Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.
|
|
|
- Tove Lindholm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding om Solum Gruppen og Solum Gruppens teknologi AIKAN - til behandling af den organiske fraktion fra husholdningsaffald. I forlængelse af de enkelte påstande fremgår Solum Gruppens kommentarer/korrektioner af det pågældende udsagn. De udvalgte påstande er fra brev af den 19. januar + bilagsmateriale fra Amagerforbrænding til medlemmerne af København Kommunes borgerrepræsentation samt dele af pressen. I Amagerforbrændings brev + materiale fremsættes de forskellige påstande udokumenteret og flere forskellige steder i materialet. I det nedenstående er de fremsatte påstande kommenteret/ korrigeret under følgende overskrifter: Eksistensen af alternative teknologier modenhed af Solum Gruppens teknologi Eventuelle lugtgener fra Solum Gruppens anlæg Energiudnyttelse i forhold til forbrænding Behandlingspriser på Biovækst pr. tons affald Klima- og miljøforhold i forbindelse med driften af Solum-anlæg: Udledning af NOx og Metan og livscyklusanalyser Genanvendelsesprocent for den organiske fraktion ved brug af Solum Gruppens teknologi Arealkrav ved etablering af Solum-anlæg Eksistensen af alternative teknologier modenhed af Solum Gruppens teknologi. Påstand, s. 5, brev: Der er i dag en række problemer med Solum-anlægget, som skal løses i udviklingsprojekter i de kommende år. Korrektion: Solum Gruppen ved ikke, hvilke problemer Amagerforbrænding henviser til. Solums anlæg i Holbæk, Biovækst der er ejet og drevet kommercielt i OPP med Vestforbrænding og Kara/Noveren har modtaget og omdannet kildesorteret husholdningsaffald til biogas og kompost siden opstarten i Netop med henblik på at dokumentere processen og som markedsinformation til aftagere af teknologien har Solum Gruppen i 2010 afsluttet en større verifikations- og dokumentationsprogram af processen i øvrigt med støtte fra EUDP. Solum Gruppen har en række fremadrettede udviklingsprojekter med henblik på at udvikle teknologien til nye markeder, men teknologien virker, er dokumenteret, og har ikke brug for reparationsprojekter, som Amagerfobrændings påstand søger at indikere. Solum Gruppen giver i øvrigt performance garanti ved leverancer af AIKAN-anlæg. Påstand s. 5, brev ff.: Bl.a. ud fra Rambølls vurdering vil teknologien muligvis være moden til at tages i brug om år Korrektion. Da Biovækst har været i kommerciel drift siden 2003 anerkender Solum Gruppen ikke Amagerforbrændings påstand om teknologiens modenhedsniveau. Biovækst, der anvender Solum
2 Gruppens teknologi, har modtaget og behandlet kildesorteret husholdningsaffald fra en række nordvestsjællandske kommuner siden Biovækst modtager kildesorteret affald fra syv kommuner i Nordvestsjælland: Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Frederikssund, Egedal, Gribskov, Ringsted og Halsnæs kommuner. Yderligere forespørgsler om teknologiens modenhed kan med fordel rettes til de medvirkende kommuner, samt Miljøstyrelsen. Eventuelle lugtgener fra Solum Gruppens anlæg Påstand, s. 5, brev ff: Solum-anlægget giver store lugtgener, som vil påvirke nærområdet. 1) Korrektion. Det er ikke korrekt, at nuværende AIKAN-anlæg har problemer med lugtgener. Anlægget i Audebo har i perioden ikke haft henvendelser om lugt, mens der var 1 henvendelse om lugt i henholdsvis 2010 og Biofiltersystemet på anlægget i Audebo fungerer godt og blev senest evalueret i 2011 af Force Tecnologys afdeling for lugtemissioner. Ved en eventuel beliggenhed ved Amagerforbrænding kunne hele AIKAN-anlægget bygges lukket og afgangsluft fra hallerne bruges som indsugningsluft til forbrændingen herved opnås et anlæg uden lugtgener. 2)Det er korrekt, at Solum Gruppen i perioden havde en ejerandel og har leveret dele af teknologien til et biogas- og kompostanlæg ved Elverum i Norge, hvor der i perioder var lugtgener i forbindelse med driften. Problemerne skyldtes, at helt centrale behandlingsprocesser og procedurer for korrekt anvendelse af teknologien ikke blev efterlevet eller implementeret. Solum Gruppen trak sig af samme årsag ud af samarbejdet i Solum Gruppen stiller sig til disposition med alt relevant materiale og dokumentation i forbindelse med yderligere forespørgsler i den henseende. Energiudnyttelse i forhold til forbrænding Påstand, s. 5, brev ff.: energiudnyttelsen i anlægget er kun 30-50%. Korrektion. BioVækst producerer næsten dobbelt så meget strøm pr. tons behandlet affald som Amagerforbrænding Biovækst producerer kompost og energi i form af el og varme. Affaldet indeholder