J&tåitUUtt. Landinspecteurmødet i Kjøbenhavn. den 24de og 25de Juli 1888.

Transkript

1 J&tåitUUtt om Landinspecteurmødet i Kjøbenhavn den 24de og 25de Juli 1888.

2

3 A a r 1888, den 24. Juli Kl. 1, paabegyndtes Landindspecteurforeningens Møde paa Landbobøiskolen i Kjøbenhavn. Paa Forslag af Formanden valgtes L. Bentzon til Dirigent, og endvidere valgtes N. F. Jensen til Secretair ved Mødet. Dirigenten vilde først sætte under Forhandling Spørgsmaalet om Ønskeligheden af en Taxt i sin Helhed og om Betydningen af samme. Han gav først Ordet til Lauritzen, som under Henvisning til de indledende Bemærkninger, hvormed han havde ledsaget det trykte Forslag, anbefalede dette til Medlemmerne. Han bemærkede, at der ved Udarbejdelsen af samme var taget to Hensyn, nemlig deels til Tiden som vedkommende Forretning maatte tage, og deels til det Skjøn, man kunde formode at Publicum i Almindelighed vilde have om Betalingsspørgsmaalet. Han meente ikke, at Foreningens Vedtagelse af et Forslag som det foreliggende, skulde forpligte Medlemmerne til aldrig at fravige samme, man maatte nemlig være frit stillet ligeoverfor Kunder, til hvem man stod i særlig Forretnings- eller Venskabsforbindelse, men tillige meente han, attaxten burde være saadan, at man ligeoverfor nye tiltrædende Kunder vilde følge den. Dedenroth bemærkede, at det ikke som det var anført i den ovennævnte trykte Indledning var ham, der først havde reist dette Taxtspørgsmaal, saavidt han vidste tilkom Æ ren derfor Hald. Han sluttede sig til Lauritzen

4 4 i Ønsket om en eensartet Taxt, ligesom han meente, at Idealet maatte være en saadan, som kunde gjælde for hele Landet; men han ansaa foreløbig Opnaaelsen heraf som en Umulighed, og han havde derfor nærmest tænkt sig, at der skulde vedtages særlige Taxter for de enkelte Landsdele. Imidlertid vilde han ikke modsætte sig, at Lauritzens Forslag i sine Enkeltheder sattes under F orhandling, idet han der vilde forbeholde sig sine specielle Bemærkninger. Boesen kunde fuldstændig slutte sig til Lauritzens Forslag, idet han hav de fundet, at det i sin Helhed passede godt for hans Egn. De Betænkeligheder, han havde haft ved at gaa med til Vedtagelsen af en saadan almindelig Taxt, vare nu svundne, idet Forslagsstilleren havde udtalt, at Taxten ikke skulde være absolut obligatorisk. N. Jensen vilde først takke Lauritzen for hans Arbeide med det foreliggende Forslag. Han vilde ønske, at Foreningen maatte være istand til at modarbeide de altfor lave Tilbud for Forretninger, der meget ofte fremkom fra andre Collegaers Side, og han vilde ansee det for ønskeligt, at Taxtforslaget kunde udarbeides saa specielt som muligt, saaledes at det kunde angive Betalingen for hver enkelt Deel af Arbeidet. Han fremhævede den store Hjælp en saadan udarbeidet Taxt vilde være for de unge Landinspecteurer, der meget ofte famlede stærkt i Henseende til Betalings spørgsmaal et, og han vilde ansee det for heldigt, om Foreningen kunde indvirke noget paa Collegaer udenfor samme, og for at kunne opnaa en Tilr nærmelse i den Retning var det maaske ønskeligt, at F oreningens Medlemmer ikke bandt sig absolut til den Taxt, der maatte blive vedtaget. Lauritzen bemærkede til Dedenroth, at naar en Taxt skulde kunne virke med nogen Betydning, burde den gjælde for hele Landet. Ohrt der samtidig indmeldte sig som nyt Medlem udtalte, at det efter hans Mening vilde være heldigt

5 5 at der nedsattes et Udvalg af Medlemmer fra forskjellige Landsdele til at overveie Sagen, forinden Forslaget endelig vedtoges. Dedenroth skjømiede, at den almindelige Mening i Forsamlingen var Ønsket om at faa en Taxt, og at faa den saa fuldstændig som mulig; men for sit eget Vedkommende maatte han dog bemærke, at naar Taxten ikke kunde følges af Alle, duede den ikke. Andersen vilde fraraade Ohrts Forslag om Udvalgsnedsættelse. Forslaget som det forelaa var et godt Grundlag for den specielle Forhandling, og han troede for sit Vedkommende, at Fy enb o orne nok kunde slutte sig dertil med nogle faa Ændringer. Han vilde derfor holde paa, at man søgte ved nærværende Møde at faa Sagen afsluttet og altsaa Taxten vedtaget. Boesen sluttede sig hertil. Han vilde fremdeles foreslaa, at Forslagets Titel affattedes saaledes, at det blev pointeret, at Taxterne ikke vare absolut bindende. Da ingen yderligere ønskede at udtale sig, bleve Forhandlingerne om Sagen i sin Almindelighed afsluttede, idet Dirigenten resumerede de faldne Udtalelser saaledes, at der var overvejende Stemning for at der skulde vedtages en Taxt paa Grundlag af det foreliggende Forslag, saaledes, at den skulde gjælde for liele Landet, men tillige saaledes, at den skulde fremtræde, ikke som en absolut gjældende Minimumstaxt, men som et Udtryk for, hvad Foreningen maatte ansee for at vaire en passende Betaling for Forretningerne. Han vilde dernæst gaa over til den specielle Behandling af det foreliggende Forslag, idet han satte under Forhandling det første Stykke, Udstykninger efter ny Taxation. Orth syntes, at den foreslaaede Grundbetaling af 15 Kr. var for lille, og foreslog en Grundbetaling af 20 Kroner. I Almindelighed ønskede han en Forhøielse af Grundbetalingen gjennem hele Forslaget.

6 6 Hald omtalte det tidligere Taxtforslag af 1875, som han selv havde været med til at udarbeide med det Formaal for Øie, at samtlige Landinspecteurer vilde blive Medlemmer af Foreningen, og derved vilde blive i Stand til, ved en fælles Minimumstaxt at forhindre, at den E n kelte ved Prisnedsættelse søgte at skaffe sig Praxis. Det nævnte Forslag blev imidlertid, som bekjendt, ikke vedtaget, og han maatte erkjende, at det navnlig med Hensyn til den Paragraf, der nu var under Forhandling, havde den Feil, at Taxterne for de smaa Eiendomme vare for lave og for de store Eiendomme for høie. Herpaa havde Lauritzens Forslag tildeels raadet Bod, men han meente dog, at man endnu kunde forbedre dette ved at sætte Grundbetalingen noget høiere og Betalingen pr. Td. Htk. noget lavere. Det Forslag, som Dedenroth havde fremsat for Sjællands Vedkommende, og som gik ud paa en Betaling af 2 Kr. pr. Td. Hartkorn -J- 1 Kr. pr. Td. Ld. for de første 100 Td. Ld. og 50 Øre pr. Td. Ld. for Resten, var meget for høi for.tyllands Vedkommende, hvilket han oplyste ved Explr. Dedenroth havde sammenlignet Lauritzens og sit eget Forslag, og fundet, at det første var for lavt for smaa Eiendomme. Han henstillede, at der fastsattes en Minimumsbetaling for Udstykninger. I sit Forslag havde han kun optaget faa Regler og ansaa det for heldigt, at Taxten ikke blev for vidtløftig. Dirigenten henstillede, at man søgte at finde Resultater, der kunde gjælde for hele Landet, og naar dette skulde skee, maatte Taxten være temmelig udførlig specificeret. A. Th. Møller anbefalede en Grundbetaling af 20 Kr. Henrichsen anbefalede at bibeholde Forslagets Grundbetaling 15 Kr., derimod meente han, at Betalingen pr. Td. Hartkorn gjennemgaaende var for høi, og henstillede tillige, at Taxten skulde være forskj ellig for Øerne og Jylland saaledes, at man for Øerne satte en høiere Bé-

