Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Aktivitetscentret i Ørsted Sygehusvej 27B i Ørsted Dato: Tirsdag den 3. november 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Fraværende: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg hos Kærvang/Skovvang og Ørsted aktivitetscenter Pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice Pris- og kvalitetskrav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i Ansøgning om deltagelse i Task Force forløb på voksenhandicapområdet Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret Orientering om myndighedsafdelingens visitationspraksis Sygehusstatistik - Nøgletalsrapport for Status på indflytning på Grønnegården Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo september Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet Kommunalt tilsyn på plejecentre Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Ankeafgørelser Ankeafgørelser Norddjurs Kommunes Handicappris Bilagsoversigt...45 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Besøg hos Kærvang/Skovvang og Ørsted aktivitetscenter G01 15/1169 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget aflægger besøg hos Kærvang/Skovvang og det nye aktivitetscenter i Ørsted. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ved besøget viste leder af område Ørsted Annette Bro Rask-Vestergaard rundt i det nye aktivitetscenter og fortalte om de forskellige aktiviteter i centeret. 1

4 Voksen- og plejeudvalget Pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice A00 15/15288 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens bestemmelser om frit leverandørvalg skal Norddjurs Kommune mindst én gang om året udarbejde pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice. Kvalitetskrav Kommunens kvalitetskrav til leverandørerne udformes med udgangspunkt i de fastlagte kvalitetsstandarder for de forskellige ydelsestyper. På baggrund af ændringer i kvalitetsstandarden vedrørende madservice er kvalitetskravene for 2016 ændret i forhold til de krav, der blev stillet til leverandørerne i Kvalitetskravene er først gældende fra den 1. januar De væsentligste ændringer er følgende: at mødefrekvensen i kostrådet ændres fra to gange årligt til én gang årligt. at leverandøren ikke må rette personlig eller telefonisk henvendelse til borgere på deres bopæl eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på at indgå en aftale om madservice. Kvalitetskravene skal offentliggøres og er ens for de private leverandører og den kommunale leverandør. Krav til leverandører af madservice, kontrakt til godkendelse af leverandører under fritvalgsordningen og fritvalgsblanketten er vedlagt som bilag. Priskrav Priskravet skal udtrykke de reelle omkostninger, som den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af madservice i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetskrav. 2

5 Voksen- og plejeudvalget Priskravet udgør det afregningsgrundlag, som kommunen skal anvende ved betaling af alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med. Priskravet gælder således både for private leverandører og den kommunale leverandør. Priskravet fastsættes ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Beregningen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af ydelserne (dvs. samtlige udgifter til løn, administration, IT, transport, råvareindkøb, materielanskaffelser mv.). Beregningen af priskravet er baseret på Djurs Mad I/S s afregningspriser i 2016, tillagt kommunens udgift til forrentning af det anlægsbeløb, som er anvendt til anskaffelse af køkkenet - korrigeret for den årlige afskrivning. Djurs Mad I/S s afregningspriser i 2016 blev godkendt på selskabets bestyrelsesmøde den 15. juni Beregningen medfører, at der er følgende priskrav til leverandørerne i 2016: Ydelse Priskrav i 2016 (kr.) Madservice med udbringning (pris pr. leveret portion): Hovedret Hovedret inkl. biret Biret Hovedret diæt Hovedret diæt inkl. biret Madservice uden udbringning (pris pr. portion): Hovedret Hovedret inkl. biret Biret Hovedret diæt Hovedret diæt inkl. biret 50,50 64,00 13,50 67,50 81,00 46,50 59,00 12,50 62,00 74,50 Kvalitetskravene til leverandører af madservice har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 3

6 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at pris- og kvalitetskravene for 2016 til leverandører af madservice godkendes. Bilag: 1 Åben Krav til leverandør af madservice /15 2 Åben Kontrakt for madservice gældende for /15 3 Åben Fritvalgsblanketten /15 4 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Krav til leverandør af madservice /15 5 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Krav til leverandør af madservice /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 4

7 Voksen- og plejeudvalget Pris- og kvalitetskrav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune A00 15/15288 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Ifølge Servicelovens bestemmelser om frit leverandørvalg skal Norddjurs Kommune mindst én gang om året udarbejde pris- og kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp. Kvalitetskrav Kommunens kvalitetskrav til leverandørerne udformes med udgangspunkt i de fastlagte kvalitetsstandarder for de forskellige ydelsestyper. På baggrund af ændringer i kvalitetsstandarden vedrørende personlig og praktisk hjælp er kvalitetskravene for 2016 ændret i forhold til de krav, der blev stillet til leverandørerne i Kvalitetskravene er først gældende fra den 1. januar De væsentligste ændringer er følgende: at det præciseres, at tidspunktet for levering af praktisk hjælp altid skal aftales mellem brugeren og leverandøren af ydelsen. at leverandøren ikke må rette personlig eller telefonisk henvendelse til borgere på deres bopæl eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på at indgå en aftale om personlig eller praktisk hjælp. Kvalitetskravene skal offentliggøres og er ens for de private leverandører og den kommunale leverandør. Krav til leverandører af hjemmehjælp, kontrakt til godkendelse af leverandører under fritvalgsordningen og fritvalgsblanketten er vedlagt som bilag. 5

8 Voksen- og plejeudvalget Priskrav Priskravet skal udtrykke de reelle omkostninger, som den kommunale leverandørvirksomhed har ved levering af hjemmehjælp i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetskrav. Priskravet udgør det afregningsgrundlag, som kommunen skal anvende ved betaling af alle godkendte leverandører, der er indgået kontrakt med. Priskravet gælder således både for private leverandører og den kommunale leverandør. Priskravet fastsættes ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Beregningen skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af ydelserne (dvs. samtlige udgifter til løn, pension, administration, IT, transport, varekøb, husleje mv.). Leverandøren af hjemmehjælp kan søge om godkendelse til: Praktisk hjælp i dagtimerne på alle ugens 5 hverdage i enten Norddjurs Kommunes distrikt øst, distrikt vest eller distrikt Anholt. Personlig pleje hele døgnet i alle ugens 7 dage i enten Norddjurs Kommunes distrikt øst, distrikt vest eller distrikt Anholt. Leverandørerne er således frit stillet med hensyn til, om de vil søge om godkendelse i et enkelt distrikt eller i hele Norddjurs Kommune. 6

9 Voksen- og plejeudvalget Forvaltningen har beregnet følgende priskrav (pris pr. leveret time hos borgerne) til leverandørerne i 2016: Ydelse/Område Vest Øst Anholt Praktisk hjælp i dagtimerne (mandag til fredag kl ) Praktisk hjælp i dagtimerne* 296 (hjælp til rengøring) Personlig pleje i dagtimerne Personlig pleje aften på hverdage (mandag til fredag kl ) Personlig pleje nat på hverdage (mandag til fredag kl ) Personlig pleje i dagtimer - weekend (kl ) Personlig pleje i aftentimer weekend (kl ) Personlig pleje nat weekend (kl ) *Norddjurs Kommune har i område Øst et rengøringskorps, der alene varetager rengøring for borgere. Kvalitetskravene til leverandører af hjemmehjælp har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at pris- og kvalitetskravene for 2016 til leverandører af hjemmehjælp godkendes. Bilag: 1 Åben Krav til leverandører af hjemmehjælp /15 7

10 Voksen- og plejeudvalget Åben Kontrakt til godkendelse af leverandører. Praktisk hjælp og personlig /15 pleje Åben Fritvalgsblanketten /15 4 Åben Høringssvar fra handicaprådet - Krav til leverandør af personlig og /15 praktisk hjælp 5 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Krav til leverandør af personlig og /15 praktisk hjælp i Norddjurs Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 8

11 Voksen- og plejeudvalget Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge G00 15/14978 Åben sag Sagsgang: BUU/VPU, høring, BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I Danmark har der i de senere år været sat et øget fokus på politisk og religiøs radikalisering blandt unge. Især er der fokus på mulighederne for at forebygge radikaliseringen, og regeringen har afsat midler til arbejdet, senest i forbindelse med udmøntningen af SATS puljemidlerne for Desuden anbefales det som et led i dette arbejde, at kommunerne udarbejder en handleplan for antiradikalisering. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til en plan for indsatsen mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. Hovedindholdet i planen består bl.a. af: Planlægning og udførelse af en koordineret forebyggelse af radikalisering Vejledning og rådgivning om radikalisering Afdækning af radikalisering i grupper eller hos enkeltpersoner Håndtering af enkeltsager vedrørende radikaliseringstruede unge - herunder: o o o Brug af INFO huset v/ Østjyllands Politi Tilbud om mentorordning Tilbud om forældrenetværk. Forslaget er vedhæftet som bilag. Forslaget til en plan for indsatsen mod radikalisering af unge har været sendt til høring i bestyrelser og ungdomsrådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Punktet vil desuden blive drøftet i dialogforum for integration den 2. november

12 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser, da eventuelle udgifter til mentor for de unge afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en plan for indsatsen mod politisk og religiøs radikalisering af unge godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs /15 Kommune 2 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby /15 3 Åben Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd /15 4 Åben Høringssvar - Norddjurs Ungdomsråd /15 5 Åben Høringssvar - Område Auning /15 6 Åben Høringssvar - Vivild Børneby /15 7 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /15 8 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum /15 9 Åben Høringssvar Klasse-Center Djursland /15 10 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingen. Voksen- og plejeudvalget ønsker, at det præciseres i planen, at det både er flygtninge og indvandrere såvel som etnisk danskere, der er målgruppen. Voksen- og plejeudvalget ønsker desuden, at der følges op med en tydelig kommunikation om indsatsen i forhold til både de unge og deres forældre. 10

13 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i Ø40 14/3910 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets område er der afsat en fast årlig sundhedspulje til støtte af særlige sundhedsaktiviteter. Det foreslås, at voksen- og plejeudvalget fastlægger principperne for anvendelse af midlerne i sundhedspuljen i 2016 og tager stilling til forløbet for den videre proces i forbindelse med udmøntning af puljemidlerne. Primo januar 2016 vil der blive udarbejdet en status over de tildelte midler til sundhedsaktiviteter fra sundhedspuljen i Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2016 er der afsat 0,41 mio. kr. i sundhedspuljen. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller at: 1. voksen- og plejeudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af midlerne i sundhedspuljen i voksen- og plejeudvalget tager stilling til forløbet for den videre proces i forbindelse med udmøntning af sundhedspuljen i Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ad 1) Voksen- og plejeudvalget beslutter, at følgende principper skal være gældende for anvendelsen af midlerne i sundhedspuljen i 2016: Indsatser til forbedring af den generelle tandhygiejne 11

14 Voksen- og plejeudvalget Indsatser til afhjælpning af problemer med inkontinens både for børn og voksne Spise- og madfællesskaber med fokus på socialt samvær og bedre ernæring. Ad 2) Voksen- og plejeudvalget beslutter, at der indhentes ansøgninger inden for de fastsatte emner for sundhedspuljen i

15 Voksen- og plejeudvalget Ansøgning om deltagelse i Task Force forløb på voksenhandicapområdet P20 14/18334 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune fik i januar 2015 afslag på en ansøgning til Socialstyrelsen om at blive partnerskabskommune i forbindelse med etableringen af en Task Force på voksen handicapområdet. Det fremgår af Socialstyrelsens hjemmeside, at der nu kan ansøges om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb på handicapområdet med ansøgningsfrist den 19. november Der kan søges inden for enten børneområdet eller voksenområdet. Da der aktuelt pågår et Task Force forløb på området for udsatte børn og unge, vil det være på voksen handicapområdet, at det vil være relevant at deltage i et nyt forløb. I et længerevarende analyse- og udviklingsforløb får kommunen: Et fyldestgørende billede af styrker og udfordringer for kommunens samlede myndighedsområde på området for voksne med handicap Konkrete anbefalinger til, hvor kommunen kan koncentrere indsatsen i det fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen Støtte til at øge kvaliteten i sagsbehandlingen gennem en række redskaber, kompetenceudvikling, sparring og viden Task Forcens analyse er bygget op om otte temaer, der er centrale i forhold til at vurdere praksis i myndighedssagsbehandlingen i kommunen. Vægtningen af de otte temaer kan variere afhængig af, hvor kommunen har de største udfordringer. De otte temaer er: Politik og strategi 13

16 Voksen- og plejeudvalget Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring Sagsoplysning, sagsvurdering og afgørelser Visitation, bestilling og handleplan Opfølgning Overgang fra barn til voksen Organisering og tværgående samarbejde. Når kommunen søger om et Task Force forløb, forpligter kommunen sig til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, herunder at gennemføre de aftalte aktiviteter. Aktiviteterne omfatter bl.a. deltagelse i møder og interviews, indsamling af materiale og data, deltagelse i læringsworkshop på baggrund af Ankestyrelsens og VISOs sagsgennemgang af en række af kommunens sager samt gennemførelse af en selvevaluering. Desuden skal der løbende ske orientering til kommunalbestyrelsen og relevante udvalg om status på forløbet. Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb indledes med en omfattende analyse af kommunens myndighedsopgaver på voksen handicapområdet. Analysen omfatter både den konkrete sagsbehandling, retningslinjer og praksis herfor og den faglige ledelse og organisering af området. Som en del af analysen gennemfører Ankestyrelsen en sagsgennemgang af 20 af kommunens sager. Som udgangspunkt vil der indgå sager fra fire ydelsesområder under Lov om Social Service i sagsgennemgangen. Hvilke ydelsesområder der fokuseres på, besluttes af Task Forcen i samarbejde med kommunen ud fra, hvor man i den pågældende kommune oplever flest udfordringer i sagsbehandlingen. Et forslag til ansøgning til Socialstyrelsen om deltagelse i et længerevarende analyse- og udviklingsforløb vil blive medbragt til voksen- og plejeudvalgets møde. 14

17 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Erfaringen fra Norddjurs Kommunes Task Force forløb på området for udsatte børn og unge viser, at når analysen og udviklingsforløbet igangsættes, skal der prioriteres eksisterende ressourcer til opgaven. Men at der ikke er behov for tilførsel af yderligere ressourcer. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget godkender, at der fremsendes en ansøgning til Socialstyrelsen om deltagelse i et Task Force forløb på voksen handicapområdet. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 15

18 Voksen- og plejeudvalget Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: MTU/BUU/VPU, høring, MTU/BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I Norddjurs Kommune varetager Skjern Bilen specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre. Da den nuværende kontrakt gælder til den med mulighed for forlængelse med ét år, skal der tages stilling til, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen skal være. Kommunalbestyrelsen fastsatte det nuværende serviceniveau på sit møde den 17. september I det følgende beskrives tre modeller for den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre: 1. Indlicitering Norddjurs Kommune varetager selv kørslen, herunder anskaffelse af busser og ansættelse af chauffører 2. Midttrafik Midttrafik gennemfører udbud og varetager efterfølgende kørslen 3. Udbud Norddjurs Kommune gennemfører et udbud, hvor en eller flere vognmænd kan byde på opgaven. For at få et sammenligningsgrundlag mellem de tre scenarier, i forhold til økonomi, er der foretaget en økonomisk beregning for alle tre scenarier. Indlicitering Norddjurs Kommune etablerer et busselskab under eget CVR-nummer og ansætter i den forbindelse en uddannet vognmand, eller iværksætter at en nuværende medarbejder i Norddjurs Kommune tager vognmandsuddannelsen. Vognmanden skal derefter være den daglige leder af selskabet. Der skal ansættes et antal køreplanlæggere og personale/chauffører (mellem 25-30) til at køre busserne. Dette vil være en kombination mellem medarbejdere, der er ansat udelukkende som chauffører og medarbejdere, der delvist er chauffører og delvist har en anden funktion som f.eks. pædagogiske medhjælpere/rengøringspersonale/pedeller. Indliciteringsmodellens økonomiske rationale afhænger af, at medarbejderne har andre funktioner, når de ikke kører busser, da medarbejdernes arbejdstid herved udnyttes bedst muligt. 16

19 Voksen- og plejeudvalget Økonomi På baggrund af det nuværende kørselsmønster viser beregninger, at den forventede timepris vil være ca. 525 kr. for kørsel til specialskole og specialklasser. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger fremgår af bilag 1. Den forventede timepris for kørsel til trænings- og aktivitetscentre er med de opstillede forudsætninger beregnet til ca. 425 kr. Beregningen af timeprisen inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 2. De to beregninger af forventede timepriser er ikke afhængige af, at både specialskolekørslen og kørsel til trænings- og aktivitetscentre indliciteres, da det ikke er de samme busser og personale, der benyttes. Det vil sige, at der f.eks. godt kan foretages en indlicitering af specialeskolekørslen samtidig med, at kørsel til trænings- og aktivitetscentre kan foretages enten af Midttrafik eller sendes i udbud. Indliciteringsmodellen vil kræve en grundig forberedelse. Det vurderes derfor at være nødvendigt at ansætte en projektleder til at varetage det forberedende arbejde med at få planlagt og tilrettelagt kørslen, inden ordningen eventuelt træder i kraft. Derudover vil der være en udgift til kørekort til medarbejdere, ligesom det i mindre omfang vil være nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den baggrund forventes en anslået udgift på ca. 1,0 mio. kr. til etablering af modellen. Etableringsomkostningen er indregnet i de ovennævnte timepriser. Overordnet set forventes en indlicitering af kørslen at være en økonomisk billig løsning samtidig med, at busserne kan bruges til alternativ kørsel og til lokale aktiviteter, når de ikke er i fast rute. Den daglige tilpasning af kørslen og dermed ordningens fleksibilitet vil særligt for kørslen til specialskole og specialklasser være stor. Modsat kan der for aktivitets- og genoptræningscentrene opleves udfordringer ved en indliciteringsmodel, idet centrene har varierende behov fordelt over ugens dage og dermed kan have brug for en mere fleksibel buskapacitet. Midttrafik Ved denne løsning varetager Midttrafik både den direkte kontakt med vognmændene i den daglige drift og udarbejdelse af ruteplanlægningen samtidig med, at Midttrafik er 17

20 Voksen- og plejeudvalget kontraktholder med vognmændene. Midttrafik har, på baggrund af den kørsel Norddjurs Kommune har i dag, udarbejdet et forslag til, hvordan Midttrafik vil kunne varetage kørslen og de økonomiske konsekvenser heraf. Økonomi Midttrafik har beregnet, hvad timeprisen ville have været, hvis Midttrafik havde stået for kommunens specialskolekørsel i skoleåret 2014/15 samt genoptrænings- og aktivitetscenterkørsel for områderne øst og vest. På baggrund heraf har det været muligt at nå frem til en gennemsnitlig timepris for specialskolekørslen, der dog varierer afhængig af, hvor meget tomkørslen reduceres. Tomkørsel er den tid, der skal betales for kørslen fra vognens hjemsted til ruten påbegyndes. Tomkørslen kan reduceres væsentligt i forbindelse med kommunens øvrige kørsel (kørsel til trænings- og aktivitetscentre, lægekørsel mv.) samt regionens kørsel på Djursland. Nedenstående oversigt viser de forventede timepriser ved forskellige udnyttelsesgrader af tomkørsel i forbindelse med specialskolekørslen. Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Tomkørslen vil ved ruteplanlægningen forsøges minimeret mest muligt. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det har været muligt at udnytte tomkørslen på mellem 45% og 60%. Midttrafik har på samme måde foretaget en beregning af den forventede timepris på kørsel til trænings- og aktivitetscentre. Beregningen er foretaget på baggrund af kørslen på en repræsentativ udvalgt dag. På den baggrund er det Midttrafiks forventning, at den gennemsnitlige timepris vil være på ca. 350 kr. Beregningen af timepriserne inklusiv beregningsforudsætninger - fremgår af bilag 3. 18

21 Voksen- og plejeudvalget I forbindelse med en overgang til Midttrafik må der forventes en merudgift til planlægning og tilrettelæggelse af den nye kørselsordning på ca. 0,25 mio. kr. Udgiften er ikke indregnet i de ovennævnte timepriser. Hvis løsningen med Midttrafik vælges, forventer Midttrafik, at de faste ruter vil få en gennemsnitlig køretid, der er kortere, end den gennemsnitlige tur er ved eget udbud. Midttrafiks beregning viser, at kun én af ruterne vil blive på mere end 60 minutter. For specialskolekørslen vil det være mere attraktivt for små vognmænd at indgå i et udbud, da kørslen bliver udbudt i pakker (mindre ruteforløb). Her har det vist sig, at langt flere mindre vognmænd byder ind på kørslen. Trænings- og aktivitetscentrene kan med Midttrafik opnå bedre muligheder for at sprede deres aktiviteter over hele åbningstiden, og nogle borgere får sandsynligvis kortere køretider. Dette skyldes, at kørslen varetages som flexkørsel, hvor den nu planlægges som fast kørsel, der giver mindre fleksibilitet. Da timeprisen afhænger af udnyttelsesgraden af tomkørslen, er de økonomiske konsekvenser vanskelige at forudsige, og modellen er derfor forbundet med en vis økonomisk usikkerhed. Eget udbud Norddjurs Kommune gennemfører et EU-udbud, hvor opgaven, servicekrav og rammer er beskrevet. Dette var også fremgangsmåden i forbindelse med indgåelse af den nuværende kontrakt med Skjern Bilen. Økonomi På baggrund af sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. For specialskolekørslen er gennemsnitsprisen ca. 650 kr. pr. time og for trænings- og aktivitetscenterkørslen er den ca. 600 kr. pr. time (Skjern Bilen). 19

22 Voksen- og plejeudvalget Da ovenstående beregninger er foretaget på baggrund af priser indgået ved det seneste udbud, skal det bemærkes, at udbud, der er indgået inden for det seneste halve år i henholdsvis Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner har et prisniveau, der ligger ca. 20% højere. Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til træningsog aktivitetscentre. Det skal bemærkes, at timepriserne er under forudsætning af, at kørslen udbydes som en samlet pakke, hvor både specialskolekørslen og kørslen til trænings- og aktivitetscentrene indgår. Der kan dog godt gennemføres udbud af enkelte dele af kørslen. Ved udbud er de økonomiske konsekvenser kendte efter indgåelse af aftale, hvilket giver stor forudsigelighed i økonomistyringen. Ved udbud køres al kørsel som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen vil være som den, der kendes i dagcentrene og på skolerne i dag. Vognmændene pakker turene, så der er så mange elever med som muligt på hver rute. Dette kan medføre, at en del af ruterne er tæt på serviceniveauets grænse for elevernes transporttid. (10 af 21 ruter er i dag på mellem 60 og 70 minutter). Dette betyder ligeledes, at ønsker i forhold til de kørselsændringer, der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke altid kan mødekommes, eller at ændringerne medfører en merudgift for kommunen, da det kan være nødvendigt at indsætte en helt ny rute, eller at der aftales en særskilt taxa-ordning, som medfører større udgifter og et større administrativt ressourceforbrug. Det vil være vanskeligt at optimere udnyttelsen af bilerne/busserne, som er nødvendigt, hvis genoptrænings- og aktivitetscentrene skal udnytte deres kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid, da hvert center får et aftalt antal timer tildelt. Økonomiske konsekvenser Med vedtagelsen af budgettet for besluttede kommunalbestyrelsen, at der skal gennemføres en besparelse svarende til 0,4 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de 20

23 Voksen- og plejeudvalget efterfølgende år på specialskolekørslen. Det nuværende budget til kørsel er i 2016 på 12,2 mio. kr. Det er vanskeligt at angive de præcise økonomiske konsekvenser for de tre modeller, men på baggrund af ovenstående beskrivelser og beregninger af forventede timepriser, er det forventningen, at et nyt udbud vil give en merudgift i forhold til det nuværende budget til kørsel. En løsning med Midttrafik forventes for specialskolekørslen at være dyrere end i dag og dermed også medføre en merudgift, mens Midttrafik forventes at kunne levere den laveste timepris for kørslen til trænings- og aktivitetscentrene. Indliciteringsmodellen forventes at kunne give den laveste timepris for specialskolekørslen, som også vil muliggøre en realisering af den af kommunalbestyrelsen vedtagne besparelse i 2017 og de efterfølgende år. En indlicitering vil tidligst kunne træde i kraft fra skoleåret 2017/18, da der som tidligere beskrevet er et større forberedende arbejde ved denne model. Ved valg af Midttrafik eller et nyt udbud vil den valgte model kunne træde i kraft fra skoleåret 2016/17. Det skal dog bemærkes, at det ud fra en økonomisk betragtning vil være hensigtsmæssigt at forlænge kontrakten med Skjern Bilen med endnu et år. Dette vil skulle ske inden udgangen af Sammenfattende skal der således tages stilling til: 1. hvilken model specialskolekørslen fremover skal organiseres efter 2. hvilken model kørsel til trænings- og aktivitetscentrene skal organiseres efter 3. om aftalen med Skjern Bilen skal forlænges med et år, så den gælder til den Sagen skal sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MEDudvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Høringsfristen fastsættes til den 11. november

24 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at punktet vedr. kørsel sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet. Bilag: 1 Åben Timeprisberegning - specialskolekørsel /15 2 Åben Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre /15 3 Åben Bilag 3 - Timeprisberegning - Midttrafik /15 4 Åben Bilag 4 - Timeprisberegning - nyt udbud /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 22

25 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandard for kørsel A00 15/1816 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en ny kvalitetstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er udarbejdet efter en ny model, som velfærdsforvaltningen har taget i brug i foråret Den nye type kvalitetsstandard skal understøtte en ensartet struktur i alle kvalitetsstandarder og derved medvirke til at skabe en øget overskuelighed. De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder for henholdsvis individuel transport og handicapkørsel er, at de samles i én kvalitetsstandard for kørsel. Forslaget til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 18. november Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel i Norddjurs Kommune sendes til høring i handicaprådet og ældrerådet. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for kørsel /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet, der er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i og Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Det skal bemærkes, at det afsatte puljebeløb til investeringer primært er blevet afsat til at realisere besparelser på velfærdsteknologi, der allerede er indarbejdet i budgettet i forbindelse med tidligere budgetaftaler. 24

27 Voksen- og plejeudvalget Forvaltningen har udarbejdet et forslag til anvendelse af velfærdsteknologi, der kan medvirke til indførelsen af nye og effektive arbejdsmetoder og serviceydelser, og dermed til opnåelsen af de vedtagne besparelser. I forslaget lægges der bl.a. op til: En udrulning af allerede afprøvede velfærdsteknologiske løsninger, der kan medføre besparelser herunder bl.a. anvendelse af lifte, løftepuder og skylle-/tørretoiletter. Implementering af kendte tiltag som har dokumenteret besparelsespotentiale som f.eks.: o Automatisk vendesystem, der kan forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. o o Telemedicin herunder virtuel bostøtte, virtuel sygepleje og virtuel træning/genoptræning. Programmerbare maskiner som f.eks. støvsuger og gulvvaskerobot. Afprøvning af nye metoder, hvor der er vurderes at være besparelsespotentiale, som f.eks. desinficering/hygiejne løsninger og træningshjælpemidler. En nærmere beskrivelse af forslaget til anvendelse af velfærdsteknologi er vedlagt som bilag. Forslaget vil efter behandlingen i voksen- og plejeudvalget blive sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Der er indarbejdet en netto-besparelse ved anvendelse af velfærdsteknologi på 0,5 mio. kr. i 2017, på 1,0 mio. kr. i 2018 og på 1,5 mio. kr. i

28 Voksen- og plejeudvalget Besparelsen fordeles med 70 pct. til sundheds- og omsorgsområdet og 30 pct. til socialområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udmøntning af besparelsen ved øget anvendelse af velfærdsteknologi sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan de vedtagne besparelser kan opnås ved hjælp af en styrket rehabiliteringsindsats. I forslaget lægges der op til: En mere helhedsorienteret udredning af den enkelte borger En mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Styrkelse af den enkelte borgers motivation Aktiv inddragelse af pårørende Øget brug af velfærdsteknologi. 27

30 Voksen- og plejeudvalget En nærmere beskrivelse af forslaget til en styrket rehabiliteringsindsats er vedlagt som bilag. Forslaget vil efter behandlingen i voksen- og plejeudvalget blive sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Der er indarbejdet en driftsbesparelse på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udmøntning af besparelsen ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 28

31 Voksen- og plejeudvalget Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at Rougsøcentret i Allingåbro skal nedlægges, og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikre en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal det også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Forslaget vil efter behandlingen i voksen- og plejeudvalget blive sendt til høring i handicaprådet, ældrerådet og bruger- og pårørenderåd. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Det fremgår af budgetaftalen for 2016, at der i 2016 skal opnås en besparelse på 0,5 mio. kr. og en helårlig besparelse på 1,0 mio. kr. i overslagsårene. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til plan for lukning af Rougsøcentret sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet og bruger- og pårørenderåd. 29

32 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret - budget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 30

33 Voksen- og plejeudvalget Orientering om myndighedsafdelingens visitationspraksis P00 13/23425 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets dialogmøde med handicaprådet den 5. maj 2015 stillede handicaprådet et spørgsmål om, hvordan Norddjurs Kommune sikrer, at de borgere, der er i botilbud og lignende, og som ikke har pårørende til at varetage deres interesser, sikres den nødvendige hjælp og støtte. En henvendelse om hjælp og støtte kommer normalt fra borgeren selv eller fra pårørende eller nære samarbejdspartnere, f.eks. sagsbehandler, egen læge og Lokalpsykiatrisk Center Djursland. Hvis henvendelsen ikke kommer fra borgeren selv, skal anmodningen ske med borgerens samtykke. Når der er samtykke fra borgeren, indsamles de nødvendige oplysninger, og henvendelsen beskrives i forhold til borgerens ønsker, funktionsniveau, sociale forhold, diagnose og øvrige lægelige oplysninger og eventuelle tidligere indsatser. De medarbejdere og samarbejdspartnere, der er relevante for, at sagen kan blive belyst, involveres i visitationsprocessen. Visitationen foregår som udgangspunkt på visitationsmøde med deltagelse af: borgeren og dennes pårørende/bisiddere efter borgerens ønske sagsbehandlere på området visitator. Hvis myndighedsafdelingen skønner, at der ikke er tilstrækkelig med oplysninger til at træffe afgørelse om hvilken indsats, der bedst dækker borgerens behov, visiteres borgeren til en socialpædagogisk udredning (af en varighed på max. 3 måneder), hvor resultatet indgår som en del af sagsoplysningen. 31

34 Voksen- og plejeudvalget Ydermere har sagsbehandleren i myndighedsafdelingen ansvaret for et personrettet tilsyn i forhold til den enkelte borger, og som en del af dette, har sagsbehandleren tæt kontakt til pårørende (hvis der er nogen) og tæt kontakt til personalet, der kender borgeren. Observeres det, at borgeren ikke får den hjælp, der skal til for at dække borgerens behov, eller der er mange specielle hensyn, søges der om værgemål. Det kan være personlig, økonomisk eller begge dele. I de situationer, hvor det vurderes, at forældre eller anden familie ikke er egnet, anbefales der en uvildig værge. Det er således ikke alle pårørende, der er egnede til opgaven med at varetage deres familiemedlemmers interesser. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning, og at handicaprådet på deres kommende møde får samme orientering. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 32

35 Voksen- og plejeudvalget Sygehusstatistik - Nøgletalsrapport for A00 15/15835 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet en årsrapport med nøgletal for kommunens sygehusaktiviteter samt udgifter til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for årene Rapporten bygger på dataudtræk fra Sundheds- og Ældreministeriets informationssystem esundhed. Statistikken indeholder: Kommunens sygehusaktiviteter på udvalgte områder på sundhedsområdet. Udviklingen i kommunens udgifter til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Statistikken er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at sygehusstatistikken for tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Rapport - Sygehusstatistik /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 33

36 Voksen- og plejeudvalget Status på indflytning på Grønnegården G00 15/17210 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet tager 14 plejeboliger i brug på Grønnegården den 1. november Plejeboligerne vil fremadrettet være en afdeling under Violskrænten. Der er tale om 14 boliger, som tidligere er blevet betragtet som tryghedsboliger. Efter åbningen vil der være 10 ledige tryghedsboliger i stuen og 2 ledige på 2. sal Udviklingen svarer til det, der oprindeligt er aftalt i forbindelse med ældrebolighandlingsplanen. Ændringen vil have en positiv indvirkning på borgerenes tryghed, på den generelle venteliste til plejeboliger i Grenaa og på kommunens udgifter til tomgangshusleje. Baggrund Aktuelt er alle plejeboliger - som er klar til indflytning - i Norddjurs Kommune udlejet. Ventelisten til plejeboliger har vist sig stabilt stigende. I september måned blev det på sundheds- og omsorgsområdet besluttet at kontakte de borgere, der var på venteliste med et tilbud om indflytning i den nye boligform på Grønnegården. 13 borgere tog imod tilbuddet om at flytte ind på plejeboligenheden, heraf 3 borgere, der er omvisiterede fra tryghedsbolig til plejebolig. Organisatorisk Aktuelt leveres 75 timers hjemmehjælp pr. uge til de berørte borgere. Hjælpen leveres i dag helt overvejende fra hjemmeplejen i Grenaa. Personalesammensætningen i det nye team vil matche kompleksiteten i de opgaver, der skal løses, og der arbejdes aktuelt med at rekruttere de nødvendige medarbejdere. Økonomiske konsekvenser Omlægningen håndteres inden for den samlede økonomiske ramme. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 34

37 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 35

38 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo september S00 15/7 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Drift På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo september 2015, at der samlet set forventes et mindreforbrug på driftsbudgettet på 9,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at der i budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte midler forventes 9,9 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra overførslerne, forventes der et mindreforbrug på driftsbudgettet på ca. 5,6 mio. kr. Mindreforbruget på driftsbudgettet skyldes: at der i forbindelse med STU-forløb er en forventet mindreudgift på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 2,4 mio. kr. at der i forbindelse med særligt dyre enkeltager forventes en ekstra refusionsindtægt i 2015 på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med ledsagerordning til psykisk handicappede er en forventet mindreudgift på ca. 0,1 mio. kr. at der i forbindelse med den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes et mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 4,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 12,3 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. 36

39 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Budget 2015 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift i alt 668,5 659,2-9,3 0 Anlæg 12,3 8,3-4,0 0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget godkender budgetopfølgningen. Bilag: 1 Åben Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo /15 september Åben Anlægsoversigt - september /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 37

40 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet K09 15/383 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds-og omsorgsområdets visitationsenhed har aflagt et uanmeldt og anmeldt tilsynsbesøg på Møllehjemmet, henholdsvis den 6. juli og den 19. august Tilsynsrapporten, inklusiv høringssvar fra bruger- og pårørenderådene er vedlagt som bilag Tilsynsrapporten har været sendt til høring i ældrerådet. Høringsvar er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporten godkendes. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Møllehjemmet /15 2 Åben Høringssvar fra ældrerådet - Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 38

41 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn på plejecentre K09 15/383 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdets visitationsafdeling har aflagt et uanmeldt og anmeldt tilsyn på følgende plejecentre: Digterparken, henholdsvis den 19. august og 14. september Glesborg, henholdsvis den 26. august og den 6. oktober Tilsynsrapporterne, inklusiv høringssvar fra bruger- og pårørenderådene, er vedlagt som bilag. Tilsynsrapporterne skal sendes til høring i ældrerådet. Høringsfristen er fastsat til den 18. november Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne sendes til høring i ældrerådet. Bilag: 1 Åben Tilsynsrapport - Digterparken /15 2 Åben Tilsynsrapport - Glesborg Plejecenter /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 39

