Før køb af akseltrykmåler!

Transkript

1 Før køb af akseltrykmåler! Flere og flere vognmænd får monteret akseltrykmålere eller mobile vejesystemer i deres biler. I denne folder kan du læse lidt om hvad disse apparater kan, og hvordan de virker. Folderen giver desuden tips om hvad du bør være opmærksom på når du vil købe en akseltrykmåler eller et mobilt vejesystem. På bagsiden finder du en tjekliste du kan bruge før du køber. Vi håber at folderen kan hjælpe dig med at få det bedste ud af dine muligheder. Venlig hilsen irbis Danmark

2 Akseltrykmålere Hvad er en akseltrykmåler? En akseltrykmåler er et elektronisk apparat der, som navnet siger, måler et køretøjs akseltryk. Ud over at kunne vise de målte akseltryk i et display, har de fleste apparater yderligere funktioner som kan være praktiske i hverdagen. Mange apparater kan fx vise hvor meget gods man læsser på eller af bilen. De mest almindelige funktioner er forklaret nærmere på side 4 til 7. Der findes mange forskellige typer akseltrykmålere. Mange kan bygges sammen i systemer, hvor de enkelte apparater udveksler data med hinanden. Side 8 og 9 beskriver nogle typiske systemer. Elektroniske apparater er følsomme over for påvirkninger fra omverdenen. Vand og smuds, men også fx elektrisk støj fra mobiltelefoner, kan ændre de viste akseltryk eller i værste fald ødelægge apparaterne. På side 10 og 11 kan du læse om de forskellige metoder fabrikanterne bruger til at beskytte elektronikken. En akseltrykmåler kan ikke måle bilens akseltryk direkte, men er nødt til at beregne dem fra andre måleværdier, fx fra lufttrykkene i affjedringens bælge. På aksler med bladfjedre kan man i stedet måle hvor meget bladfjedrene trykkes sammen, eller hvor meget selve akslen bøjer. På side 12 til 15 kan du læse mere om hvordan de forskellige målemetoder virker, og om deres fordele og ulemper. Akseltrykmålere kan normalt eftermonteres uden større indgreb i bilen. Hvad bruges akseltrykmålere til? De fleste chauffører der har akseltrykmåler i bilen, har den fordi de vil vide hvor meget læs de kører med. De ved at det er deres ansvar at bilen er korrekt læsset, og de vil ikke overlade det til tilfældigheder eller til dem der læsser bilen. Uden en akseltrykmåler kan det være meget svært at vurdere hvor meget fx et læs roer eller en glascontainer vejer. I øvrigt kan man sagtens have overlæs på en enkelt aksel selv om totalvægten er lovlig. Hvis du bliver stoppet med overlæs, risikerer du at miste både tid, penge, kunder og dit kørekort. Men en akseltrykmåler kan også spare penge på andre måder. Hvis du fx læsser for lidt, spilder du din arbejdstid med at køre rundt med luft. Hvis du læsser for meget, bliver sliddet på bilen større og risikoen for brud og ulykker stiger. Hvis du i forvejen bruger tid på at køre omveje til brovægte, kan disse også spares. Indhold: Almindelige funktioner side 4 Typiske systemer side 6 Beskyttelse af elektronikken side 7 Målemetoder side 10 Tjekliste før du køber side 13 Udgiver: irbis Danmark ApS tlf eller fax info@irbisdanmark.com indeholder af denne folder tilhører irbis Danmark ApS og er beskyttet af loven om ophavsret. Erhvervsmæssig gengivelse af folderen eller udsnit heraf, inklusive tekst, grafik og fotos, er forbudt uden skriftlig tilladelse fra irbis Danmark ApS. Citater er dog tilladt såfremt de forsynes med tydelig kildeangivelse.