7 7 taling pr. Td. Ld. og en mindre pr. Td. Hrtk., og i Jylland omvendt. Honum sluttede sig til A. Th. Møller med Hensyn til Grundbetalingen. N. Jensen bemærkede, at for Lollands Vedkommende, hvor Ejendommene havde et meget høit Hartkorn, vilde den foreslaaede Taxt være for høi, saa at han vilde henstille, at Betalingen efter Hartkorn blev noget lavere og maaske for Arealet noget høiere. Grundbetalingen var han derimod tilfreds med. Sørensen sluttede sig nærmest til N. Jensen. Lauritzen havde siden Udarbeidelsen af Forslaget havt Leilighed til at conferere med forskjellige Collegaer om Sagen, og kunde gaa med til en Forhøielse af Grundbetalingen og en Nedsættelse af Betalingen pr. Td. Hartkorn. Hald stillede nu det Forslag, at den foreliggende Deel af Taxten kom til at lyde saaledes: En Grundbetaling af 25 Kr. med Tillæg af 50 Øre pr. Skp.af Eiendommens samlede Hartkorn (Fælleslodder, Anparten). 20 Øre pr. Td. Ld. af Eiendommens første 20 Td. Ld. pr. Td. Hrtk., og 10 Øre pr. Td. Ld. af de næste 30 Td. Ld. pr. Td. Hrtk., udover dette intet Tillæg, medens Resten af Forslaget blev uforandret. Honum anbefalede Halds Forslag. Dedenroth skulde, hvis Halds Forslag blev vedtaget, frafalde sit Ønske om en Minimumsbetaling; derimod vilde han stille det Forslag, at Betalingen pr. Td. Ld. for Parcellens Areal efter Hovedforslaget, udgik. Lauritzen bemærkede til dette sidste, at han netop efter moden Overvejelse havde medtaget Parcellens Areal som Moment ved Taxtansættelsen af Hensyn til, at det for Publicum i Almindelighed vilde være let foistaaeligt, at de for en større Parcel skulde betale mere end for en

8 mindre, og han vilde derfor anbefale sit Forslag i den Henseende. Hald sluttede sig hertil Da ingen yderligere ønskede Ordet sattes under Afstemning Dedenroths Forslag om, at de to sidste Punkter i Hovedforslaget skulde udgaa. Dedenroths Forslag forkastedes, hvorimod Hovedforslaget for de nævnte Punkters Vedkommende vedtoges. Derefter sattes Halds ovenstaaende Forslag under Afstemning og vedtoges, saaledes at Hovedforslaget forsaavidt bortfaldt. Dirigenten satte dernæst Anmrk. I under Forhandling. Sørensen ønskede, at det foreslaaede Tillæg af 10 Kr. for den næste Parcel udover 1, 8 Kr. for den følgende og derefter 6 Kr. for hver af de næstfølgende, skulde forandres til 10 Kr. for hver Parcel udover den første. Henriksen mente i Modsætning hertil, at Hovedforslagets Betaling var for høi, og han foreslog 10 Kr. for den første Parcel udover 1 og 5 Kr. for hver af Resten. Dedenroth var ligeledes bange for, at Hovedforslaget var for høit, og han oplyste, at i hans Egn fik man sædvanlig ikke mere for Fraskillelse af t. Ex. 4 Parceller end for 1 Parcel. V. Møller anbefalede Hovedforslaget, hvorefter skredes til Afstemning. Sørensens og Henriksens Forslag forkastedes, hvorimod Hovedforslaget vedtoges. Anmærkningerne 2 5 sattes dernæst under Forhandling. Ohrt vilde til Anmærk. 3, som lyder saaledes: Deles eneiendom i to Dele, hvoraf begge P arceller ønskes maalte, falder dette ind under Reglerne i Anmærk. 1, stille det Forslag, at der tilføies eller eventuelt under Reglerne for Opmaaling4'. Dette sidste Forslag, hvorimod ingen udtalte sig, sattes under Afstemning og vedtoges.

9 9 A. Th. Møller stillede et Forslag til Anmærk. 4 om, at den deri nævnte Tillægsbetaling af 5 Kr. blev noget mindre, hvilket Forslag imidlertid forkastedes, hvorefter Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse vedtoges i'oi; hele s Vedkommende. Paa dette Punkt af Forhandlingerne fratraadte L. Bentzon som Dirigent, da han var forhindret fra yderligere at deeltage, og Forsamlingen valgte derefter S. Hald til at lede Fortsættelsen af Forhandlingerne. Dirigenten satte Stykket Om Udskiftning af alm. Fælleslodder under Forhandling. Biilow fandt, at det foresiaaede Tillæg af 8 Kr. for hver Udskiftningslod var for høit, og foreslog 6 Kr. V. Møller anbefalede derimod at blive staaende ved de 8 Kr., idet han henviste til, at Udskiftningerne medførte saa store Fordele for Fællesejere, at disse godt kunde være tjente med at yde en tilfredsstillende Betaling for disse Forretninger, der ofte foranledigede vidtløftige Forhandlinger som optoge Landinspectørens Tid. Biilow tog herefter sit Forslag tilbage. Da ingen Ændringsforslag saaledes forelaa, sattes Hovedforslaget i sin Helhed for Stykket A, Udskiftning af alm. F æ lleslodderunder Afstemning og vedtoges. Under Forhandling sattes dernæst Stykket B, Udskiftning af Tørveinoseru. Ohrt bemærkede, at den foreslaaede Tillægstaxt af 10 Kr. pr. Td. Ld. af Mosearealet, saa vidt som Boringsundersøgelserne strække sig, var altfor lav, og han vilde foreslaa, at der istedet derfor sattes 25 Kr. Honum vilde støtte Ohrts Forslag. Ved Afstemning vedtoges dette sidste og derefter Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse. Den i Slutningen af en foreslaaede Anmærkning vedtoges, Dirigenten gik derefter over til 3, Skyldsætning efter Matrikulstaxterne, og satte først under Forhandling Stykket A, om særskilt beliggende Lodder, hvor ingen

10 10 Opmaaling f o rla n g e s O lirt anbefalede Hovedforslaget, som det forelaa. Efterat 2 Forslag af Sørensen om, at Betalingen sattes noget høiere, og A. Th. Møller om at sætte den noget lavere, vare forkastede, foretoges Afstemning over Hovedforslaget i den foreliggende Skikkelse, hvilket vedtoges. Derefter sattes linder Forhandling Stykket b, om Skyldsætninger, hvor Opmaaling skal foretages14. Olirt bemærkede, at Betalingen efter hans Mening var for lav. P. Bentzon anbefalede derimod det foreliggende Forslag. Sørensen fremkom med et Ændringsforslag, gaaende ud paa, at Betalingen sættes til indtil 1 Td. Ld. 20 Kr., over 1 25 Ved Afstemning forkastedes det sidstnævnte Forslag, hvorimod Hovedforslaget i den foreliggende Skikkelse vedtoges. Under Forhandling sattes dernæst Stykket c, Om Betaling for samtidig Skyldsætning af flere end -en P a r cel14. Ohrt anbefalede det foreliggende Forslag. Henriksen vilde foreslaa, at der sattes for den første Parcel ud over een 8 Kr. og 5 Kr. for liver af de følgende. Dette sidsteforslag forkastedes, hvorefterho vedforslaget vedtoges. Stykket d sattes dernæst under Forhandling. Lauritzen bemærkede, at han ved nærmere at undersøge og, prøve den foreslaaede Taxt, var kommen til det Resultat, at Forslaget for samtidig Skyldsætning af et større Antal Parceller var for høit, og han vilde derfor foreslaa, at Stykket d kom til at lyde saaledes: Naar en Parcels Værdi overstiger 25 Øre pr. Al., gives et Tillæg, for den første Parcel af 1 % af de første 1000 Kr. af Værdien, l/2 % af de næste 1000 Kr. og 1 %o af Resten. For den anden Parcel et Tillæg af Vi af foranstaaende.