kulstof, som enten kan anvendes til energiproduktion eller til kompost. På Biovækst producerer vi biogas, som ledes til en motor som omsætter biogassen til el og varme. Biovækst kan producere 80 Nm3 biogas med 70% metan pr tons affald, som ved afbrænding i motoren resulterer i 227 kwh el som sælges til Energinet.dk. Men i tillæg til elproduktionen levere motoren ligeledes varme; og endnu vigtigere bliver en del af den kulstof som affaldet indeholder sammen med de andre næringsstoffer som eksempelvis fosfor til næringsrig kompost. Så man kan godt tale om en udnyttelse af kulstof til energi og til kompost, hvor BioVækst har fundet en god balance til at levere begge produkter. Amagerforbrænding udnytter al den indkomne kulstof til energi; men til sammenligning med BioVækst producerer Amagerforbrænding 125 kwh el pr. tons affald. BioVækst producerer således næsten dobbelt så meget strøm som Amagerforbrænding pr. tons affald, samtidig med at der leveres en kompostfraktion indeholdende alle de væentlige næringsstoffer ressourcerne til landbruget.
3 Det skal dog påpeges, at hvad angår varme, leverer Amagerforbrænding varme til det Københavnske fjernvarmenet, og BioVækst leverer varme til Kara/Noverens adminsistrations bygninger. Pr tons affald producerer AMF 1675 MJ/tons affald, mens BioVækst producerer 1325 MJ/tons affald. Kilde: Solum Gruppens egne beregninger på baggrund af data fra Amagerforbrændings miljøredegørelse Behandlingspriser på Biovækst pr. tons affald Påstand s.5, brev ff.: Yderligere har affaldsbehandling i Solum-anlægget en behandlingspris, der er otte gange højere end ved forbrænding Korrektion. Solum Gruppen anerkender ikke Amagerforbrændings beregninger hverken i forhold til det regionale eller landsdækkende prisniveau på området. P.t. får Biovækst der som bekendt er ejet af Kara/Noveren (17%), Vestforbrænding (33%) & Solum Gruppen (50%) 725 kroner pr. tons kildesorteret KOD. Biovækst har været og er - i stand til at nedsætte modtageprisen pr. tons kildesorteret KOD, når den samlede mængde stiger. I de sidste par år er modtageprisen således blevet nedsat med 150 kr. pr. tons kildesorteret KOD en udvikling der vil blive fortsat. Der er altså stordriftsfordele. Klima- og miljøforhold i forbindelse med driften af Solum-anlæg: Udledning af NOx, Metan og livscyklusanalyser Påstand s. 5, brev: DTU har gennemført livscyklusberegninger (miljøvurderinger) af både REnescience, og Solum teknologi i forhold til forbrænding. De viser at der ikke er miljømæssige fordele ved Solum, f.eks er NOx-udledningen ti gange større end ved forbrænding, og der er en forholdsvis stor klimabelastning på grund af metanudledning i Solum-anlægget Korrektion. Biovækst udleder væsentlig mindre NOx pr. tons behandlet affald end Amagerforbrænding. BioVækst udledte i kg NOx ved behandling af tons affald. NOx emission fra Biovækst stammer primært fra maskinerne, der anvendes til at modtage og sortere og transportere det indkomne affald samt gasmotoren der omdanner biogas til el. Dette resulterer i en emission på 98 gram NOx pr. tons behandlet affald. Amagerforbrænding modtager og behandler tons affald, hvilket medfører en NOx emission på kg. svarende til 666 gram NOx pr. tons behandlet affald Kilde: Biovækst miljøredegørelse LCA analyse fra DTU, 2010 & Amagerforbrændings miljøredegørelse Korrektion. Biovækst udleder væsentligt mindre CO2 pr. tons behandlet affald end Amagerforbrænding BioVækst udledte i tons metan. Metan emissionen stammer primært fra tre kilder diffuse kilder, emissioner fra motordriften og endeligt emissioner fra kompostering. Metan fra motoren overvåges gennem Biovæksts løbende målinger, ligesom diffuse og endelige emissioner er estimeret i den seneste LCA for Biovækst udført af DTU i Drivhusgaskoefficienten for metan er en faktor 21, hvilket resulterer i en drivhusgasbelastning grundet metan emission på 491 tons CO2 pr år. BioVækst udleder således 23 kg CO2 ækvivalenter pr. tons behandlet affald relateret til Metanemission. I den henseende opgør Amagerforbrænding deres nuværende CO2 udledning til tons CO2 pr. år, ved behandling af tons affald, således at Amagerforbrænding udleder 350 kg CO2 pr. tons
