciliteterne bruger vidt forskellige kontoplaner, at en enkelt facilitet har forskudt regnskabsår, at faciliteterne har forskellige retningslinjer for afskrivninger og at der siden 2013-regnsakbernes færdiggørelse er opført en multihal i Nørager og en multisal i Nørre Djurs som vi derfor ikke har driftsregnskaber for. I forhold til analyse af de kommunale driftstilskud til de enkelte faciliteter er det problematisk at der i de respektive driftsaftaler findes uensartede specificeringer for timer til foreninger, Motion og Samvær og skoler. Især fordi der ikke er en entydighed i forholdet imellem de kommunale tilskudsbeløb og de forskellige specificeringer af timer i driftsaftalerne. I forhold til en tværgående analyse af de forskellige faciliteters vilkår og tilskud er Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole ikke sammenlignelig med de øvrige idrætsfaciliteter. Endeligt har det i forbindelse med analysearbejdet vist sig, at de selvejende institutioner bruger forskellige modeller for moms og fakturering af tilskud og at dette dels gør det vanskeligere at lave sammenligninger på tværs af faciliteternes regnskaber og tilskud, men også at der formodentligt vil være et potentiale for bedre udnyttelse af de kommunale tilskudskroner. 6

296 DGI s anbefalinger Nedenfor præsenteres i kort form DGI s anbefalinger i forhold til det videre arbejde med udvikling af idrætsområdet i Norddjurs Kommune. Flere af anbefalingerne og baggrunden for disse uddybes i efterfølgende afsnit. Indfør det nedenfor præsenterede scenarie 1 med en gradvis justering, men gerne så hurtigt, at man også i faciliteterne kan mærke en forskel. Dette vil efter DGI s opfattelse skabe incitament i de enkelte faciliteter til at skabe mere aktivitet. Skab større åbenhed og synlighed omkring og imellem de forskellige faciliteters vilkår og driftstilskud. De kommunale omkostninger til pleje af bane og udeområder omkring de enkelte faciliteter beregnes og der gives mulighed for at driften af udeområderne lægges ud til de enkelte idrætsfaciliteter. Det er vigtigt at der benyttes samme model for beregning af omkostninger til drift af udeområder ved de enkelte faciliteter. Tilskuddet til foreningstimer i faciliteterne på Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole tages ud af den fælles pulje og timerne her afregnes fremadrettet efter en timetakst. Driftstilskuddene til svømmehalsdrift holdes i pulje for sig. Kommunen bør få en dygtig revisor med ekspertviden omkring moms i idrætsanlæg til at kigge på hele momsproblematikken, for at sikre at både Norddjurs Kommune og de enkelte faciliteter har hensigtsmæssige vilkår for moms. I nye driftsaftaler bør indføres krav eller vejledende retningslinjer for ensartede kontoplaner, afskrivninger mv. i alle faciliteterne, så det bliver enklere at se på tværs fremadrettet. Drift af udeområder og tilhørende økonomi bør fremadrette udskilles i separate aftaler. Skolernes brug og betaling herfor bør udskilles fra de øvrige tilskud til faciliteterne og evt. lægges i en pulje for sig som forvaltes af skoler fremfor Kultur- og Udvikling. Timeprisen for skolebrug bør udlignes ad åre, men det kræver en mere præcis viden om skolernes faktiske brug af faciliteter (Bookingsystem). Skolernes adgang til faciliteter bør afgøres af faktisk behov og ikke blot stilles til rådighed i et fast tidsrum. Drift af svømmehaller bør fremadrettet udskilles i separate aftaler. Det skal sikres, at der ikke gives uspecificerede tilskud fremadrettet. Online-booking skal hurtigst muligt implementeres for alle faciliteter og alle bookninger, inkl. skoler, bør laves online, da det dels giver langt bedre grundlag for fremtidige justeringer af driftsaftaler og dels vil give selvorganiserede og andre mulighed for bedre adgang til eventuel ledig kapacitet. Indfør fælles regler for framelding af booket tid, så der vil være et Noshow fee for alle brugere. Efter 2 fulde driftsår med nye driftsaftaler og alle bookninger i fælles system efter fælles retningslinier, vil der være genereret erfaring og data til regulering af driftsaftaler og det er vigtigt at være opmærksom på at området ikke vil være statisk og at der derfor fremadrettet vil være behov for tilpasninger. 7

297 3. Driftsaftalerne i de selvejende faciliteter De nuværende driftsaftaler og incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Hallernes drift i Norddjurs Kommune bygger i store træk på direkte og faste tilskud fra kommunen, og disse tilskud er ikke afhængige af aktivitetsniveauet i hallerne, herunder bl.a. antallet af brugere og udnyttelsesgrader. Det vil reelt sige, at jo mindre aktivitet og dermed også slid på hallen, jo større overskud vil hallen kunne generere. Kommunens betaling (timepris) for brugen af idrætsfaciliteterne varierer fra kr. 914 i den idrætsfacilitet der får mindst i tilskud pr. time til i den hal hvor timeprisen er højest (udregningen er baseret på 2013 driftsaftaler). Det vil sige, at der er meget stor forskel på den pris kommunen betaler, for at stille en facilitet til rådighed til det folkeoplysende arbejde. De forskellige driftsaftaler er ikke harmoniseret i forbindelse med den seneste kommunesammenlægning. De bygger på de aftaler, der var indgået før kommunesammenlægningen i 2007, herunder de gamle kommuner: Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune, Rougsø Kommune og den østlige del af Sønderhald Kommune. På baggrund af interessentinddragelsen er fremsat en række overordnede ønsker til fremtidens modeller og strukturer for tilskud til idrætsfaciliteterne i Norddjurs Kommune: At få mest mulig aktivitet for de penge vi har. Fuld åbenhed omkring faciliteters og foreningers vilkår og rammer. At skabe incitamenter til øget aktivitet og forbedret udnyttelse af faciliteter. Harmonisering imellem faciliteternes vilkår for drift. Mere lige vilkår for foreninger og øvrige brugere af faciliteterne på tværs af de forskellige faciliteter. På den baggrund foreslår DGI nogle forskellige modeller for de fremtidige driftsaftaler, som menes at tilgodese interessenternes ønsker. 8

298 9

299 Scenarie 1 Incitamentsmodellen som en overgangsordning 2015: Fastfryses som i : Reguleres så 5 % af det samlede kommunale driftstilskud udbetales som aktivitetstilskud fordelt efter brugere i den enkelte idrætsfacilitet set i forhold til det samlede antal brugere i de selvejende faciliteter. Yderligere 1 % af det samlede kommunale driftstilskud bruges til udligning af kommunens timepris for brugen af de enkelte faciliteter. Tilskud til svømmehal fastfryses som i 2015 eventuel efterfølgende regulering i.f.t. energi. Skolebetaling fastholdes (foreløbigt) på 2015 niveau. 2017: Reguleres så % af det samlede kommunale driftstilskud udbetales som i : Reguleres så % af de samlede kommunale driftstilskud udbetales som i Samlede konsekvenser for de enkelte faciliteters driftstilskud ved scenarie 1 i 2016, med de nuværende brugertal: Facilitet Konsekvens af scenarie 1 Nørager Mulhal kr. Rougsø hallen kr. 466,74 Vivild G&I Eerskole kr. - Ørum Aktiv Center kr ,05 Åstrup Fritidscenter kr ,09 Nr. Djurshallen kr ,84 Auninghallerne kr ,45 Allingåbrohallen kr ,29 Grenaa Idrætscenter kr ,37 Konsekvens for Norddjurs Kommune kr. 0,00 Konsekvensberegningerne fremgår af appendiks. Fordele ved scenarie 1: - Giver incitament for aktivitetsudvikling i både facilitet og foreninger - Udligner ad åre kommunens differentierede timebetaling - Understøtter driften, hvor der er mange foreningsbrugere og stort befolkningsgrundlag. Ulemper ved scenarie 1: - Får konsekvens (mindre) i de facilieter, hvor der ikke er så mange foreningsbrugere, stort befolkningsgrundlag 10

300 Scenarie 2 - Fasttilskudsmodel med mindre incitament for aktivitetsudvikling Fasttilskudsmodel med mindre incitament for aktivitetsudvikling, men større sikkerhed for haller ud fra følgende retningslinjer: Fast tilskud pr. traditionel idrætshal (i nedenstående sat til kr./hal) M 2 tilskud til multihal/sal (i nedenstående sat til 875kr/m 2 ) Betaling for afdrag og renter (kan evt. puljes) Tilskud til svømmehal fastfryses som i 2015 eventuel regulering i.f.t. energi Skolebetaling fastholdes (foreløbigt) på 2015 niveau. Konsekvensen i ny model ses i forhold til brugernøgletallet Krav til faciliteter om årlig hensættelse til vedligehold 100 kr. pr. m 2 Facilitet Konsekvens af scenarie 2 Nørager Mulhal kr. - Rougsø hallen kr ,69 Vivild G&I Eerskole kr. - Ørum Aktiv Center kr ,72 Åstrup Fritidscenter kr ,98 Nr. Djurshallen kr ,67 Auninghallerne kr ,22 Allingåbrohallen kr ,90 Grenaa Idrætscenter kr ,80 Konsekvens for Norddjurs Kommune kr. - Fordele ved scenarie 2: - Incitament for aktivitetsudvikling, men mindre end scenarie 1. - Kommunen skal godkende udvidelser, hvis faciliteter skal være med i ordning. - Lige vilkår og konditioner at arbejde under for alle. - Faciliteterne ved i højere grad end i scenarie 1, hvad der kommer i kommunal støtte. - Det sikres, at alle hensætter til vedligeholdelse Ulemper ved scenarie 2: - På sigt ikke så stort incitament for aktivitetsudvikling som i scenarie 1. - Kan blive en sovepude, hvis man kan få faciliteterne til at løbe rundt for det faste tilskud. - Faciliteterne pålægges pligt til hensættelse til vedligeholdelse, men konsekvenser af manglende evne kan blive problematiske at håndhæve. 11

301 4. Øvrige tilskudsordninger I afsnittet her er kommunens øvrige tilskudsordninger til fritidsområdet kort beskrevet. Sidst i afsnittet kommer DGI Faciliteter & Lokaludvikling med deres anbefaling på de forskellige tilskudsordninger. Renoveringspuljen Denne pulje er afsat til selvejende haller, klubhuse og øvrige idrætsanlæg, private spejderhuse og Grenaa Idrætscenter. Formålet er at hjælpe idrætsanlæg i kommunen til at gennemføre større renoveringsprojekter, som der ikke er økonomisk råderum til i de enkelte idrætsanlægs budgetter, og som betyder at anlæggene kan vedligeholdes, kvalitetsløftes og udvikles. I var der afsat kr. 3 mio. til puljen. Fra og med 2015 er det afsatte beløb nedsat til kr. 2 mio. Generelt set er idrætsfaciliteterne enige om, at puljen er en god ting, men der er bekymring i forhold til om økonomien på kr. 2 mio. slår til på den lange bane. En mulighed kan være, som foreslået, at det i en eventuel ny driftstilskudsmodel pålægges de selvejende institutioner, at afsætte et beløb til nødvendig vedligeholdelse. Fritidsområdets leder- og instruktørpulje Puljen er afsat til de folkeoplysende foreningers ledere og instruktører. Puljens formål er at medvirke til kompetenceudvikling og et generelt kvalitetsløft i foreningernes aktiviteter. Der afsættes årligt 0,15 mio. kr. i puljen. Generelt set er der tilfredshed med puljen, men bekymring i forhold til om det afsatte beløb også i fremtiden vil kunne afløfte 50% af foreningernes og faciliteternes udgifter til leder- og instruktør udvikling. Egenbetalingen på kr. 250,- er specielt af spejderforeningerne et problem, da der ikke alle steder kan findes økonomi til de korte og forholdsvis billige kompetenceløft. Fritidsrådets udviklingspulje Puljen er i henhold til folkeoplysningsloven afsat til udviklingsarbejde inden for lovens område. Puljens formål er at yde støtte til udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer foreninger eller projekter med et folkeoplysende sigte, herunder aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder inden for den traditionelle opfattelse af folkeoplysende aktivitet eller overordnede tilskudsbetingelser i kommunen. Der afsættes årligt 0,2 mio. kr. til udviklingspuljen/kvik-pulje. Der er en udfordring i forhold til at få beskrevet kriterier for puljen i forhold til indkøb af rekvisitter. Ligeledes synes der, at mangle information om puljens eksistens. Der er for få ansøgninger til kvikpuljen. 12

302 13

303 Fritidspuljen Puljen er afsat til folkeoplysende foreninger eller selvorganiserede grupper. Puljens formål er at støtte mindre projekter med tilskud til indkøb af præmier, tilskud for anderkendelse af særligt frivillige engagement, jubilæer og til uddeling af årets prisen. Der afsættes hvert år 0,04 mio. kr. i puljen. Der annonceres ikke for puljen. Det er alene forvaltningen der træffer beslutning om tilskudsberettigelse. Lokaletilskudspuljen og behovet for egne lokaler Puljen er afsat med udgangspunkt i folkeoplysningslovens bestemmelser om lokaletilskud. Ifølge folkeoplysningsloven er kommunen forpligtet til at give 65 % i lokaletilskud af tilskudsberettigede udgifter fratrukket den procentvise andel af foreningsmedlemmer over 25 år. Puljens formål er, at kunne give refusion på tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med drift af foreningers egne eller lejede lokaler. En forening vil typisk sidde i egne lokaler, når kommunen ikke kan anvise foreningen til kommunale bygninger i forbindelse med deres aktivitet. I Norddjurs Kommune gives 75 % i tilskud til tilskudsberettigede udgifter til egne eller lejede lokaler fratrukket den procentvise andel af medlemmer over 25 år. For 14 navngivne klubhuse gælder, at der gives 85 % i tilskud uden fradrag af medlemmer over 25 år. Kommunen udbetaler således mere i tilskud end det minimum, der er beskrevet i folkeoplysningsloven. Kommunens skal stille lokaler til rådighed og det skal være muligt for foreninger at udvide aktiviteter og sæsoner. Der bør tilføres midler til puljen, og man bør ad åre eksempelvis 10 år nedjustere, så alle foreninger får tilskud til de 65 % som folkeoplysningsloven stiller krav om fratrukket den procentvise andel af foreningsmedlemmer over 25 år. Gebyrbetaling Norddjurs Kommunes tilskudsmodel er bl.a. baseret på gebyrbetaling. Gebyrbetalingen er indført for alle medlemmer i de folkeoplysende foreninger, der benytter kommunale faciliteter over en hel sæson. Gebyrbetalingens formål har bl.a. været at harmonisere udgiftsniveauet for foreningernes brug af kommunale faciliteter efter kommunesammenlægningen. Generelt set er der tilfredshed med gebyrordningen. Den er nem at administrere for foreningerne, alle bidrager til fælleskassen (de få undtagelser der fravælger ordningen er ikke berettigede til de øvrige puljer og ordninger). Klippekortsbrugere (eksempelvis fitnessbrugere) og andre selvorganiserede idrætsudøvere bidrager imidlertid ikke til ordningen. Ligeledes bidrager spejdere, kulturelle foreninger o.l. ikke til gebyrordningen. Det bør overvejes, at disse foreninger medtages i ordningen, da de jo bl.a. også er modtagere af lokaletilskud. Klippekortsbrugere og andre selvorganiserede idrætsudøvere bør ligeledes betale til ordningen. Denne praksis kan indføres ved at de selvejende faciliteter opretter en konto i regnskabet, hvor f.eks. 5 % af indtjeningen årligt betales til gebyrordningen. Disse 5 % pålægges prisen for eksempelvis et klippekort. 14

304 Aktivitetstilskud Puljen er afsat jf. folkeoplysningslovens bestemmelser, hvor alle kommuner er forpligtet til at yde aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år. Der er ikke fastsat retningslinjer for hvor stort et tilskud, der skal ydes. Aktivitetstilskuddet er tænkt som en generel støtte til foreningslivet med fokus på børn og unge under 25 år. Der afsættes årligt kr i budgettet. Aktivitetstilskuddet i Norddjurs Kommune udgør kr. 163 pr. medlem under 25 år. Siden 2011 har der været overbudgetteret i puljen med ca kr. I 2014 alene med kr kr. Delkonklusion de forskellige tilskudsordninger Det bør også fremadrettet være muligt at tilbageføre midler fra én pulje til en anden indenfor fritidsområdet. - Det bør tilstræbes, at renoveringspuljen hvert år bruges helt op. - Fritidsområdet leder- og instruktørpulje ballancerer nogenlunde, dog med et mindre underskud i 2012 og Det bør overvejes at overflytte midler fra aktivitetstilskudspuljen. Kompetenceløft er vigtige for både frivillige foreningsledere og halinspektører. Fælles uddannelsestiltag for eksempelvis halinspektørerne kan eksempelvis tilbydes for halinspektørerne med kommunen eller ekstern part som facilitator. - Fritidsrådets udviklingspulje synes at være en god ordning, men det ser ud til, at der er behov for opstramning af kriterierne for ansøgning til puljen. - Lokaletilskudspuljen har en stor udfordring i forhold til at kommunen ikke kan stille egnede lokaler til rådighed for alle og i forhold til, at det for eksisterende foreninger ikke er muligt at udvide aktiviteten og/eller sæsonen. Hvis der ikke afsættes flere midler til puljen, så er kommunen nødsaget til at åre, at regulere 75 % og 85 % tilskuddet til de ifølge folkeoplysningslovens bestemte betingelser. - Gebyrordningen bør fastholdes. Fitnessbrugere og andre selvorganiserede bør bidrage til ordningen. Ligeledes bør, spejdere og andre modtagere af lokaletilskudsordningen også bidrage til ordningen. - Aktivitetstilskudspuljen har siden 2011 haft en pæn tilbagebetaling til kommunen. Puljen kan fremadrettet nedjusteres og overføres til kompetenceløft for foreningsledere, instruktører og halinspektører. 15

305 5. Øvrige udfordringer der er kommet til i analysearbejdet Kommunalt tilskud til nye multihuse Der er indenfor de seneste år opført multihaller i Nørager og Glesborg (Nørre Djurs Hallen). Desuden er der endnu et multisalsprojekt undervejs ved Åstrup Fritidscenter. Disse projekter har modtaget/modtager kommunalt tilskud til anlæggelsen, men folkene bag de enkelte projekter er samtidigt gjort opmærksomme på, at de nye lokale ikke vil berettige til driftstilskud. Hvis disse multisale fremover skal være med i tilskudsordningen, så kræver det ekstra bevilling til tilskudsordningen og disse tilskud bør derefter gives under samme konditioner som øvrige tilskud til idrætsfaciliteterne i kommunen. DGI vurderer at en ordning, hvor kommunen giver anlægstilskud, men ikke driftstilskud er uhensigtsmæssig og at både de etablerende faciliteter og Norddjurs Kommune har handlet uforsvarligt ved ikke at erkende at idrætsfaciliteterne bliver meget svære at drifte på sigt uden kommunalt driftstilskud. Det er DGI konsulenternes klare opfattelse, at både politikere som har bevilget anlægsmidler og de frivillige som har søgt om anlægsmidler, har handlet mod sund fornuft og at begge parter har haft, eller burde have haft, viden om, at multihusprojekterne ikke på sigt vil være økonomisk bæredygtige uden kommunale driftstilskud, men at man har handlet ud fra en tankegang om, at når først bygningerne er der, så må midlerne til at drive dem følge efter på sigt. Under alle omstændigheder, så er det DGI s anbefaling at et fremtidigt tilskud til disse multihaller ikke bør reducere de øvrige faciliteters tilskud. Indtil eventuel vedtagelse af nye retningslinjer for driftstilskud til disse faciliteter, er det DGI s opfattelse at kommunen ikke bør tildele timer i multihaller. 16

306 17

307 6. Det siger foreningerne og de selvejende idrætsfaciliteter Det samlede billede af demografien i Norddjurs Kommune Afsnittet beskriver kort den udvikling, der forventes i antallet af borgere i de næste 10 år, og den sammenhæng der kan forventes at være mellem befolkningsudviklingen og kapacitetsudnyttelsen i hallerne i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes befolkningsprognose pr. januar måned 2014 viser i de næste 10 år en udvikling som følger: Udvikling Udvikling år år år år år år år år I alt Frem mod 2023 vil antallet af indbyggere falde fra borgere (2013) til borgere (2023). Et samlet fald på 458 borgere (Norddjurs Kommune 2014). Generelt er udviklingen, at der bliver færre børn i skolealderen og unge i alderen 7-25 år. Der forventes færre personer i alderen år. Der forventes en stigning i småbørnsfamilier (0-6 år), årige og flere ældre over 65 år. Årsagen til faldet i befolkningsudviklingen skyldes: Der er et fødselsunderskud. Dødsfald er højere end antal fødsler. Flere unge flytter fra kommunen, i forhold til det antal af børnefamilier og personer i den erhvervsdygtige alder, som flytter til kommunen. Hvis vi deler aldersgrupperne op i livsfaser (Breddeidrætsudvalget 2009), giver det følgende sammensætning og forventet udvikling. Børn i den afhængige og unge i den uafhængige livsfase (0-16 år) Det er de børn og unge, der stadig er hjemmeboende. Faldet på 694 borgere i disse livsfaser vil betyde, at der i de næste 10 år kan forventes et faldende og under alle omstændigheder stagnerende tryk på de eftertragtede prime-time perioder. 18

