Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Transkript

1 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for behandling på sygehusene og i praksissektoren. Den kommunale finansiering omfatter færdigbehandlede somatiske og psykiatriske patienter samt hospices og specialiseret ambulant genoptræning. Den kommunale medfinansiering bestemmes ved, at kommunerne finansierer en andel af taksterne på de sundhedsydelser, borgerne modtager. Taksterne kan tolkes som prisen på sundhedsydelserne. I sygehusene benævnes taksterne DRG-takster. Der er et loft over, hvor meget kommunen maksimalt kan medfinansiere pr. ydelse. I regi af ØSDA (Udviklingsgruppen for økonomi og kvalitet, herunder sundhedsdata) er det aftalt, at Region Sjælland udarbejder denne prognose for kommunernes forventede samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i Prognosen er opdelt i tre områder, der samlet udgør alle de kommunale udgifter til den kommunale medfinansiering og finansiering for borgere med bopæl i Region Sjælland. De tre områder er: 1. Sygehussektoren (medfinansiering) 2. Sygesikringen (medfinansiering) 3. Kommunal finansiering Vedr. prognoseusikkerhed Dette er den anden prognose i Prognosen er udarbejdet på baggrund af den kommunale medfinansiering, der er afregnet i de første syv måneder i 2015 for sygehussektoren og de første seks måneder i 2015 for sygesikringsområdet. Dette sammenlignes med afregningen i samme periode sidste år. Prognosen forudsætter, at den målte vækst varer hele Metoden for prognosen er beskrevet i bilag A. Taksterne og takstlofterne for den kommunale medfinansiering og finansiering fremgår af bilag B. Vedrørende udviklingen i faste priser For at simplificere fremstillingen er prognosen ikke opgjort i faste priser. Udvikling i løbende priser Tabel 1 viser den forventede udvikling i de kommunale udgifter til medfinansiering og finansiering fra 2014 til 2015, for de tre områder og for den samlede kommunale medfinansiering. En del af stigningen fra 2014 til 2015 skyldes p/l-opskrivning af takstlofterne på 1,7 procent fra 2014 til

2 Delområder Prognosen for de tre områder i tabel 1 udspecificeres yderligere på delområder i tabellerne 2, 3 og 4. Prognosen for sygehussektoren ses i tabel 2, sygesikringen i tabel 3 og den kommunale finansiering i tabel 4. Tabel 1. Prognose for den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i 2015 Område (Sygehussektor) 2,4% 2.903,2 (Sygesikring) 2,1% 256,5 i alt 2,5% 3.163,1 Kommunal finansiering* 1,7% 53,7 Øvre grænse for kommunal medfinansiering: 2.900,1 *Her er det p/l-fremskrivningen der er anvendt. Øvre grænse for kommunal medfinansiering I Økonomiaftalen for 2015 blev det fastlagt at Region Sjælland kunne forvente indtægter på 3.017,3 mio. kr. Det blev efterfølgende, i forbindelse med høring af DRG-taksterne for 2015, konstateret, at beregningsgrundlaget ikke var korrekt, hvilket gav væsentlige afvigelser i forhold til de takster, der lå til grund for økonomiaftalen for 2015 og for fastsættelsen af loftet for kommunal medfinansiering. I lyset af afvigelsens størrelse blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at der skulle foretages en ekstraordinær ændring af bekendtgørelsen om kommunal medfinansiering. Dette betyder at regeringen i forbindelse med bloktilskudsaktstykket for 2016 i juni 2015 søgte Finansudvalgets tilslutning til, at henholdsvis bloktilskuddet til kommuner og regioner for 2015 blev midtvejsreguleret med 821,6 mio. kr. Herefter er grænsen for kommunal medfinansiering i Region Sjælland 2.900,1 mio. kr. Ifølge prognosen forventes der indtægter på 3.163,1 mio. kr., hvilket er 9,1 procent over loftet, svarende til 263 mio. kr. Til sammenligning viste sidste prognose indtægter på 3.153,3 mio. kr., hvilket var 4,5 procent over det oprindeligt udmeldte loft på 3.017,3 mio. kr., svarende til 136 mio. kr. Eventuelle indtægter ud over loftet tilbagebetales til staten. Staten tilbagebetaler herefter det overskydende beløb til kommunerne efter principper der er fastlagt centralt. 2