11 11 For hver af de følgende Parceller f/2 af samme. Sørensen vilde foweslaa, at hele Punkt d faldt bort, og Henriksen sluttede sig hertil. Sørensens Forslag sattes under Afstemning og forkastedes. Derefter stemtes over Lauritzens Ændringsforslag, som vedtoges, og dermed Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse. Derefter gik man over til Forhandling om den næste, Skjelafsætninger. Det foreliggende Forslag gik ud paa en Grundbetaling af 5 Kr. med Tillæg af 1,50 Kr. pr. Time, der anvendtes til Forretningen. Ohrt foreslog, at Grundbetalingen sattes til 15 Kr. Dedenroth foreslog, at Timebetalingen skulde bortfalde, og at man indskrænkede sig til at sætte en Minimumsbetaling af 15 Kr. Lauritzen anbefalede Hovedforslaget og navnlig den lave Grundbetaling under Henvisning til, at der oftere forefaldt, navnlig i Byerne, ubetydelige Grændseafsætninger, som foretoges efter Kort, man selv havde maalt, og som man derfor kom meget nemt fra, ligesom det vilde vække Misfornøjelse blandt Publikum, om man satte en for høi Betaling for saadanne Forretninger, der undertiden kun optoge en meget kort Tid. Ohrt vilde efter disse Bemærkninger foreslaa, at Grundbetalingen sattes til 15 Kr. i de Tilfælde, hvor Kort i V-iooo benyttes, og til 5 Kr., hvor Kort i Vsoo benyttes. Yed Afstemningen forkastedes begge Ændringsforslagene, hvorimod Hovedforslaget vedtoges i sin oprindelige Skikkelse. Hermed udsattes Forhandlingerne vedrørende denne Sag paa Grund af den fremrykkede Tid. Medens man endnu var samlet, foreviste Boesen en af ham construeret flad Kasse til Opbevaring af Kort, ca. 1 Al. i Høiden og 17 a Al. i Breden; indrettet til at hænge paa en Væg, saaledes, at Kortene, naar de opbevares i Kassen, staa paa Kant, uden at være sammenrullede. Naar Kortene skulle benyttes, kan ved Oplukning med en Nøgle K as

12 12 sen skilles ud fra den faste Ramme og dreies om et Hængsel, saa at den ligger horizontalt ud fra Væggen. Hele Kassen, som fabrikeres af Snedker K. Andersen, Aarup, og som er net udstyret af bonet Fyrretræ, koster frit tilsendt 12 Kr. Onsdag den 25de fortsattes Mødet paa Eremitagen Kl. 9'/s i Henliold til den omsendte Dagsorden. S. Hald valgtes til Dirigent. Formanden meddeelte, at Bestyrelsen paa Foreningens Vegne havde indbudt Lektor Freuchen til at deeltage i Mødet og Sammenkomsten idag, hvilken Indbydelse var bleven modtaget med Tak, idet dog Lektoren beklagede, at han, paa Grund af Sygdom i Hjemmet, maatte trække sig tilbage tidligt paa Eftermiddagen. Han skulde dernæst paa Bestyrelsens Vegne stille et Forslag, som han antog vilde vinde Bifald hos alle Tilstedeværende, nemlig, at Foreningen, i Erkjendelse af, hvormeget saavel den, som Landinspecteurstanden i det Hele skyldte saavel Lector Freuchen som Docent Mørup, der ligeledes vilde deeltage i Mødet idag, optog de to nævnte Herrer som Æresmedlemmer. Dette Forslag vandt almindelig Tilslutning, og blev vedtaget med Acclamation. Derefter fortsattes Forhandlingerne om Taxtspørgsmaalet. N. Jensen bemærkede, at der i det foreliggende F orslag, efter hans Mening manglede ' et Afsnit, som han kunde ønske optaget deri, nemlig Betaling for Skyldsætning af ikke tidligere skyldsatte Arealer. Andersen sluttede sig hertil, og stillede Forslag om en Grundbetaling af 30 Kr. -j- 2 Kr. pr. Td. Ld. N. Jensen vilde foreslaa en i det foreliggende Taxtforslag, saalydende: Skyldsætning af Arealer, som ikke tidligere have været skyldsatte.

13 13 En Minimumsbetaling af 20 Kr. samt iøvrigt Anvendelse af Reglerne for Opmaaling og Udstykning efter ny Taxation samt efter 23 i nærværende Forslag. Andersen tog herefter sit Forslag tilbage. Jensens Forslag sattes derefter under Afstemning og vedtoges, idet den saaledes fremkomne nye indføres som Nr. 4, og de næste Nr. rettes derefter. Dirigenten satte dernæst den følgende under F orhandling, nemlig om Opmaalinger af Arealer paa Landet. Til Forslaget om G-rundb etalin g af 15 Kr. stillede Ohrt Ændringsforslag om at forhøie denne til 25 Kr., hvorimod Andersen og Dedenroth anbefalede at nedsætte Grundbetalingen med den Forudsætning, at man vilde forhøie Arealbetalingen. Ved Afstemningen vedtoges det at forandre den foreslaaede Grundbetaling af 15 Kr. til 10 Kr. Til Punkt a foreslog Andersen istedetfor Hovedforslagets 35 Øre pr. Td. for de første 100 Td. Ld. og 25,. for Resten at sætte henholdsvis 50 og 35 Øre. Dette Forslag vedtoges og derefter Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse. Punkt b vedtoges uforandret (altsaa Taxten den samme som ovenfor vedtaget for a). Til Punkt c foreslog Ohrt istedetfor Hovedforslagets 45 Øre pr. Td. Ld. for de første 100 Td. Ld. og 30 for Resten at sætte henholdsviis 60 Øre og 40 Øre. Dette Forslag vedtoges og derefter Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse. Punkt d vedtoges uforandret. Til Punkt e stillede Andersen et Ændringsforslag, som gik ud paa, at Betalingen af 55 Øre pr. Td. Ld. udover de første 100 Td. Ld. forandredes til 75 Øre, me

