SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN

Transkript

1 Telefon: KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2004 SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN Hoveddel Sammenfattende beskrivelse

2 Indhold 1. Indledning Baggrund for planarbejdet Målsætninger for og indsatsområder i planlægningen Planens tilblivelse og indhold Planens opbygning BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FOR PLANEN Regelgrundlaget for speciallægepraksis Overenskomstens planbestemmelser Tidligere praksisplanlægning UDVIKLING OG STATUS FOR SPECIALLÆGEBETJENINGEN I KØBENHAVNS AMT Kapacitet Aktivitet og udgifter HOVEDRESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER TIL SPECIALLÆGEPRAKSIS, ALMEN PRAKSIS OG SPECIALERÅD SOM GRUNDLAG FOR PRAKSISPLANLÆGNINGEN Formålet med undersøgelserne og anvendelse af resultaterne Sammenfatning af de væsentligste resultater PRAKSISPLANENS FORSLAG TIL UDVIKLING AF SAMARBEJDE, KVALITET OG SERVICE Baggrund Sammenfatning af anbefalinger i de udarbejdede delrapporter Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service

3 6. DEN VIDERE PLANLÆGNING Forslag til specialebeskrivelser Kapacitet: Aktivitet: Ressourseforbrug: Godkendelse af specialebeskrivelser som grundlag for udarbejdelse af delplaner vedr. fremtidig kapacitet og opgavefordeling Bilag Planlægningsorganisation Speciallægeoverenskomstens planbestemmelser

4 1. Indledning 1.1 Baggrund for planarbejdet Arbejdet med udarbejdelse af en praksisplan for speciallægeområdet i Københavns amt blev igangsat i efteråret Som grundlag for planarbejdet godkendte sundheds- og forebyggelsesudvalget på sit møde den en projektbeskrivelse, der efterfølgende ligeledes blev tiltrådt af samarbejdsudvalget med de praktiserende speciallæger den og meddelt til orientering for sygehusudvalget den Projektbeskrivelsen indeholdt en kort gennemgang af speciallægepraksissektorens indplacering indenfor det samlede sundhedsvæsen samt de hidtidige målsætninger for praksisplanlægningen. Hovedperspektiverne i den nye speciallægeoverenskomst af samt overenskomstens krav til praksisplanlægningen blev nærmere beskrevet, og på baggrund heraf var formuleret de overordnede målsætninger samt en række forslag til særlige indsatsområder i planlægningen. Endelig indeholdt projektbeskrivelsen forslag til organisation for planarbejdet. Udarbejdelse af en speciallægepraksisplan indgår som en temaplan indenfor den overordnede sundhedsplanlægning i Københavns amt for perioden Målsætninger for og indsatsområder i planlægningen Det blev ved godkendelse af projektbeskrivelsen besluttet at lægge følgende overordnede målsætninger til grund for planlægningen: Størst mulig lighed i borgernes adgang til speciallægelig bistand Ventetiderne til behandling bør ikke overstige et behandlingsmæssigt/fagligt acceptabelt niveau og skal løbende registreres 4

5 Der tilstræbes den bedst mulige ressourseudnyttelse, som skal sikres ved satsning på heltidspraksis, ved fremme af fleksible organiseringsformer i praksis og ved placering af de ambulante ydelser på det laveste effektive omsorgsniveau Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til enhver tid har en høj kvalitativ standard såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organiseringen af patientbehandlingen Der skal sikres samordnede og koordinerede patientforløb Der er endvidere vedtaget følgende indsatsområder, der særligt har fokus på samarbejde og samordning samt kvalitets- og serviceudvikling i speciallægepraksis: Forbedring af borgerinformation i forbindelse med det frie valg af speciallæge Udvikling af servicemål mv. for aktiviteten i speciallægepraksis Kvalitetsudvikling og sikring i speciallægepraksis Formalisering af samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehuse IT-anvendelsen i speciallægepraksis 1.3 Planens tilblivelse og indhold I henhold til projektbeskrivelsen har arbejdet været organiseret med en styregruppe, som fik det overordnede ansvar for udarbejdelsen af speciallægepraksisplanen. Herudover blev der nedsat følgende grupper: en sekretariatsgruppe med den opgave at producere planen og betjene den organisation, der bygges op omkring arbejdet med planen samt en følge/referencegruppe til at følge og kommentere arbejdet med planen. Styregruppen har fastlagt de overordnede retningslinjer for planudarbejdelsen indenfor rammerne af projektbeskrivelsen. Styregruppen har nedsat mindre arbejdsgrupper vedr. de enkelte specialer. Der blev nedsat en arbejdsgruppe for hvert af de 15 specialer, der praktiseres indenfor under sygesikringen i Københavns amt. I hver arbejdsgruppe har deltaget 1 praktiserende speciallæ- 5

6 ge og 1 speciallæge for de respektive specialafdelinger på sygehusene. Styregruppen har derudover nedsat 2 tværgående arbejdsgrupper hhv. vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem sygehussektoren og speciallægepraksis og kvalitetsudvikling og service i speciallægepraksis, jfr. de besluttede indsats-/focusområder i planlægningen. En fortegnelse over medlemmerne af planlægningsorganisationen fremgår af bilag 1. Der er i styregruppen i enighed truffet følgende beslutninger vedr. proceduren og den nærmere indholdsmæssige tilrettelæggelse af det samlede arbejde med praksisplanen: For at skabe det bedst mulige oplysningsgrundlag og sikre de væsentligste interessenter på området en reel medindflydelse på praksisplanlægningen er der gennemført spørgeskemaundersøgelser i speciallægepraksis, i almen praksis og hos specialerådene. Hensigten har været at afdække en række af de væsentligste faktorer af betydning for vurdering og planlægning på de enkelte specialeområder. Styregruppen har prioriteret i første omgang at anvende undersøgelsesresultaterne i en generel sammenhæng, således at nærværende praksisplan har karakter af en overordnet rammeplan, der indeholder forslag, hvis hovedsigte er at bidrage til at nedbryde de forholdsvis stive afgrænsninger mellem sygehussektoren og speciallægepraksissektoren og sikre opbygningen af en ny og mere hensigtsmæssig samarbejdsstruktur, hvor arbejdet med en reel vurdering af opgavefordeling og kapacitet samt kvalitetsudviklingstiltag kan finde sted. Praksisplanen indeholder på ovennævnte baggrund følgende hovedelementer til beslutning: (1) Tværgående anbefalinger vedr. samarbejde, kvalitets- og serviceudvikling, der skal udmøntes indenfor de enkelte specialer i særligt nedsatte samarbejdsfora, og som er baseret 6

7 på resultaterne af de gennemførte spørgeskemaundersøgelser (2) Forslag til specialebeskrivelser, som er retningsgivende for gennemgangen vedr. den konkrete tilrettelæggelse af opgavefordeling og fremtidig speciallægekapacitet indenfor de enkelte specialer Den nævnte procedure rummer i relation til det samlede planlægningsarbejde følgende fordele: Der skabes en hensigtsmæssig struktur, der kan sikre en udbygning af samarbejdet mellem sygehus- og speciallægepraksissektoren, hvortil kommer en forankring af arbejdet med kvalitets- og serviceudvikling Der sikres den fornødne tid til i regie af de nævnte samarbejdsfora detaljeret at gennemgå opgavefordelingen og en heraf følgende fastlæggelse af kapaciteten i respekt for speciallægeoverenskomstens bestemmelse om, at der skal etableres en systematisk gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, jfr. overenskomstens 13, stk. 5. Det bemærkes herudover, at det henset til den kommende reform af den amtskommunale struktur ikke anses for realistisk at få gennemført en kapacitetsplan indenfor speciallægepraksis isoleret set for Københavns amt. Det findes derimod hensigtsmæssigt at få vedtaget nye strukturer til at forestå en udbygning af samarbejdet og kvalitetsudviklingen samt med henblik på, at der kan ske en detaljeret tilrettelæggelse af fremtidig opgavefordeling og kapacitet. Et detaljeret plangrundlag vil kunne bæres med over i en ny struktur som Københavns amts bidrag til praksisplanlægningen på speciallægeområdet. Vedr. forelæggelsen for det politiske niveau af de specialevise planer, jfr. ovennævnte pkt. 2, foreslås denne at ske successivt med en opdeling i kirurgiske, medicinske samt de psykiatriske og tværgående servicespecialer, og således at det samlede planarbejde er tilendebragt inden udgangen af

8 1.4 Planens opbygning Planen er på ovenstående baggrund disponeret på følgende måde: Kap. 2 og 3 er baggrundskapitler. I kap. 2 redegøres for regelgrundlaget for speciallægepraksis herunder overenskomstens planbestemmelser. Der er endvidere en kort omtale af hidtidig praksisplanlægning samt de opnåede resultater som optakt til kap. 3. I kap 3 gøres der status for speciallægebetjeningen i Københavns amt, herunder den opnåede målopfyldelse vedr. speciallægekapaciteten i forhold til den seneste speciallægepraksisplan, og der redegøres for udviklingen i kapacitet, aktivitet og ressourseforbrug sammenholdt med øvrige amter og hele landet. Der er i alle opgørelser anvendt de senest foreliggende oplysninger. I kap. 4 er der redegjort for formålet med og anvendelsen af spørgeskemaundersøgelserne og de væsentligste resultater er sammenfattet. En samlet afrapportering fremgår af Bilagsdel 1. I kap. 5 er indeholdt styregruppens forslag til udvikling af samarbejde, kvalitet og service i speciallægepraksissektoren. Forslagene bygger på rapporterne fra to tværgående arbejdsgrupper: Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem sygehussektoren og speciallægepraksis (Bilagsdel 2) og Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service i speciallægepraksis (Bilagsdel 3). I kap. 6 er der som optakt til den videre planlægning redegjort for de foreliggende specialebeskrivelser vedr. de i alt 15 specialer i Københavns amt (Bilagsdel 4). Beskrivelserne, incl. specialespecifikke sammenfatninger af spørgeskemaundersøgelsens resultater, har karakter af de udkast til beskrivelser, som samarbejdsudvalget med de praktiserende speciallæger skal godkende som en del af grundlaget for planlægningen. I statusbeskrivelserne er indeholdt en beskrivelse af de kommende faglige udfordringer indenfor de enkelte specialer suppleret med en statistikmæssig gennemgang vedr. kapacitet, produktion og forbrug såvel indenfor sygehus- som praksissektoren. 8

9 Specialebeskrivelserne er indledningsvis forsynet med en læsevejledning, der forklarer den anvendte fagterminologi. Det bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsernes resultater bredt vil blive inddraget i den videre specialevise planlægning. 9

10 2. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER FOR PLANEN 2.1 Regelgrundlaget for speciallægepraksis En praktiserende speciallæge er uddannet speciallæge i et af de af Sundhedsstyrelsen anerkendte lægelige specialer (på nær specialet almen medicin). Som praktiserende er speciallægen en selvstændig erhvervsdrivende, som på vegne af amtet og efter overenskomst leverer sundhedsydelser til borgerne. Der foreligger således ikke et egentligt ansættelsesforhold i forhold til amtet, og amtet har som følge heraf heller ikke instruktionsbeføjelser overfor speciallægen. For at den praktiserende speciallæge kan udføre sit virke og blive honoreret af sygesikringen for at behandle patienterne, skal lægen tildeles et ydernummer af amtet. Kun læger med et tildelt ydernummer kan få betaling for deres ydelser til patienter. Der tildeles eet pr. praksis, idet kompagniskabspraksis eksempelvis udgør eet ydernummer, hvilket bl.a. gør, at sygesikringen ikke kan se forskel på den enkelte læges produktion indenfor en kompagniskabspraksis. Ydernes virke bliver reguleret af lovgrundlaget og af de overenskomster, som Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) på vegne af amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner indgår med Foreningen af Speciallæger (FAS). Som selvstændigt erhvervsdrivende er de praktiserende speciallæger selv ansvarlige for praksis`drift og økonomi. Den praktiserende speciallæge honoreres efter de i overenskomsten aftalte honorarer for de enkelte ydelser. Honoreringen er sammensat i en takststruktur, som bl.a. er tilrettelagt med henblik på at udgøre et incitament til at tilrettelægge arbejdet i praksis effektivt og rationelt, men som også har indflydelse på aktiviteten i praksis som helhed. Ydelsesmønstret kan således i praksis være meget varierende, og er ofte afhængig af den enkelte speciallæges uddannelse og interesse. Der kan også være forskel på ydelsesmønstret mellem heltids- og deltidspraksis, især hvad angår den opera- 10