308 Voksne den frie 1. fase (17-25 år) De unge/voksne der nu er flyttet hjemmefra, og som endnu ikke har etableret sig som familie. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen falde med 353 borgere. Det er den gruppe af borgere, der i stort omfang er under uddannelse og dermed er mere fleksibel i forhold til at benytte ikke-primetime perioderne. I netop denne livsfase er der et stort frafald (opfør eller pause) i foreningslivet idrætstilbud. Livsfasen dyrkere i højere grad end tidligere selvorganiseret idræt. Faldet i antallet af borgere i denne målgruppe, vil givetvis ikke påvirke de eftertragtede prime-time timer i positiv retning. Voksne livsfasen som forældre (26 42 år) De voksne der er etableret med familie og hjemmeboende børn. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen stige med 245 borgere. Den kan derfor forventes, at trykket på de eftertragtede prime-time-perioder vil stagnere eller falde. Det er denne målgruppe af borgere, hvor der er flest, der dyrker selvorganiseret idræt. Voksne den frie 2 fase (43 59 år) De voksne hvor børnene er blevet ældre og hvor de flytter hjemmefra. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen falde med borgere. Det er én af de målgrupper, hvor der i dag, er mange der dyrker idrætten/motionen selvorganiseret udenom foreningslivet (Laub 2011). Det kan betyde, at målgruppen ikke i lige så høj grad som i dag, lægger tryk på prime-time-perioderne. Ældre Plus 60 Denne gruppe af borgere vil stige markant med borgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at de i meget høj grad kan anvende ikke-prime-time perioderne, og at de i højere grad end tidligere er meget idrætsaktive langt oppe i årene. De dyrker i næste lige høj grad idræt og motion selvorganiseret og i foreningsregi. Det kan forventes, at de vil kunne anvende nogle af de mange ikke-primetime perioder. Generelt om livsfaserne og trykket på prime-timer perioderne Med mindre der sker en markant stigning eller ændring i Norddjurs-borgerenes idrætsvaner, så ser DGI Faciliteter & Lokaludvikling ikke, at der vil være et større tryk på prime-time-perioder i de næste 10 år samlet set. 19

309 Demografien i de enkelte skoledistrikter Norddjurs Kommune er delt op i skoledistrikterne, som ses i figuren nedenfor: Figur 1 Anholt skole Rougsøskolen Glesborg skole Langhøjskolen Allingåbroskolen Kattegat skole Ørum skole Vestre skole Auning skole Toubroskolen Mølleskolen Ser man på den forventede befolkningsudvikling delt ud på skoledistrikter og sammenligner med det antal af m2 der er til stede i de eksisterende idrætshaller i skoledistrikterne, ser billedet ud som følger: 20

310 Figur 2: Facilitet Skoledistrikter Udgangspunkt Forventet udvikling Forventet udvikling Antal forventede m2 l rådighed i med det antal m2, der er l rådighed i 2013 (hal, minihal og/eller sal) Nørager Mulhal 0 Rougsø hallen Rougsøskolen , Vivild G&I Eerskole Langhøjskolen Ørum Aktiv Center Ørum Skole , Åstrup Fritidscenter Kaegat Vestre I alt Nr. Djurshallen Glesborg , Auninghallerne Auning , Allingåbrohallen Allingåbro , Grenaa Idrætscenter Mølleskolen , Vestre Skole Kaegatskolen Toubroskolen I alt Billedet viser, at der i de skoledistrikter, hvor der er færrest antal m 2 til rådighed ligger mellem 0,16 og 0,30 m 2 pr. borger til idræts og motionsudfoldelse i I det skoledistrikt hvor der er flest m 2 til rådighed i 2023 er antallet af m 2 0,54. De opgjorte m 2 skal verificeres, hvis Norddjurs Kommune fremadrettet ønsker at bruge metoden i forbindelse med en politisk prioritering på udviklingen af idrætsfaciliteterne i kommunen. Endvidere er det nødvendigt at medtage de gymnastiksale, andre faciliteter og ubenyttede lokaler der er til rådighed i skoledistrikterne. Endelig skal der tages det forbehold, at antallet af km til idrætten ifølge den landsdækkende undersøgelse (Pilgaard 2008), for børns vedkommende (58 %) enten har ringe eller ingen betydning. I de voksnes tilfælde er der 54 % der angiver, at afstanden har ringe eller ingen betydning. Det kan betyde, at hvis idrætsfaciliteten er attraktiv i forhold til både aktivitet og rum, så bevæger mange borgere sig gerne længere til den idræt/motion, de ønsker at dyrke. En del borgere dyrker derfor ikke nødvendigvis idræt og motion i det skoledistrikt hvor de er hjemhørende. 21

311 7. Incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Fleksibel udnyttelse af ledig kapacitet Der eksisterer i dag ikke et samlet bookingsystem, der muliggør et samlet overblik over, og fleksibel udnyttelse, at uudnyttet kapacitet. Samtidig henstår mange mødelokaler og andre rum ubenyttede. Disse kan med stor fordel udnyttes til aktivitet. Et samlet booking system der skaber ensartethed og mulighed for at borgere fleksibelt kan booke ubenyttede faciliteter vil sikre en langt højere grad af kapacitetsudnyttelsen. Samtidig vil det kunne medvirke til, at der kan skabes et enkelt overblik over aktivitets- og facilitetsmulighederne for den stadig større del af befolkningen, der i dag dyrker motion og idræt udenfor foreningslivet. De mange mødelokaler og rum der kun benyttes i få ugentlige timer, kan indrettes mere fleksibelt, så de hurtigt og nemt kan ryddes til aktivitet. Efterspurgte idrætsog motionsformer som spinning, pilates, yoga, cirkeltræning, målrettet træning m.v. kan med stor fordel dyrkes i disse lokaler. Disse lokaler kan også indgå i den samlede lokaledatabase i bookingsystemet. Der er plads til flere brugere i faciliteterne. Absolut ikke i prime-time perioderne, men i morgen og, tidlige eftermiddagstimer, og sene aftentimer samt i weekenderne. Erfaringer fra andre undersøgelser (Forsberg og Ibsen 2013) og (Aalborg Universitet 2011) viser, at fuld booking ikke er det samme som fuld udnyttelse. Det skal være muligt at booke ikke benyttede tider. Muligheden vil skabe mere aktivitet, ligesom den vil give foreningerne og faciliteterne en oplagt mulighed for at generere egenindtjening. 22

312 23

313 8. De enkelte faciliteter I dette afsnit præsenteres kort de indtryk som DGI s konsulenter fik under besøgene i de forskellige faciliteter. Allingåbrohallen Allingåbrohallen er en selvejende institution, hvor halinspektøren har forpagtet cafeteriet og det nyetablerede fitness drives i foreningsregi. Allingåbrohallen anvendes ikke til skolebrug, da byens skole har egen boldspilshal. Denne boldspilshal benyttes også til en stor del af byens foreningsaktivitet. Der er derfor meget uudnyttet kapacitet i Allingåbrohallen. Allingåbrohallen har ikke drift af udendørs arealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Indtryk og resumé: - Mange m2, mange rum. - Lækkert fitnessområde og god sammenhæng mellem fitness og sal. - God sal på 280m2 - Fin hal og gode omklædningsrum - Mange m2 foyer og gangarealer som fremstår kedelige og uudnyttede. - Godt spinninglokale. - Mange små møde- og depotrum som kunne aktiveres og udnyttes bedre. - Godt med et legerum, men det kunne med fordel gøres mere indbydende og åbent. - Stort Caféområde med rimelig central beliggenhed - Godt produktionskøkken. - Virker i nogle områder temmelig slidt og bærer præg af at være et ældre byggeri. - Manglende klarhed over aftale omkring lejevilkår med fitness. 24

314 25

315 Rougsøhallen Rougsøhallen er en selvejende institution som driver café og fitness. Rougsøhallen er nabo til Rougsøskolen og har derfor en del skolebrug. Dog er der oplevet en nedgang i skolebrugen efter at overbygningen er flyttet fra skolen. Rougsøhallen har ikke drift af udendørs arealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Indtryk og resumé: - Generelt velholdt og løbende udviklet. - Meget stort caféområde på 1. sal med udkig til hal, som formodentlig kan udnyttes mere og til andre formål end café. - Mødelokale med foldevæg i forbindelse med café. - Lækkert nyt halgulv. - Fine og ordnede depotforhold. - Lækker sal til boksning og holdfitness. - Forholdsvist stor separat afdeling til fodbold kan være problematisk og uhensigtsmæssigt for drift. - Godt fitness og spinninglokale. Dog kunne fitness godt bruge lidt mere gulvplads imellem maskiner. - Flere lokaler med eksklusive brugsretter (Håndbold og fodbold), gør det vanskeligt at udnytte stedet fuldt ud. - Manglende køkkenfaciliteter gør det vanskeligt at lave en egentlig cafédrift som også kan håndtere møder o. lign. 26

316 27

317 Nørre Djurs Hallen Nørre Djurs Hallen er en selvejende institution som driver café. Fitness drives af håndboldklubben. Nørre Djurs Hallen er nabo til Glesborg skole og har derfor en del skolebrug. Glesborghallen driver ikke udearealer. Indtryk og resumé: - Fin idrætshal med klatrevæg som dog godt kunne trænge til et løft. - Dårlige og små fitnessfaciliteter i kælder. - Fin sal i stueplan som umiddelbart bør tages i brug til fitness. - Stort flot og nyt møde/selskabslokale, som ligeledes vil være anvendeligt til yoga og lign. Der er dog tæppe på gulvet, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne til fysisk aktivitet. - Ok omklædningsfaciliteter. - Meget lille køkken som trænger til en renovering. - Café med udsyn til hallen - Ny halv hal/multihal som supplement til den store hal. - Adgang/foyer bærer præg af 70 er hal og kunne vinde ved renovering. 28

318 29

319 Åstrup Fritidscenter Åstrup Fritidscenter er en selvejende institution. Alle aktiviteter inkl. café fitness drives i foreningsregi. Der er fremskredne planer om opførsel af en ny multisal med fitnessområde og areal til opvarmning. Åstrup Fritidscenter driver ikke udearealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Drift af arealer til fodbold ved Åstrup Fritidscenter varetages af Grenå Idrætscenter, men dette sker via en aftale imellem Norddjurs Kommune og Grenå Idrætscenter som ikke involverer Åstrup Fritidscenter økonomisk. Indtryk og resumé: - Almindelig idrætshal. - Generelt velholdt. - Fitness og spinning på 1. sal har udfordringer med ventilation til begge. Ellers gode lokaler. - Ok omklædningsfaciliteter til både inde- og udeaktiviteter. - Stort caféområde med godt indkig i hal. - Mødelokaler til eksklusiv brug for hhv. fodbold, håndbold og facilitet. Ellers ingen mødelokaler. Dog plads til møder i caféområde. 30

320 31

321 Ørum Aktiv Center Ørum Aktiv Center er en selvejende institution som udover drift af facilitet også driver fitness. Cafédriften er bortforpagtet til halinspektøren. Ørum Aktiv Center er nabo til Ørum Skole og har en del skolebrug i dagtimerne. Ørum Aktiv Center er bygget sammen med bibliotek. Ørum Aktiv Center driver ikke udearealer, men betjener en del udendørs brugere. Primært fodboldspillere. Indtryk og resumé: - Virker nyt og velholdt. - Kunst på vægge fremfor reklamer. - God og flot lys hal med højt til loft og rytterlys. - Stort café- og foyerområde som udgør husets centrum. - Ordnede depotforhold. - Små, men gode fitness- og spinninglokaler. Dog lidt usynlig placering, langt fra indgang. - Lækker mindre sal med godt lysindfald og højt til loftet. - Godt produktionskøkken. - Gangareal udnyttet til bordfodbold, bordtennis mv. - Flere mindre, men gode mødelokaler. - Flot bibliotek med delvis selvbetjening. - Flot indgangsparti. - Lille biografhjørne. - Skiftende kunst på vægge. 32

322 33

323 Nørager Multihal Nørager Multihal er en multihal opført i 2014 af Nørager Boldklub. Nørager Multihal har ikke en driftsaftale med Norddjurs Kommune. Driften af hallen varetages af frivillig arbejdskraft. Nørager Multihal forventes bygget sammen med Nørager Boldklubs klubhus, således at faciliteterne bedre kan supplere hinanden. Nørager Multihal varetager ikke drift af udearealer. Indtryk og resumé: - Fin ¾-hal, som er forberedt til at blive udvidet til fuld hal. - 2 gode omklædningsrum. - Stort depotrum som ligeledes kan benyttes til aktivitet. - Godt og åbent ankomstområde med udsyn over aktivitetsflade. - Nær sammenhæng med fodboldklubhus og fodboldbaner. 34

324 35

325 Auning Idræts- og Kulturcenter Auning Idræts- og Kulturcenter er en selvejende institution der varetager driften af faciliteter ejet af hhv. Auning Svømmehal A/S og AIF-Hallerne. Auning Idrætsog Kulturcenter driver udover, svømmehal og idrætshaller, også café. Fitness er foreningsdrevet. Auning Idræts- og Kulturcenter varetager ikke drift af udearealer, men har en del udendørs brugere. Primært fodbold. Auning Idræts- og Kulturcenter ligger tæt ved Auning Skole og har en del skolebrug i dagtimerne. Indtryk og resumé: - Generelt lidt usammenhængende center, med mange siderum og gangarealer. - Virker mange steder nedslidt. - 2 idrætshaller. Begge mørke og begge vil vinde ved renovering. - Meget hårdt gulv i den ene hal. - Stort og nyrenoveret café- og foyerområde. - Dårlig sammenbygning med hal B. - Fin mindre svømmehal med stort varmtvandsbassin, soppebassin og undervisningsbassin. - Fitnesscenter i 2 etager. - 2 produktionskøkkener. - Caféområde i sammenhæng med den ene hal. - Fin ny istandsat multisal som kan bruges til både aktivitet og møder. - Mange, men slidte og spredte omklædningsrum. - Spinninglokale - Klublokaler og/eller mødelokaler. 36

326 37

327 Grenå Idrætscenter Grenå Idrætscenter er en selvejende institution som driver de kommunalt ejede faciliteter. Grenå Idrætscenter varetager drift af café, idrætshaller, svømmehal, badstue, samt udeområder. Fitness er udlejet til privat kommerciel aktør. Grenå Idrætscenter varetager drift af udeområder, både ved Grenå Idrætscenter og ved Åstrup Fritidscenter. Grenå Idrætscenter er omgivet af uddannelsesinstitutioner. Derudover benyttes Grenå Idrætscenter af byens skoler i en del af dagtimerne. Indtryk og resumé: - Virker generelt velholdt, men ved idrætshallerne også ret mørkt pga. materialer - og arkitektur. - Ankomst til idrætshaller virker smal og mørk og der er ikke indkig til aktivitet. - Svømmehal ligger separat og er forbundet via gangbro til resten af centret - 2 fulde idrætshaller, heraf en stor opvisningshal og en mindre træningshal - 2 træningssale med lidt lavt til loftet, men gode til diverse holdaktivitet - Fitness i 2 plan. - Spinning - Store gangarealer rundt om haller - Lokale til styrkeløft - Klublokale til cykelklub - Cafeteria på 1. sal, har en del kantinepræg. - Møde- og undervisningslokaler som benyttes af 10. klassecenter i dagtimer. - Flot forholdsvis ny svømmehal med 25m banebassin, et varmtvandsbassin - samt et børne- og babybassin med stor vandrutsjebane. - Herudover er der spabad og en wellnessafdeling med dampbad, terapirum og - sauna. - Stort udeområde med fodboldbaner, kunstgræsbane, petanquebaner, stadion m.m. 38

328 39

329 9. Litteraturliste Breddeidrætsudvalget Idræt for alle Breddeidrætsudvalgets rapport baggrund og analyse. København: Kulturministeriet Forsberg, P. Og Ibsen, B. (2013). Idræt, motion og faciliteter i Rudersdal i fremtiden. Anbefalinger og perspektiver. København: Idrættens Analyseinstitut. Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Norddjurs Kommune Befolkningsprognose Norddjurs Kommune. Pilgaard, M. (2008). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Aalborg Universitet (2011). Brugsanalyse af haller i Aalborg Kommune. Aalborg: Aalborg Kommune. 40

330 Bilag: Årsrapport om utilsigtede hændelser 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 51132/15

331 Sundhed og Omsorg PATIENTSIKKERHED UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) ÅRSRAPPORT 2014 Første skoledag Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

332 P A T I E N T S I K K E R H E D, U T I L S I G T E D E H Æ N D E L S E R. Indhold FORORD... 2 INDLEDNING RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Antal rapporterede utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsestyper (WHO-klassifikationer) Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange Eksempler på utilsigtede hændelser i AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED Afholdte aktiviteter i Planlagte aktiviteter i AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

333 FORORD Denne årsrapport er udarbejdet af Norddjurs Kommune i januar Den har 2 formål; dels at dokumentere rapporteringer af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune i perioden Dels et bidrag til deling af viden omkring typerne af utilsigtede hændelser og arbejdet med disse. Det er væsentligt at være bevidst om, at antal rapporterede sager ikke siger noget om, hvor lidt eller hvor meget der arbejdes med patient sikkerhed det enkelte sted. Det siger heller ikke noget om, det faktiske antal af utilsigtede hændelser der finder sted. Det er alene et tal, der kan sige noget om rapporteringskulturen. Omvendt kan rapporteringerne pege på mønstre og tendenser for utilsigtede hændelser og dermed være med til, at pege på væsentlige indsatsområder lokalt og organisatorisk til fremadrettet kvalitetsudvikling og læring. Årsrapporten er inddelt i tre kapitler med følgende indhold: Kapitel 1 præsenterer dataudtræk fra den landsdækkende database DPSD2 i perioden I kapitel 2 præsenteres afholdte og planlagte aktiviteter indenfor området patientsikkerhed i Norddjurs Kommune 2014/2015. Kapitel 3 indeholder afsluttende bemærkninger. Kontaktperson for denne rapport er risikomanager Line M.M. Kristensen, sundhed og omsorg. 2

334 INDLEDNING Norddjurs Kommune er, som følge af sundhedsloven (L82, lov nr. 288 af 15. april 2009), forpligtede til at arbejde med utilsigtede hændelser. Det betyder, at der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser 1, der sker i forbindelse med: Tværsektorielle hændelser/hændelser i sektorovergange: utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden fx ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til eget hjem Medicinering: utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin Infektioner: alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet Borgeruheld: fx fald og ulykker Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør Borgeren får varige funktionstab Der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet Der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet Det er dog væsentligt, at alle hændelser kan rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse (UTH) beskrives i sundhedsloven som: en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven, 198, stk. 4) Sagt med andre ord er en utilsigtet hændelse, når der sker en hændelse med en patient/borger der ikke ønskes gentaget. Det handler derfor om, at lære af hændelserne og opbygge barrierer så hændelsen ikke gentager sig. Der er altså tale om hændelser og fejl, der: Ikke skyldes patientens sygdom Er skadevoldende eller kunne have været det Forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed 1 Fordeling af hændelsestyper efter WHO s Internationale Klassifikation for Patient Sikkerhed (ICPS) 3

335 Forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært med henblik på apotekerne). Ifølge sundhedsloven er der indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver rapporteringspligt: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling (alkoholbehandling) Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er, at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for borgerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejde ud fra et værdigrundlag ved rapportering af utilsigtede hændelser. Menneskelige fejl er uundgåelige og hvor mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og varetager komplicerede funktioner, er det ikke muligt, at sikre fejlfri adfærd. Menneskelige fejl er symptomer på dybere liggende problemer i systemet, hvorfor det er altafgørende at arbejdsprocesser, teknik og apparater sikres så godt som muligt, så risiko for fejl mindskes. Med ovenstående perspektiv tages udgangspunkt i, at fokus skal være på læring og dermed finde frem til barrierer og sikkerhedsforanstaltninger, der fremover kan minimere risikoen for fejl. Fokus er og må derfor ikke være på den enkelte borger, der er involveret i den utilsigtede hændelse. Norddjurs Kommune lever op til krav om rapportering af utilsigtede hændelser. Der er således i 2014 rapporteret i alt 694 utilsigtede hændelser. Set i forhold til rapporterede hændelser i 2013, hvor antallet var 985 er der sket et fald. Et sådant fald i antallet af rapporter kan ikke tages, som et udtryk for, at der forekommer færre utilsigtede hændelser. Det er alene et tal for rapporteringskulturen. 4

336 1. RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN Indledningsvist beskrives kort organiseringen af arbejdet med patientsikkerhed og håndteringen af utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Selve indrapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen; Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2) Efter indrapportering, modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager(= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale borgersikkerhedskoordinatorer(bsk) (= sagsbehandlere i DPSD2) ude i områderne. BSK analyserer hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejder handleplaner. Handleplanerne skal efterfølgende dokumenteres, anonymiseres og indtastes i databasen DPSD2. Oprettede brugere i databasen kan derefter udtrække data via søge- og rapportmoduler. Der er med databasen således skabt basis for læring og deling af viden både nationalt, kommunalt og lokalt på hændelsesstedet Nedenfor fremgår, hvor i Norddjurs Kommune der er en borgersikkerhedskoordinator tilknyttet. Sted Plejecenter Violskrænten Plejecenter Fuglsanggården Plejecenter Bakkely Plejecenter Glesborg Træning og hjemmepleje øst, pleje Træning og hjemmepleje vest, pleje Team 16-25/30, Ravnholtskolen, STU kollegium Team 16-25/30, Kløvervang Område Ørum Norddjurs Børnecenter Tandplejen Psykiatriområde Grenå Område Ørsted Ålunden Sted Plejecenter Farsøhthus Plejecenter Møllehjemmet Plejecenter Digterparken Træning og hjemmepleje Øst, træning Træning og hjemmepleje vest, træning Visitation og hjælpemidler Team 16-25/30, Centervej 18/20 Ung Norddjurs Rusmiddelcentret Sundhedsplejen Psykiatriområde Auning/Glesborg Skovstjernen Rougsøcentret Myndighedsafdelingen 5

337 1.1 Antal rapporterede utilsigtede hændelser Med følgende dokumenteres, at der i 2014 er rapporteret utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. I 2014 er der i alt rapporteret 694 utilsigtede hændelser, hvoraf 208 er indrapporteret i 4.kvartal. Tallet 694 omfatter alle rapporterede sager. Det vil sige sager der i databasen er accepteret af risikomanager som utilsigtet hændelse og videresendt til lokal sagsbehandling hos BSK (dvs. åbne sager) og sager der er færdigbehandlet lokalt af BSK(lukkede/færdigbehandlede sager). Ifølge lovgrundlag skal sagsbehandling være afsluttet inden 90 dage, fra den dag lokal sagsbehandler modtager sagen elektronisk fra risikomanager. Ud af de 694 hændelser er 542 rapporterede hændelser færdigbehandlet og lukket i DPSD2 ved udgangen af Utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrader De lokale sagsbehandlere vurderer graden af alvorlighed for den enkelte utilsigtede hændelse. Personalet skal rapportere hændelser, hvor konsekvensen for borgerne er indlæggelse, øget behandling eller død. Det kan med et sådant dataudtræk undersøges, hvordan alvorlighedsgraderne på de utilsigtede hændelser fordeler sig. Værdi Ingen Skade Mild Moderat Beskrivelse Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling 6

338 Alvorlig Dødelig Permanente skader der kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge/sygehus eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader som kræver akut liv reddende behandling Dødelig Af ovenstående fremgår, at der er rapporteret utilsigtede hændelser med alvorlighedsgraderne; ingen skade, mild og moderat. Der har været to alvorlige, men ingen dødelige hændelser. De to alvorlige hændelser omhandlede infektion og patientuheld. Det bemærkes, at der aktuelt figurerer 24 sager af moderat grad, som har medført øget behandling/pleje og deraf også menneskelige omkostninger for borgerne. Det er dog vigtigt, at være bevidst om, at rapportør har tendens til at indplacere sagerne på en højere alvorlighedsgrad end den faktuelt er, hvorfor det reelle tal med moderate hændelser kan være lavere. Dette rettes af de lokale sagsbehandlere, når sagerne afsluttes endeligt i DPSD2. Endelig bemærkes at total antal sager, fordelt på alvorlighed, er 689 og altså ikke svarende til 694 antal rapporterede sager. Denne difference skyldes, at alle sager endnu ikke er tildelt alvorlighedsgrad (ikke afsluttet i DPSD2). 1.3 Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsestyper (WHOklassifikationer) Personalet i kommunen var i 2014 forpligtede til at rapportere ved hændelsestyperne; Medicinering, infektion, patientuheld og tværsektorielle hændelser. 7

339 Som det ses af ovenstående, fordeler de utilsigtede hændelser sig overvejende på medicinering og patientuheld (faldulykker). 1.4 Utilsigtede hændelser fordelt på hændelsessted. Dataudtrækket kan bidrage til at identificere, hvor i kommunen utilsigtede hændelser rapporteres fra/forekommer. Ovenstående viser at indrapportering i 2014 har fundet sted fra plejecentre, hjemmepleje, sociale botilbud, misbrugsbehandling og den kommunale tandpleje. 8

340 1.5 Eksempler på utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange. Da der stadig er udfordringer med at definere og klassificere en hændelse som værende tværsektoriel eller en hændelse i forbindelse med sektorovergange, kan de udtræk der genereres fra DPSD2 ikke anvendes. Definition på en tværsektoriel hændelse; En tværsektoriel hændelse er en hændelse, der nødvendigvis vil skulle analyseres og konkluderes i fællesskab, da ingen af parterne selv vil have det samlede billede af hændelsen, dens konsekvens og især af mulige effektive tiltag til forebyggelse (Jørgen Hansen: Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange, Årsrapport 2012, Region Midtjylland, s.11) Der har været rapporteret en tværsektoriel hændelse (jf. definition), hvor det har været nødvendigt, at mødes med anden sektor eksempelvis sygehus, praktiserende læge eller anden kommune, for at analysere hændelsen. I dette tilfælde blev analysen og dialogen dog gennemført via mail. I stedet har der været en del hændelser, hvor opdagelsesstedet har været Norddjurs Kommune, men hvor rapporten er videresendt til det egentlige hændelsessted. På baggrund af dialog med risikomanager på Regionshospitalet Randers, kan det nævnes, at der er rapporteret 22 hændelser, hvor opdagelsesstedet har været Norddjurs Kommune, men hændelsesstedet hospitalet. Eksempler på disse ofte komplekse hændelser er; Medicin/MILD: Hændelse: Hjemmesygeplejerske rapporterer, at der i korrespondancebrevet under medicinliste står Tbl. Pinex Retard 2 mg x 2 dagligt, men denne dosis passer ikke til dosis på tbl. som er 500 mg. Ved gennemgang i EPJ medicinmodul står der Tbl.Pinex Retard a 500 mg dosis 2 g x 2 dagligt - dette informeres hjemmesygeplejersken om og fejl er meldt til IT-afd. samt EPJ ansvarlig. Konsekvens og læring som følge af hændelsen: Der handles på den rapporterede hændelse fra afdelingens side, da det er vigtigt med korrekt smertebehandling. Konkret handling fra afdelingen var, at sende fejlsøgning til IT-afd. samt skærpet opmærksomhed på gennemlæsning af korrespondancebrev inden udlevering. Medicin/MODERAT: Hændelse: Borger udskrives fra sygehuset til fortsat iv-behandling på aflastningsafdeling i Norddjurs Kommune. Sygehuset er stadig den behandlingsansvarlige i forhold til ordination af iv antibiotika og blodprøver. Egen læge får ikke en udskrivningsadvis. Borger bliver tiltagende dårlig med opkast og diarre, men det er ikke muligt for egen læge, at få fat i behandlingsansvarlig læge på sygehus. Konsekvensen blev, at borgeren måtte indlægges igen, da egen læge ikke havde den fornødne information fra tidligere indlæggelse. Læring som følge af hændelsen: Sygehuset vil fremover sikre, at egen læge får et udskrivningsbrev eller resume, når en borger udskrives med I.V antibiotika. Der kunne i så fald være et delt behandlingsansvar i forhold til borgeren. Tryksår/MODERAT: Hændelse: Bariatrisk borger indlægges på Regionshospitalet Randers og får først en vibrationsmadras efter flere dage, da manden insisterer på, at hun skal have det (ligger på en hjemme). Konsekvens: Borger udskrives med decubitus flere steder på ballerne. Har også fået svampeinfektion i mange hudfolder under bryst og mave. Læring som følge af hændelsen: Fra sygehusets side, vil man fremover 9

341 se på den information der gives fra plejepersonale i Norddjurs Kommune, samt lytte til borger/pårørende for at forebygge at en sådan hændelse sker igen. Infektion/MILD: Hændelse: Ved 4. kontakt i hjemmet oplyser barnets mor, at hun er rask smittebærer af MRSA. Er/har været i behandling og skal podes 1 mdr. efter behandlingens afslutning. Dvs når barnet er godt 1 mdr. Var isoleret på hospitalet. Det er ikke sikkert, at hun(moder) har været opmærksom på, at sundhedsplejen er end del af sundhedsvæsenet og at hun skulle give sundhedsplejersken besked. Konsekvens: Ingen for denne familie, men det kunne de få for de familier, der er besøgt bagefter. Læring som følge af hændelsen: 1. hospitalet ved udskrivelse efter fødsel, sikrer sig, at familien er klar over, at de selv skal give besked til sundhedsplejen. 2. at familien forstår vigtigheden af det forebyggende aspekt. 3. at der tages hensyn til sprogbarrierer, dvs. brug af tolk for at budskabet formidles. Der er fra lokale sagsbehandlere i Norddjurs Kommune tilkendegivet, at sagsbehandlere fra eksterne steder, er gode til at give tilbagemeldinger i forhold til analyseresultater og læringspunkter. Der er ikke rapporteret hændelser fra Regionshospitalet i Randers eller andre eksterne samarbejdspartnere til Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune indgår fortsat i et forpligtende samarbejde omkring patientsikkerhed med øvrige kommuner og Region Midtjylland, som anført i Sundhedsaftalen. Således deltager risikomanager bl.a. i netværk, ligesom lokal ledelse vil blive inddraget ved analyse af egentlige tværsektorielle hændelser (jf. Sundhedsaftalen). 1.6 Eksempler på utilsigtede hændelser i Som beskrevet indledningsvist har der i 2014 været rapporteret 694 utilsigtede hændelser. Eksempler på utilsigtede hændelser forekommet i Norddjurs Kommune; Medicin/MILD: Hændelse: Der var under dosering byttet om på 2 præparater, dvs. at citalopram der gives aften var doseret til morgen og Amlodipin som sædvanlig gives til morgen var doseret til aften. Konsekvens: Da Citalopram ved denne borger, har den bedste virkning til aften er konsekvensen, at det ikke har haft den optimale virkning. Læring som følge af hændelsen: Opmærksomhed under dosering og administration af medicin. Personalet vil gennemgå vejledning for medicinhåndtering. Patientulykke/MILD: Hændelse: Beboer ville gå mod vinduet i stuen men gled på gulvet og faldt ind i sofa og skammel. Konsekvens: Beboer slog højre hofte og albue i faldet. Chok og forvirring lige efter faldet, men efter lidt tid og snak dog fattet. Mente først hovedet var slået, men sagde nej til efterfølgende spørgsmål om smerter i hovedet. Ingen tegn på buler. Beboeren havde ondt i højre hofte, men der blev afprøvet funktion i benet, så evt. brud kunne udelukkes. Albue øm, men ingen synlige mærker efter slag. Læring som følge af hændelsen: Mere skridsikkert fodtøj, evt. gulvet kan gøres mere skridsikkert, ommøblere med mere luft mellem møblerne. 10

342 Medicin/MODERAT: Hændelse: Der er 2 skemaer ved en beboer med diabetes. Af det ene skema fremgår novorapid i forhold til blodsukker kl og af andet skema er afkrydsningsskema for novomix kl 18. Personale læser forkert og giver 14 IE novorapid i stedet for novomix. Konsekvens: Beboerens blodsukker faldt kortvarigt og hans blodsukker skulle, efter aftale med praktiserende læge, måles hver 2 time natten over. Læring som følge af hændelsen: Skemaer er i samarbejde med personale ændret, så der ikke sker samme misforståelse igen. Dokumentation/MODERAT: Hændelse: Borger ankommer til midlertidig bolig d og har tidligere været tilknyttet hjemmeplejen. Ved ankomst, faxes medicinskema (der kommer fra hjemmeplejen) til egen læge til gennemgang. Lægen kommer på tilsyn hvor han sep. noget medicin og ordinerer andet. Men ellers godkender han skemaet. Konsekvens: D kommer borgers datter og fortæller, at hendes mor er vant til dagligt at få dryppet øjne for grøn stær og at øjendråberne står i køleskabet på stuen. Øjendråber figurerer ikke på medicinskemaet, så borger har ikke fået dryppet øjne fra d Læring som følge af hændelsen: Det er vigtigt at personale på midlertidig bolig samarbejder med borger og pårørende, da der på nuværende tidspunkt ikke er et samlet overblik på medicinliste i kommunens dokumentationssystem. Der ses frem til, at FMK (Fælles medicinkort), kan samle alle medicinoplysninger fra både egen læge, sygehus og speciallæger, så personale kan få et samlet overblik. Desuden drøftes det internt af personale på midlertidig bolig, hvordan definitionen af en sundhedsfaglig ydelse defineres forskelligt internt i kommunen og den konsekvens det kan medføre i forhold til, hvad der påføres kommunens dokumentationssystem. Medicin/ MODERAT Hændelse: Morgenvagten på bostedet opdager, at aftenvagten har glemt at give beboeren natmedicin. Lægevagten kontaktes og han siger, at denne ene pille bare skal springes over. Konsekvens: Ingen for borger, men da læge skal inddrages i forhold til hvordan medicinen håndteres, klassificeres hændelsen som moderat. Læring som følge af hændelse: Mere opmærksomhed fra personalet på medicinhåndtering. Medicin/MILD Hændelse: Beboer på bosted skulle have målt blodsukker af hjemmesygeplejerske, en bestilt ydelse. - men af en eller anden grund kom de ikke som aftalt. Konsekvens: Det er yderst vigtigt, at der foretages måling af blodsukkeret - i dette tilfælde, var der heldigvis en kvik medarbejder på arbejde, som var opmærksom på den manglende måling. Læring som følge af hændelsen: Ved ikke, det er jo en bestilt ydelse. Evt. kontakte hjemmesygeplejen, og gøre dem opmærksom på, at de ikke er kommet som aftalt. 11

343 2. AFHOLDTE OG PLANLAGTE AKTIVITETER INDENFOR PATIENTSIKKERHED. 2.1 Afholdte aktiviteter i Aktivitet Rapportering og sagsbehandling i DPSD2 Afholdelse af ERFA-møder d og d.19. og 20. november 2014 Opdatering af procedurebog i henhold til opdateringer i DPSD2 og DDKM Udarbejdelse af vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed i Udsendelse af kvartalsrapporter og nyhedsbrev i tilknytning dertil (politisk niveau og organisatorisk niveau) Kontinuerlig videndeling og læring lokalt Kontinuerlig videndeling og læring organisatorisk Deltagelse i patientsikkerhedskonference for Primærsektor i november 2014 Deltagelse i Klyngesamarbejde og tværsektorielt netværk og efterfølgende videndeling organisatorisk Information omkring arbejdet med patientsikkerhed på er opdateret. Der er indsat link til kampagne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed; Godt du spø r. Der er ansat en farmakonom indenfor Sundhed og omsorg, der skal bidrage til et kvalitetsløft på medicineringsområdet. Der har været ansat en projektmedarbejder indenfor Sundhed og omsorg, der har undersøgt muligheder for fremtidige indsatser i forhold til faldforebyggelse. Ansvarlig /deltagere BSK/øvrige medarbejdere. Risikomanager/BSK/ledelse Risikomanager Risikomanager. Godkendt på chef- og områdelederniveau. Risikomanager BSK/Ledelse Risikomanager/BSK/Ledelse Risikomanager, farmakonom og sundhedsfaglig konsulent. Risikomanager og farmakonom ad hoc. Risikomanager Chef for Sundhed og omsorg, områdeledergruppen, risikomanager. Chef for Sundhed og omsorg, områdeledergruppen 12

344 2.2 Planlagte aktiviteter i Aktivitet Rapportering og sagsbehandling i DPSD2 Temaaften for borgere og pårørende og øvrigt informationsmateriale Afholdelse af ERFA-møder for BSK forår og efterår 2015 Opdatering af procedurebog i henhold til opdateringer i DPSD2 og DDKM Implementering af vision og strategi for arbejdet med patientsikkerhed i Udsendelse af kvartalsrapporter og nyhedsbrev i tilknytning dertil (politisk niveau og organisatorisk niveau) Kontinuerlig videndeling og læring lokalt Kontinuerlig videndeling og læring organisatorisk Deltagelse i patientsikkerhedskonference for Primærsektor(1 gang årligt) Deltagelse i Klyngesamarbejde(3 gange årligt) og tværsektorielt netværk(2 gange årligt) og efterfølgende videndeling organisatorisk Ansvarlig /deltagere BSK/øvrige medarbejdere. Risikomanager/BSK/Borgere/pårørende Risikomanager/BSK/Ledelse Risikomanager Risikomanager/BSK/Ledelse. Risikomanager BSK/Ledelse Risikomanager/BSK/Ledelse Risikomanager og farmakonom Risikomanager og farmakonom ad hoc. 3. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER. Ovenstående tyder på, at der fortsat arbejdes målrettet og relevant med at forebygge utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Væsentligt bliver det, at ledelse og personale medtænker patientsikkerheden ved nye pleje- og behandlingsformer samt ved omorganisering og iværksættelse af eventuelle projekter mv. Der handles på den vis både proaktivt (fremadrettet) og reaktivt ved fortsat sagsbehandling af allerede forekomne hændelser. Der er planlagt mange tiltag, der har relevans for patientsikkerhed; såsom planlægning af kompetenceudvikling og faldforebyggende tiltag indenfor sundhed og omsorg. Endvidere optimering af den sundhedsfaglige dokumentation og implementering af FMK (Fælles medicinkort). Implementering af PPS (praktiske procedurer for sygepleje), der er evidensbaserede procedurer, for grundlæggende sygepleje til gavn for personale i både sundhed og omsorg og senere også socialområdet. Derudover er der kommende projekter indenfor velfærdsteknologi, der kan få betydning for patientsikkerheden. Norddjurs Kommune lever således ikke blot op til kravet om rapportering. Det tyder på, at der også sker læring og udvikling i organisationen. 13

345 Bilag: Høringssvar - ældrerådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77185/15

346 Til Voksen- og plejeudvalget Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Direkte telefon: Høringssvar fra ældrerådet vedr. Årsrapport for utilsigtede hændelser i 2014 Ældrerådet behandlede på møde den 23. april 2015 Årsrapport for utilsigtede hændelser i Ældrerådet tager årsrapporten til efterretning. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

347 Bilag: Høringssvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77187/15

348 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 27. april 2015 Høringssvar Årsrapport for utilsigtede hændelser i 2014 Handicaprådet finder registreringen af utilsigtede hændelser vigtig og ønsker en fortsat understøttelse af, at de utilsigtede hændelser også fremadrettet indberettes. Det er således vigtigt, at der fortsat sker en læring på baggrund af hændelserne. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

349 Bilag: Bilag til budgetopfølgningen ultimo april 2015 for børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 65374/15

350 Bilag til budgetopfølgningen ultimo april 2015 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse * Drift ekskl. overførte midler 682,6 682,6 0,0 Overførte driftsmidler 13,2 9,4-3,8 Drift i alt 695,9 692,0-3,8 Anlæg 44,7 36,1-8,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2015 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 683,3-0,7 682,6 Anlæg inkl. overførte midler 10,6 34,1 44,7 Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Drift 13,2 9,4 3,8 Det forventede resultat på driften viser samlet et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 13,2 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 9,4 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra de overførte driftsmidler fra 2014, forventes det, at det samlede driftsbudget overholdes. På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på ca. 8,6 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. fra tidligere år.

351 Drift På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på det samlede budget for børne- og ungdomsudvalget i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 9,3 mio. kr. i Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo april Forventet regnskab Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* Skole- og dagtilbudsområdet 502,3 171,2 502,3 0,0 Myndighedsafdelingen 90,1 20,3 90,1 0,0 Socialområdet 90,2 32,1 90,2 0,0 I alt 682,6 223,5 682,6 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Skole- og dagtilbudsområdet 10,1 6,7 3,4 Myndighedsafdelingen 1,1 0,9 0,2 Socialområdet 2,0 1,8 0,2 I alt 13,2 9,4 3,8 Skole- og dagtilbudsområdet På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på skole- og dagtilbudsområdet i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 10,1 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 6,7 mio. kr. i Centrale konti På nuværende tidspunkt forventes det, at budgettet overholdes på de centrale konti i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. fra tidligere år, der forventes forbrugt i Overførslerne anvendes til planlagte projekter vedrørende bl.a. kompetenceudvikling til IT og kompetenceudvikling med sigte på inklusion og tidlig indsats.

352 Aftaleenheder På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i 2015 for aftaleenhederne på skole- og dagtilbudsområdet. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. fra tidligere år, som dermed er uændret for Der er følgende fem aftaleenheder under administration: Djurslandsskolen der skal udarbejdes en ny handleplan på baggrund af regnskab Gældsafviklingsperioden forventes at blive afkortet. Kattegatskolen der er udarbejdet en ny handleplan på baggrund af regnskab Det forventes, at gælden er afviklet i Der er skærpet fokus på styringen af økonomien og på opbremsning af merforbruget. Distrikt Ørum det forventes, at gældsafviklingsperioden fastholdes, så gælden er afviklet i Distrikt Ørsted det forventes, at gældsafviklingsperioden fastholdes, så gælden er afviklet i Distrikt Toubro der er udarbejdet en ny handleplan på baggrund af regnskab Det forventes, at gældsafviklingsperioden fastholdes, så gælden er afviklet i Myndighedsafdelingen På nuværende tidspunkt forventer myndighedsafdelingen, at der vil være et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i På områderne udenfor servicerammen forventes det, at det samlede budget overholdes i På områderne indenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 0,9 mio. kr. i Midlerne anvendes bl.a. til at forebygge dyre anbringelser.

353 Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på socialområdet i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 1,8 mio. kr. i Midlerne anvendes bl.a. til efteruddannelse af medarbejdere i UngNorddjurs og til inventar i Ungdomsuniverset/Arresten. Anlæg Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 8,6 mio. kr. i Budget 2015 (Mio. kr.) Korrigeret budget inkl. overførsler Forbrug ultimo april Forventet regnskab Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 41,2 7,7 32,6-8,6 Socialområdet 3,5 2,4 3,5 0,0 I alt 44,7 10,0 36,1-8,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Det forventede resultat på anlæg viser samlet set et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 30,0 mio. kr. i Mindreforbrug ca. 8,6 mio. kr. er på skole- og dagpasningsområdet og vedrører hovedsageligt renovering/ombygning i forbindelse med Djurslandsskolens afdelinger og byggeriet af nye daginstitutioner i Auning og Grenaa. Det forventes ingen afvigelse på anlægsbudgettet på socialområdet. En samlet oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som et separat bilag.

354 Bilag: Anlægsoversigt - april 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77422/15

355 Anlægsbudget april 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Forventet Korr. regnskab Afvigelse i Udvalg Tekst Forbrug budget 2015 alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Auning Skole etstatningsbyggeri Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Ny daginsttution (Østre Skole) Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund Kattegatcentret - renovering EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård P-plads ved Grenaa Idrætscenter Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej

356 Voldby SFO lokaler Boldfang ny boldbane AIK KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger Nordkystvejen - ny belægning Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Letbanestation Hessel Renovering af legepladser Indsats tomme boliger Vejføring i Glesborg Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Diverse projekter Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen Letbane - forlængelse til Grenaa havn MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret VPU - Anlæg Sum Hovedtotal

357 Bilag: Udmøntning af midler til kompetenceudvikling Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 76909/15

358 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

359 2 Indledning I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 er der samlet set afsat kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens folkeskoler. Heraf er der anvendt 1,9 mio. til kompetenceudvikling inden for teamarbejde, faglige vejledere og den systemisk anerkendende tilgang i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats. Ligeledes er der anvendt knap kr. til kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere og der er yderligere disponeret over ca. 1,1 mio. til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. 1 Det betyder, at der i skoleåret 2014/2015 er kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere i kommunens folkeskoler. Dette notat beskriver hvordan disse kompetenceudviklingsmidler forventes udmøntet. Udmøntningen følger den prioritering, der ligger i forslaget fra arbejdsgruppe 12, hvor der i 2014/2015 foreslås kompetenceudvikling inden for emnerne: Konkrete læringsmål målstyret undervisning Specialvejledere Tekniske it kompetencer Inden for hvert emne beskrives indhold, organisering, tidsplan og økonomi i kompetenceudviklingen. Tabel 1: Midler til kompetenceudvikling i Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del af lockoutmidlerne anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen) 1 Udmøntningen af de 1,1 mio. følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

360 3 Efter denne gennemgang følger et afsnit omkring midler til vikardækning, inden notatet afsluttes med en skitsering af det forventede forbrug af kompetenceudviklingsmidler i skoleårene frem mod Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

361 4 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der op til, at der i 2014/2015 igangsættes et kompetenceudviklingsforløb omkring det at arbejde med målstyret undervisning. Indholdet i kompetenceudviklingen skal tage afsæt i John Hatties forskning i tilgangen Synlig læring jf. forslagene fra hhv. arbejdsgruppe 4 og Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen 2 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 4 her: Læs forslaget fra arbejdsgruppe 12 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

362 5 af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er endvidere et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform. Kompetenceudviklingsforløbet er det første ud af de tre grundlæggende moduler, som alle medarbejdere skal kompetenceudvikles inden for. Organisering Kompetenceudviklingen organiseres gennem en følgegruppe, en projektgruppe og en projektleder. Organiseringen skal understøtte, at det omfattende kompetenceudviklingsforløb får en solid forankring hos de forskellige interessenter på skoleområdet (følgegruppe). Organiseringen skal også understøtte, at den daglige projektledelse af kompetenceudviklingsforløbet kan agere fleksibelt og hurtigt, hvis der er behov for justeringer i kompetenceudviklingsforløbet (projektgruppe og projektleder). Følgegruppe Projektgruppe Projektleder Følgegruppe Der skal nedsættes en følgegruppe, der løbende forholder sig til den overordnede retning og indhold i kompetenceudviklingen. Nedsættelsen af følgegruppen skal sikre, at alle interessenter i kompetenceudviklingen kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet. Uddannelsesudbyderen skal som en del af følgegruppens arbejde forestå en løbende evaluering af fremdriften i kompetenceudviklingsforløbet (læs mere i afsnittet Løbende evaluering nedenfor). Resultaterne fra den løbende evaluering udgør en væsentlig del af grundlaget for møderne i følgegruppen. Med afsæt i denne løbende evaluering skal følgegruppen forholde sig til den overordnede fremdrift i kompetenceudviklingen og på den baggrund justere eller skærpe indholdet i den resterende del af kompetenceudviklingsforløbet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

363 6 I følgegruppen deltager: Skole- og dagtilbudschefen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Repræsentanter fra skolelederne Uddannelsesudbyder Repræsentanter fra DLF Repræsentanter fra BUPL Repræsentant fra FOA Eventuelt forældre og/eller elever Følgegruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet igennem hele forløbet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

364 7 Projektgruppe Projektgruppen har det løbende daglige ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i kompetenceudviklingen. Gruppen skal kunne agere hurtigt og fleksibelt, når og hvis der viser sig nye eller ændrede behov hos lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere undervejs i kompetenceudviklingen. Ligeledes skal projektgruppen løse de administrative og praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af kompetenceudviklingsforløbet. I projektgruppen deltager: Projektleder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Afdelingsleder i skole- og dagtilbudsafdelingen Administrativ medarbejder fra skole- og dagtilbudsafdelingen Uddannelsesudbyder (efter behov) Eventuelt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen Projektleder Der skal udpeges en projektleder for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederen bliver den primære kontaktperson mellem uddannelsesudbyderen og forvaltningen. Projektlederen bliver også den primære kontakt mellem skolerne og forvaltningen i forløbet. Funktionen som projektleder skal varetages af en konsulent i forvaltningen. Vedkommende vil komme til at beskæftige sig fuld tid med opgaven som projektleder. Prioriteringen af tid til denne opgave sker gennem en omstrukturering af den samlede konsulentgruppes opgaver, og der vil således ikke blive brugt ekstra midler til at aflønne denne stilling. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

365 8 Løbende evaluering Uddannelsesudbyderen skal løbende evaluere kompetenceudviklingen. Evalueringen skal designes, så den har en karakter, således at evalueringen kan bruges til at justere indholdet i kompetenceudviklingen fremadrettet, hvis der er behov for det undervejs. Evalueringen er et fast punkt på møderne i følgegruppen, og derudover skal uddannelsesudbyderen løbende være i dialog med projektlederen omkring evalueringens resultater. Antal deltagere i kompetenceudviklingen Alle lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale samt ledere fra kommunens folkeskoler skal deltage i kompetenceudviklingsforløbet. Derudover skal en del af medarbejderne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt konsulenter fra forvaltningen indgå i udvalgte dele af forløbet. I alt indgår der således ca. 630 personer i kompetenceudviklingen: Tabel 2: Forventet antal deltagere i kompetenceudviklingen Faggruppe Antal Lærere 384 Pædagoger og andet pædagogisk personale 185 I alt pædagogisk personale 569 Ledere 40 Medarbejdere fra PPR samt konsulenter fra forvaltningen 18 I alt 627 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

366 9 Indhold I det følgende gennemgås de forskellige elementer i kompetenceudviklingen inden for det at arbejde med målstyret undervisning. Elementerne skal på forskellig vis sikre, at kompetenceudviklingen får størst mulig effekt på elevernes læring, trivsel og oplevelse af inklusion. Der er 9 elementer i kompetenceudviklingen: ) Nulpunktsanalyse 2) Uddannelse af særlige ressourcepersoner 3) Opstartsdag 4) Uddannelse af ledere 5) Uddannelse af medarbejdere 6) Sparring fra konsulenter 7) Inspirationsdag 8) Workshops 9) Afsluttende evaluering Nulpunktsanalyse Der skal foretages en nulpunktsanalyse af, hvordan skolerne i dag arbejder med målstyret undervisning. Analysen skal fokusere på, i hvor høj grad skolerne allerede i dag arbejder ud fra det, som John Hattie har vist virker, nemlig: at skolerne arbejder med høje forventninger til alle elever at der opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever at der arbejdes systematisk med feedback og evaluering omkring læringsmålene mellem eleverne og undervisningspersonalet Nulpunktsanalysen skal give en mere præcis indsigt i, hvor der er behov for kompetenceudvikling i kommunens skoler. Er det særligt dét at opstille målene, der er vanskeligt? Er det særligt dét at gøre målene synlige, der er vanskeligt? Er det særligt dét at arbejde med feedback til eleverne, der er vanskeligt? Eller er det noget helt fjerde? Analysen foretages på 6 udvalgte skoler, der tilsammen kan forventes at give et retvisende billede på tværs af alle skoler. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

367 10 Analysen skal således være med til at skærpe det konkrete indhold i kompetenceudviklingen, så det målrettes de specifikke kompetenceudviklingsbehov på skolerne. Den konkrete skærpelse og justering af kompetenceudviklingen foretages af følgegruppen i samarbejde med projektlederen. Nulpunktsanalysen skal foretages af uddannelsesudbyderen. Uddannelse af særlige ressourcepersoner Der skal uddannes ressourcepersoner på alle skoler, der har særlig viden og indsigt omkring arbejdet med målstyret undervisning. Ligeledes skal der uddannes ressourcepersoner i forvaltningen. Lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale skal bruge ressourcepersonerne i hverdagen til løbende sparring og coaching i tilrettelæggelse, afvikling og efterbehandling af den målstyrede undervisning. Ressourcepersonerne får løbende sparring og coaching af projektlederen i forhold til deres rolle som ressourcepersoner. Desuden etablerer projektlederen eventuelt et netværk for videndeling for ressourcepersonerne. Undervisningen af ressourcepersonerne skal have en varighed af ca. 6 dage fordelt over hele kompetenceudviklingsforløbet. Derudover får ressourcepersonerne løbende sparring og vejledning fra konsulenter fra uddannelsesudbyderen. På de store skoler: Auning, Kattegat, Vestre og Ørum samt på Djurslandsskolen forventes det, at der skal uddannes 3 ressourcepersoner, mens der på de mindre skoler skal uddannes 1 ressourceperson. Dvs. at der i alt uddannes ca. 22 ressourcepersoner. Opstartsdag På opstartsdagen skal alle medarbejdere, ledere og forvaltning have et solidt fælles fundament for arbejdet med målstyret undervisning med afsæt i John Hatties forskning herom. Dagen består af en introduktion til Hatties forskning kombineret med praksisnære eksempler og øvelser undervejs. Når dagen er slut, skal alle have en solidt indsigt i, hvorfor det er vigtigt at arbejde med høje forventninger, med synlige læringsmål og med feedback og evaluering og ikke mindst skal alle have konkrete redskaber at arbejde videre med efterfølgende. Der afvikles i alt 4 opstartsdage. Det betyder, at der på hver opstartsdag vil være ca. 155 deltagere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

368 11 Uddannelse af ledere Umiddelbart efter opstartsdagene påbegyndes et forløb for lederne. Forløbet forventes at vare 2 dage, der ligger forskudt af hinanden i tid med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag skal lederne klædes på til at kunne foretage en dybdegående analyse af deres egen skole. Analysen skal give svar på, i hvor høj grad den enkelte skole arbejder med høje forventninger, synlige læringsmål samt feedback og evaluering. Efter dagen skal ledelserne have konkrete redskaber i hånden, som de kan bruge til at indsamle data til deres analyse. På den anden dag, skal ledelserne med afsæt i deres analyse af skolen udarbejde en lokal plan for, hvordan ledelsen skal understøtte arbejdet med målstyret undervisning på deres skole, samt om der er specifikke elementer i den målstyrede undervisning, som særligt skal adresseres på skolen, eksempelvis arbejdet med feedback. Der afvikles i alt 2 x 2 dage, hvor der deltager ca. 20 ledere ad gangen. Uddannelse af medarbejdere Umiddelbart efter forløbet for lederne påbegyndes et særligt forløb for medarbejderne. Forløbet forventes at vare 2 dage, der ligger forskudt af hinanden i tid med ca. 3 måneders mellemrum. På den første dag skal medarbejderne introduceres til og afprøve konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning i deres praksis. Redskaberne skal både være målrettet arbejdet i undervisningen sammen med eleverne og målrettet samarbejdet mellem de fagprofessionelle i læringsteamene. Efter dagen skal medarbejderne således have en række konkrete redskaber i hånden, som de kan anvende direkte i deres praksis med eleverne og i samarbejdet med hinanden i læringsteams. På den anden dag skal medarbejderne evaluere og videndele omkring, hvordan det går med at arbejde med målstyret undervisning. Ligeledes skal medarbejderne have sparring og vejledning i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med den målstyrede undervisning. Imellem de to dage og efterfølgende får medarbejderne løbende sparring fra deres lokale ressourcepersoner og fra projektlederen. Der afvikles i alt 7 x 2 dage, hvor der deltager ca. 80 medarbejdere ad gangen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

369 12 Sparring fra konsulenter Ud over sparring fra ressourcepersonerne får medarbejdere også sparring og vejledning fra en række konsulenter, som uddannelsesudbyderen skal stille til rådighed. Konsulenterne skal have stor teoretisk viden og praktisk erfaring med at arbejde med målstyret undervisning. Konsulenterne besøger skolerne og evaluerer kompetenceudviklingen og arbejdet med målstyret undervisning i praksis. Evalueringen og sparringen fra konsulenterne skal bruges fremadrettet med henblik på at skærpe den efterfølgende indsats på den enkelte skole. Alle skoler får 1 besøg i 2014/2015 og 1 besøg i 2015/2016. Inspirationsdag Inspirationsdagen skal sikre, at gryden holdes i kog i forhold til det at arbejde med målstyret undervisning. Dagen vil bestå af forskellige oplæg og øvelser omkring erfaringer med at arbejde med målstyret undervisning i praksis. Oplægsholderne kan eksempelvis være eksterne konsulenter fra uddannelsesudbyderen, ressourcepersonerne eller andre med viden på området. Der afvikles i alt 4 inspirationsdage. Alle medarbejdere, ledere og forvaltningen skal deltage i inspirationsdagene, hvilket betyder at der på hver inspirationsdag vil være ca. 155 deltagere. Workshops Efter de særlige forløb for henholdsvis ledere og medarbejdere skal der afholdes en række workshops. Indholdet i workshopsene kan være forskelligt fra skole til skole, men det kan også være det samme på tværs af alle kommunens skoler. Indholdet defineres til dels ud fra den løbende evaluering, som uddannelsesudbyderen foretager og til dels ud fra de behov, som skolerne har identificeret i deres lokale planer for arbejdet med målstyret undervisning. Workshopsene kan således målrettes meget specifikt på bestemte udfordringer i den enkelte skole eller på tværs af kommunen som helhed. Der afvikles i alt 6 workhops, hvor der deltager ca. 80 medarbejdere ad gangen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

370 13 Afsluttende evaluering Efter gennemførelsen af det samlede kompetenceudviklingsforløb skal der foretages en evaluering. Evalueringen skal identificere, hvilken effekt kompetenceudviklingsforløbet har haft for lærerne, pædagogerne og andet pædagogisk personale samt ledernes praksis altså i hvor høj grad elementerne omkring høje forventninger, opstilling af synlige og konkrete læringsmål samt brug af feedback og evaluering er omsat i hverdagen. Den afsluttende evaluering foretages af uddannelsesudbyderen. Tid Nedenfor følger en oversigt over, hvornår de forskellige elementer forventes at blive gennemført. Samlet set forventes kompetenceudviklingsforløbet at strække sig over ca. 2 år. Tabel 3 viser den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2014/2015 og tabel 4 viser den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

371 14 Tabel 3: Tidsmæssigt overblik over opkvalificeringsforløbet i målstyret undervisning År 1 (Skoleåret 2014/2015) Juni 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 Oktober 2014 Januar 2015 Februar 2015 Juni 2015 Nedsættelse af følgegruppe Udpegning af projektleder Nulpunktsanalyse Uddannelse af særlige ressourcepersoner Opstartsdag for alle Særligt forløb for ledere Dag 1 Særligt forløb for ledere Dag 2 Særligt forløb for medarbejdere Dag 1 Særligt forløb for medarbejdere Dag 2 Nedsættelse af projektgruppe Tabel 4:Tidsmæssigt overblik over opkvalificeringsforløbet i målstyret undervisning - År 2 (Skoleåret 2015/2016) August 2015 November 2015 Januar 2016 April 2016 Juni 2016 Inspirationsdag for alle 2 workshops 2 workshops 2 workshops Afsluttende evaluering Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

372 15 Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til kompetenceudvikling inden for målstyret undervisning. Tabel 5: Forventede udgifter til kompetenceudvikling inden for målstyret undervisning År Aktivitet Estimeret pris 2014/2015 Nulpunktsanalyse I alt år 1 Uddannelse af særlige ressourcepersoner Opstartsdage* Uddannelse af ledere** Uddannelse af medarbejdere Sparring fra konsulenter Løbende formativ evaluering kr. (pris pr. medarbejder: ca kr.) 2015/2016 Inspirationsdage*** Workshops Sparring fra konsulenter Løbende formativ evaluering Afsluttende evaluering I alt år kr. (pris pr medarbejder: ca kr.) * Ledernes og forvaltningens deltagelse i opstartsdagene finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Deres deltagelse finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. ** Denne del af kompetenceudviklingsforløbet finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Denne del finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. *** Ledernes og forvaltningens deltagelse i inspirationsdagene finansieres ikke af lockoutmidler eller af midlerne fra folkeskolereformen. Deres deltagelse finansieres i stedet af en særskilt pulje til efteruddannelse i skole- og dagtilbudsafdelingen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

373 16 Specialvejledere I forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der også op til, at der i 2014/2015 sker en øget videndeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunen. Videndelingen og kompetenceudviklingen skal understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Indhold Konkret skal der oprettes 1 fuldtidsstilling og 2 halvtidsstillinger som specialvejledere i kommunen. Stillingerne er indtil videre tidsbegrænset til skoleåret 2014/2015. Specialvejlederne skal som beskrevet i forslaget fra gruppe 12 bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Specialvejlederne skal både kunne inddrages til kompetenceudvikling i almenundervisningen og i specialundervisningen. Fuldtidsstillingen skal besættes af en person med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, der kan understøtte skolernes inklusion af udsatte og sårbare elever. Vedkommende skal have stor erfaring fra praksis. De to halvtidsstillinger skal besættes af to personer med særlig viden om neuropædagogiske problemstillinger, der kan understøtte skolernes inklusion af elever med eksempelvis ADHD eller autisme. Disse personer skal ligeledes have stor erfaring fra praksis. De to personer skal være ansat som specialvejledere i halvdelen af deres arbejdstid, og i den øvrige halvdel af deres arbejdstid skal de være ansat i en almindelig skole eller specialskole og arbejde med neuropædagogiske problemstillinger. Gennem disse kombinationsstillinger sikres således, at specialvejlederne hele tiden kender til konkrete problemstillinger i praksis. Organisering Specialvejlederne er organisatorisk placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og er underlagt PPR s faglige ledelse. Specialvejlederne kan bringes i spil på tre måder: 1) PPR s faglige ledelse kan tilbyde skolerne hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer 2) Skolerne kan selv ansøge om at få hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer. I forlængelse heraf skal der etableres en hurtig og lettilgængelig ansøgningsprocedure for de skoler, der ønsker at benytte specialvejlederne. 3) Specialvejlederne kan indgå som en del af et foranstaltningsforslag i forbindelse med en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), jf. forslaget fra arbejdsgruppe 12. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

374 17 Tid Specialvejlederne ansættes indtil videre i en tidsbegrænset stilling i skoleåret 2014/2015. Herefter skal der fra politisk hold tages stilling til, om ordningen skal forlænges. Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til etablering af specialvejledere. Tabel 6: Forventede udgifter ved etablering af specialvejledere Aktivitet Estimeret pris 1 fuldtidsstilling som specialvejleder kr. 2 halvtidsstillinger som specialvejleder kr. Kørselsudgifter I alt kr kr. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

375 18 Tekniske it-færdigheder I forslaget fra arbejdsgruppe 12 lægges der endvidere op til, at der i 2014/2015 gennemføres kompetenceudvikling i forhold til medarbejdernes tekniske it-færdigheder. Kompetenceudviklingen skal sikre, at alle medarbejdere kan: 1) støtte eleverne i at opbygge de nødvendige tekniske it-færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 2) leve op til de krav, der følger af Politik for it og læring 3) leve op til de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 3 Indhold Der vil som følge af arbejdsgruppe 12 s forslag blive foretaget en kortlægning af medarbejdernes tekniske it-færdigheder i nye teknologier eksempelvis i forhold til Bring Your Own Device (BYOD)-strategien og forslaget om at anvende programmet Office365 på skolerne. Kortlægningen skal både omfatte de pædagogiske medarbejdere og de tekniske it vejledere. Kortlægningen skal sikre, at midlerne til opkvalificering anvendes mest hensigtsmæssigt, da man med kortlægningen i hånden kan målrette kompetenceudviklingen efter det behov som måtte vise sig at være. Kortlægningen foregår på 3 niveauer: Kortlægning af de centrale tekniske it-vejlederes kompetencer Kortlægning af de decentrale tekniske it-vejlederes kompetencer Kortlægning af de pædagogiske medarbejderes tekniske it-kompetencer. Kortlægningen vil ske gennem spørgeskemaundersøgelser, der udarbejdes af konsulenter og tekniske it medarbejdere fra skole- og dagtilbudsafdelingen i samarbejde med tekniske it-medarbejdere i forvaltningen og i skolerne. 3 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