3 Mobile vejesystemer Hvad er et mobilt vejesystem? Mobile vejesystemer virker i princippet ligesom akseltrykmålere, men de er som regel mere nøjagtige og har flere funktioner. Det kan tit være svært at sige om et apparat er en akseltrykmåler eller et vejesystem, men det er dog ikke alle vejesystemer der kan vise de enkelte akseltryk. Vejesystemer opdeles i godkendte og ikke-godkendte, og staten fastlægger regler for hvornår et vejesystem skal være godkendt. For at et vejesystem skal være godkendt, skal det igennem en speciel godkendelsesprocedure, både før og efter det monteres på bilen. Nogle typer vejesystemer kræver at der påsvejses vejeceller på bilens chassisramme (se side 13). Disse vejesystemer kræver et stort indgreb i bilens konstruktion, og er derfor meget dyre at montere. Øvrige typer kan som regel monteres lige så nemt som akseltrykmålere. Akseltrykmåler 8,00 8,00 8,00 Hvad bruges mobile vejesystemer til? Mobile vejesystemer bruges til afregning eller kontrol af godsmængder. Fx afregner mange vognmænd afhentet skrald vha. udskrifter fra et vejesystem. Vejesystemer bruges også til fx at kontrollere hvor meget sand eller grus der læsses af ved en kunde. Nogle vejesystemer kan logge hvor meget læs der er på bilen forskellige steder på ruten. Disse data kan fx bruges til at planlægge ruter der udnytter bilens kapacitet bedst muligt. Akseltrykmålerens funktioner Med en håndfuld manometre og en lommeregner kan du sagtens selv udføre alle de beregninger en akseltrykmåler laver, men akseltrykmåleren kan gøre det meget hurtigere, og den regner aldrig forkert. Derfor kan du spare meget tid ved at vælge en akseltrykmåler som har de funktioner du ofte har brug for. Totalvægt Når man kender en bils akseltryk, beregner man totalvægten ved at lægge dem sammen. De fleste akseltrykmålere har denne funktion. Overlæsalarm Vejesystem 12,00 En vigtig funktion er at akseltrykmåleren giver tydelig alarm ved overlæs. Alarmen kan gives ved hjælp af lyd- eller lyssignaler - inde i førerhuset, uden på bilen eller trådløst til en fjernbetjening. Hvad der er mest praktisk for dig, afhænger af hvordan du normalt læsser bilen. Det er også praktisk med en advarsel lidt før overlæsset sker, da det godt kan tage noget tid at stoppe fx en kornsuger. Hvis alarmen først reagerer når der er overlæs, kan du nemt komme ud for at skulle fjerne noget af læsset igen. Hvis alarmer vises med lyd- eller kraftige lyssignaler, skal du nemt kunne slå alarmen fra igen. Ellers risikerer du at få irriterende signaler under kørsel, især hvis du har læsset op til lige under overlæsgrænsen. Tarering / nettovægt

4 Du kan beregne vægten af det gods du læsser på bilen, ved at aflæse vægten både før og efter du læsser, og så trække før-vægten fra efter-vægten. Hvis bilen før læsningen fx har en totalvægt på 10 t og efter læsningen 13 t, så vejer godset 13 t 10 t = 3 t. Den beregnede vægt kaldes nettovægten. Mange akseltrykmålere kan tareres, dvs nulstilles så de viser nettovægten. Det gør man ved at trykke på en bestemt knap inden man læsser gods på eller af. Når man trykker på knappen, husker akseltrykmåleren før-vægten. I eksemplet ovenfor ville akseltrykmåleren huske 10 t. Når akseltrykmåleren herefter måler totalvægten, trækker den før-vægten fra og viser resultatet, nettovægten. Lige efter man har tareret, er totalvægten stadig den samme, i eksemplet altså 10 t. Derfor viser akseltrykmåleren først en nettovægt på 10 t 10 t = 0 t. Efter at de 3 t gods er læsset på, viser akseltrykmåleren en nettovægt på 13 t 10 t = 3 t. Nogle akseltrykmålere glemmer før-vægten lige så snart man vælger en anden funktion. Andre er i stand til at huske før-vægten selv om man skifter funktion, nogle endda mens akseltrykmåleren er slukket, hvilket kan være meget praktisk i visse situationer. Summering Akseltrykmålere med denne funktion kan lægge flere nettovægte sammen, så du fx kan se hvor meget du i alt har læsset af bilen hos udvalgte kunder. Nogle akseltrykmålere kan sammen med summen udskrive en liste over de sammenlagte nettovægte. Ordrevejning Nogle akseltrykmålere giver dig mulighed for at indtaste en ordrevægt i forbindelse med tareringen. Herefter viser akseltrykmåleren løbende hvor meget du mangler i at have læsset den indtastede vægt på eller af bilen. Hvis du fx vil læsse 3 t grus af hos en kunde, indtaster du 3 t, og akseltrykmåleren viser nu denne vægt. Læsser du nu fx kun 2 t af, vil akseltrykmåleren vise at du stadig mangler at læsse 1 t af. Denne funktion er mest praktisk hvis den er kombineret med en alarm når ordrevægten er opnået. Nyttelast Det kan være praktisk at vide hvor meget læs der er i alt på bilen. Vægten af det samlede læs kaldes nyttelasten, og du beregner den ved at trække bilens egenvægt fra totalvægten. Sagt på en anden måde er nyttelasten lig med det du får penge for at transportere, og egenvægten er vægten af resten. Egenvægten kan variere meget, fx når du tanker eller forbruger diesel, eller når du ændrer på overbygningen. Du øger faktisk også egenvægten når du stiger op på bilen. For at en akseltrykmåler kan beregne nyttelasten nøjagtigt, skal du derfor kunne indtaste bilens aktuelle egenvægt. Mange akseltrykmålere der kan vise nyttelast, bruger de indtastede LO-vægte ved kalibreringen (se side 5) til at beregne egenvægten. I så fald kan den viste nyttelast kun bruges som en grov rettesnor. Vejesystemer med vejeceller måler nyttelasten direkte og derfor også nøjagtigt. Til gengæld har de af samme grund som ovenfor et problem med at regne totalvægten nøjagtigt ud. Løftede aksler De fleste akseltrykmålere der virker ved at måle bælgtrykkene, beregner akseltrykkene forkert på løftede aksler. Det skyldes at sammenhængen mellem bælgtrykkene og en aksels akseltryk ændres når akslen løftes. Visse akseltrykmålere kan selv finde ud af om en aksel er løftet, og sætter i så fald automatisk akseltrykket på den løftede aksel til 0 t. Hvis din bil har løftbare, luftaffjedrede aksler, og du gerne vil kunne aflæse totalvægten eller veje gods med løftede aksler, skal du altså vælge en af disse akseltrykmålere. Vogntog Mange akseltrykmålere kan kobles sammen så apparater i forvogn og hænger (eller trækker og trailer) kan udveksle data med hinanden. I så fald kan du fx aflæse akseltryk og alarmer fra hængeren på apparatet i forvognen. Sådanne akseltrykmålere kan som regel også beregne fx totalvægt og nyttelast for hele vogntoget. Udskrivning Hvis du har brug for at dokumentere dine af- og pålæsninger, er en printer et godt tilbehør til akseltrykmåleren. Vær opmærksom på at en del printere skriver på termopapir som efter et stykke tid mister farven og derfor bliver ulæseligt. Til gengæld behøver disse printere, i modsætning til matrixprintere, aldrig at få skiftet farvebånd.