11 tive aktivitet, hvilket naturligt hænger sammen med omkostninger og investeringer. Sygesikringsudgifter til speciallægepraksis varierer derfor og følger ydelsesmængde og type. Dette er en væsentlig forskel fra sygehusene, hvor udgifterne for hovedpartens vedkommende er fastlagt ved et budget. Det er vanskeligt direkte at sammenligne produktivitet og omkostninger på sygehuse og i speciallægepraksis, da vilkår for aktiviteten således er forskellige, og der som det vil fremgå af den konkrete praksisplanlægning for de enkelte specialer er forskel i patientsammensætning og -tyngde. Henvisning til praktiserende speciallæge Der gælder følgende regler for henvisning til praktiserende speciallæge: Der kræves som hovedregel henvisning fra den praktiserende læge til speciallægepraksis. Der er frit valg til speciallæge i eller udenfor Københavns amt. For to af specialernes vedkommende nemlig øjenlæger og øre-/næse-/halslæger gælder, at der er direkte adgang uden henvisning fra alment praktiserende læge. Det skyldes dels historiske grunde, dels at der er tale om specialer med meget store patientgrupper, som ofte gennem længere tid har en fast tilknytning til speciallægen, f.eks. ørebørn. Speciallægen skal modtage patienterne i sin konsultation, normalt til forud aftalt tid. Speciallægen skal normalt have åbent for telefonisk tidsbestilling mindst 1 time hver konsultationsdag. Speciallægen kan vælge at afvise patienten af kapacitetsmæssige eller andre grunde. Patienten må selv finde tid hos en anden speciallæge, enten indenamts eller udenamts. Speciallægen sætter selv ventetider og dato for konsultation, undersøgelse eller behandling for den enkelte patient. Speciallægen er således ikke underlagt egentlige servicemål om behandling indenfor bestemte tider eller krav om registrering af ventetider. Speciallægen kan henvise videre direkte til sygehuset, til sygehusenes røntgenafdelinger samt videresende patologisk anatomiske prøver til sygehusene eller speciallægepraksis. 11

12 I praksis vil det oftest være patientens egen læge, der i samråd med patienten vælger hvilken speciallæge, patienten skal opsøge. Herefter er det patientens eget ansvar og opgave at finde, vælge og henvende sig til den pågældende praksis. I tilfælde af at patienten afvises eller ønsker kortere ventetid, er det patientens egen opgave at kontakte ny speciallæge. Henvisningen fra egen læge gælder således generelt til pågældende speciale såvel inden- som udenamts. I speciallægepraksis har der ikke hidtil været foretaget registrering af henviste patienter, henvisningsdiagnose, ventetider og viderehenviste patienter. Af samme grund er amtet ikke i besiddelse af oplysninger om hvor mange patienter, der henvises fra de praktiserende læger, hvor mange heraf der ikke søger en speciallæge, om patienten viderehenvises og i givet fald hvortil. På samme måde savnes oplysninger om henvisningsdiagnoserne samt evt. ændringer heri over tid. Praksisformer En speciallæge kan praktisere som enten fuldtids-, deltids-, overlæge- eller delepraksis. I overenskomsten vedr. speciallægehjælp er beskrevet at: En fuldtidspraksis indebærer, at speciallægen ikke samtidig kan have fuldtidsstilling i andet regie, og at den årlige omsætning overstiger omsætningsgrænsen for deltidspraksis indenfor det pågældende speciale, jfr. tillige nedenfor. En delepraksis er en praksis, hvor 2 eller flere speciallæger går sammen om at dele en fuldtidspraksis. Omsætningen reguleres som ved fuldtidspraksis. Deltidspraksis defineres i kraft af, at omsætningen ikke må overstige den i overenskomsten fastsatte omsætningsgrænse for specialet, jfr. nedenfor. Overlægepraksis indebærer mulighed for 3 timers ugentlig praksis på sygehus (er nedsat i henhold til overlægeaftalerne). Disse aftaler er i øvrigt ophørt, således at der ikke kommer flere nye overlægepraksis. 12

13 3 og 4 aftaler Overenskomsten om speciallægehjælp giver mulighed for, at de enkelte amter lokalt kan indgå såkaldte 3 aftaler med de praktiserende speciallæger, både på initiativ af amtet og på initiativ af de praktiserende speciallæger, som eksempelvis kan have et ønske om at udføre bestemte ikke overenskomstfastsatte opgaver. 3 aftalerne siger, at der lokalt kan indgås aftaler vedr. ændring af overenskomsten for så vidt angår: A. Omsætningsregulering B. Honorering af ydelser C. Honorering af opgaver D. Afregning E. Rekrutterings- og fastholdelsestiltag F. Vikaraftaler Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til orientering, men ikke til godkendelse. Med den seneste overenskomst (pr ) fik de lokale samarbejdsudvalg kompetence til at indgå 3 aftaler om ovennævnte forhold uden central godkendelse. Forhold, der ligger udover de i A-F nævnte, skal dog stadig godkendes centralt. Herudover er der mulighed for at indgå aftaler iht. overenskomstens 4 om såkaldte rammeydelser. Rammeydelser er betegnelsen for de ydelser i overenskomsten, der kun kan foretages efter beslutning i de enkelte amter. Beslutningen kan omfatte alle eller kun enkelte speciallæger indenfor et speciale. I Københavns amt er der indgået følgende 3 og 4 aftaler (anført i kronologisk rækkefølge): 3 aftaler: 1994: 3 aftale om undersøgelser for husstøvmider (intern medicin, pædiatri) 1996: 3 aftale om edb afregning og tidlig honorering 1997: 3 aftale om speciallægepraksiskonsulentordning (kirurgi og 13

14 intern medicin i 2001 er intern medicin erstattet med gynæklogi) 14

15 1999: 3 aftale om undersøgelse for streptokokker hos psoriasispati enter (hudlægers ret til at rekvirere Strep A) 2000: 3 aftale om epilering (hudspecialet, fornyet 2003) 2002: 3 aftale om undersøgelse med CW-doppler eller duplexscanning i forbindelse med åreknuder (kirurgi, opsagt 2003) 2002: 3 aftale om rekvisition af katetre (kirurgi) 2003: 3 aftale om tværsektorielle koordinerende møder samt socialmedicinsk samarbejde indenfor børnepsykiatri 2003: 3 aftale om mindre ortopædkirurgiske indgreb i almen kirurgisk praksis (kirurgi) 2003: 3 aftale om ultralydscanning af galdeveje (kirurgi) 2004: 3 aftale om lacrytest (øjenspecialet) 4 aftaler: 1995: Rammeaftale om grå stær (øjenspecialet, opsagt 2003). Erstattet af kontrakter med øjenlægepraksis efter udbud af operationer 1997: Rammeaftale om efterstær (øjenspecialet, udvidet i 2004) 2002: Rammeaftale om sterilisation (kirurgi, udvidet i 2003) 2003: Rammeaftale om endometriedestruktion (gynækologi) 2003: Rammeaftale om forundersøgelser med henblik på høreapparatbehandling (øre-næse-halsspecialet) Hertil kommer at der er indgået aftale med Kirudan om rekvisition af forbindsstoffer til speciallæger. Aftalen skal fornys hvert andet år. Endelig er der nogle tidligere 3 og 4 aftaler, som nu er afløst af ordinære sygesikringsydelser: måling af perifert blodtryk (hudspecialet), knæoperationer (ortopædkirurgi) samt rammeaftale om ekkocardiografi (intern medicin). Overenskomsten giver i protokollat af 11. oktober 2001 desuden mulighed for, at amterne kan indgå kontrakter om at udlægge sygehusopgaver til praktiserende specialæger, enten i henhold til 3 i overenskomsten eller som kontrakter udenfor gældende overenskomst. Eksempelvis blev aftalerne om meraktivitetsprojekter i speciallægepraksis i 2002 og 2003 i medfør af regeringens meraktivitetspulje indgået i henhold til bestemmelserne i nævnte protokollat. Dette gælder tilsvarende aftalerne med de praktiserende øjenlæ- 15

16 ger i amtet om varetagelse af en vis mængde grå stær operationer til aflastning af øjenafdelingen i Herlev samt det udenamts sygehusforbrug. Omsætningsbegrænsning ved hjælp af knækgrænser For at sikre en vis stabilitet i sygesikringens udgifter til speciallægehjælp, men samtidig anspore speciallægerne til at opretholde en høj produktion og produktivitet, er aftalt et honoreringssystem i form af knækgrænser, som, når et vist omsætningsloft er nået, sætter ind med omsætningsbegrænsning. Omsætningsbegrænsningen for fuldtidspraksis foretages ved at: Honoraret reduceres med 10% ved 1. knækgrænse Honoraret reduceres med 25% ved 2. knækgrænse Honoraret reduceres med 40% ved 3. knækgrænse Det bemærkes, at jfr. overenskomsten er det 1. knæk ophævet med virkning fra den De 2 (resterende) knækgrænser er specialespecifikke og er fastlagt som følger i nedenstående oversigt: Knækgrænser gældende fra : Knækmodel reguleret 1. knæk, 25%`s reduktion 2. knæk, 40%`s reduktion Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi Intern medicin Kirurgi Klinisk kemi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædkirurgi Ørelægehjælp

17 Plastikkirurgi Pædiatri Psykiatri/børnepsykiatri For deltidspraksis gælder, at der i stedet for knækgrænser er et loft over den maksimale årlige omsætning. Dette gælder dog ikke for patologi-specialet. Deltidspraksis indenfor følgende specialer, der afregner via edifact, er i 2004 underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på kr. Demato-venerologi (hudspecialet) Gynækologi Intern medicin Kirurgi Ortopædisk kirurgi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Deltidspraksis indenfor følgende specialer, der afregner via edifact, er i 2004 underlagt et loft over den maksimale årlige omsætning på kr. Anæstesiologi Børne-og ungdomspsykiatri Neurologi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Reumatologi Omsætningsloftet for overlægepraksis er i kr. 2.2 Overenskomstens planbestemmelser Bestemmelserne vedr. udarbejdelse af praksisplan er indeholdt i speciallægeoverenskomstens 13 (se bilag 2). 17

18 Det fremgår heraf, at amtet med henblik på at etablere en systematisk gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager en samlet planlægning for til- 18

19 rettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i amtet, og at denne foregår med udgangspunkt i de enkelte specialer. Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til kap 6a i sygesikringsloven een gang i hver kommunal valgperiode. Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i amtet er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Vedr. proceduren for praksisplanlægningen foreskrives følgende: Amtet udarbejder som en del af grundlaget for planlægningen en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til beskrivelsen. Samarbejdsudvalget forelægges amtets udkast til praksisplan og kan meddele amtet bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges amtsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Den af amtsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til speciallægelandssamarbejdsudvalget til orientering. 2.3 Tidligere praksisplanlægning Nedsættelse som privat praktiserende speciallæge med ret til at praktisere for Den Offentlige Sygesikring forudsætter, at dette er i overensstemmelse med en af amtsrådet fastlagt plan for området, udarbejdet i samarbejde med speciallægerne. 19

20 Der er i perioden udarbejdet følgende praksisplaner: plan for øjenspecialet (1994) og revision heraf (1997), plan for øre-næsehalsspecialet (1994) plan for hudspecialet (1994) samt praksisplan for øvrige specialer indenfor overenskomsten vedr. anden speciallægehjælp (1996). Herudover er der udarbejdet en særlig redegørelse for det gynækologiske speciale: Kapacitet, aktivitet og opgavefordeling (2001). Københavns amts hovedmålsætninger for tilrettelæggelse af behandlingskapaciteten på speciallægeområdet er vedtaget i forbindelse med amtsrådets behandlinger af praksisplanerne og er følgende: Størst mulig lighed i borgernes adgang til speciallægelig bistand Speciallægepraksis skal så vidt muligt udøves som heltidspraksis fremfor deltids- og overlægepraksis Ventetiderne til behandling bør ikke overstige et behandlingsmæssigt/fagligt acceptabelt niveau Evt. justering af kapaciteten i praksissektoren må ske under hensyntagen til de generelle økonomiske vilkår i amtet Kapacitetsmålene indenfor de enkelte specialer er fastlagt i overensstemmelse med nævnte hovedmålsætninger, og der er i det efterfølgende kap. 3 redegjort for den konkrete målopfyldelse fordelt på specialer, praksisformer samt sygehusenes normaloptageområder. I praksisplanen af 1996 indgik tillige en række tværgående anbefalinger vedr. specialerne under eet. Anbefalingerne havde bl.a. til formål gennem iværksættelse af en række samarbejdsinitiativer at underbygge kvalitetsudviklingen på området og sikre et mere dynamisk samspil mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis. Der er i det følgende kort redegjort for de i alt 9 tværgående anbefalinger samt status for realiseringen af dem. 20