376 19 Opkvalificeringen foregår på 4 forskellige niveauer: De centrale tekniske it-vejledere kompetenceudvikles i at kunne arbejde med de strategier og platforme, som er foreslået i arbejdsgruppe 10 (f.eks. BYOD, Office365 mm.). Kompetenceudviklingen varetages af en ekstern leverandør. Efter denne kompetenceudvikling bliver de centrale tekniske it-vejlederes opgave at uddanne de decentrale tekniske it-vejledere til at være superbrugere inden for disse strategier og platforme. Kompetenceudviklingen af superbrugerne sker i et samarbejde mellem de centrale tekniske it-vejledere og de tekniske eksperter hos leverandørerne af teknologierne. Der skal være 4 centrale it-vejledere, og tiden til deres egen kompetenceudvikling samt tiden til deres undervisning af de decentrale vejledere forventes at have et omfang af ca. 30 timer for hver vejleder. De decentrale it-tekniske vejledere opkvalificeres således til at være superbrugere af de centrale vejledere. Kompetenceudviklingen skal sikre, at superbrugerne er klædt på til efterfølgende at kunne undervise og sidemandsoplære de pædagogiske medarbejdere i de færdigheder, der skal til for at kunne leve op til de fremsatte strategier. Der er ca. 28 decentrale vejledere. Tiden til deres kompetenceudvikling forventes at have et omfang af ca. 30 timer for hver vejleder. De pædagogiske medarbejdere bliver klædt på til at arbejde med de foreslåede teknologier, strategier og platforme af superbrugerne og kan efterfølgende bruge disse til vejledning og sparring. Der er ca. 500 pædagogiske medarbejdere. Tiden til deres kompetenceudvikling forventes at have et omfang af ca. 4 timers uddannelse og 2x3 timers opfølgning med 1 måneds mellemrum for hver medarbejder. Der vil blive dannet en Norddjurs it-task force, bestående af de centrale tekniske/pædagogiske it-vejledere og konsulenter, som løbende vil være i kontakt med superbrugerne. Under hele opkvalificeringsprocessen er det afgørende at have den pædagogiske dimension for øje, hvis det skal lykkes at implementere ikke bare en ny teknologisk platform, men også en ny it-arbejdskultur. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

377 20 Figur 1: Opkvalificeringen i tekniske it-kompetencer sker ved en direkte indsats på alle niveauer. Gennem denne indsats sikres, at hvert niveau klædes på til at kunne undervise næste led i kæden. Eksterne leverandører Centrale vejledere Decentrale itvejledere - superbrugere Pædagogiske medarbejdere Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

378 21 Selve opkvalificeringsforløbet vil tage udgangspunkt i de vedtagne strategier. Det forventes, at man ved opkvalificering i at bruge de nye platforme og strategier sideløbende vil kunne opkvalificere de pædagogiske medarbejdere i basale it- færdigheder. De it færdigheder som evt. efter opkvalificeringsprocessen stadig måtte mangle hos de pædagogiske medarbejdere forventes at kunne tilgodeses gennem den løbende opkvalificering fra superbrugerne. Opkvalificeringsforløbene for superbrugerne vil foregå på enhederne og i de miljøer, hvor it anvendelsen almindeligvis vil finde sted. Opkvalificeringen for både superbrugerne og pædagogiske medarbejdere vil foregå i mindre grupper, for at underviserne har nemmere ved at være tilgængelig for alle kursister og dermed få undervist og opkvalificeret dem så godt som muligt. Opkvalificeringen målrettes de enkelte medarbejderes niveau. Efter den endte uddannelse vil det være nødvendigt at sørge for, at der bliver fulgt op på de nye kompetencer. Denne opfølgning skal foretages af de centrale tekniske it-vejledere og tiltænkes at foregå gennem de 2 årlige skolerunder. Samtidig vil der blive fastlagt en årsplan for vejlederdeltagelse i netværksmøder, hvor superbrugerne vil kunne mødes og videndele med de centrale tekniske it-vejledere samt deltage i workshops, når nye opgraderinger og tiltag kommer til. Tid Nedenfor følger en oversigt over hvornår de forskellige elementer forventes gennemført. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

379 22 Nedenstående tabel giver et overblik over, hvornår elementerne i udviklingen af it-tekniske færdigheder forventes gennemført. Tabel 7: Kompetenceudvikling af it-tekniske kompetencer - skoleåret August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Uddannelse af centrale tekniske it vejledere Uddannelse af pædagogiske medarbejdere Kortlægning af kompetencer Uddannelse af decentrale tekniske it vejledere 1. skolerunde med opfølgning 2. skolerunde med opfølgning Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

380 23 Økonomi Nedenfor følger de forventede udgifter til kompetenceudvikling af tekniske it-færdigheder i skolerne. I tabellen er der ikke indregnet frikøb af de pædagogiske medarbejdere i forbindelse med deres undervisning. Frikøbet af de pædagogiske medarbejdere bliver til dels finansieret af de afsatte midler til vikardækning (læs mere under afsnittet: Midler til vikardækning) og til dels af skolernes egne midler. Tabel 8: Forventede udgifter til opkvalificering af tekniske it-kompetencer Aktivitet Systemleverandør timeforbrug til undervisning af de centrale vejledere 4 centrale vejlederes timeforbrug til egen uddannelse De centrale vejlederes timeforbrug til undervisning af superbrugere 28 superbrugeres timeforbrug til egen uddannelse Superbrugernes timeforbrug til undervisning på skoler/i børnebyer Estimeret pris kr kr kr kr kr. I alt kr. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

381 24 Samlet oversigt over brug af midler Nedenfor følger en række samlede oversigter over, hvordan kompetenceudviklingsmidlerne forventes anvendt i 2014/2015 og til dels i 2015/2016. Tabel 9: Oversigt over forventet finansiering gennem hhv. lockout-midler og reform-midler Lockoutmidler: 4 mio. kr. Politik for inklusion og tidlig indsats Målstyret undervisning år 1 Målstyret undervisning år 2 Estimeret pris Finansiering via lockout-midler Finansiering via reform-midler kr kr kr kr. Specialvejledere kr kr /2015 midler: kr. 2015/2016 midler: kr. Samlet forventet forbrug af lockout-midlerne til kompetenceudvikling i målstyret undervisning og specialvejledere Resterende lockout-midler, der skal anvendes til vikardækning I alt forbrug af lockout-midler kr kr kr. I alt forbrug af reform-midler 2014/ kr. Som tabellen ovenfor viser, så vil der være en rest af lockoutmidler på kr. Disse penge fordeles på skolerne og skal anvendes til vikardækning i forbindelse med kompetenceudviklingen i målstyret undervisning. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

382 25 Tabel 10: Oversigt over forventet finansiering gennem lockoutmidler Lockoutmidler: 1 mio. kr. Politik for it og læring Estimeret pris Finansiering via lockoutmidler Finansiering via reform-midler Kompetenceudvikling af tekniske it- færdigheder kr kr. - Samlet forventet forbrug af lockoutmidler til kompetenceudvikling Resterende lockoutmidler, der skal anvendes til vikardækning I alt forbrug af lockoutmidler kr kr kr. Som tabellen ovenfor viser, så vil der være en rest af lockoutmidler på kr. Disse penge fordeles på skolerne og skal anvendes til vikardækning i forbindelse med kompetenceudviklingen af medarbejdernes tekniske it færdigheder. Midler til vikardækning Tabellen nedenfor viser det samlede antal midler til vikardækning. Tabel 11: Midler til vikardækning Lockoutmidler Midler til vikardækning 4 mio. Politik for inklusion og tidlig indsats kr. 1 mio. Politik for it og læring kr. I alt kr. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

383 26 Udmøntning af midler frem mod 2020 Nedenfor følger en skitsering af det forventede brug af kompetenceudviklingsmidler i årene frem mod Der udarbejdes en mere præcis og konkret plan for udmøntningen, når arbejdsgruppe 12 mødes igen i foråret 2015 (jf. forslaget fra arbejdsgruppe 12). Forventede aktiviteter i 2015/2016 Ud over kompetenceudvikling i målstyret undervisning forventes det ifølge forslaget fra arbejdsgruppe 12, at man i 2015/2016 skal igangsætte kompetenceudvikling inden for: Linjefagsdækning Teamarbejde Specialpædagogik Faglige vejledere Kontaktperson Midlerne til denne kompetenceudvikling hentes fra de midler, som kommunen tildeles som følge af folkeskolereformen. Med reformen følger et krav om, at kommunen i 2016 skal sikre, at 85 % af lærerne har enten linjefagsdækning eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. Pt. er graden af linjefagsdækning 81 % i kommunen. På grund af dette krav vil midlerne til kompetenceudvikling i 2015/2016 først og fremmest blive prioriteret i forhold til at sikre opfyldelsen af dette krav. Herefter prioriteres midler til kompetenceudvikling inden for de resterende områder, der er angivet ovenfor. Tabellen nedenfor viser, at der i skoleåret 2015/2016 er kr. til kompetenceudvikling. Ligeledes viser tabellen, at der i alt frem mod 2020 er kr. til kompetenceudvikling. Tabel 12: Resterende midler til kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen År Forventet forbrug Resterende midler 2014/ kr. (målstyret undervisning år 2) 2015/ kr. (målstyret undervisning år 2) kr. 2016/ kr. 2017/ kr. 2018/ kr. 2019/ kr. I alt kr. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

384 Bilag: Kompetenceudviklingsplan Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 76908/15

385 1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen April 2014 Billeder:Colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

386 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte kompetenceudviklingen er der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere. Midlerne skal være med til at sikre, at medarbejdere og ledere er fagligt klædt på til at kunne sikre elevernes trivsel og faglige resultater. Ud over de nationale mål for folkeskolen er der opstillet en række lokale mål for folkeskolerne i Norddjurs Kommune via de tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens årgang og via Handleplan for læsning. For at opfylde målene heri har der igennem de seneste år været gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter ligesom der er nye på bedding. Dette materiale beskriver derfor et forslag til en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der adresserer kompetenceudviklingsbehovet i lyset af folkeskolereformen og som samtidig sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 3 ledelsesrepræsentanter fra skoler og børnebyer, en repræsentant fra DLF, en repræsentant fra BUPL, en repræsentant fra FOA samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

387 3 Læsevejledning Materialet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvilke områder, som medarbejdere og ledere bør kompetenceudvikles indenfor i lyset af kravene i folkeskolereformen og i bestræbelserne på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. Materialet består af 9 afsnit (klik på overskrifterne for at springe direkte til afsnittene): Folkeskolereform og lokale politikker: Afsnittet giver en kort introduktion til sammenhængen mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Langsigtet plan med plads til fleksibilitet: Afsnittet beskriver, hvordan der skal arbejdes med en langsigtet men fleksibel plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020, der koordinerer kompetenceudviklingsbehov på tværs af lokale politikker og folkeskolereformen. Midler til kompetenceudvikling: Afsnittet skitserer hvilke midler, der er afsat til kompetenceudvikling såvel nationalt som lokalt. Kompetenceudvikling lokale politikker: Afsnittet beskriver den kompetenceudvikling der sættes i gang i den kommende periode i forlængelse af hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Kompetenceudvikling folkeskolereformen: Afsnittet viser de mål, som kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af. Ligeledes beskriver afsnittet de nationale og lokale rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig i. Medarbejdere: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte medarbejder. Ledere: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som lederne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte leder. Kompetenceudvikling : Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden på tværs af både folkeskolereform og de lokale politikker. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

388 4 Folkeskolereform og lokale politikker I Norddjurs Kommune er der vedtaget en række politikker og handleplaner for skoleområdet. Disse er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. I kølvandet på implementeringen af de lokale politikker blev der i 2013 igangsat en kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunens skoler. Tilsvarende har der i forlængelse af kommunens Handleplan for Læsning været igangsat en lang række kompetenceudviklingsaktiviteter, siden handleplanen blev politisk vedtaget i Nogle af disse kompetenceudviklingsaktiviteter er afsluttede, mens andre stadig er i gang. Med folkeskolereformen følger samtidig et kompetenceudviklingsbehov hos medarbejderne et behov, der skal koordineres med den kompetenceudvikling, der er sat i gang som følge af kommunens lokale politikker. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

389 5 Arbejdsgruppen har derfor i sit arbejde haft for øje at sikre, at der sker en koordinering af de forskellige kompetenceudviklingstiltag fra såvel folkeskolereformen som fra de lokale politikker og handleplaner. Ligeledes har arbejdsgruppen haft øje for, at der i den kommende kompetenceudviklingsindsats bygges videre på den kompetenceudvikling, som medarbejderne allerede har været igennem som følge af kommunens lokale politikker. Folkeskolereformen Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Politik for it og læring Politik for inklusion og tidlig indsats Figur 1: Kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen skal bygge oven på det eksisterende grundlag Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

390 6 Langsigtet plan med plads til fleksibilitet Arbejdsgruppen har i dette materiale lavet en langsigtet plan for kompetenceudviklingen frem mod En plan, der adresserer den kompetenceudvikling, der er behov for som følge af folkeskolereformen og en plan, der sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, der følger af kommunens lokale politikker og handleplaner. Med denne plan har arbejdsgruppen ønsket både at udstikke en klar retning for kompetenceudviklingen over en årrække og samtidig give plads til fleksibilitet, hvis der er forhold, der ændrer sig undervejs. Den klare retning og det langsigtede element sikres ved, at planen viser arbejdsgruppens forslag til, hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes i perioden , og ikke blot for det kommende år. Formålet med den langsigtede plan er, at alle medarbejdere, ledere, forældre, politikere og andre interessenter får indblik i hvilken kompetenceudvikling, der kan forventes at blive prioriteret i årene frem mod Fleksibiliteten sikres ved, at arbejdsgruppen samles en gang årligt i årene frem mod 2020 med henblik på at udveksle erfaringer og evalurere den gennemførte kompetenceudvikling. Erfaringsudvekslingen og evalueringen skal sikre, at eventuelle udfordringer eller nye behov for kompetenceudvikling kan adresseres eller justeres løbende. Konkret betyder det, at arbejdsgruppen skal have mulighed for at kunne justere mål, indhold og prioritering af de forskellige elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger herpå. Der skal med andre ord være plads til, at man kan blive klogere undervejs. Konkret foreslår arbejdsgruppen, at gruppen samles i foråret 2015 med henblik på eventuelt at justere den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Tilsvarende mødes arbejdsgruppen igen i foråret 2016 med henblik på at optimere kompetenceudviklingen i skoleåret 2016/2017 og så fremdeles frem mod Afslutningsvis ønsker arbejdsgruppen at pointere, at arbejdet med kompetenceudvikling naturligvis skal fortsætte også efter Kompetenceudvikling er en vedvarende proces, hvor der løbende opstår nye behov, som medarbejdere og ledere skal klædes på til. I det følgende gennemgås indledningsvist det samlede antal midler, der er afsat til kompetenceudvikling. Herefter skitseres den kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af de lokale politikker og derefter beskrives og begrundes hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af folkeskolereformen. Den samlede plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020 findes på siderne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

391 7 Midler til kompetenceudvikling frem mod 2020 De to første tabeller nedenfor viser hvilke midler, der er blevet anvendt til kompetenceudvikling siden 2013 samt hvilke midler, der er til rådighed i perioden frem mod 2020 i forlængelse af henholdsvis Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Herefter viser den tredje tabel hvilke midler, der er øremærket til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen. Tabel 1: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats POLITIK FOR INKLUSION OG TIDLIG INDSATS Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for inklusion og tidlig indsats (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 2 0 kr kr. Tabel 2: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for it og læring POLITIK FOR IT OG LÆRING Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for it og læring. (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 0 kr kr. 1 Den konkrete udmøntning af de 1,9 mio. kr. har fulgt den politisk vedtagne plan herfor. 2 De 4,0 mio. kr. anvendes i De resterende midler kr. anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

392 8 Tabel 3: Centralt afsatte midler til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen FOLKESKOLEREFORMEN Kilde Periode Kr. Centralt afsatte midler i forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014/ kr. 2015/ kr. 2016/ kr. 2017/ kr. 2018/ kr. 2019/ kr. Ubrugte midler kr. Frem mod 2020 er der således samlet set kr. til kompetenceudvikling på skoleområdet, se tabel nedenfor. Tabel 4: Samlede midler til kompetenceudvikling frem til år 2020 Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt frem mod 2020 Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen) Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

393 9 Kompetenceudvikling lokale politikker Som tabellen ovenfor viser, er der i perioden frem mod 2020 i alt 4 mio. til kompetenceudvikling (lockoutmidler) i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats og 1 mio. (lockoutmidler) til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. Nedenfor følger et kort oprids af, hvordan lockoutmidlerne anvendes i Udmøntningen af de resterende ca. 1,3 mio. fra Politik for it og læring følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor. Konkrete læringsmål målstyret undervisning De lockoutmidler, der er øremærket Politik for inklusion og tidlig indsats målrettes blandt andet kompetenceudvikling i at arbejde med konkrete læringsmål for alle elever (målstyret undervisning). I Norddjurs Kommune tager arbejdet med målstyret undervisning afsæt i tilgangen Synlig læring, som er beskrevet i det forslag, der er udarbejdet af arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever (Klik på linket for at læse forslaget). Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: 1) Skolerne skal have høje forventninger til alle elever 2) Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever 3) Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

394 10 Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

395 11 Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform (indholdet i kompetenceudvikling i synlig læring uddybes yderligere i afsnittet: Konkrete læringsmål målstyret undervisning på side 25). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

396 12 Videndeling om specialpædagogik Ud over at opbygge kompetencer inden for målstyret undervisning anvendes lockoutmidlerne også til, at der sættes fokus på en øget videndeling om specialpædagogik mellem almentilbud og specialtilbud. Videndelingen skal understøtte, at medarbejderne kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er til stede i de forskellige skoler i kommunen og i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Videndelingen tager afsæt i et af elementerne fra Forslag til øget vidensdeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet, der blev politisk vedtaget i børne- og ungdomsudvalget i efteråret Formålet med dette forslag var blandt andet: at fremme inklusion i almenskolen at flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen at øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det det bliver til gavn for så mange børn som muligt Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

397 13 Et af forslagene fra ovenstående sigter mod, at der er i kommunen skal være en række specialvejledere. Specialvejlederne er lærere og pædagoger ansat i kommunens specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder f.eks. ADHD, autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske metoder. Specialvejlederne kan også være ansatte i PPR. Specialvejlederne kan bruges på forskellige måder i videndelingen: 1) Specialvejlederne kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. 2) Specialvejlederne kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller kigge over skulderen ). 3) Specialvejlederne kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. Videndelingen vil understøtte, at medarbejdere i almenskolen kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen og at medarbejderne får opbygget egne kompetencer inden for specialpædagogik som følge af den længerevarende sparring og videndeling. Der er gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra Læsecentret 4 og fra kommunens samarbejde med regionen omkring ABA (Anvendt Adfærdsanalyse), hvor medarbejdere fra regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring og oplæring over længere tid. Specialvejlederne frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven fra deres almindelige arbejde i kommunens specialtilbud eller skoler. Specialvejledere i PPR frikøbes på samme vis til opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen evalueres efter et år, hvorefter der tages stilling til om indsatsen skal fortsætte. Hvis indsatsen skal fortsætte vil det kræve en ny bevilling, da den nuværende finansiering i form af lockoutmidler i sagens natur er et engangsbeløb. 4 Læsecentret er etableret i forbindelse med vedtagelsen af Handleplan for læsning. Læsecentret er fysisk placeret på Vestre Skole i Grenaa. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

398 14 It-tekniske færdigheder De lockoutmidler, der er øremærket Politik for it og læring målrettes kompetenceudvikling af både medarbejdernes og it-vejledernes tekniske færdigheder i betjening og brugen af de forskellige digitale teknologier (tablets, Windows 8, SKYDRIVE og nye platforme). Dette for at sikre, at alle medarbejdere er rustet til at kunne arbejde med den tekniske side af it, medier og digitale læremidler. Såvel de enkelte medarbejdere som de tekniske it-vejledere rundt på skolerne har forskellige kompetencer inden for it. For at skabe et overblik over det konkrete kompetenceudviklingsbehov foretages der derfor en kortlægning af alle medarbejderes tekniske færdigheder herunder også de tekniske it-vejledere. Kortlægningen skal afdække 3 hovedområder: Hvor mange medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til 1) at kunne støtte eleverne i at opbygge de nødvendige it-tekniske færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 5 2) de krav, der følger af Politik for it og læring 3) de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 6 5 I de reviderede Fælles Mål udgår det tidligere faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen, og i stedet indarbejdes der mål for elevernes it tekniske kompetencer i de Fælles Mål for alle folkeskolens fag. Eksempelvis indgår der i Fælles Mål for dansk også mål for elevernes it-tekniske kompetencer. 6 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

399 15 I forhold til sidstnævnte indeholder forslaget fra arbejdsgruppe 10 en række tiltag, f.eks. at der skal implementeres en BYOD-strategi ( Bring Your Own Device ) i skolerne, og at der skal etableres en Follow me -printløsning. Forslag, der kræver, at såvel den almindelige medarbejder som de tekniske it-vejledere har opdaterede kompetencer i forhold til at udnytte mulighederne heri. Kortlægningen af medarbejdernes tekniske færdigheder i brugen og betjeningen af de forskellige digitale teknologier, dannes ud fra en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække, hvilket teknisk it-niveau medarbejderne befinder sig på og derudfra hvilken opkvalificering, der efterfølgende skal foregå. Med kortlægningen sikres således, at man optimerer opkvalificeringsressourcerne, fordi den målrettes en række specifikke definerede behov hos de enkelte medarbejdere. Alle medarbejdere bliver mødt af en kompetenceudvikling, der matcher deres behov. Selve kompetenceudviklingen vil foregå ved uddannelse af superbrugere. Med superbruger menes en person, der har indgående kendskab og besidder tekniske færdigheder, som er højere end den almene brugeres behov. Superbrugerne skal gennem uddannelsen kvalificeres til at kunne uddanne de almene medarbejdere til at opnå de ittekniske færdigheder, som skal til for at efterleve de ovenstående mål fra hhv. Fælles Mål, Politik for it og læring og fra de opsatte krav i forslaget fra arbejdsgruppe 10. Superbruger -uddannelsen vil de fleste steder ske ved opkvalificering af de eksisterende tekniske it-vejledere. Kortlægningen vil således også afdække disses almene tekniske itniveau og målrette superbruger -uddannelsen efter dette behov. Som nævnt skal den igangværende og kommende kompetenceudvikling i lyset af kommunens lokale politikker koordineres med den kompetenceudvikling, der skal Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