5 Hvis akseltrykmåleren har fjernbetjening, kan det være praktisk også at kunne starte udskrivning vha. fjernbetjeningen. Kalibrering Alle typer akseltrykmålere skal kalibreres for at de kan beregne akseltrykkene og de øvrige vægte rigtigt. Det skyldes at der både fra bil til bil og fra hjul til hjul er stor forskel på hvordan aksel- eller hjultryk hænger sammen med fx bælgtryk eller fjederhøjder. Kalibreringen går ud på at fortælle akseltrykmåleren om denne sammenhæng. Nedenfor kan du se et eksempel på en kalibreringskurve for et enkelt hjul på en luftaffjedret aksel. Kurven er i dette tilfælde en ret linje. Et eksempel Ved kalibreringen læsses bilen først så hjultrykket bliver fx 1,1 t, og derefter så det bliver 5,2 t. Hver gang indtastes hjultrykket, og akseltrykmåleren måler samtidig bælgtrykket (fx hhv. 1,4 bar og 7,5 bar). Dermed kender akseltrykmåleren punkterne LO og HI på kurven. Ud fra disse to punkter kan akseltrykmåleren beregne resten af kurven. Når bælgen fx har et lufttryk på 6,5 bar, er det en smal sag for akseltrykmåleren at finde ud af at hjultrykket er 4,5 t. Fejl i kalibreringen Hvis hjultrykkene i punkterne LO og HI ikke indtastes nøjagtigt, kan akseltrykmåleren heller ikke beregne akseltrykkene nøjagtigt. På mange akseltrykmålere kan man kun indtaste hele akseltryk og ikke de enkelte hjultryk. Da der kan være stor forskel på kurverne for højre og venstre hjul på den samme aksel, kan dette føre til at akseltrykmåleren viser forskellige vægte når godset flyttes fra den ene side af bilen til den anden. På nogle akseltrykmålere kan man kun indtaste i trin på 100 kg. For at kalibrere disse nøjagtigt skal man læsse bilen så hjultrykkene kommer tæt på et tal der er deleligt med 100 kg. Hvis man fx har målt et hjultryk til 5249 kg med en vejeplade, må man enten indtaste 5200 kg og acceptere en fejl på 49 kg eller ændre læsset på bilen. Apparater hvor man kan indtaste i trin på 10 kg, eller sågar 1 kg, er meget nemmere at kalibrere nøjagtigt. Låsning af kalibreringen Det er som regel et større arbejde at kalibrere en akseltrykmåler. Derfor er det en klar fordel at kunne låse de indtastede data. Vi kender talrige eksempler på spildt arbejdstid på grund af kalibreringsværdier der er blevet ændret ved en fejl. Elektronisk manometer Hvis du kun skal bruge akseltrykmåleren til at kontrollere om bilen er læsset korrekt, kan du i princippet nøjes med et manometer på hver luftkreds. Hvis du på hvert manometer markerer det bælgtryk der svarer til fuldt læs, kan du hurtigt se om der er overlæs eller ej. Eksempel på kalibreringskurve Hjultryk (t) Hjultryk = 4,5 t LO = 1,1 t ved 1,4 bar Bælgtryk (bar) Ulempen ved manometre er at de kan være svære at aflæse og som regel ikke holder så længe. Fordelen er at du slipper for det arbejde der ligger i at kalibrere en akseltrykmåler. Nogle akseltrykmålere kan bruges som elektronisk manometer, dvs at de kan indstilles til at vise bælgtryk i stedet for akseltryk. Nogle akseltrykmålere kan endda indstilles til give alarm, når et bestemt lufttryk overskrides. På den måde kan du slippe for at kalibrere, men du får alligevel et både brugervenligt og holdbart system. Indstillinger Hvad man har brug for af alarmlyde, antal cifre i displayet, lysstyrke mm., er ofte en smagssag. Derfor vil du nok finde det praktisk at kunne indstille disse ting til dine egne behov. Der er stor forskel på hvilke indstillingsmuligheder de enkelte typer apparater tilbyder. Brugerfladen HI = 5,2 t ved 7,5 bar Bælgtryk = 6,5 bar Det kan godt betale sig at tjekke om de funktioner du oftest har brug for, er nemme at aktivere, og om akseltryk og vægte vises tydeligt og overskueligt. Hvis du bruger akseltrykmåleren hver dag,

6 skal der ikke mange ekstra tastetryk til før det samlede tidsforbrug løber op. Der findes stort set tre forskellige måder at vise vægte på: De simpleste akseltrykmålere har ofte et tekstdisplay med en eller to linjer. De har tit små cifre og kan være lidt uoverskuelige at aflæse, specielt på afstand. En del akseltrykmålere har store lysende cifre som er lette at aflæse, også på afstand. Mange af dem har desuden lysdioder som meget overskueligt viser hvilken funktion eller aksel der er valgt. En ulempe ved disse typer akseltrykmålere er at de som regel er lavet til biler med et bestemt antal aksler, og at det derfor kan være lidt forvirrende at bruge dem på biler med flere eller færre aksler. De mere avancerede akseltrykmålere har en grafisk skærm som både kan vise symboler og tekst. Det giver både en overskuelig aflæsning af akseltryk og vægte samt god hjælp i de menuer der bruges til indstilling af apparaterne. Desuden kan disse akseltrykmålere som regel tilpasses til mange