Møde i GrundvandsERFAmidt

Transkript

1 Regionshuset Holstebro Møde i GrundvandsERFAmidt Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel [email protected] Referat fra møde afholdt 25. juni 2015, Hotel Scandic, Silkeborg. Deltagere: Kommuner, større vandforsyninger, Region Midtjylland (RM), Naturstyrelsen og GEUS. Mødeleder: Jes Pedersen (RM) og Carsten Vigen Hansen (Skanderborg kommune). Ref.: Per Egede Jensen (RM) Mødet er planlagt af styregruppen bestående af Claus Holst Iversen (Viborg kommune), Carsten Vigen Hansen, Susie Mielby (GEUS), Pia Heuer (Naturstyrelsen) og fra Region Midtjylland: Jes Pedersen, Karsten Munch Andersen, Lotte Banke og Per Egede Jensen. Dagsorden, deltagerliste, udkast til regionens grundvandsrelaterede indsats og PowerPoints fra indlæggene fremgår af regionens hjemmeside på under Selvbetjening, og herefter ERFA netværk. Dato Per Egede Jensen Tel [email protected] Side 1 Velkomst Velkomst ved Jes Pedersen til mødet omhandlende ønsker til grundvandsrelateret samarbejde på den korte og lange bane med indlæg og diskussion i henhold til dagsorden. Naturstyrelsens indlæg om ønsker til samarbejde omkring grundvandskortlægning udgik på grund af afbud fra Per Schriver. Carsten Vigen Hansen opfordrede til at indsende ideer og ønsker til styregruppen til kommende grundvandserfa-møder. Møderne har hidtil bla. omhandlet prognose for vandforbrug, forurening med pesticider og nitratudvaskning. Forslag til regionens strategi for grundvandsrelateret indsats på forurenede grunde (Rolf Johnsen, RM). Forslag til regionens grundvandsrelaterede strategi blev udleveret ved mødet: Sådan sikrer vi grundvandet Strategi for grundvandstruende forureninger i Region Midtjylland. Regional Udvikling, Miljø. Den takt hvormed kommunernes indsatsplaner er blevet færdiggjort, har hidtil dannet baggrund for regionens prioritering af indsatsen mod jordforureninger, der udgør en trussel mod grundvandet. Regionen har valgt at udarbejde en ny prioriteringsstrategi. Det skyldes dels, at regionens indsats ikke længere kan følge tempoet

2 hvormed der udarbejdes indsatsplaner og dels, at det i nogen områder kan være en samfundsøkonomisk gevinst, at prioritere ud fra andre principper. Forslaget til prioriteringsstrategi består af seks principper knyttet til forureningernes geografiske beliggenhed og fire principper, som fokuserer på forureningernes sammenhæng med bestemte brancher og stoffer. Regionen opfordrer til fremsendelse af bemærkninger. Strategien behandles efterfølgende politisk 11. november, hvorefter der udarbejdes eksempler på prioriteringer. Til nogle prioriteringsprincipper skal der udvikles værktøjer. Disse kan komme efterfølgende. I den efterfølgende diskussion blev det påpeget, at sårbart grundvand (jf. 4. prioriteringsprincip) godt kan have gode nedbrydningsforhold. (Susie Mielby, GEUS). Der er eksempler på dybere velfungerende kalkmagasiner i områder med SFI i mere terrænnære magasiner. (Jens Østerby, Randers kommune) Regionen bekræftede, at der vil være fokus på opprioritering af øer (jf. 2. prioriteringsprincip), der som udgangspunkt har vanskeligt ved at finde alternative grundvandsmagasiner. Regionens grundvandsstrategi og prioritering er grundlæggende baseret på, at OSD indeholder den nuværende og fremtidige grundvandsressource. IVO i sig selv er ikke et princip eller vægtning, der indgår ikke i prioriteringen. Bemærkningen om en fokus på indvindingsoplande er dog taget til efterretning og indarbejdet i strategien efterfølgende. Alle kommuner i regionen modtager informationer fra RM om kortlagte lokaliteter, hvor der har været brancher i regionen, som typisk har anvendt perfluorerede stoffer (PFAS). Regionerne vil i løbet af efteråret 2015 via Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer igangsætte projekter til nærmere udredning af brancher, undersøgelser og afværge i forhold til disse stoffer. Opsamling på gruppediskussion af prioriteringskriterier. Den generelle holdning i grupperne var, at principperne er gode og brugbare. Kommunerne har fokus på den aktuelle indvinding, hvorfor der ønskes en opprioritering af IVO såvel indenfor som udenfor OSD. Vægtning af kommunens forskellige IVO er foretages f.eks. i de respektive arbejdsgrupper fra indsatsplanarbejdet blandt andet med deltagelse af kommunen, vandforsyninger og regionen. Der vægtes ud fra en løbende opsamling, opdatering og vurdering af data og lokal viden, herunder vurdering af indvindingens og ressourcens robusthed. Regionens årlige høring af indsats efter jordforureningsloven indgår i vægtningen. BNBO er ikke integreret i indsatsplanerne, men kan måske indgå ved prioritering indenfor IVO. NFI kan evt. anvendes til grovsortering. Side 2