21 Forslag 1: Indførelse af speciallægepraksiskonsulentordning Status: Der blev i 1997 indført konsulentordninger til dækning af hhv. de kirurgiske og de medicinske specialer. Praksiskonsulenten for intern medicin blev i forbindelse med stillingsledighed i 2001 erstattet af en gynækologisk speciallægepraksiskonsulent som opfølgning på anbefaling herom i redegørelsen vedr. det gynækologiske speciale fra samme år. Forslag 2: Udbygning af de gensidige møde- og undervisningsaktiviteter mellem sektorerne Status: Der blev i praksisplanen stillet forslag om, at der etableres faste møder mellem overlægerne og speciallægerne i de enkelte sygehusoptageområder med henblik på drøftelse af diagnostiske og behandlingsmæssige problemer. Der blev tillige foreslået en styrkelse af samarbejdet om undervisnings- og uddannelsesaktiviteter. Der er sket en udbygning af mødevirksomheden navnlig indenfor de mest praksistunge specialer (øre-næse-hals, øjen- og hudspecialerne). Samarbejdet varierer dog stadig meget fra speciale til speciale og kan tillige være forskelligt fra sygehusoptageområde til sygehusoptageområde. Forslag 3: Inddragelse af speciallægepraksis i ventelisteprojekter Status: Der blev i praksisplanen stillet forslag om, at praksissektoren altid skal inddrages i vurderingen forinden iværksættelse af ventelisteprojekter indenfor behandlingsområder, hvor praksissektoren lægefagligt og økonomisk konkurrencemæssigt kan sidestilles med sygehussektoren. Speciallægepraksis er i de seneste år blevet inddraget i en række ventelisteprojekter, herunder bl.a. operation for brok og åreknuder samt operation for grå stær. Hertil kommer som tidligere omtalt praksissektorens betydelige medvirken ved afvikling af de såkaldte meraktivitetsprojekter i

22 og 2003 med henblik på nedbringelse af ventelisterne indenfor sygehusvæsenet, navnlig indenfor de kirurgiske specialer. Forslag 4: Løbende opgørelse af ventetider Status: Opgørelse af ventetider har fundet sted i regie af praksiskonsulentordningen. Ventetider til øjenlægehjælp offentliggøres på amtets hjemmeside. Forslag 5: Henvisning indenfor specialerne psykiatri og børnepsykiatri Status: Vedr. specialet psykiatri/børnepsykiatri fremgik det som anbefaling i planen, at der grundet de flydende grænser for patientbehandling indenfor disse specialer var enighed om at foreslå, at speciallæger, ansat i sygehusenes psykiatriske afdelinger (skadestuer og distriktspsykiatriske centre), uden om praktiserende læge kan henvise direkte til privatpraktiserende psykiatere. Forsøget blev først iværksat pr , idet det i første omgang ikke blev godkendt af de centrale overenskomstparter. Evalueringen efter 2 år viste, at ordningen har været anvendt meget forskelligt på de tre amtssygehuse. Amtssygehuset i Gentofte havde henvist ca. 70% af alle patienter, der indgik i ordningen. Der var dog tilkendegivelser fra sygehusene/de psykiatriske centre om, at de fandt, at forsøget var en god ide og gerne så forsøgsperioden forlænget, og efter at have ansøgt overenskomstparterne om forlængelse af forsøget, blev det genoptaget for yderligere 2 år med virkning fra den , og er således ikke endeligt afsluttet. Forslag 6: Generel ændring af henvisningsreglerne Status: Det blev i praksisplanen anbefalet at rette henvendelse til overenskomstparterne med henblik på at få ændret henvisningsblanketten, således at denne gøres mere formålsorienteret. Herunder skulle der åbnes mulighed for, at egen læge som årsag kunne henvise mere differentieret: a) til behandling b) behandlingsforslag udbedes og c) til diagnostik. Vedr. de 2 sidstnævnte henvisningsmuligheder overtager speciallægen ikke behandlingsansvaret for patienten. 22

23 På baggrund af amtets henvendelse blev det af Sygesikringens Forhandlingsudvalg i forbindelse med forhandlingerne om speciallægeoverenskomstens fornyelse pr fremført som emne til drøftelse, at den alment praktiserende læge skulle kunne henvise til en enkelt undersøgelse med henblik på, at behandlingsansvaret stadig var den praktiserende læges. Drøftelserne affødte dog ikke ændringer i de i overenskomsten beskrevne henvisningsregler. Forslag 7: Intervention i praksisoverdragelser Status: Det indgik som anbefaling i planen, at ved fremtidigt salg af såvel heltids- som deltidspraksis er det et krav, at praksisoverdragelse finder sted til en speciallæge med samme grenspeciale som tidligere praksisindehaver. Kan kravet ikke opfyldes, skal salget til andet grenspeciale godkendes i samarbejdsudvalget. Der har hidtil ikke været hjemmel til, at amtet kunne intervenere i praksisoverdragelser med henblik på at ændre/bevare et bestemt subspeciale. Der er dog nu med den nye aftale om modernisering af det intern medicinske speciale (gældende fra ) fastsat, at amterne i praksisplanlægningen kan udpege enkelte speciallægepraksis indenfor intern medicin til at varetage enten grundspecialet intern medicin eller endokrinologi, gastroenterologi, kardiologi samt lungemedicin. Forslag 8: Flytning af praksis Status: Af planen fremgår det, at flytning af praksis frit og uden ansøgning kan foretages indenfor de enkelte sygehuses optageområde. Flytning fra eet optageområde til et andet kan udover det i planen anførte derimod kun finde sted efter godkendelse i samarbejdsudvalget. Beslutningen har været administreret uden problemer, således at praksis, der har ansøgt om flytning indenfor samme praksisområde, er blevet godkendt. Godkendelse af flytning af praksis typisk fra det nordlige område med høj dækningsgrad til den vestlige del af am- 23

24 tet med lavere dækningsgrad af speciallæger er ligeledes sket i enkelte tilfælde. Forslag 9: Nedlæggelse af praksis alternativt til de i planen anførte Status: Det indgår som forslag i praksisplanen, at der ved ønske om salg af en af de deltidspraksis, der ikke konkret er foreslået nedlagt, kan optages forhandling om nedlæggelse af denne praksis i stedet for én af de i planen anførte. Der var i begyndelsen af planperioden nogle få praksis, der ønskede at blive nedlagt, så der alternativt til salg er udbetalt erstatning. Disse praksisnedlæggelser har betydet, at enkelte praksis, der var udpeget til nedlæggelse, alligevel har kunne fortsætte/sælge på almindelige vilkår. 24

25 3. UDVIKLING OG STATUS FOR SPECIALLÆGEBETJENINGEN I KØBENHAVNS AMT 3.1 Kapacitet Det ses nedenfor af tabel 1 samt den tilhørende grafiske fremstilling, at antallet af speciallægeydere 1 er faldet støt fra 1996 til Dette er gældende for Københavns Amt såvel som for landet som helhed. Således var der 236 ydere i Københavns Amt i 1996 og 200 i For hele landet er antallet af speciallægeydere faldet fra i 1996 til i Det er dog værd at bemærke, at det hovedsageligt er antallet af deltids- og overlægepraksis, der er blevet mindre. Således er antallet af heltidspraksis i Københavns Amt kun faldet fra 130 til 128 i perioden fra 1996 til 2003, og i hele landet er antallet af heltidspraksis steget fra 765 til 807 over samme periode. I 1996 var der henholdsvis 393 deltidspraksis i hele landet og 90 i Københavns Amt, mens der i 2003 var 269 i hele landet og 67 i Københavns Amt. Antal speciallægeydere Speciallægeydere. Hele Landet I 1996 var der 218 År overlægepraksis i hele landet og 16 i Københavns Amt. Antallet af overlægepraksis var i 2003 faldet til 88 i hele landet og 5 i Københavns Amt Fuldtids Deltids Overlæge 1 Speciallægeyder skal forstås som en speciallægepraksis med ydernummer. Disse kan derfor dække over flere speciallæger, såfremt der er tale om kompagniskabspraksis. 25

26 Der har altså i perioden fra 1996 til 2003 været en bevægelse mod en større andel heltidspraksis i Københavns Amt såvel som i resten af landet. Andelen af heltidspraksis udgjorde i 2003 henholdsvis 64,0 % i Københavns Amt og 69,3 % i hele landet. I 1996 var andelen ca. 55 % for Københavns Amt såvel som for landet som helhed. Tabel 1: Speciallægeydere fordelt på praksisform, hele landet og Københavns Amt. 1996, 2000, Kbh. Amt Hele landet Kbh. Amt Hele landet Kbh. Amt Hele landet Praksisform Antal %- andel Antal %- andel Antal %- andel Antal %- andel Antal %- andel Antal %- andel Fuldtid ,6 % ,1 % , , ,3 % ,0 % % % Deltid ,6 % 90 38,1 % , , ,1 % 67 33,5 % % % Overlæge ,8 % 16 6,8 % 121 9,9 % 8 3,7 % 88 7,6 % 5 2,5 % I alt ,0 % Kilde: Amtsrådsforeningen ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % I tabel 2 samt den tilhørende grafiske fremstilling er antallet af borgere pr. heltidsspeciallægeyder opgjort for hele landet og Københavns Amt. Der var borgere pr. heltidsspeciallægeyder i 1996 i Københavns Amt. I 2003 var tallet steget til (svarende til et fald i speciallægedækningen på ca. 11 %). Antal borgere Borgere per fultidspraktiserende speciallægeyder År Kbh. Amt Hele Landet For hele landet er antallet af borgere pr. speciallæge væsentligt højere, end hvad der er gældende for Københavns Amt. I 1996 var der borgere pr. speciallæge og i 2003 var der (svarende til et fald i speciallægedækningen på ca. 6 %). Faldet i speciallægedækningen har altså i perioden været større for Københavns amt end for landet som helhed. 26

27 Tabel 2: Antal borgere per heltidsspeciallægeyder. Hele landet og Københavs Amt og Hele landet Kbh. Amt Hele landet Kbh. Amt Antal borgere Heltidsspeciallægeyder 1 983,3 176,6 950,3 162 Borgere per heltidsspeciallægeyder Kilde: Danmarks Statistik & Amtsrådsforeningen Tabel 3 viser Københavns Amts andel af hele landets speciallægeydere i 2002 for samtlige de 15 specialer, indenfor hvilke der drives speciallægevirksomhed i Københavns Amt. Det ses, at amtets speciallægekapacitet udgjorde 17,9 % af hele landets speciallægekapacitet. 2 8 specialer i Københavns Amt udgjorde mere end 17,9 % af hele landets praktiserende speciallæger indenfor det pågældende speciale, 7 specialer udgjorde mindre end 17,9 % af hele landets praktiserende speciallæger indenfor det pågældende speciale. Amtets særligt høje andel af de praktiserende patologer skal tilskrives, at den overvejende del af amterne har valgt at placere de opgaver, som patologerne udfører, i sygehussektoreren. Befolkningen i Københavns amt udgør en andel på ca. 11,5% af hele landets befolkning. Bedømt ud fra hvad en normal dækning ville udgøre set i forhold til amtets befolkningstal, ligger amtets speciallægedækning opgjort på denne måde ca. 64% over landsgennemsnittet. Indenfor de særligt praksistunge specialer (øjenspecialet, øre-næse-halsspecialet, hudspecialet) ligger Københavns amts dækning dog kun lidt over landsgennemsnittet. 1 Heltidspraksis tæller for 1, deltidspraksis tæller for 0,5 heltidspraksis og overlæge- / 3- timerspraksis tæller for 0,1 heltidspraksis. 2 Da speciallægeyderne ikke er vægtet i relation til deres prakisform, vil tabellen afvige noget fra beregninger foretaget på baggrund af antal heltidspraksis. 27

28 Tabel 3: Antal speciallægeydere fordelt på de af speciallægeoverenskomsten omfattende specialer. Hele landet og Københavns Amt Hele landet Kbh. Amt Kbh. Amt s andel Speciale Ydere Ydere %-andel Patologi ,3 % Reumatologi ,2 % Kirugi ,0 % Plastikkirugi ,5 % Gynækologi ,0 % Pædiatri ,4 % Psykiatri ,0 % Børne- og ungdomspsykiatri ,2 % Neurokirugi & -medicin ,3 % Intern medicin ,3 % Dermato-venerologi ,2 % Anæstesiologi ,9 % Øjenlæger ,7 % Ørelæger ,6 % Ortopædisk kirugi ,9 % I alt ,9 % Kilde: Amtsrådsforeningen I tabel 4 ses Københavns Amts speciallægedækning i 2003 i forhold til udvalgte sammenlignelige amter beregnet på basis af antal heltidspraksis. Det fremgår, at Københavns Amt havde 0,26 heltidsspeciallægeyder pr borgere. Dette er som nævnt en høj speciallægedækning sammenlignet med hele landet. Særligt stor er forskellen hvis man sammenligner med hele landet eksklusive Hovedstaden. Her var speciallægedækningen lig med 0,14 heltidsspeciallægeydere pr borgere, dvs. at amtets speciallægedækning opgjort på denne måde ligger ca. 85% højere. Speciallægedækningen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er dog endnu højere end i Københavns Amt. I Frederiksberg Kommune var der i ,35 heltidsspeciallægeyder pr borgere og i Københavns Kommune var der 0,32 heltidsspeciallægeyder pr borgere. 28

