Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Transkript

1 Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

2 Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu det? Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

3 Sidenhen: Motion og bevægelse i skolereformen HVORFOR nu det? Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag.

4 Mål eller for-mål? - de 45 min. i et andet lys 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

5 Mål eller for-mål? - de 45 min. i et andet lys 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

6 International inspiration fra physical literacy Motivation, selvtillid, kompetence, viden og forståelse for at værdsætte og tage ansvar for engagement i livslang fysisk aktivitet. Whitehead, 2014

7 International inspiration fra physical literacy Kropslig dannelse At bevæge sig med selvtillid og kompetence i alsidige aktiviteter og miljøer

8 Kropslig dannelse - hvorfor? Kropslig dannelse er en betydningsfuld del af den almene dannelse på linje med sprog, tal, musik mm.

9 Det kan sammenlignes med at lære sprog. Har du lært et sprog, kan du nemmere lære et nyt, fordi du kender til opbygning af sætninger, grammatik osv. Jens Bo Nielsen, professor og forsker ved Institut forneurovidenskab, Københavns Universitet og Elsass Instituttet. (Udspil nr )

10 Kropslig dannelse - hvad? Kroppens ABC en hjørnesten i kropslig dannelse

11 Kropslig dannelse - hvordan?

12 Det giver en succesoplevelse, når du kan deltage i fællesskabet eller får en succesoplevelse med det, du gør. Men hvis du ikke kan deltage, kan det gå den modsatte vej. "Selvtilliden kan svækkes i det felt, hvor vi ikke kan deltage," Lone Wiegaard, master i idræt og velfærd (Udspil nr )

13 En tilgang til idræt, leg og bevægelse - med glæden i centrum Bevægelses -glæde

14 Hvis vi trænede serv i en time, ville børnene blive gode til at serve. Men de skal også have lyst til at komme igen Morten Juhl Andersen, Mikroton-træner i Amager Badminton Club (Udspil nr )

15 Betydningen af kropslig dannelse Stillesiddende fristelser

16 Betydningen af kropslig dannelse Fysisk inaktivitet

17 Betydningen af kropslig dannelse Aktiv transport og fri leg

18 Betydningen af kropslig dannelse Den frie, kreative leg er på retur

19 Perspektiv på kropslig dannelse Skole- og institution Forening og fritid Arbejdsliv Hverdagsliv Sundhed og trivsel i et livslangt perspektiv

20 Kropslig dannelse er lige så vigtig som sprog. Alle børn har ret til at kunne hele kroppens alfabet. Det må være grundlaget for at børn oplever sig som duelige i familien, i skolen, fritidslivet og i byens rum. Alle disse rum skal gøre det spændende at bevæge sig, udfordre og understøtte børns tillid til egen formåen og udvikle deres selvtillid. Annette Vilhelmsen, DGIs hovedbestyrelse (Udspil nr )

21 Kropslig dannelse er en tilgang til livslang idræt, leg og bevægelse - på tværs af arenaer

22 - med fokus på FOR-målet 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Folkeoplysningsloven 14

23 - og med glæden i centrum. Bevægelses -glæde