Landinspecteurmødet i Aarhus den 10de og Ilte August 1882,
|
|
- Laurits Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 II?- om Landinspecteurmødet i Aarhus den 10de og Ilte August 1882,
2 Ijandinspecteurforeningen afholdt Møde i Hotel Royal i Aarhuus den 10de August 1882, og efter Forhandlingsprotokollen meddeles herved følgende Beretning om dette Møde, der tillige var en Generalforsamling. Paa Forslag af Formanden valgtes Justitsraad B 1an g- strup som Dirigent og Landinspecteur Valdemar Møller valgtes til Secretair ved Mødet. Fra Jyllandspostens Redaction var der indløbet Forespørgsel om hvorvidt Foreningen havde noget at erindre imod, at Redactionen sendte en Referent til at overvære Forhandlingerne og man vedtog efter nogen Forhandling i den Anledning at svare, at man ønskede Mødet betragtet som privat, men at man, hvis Redactionen var enig deri, vilde sende et Referat af Forhandlingerne til Optagelse i Bladet (et saadant blev optaget i Jyllandsposten for 1 1 te August). 1. Formanden meddeelte, at Foreningens Medlemsantal nu var 51, hvilket var en Tilgang siden sidste Møde af 6 Medlemmer, man nærmede sig derfor stærkt det Maal, at Foreningen repræsenterede samtlige Landinspecteurer, hvis Praxis var af nogen Betydning. (I Forbindelse hermed kan bemærkes, at Foreningen siden Mødets Afholdelse har havt en Tilgang af 3 Medlemmer.) Da Forretningsføreren var forhindret i at give Møde, fremlagde Formanden paa hans Vegne Regnskaberne for de to forløbne Aar, som findes trykte i Slutningen af denne Beretning og hvoraf fremgaaer, at Legatfonden siden sidste Generalforsamling er forøget med ca. 600 Kr. medens det disponible Fond er formindsket med ca Kr., hidrørende fra Udgifterne til Circulairesamlingen. Han meddeelte derhos, at Bestyrelsen i Henhold til den
3 paa forrige Generalforsamling tagne Beslutning havde anmodet Lektor P. Freuchen om at udarbeide en Frem stilling af Maaden, hvorpaa der kan tilvejebringes Forbindelse mellem de af Generalstaben bestemte Fixpunkter og de oeconomiske Maalinger; samt at Lektoren havde lovet at udføre dette Arbejde. Da Status i Foreningens disponible Fond imidlertid var bleven betydelig formindsket ved de foran nævnte Udgifter, havde man ikke søgt særlig at paaskynde Fremskaffelsen af det nævnte Værk. Dette Hensyn kunde gjøres saa meget mere gjældende som der i andre Henseender kunde være Grund til at stille Fordringer til Foreningens Kasse og i saa Henseende udtalte han som sin Formening det Ønskelige i, at der fra Foreningen kunde sendes Medlemmerne periodiske Meddelelser eller oplysende Fremstillinger, som kunde være til Nytte i deres Praxis ved Udstykningssagernes Behandling m. m. Han nærede det Haab, at den samme Velvillie som der var bleven vist Foreningen ved Udgivelsen af Circulairesamlingen, med Hensyn til Benyttelsen af forskjellige i Ministeriets Archiv beroende Skrivelser og Resolutioner, tillige vilde komme den tilgode, naar der kunde blive Tale om andre lignende Samlinger eller Fremstillinger og han antog, at Udsendelsen af saadanne baade vilde kunne lette Landinspecteurerne deres Arbeide og bidrage til at fremme den rette Forstaaelse af forskjellige Bestemmelser, hvoraf der saa ofte viste sig at være forskjellig Opfatning tilstede. Med Hensyn til Udarbeidelsen af de nævnte Fremstillinger gjorde han Regning paa Mørup som den, der baade ved sin mangeaarige grundige Virksomhed i Matrikulscontoiret og paa Landbohøjskolen havde sat sig mere ind i alle derhen hørende detaillerede Spørgsmaal end nogen anden Landinspecteur og tillige som den, der havde saainegen Interesse for Sagen, at man turde vente, at han vilde paatage sig et saadant Hverv. Den fremsatte Tanke fandt Tilslutning hos de tilsteværende Medlemmer, som eenstemmig bemyndigede Bestyrelsen til at