42 Voksen- og plejeudvalget Orientering G01 15/1143 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Analyse af henvisninger fra almenpraktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud. Artikel fra Momentum samt selve analysen er vedlagt som bilag. Kommunekvoter for 2016 vedrørende boligplacering af flygtninge. Skrivelse fra Udlændingestyrelsen er vedlagt som bilag. Ombudsmandens tilsynsbesøg på Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Skrivelse fra ombudsmanden er vedlagt som bilag. Pressemeddelelse fra Region Midt vedrørende TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). Pressemeddelelse samt reportage er vedlagt som bilag. Grøn smiley til bofællesskabet Skovvang i Psykiatri og Handicap Vest. Skrivelse fra Arbejdstilsynet er vedlagt som bilag. Ansættelse af ny områdeleder for visitationen på sundheds- og omsorgsområdet pr. 1. december 2015 Juleafslutning. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 40

43 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Artikel og analyse vedr. henvisninger fra almen praktiserende læger til /15 kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Åben Kommunekvoter for /15 3 Åben Afsluttende brev fra Folketingets Ombudsmand vedr. Ørum bo- og /15 aktivitetscenter 4 Åben Pressemeddelelse fra Region Midt vedr. TOBS /15 5 Åben Reportage vedr. TOBS - Danmarks bedste hjemmepleje /15 6 Åben Skrivelse fra arbejdstilsynet vedr. Skovvang i Psykiatri og Handicap /15 Vest Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 41

44 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 15/981 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Den reviderede arbejdsplan er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 42

45 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden voksen- og plejeudvalgets møde den 29. september 2015 er der modtaget 2 nye ankeafgørelser, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. Én af afgørelserne er blevet stadfæstet, mens den anden klage er blevet afvist. Der er modtaget én ny ankeafgørelse i en sag, hvor hjælpemiddelafdelingen har truffet afgørelse. Afgørelsen er blevet stadfæstet. En oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 43

46 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Lukket sag Sagsgang: VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 44

47 Voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommunes Handicappris G01 13/1748 Lukket sag Sagsgang: HR, VPU Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget besluttede hvem der skal have Norddjurs Kommunes handicappris for 2015, som uddeles den 24. november

48 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 2. Pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice 1. Krav til leverandør af madservice 2016 (135435/15) 2. Kontrakt for madservice gældende for 2016 (135439/15) 3. Fritvalgsblanketten 2016 (133573/15) 4. Høringssvar fra handicaprådet - Krav til leverandør af madservice (150242/15) 5. Høringssvar fra ældrerådet - Krav til leverandør af madservice (150243/15) 3. Pris- og kvalitetskrav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune 1. Krav til leverandører af hjemmehjælp 2016 (135434/15) 2. Kontrakt til godkendelse af leverandører. Praktisk hjælp og personlig pleje (135437/15) 3. Fritvalgsblanketten 2016 (133573/15) 4. Høringssvar fra handicaprådet - Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp (150240/15) 5. Høringssvar fra ældrerådet - Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs (150244/15) 4. Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge 1. Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune (130293/15) 2. Høringssvar - Ørsted Børneby (147846/15) 3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd (147401/15) 4. Høringssvar - Norddjurs Ungdomsråd (147397/15) 5. Høringssvar - Område Auning (146553/15) 6. Høringssvar - Vivild Børneby (146518/15) 7. Høringssvar - Allingåbro Børneby (143656/15) 8. Høringssvar - Distrikt Ørum (142313/15) 9. Høringssvar Klasse-Center Djursland (142302/15) 10. Høringssvar - Børneby Glesborg (149177/15) 7. Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 1. Timeprisberegning - specialskolekørsel (148792/15) 2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre (148794/15) 3. Bilag 3 - Timeprisberegning - Midttrafik (148795/15) 4. Bilag 4 - Timeprisberegning - nyt udbud (148797/15) 8. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel 1. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel (153358/15) 9. Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi 1. Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget (152230/15) 10. Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats 1. Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget

49 Voksen- og plejeudvalget (152227/15) 11. Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret 1. Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret - budget (153383/15) 13. Sygehusstatistik - Nøgletalsrapport for Rapport - Sygehusstatistik (150800/15) 15. Budgetopfølgning på voksen- og plejeudvalgets område ultimo september 1. Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo september 2015 (142652/15) 2. Anlægsoversigt - september 2015 (153384/15) 16. Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet 1. Tilsynsrapport - Møllehjemmet (125351/15) 2. Høringssvar fra ældrerådet - Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet (150269/15) 17. Kommunalt tilsyn på plejecentre 1. Tilsynsrapport - Digterparken (143811/15) 2. Tilsynsrapport - Glesborg Plejecenter (143810/15) 18. Orientering 1. Artikel og analyse vedr. henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud (144947/15) 2. Kommunekvoter for 2016 (145137/15) 3. Afsluttende brev fra Folketingets Ombudsmand vedr. Ørum bo- og aktivitetscenter (145148/15) 4. Pressemeddelelse fra Region Midt vedr. TOBS (150283/15) 5. Reportage vedr. TOBS - Danmarks bedste hjemmepleje (150284/15) 6. Skrivelse fra arbejdstilsynet vedr. Skovvang i Psykiatri og Handicap Vest (150305/15) 19. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget 2015 (153403/15) 47

50 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (uden for partierne) 48

51 Bilag: 2.5. Høringssvar fra ældrerådet - Krav til leverandør af madservice Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

52 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. Krav til leverandør af madservice i Norddjurs Kommune Ældrerådet behandlede på møde den 21. maj 2015 Krav til leverandør af madservice i Norddjurs Kommune. Ældrerådet tager kvalitetskravene til leverandør af madservice i Norddjurs Kommune til efterretning. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

53 Bilag: 2.4. Høringssvar fra handicaprådet - Krav til leverandør af madservice Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

54 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 9. oktober 2015 Høringssvar Krav til leverandør af madservice i Norddjurs Kommune Handicaprådet tager kvalitetskravene for 2016 til efterretning. Med venlig hilsen Handicaprådet

55 Bilag: 2.2. Kontrakt for madservice gældende for 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Kontrakt til godkendelse af leverandør under Frit valg ordningen madservice Norddjurs Kommune Januar 2016

57 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget 3 2. Betingelser 3 3. Sikkerhedsstillelse 3 4. Afregning 3 5. Den private leverandørs forsikringer 4 6. Underleverandør 4 7. Overdragelse af rettigheder og pligter 4 8. Fortrolighed 4 9. Ansvar omkring datasikkerhed Oplysningspligt Misligholdelse Kommunens misligholdelse Force Majeure Aftalens løbetid og opsigelse Ændringer i kontraktgrundlaget under Frit-valg ordningen Tvister 9 2

58 1. Grundlaget Denne kontrakt tjener til regulering af den aftalemæssige forbindelse mellem Norddjurs Kommune og kommunens leverandører under Frit valg ordningen. Kontrakten er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse af lov om social service, se lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, nr. 344 af 26. marts 2013 og nr. 326 af 23. marts Betingelser Det er en betingelse for levering af ydelser i relation til serviceloven i Norddjurs Kommune, at herværende kontrakt er accepteret og underskrevet af såvel Leverandøren som Norddjurs Kommune. Leverandøren skal til stadighed opfylde de krav, der er opstillet for Leverandøren i Norddjurs Kommune. Der skal særligt henvises til følgende krav: Krav til Leverandøren af madservice i Norddjurs Kommune Kommunens kvalitetskrav/ydelseskatalog 3. Sikkerhedsstillelse Til sikkerhed for Leverandørens opfyldelse af aftalen skal der stilles en bankgaranti svarende til 10 pct. af den forventede årlige omsætning hvis denne overstiger kr. Garantien skal udstedes af anerkendt pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab og skal indestå indtil 3 måneder efter aftalens ophør. 4. Afregning Afregningen sker bagudrettet. Afregningsfristen er løbende måned + 1 måned. Takstændringer i indeværende år kan foretages med et varsel på 3 måneder. Kommunens takster for afregning offentliggøres på Kommunens hjemmeside. Afregning foregår i øvrigt efter Kommunens anvisninger. 3

59 5. Den private leverandørs forsikringer Den private leverandør er forpligtet til at tegne og betale sædvanlige arbejdsgiverforsikringer som arbejdsskadeforsikring, tingsforsikring, erhvervs- og produktansvarsforsikring, herunder driftsforsikring for skader for hvilke, der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Dokumentation herfor i form af kopi af forsikringspolicer skal forevises ved kontraktindgåelse. 6. Underleverandør Kommunen skal godkende anvendelsen af underleverandører. Anvendelse af underleverandører medfører ingen ændring i Leverandørens ansvar over for Kommunen i henhold til nærværende aftale. 7. Overdragelse af rettigheder og pligter Ingen af parterne kan overdrage deres forpligtelser i henhold til nærværende aftale til tredjemand uden den anden parts forudgående samtykke. 8. Fortrolighed Norddjurs Kommune forpligter sig til indenfor rammerne af forvaltnings-, offentligheds- og persondatalovens bestemmelser ikke at videregive oplysninger om den private leverandørs driftsog forretningshemmeligheder. Den private leverandør og dennes medarbejdere er underlagt tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som den private leverandør eller dennes medarbejdere får kendskab til gennem udførelsen af opgaverne. Dette gælder både i forhold omhandlende den enkelte borger og forhold omhandlende Norddjurs Kommune. 9. Ansvar omkring datasikkerhed Leverandøren skal erkende at denne er selvstændig dataansvarlig og dermed ansvarlig for overholdelse af reglerne i persondataloven i forbindelse med behandling af de personoplysninger, som Leverandøren modtager fra Kommunen. 4

60 10. Oplysningspligt Leverandøren er forpligtet til ved udøvelse af sit erhverv for Kommunen at følge principperne for offentlig forvaltning, eksempelvis retningslinjerne for dokumentation og notatpligt. Leverandøren skal endvidere, af egen drift, give Kommunen oplysninger om samtlige væsentlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true Leverandørens opfyldelse af den indgåede aftale. Leverandøren skal efter anmodning fra borgeren give indsigt i dennes oplysninger. Dette gælder udelukkende oplysninger registreret af Leverandøren. Oplysningerne skal gives i papirform eller elektronisk. Leverandøren skal til alle tider overholde gældende lovgivning for opbevaring af oplysninger samt elektronisk kommunikation mellem Leverandøren og Kommunen. Leverandøren skal umiddelbart pr. telefon underrette Kommunen om forsinkelser o.l., som har væsentlig betydning for aftalens opfyldelse. Kommunen skal af Leverandøren sikres adgang til oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af Kommunens myndighedsansvar, ligesom brugere skal have mulighed for oplysninger fra Leverandøren svarende til hvad der er gældende efter de almindelige regler om offentlighed/aktindsigt m.v. Leverandøren har pligt til at orientere Kommunen om forhold, der kan have eller vil få væsentlig betydning for planlægningen af de i aftalen omhandlede opgaver. Tilsvarende er Kommunen forpligtet til tidligst muligt at orientere Leverandøren om ændringer af betydning for dennes arbejdstilrettelæggelse. Henvendelser fra Kommunens borgere eller andre til Kommunen vedrørende Leverandøren eller dennes medarbejdere skal straks videregives til Leverandøren og herefter besvares af Kommunen efter indhentelse af udtalelse fra Leverandøren. Henvendelser direkte til Leverandøren om konkrete forhold og hændelser besvares af Leverandøren, og Kommunen underrettes ved fremsendelse af 5

61 kopi heraf og af Leverandørens svar. Henvendelser direkte til Leverandøren af generel eller principiel karakter fremsendes til Kommunen til besvarelse. Ophavsretten til samtlige dokumenter, udarbejdet i forbindelse med udførsel af opgaven tilfalder Kommunen. Leverandørens medarbejdere skal altid ved første gangs besøg eller på opfordring kunne vise legitimation med billede til borgeren eller dennes familie. Leverandøren og dennes medarbejdere samt ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke modtage arv, gaver eller lignende økonomiske fordele fra borgerne. Leverandøren og dennes medarbejdere samt ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke låne penge hos eller sælge varer til borgerne. Leverandøren er forpligtet til at følge Kommunens gældende visitation og kvalitetskrav. 11. Misligholdelse Parterne er enige om, at aftalen er indgået i gensidig tillid, hvorfor enhver påstand om misligholdelse fra en af parterne kan optages til forhandling parterne imellem. Konstaterede mangler berettiger Kommunen til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, medmindre manglen afhjælpes som nedenfor anført. Mangler skal rettes indenfor rimelig frist efter denne er blevet opdaget eller påtalt. Fristens længde aftales mellem Kommunen og Leverandørens repræsentant. Medmindre andet aftales, iværksættes udbedring af mangler samme dag, som den er påtalt. Udbedres manglen ikke rettidigt, kan aftalen helt eller delvis opsiges med et varsel på 1 måned til den første i en måned. Parterne er forpligtet til straks og skriftligt at meddele hinanden, hvis der konstateres mangler, som vil blive betragtet som misligholdelse. Misligholdelse foreligger, hvis ydelsen ikke opfylder de af Leverandøren givne garantier eller det i øvrigt ikke udføres, som Kommunen med føje kunne forvente. 6

62 Hvis det leverede er behæftet med så alvorlige mangler og Leverandøren enten erkender, at yderligere korrektion er udsigtsløs, eller forgæves har søgt at korrigere handlingerne i mere end 14 dage efter modtagelse af første påkrav over den pågældende mangel, kan Kommunen hæve aftalen helt eller delvist. Kommunen er endvidere berettiget til at hæve kontrakten, hvis leverandøren væsentligt misligholder sine forpligtigelser. Såfremt Leverandøren standser betalingerne, tages under konkursbehandling, indleder forhandlinger om tvangsakkord eller træder i likvidation, er Kommunen berettiget til straks at hæve aftalen. Såfremt Leverandøren under udførelse af sine pligter i henhold til aftalen ved handlinger eller undladelser forårsager skade på personer, fast ejendom eller løsøre, er Leverandøren ansvarlig for sådanne skader over for Kommunen i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. Såfremt skadelidte rejser krav mod Kommunen i anledning af skadeforvoldelser, skal Leverandøren friholde Kommunen for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger og renter m.v., som et sådant krav måtte påføre Kommunen i det omfang Leverandøren er endeligt ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler. Dog kan der ikke kræves erstatning for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab. Der forekommer ingen ansvarsbegrænsning. Såfremt Norddjurs Kommune vurderer, at det ikke er forsvarligt at afvente svar fra Leverandøren kan afværgeforanstaltningen iværksættes umiddelbart på Leverandørens regning. Såfremt afværgeforanstaltningen iværksættes betales en konventionalbod svarende til timeprisen for levering af ydelser fra et privat vikarbureau. 12. Kommunens misligholdelse Såfremt Kommunen gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser over for Leverandøren i henhold til nærværende aftale, er Leverandøren berettiget til at hæve aftalen, dog forudsat at Kommunen ikke efter forudgående, rimeligt varsel har redresseret misligholdelsen. Norddjurs Kommune er over for Leverandøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. 7

63 13. Force Majeure Hverken Leverandøren eller Kommunen skal i henhold til nærværende aftale anses for ansvarlig over for den anden part f.s.v. ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for partens kontrol, herunder arbejdskonflikter, og som parten ikke ved aftalens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller kunne have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet. I det omfang force majeure midlertidigt medfører reduktion af de ydelser, som Leverandøren til enhver tid har påtaget sig at præstere over for Kommunen, reduceres Leverandørens vederlag forholdsmæssigt, beregnet på grundlag af de vedtaget frit valgs takster. Hvis Leverandøren helt eller delvist hindres i udførelsen af sine opgaver i henhold til aftalen som følge af force majeure, og dette medfører væsentlig skadevirkninger for Kommunen eller Leverandøren, kan den af parterne, der rammes af sådanne skadevirkninger, ophæve aftalen helt eller delvist. Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 10 kalenderdage efter, at force majeure er indtrådt. Leverandøren skal i tilfælde af arbejdskonflikter omgående underrette Kommunen om årsagen hertil, således at Kommunen eventuelt kan bistå med forslag til løsning af konflikten. 14. Aftalens løbetid og opsigelse Aftalen træder i kraft den. xx.xx 201x. Opsigelse af kontraktforholdet kan fra begge parters side ske med mindst 3 måneders varsel til den første hverdag i måneden. I forbindelse med ophør af aftalen skal al information, der er nødvendig for at Kommunen kan udføre sine forpligtelser m.v. returneres til Kommunen. Leverandøren skal positivt medvirke til, at evt. ændring af leverandørforholdet kan ske enkelt og uden gene for brugerne. 8

64 Fortrolighedsforpligtelserne skal også være gældende efter aftalens ophør. Leverandøren er forpligtet til at destruere alle informationer i form af personhenførbare data og lign. Ved kontraktens ophør er Leverandøren, uanset årsag, ikke berettiget til at udøve tilbageholdelsesret til sikkerhed for krav, denne måtte have i forhold til Kommunen. Dette for at sikre, at Kommunen/anden Leverandør kan fortsætte udførelse af opgaverne. 15. Ændring i kontraktgrundlaget under Frit-valg ordningen i Norddjurs Kommune Ændringer som følge af ændret lovgivning, ændringer i bekendtgørelser, vejledninger og administrativ praksis, kan gennemføres umiddelbart og med samme ikrafttræden som forudsat i de relevante love, bekendtgørelser, vejledninger og den administrative praksis. Øvrige ændringer kan ske med 1 måneds varsel med ikrafttræden den første hverdag i måneden. Norddjurs Kommune har i kontraktperioden mulighed for at justere og ændre kvalitetsstandarder, pris- og kvalitetskrav, kontrakt samt andet tilhørende materiale. 16. Tvister Eventuelle tvister mellem Kommunen og Leverandøren om ethvert spørgsmål omfattet af nærværende aftale afgøres efter dansk ret. Eventuelle tvister skal i videst muligt omfang søges løst i mindelighed mellem parterne. Kan eventuelle tvister ikke løses i mindelighed, skal de afgøres ved voldgift. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for parterne. Voldgiftsretten, som skal have sæde i Danmark, består af 3 medlemmer. Formanden udpeges på begæring af en af parterne af Præsidenten for Højesteret. Hver part udpeger 1 voldgiftsmand. Voldgiftsmændene skal udpeges og anmeldes til formanden senest 14 dage efter, at denne er udpeget. Foreligger en sådan anmeldelse ikke, udpeges voldgiftsmændene af formanden. Voldgiftsretten fastsætter selv proceduren for behandling af den enkelte sag. 9

65 Såfremt Kommunen bliver sagsøgt ved de almindelige domstole, eller der bliver indledt syn og skøn ved de almindelige domstole vedrørende forhold, der har relation til Leverandørens opfyldelse af den indgåede aftale, kan Kommunen - uagtet ovennævnte voldgiftsbestemmelse - vælge at adcitere(inddrage) Leverandøren under et sådant søgsmål eller syn og skøn. Nærværende aftale underskrives i to enslydende eksemplarer, hvoraf Norddjurs Kommune og Leverandøren hver modtager et eksemplar. Grenaa, den 1/xx 201x, den / 201x For Norddjurs Kommune For Leverandøren

66 Bilag: 2.1. Krav til leverandør af madservice 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 Krav til leverandører af madservice i Norddjurs Kommune JANUAR 2016

68 Norddjurs Kommune 1 GENERELT OM KRAVENE 1.1 GENERELT OM MADPRODUKTIONEN I NORDDJURS KOMMUNE Leverandøren kan søge godkendelse til følgende ydelser: Måltider leveret i hjemmet Måltider uden levering i hjemmet. Aktuelt kan der oplyses følgende om produktionen i Norddjurs Kommune: I Norddjurs Kommune er der tale om køle/vakuumpakket mad, som primært leveres af det fælleskommunale produktionskøkken Djurs Mad I/S. Medio august 2015 er der ca.337 personer der er visiteret til ordningen. Leverandøren skal forestå den løbende, praktiske information om madleverancen til borgerne ved udsendelse af menuplan og bestillingsseddel. Kommunen er ansvarlig for og forestår via servicedeklarationer m.v. den mere generelle information om madordningen til brugerne. Det er op til leverandøren at bestemme, om der skal udarbejdes et markedsføringsmateriale om firmaet, hvordan det skal udformes, og hvilke oplysninger materialet skal indeholde. Markedsføringsmaterialet skal dog holdes inden for markedsføringslovens regler mv. Det er leverandøren der selv afholder udgifterne til materialet. Leverandøren må ikke rette personlig eller telefonisk henvendelse til borgere på deres bopæl eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på at indgå en aftale om madservice. Leverandøren er forpligtet til at indgå i et kostudvalg med repræsentation fra såvel brugere som kommune. Kostudvalget består af repræsentanter fra ældrerådet, brugerne, kommunen og leverandøren. Kostudvalget skal bestå af minimum 8 personer. Der skal minimum være 1 møde årligt eller når en af parterne ønsker det. Kostudvalget skal følge op på brugerundersøgelser, menuplaner, kvalitetskontrol, retningslinjer mv. (slettes da ældrerådet og brugerne ikke benytter sig af tilbuddet). 1.2 GENERELLE KRAV Der skal ved enhver opgaveløsning for Norddjurs Kommune tages hensyn til nedenstående væsentlige principper: Alle medarbejdere med direkte brugerkontakt, herunder madchauffør, har altid en observations- og meddelelsespligt i forhold til kommunen. Det betyder, at medarbejderen skal meddele kommunen forhold af betydning for visitationen m.v. - f.eks. en ændret situation hos brugeren. 2

69 Norddjurs Kommune Medarbejderen skal opfylde kommunens generelle krav til etik, hvad angår optræden og påklædning. Medarbejderne skal altid ved første gangs besøg og på opfordring kunne vise legitimation med billede til borgeren eller dennes familie. Medarbejdere med brugerkontakt skal kunne gøre sig forståelig på dansk (både i skrift og tale) - eller udføre opgaverne sammen med en person, som kan det. Medarbejderne skal i lighed med kommunalt ansat personale have tavshedspligt. (Borgerlig Straffelov 152/152b). Når der skal udveksles personlige oplysninger mellem kommunen og den eksterne leverandør, kan det kun ske med borgerens klare samtykke. Brugerne skal have mulighed for at få indsigt i alle oplysninger, der er registreret (på papir eller elektronisk) vedrørende brugeren selv. Der henvises i øvrigt til Retssikkerhedslovens 43, stk. 2, hvoraf fremgår, at når en myndighed overlader opgaver efter Aktivloven eller Serviceloven til andre offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven i henhold til den opgave, der udføres. Leverandøren skal overholde den gældende persondatalovgivning i forbindelse med opbevaring af personoplysninger, elektronisk kommunikation mellem leverandøren og Norddjurs Kommune, logning af brugere mv. De personlige oplysninger, herunder oplysninger om modtagerens navn og adresse, som leverandøren modtager fra Norddjurs Kommune må ikke bruges i forbindelse med en målrettet markedsføring af leverandørvirksomheden. Leverandøren skal oplyse om ejer- og ledelsesforhold. Leverandøren skal oplyse, hvor stor en del af kontrakten, som eventuelt vil blive givet til en underleverandør. Leverandøren skal dokumentere relevant erhvervsansvarsforsikring og produktansvarsforsikring. Leverandøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft. Leverandøren skal fremvise tro og love erklæring om, at denne ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige som overstiger kr. Leverandøren skal være i stand til at stille økonomisk sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtigelser overfor Norddjurs Kommune. Leverandøren skal dokumentere, hvordan beredskabet i forhold til overholdelse af service- og kvalitetskrav tænkes opretholdt ved f.eks. sygdom, strejke o. lign. Leverandøren har i samarbejde med Norddjurs Kommune en fælles forpligtigelse til at udvikle området - herunder indgå i efteruddannelse, udviklingsprojekter mv. Leverandøren skal i samarbejde med Norddjurs Kommune være parat til at tage et socialt ansvar med henblik på at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Leverandøren skal fremlægge virksomhedens balance for de seneste 3 regnskabsår inkl. revisionsprotokol, hvis denne forefindes. 3

70 Norddjurs Kommune Leverandøren skal fremlægge en erklæring om virksomhedens omsætning i forbindelse med sådanne ydelser, som leverancen vedrører, for de seneste 3 regnskabsår. Leverandøren skal fremvise referencer af tidligere gennemførte opgaver af samme størrelse og sværhedsgrad. 1.3 ARBEJDSKLAUSUL Leverandøren og dennes eventuelle underleverandører skal sikre, at medarbejderne arbejder under løn- og arbejdsvilkår som mindste svarer til, hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Overholder leverandøren ikke dette krav og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Norddjurs Kommune tilbageholde vederlag til leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne løn- og ansættelsesvilkår, som mindst svarer til hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Norddjurs Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtigelse. Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som underleverandørers arbejdstagere. Dokumentation skal være Norddjurs Kommune i hænde senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, opholdstilladelser og ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. 1.4 LEDELSE Der skal ved den daglige opgaveløsning etableres samarbejder og retningslinjer for informationsudveksling m.v., der tilgodeser en effektiv drift. Der skal også indlægges tid til samarbejde på det daglige ledelsesniveau mellem kommune og leverandør. Der skal som minimum afholdes et årligt møde mellem den kommunale ledelse og den overordnede ledelse fra den eksterne leverandør med henblik på drøftelse af generelle spørgsmål f.eks. evaluering af ordningen, fastlæggelse af strategiske mål m.v. Antallet af møder bestemmes af Norddjurs Kommune. 1.5 BETALING Faktura fremsendes senest den 5. hverdag i den følgende måned, med forfald 30 dage netto. Regningen skal være opdelt således at kommunen kan se leverancen til den enkelte bruger via navn og cpr-nummer. Regningerne skal udelukkende fremsendes elektronisk. Leverandøren skal derfor kunne sende sikre mailforsendelser til Norddjurs Kommune via NemID. 1.6 DOKUMENTATION/FAKTURAKONTROL Leverandøren skal oplyse forslag til dokumentation af de leverede ydelser, herunder fakturakontrol - f.eks. anvendelse af stregkodesystem eller lign. 1.7 OPSIGELSE Aftalen kan - medmindre andet aftales - i kontraktperioden opsiges med 3 måneders varsel. 4

71 Norddjurs Kommune Borgerne har mulighed for at skifte fra en leverandør til en anden senest 14 dage efter, at Norddjurs Kommune har modtaget anmodningen om leverandørskifte. 1.8 KVALITETSKONTROL (MÅLING AF KVALITET) Brugerundersøgelser offentliggøres med henblik på at give brugeren bedre mulighed for valg. Der henvises til afsnit ANDRE KRAV Leverandøren er forpligtet til at følge Norddjurs Kommunes visitation og kvalitetskrav. Afvigelser i indhold og frekvens kan kun ske i forbindelse med omvisitering. Leverandørens rettigheder og forpligtigelser i henhold til nærværende betingelser kan ikke helt eller delvist overdrages til et andet firma uden Norddjurs Kommunes skriftlige samtykke. Leverandørens medarbejdere må ikke modtage arv, gaver eller lignende økonomiske midler fra borgerne. Herudover må der ikke finde handel sted mellem leverandørens medarbejdere og borgeren. 2.1 MAD TIL BEBOERE I EGET HJEM 2 TEKNISKE KRAV For middagsmaden gælder det, at den skal være velsmagende, varieret og tilrettelagt efter borgernes ønsker og behov og skal have høj ernæringsmæssig værdi. Maden skal fremme spiselysten og der skal tages hensyn til årstidens råvarer. Madkategori: Ingen krav. Produktionssted: Ingen krav. Leverandøren er forpligtet til at levere madservice alle ugens 7 dage. Leverandøren er forpligtet til at påbegynde leverancen af madservice dagen efter, at leverandøren har modtaget besked fra Norddjurs Kommune om visitationen (Anholt: Iværksættes snarest muligt og senest indenfor 1 uge). Beskeden fra Norddjurs Kommune fremsendes udelukkende elektronisk. Leverandøren skal derfor kunne modtage sikre mailforsendelser fra Norddjurs Kommune via NemID. Det er lovpligtigt for leverandøren at kunne modtage digital post fra Norddjurs Kommune. Leverandøren skal benytte den digitale postkasse udarbejdet af e-boks, der håndterer sikker digital kommunikation mellem Norddjurs Kommune og leverandøren. Det er et krav at leverandøren mindst én gang dagligt tjekker sin elektroniske postkasse (mails og advis). 5

72 Norddjurs Kommune Leverandøren skal acceptere alle de modtagere, der ønsker at vælge den pågældende leverandør til levering af madservice. I forbindelse med varm holdt mad kan der tillades en daglig afvigelse fra det aftalte tidspunkt på +/- 15 min. I forbindelse med køle/frysemad kan der tillades en daglig afvigelse fra det aftalte tidspunkt på +/- 60 min. Der skal kunne leveres 2 portionsstørrelser: Lille og normal portion. Biret (forret eller dessert) skal kunne vælges fra. Der skal være mulighed for at ønske flere kartofler inden for pakningens muligheder Valgmuligheder Tilbuddet skal som minimum omfatte: Hovedretter: Mindst 10 valgmuligheder pr. dag. Biretter: Mindst 10 valgmuligheder pr. dag. Der kan tillige være valgmuligheder for diæter og anden specialkost Udbringning Maden leveres i tidsrummet: Varmholdig mad: hver dag mellem kl samt i tidsrummet mellem kl Køle/fryseproduktion: på en fast ugentlig hverdag, inden for samme time, uanset om de aktuelle frameldinger har indflydelse på ruteplanen. Leverancer finder sted til den med visitator/hjemmepleje aftalte adresse. Ved levering på brugerens adresse, ydes der hjælp med at sætte kølemaden i køleskab/fryser. Leverandøren skal sikre, at temperaturen ikke overstiger 5 ved levering. Brugeren overtager herefter leverancen. Ved tvivlsspørgsmål i forhold til holdbarhed af det leverede, kommer tvivlen altid brugeren til gode. For at forbedre den enkeltes borgers behov omkring ernæringsrigtig kost skal personalet som, leverer maden have en kostfaglig uddannelse, således at der over for den enkelte borger kan ydes vejledning og støtte omkring ernæringsrigtig kost. Kommunen betaler omkostninger til mikroovn (opvarmningsinstallation) i borgerens eget hjem. Leverandøren skal uden beregning stå for leverancen af den kommunale mikroovn til den enkelte bruger. Ved rengøring af brugte ovne modtager leverandøren 50 kr. pr. ovn. 6

73 Norddjurs Kommune 2.2 I ØVRIGT Søn- og helligdage I forbindelse med søn- og helligdage tilbydes søndagsmenuer Højtidsmenuer Medmindre andet aftales med kommunen og kostudvalget, skal nedennævnte retter være en mulighed ved følgende højtider: Mortensaften: Juleaften: Nytårsaften: Påskedag: And And og ris a la mande Torsk/hamburgerryg med kartofler og grønlangkål Lam Ekstrabestillinger Hvis brugere af madordningen ønsker at bestille mere end 7 hovedretter og 7 biretter, skal dette være muligt via bestillingssedlen Administrative retningslinjer Leverandøren er eneansvarlig for styringen af leverancerne. Leverandøren er ansvarlig for registrering af bestillinger og afbestillinger. Indlæggelser på sygehus eller dødsfald afmeldes som hastesag, og leverancen ophører i videst muligt udstrækning samme dag, som leverandøren får besked. Hvis den hjemmeboende bruger ikke er hjemme på det faste leveringstidspunkt skal hjemmeplejen i Norddjurs Kommune kontaktes. Årsagen til at der ikke lukkes op undersøges nærmere af Norddjurs Kommunes hjemmepleje. Leverandøren tager maden med retur til køkkenet og brugeren kan, efter anmodning, få maden leveret på ny mod betaling af et gebyr på kr. 150,00. Forekommer der i en leverance fejl eller mangler, der kan tilskrives leverandøren, er denne forpligtet til omgående - og for egen regning - at levere det manglede til modtageren. Leverandøren skal komme med nærmere forslag til retningslinjer for afbestilling. Retningslinjerne skal godkendes af Norddjurs Kommune. Retningslinjerne kan afstemmes efter produktionsform Merkøb/tilkøb Leverandøren kan fremkomme med forslag til sortimentsliste for mer- og tilkøbsvarer (eksempelvis morgen- og aftensmad, salater og kage). 7

74 Norddjurs Kommune 2.3 KVALITET Oplevet subjektiv kvalitet Der ønskes en tæt, venlig og serviceminded kontakt til brugerne. Norddjurs Kommune udarbejder brugerundersøgelser, der skal indgå i en vedvarende kvalitetskontrol. Der stilles et nærmere antal spørgsmål. For at opfylde succeskriteriet skal 80 pct. af de afgivne svar, være positive. De adspurgte skal svare til minimum 25 pct. af brugerne. Det forventes, at Norddjurs Kommune forestår undersøgelsen. Hvis der er flere end 20 pct. negative svar på 3 efter hinanden foretagne undersøgelser (der foretages jævnt fordelt over 12 måneder), kan kommunalbestyrelsen enten kræve en prisreduktion svarende til 5 pct. af den samlede tilbudssum eller opsige aftalen med 3 måneders varsel Portionsstørrelser (minimumstørrelser/mængder) i leveret stand Mængde Almindelig portion Lille portion Hel kød Gram Paneret kød Gram Fars Gram Fjerkræ uden ben Gram Fisk Gram Sammenkogt ret dl. 2,5, heraf 80 gram kød 2,0, heraf 60 gram kød Kartofler Gram Kartoffelmos Gram Grønt Gram Løse ris Gram Stuvede grøntsager dl. 2,2 2,0 Sovs dl. 1,5 1,0 Grøntsupper dl. 2,5 2,5 Frugtsupper + evt. tilbehør dl. 2,5 2,5 Frugtgrød + mælk dl. 2,0 2,0 Mælkegrød + evt. tilbehør dl. 2,5 2,5 Dessert dl. 2,0 2, Madens næringsindhold Madens næringsindhold skal til enhver tid følge gældende retningslinjer. Energiindholdet skal følge de almindelige anvisninger på området. Vedtagne grænser for energiprocentfordeling for hovedmåltid skal overholdes. Anvendelse af tilsætningsstoffer skal holdes på et absolut minimum - der henvises til fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer (positivlisten) fra Levnedsmiddelstyrelsen. Kommunen lægger generelt vægt på, at der fremstilles mad efter anbefalinger for den danske institutionskost. 8

75 Norddjurs Kommune Kvalitetskrav ved udbringning Ved udkørsel af maden skal de i lovgivningen anførte minimums- og maksimumstemperaturer overholdes. Køretøjet må i øvrigt ikke anvendes til andre transportopgaver, der på nogen måder kan rejse tvivl ved den hygiejniske kvalitet ved udbringningen. 2.4 KVALITETSKONTROL Egenkontrol og kvalitetskontrol i øvrigt Norddjurs Kommune vil løbende foretage kontrol af, om maden lever op til de i afsnit til afsnit opstillede minimumskrav. Leverandøren er forpligtet til at kontakte kommunen, hvis der opstår forhold af betydning for gennemførelsen af leverancer eller forhold, som på nogen måde vil kunne påvirke opfattelsen af Norddjurs Kommunes forsvarlige opfyldelse af sine forpligtelser overfor målgruppen. Fødevaredirektoratets varemærkning (smiley-ordningen) skal kunne oplyses overfor brugeren. Det forudsættes at tilbudsgiverne bl.a. er bekendt med følgende lovgivning m.v.: LOV Nr. 467 af 15/05/2014 Lov om fødevarer. BEK Nr af 19/09/2014 Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. BEK Nr. 788 af 24/07/2008 Bekendtgørelse om fødevarehygiejne. BEK. Nr af 23/10/2014 Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne. Anbefalinger for den danske institutionskost Sundhedsstyrelsen m.fl.,

76 Bilag: 2.3. Fritvalgsblanketten 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

77 Fritvalgsblanket 1. Virksomhedsoplysninger CVR-nummer: Virksomhedens navn: Adresse, postnummer og by: Telefon og fax: Hjemmeside: Kontaktperson: 2. Serviceydelser Denne fritvalgsblanket omfatter følgende ydelser (sæt kryds): Praktisk bistand Personlig hjælp Madservice Delydelse Ved delydelse anfør denne/disse: 3. Økonomiske krav 3.1. Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer hermed på Tro og love, at virksomheden på tidspunktet for udarbejdelse af fritvalgsblanketten Ikke har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige som overstiger kr Undertegnede samtykker hermed i, at de ovennævnte afgivne oplysninger kan kontrolleres ved henvendelse til SKAT af den kommune, hvor der søges godkendelse.