400 16 igangsættes i lyset af folkeskolereformen. Dette rettes blikket mod i kommende hovedafsnit. Kompetenceudvikling folkeskolereform Det følgende hovedafsnit indledes med en beskrivelse af de mål og rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig indenfor. Herefter følger en kort introduktion til, hvilke nye kompetencer som medarbejderne skal have opbygget som følge af folkeskolereformen. Med de ovenstående rammer på plads følger arbejdsgruppens forslag til, hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Denne del af afsnittet behandler først kravet om linjefagsdækning og derefter de øvrige krav i folkeskolereformen, som kræver kompetenceudvikling. Nationale mål for folkeskolen Der er opstillet en række mål og rammer for, hvordan kompetenceudviklingen i lyset af folkeskolereformen skal foregå i kommunerne. I det følgende beskrives dette nærmere. Kompetenceudviklingen skal bidrage til at opfylde de nationale mål for folkeskolen, se nedenfor. De nationale mål er operationaliseret i 4 resultatmål (markeret med kursiv): 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan i. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ii. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater iii. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis iv. Elevernes trivsel skal øges Såvel de enkelte skoler som kommunen som helhed bliver hvert år målt på, hvorvidt der leves op til de ovenstående mål for folkeskolen. 7 Og kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere i folkeskolen udgør som nævnt en væsentlig faktor for denne målopfyldelse. 7 Denne opfølgning vil bl.a. ske hvert år i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

401 17 Endvidere er der særligt for kompetencedækningen opstillet en række mål, der betyder, at linjefagsdækningen skal være: 2016 Minimum 85 % 2018 Minimum 90 % 2020 Minimum 95 % Endelig har Norddjurs Kommune via kommuneaftalen mellem regeringen og KL fastlagt en klar ambition for inklusion og forpligtet sig til at arbejde hen mod følgende mål: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er øget fra 94,4 % til 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

402 18 Nationale rammer Ud over at kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen, skal kompetenceudviklingen også udfoldes inden for de nationale rammer for kompetenceudvikling. Disse nationale rammer er udstukket af et partsudvalg bestående af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Undervisningsministeriet. Partsudvalget fik til opgave at fastlægge overordnede pejlemærker for kommunernes kompetenceudvikling og give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne til efteruddannelse. Konkret har dette arbejde udmøntet sig i publikationen Pejlemærker for kompetenceudviklingen, hvori der opstilles 8 pejlemærker for tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen. Se figur. 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag skal prioriteres, så der sker en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i faget. Målet er, at man i 2020 har en kompetencedækning på 95%. 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Pædagogisk kompetenceudvikling skal prioriteres, således at medarbejderne kan opfylde de krav, som den længere og varierede skoledag og arbejdet med inklusion stiller. 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner skal prioriteres med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Vejlederne/ressourcepersonerne skal give inspiration og støtte til deres kollegaer, ligesom disse personer har et særligt ansvar for at vejlede kolleger, være mentorer for nyuddannede, have kontakt til ressourcecentre mv. 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces. Partsudvalget anbefaler, at kommunerne prioriterer deres andel af de statslige midler på kompetenceudvikling inden for pejlemærkerne 1-3. Partsudvalget har i den forbindelse forudsat, at den afsatte milliard kroner supplerer kommunernes nuværende opkvalificeringsindsats og ses i sammenhæng hermed. Pejlemærkerne 1-3 skal derfor ikke ses som en udtømmende liste over områder, der bør prioriteres i den samlede kompetenceudviklingsindsats på kommune- og 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning. 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling. 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen. 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel Figur 2: Pejlemærker for kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

403 19 skoleniveau. Der vil og skal også være plads til at adressere eventuelle særskilte kompetenceudviklingsbehov i den enkelte kommune. Pejlemærkerne 4-8 sigter mere mod et strategisk arbejde med kompetenceudviklingen på kommunalt plan og hos skolelederne. At kompetenceudviklingen skal tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel (pejlemærke 8), er et gennemgående fokus i alle pejlemærkerne. Arbejdsgruppen har i nærværende forslag naturligvis tænkt inden for denne ramme og prioriteret kompetenceudvikling i forhold til de tre første pejlemærker. Lokale rammer Kompetenceudviklingen skal også udfoldes inden for de lokale rammer i kommunen. I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Tre af disse arbejdsgrupper har arbejdet med indholdselementerne i folkeskolereformen, og forslagene og anbefalingerne fra disse grupper er naturligvis relevante at tænke ind i forbindelse med planlægningen af kompetenceudviklingen. De tre grupper er: Konkrete læringsmål - målstyret undervisning En længere og mere varieret skoledag Indhold og organisering af SFO De tre grupper er kommet med forslag til, hvordan de centrale elementer omkring målstyret undervisning og en længere og mere varieret skoledag skal udmønte sig i praksis på skolerne både i skoletiden og i SFO-tiden. I kølvandet på disse forslag rejser der sig naturligt et kompetenceudviklingsbehov, som arbejdsgruppe 12 forholder sig til i nærværende forslag. Herved sikres, at der er en sammenhæng mellem de indholdsmæssige krav til medarbejdere og ledere på den ene side og kompetenceudviklingen af selvsamme medarbejdere og ledere på den anden side. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

404 20 Nye krav som følge af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller naturligt nye krav til medarbejderne og ledernes kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, der skal supplere de kompetencer, som de allerede besidder. Med folkeskolereformen følger to væsentlige indholdsmæssige ændringer i skolerne: Medarbejderne skal arbejde med målstyret undervisning, og de skal arbejde med nye læringsformer som følge af den længere og mere varierede skoledag. At arbejde med målstyret undervisning at sætte konkrete læringsmål for den enkelte elev er en ny praksis, som skal integreres af alle på skolerne fra 1. august Derfor vil det for nogle lærere og pædagoger være et nyt kompetenceområde, som de skal opbygge. Denne nye kompetenceudvikling skal supplere medarbejdernes fagfaglighed og deres øvrige didaktiske viden om deres fag. At arbejde med anderledes læringsformer i form af f.eks. at inddrage motion og bevægelse i timerne og at bruge flere forskellige læringsrum vil også være en ny praksis for nogle lærere og pædagoger for andre vil det ikke. Igen handler det om, at de nyerhvervede kompetencer skal sættes i spil sammen med medarbejdernes fagfaglighed og kendskab til deres fags didaktik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

405 21 Medarbejdere Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Pejlemærke 1: Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (linjefagsdækning) I 2020 skal kommunen leve op til målet omkring 95 % linjefagsdækning. Første delmål på vejen mod 2020 er, at linjefagsdækningen skal være på 85 % i Status er pt. en linjefagsdækning på 81 % i Norddjurs Kommune. 8 Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af kommunens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er dog ikke det eneste middel til at opnå målet. Arbejdsgruppen forventer også, at en del af kravet til linjefagsdækningen vil kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i dag. Andre lokale løsninger kunne være, at skolerne samarbejder med hinanden for at opnå en bedre linjefagsdækning. Samlet set forventer arbejdsgruppen således, at de tre strategier: en uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de underviser i en ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til linjefagsdækningen en organisationsstrategi, hvor man internt sikrer linjefagsdækningen ved, at lærerne underviser mere inden for deres linjefag eller at man på tværs af skoler samarbejder omkring linjefagsdækning tilsammen vil sikre, at kommunen opfylder målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og dermed også har sikret et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i Ved at anvende alle tre strategier forventer arbejdsgruppen endvidere, at der sikres en mere optimal anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne frem for kun at bruge midlerne til efteruddannelse. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at opgaven med at sikre linjefagsdækningen overleveres til arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. 9 Denne anbefaling bunder i, 8 Data er hentet fra UNI-C s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen, august Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

406 22 at der fra ministerielt hold endnu ikke offentliggjort, hvilke dokumentationskrav kommunerne skal leve op til i forbindelse med afrapporteringen af lærernes linjefagsdækning. Det betyder, at kommunen eksempelvis ikke ved, om der vil være specifikke krav til valget af leverandør. Ligeledes er det endnu ikke defineret, hvor stor vægt den enkelte skoleleders skøn har i vurderingen af lærernes kompetencer inden for de fag, som de underviser i. Arbejdsgruppe 13 påbegynder deres arbejde i efteråret 2014 og forslaget fra gruppen går ind i den politiske behandling den 26. november Når forslaget fra arbejdsgruppe 13 er politisk vedtaget indgår dette som grundlag for den videre prioritering af kompetencemidlerne i arbejdsgruppe 12 med henblik på at nå delmålet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og det endelige mål på 95 % i Efter denne beskrivelse af hvordan linjefagsdækningen sikres vendes blikket nu mod pejlemærkerne 2 og 3. Arbejdsgruppen foreslår, at kompetenceudviklingsindsatsen i forhold til disse to pejlemærker inddeles i to kategorier: Grundlæggende moduler Tillægsmoduler Kort fortalt er de grundlæggende moduler kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i, mens tillægsmodulerne er kompetenceudvikling, som kun dele af medarbejderstaben deltager i. Ligeledes er de grundlæggende moduler målrettet pejlemærke 2, mens tillægsmodulerne er målrettet pejlemærke 3. 9 Læs kommissoriet for arbejdsgruppe 13 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

407 23 Pejlemærke 2: Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Grundlæggende moduler Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges grundlæggende moduler af kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i. Disse moduler skal udgøre et fælles fagligt og pædagogisk fundament for det arbejde, som medarbejderne skal udføre i bestræbelserne på, at eleverne bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Modulerne skal dels klæde medarbejderne på i forhold til at danne et fælles spor, som alle følger, og til dels sørge for, at det sprog der måtte tales, også tales og forstås af alle, således at misforståelser, fejltolkninger og barrierer mindskes på tværs af faggrupper, skoler og forvaltning. 10 Det indholdsmæssige i disse moduler har i særdeleshed medarbejdernes kompetencer indenfor: fokus på at udvikle At arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning At arbejde med nye læringsformer i en længere og mere varieret skoledag At arbejde i team De to første punkter handler om to centrale indholdselementer i folkeskolen, nemlig at medarbejderne skal arbejde med konkrete læringsmål og målstyret undervisning, samt at medarbejderne skal arbejde med nye læringsformer i den længere og mere varierede skoledag. Centrale indholdselementer som med baggrund i uddannelsesforskningen kan forventes at have en markant effekt på elevernes trivsel og læring. Og centrale indholdselementer, der også er blevet behandlet i forslagene fra henholdsvis arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever målstyret undervisning og arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag, og til dels i forslaget fra arbejdsgruppe 6: Indhold og organisering af SFO Alle ledere skal også deltage i de grundlæggende moduler, og deres rolle heri adresseres i afsnittet: Ledere. 11 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

408 24 Det tredje punkt handler om at skabe en solid platform for teamarbejdet i kommunens skoler, idet et velfungerende teamarbejde også har betydning for kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læring og trivsel. Et element, der er veldokumenteret i forskningen, og et element, der ligger i tråd med det organisatoriske fundament, der indgår i forslagene fra arbejdsgrupperne 4, 5 og 6. Arbejdsgruppen mener, at kompetenceudvikling inden for disse tre grundlæggende moduler udgør nøglen til at kunne lykkes med at opfylde de nationale mål for folkeskolen og målene for inklusion. Argumentationen herfor bunder i, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at når man arbejder med disse områder, så har det markant indflydelse på elevernes læring, trivsel og inklusion. Og dette solide forskningsmæssige grundlag kombineret med, at netop alle medarbejdere skal deltage i disse grundlæggende moduler vil skabe en fælles faglig platform for, at både de enkelte skoler og kommunen som helhed kan leve op til de nationale mål for folkeskolen. I de følgende afsnit udfoldes indholdet i de forskellige moduler nærmere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

409 25 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 lægger folkeskolereformen vægt på, at der skal ske et perspektivskifte fra undervisning til læring. Skiftet betyder ikke, at der ikke længere skal tales om undervisning, planlægges undervisning eller udføres undervisning, men det betyder, at fokus flyttes mere over på, hvordan og i hvilken udstrækning, undervisningen rent faktisk skaber læring hos eleverne der er altså en større nysgerrighed på undervisningens effekt. Perspektivskiftet kommer helt konkret til udtryk i reformen ved, at der stilles krav om, at der skal arbejdes med målstyret undervisning, hvor der netop er fokus på elevens læringsudbytte. Perspektivskiftet er også kraftigt understøttet af forskningen, der tydeligt viser, at når man arbejder med synlige og konkrete faglige læringsmål, så har det en markant effekt på alle elevers trivsel, læring og inklusion både de fagligt dygtige og de fagligt svage. Det er især den australske professor John Hattie 12, som med sin gennemgang af over 800 metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. John Hatties vigtigste budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af fire elementer, der handler om, at man: har høje faglige forventninger til alle elever og hjælper eleverne til at have høje faglige forventninger til sig selv opstiller synlige og konkrete læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og til undervisningspersonalet bruger de metoder og tilgange, der virker og fravælger dem, der ikke virker. 12 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

410 26 I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling betyder det, at de konkret skal klædes på til at kunne bevæge sig gennem de 10 skridt, der står beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 og i særlig grad skridtene 4-8: 7. Involvering af forældre 9. Opfølgning i ledelsesteamet 9 5. Tilrettelæggelse af undervisningen Evaluering af læringsmål 10. Involvering af skolebestyrelsen 6. Læringsmål i undervisningen 3 4. Opstilling af læringsmål 3. Lokal forankring 2 2. Fælles kommunalt afsæt 1. Faglige fyrtårne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

411 27 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan arbejde med høje faglige forventninger til alle elever kan opstille synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem kan give feedback på læringsmålene til eleverne kan facilitere elev-elev feedback på læringsmålene kan arbejde med formativ evaluering kan vurdere deres egen effekt på elevernes læring Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

412 28 Nye læringsformer Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 stiller folkeskolereformen også et krav om, at skoledagen skal være længere og mere varieret, end den er i dag. Eksempelvis skal idræt, motion og bevægelse indgå som en mere integreret del af skoledagen, ligesom skolen på forskellig vis skal åbne sig mere mod det omgivende samfund. Kravet er som ovenfor affødt af en forventning om, at hvis eleverne møder en mere varieret undervisning, så vil det have en positiv indflydelse på deres læring, trivsel og inklusion. Igen er det også et krav, der understøttes af forskning. Forskningsresultater har eksempelvis dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring. 13 For medarbejderne betyder det mere konkret, at de skal have udviklet deres kompetencer, så de kan gennemføre en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning. I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der blandt andet: Arbejdsgruppen foreslår, at en stor del af den daglige motion og bevægelse er fag-relevant og fokuseret mod et konkret fagligt læringsmål. De i gennemsnit 45 min. motion og bevægelse skal således ikke kun sikres gennem den traditionelle fagopdelte idrætsundervisning men skal også sikres gennem fagrelevant bevægelse og motion i folkeskolens øvrige fag. Ud over den fag-relevante motion og bevægelse anbefaler arbejdsgruppen også, at skolerne bruger motion og bevægelse som et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. De aktive pauser vil vedligeholde elevernes energi- og koncentrationsniveau igennem hele skoledagen. For at kunne leve op til kravene om at arbejde med fag-relevant bevægelse og aktive pauser skal medarbejderne have opbygget deres kendskab til og kompetencer inden for forskellige didaktiske metoder og tilgange i de fag, som de underviser i Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

413 29 I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der også: At åbne skolen handler blandt andet om at flytte skolen ud i det omgivende samfund. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at skolerne i højere grad arbejder med flere forskellige læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Tanken er, at skolerne i højere grad skal flytte læringsrummet derhen, hvor undersøgelsesgenstanden er i virkeligheden. Hvis eleverne f.eks. skal lære noget om fotosyntese i biologi, så kan en del af undervisningen foregå i naturen, hvor eleverne helt konkret kan se, hvad fotosyntesen betyder for naturen og livet på jorden i stedet for i et klasselokale. Når læringsrummet flyttes ud i virkeligheden, kan eleverne med egne øjne, ører, næse og krop opleve faget og det konkrete emne, og det giver eleverne et større indblik i, hvorfor de skal lære faget, og hvordan de kan bruge fagene til at forstå virkeligheden med. Med andre ord betyder denne kobling af teori og praksis, at eleverne i højere grad kan se meningen med faget og dermed vil være mere motiverede for at lære faget At leve op til dette krav kræver, at lærerne har en dyb fagfaglig viden om deres fag. Uden denne dybe fagfaglige viden vil læreren ikke være i stand til at tænke ud af boksen og skabe andre læringsrum end det traditionelle. Denne del omkring den fagfaglige kompetenceudvikling er adresseret under pejlemærke 1. For i tillæg til den dybe fagfaglige viden, er det ligeså essentielt, at lærerne også har et solidt kendskab til og kan anvende en lang række konkrete didaktiske metoder og tilgange inden for de fag, som de underviser i. At lærerne har forskellige redskaber på hylden, som de kan bringe i spil sammen med deres faglighed, når de skal udnytte mulighederne for at bruge nye og anderledes læringsrum. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

414 30 I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppe 5 også i deres forslag, at der inddrages andre fagligheder i undervisningen: Når andre fagligheder inddrages i undervisningen, så vil undervisningen også i højere grad tage form af ægte opgaver. Altså opgaver, hvor eleverne eksempelvis skal hjælpe den lokale Brugs med at lave en hjemmeside (som en del af danskfaget) eller hvor eleverne skal hjælpe med at lave mad på det lokale ældrecenter (som en del af faget Madkundskab). Sagt på en anden måde kan inddragelsen af andre aktører være med til at legemliggøre fagene og gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. At leve op til det krav handler igen om, at medarbejderne skal være klædt godt på både fagfagligt og didaktisk, så de bliver i stand til og trygge ved at udnytte andre fagligheders viden og kompetencer i undervisningen til gavn for elevernes læring, trivsel og inklusion. Endelig skal medarbejderne udstyres med en række redskaber, der gør, at de kan sikre kvaliteten af den undervisning, der finder sted med disse nye læringsformer og med inddragelsen af andre aktører i undervisningen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

415 31 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kender til og kan anvende forskellige praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage fagrelevant bevægelse i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at lave aktive pauser for eleverne kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage og udvikle nye læringsrum i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage eksterne aktører i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder til at sikre kvaliteten af undervisningen, når der inddrages andre aktører Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

416 32 Teamarbejde Som beskrevet i forslagene fra både arbejdsgruppe 4, 5 og 6 står teamarbejde som det bærende organisatoriske princip for samarbejdet mellem skolens medarbejdere. Derfor finder arbejdsgruppen det afgørende, at kompetenceudvikling inden for teamarbejde også bliver et grundlæggende modul for alle medarbejdere. Denne anbefaling bunder ligeledes i den eksisterende forskning på området. National og international forskning viser, at et systematisk teamarbejde, hvor undervisningspersonalet systematisk evaluerer og reflekterer med kollegaer i teamet over deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det undervisningstilbud, som eleverne får. 14 For at man som undervisningspersonale får mulighed for at blive klogere på sin egen praksis og det didaktiske arbejde, er det dog vigtigt, at elevernes læring og udbytte af undervisningen er i fokus i teamets diskussioner, ligesom teamarbejdet også skal give mulighed for en kontinuerlig, kritisk dialog om undervisningspersonalets pædagogiske og didaktiske praksis og om, hvordan teamets undervisning bedst understøtter elevernes læring. 15 Den systematiske refleksion i teamet kommer ikke af sig selv den kræver klare rammer for, hvornår og hvordan refleksionen skal foregå. 14 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

417 33 Arbejdsgruppen anbefaler, at den konkrete kompetenceudvikling inden for teamarbejde målrettes det arbejde, der skal foregå i de såkaldte læringsteam. Altså de teams, hvor undervisningspersonalet skal arbejde med at opstille konkrete læringsmål for eleverne, hvor de drøfter tegn på og dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil evaluere, om målene er nået både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb (jf. forslaget fra arbejdsgruppe 4). Anbefalingen bunder i, at kompetenceudviklingen i målstyret undervisning også udgør et af de grundlæggende moduler, og derved skabes der en sammenhæng mellem kompetenceudviklingen i de forskellige grundlæggende moduler. For at teamarbejdet kan fungere optimalt kræver det, at medarbejderne får konkrete kompetencer i forhold til at kunne arbejde med både indholdet i teamarbejdet og processen omkring teamarbejdet. På indholdssiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde systematisk med at optimere elevernes læringsudbytte, trivsel og inklusion med henblik på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. En stor del af disse kompetencer forventes at blive opbygget i modulet Konkrete læringsmål målstyret undervisning. På processiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde med refleksion, f.eks. ved at kende til og kunne anvende forskellige refleksionsmodeller. Medarbejderne skal også have viden om forskellige positioner og roller i et team og kompetencer til at kunne håndtere skift heri. Endvidere skal medarbejderne have viden om og redskaber til, hvordan man kan understøtte en sund teamkultur, der bygger på anerkendende kommunikation og respekt for hinanden. Endelig skal medarbejderne klædes på til at holde effektive møder, hvilket handler om kompetencer inden for mødeledelse. I den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen inden for teamarbejde tages der naturligvis hensyn til den igangværende kompetenceudvikling på dette område, således at der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