4 4 afholde de til Iværksættelsen heraf fornødne Midler af Foreningens Kasse. Mørup holdt dernæst et længere Foredrag om nogle interessante Forsøg, han havde foretaget for at komme til Kundskab om hvor nøiagtig man er istand til at justere et 25 Alens Staalbaand, Da dette Foredrag imidlertid vil blive optaget i technisk Forenings Tidsskrift og Bestyrelsen har faaet Løtte om at erholde Aftryk deraf til Omsendelse blandt Medlemmerne, gives der ikke noget Referat af samme i nærværende Meddelelse. Saavel Dirigenten som Wilkens bragte Mørup en Tak for hans med saa megen Grundighed udarbeidede Fremstilling, og der udtaltes et Ønske om at faae Foredraget trykt (saaledes som det ifølge Ovenstaaende nu vil skee). I Forbindelse med Foredraget udtalte Mørup Ønskeligheden af, at der tilvejebragtes et autoriseret Maal, helst paa 25 Alens Længde, enten i Matrikulscontoiret eller paa Landbohøiskolen, hvorefter Landinspecteurerne kunde faa deres Maalekjæder og Staalbaand justerede, idet han bemærkede, at de Grændser for Nøjagtigheden, indenfor hvilke Justeermesteren paatager sig Garantier, ere vide (c. 2 Duo decimallinier) og han vilde anbefale, at Foreningen henvendte sig til Indenrigsministeriet med Andragende om, at Samme vilde træffe Foranstaltning til Anskaffelse og Autorisation af et saadant Normalmaal. Efter nogen Forhandling, hvorunder det oplystes, at Savnet heraf i Virkeligheden praktisk viser sig derved, at der mellem forskjellige Staalbaand, som angives for at være justerede*1, ofte viser sig en ikke ubetydelig Forskjel, vedtoges Mørups Forslag eenstemmig, og det overdroges til Bestyrelsen at indgive et Andragende til Indenrigsministeriet som omhandlet, paa Foreningens Vegne. S. Fra Bestyrelsen fremkom dernæst Forslag om at nedsætte Prisen paa Circulairesamlingen fra 12 til 6 Kr. idet det havde vist sig, at der til den førstnævnte Pris kun havde været meget faa Kjøbere, og man antog, at
5 5 der til en nedsat Betaling mulig vilde være forskjellige Forretningsmænd, saasom Sagførere, Godsforvaltere o. fl., der kunde ønske at eje den nævnte Samling. Forslaget vedtoges, idet der tillige fremkom en Udtalelse om Ønskeligheden af, at de enkelte Medlemmer vilde søge at virke for Afsætning af Bogen (der vil kunne faaes tilsendt efter en til Formanden indsendt Rekvisition). 4. Der foretoges Valg af et nyt Bestyrelsesmedlem istedetfor Blangstrup, der fratraadte efter Tour. Blangstru p gjenvalgtes eenstemmig. 5. Den hidtilværende Forretningsfører Baumann havde anmodet om at blive fritaget for dette Hverv, og i hans Sted valgtes Landinspecteur N. F. Jensen af Kjøbenhavn. 6. De to hidtilværende Revisorer H a ld og W ilk e n s gjenvalgtes. 7. Angaaende Stedet for næste Møde foresloges fra forskjellige Sider henholdsvis Kjøbenhavn, Svendborg og Fredericia, og efter nogen Discussion vedtoges det med overvejende Stemmefleerhed, at Mødet i 1884 skal afholdes i sidtsnævnte By. Mødet blev derefter hævet, og Forhandlingsprotokollen underskreves af følgende Medlemmer. C. Blangstrup. T. V. Honum. L. M. Lauritzen, J. M. Amdisen. J. Biilow. Chr. Christensen. J. H. Henrichsen. N. F. Jensen. V. Moller. J, Mørch. E. Mørup. V. Pingel. P. J. Rønn. O. Sørensen. F. Gr. T, Wilkens. Mødet var af Hensyn til de forskjellige Togs Ankomst ansat til Kl. 4 Eftermiddag, men allerede om Formiddagen vare nogle af Deeltagerne ankomne og be
6 6 nyttede Ledigheden til at foretage en Udflugt til de smukke Partier ved Marselisborg og Riis Skov, Da Mødet var sluttet, samledes Medlemmerne til et Fællesmaaltid og forble ve derefter endnu samlede et Par Timer under livlig Stemning, hvorpaa man søgte til Ro for at styrke sig til den paatænkte Udflugt næste Dag. Denne var efter det fastsatte Program bestemt at skulle anvendes til en Udflugt til Silkeborg og Himmelbjerget, og i Henhold dertil tog Forsamlingen med første Morgentog Vejen sydpaa. Efter i Silkeborg at have beseet Papirfabrikken og indtaget en Frokost i Hotellets store Sal, indskibede man sig i een af de smaa Hjulbaade, der nu i saa stor Mængde befare Silkeborg-Søerne, og førtes snart under livlig Samtale og i et henrivende Vejr hen under de smukke Skrænter, der danne Bredden af Silkeborg Aa. Man besøgte derefter under den kyndige Førers Vejledning forskjellige af de indelukkede Bugter, hvis Skjønhed er saa bekjendt, ligesom man besteg nogle af de berømteste Udsigtspunkter, og endelig landede man ved Foden af Himmelbjerget for efter Bestigningen af dette at samles i Hotellet af samme Navn. Man var nu noget anstrængt af den lange Tur, og det var derfor tilfredsstillende, at Middagen, som forud var bestilt, snart stod serveret. At forskjellige Skaaler her bleve udbragte er en Selvfølge, saaledes for Foreningens fremtidige Bestaaen og Opblomstren, for Bestyrelsen, for Mørup, der altid havde viist saa stor Interesse for F o r eningen, og hvis Arbejder havde bidraget saa meget til, at Foreningen havde kunnet drage Standens Medlemmer til sig, og for Wilkens, der ved sin utrættelige Humor og sit Arrangementstalent bidrog saa meget til at forøge Behageligheden ved vore Sammenkomster osv. Man forblev endnu et Par Timer samlede paa Himmelbjergets Top, men da Dampbaaden kaldte til Opbrud, maatte man afbryde den livlige Diskussion, hvori man var kommen, idet de fleste af Medlemmerne skulde med Toget østpaa. I den smukke Aftenstund skiltes man