78 3. Økonomiske krav fortsat 3.2. Virksomhedens omsætning og overskud har de seneste 3 år været Omsætning: Overskud: Nystartet virksomhed, kan derfor ikke vedlægge de ønskede oplysninger. Nystartet i år: 3.3. Forsikringsforhold Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer hermed, at virksomheden har tegnet de lovpligtige og nødvendige forsikringer, der sikrer medarbejderne og Kommunen mod skader og andet tab opstået ved leverandørens og dennes medarbejdernes handlinger eller undladelser. Fritvalgsleverandøren er erstatningspligtig efter dansk ret almindelige regler for de skader og tab, denne eller dennes medarbejdere måtte påføre myndigheden. Der henvises til efterfølgende policenumre for disse forsikringer: 4. Oplysninger om leverandørens medarbejdere 4.1. Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at have følgende antal medarbejdere fordelt efter type og uddannelseskategori på tidspunktet for anmodning om fritvalgsblanket: Fastansatte: Løstansatte: Antal fuldtidsækvivalenter:

79 4. Oplysninger om leverandørens medarbejdere fortsat Fordeling på uddannelseskategorier - praktisk bistand og personlig hjælp: Sygeplejersker: Fysio- og ergoterapeuter: Social- og sundhedsassistenter: Social- og sundhedshjælpere: Plejehjemsassistenter: Hjemmehjælpere - 7 eller 14 ugers hjemmehjælpsuddannelse: Andre: Fordeling på uddannelseskategorier - madservice: Økonoma: Køkkenleder: Køkkenassistent: Kok: Smørrebrødsassistent: Andre: 4.2. Håndtering af ansættelse på særlige vilkår: Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville overholde de kommunale krav til ansættelse på særlige vilkår Gaveforbud Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville sikre, at samtlige medarbejdere gøres bekendt med den lokale kommunale politik i forhold modtagelse af gaver m.m. og vil sikre, at denne overholdes. 5. Krav til ydelsen Krav til madservice 5.1. Egenkontrolprogram og næringsberegning Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer, at vi på tidspunktet for udarbejdelse af fritvalgsblanketten har et godkendt egenkontrolprogram i henhold til lovgivningens krav. Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville sikre en produktion i overensstemmelse med principperne i Anbefalinger for den danske institutionskost, herunder at kunne udføre de nødvendige næringsberegninger.

80 5. Krav til ydelsen fortsat Krav til personlig pleje 5.2. Praktikplads Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at være godkendt eller have til hensigt at ville søge om godkendelse som praktikplads for uddannelse af elever. 6. Krav til samarbejde 6.1. Klagehåndtering Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville deltage i klagesagsbehandling samt besvarelse alle klagehenvendelser i overensstemmelse med de lokalt fastsatte retningslinjer. 7. Generelle vilkår Fritvalgsleverandørens opmærksomhed henledes på, at anvendelse af blanketten sker på vilkår af, at virksomheden overholder de til enhver tid gældende kommunale og nationale regler om: Notatpligt Tavshedspligt Oplysnings- og tilbagemeldingspligt Videregivelse af oplysninger Fritvalgsleverandørens opmærksomhed henledes endvidere på, at lov om social service, og arbejdsmiljølovgivningen finder anvendelse ved udøvelse af leverandørvirksomhed på fritvalgsområdet. Underskrift Dato: Navn (blokbogstaver): Underskrift:

81 Vejledning til Fritvalgsblanket Du har nu mulighed for at få en fritvalgsblanket til din virksomhed. Fritvalgsblanketten kan du bruge, når du søger om godkendelse som leverandør under fritvalgsordningen i kommunerne. Du kan også bruge den ved afgivelse af tilbud i en udbudsrunde. Fritvalgsblanketten er en administrativ lettelse for virksomheder og kommuner. Med fritvalgsblanketten har du ét dokument, som samler en række af de oplysninger, der normalt skal indsamles og afgives hver gang, virksomheden skal godkendes. Fritvalgsblanketten er samtidig en ensartet måde at præsentere oplysningerne på. Fritvalgsblanketten udfyldes ved afkrydsning og ved at skrive de oplysninger, du bliver bedt om i hvert punkt. Hvis der et krav, jeres virksomhed ikke kan leve op til, skal I ikke sætte kryds. I vil stadig kunne bruge fritvalgsblanketten i de kommuner, hvor dette krav ikke er stillet. Når du udfylder fritvalgsblanketten har du følgende muligheder: Du kan udskrive fritvalgsblanketten, udfylde den og skrive under. Du kan udfylde fritvalgsblanketten på skærmen, udskrive det færdige resultat i det ønskede antal eksemplarer og skrive under. Hvis du har en digital signatur, kan du udfylde fritvalgsblanketten på skærmen, og sende den direkte til kommunen på . Du kan vælge at få en fritvalgsattest, der gælder alle de fritvalgsbelagte områder, dvs. praktisk bistand, personlig pleje og madservice, 2 af disse områder eller blot et enkelt område. Vælg kun de områder, der er relevant for de ydelser virksomheden leverer. Bemærk, at du bekræfter med din underskrift på fritvalgsblanketten, at de afgivne oplysninger er korrekte. Viser det sig, at det ikke er tilfældet, kan grundlaget for virksomhedens godkendelse på baggrund af fritvalgsblanketten principielt falde bort. Fritvalgsblanketten har ikke en bestemt gyldighed. Da blanketten indeholder økonomiske tal, der opdateres hvert år, vil der dog i praksis være behov for at udfærdige en ny blanket efter afslutning af hvert regnskabsår. Virksomhedsoplysninger: Angiv de ønskede oplysninger. Har virksomheden ikke en hjemmeside eller et CVR-nummer udfyldes disse oplysninger ikke. Bemærk, at hvis CVR-nummeret udfyldes on-line indsættes automatisk de øvrige oplysninger direkte fra CVR-registeret. Serviceydelser: Angiv ved afkrydsning hvilke ydelsesområder, fritvalgsblanketten skal omfatte. Leverer virksomheden alene en delmængde af ydelserne på et ydelsesområde (eks. tøjvask som en del af praktisk bistand) angives den /disse ved afkrydsning af feltet delydelse. Økonomiske krav: Punkt 3.1. udfyldes ved afkrydsning. Virksomheden erklærer på tro og love, jf. lov nr. 336 af 13. maj 1997 (Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige Udbudsforretninger), at den ikke har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige som overstiger kr En tro og love erklæring er en udbredt standard. Bemærk, at der samtidig gives samtykke til evt. kontrol af oplysningerne. Punkt 3.2. udfyldes med de konkrete tal for omsætning og overskud de seneste 3 år. Er virksomheden nystartet markeres dette ved afkrydsning og der angives i stedet tal for det antal år, hvor det er muligt samt årstal for virksomhedsetablering. Punkt 3.3. udfyldes ved afkrydsning samt angivelse af policenumre for virksomhedens erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring. Oplysninger om leverandørens medarbejdere: Punkt 4.1. udfyldes ved angivelse af det nuværende antal medarbejdere i virksomheden. Ved virksomheden forstås den konkrete virksomhed, der vil anvende fritvalgsblanketten, jf. punktet om virksomhedsoplysninger ovenfor. Antal løst ansatte er det antal personer (dvs. ikke nødvendigvis fuldtidsansatte), der er løst ansat i virksomheden. Antal fuldtidsækvivalenter kan beregnes på én af følgende måder: Virksomhedens samlede ATP-betaling i seneste regnskabsår divideret med den årlige sats for en fuldtidsansat (se eller Antal ansatte ganget med den enkelte medarbejders eventuelle deltidsbrøk (dvs. en fuldtidsansat gælder som 1 medarbejder, mens en medarbejder på 18,5 timer pr. uge gælder som ½ medarbejder). Efter angivelse af det samlede antal medarbejdere angives antallet opdelt på stillingskategorier. Bemærk, at der er ét felt for personlig pleje og praktisk bistand og ét felt for madservice. Udfyld kun det relevante felt (eller begge felter, hvis blanketten omfatter begge områder). Punkt 4.2. og 4.3. udfyldes ved afkrydsning. Ad punkt 4.2.: De kommunale krav til ansættelse på særlige vilkår varierer. Ved at sætte kryds i feltet angiver I, at vil leve op til de lokale krav på dette felt i den kommune, hvor fritvalgsblanketten anvendes. Ad punkt 4.3.: De kommunale krav vedrørende gaveforbud varierer. Ved at sætte kryds i feltet angiver I, at vil leve op til de lokale krav på dette felt i den kommune, hvor fritvalgsblanketten anvendes. Kontakt eventuelt kommunen for yderligere information. Krav til ydelsen: Punkt 5 udfyldes ved afkrydsning. Punkt 5.1. om egenkontrol og næringsberegning er kun relevant hvis fritvalgsblanketten skal anvendes i forhold til madservice Ved afkrydsning af disse felter erklærer virksomheden, at den kan leve op til de angivne krav, hvilket er en forudsætning for at levere mad under fritvalgsreglerne. Du kan se mere om egenkontrol her: Du kan finde Anbefalinger for den danske institutionskost her: Punkt 5.2. om praktikplads er kun relevant hvis fritvalgsblanketten skal anvendes i forhold til personlig pleje. Kommunernes krav på dette område varierer. Ved at sætte kryds i feltet angiver I, at I allerede er godkendt som praktikplads eller vil søge om godkendelse, hvilket er et krav i flere kommuner. Hvis I ikke kan sætte kryds, vil det kun være et problem i forhold til at blive godkendt i de kommuner, der har netop dette krav. Krav til samarbejde: Punkt 6 udfyldes ved afkrydsning. De kommunale regler for private leverandørers medvirken til håndtering af klager varierer. Ved afkrydsning af dette felt markeres, at virksomheden er villig til at leve op til de lokale vilkår i de enkelte kommuner, hvor fritvalgsblanketten anvendes. Kontakt eventuelt kommunen for yderligere information. Generelle vilkår: Anvendelse af fritvalgsblanketten sker på vilkår af overholdelse af en række forskellige vilkår. Ved udfyldelse og underskrift bekræfter du, at I som virksomhed er indforstået med dette. Kontakt eventuelt kommunen for yderligere information. Underskrift: En gyldig fritvalgsattest skal være underskrevet af en person, der er tegningsberettiget eller på anden måde har ret til at repræsentere virksomheden. Antal fastansatte er det antal personer (dvs. ikke nødvendigvis fuldtidsansatte), der er fastansat i virksomheden.

82 Bilag: 3.5. Høringssvar fra ældrerådet - Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

83 Voksen-og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune Ældrerådet behandlede på møde den 22. oktober 2015 Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune. Ældrerådet tager kvalitetskravene for 2016 til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune til efterretning med følgende bemærkning: Ældrerådet ønsker, at ordet optræden på side 8 ændres til adfærd. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

84 Bilag: 3.4. Høringssvar fra handicaprådet - Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

85 Norddjurs Kommune Voksen- og plejeudvalget Grenaa, den 9. oktober 2015 Høringssvar Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune Handicaprådet tager kvalitetskravene for 2016 til efterretning. Med venlig hilsen Handicaprådet

86 Bilag: 3.2. Kontrakt til godkendelse af leverandører. Praktisk hjælp og personlig pleje Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

87 Kontrakt til godkendelse af leverandør under Frit valg ordningen Personlig pleje og praktisk hjælp Norddjurs Kommune Januar 2016

88 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget 3 2. Betingelser 3 3. Sikkerhedsstillelse 3 4. Afregning 3 5. Den private leverandørs forsikringer 4 6. Underleverandør 4 7. Overdragelse af rettigheder og pligter 4 8. Fortrolighed 4 9. Ansvar omkring datasikkerhed Oplysningspligt Misligholdelse Kommunens misligholdelse Force Majeure Aftalens løbetid og opsigelse Ændringer i kontraktgrundlaget under Frit-valg ordningen Tvister 9 2

89 1. Grundlaget Denne kontrakt tjener til regulering af den aftalemæssige forbindelse mellem Norddjurs Kommune og kommunens leverandører under Frit valg ordningen. Kontrakten er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse af lov om social service, se lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, nr. 344 af 26. marts 2013 og nr. 326 af 23. marts Betingelser Det er en betingelse for levering af ydelser i relation til serviceloven i Norddjurs Kommune, at herværende kontrakt er accepteret og underskrevet af såvel Leverandøren som Norddjurs Kommune. Leverandøren skal tilstadighed opfylde de krav, der er opstillet for Leverandøren i Norddjurs Kommune. Der skal særligt henvises til følgende krav: Krav til Leverandøren af hjemmehjælp i Norddjurs Kommune Kommunens kvalitetskrav/ydelseskatalog 3. Sikkerhedsstillelse Til sikkerhed for Leverandørens opfyldelse af aftalen skal der stilles en bankgaranti svarende til 10 pct. af den forventede årlige omsætning, hvis denne overstiger kr. Garantien, som skal udstedes af anerkendt pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab, skal være Norddjurs Kommune i hænde senest den XX, og skal indestå indtil 3 måneder efter aftalens ophør. 4. Afregning Afregningen sker bagudrettet. Afregningsfristen er løbende måned + 1 måned. Takstændringer i løbet af indeværende år kan foretages med et varsel på 3 måneder. Kommunens takster for afregning offentliggøres på Kommunens hjemmeside. Afregning foregår i øvrigt efter Kommunens anvisninger. 3

90 5. Den private leverandørs forsikringer Den private leverandør er forpligtet til at tegne og betale sædvanlige arbejdsgiverforsikringer som arbejdsskadeforsikring, tingsforsikring, erhvervs- produktansvarsforsikring, herunder driftsforsikring for skader for hvilke, der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Dokumentation herfor i form af kopi af forsikringspolicer skal forevises ved kontraktindgåelse. 6. Underleverandør Kommunen skal godkende anvendelsen af underleverandører. Anvendelse af underleverandører medfører ingen ændring i Leverandørens ansvar over for Kommunen i henhold til nærværende aftale. 7. Overdragelse af rettigheder og pligter Ingen af parterne kan overdrage deres forpligtelser i henhold til nærværende aftale til tredjemand uden den anden parts forudgående samtykke. 8. Fortrolighed Norddjurs Kommune forpligter sig til indenfor rammerne af forvaltnings-, offentligheds- og persondatalovens bestemmelser ikke at videregive oplysninger om den private leverandørs driftsog forretningshemmeligheder. Den private leverandør og dennes medarbejdere er underlagt tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som den private leverandør eller dennes medarbejdere får kendskab til gennem udførelsen af opgaverne. Dette gælder både i forhold omhandlende den enkelte borger og forhold omhandlende Norddjurs Kommune. 9. Ansvar omkring datasikkerhed Leverandøren skal erkende at denne er selvstændig dataansvarlig og dermed ansvarlig for overholdelse af reglerne i persondataloven i forbindelse med behandling af de personoplysninger, som Leverandøren modtager fra Kommunen. 4

91 10. Oplysningspligt Leverandøren er forpligtet til ved udøvelse af sit erhverv for Kommunen at følge principperne for offentlig forvaltning, eksempelvis retningslinjerne for dokumentation og notatpligt. Leverandøren skal endvidere, af egen drift, give Kommunen oplysninger om samtlige væsentlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true Leverandørens opfyldelse af den indgåede aftale. Leverandøren skal efter anmodning fra borgeren give indsigt i dennes oplysninger. Dette gælder udelukkende oplysninger registreret af Leverandøren. Oplysningerne skal gives i papirform eller elektronisk. Leverandøren skal til alle tider overholde gældende lovgivning for opbevaring af oplysninger samt elektronisk kommunikation mellem Leverandøren og Kommunen. Leverandøren skal umiddelbart pr. telefon underrette Kommunen om forsinkelser o.l., som har væsentlig betydning for aftalens opfyldelse. Kommunen skal af Leverandøren sikres adgang til oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af Kommunens myndighedsansvar, ligesom brugere skal have mulighed for oplysninger fra Leverandøren svarende til hvad der er gældende efter de almindelige regler om offentlighed/aktindsigt m.v. Leverandøren har pligt til at orientere Kommunen om forhold, der kan have eller vil få væsentlig betydning for planlægningen af de i aftalen omhandlede opgaver. Tilsvarende er Kommunen forpligtet til tidligst muligt at orientere Leverandøren om ændringer af betydning for dennes arbejdstilrettelæggelse. Henvendelser fra Kommunens borgere eller andre til Kommunen vedrørende Leverandøren eller dennes medarbejdere skal straks videregives til Leverandøren og herefter besvares af Kommunen efter indhentelse af udtalelse fra Leverandøren. Henvendelser direkte til Leverandøren om konkrete forhold og hændelser besvares af Leverandøren, og Kommunen underrettes ved fremsendelse af 5

92 kopi heraf og af Leverandørens svar. Henvendelser direkte til Leverandøren af generel eller principiel karakter fremsendes til Kommunen til besvarelse. Ophavsretten til samtlige dokumenter, udarbejdet i forbindelse med udførsel af opgaven tilfalder Kommunen. Leverandørens medarbejdere skal altid ved første gangs besøg eller på opfordring kunne vise legitimation med billede til borgeren eller dennes familie. Leverandøren og dennes medarbejdere samt ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke modtage arv, gaver eller lignende økonomiske fordele fra borgerne. Leverandøren og dennes medarbejdere samt ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke låne penge hos eller sælge varer til borgerne. Leverandøren er forpligtet til at følge Kommunens visitation og kvalitetskrav. 11. Misligholdelse Parterne er enige om, at aftalen er indgået i gensidig tillid, hvorfor enhver påstand om misligholdelse fra en af parterne kan optages til forhandling parterne imellem. Konstaterede mangler berettiger Kommunen til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, medmindre manglen afhjælpes som nedenfor anført. Mangler skal rettes indenfor rimelig frist efter denne er blevet opdaget eller påtalt. Fristens længde aftales mellem Kommunen og Leverandørens repræsentant. Medmindre andet aftales, iværksættes udbedring af mangler samme dag, som den er påtalt. Udbedres manglen ikke rettidigt, kan aftalen helt eller delvis opsiges med et varsel på 1 måned til den første i en måned. Parterne er forpligtet til straks og skriftligt at meddele hinanden, hvis der konstateres mangler, som vil blive betragtet som misligholdelse. Misligholdelse foreligger, hvis ydelsen ikke opfylder de af Leverandøren givne garantier eller det i øvrigt ikke udføres, som Kommunen med føje kunne forvente. 6

93 Hvis det leverede er behæftet med så alvorlige mangler og Leverandøren enten erkender, at yderligere korrektion er udsigtsløs, eller forgæves har søgt at korrigere handlingerne i mere end 14 dage efter modtagelse af første påkrav over den pågældende mangel, kan Kommunen hæve aftalen helt eller delvist. Kommunen er endvidere berettiget til at hæve kontrakten, hvis leverandøren væsentligt misligholder sine forpligtigelser. Såfremt Leverandøren standser betalingerne, tages under konkursbehandling, indleder forhandlinger om tvangsakkord eller træder i likvidation, er Kommunen berettiget til straks at hæve aftalen. Såfremt Leverandøren under udførelse af sine pligter i henhold til aftalen ved handlinger eller undladelser forårsager skade på personer, fast ejendom eller løsøre, er Leverandøren ansvarlig for sådanne skader over for Kommunen i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. Såfremt skadelidte rejser krav mod Kommunen i anledning af skadeforvoldelser, skal Leverandøren friholde Kommunen for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger og renter m.v., som et sådant krav måtte påføre Kommunen i det omfang Leverandøren er endeligt ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler. Dog kan der ikke kræves erstatning for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab. Der forekommer ingen ansvarsbegrænsning. Såfremt Norddjurs Kommune vurderer, at det ikke er forsvarligt at afvente svar fra Leverandøren kan afværgeforanstaltningen iværksættes umiddelbart på Leverandørens regning. Såfremt afværgeforanstaltningen iværksættes betales en konventionalbod svarende til timeprisen for levering af ydelser fra et privat vikarbureau. 12. Kommunens misligholdelse Såfremt Kommunen gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser over for Leverandøren i henhold til nærværende aftale, er Leverandøren berettiget til at hæve aftalen, dog forudsat at Kommunen ikke efter forudgående, rimeligt varsel har redresseret misligholdelsen. Norddjurs Kommune er over for Leverandøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. 7

94 13. Force Majeure Hverken Leverandøren eller Kommunen skal i henhold til nærværende aftale anses for ansvarlig over for den anden part f.s.v. ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for partens kontrol, herunder arbejdskonflikter, og som parten ikke ved aftalens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller kunne have undgået eller overvundet. Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Leverandøren ikke burde have undgået eller overvundet. I det omfang force majeure midlertidigt medfører reduktion af de ydelser, som Leverandøren til enhver tid har påtaget sig at præstere over for Kommunen, reduceres Leverandørens vederlag forholdsmæssigt, beregnet på grundlag af de vedtaget frit valgs takster. Hvis Leverandøren helt eller delvist hindres i udførelsen af sine opgaver i henhold til aftalen som følge af force majeure, og dette medfører væsentlig skadevirkninger for Kommunen eller Leverandøren, kan den af parterne, der rammes af sådanne skadevirkninger, ophæve aftalen helt eller delvist. Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 10 kalenderdage efter, at force majeure er indtrådt. Leverandøren skal i tilfælde af arbejdskonflikter omgående underrette Kommunen om årsagen hertil, således at Kommunen eventuelt kan bistå med forslag til løsning af konflikten. 14. Aftalens løbetid og opsigelse Aftalen træder i kraft den XX. Måned 20XX. Opsigelse af kontraktforholdet kan fra begge parters side ske med mindst 3 måneders varsel til den første hverdag i måneden. I forbindelse med ophør af aftalen skal al information, der er nødvendig for at Kommunen kan udføre sine forpligtelser m.v. returneres til Kommunen. Leverandøren skal positivt medvirke til, at evt. ændring af leverandørforholdet kan ske enkelt og uden gene for brugerne. Fortrolighedsforpligtelserne skal også være gældende efter aftalens ophør. Leverandøren er forpligtet til at destruere alle informationer i form af personhenførbare data og lign. 8

95 Ved kontraktens ophør er Leverandøren, uanset årsag, ikke berettiget til at udøve tilbageholdelsesret til sikkerhed for krav, denne måtte have i forhold til Kommunen. Dette for at sikre, at Kommunen/anden Leverandør kan fortsætte udførelse af opgaverne. 15. Ændring i kontraktgrundlaget under Frit-valg ordningen i Norddjurs Kommune Ændringer som følge af ændret lovgivning, ændringer i bekendtgørelser, vejledninger og administrativ praksis, kan gennemføres umiddelbart og med samme ikrafttræden som forudsat i de relevante love, bekendtgørelser, vejledninger og den administrative praksis. Øvrige ændringer kan ske med 1 måneds varsel med ikrafttræden den første hverdag i måneden. Norddjurs Kommune har i kontraktperioden mulighed for at justere og ændre kvalitetsstandarder, kvalitetskrav, kontrakt samt andet tilhørende materiale. 16. Tvister Eventuelle tvister mellem Kommunen og Leverandøren om ethvert spørgsmål omfattet af nærværende aftale afgøres efter dansk ret. Eventuelle tvister skal i videst muligt omfang søges løst i mindelighed mellem parterne. Kan eventuelle tvister ikke løses i mindelighed, skal de afgøres ved voldgift. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og bindende for parterne. Voldgiftsretten, som skal have sæde i Danmark, består af 3 medlemmer. Formanden udpeges på begæring af en af parterne af Præsidenten for Højesteret. Hver part udpeger 1 voldgiftsmand. Voldgiftsmændene skal udpeges og anmeldes til formanden senest 14 dage efter, at denne er udpeget. Foreligger en sådan anmeldelse ikke, udpeges voldgiftsmændene af formanden. Voldgiftsretten fastsætter selv proceduren for behandling af den enkelte sag. Såfremt Kommunen bliver sagsøgt ved de almindelige domstole, eller der bliver indledt syn og skøn ved de almindelige domstole vedrørende forhold, der har relation til Leverandørens opfyldelse 9

96 af den indgåede aftale, kan Kommunen - uagtet ovennævnte voldgiftsbestemmelse - vælge at adcitere(inddrage) Leverandøren under et sådant søgsmål eller syn og skøn. Nærværende aftale underskrives i to enslydende eksemplarer, hvoraf Norddjurs Kommune og Leverandøren hver modtager et eksemplar. Grenaa, den / 20, den / 20 For Norddjurs Kommune For Leverandøren

97 Bilag: 3.1. Krav til leverandører af hjemmehjælp 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

98 Krav til leverandør af personlig og praktisk hjælp i Norddjurs Kommune Januar 2016

99 1. Ydelser som leverandøren kan søge godkendelse til: Praktisk hjælp i dagtimerne på hverdage Personlig pleje. Leverandøren er forpligtet til som minimum at levere praktisk hjælp i dagtimerne alle ugens 5 hverdage i enten Norddjurs Kommunes distrikt øst, vest eller distrikt Anholt. I forbindelse med levering af personlig pleje er leverandøren forpligtet til at levere plejen hele døgnet i alle ugens 7 dage i enten Norddjurs Kommunes distrikt øst, vest eller distrikt Anholt. 2. Generelle krav Leverandøren skal oplyse forhold om ejer og ledelsesforhold. Leverandøren skal oplyse, hvor stor en del af kontrakten, som eventuelt vil blive givet til en underleverandør. Hvis leverandøren indgår aftale med en underleverandør, skal såvel Norddjurs Kommune og modtageren af hjælpen skriftligt orienteres om dette. Leverandøren skal dokumentere relevant erhvervsansvarsforsikring. Leverandøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft. Leverandøren skal fremvise tro og love erklæring om, at denne ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige som overstiger kr. Leverandøren skal være i stand til at stille økonomisk sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtigelser overfor Norddjurs Kommune. Leverandøren har i samarbejde med Norddjurs Kommune en fælles forpligtigelse til at udvikle området - herunder indgå i efteruddannelse, udviklingsprojekter mv. Leverandøren skal i samarbejde med Norddjurs Kommune være parat til at tage et socialt ansvar med henblik på at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Leverandøren skal fremlægge virksomhedens balance for de seneste 3 regnskabsår inkl. revisionsprotokol, hvis denne forefindes. Leverandøren skal fremlægge en erklæring om virksomhedens omsætning i forbindelse med sådanne ydelser, som leverancen vedrører, for de seneste 3 regnskabsår. Leverandøren skal fremvise referencer af tidligere gennemførte opgaver af samme størrelse og sværhedsgrad. Leverandøren skal til enhver tid følge gældende lovgivning på området samt de intentioner, der ligger bag lovgivningen. 2

100 3. Arbejdsklausul Leverandøren og dennes eventuelle underleverandører skal sikre, at medarbejderne arbejder under løn- og arbejdsvilkår som mindste svarer til, hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Overholder leverandøren ikke dette krav og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Norddjurs Kommune tilbageholde vederlag til leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne løn- og ansættelsesvilkår, som mindst svarer til hvad der er aftalt i gældende dansk overenskomst på området. Norddjurs Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtigelse. Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som underleverandørers arbejdstagere. Dokumentation skal være Norddjurs Kommune i hænde senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab, opholdstilladelser og ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. 4. Overordnede mål og værdier Norddjurs Kommune har fokus på, at støtte og hjælp gives med et sundhedsfremmende og forebyggende sigte og på en sådan måde, at borgernes selvbestemmelse, egenomsorg og netværk så vidt mulig bevares. Dette betyder, at der er særlig fokus på, at ydelser gives med et rehabiliterende sigte, hvor dette er muligt. Vedligeholdelse og træning af færdigheder vil i samarbejde med borgeren indgå som en naturlig del af den praktiske og personlige hjælp borgeren får tildelt. Leverandørerne skal tage udgangspunkt i at borgeren vedligeholder sin funktionsevne og i størst muligt omfang støttes i, at genvinde tabte funktioner og at se nye muligheder for, at mestre hverdagen. 5. Lovgivning og bestemmelser Leverandøren er forpligtet til at acceptere, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med principperne i offentlig forvaltning. Dvs. at leverandøren bl.a. er omfattet af tavshedspligt, omfattet af krav til dokumentation og notatpligt. Borgeren skal have mulighed for at få indsigt i alle oplysninger (på papir og elektronisk), som leverandøren har registreret vedrørende borgeren selv. Borgeren skal have mulighed for at fravælge en bestemt medarbejder, hvis der ligger lovlige/saglige og begrundede kriterier til grund herfor. Leverandøren skal overholde den gældende persondatalovgivning i forbindelse med opbevaring af personoplysninger, elektronisk kommunikation mellem leverandøren og Norddjurs Kommune, logning af brugere mv. 3

101 Norddjurs Kommune har ophavsret til samtlige dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med leveringen af ydelserne til borgerne. De personlige oplysninger, herunder oplysninger om modtagerens navn og adresse, som leverandøren modtager fra Norddjurs Kommune må ikke bruges i forbindelse med en målrettet markedsføring af leverandørvirksomheden. 6. Levering af ydelser til praktisk og personlig hjælp Ydelserne tildeles med baggrund i den af Norddjurs Kommunes til enhver tid fastlagte kvalitetsstandard og det fastlagte ydelseskatalog. Den praktiske og personlige hjælp skal tage udgangspunkt i de retningsgivende mål for hjælp og støtte. Der visiteres til de enkelte ydelser med en samlet normtid. Leverandøren regulerer selv småændringer i den daglige ydelse for at opnå fleksibilitet i den almindelige arbejdstilrettelæggelse. Der er ikke krav om revisitering ved småjusteringer fra dag til dag indenfor +/- 15 minutter med mindre, der er tale om en varig ændring, hvilket vil sige ud over 21 dage. Leverandøren skal udvise almindelig hjælpsomhed uden særlig afregning. Det skal tilstræbes, at hjælpen leveres af så få forskellige medarbejdere som muligt. Hjælp til personlig pleje kan ikke aflyses. Hvis tidspunktet for praktisk hjælp og personlig pleje afviger mere end +/- ½ time, skal borgeren informeres. Rengøring kan flyttes indenfor 1 uge. Det skal tilstræbes, at flytningen højest sker 2 gange i kvartalet og må ikke ske 2 gange i træk. Hvis hjælpen flyttes af leverandøren skal det tilstræbes, at borgeren informeres senest dagen før. Hvis borgeren ønsker flytning, skal det tilstræbes, at der tilbydes erstatningsbesøg indenfor 5 hverdage. Ved længerevarende fravær, så som indlæggelse ydes der ikke erstatningsbesøg. Norddjurs Kommune vil ikke kunne pålægges en merudgift, hvis leverandøren er nødsaget til at levere ydelsen på et senere tidspunkt, hvor timeprisen ville have været højere. Borgeren har mulighed for at vælge en anden ydelse end den, der er truffet afgørelse om. Ydelsen skal holdes indenfor samme omfang, som den visiterede ydelse. Ønsker borgeren at bytte mellem personlig og praktisk hjælp forudsætter det, at der er tildelt begge ydelsesformer. 4

102 Byt af ydelser foregår i samarbejde med leverandørens medarbejder. Det er medarbejderen der afgør, om det er fagligt forsvarligt. I tilfælde af planlagt indlæggelse, sommerhusophold eller andet aflyser borgeren selv til leverandøren, som herefter giver visitator besked. Ved sygehusindlæggelser er leverandøren forpligtiget til at levere den til enhver tid aftalte dokumentation til sygehuset. Hvis leverandøren går forgæves til borgeren på selve dagen, hvor ydelsen skulle leveres, er leverandøren ansvarlig for at finde ud af årsagen, handle derpå og give besked til visitator i fald der sker noget, der har indflydelse på hjælpen fremadrettet. Findes en person død i sin bolig, skal det straks meldes til politiet. Medarbejderen bliver på stedet, til politiet ankommer og overtager ansvaret. Medarbejderne skal være politiet behjælpelig med oplysninger. Opholder en medarbejder sig hos en person, der forventet dør, tilkaldes hjemmesygeplejen, der vurderer det videre forløb. 7. Leveringstid og telefontid Tidspunktet for levering af praktisk hjælp aftales altid mellem brugeren og leverandøren af ydelsen. Leverandøren er forpligtet til at levere praktisk hjælp i dagstimerne, dvs. mellem ca alle ugens 5 hverdage. Leverandører af praktisk hjælp skal kunne træffes telefonisk af brugeren i tidsrummet fra kl til samt telefonisk af kommunen i tidsrummet kl til på hverdage. Leverandøren må ikke udføre praktisk hjælp, når borgeren ikke er til stede. Tidspunktet for levering af personlig pleje aftales altid mellem brugeren og leverandøren af ydelsen. Morgenpleje udføres fortrinsvis mellem Leverandører af personlig pleje skal kunne træffes telefonisk af brugeren i tidsrummet fra kl til på hverdage samt telefonisk af kommunen 24 timer i døgnet alle ugens dage. 8. Visitation og tilbagemelding til Norddjurs Kommune Visitationsafdelingen visiterer på baggrund af en konkret, individuel vurdering af borgerens samlede behov og situation. Der udarbejdes et retningsgivende mål for indsatsen. Visitator gennemgår sammen med borgeren, og eventuelt en repræsentant for denne, baggrunden for ansøgningen. Informationsmateriale fra alle godkendte leverandører udleveres til borgeren. Efter visitationen modtager borgeren et bevillingsbrev, der beskriver et retningsgivende mål hvilket funktionstab, hjælpen skal kompensere for hvilke ydelser hjælpen omfatter 5

103 formålet med ydelserne klageadgang tidspunkt på dagen for levering af ydelsen. Leverandøren er forpligtet til at følge Norddjurs Kommunes visitation og kvalitetsstandarder. Desuden skal leverandøren følge de retningsgivende mål, som er udarbejdet for den enkelte borger. Leverandøren er forpligtiget til altid at følge den af visitations beskrevne leveringsfrekvens. Afvigelser i tid og frekvens kan kun ske i forbindelse med omvisitering. Ændrer borgerens funktionsevne sig, er leverandøren forpligtet til straks at orientere visitationsafdelingen i Norddjurs Kommune om dette. Ved hændelser i borgerens hjem, der medfører øget behov for hjælp, skal leverandøren iværksætte hjælpen og senest første hverdag efter hændelse og den ændrede indsats, melde tilbage til Norddjurs Kommune. I forbindelse med fleksibel hjemmehjælp har leverandøren en tilbagemeldingspligt ved hyppige tilvalg. Leverandøren har som udgangspunkt en månedlig dokumentations- og afregningsforpligtigelse. Afvigelser herfra kan kun ske ved særlig aftale. Leverandøren skal anvende entydige og gennemskuelige dokumentationssystemer for anvendt tid i forbindelse med afregning. Norddjurs Kommunes betaling til leverandøren erlægges månedsvis bagud i forhold til præsteret ydelse. 9. Beredskab og påbegyndelse af leverance Leverandøren skal dokumentere, hvordan beredskabet i forhold til overholdelse af service- og kvalitetskrav tænkes opretholdt ved sygdom, strejke eller andet fravær eller i forbindelse med pludseligt opståede ændringer i behovet for hjælp. Leverandøren skal om nødvendigt kunne tilkalde vikarer eller andre, der sikrer, at hjælpen leveres (evt. ved et senere erstatningsbesøg). En leverandør af personlig pleje skal kunne yde assistance i forbindelse med nødkald. Der stilles krav om nødvendigt udstyr til modtagelse og besvarelse af nødkald. Som minimum mobiltelefon, som nødkald kan kanaliseres til. Til en leverandør af personlig pleje stilles der krav om overholdelse af responstid ved nødkald. Hjælpen skal være fremme senest 30 minutter efter modtagelsen af kaldet. Overholdelsen af responstiden skal kunne dokumenteres. 6

104 Leverandøren er forpligtet til at påbegynde leverancen af praktisk hjælp senest 21 dage efter, at leverandøren har modtaget besked fra Norddjurs Kommune om visitationen. Ved personlig pleje skal leverancen så vidt mulig påbegyndes straks og senest 1 døgn efter, at leverandøren har modtaget besked fra Norddjurs Kommune om visitationen. Leverandøren skal acceptere alle de modtagere, der ønsker at vælge den pågældende leverandør til levering af hjemmehjælp. 10. Samarbejde vedrørende hjemmehjælp, hjemmesygepleje og træning Den eksterne leverandør og kommunen har en fælles forpligtigelse til at sikre sammenhæng og koordination af ydelserne hos borgeren. Der er krav om gensidigt forpligtigende samarbejde med Norddjurs Kommunes terapeuter, hjemmehjælpere, sygeplejersker og andet relevant personale samt med hospital og borgerens egen læge. 11. Tilsyn og kvalitetsopfølgning Leverandørerne skal gennemføre ledelsestilsyn med det formål at sikre: At medarbejdernes kompetencer og faglige niveau svarer til de opgaver, der skal løses. At der skabes kontinuerlig læring og udvikling. At borgerne får den hjælp de er visiterede til, og at medarbejdere melder tilbage til visitator, hvis borgerens behov for støtte og hjælp ændrer sig. 12. Krav til leverandørens medarbejdere Norddjurs Kommune har besluttet, at der skal arbejdes ud fra den rehabiliterende tilgang. Borgernes egen mestringsevne skal inddrages i opgaveløsningerne, således det sikres, at der er mulighed for udvikling. Borgernes evner til at løse egne behov skal understøttes. Leverandøren er forpligtet til at tage afsæt i den rehabiliterende tilgang i opgaveløsningen Leverandøren skal benytte uddannet personale ved levering af ydelser vedrørende personlig pleje. Der skal ligeledes benyttes uddannet personale ved levering af praktisk hjælp, når der til denne hjælp er tilknyttet en målrettet forebyggende og pædagogisk opgave (jfr. Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp). Som udgangspunkt er uddannelseskravet til fastansatte medarbejdere minimum en uddannelse som social- og sundhedshjælper. 7

105 Leverandørens medarbejdere skal have fokus på, at borgerne bevarer og udvikler nye færdigheder og inddrager borgeren i tilrettelæggelsen af hjælpen. I forbindelse med levering af praktisk hjælp og personlig pleje skal vikarer for leverandørens fastansatte medarbejdere have modtaget konkret oplæring, som sætter dem i stand til på egen hånd at udføre de bestilte opgaver. Desuden skal medarbejderne som minimum være bekendt med målet for indsatsen, ældreområdets kvalitetsstandarder og afgørelser hos den enkelte borger. Ved borgere som har behov for en særlig personlig pleje / kompleks pleje kræves, at leverandøren har mulighed for at kunne søge sygeplejefaglig vejledning og supervision. Leverandørens medarbejdere skal opfylde Norddjurs Kommunes krav, hvad angår optræden og påklædning. Medarbejdere med brugerkontakt skal kunne tale og skrive dansk. Medarbejderne skal altid ved første gangs besøg og på opfordring kunne vise legitimation med billede til borgeren eller dennes familie. Leverandørens medarbejdere må ikke modtage arv, gaver eller lignende økonomiske midler fra borgerne. Herudover må der ikke finde handel sted mellem leverandørens medarbejdere og borgeren. Norddjurs Kommune ønsker generelt ikke, at godkendte leverandører lader opgaver udføre af medarbejdere, som tidligere er blevet afskediget fra Norddjurs Kommune, på grund af, at disse ikke har levet op til kommunernes krav til medarbejdernes faglige og økonomiske hæderlighed. 13. Krav til dokumentation Leverandøren skal anvende Norddjurs Kommunes omsorgssystem til dokumentation og registrering af leverede ydelser. Norddjurs Kommune stiller systemet til rådighed og står for opstartsundervisningen af leverandørens medarbejdere i systemet. Driftsudgifter forbundet med systemerne betales af leverandøren, ligesom aflønning af leverandørens medarbejdere i forbindelse med deltagelse i kursusvirksomheden alene påhviler leverandøren. 8

106 14. Digital post Det er lovpligtigt for leverandøren at kunne modtage digital post fra Norddjurs Kommune. Leverandøren skal benytte den digitale postkasse udarbejdet af e-boks, der håndterer sikker digital kommunikation mellem Norddjurs Kommune og Leverandøren. Det er et krav at leverandøren mindst én gang dagligt tjekker sin elektroniske postkasse (mails og advis). Leverandøren af personlig hjælp er forpligtet til at læse advis i omsorgssystemet mindst hver ottende time. 15. Arbejdsmiljø og adgang til hjælpemidler Leverandøren er forpligtet til at opfylde loven om arbejdsmiljø ved arbejde i borgerens hjem - herunder opfylde kravet om arbejdspladsvurdering. Hjælpemidler, der vurderes som nødvendige på grund af arbejdsmiljømæssige hensyn såvel som ud fra plejemæssige hensyn, stilles til rådighed af Norddjurs Kommune efter afgørelse af kommunens hjælpemiddelafdeling. Når hjælpemidler stilles til rådighed på grund af arbejdsmiljømæssige hensyn opkræves der leje af det enkelte hjælpemiddel. Leverandøren har pligt til at meddele, hvis der er hjælpemidler i hjemmet, som ikke benyttes. Ved en borgers fald i hjemmet, hvor leverandøren er tilkaldt for at hjælpe brugeren op igen og hvor det af arbejdsmæssige hensyn er nødvendigt at rekvirere hjælp udefra, afholder leverandøren udgiften hertil. 16. Driftssamarbejde For at sikre kvalitet, udvikling samt koordinering skal der 2 gange årligt, eller når Norddjurs Kommune ønsker det, afholdes møde mellem leverandøren og kommunen. Leverandøren skal udpege en kontaktperson, der er ansvarlig for det daglige/løbende samarbejde med Norddjurs Kommune. Leverandøren skal anvende det eksisterende dokumentationsredskab i borgerens eget hjem. Dvs. samarbejdsbøger o.lign. Leverandøren skal udpege en hovedansvarlig for indsatsen i det enkelte hjem. 17. Opsigelse, ændringer og skift af leverandør Såvel Norddjurs Kommune som leverandøren kan opsige aftalen med 3 måneders varsel. Norddjurs Kommunes krav til leverandørerne kan ændres med 3 måneders varsel. 9

107 Borgerne har mulighed for at skifte fra en leverandør til en anden senest 14 dage efter, at Norddjurs Kommune har modtaget anmodningen om leverandørskifte. 18. Overdragelse af rettigheder og forpligtigelser Leverandørens rettigheder og forpligtigelser i henhold til nærværende betingelser kan ikke helt eller delvist overdrages til et andet firma uden Norddjurs Kommunes skriftlige samtykke. 19. Markedsføringsmateriale og markedsføring Det er op til leverandøren at bestemme, om der skal udarbejdes et markedsføringsmateriale om firmaet, hvordan det skal udformes, og hvilke oplysninger materialet skal indeholde. Markedsføringsmaterialet skal dog holdes inden for markedsføringslovens regler mv. Det er leverandøren der selv afholder udgifterne til materialet. Leverandøren må ikke rette personlig eller telefonisk henvendelse til borgere på deres bopæl eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på at indgå en aftale om personlig eller praktisk hjælp. 20. Tilbud om ansættelse af personale Norddjurs Kommune ønsker, at indgå en aftale med den private leverandør om, at der for hver gang den private leverandør udvider sin opgaveportefølge svarende til en udvidelse af den vejledende tidsnorm med 160 timer pr. måned, udløser dette en ret for Norddjurs Kommune til at overføre en medarbejder (fuldtids) til leverandøren. Norddjurs Kommune ønsker også, at der skal gælde en lignende forpligtigelse for Kommunen til at modtage en medarbejder, hvis leverandøren får sin opgaveportefølge reduceret. Det forudsættes, at medarbejderen opfylder kravene til uddannelse. Lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse er gældende og ændres ikke af ovennævnte bestemmelse. For alle fastansatte medarbejdere i Norddjurs Kommune gælder, at hvis en overdragelse til en anden leverandør bliver nødvendig, må løn- og ansættelsesvilkår ikke forringes. 10

108 Bilag: 3.3. Fritvalgsblanketten 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

109 Fritvalgsblanket 1. Virksomhedsoplysninger CVR-nummer: Virksomhedens navn: Adresse, postnummer og by: Telefon og fax: Hjemmeside: Kontaktperson: 2. Serviceydelser Denne fritvalgsblanket omfatter følgende ydelser (sæt kryds): Praktisk bistand Personlig hjælp Madservice Delydelse Ved delydelse anfør denne/disse: 3. Økonomiske krav 3.1. Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer hermed på Tro og love, at virksomheden på tidspunktet for udarbejdelse af fritvalgsblanketten Ikke har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige som overstiger kr Undertegnede samtykker hermed i, at de ovennævnte afgivne oplysninger kan kontrolleres ved henvendelse til SKAT af den kommune, hvor der søges godkendelse.

110 3. Økonomiske krav fortsat 3.2. Virksomhedens omsætning og overskud har de seneste 3 år været Omsætning: Overskud: Nystartet virksomhed, kan derfor ikke vedlægge de ønskede oplysninger. Nystartet i år: 3.3. Forsikringsforhold Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer hermed, at virksomheden har tegnet de lovpligtige og nødvendige forsikringer, der sikrer medarbejderne og Kommunen mod skader og andet tab opstået ved leverandørens og dennes medarbejdernes handlinger eller undladelser. Fritvalgsleverandøren er erstatningspligtig efter dansk ret almindelige regler for de skader og tab, denne eller dennes medarbejdere måtte påføre myndigheden. Der henvises til efterfølgende policenumre for disse forsikringer: 4. Oplysninger om leverandørens medarbejdere 4.1. Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at have følgende antal medarbejdere fordelt efter type og uddannelseskategori på tidspunktet for anmodning om fritvalgsblanket: Fastansatte: Løstansatte: Antal fuldtidsækvivalenter:

111 4. Oplysninger om leverandørens medarbejdere fortsat Fordeling på uddannelseskategorier - praktisk bistand og personlig hjælp: Sygeplejersker: Fysio- og ergoterapeuter: Social- og sundhedsassistenter: Social- og sundhedshjælpere: Plejehjemsassistenter: Hjemmehjælpere - 7 eller 14 ugers hjemmehjælpsuddannelse: Andre: Fordeling på uddannelseskategorier - madservice: Økonoma: Køkkenleder: Køkkenassistent: Kok: Smørrebrødsassistent: Andre: 4.2. Håndtering af ansættelse på særlige vilkår: Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville overholde de kommunale krav til ansættelse på særlige vilkår Gaveforbud Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville sikre, at samtlige medarbejdere gøres bekendt med den lokale kommunale politik i forhold modtagelse af gaver m.m. og vil sikre, at denne overholdes. 5. Krav til ydelsen Krav til madservice 5.1. Egenkontrolprogram og næringsberegning Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer, at vi på tidspunktet for udarbejdelse af fritvalgsblanketten har et godkendt egenkontrolprogram i henhold til lovgivningens krav. Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville sikre en produktion i overensstemmelse med principperne i Anbefalinger for den danske institutionskost, herunder at kunne udføre de nødvendige næringsberegninger.

112 5. Krav til ydelsen fortsat Krav til personlig pleje 5.2. Praktikplads Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at være godkendt eller have til hensigt at ville søge om godkendelse som praktikplads for uddannelse af elever. 6. Krav til samarbejde 6.1. Klagehåndtering Undertegnede fritvalgsleverandør erklærer at ville deltage i klagesagsbehandling samt besvarelse alle klagehenvendelser i overensstemmelse med de lokalt fastsatte retningslinjer. 7. Generelle vilkår Fritvalgsleverandørens opmærksomhed henledes på, at anvendelse af blanketten sker på vilkår af, at virksomheden overholder de til enhver tid gældende kommunale og nationale regler om: Notatpligt Tavshedspligt Oplysnings- og tilbagemeldingspligt Videregivelse af oplysninger Fritvalgsleverandørens opmærksomhed henledes endvidere på, at lov om social service, og arbejdsmiljølovgivningen finder anvendelse ved udøvelse af leverandørvirksomhed på fritvalgsområdet. Underskrift Dato: Navn (blokbogstaver): Underskrift:

113 Vejledning til Fritvalgsblanket Du har nu mulighed for at få en fritvalgsblanket til din virksomhed. Fritvalgsblanketten kan du bruge, når du søger om godkendelse som leverandør under fritvalgsordningen i kommunerne. Du kan også bruge den ved afgivelse af tilbud i en udbudsrunde. Fritvalgsblanketten er en administrativ lettelse for virksomheder og kommuner. Med fritvalgsblanketten har du ét dokument, som samler en række af de oplysninger, der normalt skal indsamles og afgives hver gang, virksomheden skal godkendes. Fritvalgsblanketten er samtidig en ensartet måde at præsentere oplysningerne på. Fritvalgsblanketten udfyldes ved afkrydsning og ved at skrive de oplysninger, du bliver bedt om i hvert punkt. Hvis der et krav, jeres virksomhed ikke kan leve op til, skal I ikke sætte kryds. I vil stadig kunne bruge fritvalgsblanketten i de kommuner, hvor dette krav ikke er stillet. Når du udfylder fritvalgsblanketten har du følgende muligheder: Du kan udskrive fritvalgsblanketten, udfylde den og skrive under. Du kan udfylde fritvalgsblanketten på skærmen, udskrive det færdige resultat i det ønskede antal eksemplarer og skrive under. Hvis du har en digital signatur, kan du udfylde fritvalgsblanketten på skærmen, og sende den direkte til kommunen på . Du kan vælge at få en fritvalgsattest, der gælder alle de fritvalgsbelagte områder, dvs. praktisk bistand, personlig pleje og madservice, 2 af disse områder eller blot et enkelt område. Vælg kun de områder, der er relevant for de ydelser virksomheden leverer. Bemærk, at du bekræfter med din underskrift på fritvalgsblanketten, at de afgivne oplysninger er korrekte. Viser det sig, at det ikke er tilfældet, kan grundlaget for virksomhedens godkendelse på baggrund af fritvalgsblanketten principielt falde bort. Fritvalgsblanketten har ikke en bestemt gyldighed. Da blanketten indeholder økonomiske tal, der opdateres hvert år, vil der dog i praksis være behov for at udfærdige en ny blanket efter afslutning af hvert regnskabsår. Virksomhedsoplysninger: Angiv de ønskede oplysninger. Har virksomheden ikke en hjemmeside eller et CVR-nummer udfyldes disse oplysninger ikke. Bemærk, at hvis CVR-nummeret udfyldes on-line indsættes automatisk de øvrige oplysninger direkte fra CVR-registeret. Serviceydelser: Angiv ved afkrydsning hvilke ydelsesområder, fritvalgsblanketten skal omfatte. Leverer virksomheden alene en delmængde af ydelserne på et ydelsesområde (eks. tøjvask som en del af praktisk bistand) angives den /disse ved afkrydsning af feltet delydelse. Økonomiske krav: Punkt 3.1. udfyldes ved afkrydsning. Virksomheden erklærer på tro og love, jf. lov nr. 336 af 13. maj 1997 (Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige Udbudsforretninger), at den ikke har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige som overstiger kr En tro og love erklæring er en udbredt standard. Bemærk, at der samtidig gives samtykke til evt. kontrol af oplysningerne. Punkt 3.2. udfyldes med de konkrete tal for omsætning og overskud de seneste 3 år. Er virksomheden nystartet markeres dette ved afkrydsning og der angives i stedet tal for det antal år, hvor det er muligt samt årstal for virksomhedsetablering. Punkt 3.3. udfyldes ved afkrydsning samt angivelse af policenumre for virksomhedens erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring. Oplysninger om leverandørens medarbejdere: Punkt 4.1. udfyldes ved angivelse af det nuværende antal medarbejdere i virksomheden. Ved virksomheden forstås den konkrete virksomhed, der vil anvende fritvalgsblanketten, jf. punktet om virksomhedsoplysninger ovenfor. Antal løst ansatte er det antal personer (dvs. ikke nødvendigvis fuldtidsansatte), der er løst ansat i virksomheden. Antal fuldtidsækvivalenter kan beregnes på én af følgende måder: Virksomhedens samlede ATP-betaling i seneste regnskabsår divideret med den årlige sats for en fuldtidsansat (se eller Antal ansatte ganget med den enkelte medarbejders eventuelle deltidsbrøk (dvs. en fuldtidsansat gælder som 1 medarbejder, mens en medarbejder på 18,5 timer pr. uge gælder som ½ medarbejder). Efter angivelse af det samlede antal medarbejdere angives antallet opdelt på stillingskategorier. Bemærk, at der er ét felt for personlig pleje og praktisk bistand og ét felt for madservice. Udfyld kun det relevante felt (eller begge felter, hvis blanketten omfatter begge områder). Punkt 4.2. og 4.3. udfyldes ved afkrydsning. Ad punkt 4.2.: De kommunale krav til ansættelse på særlige vilkår varierer. Ved at sætte kryds i feltet angiver I, at vil leve op til de lokale krav på dette felt i den kommune, hvor fritvalgsblanketten anvendes. Ad punkt 4.3.: De kommunale krav vedrørende gaveforbud varierer. Ved at sætte kryds i feltet angiver I, at vil leve op til de lokale krav på dette felt i den kommune, hvor fritvalgsblanketten anvendes. Kontakt eventuelt kommunen for yderligere information. Krav til ydelsen: Punkt 5 udfyldes ved afkrydsning. Punkt 5.1. om egenkontrol og næringsberegning er kun relevant hvis fritvalgsblanketten skal anvendes i forhold til madservice Ved afkrydsning af disse felter erklærer virksomheden, at den kan leve op til de angivne krav, hvilket er en forudsætning for at levere mad under fritvalgsreglerne. Du kan se mere om egenkontrol her: Du kan finde Anbefalinger for den danske institutionskost her: Punkt 5.2. om praktikplads er kun relevant hvis fritvalgsblanketten skal anvendes i forhold til personlig pleje. Kommunernes krav på dette område varierer. Ved at sætte kryds i feltet angiver I, at I allerede er godkendt som praktikplads eller vil søge om godkendelse, hvilket er et krav i flere kommuner. Hvis I ikke kan sætte kryds, vil det kun være et problem i forhold til at blive godkendt i de kommuner, der har netop dette krav. Krav til samarbejde: Punkt 6 udfyldes ved afkrydsning. De kommunale regler for private leverandørers medvirken til håndtering af klager varierer. Ved afkrydsning af dette felt markeres, at virksomheden er villig til at leve op til de lokale vilkår i de enkelte kommuner, hvor fritvalgsblanketten anvendes. Kontakt eventuelt kommunen for yderligere information. Generelle vilkår: Anvendelse af fritvalgsblanketten sker på vilkår af overholdelse af en række forskellige vilkår. Ved udfyldelse og underskrift bekræfter du, at I som virksomhed er indforstået med dette. Kontakt eventuelt kommunen for yderligere information. Underskrift: En gyldig fritvalgsattest skal være underskrevet af en person, der er tegningsberettiget eller på anden måde har ret til at repræsentere virksomheden. Antal fastansatte er det antal personer (dvs. ikke nødvendigvis fuldtidsansatte), der er fastansat i virksomheden.

114 Bilag: 4.1. Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

115 Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i Norddjurs kommune Indledning Indsatsen mod radikalisering i Danmark er startet i 2015 med det formål at forebygge radikalisering af unge såvel politisk som religiøst - og derved fremme tryghed og trivsel. Dette falder fint i tråd med SSP indsatsen i Norddjurs Kommune, der netop arbejder med at skabe tryghed og trivsel generelt i arbejdet med at forebygge kriminalitet og misbrug. Derfor foreslås tiltaget også organisatorisk placeret i SSP lokalrådet. Definitioner og begrebsafklaringer Radikalisering forstås som: En proces der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler for at opnå bestemte politiske eller religiøse mål. Risikoadfærd i forhold til andre (tryghed) og egen person (trivsel). Voldelig ekstremisme forstås som: Anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler for at opnå bestemte politiske eller religiøse mål. Radikalisering ses som et fænomen, der kan optræde i ekstremistiske politiske og religiøse miljøer. Diskrimination anses som en betydende del af vækstgrundlaget for radikalisering. Der tages derfor i indsatsen, for så vidt angår vækstgrundlaget, afsæt i: At oplevelse af diskrimination og manglende oplevelse af medborgerskab er en af flere faktorer, der kan føre til radikalisering. At forebyggelse af radikalisering i Norddjurs Kommune også omfatter en aktiv indsats mod diskrimination. Radikalisering er en risikofaktor på linje med eksempelvis skolefravær, misbrug eller kriminalitet. De enkelte tiltag udvikles derfor med udgangspunkt i forebyggelsestrekantens tre indsatser: Generelle, specifikke og individorienterede indsatser. Indsatsen hviler værdimæssigt på Norddjurs Kommunes integrationspolitik, hvor der er fokus på aktivt medborgerskab hvilket vil sige, at borgerne har medansvar og er en del af løsningen. Indsatsen følger dermed visionen fra Norddjurs Kommunes integrationspolitik: At flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Beskrivelse af indsatsen Indsatsen er et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Norddjurs Kommune, der gennemføres som en specialisering af den eksisterende kriminalpræventive indsats for unge op til 25 år, hvorfor

116 de samme regler for udveksling af oplysninger også gælder for indsatsen mod radikalisering af unge. Specialiseringen består i håndtering af og navigering i feltet mellem den grundlovssikrede ret til lovlig politisk og religiøs aktivisme og risiko for overtrædelse af Straffelovens 114 ( Terrorparagraffen ). Mål og delmål Strategien er at anskue radikalisering på samme måde som øvrigt kriminalitetsforebyggende arbejde, der kræver en generel, en specifik og en individuel indsats. Der arbejdes løbende med fire centrale delmål/indsatser: Planlægning og udførelse af en koordineret forebyggelse af radikalisering. Vejledning og rådgivning om radikalisering. Afdækning af radikalisering i grupper eller hos enkeltpersoner. Håndtering af enkeltsager vedrørende radikaliseringstruede unge. Organisering Indsatsen er iværksat og styres overordnet af SSP lokalrådet i Norddjurs Kommune. Indsatsens daglige drift udføres af en arbejdsgruppe, der aktuelt består af: Anders Jørgensen, myndighedsafdelingen, tlf , mail: [email protected] Keld Kristensen, UngNorddjurs, tlf , mail: [email protected] Peter B. Lyng, UngNorddjurs, tlf , mail: [email protected] Enhver henvendelse vedr. en bekymring for en ung skal rettes til arbejdsgruppen, der i første omgang vil behandle henvendelsen efter Retsplejelovens 115 og derfra tage stilling til det videre forløb. Arbejdsgruppen arbejder tæt sammen med alle samarbejdsparter, bl.a. skoler, UU og forældre for at løse opgaven. Kendskabet til indsatsen skal udbredes igennem SSP lokalrådet, hvor de enkelte deltagere gør deres personale opmærksom på, at de skal henvende sig til arbejdsgruppen, hvis de står med en bekymring om begyndende radikalisering hos en ung, eller har en konkret sag med eksempelvis en hjemvendt syrienkriger. Delmål/Indsatser Det kræver viden at kunne spotte eller identificere radikalisering. Desuden kræver det særlige kompetencer at kunne gennemføre en forebyggende indsats. Arbejdsfeltet ligger mellem på den ene side de grundlovssikrede rettigheder om ytringsfrihed og politisk og religiøs aktivisme, og på den anden side overtrædelser af Straffelovens 114 (terrorparagraffen) samt andre politisk eller religiøst motiverede kriminelle handlinger. Det udmønter sig i 4 centrale indsatser: A. Planlægning og udførelse af en koordineret forebyggelse af radikalisering: Norddjurs Kommune benytter INFO huset v/ Østjyllands Politi i Aarhus til at søge råd og vejledning i forhold til forebyggende tiltag.

117 Norddjurs Kommune betragter forebyggelse af radikalisering som en del af den generelle forebyggelse i forhold til at skabe tryghed og trivsel blandt alle børn og unge i kommunen. En arbejdsgruppe er nedsat til at håndtere de indsatser, der findes nødvendige. B. Vejledning og rådgivning om radikalisering: Der henvises til INFO huset for yderligere råd og vejledning. Der vil ske en opkvalificering og udbredelse af viden om radikalisering og forebyggelse heraf til institutioner, medarbejdere m.fl., der underviser/arbejder med større børn og unge i det omfang, det vurderes at være nødvendigt. Arbejdsgruppen sørger for hele tiden at være opkvalificeret i forhold til indsatsen. C. Afdækning af radikalisering i grupper eller hos enkeltpersoner Ved henvendelser om bekymring for radikalisering til arbejdsgruppen vil det blive undersøgt, hvorvidt der er tale om radikalisering, og hvordan det i givet fald kommer til udtryk. I tilfælde med radikalisering vil arbejdsgruppen indgå i en dialog med INFO huset for yderligere råd og vejledning. I tilfælde hvor arbejdsgruppen vurderer, at der mere er behov for en generel social indsats, vil INFO huset ikke blive kontaktet i første omgang. D. Håndtering af enkeltsager om radikaliseringstruede personer Ved en konstatering af bekymrende radikaliseret risikoadfærd benyttes INFO huset i forhold til at: Rådgive og vejlede om en passende forebyggende indsats, og/eller iværksætte specialiseret mentorforløb til forebyggelse af eller stoppe yderligere udvikling af radikaliseret risikoadfærd. En evt. mentor vil INFO huset stille til rådighed mod betaling fra Norddjurs Kommune. Tilbyde rådgivning, vejledning og evt. exitprogram til potentielle eller hjemvendte frivillige, der har deltaget i internationale aktiviteter, der ikke er forankret i danske humanitære organisationer. Tilbyde forældre til radikaliserede eller radikaliseringstruede unge rådgivning og sparring f.eks. i form af forældrenetværk. INFO hus I januar 2010 blev INFO huset opstartet. Her kan offentlige ansatte og private borgere henvende sig med bekymringer om specifikke unge. INFO huset er bemandet af to deltidspolitiassistenter (direkte modtager af henvendelser) og en medarbejder fra SSP i Aarhus kommune. De medvirker til en afklaring af henvendelserne er der tale om uskyldigt ungdomsoprør, eller er der basis for en kortlægning af den unges omgangskreds, skolegang osv. På baggrund heraf besluttes evt. tiltag, f.eks. tilbud om en mentor for den unge. INFO huset undersøger sagerne nærmere og vurderer i samarbejde med arbejdsgruppen, om der er grundlag for at foretage sig yderligere i sagen. Mentorindsats Fra foråret 2011 har der været mulighed for at tilbyde en mentor til en ung, hvor der er bekymring for radikalisering. Ultimo april 2015 har der været igangsat 20 forløb i Aarhus Kommune, hvor en ung og dennes forældre (hvis vedkommende er under 18 år) har sagt ja tak til at få tilknyttet en mentor.

118 Fra efteråret 2011 startede et samarbejde med Aarhus Universitet Psykologisk Institut v/professor Preben Bertelsen, som via sit arbejde med begrebet tilværelsespsykologi har bidraget til kompetenceudvikling af mentorkorps. Hensigten er at implementere brugbare redskaber i arbejdet med de unge, som ofte mangler grundlæggende tilværelseskompetencer, hvilket kan være medvirkende til, at de fastholdes i ekstremistiske miljøer. Såfremt en ung fra Norddjurs Kommune vurderes egnet til en mentor, benyttes INFO husets mentorkorps, da disse har den ekspertise, der skal til for at løse opgaven. Arbejdsgruppen vil være mentorens kontaktperson i Norddjurs kommune. Udbredelse af antiradikaliseringsindsatsen i Østjyllands Politikreds I efteråret 2012 og foråret 2013 har der været dialogmøder i politikredsens 7 lokalråd samt oplæg for frontmedarbejdere i de kommuner, der ønskede det. Herefter foregår der en løbende erfaringsudveksling via organiseringen i SSP Østjylland. Det er gratis for Norddjurs Kommune at benytte sig af INFO huset, mens det er Norddjurs Kommune, der skal afholde udgiften, hvis en mentor fra INFO huset tilknyttes en ung fra Norddjurs Kommune. Velfærdsforvaltningen september 2015

119 Bilag: 4.2. Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

120 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 30. september 2015 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune i mailkorrespondance og i møde d. 19. oktober 2015 og udtaler fælles følgende: Vi har ingen bemærkninger til det fremlagte materiale. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Betina Jakobsen formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: [email protected]

121 Bilag: 4.3. Høringssvar - Norddjurs Fælles Elevråd Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

122 Randi Boll Johnsen Fra: Frank Madsen Sendt: 12. oktober :51 Til: Inge Mårtensson Emne: SV: Sag til høring Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Afmærket Hej Inge Da det nye skoleårs NFE endnu ikke har konstitueret sig, vil det ikke være muligt at afgive høringssvar på nedenstående. Vi beklager. Med venlig hilsen Frank Madsen Koordinator NFE Norddjurs Fælles Elevråd Åboulevarden Grenaa Tlf: Mail: Fra: Inge Mårtensson Sendt: 28. september :17 Til: Frank Madsen Alan Rønde Allan Vestrup Bente Have Christian Sloth Doris Bang Erik Vedelsbo Falk Gyrite Andersen Helle Bruun Poulsen Henning Hansen Henrik Stougaard Larsen Inge Friis Pedersen Jacob Hørlyk Jesper Juel Pedersen Jonna Nielsen Karsten Bo Refsgaard Lars Birger Sørensen Martin Bregendahl Bak Emne: Sag til høring Børne-og ungdomsudvalget behandlede på mødet den 23. september 2015 et forlag til plan for indsats mod radikalisering af unge, og besluttede at sende forslaget i høring. Høringsfristen er den 20. oktober Høringssvarene sendes til Inge Mårtensson på mail [email protected] Med venlig hilsen Inge Mårtensson overassistent Socialområdet Norddjurs Kommune Telefon: 1

123 ERROR: syntaxerror OFFENDING COMMAND: --nostringval-- STACK:

124 Bilag: 4.4. Høringssvar - Norddjurs Ungdomsråd Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

125 Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge Høringssvar Norddjurs Ungdomsråd bakker fuldt ud op om forslaget til, hvordan der skal reageres, hvis der er mistanke om radikalisering af en ung. Det er vores indtryk, at politisk eller religiøs radikalisering heldigvis ikke er specielt udbredt blandt unge i kommunen, men det er positivt, at der nu ligger foreligger en klar plan for hvordan en mistanke håndteres. Formand: Amalie Vestergaard Pedersen Næstformand: Line Hyllegaard Fredhave

126 Bilag: 4.5. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

127 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Område Auning har ingen yderligere bemærkninger til planen for indsatsen mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune.. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Heino Ydegaard.

128 Bilag: 4.6. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

129 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. plan for indsats mod radikalisering af unge i NorddjursKommune. Vi har behandlet forslaget, og finder det relevant, men har ikke yderligere kommentarer. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Tom Bolvig Fællesbestyrelsesformand

130 Bilag: 4.7. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

131 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 9. oktober 2015 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi tilslutter os Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune uden særlige bemærkninger. På Fællesbestyrelsens vegne Jonna Madsen Formand for Fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej, 8961 Allingåbro.

132 Bilag: 4.8. Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

133

134 Bilag: 4.9. Høringssvar Klasse-Center Djursland Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

135 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND HØRINGSSVAR Grenaa, d. 7. oktober 2015 Høringssvar vedr. indsats mod radikalisering af unge Vi tager på 10. klasse-center Djursland planen til efterretning. Den passer godt ind i øvrige opmærksomhedspunkter for vortes unge. Fint med lokalt placering i SSP og med ungdomskonsulenter, som kender vores unge i arbejdsgruppen Med venlig hilsen Heine Schultz Skolebestyrelsesformand Alan Rønde Konstitueret skoleleder Adresse: Telefon: Web: Stadion Allé [email protected] DK Grenaa

136 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

137 Glesborg d. 20. oktober 2015 Børneby Glesborg Høringssvar Forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet det fremsendte materiale vedr. forslag til plan for indsats mod radikalisering af unge i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg er overordnet enig i forslagets indhold og intentioner. Vi vil dog opfordre til at undlade citatet At flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Planen for indsats mod radikalisering er meget aktuel med tanke på krigen i Syrien, hvor vi hører om personer, som bliver radikaliseret og vælger at deltage i krigen. Måske er det netop med dette in mente, at forslaget er blevet formuleret. At det er en plan for indsats mod flygtninge, som bliver radikaliseret. Studier, fremlagt i den seneste tid, viser dog, at det er danskere med danske pas og danske statsborgere, som på lige fod med andre folkegrupper bliver radikaliseret og vælger at kæmpe for f.eks. IS i Syrien. Disse borgere falder ikke ind under kategorien flygtninge eller indvandrere. I forslaget forklares begrebet radikalisering, som en proces der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler for at opnå bestemte politiske eller religiøse mål. Kigges der ud i verden på voldelige aktioner, hvor et politisk eller religiøst mål har været for øje, kan bl.a. nævnes massakren på Utøja, og politiske aktioner arrangeret af nazister. Bagmændene falder her heller ikke ind under kategorien flygtninge eller indvandrere. Indsatsen hviler måske værdimæssigt på integrationspolitikken i Norddjurs Kommune, men bestyrelsen i Børneby Glesborg mener, det er helt forkert begrebsmæssigt fuldstændigt entydigt at sammenkæde radikaliserede unge med flygtninge og indvandrere. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg Birgitte Aa. Bønnerup Næstfmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg

138 Bilag: 7.4. Bilag 4 - Timeprisberegning - nyt udbud Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

139 Bilag 4. Beregning af timepris ved nyt udbud Specialskolekørsel Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Vægtet gns. timepris Djurslandsskolen Specialklasserne SFO og Feriekørsel Taxi I alt ,24 Kørsel til trænings- og aktivitetscentre Vægte af timepriserne Antal min pr. år Antal timer pr. år Udgift Træningskørsel Vægtet timepris gns. Taxi/anden kørsel I alt ,39 På baggrund sidste års kørsel og de udgifter, der har været forbundet hermed, har det været muligt at beregne en gennemsnitlig timepris. I beregningen indgår Djurslandsskolen og specialklasserne, SFO og feriekørsel samt kørsel med øvrige vognmænd. Timeforbruget for de øvrige vognmænd, der kører udover Skjern-Bilen er beregnet på baggrund af forbruget i januar og februar 2015 og derefter omregnet til et helårsforbrug. Skulle beslutningen om den fremtidige kørsel blive, at kommunen vælger at udbyde kørslen i et offentligt udbud, må der formentlig forventes en prisstigning på op til 20%. Det viser de seneste udbud andre kommuner har gennemført inden for det seneste halve år. (Herning Ringkøbing- Skjern) Med den forventede prisstigning på ca. 20% indregnet, vil timeprisen ved et nyt udbud forventeligt være på ca. 780 kr. for specialskolekørslen og ca. 720 kr. for kørslen til trænings- og aktivitetscentre.