4 behandlet affald. Kilde: Bilag 2 vedr. indstilling om låneanmodning, Teknik- og Miljøudvalget den 12. december 2011 % & LCA af Biovækst, 2012, udført af DTU Miljø af Jacob Møller. Korrektion. Biovækst er på afgørende miljøparametre et fornuftigt alternativ til forbrænding af den organiske fraktion Der er ikke angivet kilde for Amagerforbrænings påstande omkring konklusionen af diverse DTU s miljøvurderinger. Konklusionerne fra de seneste to miljøvurderinger, hvor Biovækst har været genstand for analysen er entydige. Det drejer sig om DTU s rapport fra 2007 LCA af dagrenovationssystemet i syv nordsjællandske kommuner (1) og senest fra 2012 LCA af Biovækst (2); begge rapporter udført af DTU Miljø af Jacob Møller. Det fremgår at - at de potentielle miljøpåvirkninger fra BioVækst er mindre end forbrænding mht. drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning. - at BioVækst indebærer en større miljømæssig fordel end forbrænding på den afgørende parametre Global Opvarmning dvs. drivhuseffekten i en størrelsesorden på 40%. Genanvendelsesprocent for den organiske fraktion ved brug af Solum Gruppens teknologi Påstand s. 5, bilag: Ved kildesortering af dagrenovation kan kun forventes, at der i husstande bliver udsorteret 50-70% af det organiske affald. Herefter frasorteres yderligere ca. 30% ved forsortering på AIKAN-anlægget. Dermed genanvendes reelt kun ca % af det organiske affald. Korrektion. Biovækst modtager kildesorteret husholdningsaffald, hvor det organiske materiale udgør mellem % af posens indhold. Biovækst frasorterer den ikke-organiske fraktion posen + fejlsortering (metal, plastic mv.) der følgelig udgør % af den samlede, indvejede mængde. Biovækst behandler således mellem 70-90% af den modtagne mængde, kildesorteret husholdningsaffald. Arealkrav ved etablering af Solum-anlæg Påstand s. 6, bilag: AIKAN- Teknologien er meget pladskrævende og kan ikke tilpasses på Amagerforbrændings areal. Et anlæg til behandling af den organiske del af Amagerforbrændings dagrenovationsmængde på ca tons vil kræve et areal på ca m2. Korrektion. Et anlæg til behandling på ca tons vil kræve et areal på 5 ha = m2. Solum Gruppen har gennemført layout og design af AIKAN-anlæg i forskellige størrelser. Et fuldt funktionsdygtigt AIKAN-anlæg med en kapacitet til håndtering af tons organisk affald pr. år inklusiv modtageforhold, behandlingskapacitet samt efterfølgende sortering af kompost, ville maksimalt kræve et areal på 5 Ha. Fleksibiliteten ved varierende mængder inden for intervallet tons opnås ved at balancere opholdstiden for det organiske materiale i procesmodulerne. Hertil kommer at de forskellige produktionskomponenter i et vist omfang kan placeres og tilpasses så de tilgodeser eventuelle, lokale fysiske begrænsninger og forhold. Det skal ses i relation til at Amagerforbrændings nuværende moderniseringsprojekt forventes at kræve et areal på 6.6 Ha
5
Workshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen [email protected]
BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen [email protected] Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
REnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Indsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune
Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2208095 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 [email protected] Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.
Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af. Indledning Ifølge den nationale ressourcestrategi og som vedtaget i Affaldsplan 2013-2024 for Frederikssund Kommune skal der sikres en bedre udnyttelse
NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S
DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 [email protected] www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 [email protected] www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 [email protected] Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Dit og Danmarks affald
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 15 Offentligt Danmark Fakta om Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder 1 bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller 2012. Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø
DTU MILJØ LCA af Biovækst Jacob Møller 2012 Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø 1 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume 5 1 BAGGRUND 13 2 FORMÅL 15 3 METODE: AFGRÆNSNING OG UDFORMNING
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen
N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm
AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt
/ Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup
PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug
PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier
Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Introduktion Danske lossepladser
AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres
