Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Transkript

1 Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. februar 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 1 (SOU Alm. del). Tlf Fax sm@sm.dk THE/ J.nr Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget sammenholdt med de gældende for forskellige typer af folkepensionister, herunder de pensionister, der ikke har pensionsopsparinger. Svar: I beslutningsforslaget nævnes følgende eksempler på ydelser, der foreslås afskaffet: - boligydelse, der i dag er højere for dem over 65 år end for dem under, - varmetillæg, der i dag er højere for dem over 65 år end for dem under, - helbredstillæg, der i dag er højere for dem over 65 år end for dem under, - nedslag i ejendomsværdiskat for folk over 65 år, - tilskud til praktisk hjemmehjælp og - mimrekort, hvor der i dag er et transporttilskud til folk over 65 år. De økonomiske konsekvenser af forslaget er skønnet ved hjælp af lovmodellen. I lovmodellen findes ikke oplysninger om transporttilskud til folk over 65 år ( mimrekort ) eller om tilskud til praktisk hjemmehjælp (hjemmeservice). Beregningerne nedenfor omfatter derfor ikke disse ydelser. Personligt tillæg er ikke blandt de ydelser, som er nævnt i. Da Velfærdskommissionen, som henviser til, foreslår personligt tillæg afskaffet, er det ved beregningerne forudsat, at dette også er s intention. Ved beregningen af den mulige forhøjelse af pensionstillægget indgår besparelsen ved at afskaffe personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg. Da tillæggene udmåles individuelt i forhold til pensionistens konkrete udgifter, vil det ikke være muligt at vurdere den enkelte pensionists bruttotab ved denne del af omlægningen. Familietypeberegningerne nedenfor undervurde-

2 2 rer derfor tabene for personer med lave indkomster, som er de typiske modtagere af disse tillæg. I tabel 1 vises besparelsen ved at afskaffe følgende ydelser til folkepensionister: De særligt gunstige boligstøtte (boligydelse), nedslag i ejendomsværdiskat, personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg. Tabel 1. Besparelse ved at afskaffe aldersbetingede ydelser til folkepensionister, 2007 Provenu (mio. kr.) 1. Boligydelse afskaffes og i stedet gives boligsikring Nedslag i ejendomsværdiskat afskaffes Afskaffelse af personligt tillæg og varme- og helbredstillæg* I alt Bruttoficering af = Ramme for forhøjelse af pensionstillæg Kilde: Egne beregninger med pensions-/skattemodellen og boligstøttemodellen i Lovmodelsystemet og FFL07. *) Provenuet er skønnet pga. de samlede offentlige udgiftstal fra FFL07. Besparelsen på mio. kr. kan finansiere en forhøjelse af pensionstillægget til alle folkepensionister på kr. årligt, hvis forhøjelsen fordeles ligeligt på enlige, gifte og samlevende. Dette er forudsat ved familietypeberegningerne nedenfor. Da de enliges pensionstillæg i dag er godt dobbelt så stort som pensionstillægget til gifte og samlevende, ville en anden mulighed være at forhøje pensionstillæggene med den samme procent, således at forholdet mellem tillæggene ikke ændres ved omlægningen. Dette ville medføre, at forhøjelsen af de enliges pensionstillæg blev større end kr. årligt, mens forhøjelsen af de gifte giftes/samlevendes pensionstillæg blev mindre end kr. Familietypeberegningerne nedenfor vil i forhold til sidstnævnte model undervurdere de enliges gevinst og overvurdere deres tab, og overvurdere de giftes/samlevendes gevinst og undervurdere deres tab. Lejebolig Tabel 2 viser et groft skøn over effekten af forslaget for 3 forskellige pensionistfamilier i lejebolig. Alle 3 familier bor i samme størrelse lejlighed på 75 kvm. til en årlig husleje på knap kr. og med en årlig varmeudgift på kr. Det ses, at en enlig folkepensionist, som ikke har andre indtægter end ATP ( kr.) udover den sociale pension, vil få sin disponible indkomst redu-

