1. Nøgleord Resumé Introduktion Markedsindikatorer Markedstrends Konklusioner og anbefalinger

Transkript

1 Juli 2012

2 1. Nøgleord Resumé Introduktion Markedsindikatorer Markedstrends Konklusioner og anbefalinger Virksomhedsrådigver for sektoeren i Sverige... 7

3 Foto: Colourbox.com Sverige, Stockholm, Malmø, Gøteborg, Skåne, Elmia Subcontractor, maskiner, industri, underleverancer, motorkøretøjsindustri, maskinindustri, elektronik, elektrisk maskineri, apparaturer, metalprodukter, stål, instrumentindustri, transportudstyr, plast, metalbearbejdning, stålstøberi, maskinfabrik, gearproducent, komposit og finmekanik.

4 Den svenske industrisektor er meget vigtig for dansk eksport. Omkring en tredjedel af den danske eksport til Sverige udgøres af produkter der på en eller anden måde relaterer sig til industrisektoren. Danske underleverandører er generelt anerkendte for deres evne til at levere høj kvalitet til tiden, hvilket er et uomgængeligt krav på det svenske marked. I stadig stigende grad efterspørges ligeledes underleverandører, der kan overtage kundens udviklingsarbejde. Den generelt sunde svenske økonomi, og den store industrisektor giver danske eksportvirksomheder gode muligheder for at sprede deres risici, på trods af at den svenske industrisektor også har oplevet et fald i ordreindgang og produktion som følge af den internationale økonomiske krise. Den svenske industrisektor er karakteriseret ved stor bredde i form af produktion og internationale operationer, såvel som dybde i antal virksomheder. Internationalt kendte og succesfulde virksomheder findes i næsten alle dele af industrien; fra mine- og boreudstyr over råvarer til elektronik og andre hightech-produkter. Et andet særtræk ved den svenske industri er dens afhængighed af eksport; mere end halvdelen af den svenske industriproduktion eksporteres. Særligt betegnende er den meget specialiserede svenske produktion af højkvalitetsstål, hvoraf omkring 90% eksporteres. Industriåret 2011 var hovedsageligt præget af stor ordrenedgang for hovedparten af industriens virksomheder. Med faldet i ordreindgangen blev industriens stærke tilbagekomst i 2010 delvist neutraliseret, dog uden at faldet kan sammenlignes med niveauet i 2008, hvor produktionen faldt med 25% og ansatte i industrien blev afskediget. Halvvejs gennem 2012 er situationen i industrien fortsat mindre positiv som en konsekvens af de dårlige internationale konjunkturer og usikkerheden på de svenske kernemarkeder; først og fremmest i Europa. Industrien er som anført afhængig af eksport, og aftagende global efterspørgsel har derfor direkte indflydelse på virksomhederne i sektoren, der i reglen er de første i Sverige, der mærker en konjunkturmæssig afmatning. En nedgang i industriproduktionen har for mange svenskere stor betydning, da industrivirksomhederne skaber mange arbejdspladser i Sverige og er alfa og omega mange steder i Sverige. Det kan have afgørende betydning, om det lokale värkstad lever eller dør. Underleverandører til svensk industri bliver typisk involveret tidligt i planlægningsog/eller produktionsfasen. Generelt er der stigende efterspørgsel på underleverandører, der kan tilbyde sine kunder at overtage hele eller dele af udviklingsarbejdet. Danske virksomheder med disse kompetencer oplever stor succes. Et stigende antal kunder ønsker færdige løsninger, hvilket tvinger underleverandørerne til at kunne levere større og større dele af det færdige produkt (for eksempel udgøres 75-80% af værdien af en ny Volvo personbil af underleverancer). Det betyder også, at just-in-time-leverancer er af stigende

5 vigtighed. Disse tendenser har blandt andet ført til endnu tættere samarbejde mellem svenske industrivirksomheder og danske underleverandører samt, som konsekvens heraf, øget synergi mellem danske og svenske kernekompetencer. Gennem 2010 og i starten af 2011 oplevede den svenske industri en rivende, positiv udvikling naturligvist fra et meget lavt niveau og mange virksomheder rapporterede om fuld udnyttelse af kapacitet, og ansatte på dette grundlag atter teknikere, ingeniører og andet kompetent personale. Den svenske krone blev styrket på ny og nåede samme niveau, som før krisen, hvilket betød at den ikke længere var en barriere for dansk eksport til Sverige. Ikke mindst grundet den solide svenske økonomi betragtes den svenske krone af mange udenlandske investorer som sikker havn i den nuværende, internationale økonomiske situation. Gennem den globale økonomiske krise har flowet af ordrer, såvel som lagerbeholdning, dog generelt været faldende i hele den svenske industrisektor, hvilket har sendt virksomheder ud i en kamp om overlevelse. Stort set alle virksomheder har gennemgået deres leverandørbaser for at optimere omkostninger, kontrakter osv. en manøvre som kunne mærkes hos danske underleverandører. På trods af den store fremgang i 2010 og dele af 2011 har krisen endnu ikke sluppet sit tag og dette gør det ekstra vigtigt for danske virksomheder, der vil opretholde deres konkurrencedygtighed på det svenske marked, at fokusere på nicheproduktion og kernekompetencer. Den globale krise har, ligesom i resten af verden, været hård ved den svenske økonomi, men i særdeleshed også ved industrien. Den svenske BNP faldt med 5% i 2009, samtidig med at ledigheden steg til omkring 8,5%. Det svenske BNP er dog efterfølgende kommet stærkt igen med stigninger på 5,9% i 2010 og 4,0% i Arbejdsløsheden er samtidig faldet lidt igen til et niveau omkring 7,5%, hvilket dog stadig må betragtes som relativt højt. Disse positive takter er dog ikke nok til at holde de usikre, internationale konjunkturer fra døren, og væksten i Sveriges BNP forventes at aftage de to kommende år. Arbejdsløsheden forventes i samme periode at være mere eller mindre uforandret. Væksten i den danske vareeksport til Sverige forudses at følge samme mønstre, og forventes at falde til 5,2% i 2012 og 3,9% i 2013 efter to år med stigninger på henholdsvis 12,3% og 7,2%. En af Sveriges velkendte industrielle sektorer, motorkøretøjsindustrien, beskæftiger ca personer, hvilket er en stigning på ca siden Sektorens omsætning i 2010 var på ca. SEK 206 mia.; hvilket var en stigning på næsten SEK 60 mia. i forhold til året før, hvor niveauet dog også var utrolig lavt. SEK 112 mia. af den samlede omsætning i 2010 blev eksporteret og på trods at den store omsætningsstigning i 2010, blev sektoren spået en vækst på omkring 30% i Store dele af bilindustrien har kun overlevet krisen på grund af ejerskifte i løbet af Volvo ejes nu af kinesiske Geely, og Saabs endelige skæbne er endnu uvis.