3 af sygehussektoren Tabel 2. Prognose for den kommunale medfinansiering i sygehussektoren i 2015 Behandlingsområde Somatik - stationær 0,9% 1.536,8 Somatik - stationær genoptræning 10,2% 48,0 Somatik - ambulant 4,1% 1.193,5 I alt somatik 2,4% 2.778,2 Psykiatri - stationær -3,9% 38,5 Psykiatri - ambulant 4,7% 86,5 I alt psykiatri 1,9% 125,0 Sygehussektor i alt 2,4% 2.903,2 Af tabel 2 er det særligt udviklingen i stationær genoptræning med en stigning på 10,2 procent, der bemærkes, dette skyldes i overvejende grad en tidligere fejlregistrering på Nykøbing Falster Sygehus der nu er rettet så man registrerer på samme måde som på de øvrige sygehuse. Effekten af det øgede antal gråzonetakster indgår i den kommunale medfinansiering for de ambulante somatiske patienter, som viser en forventet stigning på 4,1 procent, jf. tabel 2. af sygesikringen Tabel 3. Prognose for den kommunale medfinansiering for sygesikringen i 2015 Behandlingsområde Sygesikring - speciallæge 1,8% 162,2 Sygesikring - almen læge 1,0% 60,3 Sygesikring - fysioterapi inkl. Teddy Øfeldt 5,2% 6,1 Sygesikring - kiropraktik 0,7% 1,8 Sygesikring - psykologhjælp 2,2% 3,3 Sygesikring - fodterapi 3,9% 1,7 Sygesikring - tandlæge 7,8% 21,1 I alt sygesikring 2,1% 256,5 Kilde: esundhed og egne beregninger Den kommunale medfinansiering for sygesikringen forventes at stige med 2,1 procent i forhold til 2014 jf. tabel 3. 3

4 Kommunal finansiering Tabel 4. Prognose for den kommunale finansiering i 2015 Ydelse Prognose 2015, mio. (p/lfremskrivning 1,7%) Prognose 2015, mio. (egen prognose) Somatik - færdigbehandlede 2,9 2,4 Somatik - hospice 25,8 18,4 Psykiatri - færdigbehandlede 4,4 3,4 Ambulant genoptræning 20,5 22,5 I alt 53,7 46,7 Angående prognose for kommunal finansiering for 2015 (tabel 4): På de områder, der er dækket af kommunal finansiering, ses der generelt store månedsvise udsving i forbruget, hvorfor denne del af prognosen er behæftet med mere usikkerhed end den del, der berører den kommunale medfinansiering. Hvis der som prognose anvendes p/l-fremskrivning fås et samlet resultat på 53,7 mio., hvorimod prognosen som ved de øvrige beregninger viser et resultat på 46,7 mio.. Den beregnede prognose skal tages med forbehold, da der for øjeblikket tilsyneladende er forsinkelser i indberetning til Landspatientregisteret (LPR) fra nogle hospices. Faktorer der påvirker udviklingen i den kommunale medfinansiering Udviklingen i den kommunale medfinansiering er påvirket af flere faktorer. De faktorer der har indflydelse på udviklingen i den kommunale medfinansiering er: Aktiviteten Ændringer i DRG-taksten og prisen på sygesikringsydelserne P/l-opskrivning af takstloftet Takstlofteffekten DRG-taksteffekten Øget antal gråzone takster Aktiviteten Den væsentligste faktor for udviklingen i den kommunale medfinansiering er udviklingen i aktiviteten. Aktiviteten er antallet af sundhedsydelser, som vægtes med tyngden udtrykt ved DRGtaksten. Ændringer i DRG-taksten og prisen på sygesikringsydelserne Da den kommunale medfinansiering beregnes som en andel af taksten på sundhedsydelsen, påvirkes udviklingen i den kommunale medfinansiering af, hvordan taksterne ændres fra år til år. 4

5 P/l-opskrivning af takstloftet Der er et loft på den kommunale medfinansiering for hvor meget kommunen maksimalt skal medfinansiere for en ydelse. Loftet blev p/l fremskrevet med 1,7 procent fra 2014 til 2015, hvilket bevirker en stigning i den kommunale medfinansiering på 1,7 procent for de ydelser, hvor loftet rammes. Takstlofteffekten Samtidig kan udviklingen i den kommunale medfinansiering påvirkes alene af en ændring i sammensætningen af aktiviteten fra år til år. Årsagen hertil er de eksisterende lofter for den enkelte ydelse. Denne effekt benævnes takstlofteffekten og er illustreret i bilag C. Denne effekt gælder for sygehusene og for de privatpraktiserende speciallæger. DRG-taksteffekten Ud over de ovenstående påvirkninger af den kommunale medfinansiering, er udviklingen også påvirket af en forskydning i taksterne. Dette har betydning i sygehussektoren. Forskydningen i DRG-taksterne fra 2014 til 2015 består bl.a. i, at DRG-taksterne for de stationære patienter er steget mere end DRG-taksterne for de ambulante patienter. Med andre ord bliver de stationære patienter i 2015 relativt dyrere end de ambulante patienter. Ændringen i den kommunale medfinansiering, der skyldes forskydningen i DRG-taksterne, kaldes for DRG-taksteffekten. Øget antal gråzonetakster Gråzonetakster er takster, hvor sygehuset får den samme takst, uanset om patienten behandles ambulant eller stationært. Gråzonetaksterne er indført for at give sygehusene incitament til at behandle ambulant i stedet for stationært. Hvert år øger Statens Serum Institut antallet af gråzonetakster. Det betyder, at flere ambulante besøg, der før udløste en almindelig ambulant takst, nu udløser en gråzonetakst. Takstloftet på gråzonetakster for den kommunale medfinansiering er meget højere end for almindelige ambulante besøg. Takstloftet for et almindeligt ambulant besøg er i kr. Takstloftet for gråzonetakster er i 2015 på , hvilket er mere end 10 gange højere end for de ambulante besøg. 5