29 Tabel 4: Antal speciallægeydere i forhold til udvalgte amter og landsplan Amt / Kommune/ Landsdel Heltids Overlæge Deltids Omregnet til heltids Borgere Pr borger Københavns Amt , ,26 Fyns Amt , ,15 Nordjyllands Amt , ,12 Århus Amt , ,15 Københavns Kom , ,33 Frederiksberg Kom , ,35 Hele landet excl. hovedstaden , ,14 Hele landet , ,18 Kilde: Amtsrådsforeningen I tabel 5 samt den tilhørende grafiske fremstilling ses antal speciallæger fordelt på specialer og praksisform, således som kapaciteten var i 1996, anbefalingerne om den fremtidige kapacitet i speciallægepraksisplanen fra 1996, samt den rent faktiske speciallægekapacitet medio Der er kun medtaget ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon). Dette skyldes, at de resterende ydertyper (delekompagnon, assisterende speciallæger) ikke eksisterede i 1996 og ikke har betydning for omsætningsgrænsen for de pågældende praksis. 1 Overordnet kan det ses, at der indenfor de specialer, der var omfattet af praksisplanen fra 1996 (i alt 11 specialer ud af 15), var anbefalet 74 heltidspraktiserende speciallæger. Dette mål er opfyldt. Der er dog 55 deltidspraktiserende speciallæger mod de 49, der var anbefalet i praksisplanen. Antal speciallæger Speciallægekapaciteten for specialer i Praksisplanen fra Heltids Deltids Praksisform Overlæge / 3-timers KAS Amager KAS Gentofte 1996 Praksisplan 1996 Medio 2004 KAS Glostrup Optageområde KAS Herlev 1 Der er hermed udeladt 4 delekompagnoner. 3 af disse er fra psykiatri og 1 er fra øre-næsehalshjælp. Hertil kommer 13 assisterende speciallæger. 4 af disse er fra intern medicin, 3 er fra psykiatri, 2 er fra pædiatri, og der er 1 fra hhv. kirurgi, plastikkirurgi, reumatologi samt børneog ungdomspsykiatri. Endelig er 9 vikarer udeladt. 7 af disse er fra øjenlægespecialet, 1 er fra kirurgi og 1 er fra patologi. 29

30 Endvidere er der 4 overlægepraksis tilbage mod de 13, der fremgik af planen. Samtlige overlægepraksis nedlægges i forbindelse med naturlig afgang, og det kan konstateres, at der har været tale om en hurtigere målopfyldelse end forventet. Omregnet til heltidspraktiserende speciallæger, var der anbefalet 99,8 i praksisplanen. Dette svarer nogenlunde til de 101,9 fuldtidsspeciallæger, der var praktiserende medio Opgørelsen viser, at 3 specialer helt opfylder praksisplanens anbefalinger med hensyn til kapacitet fordelt på praksisform. Der er tale om gynækologi/obstetrik, plastikkirurgi samt pædiatri. Kapaciteten indenfor de 4 specialer, der har været omfattet af særskilt praksisplanlægning, opfylder ligeledes de opstillede kapacitetsmål. Tabel 5: Speciallægekapaciteten fordelt på speciale og praksisform og Specialer under praksisplanen, 1996 Speciale Praksisform 1996 Praksisplan 1996 Medio 2004 Anæstesiologi Reumatologi Gynækologi / obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Ortopædkirurgi Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers

31 Plastikkirurgi Psykiatri / Børne- og ungdomspsykiatri Pædiatri I alt Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Specialer udenfor praksisplanen, 1996 Speciale Praksisform 1996 Medio 2004 I alt, heltids ,8 101,9 Kilde: Speciallægepraksisplanen fra 1996 og Sygesikringens opgørelser. Dermatovenerologi 1 Overlæge / 3-timers 0 0 Øjenlægehjælp 1 Heltids Deltids 1 0 Heltids Deltids 1 1 Overlæge / 3-timers 0 0 Heltids Deltids 0 0 Øre-næsehalslægehjælp Overlæge / 3-timers 0 0 Patologisk anatomi Heltids Deltids Overlæge / 3-timers 0 0 I alt Heltids Deltids Overlæge / 3-timers 0 0 I alt, heltids 61,5 61 Kilde: Speciallægepraksisplaner fra 1994, 1997 og Sygesikringens opgørelser. I tabel 6 ses antal speciallæger fordelt på specialer og sygehusoptageområde, således som kapaciteten var i 1996, anbefalingerne vedr. den fremtidige kapacitet i speciallægepraksisplanen fra 1996 samt den rent faktiske speciallægekapacitet medio Igen er kun ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon) talt med. Generelt ses det, at anbefalingerne mht. kapacitet i forhold til sygehusoptageområder er opfyldt for Amagers vedkommende, men 31

32 ikke for de tre øvrige optageområder. I praksisplanen var der anbefalet 37,8 heltidspraktiserende speciallæger i optageområdet for Amtssygehuset i Gentofte, men medio 2004 var antallet hele 45,6. Optageområdet for Amtssygehuset i Glostrup skulle efter anbefalingerne i praksisplanen have 26,3 heltidspraktiserende speciallæger, men medio 2004 var antallet af heltidspraktiserende speciallæger 25,7. Der var i praksisplanen anbefalet 33,2 heltidspraktiserende speciallæger i optageområdet for Amtssygehuset i Herlev. Med 28,1 heltidspraktiserende speciallæger medio 2004 er der stadig en lavere dækning end anbefalet. Det ses i tabel 6, at gynækologi/obstetrik som det eneste speciale opfylder anbefalingerne fra praksisplanen med hensyn til kapacitet fordelt på optageområde. Kapaciteten indenfor de 4 specialer, der har været omfattet af særskilt praksisplanlægning, opfylder ligeledes de opstillede kapacitetsmål i relation til sygehusoptageområder. Tabel 6: Speciallægekapaciteten fordelt på speciale og sygehusoptageområde og Speciale Specialer under praksisplanen, 1996 Sygehusoptageområde 1996 Praksisplan 1996 Medio 2004 Anæstesiologi Reumatologi Gynækologi/obstetrik KAS Amager 0,5 0,5 0,5 KAS Gentofte 4,5 1 2 KAS Glostrup KAS Herlev 1,5 1,5 1,5 KAS Amager KAS Gentofte 8,1 5,5 6,5 KAS Glostrup 4,5 4,5 4,5 KAS Herlev 4,5 4,5 4,5 KAS Amager KAS Gentofte 9,6 6,6 6,6 KAS Glostrup KAS Herlev

33 Intern medicin Kirurgi Neurologi Ortopædkirurgi Plastikkirurgi Psykiatri / Børne- og ungdomspsykiatri Pædiatri I alt KAS Amager KAS Gentofte 6 5,5 5,5 KAS Glostrup 1,8 2,2 1,6 KAS Herlev 1,5 1,5 1,5 KAS Amager KAS Gentofte 7,1 4,1 6,5 KAS Glostrup 3,7 3,1 4 KAS Herlev 5,3 5,7 4,6 KAS Amager KAS Gentofte 2,5 2 2 KAS Glostrup 1,9 1,3 1,1 KAS Herlev 2 3 1,5 KAS Amager KAS Gentofte 3 1 2,5 KAS Glostrup 1,2 1 1 KAS Herlev KAS Amager KAS Gentofte 2,5 1,5 2,5 KAS Glostrup 0,5 1 0 KAS Herlev KAS Amager KAS Gentofte 13,1 8,6 9 KAS Glostrup 5,2 6,2 6,5 KAS Herlev KAS Amager KAS Gentofte 2,5 2 2,5 KAS Glostrup KAS Herlev 1 2 1,5 KAS Amager 2,5 2,5 2,5 KAS Gentofte 58,9 37,8 45,6 KAS Glostrup 24,8 26,3 25,7 KAS Herlev 29,8 33,2 28,1 Alle ,8 101,9 Kilde: Speciallægepraksisplanen fra 1996 og Sygesikringens opgørelser. Speciale Dermato-venerologi 1 Øjenlægehjælp Specialer udenfor praksisplanen, 1996 Sygehusoptageområde 1996 Medio 2004 KAS Amager 1 1 KAS Gentofte 6,5 5 KAS Glostrup 6 3 KAS Herlev 4 7 KAS Amager 1 1 KAS Gentofte 5,5 6,5 KAS Glostrup 5 5 KAS Herlev

34 Øre-næsehalslægehjælp 1 Patologisk anatomi 1 I alt KAS Amager 1 1 KAS Gentofte 6 6 KAS Glostrup 8 8 KAS Herlev 6 6 KAS Amager 0 0 KAS Gentofte 4,5 4,5 KAS Glostrup 0,5 0,5 KAS Herlev 0,5 0,5 KAS Amager 3 3 KAS Gentofte 22,5 22 KAS Glostrup 19,5 16,5 KAS Herlev 16,5 19,5 Alle 61,5 61 Kilde: Speciallægepraksisplaner fra 1994, 1997 og Sygesikringens opgørelser. Tabel 7: Speciallægekapaciteten 1 medio 2004 fordelt på sygehusoptageområder samt hypotetisk fordeling efter folketal. Speciallægefordeling medio 2004 Heltidspraktiserende Befolkningsfordeling %-vis Speciallægefordeling efter folketal Heltidspraktiserende Ændring ift. i dag Heltidspraktiserende KAS Amager 5,5 8,5 % 13,8 8,3 KAS Gentofte 67,6 24,5 % 39,8-27,8 KAS Glostrup 42,2 34,5 % 56,2 14,0 KAS Herlev 47,6 32,6 % 53,1 5,5 Med speciallægepraksisplanen af 1996 blev der taget hul på opgaven med at sikre en højere grad af geografisk udjævning af speciallægekapaciteten i Københavns amt. Den hypotetiske fordeling af de praktiserende speciallæger efter folketal, der fremgår af ovenstående tabel 7, viser, at der stadig er en udpræget geografisk skævdeling af speciallægepraksis. 3.2 Aktivitet og udgifter Det ses af tabel 8 nedenfor, at bruttohonorarudgifterne til speciallægehjælp i 2003, dvs. den samlede omsætning i speciallægeprak- 1 Kun ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon) er talt med. 34

35 sis, for de i alt 15 specialer beløb sig til 322,8 mio. kr. 1 Det ses endvidere, at de fem største specialer (øre-næse-halslægehjælp, øjenlægehjælp, dermato-venerologi, kirurgi og gynækologi) tegner sig for ca. 2/3 af de samlede speciallægeudgifter. De fem specialer med de laveste bruttohonorarudgifter udgør under 10 % af de samlede udgifter. Disse specialer er børne- og ungdomspsykiatri, neurologi, plastikkirurgi, pædiatri og anæstesiologi. Tabel 8: Speciallægekapaciteten 2 medio 2004 samt bruttohonorarudgifter til Kbh. Amts borgeres forbrug af speciallægehjælp i Speciale Speciallæger medio 2004 Tilskud i 2003 Heltids Deltids Overlæge / 3-timers Mio. Kr. %-andel Akumuleret andel Øre-næse-halslægehjælp ,1 15,5 % 15,5% Øjenlægehjælp ,3 14,0 % 29,6% Dermato-venerologi ,9 13,3 % 42,8% Kirurgi ,8 12,3 % 55,2% Gynækologi / obstetrik ,6 9,8 % 65,0% Psykiatri ,6 7,3 % 72,3% Reumatologi ,8 5,5 % 77,8% Intern medicin ,6 5,1 % 82,9% Patologisk anatomi ,1 4,7 % 87,6% Ortopædkirurgi ,5 4,5 % 92,1% Anæstesiologi ,8 2,1 % 94,2% Pædiatri ,8 1,8 % 96,0% Plastikkirurgi ,2 1,6 % 97,6% Neurologi ,0 1,5 % 99,2% Børne- og ungdomspsykiatri ,6 0,8 % 100,0% I alt ,8 100,0 % Kilde: Sygesikringens opgørelser. I omstående tabel 9 ses bruttohonorarudgifterne fordelt på sygesikringsområder for hele landet og Københavns amt. Hertil kommer en opgørelse af amtets afvigelse fra landsgennemsnittet i udgifterne til de enkelte sygesikringsområder pr. borger. 1 Bruttohonorarudgifterne til al speciallægehjælp til borgerne i Københavns Amt beløber sig 329,9 mio. kr. Dette inkluderer tillige udgifter til ørelægevagt, røntgen, klinisk kemi og tropemedicin. Se tabel 9. 2 Kun ydertype 01 (principal) og 02 (kompagnon) er talt med. 35