6 Den svenske lastbilindustri med Scania og Volvo i spidsen klarede derimod skærene på egen hånd, og har fundet fodfæste igen (Scanias produktion faldt så meget som 56% i 2008). Den svenske maskinindustri beskæftiger ca personer inden for udvikling af for eksempel pumper, kompressorer, mineudstyr, lastbiler, kraner, ventiler, alle typer af landbrugsmaskiner, skovbrug og fødevareproduktion m.m. Sektoromsætningen var i 2010 ca. SEK 169 mia. og eksportværdien heraf udgjorde omkring SEK 149 mia.. Nogle af de største virksomheder inden for sektoren er Alfa Laval AB, Tetra Pak AB, Atlas Copco AB og Electrolux AB. Inden for elektronik, elektrisk maskineri og apparaturer var omsætningen på ca. SEK 59 mia. i 2010, hvoraf SEK 58 mia. var eksport. Omtrent personer arbejder inden for sektoren. Sektoren udvikler og fremstiller generatorer, transformerer, elmotorer, kabler, batterier, elektriske systemer til køretøjer, elkomponenter og mere. Sektorens største aktører i Sverige er blandt andet ABB AB, Ericsson AB, Tudor AB og Fagerhult AB. Fremstilling af metalprodukter er en sektor der beskæftiger personer inden for udvikling og produktion af bygningsstål, tanke, cisterner, søm, skruer, bolte, værktøj osv. Omsætningen var i 2010 på SEK 102 mia. og eksporten nåede SEK 38 mia. De primære aktører er Sandvik AB, Gunnebo Industrier AB og Boliden AB. Instrumentindustrien leverer primært medicinsk udstyr og udstyr til måling og kontrol af produktionsprocesser personer arbejder i industrien, som i 2010 genererede en omsætning på SEK 163 mia., hvoraf eksporten bidrog med SEK 149 mia. Vigtige aktører er Getinge AB, Gambro Lundia AB og GE Healthcare Bio- Science AB. Sverige har derudover produktion af andet transportudstyr. Denne del af sektoren beskæftiger personer og genererer SEK 43 mia., hvoraf SEK 18 mia. går til eksport. Produkterne tæller luftfartøj, skibe, tog, kampvogne m.m. Tallene ovenfor bekræfter den svenske industrisektors afhængighed af eksport. Som nævnt bidrager den til 50% af svensk BNP, og gør således Sverige følsom over for internationale konjunkturer. Den samlede prognose for industrisektoren resten af 2012 er mindre positiv og langt fra væksten som industrien eksempelvis oplevede i Ved vurdering af dette bør det dog naturligvis indgå at udgangspunktet i 2010 var meget lavt efter den stejle nedgang i 2008 og 2009.

7 Generelt set bør det svenske marked, inklusive industrisektorer, betragtes som en del af Danmarks hjemmemarked. Den korte afstand med gode logistiske forbindelser og relativt små kulturelle forskelle gør, at stort set alle danske eksportvirksomheder burde befinde sig på dette nærmarked. Den generelt sunde svenske økonomi, og den store industrielle sektor giver danske eksportvirksomheder gode muligheder for at sprede deres risici. De danske underleverandørers eksport til Sverige har samtidig udviklet sig meget positivt de seneste par år, selvom den svenske industri generelt har oplevet et fald i ordreindgangen. Eksporten af industrielle maskiner, udstyr og maskindele steg således med 18,7 pct. svarende til 473 mio. i 2011, mens eksporten af specialiserede maskiner steg med 23,9 pct. svarende til 349 mio. Danske underleverandører er generelt anerkendte for deres evne til at levere høj kvalitet til tiden, hvilket er et uomgængeligt krav på det svenske marked. Svensk erhvervskultur kan virke en anelse konservativ for danskere, og man skal regne med, at det med danske øjne kan tage lang tid at få kunder i Sverige. Det anbefales at reklamemateriale samt hjemmeside oversættes til svensk eller i det mindste engelsk. Udover at det bliver lettere at forstå for svenskerne, viser det tegn på respekt på lokalmarkedet, hvilket svenske erhvervsfolk sætter stor pris på. Søren Westerberg sorwes@um.dk Direkte: Mobil: