Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Transkript

1 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning udløber den Danske Regioner og BPK har forhandlet nye aftaler vedrørende det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning på plads. Forhandlingerne har været konstruktive og positive med fokus på kvalitet, sammenhængende patientforløb, økonomi og håndtering af konkrete samarbejdsforhold. Der har været forhandlet 42 konkrete emner og krav fra begge parter. Målsætningen har bl.a. været at sikre, at konsekvenserne vedr. lovændringerne om ret til hurtig udredning vedrørende psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri indarbejdes, at sikre flere patientrettede forløb, hvor omdrejningspunktet har været at sikre at kvaliteten i behandlingerne. Nye aftaler fra 1. september Danske Regioner og BPK er enige om, at der fra 1. september 2015 indgås nye 2-årige aftaler indeholdende en række nye krav og emner der er opnået enighed om. Fra 1. september 2015 ændres retten til hurtig udredning i psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, således at patienterne skal udredes inden for en måned, når det er fagligt muligt. Forløb Det er en fælles målsætning for Danske Regioner og BPK, at der i større udstrækning udarbejdes forløbsaftaler, som håndterer de samlede udrednings- eller behandlingsforløb.

2 Parterne er enige om, at forløbsaftalerne blandt andet skal imødekomme de situationer, hvor en patient er henvist med en diffus diagnose, som ikke hører under et givent speciale, og derfor kan kræve undersøgelser inden for flere specialer, hvilket ikke har muligt at konkretisere forud for henvisningen. Dette skal medvirke til at understøtte sammenhængende patientforløb. Herudover skal forløbsaftalerne omfatte håndtering af eventuelle komplikationer i forlængelse af en behandling. Endelig skal forløbene kunne håndtere behandling af kronikere, som forløber over længere tid. Side 2 Parterne er enige om, at der i første omgang skal udarbejdes forløbsaftaler for delområder under specialerne ortopædisk kirurgi, oto-rhino-laryngologi, søvnapnø samt plastikkirurgi. Parterne har revideret aftalerne og har indgået aftale om nye forløb for grå stær, skelekirurgi, laparoskopiske gynækologiske operationer, rekonstruktion af bryster efter brystkræft, behandling af børn med hyperhidrose samt behandling af større komplikationer efter plastikkirurgi efter stort vægttab. Parterne er desuden enige om, at der skal indgås udredningsaftaler på følgende områder: kirurgi, kardiologi, demens, lungemedicin, astma, allergi, gastroenterologi og dermatologi. Arbejdet omkring behandlingsforløbene iværksættes august 2015 og afsluttes ultimo december 2015 under forudsætning af, at hovedparten af de aftalte udredningsaftaler er afsluttet med udgangen af august Uddannelse BPK ønsker at medvirke til at uddanne sundhedspersonale herunder speciallæger ved at stille privathospitalernes og klinikkernes kapacitet til rådighed for læger under uddannelse. Regionerne har ansvaret for uddannelsen af speciallæger, men de kan vælge at inddrage private hospitaler og klinikker i konkrete uddannelsesforløb, hvor de finder det relevant. Det vil bl.a. indebære, at der inddrages en række øvrige aktører for at sikre, at uddannelsesforløbet kan sidestilles med og godkendes på lige fod med øvrige uddannelsesforløb. Danske Regioner og BPK er derfor enige om i fællesskab at udarbejde et notat over de forhold og behandlingsforløb, der er relevante at inddrage i forbindelse med uddannelse af speciallæger. Notatet vil kunne indgå i regi-