14 14 dens P. Bentzon foreslog de samme 55 Øre forandrede til 60. Ved den foretagne Afstemning forkastedes Andersens Forslag, medens det af P. Bentzon stillede, vedtoges og derefter Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse med Hensyn til dette Punkt. Punkt f. Andersen anbefalede Forslaget, som det forelaa, hvorefter samme vedtoges uden Forhandling. Punkt g. N. Jensen bemærkede, at man burde have en Taxt for Inddeling i enkelte Td. Land. Han ønskede, at der skete en Tilføielse heiom. Ohrt foreslog at tilføie i Slutningen af Stykket samt endvidere 25 Øre pr. Lod. Dette vedtoges og dermed Hovedforslaget i den ændrede Skikkelse med Hensyn til dette Punkt. Punkterne h, i og k vedtoges uden Forhandling overeensstemmende med Hovedforslaget. Dirigenten satte derefter den næste af Forslaget, om Opmaaling af Grunde i Kjøbstæderne m. v., under Forhandling. Ohrt anbefalede Forslaget med en ringe Ændring, idet han i Betalingen pr. Td. Ld. kun ønskede tilføiet af hele Arealet. Dette vedtoges og dermed Hovedforslaget i den ændrede Form med Hensyn til dette Punkt. Med Hensyn til Betalingen for Arealberegninger af ovennævnte Kjøbstadgrunde foreslog Ohrt at forhøie Betalingen pr. Td. Land fra 1,25 Kr. til 3 Kr. pr. Td. Land, hvilket Forslag forkastedes. Hovedforslaget vedtoges derefter i sin oprindelige Form. Forhandlingen om den følgende, Opmaaling af Vandløb med Levering af Kort i V4000 ra- m > blev af Ohrt foreslaaet henlagt til Forhandlingen om Hovedforslagets, vedr. Vandløbsreguleringer41. Dette Forslag vedtoges, hvorefter Dirigenten satte den næste i Hoved

15 15 forslaget, om Opmaaling af SøgrændserK, under F orhandling. Honum foreslog Betalingen pr Al. forhøiet fra 10 Kr. til 20 Kr., hertil sluttede sig A. Th. Møller, hvorefter Hovedforslaget vedtoges med denne Ændring. Derefter foretoges Forhandling om Hovedforslagets næste, Opmaaling af Kirkegaarde. Mackeprang meente, at den foreslaaede Taxt, 75 Øre a 1 Kr. pr. Gravsted, maatte være meget for høi. Han foreslog 75 Øre pr. Gravsted for de første 1000 Gravsteder og 25 Øre pr. Gravsted for Resten. N. Jensen foreslog som Underændring 50 Øre pr. Gravsted for de første 1000 Gravsteder og 25 Øre pr. Gravsted for Resten. Dette sidste Forslag vedtoges og derefter Hovedforslaget, vedr. dette Punkt i den ændrede Skikkelse. Den næste i Hovedforslaget, Opmaaling af længere Afstande blev derefter sat under Forhandling. Dedenroth foreslog istedetfor 40 Kr. at sætte 50 Kr. pr. Miil. Honum foreslog 60 Kr. pr. Miil. Andersen foreslog 75 Øre pr. Miil. Andersens Forslag vedtoges. N. Jensen kunde ønske en Taxt indført for Udfærdigelse af Afstands attester efter foreliggende Kort, og foreslog 10 Kr. for en saadan Attest. P. Bentzon foreslog, at der intet tilføiedes i Hovedforslaget vedr. dette Punkt, hvilket Forslag vedtoges, hvorefter altsaa N. Jensens Forslag maatte betragtes som forkastet, medens Hovedforslaget derefter vedtoges med den ovenfor nævnte Ændring. Herefter sattes den næste i Hovedforslaget, om Mvellementer, under Forhandling. Ohrt bemærkede, at der strax maatte gjøres en A d skillelse mellem alm. Arbeidsnivellementer og Præcisionsnivellementer. Han vilde foreslaa, at Forhandlingerne med Hensyn til Nivellement udsattes.

16 16 P. Bentzon foreslog, at man blot i Overskriften tilføiede, at Taxten kun gjaldt Arbeidsnivellementer. Ohrt tog lierefter sit Forslag tilbage, hvorefter P. Bentzons Forslag vedtoges, Y. Møller bemærkede, at Mvellementer jo altid skulde gjøres meget nøiagtige og derfor ogsaa maatte betales forholdsviis godt, han havde altid rettet sig efter Nivellementspl. af 10 de Novbr B. Bentzon foreslog, at der i Begyndelsen af Stykket tilføies en Bemærkning om, at for hver Nivellementsforretning, der er at betragte som egentlig Landinspectørforretning, sættes en Minimiimsbetcdiny af 20 Kr., hvilket Forslag vedtoges. Yed den derefter fortsatte specielle Behandling blev Punkt a vedtaget, Punkt b ligeledes, Punkt c ligeledes. Punkt d. P. Bentzon bemærkede, at den foreslaaede Forskjel i Betalingen for Land og By var for lille, og at Betalingen i det Hele taget efter hans Mening var for lav. Dedenroth var derimod af den modsatte Mening ang. det. første Punkt og stillede Forslag om eens Betaling for By og Land, nemlig 3 Kr. pr. Fixpunkt istedetfor de foreslaaede 1,50 for Landet og 3 Kr. for Kjøbstæderne, Ohrt og P. Bentzon foreslog i Forening en Betaling af 3 Kr. pr. Fixpunkt for Landet og 6 Kr. pr. Fixpunkt for Byerne med Tilføiende, at Arbeidet for Byernes Vedkommende maatte forst aaes at være Præcisionsnivellement. Mørup foreslog, at man skulde sætte 2 Kr. pr. Fixpunkt for Landet og iøvrigt beholde Hovedforslaget vedrørende dette Punkt. Herefter foretoges Afstemning over Dedenroths, F orslag, som forkastedes, og over Ohrts og P. Bentzons forenede Forslag, hvilket ogsaa forkastedes. P. Bentzon stillede derefter et Forslag om at sætte 3 Kr. pr. Fixpunkt paa Landet og 4 Kr. i Byerne, uden Tilføielse om Præcisionsnivellement, hvilket ligeledes forkastedes.

17 17 ^ Endelig sattes Mønips Forslag under Afstemning og vedtoges og dernæst Hovedforslaget i den ændrede Form med Hensyn til dette Punkt. Herefter forhandledes om Punkt e, som i Forslaget lød saaledes: For at foretage Curvenivellement med Indlægning af Curverne paa et foreliggende Kort. En Grundbetaling af 10 Kr. med Tillæg af I. 1: 4000 Halvfods Curver fra 1 til 3 Kr. pr. Td. Ld. eftersom Terrainets største Høideforskjel er fra Fod. Fods Curver 9/io af ovennævnte. 2 Fods Curver Vs af samme. 5 Fods Curver % af samme. II. 1 : 800 Halvfods Curver fra 1 V2 til 4 Kr. pr. Td. Ld. eftersom Terrainets største Høideforskjel er fra Fod. (For ] Fods, 2 Fods og 5 Fods Curverne samme Reduktion som ovenstaaende.) Ohrt meente, at man burde skjelne imellem direkte og indirekte Curvelægning. Mørup syntes ikke, der skulde drages nogen Forskjel. Arbeidet var efter hans Mening det samme og Nøiagtigheden ligeledes. Lector Freuchen sluttede sig til Mørup. Mørup stillede Forslag om istedetfor de specificerede Taxter ved Underafdeling I. kun at sætte: 1?50 å 2 Kr. pr. Td. Ld. og istedetfor samme ved Underafdeling I I kun at sætte 2 å 3 Kr. pr. Td. Ld., hvilket Forslag vedtoges. Mackeprang ønskede tilføiet en Pris for Curvelægning