36 Bruttohonorarudgifter til speciallægehjælp pr. borger er som det ses væsentligt højere i Københavns Amt end i resten af landet. Der er en afvigelse fra landsgennemsnittet på over 190 kr. Dette svarer til 55,8 % afvigelse. 1 Bruttohonorarudgifterne til almen lægehjælp i Københavns Amt er til gengæld gennemsnitlig 59,53 kr. mindre pr. borger end hvad, der er gældende for hele landet. Dette svarer til en afvigelse på -8,7 %. 2 Udgifterne til medicin er 25,73 kr. højere per borger i Københavns Amt, end de er for hele landet. Dette svarer til den relativt beskedne afvigelse på 2,4 %. Det bemærkes, at bruttohonorarudgifterne til laboratorieydelser er næsten 3,5 gange større pr. borger i Københavns Amt end i hele landet. Tallet afspejler dog, at laboratoriebetjeningen af primærsektoren ydes af Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og ikke som i øvrige amter af sygehusvæsenet. Sammenfattende fremgår det af tabellen, at forskellen i udgiftsniveau på sygesikringsområdet mellem Københavns amt og hele landet altovervejende kan tilskrives et forskelligt serviceniveau vedr. speciallægehjælpen, idet afvigelsen på almenlægeområdet hovedsagelig skyldes den særlige laboratorieordning. Tabel 9: Bruttohonorarudgifter til sygesikringen og udgifter til medicin fordelt på område Hele landet Kbh. Amt Kbh. Amts afvigelse Speciale Mio. Kr. Kr. pr. Mio. Kr. Kr. pr. Kr. pr. %-vis Borgere Borgere Borgere Medicin 5883, ,6 686, ,4 25,73 2,4 % Almen læger ,9 683,2 385,0 623,7-59,53-8,7 % Speciallæger ,0 342,9 329,9 534,3 191,41 55,8 % Tandlæger 1.104,5 205,8 138,1 223,7 17,95 8,7 % Fysioterapeuter 606,1 112,9 70,5 114,2 1,33 1,2 % 1 Beregnet på nettodriftsudgifter er afvigelsen 203,64 kr per borger svarende til 58,9 %. 2 Beregnet på nettodriftsudgifter er afvigelsen -29,98 kr per borger svarende til -3,0 %. 3 Væsentlige udgifter til alment praktiserende læger er ikke en del af bruttohonorarudgifter. Nettodriftsudgifterne til de alment praktiserende læger var i ,9 mio. kr. for hele landet og 602,8 mio. kr. for Københavns Amt. 4 Herunder udgifter til ørelægevagt, røntgen, klinisk kemi og tropemedicin. 36

37 Laboratorieydelser 122,2 22,8 62,8 101,8 79,03 347,2 % Statens Serum Institut 250,1 46,6 23,0 37,3-9,31-20,0 % Øvrige 1 190,9 35,6 24,9 40,3 4,78 13,4 % I alt , , , ,7 251,39 9,9 % Kilde: Amtsrådsforeningen. I tabel 10 ses variationer i sygesikringsomsætningen for de enkelte specialer og praksisformer. Der er store variationer i omsætningen fra det ene speciale til det andet og mellem praksis indbyrdes indenfor de enkelte specialer. Variationen mellem specialerne kan delvist være et udtryk for de enkelte specialers honorarniveau og omkostningstyngde, mens variationerne indenfor specialet kan være en afspejling af efterspørgslen og de enkelte speciallægers subspecialisering, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsindsats og ønskede aktivitetsniveau. Af tabellen fremgår variationen i sygesikringsomsætning indenfor de enkelte specialer og fordelt på praksisformer. Omsætningen for yderen med den laveste omsætning indenfor specialet står før skråstregen, og omsætningen for yderen med den højeste omsætning (solo-eller kompagniskabspraksis) står efter skråstregen. Hvis der kun er een yder indenfor specialet og praksisformen er dennes omsætning anført. Det fremgår af tabellen, at kapaciteten ikke udnyttes fuldt ud i alle praksis. For deltidspraksis er det fastlagte omsætningsloft et mål for den fulde kapacitetsudnyttelse, og det må forventes at aktiviteten nærmer sig denne størrelse. 1 Teddy Øfeldt, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer samt "høre-hjælpemidler" for hele landet. 37

38 Tabel 10: Variationer i yderes sygesikringsomsætning indenfor de enkelte specialer og praksisformer i 2003 Speciale Heltids Deltids Overlæge Mill. kr. Tilskud i Tilskud i lav / høj kr. kr. Anæstesiologi 0,7 / 1,8 26 / 569 (L) 1 - Dermato-venerologi 1,8 / 9,3 - (H) - Reumatologi 0,1 / 1,9 224 / 933 (L) - Gynækologi & obstetrik 1,1 / 3,2 316 / 702 (H) 42 Intern medicin 2,1 / 3,6 139 / 1446 (H) 187 Kirurgi 1,5 / 5,0 85 / 756 (H) 123 / 128 Neurologi 0,9 / 1,4 62 / 220 (L) 128 / 159 Øjenlægehjælp 1,4 / 4,2 390 (H) - Ortopædkirurgi 3,3 / 4,0 157 (H) - Øre-næse-halslægehjælp 0,7 / 3,8 - (H) - Patologi - 84 / Plastikkirurgi 1,8 / 2,3 378 (L) - Psykiatri 0,6 / 1,6 181 / 581 (L) - Pædiatri 1,1 / 2,3 154 / 646 (L) - Børne- og ungdomspsykiatri 1,4 500 (L) - Kilde: Sygesikringens opgørelser. I tabel 11 og 12 ses udviklingen i bruttohonorarudgifter til borgerne i Københavns Amt opgjort såvel absolut som i indextal og anført i løbende priser. Det ses, at øjenlægehjælp var specialet med det højeste udgiftsniveau i slutningen af 1990 erne, men i 2000, 2001 og 2003 var øre-næse-halslægehjælp blevet det dyreste speciale. I 2002 var øjenlægehjælp specialet med det højeste udgiftsniveau, men dette beror på, at der blev gennemført en række meraktivitetsprojekter (grå stær operationer) indenfor specialet dette år. Det ses af tabellerne og den grafiske opstilling, at bruttohonorarudgifterne til Københavns Amts borgeres forbrug af speciallægehjælp har været støt stigende. Det særligt høje niveau i 2002 skyldes de førnævnte meraktivitetsprojekter. 2 1 (L) angiver at omsætningsloftet for deltidspraksis i specialet er kr. (H) angiver at omsætningsloftet for deltidspraksis i specialet er lig kr. Der er ikke noget omsætningsloft for deltidspraktiserende patologer. 2 Amternes udgiftsudvikling fra 1997 til 2001 målt i faste priser fremgår af tabel

39 Tabel 11: Udviklingen i bruttohonorarudgifter til speciallæger for borgerne i Kbh. Amt i kr Speciale Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Tilskud i Kr. Børne- og ungdomspsykiatri Neurologi Plastikkirurgi Pædiatri Anæstesiologi Ortopædkirurgi Patologisk anatomi Intern medicin Reumatologi Psykiatri Gynækologi obs Kirurgi Dermatovenerologi Øjenlægehjælp Øre-næsehalslægehjælp I alt Kilde: Sygesikringens opgørelser. 39

40 Tabel 12: Udviklingen i bruttohonorarudgifter til speciallæger for borgerne i Kbh. Amt. Indekstal 1996 = Speciale Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Indeks Børne- /ungdomspsykiatri Neurologi Plastikkirurgi Pædiatri Anæstesiologi Ortopædkirurgi Patologisk anatomi Intern medicin Reumatologi Psykiatri Gynækologi obstetrik Kirurgi Dermato-venerologi Øjenlægehjælp Øre-næse-halslægehjælp I alt Udviklingen i bruttohonorarudgifter til speciallægehjælp for borgerne i Københavns Amt Indeks = År 40

41 I en vurdering af speciallægernes virksomhed er det relevant at medtage såvel speciallægernes samlede produktion som fordelingen på hhv. egne og fremmede borgeres forbrug. Tabel 13 viser speciallægernes omsætning i 2003, dvs. Københavns amts bruttoudgifter til speciallæger, fordelt på egne og fremmede borgere indenfor hvert speciale. Af den samlede omsætning vedrører ca. 247 mill. kr., svarende til godt 78%, Københavns amts befolkning. Knap 22% af omsætningen hos amtets speciallæger stammer altså fra borgere udenfor amtet. Tabel 13: Kbh. Amts speciallægers produktion fordelt på egne og fremmede borgere. Bruttohonorarer Speciale Samlet produktion Egne borgere Fremmede borgere Tilskud i kr. Tilskud i kr. %-andel Tilskud i kr. %-andel Anæstesiologi ,8 % ,2 % Dermato-venerologi ,7 % ,3 % Reumatologi ,3 % ,7 % Gynækologi obstetrik ,9 % ,1 % Intern medicin ,8 % ,2 % Kirurgi ,8 % ,2 % Neurologi ,7 % ,3 % Øjenlægehjælp ,3 % ,7 % Ortopædkirurgi ,3 % ,7 % Øre-næse-halslægehjælp ,8 % ,2 % Patologisk anatomi ,3 % ,7 % Plastikkirurgi ,8 % ,2 % Psykiatri ,7 % ,3 % Pædiatri ,6 % ,4 % Børne- og ungdomspsykiatri ,7 % ,3 % I alt ,3 % ,7 % Kilde: Sygesikringens opgørelser 1 NB: Ydelser, hvor borgerens kommune ikke er registreret, er ikke indeholdt i ovenstående tabel. Den reelle Samlet produktion" er på kr. 41

42 Tabel 14 viser, hvordan Københavns amts borgeres samlede speciallægeforbrug fordeler sig på hhv. amtets speciallæger og speciallæger med ydernummer udenfor Københavns amt. Det fremgår af de to tabeller tilsammen, at amtets borgeres forbrug af udenamts ydelser, først og fremmest hos speciallæger i Københavns og Frederiksberg kommuner, er større end udenamtsborgernes forbrug hos speciallæger med ydernummer i Københavns amt. Samlet er der for de af planen omfattede 15 specialer tale om et underskud i forbindelse med udvekslingen af ydelser, der i 2003 svarede til en årlig udgift på ca. 6,5 mill. kr. Speciale Tabel 14: Kbh. Amts borgere forbrug af speciallægeydelser hos egne og fremmede ydere. Bruttohonorarer Samlet forbrug Egne ydere Fremmede ydere Tilskud i kr. Tilskud i kr. %-andel Tilskud i kr. %-andel Anæstesiologi ,3 % ,7 % Dermato-venerologi ,3 % ,7 % Reumatologi ,5 % ,5 % Gynækologi obstetrik ,2 % ,8 % Intern medicin ,3 % ,7 % Kirurgi ,8 % ,2 % Neurologi ,5 % ,5 % Øjenlægehjælp ,3 % ,7 % Ortopædkirurgi ,8 % ,2 % Øre-næse-halslægehjælp ,9 % ,1 % Patologisk anatomi ,9 % ,1 % Plastikkirurgi ,2 % ,8 % Psykiatri ,2 % ,8 % Pædiatri ,1 % ,9 % Børne- og ungdomspsykiatri ,9 % ,1 % I alt Kilde: Sygesikringens opgørelser ,8 % ,2 % I tabel 15 er de gennemsnitlige udgifter til speciallægehjælp pr. borger fordelt på kommuner og sygehusoptageområder. Gennemsnitstilskuddet pr. borger i amtet er 522 kr. Den gennemsnitlige borger i optageområdet for Amtssygehuset i Glostrup forbrugte kun 476 kr. i Dette er væsentligt lavere end de 618 kr., der er gælden- 42

43 de for den gennemsnitlige borger i optageområdet for Amtssygehuset i Gentofte. 1 1 Tallene er ikke renset for variabler så som alder og køn. 43