7 7 ved Foden af Himmelbjerget, og efterhaanden opløstes Selskabet fuldstændig, idet hver søgte Vejen efter sin Hjemstavn, men det tør antages, at Alle medtog Mindet om en behagelig Dag samt Følelsen af, at Samtalerne med de forskjellige Colleger ikke havde været uden Udbytte. Under den ovenfor beskrevne Udflugt faldt Samtalen undertiden paa alvorligere Emner, og navnlig fremdrog Wilkens nogle Spørgsmaal, som der imidlertid paa det daværende Tidspunkt ikke blev Lejlighed til at underkaste en udførlig Drøftelse, og som derfor Bestyrelsen blev anmodet om at søge besvarede i denne Beretning. Af de nævnte Spørgsmaal fremhæves: 1) Vil det være at anbefale at benytte Prismet ved Landmaalingen istedetfor det hidtil anvendte Vinkelspejl? Det Glasprisme, som man har anvendt istedetfor Vinkelspejlet, er det retstaaende, 3 sidede Prisme, hvis Grundflade er en ligebenet, retvinklet Trekant; de F ordele, som dette besidder fremfor Vinkelspejlet, ere deels Instrumentets Uforanderlighed, o: Instrumentet kan ikke tåbe Verificationen, førend det slaaes i Stykker, deels at det giver et lidt klarere Billede; og Glasprismet staar tilbage for Vinkelspejlet, forsaavidt det er dyrere at anskaffe og i Begyndelsen mindre let at anvende, og det maa hertil føjes, at der kan tænkes den Mulighed, at man kjøber et urigtig slebet Prisme. I det Hele synes der ikke at være nogen Anledning til at opfordre til Anskaffelse af Glasprismet istedetfor Vinkelspejlet; begge Instrumenter staae i Henseende til Nøjagtighed og Hurtighed ved Anvendelsen omtrent lige, og man kan derfor lade det beroe paa den personlige Tilbøjelighed, om man vil benytte det ene eller det andet. Imidlertid vil formentlig en Forklaring af Prismets Theori ikke være uden Interesse, og man har derfor i det Følgende fremsat en saadan.
8 8 B A ABC forestiller et Snit parallelt med Prismets Grundflade, der altsaa er en ligebenet, retvinklet Trekant, < A = 90, < B <. G = 45. Antage vi nu, at en Lysstraale, udgaaende fra S, træffer Kathetefladen AB under en Vinkel e0 mod den punkterede Linie, der er J_ AB, vii denne Lysstraale ved Overgangen fra den tyndere til den tættere Materie brydes og danne <eu hvis Størrelse er bestemt ved Brydningsforholdet fra Luft til Glas; Lysstraalen forudsættes derefter at træffe Kathetefladen AO, hvor vi faae de paa Figuren betegnede Vinkler et af samme Størrelse som den foran med dette Bogstav og Mærke betegnede Vinkel, og gaaer derefter over mod Hypothenusefladen, d e r er b e la g t, saa at Lyset kastes tilbage, og hvor vi da faae Vinklerne e3 paa begge Sider af den punkterede lodrette Linie; Lysstraalen træffer da atter Kathetefladen AG under < e3 mod Perpendikulæren og gaaer derefter ud af Glasset under < e4. Efter den foran givne Forklaring vil det være indlysende, at naar < e0 = e4, da danne SD og ØF en ret Vinkel med hinanden. I A H KF er < H KF=13b som Supplement til < C, i A CrHJ er < GJH=135*; i disse 2 Trekanter ere 2 andre Vinkler mærkede e3 lige store, altsaa ex e3 eller c0 = e4.
9 9 Man kan nu tænke sig Stokken i S og Ø ieti 0 eller omvendt; naar Prismet har den angivne Form, dreies Lysstraalen under en Vinkel af 90 v e d denne dobbelte Tilbagekastning, og vi faae et fast Billede o: et Billede, som ikke dreier sig med Prismet. L} 2) Træffer Lysstraalen SD KathetefladenÆB paa en saadan Maade, at den efter Brydningen træffer H y- p o t h e n u- seflad en, kastes den tilbage og træffer derefter den anden Katbeteflade AC, hvorefter den gaaer ud af Glasset i Retningen FØ, saaledes at <e4= e 0, altsaa Vinklen imellem SD og FØ - 90 j~ Flyttes S til 8X, bliver 0 derved flyttet til Øu saaledes at Vinklen imellem SXD og FØX= e0. I A^ff^er D JG = 45 (DJXAB og G J l.b C ) e2 = 45 -{- ev I A F G H er < G U F 45, = 45 - f es, altsaa ex = e3 eller e0 Det paa denne Maade fremkomne Billede er bevægeligt samtidigt med Prismet, altsaa et løst Billede. Anm. For at simplificere Figuren ere Linierne FØ og FØx viste at udtræde af Prismet i samme Punkt F, medens det let vil sees, at de i Virkeligheden ville udtræde i forskjellige Punkter.