140 Bilag: 7.3. Bilag 3 - Timeprisberegning - Midttrafik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

141 Bilag 3. Beregning af timepriser for kørsel ved Midttrafik Kørsel med specialskoleelever fast kørsel Udnyttet tomkørsel Tomkørsel i min. Besat kørsel i min. Gns. alle bud kr. Pris pr. time i alt Oplæg 1 0% 99,38 91,15 343, ,78 kr. Oplæg 2 35% 64,60 91,15 343,54 891,79 kr. Oplæg 3 50% 49,69 91,15 343,54 806,43 kr. Oplæg 4 60% 39,75 91,15 343,54 749,53 kr. Udgangspunktet for beregningen er baseret på Favrskovs Kommunes udbudspris fra 2014 Kørsel til genoptrænings- og aktivitetscentrene område øst og vest variabel kørsel Gennemsnitspriser Omk. Timer Timepris Øst 3.408,67 7,97 427,688 Vest 7.983,06 24,6 324,515 I alt ,73 32,57 349,761 Ved Midttrafiks beregning er der regnet med, at der udbydes 26 pakker (biler/busser), med i alt 62 ture fordelt på morgen og eftermiddage. Udgangspunktet for beregningerne er en vilkårlig dag fra hver af centrene, der er indsat i Midttrafiks turprogram. Turene er kørt i en uge for at få en gennemsnitspris. Kørslen gennemføres med 17 biler til 4 personer og 9 liftbiler til minimum 5 personer. Det økonomiske overslag er beregnet ud fra de ca. 200 elever, kommunen i dag varetager kørslen for (skoleåret ). Ruterne er derfor tilpasset nye vognstørrelser, herunder nye ruteforløb. Hvis tomkørslen ikke udnyttes, vil timeprisen være kr ,78 (oplæg 1). Dette vil dog aldrig blive aktuelt, da tomkørslen altid vil udnyttes i større eller mindre omfang. Oplæg 2: 35% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 3: 50% af tomkørslen bliver udnyttet Oplæg 4: 60% af tomkørslen bliver udnyttet. Favrskov Kommune har valgt at bruge Midttrafik til deres specialskolekørsel. En efterfølgende opfølgning på kørslen, har vist at tomkørslen er blevet udnyttet med 45-60%.

142 Bilag: 7.2. Timeprisberegning - trænings- og aktivitetscentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

143 Buskørsel til trænings- og aktivitetscentre i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,72 Lønudgift pr. ATA time 252,66 Antal køredage 240 Kørsel; antal timer pr. dag 6,50 I alt antal timer pr. år Overhead i kr Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 11,00 Udgift til brændstof ,82 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 426,84 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. Årsagen til at ATA-tiden er lidt højere end ved specialskolekørslen er, at der for kørsel til trænings- og aktivitetscentre i nogen omfang vil være tale om rene chauffør-ansættelser. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

144 Bilag: 7.1. Timeprisberegning - specialskolekørsel Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

145 Buskørsel til specialskoler i Norddjurs Kommune ved etablering af eget selskab 2015 p/l Timepris for kørt km. Udgiftsart. Grundlag Udgift Udgift pr. time Årlig lønudgift - pedel, pædagogmedhjælpere Timer ved fuldtidsstilling Lønudgift pr. time 181,91 ATA -tid* 0,65 Lønudgift pr. ATA time 279,87 Antal skoledage 200 Kørsel; antal timer pr. dag 3,60 I alt antal timer pr. skoleår 720 Overhead i kr. ** Direkte driftsomkostninger Indkøb af bus Levetid - antal år 5 Afskrivninger pr. år Serviceomkostninger pr. år Forsikringer pr. år Selvrisiko pr. skade Literpris - brændstof 10,50 Antal kørte km pr. år KM/L 12,00 Udgift til brændstof ,00 Ejerafgift Udgifter i alt Udgift i alt pr. kørt time 524,30 * ATA-tiden er den effektive arbejdstid, når der korrigeres for pauser, ferie, sygdom, planlægning, kurser, kørsel uden passagerer til/fra start/slut på turen mv. ** Overhead er et beløb, der bl.a. skal dække udgifter til: Planlægning IT Ledelse Administration Husleje, herunder el, vand og varme Forsikringer Rengøring og vask Pedelydelser Kørekort og kurser mv. til medarbejdere Desuden er en andel af den samlede etableringsudgift på 1 mio. kr. ved indlicitering fordelt udover 5 år og indregnet i overheadomkostningerne. Ved 700 timers kørsel pr. år pr. rute vil der blive genereret et beløb på kr.

146 Bilag: 8.1. Forslag til kvalitetsstandard for kørsel Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

147 Kvalitetsstandard: Kørsel Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er: Borgere, der under særlige omstændigheder ikke selv kan sørge for transport til almen praktiserende læge, speciallæge, høretale-synstilbud, afprøvning af hjælpemidler, træning og genoptræning. Borgere med et fysisk handicap, som bevirker, at de ikke kan benytte kollektiv trafik til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. Kriterier og omfang Kriterier og omfang afhænger af borgernes behov, og hvortil borgeren skal køres. For at være berettiget til kørsel til genoptræning og træning skal borgeren have en helbredstilstand, der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til læge eller speciallæge, skal borgeren være pensionist i sygesikringsgruppe 1 og have en helbredstilstand der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til afprøvning af hjælpemidler, skal borgeren have en helbredstilstand der indebærer, at offentligt transportmiddel ikke kan benyttes. For at være berettiget til kørsel til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter (handicapkørsel) skal borgeren have en varig nedsat funktionsevne, herunder blinde og svagtseende borgere, hvor synet er nedsat til 6/60 eller derunder. Tilbuddet omfatter 104 ture årligt og kan ikke benyttes til læge/speciallæge eller behandling på sygehus. For at være berettiget til kørsel til høre-tale-synstilbud, skal borgeren have særlige befordringsbehov. Kan borgeren selv transportere sig, kan der bevilliges befordringsgodtgørelse, hvis der er over 11 km fra hjemmet til undervisningsstedet. For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge og genoptræning skal der være over 50 km til nærmeste behandler og for pensionister skal udgiften være over 25 1

148 kr. For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til afprøvning af hjælpemidler skal udgiften være over 60 kr., dog over 25 kr. for pensionister. Formål Formålet med kørsel er, at borgeren bliver i stand til at føre et aktivt liv og kunne benytte de tilbud, borgeren er bevilliget. Afgørelse Der træffes afgørelse ud fra en konkret, individuel og faglig vurdering af borgerens behov. Der indhentes relevante oplysninger om borgerens helbredstilstand. Der sendes en skriftlig afgørelse til borger om bevilling af kørsel til høre-tale-synstilbud samt ved afslag på befordringsgodtgørelse. Borger har pligt til at kontakte den bevilgende myndighed, hvis der opstår ændringer i borgerens situation, der indebærer, at borgeren ikke længere opfylder kriterierne. Levering Indsatsen udføres af Midttrafik og den leverandør kommunen har indgået aftale med. Betaling: Handicapkørsel: egenbetaling på 3 kr. pr. kørte kilometer dog min. 30 kr. Takst til genoptræning ( 86) Fri befordring til læge, speciallæge, afprøvning af hjælpemidler eller genoptræning betales af Norddjurs Kommune direkte til leverandør. Befordringsgodtgørelse: Der udbetales beløb på borgerens nemkonto svarende til billigste forsvarlige befordring. Aktiviteter Tilbuddet omfatter kørsel fra og til hjemadresse. Ved handicapkørsel foregår kørslen fra gadedør til gadedør i gadeniveau. Kan borgeren ikke selv klare trapper og lignende, skal borgeren søge yderligere hjælp hertil gennem visitationsafdelingen. 2

149 Kvalitetskrav Ved handicapkørsel og kørsel, der bevilliges som flextur, henvises til midtraffik.dk/flextur og for nærmere information om bestilling, tidsrum og priser. Ved kørsel til og fra træningscentrene Øst og Vest og kørsel til læge, speciallæge, afprøvning af hjælpemidler og specialiseret genoptræning køres efter de aftaler, der er gældende i den til enhver tid forhandlede kontrakt med ekstern leverandør. Opfølgning Handicapkørsel er en bevilling, som ophører, hvis borgerens funktionsniveau bedres, og borgeren derved ikke længere lever op til kriterierne. Øvrig kørsel ophører, når den ydelse, borgeren skal køres til, afsluttes, eller hvis borgeren ikke længere opfylder kriterierne for kørsel. Klage og ankemuligheder Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, borgeren modtager. Klagen skal indgives til sagsbehandleren indenfor 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Ved kørsel til praktiserende læge/speciallæge kan klagen ingives til borgerservice i Norddjurs Kommune, der revurderer afgørelsen. Kan der ikke gives medhold sendes den videre til sundhedsvæsenets patientklagenævn. Ved kørsel til genoptræning (med genoptræningsplan) fremsendes klagen til træningscentret. Kan der ikke gives medhold sendes den videre til sundhedsvæsenets patientklagenævn. Klager over befordring/befordringsgodtgørelse skal indgives til Patientombuddet inden 4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klageskema hentes på: Ved kørsel til træning (uden genoptræningsplan) er der ingen klageadgang. Ved handicapkørsel er der ingen klageadgang. 3

150 Lovgrundlag Lov om social service: 112 (afprøvning af hjælpemidler) 117 (individuel transport) Lov om specialundervisning for voksne (kørsel til høre-talesynstilbud) Lov om trafikselskaber 11 (Handicapkørsel) Sundhedslovens 170, 172 samt 173 (befordring og befordringsgodtgørelse ved kørsel til læge, speciallæge samt specialiseret genoptræning). Kontaktinformationer Bestilling af kørsel: Midttrafik Tlf.: (mellem kl 7.00 og 20.00) Visitation til handicapkørsel: Visitationen Østergade Grenaa Tlf.: (mellem kl 8.00 og 15.00) Ansøgning om befordring til læge, speciallæge og specialiseret genoptræning på hospital: Borgerservice Torvet Grenaa Tlf.: Visitation til kørsel til høre-tale-synstilbud: Visitator på kommunikationsområdet Østergade Grenaa Tlf.: Ansøgning om befordring til træning og genoptræning: Træningscenter Vest / Rehabiliteringscenter Posthaven Elme Allé 6 Posthaven Auning 8900 Grenaa Tlf.: Tlf.:

151 Vigtig information Flextur er en del af den kollektive trafik, som yder transport fra dør til dør, hvortil der ikke kræves visitation. Læs mere om flextur på Midttrafiks hjemmeside: 5

152 Bilag: 9.1. Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

153 29. oktober 2015 Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Besparelsen er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser som følge af anvendelsen af velfærdsteknologi. (1.000 kr.) Besparelse i budget Øget anvendelse af velfærdsteknologi, budget Øget anvendelse af velfærdsteknologi på ældreområdet, budget Målrettet anvendelse af velfærdsteknologi, budget Det er hensigten, at der skal ske en mere systematisk og konsekvent visitation og brug af velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler, hvor det kan medvirke til at gøre borgeren selvhjulpen eller delvis selvhjulpen og dermed aflede en besparelse. Definition Velfærdsteknologi er under stadig udvikling, og det, der er velfærdsteknologi i dag, udvikler sig over tid til at blive almindelige hjælpemidler og forbrugsgoder. Aktuelt er velfærdsteknologi blandt andet: Udstyr og hjælpemidler, der bruges i daglige gøremål på velfærdsområdet. F.eks. spiserobotter, intelligente toiletter og genoptræningsmåtter. 1

154 Smarte arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer. F.eks. brugen af vaskerobotter og selvrengørende materialer/genstande. Personrelaterede hjælpemidler som f.eks. styrkedragter, GPS til demente og stemmestyrede løsninger. Redskaber, der forbedrer arbejdsmiljøet og erstatter rutineprægede opgaver. F.eks. luftløftepuder, gulvvaskerobotter eller roboticbeds. Telemedicin og relationsteknologi (sociale robotter). F.eks. robotsælen Paro eller robotten Butlerrobot. Smartphone-teknologi som f.eks. apps til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD, og apps der guider personer med depression. Parallelt med udviklingen af velfærdsteknologi sker der også en betydelig udvikling af nye teknologiske undervisningsmidler og -metoder. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem de to typer af teknologier. I det følgende sættes der primært fokus på tekniske løsninger, der kan anvendes i tråd med Norddjurs Kommunes velfærdsteknologipolitik. Norddjurs Kommunes nuværende anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger På nuværende tidspunkt arbejder Norddjurs Kommunes med velfærdsteknologiske løsninger opdelt i tre overordnede kategorier: Sikre og kendte tiltag tiltag der er grundigt afprøvet, så der er klarhed over mulige besparelsespotentialer Afprøvning af nye metoder med realistiske positive forventninger til effekt tiltag der findes en begrundet forventning om vil kunne medføre besparelsespotentialer Prøvehandlinger tiltag hvor det på forhånd er usikkert om, der er et besparelsespotentiale. I det følgende beskrives de tiltag, der på nuværende tidspunkt er igangsat inden for de tre ovenstående kategorier. Sikre og kendte tiltag Lifte. F.eks. Altair loftlifte. Lifte der er monteret i loftet og anvendes til forflytning af borgeren. Arbejdskraftbesparende da personalet ofte kan gå fra 2 til 1 medarbejdere ved forflytning af borgeren kr. pr. stk. 2

155 Løftepuder. Pude der kan løfte en faldet borger. Puden kan løfte borgeren op i en siddende stilling, værdigt og uden risiko for dårlige arbejdsstillinger og skader for medarbejderen kr. pr. stk. Bade- og toiletstol. F.eks. M2 Multi-tip. En højdejusterbar stol som fjerner dårlige arbejdsstillinger under vask af borgeren, samt hjælper borgeren med at rejse sig ved egen eller mindre hjælp kr. pr. stk. Skylle- tørre toiletter/sæder. F.eks. Geberit AquaClean MERA. Fuldautomatisk toilet, der gør borgeren selvhjulpen på toilettet, samt minimerer risikoen for urinvejsinfektioner. Pris kr. pr. stk. Sikkerhedssystem. F.eks. Care Access. NFC låsesystem, som gør, at demente borgere ikke forvilder sig ind til hinanden og alarmerer, hvis de forlader et givent område kr. Støttestrømpe på- og aftager. F.eks. Duff N Donner. Mange borgere har brug for hjælp til at påføre støttestrømper. Med denne teknologi kan mange blive selvhjulpne. Støttestrømper forebygger blodpropper og betændelse. Ca. 500 kr. pr. stk. Plejeprodukter. F.eks. Swach klude. Anvendes ved plejekrævende borgere, hvor det vurderes at øge hygiejnen, da vaskefade og sæbe kan danne grobund for bakterier. 9 kr. pr. stk. Elektrisk vendelagen. F.eks. Vendlet. Vendelagnet er til at håndtere sengeliggende borgere ved at give en understøttende og rolig vending. Personalet kan ofte gå fra 2 til 1 medarbejdere ved løsning af opgaven kr. pr. stk. Afprøvning af nye metoder med realistiske positive forventninger til effekt Hel- og halvautomatiske senge. F.eks. Opus 5. Fuldautomatisk seng som hjælper borgeren ud af sengen. Personalet kan gå fra 2 til 1 medarbejdere, og nogle borgere kan blive selvhjulpne kr. pr. stk. Træningsredskaber. F.eks. Combi bike. Som anvendes af svage borgere, som ikke kan bruge en normal cykel. Forbedre træning og rehabilitering kr. pr. stk. Hygiejneprodukter. F.eks. Goloo bækken. Posesystem, der opsamler urin og fæces. Kan forbedre arbejdsmiljø ved at fjerne væske og lugt. Ca. 313 kr. pr. stk. Ipads og piktogrammer. Bruges til læring og strukturering i hverdagen til borgere med blandt andet ADHD og udviklingsudfordringer. Ca kr. pr. stk. Medicindoseringsdispensere. F.eks. Dosecan. Automatisk dosering af medicin med påmindelse til borgeren. Skal mindske utilsigtede hændelser og være arbejdskraftsbesparende kr. pr. stk. 3

156 Prøvehandlinger Alarm/vagt. F.eks. komfurvagt Martha. Slukker for komfuret, hvis det bliver for varmt eller er tændt for længe. Mindsker risikoen for brandulykker for demente i hjemmet kr. pr. stk. Hjælpemidler. F.eks. Easy-up. Fastholder ting som konservesdåser og skåle, så borgere med én hånd er selvhjulpne ved blandt andet madlavningen. 700 kr. pr. stk. Interaktivt gulv. F.eks. OmniVista mobile. Motiverer til at træne motorik, koordinering og balance for borgere med nedsat fysisk og psykisk udvikling kr. pr. stk. Intelligent ble. F.eks. Tenna identify. Elektronisk inkontinens vurdering. Registrerer borgerens toiletmønster, så toiletbesøg kan planlægges, hvilket forbedrer arbejdsgangen/miljø og borgerens livskvalitet kr. pr. stk. Tidligere udmøntede gevinster Ved brug af velfærdsteknologier er der realiseret følgende gevinster (umiddelbart er gevinsterne hovedsageligt kvalitative, da det er vanskeligt at udregne de økonomiske besparelser): Personalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af lifte. Nogle borgere er blevet selvhjulpne. Personalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af intelligente toiletter. Nogle borgere er blevet selvhjulpne. Bedre træning og rehabilitering for svage borgere. Bedre livskvalitet og hygiejne for borgere. Bedre arbejdsmiljø og mindre risiko for skader/sygedage for medhjælpere. Norddjurs Kommunes fremtidige anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger Der skal fremadrettet fortsat foretages en kontinuerlig implementering af velfærdsteknologiske løsninger, som har en påvist økonomisk gevinst og/eller påviste fordele for borgerne og/eller personalet. Dette er for at sikre, at der kontinuerligt arbejdes med de tiltag, som er igangsat og for at opnå den maksimale afledte besparelse heraf. Sikre og kendte tiltag Telemedicin/sundhed F.eks. Appinux. KOL og selvmonitorering er alle dele af telemedicin/sundhed. Teknologien tillader personalet at servicere flere borgere, da det minimerer medarbejderens transporttid. Langsigtet investering. 4

157 o o o o Virtuel bostøtte: virtuel besøg og hjælp til borger med f.eks. angst. Vil reducere transporttid og mislykkede besøg. Bedre medicinhåndtering. Virtuel sygepleje: Opfølgning efter udskrivelse. Borgertilrettet forebyggelse. F.eks. tidlig indsats ved kronisk sygdomme for at udskyde/undgå, at borgeren får en kronisk lidelse. Virtuel træning/genoptræning: Trænere kan monitoreres og justere borgerens træning, samtidig kan borgeren træne når som helst i eget hjem. Virtuelt fællesskab: Hvor borgere kan støtte og fastholde hinanden i forløb og kan samtidig mindske ensomheden. Programmerbare maskiner. F.eks. Støvsuger og gulvvaskerobot, som kan minimere personalets brug af tid på rengøring på plejecentre, i borgerens hjem og på andre relevante arealer kr. pr. stk. Automatisk vendesystem. F.eks. Ekamove. Fuldautomatisk vendesystem, der kan vende borgeren op til 30 grader og dermed forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. Løsningen medvirker til, at borgeren får roligere søvn, færre smerter samt en naturlig døgnrytme kr. pr. stk. Afprøvning af nye metoder, med realistiske positive forventninger til effekt Desinficering/hygiejne løsninger. F.eks. Deconx. Elimineringen af bakterier i plejeboliger eller på hjælpemidler, hvor borgeren har haft f.eks. MRSA eller leverbetændelse. Arbejdskraftsbesparende og minimerer risiko for krydsinfektioner. Ca kr. Træningshjælpemidler. F.eks. NASA-løbebånd. Vægtaflastende løbebånd, som muliggør træning og rehabilitering af svage borgere kr. pr. stk. Prøvehandlinger Tryghedssystem. F.eks. Intelligent Care. Tryghedssystem med NFC låsesystem, komfurvagt, sengevagt og faldmonitorering til støtte af demente borgere. Ca kr. Potentielle besparelser I nedenstående tabel er forvaltningens skøn over potentielle besparelser på baggrund af velfærdsteknologiske investeringer beskrevet (+ = udgift til investering, - = forventet besparelse). 5

158 (1.000 kr.) Telemedicin/ sundhed: Langsigtet investering før besparelser kan realiseres. Programmerbare maskiner: Muligvis hurtig realisering af besparelser ved f.eks. støvsuger og gulvvaske robotter. Automatisk vendesystem: Muligvis hurtig realisering af besparelser. Desinficering/ hygiejne løsninger: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Anvendes på servicearealer Træningshjælpemidler: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Tryghedssystem: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Besparelse Investering Bemærkning Uddannelse og ændret arbejdsgang Flere borgere serviceres Mindre transport Bedre rehabilitering og færre indlæggelser Besparelse Investering Bemærkning Bruges på plejecentre Bruges i borgerens bolig Besparelse Investering Bemærkning Kan muligvis gå fra 3 til 2 nattevagter Færre udgifter i forbindelse med liggesår Besparelse Investering +195 Bemærkning Hjælpemidler kan samles i ét rum og desinficeres Bruges til at desinficere plejeboliger Minimere sygedage og forbedre arbejdsmiljø Besparelse Investering Bemærkning Bedre rehabilitering Færre indlæggelser Besparelse Investering +150 Bemærkning Færre konflikter Bedre arbejdsmiljø og arbejdskraftsbesparende. 6

159 Bilag: Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

160 29. oktober 2015 Forslag til styrket rehabiliteringsindsats i hjemmeplejen I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser som følge af en styrket rehabiliteringsindsats. (1.000 kr.) Øget rehabilitering, budget Rehabilitering som erstatning for personlig og praktisk hjælp, budget Pulje til forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre finansierer udgifter til sundhedshuset, budget Øget rehabiliteringsindsats på sundheds og omsorgs- området, budget Definition og lovgrundlag Rehabilitering er en målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgere som har fået eller er i risiko for at få - betydelige begrænsninger i den fysiske og/eller sociale funktionsevne, støttes i at opnå og vedligeholde den bedst mulige funktionsevne, og dermed et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ifølge Servicelovens 83a skal kommunen tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. 1

161 Norddjurs Kommunes nuværende rehabiliteringsindsats På nuværende tidspunkt visiteres borgeren til sundheds- og omsorgsområdets tilbud og serviceydelser med afsæt i rehabiliteringstænkningen. Visitatoren vurderer borgernes funktionsevne og opstiller retningsgivende mål for borgernes rehabiliteringsforløb. Det vurderes således i hvilket omfang, borgerne kan forventes at blive helt eller delvist selvhjulpne. Hjemmeplejen udarbejder på denne baggrund handleplaner for den enkelte borger. Der er pt. 3 ergoterapeuter ansat i hjemmeplejen, der arbejder målrettet med de rehabiliterende indsatser. Efter et rehabiliteringsforløb revurderes borgernes funktionsevne i forhold til behovet for fremtidig personlig pleje og praktisk hjælp, ligesom det vurderes, om der skal iværksættes yderligere rehabiliterende indsatser. Sideløbende visiteres til træningstilbud og hjælpemidler/velfærdsteknologiske løsninger, som kan understøtte den rehabiliterende indsats. Ud over rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen og på træningsområdet er der etableret en række særlige tilbud. Opfølgende hjemmebesøg: Med opfølgende hjemmebesøg hos borgere, der er udskrevet fra sygehuset, reduceres risikoen for genindlæggelser og borgernes mulighed for at blive selvhjulpne understøttes. Netværksrehabilitering: Ved at skabe netværk for ældre borgere og modvirke ensomhed skabes øget motivation for deltagelse i aktiviteter, der understøtter borgerens rehabilitering. Faldforebyggelse: Der arbejdes målrettet med at identificere og reducere risikoen for, at borgere over 65 falder. Uddannelse af borgerne: Hvis borgerne er motiverede for deltagelse, sker der i dag en oplæring i forhold til f.eks. medicinhåndtering, øjendrypning og brug af støttestrømper, der har til formål at sikre, at borgeren selv kan udføre opgaven. Den fremtidige styrkede rehabiliteringsindsats Der lægges op til en fremadrettet indsats, som i endnu højere grad fokuserer på at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpen. 2

162 Udredning og tydeligere målsætning for indsatsen Der skal i endnu højere grad foretages en helhedsorienteret udredning af borgerne, som fokuserer på at identificere den udløsende årsag til, at borgeren har brug for hjælp. Dette kan skabe bedre mulighed for at motivere den enkelte borger og de pårørende til at indgå mere aktivt i et rehabiliteringsforløb. Desuden skabes en tydeligere gensidig forventningsafstemning i forhold til valg af indsats og resultat, samt i forhold til afslutning af forløbet. Udredningen af den enkelte borger kan endvidere bidrage til, at de retningsgivende mål for indsatsen bliver mere præcise og dermed tydeligere at følge op på. Endelig skabes der et bedre grundlag for at tilbyde en koordineret indsats i forhold til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og hjælpemidler. Mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Med afsæt i den helhedsorienterede udredning og de retningsgivende mål gennemføres et mere intensivt og systematisk rehabiliteringsforløb. Dette giver mulighed for en mere effektiv rehabiliteringsindsats, da borgeren hurtigere genvinder tidligere eller mulige funktionsniveau. Borgeren vil i højere grad skulle lære nye metoder, samt i højere grad tage medansvar for at nå målene for indsatsen. En afgørende forudsætning for dette er, at der gennemføres en tilpasning af sundheds- og omsorgsområdets organisation, så der skabes en særlig rehabiliteringsenhed i hjemmeplejen. Der indføres desuden arbejdsmetoder, som i højere grad kan måle og dokumentere effekten, og der skal ske en øget aflæring af en kompenserende tilgang hos såvel visitationen som plejepersonalet. Endvidere kræver den nye tilgang stærkere ledelsesmæssig fokus og vedholdenhed. Styrkelse af den enkelte borgers motivation Det er afgørende for rehabiliteringsforløbets succes, at indsatsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar for den enkelte borger og dennes pårørende. Borgeren skal selv kunne se både mulighederne i indsatsen og tro på, at det kan lykkes Der skal på den baggrund arbejdes målrettet med den enkeltes motivation i forhold til de konkrete forløb. 3

163 Aktiv inddragelse af pårørende For at realisere ønsket om helt eller delvist selvhjulpne ældre, er det vigtigt, at de pårørende inddrages aktivt. Ved at samarbejde med de pårørende i forhold til de konkrete retningsgivende mål, kan de være med til at skabe aktiviteter for de ældre, som ligger ud over rehabiliteringsindsatsen, men er med til at fastholde den gode udvikling samt motivere de ældre. En tidlig og tydelig forventningsafstemning og involvering af pårørende vil desuden bidrage til, at borgerens netværk bevares. Velfærdsteknologi Der er væsentlig sammenhæng mellem rehabilitering og velfærdsteknologiske investeringer. For at opnå den forventede effekt på rehabilitering skal der investeres i løsninger, som i højere grad gør det muligt for borgerene selv at løse opgaver i forbindelse med f.eks. genoptræning op løbende opfølgning på indsatser. Af mulige fremtidige tiltag, som vil have indflydelse på rehabiliteringen, kan blandt andet nævnes: Telemedicin/sundhed med blandt andet støtte til egentræning i hjemmet og oplæring af borgerne til selv at følge udviklingen i deres sygdom. Borgerne vil opleve øget tryghed og serviceniveau samt forbedret behandlingskvalitet. Træningshjælpemidler som f.eks. vægtaflastende løbebånd kan være med til at muliggøre træning og genoptræningen for svage borgere. Træning og øget aktivitet har en positiv effekt på kroppen og borgerens helbredsmæssige tilstand. Langtidsudlån af støvsugere, øget brug af skylle/tørre toiletter mv. 4

164 Bilag: Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret - budget Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

165 29. oktober 2015 Forslag om lukning af Rougsøcentret I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at lukke Rougsøcentret i Allingåbro og derved opnå en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene. Det fremgår af budgetaftalen, at: På nuværende tidspunkt er der 4 aktivitetstilbud til handicappede borgere i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Antallet reduceres til 3 ved, at Rougsøcentret i Allingåbro nedlægges og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikres en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra 4 til 3. I omlægningen skal også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Målgruppe Målgruppen for de fire aktivitetstilbud i den vestlige del af Norddjurs Kommune er: Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller andre problemer, som gennem aktivitets- eller samværstilbud kan opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Borgere som på grund af en betydelig og varig funktionsnedsættelse har brug for hjælp, støtte og vejledning for at have en beskyttet beskæftigelse. Den tungeste del af brugerne er primært tilknyttet aktivitetscentret i Ørsted. Antal brugere og kapacitet På nuværende tidspunkt er der følgende antal brugere i de fire aktivitetstilbud i den vestlige del af Norddjurs Kommune: Antal brugere Rougsøcentret + Virkom Gl. Estrup 13 Aktivitetscenter i Ørsted 24 Aktivitetscenter i Auning 23 1

166 Det vurderes, at der er følgende max. kapacitet i aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt i aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup: Kapacitet - antal pladser Aktivitetscenter i Ørsted Aktivitetscenter i Auning Gl. Estrup Rougsøcentret De 20 brugere på Rougsøcentret kommer fra følgende botilbud: Antal brugere Kærvang/Skovvang i Ørsted 6 Stadionparken og Broagervej i Allingåbro 9 Centervej i Auning 2 Egen bolig 3 Det er forvaltningens vurdering, at de nuværende 20 brugere på Rougsøcentret skal fordeles mellem det nye aktivitetscenter i Ørsted og aktivitetscentret i Auning, og at det ikke er muligt at flytte nogen af brugerne til Gl. Estrup. Virkom I forbindelse med en tidligere politisk beslutning om at nedlægge beskæftigelsestilbuddet Virkom blev 6 borgere i fleksjob og 2 borgere i skånejob integreret i Rougsøcentret. Der visiteres ikke flere borgere til tilbuddet. Virkom fungerer i dag som et virksomhedscenter, der drives i samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen. Hovedaktiviteten er let produktion/montagearbejde af forskellig art. Det vurderes, at en del af brugerne med støtte vil kunne løse forskellige pedelopgaver på kommunale institutioner o.lign. i lokalområdet, ligesom flere af dem vil kunne indgå i aktiviteterne på Gl. Estrup. Det vil således være muligt væsentligt at begrænse antallet af brugere, der er beskæftiget med de nuværende pladskrævende arbejdsopgaver. Nyt aktivitetscenter i Ørsted Det nye aktivitetscenter i Ørsted rummer mulighed for at deltage i en bred vifte af aktivitets- og samværstilbud. 2

167 Aktivitetscentrets placering i umiddelbar tilknytning til bofællesskaberne Kærvang og Skovvang giver desuden mulighed for, at nogle af brugerne har mulighed for f.eks. at få et hvil i løbet af dagen i deres egen bolig og efterfølgende vende tilbage til aktivitetscentret. Af mulige aktivitetstilbud i det nye aktivitetscenter kan bl.a. nævnes følgende: udeaktiviteter som f.eks. havehold og mindre pedelopgaver tilbud om kommunikation og it, med det formål, at alle skal have mulighed for at kommunikere og have en genkendelig dagsstruktur kreativt værksted, hvor der arbejdes med mere stillesiddende aktiviteter, specielt for de ældre brugere sang, musik og bevægelse herunder interaktivt gulv, der motiverer til leg og bevægelse tilbud om svømning i samarbejde med Auning Idrætscenter tilbud om ridning i samarbejde med Ørsted Rideklub samarbejde med Ørsted Kro om løsning af forskellige praktiske opgaver. På nuværende tidspunkt er der 24 brugere, der er tilknyttet det nye aktivitetscenter i Ørsted. Det vurderes, at tilbuddet kan rumme borgere. I forhold til Rougsøcentrets nuværende brugere, så foreslås det at flytte de 6 brugere, der bor i Kærvang/Skovvang i Ørsted, til det nye aktivitetscenter sammen med de 2 brugere fra bofællesskaberne på Centervej i Auning. Hertil kommer, at der er et par af brugerne i Virkom, der evt. vil kunne løse pedelopgaver i tilknytning til aktivitetscentret. Gl. Estrup I aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet på Gl. Estrup løses primært arbejdsopgaver på Landbrugsmuseet med udgangspunkt i Landbrugsbotanisk have. Desuden løses der også opgaver på Herregårdsmuseet i form af forefaldende havearbejde. Opgaverne på Gl. Estrup fordrer, at der er en vis arbejdsmæssig funktionalitet hos brugerne. På nuværende tidspunkt er der 13 brugere i aktivitets-/beskæftigelsestilbuddene på Gl. Estrup og det vurderes, at tilbuddet kan rumme yderligere 6-10 brugere. Dette forudsætter, at der i samarbejde med museerne sker en udvidelse af arbejdsopgaverne, hvilket vurderes at være muligt. Som nævnt ovenfor er det forvaltningens vurdering, at der ikke er nogen af de nuværende 20 brugere på Rougsøcentret, som det vil være muligt at flytte til Gl. Estrup. 3

168 Derimod vurderes det, at der er 6-8 af de nuværende brugere i aktivitetscentret i Auning, der vil kunne beskæftiges på Gl. Estrup og dermed skabe plads til et antal brugere fra Rougsøcentret i Auning. Det vurderes desuden, at der er 2-4 af de nuværende brugere i Virkom, der vil kunne beskæftiges på Gl. Estrup. AC Auning I aktivitetscentret i Auning er der bl.a. følgende aktivitets- og samværstilbud: fremstilling af brugskunst og årstidsdekorationer samt mulighed for at sy, strikke, tegne og male tilbud om bevægelse og motion, der er en fast del af dagligdagen i form af cykel- og gåture mulighed for deltagelse i svømning tilbud om socialmotorik, massage og sansestimuli mulighed for at være en del af udeholdet, der løser forskellige arbejdsopgaver som f.eks. havearbejde og pedelopgaver. Herudover udføres små anlægsopgaver, ligesom der er en betragtelig brændeproduktion i vinterhalvåret. Gennem projektet "Sjov motion og sund mad" arbejdes der på at skabe meningsfulde og varige fællesskaber for brugerne og at give dem en bedre forståelse for sund mad og motion. På nuværende tidspunkt er der 23 brugere, der er tilknyttet aktivitetscentret i Auning. Det vurderes, at tilbuddet kan rumme borgere. Ved at flytte 6-8 af brugerne på aktivitetscentret til Gl. Estrup skabes der således plads til nye brugere. Hertil kommer, at der i de senere år er blevet arbejdet på at placere et mindre antal brugerne i private virksomheder (KLAP-projekt). Ved at intensivere bestræbelserne på at finde flere pladser, hvor brugerne helt eller delvis er beskæftiget i private virksomheder, vil det på sigt være muligt at øge antallet af ledige pladser i AC Auning yderligere. Det vurderes således, at det vil være muligt på nuværende tidspunkt at rumme 12 brugere (9 brugere fra bofællesskaberne i Allingåbro og 3 hjemmeboende) fra Rougsøcentret i aktivitetscentret i Auning. Ligeledes vil det være muligt at rumme 4-6 brugere fra Virkom, hvis de beskæftiges med pedelopgaver i lokalområdet og med let produktion/ montagearbejde, der ikke er for pladskrævende. Ændringen i aktivitetscentrets brugergrupper medfører, at det er nødvendigt, at ombygge det eksisterende handicaptoilet, så det bliver egnet til kørestolsbrugere. Det forventes, at udgiften til ombygning vil udgøre ca kr. 4