44 I optageområderne for Amager Hospital og Amtssygehuset i Herlev er der givet hhv. 506 kr. og 502 kr. i tilskud pr. borger i Kommunen med de højeste bruttohonorarudgifter pr. borger er Søllerød med et gennemsnitligt tilskud på 644 kr. i Dette er næsten 45 % mere end hvad, der er gældende for Ledøje-Smørum kommune, der har Københavns Amts laveste speciallægeudgifter pr. borger. Tabel 15: Bruttohonorarudgifter til speciallæger fordelt på borgerens kommune Kommune / optageområde Tilskud i kr. Borgere Tilskud per borgere Dragør Tårnby Amager Gentofte Lyngby-Taarbæk Søllerød KAS Gentofte Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Vallensbæk KAS Glostrup Ballerup Gladsaxe Herlev Ledøje-Smørum Værløse Rødovre KAS Herlev Manglende kom I alt

45 Kilde: Sygesikringens opgørelser og Danmarks Statistik 45

46 Af tabellerne 16 og 17 fremgår afslutningsvis nogle få nøgletal vedr. aktivitets- og udgiftsudviklingen i perioden Jfr. tabel 16, er der i 2003 behandlet godt flere borgere hos praktiserende speciallæger i forhold til I alt borgere har i 2003 modtaget sammenlagt undersøgelses- og behandlingsydelser i speciallægepraksis, idet det kan konstateres at antallet af ydelser pr. 1. konsultation kun har været ganske svagt stigende (fra 4,8 ydelser pr. henvisning i 1996 til 4,9 ydelser pr. henvisning i 2003). Til sammenligning kan det oplyses, at Københavns amts borgeres forbrug af ambulante ydelser på offentligt ejede sygehuse i 2002, opgjort som antal ambulante besøg excl. skadestuebesøg, i 2002 har udgjort Tabel 16: Aktivitet og bruttohonorarudgifter til Kbh. Amts borgeres forbrug af speciallægehjælp. 1996, 2003 Speciale Antal 1. konsultationer Antal ydelser i alt Tilskud i 1000 kr. Antal 1. konsultationer Antal ydelser i alt Tilskud i 1000 kr. Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi Gynækologi obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Øjenlægehjælp Ortopædkirurgi Øre-næse-halslægehjælp Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri I alt Kilde: Sygesikringens opgørelser 46

47 Udgifterne til speciallægehjælp varierer betydeligt mellem Øst- og Vestdanmark. Dette fremgår af tabel 17 nedenfor. I Vestdanmark ligger udgiften pr. indbygger under 300 kr., mens den i Hovedstadsområdet ligger på ca. 500 kr. pr. indbygger. Væksten indenfor de seneste år har dog været forskellig de to områder imellem med betydeligt lavere vækstrater østpå end vestpå. Hovedstadsområdet tegner sig således for de procentvis laveste realvækstændringer i perioden I Københavns amt har realvæksten i den anførte periode været på 4,1% og endnu lavere har realvæksten været i Roskilde amt, Frederiksborg amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Dette er et udtryk for, at de gennemførte speciallægepraksisplaner i hovedstadens amter og kommuner fra midten og sidste halvdel af 1990èrne har ydet et væsentligt bidrag til en høj grad af udgiftskontrol på speciallægeområdet. Til sammenligning kan det anføres, at udgiftsudviklingen indenfor Københavns amts sygehusvæsen incl. udgifterne til psykiatri og fremmede sygehuse i samme periode har udvist en realvækst på 15,2%. Tabel 17: Udgifter til forbrug af speciallægehjælp pr. borger fordelt på amter samt ændring fra 1997 til Faste priser (2001) Ændring Amt / Kommune Kr. per Kr. per %-vis borger borger Vestsjællands Amt ,3 % Bornholms Amt ,3 % Ribe Amt ,4 % Ringkøbing Amt ,7 % Nordjyllands Amt ,1 % Viborg Amt ,2 % Sønderjyllands Amt ,9 % Århus Amt ,7 % Storstrøms Amt ,2 % Vejle Amt ,0 % Fyns Amt ,1 % Københavns Amt ,1 % Roskilde Amt ,6 % 47

48 Frederiksborg Amt ,1 % Københavns Kom ,4 % Frederiksberg Kom ,2 % 48

49 4. HOVEDRESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER TIL SPECIALLÆGEPRAKSIS, ALMEN PRAKSIS OG SPECIALERÅD SOM GRUNDLAG FOR PRAKSISPLANLÆGNINGEN 4.1 Formålet med undersøgelserne og anvendelse af resultaterne De af styregruppen for speciallægepraksisplanen foranstaltede skemaundersøgelser i hhv. speciallægepraksis, almen praksis og hos specialerådene har haft til formål at sikre så bredt et oplysningsgrundlag som muligt og at sikre de væsentligste interessenter en reel medindflydelse på praksisplanlægningens overvejelser og konklusioner. De hensyn, der er indgået ved udformningen af spørgeskemaerne, er navnlig følgende: 1) Der er taget udgangspunkt i, at speciallægepraksisplanlægningen skal løse 2 hovedopgaver: dels den opgave, der retter sig mod hvert af de 15 specialer, og som består i at tilrettelægge den specialespecifikke kapacitet og opgavefordeling i amtet, dels den mere tværgående opgave, der består i at sikre den bedst mulige samordning for specialerne under eet og skabe grundlag for udvikling af kvalitet og service i speciallægepraksis. 2) Udover alene som ved tidligere praksisplanlægning at høre de praktiserende speciallæger om forhold af betydning for planlægningen er der lagt vægt på tillige at inddrage såvel specialerådene som de praktiserende læger. Specialerådene er som sundhedsfaglig rådgivningsinstans kommet til efter den seneste praksisplans tilblivelse. Indenfor rammerne af den seneste speciallægeoverenskomst tilstræbes der en udvikling af initiativer med henblik på 49

50 styrkelse af kvalitetssikring og udvikling af speciallægepraksis. Som ansvarlige for den sundhedsfaglige rådgivning indenfor de enkelte specialer i sygehusvæsenet har det været naturligt at anmode specialerådene om - ud fra sygehusenes ønsker og behov - at beskrive mulige projekter til udvikling af kvalitet og bedre samordning med speciallægepraksis. De henvisende praktiserende læger er de praktiserende speciallægers største kunder, hvorfor det er naturligt at søge afdækket de praktiserende lægers tilfredshed med kvalitet og service samt samarbejde og samordning på tværs af sektorerne. 3) Når effektiviteten af det danske sundhedsvæsen er til debat, bliver der oftest fokuseret på kvalitet, kapacitet og effektivitet i gruppen af alment praktiserende læger og i sygehusvæsenet. Kvalitet, kapacitet og effektivitet i gruppen af praktiserende speciallæger bliver sjældnere omtalt, selvom denne gruppe udfører en væsentlig del af sundhedsydelserne. Dette er baggrunden for den brede belysning af forholdene gennem nævnte tre spørgeskemaundersøgelser. Vedr. en detaljeret afrapportering af spørgeskemaundersøgelserne og deres resultater henvises til Bilagsdel 1 samt til Bilagsdel 4. Sidstnævnte bilagsdel indeholder for hvert enkelt speciale en skemamæssig sammenfatning af undersøgelsen i speciallægepraksis. Jfr. ovenstående, er den efterfølgende sammenfatning af undersøgelsesresultaterne foretaget på tværs af de 3 spørgeskemabesvarelser. Sammenfatningen er relateret til følgende tværgående emneområder: samarbejde, opgavefordeling, patientforløb, kvalitet og service. Resultaterne af skemaundersøgelserne på de nævnte felter har været vejledende og styrende for de overvejelser og heraf følgende anbefalinger og forslag, der fremgår af de 2 tidligere nævnte 50

51 tværgående rapporter, og som er resumeret i det følgende kapitel Sammenfatning af de væsentligste resultater Vedr. samarbejde: Hovedparten af de praktiserende speciallæger deltager ikke i faste tilbagevendende møder af koordinerende karakter med de relevante sygehusafdelinger, men har ønske om, at der nedsættes særlige samarbejdsorganer for de enkelte specialer med den opgave at sikre en større kvalitet og helhed i amtets ambulante speciallægebetjening, dvs. både den primære og sekundære sektor. Med hensyn til de former for samarbejde, som speciallægerne gerne ser fremmet i forhold til sygehusvæsenet, peges der navnlig på en løbende vurdering af opgavefordelingen mellem sygehussektor og praksissektor, efteruddannelse og andre kollegiale forhold og problemer i begge sektorer, kvalitetsvurdering af lægefagligt samarbejde mellem sektorerne samt stillingtagen til rammeaftaler, 3 aftaler og udlicitering. Flertallet af specialeråd giver også udtryk for, at en hensigtsmæssig styrkelse af samarbejdet vil kunne ske på de nævnte opgavefelter. Speciallægepraksissektoren er kun repræsenteret i begrænset omfang i de eksisterende specialeråd, ligesom det er en udbredt opfattelse blandt de praktiserende speciallæger, at arbejdet i specialerådene ikke er tilstrækkeligt synligt i forhold til praksissektoren. Et bedre samarbejde sektorerne imellem vil sikre en mere smidig funktion, bedre ressourseudnyttelse og bedre visitation af patienterne. Indenfor de specialer, hvor der findes praksiskonsulentordninger (gynækologi og kirurgi) gives der udtryk for tilfredshed med ordningen. Fra et flertal af specialerne anføres det dog, at med et begrænset antal speciallæger pr. sygehus vil en egentlig praksiskonsulentordning ikke være hensigtsmæssig. Et fast berammet samarbejde til 51

52 sikring af en løbende og effektiv faglig dialog vurderes som mere relevant. Fra den overvejende del af de alment praktiserende læger gives der udtryk for, at samarbejdet med de praktiserende speciallæger fungerer godt og er noget, der bør udbygges og satses på i fremtiden. Vedr. opgavefordeling og patientforløb: I relation til de alment praktiserende læger angiver et klart flertal af speciallægepraksis som deres opfattelse, at de ikke generelt taget varetager opgaver, som almen praksis burde løse. Ud fra de praktiserende lægers synsvinkel er der foretaget en belysning af mulighederne for telefonisk og faglig rådgivning hos de praktiserende speciallæger og endvidere er patienttilfredshed og forløb belyst i relation til speciallægernes faglige indsats, information til patienterne samt tidsforbrug på patienterne. På alle de nævnte områder kan der generelt konstateres stor tilfredshed med speciallægernes indsats. Dette betyder dog ikke, at der ikke er grundlag for forbedringer. Som forbedringsmuligheder peges der bl.a. på en bedre profilering af speciallægerne, herunder gennem afholdelse af jævnlige møder parterne imellem, samt udarbejdelse af kataloger over ydelser og operationer hos den enkelte speciallæge med angivelse af interesseområder mv. Hertil kommer udarbejdelse af forløbsbeskrivelser vedr. de mest almindelige diagnoser samt en række formaliserede instrukser, således at de alment praktiserende læger bedre kan motivere de rette patienter til ikke at gå til specialist, når opgaven kan løses lige så godt eller bedre i almen praksis (eksempelvis med henblik på at undgå unødige kontroller i gynækologiske speciallægepraksis). Hertil kommer, at der peges på muligheden i udvikling af EDBkommunikation eksempelvis gennem et lukket intranet til kommunikation af cases med mulighed for honoreret respons fra speciallæ- 52

53 ge, dvs. forundersøgelse evt. kunne foregå i almen praksis i samarbejde med speciallægepraksis. Vedr. kvalitet og service: Undersøgelsen i speciallægepraksis viser, at ca. en tredjedel af speciallægerne på nuværende tidspunkt er positive overfor at indgå aktivt i de typer af initiativer til kvalitetsudvikling, som spørgeskemaet opridser. Der er ikke væsentlig forskel på graden af speciallægernes interesse for de enkelte typer af kvalitetsudvikling. Blandt de nævnte typer initiativer til kvalitetsudvikling indgår blandt andre: Faglige audits Beskrivelse af det optimale patientforløb Projekt vedr. utilsigtede hændelser Undersøgelsen blandt speciallægerne viser også, at der er behov for udvikling af speciallægepraksis` tilgængelighed for patienterne, såvel i form af den fysiske tilgængelighed for handicappede som tilgængeligheden af information om den enkelte praksis. I undersøgelsen blandt de alment praktiserende læger tilkendegives generelt en stor tilfredshed med speciallægernes indsats. Kun indenfor nogle få specialer er de praktiserende læger utilfredse med patienternes forløb hos speciallægerne. Specialerådenes besvarelser angiver, at disse på flere punkter understøtter en parallel udvikling af kvalitet og service på sygehusene og i speciallægepraksis. Således er de fleste specialeråd positive overfor at bruge følgende metoder til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis: Faglige audits af patientforløb på tværs af sektorer og definition af undersøgelsesforløb Rapportering af utilsigtede hændelser Patienttilfredshedsundersøgelser Offentliggørelse af ventetider Specialerådene tilkendegiver også en postiv holdning til en fælles (for sygehuse og speciallægepraksis) udvikling af kvaliteten af kommunikationen med patienterne. 53