10 10 Dette Princip er i Bauernfeind s Prismekors bragt til Anvendelse for at erholde et Apparat, hvormed man kan finde Punkter i en ret Linie, naar kun Endepunkterne i denne ere mærkede, hvormed man altsaa under Maalingen af en saaledes mærket Linie kan controllere, at man holder sig i Linien. 2 Glasprismer ere anbragte det ene over det andet saaledes, at Hypothenusefladerne danne rette Vinkler med hinanden, at de 2 Katheteflader ligge i samme Plan og de 2 andre ere parallele; naar man befinder sig i den rette Linie med Prismekorset, vil der da i det ene Prisme dannes Vinklen 90 -{- 2e0 og i det andet 90-h'?e0> saa at altsaa S og 8{ ville komme til at staae lige over hinanden i de 2 Prismer. - Paa Instrumentet er der anbragt Skruer til Verificationen. 2) Om Fremgangsmaaden ved Taxationer til Bestemmelse a f Omkostningernes Fordeling ved Sænkning a f Afløbet til en bedre Afvanding a f de omliggende Enge. Under Forudsætning af, at dette Spørgsmaal gjælder alle de Tilfælde, hvor man søger ved Sænkning af et Afløb at tilvejebringe en bedre Afvanding, altsaa ikke alene for Enge, men for alle omliggende lave Jorder,
11 11 som lide af Vand, har det en stor Interesse, og det vilde være ønskeligt, om der kunde ved et kommende Møde blive Lejlighed til at optage det som Discussionsemne. Ved Aareguleringer, Sænkning af Vandspejl i Søer osv. er det i Regelen altid Spørgsmaalet om Omkostningernes Fordeling, der er det Vanskeligste at komme over, og endskjøndt der ikke kan gives nogen almindelig Regel for Fremgangsmaaden derved, idet saa meget beroer paa de locale Forhold, skulle vi dog ikke undlade at berøre nogle derhen hørende Punkter, der navnlig ere tagne fra den Fremgangsmaade, som i Reglen følges paa Sjælland, hvor Bentzon i alt Væsentligt har bragt denne Sag frem. Vi forudsætte, at det, vi have at meddele, vil være bekjendt for de Fleste, som have beskjæftiget sig med de herhen hørende Arbejder, men vore yngre Kolleger kunne dog muligvis deri finde nogen Vejledning. Den første Opgave bliver at bestemme Grændsen for det Areal, der skal inddrages under Fordelingen, altsaa for det Areal, der har Nytte af det paagjældende Vandspejls Sænkning. Den Dybde, til hvilken man i Almindelighed ønsker Grundvandet afledet, er 5 Fod, og det Areal, i hvilket Grundvandet ved det nuværende Vandspejl kan sættes op over denne Dybde, kan altsaa paa samme Vis siges at have Skade af den nuværende Vandstand og altsaa Nytte af en Sænkning. Det gjælder altsaa om at tinde, hvor højt denne Virkning gaaer op. Den vil i Hovedtrækket gaae saa højt op, at Grændsen vil være en Linie, der ligger 5 Fod over den højeste Vandstand i den Aa eller Sø, man har med at gjøre. Man kan altsaa begynde med at udfinde denne Curves Beliggenhed (Generalstabens Kort er i denne Henseende et fortrinligt Hjælpemiddel), og efter at dette er gjort, forskaffe sig Kort (f. Ex. Matrikulens minorerede Kort) over det af samme Curve indesluttede Terrain, idet man dog bør lade Kortet omfatte noget mere end netop til den nævnte Curve. Grændsecurvens Beliggenhed bør
12 12 nemlig, efter at være foreløbig bestemt ved den directe Høide over Vandspeilet, underkastes en nærmere Verification, idet forskjellige andre Forhold end selve Høiden, have Indflydelse paa samme. Det vil saaledes let sees, at medens Sænkningen af Vandspeilet, f. Ex. i et Vandløb, virker directe og forudsat, at Jorderne ere af eens Beskaffenhed med samme Nytte, paa de umiddelbart tilgrændsende Arealer, er Virkningen meget forskjellig, for de fjernere liggende Jorders Vedkommende, eftersom de hæve sig med svag Stigning jævnt fra Hovedløbet og først længere borte faae en stærkere Stigning eller de stige forholdsviis stærkt i Begyndelsen og derefter svagere. I førstnævnte Tilfælde vil man efter Sænkningen lettere kunne drage et større Terrain ind under en sammenhængende Dræningsplan end i sidstnævnte og af den Grund gaae noget høiere op med Grændsecurven. Et practisk Skjøn vil her være af væsentlig Betydning. Endvidere er det indlysende, at naar Curven trækker sig langt bort fra Bredden af det paagjældende Vandspeil, hvilket f. Ex. vil være Tilfældet op ad et Terrain, der afvandes af et Tilløb med svagt Fald, vil Virkningen af den foretagne Sænkning kunne strække sig en Deel høiere end 5 Fod, nemlig 5 F'od -f- det Fald, Tilløbet maa have for at føre Vandet ud til Hovedløbet (eller Søen). I Regelen vil man altsaa paa saadanne Steder kunne trække Grændsecurven længere udad (altsaa opad). Den Grændse, hvortil man vil kunne komme, er naaet, naar det for de paagjældende Jorders Vedkommende bedre vil kunne betale sig, og samme Nytte vil kunne opnaaes; ved at udgrave Tilløbet med svagt F'ald og dertil hørende store Dimensioner, saaledes, at man kan være uafhængig af, om Hovedløbet (Søen) sænkes eller ei. Dette vil omtrent kunne afgjøres ved en Beregning, men et practisk Skjøn vil i Regelen være tilstrækkeligt. I det Foranstaaende vil formeentlig være nævnt de væsentligste Hensyn, der bliver at (age ved Bestemmelsen