3 3 ceret med kr. ved omlægningen. Et ægtepar, der tilsammen har pensionsindtægter på kr. udover social pension og ATP ( kr.), vil få en stigning i deres samlede disponible indkomst på kr. Et ægtepar, som alene har supplerende pensionsindtægter i form af ATP (19.340), får en nedgang i den disponible indkomst på kr. I det omfang pensionisterne har modtaget fx helbredstillæg, vil tabet ved omlægningen blive forøget med værdien af tillægget. Tilsvarende vil en gevinst blive reduceret. Tabel 2. Virkningen for pensionister i lejebolig, 2007 (+ : gevinst, - : tab) En pensionist med ATP Pensionistpar Med 1 ATP-pension Pensionistpar med 2 ATPpensioner og 1 privat pension Folkepension ATP Anden pension Kapitalindkomst I alt Indkomstskat Varmetillæg 1) Boligstøtte ) ) Husleje Disp.indkomst efter skat og boligudgift Ændring ved forslag Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets familietypemode. 1) Årlig varmeudgift på kr. 2) Når boligsikringen er højere for parret end for den enlige, skyldes det arealnormen den enlige får kun støtte til 65 kvm., mens parret for støtte til 75 kvm.

4 4 Ejerbolig. Tabel 3 viser et groft skøn over effekten af forslaget for 2 pensionistfamilier i ejerbolig. Begge boliger er huse erhvervet før 1. juli 1998 og med samme skattepligtige ejendomsvurdering efter skattestoppet, som antages at være 1,0 mio. kr. (den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et parcelhus på 120 kvm. var for hele landet i 1. kvartal kr.). Det antages, at begge huse er gældfrie. Efter de gældende får pensionistparret et nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4 pct. af ejendomsvurderingen, dvs kr. Den enlige pensionist, som har en supplerende pensionsordning, får ikke nedslaget. Det er antaget, at den årlige varmeudgift er kr. for begge boliger. Pensionistparret kan efter gældende modtage et varmetillæg på kr. Det ses, at et folkepensionistægtepar, som ikke har indtægter udover den sociale pension og ATP ( kr.), vil få en stigning i deres samlede disponible indkomst på kr. En enlig pensionist, som har kr. i privat pension udover social pension og ATP ( kr.) vil få en stigning i sin disponible indkomst på kr. Tabel 3. Virkningen for pensionister i ejerbolig, 2007 (+:gevinst) Pensionistpar med 1 ATPpension ATP og Enlig pensionist med privatpension. Regler Folkepension ATP Anden pension Kapitalindkomst Varmetillæg I alt Indkomstskat Heraf ejendomsværdiskat Disponibel indkomst Ændring ved forslag Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets familietypemodel. På baggrund af beregninger baseret på Lovmodellen skønnes det, at 1) godt pensionister taber på omlægningen - i gennemsnit kr. om året; 2) godt pensionister vinder på omlægningen - i gennemsnit

5 5 kr. om året; og 3) ca pensionister berøres ikke økonomisk af omlægningen. Disse tal undervurderer antallet af personer, der taber ved omlægningen, da det som nævnt ikke har været muligt at medtage tabet ved bortfald af personligt tillæg, helbredstillæg og varmehjælp ved beregningen af konsekvenserne for den enkelte pensionist. Som nævnt har det også betydning, om forhøjelsen gives med samme beløb til alle (som det her er forudsat) eller med samme procentvise forhøjelse. Pensionister, der ikke berøres økonomisk af omlægningen, er altovervejende pensionister, som i forvejen har så store indkomster, at de hverken har modtaget boligstøtte eller nedslag i ejendomsværdiskatten og desuden ikke får glæde af et højere pensionstillæg. Når mange med beskedne indkomster får et tab ved omlægningen, skal det ses i sammenhæng med, at det især er disse personer, der modtager de indkomstafhængige ydelser. Samtidig modtager de fleste folkepensionister, ca. 90 pct., helt eller reduceret pensionstillæg. Disse ca. 90 pct. vil alle få udbetalt kr. mere i pensionstillæg. Nogle af de ca. 10 pct. af folkepensionisterne, som på grund af høj indkomst ikke kan få pensionstillæg, vil efter forhøjelsen blive berettiget til et helt eller reduceret tillæg, da aftrapningsintervallet forlænges. Eva Kjer Hansen / Bent Nielsen