Indhold. Smag for livslang idræt. Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 6.1

Transkript

1 Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 6.1 Indhold Smag for livslang idræt... 1 s rolle og position... 3 Mission og vision... 4 Værdier... 4 Fagligt fundament... 5 Kropslig dannelse... 5 Robusthed... 5 Glæde og begejstring... 6 Den voksne rollemodel... 6 Metode og afgrænsning... 7 Strategiske prioriteringer... 7 Målgrupper... 7 De 3 spor... 8 Drift... 8 Udvikling... 8 Politik... 8 Succeskriterier... 9 Evaluering... 9 Handleplan Smag for livslang idræt Vingsted Skovvej Bredsten Tlf CVR: [email protected]

2 vil styrke idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed. Heri er ønsket om at alle børn og unge skal have mulighed for at opleve sig som en del af et fællesskab, blive udfordret både personligt og i sin tilgang til idræt, leg og bevægelse og få grundlagt gode vaner tidligt i livet. skal bidrage til at børn og unge udvikler glæden ved idræt og lysten til at involvere sig i andre mennesker. Der er børn, der vokser op i familier med stærke foreningstraditioner, og så er der børn der ikke har denne "foreningsrygsæk" med sig hjemmefra. Men fælles for alle børn og unge gælder, at en stor del af deres liv i dag foregår uden for hjemmet, først i institutionen og senere i skolen. For er det vigtigt at give alle børn smag for livslang idræt og da vi ved, at de fleste børn går i en institution eller i skole er dette en god arena. Det er ligeledes væsentligt, at bidrage til at skabe et levende og engagerende lokalmiljø, hvor familie, institution/skole og forening alle spiller en rolle for barnet. I fællesskab skal vi i gøre vores værdier til virkelighed, så alle børn og unge reelt oplever sig som en del af et fællesskabet, møder udfordringer og får grundlagt sunde vaner. Annette Vilhelmsen, Politisk ordfører for programmet Skoler og Institutioner Medlem af s hovedbestyrelse Side 2

3 s rolle og position ønsker at levere høj kvalitet og at være en kompetent samarbejdspartner for landets skoler og institutioner. Det er en position der allerede er skabt, men som ønsker at vedligeholde og udbygge. ser det som en væsentlig samfundsopgave, at bidrage til at så mange børn og unge som muligt får smag for livslang idræt. Det gøres ved at lave tilbud til skoler og institutioner, for at give børn og unge gode oplevelser med idræt og bevægelse. Hvis de derefter får lyst til at gå til idræt i en forening, er det en ekstra gevinst. Det frivillige foreningsliv en fantastisk ramme, hvor den enkelte oplever at være en del af et fællesskab og hvor de bliver stillet overfor udfordringer, på en tryg og sikker måde. ønsker for børn og unge, at de får et godt liv, og at de må klare de udfordringer og vanskeligheder de møder i livet. Det er ikke et inklusionsperspektiv, men en generel dagsorden, hvor der sættes fokus på kropslig dannelse og en alsidig bevægelsespraksis. Bevægelse og idræt bruges som metode til at opnå noget andet og mere, og der er flere forskellige perspektiver at bringe i spil. Fx at idræt og bevægelse fremme læring. Selv om læringsperspektivet er i centrum, er det ikke s opgave at være en uddannelsesorganisation, men en idrætsorganisation, der tager udgangspunkt i de dertil hørende værdier. samarbejder med en række centrale aktører i feltet. Både i form af en associeringsaftale med Dansk Skoleidræt, i regi af Bevæg dig for livet skolen og i samarbejde med Børneulykkesfonden. Via et godt samarbejde inspireres og motiveres børn og unge til mere idræt, leg og bevægelse. Side 3

4 Mission og vision Mission arbejder med skoler og institutioner for at styrke idrætsdeltagelsen i Danmark, med børn og unge som prioriteret målgruppe. Vision opleves som en kompetent og værdifuld samarbejdspartner for skoler og institutioner i forhold til at få mere idræt, leg og bevægelse ind i børn og unge hverdag. Værdier I arbejdet med børn og unge prioriteres følgende grundlæggende værdier. Udfordring o At børns idræt, leg og bevægelse er alsidig og udfordrende både fysisk, mentalt og socialt. Kun ved at afprøve egne grænser bliver børn klogere på sig selv. Sundhed o At børns idræt, leg og bevægelse befordrer sundhed forstået som glæde, fysisk udvikling og velbefindende samt udvikling af netværk. I et videre perspektiv er det forudsætningerne for, at børn bliver i stand at tage hånd om deres eget liv. Fællesskab o At børns idræt, leg og bevægelse bidrager til at udvikle et engagerende fællesskab med andre børn og voksne. Udvikling af erfaringer og identitet i mødet med andre, er afgørende for de kulturelle perspektiver i idræt, leg og bevægelse. Side 4

5 Fagligt fundament Kropslig dannelse ønsker at bidrage til at vores børn og unge blive kropsligt dannede. Det er en læringsproces der starter ved barnets fødsel og fortsætter i hele barndom- og ungdomslivet. Det er kroppen der sanser og kroppen der mærker, at vi lever. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens, er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen. Kun det, der forandrer sig, består. Det er dét, der får børn til at opleve. Kropslig dannelse er måske et nyt ord, men ikke noget nyt fænomen. Historisk set går diskussionen om dannelse helt tilbage til de gamle grækeres syn på kropslighed samt det tyske dannelsesbegreb bildung til Grundtvigs syn på dannelse. Kropslig dannelse handler om mere end bare kroppen. Det handler også om læring, udvikling, socialisering og identitetsdannelse. Kropslighed har betydning for barnets evne til at reflektere og forholde sig til verden det er en helt centralt del af barnets dannelsesproces. Model udarbejdet af Dansk Skoleidræt Kropslig dannelse lykkes blandt andet ved at voksne skaber et sjovt og udfordrende miljø, hvor der er mulighed for at lykkes og fejle på en tryg og sikker måde. Men det lykkes også ved at børn får lov at være sig selv og lege i naturen, klatre i træer, spille bold eller blot udforske gennem kroppen. Robusthed ønsker for børn og unge, at de får et godt liv og at de må klare de udfordringer og vanskeligheder de møder i livet. Robusthed handler om at blive god til at klare livets udfordringer i stort og småt: udfordringer i forhold til andre mennesker, at klare opgaver, som er svære, at kunne holde fast i et mål, der skal nås samt at modstå fristelser, der ikke er gode for den enkelte. Det er ved at opleve både fremgang og modstand, succes og fiasko, sejre og nederlag at mennesket Side 5

6 udvikler sig. Det er klart, at ingen udvikler sig kun ved modgang, fiasko og nederlag. Men det er næsten lige så slemt, hvis børnene kun oplever medgang, succes og sejre. Her er idrætsbanen et rigtig godt sted at eksperimentere og øve sig i både sociale sammenhænge, men også i at fx tabe og vinde. Glæde og begejstring Børn skal kunne lege og bevæge sig overalt, hvor de færdes. Børn skal bevæges både i det organiserede foreningsliv, i det strukturerede skole- og institutionsliv og ikke mindst i det private liv sammen med familie, venner eller alene. Lyst, begejstring og motivation er drivende kræfter, når børn og unge leger og bevæger sig. Begejstring er en forudsætning for at lære. Det gælder i leg som i andre forhold i livet. Er begejstring og motivation til stede, er det lettere at klare de udfordringer, som livet bringer. Familien Engagerende fællesskaber, passende udfordringer og trivsel Idrætsforeninger Skoler og Institutioner For er familien, foreningen samt skoler og institutionerne alle væsentlige spillere og samarbejdspartnere i et levende og engagerende lokalmiljø. De spiller alle en væsentlig rolle i forhold til at give børn og unge smag for livslang idræt og bevægelse og i udviklingen af børn og unges generelle sundhed og trivsel. Den voksne rollemodel For er det centralt at de voksne vedkender sig, at de er børns rollemodel. Det er vigtigt, at voksne er bevidste om, at deres optræden og fremtoning påvirker børnene både i og udenfor træning, leg og/eller undervisning. Der skal være sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør! Det er også vigtigt, at de voksne er sig selv og viser respekt og tillid overfor alle børn uanset børnenes fysiske tilstand. Børnene skal trives i det de gør. Det kræver, at der er overensstemmelse mellem barnets færdigheder og de udfordringer, barnet møder. De voksne kan blive børnenes uvurderlige hjælpere, når de formår Side 6

7 at støtte børnene i at finde og forløse deres potentiale. Barnet skal møde en passende udfordring og den voksne skal være med til at guide barnet hen imod, hvornår udfordringen er passende. Metode og afgrænsning s koncepter til skoler og institutioner har underviseren og den voksne i centrum, men barnet og eleven som målgruppe. Det er via den voksne, at der skabes et fundament, så det enkelte barn og unge får mulighed for at opleve mere idræt, leg og bevægelse i hverdagen. Det pædagogiske personale gennemgår et forløb, så de efterfølgende bliver i stand til at planlægge forløb til børnene, hvor der enten arbejdes med bevægelse for bevægelsens skyld eller bevægelse for at opnå noget andet og mere fx læring. Den voksne er inspirator, rollemodel og barnets ultimative hjælper. I forhold til konceptet Åben Skole er der træneren der er i centrum og i konceptet Unge i Front kan det være en lærer, en ekstern underviser eller en anden voksen. Strategiske prioriteringer Målgrupper 0-6 år Børn i dagtilbud og institutioner Tendens: Motorisk svagere børn starter i skole Evidens: Fokus på en tidlig indsats fra barnets første leveår. Samfundstiltag: Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om bevægelse (2016) 6-15 år Børn og unge i skoler Tendens: Mere bevægelse i løbet af skoledagen og Åben Skole Evidens: Fysisk aktivitet fremmer læring Samfundstiltag: Skolereformen (2014) år Unge på ungdomsuddannelserne Tendens: Mere bevægelse i løbet af dagen Evidens: Frafald og motivation på erhvervsskolerne Samfundstiltag: Erhvervsskolereform (2015) og Gymnasiereform (2016) Ud fra disse målgrupper ønsker at arbejde ud fra tre prioriterede retninger: Drift, udvikling og politik. Side 7

