GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Transkript

1 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Den store Acceleration kan det fortsætte?

2 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Klimaforandringerne er igang Det økologiske fodaftryk er 1,8 gange større end den globale kapacitet In DK er forbruget 14 % større end EU gennemsnittet CO2 belastningen i DK er 3-4 større end det globale gennemsnit per indbygger og i top 5 i verden Vi løber tør for Ressourcer!!

3 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Det globale økosystem bliver påvirket irreversibelt An overview of the manmade impacts which can effect the global ecosystem irreversible and current status Katherine Richardson et al Det nationale billede Vi mister fortsat biodiversitet Vi finder kemikaler I alle vandløb og fjorde Vores natur har ikke god økologisk tilstand Et stort overload med N og P pågår fortsat Ved kraftig regn tilføres naturen i stigende omfang store mængder kemikalier fra byerne

4 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Af den nationale ressourcestrategi fremgår det, at den Grønne omstilling skal ske i forhold til o Energiforbrug / produktion o Cirkulære / lukkede ressourcekredsløb o Optimering af ressourceanvendelsen på den enkelte virksomhed o Øget genbrug / genanvendelse o Dialog med leverandører mhp. minimering af spild o Industriel symbiose (udveksling af ressourcer mellem to eller flere virksomheder). o Anvendelse af overskudsvarme o Fælles indkøb, transport m.v. o Udveksling af ressourcer mellem virksomheder og andre aktører evt. i området Initiativerne i ressourcestrategien målrettet industrien viser, at DK kun kommer i mål, hvis Industrien tager førertrøjen på. Kan industrien leve op til denne forventning?

5 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Cirkulær Økonomi DERFOR Globalt er potentialet ved en grønnere økonomi enormt. I den seneste analyse, som Ellen MacArthur Foundation og McKinsey har udgivet i 2014, vurderes det, at der er et overordnet potentiale i cirkulær økonomi på mia. kroner om året, og store, globale virksomheder som Philips, Apple, Coca Cola og Renault er involveret i arbejdet med cirkulær økonomi I Danmark arbejder virksomheder som Vestas og Carlsberg med cirkulær økonomi, og en tilsvarende dansk analyse estimerer, at der kan spares syv mia. kroner ved at løfte de mindst ressourceeffektive danske industrivirksomheder op på middelniveau. -

6 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Cirkulære og bæredygtige forretningsmodeller Miljøstying LCA Cirkulær (Arne Remmen, AAU)

7 Lukning af ressourcekredsløb GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL

8 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL (Arne Remmen, AAU)

9 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Kommunerne som katalysator og partner Som Miljømyndighed oplever Kommunerne, at virksomheder har svært ved at finde tid og viden til at drive en omstillings-proces KTC MIG Udfordringen er at særlig, små og mellemstore virksomheder har fokus på deres kerneforretning og ikke har den fornødne tid eller viden til at realisere de potentialer, der måtte ligge i en bedre udnyttelse af overskydende ressourcer. Grøn omstillingstiltag kræver i modsætning til traditionel innovation samspil mellem mange eksterne parter involveret, indsigt i forskelligartet lovgivning, og fordre sammenkoblinger i cirkulære ressourceloop mellem udbyder og indkøber af ressourcerne Der skal altså hjælp til for at komme i mål!! Erhvervsstyrelsen AAU

10 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Grøn Omstilling handler om en holistisk tilgang By og bolig Grøn produktion Kommunen Grønt forbrug Natur genopretning Grøn Mobilitet Grøn forsyning

11 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Bæredygtighedsstrategien Erhvervsstrategien

12 GRØN OMSTILLING VORES NYE MÅL Hovedkonceptet for en Grøn Omstilling Industrisamfundet Velfærdssamfundet Viden samfundet grøn omstilling Miljø politik 1 i 1 Social politik Økono misk politik 2 i 1 Uddannelse erhvervspolitik affaldsindustri 3 i 1 Cradle to Cradle Grønne produkter CSR Global konkurrence om ressourcer 1. Klode Hinandens Forudsætning for succes Forhandling Samarbejde Partnerskaber Vi får flere gevinster ud af samme investering

13 Den holistiske kommune er en forudsætning!! En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen M!!! Nye værktøjer Og tilpasset sagsbehandling