3 Fremtidige kildepladser og kildepladsens robusthed er vigtige i prioriteringen. Hvis et vandværk skal finde ny kildeplads skal det helt nedprioriteres. De enkelte gruppers vægtning af de seks prioriteringsprincipper knyttet til forureningers beliggenhed fremgår af følgende oversigt: Prioriteringsprincip 1. Områder, hvor der er væsentlige lokale initiativer for beskyttelse af grundvandet, prioriteres højere end områder uden. 2. Områder, hvor det er svært at finde nyt rent grundvand til indvinding, prioriteres højere end områder med reserver af rent grundvand. 3. Områder med et stort behov for drikkevand aktuelt og i fremtiden prioriteres højere end områder med lille behov. 4. Sårbare grundvandsmagasiner i områder med en lille evne til at tilbageholde forurening prioriteres højere end områder med stor tilbageholdelsesevne. 5. Områder med ringe nedbrydningsforhold og en stabil forurening prioriteres højere end områder med gode nedbrydningsforhold. 6. Områder med få forureninger prioriteres højere end områder med mange forureninger. Grundvandsområder (OSD), der hovedsagelig ligger i det åbne land, prioriteres således højere end områder i byerne. En eventuel indsats i større byer opprioriteres kun efter en samlet vurdering af ressourcen og alternative muligheder i samarbejde med kommunen. Gruppernes Gennemsnit vægtning (0-100p) , , , , , ,2 Overvejelser med hensyn til grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplandet ved et større vandværk Viborg Nord Vandværk (Mogens Brems Knudsen, Energi Viborg Vand). Viborg Nord Vandværk leverer 2/3 af vandforsyningen til Viborg efter simpel vandbehandling, men har kapacitet til forsyning af hele byen. Der indvindes samlet set årligt m 3 til 0,50 kr/m 3 fra et frit sandmagasin med enkelte lerlag fra m dybe boringer etableret i 1970 erne. Der er i 2001 udarbejdet strategi til begrænsning af pesticider og nitrat ved skovrejsning (fredskov). Som led i strategien er der siden opkøbt 102 ha og indgået lejeaftale for 17 ha. Indtil videre er 36 % af indvindingsoplandet skov med tinglyst Side 3

4 klausul, der udelukker brug af pesticider. Lignede tiltag forventes også fremadrettet særlig med fokus på områder med ungt vand og problematiske nitrat udvaskning. Arealerne er indrettet åbent og publikumsvenligt med årlige udgifter på kr. til pleje og vedligeholdelse. Med jævne mellemrum i de første 10 til 15 år efter etablering sker der udtynding, hvorfra der kommer indtægter. Herudover er der indtægter fra jagtleje. Udfordringen ved at opkøbe jord er, at lodsejere til de mest relevante arealer ikke altid er interesseret i at sælge og konceptet er baseret på, at det er lodsejeren der henvender sig til EVV. Derudover skal midlerne til at købe jorden findes og pga. reguleringen af vandsektoren kan der ikke foretages afskrivninger på opkøbt jord. På lang sigt vil der komme en indtægt fra skoven, men skoven er ikke en kommerciel skov, da det primære fokus er beskyttelse af grundvandet. Indsatsen mod nitrat har virket. Om den konstaterede reduktion af nitrat i grundvandet skyldes skovrejsning, ændret gødningspraksis eller ændret indvindingsstrategi er uafklaret. Hvis der opstår pesticidproblemer i råvandet, kan der enten søges efter en ny kildeplads eller der kan søges om tilladelse til vandrensning med kulfilter. Overvejelser med hensyn til grundvandsbeskyttelse i indvindingsoplandet ved et mindre vandværk Almind Kirkeby Vandværks (Anton Nielsen, Almind Kirkeby Vandværk). Der indvindes årligt m 3 til 148 forbrugere i et nitratfølsomt- og intensivt landbrugsområde. Indsatsplan er påbegyndt i 2014 uden grundvandskortlægning. Nitratindholdet er stabilt lavt 1-2 mg/l og der vil gå mange år før indholdet overskrider 20 mg/l. 5 ha er måske tilstrækkelig til at beskytte vandforsyningen. En indsats uden kortlægning, er ikke let, med det teoretiske indvindingsområde. Vandværket har afsat/opsparet midler målrettet grundvandsbeskyttelse. Der overvejes dyrkningsaftaler og opkøb af jord til skovrejsning med praktisk hensyn til ejer- og driftsforhold samt ny kildeplads. Løsningen på evt. problemer kan også være levering fra andet vandværk. Evt. tiltag afventer afslutning/anbefaling/aftale i kommende indsatsplan Kommunen vil overveje grundvandskortlægning, hvis indsats bliver påkrævet. Viborg kommune overvejer krav om etablering af moniteringsboringer i forbindelse med fremtidige indsatsplaner. Der er dog ikke økonomi til det alle steder. Side 4