8 De 3 spor Drift Siden 2008 har arbejdet med skoler og institutioner. De koncepter der er arbejdet med, er i drift og revideres løbende. Koncept Målgrupper Dagpleje Vuggestue Børnehave SFO Skole Unge i Front Der arbejdes ligeledes med re certificering af skoler og institutioner. BVFL Åben Skole Nøgleordet er kvalitet. Hvis det skal lykkes at fastholde og udbygge markedspositionen er det centralt, at sikre og styrker kvaliteten i produkterne. Der er fokus på løbende justering og tilpasning af koncepterne samt dokumentation og evaluering. Men frem for alt, skal der fokuseres på den feed back institutioner og skolerne giver os, så vi er i stand til at tilpasse koncepterne løbende. Udvikling skal hele tiden have blikket rettet mod nye tendenser i samfundet i forhold til idræt, leg og bevægelse og være klar til at tage et initiativ i forhold til et relevant udviklingsperspektiv. Nøgleord er nye tendenser. Med det menes, at blikket rettes mod fx lovgivninger, forskningsmæssige resultater, teknologisk udvikling eller at lytte til de tendenser der opstår lokalt i idrætsforeningen og i lokalsamfundet. Nye tendenser kan bearbejdes både lokalt og nationalt og skal så vidt muligt tilpasses og prioriteres, så de bliver en naturlig del af de samlede produkter. Et eksempel kunne være SMART sport. En af de aktuelle tendenser er de nye gymnasie- og erhvervsskolereformer. De værdier og erfaringer der er oparbejdet omkring skoler og institutioner, kan overføres til erhvervsskolerne. kan være med til at gøre en forskel, med det tydelige afsæt erhvervsskolereformen har ift. bevægelse. Der ud over er et tværfagligt samarbejde internt i oplagt ift. erhvervsskolerne (fx med sundhedsidræt). Politik skal være med til at sætte dagsordenen omkring idræt, leg og bevægelse for børn og unge, både lokalt og nationalt. Det skal hele tiden gøres ud fra et værdipolitisk perspektiv og med fokus på målgruppen. Nøgleord er værdier Konkret skal være proaktiv i forhold til målgruppen 0-6 år. Her er der brug for en større indsats og der er en politisk bevågenhed på området. Side 8

9 Der er til stadighed et stort fokus på den danske folkeskole og her skal være aktive og synlige, sammen med vores samarbejdspartnere på området. Succeskriterier Hvornår er strategien en succes? Strategien skal kunne bruges som et konkret arbejdsredskab og rettesnor for den enkelte landsdelsforenings medarbejdere i hverdagen. Strategien skal sikre, at kvaliteten i koncepterne vedbliver at være attraktive for skoler og institutioner landet over. Strategien skal være med til at sikre, at koncepterne udbredes og synliggøres landet over. Strategien skal sikre, at har så stærke koncepter på skole og institutionsområdet, at der kan skabes et rentabelt økonomisk flow i den enkelte landsdelsforening. Evaluering Det enkelte forløb evalueres løbende i landsdelsforeningen. Det gøres ud fra et kvalitativt perspektiv, hvor udgangspunktet er en fælles spørgeguide samt en evalueringsmøde ca. 1 år efter certifikatet er udleveret. Centralt evalueres koncepterne løbende i konsulentnetværket og koncepterne revideres løbende efter behov. Der ud over vil arbejde for at få igangsat en større central evaluering på et af koncepterne. Side 9

10 Handleplan 2017 Strategi Del mål Hvad? Hvem? Hvornår? Opfølgning og evaluering Spota-antal Tiltag/ aktivitet Ansvarlig Deltagere Dagplejere, vuggestuer, børnehaver, SFO og Skoler Katja Bødtger (KB) Fjerde kvartal Certificeringer Landsdelsforeninger Start og slut (LDSF) Hele 2017 Første kvartal Andet kvartal Tredje kvartal Der følges op i kvartalsrapporter og statusrapporter 93 aftaler Re certificering Re certificeringer KB LDSF Hele aftaler Unge i Front Åben Skole Trænerspiren og Lederspiren Åben Skole samt krop og Kompetence forløb KB KB LDSF LDSF Hele foreninger og 100 skoler fra stk. Arrangementer. 100 foreninger Udvikling Projekt på erhvervsskole KB 1-2 LDSF Under forudsætning af, at vi får en bevilling Projektet forventes at blive evalueret løbende Ingen KB og Politik Fokus på 0-6 Annette årige Vilhelmsen Gerne politikere i alle LDSF 2017 Der følges op ved et politisk møde i 2017 Ingen Side 10