14 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen Kun strategier og indsatser som lever op til Bæredygtig heds- Strategien i 1 princippet 3 i 1 princippet Indsatser i BS skal understøtte en samtidig social, miljø og økonomisk gevinst (mindst 2 af 3) Integration i kerneydelser Indsatser i BS skal være integreret i minimum 2 forvaltningers eksisterende kerneydelser Opleves presserende Indsatserne skal gerne løse udfordringer som forvaltningerne har fokus på indenfor egne forvaltninger

15 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen Proces Bæredyg tighedsstrategi Fælles forståelse for udfordrin gerne Fælles forståelse af forvalt ningernes rolle i belastning Byråds vedtaget hoved Principper Udformning af idekatalog for strategier og indsatser Involverende proces Bæredygtighedsstrategien er 1 af 4 overordnede planer der gælder for alle Oplæg i topledelse om bæredygtig heds udfordringer Kortlægning sammen af kerneydelser hvor der kan vær 3 i 1 Udarbejdelse af oplæg til 3 i 1 tiltag af TMF/SBU

16 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen Proces Bæredygtig heds strategi Valg af fælles 3 i 1 strategier og indsatser Politisk godkend else af oplæg i fag udvalg Høring af oplæg til BS strategi i alle udvalg Ekstern dialog med Klimaråd Grønt råd og Erhvervsrepræsentanter Involverende proces Godkendelse af oplæg til fælles strategier og indsatser i direktørgruppen Udarbejdelse af oplæg til BS strategi i TMF/SBU arbejdsgruppe Præsentation af BS strategi i hver forvaltning med fokus på deres 3 i 1 strategier og indsatser og accept heraf som oplæg til Udvalgsbehandling Seminar med eksterne parter mhp input til strategi og indsatser

17 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen Proces Bæredyg tig heds strategi Oplæg til endelig BS strategi Politisk godkend else af oplæg i Fag udvalg Formel ekstern høring af BS strategi Byrådet vedtager BS strategi efter indstilling fra fag udvalg Involve rende proces Oplæg fra direktørgruppen til endelig BS strategi på basis af Udvalgs og eksterne parter input SBU rådmand forelægger endeligt oplæg Offentlig høring af BS strategi Endelig BS strategi vedtages Strategier og indsatser forankres i sektor planer

18 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen Eksem pler fra BS strategi at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge biodiversiteten eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. at sikre, bl.a. gennem lokalplanlægningen, at indretningen af byrummene gør det let for borgere og fx turister at sortere affald og cykle rundt i byen. at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og affald, samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

19 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen at begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. Eksem pler fra BS strategi at samarbejde med den finansielle sektor for aktivt at understøtte flere lokale pilotprojekter inden for bæredygtighed. at skabe kommunale initiativer omkring jobtræningsmuligheder med fokus på bæredygtighed. at fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse af biomasse. at fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. at øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner til 60% inden 2020

20 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen at etablere en Grøn Jobbank med ledige, som har eller opkvalificeres med bæredygtighedskompetencer, som erhvervslivet kan rekruttere fra evt. som en deleordning. Eksem pler fra BS strategi at styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed, energi og ressourcer i de eksisterende lokale skole- og uddannelsesplaner. at fremme bæredygtigt landbrug, herunder øget produktion og afsætning af økologiske produkter. at anvende kommunale og private arealer til dyrkning af økologiske produkter ( landshare ), og etablering af sociale fællesskaber omkring kredsløbstanken (have til mave) at involvere skolerne i genopretningsprojekter og adoption af vandhuller og vandløb.

21 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen For at skabe forandring hos målgruppen skal forvaltningen afspejle målgruppens miljøhelhed!!! Vi bliver først interessante, når vi kan tilføre merværdi Den grønne Miljø Forvalt ning Spilde vand til recipient Grund vand Jord forure ning VVM bygge sag Industri Miljø Affald Miljø godkend else Habitat vurde ring

22 En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen For at skabe forandring hos målgruppen skal forvaltningen afspejle målgruppens miljøhelhed!!! Vi bliver først interessante, når vi kan tilføre merværdi Den grønne Miljø Forvalt ning Vand løb Miljø Virksom hed Land brug Opgaverne i afdelingerne er defineret af lovgivning og fag-faglighed Faglighed på tværs i matrix f.eks ny funktion bæredygtighed og projektorganisering af de store opgaver I N D U S T R I B Y M I L J Ø L A N D M I L J Ø B O R G E R M I L J Ø Afdelinger og opgaver er defineret af målgruppen for miljøindsatsen V A N D

23 Den holistiske kommune er en forudsætning!! En Helhedsorientering af alle forvaltninger i kommunen M!!! Nye værktøjer Og tilpasset sagsbehandling

24 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Bæredygtigheds katalog anvendes ved udarbejdelse af lokalplanerne By og Boliger 1. niveau Landskabet og Naturen 2. niveau De menneskeskabte rammer 3. niveau Valg af løsninger der fremmer bæredygtighed

25 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Bæredygtigheds katalog anvendes ved udarbejdelse af lokalplanerne Landskabet og Naturen Byrum f.eks orienteres mod solen By og bolig Udearealerne f.eks. de økologiske spredningskorridore bevares og styrkes Byggeri f.eks. placeres så der sikres naturlig afstrømning af regnvandet Mobility f.eks. Vejene forhindre ikke let fremkomlighed for børn

26 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Bæredygtigheds katalog anvendes ved udarbejdelse af lokalplanerne De menneskeskabte rammer Byrum f.eks. Mulighed for leg og sport i byrummet Udearealerne f.eks. Beplantningen består af hjemmehørende arter som fremmer biodiversiteten Byggeri f.eks. Bygningen afskærmer for trafikstøj i de sårbare opholdsområder inde og ude Mobilitet f.eks. Buslinje giver adgang til service By og Bolig

27 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Bæredygtigheds katalog anvendes ved udarbejdelse af lokalplanerne Løsninger, der fremmer bæredygtighed Byrum f.eks. Regnvand anvendes lokalt til at fremme biodiversitet, klimatilpasning og rekreation Udearealer f.eks. Biofaktoren for området forøges Byggeri f.eks. Byggeriet er opført i henhold til bæredygtigheds standarden DGNB og lever op til LavEnergistandarden Mobilitet f.eks. Elstandere til Elbiler er integreret i området. By og Bolig

28 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Blomsten En oversigt over resultaterne fra Bæredygtighedsvurderingen

29 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Prioritering af Bæredygtigheds tiltagene I samarbejde med bygherre og kommende brugere afvejes de forskellige bæredygtighedstiltag Eksempel på prioritering fra Eternitten

30 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Den samlede planproces Start-up debat analyse høring plan - gennemførsel OPSTART DEBAT ANALYSE PRIORITERING FORSLAG HØRING PLAN REALISERING

31 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Gavner Miljømyndigheden den grønne omstilling? De globale udfordringer Klimaforandringerne er i gang behov for reduktioner på % ifht Affaldsbjergene vokser i hele verden Kemikalierne ødelægge vores natur og truer vores sundhed Ressourcemangel eksplosion i priserne Naturen kollapser med tab af biodiversitet (1 art pr. måned) og levesteder for dyr og mennesker forringes Fokus i den lokale miljøregulering I meget ringe grad Fokus på at sikre genbrug mængder og typer reguleres ikke Ingen regulering af anvendelse og mængder kun regulering af den direkte belastning fra en lille delmængde Ingen regulering Ingen fokus (Grønne indkøb?)

32 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling Helhed i service som afspejler virksomhedens miljøhelhed Erhvervs Kontor AAU Grøn forvalt ning Grøn omstilling Job center Energi center

33 Nye værktøjer og tilpasset sagsbehandling NBE giver hjælpen til virksomhederne Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling understøtter en grøn omstilling Bistand til bæredygtig Innovation grønne produkter Bistand til ressourceeffektivitetsprojekter Bistand til at finde offentlige støttemidler Mulighed for at deltage i virksomhedsnetværk mhp erfa.udveksling og virksomheds virksomhedssamarbejder Gratis bistand fra jobtræningspersoner, studerende, professorer og sagsbehandler til arbejdet Virksomhederne forpligtiger sig til : Samarbejde om en forretningsplan for Bæredygtighed at gennemføre konkrete bæredygtige innovations projekter

