Rettelsesblad til. GODSTRANSPORT MED LASTBIL 5. udgave

Transkript

1 Rettelsesblad til GODSTRANSPORT MED LASTBIL 5. udgave Bygmestervej 5, København NV Telefon: Fax:

2 Lastsikring 69 Lastsikring I dette kapitel får du en gennemgang af de grundlæggende regler om lastsikring og en oversigt over de mest anvendte surringsmetoder og principper. Yderligere oplysninger, facts og tabeller finder du i TUR Forlags bog Last sikring ved transport ad landevej, herefter kaldet Mini guiden. Det er vigtigt at huske, at dette er en standard (retningslinjer). Dermed er det op til de enkelte lande i EU, om de vil implementere standarden i den nationale lovgivning. Love og regler Lovgrundlaget for lastsikring findes i EU standard EN :2010 og færdselsloven 82, stk. 3. Gods skal være anbragt, så det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Lastsikring ved transport ad landevej I henhold til EN : 2010 I maj 2010 vedtog Europa-Kommissionen EN :2010 som gældende europæisk (og dansk) standard. 1 TYA, 2010

3 70 Lastsikring Brug altid din sunde fornuft, når du skal lastsikre. Hellere sikre for meget end for lidt. Er du det mindste i tvivl, så brug et ekstra surringsbånd. Friktion Friktion er et mål for gnidningsmodstanden mellem gods og underlag. Friktionen mellem godset og det underlag, det står på, ladet eller et andet kolli, har stor betydning for, hvor meget gods hver surring forhindrer i at glide. I tabellen herunder kan du bruge friktionskoefficienten forudsat, at både gods og underlag er fejet og fri for frost, is og sne. Kender du ikke friktionen, bruges friktionskoefficienten µ = 0,2. mod forsmæk eller noget andet fast, f.eks. paller eller andet holdbart, men vær opmærksom på vægtfordelingen, hvis godset er meget tungt. Det er vigtigt, at du også er opmærksom på, at godset kan tippe. Normalt vil en genstand ikke kunne tippe fremad, hvis højden på genstanden er mindre end længden. Til siden kan man regne med, at en genstand kan være dobbelt så høj, som den er bred, uden at der er risiko for, at den vælter. Husk at tage særlige forholdsregler, hvis overfladerne er fedtede og/eller olierede. Friktionskoefficienterne i tabellen gælder for både tørre og våde overflader. Glidning og tipning Ved kørsel med gods er det yderst vigtigt, at det ikke kan glide. Placer derfor godset op Husk Tungt gods glider også. Der går bare længere tid, før det begynder at glide. Til gengæld er konsekvenserne store, hvis det først glider. Derfor skal alt gods sikres, så det ikke kan bevæge sig. Glidning Friktionen mellem godset og det underlag, det står på, ladet eller et andet kolli, har stor betydning for, hvor meget gods hver surring forhindrer i at glide. I tabellen herunder kan du bruge friktionskoefficienten forudsat, at både gods og underlag er fejet og fri for frost, is og sne. Kender du ikke friktionen, bruges friktionskoefficienten µ = 0,2. Husk at tage særlige forholdsregler, hvis overfladerne er fedtede og/eller olierede. Friktionskoefficienterne i tabellen gælder for både tørre og våde overflader. Kontaktfladens Friktion, µ materialekombination Savet træ/træpalle Savet træ/træpalle mod plyfa/krydsfiner/træ...0,45 Savet træ/træpalle mod riflet aluminium...0,40 Savet træ/træpalle mod krympefilm...0,30 Savet træ/træpalle mod rustfri stålplade...0,30 Kontaktfladens Friktion, µ materialekombination Høvlet/glat træ Høvlet/glat træ mod plyfa/krydsfiner/træ...0,30 Høvlet/glat træ mod riflet aluminium...0,25 Høvlet/glat træ mod stålplade...0,20 Plastikpaller Plastikpaller mod plyfa/krydsfiner/træ...0,20 Plastikpaller mod riflet aluminium...0,15 Plastikpaller mod stålplade...0,15 Stål og metal Stål/metal mod plyfa/krydsfiner/træ...0,45 Stål/metal mod riflet aluminium...0,30 Stål/metal mod rustfri stålplade...0,20 Beton Ru beton mod træstrøer...0,70 Glat beton mod træstrøer...0,55 Friktionsøgende mellemlæg Gummi...0,60 Andre materialer... Ifølge certifikat TYA, TYA, 2010

