BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
|
|
|
- Kjeld Jepsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i forhold til f.eks. indsamling i affaldsspande også kaldet grisespande, som mange storkøkkener benytter i dag. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas Gassen fra 1 ton madaffald kan omsættes til 180 Nm3 (normalkubikmeter korrigeret for tryk- og temperaturforhold) Til sammenligning kan 1 ton gylle kun omsættes til 20 Nm3 gas Du får ca. dobbelt så meget strøm ud af madaffaldet ved at biogasse det. De 13 ton madaffald, der hvert år produceres på feks. Roskilde Festival, kan alene producere omkring m3 biogas, hvilket svarer til kwh eller 4 husstandes årlige elforbrug. Biogas vil gøre en forskel for landbruget, når de skal mindske udledningen af drivhusgasser og i øvrigt vil næringsstofudnyttelsen styrkes Ved bearbejdning på biogasanlæggene vil vigtige næringsstoffer fra madaffaldet bevares og kan sendes ud på markerne igen. 2
3 Sådan bliver mad til biogas Når madaffaldet har været en tur gennem affaldskværnen, ryger det via slusen ned i den store biogasreaktor. Her dumper det ned i 250 liter tyk, mørk væske, der kaldes Inoculom. Det er i bund og grund et fancy ord for gylle. Gyllen indeholder mikrobielle bakterier, der nedbryder maden. Nedbrydningen af maden er en såkaldt anaerob proces, det vil sige en proces, der foregår uden ilt i følgende tre trin: Hydrolyse: Forskellige specialiserede bakterier i gyllen udskiller en række specifikke enzymer, der starter nedbrydningen af proteiner, simple sukkerstoffer og stivelse i madaffaldet. Syredannelse: En bakteriel proces, der nedbryder sukkermonomererne (glukose, xylose, aminosyrer) og af de langkædede fedtsyrer (Long Chain Fatty Acids) til eddikesyre. Metanogenese: Metanobakterier nedbryder eddikesyren til metan, som ligeledes produceres ud fra kuldioxid og brint. Vidste du At i hele EU er forbruget af føde- og drikkevarer skyld i procent af den samlede påvirkning af miljøet og over halvdelen af det samlede bidrag til næringsstofbelastningen 3
4 Når maden kommer til storkøkkener stiger madspildet. forbrugerne, men brød udgør også en stor andel. Mængdemæssigt udgør madspild anslået 345 kg pr. omsat million kroner i detailleddet. Der er stor variation i tallene fra forskellige opgørelser, og spildet afhænger også af, hvorvidt køkkenet anvender friske råvarer eller halvfabrikata og om det drejer sig om frugt og grønt, kød, mejeriprodukter og æg eller kornprodukter. Det anslås at madspild fra storkøkkener ligger på 9-30 procent. Selvom den egentlig ikke dækker fødevarekæden efter detailledet, nævnes der alligevel, at en meget væsentlig del af madspildet opstår hos forbrugerne. Det anslås, at hver dansker på årsbasis smider gennemsnitligt kg god mad i skraldespanden, svarende til procent af den mad, vi køber. I detailledet er det især frugt og grønt, der går til spilde, før det kommer hjem til 4
5 Madspild belaster klimaet unødigt Oksekød står for 28 procent af klimaaftrykket fra kosten og er derved den fødevare, der bidrager mest til klimaaftrykket. Alene klimabidraget fra oksekødets madspild svarer til 62 kg CO2 pr. person pr. år, hvilket er ligeså meget som det samlede klimaaftryk fra grønsager. Klimabidraget fra fødevarespildet i husholdninger er cirka dobbelt så stort som summen af klimabidraget fra spild i detailledet og forarbejdningsindustrien. En af metoderne til at reducere miljø- og klimabelastningen fra fødevareforbruget er således at reducere madspildet. Madaffald kan opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald, hvor det spiselige madaffald bliver defineret som mad spild. Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhande len. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild. 5
6 Madspild kortlægges For at få bugt med problemet et det nødvendigt med et overblik og en kortlægning af, hvad problemet egentlig består af og hvor og hvordan madspild opstår. Madaffald kan opdeles i spiseligt og ikke-spiseligt affald, hvor det spiselige madaffald bliver defineret som mad spild. Med denne definition vil der for de fleste fødevarer først kunne ske et madspild, når fødevaren har forladt producenten og findes hos detailhandelen. En undtagelse er dog frugt og grønt, hvor det bl.a. som følge af specielle afsætningsforhold kan ske, at spiseklare fødevarer efterlades i marken hos producenten og derved bliver til madspild. 