3 onale overvejelser om samarbejde med private hospitaler og klinikker om uddannelse. Side 3 Patientforsikring I 2013 blev der i en voldgiftsafgørelse fastsat en kompensation til privathospitaler for overtagelse af patientforsikringen, for så vidt angår patienter behandlet under det udvidede frie sygehusvalg. Parterne tilkendegav, at man fremover skulle være særligt opmærksomme på markedsprisen for forsikringsordningerne, dvs. bl.a. følge udviklingen i forsikringspræmierne. Parterner er enige om, at der endnu ikke samlet erfaringer nok vedrørende konsekvenserne omkring kompensationen til privathospitalerne for at overtage patientforsikringen. Der er konstateret et fald i antal anmeldte sager, men det er endnu for tidligt at drage en konklusion heraf. Parterne har derfor aftalt at etablere en formaliseret monitorering af patientforsikringsområdet. Monitoreringen skal ske gennem årlig indsamling af data vedr. aktivitet, anmeldte og afgjorte forsikringssager under det udvidede frie sygehusvalg og udbetalingerne fra patienterstatningen samt data fra Landspatientregisteret. Oplysningerne samles i en årlig rapport, som parterne gennemgår og diskuterer. Formålet med monitoreringen er, at den dels skal indgå som et element i kvalitetssikringen af det udvidede frie sygehusvalg og dels skal danne grundlag for at drøfte afregningstaksterne til kommende forhandlinger. Kvalitet Danske Regioner og BPK er enige om, at der i højere grad skal være fokus på de indsatser i sundhedsvæsenet, som samlet set giver det bedste resultat for patienterne. Dette skal understøttes af incitamenter, som fremmer fokus på at skabe størst mulig værdi for patienten inden for de givne rammer. Parterne vil derfor se på muligheden for at aftale et pilotprojekt, hvor der i aftaler mellem Danske Regioner og private hospitaler og klinikker på konkrete behandlingsområder indføres betalingsmodeller, som skaber incitament til øget kvalitet, ensartet gode resultater, sammenhæng og mere effektive patientforløb. Således vil honoreringen afhænge af bl.a. komplikationer som følge af behandlingen samt den patientrapporterede effekt. Kvalitetsdatabaser Privathospitaler og klinikker har siden 2006 haft pligt til at indberette oplysninger til landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. En gennemgang af

4 de nationale kliniske databaser viser imidlertid, at dækningsgraden og datakompletheden for indberetning blandt flere privathospitaler og klinikker ligger under kravet om, at 90 % af den relevante patientpopulation skal registreres. Side 4 Parterne er derfor enige om, at forpligtelsen til indberetning til de nationale kliniske databaser skal indskærpes over for privathospitaler og klinikker med aftale med Danske Regioner. Parterne vil i løbet af efteråret 2015 definere de databaser, det henset til aktiviteten under det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning er relevant, at privathospitaler og klinikker indberetter til for fortsat at kunne opretholde aftale med Danske Regioner. Desuden defineres hvorledes der kan ske opfølgning på de private hospitaler og klinikkers indberetning til databaserne. Behandlingserfaring Danske Regioner og BPK er enige om, at der på relevante behandlingsområder bør ske dokumentation for, at de rette erfaringskompetencer er til stede i forhold til udførelsen af den pågældende behandling med henblik på at understøtte kvaliteten. På behandlingsområder, hvor Sundhedsstyrelsen har defineret minimumsstandarder for antal operationer en læge skal gennemføre om året for at vedligeholde sine kompetencer, skal dette efterleves. Udføres det fastsatte antal operationer ikke på egen matrikel for det privathospital eller klinik, der har aftale med Danske Regioner, fremsendes dokumentation til Danske Regioner for på hvilke matrikler, det samlede antal operationer er udført. Har den enkelte operatør ikke udført minimumsantallet af operationer, skal der i februar det efterfølgende år fremsendes dokumentation for antallet af operationer, samt dokumentation for, at der af denne grund ikke er en højere komplikationsrate end gennemsnitligt i Danmark (i henhold til Landspatientregisteret). På behandlingsområder, hvor Danske Regioner og BPK kan opnå enighed om at definere minimumsstandarder, samt aftale hvorledes privathospitalet eller klinikken skal dokumentere, at der ved et lavere antal operationer ikke er en højere komplikationsrate end gennemsnitligt i Danmark (i henhold til Landspatientregisteret). Minimumsstandarderne indføres i første omgang på 6 områder, omfattende (Grå stær operationer (min. 300 operationer årligt), Laparoskopiske gynækologiske operationer (min. 25 operationer årligt),

5 Artroskopiske hofteledsoperationer (min. 25 operationer årligt), Koloskopi/sigmoideoskopi (min. 300 undersøgelser årligt), Klinisk mammografi (min undersøgelser årligt), Børneanæstesier (300 anæstesier årligt indtil Sundhedsstyrelsen evt. retter dette antal)). Side 5 Akkreditering Regeringen har med sundhedsudspillet Jo før jo bedre lagt op til en nytænkning af Den Danske Kvalitetsmodel, hvor akkreditering af de offentlige sygehuse afvikles. Det fremtidige koncept for kvalitetssikring- og udvikling er endnu uvist, hvorfor det heller ikke er muligt at afgøre, hvorvidt modellen for de offentlige sygehuse på samme vis som hidtil kan anvendes over for de private hospitaler og klinikker. Parterne er derfor enige om, at der indtil der foreligger en ny national model fortsat skal ske akkreditering af private hospitaler og klinikker, som har aftale med Danske Regioner under udvidet frit valg og/eller ret til hurtig udredning, ligesom Regionernes Kvalitetsorganisation fortsætter sit arbejde. I tilfælde af at en ny model giver anledning til at revidere kvalitetskravene til private hospitaler og klinikker, vil parterne drøfte dette i aftaleperioden. Privathospitaler og klinikker, der på nuværende tidspunkt har aftale med Danske Regioner, skal efter den gældende aftale være akkrediteret af IKAS efter sygehusstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Parterne er i forlængelse af ovenstående enige om, at privathospitaler og klinikker, der ønsker at indgå aftale med Danske Regioner efter den 1. september 2015, skal akkrediteres tilsvarende af IKAS inden for et år efter kontraktindgåelsen. Parterne er desuden enige om, at Regionernes Kvalitetsorganisation skal gennemføre et præ-tjek, som baserer sig på standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, forud for kontraktindgåelse med nye privathospitaler og klinikkerne for at sikre, at privathospitalet eller klinikken lever op til et minimum af kvalitetsstandarderne. Parterne er enige om, at kvalitetsbilaget til kontrakten konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Kvalitetsbilaget vil yderligere blive revideret, når der foreligger nærmere afklaring omkring fremtiden for IKAS og Sundhedsstyrelsens tilsyn.

6 Økonomi Der er en fælles forståelse for den generelle økonomiske situation, herunder den generelle pris- og lønregulering på 1,7 %. Regionerne skal årligt leve op til et krav om en produktivitetsgevinst på 2 pct. Et tilsvarende krav er gennemført i forhandlingerne med de private leverandører. Der er inden for denne økonomiske ramme sket justeringer af takster på specifikke områder. Side 6 I forbindelse med drøftelser af takster, har parterne skelet til DRG-takster, referencetakster og omkostningsberegninger fra enkelte private hospitaler med henblik på at sikre tidsvarende takster, som følger udviklingen inden for de enkelte behandlingsområder mv. Parterne er enige om, at DRG og DUF-takster ikke er direkte sammenlignelige, idet DRG-takster er diagnoserelaterede grupperinger og derfor ofte grupperer flere procedurer sammen, mens DUF-takster ofte er specifikke takster for den enkelte procedure. Derudover indeholder taksterne forskellige elementer, hvor DUF-taksterne indeholder omkostninger til patientforsikring, afskrivninger m.m. og DRGtaksterne på den anden side indeholder udgifter til akutfunktioner, forskning og uddannelse. Parterne er enige om, at der på sigt bør foretages en nærmere undersøgelse af beregningerne af taksterne ved udarbejdelse af behandlingsforløb. Bl.a. ved at udarbejde flere sammenligninger mellem DRG og DUF-takster for det specifikke område eller speciale. Det vil give et grundlag for både at diskutere det generelle og overordnede forhold mellem de to. Ligesom det vil give mulighed for at identificere uhensigtsmæssige forskelle mellem de to. Parterne har endvidere aftalt at se på mulige simplificeringer af takstsystemet. Det samlede aftalesæt består af hundredvis af takster fordelt på tusinde koder for forløb og specifikke sundhedsydelser. De mange takster og koder kan resultere i fejlfakturering, fejlkonteringer m.m., der skaber merarbejde på begge sider af samarbejdet. Derfor er der en enighed om at se på mulige simplificeringer af og i systemet. Parterne har endvidere, inden for relevante koder, drøftet og sikret takststrukturerer, der understøtter den lægefaglige rette behandling, særligt i forholdet mellem ambulant behandling og behandling under indlæggelse. En proces der fortsættes, ikke mindst i forhold til udarbejdelsen af nye forløb.