5 Vandforsyningsplanlægning og samarbejde omkring drift af vandforsyningen og grundvandsbeskyttelse (Skanderborg Vand/Skanderborg Kommune, Carsten Vigen Hansen). Halvdelen af Skanderborg kommune er udlagt til OSD. Visionen er velsmagende vand til alle fra decentral indvinding fra størst muligt areal. Der er ingen intentioner om lukning af vandværker. Over halvdelen af vandværkerne indvinder årligt mindre end m 3, har få midler til indsats og er uden ansat personale til løbende vedligeholdelse mv. Løsningsmodellen er samarbejde vandværker indbyrdes og med kommunen i samspil med indsatsplaner og vandforsyningsplanen, der skal fornys i Der satses på forsyningssikkerhed f.eks. til vandforsyninger uden nødforsyning og/eller kun med en enkelt indvindingsboring. Fremtidens forsyningsstruktur er opdelt i 8 hovedforsyningsområder og vandværker i 3 forskellige kategorier: Område-vandværk, lokal-vandværk (veldrevne) og øvrige. Det er hensigten, at større vandværker eksempelvis kan hjælpe de mindre med driftsforhold og vagtordning efter aftale. Eller at f.eks. to eller tre mindre vandværker gør noget i fællesskab. Desuden ønskes samarbejde om grundvandsbeskyttelse som f.eks. sløjfning af boringer, kampagner, deklarationer og skovrejsning mm. I forhold til beskyttelse af grundvandet i de mest sårbare områder, er der lavet en konservativ overslagspris i hele kommunen på max 1,88 kr. pr. m 3. Dette er maks. prisen hvis alle vandværker bidrager med beløbet pr. m³. Samarbejdet er endnu ikke opstartet, men menes at være en juridisk mulighed. Der er endnu ikke noget samarbejde vandværkerne imellem. Samarbejdet forsøges etableret ved at holde møder med vandværkerne i hvert af hovedforsyningsområderne. Fælles ønsker til samarbejde omkring grundvandskortlægning i fremtiden. Indlæg fra Randers Kommune, GEUS, Naturstyrelsen (udgået) og Region Midtjylland. Randers kommune v. Jens Østerby Resultaterne af grundvandskortlægningen har været drøftet ved et Envinamøde hvorefter 20 kommuner overfor Naturstyrelsen har påpeget flere mangler i kortlægningen og angivet ønsker til, hvad der skal fokus på fremover. Et notat fra mødet er sendt til KTC og til Naturstyrelsen. Problemerne i kortlægningen i Randers Kommune omhandler bl.a. to kortlægninger, afleveret med ¾ års mellemrum og udført af to forskellige rådgivere, hvor der er krydsende oplande for vandværker, som indvinder fra samme magasin. Side 5

6 Der er flere steder, hvor modellerne har beregnet grundvandsdannelse gennem tykke lerlag, som er langt højere end nettonedbøren, uden at der nogen steder kan konstateres potentialemæssige forhold, som kan forklare fænomenet. I mange tilfælde er der i afrapporteringen af kortlægningen, vist geologiske profiler, som viser noget meget forskelligt i forhold til velbeskrevne boringer i oplandet. Kommunerne ønsker kvaliteten af kortlægningen evalueret (f.eks. af GEUS) ud fra en definition af en vis kvalitet. Kortlægning efter 2015 skal foregå på et andet niveau, med et større datagrundlag og evt. ud fra en revision af geovejledningerne. Det færdige produkt skal i højere grad tilpasses slutbrugerne. Manglende viden om ressourcen uden for OSD er et problem. Jes Pedersen (RM): Daglig dialog mangler lokalt mellem de forskellige interessenter og bør styrkes i det fremtidige samarbejde om grundvandsbeskyttelse og kortlægning. Pia Heuer (NST): Fremadrettet må vi tage ved lære af tidligere erfaringer og mangler. GEUS ved Susie Mielby Opbygningen og de forskellige arbejdsområder hos GEUS blev omtalt. Der arbejdes bla. med opsamling af data fra undergrunden, vedligeholdelse af Jupiter databasen, opbygning af integrerede systemer for datahåndtering, vejledninger, standarder og optimering af værktøjer og metoder. Specielt skal nævnes de nationale geologiske og hydrologiske modelleringer. Udviklingsopgaver omfatter blandt andet koncept for 3D model til håndtering af det urbane kredsløb og screeningsværktøj til grundvandsbeskyttelse. Ønsker til samarbejde omhandler flere opgaver mht. databaser, grundvandsbeskyttelse og urban geologi. Ønskerne er blandt andet kvalitetsvurdering af kortlægninger, grundvandsovervågning, sårbarhedskortlægning modellering og vurdering af klimaeffekter og klimatilpasning. Vi skal alle bidrage til samarbejde. Regionen bemærkede, der mangler data fra vandværker og geotekniske boringer i Jupiter. Laboratorierne skal indberette vanddata i henhold til bekendtgørelse. Fra flere sider blev tilkendegivet, at der mangler et lovfæstet grundlag for indberetning af geotekniske boringer og hydrogeologiske data. Regionen ved Karsten Munch Andersen Imens Karsten M. gjorde sin præsentation klar benyttede John Ryan Pedersen (RM) muligheden for at pointere vigtigheden af, at vi prioriterer udvekslingen af data. Den eneste måde det kan ske fornuftigt på er ved at opdatere de landsdækkende systemer (primært JUPITER). Det skal ske for data fra vandværker, råstofundersøgelser, jordforureningsopgaven, grundvandskortlægning og overvågningen. For øjeblikket bruger region midt en del krudt på, at få digitaliseret gamle data, der gemmer sig i gamle undersøgelsesrapporter, som ligger svært tilgængelig i bl.a. E-arkivet. Side 6

7 I sit indlæg kom Karsten ind på vigtigheden af opdateringen af indvindingsoplande og OSDområder. Desuden ville regionen gerne have oplysninger når der anbefales, at et vandværk skal finde en ny kildeplads. Vi vil nødigt bruge penge på vandværker uden fremtid. En egentlig mærkning i A og B- vandværker kunne være ønskelig men er nok ikke en realistisk mulighed. Men det allermest vigtige er at vi er åbne overfor hinanden med vores planer og visioner. Opsamling gruppediskussion: Hvad kan vi gøre for at styrke samarbejdet? Samarbejdet omkring grundvandskortlægningen fortsætter som udgangspunkt lokalt i arbejdsgrupper fra indsatsplanlægning i et eller flere indsatsplanområder med deltagelse af kommunen, regionen og relevante vandværker mfl. Samarbejdet involverer blandt andet opfølgning på indsatsplanen, løbende opdatering og ajourføring af diverse data samt viden om forureningsforhold mm. Der foreslås udarbejdet en liste over problemstillinger (såvel lokalt som i større sammenhæng) og foretages en konkretisering af fremtidens fokusområder/samarbejdsområder og hvordan de prioriteres/håndteres. Kommunen ønsker nedsat rejsehold, der kan bistå med hjælp på områder, hvor der mangler kapacitet. Naturstyrelsen har for få årsværk til at kunne bidrage. Overblik over hvordan regionen undersøger pesticidpunktkilder og resultater fra undersøgelse ved Kasted af de enkelte landbrugs pesticidbelastning af grundvandet i et indvindingsopland. (Frede Busk Sørensen, RM) Pesticider er for de miljøfremmede stoffers vedkommende langt den hyppigste årsag til lukning af vandindvindingsboringer og pesticidforureninger indskrænker den ressource, der er til rådighed for vandindvinding. Regionen prioriterer derfor indsats i forhold til pesticidpunktkilder højt og vil fortsat sætte flere ressourcer af til opgaven. Regionen kortlægger pesticidforureninger som udmeldt af Miljøstyrelsen i Dvs. hvis der påvises jordforurening og/eller, hvis det på baggrund af vanddata vurderes at være tale om utvivlsom punktkilde. Pesticidforureninger er en udfordring når der udføres forureningsundersøgelser, blandt andet fordi der er tale om stor mobilitet og selv en kraftig forurening kan stamme fra en lille kilde, der kan være svær at lokalisere. Regionens undersøgelsesmetodik blev omtalt ved Malling Maskinstation, hvor der er udført undersøgelser siden Her såvel som andre steder har pesticidundersøgelser flere gange vist overraskende resultater hvad angår udbredelse og koncentrationsniveau. Der er derfor behov for fortsat optimering af undersøgelsesmetodik. Regionen har i de seneste undersøgelser anvendt Sorbisense fluxsamplere. Analysepakker for pesticider er ved regionen sammensat ud fra kendskab til mulige kilder i samarbejde med andre regioner og Miljøstyrelsen. Der foretages løbende evaluering. Pesticidundersøgelsen i Kasted i Aarhus Kommune omhandlede 40 landbrugsejendomme, hvor pesticidhåndteringen er vurderet og efterfølgende undersøgt på baggrund af besigtigelser og Side 7

8 interviews mv. 25 ejendomme er undersøgt ved kilderne og nedstrøms ejendommene vha. boringer filtersat i terrænnære magasiner ned til ca. 20 m u.t. Ved 92 % af de undersøgte ejendomme blev der påvist pesticider, og i 33 % af tilfældene var der overskridelser af drikkevandskravene. Undersøgelsen konkluderer, at det generelt ikke er de enkelte ejendomme, men en kumulativ effekt fra mange mindre lokale påvirkninger, der udgør pesticidpåvirkningen i området. Der er mange pesticidpunkkilder i regionen, der er udgået på baggrund af historik eller undersøgelse gennem de sidste ca. 20 år. Aarhus Kommune har lokaliseret 47 landbrugsmaskinstationer, hvor af regionen kun har kendskab til et mindre antal. Principperne for fortidens kortlægning af pesticidpunktkilder skal vurderes. Resultatet kan være, at der for visse brancher vil ske fornyet adresseindsamling og bearbejdning. Regionen har gennemgået foreliggende vandanalyser for pesticider og chlorerede opløsningsmidler og samlet oplysningerne i en dynamisk database. Der opfordres til samarbejde om løbende opdatering af databasen. Databasen udbygges blandt andet med oplysninger om hvilke enkeltstoffer der er påvist og i hvilken dybde i magasinet, samt om de er tale om påvirkning af en flade- eller punktkilde. Pesticidarbejdet i fremtiden handler om overblik over mulige kilder og fund af pesticider, optimering af undersøgelser/afværge og udarbejdelse af en strategi for koordineringen af indsatsen over for pesticidforureninger. Indsatsen vil bl.a. omfatte en vurdering af behovet for revurdering af tidligere frikendte punktkilder, og om der eventuelt er områder, hvor ikke alle pesticidkilder er medtaget ved vurdering og efterfølgende udførelse af nødvendig indsats. Det blev bemærket, at omfanget af pesticidfund er væsentlig mindre i Vestjylland i forhold til Østjylland. Der er sandsynligvis flere årsager til dette, blandt andet at indvindingerne ofte sker i større dybde i Vestjylland. Afslutning De to ordstyrere, Carsten og Jes, takkede for en spændende dag med godt engagement fra alle og opfordrede endnu en gang deltagerne til at sende gode forslag til fremtidige emner til styregruppen. Kun gennem fælles engagement får vi skabt nogle gode og vedkommende møder. Det kan nogle gange være svært at finde på emner, men det viser sig gang på gang at der er vældig gang i debatten og god klangbund for disse møder. Vi arbejder jo ikke med faste mødefrekvenser, men mon ikke vi har samlet emner nok op, så vi igen kan mødes i første halvår af Side 8