34 NBE s Produkter Partnerskabsprojekter -Ressourceeffektivitet -Grønne produkter -Grøn kommunikation -Industriel symbiosis Forretningsplan for bæredygtig udvikling Support enheden 1) Erhvervskontoret 2) Miljø (incl affald) 3) Universitet (prof + stud) 4) Energikonsulenter 5)JobCenter Seminarer om værktøjer/viden -Substitution af kemikalier -Industriel symbiosis -Miljøkommunikation -Carbon footprint beregninger -Ressourceeffektivitet Personaleressourcer -Studerende -Grøn jobtræning = Grønne Jobs -Miljøsagsbehandlere -Forskning

35 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s regionale opbygning fra 2015 NBE bestyrelsen NBE netværksmedlem NBE Sekretariat Bæredygtigheds Screening NBE INNO NBE Indkøb NBE kommuni kation NBE Business NBE cirkulær NBE Byg Virksomhedsprojekterne forudsætter Kommune medlemskab og kontingentbetaling fra virksomhederne

36 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE fra 2015 Intern organisering som sikre levering af produkterne til virksomhederne Etablering af ekspertgrupper NBE BYG Tovholder: Aalborg Kommune Byggebranchen, bygherrer, AAU, kommuner (byggeri + miljø), UCN, Smartcity, Energikonsulenter NBE CIRKULAR Industri symbiose Tovholder: AAU Virksomheder (afsættere, modtager og udvikling), Kommuner (affaldsafd.), AAU, Energikonsulenter NBE Business - forretningsmodeller og produktionsoptimering Tovholder: Aalborg Virksomheder, Energi konsulenter, AAU, kommuner NBE INNO - Produktinnovation Tovholder: AAU NBEN virksomheder, erhvervskonsulenter, kommuner, AAU Kommunikation SMV fokus Tovholder: Hjørring Virksomheder, erhvervskonsulenter, kommuner, andre netværk og internationale partnere, INDKØB Tovholder: Aalborg Kommune Off. Indkøbafdelinger, eksterne eksperter

37 Resultater i NBE Ressourceeffektivitet og reduceret miljøbelastning Reduktion i Energi og vand forbrug Produktorienteret miljøstyring Kemikaliestyring Indkøb og substitution Affaldsstyring og reduktion Hjælp til at indfører konkrete Clean tech tiltag Industriel symbiosis Affald til Ressourcer Grønne Produkter Carbon Footprint på udvalgte produkter Miljøkommunikation Eco-Design Cradle til Cradle produktudvikling Grønne indkøb baseret på og i samspil med de offentlige indkøb 70 virksomheder på 3 år.

38 Aalborg kommune Projektkoordinator Deltager i virksomhedens projektgruppe Deltager i alle faser af samarbejdet og fastholder alle parter daglig sparingspartner og innovator skal optræde som innovator for virksomheden understøtte i ansøgning af eksterne midler Understøtte med jobtræningspersoner Virksomheden Skal etablerer en projektgruppe forpligtige sig til at opstille mål og gennemfører konkrete tiltag Udarbejde en forretningsplan indenfor de 2 første år Allokerer ressourcer til samarbejdet Aalborg Universitet ogg EnergiKonsulent Deltage i alle screeninger og projektformuleringer Deltage i alle innovationsprojekter på virksomhederne Studerende gennemfører deres projekter på virksomhederne

39 SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART Byrådet har besluttet at igangsætte en Smart City Aalborg satsning med fokus på synergi imellem teknologi, samfund og borgere med følgende delmål: Et bæredygtigt Aalborg: skal bidrage til opfyldelse af bæredygtigheds- og klimastrategi Et innovativt Aalborg: skal bidrage med løsninger, der giver lokal beskæftigelse og konkurrencefordele for Erhvervslivet Et aktivt Aalborg: skal aktivt involvere borgerne som medskabere i projekter og løsninger

40 SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART Smart City Aalborg fyrtårnsprojekter Satsningen opbygges som et antal fyrtårnsprojekter. Byrådet har prioriteret følgende fyrtårnsprojekter i 2014/2015: Open Data Lab Smart City 9220 Horizon 2020 Digital infrastruktur til borgere og virksomheder Industriel symbiose Grønne agenter