18 18 paa Kort i Vsooo? hvilket Maalestoksforhold i Almindelighed benyttedes ved Draining, og med Tilslutning af N..Tensen foreslog han en Pris herfor af 2 a S /a Kr, pr Td, Ld., hvilket vedtoges, og derefter Hovedforslaget i, den ændrede Skikkelse. Dirigenten satte dernæst den følgende i Hovedforslaget, Gammelskatsfordclinger", under Forhandling, nemlig først Stykket A. Andersen fandt, at Tillæget for Tiendens Fordeling var temmelig lille. Ohrt anbefalede derimod Forslaget, som det forelaa. N. Jensen stillede Forslag om at tilføie efter Ordene,,en Grundbetaling af 10 K r." 10 Øre pr. Td. Ld. boniteret Jord af det Areal, der gaaer ind under Fordelingen". Dette sidste Forslag vedtoges og dermed Hovedforslaget i den ændrede Form, forsaavidt angaaer dette Punkt. Derefter sattes Stykket B under Forhandling. Mørup anbefalede Hovedforslaget vedrørende dette Punkt; men han vilde dog foreslaa, at Overskriften fik en Tilføielse saalydende: eller naar Gammelskatten ordnes mellem Gaarde og Huse indbyrdes", hvilket Forslag vedtoges, og dermed Hovedforslaget, vedrørende dette Punkt saaledes ændret. Den følgende, Tiendefordelinger", som i Forslaget lød saaledes: mellem 2 Mtr.-Nr. 5 Kr. for hvert Mtr.-Nr. mere 1 sattes derefter under Forhandling. Dedenroth vilde foreslaa hele en forandret saaledes: Fordeling af Tiende-, Arvefæste- og andre Afgifter mellem 2 Mtr.-Nr. 10 Kr. for hvert Mtr.-Nr. mere 2 hvilket Forslag vedtoges, hvorefter Hovedforslagét bortfaldt for denne s Vedkommende. Den følgende, Magelæg", vedtoges uden F orhandling.

19 19 Dernæst stilledes den næste, Sammenlægninger under Forhandling, Honum vilde foreslaa, at dor istedetfor Hovedforslagets Taxt for Sammenlægning: af 2 Gaarde 15 Kr. 2 Huse 10 sattes Følgende: for 2 Gaarde betales 25 Kr. 2 Huse 15 Dette Forslag vedtoges og derefter Hovedforslaget i den ændrede Form. Dirigenten gik derefter over til den følgende, Arealberegninger^ hvilken sattes under Forhandling. Det foreliggende Forslag gik ud paa en Betaling af 2 Kr. indtil 10 Td. Ld., 3 Kr. for et Areal mellem 10 og 20 Tdr. Ld. samt for Arealer over 20 Tdr. Ld. desuden 5 Øre pr. Td. Ld. af hele Arealet udover 20 Tdr. Ld. Henrichsen syntes, den foreslaaede Betaling var for lille. Han vilde foreslaa 15 Øre pr. Td. Ld, uden Hensyn til Arealets Størrelse dog med en Minimumsbetaling af 2 Kr. V. Møller vilde foreslaa: for Gaarde 3 Kr. -}- 10 Øre pr. Td. Ld. af de første 50 Tdr. Ld. og 5 Øre pr. Td. Ld. af Resten, for Huse 2 Kr. -f~ 10 Øre pr. Td. Ld. Honum foreslog: for Gaarde 2 Kr. for hver Attest -f- 15 Øre pr. Td. Ld. for de første 50 Tdr. Ld. og 5 Øre pr. Td. Ld. af Resten, for Huse 2 Kr. A. Th. Møller foreslog en Tilføielse i en saalydende: I denne Taxt kan der gives Moderation for Hedearealer.4' Ved Afstemningen vedtoges V. Møllers og A. Th. Møllers Forslag og derefter Hovedforslaget i den ændrede Form.

20 20 Derefter forhandledes om den næste, Om Copiering af K ort. Honum syntes, den foreslaaede Taxt var passende, undtagen for smaa K ort over Bygrunde. Han vilde derfor foreslaa, at der efter Taxten for Kort i Vs oo tilføiedes : Dog Minimum 3 Kr. for hvert Kort. Dette Forslag sattes under Afstemning og vedtoges, hvorefter Hovedforslaget i den ændrede Form vedtoges. I Forbindelse med den følgende, om Vandløbsreguleringer, sattes nu den tidligere udsatte 8? om Opmaaling af Vandløb m. v., under Forhandling. P. Bentzon foreslog, at der istedetfor en Grundbetaling af 10 å 1 E Kr. med Tillæg af 10 å 15 Kr. pr Al. sattes: En Grundbetaling af 15 Kr, med Tillæg af 20 Kr. pr Al. Dette Forslag vedtoges og derefter Hovedforslaget saaledes ændret. Den hele 10, om V andløbsreguleringersattes under eet under Forhandling og vedtoges uden Diskussion. 20, Draining. N..Tensen meente, at den foreslaaede Betaling af 3 Kr. pr. Td. Ld. var for lille. Han vilde foreslaa den sat til 3 å 4 Kr. pr. Td. Ld. Marschall gjorde opmærksom paa, at der ofte ved Dramingsarbeider forekom Extraarbeider som f. Ex. Regulering af Markens Tilløb og Afløb, hvilke Extraarbeider det ofte var vanskeligt at faae betalte. N. Jensen stillede deiefter Forslag om, at Betalingen sattes til 2 a 3 Kr. pr. Td. Ld. samt at en erholdt følgende Tilføielse: Saafremt der ved Drainingsarbeider foranlediges væsentlige Nivellements af Til- eller Afløb udenfor det under Draining værende Areal, kan der for disse Arbeider beregnes en særskilt Betaling efter de for samme anførte særlige Taxter. Dette Forslag vedtoges og derefter Hovedforslaget i den saaledes ændrede Form.

21 Vedtoges uforandret. 22, Om Taxation af Fæstegods m. v. Honum stillede Forslag om, at der istedetfor 15 Kr, pr. Gaard og 5 pr. Hus sattes 25 pr. Gaard og 10 pr. Hus. Dette Forslag vedtoges og iøvrigt Hovedforslaget uforandret. 28, F o r Deeltagelse i Møder m. m. P. Bentzon stillede Forslag om, at denne blev saalydende: a. Naar man møder som Oonsulent i Matrikuls- og og Jordboniteringsspørgsmaal 20 Kr. pr. Dag. b. N aar man møder som technisk Oonsulent i Ingenieurog juridiske Spørgsmaal 20 å 40 Kr. pr. Dag. c. Diæter paa Møder, der staa i Forbindelse med større sammenhængende Arbeider (Jernbaneanlæg, Vandløbsreguleringer osv.), 6 Kr. for en halv Dag og 9 Kr. for en heel Dag. Dette Forslag vedtoges. Efterat saaledes det samlede Forslag var vedtaget ved 1ste Behandling, sattes hele Sagen under eet til 2den Behandling. Mørup foreslog, at der i Indledningen efter Ordet Tiendeattester tiltøies Copier af Matrikulskortet og Udskrifter af Matrikulsberegningen, hvilket Forslag vedtoges. Der forhandledes dernæst om Forslagets Titel, som vedtoges at skulle være: Taxt for de ved Landinspecteurernes Virksomhed forefaldende Forretninger, ligesom det blev vedtaget i Slutningen af Taxten af tilføie: Vedtaget ved Landinspecteurmødet den 24de og 25de Juli Det samlede Forslag med de foran vedtagne Æ ndringer sattes dernæst under Afstemning og vedtoges, idet