4 Lastsikring 71 METODER TIL LASTSIKRING Overfaldssurring Grimesurring Overfaldssurring er den mest anvendte surringsmetode. Her sættes surringsbåndet fast ved siden af eller bag godset og føres foran godset for derefter at blive fæstnet på den modsatte side af første fæstningspunkt. På den måde vil godset blive holdt tilbage, så det ikke kan glide eller vælte fremad max. 45 Surringsbåndet sættes fast i den ene side af ladet. Derefter lægges det over godset og spændes fast i den anden side (pas på skarpe kanter benyt evt. vinkler eller andet til at beskytte gods og surringsbånd). Dermed trykkes godset ned mod bunden, så det ikke glider eller tipper. max. 45 En overfaldssurring kan sikre last både fremad og til siden. Ved en overfaldssurring er vinklen mellem bånd og underlag afgørende for, hvor mange bånd der skal bruges til surringen. Hvis det er muligt, skal vinklen være mellem grader. Er vinklen mellem 30 og 75 grader, skal du bruge dobbelt så mange bånd til surring. Overfaldssurringen mister sin virkning, hvis vinklen på surringsbåndet kommer under 30 grader. Mindst 30 Set oppefra En grimesurring er specielt velegnet til at sikre gods i fremadgående retning. Loopsurring En loopsurring består af to surringsbånd tæt ved siden af hinanden (så godset ikke drejes rundt). Det ene bånd går rundt om godset og tilbage til udgangspunktet fra den ene side, og et andet bånd går rundt om godset og tilbage til udgangspunktet fra den anden side. De to surringsbånd trækker nu til hver side på godset og vil hindre godset i at bevæge sig til siderne.

5 72 Lastsikring Loopsurring er velegnet til at sikre gods i sideretningen, især hvor godset er lavt, så en overfaldssurring ikke vil have nogen virkning. Er der tale om langt gods, skal der laves loopsurring i begge ender af godset. Loopsurring har ingen virkning fremad eller bagud. Her skal der bruges en anden surringsmetode, f.eks. overfaldssurring eller grimesurring. Set forfra Brug din fantasi og sunde fornuft, når du kombinerer disse surringsmetoder. Så kan du sikre godset, uden at du skal bruge alt for mange surringsbånd.

6 Lastsikring 73 HVOR MEGET SKAL DER LASTSIKRES? 0,8 gange lastens vægt 0,5 gange lastens vægt (0,6 ved risiko for tipning) 0,5 gange lastens vægt (0,6 ved risiko for tipning) 0,5 gange lastens vægt Lasten skal sikres, så den holder hele lastens vægt fremad og den halve vægt af lasten til siderne og bagud. Surringsgrej Surringsbånd Langt den mest almindelige måde at lastsikre på er at bruge surringsbånd. Surringsbånd findes i flere størrelser normalt med en LC (surringsstyrke) på 2 tons. Hvert surringsøje på lastbilen vil normalt være godkendt til en belastning på 2 ton. Spændes der med større træk (f.eks. kæder), eller er den last, der surres, meget tung, skal belastningen fordeles over et passende antal surringsøjer. Surringsbånd. Surringsbånd skal være mærket med LC, S HF og S TF. LC: Lashing Capacity/surringstyrke er den maksimale belastning, som båndet kan tåle. S HF : Standard Hand Force/tilspændingskraften. Dvs. den kraft, der skal trækkes i båndstrammeren for at opnå tilspændingskraften (S TF ). S TF : Standard Tension Force/tilspændingskraften i surringsbåndet.

7 74 Lastsikring Husk Det er altid chaufførens ansvar, at godset er forsvarligt læsset og lastsikret. Han skal også læsse, så akseltryk og totalvægt ikke overskrides. Andre forhold Overlæs Ved læsning af gods skal der også tages hensyn til vægt og vægtfordeling. Hvis der læsses tungt gods op mod forsmækken, kan det betyde, at akseltrykket bliver for højt på forakslen. Hvis det er tilfældet, må godset flyttes bagud og lastsikres efter reglerne. Oplysninger om lastbilens totalvægt og tilladte last skal stå på bilen, men kan også findes i registreringsattesten. Løst gods Affald fra byggepladser, isoleringsmateriale og lignende kan nemt og effektivt lastsikres ved at spænde et net eller en presenning over ladet. Normalt siger man dog, at en presenning ikke er til lastsikring kun til at beskytte mod vind og vejr.