forskellige typer biler. Akseltrykmålere som system Mange akseltrykmålere kan bygges sammen til systemer hvor de enkelte apparater udveksler data med hinanden. Systemets opbygning betyder meget for hvilke muligheder man har for at betjene det. Uanset hvilken type system du vælger, varierer de indbyggede funktioner dog fra fabrikat til fabrikat. Du er derfor altid nødt til tjekke fabrikanternes oplysninger for at være sikker på at du får det du har brug for. Opdelingen på denne og næste side kan du bruge som rettesnor til at finde ud af hvilken type system der er mest praktisk for dig. Enkeltstående akseltrykmålere Den simpleste form for system består af en enkelt akseltrykmåler som ikke kan udveksle data med andre apparater, bortset fra eventuelle sensorer (se side 10) uden for apparatet. Disse akseltrykmålere hører som regel til i den billigste ende. De bruges ofte til at vise akseltrykkene på en enkelt eller to af bilens aksler. De er meget udbredt på trækkere der kører med fremmede trailere, da man her ofte kan nøjes med at kende akseltrykkene på trækakslen og løbeakslen. Forvogn-hænger-systemer En del akseltrykmålere er lavet så de kan vise akseltrykkene på alle en bils aksler og fx også totalvægt, nyttelast og nettovægt. Mange af disse kan fungere sammen i par så akseltrykmåleren i forvognen (eller trækkeren) udveksler data med den i hængeren (eller traileren). At du kan aflæse alle akseltryk og øvrige vægte på begge apparater, kan spare dig for en hel del løbeture. Forvogn-hænger-systemer bruges mest i faste vogntog og på lastvogne uden hænger. Nogle forvogn-hænger-systemer kan udveksle data gennem bilens eksisterende ledningsnet. Så slipper du for at skulle montere nye stik mellem forvogn og hænger, og du sparer tid ved til- og frakobling af hængeren (eller traileren). Forvogn-hænger-systemer med ekstra display Der findes også systemer som i princippet er opbygget som forvogn-hænger-systemer, men som har et ekstra display i førerhuset. Disse systemer kan monteres uden at der skal føres luftslanger ind i førerhuset. Nogen, men ikke alle, af disse systemer har også brugerflader på apparaterne uden på bilen. Modulopbyggede systemer I systemer der er bygget op af moduler, kan man skræddersy en akseltrykmåler til en bil ved at sætte flere moduler sammen. Man kan fx montere et målemodul ved hver aksel og et displaymodul i førerhuset. Fordelen ved denne type systemer er at de er meget fleksible. Man kan nemt tilpasse dem fx til biler med blandet affjedring, og modulerne kan højst sandsynligt genbruges når man køber ny bil. Enkelte af disse systemer giver mulighed for at tilslutte yderligere typer moduler, som fx GPS-modtagere, dataloggere eller GSM-moduler så man kan aflæse bilens position og lastetilstand på kontoret. Modulopbygningen gør at man med tiden kan udbygge systemet efter voksende behov (og økonomi). Fjernbetjening Trådløs fjernbetjening fås til en del systemer, uanset hvordan de i øvrigt er opbygget. Hvis du tit

7 læsser bilen selv, fx med en gummiged eller en kornsuger, kan en fjernbetjening spare meget tid. Der er stor forskel på hvor mange funktioner der er indbygget i de enkelte fabrikater af fjernbetjeninger. Nogen kan kun vise fx akseltrykkene, mens andre giver fuld kontrol over akseltrykmåleren og derfor helt kan erstatte et fast display i førerhuset. Konfigurering De fleste akseltrykmålere på markedet er lavet til biler med et bestemt antal aksler, som regel mellem en og tre. Hvis du vil beholde muligheden for senere at flytte akseltrykmåleren med over på en ny bil, kan det måske betale sig at købe en akseltrykmåler som kan tilpasses til flere forskellige typer biler. Hvis du kører med skiftende hængere eller trailere med forskellige antal aksler, kan disse typer akseltrykmålere som regel også vise akseltryk og overlæsalarmer mere overskueligt end dem med fast akselantal. Fejlfinding Hvis en akseltrykmåler pludselig viser forkerte akseltryk, kan det skyldes mange forskellige årsager. Fx kan en luftslange være utæt eller tilstoppet. En mekaniker kan ved et uheld have forbyttet nogle af slangerne; der er måske nogen der har ændret i de indtastede kalibreringsværdier, eller der er faktisk opstået en fejl i selve apparatet. Når man skal finde årsagen, kan det spare meget tid hvis akseltrykmåleren har indbyggede funktioner til fejlfinding. Det man oftest får brug for, er at kunne aflæse (og gerne udskrive) aktuelle bælgtryk og gemte kalibreringsværdier. Ved systemer der består af flere apparater, er det også praktisk at kunne kontrollere om dataudvekslingen foregår som den skal. Beskyttelse mod påvirkninger fra omgivelserne Beskyttelse mod forstyrrende elektrisk støj Alle elektroniske apparater