169 Øvrige aktiviteter og tilbud På nuværende tidspunkt benytter Klub Friheden i Allingåbro lokalerne på Rougsøcentret. Klub Friheden er et klubtilbud, hvor der aktuelt er ca. 30 brugere tilknyttet. Brugerne kommer fra den vestlige del af kommunen. Desuden deltager ca. 10 beboere fra Region Midtjyllands døgntilbud Granbakken, som er beliggende i Allingåbro. Formålet med klubben er at styrke det sociale fællesskab. Det sker ved eksempelvis gåture og forskellige sundhedsaktiviteter i form af motion og madlavning. Herudover afholdes der klubaftener på Rougsøcentret for de brugere, som bor i bofællesskaberne på Stadionparken og Broagervej. Indholdet i disse klubaftener er af meget forskellig karakter, og planlægges i samarbejde mellem brugerne og medarbejderne fra bostøtten. De medarbejdere, som er ansat til at yde bostøtte til borgere i Allingåbro benytter endvidere Rougsøcentret som samlingssted for forskellige netværkstiltag. Det drejer sig eksempelvis om deltagelse i motion, madlavning og andre tilbud om socialt samvær. Det foreslås, at de ovennævnte tilbud videreføres i aktivitetscentrene i Auning og Ørsted. Desuden kan fælleshuset ved bofællesskabet på Broagervej i Allingåbro i et vist omfang anvendes til nogle af de forskellige aktiviteter. Økonomi ressourcefordeling På nuværende tidspunkt er der følgende driftsbudget på Rougsøcentret: (1.000 kr.) Personale Aktiviteter, materialer, it, inventar mv Indtægter Bygningsdrift I alt I forbindelse med en lukning af aktivitetscentret medio 2016 vil der blive frigivet følgende beløb, der kan fordeles til de aktivitetstilbud, som skal modtage brugerne: (1.000 kr.) (2. halvår) Nuværende driftsbudget Vedtaget besparelse Udgift til ombygning Udgift til fortsat drift af tom bygning I alt, frigivet beløb

170 Det frigivne beløb vil indgå i det samlede budgetbeløb til de tilbageværende tre aktivitetstilbud i den vestlige del af kommunen, og derefter blive fordelt ud fra en aktuel tyngdemåling af brugernes behov for støtte. Tyngdemålingen vil foregå efter socialområdets nuværende ressourcefordelingsmodel, der er baseret på følgende 5 funktionsniveauer: 1. Borgere med et moderat, men mindre behov for støtte 2. Borgere med et moderat, men regelmæssigt behov for støtte 3. Borgere med et omfattende og betydeligt behov for støtte 4. Borgere med et omfattende og massivt behov for støtte 5. Borgere med et vedvarende, omfattende og massivt behov for støtte. I forbindelse med fordelingen af det frigivne beløb vil der samtidig blive taget stilling til, hvor stor en andel, der skal anvendes til henholdsvis personale og øvrige driftsudgifter (aktiviteter, materialer mv.). Tidsplan for den videre proces I løbet af januar-februar 2016 vil socialområdet i et samarbejde med de enkelte brugere og deres pårørende/værger tage stilling til den fremtidige placering på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet på Gl. Estrup. I den forbindelse vil medarbejdere fra socialområdet afholde individuelle job samtaler med de berørte brugere på Rougsøcentret, i Virkom og i AC Auning i forhold til at få afklaret deres særlige ønsker og muligheder i forhold til at finde et nyt aktivitets-/beskæftigelsessted. I løbet af februar/marts 2016 skal der desuden med udgangspunkt i den aktuelle brugertyngde tages stilling til fordelingen af ressourcer og medarbejdere til de 3 tilbageværende aktivitetscentre. Forløbet i forhold til fordelingen af medarbejdere og afskedigelsen af evt. tiloversblevne medarbejdere skal følge Norddjurs Kommunes personalepolitiske retningslinjer. Desuden skal fordelingsforslaget drøftes i område MED-udvalget på socialområdet. Det er målet, at den endelige flytning af brugerne til de nye aktivitets- og beskæftigelsestilbud er afsluttet inden sommerferien Dok.nr

171 Bilag: Rapport - Sygehusstatistik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

172

173 Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG SYGEHUSSTATISTIK OKTOBER 2015 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

174 Indhold 1. Udvikling i kommunal medfinansiering for hhv. ambulant og stationær behandling Udvikling i antal udskrivninger og ambulante besøg...4 3

175 3. Antal ambulante besøg pr. borger Antal udskrivninger pr borgere Kommunal medfinansiering pr. borger Forebyggelige indlæggelser pr borgere på DRG-værdi i alt i kr DRG-værdi pr. borger Gennemsnitligt antal sengedage pr. indlæggelse Udvikling i antal alm. og spec. genoptræningsplaner Udvikling i udgifter til specialiseret genoptræning Udvikling i kommunal medfinansiering for hhv. ambulant og stationær behandling Norddjurs Kommune Ambulant behandling Stationær behandling Udvikling KMF i alt Udvikling ,82 % 0,08 % 1,32 % 4

176 Udvikling * 1,65 % -5,32 % -2,14 % Note: *Fra første halvår 2014 til første halvår 2015 Tabellen viser udviklingen i den kommunale medfinansiering for hhv. ambulant og stationær behandling. Fra 2013 til 2014 steg udgifterne til ambulante behandlinger med 2,82 %, mens udgifterne til stationær behandling steg med 0,08 %. Samlet set steg den kommunale medfinansiering med 1,32 % fra 2013 til Fra første halvår 2014 til første halvår 2015 steg udgifterne til ambulant behandling med 1,65 %, mens udgifterne til stationær behandling faldt med -5,32 %. Samlet set faldt den kommunale medfinansiering med -2,14 % fra første halvår 2014 til første halvår Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling * -5,32 1,65 Udvikling KMF stationær Udvikling KMF ambulant 0, ,82-6,00-4,00-2,00 0,00 2,00 4,00 Note: *Fra første halvår 2014 til første halvår

177 2. Udvikling i antal udskrivninger og ambulante besøg Norddjurs Kommune Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Udvikling ,12 % 0,07 % Udvikling * 8,64 % -0,03 % Note: *Fra første halvår 2014 til første halvår Tabellen viser udviklingen i antal ambulante besøg og sygehusudskrivninger for borgere i Norddjurs Kommune. Fra 2013 til 2014 steg antallet af ambulante besøg med 1,12 %, mens antallet af sygehusudskrivninger steg med 0,07 %. Fra første halvår 2014 til første halvår 2015 steg antallet af ambulante besøg med 8,64 %, mens antallet af sygehusudskrivninger faldt med -0,03 %. Udvikling i antal udskrivninger og ambulante besøg * 8.64 Udvikling udskrivninger Udvikling ambulante besøg ,07 1,12 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Note: *Fra første halvår 2014 til første halvår

178 3. Antal ambulante besøg pr. borger halvår 2015* Norddjurs Kommune 1,93 1,96 1,05 Gns. Randers-klyngen 1,87 1,98 - Gns. Region Midt 1,94 2,04 - Note: *For første halvår af Indbyggertal er fra 1.januar det pågældende år. Tabellen viser antallet af ambulante besøg pr. borger i Norddjurs Kommune. I 2013 var der i gennemsnit 1,93 ambulante besøg pr. borger, mens der i 2014 i gennemsnit var 1,96 ambulante besøg pr. borger. I det første halvår af 2015 var der i gennemsnit 1,05 ambulante besøg pr. borger. 2,2 2,0 Antal ambulante besøg pr. borger 1,8 _(* 1,93 _(* 1,96 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 1, * 0,0 Norddjurs Kommune Note: *For første halvår af Indbyggertal er fra 1.januar det pågældende år. 7

179 4. Antal udskrivninger pr borgere Antal udskrivninger halvår 2015 Norddjurs Kommune * Gns. Randers-klyngen Gns. Region Midt Note: *Antal udskrivninger pr borgere i første halvår af Tabellen viser antal udskrivninger pr borgere pr. år. I 2013 var der i Norddjurs Kommune 196 sygehusudskrivninger pr borgere, mens der i 2014 var 197 sygehusudskrivninger. I første halvår af 2015 var antallet af sygehusudskrivninger pr borger på 99 udskrivninger. Sammenlignet med Randers-Klyngen og Region Midtjylland er antallet af sygehusudskrivninger i Norddjurs kommune højere. I 2013 og 2014 var der hhv. 16 og 17 flere sygehusudskrivninger pr borgere i Norddjurs Kommune end gennemsnitligt i hele Region Midtjylland. 220 Antal udskrivninger pr borgere Udskrivninger 2013 Udskrivninger 2014 Udskrivninger 2015* 0 Norddjurs Kommune Note: *Første halvår af

180 5. Kommunal medfinansiering pr. borger KMF 2013 KMF 2014 KMF 1. halvår 2015 Norddjurs Kommune Gennemsnit Klyngen Gennemsnit Region Midt Note: Indbyggertal er fra 1. januar det pågældende år. Tabellen viser den kommunale medfinansiering pr. borger pr. år. I 2013 var udgifterne til kommunal medfinansiering på kr. pr. borger, mens udgifterne i 2014 var kr. pr. borger. Efter første halvår af 2015 var udgifterne til kommunal medfinansiering på kr. pr. borger. Norddjurs kommunes udgifter til kommunal medfinansiering pr. borger ligger nogenlunde på niveau med gennemsnittet for Randers-klyngen og Region Midtjylland, dog en anelse højere. _(* Kommunal medfinansering pr. borger _(* _(* _(* _(* _(* _(* _(* KMF 2013 KMF 2014 KMF 2015* _(* 500 _(* -?? Norddjurs Kommune Note: *Første halvår

181 6. Forebyggelige indlæggelser pr borgere på halvår 2015 Norddjurs Kommune Gns. Randers-klyngen Gns. Region Midt Note: Forebyggelige indlæggelser omfatter indlæggelser, som skyldes dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdomme, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold samt tryksår. I opgørelsen medregnes ikke sukkersyge samt visse former for blærebetændelse. Tabellen viser antal forebyggelige indlæggelser pr borgere på 65+. I 2013 var antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere på 65+ på 55 indlæggelser, mens antallet i 2014 var 52 indlæggelser. I første halvår af 2015 var antallet af forebyggelige indlæggelser pr borgere på 65+ på 26 indlæggelser. Sammenlignet med Randersklyngen og Region Midtjylland var der i 2013 og 2014 færre forebyggelige indlæggelser blandt de ældre borgere i Norddjurs Kommune. _(* 60 Antal forebyggelige indlæggelser pr borgere på 65+ _(* 50 _(* 55 _(* 52 _(* 40 _(* 30 _(* * _(* 10 _(* -?? Note: *For første halvår af Norddjurs Kommune 10

182 7. DRG-værdi i alt i kr halvår 2015 Norddjurs Kommune Region Midt DRG-værdi pr. borger halvår 2015 Norddjurs Kommune Gns. Randers-klyngen Gns. Region Midt De to ovenstående tabeller viser hhv. DRG-værdi i alt i 1000 kroner og DRG-værdi pr. borger pr. år. I 2013 var DRG-værdien pr. borger , mens den i 2014 var I første halvår af 2015 var DRGværdien pr. borger på Sammenlignet med Randers-Klyngen og Region Midtjylland var DRGværdien pr. borger noget højere i Norddjurs Kommune både i 2013 og _(* DRG-værdi pr. borger _(* _(* _(* _(* _(* _(* _(* * _(* _(* -?? Note: *For første halvår af Norddjurs Kommune 11

183 9. Gennemsnitligt antal sengedage pr. indlæggelse halvår 2015 Norddjurs Kommune 3,8 3,7 3,5 Gennemsnit klyngen 3,7 3,5 - Gennemsnit region Midt 3,8 3,7 - Tabellen viser det gennemsnitlige antal sengedage pr. indlæggelse. I 2013 varede en indlæggelse i gennemsnit 3,8 sengedage, mens det i 2014 var 3,7 sengedage. Efter første halvår af 2015 var den gennemsnitlige indlæggelsestid 3,5 sengedage. 5,0 Gennemsnitligt antal sengedage pr. indlæggelse 4,0 3,0 3,8 3,7 3, , * 1,0 0,0 Norddjurs Note: Første halvår af

184 10.Udvikling i antal almindelige og specialiserede genoptræningsplaner Almindelig Specialiserede Norddjurs Kommune % -9 % Regions Midt 1 % -11 % Note: Data for første halvår af 2015 er endnu ikke tilgængeligt. Tabellen viser derfor kun udviklingen fra Tabellen viser udviklingen i antal almindelige og specialiserede genoptræningsplaner opgjort i procent. Fra 2013 til 2014 steg antallet af almindelige genoptræningsplaner med 11 %, mens antallet af specialiserede genoptræningsplaner faldt med -9 %. Udvikling i antal almindelige og specialiserede genoptræningsplaner fra (procent) -9 Norddjurs 11 Specialiserede Almindelige Udvikling i udgifter til specialiseret genoptræning Norddjurs Kommune Udvikling i udgifter Udvikling % Udvikling * -6 % Note: *Fra første halvår 2014 til første halvår Tabellen viser udviklingen i udgifter til specialiseret genoptræning. Fra faldt udgifterne til specialiseret genoptræning med -31 %, mens udgifterne fra første halvår 2014 til første halvår 2015 faldt med -6 %. 13

185 Bilag: Bilag til voksen- og plejeudvalgets budgetopfølgning pr. ultimo september 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

186 Bilag til budgetopfølgningen ultimo september 2015 på voksen- og plejeudvalgets område Samlet oversigt Budget 2015 Korrigeret Forventet Afvigelse* (mio. kr.) budget regnskab Drift 654,9 649,3-5,6 Overførte driftsmidler 13,6 9,9-3,7 Drift i alt 668,5 659,2-9,3 Anlæg 12,3 8,3-4,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2015 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 656,4-1,5 654,9 Anlæg 2,3 10,0 12,3 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 13,6 9,9 3,7 Det forventede resultat på driften viser et samlet mindreforbrug på 9,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet, at der i budgettet indgår overførte driftsmidler på 13,6 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 9,9 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra overførslerne, forventes der et mindreforbrug på driftsbudgettet på ca. 5,6 mio. kr. På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på ca. 4,0 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. til 2015.

187 Drift (mio. kr.) Korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrug ultimo september 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelser Velfærdssekretariatet 1,0 1,0 1,0 0,0 Socialområdet 141,4 110,3 141,4 0,0 Myndighedsafdelingen 31,4 15,5 26,9-4,5 Sundheds- og omsorgsområdet 481,1 342,7 480,0-1,1 I alt 654,9 469,4 649,3-5,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (mio. kr.) Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Velfærdssekretariatet 0,4 0,1 0,3 Socialområdet 2,7 2,7 0 Myndighedsafdelingen 2,4 0 2,4 Sundheds- og omsorgsområdet 8,1 7,1 1,0 I alt 13,6 9,9 3,7 Velfærdssekretariatet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på velfærdssekretariatets område at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. fra tidligere år. Der forventes et forbrug af de overførte midler på 0,1 mio. kr. i Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det samlede budget på socialområdet at blive overholdt i Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. fra tidligere år. Alle de overførte midler forventes anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til kompetenceudvikling på hele handicap- og psykiatriområdet, implementering af IT-systemet fra Avaleo samt udarbejdelse af kvalitetsrapporter på handicap- og psykiatriområdet. Myndighedsafdelingen Samlet set forventes et mindreforbrug på myndighedsafdelingsafdelingens område på ca. 4,5 mio. kr.

188 På området indenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 3,5 mio. kr. Mindreforbruget indenfor servicerammen skyldes: at der er visiteret færre end forventet i prognosen for STU-forløb, at der er vundet en ankesag om STU-forløb og at der er flere ophørte STU-forløb. Dette betyder et forventet mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. at der i forbindelse med betalinger til/fra kommuner på handicap- og psykiatriområdet er et forventet mindreforbrug på ca. 2,4 mio. kr. at ledsageordning til psykisk handicappede først er igangsat efter udarbejdelse og godkendelse af kvalitetsstandard i april Dette betyder et forventet mindreforbrug på ca. 0,1 mio. kr. På området udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Mindreforbruget udenfor servicerammen skyldes, at der forventes ekstra refusionsindtægter i 2015 vedrørende særligt dyre enkeltsager på ca. 1,0 mio. kr. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. fra tidligere år. De overførte midler vil blive anvendt i tilfælde af tabte ankesager. Sundheds- og omsorgsområdet Samlet set forventes et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. Mindreforbruget vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. fra tidligere år. Det forventes, at 7,1 mio. kr. vil blive anvendt i Midlerne anvendes bl.a. til implementering af sundhedsaftalerne, kompetenceudvikling af medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet, en

189 særligt dyr enkeltsag og et stigende antal respiratorbrugere under BPA-ordningen. De resterende 1,0 mio. kr. forventes at blive overført til Opmærksomhedspunkter Myndighedsafdelingen På myndighedsafdelingens område verserer 6 uafklarede ankesager i Ankestyrelsen, som vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Såfremt alle sager afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune, vil der være tale om en merudgift på 7,3 mio. kr. Beregningen omfatter perioden fra sagernes starttidspunkter til og med år Såfremt nogle af sagerne afgøres i 2015 forventes eventuelle udgifter så vidt muligt afholdt indenfor myndighedsafdelingens ramme og ved anvendelse af overførte midler fra Sundheds- og omsorgsområdet På sundheds- og omsorgsområdet vil der i 2015 være en ekstraordinær udgift til tomgangshusleje som følge af, at en del af de nye ældreboliger i Grønnegården endnu ikke er udlejet. Til dækning af merudgiften er der bevilget et samlet beløb på 3,0 mio. kr. i 2014 og 2015, hvoraf der er forbrugt 2,4 mio. kr. i Det resterende beløb på 0,6 mio. kr. vil blive anvendt i Anlæg På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på anlæg på ca. 4,0 mio. kr. (Mio. kr.) Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo september 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* Voksen- og plejeudvalget 12,3 5,1 8,3-4,0 I alt 12,3 5,1 8,3-4,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget skyldes, at anlægsarbejdet vedrørende nye lokaler til hjemmeplejen i Glesborg først sættes i gang i januar 2016, hvilket medfører et forventet mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. Der forventes et merforbrug på ca. 1,1 mio. kr. i forbindelse med etablering af et nyt aktivitetscenter i Ørsted. Årsagen til merforbruget skyldes, at et servicearealtilskud på ca. 1,3 mio. kr., der er indregnet i budgetrammen, først udbetaltes i 2016.

190 Der forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på frivillighuset på Hedebocentret, som følge af, at projektet ikke er blevet sat i gang. Herudover forventes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. vedrørende etablering af Djurs Mad I/S. Årsagen til mindreforbruget skyldes, at udbedring af fejl og mangler først forventes færdig i En oversigt over det forventede forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

191 Bilag: Anlægsoversigt - september 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

192 Anlægsbudget september 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. jordforsyning boligformål pulje Arealerhvervelse - pulje Byggemodning - pulje Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Flytning af mole i Bønnerup Bønnerup Havn - anlægstilskud Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel Implementering af ESDH Møgelbjerg, Grenaa, etape Salg af diverse bygninger og arealer Stålvej, Allingåbro Industrivej, Ørum Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Borgervenlig selvbetjening Salg /køb af div bygninger og arealer a Arealerhvervelse - Reedomus Udbredelse af bredbånds- og mobildækn Køb / Salg af jord, jordfordeling b Campus - Køkken ØKU - Anlæg Sum BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Indretning af personalepladser Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole It-dagtilbudsområdet Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Forbedringer Djurslandsskolen Indretning af tandklinik - Søndre Skole Legestuen i Grenaa Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa Auning Skole erstatningsbyggeri Ny daginstitution (Skolebakken Skole) BUU - Anlæg Sum EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - opkøb af grund

193 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* EU - anlæg Kattegatcentret - renovering Oplevelsesplads i Fjellerup EU - anlæg Sum KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt c Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Multiaktivitetspladser Renovering haller og idrætsanlæg Nyt bibliotekssystem via Kombit Stationsbygning Allingåbro Multihus ved Nørre Djurs Hallen Ørsted Rideklub Renovering af haller og idrætsanlæg Multihal i Nørager Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord Renovering Grenaa Idrætscenter Multihus ved Åstruphallen Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Boldfang ny boldbane AIK Multifunktionel naturhus, Grenaa strand P-plads Nørredjurs Hallen Pulje til vedligehold af forsamlingshuse KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje Indsats tomme boliger d Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Cykelsti Ålsrode Bygningsrenovering skoler Toiletter ved strande Bygningrenoveringspulje Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Asfaltbelægninger Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig Dokning Udbyhøj kabelfærge Dokning Grenaa-Anholtfærgen Letbanestation Trustrup Renovering af legepladser Indsats tomme boliger e Vejføring i Glesborg f Kabellægning Belysningsplan + investering i LED-lys Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Omfartsvej nord for Grenaa Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup Forberedelse af el-målere - ledlys

194 Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2015 Afvigelse i alt* MTU - Anlæg Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak Kyst og strandpulje Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter Pulje til landsbyfornyelse Pulje til landsbyfornyelse Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Revision af vandløbsregulativer mv Turiststi vest for Fjellerup Asfaltbelægninger Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen Letbane - forlængelse til Grenaa havn Asfaltbelægninger - ekstra Doktorgården Ørsted - parkering og adgang ØsterAlling - afstribning vej Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Letbanestation Grenaa Syd Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Nordkystvejen - ny belægning etape MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Møllehjemmet - ventilation Farsøhthus - nye vinduer v. servicearealer VPU - Anlæg Sum Hovedtotal a) Forventer ansøgning om ekstra indtægtsbevilling b) Afventer omkontering samt evt. salg c) Afventer evt. omkontering d) Merudgift, nedrivning af gl. lægebolig i Ørsted m.v. - udgift overført fra Velfærdsforvaltning, dog større en budgetteret/aftalt. e) Merforbrug skyldes momsregulering pga. konteringsregler - Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter har, med tilbagevirkende kraft, ændret konteringspraksis. Søges om tillæg til anlægsbevilling samt rådigbedsbeløb. Det foreslås finansieret af mindreforbrug på projektet vedr. cykelsti i Ørsted-Allingåbro f) Merudgift overføres til 2016 og skyldes fremskudt arbejde

195 Bilag: Tilsynsrapport - Møllehjemmet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

196 Sundhed og Omsorg Plejecenter Møllehjemmet Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015

197 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsvurdering Datakilder Samlet vurdering Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Afsluttende samtale med plejecenterlederen Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar...5 1

198 1. Indledning Det uanmeldte og det anmeldte tilsyn fandt sted henholdsvis den 6. juli og den 19. august De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager, og afdække forbedringsmuligheder i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2015: Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi. 3. Datakilder Interview: 2 beboere 2 medarbejdere 1 koordinerende sygeplejersker 2

199 Plejecenterlederen Interviews tager udgangspunkt I forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats og magtanvendelse Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Der er en mærkbar forskel på miljøet og samarbejdet i forhold til sidste års kommunale tilsyn. Miljøet er bedret, stemningen god og personalet mere ansvarsbevidste. Tingene foregår på beboernes præmisser. Alle beboere har en afgørelse og beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og mange tilbud om sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne. Alle beboere får løbende vurderet deres behov for rehabilitering og der arbejdes målrettet med at udvikle beboernes ressourcer. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde hele vejen rundt og synlig ledelse. Specifikt for: Fokusområderne Dokumentation Stikprøvekontrol hos 2 medarbejdere viser, at de er fortrolige med det nye omsorgssystem og at dokumentationen er fyldestgørende. Møllehjemmet laver stikprøvekontrol på dokumentationen hvert halve år. Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentret betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer Kvaliteten af den vedligeholdende træning er højnet. Der er iværksat flere aktiviteter, som er målrettet beboernes behov. Der er udarbejdet funktionsvurdering på beboeren og denne tænkes ind i planlægning af aktiviteterne og den individuelle træning. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Målet er, at beboerne i demensafsnit Elmebo får et specialiseret og individuelt tilrettelagt tilbud, der giver den enkelte mulighed for at leve et meningsfulgt og værdigt liv. 3

200 I løbet af 2015 iværksættes: - Temadage omkring beboernes trivsel og velvære i hverdagen, - undervisning i, hvordan der skabes hjemlige og fleksible rammer for beboere med demens med plads til den enkeltes personlighed og med respekt for personens livsforløb, - temadage for personalet, "pårørende samarbejde", - supervision på teammøder, faglige refleksion, - indretning af have, til glæde for beboerne. Hvordan arbejder plejecentret med indførelse af velfærdsteknologi Målet er, at beboerne skal opleve, at velfærdsteknologiske løsninger er en integreret del af de indsatser, der bliver tilbudt på Plejecenter Møllehjemmet. Beboerne skal opleve så stor grad af selvhjulpenhed som det er muligt. I løbet af 2015, iværksættes: - Information til personalet om muligheder for velfærdsteknologisske løsninger. - Et fast punkt på dagsorden til teammøder: muligheder for velfærdsteknologiske løsninger hos Den enkelte beboer. - Deltagelse i temadag om velfærdsteknologiske hjælpemidler. - I samarbejde med velfærdsteknologikonsulenten gennemgå muligheder for Velfærdsteknologiske løsninger. Embedslægetilsynet: få anmærkninger, næste embedslægetilsyn er i år Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn: Alle anbefalinger: og opmærksomhedspunkter er imødekommet. Alle assistenter er sidemandsoplært af den koordinerende sygeplejerske og assistenterne dokumenterer sammen med hjælperne. Der er skabt rum til dokumentation og etableret flere arbejdsstationer. Medarbejderne oplever, at der er skabt synlig ledelse og de er fortrolige med hvad der arbejdes hen imod. Arbejdsmiljøet er tydeligt bedret. 5. Anbefalinger Der er ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter At sikre en planlægning der tilgodeser demensafsnittet, så beboerne kan få én til én kontakt og skærmes ved behov. 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Møllehjemmet har i det forløbne år været i en god udvikling. Miljøet er tydeligt bedret og medarbejderne er engageret og inddrager beboerne i de daglige gøremål og de beslutninger der skal træffes. 4

201 Demensafsnittet er en udfordring, da ikke alle boliger er besatte og enheden derfor er lille. Det kan være svært at opretholde et team af medarbejdere og tilbyde én til én kontakt og skærmning, da der oftest kun er en medarbejder i afsnittet. 8. Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar Deltagere: Svend Aage Simonsen Pia Falck Laila Hedegaard Birgit Appel Dorthe Milthers Ældrerådet Medarbejder Koordinerende sygeplejerske Plejecenterleder Områdeleder af visitation og hjælpemidler 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. Der er kun ét medlem i bruger- og pårørende rådet, som ikke deltog i dialogmødet. Møllehjemmet arbejder på, at finde nye medlemmer til rådet. Den endelige rapport fra det uanmeldte og anmeldte tilsyn sendes til den repræsentant, der på nuværende tidspunkt er i bruger- og pårørenderådet. 2. Statusoplæg ved Birgit Appel Møllehjemmet har haft gode og stabile afløsere og sommeren er forløbet godt. Møllehjemmet har haft to uddannede ferieafløser. Den koordinerende sygeplejerske har sagt sin stilling op. Stillingen slås op i december måned og en sygeplejerske vil blive konstitueret i den mellemliggende periode. Der er arbejdet med sidste års anbefalinger og opmærksomhedspunkter: Det har blandt andet forbedret arbejdsmiljøet. Derudover er alle meget opmærksomme på at udføre en god tandhygiejne. Enkelte medarbejdere har været til undervisning i forbindelse med demensdagen. Møllehjemmet har et godt samarbejde med omsorgstandplejen, og får instruktion i tandhygiejne, som er målrettet den enkelte beboer. Møllehjemmet er opmærksom på velfærdsteknologiske hjælpemidler og en del er implementeret. Det er en udfordring med tomme boliger i demensenheden, da det påvirker personalenormeringen. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af det uanmeldte tilsyn, punkt 3 den samlede vurdering. 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, ved Birgit Appel Møllehjemmet arbejder viderearbejde videre med deres indsatsområder: Det gode hverdagsliv, beboernes trivsel og velvære i hverdagen, kontaktpersonsordningen, Samarbejde med pårørende og frivillige, implementering af værdier, Velfærdsteknologi. 5

202 Derudover er indretningen af haven ved Møllebo et stort fælles projekt, hvor både beboere, personale, pårørende og frivillige inddrages. 5. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Ingen bemærkninger. 6. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynsrapporten: Rapporten er taget til efterretning Dorthe Milthers Områdeleder visitation og hjælpemiddelafdelingen Sundhed og omsorg 6

203 Bilag: Høringssvar fra ældrerådet - Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

204 Voksen- og plejeudvalget Afdeling: Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Tlf.: Høringssvar fra ældrerådet vedr. Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet Ældrerådet behandlede på møde den 21. maj 2015 Kommunalt tilsyn på Møllehjemmet. Ældrerådet glæder sig over, at der er sket en betragtelig forbedring af levevilkårene på Møllehjemmet. På ældrerådets vegne Anne Chapion Sekretær

205 Bilag: Tilsynsrapport - Digterparken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

206 Sundhed og Omsorg Plejecenter Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015

207 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsvurdering Datakilder Samlet vurdering Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Afsluttende samtale med plejecenterlederen Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar...5 1

208 1. Indledning Det uanmeldte og det anmeldte tilsyn fandt sted henholdsvis den 19. august og den 14. september De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager, og afdække forbedringsmuligheder i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2015: Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi. 3. Datakilder Interview: 2 beboere 2 medarbejdere 2 koordinerende sygeplejerske Plejecenterlederen 2

209 Interviews tager udgangspunkt i forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats og magtanvendelse Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og mange tilbud om sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne og at beboerne modtager den pleje og omsorg de har behov for. Alle beboere får løbende vurderet deres behov for rehabilitering, og der arbejdes målrettet med at udvikle beboernes ressourcer. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde og synlig ledelse. Digterparken er et velfungerende plejecenter, som arbejder målrettet med, at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Tilsynet oplever en mærkbar god udvikling de sidste to år. Der tages hånd om det fysiske og det psykiske miljø. Såvel beboere som personale udtrykker stor tilfredshed. Specifikt for: Fokusområderne Dokumentation Stikprøvekontrol hos 2 medarbejdere viser, at de er fortrolige med det nye omsorgssystem. Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentret betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer Kvaliteten af såvel den vedligeholdende træning som genoptræning er højnet. Flere beboere har fået et højere funktionsniveau. Alle beboere vurderes i forhold til deres behov for at vedligeholde ressourcer, og i forhold til muligheden for, at genvinde tabte funktioner. Der udarbejdes målrettede handleplaner, som evalueres hvert halve år. Ved 83 procent af de handleplaner der er udarbejdet, er målene opfyldt. Dette er en forbedring på 20 procent fra sidste år. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Der er indført demenskonferencer, hvor der udarbejdes socialpædagogiske handleplaner. Der er etableret pårørendecafe 4 gange om året, med de emner som de pårørende ønsker at snakke om. Der deltager pårørende per gang. 3

210 Digterparken er ved at organisere én til én samvær med beboere der har demens. Det er fortrinsvis aktivitetsmedarbejderne der varetager dette. Hvordan arbejder plejecentret med indførelse af velfærdsteknologi Udvalgte fokusområder: - Automatisk vendesystem til borgere for at forebygge liggesår, og for at give beboeren en bedre søvn. Vendingen sker automatisk og på en sådan måde, at beboeren ikke vågner ved det. Der er dokumentation for den gode effekt af såvel forebyggelse af liggesår som bedre søvn. - Engangs vaskeklude, som giver en mere skånsom pleje, specielt hos beboere som har demens. - Tørre skylle toilet Embedslægetilsyn: der har været embedslæge tilsyn og der er ingen tilsyn i Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn: Anbefalinger: ingen Opmærksomhedspunkter: Sikre at: Beboere med behov for ekstra tandhygiejne, får støtte hertil. Cirka 50 % af beboerne er screenet. Mange beboere er visiteret til omsorgstandpleje. Der er løbende undervisning og medarbejderne er bekendte med de alvorlige følgevirkninger der kan komme i forbindelse med dårlig tandhygiejne. Medarbejderne føler sig inddraget i processer omkring nye tiltag, Medarbejderne giver udtryk for, at de har et godt samarbejde med ledelsen og med hinanden. Alle medarbejdere ved hvor beredskabsplanen findes De adspurgte medarbejdere ved, hvor beredskabsplanen forefindes. 5. Anbefalinger Der er ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter Ingen, da ledelsen er i gang med at tage hånd om de udfordringer der er fokus på organisering af ferieafløsning og fokus på samtaleformen i forhold til beboere med demens. Samtaleformen er generel god, men der er enkelte medarbejdere der har behov for et kompetenceløft på dette område. 4

211 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Digterparken er et velfungerende plejecentre og sygefraværet er lavt. Digterparken er i god udvikling og det er tilsynets klare fornemmelse at der fra ledelsens side tages hånd om de udfordringer der er. 8. Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar Deltagere: Birgit Lindgaard John Kleiner Marlene Ditlevsen Inge Bukart Dorthe Milthers Ældrerådet Bruger- pårørenderåd Koordinerende sygeplejerske Plejecenterleder Områdeleder visitation og hjælpemidler 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. 2. Statusoplæg ved Inge Bukart Digterparken har mange aktivitetstilbud, som aktivitetsmedarbejderne og ergoterapeuterne primært er tovholdere for. Ergoterapeuterne har i perioden fra januar til august 2015 udarbejdet 29 handleplaner på beboerne. Der følges løbende op på målene. Hvert år holdes der et frivillig-seminar, hvor status, udvikling og rekruttering af frivillige debatteres. Digterparken har fået et bybus-stoppested, som beboerne er glade for. Skiltningen i Digterparken i hallen og caféen er forbedret. Sansehaven er færdig og bliver indviet den 21. september. Der er udarbejdet en pjece omkring samarbejde med pårørende, og som er godkendt i brugerpårørenderådet. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af det uanmeldte tilsyn punkt 3, den samlede vurdering. 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, ved Inge Bukart Udviklingsområder: Implementering af et arbejdsredskab, som vurderer beboernes helbredstilstand og opsporer begyndende sygdom. Beboernes livskvalitet øges og indlæggelser forebygges. Indfører mere velfærdsteknologi. F.eks.: tørre/skylletoiletter, vendesystem i sengen og strømpepåtagere. Faldforebyggelse. Fokusområder: Den sygeplejefaglige dokumentation fastholdes og der følges løbende op på denne. Fastholde den individuelle træning af beboerne. Bibeholde aktivitetsniveauet, efter ansættelse af aktivitetsmedarbejder. Én til én kontakt til de beboere, der ikke ønsker eller ikke er i stand til at deltage i sociale sammenhænge. Implementering af nye tiltag omkring plejen af beboere med demens, f.eks. kædedyner. 5