22 22 Bestyrelsen blev opfordret til at sende samtlige Landinspecteurer et Exemplar af Taxten med Henstilling om at slutte sig til samme. Efterat denne Sag paa Dagsordenen var afsluttet, gjordes et Ophold, for at Foreningens Medlemmer kunde tage de Instrumenter i Øiesyn, som forefandtes til Brug ved Øvelserne. Lektor Freuchen foreviste og forklarede disse, hvoraf flere vare ukjendte for en Deel af Medlemmerne. Derefter fortsattes atter Forhandlingerne med Afgivelse af Beretning om Foreningens Virksomhed og Fremlæggelse af Regnskabet. Formanden meddeelte, at Foreningen ved Generalfor- samlingen i 1886 havde ;>9 Medlemmer, deraf var senere afgaaet ved Døden 4 Medlemmer, nemlig R. F. Birk, Kruhoffer, Sveistrup og E Møller, og endvidere havde 1 Medlem udmeldt sig, nemlig Jespersen, hvorhos 2 Medlemmer vare bortreiste, nemlig Riitzou og H. Hansen. Derimod var der indmeldt (1 nye Medlemmer, nemlig C. B. Hald, P. Bentzon, A. Th. Møller, M. Hansen, Boock og H. Ohrt, saaledes at Medlemsantallet er 59, indbefattet Æresmedlemmerne. Som Medlemmerne bekjendt, var der ble ven omsendt følgende trykte Afhandlinger: Lektor Freuchen: Om den oeconomiske Opmaalings Indordning i de overordnede Coordinatsystemer. Samme: Om Nøiagtigheden ved Maaling med Staalbaand. Mørup : Om Stativers Dreining. E. Møller: Om den Oppermannske Kortprøve. For ingen af disse Afhandlinger var der betalt Honorar, hvorimod Foreningen havde betalt Trykningsomkostninger, ialt til et Beløb af ca. 160 Kr. Angaaende Sagen om Staalbaandets Justering var

23 23 der i December f. A. af Bestyrelsen indsendt følgende Andragende til Indenrigsministeriet: Til Indenrigsministeriet. Undertegnede Bestyrelse for Landinspecteurforeningen tillader sig herved at fremkomme til det høie Ministerium med Andragende om, at Samme vil foranledige, at der tilveiebringes de nødvendige.tuste er apparater til nøiagtigt at kunne bestemme Længden af det Maal (det 25 Alens Staalbaand), som bruges i Landmaalingen, samt at der foreskrives en Ordning, hvorefter Landinspecteurer kunne faae dette Maaleapparat justeret. Det er af meget stor Betydning baade ved Maalinger til Benyttelse i Retssager og ved Opmaaliriger i Anledning af Eiend omshan dier, hvor det gjælder værdifulde Arealer, at de af Landinspecteurerne benyttede Staalbaand ere nøiagtige og navnlig, at de have samme Længde, men saaledes som Forholdene nu ere, finder dette ikke Sted, idet der til en Justering, som svarer til den Nøiagtighed, hvormed der i det Hete taget kan maales, kræves heelt andre Apparater og en lieel anden Fremgangsmaade end den, der nu anvendes. Ved Forordningen af 10. Septbr er det bestemt, at Maaleredskabers og Vægtlodders Justering udelukkende skal foregaa paa Justeerkammeret i Kjøbenhavn, som hører under Magistratens 4de Afdeling, men denne Bestemmelse maa formeentlig kun ansees for at gjælde saadanne Maal og Vægtlodder, som skulle benyttes til egentlig Handelsbrug, og der blev saaledes ved kgl. Resol. af 24, Decbr givet den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn Bemyndigelse til at stemple saadanne Maal og Vægtlodder, som fordre videnskabelig Nøiagtighed, ligesom ogsaa Medicinalvægten ikke blev justeret tidligere end i Aaret 1858, og Tilsynet med den er overdraget de medicinske Autoriteter. At Indenrigsministeriet heller ikke har anseet Landmaalingsinstrumenter for at høre under de Maaler edskab er, der falde ind under den ovennævnte

24 24 Bestemmelse, fremgaaer af Instruxen for Arbeiderne ved Kjøbstædernes Matrikulering af 17. April 1863, hvor det nemlig var bestemt i 3, at vedkommende Maal er skulde indsende sin Maalestok (en Messingskala paa et Kvarteers Længde) til Matrilmlsconto ir et, for at det kunde blive undersøgt, hvorvidt den var stemmende med en der beroende Maalestok, og derefter skulde ban selv justere sine Maaleredskaber. Justeerkammeret paatager sig ganske vist Justering af Staalbaand, men Justeermesteren har oplyst, at han ikke vil nægte at godkjende et saadant, naar Afvigelsen fra hans afsatte Maal kun er indtil 2 Duodecimallinier, saa at man altsaa kan faae 2 Staalbaand med en indbyrdes Afvigelse af indtil 4 Duodecimallinier. Meget nøiagtigere vil formeentlig Justeringen ikke som Regel kunne foregaa, naar den overlades til hver Landinspecteur især, men at denne Nøiagtighed er langt fra at svare til baade 1) hvad der bør fordres af Hensyn til de bestaaende Bestemmelser, 2) hvad det er muligt at opfylde, og 3) hvad der er Brug for i Praxis, skulle vi tillade os at paavise i det Følgende: Ifølge kgl. Resolution af 3. Juni 1835 fastsattes den danske Fod til at være lig med den saakaldte rhinlandske Fod eller 139,13 gamle franske (Pariser) Linier. Nøiagtigheden er her angivet i enkelte Hundrededele af sidstnævnte Linier, saa at man maa forudsætte, at Afvigelsen ikke 1 5 maa være saa stor som det Halve af eller jqqq 35 (Pariser) Linie, hvilket svarer omtrent til af en 10,000 dansk Decimallinie. Dette maa formeentlig ansees for at være den Fordring, Loven stiller til Normalmaalets Nøiagtighed, og at denne kan opnaaes, samt at der er Brug for samme ved den praktiske Anvendelse, skulle vi tillade os nærmere at paavise nedenfor. Af saakaldte Normalmaal paa 3 Fods Længde exi-

25 25 stører der flere lier i Landet, som dog ere indbyrdes uovereensstemmende. Saaledes er. ifølge Danmarks Statistik4' 3. Deel Pag 231. Poden efter Magistratens Mønstermaal henholdsviis eftersom man tager 1) hele L æ ngden... = 139,12 P. L. 2) det afsatte A lenm æ rke ,09 " 3) det afsatte Fodsm æ rke... = 138,67 - Geheimearkivets Prøvemaal... = 139,20 Artillericorpsets Prøvemaal... = 139,«~ Marinens Konstructionskammer.... = 139,19 - Orlogsværftets Konstructionskammer. = 139,38 - Generalstabens Konstructionskammer (benyttet ved Landets trigonometriske Opm aaling)... = 139,os Naar der imidlertid skulde anskaffes et Normalmaal til Brug ved Justering af Staalbaandet, bør det formeentlig være det ved fornævnte kgl. Resolution fastsatte Maal, der bør lægges til Grund, og med Hensyn til den Nøiagtighed, hvormed et saadant Maal vil kunne tilveiebringes, have vi ved Forespørgsel i Prof. Jungers Etablissement erholdt den Meddelelse, at Forfærdigelsen af samme vil O kunne skee med en Nøiagtighed af Decimallinie, altsaa svarende omtrent nøiagtigt til den Fordring, der ifølge Foranstaaende er stillet i Resolut, af 3. Juni Det næste Spørgsmaal er, med hvilken Nøiagtighed man, med Benyttelse af det fornævnte 3 Fods Normalmaal, kan afsætte det 25 Alens Længdemaal, hvorefter Staalbaandet skal justeres. Herom har man tidligere ikke havt nogen Oplysning, men i 1883 har nuværende Docent ved polyt Læreanstalt, Landinspecteur Mørup foretaget Forsøg i den Retning, og vi tillade os at vedlægge et Exemplar af den Afhandling, hvori disse Forsøg ere fremsatte. Heraf fremgaaer det, at man paa ovennævnte Maade kan afsætte Længden 25 Alen med en Middelfeil af ca. V13 Decimallinie, og det vil sees heraf, at Fordringen