13 13 af Grændsen for det bidragydende Areal om der end paa Grund af særlige Forhold vil kunne være andre særlige Punkter, der kunne have Indflydelse. Naar Grændsen er bestemt i Marken overføres den paa det fremskaffede Kort over Terrainet, der maa angive samtlige Matrikulsgrændser og Numere. Det Næste der bliver at gjøre er at dele det bidragydende Areal i forskjellige Dele efter den forskjellige Nytte, der kan haves af Sænkningen og man kan hensigtsmæssigst benytte Taxtbetegnelsen paa samme Maade som ved Jordboniteringer idet man dog i Regelen ikke benytter alle Taxter indtil 24. Ved denne Taxtansættelse spiller Høiden selvfølgelig atter en væsentlig Rolle og det vil derfor være ønskeligt at have et Curvenivellement med I Fods Ækvidistance lagt over hele Terrainet, men da Udgiften til et saadant Arbeide i Regelen vil blive altfor høi i Forhold til de øvrige Udgifter, vil man i de allerfleste Tilfælde hjælpe sig med et Skjøn, mulig i Forbindelse med en nøiagtig Bestemmelse af enkelte Punkter. For de fjernere liggende Jorders Vedkommende bliver tillige at tage Hensyn til at de i Regelen ikke faae directe Nytte af Hovedvandspeilets Sænkning og at Nytten først indtræder, naar det særlige Afløb tillige uddybes, saa at de af den Grund maa sættes i en saameget lavere Tact, som svarer til Bekostningen ved en saadan Uddybning. løvrigt vil foruden Høiden selvfølgelig Jordens Beskaffenhed have væsentlig Indflydelse paa Taxterne. Saafremt man ikke samtidig med Sænkning af Vandspeilet kan faa fastsat Bestemmelser om Ret til Opstemning paa visse Tider af Aaret, kan der endog tænkes forholdsviis lave Jorder (Enge og Moser) som ville have Skade af Sænkningen. Naar de forskjellige Taxter ere satte, og Grændserne for dem bestemte, blive de at overføre paa Kortet, hvorefter Arealerne beregnes taxtviis for hver enkelt Eiendom og reduceres efter Taxten som sædvanlig. Idet man for Nemheds Skyld kan bortkaste de to sidste Chiffre,
14 14 bliver den reducerede Størrelse Betegnelse for den Part Eiendomraen tilkommer af det samlede Beløb af Omkostninger. Det maa formeentlig være rettest, at Landinspecteuren udarbeider en fuldstændig Fordelingsplan forinden Sagen gaaer til Vandsynsmænd eller Landvæsenscommission og at han, saafremt han vil benytte landbrugskyndig Hjælp selv søger denne, saa at der for Commissionen kan foreligge et fuldstændigt Forsla g. Da Udarbeidelsen af en saadan Plan imidlertid er et meget vanskeligt Arbeide og saameget deraf beroer paa et Skjøn, maa det fremdeles være ønskeligt, at Planen revideres og gjennemgaaes flere Gange og saavidt den eventuelle Landvæsenscommission vil gaae ind derpaa, maa det ansees for heldigst, at Kjendelsen affattes saaledes, at Planen i sine Hovedtræk bliver at følge, men at en Revision af samme forbeholdes, naar Sænkningen er foregaaet. Paa dette Tidspunkt vil der nemlig kunne vindes Klarhed over Virkningen paa flere Punkter, hvor denne paa et tidligere Stadium kan være vanskelig at bestemme. 3) Hviike Erfaringer ere gjorte i Henseende til Paalideligheden a f de med Planimeter foretagne Arealberegninger. Den væsentligste Brug, der hertillands er bleven gjort af Planimeter er vistnok ved Revision i Matriculscontoiret af de Arealberegninger, der ere udførte over Kjøbstædernes Bygrunde i Anledning af Matrikuleringen, Ved disse Revisioner er Planimetret næsten gjennemgaaende bleven benyttet og der har været en god Leilighed til at prøve forskjellige Planimetres Anvendelighed. Heelt igjennem har det imidlertid viist sig, at medens de ved. en Række af Beregninger kunne gfve et godt Resultat (saa som ViPCt. af Arealet), indtræffer der Tilfælde, hvor man paa eengang faaer en større Fejl, uden at man har kunnet opdage Grunden dertil. I saadanne Tilfælde kan man ved at gjentage Maalingen faa det samme Resultat, men begge Resultater ere urigtige. Naar ikke
15 I& den Beregning, man reviderer, har netop den samme Feil, hvad dog meget sjeldent vil indtræffe, medfører et saadant Tilfælde jo ingen anden Ulempe, end at man beregner Arealet med Passer og finder derved, at Planimetret har været misvisende; men ved en Originalberegning ved Hjælp af Planimeter vilde Følgen let blive, at man accepterede det udfundne men urigtige Resultat. Erfaringen gaaer altsaa ud paa, at de Planimetre, man har brugt hertillands, ikke give et saa tilstrækkelig stabilt Resultat, at de kunne anbefales til Originalberegninger, men at paa den anden Side de eiendommelige Afvigelser, de undertiden kunne give, dog ere saa sjeldne, at man særdeles godt kan anbefale dem til Revision af en paa almindelig Maade foretagen Arealberegning. Paa et godt Planimeter bør Førerstiften altid kunne forskydes