212 5. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Ingen kommentarer 6. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynene. Det uanmeldte og anmeldte tilsyn er taget til efterretning. Dorthe Milthers Områdeleder visitation og hjælpemiddelafdelingen Sundhed og omsorg 6

213 Bilag: Tilsynsrapport - Glesborg Plejecenter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

214 Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015

215 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsvurdering Datakilder Samlet vurdering Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Afsluttende samtale med plejecenterlederen Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar...5 1

216 1. Indledning Det uanmeldte og det anmeldte tilsyn fandt sted henholdsvis den 26. august og den 6. oktober De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager, og afdække forbedringsmuligheder i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2015: Dokumentation i det nye omsorgssystem: - Handleplaner for den målrettede helhedsorienterede indsats for pleje og omsorg. - Den enkelte medarbejders fortrolighed med det nye omsorgssystem Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentre betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Hvordan arbejder det enkelte plejecenter med indførelse af velfærdsteknologi. 3. Datakilder Interview: 2 beboere 2 social og sundhedshjælpere 3 social og sundhedsassistenter 2

217 Plejecenterlederen Interviews tager udgangspunkt I forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats og magtanvendelse Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og mange tilbud om sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne. Alle beboere får løbende vurderet deres behov for rehabilitering og der arbejdes målrettet med, at udvikle beboernes ressourcer. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde og synlig ledelse. Glesborg er et velfungerende plejecenter, som arbejder målrettet med, at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og sikre kompetenceudvikling af medarbejderne. Specifikt for: Fokusområderne Dokumentation Stikprøvekontrol hos 2 medarbejdere viser, at de er fortrolige med det nye omsorgssystem og at dokumentationen er fyldestgørende. Rehabilitering og træning. Hvad har ansættelse af terapeuter på plejecentret betydet i forhold til, at vedligeholde og udvikle den enkelte beboers ressourcer Kvaliteten af såvel den vedligeholdende træning som genoptræningen er højnet. Alle beboere er har fået lavet en funktionsvurdering og fået afdækket deres behov for træning og rehabilitering. Der er målrettede indsatser som sikrer, at beboerne kan vedligeholde og udvikle færdigheder. Beboerne er blevet mere aktive og engageret i deres hverdagsliv. Den lokale og konkrete handleplan for indsatsen på demensområdet (i henhold til demenspolitikken) Der er lavet handleplan for implementeringen af demenspolitikken. Handleplanen fremlægges på dialogmødet. 3

218 Hvordan arbejder plejecentret med indførelse af velfærdsteknologi Der er stor fokus på, at forebygge magtanvendelse. Alarm og pejlesystemer bruges forebyggende i forhold til at undgå magtanvendelse. Derudover er vådservietter afprøvet. Der foreligger en handleplan for indførelse af velfærdsteknologi. Handleplanen fremlægges på dialogmødet. Embedslægetilsynet: der har været embedslægetilsyn i år og Glesborg får også embedslægge tilsyn I De fejl og mangler der var anført, relaterede sig alene til én beboer som netop var udskrevet fra sygehuset. Ansvaret for den dårlige udskrivelse og de fejl der opstod i forbindelse hermed, var sygehusets. Hændelsen er indberettet som en utilsigtet hændelse. Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn: der var ingen anbefalinger. Opmærksomhedspunktet omkring magtanvendelse: alle har den fornødne viden om magtanvendelse, og der arbejdes målrettet med at forebygge magt. 5. Anbefalinger Der er ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter Sikre, at den sygeplejefaglige dokumentation opprioriteres efter ansættelse af en ny koordinerende sygeplejerske. 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Glesborg er et velfungerende plejecentre og korttidsfraværet er lavt.. Glesborg har, siden foråret, manglet en koordinerende sygeplejerske, og det har givet nogle udfordringer på det faglige plan. Derfor er der blevet ansat en sygeplejerske i en midlertidig stilling. Sygeplejersken er ikke ansat i en koordinerende rolle, men udelukkende til at vedligeholde og højne kvaliteten på den sygeplejefaglige indsats. Der ansættes en ny koordinerende sygeplejerske den 1. oktober. Der er stor fokus på læring bl.a. i forhold til utilsigtet hændelser. Glesborg plejecenter er i en god udvikling. 8. Anmeldt tilsyn, inklusiv Bruger- pårørenderådets høringssvar Deltagere: Ingeborg Kyed Pedersen Finn Sørensen Kirsten Thorhauge Susan Bach Lene Ballegaard Dorthe Milthers Ældrerådet Formand bruger- pårørenderåd Bruger- pårørenderåd Medarbejder Plejecenterleder Områdeleder visitation og hjælpemidler 4

219 1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. 2. Statusoplæg ved Lene Ballegaard I 2015 er der ansat en ny plejecenterleder, to nye koordinatorer og en ny terapeut. Personalet har taget godt imod de nye medarbejdere og de forandringer der er fulgt med. Demens området har stor fokus. Der er lavet en handleplan for implementering af demenspolitikken. Ergoterapeuten tilbyder alle beboere en samtale for, at afdække deres behov for aktivitet og samvær. Glesborg plejecenter har fokus på fagligheden i forhold til at skabe det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Der holdes beboerkonference, som involverer pårørende, hvis beboeren ønsker det. Den øgede fokus på dokumentation har betydet, at der sker en bedre koordinerende indsats hos den enkelte beboer. I handleplanerne synliggøres det tværfaglige samarbejde mellem terapeut og plejepersonale. Terapeuten og demens koordinatoren er blevet tovholder for de frivillige for at øge kvaliteten i samværet med beboerne. Samarbejdet fungerer godt, og skaber stor glæder hos beboerne. Det har været et ønske, men også en stor udfordring, at inddrage lokalområdet i plejecentrets tilbud om samvær og aktivitet. I år er det lykkes, at få borgere fra lokalområdet til at deltage i nogle af tilbuddene. Terapeuten er blevet tovholder på forflytningsområdet. Glesborg plejecenter forventer, at det vil betyde en kvalificeret sammenkobling mellem velfærdsteknologi og forflytninger, til gavn for beboere og personale. Glesborg plejecenter har især fokus på velfærdsteknologiske løsninger for beboere med demens. De velfærdsteknologiske løsninger skal giver beboerne større selvstændighed og forebygge anvendelse af magt. På velfærdsteknologiområdet anvender Glesborg plejecenter robotstøvsuger på kontorerne og Skylle-/tørretoilet er tilgængelig for afprøvning. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af det uanmeldte tilsyn punkt 3: Den samlede vurdering. 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, herunder handleplan for implementering af demens- og velfærdspolitikken, ved Lene Ballegaard Beboere skal opleve, at modtage en helhedsorienteret indsats med kontinuitet og sammenhæng, så den rette hjælp gives på rette tid. Beboere og frivillige skal opleve, at de er en naturlig del af Glesborg Plejecenter, så der skabes meningsfuldhed og det gode hverdagsliv fremmes. Beboere skal opleve en koordinerende indsats med en fleksible udnyttelse af ressourcer, så der skabes tryghed og mest mulig selvstændighed for den enkelte. Beboer skal opleve, at modtage et specialiseret og individuelt tilrettelagt indsats, som de føler sig aktivt inddraget i. Der er lavet handleplan for implementering af demenspolitikken på følgende områder: Tidlig opsporing Beboernes hverdagsliv 5

220 Familie og netværk Boligen Viden samarbejde internt og eksternt Velfærdsteknologi Frivillige 5. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Ingen bemærkninger 6. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynene. Rapporten er taget til efterretning. Dorthe Milthers Områdeleder visitation og hjælpemiddelafdelingen Sundhed og omsorg 6

221 Bilag: Artikel og analyse vedr. henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

222 :33 Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: Der er stor forskel på, hvor mange patienter de enkelte praktiserende læger henviser til kommunale sundhedstilbud, og hver fjerde læge har slet ikke henvist nogen patienter til kommunale tilbud i Det viser en ny Momentum-analyse. Centrale aktører finder det afgørende, at lægerne bliver mere opmærksomme på de kommunale tilbud, og de praktiserende lægers formand er enig. Kronisk syge med diabetes, KOL og hjertekarsygdomme kan få hjælp til et bedre liv på patientuddannelser og træningsforløb i deres kommune, men rigtig mange praktiserende læger henviser ikke patienterne til de kommunale sundhedstilbud. I gennemsnit blev der i 2014 kun henvist 13 patienter pr. praktiserende læge. Det svarer til, at lægerne henviste under en halv procent af borgerne. Det viser en ny Momentum-analyse, der dækker alle henvisninger til kommunale sundhedstilbud via det elektroniske henvisningssystem MedCom i Analysen er begrænset til de 69 kommuner, hvor systemet er implementeret og omfatter henvisninger fra i alt læger med ydernummer.

223 Markant i analysen er, at der er meget stor forskel på, hvor mange henvisninger de enkelte læger laver. En fjerdedel af lægerne henviste slet ingen patienter til kommunale tilbud i 2014, mens de flittigste læger med ydernummer henviste 212 patienter. Samtidig stod halvdelen af lægerne for hele 94 procent af alle henvisningerne, mens den anden halvdel henviste de resterende 6 procent, svarende til mindre end én patient hver anden måned.»at nogle læger henviser 0 og nogle over 200 er rigtig skidt, for man kan ikke forvente, at patienterne selv efterspørger den kommunale undervisning. Nogle vil gøre det, men alle gør det ikke. Det er ikke, fordi borgerne ikke vil have gavn af det, men det ved de bare ikke, og de mener, at deres egen måde at håndtere sygdommen på er fin,«siger Signe Hasseriis, chefrådgiver i Diabetesforeningen, som har mange medlemmer, der er potentielle deltagere i de kommunale sundhedstilbud. Læger og kommuners samarbejde skal forbedres Analysen gør også indtryk på Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg.»Det er ikke tilfredsstillende, når vi kan konstatere, at så mange læger ikke henviser til de kommunale sundhedstilbud. Det er vigtigt, at alle de praktiserende læger går helhjertet ind i samarbejdet med kommunerne, så vi sikrer, at borgerne får den kvalitet, de har behov for, uanset hvor de bor,«siger Thomas Adelskov, som dog samtidig mener, at kommunerne skal blive endnu bedre til at gøre opmærksom på deres sundhedstilbud.

224 I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) erkender formand Christian Freitag, at der skal gøres noget ved hans medlemmers henvisningspraksis.»jeg er ikke i tvivl om, at de praktiserende læger har en del af ansvaret for, at udviklingen på kronikerområdet i kommunerne ikke er gået hurtigt nok. Det er et område, vi skal have opdyrket, for samarbejdet med kommunerne er nødt til at blive mere systematisk. Hvis vi vil den lige adgang til sundhed, hvor vi også hjælper de svageste, så skal vi kunne systematisere vores samarbejde, så vi sikrer, at de borgere, der har behovet, bliver sendt af sted,«siger Christian Freitag. Der er som nævnt meget stor forskel på, hvor mange henvisninger den enkelte læge laver, og når man gør det op på kommuneplan, er forskellen lige så stor. I nogle kommuner er det kun 0,3 promille af borgerne, der bliver henvist til kommunale sundhedstilbud, mens det er knap to procent i andre kommuner. Vejen Kommune er en af de kommuner, hvor de praktiserende læger er flittige til at henvise patienter til kommunale sundhedstilbud. Her er kommunens afdelingschef for sundhed og familie Jette Schøtz ikke i tvivl om vigtigheden af de mange henvisninger.»det betyder alt for os. Selvfølgelig betyder det også noget, at de andre afdelinger i kommunen hjælper med at få borgerne ind i sundhedscentret, men lægernes henvisning betyder, at vi fanger borgerne, lang tid før en sygdom udvikler sig til et stadie med mange indlæggelser,«siger Jette Schøtz. Hun har også et bud på, hvorfor det går bedre i Vejen end i mange andre kommuner. To gange om året mødes kommunen med repræsentanter fra alle de lokale lægehuse, og ved siden af har kommunen ansat en af de lokale læger som praksiskonsulent, der hjælper med den løbende kontakt til sine kolleger.»det, der kendetegner os, er, at vi er rigtig gode til at præsentere vores projekter for vores praktiserende læger. De får at vide, hvad vi starter op, og hvilke muligheder det giver. Vi tager også imod tilbagemeldinger om, hvordan det kan blive lettere for dem at henvise til os. Svaret lyder oftest:

225 Lav noget simpelt til os, som vi let kan få et overblik over,«siger Jette Schøtz. Det er et fælles ansvar Morten Hulvej Rod, forskningsleder for sundhedsfremme og forebyggelse på Statens Institut for Folkesundhed, kender ikke til detaljerne i Vejen Kommune. Men helt generelt mener han, det er vigtigt, at lægerne har tillid til kommunernes tilbud, og at det kommer, når de får viden om det.»man ved fra andre studier, at hvis lægen har et personligt kendskab til de kommunale tilbud og har tillid til dem, så har det betydning for hans henvisning til dem. Og den allervigtigste forklaring på de store variationer er lægernes tillid og kendskab til de kommunale sundhedstilbud,«siger Morten Hulvej Rod, der derfor også peger på et bedre samarbejde mellem kommuner og læger som centralt for at løse problemet.»vi taler meget om det sammenhængende sundhedsvæsen, og hvis det skal fungere, så kræver det også, at de praktiserende læger kender, har tillid og henviser til de tilbud, der er. Men det er ikke kun de praktiserende lægers ansvar. Det er en relation, der skal opbygges og styrkes, og det kræver helt sikkert noget opmærksomhed fra både læger og kommuner,«siger Morten Hulvej Rod. I Vejen Kommune har lægerne mulighed for at påvirke selve udformningen af de kommunale sundhedstilbud, som ofte bliver forelagt praksiskonsulenten, der vender det med de andre læger.»vi får altid deres uforbeholdne mening, og det kan vi rette os efter eller lade være, men grundlæggende har vi den holdning, at vi ikke får noget ud af ikke at samarbejde,«siger afdelingschef Jette Schøtz, der også betegner de lokale læger som meget åbne. Det tætte samarbejde er en meget vigtig pointe, mener PLO-formand Christian Freitag.»Det handler om tilhørsforhold til hinanden, og i virkeligheden understreger det udfordringen i, at vi praktiserende læger generelt har et stærkere tilhørsforhold til regionerne. Der er nogle læger og kommuner, der har været i stand til at opbygge et stærkt tilhørsforhold til hinanden, og det tror jeg er en del af årsagen til, at nogle kommuner ligger foran andre. I de tilfælde skal man nok rose både kommunerne og lægerne,«siger Christian Freitag. For at lette PLO s oplysningsarbejde kan Christian Freitag ideelt set godt tænke sig, at alle kommuner forpligter sig til at tilbyde en standardpakke til

226 patienter med diabetes, KOL, stress og angst. De kommuner, der vil tilbyde noget derudover, skal have mulighed for det lokalt, mener han. Regeringen har med samme hensigt iværksat forløbsplaner for kroniske patienter i almen praksis, hvor forventningen er, at det kan systematisere lægernes henvisningspraksis. Målet er, at de nye planer skal betyde, at alle nydiagnosticerede patienter får tilbudt den kommunale patientuddannelse, rygestop, træningsforløb og andet relevant, når de sidder over for den praktiserende læge, der laver planen for forløbet. Uanset hvordan det gribes an, er det vigtigt, at lægerne bliver bedre til at henvise, for alternativet er værre. Det mener både Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed, og Signe Hasseriis fra Diabetesforeningen.»Det helt åbenlyse alternativ er, at der sker ingenting. Det er nok ret oplagt, at det vil ske i mange tilfælde,«siger Morten Hulvej Rod. Signe Hasseriis er bekymret for, at det går hårdest ud over de svageste patienter, hvis lægerne glemmer henvisningerne til de kommunale sundhedstilbud.»de allerfleste kommer hos lægen på et eller andet tidspunkt, så det er interessant, hvordan de henviser. Jeg er fuldstændig overbevist om, at der er en kategori af mennesker, som kommunerne slet ikke hører om, selv om det måske i virkeligheden er dem, der har allermest brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere,«siger Signe Hasseriis. PLO-formand Christian Freitag er enig i, at der er større risiko for, at ressourcesvage patienter går glip af relevant behandling, men han vil ikke sætte lighedstegn mellem manglende henvisning og ingen behandling.»man kan ikke udelukke det. Men der kan sagtens være borgere, der ikke bruger de kommunale tilbud, men får hjælpen på en anden måde, fordi de er patienter et sted, hvor det er systematiseret på en anden måde,«siger Christian Freitag og henviser til lægepraksisser, der nærmest har lavet deres egne kronikerambulatorier, hvor vejledning og træning er sat i system. Endelig peger han på, at teknologien i det elektroniske henvisningssystem kan forklare en del af variationerne mellem lægerne.

227 »Det er ikke alle læger, der synes, at det er deres opgave at løse itproblemer. Andre læger går meget op i det. Hvis det her skal fungere, så skal brugerfladen være i orden, også for læger der ikke har store itkompetencer, og det er den ikke i dag,«siger Christian Freitag. Af Rasmus Giese Jakobsen, [email protected] Analyse: Bodil Helbech Hansen, Kl's analyseenhed

228 A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til kommunale sundhedstilbud foretaget af almen praktiserende læger i 2014 med brug af data over elektroniske henvisninger fra MedCom. Variationen i antallet af henvisninger lægerne imellem belyses samt geografiske forskelle i henvisningspraksis. Analysens hovedkonklusioner Analysen er foretaget blandt læger i 69 kommuner, som teknisk havde implementeret systemet til at modtage henvisninger med MedComs elektroniske henvisningsstandard fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud. Der er stor variation i antallet af henvisninger til kommunale tilbud pr. læge. Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i Variationen ses også geografiske med store forskelle i henvisningspraksis blandt læger i forskellige kommuner (mellem 0, 3 promille og 1,7 procent af borgerne henvises på tværs f kommuner). I gennemsnit henviste lægerne ca. en patient om måneden (13 patienter om året). Det svarer til, at lægerne i gennemsnit henviser under ½ pct. af borgerne til kommunale tilbud om året. En fjerdedel af lægerne (26 pct.) henviste ingen patienter til kommunale tilbud i Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne. Blandt de læger, som henviste patienter, blev der i gennemsnit henvist 18 patienter i løbet af året, ca. svarende til en patient hver 3. uge. Den tiendedel af lægerne, som henviser færrest patienter, henviser i gennemsnit 1 patient om året, mens den tiendedel, der henviser flest patienter, i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger tilknyttet et ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen kunne forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Variationen i lægernes henvisningspraksis kan dog ikke alene forklares ud fra forskelle i lægernes organisering og patientgrundlag, og det lave antal patienter, som størstedelen af lægerne henviser, må betragtes som et udtryk for en mangelfuld henvisningspraksis, der udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud. Den 9. oktober 2015 Ref BHH [email protected] Dir 3876 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/8

229 1. Baggrund Kommunerne tilbyder borgerne en lang række forebyggelses- og sundhedstilbud efter lægehenvisning, herunder henvisninger fra de almen praktiserende læger. Lægernes henvisning til disse tilbud er derfor afgørende for rekrutteringen af borgerne til de kommunale tilbud, og dermed også for potentialet eller effekten ved, at kommunerne investerer i dem. Det kendes fra tidligere analyser, at der er en stor variation i almen praktiserende lægers henvisningspraksis i forhold til henvisninger til speciallæge og sygehuse, som ikke kan forklares af forskelle i lægernes patientgrundlag 1. I denne analyse er formålet at undersøge omfanget af og variationen i antallet af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud foretaget gennem det elektroniske henvisningssystem (MedComs henvisningsstandard) i løbet af Data og metode Analysen er foretaget på et udtræk af data fra MedCom, som leverer den henvisningsstandard, som lægerne skal bruge til at foretage elektroniske henvisninger til kommunale tilbud. Dataudtrækker dækker det samlede antal henvisninger, som hver læge har foretaget gennem det elektroniske henvisningssystem (MedComs henvisningsstandard) i løbet af 2014 til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 i lægens egen kommune og eventuelle andre kommuner. Der er oplysning om alle læger med ydernummer, den kommune lægen praktiserer i og antallet af henvisninger fra den enkelte læge til tilbud i hver kommune i landet. Henvisninger gennem korrespondancemeddelelser er ikke omfattet af dataudtrækket. I 2014 blev der i alt foretaget elektroniske henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud gennem MedComs henvisningsstandard. De fleste henvisninger (74 pct.) er til tilbud i samme kommune, som lægen selv har praksis i. Data omfatter alle elektroniske henvisninger fra i alt læger med ydernummer (de fleste ydernumre dækker kun over én læge (solopraksis), men et ydernummer kan også dække over flere praktiserende læger). Alle almen praktiserende læger har henvisningsstandarden - den elektroniske henvisningsstandard er den samme som benyttes til henvisning til hospital. Det vil sige, at alle læger i princippet kan sende henvisning elektronisk til kommunerne, og er derfor med i data fra MedCom. Men en tredjedel af alle lægerne (642 læger) har ikke henvist nogen patienter ifølge data. Det kan der være flere grunde til. Lægerne kan have henvist patienter uden at bruge den elektroniske henvisningsstandard, fx henvisning gennem en korrespondancemeddelelse (fritekst-besked over det lukkede sundhedsdatanet, en anden MedCom standard). En anden grund til at lægerne ikke henviser patienter kan være, at en del kommuner ikke havde implementeret IT-systemer til at kunne modtage de elektroniske henvisninger fra lægerne (i 2014). De læger, som praktiserer i kommuner, som ikke har taget det elektroniske henvisningssystem i brug i praksis og hvor kommunen derfor ikke kan modtage henvisninger, kan ikke forventes at sende elektroniske henvisninger. Analysen af variationen i lægernes henvisningspraksis begrænses derfor til de læger, som praktiserer i kommuner, som kan modtage elektroniske henvisninger. Denne afgrænsning foretages dels ved at frasortere læger i alle de kommuner, som ifølge MedCom ikke var teknisk klar til at modtage elektroniske henvisninger i starten af 2014 eller som fortsat havde implementeringsudfordringer i løbet af året, eller som blot havde fået tilsendt færre end 30 henvisninger i løbet af året som indikation på tekniske udfordringer. 1 Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark, 2008, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2 Oprindeligt dækkede henvisningen tilbud i forbindelse med forløbsprogrammerne for kronisk sygdom (KOL, diabetes og hjertesygdomme). Senere også kræftrehabilitering. Nogle kommuner har valgt i samarbejdet med lægepraksis også at bruge systemet til henvisning til andre formål end sundheds- og forebyggelsestilbud, fx hjemmesygepleje, hjælpemidler, mv. Det gælder, fx Frederiksberg og Aalborg kommune. 2

230 I alt bliver 273 læger i 29 kommuner sorteres fra på denne baggrund. Disse læger havde kun foretaget knap 1 pct. af alle henvisninger. Variationen i antal henvisninger blandt lægerne i de resterende 69 kommuner vil således ikke kunne forklares af kommunal variation i implementeringen af henvisningssystemet eller tekniske barrierer i kommunerne, men må derimod primært tilskrives forskelle i lægernes henvisningspraksis. Figur 1. Overblik over data og analysepopulationen Alle data henvisninger læger 98 kommuner Frasorteres: 211 henvisninger 273 læger 29 kommuner Analysedata: henvisninger læger 69 kommuner Note: Læger med praksis i kommuner, som ikke har den tekniske løsning til at modtage henvisninger på plads i begyndelsen af 2014 sorteres fra samt læger i kommuner, hvor der er kendskab til store implementeringsmæssige udfordringer eller hvor kommunen i alt har modtaget færre end 30 henvisninger i løbet af året. Læger i følgende kommuner sorteres fra på denne baggrund: Assens, Dragør, Fanø Faaborg-Midtfyn, Faxe, Greve, Gribskov, Herning, Holstebro, Ikast- Brande, Kerteminde, Langeland, Lejre, Lemvig, Læsø, Morsø, Nordfyns, Nyborg, Odder, Ringsted, Samsø, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Vesthimmerland, Ærø og Aabenraa. 3 I analysen opgøres det gennemsnitligt antal af henvisninger til kommunale tilbud i 2014 pr. læge (uanset hvilken kommune der henvises til) samt kvintiler over fordelingen (herunder medianen). Den geografiske variation i antallet af henvisninger pr borgere i hver kommune illustreres på danmarkskort. Da ikke alle læger bruger den elektroniske henvisningsstandard, fordi de i stedet bruger korrespondancemeddelelser, eller fordi de har svært ved at bruge den elektroniske henvisningsstandard i deres eget IT-system, foretages også en analyse begrænset til de læger, som har henvist mindst én patient med den elektroniske henvisningsstandard. Det må formodes, at læger, som har henvist mindst 1 borger, bruger henvisningsstandarden, når de henviser borgere, dvs. at de ikke også henviser med brug af korrespondancemeddelelsen. Denne delanalyser viser således variationen i henvisningspraksis, blandt de læger, som bruger det elektroniske henvisningssystem. Omvendt vil læger, som kan henvise elektronisk, men som af andre grunde ikke gør det, ikke være med, hvorfor variationen i denne analyse vil undervurdere den reelle variation mellem lægernes henvisningspraksis. Generelle forbehold Analysen omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Korrespondancemeddelelser er ikke omfattet. Antallet af henvisninger i denne analyse vil derfor ikke afspejle det totale antal af henvisninger blandt de læger, som (også) bruger korrespondancemeddelelser til at sende henvisninger, eller som først overgår til at bruge henvisningsstandarden i løbet af året. I denne analyse dækker en læge over et ydernummer, som kan omfatte én eller flere læger (oftest kun én). Et ydernummer vil ofte, men ikke altid, dække over en lægepraksis. Antallet af henvisninger pr. læge er derfor reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen i antallet af henvisninger kunne forklares af forskelle i lægernes organisering (varierende antal læger pr. ydernummer) og dermed variationen i hvor mange patienter, der er tilmeldt de enkelte ydernumre. Antallet af henvisninger, som er opgjort i denne analyse, er desuden sandsynligvis højere end antallet af unikke patienter, der henvises, da nogle patienter kan være henvist flere gange. 3 Læger i Samsø kommune sorteres fra, da forebyggelsestilbud foregår på sygehuset, hvorfor der ikke henvises til kommunens tilbud, mens læger i Struer og Herning sorteres fra pga. store implementeringsmæssige udfordringer, selvom den tekniske løsning var på plads. 3

231 3. Resultater Blandt de læger i de 69 inkluderede kommuner blev der i alt foretaget elektroniske henvisninger til kommunale sundhedstilbud i Det svarer til, at hver læge med ydernummer i gennemsnit henviste i alt 13,3 patienter i løbet af året, svarende til godt én henvisning til kommunen om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger pr. ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt endnu lavere. Hvis antallet af henvisninger sættes i forhold til befolkningsstørrelsen svarer det til, at lægerne henviser under ½ procent af borgerne til de kommunale tilbud om året. Det må vurderes som meget lavt i betragtning af, at lægerne har kontakt med ca. 85 pct. af borgerne i løbet af et år, og at næsten hver femte af alle borgere har en kronisk sygdom 4 (en ud af syv udvalgte sygdomme fx KOL, diabetes, hjertesvigt m.fl.). Der er stor variation i antallet af henvisninger, både pr. kommune og pr. læge. Hver kommune modtager mellem 33 (Ringkøbing-Skjern Kommune) og (Københavns Kommune) henvisninger. Sat i forhold til folketallet i hver kommune varierer antallet af henvisninger, som kommunen modtager, fra 0,3 promille af borgerne i Odense Kommune til 1,7 procent af borgerne i Frederiksberg Kommune, jf. figur 2. Som det ses, er variationen stor på tværs af kommuner i hele landet, uden et særligt geografisk mønster i landsdele med hhv. udpræget eller lav henvisningspraksis (med brug af den elektroniske henvisningsstandard). Figur 2. Antal henvisninger pr borgere i 2014 i hver kommune Note: De grå kommuner er sorteret fra ud fra kriterier beskrevet i metodeafsnittet. Det høje antal henvisninger i Frederiksberg og Aalborg kommune, kan skyldes, at der i disse kommuner er et samarbejde mellem læger og kommune omkring at bruge henvisningssystemet til andre formål end sundheds- og forebyggelsestilbud, fx hjemmesygepleje, hjælpemidler mv. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. 4 Indblik i Sundhedsvæsenet Resultater,

232 Antal læger Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i Hver fjerde læge (26 pct.) har slet ikke henvist nogen patienter i løbet af året jf. figur 3. Halvdelen af lægerne har henvist under 6 patienter, dvs. mindre end én patient hver anden måned. Knap hver femte læge har foretaget over 24 henvisninger i løbet af året, dvs. henvist mindst 2 patienter om måneden. Figur 3. Fordeling af læger efter antal henvisninger i Antal henvisninger pr. læge Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. Det optimale antal henvisninger til kommunale tilbud pr. læge kendes ikke og varierer naturligvis også med lægernes organisering (antallet af læger pr. ydernummer) og patientgrundlag. De læger med relativt mange henvisninger er sandsynligvis i højere grad ydernumre med flere tilknyttede læger og dermed også et større patientgrundlag. Noget af variationen i antallet af henvisninger kan derfor tilskrives forskelle i lægernes organisering. Det ændrer dog ikke på, at en stor andel af lægerne i denne analyse henviser ingen eller meget få patienter, og den meget store variation i henvisningspraksis vil ikke kunne forklares alene ud fra forskelle i lægernes organisering eller patientgrundlag. En anden måde at anskueliggøre variationen i antallet af henvisninger ses i figur 4. Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne. Da en fjerdedel af lægerne slet ingen henvisninger har foretaget, foretages de resterende 6 pct. af henvisningerne blandt den sidste fjerdedel af læger. De 10 pct. mest henvisende læger står for næsten halvdelen (44 pct.) af alle henvisninger i 2014, og de fem procent mest henvisende læger står for 28 pct. af alle henvisningerne. Den ene procent af lægerne, som henviser flest patienter, står for 9 pct. af alle henvisningerne i løbet af året. 5

233 Andel af alle henvisninger Figur 4. Andel af læger og andel af henvisninger i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Andel af alle læger, rangeret fra flest til færrest henvisninger Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. Den store variation i antal henvisninger pr. læge med ydernummer kan ikke forklares med, at nogle kommuner ikke kan modtage lægernes henvisninger, da analysen er begrænset til læger i de 69 kommuner, som kan og har modtaget elektroniske henvisninger. Men selvom alle læger i princippet kan sende elektroniske henvisninger, gør forskelle i lægernes IT-systemer, at alle læger ikke har lige let ved det. Det kan derfor ikke udelukkes, at den store variation i lægernes brug af elektroniske henvisninger til dels kan forklares af IT-problemer hos lægerne. Det kan være grunden til, at nogle læger slet ikke henviser, eller at lægerne anvender korrespondancemeddelelser i stedet for den elektroniske henvisningsstandard. For at tage højde for dette, undersøges også variationen i antallet af henvisninger blandt de læger, som bruger den elektroniske henvisningsstandard, dvs. som har foretaget mindst én elektronisk henvisning i løbet af 2014 (1.221 læger). Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. læge er af gode grunde højere i denne gruppe af læger. De læger, som bruger den elektroniske henvisningsstandard i 2014, har i gennemsnit henvist 18,0 patient i løbet af året, dvs. ca. en patient hver 3. uge. Variationen i antallet af henvisninger pr. læge er dog stadig stor jf. figur 5. De mest henvisende fem procent af lægerne står for næsten en fjerdedel af alle henvisninger (23 pct.) i løbet af året, og de 10 pct. mest henvisende læger står for 37 pct.af alle henvisninger. 6

234 Andel af alle henvisninger Figur 5. Andel af læger og andel af henvisninger i 2014 blandt læger med henvisninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af alle læger med henvisninger, rangeret fra flest til færrest henvisninger Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. En anden måde at illustrere variationen i antallet af henvisninger pr. læge fremgår af figur 6. Her fremgår det, at den tiendedel af læger med ydernummer, som henviser færrest patienter, i gennemsnit henviser 1 patient om året, mens den tiendedel af læger, der henviser flest patienter i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, skal der igen gøres opmærksom på, at antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Det er usandsynligt, at nogle læger (ydernumre) kun har én patient om året, der kunne have gavn af de kommunale tilbud, mens andre har grund til at henvise 66 patienter om året. Variationen må derfor konkluders i høj grad at skyldes en uhensigtsmæssig variation i lægernes henvisningspraksis, som udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud. Grunden til, at nogle læger slet ikke henviser eller henviser meget få patienter, kendes ikke (fx manglende motivation, manglende kendskab til tilbud eller skæve incitamenter). 7

235 Gennemsnitligt antal henvisninger pr. læge Figur 6. Gennemsnitligt antal henvisninger pr. læge for hver tiendedel af læger 70 65, , ,0 2,5 4,4 6,7 9,4 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Læger, fordelt fra lavest til højest antal henvisninger 12,6 Note: Den stiplede linje angiver gennemsnittet for alle henvisende læger (18,0). Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. Delanalysen begrænset til de henvisende læger overvurderer det gennemsnitlige antal henvisninger, da læger, som ingen patienter har henvist, sorteres fra, uanset om alle disse læger rent faktisk har ITproblemer eller bruger korrespondancemeddelelser, som kan forklare deres manglende henvisninger med brug af den elektroniske henvisningsstandard, eller om de bare ikke henviser deres patienter til kommunale tilbud (det er ikke muligt at skelne disse grupper fra hinanden i nærværende datagrundlag). Lægernes henvisningspraksis vil derfor være endnu større, end denne delanalyse viser. 17,3 24,6 8

236 Bilag: Kommunekvoter for 2016 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

237 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2015 Sagsnummer: 15/ Sagsbehandler: DRKJ Kommunekvoter for 2016 Ved brev af 1. april 2015 udmeldte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2016 foreløbigt fastsættes til personer. Ved brev af 27. april 2015 fastsatte Udlændingestyrelsen regionskvoterne for 2016, jf. integrationslovens 7, stk. 3, og 5 i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge (boligplaceringsbekendtgørelsen). Samtidig bad Udlændingestyrelsen kommunalbestyrelserne om at søge at indgå aftaler om kommunekvoterne og meddele disse til Udlændingestyrelsen inden den 10. september Idet Udlændingestyrelsen ikke har modtaget tilkendegivelser om, at der ønskes indgået aftaler om kommunekvoterne for 2016, fastsætter styrelsen hermed kvoterne i medfør af integrationslovens 8, stk. 3, og 9 i boligplaceringsbekendtgørelsen. De fastsatte kommunekvoter fremgår af vedlagte oversigt. Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at landstallet for 2016 vil kunne blive justeret. Dette vil i så fald ske, når ændringsforslaget til finansloven for 2016 foreligger. Hvis landstallet for 2016 bliver justeret, vil der i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser være mulighed for indgåelse af aftaler om regions- og kommunekvoter. Hvis sådanne aftaler ikke indgås, vil Udlændingestyrelsen fastsætte kvoterne på grundlag af den beregningsmodel, der følger af boligplaceringsbekendtgørelsen. Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til undertegnede på telefon Med venlig hilsen Dorte Lohmann Kjærgaard Udlændingestyrelsen Telefon: Personlig henvendelse: Ryesgade 53 Mandag: Man-ons: København Ø Tirs-ons: Torsdag: Torsdag: Fredag: Fredag: Information på internettet: Se