26 26 3 til en Nøiagtighed af ^qqq Linie i det 3 Fods Normalmaal ikke er for stor til denne Anvendelse, idet en fast Feil af, paa 3 Fod vilde give en Feil af c. - -Linie paa 25 Alen, altsaa over Halvparten af den Middelfeil. hvormed selve Afsætningen kan foregaa. Med Hensyn dernæst til Spørgsmaalet om, hvorvidt Maalinger med Staalbaandet virkelig kunne foretages med en saadan Nøiagtighed, at det er nødvendigt at have dette selv saa skarpt justeret, skulle vi bemærke, at heller ikke dette Spørgsmaal tidligere har kunnet besvares paa Gruudlag af Erfaringer fra vort eget Land, men der er i de sidste Aar siden 1BS3 af Lector Freuchen foretaget Forsøg, som ere fremstillede i den Afhandling, hvoraf vi ligeledes tillade os at vedlægge et Exemplar, og hvoraf det frentgaaer, at Maalingenie i Marken kunne foretages med en saadan Nøiagtighed, at Middelfeilen kun bliver c. -j- Decimallinie for hver Staalbaandslængde a 25 Alen. Den Middelfeil, hvormed Staalbaandet som ovenfor nævnt kan iusteres, er altsaa c. af den Middelfeil, man kan J ' 3 opnaa ved Anvendelsen af samme, men heri er formentlig god Harmoni, da den førstnævnte Feil ved Maalingerne vil virke som en fast Feil og derfor bør være betydelig mindre end den Feil, der fremkommer ved Arbeidets Udførelse. Vi have tilladt os at fremkomme med ovenstaaende Detaille for at vise den store Forskj el, der er imellem Nøiagtigheden ved den nuværende Justeringsmaade og den, hvormed Justeringen kan og formentlig bør foregaa. Hr. Mørup har endvidere meddelt os Resultatet at nogle foreløbige Undersøgelser, han har foretaget med Hensyn til en eventuel Anskaffelse af et nøiagtigt Justeringsapparat, og vi tillade os i Henhold til disse Oplys

27 27 n in ger at anføre, at der a) maa anskaffes et Normalmaal som ovenfor nævnt paa 3 Fods Længde, dernæst maa der b) udfindes et Lokale, hvor Længden, 25 Alen (og af Hensyn til Meterrøaalets Indførelse, 20 Meter) kan afsættes paa en plan Flade, samt Apparater opstilles til en nøiagtig Aflæsning af Længderne osv., og endelig maa der c) anskaffes to Mikroskoper med Mikrometerbevægelse for at kunne foretage den nævnte nøiagtige Aflæsning. Den samlede Udgift anslaaer Mørup til c Kroner, nemlig for de to Mikroskoper, tilligemed Maalestok og Stangpasser (>00 Kr. Indretning af Banen hvorpaa Justeringen skal fo re g a a Ialt Kr. Med Hensyn til Valget af det Sted, hvor en Ju stering som anført vil kunne foretages, da tillade vi os at bemærke, at selve Justeerkammeret formeentlig mangler Plads dertil, selv om det ellers maatte være tilbøieligt til at overtage denne Opgave, der som foran nævnt maa antages at ligge udenfor dets egentlige Omraade. Derimod tillade vi os at nævne som Institutioner, hvorunder en saadan Justering kunde henlægges : Matrikulscontoiret eller Landbohøiskolen, paa hvilke Steder der vistnok vil kunne afgives Plads dertil og altid vil være sagkyndige Kræfter, som kunne forestaa det omhandlede Hverv. Vi tillade os at anbefale denne Sag til det høie Ministeriums Velvillie, idet der ved dens Gjennemførelse vil afhjælpes et stærkt følt Savn, og tillige vil en nøiagtig Justering bidrage til hos Landinspekteurerne at vække en forhøiet Interesse for at opnaa Nøiagtighed ved Maalingerne, idet de faa Vished om, at de kunne have Tillid til deres Maaleredskabers Paalidelighed, medens omvendt Interessen for nøiagtig Udførelse af Arbeidet svækkes derved, at man ikke er istand til at faa nogen sikker Oplys

28 28 ning om, hvorvidt det Maal man benytter, er rigtigt eller ei, December Underdanigst Hald. Honum. L. M. Lauritzen. Som Bilag til ovennævnte Skrivelse fremsendtes endvidere et Exemplar af Fehlergrenzen der aichpflichtigen Gegenstånde osv., en Fremstilling af de Grændser for tilladelige Feil, som indrømmes af Justeringsvæsenet i Tydskland; udkommet For Længdemaalenes Vedkommende stille Fordringerne sig, idet kun de væsentlige Størrelser her optages, saaledes: A. Maal til Brug i Handel og Vandel (Verkehr). 1) Præcisions-Maal. Længde. Justerings-Fuilgrændse. Brugs-Feilgrændse. Meter, ««Millimeter.» - * MilUmrter' ds S. 1 ' 3 >1 é >1 å 2) Staalbaand. 20 c c. 1V3 8 c. 2% 15 c c. 1 6 c. 2 B. Normaler. Præcisions-Maal. 1 c. 3 0,04 c. ~ f Staalbaand. 20 c. 60 1,6 c. Paa det foranførte Andragende er der imidlertid endnu ikke kommen Svar, idet Sagen, efterat være sendt

29 29 af Ministeriet til Kjøbenhavns Magistrat, under hvem Justeerkammeret hører, formeentlig endnu beroer i Indenrigsministeriet. Fremdeles oplyste Formanden, at Foreningens F ormue nu var ialt c Kr., nemlig Legatfondet c Kr. og det disp. Fond c. 900 Kr. Det hele Beløb indestod i Landmandsbanken, men da denne nu kun gav 3% vilde Bestyrelsen tage under Overvejelse at anbringe Legatfondet paa en mere frugtbringende Maade. Regnskabet blev derefter fremlagt for Aarene 1886 og 1887 i revideret Stand, og der blev givet Decharge for samme. Det næste Punkt paa Dagsordenen var Foredrag af A. N. Andersen angaaende Spørgsmaalet om Udfindelse af Regler for Bedømmelse af Landejendommes Værdi. Da Foredragsholderen imidlertid forud havde tænkt sig, at Tiden vilde blive noget knap, havde han ladet Foredraget trykke og omdele til Medlemmerne. Det vil derfor kunne læses af hver enkelt, og bliver saaledes ikke refereret her. Han bemærkede, at Hensigten med hans Arbeide i denne Sag navnlig var den, at virke hen til, at Landinspectørerne kunde blive beskikkede til at lede de herhen hørende Forretninger, og at han havde Haab om, at det skulde lykkes ham at virke noget i den Retning. Forøvrigt vilde han kun betragte sin Afhandling som et Udkast, som han vilde ønske, at Medlemmerne nærmere vilde overveje, og han vilde sætte Pris paa, at der maatte blive meddelt ham de Bemærkninger, som man maatte finde Anledning til at fremkomme med ved Gjennemlæsningen af samme. Dirigenten rettede en hjertelig Tak til Andersen for hans Arbeide og hans Bestræbelser for Standens Yel, idet han beklagede, at Tiden ikke var bleven tilstrækkelig til at høre det fuldstændige Foredrag, som Forsamlingen vilde have sat stor Pris paa. Han haabede, at man