skal beskyttes mod elektrisk støj udefra, fx mod almindelige FM-radiosignaler eller gniststøj fra motorer. Du har sikkert hørt den karakteristiske lyd der kommer i din bilradio, når din mobiltelefon modtager et opkald. Lidt støj i radioen af og til betyder måske ikke så meget, men hvis støjen får din akseltrykmåler til at vise forkerte vægte, er det straks værre. Man kan beskytte elektronik mod støj på mange måder. Man kan fx indbygge elektronikken i et tæt metalhus, og man kan sørge for at holde alle ledningsforbindelser så korte som mulige specielt de ledninger som transporterer svage signaler. Analog eller digital? Hvis man af andre grunde er nødt til at bruge lange ledninger, kan man omdanne analoge signaler til digitale signaler. Analoge signaler kan sammenlignes med lyd fra LP-plader, mens digitale signaler svarer til CD-lyd. Analoge signaler kan let påvirkes af elektrisk støj uden at elektronikken opdager det. Digitale signaler kan også påvirkes, men de er ikke nær så følsomme. Desuden kan man indbygge ekstra information i dem som gør at elektronikken nemt kan opdage støjen og smide de støjramte signaler væk inden de bliver vist. Analog Digital Hvad er sensorer? I en akseltrykmåler er det signalerne fra sensorerne der er de svageste og derfor de meste følsomme for støj. Sensorer er elektroniske komponenter der omsætter måleværdier, fx lufttryk, til analoge elektriske signaler. Akseltrykmålere bruger sensorer til at måle de værdier, der omregnes til akseltryk. Indbygget eller ikke? Støj

8 Man beskytter ofte akseltrykmålerens svageste signaler, sensorsignalerne, mod støj på en af to måder. Den ene er at bygge sensorerne ind i akseltrykmåleren, hvilket giver korte ledninger. Den anden er at bygge elektronik ind i sensorerne, så signalerne kan overføres digitalt. Den sidste løsning er den dyreste, men kan nogen gange være den eneste mulige, fx i akseltrykmålere der virker ved at måle fjederhøjder eller akselbøjninger, hvor sensorerne som regel er placeret direkte på fjederen eller akslen. Akseltrykmålere til luftbælge findes både som typer med tryksensorer indbygget i akseltrykmåleren og som typer med tryksensorer som placeres i nærheden af luftbælgene. Hvis sensorerne ikke er indbygget, kan det altså godt betale sig at tjekke om de udsender digitale signaler. Beskyttelse mod ødelæggende elektrisk støj Nogen støjsignaler er så kraftige at de kan ødelægge elektroniske komponenter. Det gælder fx for elektrisk støj der opstår når elektriske motorer starter og standser. Der er som regel masser af kraftig elektrisk støj i en bils ledningsnet. Derfor findes der officielle normer for hvor meget støj elektronik til biler skal kunne tåle uden at gå i stykker. Disse normer beskriver også hvordan producenten skal teste udstyret så du kan være sikker på at det kan tåle at være monteret i en bil. De vigtigste normer er fx: ISO (nuværende norm for støjimmunitet og test af elektronik til biler) ISO/DIS (fremtidig, skærpet udgave af ovennævnte norm) EN 95/54EEC (direktiv for EMC-test, dvs. støjtest, af elektronik til biler) Elektronikken beskyttes ved at der indbygges såkaldte støjfiltre i elektronikken. Der er stor forskel på hvor effektive filtrene er, og derfor også på hvor meget støj de enkelte typer akseltrykmålere kan tåle. Som hovedregel skal de dog overholde de officielle normer. Beskyttelse mod fejl Når man monterer akseltrykmåleren, men fx også når man reparerer på bilen, risikerer man nemt at komme til at bytte om på ledninger. Det er meget ærgerligt hvis et apparat til flere tusinde kroner går i stykker på grund af en fejl næsten alle mennesker begår af og til. Derfor er det vigtigt at tjekke om fabrikanten garanterer at akseltrykmåleren fx kan tåle overspændinger, at der byttes om på plus og minus, og at der kommer 24V ind på kommunikationsledningerne. Beskyttelse mod vand og smuds Vand og elektrisk strøm har det ikke godt sammen. Hvor de mødes, irrer kontakter, der opstår kortslutninger, og ledninger brænder over. Elektroniske kredsløb indeholder ofte utroligt tynde ledninger, og der skal ikke meget fugt til før det giver problemer. Derfor er det vigtigt at indmaden i elektroniske apparater beskyttes ordentligt mod fugt. Apparater der monteres inde i førerhuset, bliver sjældent fugtige, mens dem der monteres uden på bilen, bliver udsat for lidt af hvert. Den mest effektive beskyttelse er at indstøbe elektronikken i kunststof. Så kan hverken fugt eller smuds trænge ind til den. Indstøbte akseltrykmålere er som regel noget dyrere, men holder til gengæld længere end dem der ikke er indstøbt. En anden løsning er at lukke elektronikken inde i et lufttæt hus, men det giver en række ulemper. For det første forsvinder