418 34 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan fastholde fokus på elevernes læringsudbytte i teamarbejdet ved hjælp af de erhvervede kompetencer til at arbejde med Synlig læring kender til og kan anvende en eller flere refleksionsmodeller har viden om forskellige roller og positioner i et teamarbejde kan håndtere skift i roller og positioner i teamarbejdet kan opbygge en sund teamkultur med anerkendende kommunikation og respekt for hinanden kan afholde effektive møder i teamet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

419 35 Pejlemærke 3: Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Tillægsmoduler Tillægsmodulerne er tænkt som fleksible moduler, der retter sig mod specialisering af enkelte medarbejdere eller enkelte medarbejdergrupper. Disse moduler skal være med til at sikre, at der på alle skoler er personer med specialiserede kompetencer, der kan vejlede og rådgive det øvrige personale indenfor disse områder. Modulerne gennemføres sideløbende med de grundlæggende moduler i et tempo, der tager hensyn til skolernes og personalets ressourcer, samt den daglige drift på skolerne. I det følgende præsenteres det nærmere indhold i tillægsmodulerne. Faglige vejledere Arbejdsgruppen finder det afgørende, at der sker en kompetenceudvikling af eksisterende og nye faglige vejledere inden for forskellige områder i folkeskolen. Internationale forskningsresultater viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne. 16 Samtidig er der netop på grund af de faglige vejlederes væsentlige betydning for elevernes læring og trivsel behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der nedsættes en ny arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til denne fælles forståelse. Som indledning til gruppens arbejde og som et væsentligt input hertil vil der blive igangsat en proces, hvor lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, Ny arbejdsgruppe: ledere samt skole- og dagtilbudsafdelingen får mulighed for at komme med input til, hvad der skal kendetegne indholdet i og organiseringen af de faglige vejlederes arbejde i Norddjurs Kommune. Da den konkrete kompetenceudvikling af de forskellige faglige vejledere naturligt vil skulle afvente resultatet af ovenstående gruppes arbejde, så forholder arbejdsgruppen sig ikke til deres kompetenceudvikling i nærværende Faglige vejledere 16 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

420 36 forslag denne del vil blive adresseret, når arbejdsgruppen mødes i foråret 2015 (jf. afsnittet Langsigtet plan med plads til fleksibilitet ). Tabel 5: Oversigt over nuværende faglige vejledere og kompetenceudvikling gennemført i kommunalt regi Vejleder: Aktuelt antal: Aktuelle kompetencer: Læsevejledere Skolebibliotekarer Der er minimum én læsevejleder på alle kommunens skoler som følge af Handleplan for læsning Der er minimum én skolebibliotekar på alle kommunens skoler som følge af folkeskoleloven Læsevejlederne har i den forbindelse gennemført en fuld Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i læsevejledning. Enkelte skolebibliotekarer har gennemført PD moduler, mens andre har gennemført relevante uddannelser indenfor skolebiblioteksvirksomhed/ mediekultur/mediepædagogik. Pædagogiske itvejledere Der er pædagogiske it- vejledere på alle kommunens skoler som følge af Politik for it og læring. Vejlederne har i den forbindelse gennemført 1 PD modul i Mediepædagogik. Matematikvejledere Der er matematikvejledere på nogle af kommunens skoler. Alle enten har eller er på vej til at have gennemført en fuld PD i faglig vejledning i matematik. Inklusionsvejledere Der er inklusionsvejledere på nogle af kommunens skoler. Nogle inklusionsvejledere har gennemført en fuld PD eller taget enkeltmoduler heri, mens andre har gennemført andre uddannelser inden for inklusion. Processuelle kompetencer som vejleder Som et led i implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring blev der i efteråret 2013 igangsat et kompetenceudviklingsforløb af de faglige vejledere i skoler og børnebyer. Fokus i forløbet er at udvikle vejledernes kompetencer i procesfacilitering. Forløbet afsluttes i efteråret Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

421 37 Kontaktperson Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 skal alle elever fremadrettet være tilknyttet en kontaktperson i skolen. I forslaget står der blandt andet: Kontaktpersonen skal være den voksne gennemgående person, som eleven kan søge råd og vejledning hos i forhold til at navigere i de forskellige fællesskaber og ikke mindst i selve skiftene mellem fællesskaberne. Ligeledes skal kontaktpersonen have regelmæssige møder med eleven, hvor eleven kan tale med kontaktpersonen om, hvordan vedkommende har det i skolen både fagligt og trivselsmæssigt. At arbejde med kontaktpersoner frem for klasselærere vil være en ny organisationsform på mange af kommunens skoler. Skolerne skal derfor i det kommende skoleår med afsæt i forslaget fra arbejdsgruppe 5 finde en måde, hvorpå denne funktion kan tilrettelægges lokalt. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at de medarbejdere, der skal være kontaktpersoner, klædes på til opgaven, men samtidigt ønsker arbejdsgruppen, at den konkrete kompetenceudvikling netop afventer de lokale afklaringsprocesser i det kommende skoleår. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

422 38 Nogle kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i coaching af eleverne i forhold til, hvordan det går med elevernes faglige læringsmål. Andre kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i, hvordan de skal gribe de konkrete samtaler med eleverne an, f.eks. hvis eleverne har problemer derhjemme. Og endelig vil endnu andre kontaktpersoner måske have behov for redskaber til, hvordan man konkret kan organisere rammerne for samtalerne med eleverne. Med andre ord er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at indkredse det præcise kompetencebehov hos kontaktpersonerne hvis der er et sådant og derfor foreslår arbejdsgruppen, at kompetenceudviklingen af kontaktpersonerne afventer, at skolerne har opbygget nogle erfaringer med denne nye funktion i praksis. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

423 39 Specialpædagogisk bistand At skolerne skal arbejde for øget inklusion står centralt i folkeskolereformen. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand både i kommunens almenskoler og i specialklasser. Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring, trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) i skoler med specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her deler to skoler ressourcen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

424 40 Ledere Lederne får en række nye opgaver som følge af folkeskolereformen: De skal understøtte et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende undervisning, de skal tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid på en ny måde, og de skal kunne udnytte de nye muligheder, som reformens regelforenklinger giver i forhold til at tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt for blot at nævne nogle. Lederne skal på forskellig vis klædes på til alle nye ledelsesopgaver i forlængelse af reformen. En del af denne opkvalificering vil ske gennem det nationale program for efteruddannelse af skoleledelser. 17 En anden del vil ske gennem lokal efteruddannelse af ledere, mens endelig en tredje del adresseres i nærværende forslag. Nærværende forslag forholder sig dermed ikke til den samlede kompetenceudvikling af lederne, men kun til en delmængde heraf. Det konkrete indhold af denne delmængde præciseres i det følgende, hvor arbejdsgruppen giver deres forslag til de områder, som de mener, at lederne bør kompetenceudvikles indenfor. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler suppleres med, at lederne også gennemgår en kompetenceudvikling inden for disse moduler. Formålet med de grundlæggende moduler er, at de skal give et fælles fagligt og pædagogisk fundament og et fælles sprog for alle medarbejdere i skolerne, således at elevernes læring, trivsel og inklusion styrkes mest muligt. Og hvis dét skal lykkes, så kræver det, at lederne spiller en aktiv rolle heri. Det er vigtigt at understrege, at lederne ikke skal gennemgå den samme kompetenceudvikling som medarbejderne. Lederne har en anden opgave og rolle end medarbejderne f.eks. i arbejdet med målstyret 17 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

425 41 undervisning og det er de specifikke ledelsesopgaver, som lederne skal klædes på til. Nedenfor følger en konkretisering af indholdet i ledernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler. Konkrete læringsmål målstyret undervisning Et af de grundlæggende moduler handler om arbejdet med konkrete læringsmål målstyret undervisning. I den forbindelse spiller ledelserne en afgørende rolle for, at medarbejderne har optimale rammer for at arbejde med konkrete læringsmål, feedback og evaluering og de øvrige elementer i en målstyret undervisning. Ledelsesrollen består blandt andet i at skabe de organisatoriske rammer for den målstyrede undervisning, f.eks. at ledelsen prioriterer tid til at medarbejderne arbejder grundigt med de nyerhvervede kompetencer. Ledelsesrollen består også i at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor lederne er i løbende dialog med medarbejderne omkring brugen af målstyret undervisning og fokusset på elevernes læringsudbytte. I den praksisnære pædagogiske ledelse skal lederne så at sige tage deres egen medicin og arbejde med synlige læringsmål og med feedback og evaluering i forhold til medarbejderne. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at arbejde med målstyret undervisning kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning herunder at arbejde med synlige læringsmål, feedback og evaluering i dialogen med medarbejderne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

426 42 Nye læringsformer Et andet af de grundlæggende moduler handler om at arbejde med nye læringsformer i undervisningen. Ledelserne spiller også her en afgørende rolle for, at medarbejderne får optimale muligheder for at arbejde med disse nye læringsformer. Ledelsesrollen handler som ovenfor blandt andet om, at lederne skaber de nødvendige organisatoriske rammer for, at medarbejderne får tid og rum til at afprøve forskellige måder, hvorpå eksempelvis motion og bevægelse kan inddrages i undervisningen eller tid og rum til at afprøve mere praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer. Lederne skal i den forbindelse understøtte et miljø blandt medarbejderne, hvor der foretages prøvehandlinger, og hvor eventuelle fejl ses som en mulighed for at uddrage nyttig læring i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet i undervisningen. Medarbejderne skal grundlæggende være trygge ved at afprøve de forskellige nye læringsformer. Endelig handler ledelsesrollen også her om, at lederne formår at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om erfaringer med og evalueringer af de forskellige læringsformer. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med nye praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer i undervisningen kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige læringsformer kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med nye læringsformer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

427 43 Teamarbejde Det sidste af de grundlæggende moduler handler om at arbejde i team. Som ovenfor handler ledelsesrollen om på den ene side at sikre optimale organisatoriske rammer for teamarbejdet og på den anden side om, at lederne løbende giver sparring til og er i dialog med medarbejderne omkring kvaliteten i teamarbejdet. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes teamarbejde kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige tiltag i teamarbejdet kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes teamarbejde Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

428 44 Kompetenceudvikling Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden Tabel 6 viser den kompetenceudvikling, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats. Tabel 7 viser aktiviteter, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for it og læring. Tabel 8 viser den planlagte kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen. Tabel 9 er en samlet plan frem til 2020 over både de lokale politikker og folkeskolereformen I skoleåret 2014/2015 foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Konkrete læringsmål målstyret undervisning. At arbejde med målstyret undervisning synlig læring er en af de allermest centrale nøgler i forhold til at nå de nationale mål for folkeskolen. For at skabe den nødvendige tid og rum til, at man på skolerne kan få arbejdet dybdegående med de forskellige redskaber inden for målstyret undervisning har arbejdsgruppen derfor ikke prioriteret nogle af tillægsmodulerne i skoleåret 2014/2015. I forlængelse af de lokale politikker påbegyndes i 2014/2015 kompetenceudvikling af tekniske it kompetencer hos medarbejderne. Endvidere afsluttes den igangværende kompetenceudvikling af faglige vejledere og brugen af FRI modellen som refleksionsmodel. I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling inden for linjefagsdækning, ligesom arbejdsgruppen foreslår, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Teamarbejde. Af tillægsmoduler foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunens almenskoler og specialtilbud, og at man påbegynder opkvalificeringen af de faglige vejledere I skoleåret 2016/2017 foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Nye læringsformer. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

429 45 Tabel 6: Oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter knyttet til Politik for inklusion og tidlig indsats Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats ( kr.) Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler: kr.) 2. halvår 2013 Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang Opkvalificering af faglige vejledere Opkvalificeri ng af teamarbejde / FRImodel Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet 1. halvår halvår 2014 Videndeling om specialpædagogik Målstyret undervisning 1. halvår halvår halvår 2016

430 46 Tabel 7: Gennemførte og planlagte aktiviteter i forlængelse af Politik for it og læring Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring ( kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (lockoutmidler kr.) 2.halvår 2013 Vejlederuddannelse i mediepædagogik Brugerkurser diverse Opkvalificering af faglige vejledere 1. halvår 2014 Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor It-tekniske færdigheder 2. halvår 2014

431 47 Tabel 8: Overblik over kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen Tid Pejlemærke 1 Pejlemærke 2: Grundlæggende moduler Pejlemærke 3: Tillægsmoduler 2. halvår 2014 Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning Målstyret undervisning Afklaringsproces vedr. faglige vejledere Afklaringsproces vedr. kontaktperson 1. halvår 2015 (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4) 2.halvår halvår halvår 2016 Nye læringsformer Linjefagsdækning Teamarbejde PD i specialpædagogik Faglige vejledere Kontaktperson 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2020

432 48 Tabel 9: Samlet plan: Lokale politikker og folkeskolereform Lokale politikker Folkeskolereform Tid Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats ( kr.) Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler: kr.) Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring ( kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (lockoutmidl er kr.) Pejlemærke 1 Pejlemærke 2: Grundlæggende moduler Pejlemærke 3: Tillægsmoduler 2.halvår 2013 Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang Opkvalificering af faglige vejledere Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet Vejlederuddannelse i mediepædagogik Brugerkurser diverse 1.halvår halvår halvår 2015 Videndeling om special pædagogik Målstyret undervisning Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor It-tekniske kompetencer Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4) Afklaringsproces vedr. faglige vejledere Afklaringsproces vedr. kontaktperson 2.halvår halvår halvår 2016 Linjefagsdækning Teamarbejde Nye læringsformer PD i specialpædagogi k Faglige vejledere Kontaktperson 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2020

433 49 Lokale kompetenceudviklingsmidler Skolerne får hvert år via budgettildelingen midler til lokal kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen foreslår, at skolerne forpligtes på at bruge disse lokale midler inden for de samme emner og i den samme rækkefølge, som er skitseret i den ovenstående kompetenceudviklingsplan for perioden 2014/2020. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

434 50 Implementering Med afsæt i dette materiale påbegynder skole- og dagtilbudsafdelingen en afsøgningsproces i forhold til at finde kompetente udbydere af de forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter. I afsøgningen støtter skole- og dagtilbudsafdelingen sig naturligvis op ad de mål, der er opstillet for hvert kompetenceudviklingsområde. Den 8. maj 2014 har skole- og dagtilbudsafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan kompetenceudviklingsmidlerne forventes udmøntet for skoleåret 2014/2015. Denne plan sendes i høring samtidig med nærværende forslag. Såvel nærværende forslag som udmøntningsplanen behandles i kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014, hvorefter den konkrete kompetenceudvikling kan gå i gang. Skole- og dagtilbudsafdelingen og skoleledelserne vil efterfølgende være i løbende dialog med hinanden omkring den planlagte kompetenceudvikling og fremdriften heri. Dette foregår på årlige dialogmøder mellem hele ledelsesteamet og skole- og dagtilbudschefen, hvor der blandt andet følges op på kompetenceudviklingen. Derudover afholder skole- og dagtilbudschefen en årlig lederudviklingssamtale med aftaleholderen i de enkelte distrikter, hvor arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen også vil være et centralt emne. Endelig er aftaleholdere og skole- og dagtilbudschefen i dialog med hinanden på de månedlige møder i lederforum. Børne- og ungdomsudvalget får en status på kompetenceudviklingen i den årligt tilbagevendende kvalitetsrapport. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

435 Bilag: De administrative rammer for planlægningen af skoleåret Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 59455/15

436 De administrative rammer for planlægningen af skoleåret 2015/16: I ledelsens arbejde med folkeskolereformen skal Norddjurs Kommunes ledelsesgrundlag, personalepolitik og MED-aftale bringes i spil. Ledelsen af skoler og børnebyer skal forsøge at afstemme forventninger med medarbejderne, invitere medarbejderne ind i ledelsesrummet og have fokus på den anerkendende dialog. Ledelsen skal sikre - bl.a. via MED-systemet at medarbejderne får en bred medindflydelse og medbestemmelse i forbindelse med fastlæggelsen af retningslinjer for tilrettelæggelsen af arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold inden for ledelsens ansvars- og kompetenceområde. Tilrettelæggelsen af medarbejdernes opgaveløsning skal foregå i en tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere, så der opnås den bedst mulige anvendelse af folkeskolens ressourcer. Ledelsen skal sikre, at der i opgaveløsningen er et tæt tværfagligt samarbejde mellem undervisningsog SFO-delen, så der kan skabes synergi i den samlede opgaveløsning. Forud for skoleåret skal ledelsen udarbejde en skriftlig opgaveoversigt til den enkelte pædagogiske medarbejder. Opgaveoversigten skal overordnet angive indholdet i de arbejdsopgaver, den pædagogiske medarbejder påtænkes at løse i skoleåret. Der skal ikke udarbejdes en indholdsbeskrivelse af den fagopdelte og den understøttende undervisning. Hvis der i løbet af skoleåret opstår behov for at ændre på indhold og omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af den enkelte medarbejders skriftlige opgaveoversigt og mødeskema/arbejdsplan, skal dette snarest muligt drøftes mellem leder og medarbejder, inden ledelsen foretager ændringerne. Ledelsen skal være opmærksom på, at det i overenskomsten for pædagoger fremgår, at medarbejderen har mulighed for at inddrage en tillidsrepræsentant ved udarbejdelse og ændring af medarbejderens opgaveoversigt og mødeskema / arbejdsplan. Arbejdet skal normalt tilrettelægges i dagtimerne og på hverdage, mandag til fredag. Ved særlige arrangementer som f.eks. forældremøder og skolefester kan en del af arbejdstiden henlægges til aftentimerne. Det skal tilstræbes, at den daglige arbejdstid er samlet, så medarbejderne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt og sikre mulighed for fordybelse og kvalitet i opgaveløsningen. Det skal tilstræbes, at der planlægges med større sammenhængende blokke til forberedelse og til den langsigtede planlægning og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for arbejdstiden skal beregnes for en normperiode på 1 år, hvor 7,4 timer ganges med antallet af kalenderdage fratrukket antal fridage samt søgnehelligdage, som ikke falder på en fridag. Arbejdstiden skal fra og med skoleåret 2015/16 fordeles på dage svarende til gennemsnitligt 40,38-39,25 timer pr. uge. Arbejdstiden fastlægges af den enkelte skole/børneby efter drøftelse i lokaludvalget. Et skoleår skal udgøres af ca. 200 skoledage, og de resterende 8-14 arbejdsdage skal bl.a. være med til at styrke teamsamarbejdet, den pædagogiske udvikling og generelt arbejdet med intentionerne bag folkeskolereformen.

437 Det pædagogiske personales ferie afholdes på tidspunkter, hvor eleverne har ferie. Afholdelse af ferie uden for disse perioder og afholdelse af 6. ferieuge kan ske efter nærmere aftale med ledelsen og skal være med god varsel og i overensstemmelse med ferielovgivningen og gældende overenskomster. Der skal holdes lukket på skolerne og i skoledelen af børnebyerne i uge og i dagene mellem jul og nytår. Uge 32 er arbejdsuge. De resterende lukkedage skal fastlægges af den enkelte skole/børneby efter drøftelse i lokaludvalget i forbindelse med skoleårets planlægning. Ved planlægningen af skoleåret skal der tages højde for den særlige aftale, som gælder for arbejdstiden for de pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der arbejder i både skole- og SFOdelen, og de der arbejder i specialskoler og klasser. Medarbejdernes arbejdsopgaver skal som udgangspunkt løses på skolerne/i børnebyerne med et gennemsnit på 39,25-40,38 timer pr. uge. Løsning af arbejdsopgaver, der på grund af opgavens særlige karakter hensigtsmæssigt kan ske andre steder, skal aftales med ledelsen på skolen / i børnebyen. MED-aftalens og personalepolitikkens retningslinjer for dialog og tryghed skal bringes i anvendelse, hvis der i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen viser sig behov for tilpasninger i personalenormeringen. En evt. aftale om fix-flexarbejdstid for lærerne vil blive tilføjet ovenstående stående rammer for skoleårets planlægning jf. referat af dialogmøde den 26. januar En evt. aftale om fix-flexarbejdstid for pædagoger vil blive tilføjet rammerne for skoleårets planlægning jf. referat af dialogmøde den 26. januar En evt. aftale om fix-flexarbejdstid for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter vil blive tilføjet rammerne for skoleårets planlægning jf. referat af dialogmøde den 26. januar Ligeledes jf. referat af dialogmøde den 26. januar 2015 vil resultatet af en videre udvikling af opgaveoversigter med udgangspunkt i det af kommunalbestyrelsen vedtagne forslag om fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid blive tilføjet rammerne.