54 5. PRAKSISPLANENS FORSLAG TIL UDVIKLING AF SAMARBEJDE, KVALITET OG SERVICE 5.1 Baggrund Med den af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Amtsrådsforeningen i januar 2001 offentliggjorte analyse- og strategirapport for sygesikringsområdet, der omfatter alle sygesikringens overenskomstområder, samt den efterfølgende udmøntning af rapportens anbefalinger i landsoverenskomsterne, først i speciallægernes overenskomst af , er der lagt afgørende vægt på at fortsætte og forstærke arbejdet med at nedbryde de barrierer, der findes for en effektiv samordning mellem primær- og sekundærsektoren. Speciallægeoverenskomstens planlægningsbestemmelser fastslår som nævnt, at der skal etableres en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, og at praksisplanlægningen skal sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet. Den overordnede speciallægepraksisplan 2004 for Københavns amt fastlægger en udviklingsplan, som skal styrke rammerne for samarbejdet mellem sektorerne, og som styrker de processuelle elementer i planlægningen. Der er hensigten at skabe et solidt grundlag for et nyt og bedre samarbejde og nedbrydning af eksisterende barrierer. Det vigtigste formål er at skabe hensigtsmæssige rammer for det nye samarbejde og i øvrigt at få indkredset og prioriteret forslag til realisering af de tværgående projekter, der af de væsentligste interessenter på speciallægeområdet vurderes at være de mest presserende. Der er tillige fastlagt rammer for arbejdet med den detaljerede tilrettelæggelse af kapacitet og opgavefordeling for de specialevise 54

55 planer på baggrund af de udarbejdede statusbeskrivelser for specialerne, der fremgår af kapitel Sammenfatning af anbefalinger i de udarbejdede delrapporter Rapport vedr. samarbejde og opgavefordeling Den tværgående arbejdsgruppe har taget udgangspunkt i planbestemmelserne og udviklingstendenserne i øvrigt vedr. samarbejde og samordning mellem speciallægepraksissektoren og sygehussektoren. På dette grundlag er formuleret forslag med målsætninger og principielle retningslinjer for den videre udvikling indenfor de nævnte temaer. Forslagene sigter på at styrke de formelle rammer omkring samarbejdet at sikre at der løbende sker en vurdering af den mest optimale opgavefordeling indenfor den ambulante behandlingsvirksomhed mellem speciallægepraksissektoren, sygehussektoren og almen praksis at sikre at der sker en udvikling af samarbejdet om de mest hensigtsmæssige og kvalitativt bedste patientforløb både i forhold til sygehusvæsenet og almen praksis Der henvises i sin helhed til arbejdsgruppens rapport vedlagt som Bilagsdel 2. Det følgende er et kort resume af rapportens forslag. Forslag 1: Ny organisering med nedsættelse af samarbejdsfora Med henblik på fremover at skabe en effektiv organisering af samarbejdet mellem sygehussektoren og praksissektoren, der ikke bliver tilstrækkeligt varetaget i de eksisterende specialeråds regie, stilles der følgende forslag: At der uafhængigt af de nuværende specialeråd etableres en ny organisering som benævnes samarbejdsforum, med dannelse af et samarbejdsforum for hvert af de 15 specialer, paritetisk sammensat med 2 repræsentanter fra hhv. sygehus- og praksissektor. 55

56 Alle 15 samarbejdsfora skal drøfte forslag til udbygning af samarbejdet og sikre at der sker en løbende stillingtagen til den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem sektorerne. Alle 15 samarbejdsfora skal herudover drøfte og konkretisere kommende initiativer til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, jfr. forslag nedenfor fra den tværgående arbejdsgruppe vedr. kvalitet og service. Forslag 2: Fremtidig speciallægekonsulentbistand Med henblik på fremover indenfor alle specialer at styrke den speciallægelige rådgivning vedr. samarbejde, opgavefordeling og kvalitetsudvikling stilles der følgende forslag: At den fremtidige konsulentbistand ydes indenfor rammerne af de nye samarbejdsorganer, således at den nuværende speciallægepraksiskonsulentordning afvikles. Midler fra den eksisterende konsulentordning foreslås at indgå i en ny pulje. Denne pulje kan anvendes til frikøb af speciallæger til løsning af specifikke opgaver inden for samtlige specialer som led i samarbejdsorganernes arbejde, der således forudsættes at levere de specialerelaterede konsulentydelser, der skal erstatte den nuværende praksiskonsulentordning. Forslag 3: Udbygning af den løbende faglige mødevirksomhed indenfor specialerne Med henblik på indenfor samtlige specialer at udbygge den løbende faglige mødevirksomhed, der p.t. har en sporadisk karakter, stilles der følgende forslag: At der for hvert enkelt speciale skabes en gensidigt forpligtende tværamtslig mødestruktur gældende for 56

57 samtlige sygehusoptageområder og med et fast formaliseret indhold af samarbejdet mellem sygehusafdelinger og speciallægepraksis Der bør sikres maximal tilslutning til møderne med deltagelse af repræsentanter for overlægerne på de relevante sygehusafdelinger samt samtlige praktiserende speciallæger i de respektive optageområder for at understrege beslutningernes forpligtende karakter i relation til samarbejdsrutiner, kommunikation, erfaringsudveksling osv. Forslag 4: Styrkelse af de gensidige uddannelses- og undervisningsaktiviteter (afdelings- og klinikbesøg) Med henblik på generelt at styrke de gensidige uddannelses- og undervisningsaktiviteter mellem sektorerne stilles der følgende forslag: At der tilstræbes en øget efteruddannelse af de praktiserende speciallæger på amtets specialafdelinger, ligesom de yngre sygehusansatte speciallæger i øget omfang skal anspores til besøg i speciallægeklinikkerne. Det anbefales at indføre systematiserede ophold på sygehusafdelingerne for speciallægepraksis, når nye behandlinger skal implementeres. Indholdet i de gensidige afdelings- og klinikbesøg forudsættes aftalt i de nye samarbejdsfora. Forslag 5: Fleksible ansættelsesformer mellem sektorerne Med henblik på at tilskynde til en øget vidensudveksling og en større fleksibilitet i ansættelsesformer mellem sektorerne stilles der følgende forslag: At der gennemføres initiativer, der kan sikre, at interesserede sygehusspeciallæger i perioder kan arbejde i 57

58 speciallægepraksis (assistentordninger, vikarordninger mv.). Det skal endvidere overvejes, hvorvidt der evt. kan etableres speciallægepraksislignende funktioner i sygehusregie, hvor bemandingen såvel kan være den enkelte afdelings egne speciallæger som speciallæger, der har beskæftigelse udenfor sygehusene, herunder evt. med vagtdeltagelse. Forslag 6: Styrkelse af samarbejdet i relation til almen praksis Med henblik på at styrke samarbejdet i relation til almen praksis stilles der følgende forslag: At der sikres en bedre og koordineret udnyttelse af de ressoursepersoner, der allerede findes på området (almenpraksiskonsulenter/-koordinatorer, konsulenter indenfor personlige efteruddannelsesbesøg, speciallægekonsulentbistand fra de nye samarbejdsorganer mv.). Det er opfattelsen, at de praktiserende speciallæger indenfor alle specialer med fordel kan fokusere mere på det personlige kendskab til almen praksis i kraft af information, faglige møder og personlig kontakt med de praktiserende læger Rapport vedr. kvalitetsudvikling og service En stor del af speciallægepraksis i Københavns amt er endnu ikke systematisk engageret i kvalitetsudvikling. Det er derfor hensigten at skabe et fundament for en kommende udvikling med det størst mulige engagement fra praktiserende speciallæger indenfor de 15 specialer. 58

59 Forslagene sigter på at iværksætte projekter af både fælles og af mere individuel karakter, som sætter fokus på kvalitet og kvalitetsudvikling i denne sektor at skabe en organisatorisk platform for håndtering af kommende krav til speciallægepraksis om kvalitetsudvikling, som kan forventes i medfør af Den danske model for Kvalitetsudvikling, KVIS-projektet (kvalitetsudvikling i speciallægepraksis) og Akkrediteringsprojektet i Københavns amt Der henvises i sin helhed til arbejdsgruppens rapport vedlagt som Bilagsdel 3. Det følgende er et kort resume af rapportens forslag. Forslag 7: Organisering af den fremtidige kvalitetsudvikling Med henblik på at skabe en organisatorisk platform for håndtering af kommende ønsker og krav til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis stilles der følgende forslag: Forslag 8: Audits af patientforløb At der i den nye organisering med et samarbejdsforum for hvert af de 15 specialer drøftes og konkretiseres kommende initiativer til kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Der henvises vedr. kommissorium og sammensætning til forslag 1 ovenfor. Med henblik på at skabe bedre sammenhæng i patienternes samlede undersøgelses- og behandlingsforløb og for dermed at skabe kvalitet på tværs af sektorerne stilles der følgende forslag: At der foretages audits for hele patientens forløb fra almen praksis over speciallægepraksis og for nogle patienter videre til sygehus eller til den kommunale sundheds- og hjemmepleje. Dette organiseres for hvert speciale og kobles til akkrediteringsprojektet vedr. det totale patientforløb og det dertil knyttede arbejde med udvikling af standarder for 59

60 patientforløb, hvor almen praksis allerede er inddraget. Forslag 9: Rapportering af utilsigtede hændelser udvikling af patientsikkerheden Med henblik på at udvikle patientsikkerheden i speciallægepraksis samt for at forberede speciallægepraksis på kommende lovkrav stilles der følgende forslag: At der udvikles og afprøves et rapporteringssystem vedr. utilsigtede hændelser i speciallægepraksis. Det foreslås, at rapporteringen sker til amtets enhed for patientsikkerhed, samt at retningslinjerne for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehusene danner udgangspunkt for udvikling af særlige retningslinjer for rapportering af hændelser i speciallægepraksis. Forslag 10: Patienttilfredshedsundersøgelse Med henblik på at skabe et godt grundlag for efterfølgende kvalitetsudvikling og ud fra ønsket om at sætte fokus på patientens oplevelse af behandlingskvaliteten foreslås følgende. At der systematisk udvikles en særlig metode til jævnlige undersøgelser af patienttilfredsheden i speciallægepraksis. Der foretages allerede systematiske patienttilfredshedsundersøgelser på sygehusene, og en metode til undersøgelse af patienttilfredsheden i almen praksis er under udvikling. Det foreslås, at de praktiserende speciallæger tilknyttes dette projekt med henblik på udvikling af en særskilt metode for speciallægepraksis. Forslag 11: Praksisbeskrivelser med udvalgte serviceoplysninger vedr. alle speciallægepraksis Med henblik på at udvikle speciallægepraksis` information til patienter og henvisende læger og dermed at opnå en øget tilgænge- 60

61 lighed af oplysninger om speciallægepraksis stilles der følgende forslag: At der for hvert speciale udvikles en model for beskrivelse af de enkelte praksis indenfor specialet. Udover praktiske informationer om adresse, åbningstider, fysiske adgangsforhold mv. skal beskrivelsen omfatte, hvilke sygdomsgrupper praksis særligt tager i behandling, samt hvilke behandlingsformer der ydes. Herudover kan der eventuelt suppleres med informationer om speciallægens særlige kompetencer i form af efteruddannelse eller interesseområder. Forslag 12: Offentliggørelse af ventetidsinformation vedr. alle speciallægepraksis Med henblik på at give patienter og henvisende læger bedre grundlag for valg af speciallægepraksis stilles der følgende forslag: At der lettilgængeligt gives information om ventetider til behandling indenfor alle specialer, således som det nu sker vedr. øjenlægehjælp via amtets hjemmeside. 61