beskyttelsen helt hvis huset eller en pakning bliver beskadiget. For det andet kan der dannes kondensvand inde i et lufttæt hus når temperaturen falder. For det tredje skal akseltrykmålere med tryksensorer kende atmosfærens tryk for at kunne beregne akseltrykkene nøjagtigt (se side 14), og det kan være svært at få ført dette tryk ind på en sensor indbygget i et lufttæt hus. Nogle akseltrykmålere har et indbygget varmelegeme som skal hindre at der dannes kondensvand, og holde fugten ude. Varmelegemet fungerer selvfølgelig kun når apparatet har strøm, så denne form for beskyttelse er ikke helt sikker. Målemetoder Generelt Uanset hvilken målemetode en akseltrykmåler benytter, skal der to ting til for at den kan beregne akseltrykkene nøjagtigt. For det første skal den

9 kende sammenhængen mellem akseltrykkene og det der måles på. For det andet skal den måle rigtigt. Det første er ofte det største problem. Som du vil kunne se af de næste afsnit, er det kun under bestemte betingelser at der er en fast sammenhæng mellem akseltrykkene og det der måles på. Som regel har kun meget dyre akseltrykmålere de ekstra sensorer der skal til, for at tjekke om betingelserne er opfyldt. Derfor er det næsten altid op til dig selv at tjekke om du bruger systemet rigtigt. Det andet, dvs om en akseltrykmåler måler rigtigt, afhænger stort set kun af sensorernes kvalitet og af hvordan de monteres. Tyngdekraftens indflydelse Hvis du stiller din badevægt på en skrå flade og træder op på den, vil du opleve at du pludselig har tabt dig. Badevægten indeholder sensorer som måler den kraft de trykkes sammen med. Tyngdekraften trækker dig lodret ned mod jorden, og denne kraft overføres til badevægten og videre ned til gulvet. Når badevægten står skråt, går noget af kraften på tværs af badevægten og der bliver mindre kraft til overs til at trykke sensorerne sammen. Derfor viser badevægten en mindre vægt. Det samme sker når din bil holder i ujævnt terræn. Akseltrykmålere måler også vægten ved hjælp af tyngdekraften og kan derfor kun måle rigtigt når både bilen og alle dens aksler er vandrette. Ujævnt terræn påvirker altså sammenhængen mellem akseltrykkene og det der måles på (fx bælgtrykkene). Tyngdekraften er i øvrigt ikke lige kraftig alle steder. En voksen mand vejer fx ca. ½ kg mindre på ækvator end på nordpolen, og man vejer også mindre jo længere man kommer op i bjergene. I Danmark varierer tyngdekraften dog heldigvis så lidt at vi kan se bort fra forskellene, men meget nøjagtige vejesystemer kalibreres faktisk til brug i et bestemt geografisk område. Usynlige kræfter Nogle gange kan man komme ud for at en akseltrykmåler viser andre akseltryk end på et tidligere tidspunkt for den samme bil og det samme læs. Det kan der være flere grunde til. For det første kan læsset faktisk have ændret sig. Som før nævnt ændres vægten fx når du tanker eller forbruger diesel. Vægten kan også ændres ved at fx jord, vand, sne eller is falder af bilen, eller hvis en blind passager kravler ombord (det sker faktisk, men heldigvis sjældent). For det andet kan der være kræfter der påvirker bilen udefra så akseltrykkene ændres. Kræfterne kan fx komme fra en læsserampe eller et støtteben der rører jorden, men også fra sammenkoblinger. Når du fx kobler en kærres trækstang til en forvogn, flyttes noget af trækstangens vægt fra kærren til forvognen. Også kraftig vind kan ændre en bils akseltryk. For det tredje kan der være forhold der gør at sammenhængen mellem akseltrykkene og det der måles på, ændres. Hvis du fx trækker bilens bremser mens den er tom, og derefter læsser bilen helt op, vil bremserne holde bilens aksler i spænd. Da dette spænd påvirker både fjedrene og akslerne, vil akseltrykmåleren næsten altid vise forkert indtil bremserne slippes igen. Andre forhold der kan ændre sammenhængen, er beskrevet på de næste sider under de forskellige målemetoder. Usynlig vægt Hvis selve akslernes vægt ændres, vil du kunne se det på en brovægt, men akseltrykmåleren kan ikke måle det. Akslernes vægt kan fx ændres ved at der sætter sig jord, sne eller is på dem, eller hvis du udskifter fælge eller dæk med andre typer. Vejeceller De fleste godkendte mobile vejesystemer måler godsets vægt ved hjælp af vejeceller. En vejecelle består af en metalklods med en sensor der måler hvordan klodsens form ændres når den belastes. Klodserne kan fx være udformet som et U der ligger ned. U'ets to grene bøjes mod hinanden når bilen læsses. For at man kan veje med vejeceller, skal hele læssets vægt hvile på cellerne. Derfor er det nødvendigt at indbygge vejecellerne i bilens konstruktion. Fx kan man svejse vejecellerne fast mellem chassiset og ladet således at hele ladet bæres af cellerne.