238 Side 2 af 4 Kommunekvoter for 2016 Region Hovedstaden Albertslund 0 Allerød 56 Ballerup 42 Bornholm 134 Brøndby 0 Dragør 48 Egedal 137 Fredensborg 70 Frederiksberg 195 Frederikssund 130 Furesø 75 Gentofte 117 Gladsaxe 27 Glostrup 18 Gribskov 95 Halsnæs 74 Helsingør 144 Herlev 10 Hillerød 111 Hvidovre 25 Høje-Taastrup 0 Hørsholm 67 Ishøj 0 København 0 Lyngby-Taarbæk 101 Rudersdal 124 Rødovre 30 Tårnby 88 Vallensbæk 10 Ialt Region Sjælland Greve 110 Køge 133 Roskilde 215 Solrød 60

239 Side 3 af 4 Odsherred 89 Holbæk 184 Faxe 86 Kalundborg 137 Ringsted 65 Slagelse 173 Stevns 64 Sorø 85 Lejre 85 Lolland 106 Næstved 242 Guldborgsund 174 Vordingborg 155 I alt Region Syddanmark Middelfart 102 Assens 145 Faaborg-Midtfyn 194 Kerteminde 60 Nyborg 101 Odense 385 Svendborg 157 Nordfyns 88 Langeland 38 Ærø 26 Haderslev 128 Billund 57 Sønderborg 166 Tønder 129 Esbjerg 276 Fanø 12 Varde 152 Vejen 83 Aabenraa 123 Fredericia 97 Kolding 196 Vejle 261 I alt 2.976

240 Side 4 af 4 Region Midtjylland Horsens 146 Herning 196 Holstebro 166 Lemvig 54 Struer 63 Syddjurs 131 Norddjurs 103 Favrskov 152 Odder 64 Randers 262 Silkeborg 270 Samsø 18 Skanderborg 202 Århus 587 Ikast-Brande 80 Ringkøbing-Skjern 164 Hedensted 144 Skive 152 Viborg 255 I alt Region Nordjylland Morsø 59 Thisted 111 Brønderslev 90 Frederikshavn 184 Vesthimmerland 109 Læsø 9 Rebild 107 Mariagerfjord 114 Jammerbugt 123 Aalborg 642 Hjørring 176 I alt 1.724

241 Bilag: Afsluttende brev fra Folketingets Ombudsmand vedr. Ørum bo- og aktivitetscenter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

242 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf Fax [email protected] Personlig henvendelse: Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre Tilsynsbesøg i Ørum Bo- og Aktivitetscenter Til orientering sender jeg en kopi af et brev, som jeg i dag har sendt til Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Dok.nr. 15/ /CM Bedes oplyst ved henvendelse Med venlig hilsen + bilag

243 Skilleark Dokumentnummer: 15/

244 Ørum Bo- og Aktivitetscenter Dystrupvej Ørum Djurs Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf Fax [email protected] Personlig henvendelse: Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre Tilsynsbesøg i Ørum Bo- og Aktivitetscenter Den 27. august 2015 besøgte ombudsmanden Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Besøget var varslet og omfattede tre beboere i såkaldte enkeltmandsprojekter. Besøgsholdet bestod af kommitteret Jon Andersen og fuldmægtig Camilla Schroll fra ombudsmanden. DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder deltog ikke i besøget. Dok.nr. 15/ /CM Bedes oplyst ved henvendelse Jeg har under besøget fået oplysninger, som jeg har noteret til brug for det videre arbejde både med besøg og med henblik på andre initiativer, der kan medvirke til at sikre, at brugere af institutioner bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Jeg har ikke fået oplysninger, der giver mig grundlag for at foretage mig mere i forhold til Ørum Bo- og Aktivitetscenter eller de ansvarlige myndigheder. Derfor afslutter jeg min behandling af sagen om tilsynsbesøget i Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Jeg beder Ørum Bo- og Aktivitetscenter om at gøre beboerne bekendt med indholdet af dette brev. Hvad omfattede tilsynsbesøget? Formålet med ombudsmandens besøg er at bidrage til at sikre, at personer, der opholder sig eller bor i institutioner, bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Ved besøget var der særlig fokus på magtanvendelse og andre indgreb, relationer, særligt mellem ansatte og beboere og beboerne indbyrdes, sundhedsmæssige forhold, beskæftigelse og fritid for beboerne og mulige sektorovergangsproblemer. Til belysning af disse forhold havde Ørum Bo- og Aktivitetscenter forud for besøget sendt ombudsmanden en række oplysninger, herunder statistiske

245 oplysninger og oplysninger om institutionens tilrettelæggelse af en række forhold af betydning for beboerne. Ud over en drøftelse med ledelsen af Ørum Bo- og Aktivitetscenter og repræsentanter fra Norddjurs Kommune talte besøgsholdet med pårørende til de tre beboere og med tre medarbejdere. Desuden foretog besøgsholdet en rundgang i dele af institutionen. Besøgsholdet modtog endvidere supplerende skriftlige oplysninger under tilsynsbesøget. Tilsynsbesøgets grundlag Tilsynsbesøget skete som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed og som led i ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behandling. Jeg ser således ikke på samtlige forhold i institutionen. Min vurdering af forholdene er sket efter dels 18 i ombudsmandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013, dels den valgfri protokol til FNkonventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende mv. i henhold til protokollen udføres i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. Med venlig hilsen Kopi til: Norddjurs Kommune Socialtilsyn Midt DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Institut for Menneskerettigheder 2/2

246 Bagside Antal filer: 2

247 Bilag: Reportage vedr. TOBS - Danmarks bedste hjemmepleje Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

248 Puls og blodtryk er to af de vitale værdier i en TOBS-scoring. Her tjekker sygeplejerske Kirsten Rovsing tilstanden hos Anny Signe Hansen til ære for fotografen. Imens sniger hun sig til også at vurdere respiration og bevidsthed. Den femte værdi temperaturen må vente. /Foto: Emma Raaby Kramer, Koncern Kommunikation, Region Midtjylland. Danmarks bedste hjemmepleje bruger TOBS Danmarks bedste hjemmepleje ligger i Grenaa. Det mener i hvert fald Anny Signe Hansen, der de sidste par år har haft glæde af hjemmeplejens omsorg. Udsagnet: Danmarks bedste hjemmepleje dækker over en følelse af tryghed. At der bliver taget hånd om problemerne, før de løber løbsk. Og det gør de let. For Anny Signe Hansen lider af KOL, hvad den gennemsigtige iltslange, der bugter sig hen over gulvet til endemålet ved hendes næse, fortæller sit tydelige sprog om. Før hjemmeplejen kom ind i billedet havde hun gentagne indlæggelser, når sygdommen eskalerede. - Nu passer hjemmeplejen på mig, konkluderer hun. Set på antallet af indlæggelser er der i hvert fald kommet mere ro på situationen. Seneste indlæggelse var i maj, hvor hun fik en pludselig Sundhedskoordinationsudvalget for Region Midtjylland Pia Wiborg, AC fuldmægtigt, Region Midtjylland: [email protected] Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef, Syddjurs Kommune: [email protected] Oktober 2015

249 forværring. Men i langt de fleste situationer bliver en forværring taget i opløbet. Fem værdier Et vigtigt redskab for sygeplejerske i hjemmeplejen, Kirsten Rovsing, er TOBS Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom. TOBS indebærer måling af fem vitale værdier, lige som metoden har handlingsanvisninger til de forskellige scoringer. De fem vitale værdier er: Puls Bevidsthed Temperatur Respirationsfrekvens Systolisk blodtryk TOBS blev opfundet i Randersklyngen som led i projektet: Strategisk ledelse i det nære sundhedsvæsen. Randersklyngen består af Regionshospitalet Randers, de fire kommuner: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs samt almen praksis i området. Siden begyndelsen af 2013 har TOBS kørt som et projekt, for at finde ud af, hvor godt det virker. Baggrunden var blandt andet en undersøgelse fra Herlev som viste, at personalet ikke havde identificeret over halvdelen af de patienter, der havde afvigende værdier. Kerneårsagsanalyser og patientsikkerhedsaudits har desuden vist, at kritisk syge patienter til tider identificeres for sent i sygdomsforløbet, eller at der ikke er handlet optimalt på eksisterende observationer. Del af faglighed Som sygeplejerske kommer Kirsten Rovsing kun rutinemæssigt hos Anny Signe Hansen hver 14. dag, og da er det ikke sikkert, at hun hiver lommebogen med TOBS-værdierne frem. Til gengæld kan det være, at hun eller en af de andre sygeplejersker i hjemmeplejen kommer ekstraordinært, fordi borgeren eller en SOSU synes, der er noget ved borgerens tilstand, der bekymrer. I de situationer er TOBSværdierne en del af den rutinemæssige vurdering af borgeren. - Det er jo ikke fordi, vi ikke målte de værdier før. De er en indbygget del af min faglighed. Men nu gør vi det mere systematisk. Vi får målt alle værdierne, hver gang. Og så er det et godt samtaleredskab, hvis jeg skal tale med lægen. På den måde har vi et fælles sprog om borgerens tilstand, forklarer hun. Taler om det samme Praktiserende læge i Randers, Svend Kier, er enig med Kirsten Rovsing: TOBS er et godt redskab til en fælles vurdering af patienten. - Sygeplejerskerne har altid været gode til at observere borgerne. Men når de bruger TOBS er jeg mere sikker på, at vi taler om det samme. Det er jo heller ikke altid, at jeg kender sygeplejersken, eller hun kender mig, og så er det godt at have nogle observationer af patienten, vi er enige om, hvad betyder, siger han. Sikker vurdering Svend Kier oplever, at hvis sygeplejersken, der ringer og er bekymret for en borger, har TOBS et borgeren, kan han tage en hurtigere og mere sikker vurdering. - Skal jeg gøre noget nu? Skal vi lige afvente og TOBS e igen lidt senere, kan Side 2

250 vi sætte en behandling i værk med det samme eller skal patienten indlægges, siger han. Signe Hansens tilfælde, hvor KOL er en vigtig faktor, kan det være en måling af blodets iltmætning. Svend Kier understreger, at TOBS ikke handler om at undgå indlæggelser. Men om at få de rigtige patienter indlagt, og i øvrigt handle så hurtigt som muligt på begyndende sygdom. På den måde undgår man eksempelvis, at en begyndende blærebetændelse bliver til væskemangel og efterfølgende delir. Vigtigt bidrag Kirsten Rovsing og Svend Kier er helt enige om, at TOBS hverken kan eller skal stå alene. Værdierne fungerer som en vigtig ingrediens i den samlede vurdering af borgeren. Sygeplejerskens, SOSU ens eller lægens kliniske erfaring og kendskabet til borgeren i øvrigt er stadig vigtige elementer. Dertil kommer, at der kan være behov for at supplere med andre kliniske data. Eksempelvis sker det ofte, at kritiske TOBS-værdier bliver suppleret af test for blærebetændelse. Eller som i Anny TOBS til hele regionen Evalueringen af TOBS-projektet er nu afsluttet og resultaterne af projektet har været positive. Både når det gælder hårde data som tendenser til færre forebyggelige genindlæggelser, og brug af praktiserende læger, og når det gælder brugernes oplevelse. Både praktiserende læger og hjemmesygeplejersker finder redskabet meningsfuldt, ligesom borgerne oplever det øger deres tryghed, når de bliver undersøgt, og de kan se, der bliver reageret på deres symptomer. De gode resultater betyder, at TOBS nu skal udbredes til hele Region Midtjylland som en del af sundhedsaftalen. Den endelige beslutning blev taget af Sundhedskoordinationsudvalget for Region Midtjylland på deres møde 19. oktober Fakta Syddjurs Norddjurs Resultaterne fra TOBS viser blandt andet svag tendens til færre forebyggelige indlæggelser og et fald i brugen af praktiserende læger. Tallene i tabellen stammer fra en analyse af TOBS. Analysen bygger på resultater fra ca borgere, fra Syd- og Norddjurs kommuner. Af de borgere er anslået 10 pct. blevet TOBS et Forebyggelige indlæggelser Brug af praktiserende læge* Før TOBS Efter TOBS Før TOBS Efter TOBS 8,9 pct. 7,11 pct. 8,8 pct. 6,66 pct. 12,1 12,0 8,7 8,0 *Antal kontakter til praktiserende læge pr. halve år Læs mere om TOBS under sundhedsaftalen for Region Midtjylland: ple-aim/tobs/ Side 3

251 Bilag: Pressemeddelelse fra Region Midt vedr. TOBS Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

252 PRESSEMEDDELELSE 21. oktober 2015 Nu skal alle kommuner TOBS e Borgerne bliver mindre alvorligt syge, nogle indlæggelser kan undgås, og de praktiserende læger bliver brugt mindre. Sådan lyder nogle af de håndfaste resultater af et projekt med Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom: TOBS, der har været i gang i Randersklyngen siden begyndelsen af Randersklyngen består af Regionshospitalet Randers, de fire kommuner: Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs samt almen praksis i området. Resultaterne fra projektet har været så positive, at Sundhedskoordinationsudvalget for Region Midtjylland har besluttet at udbrede metoden til alle 19 kommuner i regionen. - Jeg er glad for at TOBS kan give et markant serviceløft for vore ældre medborgere. Alt for mange når at blive alt for syge af banale ting som blærebetændelser eller en forværring af kroniske tilstande som diabetes eller KOL, siger Mads Jakobsen (V), borgmester i Struer Kommune. Vitale værdier Essensen i TOBS er, at hjemmesygeplejersken scorer borgeren på fem vitale værdier, hvis noget i borgerens tilstand giver grund til bekymring. Det kan være, hun ikke helt opfører sig, som hun plejer, glemmer at spise, virker mere træt end normalt eller lignende. De fem vitale værdier er: Puls, bevidsthed, temperatur, åndedræt og blodtryk. For hver værdi får borgeren en score, og alt afhængig af scoren er der knyttet handlinger til som eksempelvis at afvente og score igen, kontakte praktiserende læge eller foretage yderligere undersøgelser. Rettidig omhu - En stor fordel ved TOBS en er, at den giver personalet i hjemmeplejen, den praktiserende læge, og hospitalet en fælles forståelse af borgerens tilstand. Det gør, at de kan tage beslutninger på et mere sikkert grundlag, siger Carl Johan Rasmussen (S), medlem af Regionsrådet for Region Midtjylland og formand for Sundhedskoordinationsudvalget. Carl Johan Rasmussen og Mads Jakobsen er enige om, at TOBS er et rigtigt godt grundlag for at sætte ind med den rette hjælp, på rette tidspunkt og rette sted. Et typisk eksempel er en borger med begyndende blærebetændelse. Hvis betændelsen får lov at udvikle sig kan især ældre mennesker blive rigtig dårlige, og det kan være nødvendigt med en indlæggelse. Men resultaterne fra Randersklyngens brug af TOBS viser, at personalet oftere får reageret i tide, så borgeren undgår at blive så syg. Side 1

253 PRESSEMEDDELELSE 21. oktober 2015 Fakta TOBS blev opfundet i Randersklyngen som led i projektet: Strategisk ledelse i det nære sundhedsvæsen. Siden begyndelsen af 2013 har TOBS kørt som projekt i klyngen. En analyse af TOBS viser blandt andet svag tendens til færre, forebyggelige indlæggelser og et fald i brugen af praktiserende læger. Analysen bygger på resultater for ca borgere, der har været med i undersøgelsen i Syd- og Norddjurs kommuner. Af de borger er anslået 10 pct. blevet TOBS et: Syddjurs Norddjurs Forebyggelige Før indlæggelser TOBS 8,9 pct. 7,11 pct. Efter TOBS 8,8 pct. 6,66 pct. Brug af Før praktiserende TOBS 12,1 12,0 læge* Efter TOBS 8,7 8,0 *Antal kontakter til praktiserende læge pr. halve år En brugerundersøgelse, som indgår i analysen, viser, at både praktiserende læger og hjemmesygeplejersker finder, TOBS bidrager positivt til samarbejdet. Hjemmesygeplejerskerne oplever, de tidligere opdager en forværret tilstand og får handlet i tide. Læs reportagen: Danmarks bedste hjemmepleje bruger TOBS : Reportagen er en del af projektets afrapportering. Læs mere om TOBS under sundhedsaftalen for Region Midtjylland Her kan du også finde analysen af TOBS: Sundhedskoordinationsudvalget er et samarbejdsforum mellem Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen og de praktiserende læger. Se mere om Sundhedskoordinationsudvalget: Flere informationer Carl Johan Rasmussen (S), formand for Sundhedskoordinationsduvalget, medlem af Regionsrådet for Region Midtjylland: / [email protected] Mads Jakobsen (V), medlem af sundhedskoordinationsudvalget, borgmester i Struer Kommune: / [email protected] Side 2

254 Bilag: Skrivelse fra arbejdstilsynet vedr. Skovvang i Psykiatri og Handicap Vest Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

255 Norddjurs kommune Torvet Grenaa Resultat af tilsyn Som vi oplyste ved besøget den 2. oktober 2015 hos Psykiatri og Handicap Vest, Bofællesskab Skovvang, Sygehusvej 29, 8950 Ørsted, hvor vi talte med Områdeleder Ørsted Annette Bro, Områdeleder Annette Bro, Arbejdsmiljørepræsentant Anette Hvid Greve, Medarbejder Sanne Pedersen, Medarbejder Hanne Helt, Vikar Helga Jørgensen og Arbejdsmiljørepræsentant Anette Hvid Greve, er det vores vurdering, at virksomhedens arbejdsmiljø er i orden. Grøn smiley Virksomheden får derfor en grøn smiley på vores hjemmeside. Det betyder, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den grønne smiley er dermed også et signal til omverdenen om, at I har orden på jeres arbejdsmiljø. Tilsynscenter Nord Postboks København C Tlf Fax [email protected] CVR-nr oktober 2015 Vores sag /8 Vores ref. Trond Kristian Stensrød Markussen CVR-nr Den grønne smiley gælder i fem år, hvis I ikke har fået et påbud e.l. i mellemtiden, og kan kun forlænges efter et nyt tilsyn. I kan bestille et nyt, gratis tilsyn hos Arbejdstilsynet, når jeres smiley er ved at udløbe. Ring, hvis I har spørgsmål I er velkomne til at ringe til Arbejdstilsynet, hvis I har spørgsmål. Venlig hilsen Trond Kristian Stensrød Markussen Tilsynsførende Få overblik over og adgang til alle jeres sager hos Arbejdstilsynet. Læs mere på:

256 Bilag: Arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. november Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

257 Norddjurs Kommune 29. oktober 2015 ANC Voksen- og plejeudvalget arbejdsplan januar 2015 kl Mødet afholdes på Plejecenter Digterparken i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Rejsegilde ved nyt aktivitetscenter i Ørsted Besøg hos aftaleenheder Behandling af endelig forslag til ny sundhedsaftale for Høringssvar til praksisplan for fysioterapi Evaluering af sundheds- og omsorgsområdets betjening på Anholt Budgetkontrol for november 2014 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Socialpædagogernes Landsforbunds sociale indeks Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. socialområdet Orientering o Statistik for madservice o Status på arbejdet med kommende byggeri ved Glesborg Plejecenter o Rapport over kommunernes anvendelse af 18 midler i 2013 Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for

258 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Orientering om personsag (lukket dagsorden) 3. februar 2015 kl Mødet afholdes hos Djurs Mad I/S, Industrivej 27, Auning Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg på Djurs Mad I/S kl Status på anvendelsen af midler fra voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2014 Behandling af ansøgninger til voksen- og plejeudvalgets sundhedspulje i 2015 Status på anvendelsen af pulje afsat i budget 2014 til ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Ansøgning til pulje til styrkelse af livskvalitet hos de svageste ældre. Drøftelse af forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet i (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet) Task Force på handicapområdet. Status på udgifter til tomgangshusleje Budgetkontrol for december 2014 / forventet regnskab 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Fælles medicinkort o Henvendelse fra bruger- og pårørenderåd i Skovvang og Kærvang o Foreløbige kommunekvoter på integrationsområdet. Ankeafgørelser (Lukket sag) 2

259 Orientering om personsag (Lukket sag) Behandling af forslag til tildeling af Norddjurs Kommunes handicappris (Lukket sag) 6. februar 2015 kl herefter åbent hus. 3. marts 2015 kl Mødet afholdes på Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2, Glesborg Indvielse af sundhedshuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet i (inkl. høringssvar fra ældrerådet) Drøftelse af forslag til styrkelse af indsatsen på misbrugsområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet) Drøftelse af forslag til ledsagerordning til psykisk handicappede (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for særligt boligtilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Status på implementeringen af sundhedsaftalen for Budgetkontrol for januar 2015 Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Voksen- og plejeudvalgets studietur marts 2015 Orientering o Antal flygtninge i perioden o Fejring af frivillighed på det sociale område den 26. marts

260 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris marts 2015 kl Holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris marts 2015 Studietur for voksen- og plejeudvalget 18. marts 2015 Holdes på Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa 26. marts 2015 kl Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43 i Ørum Djurs 7. april 2015 kl Mødet afholdes på Møllehjemmet i Auning Dialogmøde om frivillighed med deltagelse fra bl.a. faglige organisationer og det frivillige sociale område Arrangement vedr. frivillighed på det sociale område Møde i voksen- og plejeudvalget Dialogmøde med ældrerådet (kl ) Drøftelse af dispositionsforslag for etablering af nye træningslokaler på Glesborg Plejecenter (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, Glesborg Plejecenters bruger- pårørenderåd samt lokaludvalg) Behandling af renovering af mur ved aktivitetscenter i Ørsted Behandling af anvendelse af uforbrugte anlægsmidler vedr. Sundhedshuset Grenaa Behandling af forslag til styrkelse af indsatsen på misbrugsområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet og ungdomsrådet) Behandling af forslag til ledsagerordning til psykisk handicappede (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) 4

261 Behandling af forslag til kvalitetsstandard for særligt botilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af fordeling af driftsbesparelse vedr. velfærdsteknologi Drøftelse af forslag til en udvidelse af det eksisterende ungetilbud Hverdagsliv (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ungdomsrådet) Drøftelse af årsrapporter for 2014 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene) Drøftelse af årsrapport for 2014 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Drøftelse af årsrapport for 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Udarbejdelse af høringssvar til erhvervspolitik Status på projekt om sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Status på implementeringen af nye tiltag på baggrund af bevillingen af statslige puljemidler til løft af serviceniveauet på ældreområdet Behandling af regnskab 2014 for Djurs Mad I/S Behandling af sektorbeskrivelser i regnskab 2014 på voksen- og plejeudvalgets område Budgetkontrol for februar

262 Forslag til idékatalog til budget Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Opsamling på voksen- og plejeudvalgets studietur marst 2015 Orientering o Opsamling på arrangement for frivillige den 26. marts 2015 o Opsamling på dialogmøde vedr. frivillighed den 18. marts 2015 o Opsamling på møde vedr. væresteder i Grenaa den 12. marts 2015 Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Personsag (Lukket sag) 5. maj 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Dialogmøde med frivilligrådet (kl ) Dialogmøde med handicaprådet (kl ) Behandling af dispositionsforslag for etablering af nye træningslokaler på Glesborg Plejecenter (inkl. høringssvar fra ældrerådet, Glesborg Plejecenters bruger- pårørenderåd samt lokaludvalg) Behandling af forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af frivilligrådets forslag til fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde ( 18) og til aktiverende og forebyggende tilbud ( 79) Behandling af forslag til en udvidelse af det eksisterende ungetilbud Hverdagsliv (inkl. høringssvar fra handicaprådet og 6

263 ungdomsrådet) Behandling af forslag til den fremtidige anvendelse af ældreboliger i Holbæk Behandling af forslag til retningslinjer for boligplacering af flygtninge og indvandrere Behandling af forslag til bemanding af dialogforum for socialt udsatte Behandling af forslag til bemanding af dialogforum for integrationsområdet Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for træning (servicelovens 86 og sundhedslovens 140) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til et nyt værested for førtidspensionister, arbejdsløse mv. (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Budgetkontrol for marts 2015 Orientering om udgifter til tomgangshusleje på ældreboligområdet Forslag til idékatalog til budget Orientering om status på kommunikationsområdet Orientering om Region Midtjyllands spareforslag Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Orientering 7

264 o KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum den maj o KL's Ældrekonference den 21. september o Grøn smiley til Nærheden. o Tilsagn om midler til klippekortsordning. o Godkendelse af anvendelse af uforbrugte anlægsmidler i Sundhedshuset Grenaa. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) 11. maj 2015 Åbent møde vedr. emner til socialpolitikken kl Afholdes i Auning Idrætsog Kulturcenter 20. maj 2015 Åbent møde vedr. emner til socialpolitikken kl Afholdes i Kulturhuset Pavillonen, Grenaa Maj 2015 KL s sociale temamøde i Aalborg 2. juni 2015 kl Mødet afholdes på Farsøhthus, I. P. Farsøhthus Allé 4, Allingåbro Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos Damhuset Besøg hos Farsøhthus Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. ventilation på Møllehjemmet Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. nye vinduer ved servicearealer på Farsøhthus Behandling af ekstra anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb vedr. renovering/ombygning af fælleshus i Vivild 8

265 Behandling af forslag til og prioritering af anlægsønsker til budget 2016 på voksen- og plejeudvalgets område Behandling af statusrapport for anvendelsen af voksen- og plejeudvalgets puljemidler til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede i 2014 Behandling af forslag til anvendelsen af voksen- og plejeudvalgets midler til sundheds- og idrætsaktiviteter for handicappede i 2015 herunder anvendelsen af evt. restbeløb fra 2014 Behandling af forslag til kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for træning (servicelovens 86 og sundhedslovens 140) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for hjælpemidler (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for omsorgstandpleje (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (servicelovens 103) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for dækning af merudgifter (servicelovens 100) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (servicelovens 95 og 96) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) 9

266 Budgetkontrol for april 2015 Behandling af årsrapporter for 2014 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Behandling af årsrapport 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af årsrapporter for 2014 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre (inkl. høringssvar fra ældrerådet, handicaprådet og bruger- og pårørenderåd) Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderåd) Status på frivilligkonsulentens aktiviteter Opfølgning på dialogmøde med frivilligrådet Status på implementeringen af demenspolitikken Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet Opfølgning på åbne møder vedr. udarbejdelse af den nye socialpolitik Status på sygehusbesparelser Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Kvoter for flygtninge og indvandrere, der skal 10

267 boligplaceres i 2016 o Opfølgning på KL s social- og sundhedspolitiske forum 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Personsag (Lukket sag) 15. juni 2015 kl juni 2015 kl juni 2015 kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på sundheds- og omsorgsområdet Dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på socialområdet Møde i voksen- og plejeudvalget Indvielse af kunst på Grønnegården kl Behandling af forslag til kvalitetsstandard for dækning af merudgifter (servicelovens 100) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse/særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb (servicelovens 103) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud (servicelovens 104) (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for omsorgstandpleje (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for specialtandpleje (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sygeplejeydelser (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Behandling af sammensætningen af bestyrelsen i Djurs Mad I/S. 11

268 Drøftelse af årsrapport for 2014 om embedslægens gennemførte tilsynsbesøg på plejecentre (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet, handicaprådet samt bruger- og pårørenderådene) Udarbejdelse af høringssvar til strategi for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune Budgetkontrol for maj 2015 Orientering om kontrolberegning af priskrav for 2014 til leverandører af madservice og praktisk bistand til rengøring Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Orientering om lovgivningen, takster mv. i forbindelse med borgeres genoptræningsophold og ophold på midlertidige pladser på plejecentre og på handicap- og psykiatriområdet. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Orientering o Nyhedsbrev Forebyggelse af indlæggelse o Antal flygtninge i perioden o Der er indkaldt til møde i dialogforum for integration den 17. august 2015 o Der er indkaldt til møde i dialogforum for socialt udsatte den 27. august Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) 18. august 2015 kl Mødet afholdes i sundhedshuset i Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Status på opstart af sundhedshuset i Grenaa Behandling af forslag til rammeaftale 2016 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (servicelovens 95 og 96) (inkl. høringssvar 12

269 fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sygeplejeydelser (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (servicelovens 107) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for voksne (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Behandling af forslag til målgruppe- og emneafgrænsning for socialpolitikken Behandling af voksen- og plejeudvalgets mødeplan 2016 Evaluering og implementering af projekt for personer med erhvervet hjerneskade Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 Budgetkontrol for juli 2015 Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Kvartalsvis statistik vedr. sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser 13

270 Ankeafgørelser (Lukket sag) Orientering om borgerhenvendelser (lukket sag) Orientering om personsag (lukket sag) 10. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ældrerådet Budget 2016 o Teknisk budget o Økonomiaftalen mellem KL og regeringen o Ældremilliarden: Opgørelse af forbruget for 2014 Opgørelse af forbrug for 1. halvår KKR aftalen om reduktion på 3 % Status på anvendelse af velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune Status på byggeriet på Glesborg Plejecenter Status på Farsøhthus ønske om udbygning Eventuelt. 10. september 2015 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Budget 2016 o Teknisk budget o Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Rammeaftalen Fritidsaktiviteter for borgere med handicap Fritidspasordning til børn og unge. Opbygning af kvalitetsstandarder, indsatskatalog og serviceinformation Eventuelt. 14

271 29. september 2015 kl Mødet afholdes på Skovstjernen, Tove Ditlevsens Vej 4, Grenaa Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos Skovstjernen Behandling af hovedprojekt og frigivelse af anlægsbevilling for etablering af nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg. Behandling af forslag til kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger, tryghedsboliger, ældreboliger og midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (servicelovens 107) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for voksne (inkl. høringssvar fra handicaprådet) Behandling af årsrapport for 2014 om embedslægens gennemførte tilsynsbesøg på plejecentre (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) Behandling af forslag til dialoggruppe vedrørende frivillighed Behandling af frivilligrådets forslag til fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde ( 18) og til aktiverende og forebyggende tilbud ( 79). Drøftelse af forslag til indsats mod radikalisering af unge (sendes efterfølgende til høring i skolebestyrelser og ungdomsrådet) Drøftelse af forslag til kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetskrav til leverandører af madservice (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Status på arbejdet med etablering af jobrotationsforløb Status på klippekortordningen Status på flygtningeområdet Budgetkontrol for august

272 Orientering om lov- og cirkulæreprogrammet og det tekniske budget. Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Orientering o Skrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet vedrørende indsatsen overfor hjemløse. o Opfølgning på afholdelsen af Frivillig Fredag den 25. september Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser (Åben sag) Ankeafgørelser (Lukket sag) Orientering om personsag (Lukket sag) Orientering om personsag (Lukket sag) 7. oktober 2015 Kl Sygehusvej 29A, Ørsted 3. november 2015 kl Mødet afholdes i det nye aktivitetscenter i Ørsted, Sygehusvej 27B, Ørsted Indvielse af nyt aktivitetscenter i Ørsted Møde i voksen- og plejeudvalget Besøg hos Kærvang/Skovvang og Ørsted aktivitetscenter Behandling af forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af madservice (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til pris- og kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til indsats mod radikalisering af unge (inkl. høringssvar fra skolebestyrelser og ungdomsrådet) Behandling af principper for udmøntning af voksen- og pleje- 16

273 udvalgets sundhedspulje i 2016 herunder tilrettelæggelsen af forløbet for den videre proces Behandling af forslag til ansøgning om deltagelse i Task Force forløb på voksenhandicapområdet Drøftelse af den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring hos bestyrelser, handicaprådet, ældrerådet og område MED-udvalg på skole- og dagtilbudsområdet samt på sundheds- og omsorgsområdet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til plan om lukning af Rougsøcentret (sendes efterfølgende til høring i bruger og pårørenderåd, ældrerådet og handicaprådet) Orientering om myndighedsafdelingens visitationspraksis vedr. hjælp til borgere med handicap uden pårørende Sygehusstatistik Status på indflytningen i Grønnegården Budgetkontrol for september 2015 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Orientering o Analyse af henvisninger fra almenpraktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 17

274 o Kommunekvoter for 2016 vedrørende boligplacering af flygtninge. o Ombudsmandens tilsynsbesøg på Ørum Bo- og Aktivitetscenter. o Pressemeddelelse fra Region Midt vedrørende TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). o Grøn smiley til Skovvang i Psykiatri og Handicap Vest o Ansættelse af ny områdeleder for visitationen på sundhedsog omsorgsområdet pr. 1. december 2015 o Tidspunkt og sted for juleafslutning. Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser Ankeafgørelser (Lukket sag) Behandling af forslag til tildeling af Norddjurs Kommunes handicappris (Lukket sag) 10. november 2015 kl Mødet afholdes på Kulturhuset Pavillonen 24. november 2015 kl Mødet afholdes i Ørum Bo- og Aktivitetscenter, Dystrupvej 4, Ørum Borgermøde vedr. Socialpolitik Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser og igangsætning af byggeri. Nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg. Behandling af drejebog for udarbejdelse af en revideret ældrepolitik Behandling af regionalt udarbejdet forslag til reviderede forløbsprogrammer for type 2 diabetes, KOL og hjertekarsygdom gældende for kommunerne i Region Midtjylland Behandling af forslag til kvalitetsstandard for individuel transport og handicapkørsel (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af revideret forslag til kvalitetsstandard for særligt 18

275 boligtilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for bostøtte (servicelovens 85) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til anvendelse af sundhedsaftalemidler (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for senhjerneskadeområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for misbrugsbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Budgetkontrol for oktober 2015 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser (Lukket sag) 24. november 2015 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris januar 2016 kl Mødet afholdes i Møde i voksen- og plejeudvalget Behandling af drejebog for udarbejdelse af en sammenhængende 19

276 Posthaven 48 i Grenaa voksentilbudspolitik Behandling af forslag til kvalitetsstandard for senhjerneskadeområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for bostøtte (servicelovens 85) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for misbrugsbehandling (servicelovens 101) (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Behandling af forslag til anvendelse af sundhedsaftalemidler (inkl. høringssvar fra ældrerådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunale tilbud til borgere med demens (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Status på anvendelsen af pulje afsat i budget 2015 til ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Evaluering af dialogforum for socialt udsatte og arbejdet med at tilknytte to repræsentanter for målgruppen Evaluering af dialogforum for integrationsområdet Budgetkontrol for oktober 2015 Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet Tilsynsrapporter fra embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på plejecentre Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i institutioner på socialområdet Orientering o Antal flygtninge i perioden

277 Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2015 Ankeafgørelser (Lukket sag) Punkter i 2015/16 Første spadestik for nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg evt. den 5. januar Behandling af afrapportering på centrale udmeldinger i rammeaftalen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (jan. 2016) Drøftelse af forslag til en kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på voksenområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) (feb. 2016) Behandling af forslag til en kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på voksenområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) (marts 2016) Drøftelse af den fremtidige udnyttelse af Norddjurs Kommunes tomme ældreboliger Opfølgning på udvidelsen af ungetilbuddet Hverdagsliv (aprilmaj) Døgnseminaret vedr. socialpolitikken (den februar 2016) Indvielse af nye lokaler til Hjemmeplejen Vest i Glesborg (september 2016) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse (inkl. høringssvar fra handicaprådet og ældrerådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kommunale tilbud til borgere med demens (inkl. høringssvar fra ældrerådet) 21

278 22