41 Ressourceeffektivitet for plast I cirkulært loop / NBE projekt Boligforening plast affald detailhandel plast affald Cradle to Cradle for produktet Indsamlet Plast affald Sorteret plast affald Område loop Virksom heds loop Genanvendes Forarbejdning in house Genforarbejdning eksternt Genforarbejdning Industriel symbioses genbruges genbruges genbruges

42 Køkken affald Affalds kværne Integration mellem affald og energi og mobilitet landbruget Boligforeninger Grundejer foreninger Transport Produktion Produktion af biogas og GrønEL Biogas busser Krematorie

43 Organisk affald og Grøn EL anvendes til Grøn mobility Biogas transport Biogas buses on same ticket Ligth Train Ev bikes on same ticket Car sharing on same ticket Integration af lokal energy og offentlig transport medieret af IKT løsning (SMART Mobility)

44 Den holistiske kommune er en forudsætning ER DET LET?? Hvad er svært ved den holistiske kommune? De andre forvaltninger/forvaltningsgrene deltager i processen, men er mest committet til at prioritere egne sektor opgaver Modvirker dette : Erhvervsservice - en indgang Evaluering af fremgang årligt NBE forening/ som stiller krav til byrådet Optræder som intern gratis Hus konsulent F.eks økologi og grønne indkøb Find et fælles sprog Samskabelse (social) og partnerskaber (Teknik, Økonomi)

45 Den holistiske kommune er en forudsætning ER DET LET?? Hvad er svært ved den holistiske kommune? Der er ikke ressourcer til at gennemføre nye tiltag Modvikrer dette : Erhvervsservice - erhvervsmidler aktivieres Grøn omstillings midler ansøges i EU og Staten Brugerbetaling, når del af godkendelse eller tilsyn MiljøLEAN af opgaverne ressourcer, der hvor der er miljø Partnerskaber etableres med eksterne 3 i 1 projekter med øvrige forvaltninger Differentieret miljøregulering Bæredygtighed i sagsbehandlingen Energi i tilsynet

46 Den holistiske kommune er en forudsætning ER DET LET?? Hvad er svært Vi er sektororienteret Efteruddannelse i bæredygtighed Efteruddannelse i innovator/koordinatorrollen Projektorientering af opgaverne En sagsbehandler har sags - koordineringen i forhold til ansøger -GIS arbejdsplads med prædefineret kort lag Ledelsen stiller krav til helhedsorienteret sagsbehandling og definerer forventningerne til indholdet Faglige funktioner med alle afdelinger står for udviklingen og implementering af nye opgaver - godkendelser og tilsyn -Kvalitetsledelse -bæredygtighed

47 Kommunerne tror på at løsningen af de globale udfordringer skal være vækstdriver Hvad kan vi gøre her og NU - NY lovgivning på vej Processen Anmeldeordningen består af fem elementer: 1) forhåndsdialog, 2) digital anmeldelse, 3) sagsbehandling, 4) afgørelse og 5) styrket tilsyn. Forhåndsdialog Godkendelsesmyndigheden tilbyder virksomheden en forhåndsdialog, hvor der vejledes målrettet om gældende regler og den digitale selvbetjeningsløsning. Forhåndsdialogen sikrer, at anmeldelsen bliver så fyldestgørende som muligt, og at fremtidige udviklingsmuligheder og eventuelle begrænsninger bliver vendt.

48 Kommunerne tror på at løsningen af de globale udfordringer skal være vækstdriver Hvad kan i gøre her og NU Virksomhederne tilbydes en forhåndsdialog som indeholder dialog om grønne omstillingsmuligheder 1. Energiforbrug / produktion 2. Cirkulære / lukkede ressourcekredsløb 3. Optimering af ressourceanvendelsen på den enkelte virksomhed 4. Øget genbrug / genanvendelse 5. Dialog med leverandører mhp. minimering af spild 6. Industriel symbiose (udveksling af ressourcer mellem to eller flere virksomheder). 7. Anvendelse af overskudsvarme 8. Fælles indkøb, transport m.v. 9. Udveksling af ressourcer mellem virksomheder og andre aktører evt. i området Udgifterne dækkes af brugerbetalingen / miljøgebyret Har aldrig oplevet, at virksomhederne ikke fik udbytte af deres miljøgebyr