10 Kræfter ved skråt underlag Restkraft til at presse bælgene sammen Kraft der forsvinder i sidestyr Vejecellernes sensorer måler hvor meget klodserne belastes, og vejesystemet kan herefter beregne vægten af læsset inklusive vægten af ladet. Når man vil veje selve godset, tarerer man (se side 4). Da vejecellerne normalt ikke placeres lige over akslerne, kan et vejesystem med vejeceller ikke regne akseltrykkene ud. Det kan derimod godt regne totalvægten ud. Totalvægten kan dog være unøjagtig hvis den del af bilen der ikke bæres af vejecellerne, ændrer vægt (se første afsnit på denne side samt bemærkningerne under Nyttelast på side 5). Hvis bilens chassis udsættes for vrid, kan vejecellerne blive påvirket så vejesystemet viser forkert vægt. Hvor stor fejlen er, afhænger af vejecellernes konstruktion og af hvordan de er monteret. Måling af lufttrykket i luftbælgene Tyngdekraft (lodret) Akseltrykket fås ved at lægge selve akslens vægt sammen med den del af bilens vægt som akslen bærer. Hvis vi regner luftbælgene på en aksel med til akslen, er akseltrykket lig med akslens vægt plus vægten af det bælgene bærer. Har en bælg en bestemt størrelse, kan man nemt regne ud hvor meget vægt der ligger på den, bare man kender lufttrykkene inden i og uden for bælgen (se sidst på denne side). Da vægten af selve akslen sjældent ændrer sig, kan man altså bestemme akseltrykket ud fra lufttrykkene. Betingelsen er at bælgenes størrelse ikke ændrer sig. Luftbælge til biler er lavet i meget kraftigt gummi, og de udvider sig kun meget lidt i tværretningen når de pumpes op. Til gengæld kan højden variere meget. Heldigvis styrer bilens automatiske højderegulering luftbælgenes højde ved hhv. at pumpe luft ind i dem eller slippe luft ud af dem. Så længe denne regulering virker og højderne holder sig indenfor snævre grænser, er der en fast sammenhæng mellem akseltrykkene og lufttrykkene. Hvis luftbælgene kommer uden for den normale kørehøjde, vil akseltrykmåleren derimod beregne akseltrykkene forkert. Hvor stor fejlen er, afhænger af de enkelte luftbælge. Flere ventiler? På biler med luftaffjedring er der ofte flere ventiler der styrer bælghøjderne. Højdereguleringen kan fx styre bælgtrykket i bilens højre side uafhængigt af trykket i venstre side, eller de enkelte aksler kan være styret hver for sig. Hvis flere bælge er styret af en og samme ventil, vil disse bælge normalt have samme lufttryk. I denne situation kan man nøjes med at måle lufttrykket i en af bælgene. Man skal dog være opmærksom på at der kan være indskudt luftdæmpere mellem bælgene, så det tager noget tid efter en ændring af læsset før trykkene er ens i alle bælgene. Det betyder normalt ikke noget hvor langt fra bælgene tryksensorerne monteres, men hvis en slange er utæt, kan der være en trykforskel mellem bælgen og det sted hvor sensoren måler. Hvis ikke andre grunde vejer tungere, anbefales det derfor normalt at montere sensorerne så tæt på bælgene som muligt. Hvordan virker luftbælgen? Luftbælge til biler har som regel en metalplade i toppen og en klokkeformet metaldel i bunden. Toppladen fastgøres på bilens ramme, og klokken fastgøres på akslen med åbningen nedad. Når der ikke er tryk på bælgen, folder selve gummibælgen sig sammen over klokken, og toppladen hviler på klokkens top. Pumper man tilstrækkelig meget luft ind i bælgen, løfter toppladen sig. Det lufttryk der skal til for at løfte pladen, afhænger af den kraft der presser bælgen sammen. Det gælder nogenlunde at dobbelt kraft kræver dobbelt lufttryk. Det nødvendige lufttryk afhænger også af toppladens størrelse. Her gælder at dobbelt pladeareal kræver halvt lufttryk. Da det normale lufttryk i atmosfæren er med til at presse bælgen sammen, er det kun overtrykket i forhold til atmosfærens lufttryk der kan bære en vægt. Hvis akseltrykmåleren ikke måler overtrykket i bælgene i forhold til atmosfærens lufttryk, men derimod det absolutte tryk inde i bælgene, vil ak-