lidt, lodret paa Stangens Retning, for at man derved kan rette en mulig tilstedeværende Feil. 4) Har man en Skala for Beregning a f Betaling fo r Arealberegnjnger til Brug ved Taxationer i Anledning a f Laan m. v. Saavidt det har kunnet bringes i Erfaring, er det en meget forskj ellig Betalin gsmaade, der bliver fulgt ved disse Sager, men man skal ikke undlade som Exempel paa en Skala, der formeentlig maa ansees for praktisk, at nævne den, som følges af nogle Landinspecteurer i Vendsyssel, nemlig: 2 Kr. for et Areal af indtil 10 Tdr. Land, 3 imellem 10 og 20 Tdr. Land, samt for Arealer over 20 Tdr. Land desuden 5 Øre pr. Tde. Land af hele Arealet. Mulig vil denne Taxt dog af Flere blive anseet for at være for lav, og det vil ikke være uden Interesse, om Medlemmerne leilighedsvis ville meddele Bestyrelsen, hvilke Regler der følges ved Betalingen saavel for disse, som for andre Arbeider, idet der igjennem det derved samlede Materiale vilde kunne fremkomme Bidi ag til
16 16 Løsningen af et tidligere reist Spørgsmaal: Tilvejebringelsen af eensartede Taxter. Landinspecteurforeningen bestaaer af følgende Medlemmer: Kammerraad, Landinspecteur Birk, R. af D., Kjøbenhavn, Æresmedlem. Landinspecteur Am disen, Overmølle pr. L an g aa...fra 1. Oktb N. Andersejn, Odense Baumann, Kjøbenhavn Bentzon,R., Kjøbenh. Berggreen, Kjøbenh. R. F. Bi rk, Vadum Torp pr. Nørresundby.. A. G. Birk, Kjøbenhavn Justitsr. Blangstrup, R., Nykjøbing Falster Bloch, Aarupgaard pr. Viborg... B o e s e n, Aarup... Bonnesen, R., Fre densborg... Biilow, Nørupgaard pr V e jle... Christensen, Grenaa Crone, Kjøbenhavn. Dedenroth, Sorø, Fritz, Roskilde... Hald, Randers... N.P.S.Hanse n, Svendb H. P. Hans en, Frede rik s b o rg... H. Hansen, Vester brønderslev.,. Henrichsen, Odense Justitsraad Honum, R., A a rh u s... Jacobsen, Kjøbenhavn Justitsraad N. Jensen, N a k sk o v... N. F. Jensen, Kbhavn Jespersen, Rønde.. 1. Oktb Juli Juli Oktb Oktb l.jan Oktb Juli 1. Jan l.ja n l.jan Oktb l.jan l.jan l.jan Oktb Juli l.jan l.nov Juli Oktb l.jan Oktb Aug Oktb
17 17 Landinspecteur Kirk, Holmegaard pr. Rudkjøbing... Landmaaler Kammerraad Kruhoffer, T ra n ek jæ r... Larsen, Frederiksværk Lauritzen, Kjøbenh.. Lind, Nykjøbing Mors Ma r s ch all, Kjøbenhavn H. H. Muller, Kolding OberstMyhre, R. afd. og Dm., Aalborg. V. Møller, Horsens Mørch, Hobro... Mørup, Kjøbenhavn Nielsen, Verninge. Nors, Løgstør... Olesen, Vejle... Pingel, Kolding.. Ring, Hjørring... Rønn, Holstebro.. Schmidt, Sæby.,. Seidelin, Aalborg, S m i t h, Vordingborg S te ns trup, Rudkjøbing Stockfleth, Herning O. Sørensen, Hillerød Vadum, Kjøbenhavn W ejtem eyer,svinninge Wilkens, Fredericia 1. Oktb, Oktb Oktb Oktb Oktb Oktb Oktb Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Jan. 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Jan. 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Oktb. 1. Juli 1. Jan. 1. Jan. 1. Juli 1. Jan. 1. Oktb. 1. Oktb. Bestyrelsen bestaaer af: Landinspecteur Justitsraad Blangstrup, R. af D. Justitsraad Honum, R. af D. Lauritzen (FOrmand). Revisorer: Landinspecteur H al d. Wilkens. Forretningsfører: Landinspecteur N. F. Jensen *275. J
18 Landindspecteurforenmgens Regnskab for -A.aa?e b Legationdet. I n d t æ g t. ^ Kr. Øre U d g i f t. p Kr. Ø re cra cre 1. Contant Beholdning fra forrige A a r Indsat i Landmandsbanken paa Sparekasse- Si. Contingent fra 48 M e d l e m m e r bog Nr. 2, Indm eldelsesgebyr for 10 Medlemmer Godskrevne ikke hævede R e n t e r...74 %% 4. Indvundne R e n t e r Uerholdte R estancer- for 1877 og Restancer fra 1877 og Contant B e h o l d n i n g ' S u m m a S u m m a... Status. I ørfl Beholdning i Landmandsbanken fra Kr. 0. * forrige A a r.. 1, Hele Indtægten i j- den contante B e h o l d n i n g , Contant B e h o l d n i n g Restancer fra 1877 og Summa... 2,265 14
19 I> e t d i s p o n ib l e F o n d. I n d t æ g t. j gp Kr, Øre U d g i f t. & Kr. Øre CPQ 1. Contant Beholdning for Bogtrykkerregning for Circulairesamiingen 5 1, Cøntingent for 48 M e d le m m e r Afskrivning af C irk u la ire rn e Indvundne R e n te r Regnskabsførerens Reisegodtgjørelse Udtaget af Landmandsbanken paa Spare- 4. do. P o r to u d læ g kassebog Nr. 2, , Indvundne ikke hævede R e n te r Restancer for 1877 og TJerholdte Restancer for 1877 og Indsat i Landmandsbanken paa Bog 2, Contant B e h o ld n in g i S u m m a...! 1,325! 15 Summa.... 1, S t a t u s. Beholdning i Landmandsbanken fra Kr. 0.! Kr. Øre forrige A a r j Indsat paa Sparekassebogen Nr, i Indvundne R e n t e r Contant Beholdning Ialt f- Udtaget af Landmandsbanken Rest Resttilgodehavende af et Laan til et forhenværende M e d le m Udestaaende Restancer Summa
20 20 Foreningens Form ue udgjørs L egatfondet Kr. 14 Øre Det disponible Fond Ialt Kr. Øre Kjøbenhavn, den 1. Januar A. Baumann. Revideret og rigtig befunden. S. Hald, F. G. T. Wilkens.