438 Bilag: Aftale om fix-flextid for lærere i Norddjurs i skoleåret Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 59453/15

439

440

441 Bilag: Plan for lukning af Frihedslyst Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 9640/15

442 Forslag til procesplan for lukning af Børnehaven Frihedslyst Baggrund Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 truffet beslutning om at lukke Børnehaven Frihedslyst i Datamæssige oplysninger om børnegruppen i Frihedslyst Antal børn indskrevet i Børnehaven Frihedslyst d.d. 28 Antal børn der starter i tidlig SFO d Antal børn der involveres i lukning af Frihedslyst 20 Antal børn der starter i tidlig SFO d Forældreønsker På baggrund af den politiske beslutning har forvaltningen og ledelse i Område Grenaa afholdt et forældremøde den 1. december Her gav forældrene langt overvejende udtryk for, at det for dem er af høj prioritet, at det fremtidige pasningstilbud giver mulighed for at flytte børnene som en samlet gruppe, og at det eksisterende personale fortsat skal være børnenes primære voksne. Samtidig tilkendegav de forældre, der deltog i mødet generelt, at de ønskede pasning i Grenaa. På baggrund af disse tilkendegivelser på forældremødet har forvaltningen gennemført en individuel spørgeskemaundersøgelse med henblik på, at forældrene hver for sig fik mulighed for at meddele deres ønsker, og dermed bekræfte eller afkræfte de klare tilkendegivelser på forældremødet. Opgørelse af spørgeskema: Ønsker du et nyt pasningstilbud i Grenaa efter lukning af Frihedslyst? Hvis nej: Hvor ønskes da pasning Gjerrild - Hvis ja: Ønsker du et samlet pasningstilbud for hele børnegruppen? 17 Ja Nej Den individuelle spørgeskemaundersøgelse, hvor 18 ud af 20 mulige afleverede en besvarelse af spørgeskemaet, bekræfter tilkendegivelserne på forældremødet. Det er præciseret for forældrene, at der såvel på forældremødet som i spørgeskemaet er tale om uforpligtende tilkendegivelser, og at de til enhver tid kan ændre deres ønsker via den digitale pladsanvisning.

443 Forslag til alternativt pasningstilbud Forvaltningen og ledelsen i Område Grenaa vurderer, at forældrenes ønsker om en fortsat tilknytning til det kendte personale samt flytning af børnene som en samlet gruppe kan imødekommes. De forældre, der fortsat måtte ønske det, kan få børnene indskrevet som en samlet gruppe i Vores Hus. Her kan der placeres en gruppe af denne størrelse. Dette kan lade sig gøre i sammenhæng med, at der etableres en såkaldt udegruppe, som har udgående aktiviteter. Denne løsning er tidligere anvendt i forbindelse med lukningen af daginstitutionen Troldebo. Af pædagogiske årsager anbefales det, at lukning og flytning gennemføres i perioden april-juli Baggrunden for denne anbefaling er bl.a., at der med overflytning af børn til tidlig SFO pr. 1. april 2015 sker et naturligt opbrud, og at erfaringen med en kortere proces med en tydelig afklaring af det fremtidige pasningstilbud er til gavn for både børn og forældre. Erfaringen fra tidligere lignende processer viser, at det for forældre og børn giver den største tryghed og tilfredshed, hvis de relativt hurtigt kommer ind i det nye pasningsfællesskab. Ledelsen i Område Grenaa anbefaler derfor, at børnene og forældrene kommer ind i de nye pasningsfællesskaber, inden børn og forældre holder sommerferie. En kortere proces vil også i forhold til Norddjurs Kommunes personalepolitik og MED-aftale give medarbejderne en øget tryghed i forhold til afklaring af deres fremtidige arbejdssted. Som nævnt ovenfor kan de 14 børn, der skal starte i tidlig SFO den 1. april 2016, tilbydes samlet pasning i Vores Hus frem til SFO start, for at undgå endnu et daginstitutionsskifte. De børn, som ikke skal i tidlig SFO pr. 1. april 2016, tilbydes optagelse i daginstitutioner i Område Grenaa efter gældende optagelsesregler, således at disse børn også sikres kun ét skift i dagtilbud. Dog vil forældre, der ønsker, at deres børn følger 14-børnsgruppen i det nye pasningstilbud, blive imødekommet på dette ønske. Forældrene vil i så fald blive gjort opmærksomme på, at det vil betyde to skift for deres børn, idet børnene i Vores Hus bortset fra 14-børnsgruppen, der starter i tidlig SFO 1. april flyttes til den nye daginstitution, når denne åbner. Procesplan Der er udarbejdet følgende procesplan: Dato Aktivitet Bemærkning Oktober 2014 Byrådsbeslutning vedr. lukning af frihedslyst Oktober 14 Informationsmøde for personale Skole- og dagtilbudschefen deltager. December 14 Informationsmøde for forældre Lederen af Område Grenaa og skole-

444 og dagtilbudschefen deltager i mødet. Januar 15 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema afdækker individuelle ønsker om fremtidigt pasningstilbud. Spørgeskemaet sendes pr. mail og kan desuden udleveres i fysisk form i Frihedslyst. Ultimo januar 15 Forslag til procesplan fremlægges for børne- og ungdomsudvalget Ultimo februar 15 Informationsmøde for forældre Det fremtidige pasningstilbud: Vores Hus, procesplan samt overgangsaktiviteter præsenteres for forældrene. Senest Forældre indskriver børn via digital pladsanvisning Umiddelbart inden flytning Marts 15 Status på børnene Personalet udarbejder en ny trivsel + Inklusionsmiljø på samtlige børn. Marts 15 Fællesarrangement i Vores Hus for forældre og børn Besøget giver forældre og børn mulighed for at opleve stedet sammen. Velkomstmateriale udleveres. Marts 15 Personalemøde i Vores Hus Præsentation af det nye personale. Overlevering af informationer om særlige hensyn til enkelte børn på baggrund af den nye trivsel og Inklusionsmiljø. Efter flytning August 15 Status på børnene Personalet udarbejder en ny trivsel + Inklusionsmiljø på samtlige børn. August 15 Tilbud om ekstraordinær forældresamtale Bemærkninger Der er foruden ovenstående udarbejdet en særskilt procesplan for det pædagogiske personale med henblik på at sikre, at motivation og det gode arbejdsmiljø bevares. I Område Grenaas bestyrelse er der valgt såvel en medarbejderrepræsentant som en forældrerepræsentant fra Frihedslyst. Det foreslås, at såvel medarbejder- som forældrerepræsentant fra Børnehaven Frihedslyst begge bliver i bestyrelsen for Område Grenaa frem til nyvalg i 2016.

445 Bilag: Anbringelser ultimo april 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75794/15

446 Det anbringende og forebyggende område, nøgletal samt udgifter - april 2015 Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2011 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikret inst Sikret inst Sikret inst Sikret inst , Sikret inst , Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter pladser Norddjurs Børnecenter pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. Børnecentret har 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. Børnecentret har 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter Børneafd. Børnecentret har 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2015, aflastning. Børnecentret har 18 pladser i alt

447 Unghuse ialt faste pladser samt 2 akutpladser Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet år år år år år år 2011 år 2012 år 2013 år 2014 år

448 Bilag: Underretninger ultimo april 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77722/15

449 Udvikling i antallet af underretninger 2015 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Flytning ml kommuner Skole SFO Daginstitution Sundhedsplejerske 4 4 Døgnvagt/UngNorddjurs Læge Dansk Røde Kors Politi Øvrige* I alt * Består bl.a. af underretninger fra anbringelsessteder, Jobcenter og Familiehuset Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger år 2008 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 år 2014 år 2015 I alt Underretninger fordelt på år 0 år 2008 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 år 2013 år 2014 år 2015

450 Bilag: Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77871/15

451 Norddjurs Kommune 22. maj 2015 RBJ Børne- og ungdomsudvalget arbejdsplan for januar 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til plan for inklusionsindsats på Kattegatskolen Behandling af forslag til plan for lukning af Frihedslyst Behandling af forslag til fremtidig anvendelse af Vores Hus. Behandling af forslag til overflytning af anlægsmidler vedrørende bygningsrenovering på skoler Behandling af forslag til SSP-forebyggelsesplan (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Ansøgning til puljen for mere pædagogisk personale i dagtilbud Drøftelse af forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, fritidsrådet og bestyrelser) Analyse på skoleområdet Budgetopfølgning ultimo december 2014/forventet regnskab 2014 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Afgørelse fra Klagenævnet for Specialundervisning (lukket dagsorden) 1

452 Status på byggesager januar 2015 KL s Børn og Unge Topmøde 25. februar 2015 kl Sandstumpvej 35, Grenaa 25. februar 2015 kl Mødet holdes på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa. Rejsegilde ny dagsinstitution i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til frigivelse af anlægsmidler til it i folkeskolen på baggrund af it-plan godkendt i kommunalbestyrelsen den 22. april 2014 Drøftelse af forslag til den fremtidige tilrettelæggelse af Læsecenter i Norddjurs Kommune (sendes til høring i handicaprådet og bestyrelser) Drøftelse af forslag til et tilbud om sorggrupper til unge (sendes til høring i handicaprådet og bestyrelser) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Status på forældrebestyrelsernes beslutninger om madordninger i daginstitutioner Budgetkontrol for januar 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Opfølgning på KL s børnetopmøde i Aalborg den januar 2015 o Brev fra KL vedr. aftale om brugerportalsinitiativet for folkeskolen. Brev og notat er vedlagt som bilag. o Henvendelse fra Allingåbro Børneby vedr. færdselssikkerhed. Brev er vedlagt som bilag. o Information om skoleindskrivning Oversigt er vedlagt som bilag. o Antal flygtninge i perioden Oversigt er 2

453 vedlagt som bilag. o Egenbetaling i forbindelse med anbragte børn. Notat er vedlagt som bilag. Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Status på byggesager (lukket dagsorden) Behandling af forslag til hvilke tilbudsgivere, der prækvalificeres i forhold til byggerierne (lukket dagsorden): o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner. Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 11. marts 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 11. marts 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 11. marts 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 25. marts 2015 kl Mødet afholdes på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4 i Auning. Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og området Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende opgradering af køkkener i daginstitutioner Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende opførelse af en ny daginstitution i Allingåbro Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende renovering af Kattegatskolens afdeling på Åboulevarden Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende ventilation på Auning Skole 3

454 Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende Ørsted Børneby og Toubro Børneby Behandling af forslag til et tilbud om sorggrupper til unge (inkl. høringssvar fra handicaprådet, fritidsrådet og bestyrelser) Behandling af forslag til den fremtidige tilrettelæggelse af Læsecenter i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra handicaprådet og bestyrelser) Behandling af forslag til videreførelse af fritidspasordningen til børn og unge (inkl. høringssvar fra handicaprådet, fritidsrådet og bestyrelser) Behandling af evaluering af aldersintegreret indskoling på Auning Skole Behandling af plan for udarbejdelse af en analyse for skoleområdet Drøftelse af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af Innovation4U entreprenørskolen Behandling af sektorbeskrivelse på børne- og ungdomsudvalgets område til årsregnskab 2014 Budgetkontrol for februar 2015 Behandling af kvalitetsrapporter for folkeskolen Status på implementeringen af folkeskolereformen Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering 4

455 o Referat fra SSP Lokalråd o KL møder: Politiske møder om folkeskolen o Informationsmateriale til forældre om regler for optagelse i dagtilbud o Ansøgning fra UngNorddjurs til Nordeafonden o Leder på 10. Klasse-Center Djursland orlov o Status på tilmeldte til 10. klasse 2015/16 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af kvalitetsrapporter for folkeskolen (lukket dagsorden) Tildeling af byggerådgivningsopgaven for erstatningsbyggeri på Auning Skole (lukket dagsorden) Møde med faglige organisationer april 2015 Studietur for børne- og ungdomsudvalget 24. april 2015 kl Arresten 29. april 2015 kl Mødet holdes hos UngNorddjurs, Åboulevarden i Grenaa 29. april 2015 kl Mødet holdes hos UngNorddjurs, Åboulevarden i Grenaa Åbning af Ungdomsunivers Dialogmøde med fælleselevrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Frigivelse af anlægsbevilling i forbindelse med byggerierne: o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling til ny daginstitution i Vivild Børneby Behandling af Innovation4U entreprenørskolen 5

456 Behandling af forslag til projekt vedr. økologifremme i køkkener på børne- og ungeområdet Drøftelse af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (sendes efterfølgende til høring i børnebyernes bestyrelser og i bestyrelserne i område Grenaa og område Auning) Behandling af forslag til EUD 10-tilbud i Norddjurs Kommune Erhvervspolitik høring fra erhvervsudvalget Budgetkontrol for marts 2015 Forslag til idékatalog budget Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Orientering om ny ordblindetest Tildeling af ekstra statslige midler til inklusionsarbejdet i folkeskolen Statisk for skoletandplejen i Norddjurs Kommune Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur den april 2015 Orientering o Statistik for sprogvurdering i Norddjurs Kommune

457 o Udvidelse af åbningstid i udvalgte daginstitutioner o Partnerskabskommune Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Status på byggesager (lukket dagsorden) Behandling af forslag til tildeling af byggerådgivningsopgaven i forbindelse med byggerierne (lukket dagsorden): o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner 27. maj 2015 kl Mødet afholdes i mødelokale 2 på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Behandling ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. etablering af skaterfaciliteter i Grenaa Behandling af forslag til og prioritering af anlægsønsker til budget 2016 på børne- og ungdomsudvalgets område Behandling af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg, fælleselevrådet og handicaprådet) Behandling af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og områdeudvalget) Behandling af retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (inkl. høringssvar fra børnebyernes bestyrelser og bestyrelserne i område Grenaa og område Auning) Behandling af evaluering af aldersintegreret indskoling på Ørum Skole 7

458 Drøftelse af placering af modtageklasser i den vestlige del af kommunen Drøftelse af mulighederne for økonomisk støtte til børnepasning i eget hjem Analyse på fritidsområdet høringssag fra kultur- og udviklingsudvalget Behandling af årsrapport for 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Budgetkontrol for april 2015 Orientering om anvendelse af anlægsmidler i daginstitutionen Vores Hus til indretning af legestuefaciliter mv. Status på arbejdet med synlig læring i Norddjurs Kommune Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af analyse på skoleområdet Orientering om gennemførelse af planen for lukning af børnehaven Frihedslyst i Voldby Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Sommerskolepladser i Aarhus Kommune o Henvendelse fra fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby o Indgået aftale om EUD10 o Afgørelse fra Klagenævnet for Udbud Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (åben dagsorden) Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 17. juni 2015 kl Mødet afholdes på Kattegatskolen, Åboulevarden 64 Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) 8

459 Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet og behandling af underretninger (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Nøgletal for tandsundheden i Norddjurs Kommune og sammenligningskommuner Status på fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i 2015 og anvendelsen af midler afsat i budget 2015 Status på udviklingen i ventelisten til den fælleskommunale tandregulering og orientering om fremsendt forslag til budget 2016 fra Syddjurs Kommune Budgetkontrol for maj 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Orientering om undervisningsministeriets kvalitetstilsyn Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Velfærdsforvaltningens beredskab i sommerferien Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 19. august 2015 kl Mødet afholdes på Ørum Skole, Skolebakken 33 Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og igangsætning af byggeri ved ny daginstitution i Vivild Børneby 9

460 Behandling af regnskab for anlægsprojekt vedrørende udbygning af Auning Skole Behandling af forvaltningens vurdering af mulighederne for opnåelse af en besparelse på udgifterne til specialundervisning Behandling af budgetbemærkninger til budget 2016 for børneog ungdomsudvalgets område Behandling af politiske spørgsmål til budget 2016 inden for børne- og ungdomsudvalgets område Status på arbejdet med etablering af jobrotationsforløb Status på det decentrale samarbejde mellem myndighedsafdelingen, PPR og de enkelte enheder på skole- og dagtilbudsområdet Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen Behandling af forslag til rammeaftale 2016 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Budget 2015 Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Budgetkontrol for juni/juli 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for

461 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 28. august 2015 kl Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 i Allingåbro 3. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 3. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 3. september 2015 kl Mødet holdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Indvielse af UngNorddjurs lokaler i Allingåbro Børneby Dialogmøde med ungdomsrådet Emner efter aftale med handicaprådet Dialogmøde med handicaprådet Budget 2016 Øvrige emner efter aftale med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Budget 2016 Fuld kompetencedækning Øvrige emner 23. september 2015 kl Vivild Børneby, Bakkegårdsvej 8 i Vivild 23. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 23. september 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 1. spadestik til ny daginstitution i Vivild Børneby Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for 11

462 myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet og behandling af underretninger (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af status på ungdomspolitikken Drøftelse af kvalitetsstandard for sagsbehandling og samarbejde i forbindelse med anbringelse af børn og unge (0-18 år) (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Drøftelse af kvalitetsstandard for socialområdets tilbud og indsatser i forhold til anbragte børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Budgetkontrol for august 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 28. oktober 2015 kl Mødet afholdes på Djurslandsskolen, Djursvej 10, Ørum Djurs Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af dispositionsforslag for byggerierne (inkl. høringssvar fra handicaprådet og bestyrelser): o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner Behandling af forslag til anlægsprojekt vedrørende ventilation på Vestre Skole 12

463 Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens tilbud og visitation til forebyggende foranstaltninger for udsatte eller handicappede børn og unge (0-18 år) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for socialområdets forebyggende foranstaltninger og indsatser til udsatte eller handicappede børn og unge (0-18 år) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for aflastning og støtte/kontaktpersonordning (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Budgetkontrol for september 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 17. november 2015 Kl Sandstumpvej 35, Grenaa 18. november 2015 kl Mødet afholdes i en daginstitution i Auning Indvielse af den nye daginstitution i Grenaa (forud for KB-temamøde kl >) Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af kvalitetsstandard for sagsbehandling og samarbejde i forbindelse med anbringelse af børn og unge (0-18 år) (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af kvalitetsstandard for socialområdets tilbud og 13

464 indsatser i forhold til anbragte børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for PPR (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Godkendelse af aftaleholdere på børne- og ungdomsudvalgets område i 2016 Status på samarbejdet med Task Forcen om gennemførelse af udviklingsplanen på børne- og ungeområdet Budgetkontrol for oktober 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 16. december 2015 kl Mødet afholdes i den nye daginstitution i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til udbudsmateriale for byggerådgivning, udbudsform for håndværkerydelser og frigivelse af anlægsbevilling for erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker i Auning Behandling af forslag til kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens tilbud og visitation til forebyggende foranstaltninger for udsatte eller handicappede børn og unge (0-18 år) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for socialområdets forebyggende foranstaltninger og indsatser til udsatte eller 14

465 handicappede børn og unge (0-18 år) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for aflastning og støtte/kontaktpersonordning (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ungdomsrådet og bestyrelser) Drøftelse af resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Evaluering af dialogforum for socialt udsatte og arbejdet med at tilknytte to repræsentanter for målgruppen Budgetkontrol for oktober 2015 Status på implementeringen af folkeskolereformen Status på gennemførelsen af en analyse for skoleområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Resultater af de nationale test på folkeskoleområdet (lukket dagsorden) 15

466 Juleafslutning Dagsordenspunkter i 2016 Behandling af kvalitetsrapporter for folkeskolen og dagtilbud (jan. 2016) Behandling af forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (inkl. høringssvar fra handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (feb. 2016) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for PPR (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (jan. 2016) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (jan. 2016) Behandling af resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse (inkl. høringssvar fra handicaprådet og integrationsrådet) (feb. 2016) Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling for byggerierne: o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner (feb. 2016) Behandling af forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) (marts 2016) Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og igangsætning af byggerierne: o Samling af Djurslandsskolens Stenvad- og Fjellerupafdelinger på Voldby Skole o Nybyggeri og renovering af Damgården i Ørum o Byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner (maj 2016) Behandling af dispositionsforslag for renovering og nybygning af lokaler til Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum (inkl. høringsvar fra handicaprådet og bestyrelser) (aug. 16

467 2016) Drøftelse af evaluering af udbredelsen af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (marts 2016) Behandling af evaluering af udbredelsen af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) (april 2016) xx kl. xx-xx xx kl. xx-xx xx kl. xx-xx Åbent møde vedrørende emner for skole- og dagtilbudspolitik Åbent møde vedrørende emner for skole- og dagtilbudspolitik Åbent møde vedrørende emner for skole- og dagtilbudspolitik 17

468 Bilag: Afgørelse fra Klagenævnet for Udbud Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77141/15

469

470

471

472

473

474

475

476

477

478

479

480

481 Bilag: Henvendelse fra fællesbestyrelsen i Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 27. maj Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 77712/15

482 Allingåbro Børneby Til Børne- og Ungdomsudvalget d. 12. maj 2015 Norddjurs Kommune Budget 2016: Færdselssikkerhed ved Allingåbro Børneby: Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby anmoder Børne- og Ungdomsudvalget om at medtage en række emner vedr. færdselssikkerhed ved Allingåbro Børneby i budget Da børnebyen ligger midt i byen, færdes mange gående, cyklende og kørende trafikanter i og ved den hver dag. Som forældre til børn i alle afdelinger af Allingåbro Børneby er vi meget opmærksomme på, at det på talrige steder i og ved børnebyen er risikabelt at færdes. Derfor beder vi udvalget om budgetmidler i 2016 til at etablere/forbedre: Afmærkninger: Opdeling af busholdepladsen: etablering af opdeling (refleksstriber) af, hvor busser, biler og gående må befinde sig i forhold til hinanden Adgangsvejen til det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret (den er tillige adgangsvej for personale til andetsteds beliggende parkeringspladser): den er smal, og uden skiltning for vigepligt, hvor forældrevejen og personalevejen mødes. Da den ikke levner hverken plads eller sikkerhed til gående og cyklende trafikanter anmodes om en ingen adgang for cyklende og gående trafikanter -skiltning. Afmærkning: det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret mangler afmærkning af, hvor gående må befinde sig Belysning: Store dele ved børnebyen er præget af mangelfuld belysning med deraf følgende usikkerhed for alle trafikanter. Det drejer sig bl.a. om: Hele busholdepladsen med adgangene til skole og skolegård Nedgangen til Boldspilsalen Adgangsvejen til det nye parkeringsområde for forældre med ærinde i børnecentret Vestsiden af dette nye parkeringsområde ved børnecentret Adgangsvejen/indkørslen til SFO Adgang over skolegården Lamperne ved indgangene til den ældste del af skolen Det ligger Fællesbestyrelsen uhyre stærkt på sinde, at ovennævnte forhold forbedres, så vores børn trygt kan komme til og fra børnebyen. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej 11, 8961 Allingåbro.