62 6. DEN VIDERE PLANLÆGNING 6.1 Forslag til specialebeskrivelser Der er udarbejdet en beskrivelse for hvert af de 15 specialer, der praktiseres indenfor under sygesikringen i Københavns amt. Der henvises til Bilagsdel 4 med en opdeling af bilagene efter specialekategori (kirurgiske, medicinske samt psykiatriske og tværgående kliniske servicespecialer). Hvert af specialerne er beskrevet med et fyldigt statusafsnit, hvortil kommer en specialespecifik sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i speciallægepraksis. Statusbeskrivelsen, der er udarbejdet af de speciallægelige repræsentanter for hhv. sygehus- og praksissektoren, har karakter af en faglig introduktion til specialet og indeholder en beskrivelse af følgende forhold: Beskrivelse af hvor arbejdet udføres (almen praksis, speciallægepraksis, sygehusvæsenets specialafdelinger/ambulatorier, evt. øvrige behandlingsformer). Kort karakteristik af sygdomsmønstret/behandlingsvirksomheden vedr. patienter, der kontakter praktiserende speciallæger, ambulatorier mv. Forventede væsentlige problemstillinger og udviklingstræk indenfor specialet i den kommende 4-års planperiode. Statusdelen for de enkelte specialer omfatter herudover en opgørelse over kapaciteten i såvel praksissektoren som sygehussektoren (udelukkende ambulatorievirksomheden), en opgørelse af aktivteten i de to sektorer samt en opgørelse over ressourseforbruget for sygesikringen Kapacitet: Sygesikringsområdet: 62

63 Kapaciteten i praksissektoren er opgjort ved antallet af læger med ydernummer for sygesikringen. Endvidere er der redegjort for praksis` geografiske lokalisering. Sygehusområdet: For Københavns amts sygehusvæsen gælder, at der på alle de områder, hvor der findes praksisspecialer, også findes sygehusambulatorier. Generelt er antallet af ambulatorier ikke øget igennem de seneste år, men der har været en udvikling i retning af, at flere og flere patienter i sygehussektoren behandles ambulant Aktivitet: Sygesikringsområdet: Aktiviteten i speciallægepraksis kan måles ved opgørelser over antallet af honorerede ydelser. Der fås et billede af, hvor mange patienter der behandles ved at opgøre antallet af 1. konsultationer. De øvrige ydelser såsom senere konsultationer, besøg, tillægsydelser, laboratorieydelser, operationsydelser mv. medtages, når den samlede aktivitet skal beskrives, ligesom forholdet mellem antallet af førstegangskonsultationer og de øvrige ydelser kan give et indtryk af, hvor stor aktivitet, der gennemsnitligt udløses af en patienthenvisning. Sygehusområdet: Det er lidt vanskeligere at beskrive aktiviteten på sygehusområdet, idet mængden af forskellig aktivitet er betydeligt større, og der er tale om en større kompleksitet. Det, der i særlig grad er relevant i denne sammenhæng, er sygehusaktiviteten på de felter, hvor der er overlapning til speciallægepraksisområdet, hvilket først og fremmest vil sige sygehusenes ambulatorievirksomhed. Aktiviteten i sygehusambulatorierne er opgjort som antal patienter samt patienternes samlede antal ambulante besøg Ressourseforbrug: Sygesikringsområdet: 63

64 På sygesikringsområdet kan ressourseforbruget opgøres som det samlede honorar, der udbetales til de praktiserende speciallæger. De samlede udgifter er endvidere opgjort såvel før som efter clearing, dvs. før og efter mellemamtslig betalingsudligning. Det enkelte amt skal betale for borgere bosat i amtet, uanset hvilket amt den behandlende speciallæge tilhører. Sygehusområdet: Sygehusambulatorierne er i praktisk og økonomisk henseende nært integreret med sygehusenes sengeafdelinger, og det giver under disse omstændigheder ikke umiddelbart mening at sammenligne det totale ressourseforbrug på sygehusenes ambulatorier med amtets samlede udgifter til speciallægepraksis. 6.2 Godkendelse af specialebeskrivelser som grundlag for udarbejdelse af delplaner vedr. fremtidig kapacitet og opgavefordeling Det skal afslutningsvis bemærkes, at de i Bilagsdel 4 indeholdte specialebeskrivelser i relation til de enkelte specialer har karakter af de beskrivelser af den ambulante speciallægebetjening i amtet, der udarbejdes som en del af grundlaget for planlægningen, og som særskilt skal godkendes af samarbejdsudvalget med de praktiserende speciallæger, jfr. overenskomstens 13, stk

65 7. Bilag 7.1 Planlægningsorganisation OVERSIGT MEDLEMSFORTEGNELSE VEDR. PRAKSISPLANLÆGNING FOR SPECIALLÆGEPRAKSIS Medlemmer af styregruppen for praksisplanen: Sundhedsfaglig vicedirektør Ole Faber, Sundhedsforvaltningen (formand) Ledende overlæge Jens Jørgen Kjer, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup (udpeget via specialerådene som repræsentant for de skærende specialer) Ledende overlæge Troels Mørk Hansen, Reumatologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev (udpeget via specialerådene som repræsentant for de ikke-skærende specialer) Speciallæge Peter Michael Jørgensen (repræsentant for de praktiserende speciallæger udpeget af Lægekredsforeningen) Speciallæge Erling Dreisler (repræsentant for de praktiserende speciallæger udpeget af Lægekredsforeningen) Speciallæge Steen Henning Steensen (repræsentant for de praktiserende speciallæger udpeget af Lægekredsforeningen) Speciallæge Birgit Arentoft (repræsentant for de praktiserende speciallæger udpeget af Lægekredsforeningen) Praktiserende læge Anne-Birgit Olsen (repræsentant for de praktiserende læger udpeget af Lægekredsforeningen) Sundhedsfaglig vicedirektør Annette Gjerris, Psykiatri- og socialforvaltningen Medlemmer af sekretariatsgruppen for praksisplanen: Vicekontorchef John Sørensen, Planlægningsafdelingen Fuldmægtig Trine Elmer, Planlægningsafdelingen Fuldmægtig Pernille Breum, Planlægningsafdelingen Fuldmægtig Leif Knudsen, Planlægningsafdelingen Student Andreas Daugaard Jørgensen, Planlægningsafdelingen Fuldmægtig Carsten Biering-Sørensen, Udviklingsafdelingen 65

66 Sygesikringsleder Bodil Vestergård, Økonomiafdelingen/sygesikringen Fuldmægtig Marie Louise Koefoed, Psykiatri- og socialforvaltningen Speciallæge Lars-Olof Abrahamsson, speciallægepraksiskonsulent Speciallæge Per Bech-Jansen, speciallægepraksiskonsulent Praktiserende læge Bjørn Perrild, almen praksiskoordinator Medlemmer af følge/referencegruppen for praksisplanen: Medlemmerne af styregruppen som ovenfor anført Medlemmerne af sekretariatsgruppen som ovenfor anført Overlæge Kirsten Skougaard, Brøndby Distriktspsykiatri (udpeget som repræsentant for Lægekredsforeningen) Ledende overlæge Steffen Ulrik Friis, Gentofte, afd. F (udpeget af direktionen på Amtssygehuset i Gentofte) Vicedirektør Morten Brinkløv (udpeget af direktionen på Amtssygehuset i Glostrup) Vicedirektør Per Dombernowsky (udpeget af direktionen på Amtssygehuset i Herlev) Lægelig direktør Jens Jacob Krintel (udpeget af hospitalsdirektionen på Amager Hospital) Overlæge Jørn Badskjær (udpeget som repræsentant for Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) Helge Hagenbo (udpeget som repræsentant for Amtsældrerådet) Søren Grotum (udpeget som repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer - Københavns amt) Socialdirektør Niels Milo Poulsen (udpeget som repræsentant for Foreningen af Kommuner i Københavns amt) Embedslæge Elisabeth Hansen (udpeget som repræsentant for Embedslægeinstitutionen) 66

67 MEDLEMSFORTEGNELSE VEDR. NEDSATTE ARBEJDSGRUPPER UNDER STYREGRUPPEN FOR PRAKSISPLANEN: Tværgående arbejdsgruppe vedr. samarbejde og opgavefordeling mellem primær- og sekundærsektoren: Sundhedsfaglig vicedirektør Ole Faber, Sundhedsforvaltningen (formand for arbejdsgruppen) Speciallæge Erling Dreisler (udpeget som repræsentant for de praktiserende speciallæger) Speciallæge Peter Michael Jørgensen (udpeget som repræsentant for de praktiserende speciallæger) Ledende overlæge Jens Jørgen Kjer (udpeget som repræsentant for sygehusoverlægerne via specialerådene) Ledende overlæge Jens Knud Larsen (udpeget som repræsentant for sygehusoverlægerne via specialerådene) Praktiserende læge Bjørn Perrild (udpeget som repræsentant for almenpraksiskoordinatorerne) Sekretariat for gruppen: Fuldmægtig Leif Knudsen (ledende sekretær) Fuldmægtig Trine Elmer Sygesikringsleder Bodil Vestergård Speciallæge Per Bech-Jansen, speciallægepraksiskonsulent Speciallæge Lars-Olof Abrahamsson, speciallægepraksiskonsulent Tværgående arbejdsgruppe vedr. kvalitet og service i speciallægepraksis: Sundhedsfaglig vicedirektør Ole Faber, Sundhedsforvaltningen (formand) Speciallæge Peter Michael Jørgensen (udpeget som repræsentant for de praktiserende speciallæger) Speciallæge Erling Dreisler (udpeget som repræsentant for de praktiserende speciallæger) Ledende overlæge Troels Mørk Hansen (udpeget som repræsentant for sygehusoverlægerne via specialerådene) Ledende overlæge Flemming Moesgaard (udpeget som repræsentant for sygehusoverlægerne via specialerådene) 67

68 Praktiserende læge Kirsten Vinsand (udpeget som repræsentant for almen praksis) Sekretariat for gruppen: Fuldmægtig Pernille Breum (ledende sekretær) Vicekontorchef John Sørensen Sygesikringsleder Bodil Vestergård Fuldmægtig Carsten Biering-Sørensen Speciallæge Per Bech-Jansen, speciallægepraksiskonsulent Speciallæge Lars-Olof Abrahamsson, speciallægepraksiskonsulent Specialevise arbejdsgrupper: Kirurgiske specialer: Gynækologi: Speciallæge Lars-Olof Abrahamsson Led. overlæge Jens Jørgen Kjer Sekretær for gruppen: Leif Knudsen Almen kirurgi: Speciallæge Jan Struckmann Led. overlæge Flemming Moesgård Sekretær for gruppen: Leif Knudsen Ortopædkirurgi: Speciallæge Finn Nørmark Led. overlæge Carsten Tørholm Sekretær for gruppen: Leif Knudsen Plastikkirurgi: Speciallæge Niels Peter Fisker Led. overlæge Karin Dahlstrøm Sekretær for gruppen: Leif Knudsen Øjenlægehjælp: Speciallæge Neel Gerner Led. overlæge Henrik Lund-Andersen Sekretær for gruppen: Leif Knudsen 68

69 Øre-næse-halslægehjælp: Speciallæge Steen Henning Steensen Led. overlæge Chr. Hjort-Sørensen Sekretær for gruppen: Leif Knudsen Medicinske specialer: Dermato-venerologi: Speciallæge Christian Avnstorp Led. overlæge Torkil Menne Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum Reumatologi: Speciallæge Dorrit Jarner Led. overlæge Troels Mørk Hansen Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum Intern medicin: Speciallæge Jørgen Meibom Led. overlæge Hans Ibsen Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum Pædiatri: Speciallæge Ulla Hesselbjerg Led. overlæge Karsten Hjelt Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum Neurologi: Speciallæge Bjarne Degnbol Led. overlæge Allan Andersen Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum Psykiatriske specialer: Voksenpsykiatri: Speciallæge Kirsten Skougaard Led. overlæge Jens Knud Larsen Sekretær for gruppen: Bodil Vestergård og Marie Louise Koefoed Børnepsykiatri: Speciallæge Helene Hoffmann 69

70 Led. overlæge Karl Johan Rump Sekretær for gruppen: Bodil Vestergård og Marie Louise Koefoed Tværgående kliniske servicespecialer: Anæstesiologi: Speciallæge Bjarne Saaby Lomholt Led. overlæge Jørgen Dahl Sekretær for gruppen: Leif Knudsen Patologisk anatomi: Speciallæge Anders Glenthøj Led. overlæge Beth Bjerregaard Sekretær for gruppen: Trine Elmer/Pernille Breum 7.2 Speciallægeoverenskomstens planbestemmelser 13. Samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen Stk. 1. Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager amtet, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i amtet. Stk. 2. Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til kapitel 6a i sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Stk. 3. Praksisplanlægningen skal udfra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis, samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. 70

71 Stk. 4. Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i amtet er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Stk. 5. Amtet udarbejder en beskrivelse af den ambulante speciallægebetjening i amtet som del af grundlaget for planlægningen. Samarbejdsudvalget kan meddele bemærkninger til udkast til beskrivelse samt den endelige beskrivelse. Stk. 6. Samarbejdsudvalget forelægger amtets udkast til praksisplan og kan meddele amtet bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges amtsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Stk. 7. Den af amtsrådet vedtagne praksisplan fremsendes til SSU til orientering. 71