21
22 Landinspecteurforeningens Regnskab f o r L e g a t f o n d e t. I n d t æ g t. Ir Kr. Øre U d g i f t. Kr. Øre cr=2 crq Beholdning fra forrige Aar...40 Indsat i Landmandsbanken paa Sparekassebog Contingent fra 50 Medlemmer Kr. 1 Nr Fragaaer R e s t a n c e r...10 Godskrevne ikke hævede Renter j 240 Uerholdte Restancer fra R e s t a n c e r Uerholdte Restancer fra ,, Indmeldelsesgebyr for 2 Medlemmer Contant B e h o ld n in g...60 Indvundne R e n t e r Restancer for S u m m a S u m m a. 359 ] IG S t a t u s. Beholdning i Landmandsbanken fra Kr. 0. Kr. Øre forrige Aar Hele Indtægten i f- den contante Beholdning og Restancerne ; 80 Contant B e h o ld n in g Restancer fra 1877 og Restancer fra ; 10 Summa.. j 2566 j 30
23 D e t d i s p o n ib l e F o n d «I n d t æ g t. ir Kr. Øre U d g i f t. Ir Kr. Øre CW j crsj. Beholdning fra forrige A a r J 3877 Mørup for Udarbejdelse af Circulairesamlingen M Contingent fra 50 Medlemmer l 250 Bogtrykkerregning for Beretning om General- Indvundne R e n te r forsamlingen i Udtaget af Landmandsbanken paa Spare- Godskrevne ikke hævede R e n t a r kassebog Nr Uerholdte Restancer for 1877 og Afdrag paa Laan fra et Medlem Uerholdte Restancer for Indkommen ved Salg af: I I Cimdairesamlingen...I ' Om Gammelskatsfordelinger Restancer fra 1877 og Udlæg af Forretningsføreren Sum m a.471 [ 97 Sum m a S t a t n s. Kr. Øre Beholdning i Landmandsbanken fne forrige Aar 52,09 Kr., herfra 52Kr Indvundne Renter Udestaaende Restancer for 1877 og Udestaaende Resiancer for Resttilgodehavende af et Laan til et forhenværende Medlem i' Fragaaer Forretningsførerens Udlæg Summa... i *
24 24 Foreningens Formue udgjør: L egatfondet Kr. 30 Øre Det disponible Fond Ialt Kr. 63 Øre Kjøbenhavn, den 1ste Januar A. Baumann. Revideret og rigtig befunden. S. Hald. F. G. T. Wilkens. Trykt hoa M.Lazarus, Ny vej 19. v.
Landinspecteurmødet i Fredericia
rf o r h a u t U i n f l c r n c paa Landinspecteurmødet i Fredericia den 4de August 1878. Å a r 1878 den ide August afholdt Foreningen sin aarlige Generalforsamling paa Hotel Kronprmdsen" * Fredericia.
Læs mereLandinspecteurmødet i Fredericia den 10de August 1884.
n s om Landinspecteurmødet i Fredericia den 10de August 1884. in. i ti. ) Iiandinspecteurforeningen afholdt Møde i Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia den 10de August 1884, og efter Forhandlingsprotokollen
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs merei O d e n s e (Efter Fqrhandliugsprotokollen).
i O d e n s e 1877. (Efter Fqrhandliugsprotokollen). # 5JN ni 1877 den 27 August, afholdt Foreningen sit Aarsmøde paa Brochmanns Hotel i Odense, Undertegnede Medlemmer vare tilstede* Af Bestyrelsen var
Læs mereMinisterium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte
Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereArk No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
Læs mereLandinspektørmødet i Kjøbenkavn 1876.
/ / 3 paa Landinspektørmødet i Kjøbenkavn 1876. (Efter Forhandlingsprotokollen.) Å a r 1876 den 29 August, afholdt Landinspektørforeningen sit første Aarsinøde i Kjøbenhavn i Seekamps Lokale, og overværedes
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereByrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871
Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mereLandinspecteurmødet i Fredericia
Oill Landinspecteurmødet i Fredericia den 28de og 29de Juli 1880, m. m. V e d Generalforsamlingen iaar fremkom der et Ønske om, at den Udskrift af Forhandlingsprotocollen, der efter Lovene skal tilstilles
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereArk No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.
Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereSide 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder
Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,
Læs mereByrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012
Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor
Læs mereByrådssag fortsat
Byrådssag 1871-41 Byrådssag 1871-41 fortsat Byrådssag 1871-42 DEN KONGELIGE COMMISSARIUS VED JERNBANEANLÆG I JYLLAND. Randers, den 16 de October 1871. I Anledning af Byraadets behagelige Skrivelse af 13
Læs mereArk No 35/1883. Til Vejle Byraad.
Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt
Læs mereByrådssag fortsat
Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af
Læs mereLandinspektørforeningen.
LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,
Læs mereArk No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
Læs mereLOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11
LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs mereArk No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.
Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereByrådssag I Directionen for Frederikshavns og Omegns Sparekasse den 9 Septbr I. M. Berg W. Klitgaard Chr. Nielsen Ole Chr.
Byrådssag 1873-31 I Overensstemmelse med Statutterne for Frederikshavns og Omegns Sparekasse, tillader man sig ærbødigst at anmode det ærede Byraad om behageligt at udnævne tvende af Byens Indvaanere til
Læs mereArk No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten
Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mereArk No 18/1871 d: 7de Aug
Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereArk No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.
Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mere1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag
1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereSide 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014
Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereuf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,
Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst
Læs mereArk No 23/1874. Til Indenrigsministeriet
Ark No 23/1874. Til Indenrigsministeriet I behagelig Skrivelse af 31 Marts d.a. til Amtet har det høje Ministerium forlangt Byraadets Erklæring til Oplysning om Forholdet med Hensyn til den af Communen
Læs mereArk No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget
Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereByrådssag Den ledende Landinspecteur i Taxationscommissionen i Anledning af Jernbaneanlæget fra Nørre Sundby til Fredrikshavn
Byrådssag 1871-22 Den ledende Landinspecteur i Taxationscommissionen i Anledning af Jernbaneanlæget fra Nørre Sundby til Fredrikshavn Asmildkloster den 1 ste Mai 1871. Ved Taxationsforretningen den 21
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereGjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873
1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereArk No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar
Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,
Læs mereJ&tåitUUtt. Landinspecteurmødet i Kjøbenhavn. den 24de og 25de Juli 1888.
J&tåitUUtt om Landinspecteurmødet i Kjøbenhavn den 24de og 25de Juli 1888. A a r 1888, den 24. Juli Kl. 1, paabegyndtes Landindspecteurforeningens Møde paa Landbobøiskolen i Kjøbenhavn. Paa Forslag af
Læs mereUdskrift af Horns Herreds Politiprotocol
1873-11-1 Udskrift af Horns Herreds Politiprotocol Aar 1873 den 22 Februar blev Horns Herreds Politiret sat paa Raadhuset i Frederikshavn og administreret af den ordinerede Dommer i Overværelse af undertegnede
Læs mereKorrespondance om betaling for vedligeholdelse og køb af en vager på Skellerev
Korrespondance om betaling for vedligeholdelse og køb af en vager på Skellerev København den 10. juli 1855 I det tjenstlige Reglement for Femø Lodseri 5 findes opført iblandt at Prikker, som Lodseren selv
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mereLov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.
23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereTransskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober St. Hans Hospital for Sindssyge, den 2 den November 1879.
1879-48 St. Hans Hospital for Sindssyge, den 2 den November 1879. I Anledning af Magistratens Skrivelse af 23 de f.md. angående den den 7 de September d.år herfra udskrevne Camilla Augusta Sjul tillader
Læs mereÆgteskabsbeviis /ghj
1878-23 Ægteskabsbeviis Aar 1871 Attenhundrede og en og halvfjerdsindstyve den 22 de to og tyvende September ægteviedes i Trinitatis Kirke her i Staden Ungkarl Skræddersvend Hans Peter Thomassen og Pigen
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereByrådssag I Anledning af vedlagte Andragende med. Bilag, hvori Administrator Moldenhawer paa Enkefru
Byrådssag 1871-31 I Anledning af vedlagte Andragende med Bilag, hvori Administrator Moldenhawer paa Enkefru Moldenhawers Vegne begjærer Inderigsministeriets Resolution for, hvorvidt hun kan ansees skattepligtig
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereLov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Læs mereLov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.
30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester
Læs mereArk No 60/1875. Veile den 28 Mai ærbødigst A. Hansen. Til Veile Byeraad
Ark No 60/1875 Jeg tillader mig herved at andrage om at den aabne Plads i Nørre Skoven som ligger overfor Baiersk-Ølbryggeriet maa overlades mig til Afbenyttelse i indeværene Sommer Maaneder. Veile den
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereArk No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.
Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde
Læs mereInteressentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869
Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract Imellem os Undertegnede R.B. Green, Julius Achenbach,
Læs mereKredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.
Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har
Læs mereArk No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.
Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni
Læs mereII Ilt*ii polytekniske Læreanstalt.
338 Den polytekniske Læreanstalt 1873 1875. II Ilt*ii polytekniske Læreanstalt. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Forandringer i Læreanstaltens Reglement
Læs mere1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.
1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2
Læs mereLæserbrevsfejden 1899
Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mereUddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.
( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober
Læs mere