11 seltrykmåleren vise forskellige akseltryk ved hhv. lavtryk og højtryk. Måling af bladfjedrenes højder Mekaniske bilfjedre trykkes sammen når læsset øges. I princippet kan man derfor bestemme vægten på fjedrene ved at måle fjedrenes højder. Det fungerer ganske godt på spiralfjedre, men disse findes sjældent på lastbiler. På enkeltlags bladfjedre virker princippet nogenlunde godt, men gnidningsmodstanden mellem fjederens frie ende og glidelejet kan påvirke resultatet. Ved stigende læs vil gnidningsmodstanden få fjederen til i små ryk at hænge fast i glidelejet, så fjederens højde bliver større end beregnet, hvorfor akseltrykmåleren vil vise for lille akseltryk. Ved flerlags bladfjedre spiller gnidningsmodstanden mellem de enkelte lag også ind, så fejlen bliver større. Gnidningsmodstanden er bla afhængig af lejets form, af smøringen, af temperaturen, af hvor fugtigt det er, og af om der er rust på fjederens dele. Derfor er det som regel ikke særlig nøjagtigt at beregne akseltrykkene fra bladfjedrenes højder, og ofte øges fejlen når bilen bliver ældre. Et andet problem ved denne metode til måling af akseltryk er at selve sensoren skal placeres på bladfjederen eller lige i nærheden af den. Dermed bliver sensoren meget udsat for fx stenslag. Da sensoren skal måle meget små ændringer i fjederhøjden, kan selv et let slag få sensoren til at måle forkert. De fleste anvendte sensortyper indeholder desuden bevægelige dele, og da sensorerne også er meget udsat for fugt og smuds, er sensorernes levetid normalt ret kort. Selv om man normalt ikke kan se det, så bøjer en bils aksler sig alt efter hvor meget læs der er på dem. Akslerne bøjer nok til at man kan måle det elektronisk og beregne akseltrykkene. En speciel type sensorer, som limes på selve akslen, måler hvor meget metallet lige under sensoren strækkes eller bliver trykket sammen når akslen belastes. Der skal normalt placeres en sensor i hver ende af akslen mellem fjederfæstet og hjulet, men i visse tilfælde kan man nøjes med en enkelt sensor på midten af akslen. Sensoren placeres normalt på akslens overside hvor den er bedst beskyttet mod stenslag, og den sikres som regel yderligere med en stålkappe. Hvis montagen udføres omhyggeligt og med en solid beskyttelse, kan en sådan sensor opnå en levetid der svarer til levetiden for selve akslen. Sensorerne skal helst placeres det sted på akslen hvor den bøjer mest. Samtidig må sensorerne helst ikke blive påvirket af fx vridkræfter fra chassiset. Derfor skal sensorerne som regel monteres af specielt uddannede montører. I enkelte tilfælde kan en bils akselkonstruktion være udformet på en måde, så det ikke kan lade sig gøre at måle akslernes bøjning nøjagtigt. Måling af akslernes bøjning Tjekliste før du køber Du kan bruge tjeklisten til at få overblik over hvilke typer akseltrykmålere eller vejesystemer der kan opfylde dine behov. De nævnte egenskaber er forklaret i folderens tekst. EGENSKAB BEHOV APPARATER DU VIL SAMMENLIGNE Her kan du skrive apparaternes navne => Hvilken type bil og/eller hænger har du? Forvogn/Hænger eller Trækker/Trailer

12 EGENSKAB BEHOV APPARATER DU VIL SAMMENLIGNE Antal aksler på forvogn/hænger el. trækker/trailer Luftaffjedring (antal aksler) Bladfjedre (antal aksler) Hvilke funktioner har du brug for? Akseltryk Totalvægt Alarm ved overlæs Tarering / vejning af gods Summering af godsvejninger Ordrevejning Nyttelast Vejning med løftede, luftaffjedrede aksler Totaler for vogntog Udskrivning Låsning af kalibreringsværdier Manometerfunktion Indstillingsmuligheder: Antal cifre i displayet Alarmer til/fra Lysstyrke op/ned, automatisk Brugerflade: Aflæses på stor afstand Display ude på forvogn/hænger Display i førerhuset Fjernbetjening Kvalitetskrav: Indbyggede sensorer eller digitale sensorer Måler bælgtryk i forhold til atmosfærens tryk Indstøbt elektronik Normer: Andet:

13