30 30 maaske veel en anden Leilighed kunde komme tilbage til denne Sag. Efterat den nuværende Forretningsfører var fratraadt Forsamlingen, stillede Mørup efter Dagsordenen, et F orslag om, at der tillægges Forretningsføreren et Honorar af 100 K r. aarlig. Mørup anbefalede sit Forslag under Henvisning deels til det ikke ubetydelige Arbeide, der paahvilede Forretningsføreren, og deels til det ønskelige i, at han kunde knyttes saaledes til Foreningen, at hans Iver og Arbeidslyst ikke skulde være udsat for at svækkes. Han bemærkede, at Forslaget som det forelaa ganske vist var en Lovforandring, idet Forretningsførerens Honorar var overladt til Bestyrelsen, men hans Mening var kun at opfordre Generalforsamlingen til at anmode Bestyrelsen om at give Forretningsføreren et Honorar som foreslaaet, idet han derhos meente, at Forretningsføreren som hidtil skulde have Godtgjørelse for de egentlige Keiseudgiftcr til Møderne, og derimod selv afholde de øvrige personlige Udgifter ved Møder samt Contingent. Fra Weitemeyer var indløben en Skrivelse, der gik ud paa, at han ansaa det foreslaaede Honorar for at være for høit; derimod fandt af de Tilstedeværende navnlig Boesen, at Honoraret godt kunde sættes lidt høiere, og ved Afstemningen vedtoges det at overlade denne Sag til Bestyrelsens Afgjørelse, idet man sluttede sig til det af Mørup udtalte Ønske. Derefter sattes under Forhandling Forslag af Hald om at forøge Antallet af Bestyrelsens Medlemmer med 2. Under Drøftelsen af dette Forslag fratraadte Hald som Dirigent, og i hans Sted valgtes Mørup. Hald udtalte, at naar han havde stillet dette Forslag var det nærmest, fordi han tænkte sig, at Bestyrelsen derved kunde blive forøget med yngre Medlemmer. Det var særligt blandt de Unge, at Foreningen skulde vente at faa Tilgang, og ved at vælge Bestyrelsesmedlemmer

31 Bl blandt de Yngre vilde man lettere opnaa at drage nye Medlemmer til sig. Desuden vilde der være Brug for, at yngre energiske Kræfter toge Deel med i Arbeidet og bragte nye Ideer frem. Mørup kunde egentlig ikke sympathisere med F orslaget. Han nærede Frygt for, at det forøgede Antal Bestyrelsesmedlemmer vilde gjøre Forretningsgangen besværligere, og tillige, at den Eenhed, som helst maa finde Sted i en Forenings Ledelse, muligt vilde lide et Skaar. Christensen sluttede sig hertil. Lauritzen vilde støtte Halds Forslag. Der kunde formeentlig ikke være Tvivl om, at Medlemmer, der bleve valgte ind i Bestyrelsen, derved fik en Impuls til større Iver i Foreningens Anliggender end saalænge de stod udenfor samme, og med Hensyn til Frygten for Vidtløftighed i Forretningsgangen havde han tænkt sig, at saafremt den eventuelle nye Bestyrelse var enig deri, vilde man nedsætte et Forretningsudvalg af 3 Medlemmer til Afgjørclse af mindre vigtige Sager.,P. Bentzon vilde ligeledes anbefale Forslaget, idet han var overbevist om, at det vilde glæde de yngre Medlemmer at blive repræsenterede i Bestyrelsen. Forinden der blev skreden til Afstemning, henledede Forslagstilleren Opmærksomheden paa, at Forslaget var en Lovforandring, og at Forsamlingen ikke var talrig nok til efter Lovene at være beslutningsdygtig, men da der ikke fandtes nogen Bestemmelse, som gjorde det muligt paa anden Maade at faa en Sag som den foreliggende afgjort, vilde han foreslaa, at der her i Forsamlingen skeete navnlig Afstemning, og at der efter Mødet, blev udsendt Opfordring til samtlige fraværende Medlemmer om at afgive deres Stemme skriftlig, saaledes at Sagen blev afgjort efter samtlige, paa disse to Maader afgivne Stemmer. Denne Henstilling tiltraadtes af Forsamlingen, og derefter skredes til Afstemning, som gav følgende Resultat.

32 32 For Forslaget stemte: Andersen, P. Bentzon, A. Birk, Boesen, Boock, Biilow, Crone, Dedenroth, C. B, Hald, S. Hald, M. Hansen, Honum, N. F. Jensen, Lauritzen, Mackeprang, A. Th. Møller, Mørck, Stenstrup og Sørensen, ialt 19, Imod Forslaget stem te: Christensen, Henrichsen, N. Jensen, Marschall, V. Møller og Mørup, ialt 6. Næste Sag paa Dagsordenen var Valg af et Medlem af Bestyrelsen istedetfor Hald, og af 2 nye Medlemmer ifølge forrige Afstemning. Hald vilde henstille til Forsamlingen at vælge et yngre Medlem istedetfor ham; vel satte han Pris paa at være Medlem af Bestyrelsen, men han satte dog betydelig mere Pris paa, hvad der efter hans Mening vilde gavne Foreningen, og da man ikke kunde være sikker paa, at den her i Forsamlingen tagne Beslutning om at forøge Antallet af Bestyrelsesmedlemmer med 2 vilde blive endelig vedtaget, fandt han det heldigst, at man nu sikrede sig, at der kunde komme en yngre Mand ind i Bestyrelsen. Fra forskjellige Sider blev der imidlertid udtalt Ønsket om at beholde Hald i Bestyrelsen, og ved Afstemningen valgtes han eenstemmigt. Derefter skredes til Valg af de eventuelle 2 nye Medlemmer, idet bemærkedes, at dette Valg vilde være gyldigt, saafremt det i forrige Nr. paa Dagsordenen stillede Forslag blev vedtaget, og i modsat Fald bortfalde. Til nye Medlemmer af Bestyrelsen ble ve Forskjellige bragte i Forslag, saaledes Crone. Dedenroth, P. Bentzon og A. N. Andersen. Disse to sidste udtalte sig dog bégge for at vælge Crone og Dedenroth, og ønskede derfor, at man ikke vilde stemme paa dem selv. Resultatet at Afstemningen blev, at Crone og Dedenroth valgtes. Til Revisorer gjenvalgtes derefter Andersen og Henrichsen.

33 33 Til Forretningsfører gjenvalgtes N. F. Jensen, der takkede for Valget, hvorhos han tillige bragte Forsamlingen sin Tak for den Beslutning der var taget ved Mødet angaaende Forretningsførerens fremtidige Stilling i F oreningen. Til næste Nr. paa Dagsordenen, Bestemmelse af Stedet for næste Generalforsamling, stilledes Forslag henholdsvis om Fredericia, Odense og Vejle. Ved Afstemning valgtes Odense. Hermed var Dagsordenen udtømt. P. Bentzon ønskede dog endnu at henstille til Bestyrelsen om det ikke kunde være muligt, at Foreningen kunde erholde Tilskud af Staten i Lighed med andre Foreninger med lignende Formaal. Formanden svarede hertil, at Bestyrelsen tidligere havde tænkt paa at henvende sig til et af de bestaaende Fond, som virke i den Retning, og at det rimeligvis nu, da Foreningen havde viist sig levedygtig, var rigtigst at gjøre det. Forsamlingen sluttede sig til disse Udtalelser. Af de udsendte Stangplanimetre vare kun de to komne tilbage. Det blev ved Slutningen af Mødet forespurgt, om nogen af de Tilstedeværende havde Lyst til at kjøbe disse to Exemplarer, men der skeete intet Tilbud. Forsamlingen vedtog, at Forhandlingsprotokollen kun skulde underskrives af Bestyrelsen, idet den vidtløftige Forhandling havde gjort det umuligt strax at faa Referatet indført i samme. Deltagerne i Mødet heelt eller deelvis v are: Contorchef Birk, Lector Freuchen og Docent Mørup som Æresmedlemmer, endvidere A. N. Andersen, L. Bentzon, P. Bentzon, Boock, A. G. Bhk, Boesen, Biilow, Christensen, Crone, Dedenroth, S. Hald, C. B. Hald, M. Hansen, H. P. Hansen, Henrichsen, Honum, N. Jensen, N. F. Jensen, Lauritzen, Mackeprang, Marschall, A. Th.