6 Omvendt er skjult madspild, spild af planter eller dyr, der kunne være blevet til spiselige fødevarer, og dermed spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktionen til detailhandlen. Det kan eksempelvis være det udbyttetab, der opstår i marken som følge af sygdom i afgrøden eller tab af potentielle kødprodukter, hvis et produktionsdyr kasseres ved slagtning. Produktionen af en dansk gennemsnitskost forårsager en årligt klimabelastning på cirka 1684 kg CO2-ækvivalenter pr. person, hvoraf omkring 13,5 procent skyldes madspild, hovedsagligt fra husholdninger. Ved at reducere spildet kan man reducere miljøpåvirkningen væsentligt. Når tanken er 80 % fuld, kontaktes biotransporteren. De sørger for at rekvirere tømning, hvorefter en transportør afhenter affaldet og fragter det til biogasanlæget. En knap på kværnen i køkkenet indikerer, når tanken er 80% fuld, så medarbejderen får besked, ved behov for tømning. Virksomheden skal derfor ikke selv bruge tid på at koordinere afhentning og skabe kontakten til biogasanlæggene.
7 Stop madspild lav biogas har et tæt samarbejde med flere biogasanlæg og landsdækkende transportører, som sørger for afhentning af madaffaldet. Virksomheden skal derfor ikke selv bruge tid på at koordinere afhentning og skabe kontakten til biogasanlæggene. Med en tømningsaftale hos os, får virksomheden garanti for faste og konkurrencedygtige priser. 7
8 Læs mere på
MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Madspild i fødevareproduktionen fra primærproduktion til detailled
Lisbeth Mogensen, John Hermansen, Marie Trydeman Knudsen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 14. marts 2011 Notat vedrørende: Madspild i
tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Guide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Daka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood
Daka Denmark A/S Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar 2019 Lars Brødsgaard Business Unit Director, Daka ReFood Statement»Vi er den første generation, der kan afskaffe fattigdom, og den sidste, der kan
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE
BAGGRUNDSMATERIALE TIL MILJØSTYRELSENS AF- FALDSFOREBYGGELSESKAMPAGNE 2012 BRUG MERE - SPILD MINDRE Fase 1: Birgitte Kjær og Nikola Kiørboe Copenhagen Resource Institute Maj 2012 2 INDHOLD 1. Formål...
Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud
Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,
EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled
MADSPILD I FØDEVARESEKTOREN fra primærproduktion til detailled LISBETH MOGENSEN, JOHN HERMANSEN OG MARIE TRYDEMAN KNUDSEN DCA RAPPORT NR. 017 FEBRUAR 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR
Fra madaffald til vand
Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Fra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017
Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed
MADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Indsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Vi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag
Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ
Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ BIOAFFALD RESTAFFALD NY BEHOLDER med 2 rum til dit affald Du får snart en ny affaldsbeholder med 2 rum. Fremover skal du nemlig sortere dit
AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan
2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - [email protected] Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
MADSPILD OG EMBALLAGE
FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer
madspild kræver en fælles indsats
madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt
Mad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
MINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
De nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, [email protected] Hanne Castenschiold, [email protected] Line Damsgaard, [email protected] Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
KOSTbar KLODE. Hvad kan jeg selv gøre?
KOSTbar KLODE Hvad kan jeg selv gøre? Indhold: kostens klimaaftryk 1. Intro: Hvad kan jeg selv gøre? side 5 2. Madpyramiden er klimavenlig side 9 3. Madspild side 19 4. Mindre kød - sådan gør du side 25
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1
NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet
Mad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI
AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact
Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E [email protected] W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
CASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
