Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012

2 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Economics of Agricultural activities 2012

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 60 Printet hos PRinfoParitas Foto forside: Imageselect Papirudgave Pris 55 kr. Kan købes på eller hos / [email protected] Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: [email protected] Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

4 Forord I 2012 var der betydelig fremgang i nettooverskuddet for vigtige produktionsgrene i dansk landbrug som hvede, konventionelt malkekvæg og pelsdyr. Der var fortsat en anstrengt økonomi i produktion af slagtekalve selv for de største bedrifter, hvor situationen blev forværret af et delvist bortfald af handyrpræmier. I statistikken er der fra 2012 indarbejdet miljøtilskud som en del af produktionsværdien. For økologisk kornproduktion har det givet et positivt bidrag på 876 kr. pr. ha. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier med et arbejdsforbrug svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, som har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. På findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Danmarks Statistik, december 2013 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

5 Preface In 2012 there was significant growth in total profit at important branches of production in Danish agriculture as wheat, conventional dairy cattle and furred animals. There was a continued strained economy in the production of veal calves, even for the largest farms, which were exacerbated by a partial loss of male cattle premium. Environmental subsidies are incorporated in the statistics from 2012 as part of the production value, which for organic grain production means DKK 876 per ha. This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,684 agricultural accounts, which represents a total population of 12,406 Danish agricultural holdings with a labour input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. Statistics Denmark, december 2013 Jørgen Elmeskov, National Statistician Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

6 Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi Tabel 1. Kornafgrøder Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Tabel 5. Grovfoder Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7. Malkekvæg efter race Tabel 8. Ammekøer og opdræt Tabel 9. Slagtekalve Tabel 10. Svin Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle) Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle) Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Ordforklaring English summary... 47

7

8 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2012 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår som hovedregel ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2012 var basissatsen kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Der ydes en del støtte, der kompenserer for valg af mere miljøskånsom dyrkningsmetode. Det drejer sig om tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, men også særlig miljøstøtte under enkeltbetalingsordningen. Disse støtteordninger er fra 2012 medregnet i produktionsværdien, og har især betydning for bedrifter med økologisk produktion. Korn Højere høstudbytte i 2012 for konventionelt korn Høstudbyttet for konventionelt korn steg med 3 hkg pr. hektar i forhold til 2011 til 65 hkg i gennemsnit. Udbyttet er et udtryk for konventionelle bedrifter med et kornareal på 104 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største ha-udbytte. For hvede steg ha-udbyttet til 75 hkg pr. ha, hvor det i 2011 var 66 hkg. For andre konventionelt dyrkede kornarter som vårbyg, vinterbyg, havre, rug og triticale var arealudbytterne med hkg pr ha mindre end for hvede. Uændret udbytte for økologisk korn For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 64 ha, opnåedes et høstudbytte på 39 hkg pr. ha, hvilket var det samme som i De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter.

9 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 1 Korn, høstudbytte Hkg pr. ha Høstudbytte konventionelt korn Høstudbytte økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. 27 pct. større produktionsværdi for konventionelt korn Miljøtilskud på knap 900 kr. pr. ha for økologisk korn Figur 2 Prisen på konventionelt korn steg med 22 pct. til 166 kr. pr. hkg, mens prisen på økologisk korn steg med 4 pct. til 225 kr. pr. hkg. Prisstigningen for konventionelt korn betød sammen med udbyttefremgangen, at produktionsværdien pr. ha steg med hele 27 pct. til kr. mod kr. i For økologisk korn betød prisstigningen, at produktionsværdien steg til kr. pr. ha mod kr. i Miljøtilskud, hvorunder de vigtigste ordninger i 2012 var miljøbetinget støtte, støtte til ekstensivt landbrug og omlægning til økologisk produktion, udgjorde 876 kr. af ændringen for økologisk korn fra 2011 til Miljøtilskud er indregnet i produktionsværdien fra 2012, men ikke i tidligere år. Til sammenligning modtog konventionelt korn i gennemsnit blot 19 kr. pr. ha i miljøtilskud. Kornpriser Kr. pr. hkg Økologisk korn Konventionelt korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken.

10 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,5 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 65 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 46 ha og et arbejdsforbrug på 10,1 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 23 og 25 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,7 og 12,1 timer pr. ha. For økologisk korn var arbejdsindsatsen 12,8 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 64 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, men dog størst for hvede, hvor der anvendes mere gødning og flere kemikalier. Omkostningerne er tilsvarende mindre for økologisk korn netop som følge af manglende anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning. Overskud og omkostninger pr. ton hvede Figur 3 Konventionel hvede gav i 2012 en samlet produktionsværdi på knap kr. pr. ton, hvoraf hovedparten af værdien består af kerne og en mindre del af halm og miljøtilskud. De samlede omkostninger pr. ton udgjorde godt kr., hvilket var mindre end i de foregående to år, hvorefter der var et nettooverskud (eller jordrente) på 462 kr. pr. ton, se figur 3, hvor forskellen mellem kurve og søjle svarer til overskuddet i de enkelte år. Overskuddet var betydelig større end de foregående fire år. Hvede, produktionsværdi og omkostninger Kr. pr. ton Produktionsværdi pr. ton Faste omkostninger, fx ejendomsskat og forsikringer Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Kilde: Beregninger på tabel 1 og Statistikbanken. Højest dækningsbidrag i konventionel hvede Dækningsbidrag I efter de variable omkostninger var i 2012 bedst for konventionel hvede med kr. pr. ha. For økologisk korn var dækningsbidrag I på niveau med konventionel vinterbyg, rug og triticale med ca kr. pr. ha, mens dækningsbidrag I for vårbyg

11 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene samt havre og blandsæd var lavere med henholdsvis kr. og kr., se tabel 1 og figur 4. Figur 4 Korn, dækningsbidrag I Kr. pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Positiv jordrente for korn på nær havre og blandsæd Miljøtilskud gav positiv jordrente for økologer Figur 5 Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev i 2012 positiv for korn på nær havre og blandsæd. Konventionel hvede præsterede med kr. pr. ha sammen med konventionel rug og triticale med kr. pr. ha de højeste jordrenter. For konventionel vårbyg og vinterbyg var jordrenten henholdsvis 173 og 416 kr. pr. ha, mens jordrenten var negativ med kr. for havre og blandsæd. Endelig var jordrenten positiv med 959 kr. pr. ha for økologisk korn. Miljøtilskud indgår fra 2012 og svarer med 876 kr. pr. ha til det meste af jordrenten ved økologisk korndyrkning. Korn, jordrente Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt Kr. pr. ha Kilde: Tabel 1 og ha ha ha ha +250 ha Konv. korn i alt Økologisk korn i alt

12 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Jordrenten suppleres med enkeltbetaling Tydelig sammenhæng mellem kornareal og jordrente For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Som i de foregående år ses en tydelig sammenhæng mellem dyrket areal med korn og jordrenten. For konventionelle bedrifter med korn steg jordrenten fra kr. pr. ha for bedrifter med under 20 ha med korn til kr. pr. ha for bedrifter med mindst 250 ha med korn. Det skyldes en højere produktionsværdi som følge af højere udbytte pr. ha, men også lavere omkostninger II (arbejde og omkostninger til inventar) og lavere omkostninger III (faste omkostninger), se også tabel 2. Andre salgsafgrøder Positiv jordrente for raps og sukkerroer Figur 6 For raps steg udbyttet 4 hkg til 37 hkg pr. ha, mens prisen samtidig steg 14 pct. til 347 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til 883 kr. pr. ha efter tre år med negativ jordrente, se figur 6. For sukkerroer blev jordrenten kr. pr. ha. I perioden har det hvert år været en positiv jordrente ved dyrkning af sukkerroer. Raps og sukkerroer, jordrente Kr. pr. ha Raps Sukkerroer Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken Tilskud til industrikartofler afkoblet i 2012 Højere jordrente for kartofler I 2012 blev direkte støtte til produktion af industrikartofler afkoblet til et tillæg til enkeltbetalingen. Det betyder, at der fra 2012 ikke længere er et tilskud i produktionsværdien. I 2012 blev jordrenten kr. pr. ha, hvilket var ca kr. bedre end i Årsagen findes i prisen, der steg med 16 kr. til 55 kr. pr. hkg og lidt lavere samlede omkostninger pr. ha. For konventionelle spisekartofler steg prisen med 27 kr. til 167 kr. pr. hkg i forhold til 2011, mens udbyttet faldt 25 hkg til 304 hkg pr. ha. Det betød, at produktionsværdien steg med kr. til kr. pr. ha. Omkostningerne var samtidig på samme niveau som året før, og

13 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene stigningen i produktionsværdien slog dermed igennem på jordrenten, der steg til godt kr. pr. ha. Lavere produktionsværdi og jordrente for økologiske kartofler Både udbytte, produktionsværdi og jordrente var lavere for økologiske spisekartofler. Udbyttet pr. ha steg til 240 hkg pr. ha eller knap 80 pct. af udbyttet for konventionelle kartofler. Jordrenten steg til kr. eller ca kr. mindre pr. ha i forhold til konventionelle spisekartofler, se figur 7. Figur 7 Kartofler, jordrente Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. Negativ jordrente for grøntsager Arbejde en betydelig del af de samlede omkostninger For grøntsager faldt jordrenten for både konventionelle og for økologiske bedrifter. Produktionsværdien udgjorde ca kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og ca kr. for økologiske grøntsager. De samlede omkostninger udgjorde imidlertid henholdsvis ca kr. pr. ha og kr. pr. ha, hvilket gav en negativ jordrente på kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og kr. pr. ha for økologiske grøntsager, se figur 8. Arbejdskraft, herunder brugerens egen indsats, er en betydelig del af de samlede omkostninger. For konventionelle bedrifter udgør arbejde ca. 1/3 af de samlede omkostninger, mens arbejde for de økologiske bedrifter udgør ca. 45 pct. Resultatet kan også omregnes til en mulig aflønning af den samlede arbejdskraft, både brugerens egen og ansatte, på 136 kr. pr. time for de konventionelle og 95 kr. pr. time for de økologiske grøntsager, se tabel 4.

14 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 8 Grøntsager, jordrente Kr. pr. ha Grøntsager Grøntsager, økologiske Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. Grovfoder Højt FE-udbytte i majs Oversigtstabel 1 Udbytte og omkostninger pr. ha er normalt væsentlig højere i majs end for helsæd og græs i omdrift, både i konventionel og økologisk produktion. Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE Arbejdsindsats, timer 9,9 14,9 10,0 11,4 11,8 9,3 kr. pr. ha Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Omkostninger i alt inkl. jordomkostning Omkostning pr. FE. 1,96 2,16 1,50 2,20 2,21 1,70 Kilde: Tabel 5. Lavere udbytte i majs gav højere omkostning pr. FE I 2012 var udbyttet for majs til ensilering med FE pr. ha imidlertid 14 pct. mindre end året før. Den beregnede omkostning for konventionel majs blev herefter 1,96 kr. pr. FE mod 1,50 kr. for græs og 2,16 kr. for helsæd. For økologisk grovfoder var der en tilsvarende

15 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene nedgang i udbyttet og omkostningen pr. FE i majs blev beregnet til 2,20 kr. og 1,70 pr. FE i græs, mens omkostningen for helsæd er beregnet til 2,21 kr. pr. FE. Malkekvæg Lavere mælkepris i 2012 I 2012 faldt mælkeprisen med 8 kr. til 253 kr. pr. 100 kg for konventionelle og med 12 kr. til 297 kr. pr. 100 kg for økologiske producenter i gennemsnit. Ydelsen pr. ko var med kg pr. ko for de konventionelle og kg pr. ko for økologiske 3 pct. højere end året før. Pris- og mængdeændringerne betød en fremgang på 1 pct. i produktionsværdien pr. konventionel malkeko til kr., mens produktionsværdien pr. økologisk ko faldt med 1 pct. til kr. Højere nettooverskud for konventionelle malkekøer Figur 9 Omkostningerne i alt faldt med 922 kr. til kr. pr. ko for de konventionelle bedrifter. Det betød et positivt nettooverskud pr. ko på kr. pr. ko mod 505 kr. året før. Udover den mindre fremgang i produktionsværdien bidrog især et fald i de faste omkostninger (Omkostninger III) på 553 kr. pr. ko. Når nettooverskuddet omregnes til lønningsevne pr. anvendt arbejdstime svarede resultatet til en aflønning på 261 kr. i timen. Malkekvæg, nettooverskud Kr. pr. ko Malkekøer, i alt Malkekøer, i alt, økologisk Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskuddet ved Mælkeproduktion lavest for økologi for første gang i fem år Derimod faldt nettooverskuddet pr. økologisk malkeko med 535 kr. til 753 kr. i gennemsnit. Dermed var nettooverskuddet pr. malkeko for første gang i fem år mindre ved økologisk end ved konventionel produktion, se figur 9. Samtidig med førnævnte nedgang i produktionsværdien, så steg de samlede produktionsomkostninger med 368 kr. til kr. pr. ko for økologerne. Overskuddet omregnet til lønningsevne svarede til 209 kr. pr. time.

16 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 Grundlaget for arbejdsforbruget i Produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Bedrifter med mere end 200 køer har næsten halvdelen af ko-bestanden Jersey-køer gav dårligere resultat i 2012 Oversigtstabel 2 Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Bedrifterne er i tabel 6 og 7 opdelt efter besætningsstørrelse eller race og efter konventionel eller økologisk driftsform. 910 bedrifter ud af med mælkekvæg har mere end 200 køer, men råder over 48 pct. af det samlede antal malkekøer på knap stk. Når der ses på racesammensætninger er ca. 10 pct. med Jersey-køer, mens resten benævnes som stor race. I tabel 7 er vist resultater efter race. I 2012 opnåede bedrifter med Jersey-køer generelt dårligere resultater. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U U Årsdyr, antal Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko... 24, 1 18, 8 17, 8 22, 9 18, 2 15, 5 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7. Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev i 2012 opnået i konventionelle besætninger med mere end 200 malkekøer med kr., mens den laveste lønningsevne på kr. pr. ko fandtes for økologiske malkekvægbedrifter med under 100 køer. Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den

17 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene 261 kr. i 2012, varierende fra 171 kr. for bedrifter med under 100 køer til 296 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 209 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 108 kr. for bedrifter med under 100 køer til 246 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Figur 10 Malkekøer, lønningsevne 350 Kr. pr. time Konventionel Økologisk Kilde: Tabel køer køer +200 køer Slagtekalve Opdeling efter malkekøer og kødkvæg Priser på spædkalve Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Reduktion i handyrpræmier fra 2012 Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. En del af slagtekalvene er baseret på indkøbte spædkalve, mens en anden del er overførte kalve fra koholdet. For internt overførte spædkalve af stor race er spædkalvene for 2012 prissat til 730 kr. for en 50 kg kalv, mens en tilsvarende kalv af økologisk oprindelse er prissat til 830 kr. Spædkalve efter kødkvæg er prissat til kr. I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var pct. højere ved udgangen af 2012, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Ordningen med handyrpræmier er reduceret fra 2012, således at præmien pr. handyr var 447 kr. mod kr. i 2011 før fradrag og graduering. Præmien ydes til handyr med en slagtevægt på minimum 160 kg og der skal leveres mindst 5 handyr. Der kan ikke længere

18 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 opnås dobbelt præmie til stude. Præmiereduktionen slår igennem på produktionsværdi og nettooverskud i det omfang prisen på okse- og kalvekød ikke er steget tilsvarende. Slagtekalve gav underskud i 2012 Oversigtstabel 3 Resultatet fra slagtekalve var negativt i 2012, selvom prisen på oksekød steg med 10 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2012 og flere af grupperingerne med slagtekalve fremviste stigende salgspriser pr. kalv. Stigningen i de variable omkostninger, hovedsageligt foder, var imidlertid større og dækningsbidrag I blev negativt for alle grupperinger, se figur 11. Dækningsbidrag I var højest for gruppen Slagtekalve efter malkekøer med -154 kr. pr. kalv, se oversigtstabel 3. Gruppen er med 147 producerede slagtekalve i gennemsnit karakteriseret ved at have et noget større produktionsomfang end de øvrige. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv. 2, 8 4, 5 9,0 11,0 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 9. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket bl.a. skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktions-værdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 9, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist.

19 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 11 Slagtekalve, dækningsbidrag I Kr Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9. De bedrifter der har slagtekalve efter malkekøer er flest, størst og har relativ bedst økonomi i produktionen. I oversigtstabel 4 er tallene på denne gruppe størrelsesopdelt. Oversigtstabel 4 Økonomien ved slagtekalve efter konventionelle malkekøer, pr. produceret kalv Antal producerede kalve Alle Population Stikprøve Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,9 2,9 2,4 2,8 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Værditilvækst Husdyrgødning Handyrpræmie Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Beregninger på grundlag af statistikmaterialet. Både bedrifter med malkekvæg og med slagtekvæg Der var bedrifter i 2012, hvor der blev produceret mere end 5 slagtekalve efter konventionelle malkekøer. For nogle af bedrifterne er produktionen sket i sammenhæng med mælkeproduktion, mens

20 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 produktionen for andre foregår på basis af indkøbte kalve. Hvis der var tale om overførsel af en spædkalv fra produktionsgrenen malkekvæg blev spædkalven prissat til 730 kr. for en kalv på 50 kg. Også store slagtekalveproducenter havde underskud i 2012 Der var ca. 150 bedrifter med mere end 400 producerede slagtekalve. De producerede i gennemsnit mindre kalve, idet salgsprisen var kr. pr. kalv mod kr. for bedrifter med under 100 producerede slagtekalve og kr. for bedrifter med producerede slagtekalve. Selvom både arbejdsforbrug og variable omkostninger også var lavere, så var dækningsbidrag I alligevel negativt i gennemsnit for selv de største slagtekalveproducenter i Svineproduktion Opdeling i tre produktionsgrene Interne overførselspriser Oversigtstabel 4 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin for konventionelle bedrifter, der endvidere er størrelsesopdelt. For økologiske bedrifter er det kun muligt at vise tal for slagtesvin. Økonomien i produktionsgrenene for søer med smågrise og 30 kg grise er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2012 er internt overførte 7 kg grise prissat til 233 kr., mens 30 kg grise er prissat til henholdsvis 394 kr. for konventionelle og 889 kr. for økologiske. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagte -svin Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,7 6,9 18,0 36,3 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 10.

21 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Bedst økonomi i slagtesvin igen i 2012 Resultater for økologiske slagtesvin Mindre overskud i 2012 For produktionsgrenen med 7 kg smågrise var der et nettounderskud på 98 kr. pr. årsso, hvilket var 751 kr. bedre end i 2011, hvor underskuddet var 849 kr. For produktionsgrenen 30 kg smågrise var der et nettounderskud på 638 kr. pr. 100 producerede 30 kg grise, hvor underskuddet i 2011 var på 600 kr. Produktionsgrenen slagtesvin havde et nettooverskud i 2012 på kr. svarende til et overskud på 35 kr. pr. produceret slagtesvin. I 2011 var overskuddet på 38 kr. pr. produceret svin. Niveauet har været stabilt de seneste tre år efter underskud i g 2009, se figur 12. Der er offentliggjort resultater for økologiske slagtesvin for de seneste to år baseret på henholdsvis 14 bedrifter i 2011 og 16 bedrifter i Det er en høj andel af bedrifterne med økologiske svin, men givet den lille stikprøve skal resultaterne tages med et vist forbehold. I 2012 svarede overskuddet til 8 kr. for økologiske slagtesvin mod hele 169 kr. i 2011, se figur 12. Figur 12 Slagtesvin, nettooverskud, konventionelle og økologiske bedrifter Kr. pr. slagtesvin Øko slagtesvin 0-50 Konv. slagtesvin Anm.: For økologiske slagtesvin er det kun muligt at vise tal for 2011 og Kilde: Tabel 10 og Statistikbanken. Bedst lønningsevne for store svinebesætninger For produktionsgrenene med svin er i figurerne skitseret lønningsevnen pr. time afhængig af produktionsomfanget i gennemsnit af de fem år Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen, hvor de større bedrifter har højere lønningsevne.

22 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Figur 13 Slagtesvin, lønningsevne, gennemsnit Kr. pr. time slagtesvin slagtesvin slagtesvin Kilde: Tabel 13 og Statistikbanken. Store bedrifter med slagtesvin opnår bedre priser og har lavere foderomkostning pr. svin Gruppen med mindst producerede slagtesvin opnåede et nettooverskud på kr. pr. 100 slagtesvin svarende til 58 kr. pr. slagtesvin i Det var 4 kr. mere end i 2011 og 41 kr. mere end i gruppen med producerede slagtesvin, hvor nettooverskuddet var kr., se tabel 13. Næsten hele forskellen på 41 kr. stammer fra en 26 kr. højere opnået produktionsværdi pr. svin og 12 kr. fra lavere foderomkostning. Et tilsvarende billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med mindst producerede grise havde et nettooverskud pr. gris på -2 kr. i 2012, mens gruppen med producerede grise havde et nettooverskud på -25 kr. pr. gris, se tabel 12. Figur kg smågrise, lønningsevne, gennemsnit Kr. pr. time smågrise smågrise smågrise Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. Store sobesætninger mest effektive For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) opnår bedrifter med mere end 500 årssøer både en højere produktionsværdi og har lavere

23 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene omkostninger pr. so. Prisen på de afsatte smågrise var 241 kr. i 2012, hvilket var 6 kr. højere end for nogen af de andre grupper i gennemsnit. Samtidig var de variable omkostninger I mindst 200 kr. lavere pr. so end for grupperne med færre søer. Alligevel var nettooverskuddet for bedrifter med mindst 500 søer blot 28 kr. pr. so i 2012, hvilket svarer til en beregnet lønningsevne på 167 kr. pr. time. Figur 15 Søer, lønningsevne, gennemsnit Kr. pr. time søer søer søer +500 søer Kilde: Tabel 11 og Statistikbanken. Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Større bedrifter med æglæggere Lidt lavere lønsomhed i slagtekyllinger For høns indgår 93 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner, hvilket er markant større bedrifter i stikprøven end i 2011, hvor den gennemsnitlige størrelse var årshøner. Produktionsværdien var med kr. pr. 100 årshøner lidt lavere i forhold til 2011, hvor produktionsværdien var Omkostningerne var også lidt lavere pr. 100 årshøner i 2012 og nettooverskuddet udgjorde herefter minus 140 kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 152 kr. For slagtekyllinger indgår 161 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit producerede slagtekyllinger i 2012 mod producerede slagtekyllinger året før. Produktionsværdien faldt en anelse til kr. pr producerede kyllinger, samtidig med at der var en mindre stigning i de samlede omkostninger. Samlet set betød det, at nettooverskuddet faldt til 158 kr. i 2012 mod 453 kr. pr producerede slagtekyllinger i Lønningsevnen faldt til 232 kr. pr. time, se figur 16.

24 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Nettooverskud på kr. pr. minktæve Figur 16 Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 27 pct. til 522 kr., og gav en næsten tilsvarende stigning i produktionsværdi til kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve producerer godt 5 hvalpe pr. år, der bliver til pelsskind. Nettooverskuddet blev kr. pr. tæve eller et overskud på næsten halvdelen af produktionsværdien - og gav en lønningsevne på 924 kr. pr. time mod 683 kr. i Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 14.

25 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Lønningsevnen over tid I figur 17 er det sammenlignelige resultatmål, lønningsevne pr. forbrugt arbejdstime, sammenlignet for de vigtigste produktionsgrene for perioden Figur 17 Lønningsevne for de vigtigste produktionsgrene Hvede Vårbyg Korn, økologisk Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Kartofler Malkekøer Malkekøer, økologisk Søer med smågrise Slagtesvin Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kr. pr. arbejdstime Kilde: Statistikbanken.

26 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 1 Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 9,5 10,1 12,7 12,1 13,8 10,3 12,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Korn i alt Korn i alt

27 26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 2 Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under Arealgrupper i ha Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha... 19,8 15,4 11,5 9,9 8,3 10,3 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

28 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 27 Tabel 3 Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 11,9 18,9 38,0 11,8 16,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Rettigheder (produkttilknyttede) Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

29 28 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 4 Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Frugt og bær Blomster i væksthus Grøntsager i væksthus Spisekartofler Grønsager Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 46,5 189,3 209,9 1,4 1,2 32,2 219,9 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Anm.: For produktionsgrenene Blomster i væksthus og Grøntsager i væksthus er data pr. m 2 væksthus.

30 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 29 Tabel 5 Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha.... 9,9 14,9 28,5 10,0 7,8 11,4 11,8 9,3 5,7 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastn, beholdn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inv Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygn Rentebelastning, grundforbedr Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

31 30 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 6 Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under Alle Under Alle 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 24,1 18,8 17,8 18,9 22,9 18,2 15,5 17,6 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

32 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 31 Tabel 7 Malkekvæg efter race Dairy cattle Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 19,0 17,5 18,4 19,7 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

33 32 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 8 Ammekøer og opdræt Suckler cows and heifers Konventionel Økologisk Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer Ammekøer Ammekøer Kvieopdræt fra malkekøer Kvieopdræt fra ammekøer 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsdyr. average per animal 10 Produktpris, kr. pr. ammeko / kvie Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 3,9 2,8 4,0 9,7 6,7 10,3 kr. pr. årsdyr. DKK per animal 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

34 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 33 Tabel 9 Slagtekalve Calves for slaughter Slagtekalve fra malkekøer Slagtekalve fra ammekøer Kødproducerende enhed Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk 1 Antal bedrifter Stikprøve Producerede dyr, antal gnsn. pr. kalv. average per calf gnsn. pr. enhed 10 Produktpris, kr. pr. slagtekalv Arbejdsindsats, timer... 2,8 9,0 4,5 11,0 9,6 24,1 kr. pr. kalv. DKK per calf kr. pr. enhed 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: 1 kødproducerende enhed er defineret som 1 ammeko med tilhørende 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv.

35 34 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 10 Svin Pigs Konventionel Økologi Årssøer med 7 kg grise 30 kg smågrise Slagtesvin Slagtesvin 1 Antal bedrifter Stikprøve Producerede smågrise, antal gnsn. pr. 100 produceret. average per 100 produced 10 Produktpris, kr. pr. gris / slagtesvin Arbejdsindsats, timer... 7,7 6,9 18,0 36,3 kr. pr. 100 produceret. DKK per 100 produced 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm. For produktionsgrenen 30 kg smågrise og slagtesvin er enheden 100 producerede grise. Produktionsgrenen Søer med 7 kg smågrise omfatter søer med smågrise indtil 7 kg, hvor smågrisene enten sælges eller overføres internt til produktionsgrenen 30 kg smågrise.

36 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 35 Tabel 11 Søer med smågrise (konventionelle) Sows with piglets Under 100 Størrelsesgrupper, antal årsdyr Søer med smågrise i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. so. average per sow 10 Produktpris, kr. pr. gris Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 8,7 7,8 8,1 7,6 7,7 kr. pr. so. DKK per sow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Produktionsgrenen Søer med smågrise omfatter søer med smågrise indtil 7 kg, hvor smågrisene enten sælges eller overføres internt til produktionsgrenen 30 smågrise.

37 36 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 12 Smågrise, 30 kg (konventionelle) Piglets, 30 kg Under Produceret Smågrise i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Producerede smågrise, antal gnsn. pr. 100 produceret. average per 100 produced 10 Produktpris, kr. pr. gris Arbejdsindsats, timer... 9,9 7,4 6,8 6,9 kr. pr. 100 produceret. DKK per 100 produced 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Produktionsgrenen Smågrise, 30 kg er enten baseret på indkøb af 7 kg grise. eller overførsel af 7 kg grise fra egne søer. 30 kg grise sælges normalt ved en vægt på ca. 35 kg.

38 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 37 Tabel 13 Slagtesvin (konventionelle) Pigs for slaughter Under Produceret Slagtesvin i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Producerede slagtesvin, antal gnsn. pr. 100 produceret. average per 100 produced 10 Produktpris, kr. pr. slagtesvin Arbejdsindsats, timer... 20,6 18,5 16,7 18,0 kr. pr. 100 produceret. DKK per 100 produced 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Produktionsgrenen Slagtesvin er enten baseret på indkøbte eller egne overførte 30 kg grise.

39 38 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Egg laying hens, slaughter chickens and furred animals (conventional) Høns Slagtekyllinger Pelsdyr 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. enhed. average per unit 10 Produktpris, kr. pr. 100 kg æg, 100 slagtekyllinger eller pr. pelsskind Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 9,1 2,9 1,7 kr. pr. enhed. DKK per unit 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (æg, pelsskind) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Høns er for enheden 100 årshøns. Slagtekyllinger er for produceret. Pelsdyr er pr. avlstæve.

40 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 39 Grundmateriale og beregningsmetoder I dette afsnit er materialegrundlaget og principperne for omregning til produktionsgrensregnskaber kort beskrevet. For mere fyldestgørende information henvises til varedeklarationen i Statistikbanken med tilhørende bilag. Regnskabsmateriale Ved udarbejdelse af statistikken er der taget udgangspunkt i det regnskabsmateriale, som er anvendt ved fremstillingen af regnskabsstatistikkerne for konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri Den foreliggende statistik for produktionsgrene bygger udelukkende på regnskaber fra heltidsbedrifter, dvs. bedrifter, hvor den samlede arbejdsindsats udgør mindst timer (svarende til et årsværk). Opdelingen af bedrifter i konventionelle og økologiske følger samme princip som i regnskabsstatistikken, hvor en bedrift først regnes som økologisk i det øjeblik, hvor den er fuldt omlagt. Det betyder, at bedrifter under omlægning til økologisk produktion indgår som konventionelle. Vejningen af materialet er foretaget vha. de samme vægte, der anvendes i regnskabsstatistikken, hvor der dog er korrigeret for bedrifter, der er holdt ude af produktionsgrenstatistikken. Der henvises til disse publikationer for en nærmere belysning af udvælgelsesproceduren og materialets repræsentativitet. Beregning af data for produktionsgrene Ved omregning af det enkelte regnskab til produktionsgrene er indsatsfaktorer samt bruttoudbytte og driftsomkostninger fordelt. Dette er sket dels på grundlag af særligt udarbejdede nøgletal, dels i henhold til regnskabernes oplysninger om areal med afgrøder og husdyrhold. Fra 2012 er miljøtilskud medtaget i produktionsværdien, da de antages at kompensere for et udbytte. Det drejer sig om en række tilskudsordninger under landdistriktsmidler, men også særlig miljøstøtte under enkeltbetalingsordningen. Tilskuddene er fordelt proportionalt på afgrøder, på nær støtte til pleje af græsarealer, der udelukkende er fordelt på græsarealer. I grundmaterialet opereres med 45 produktionsgrene. I beregningen af statistiktabellerne er fastlagt en række undergrænser for, hvornår en produktionsgren for en given bedrift medtages.

41 40 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Omregningen til produktionsgrene indebærer en beregning af intern omsætning, hvor denne ikke er værdisat i regnskabet. Det gælder fx for halm, husdyrgødning, mælk fra ammekøer samt overførsel af grise og kalve mellem de enkelte produktionsgrene i svine- og kvægholdet. Værdisætningen af halm tager udgangspunkt i et beregnet halmforbrug for husdyrholdet på den enkelte bedrift, mens nedpløjning af halm ikke tillægges nogen værdi. Halmudbyttet er fastsat ud fra kendte relationer mellem halm og kerneudbytte. Halmen er kun værdisat for den del, der anvendes i bedriftens husdyrhold eller er solgt ud af bedriften. Undergrænser for produktionsgrene Produktionsgren Tabel Undergrænse Grovfoder 5 Kun hvis bruttoudbytte er positivt Græs i omdrift 5 Arealet er mindst 5 ha Vedvarende græs 5 Arealet er mindst 10 ha Kvæg Ammekøer 8 Mindst 5 årskøer Opdræt 8 Mindst 5 årsopdræt Slagtekalve 9 Mindst 5 producerede kalve Svin Søer med smågrise 10 og 11 Mindst 5 årssøer 30 kg grise 10 og 12 Mindst 100 producerede grise Slagtesvin 10 og 13 Mindst 100 producerede svin Fjerkræ Høns 14 Mindst 100 årshøns Slagtekyllinger 14 Mindst producerede kyllinger Værdisætningen af husdyrgødning tager udgangspunkt i gødningsværdien målt i sparet kunstgødning for de forskellige kategorier af husdyr kombineret med husdyrtætheden i den kommune, hvor bedriften er beliggende. Det betyder, at husdyrgødningen har en højere værdi, hvis husdyrtætheden er lav, og omvendt hvis husdyrtætheden er høj. Det betyder i praksis, at i kommuner, hvor husdyrtætheden overstiger 1 DE/ha, er værdien af husdyrgødningen fastsat til 0. Samtidig begrænses anvendelsen af husdyrgødningen af, hvor mange DE/ha den pågældende bedrift har. Værdisætningen af mælk fra ammekøer tager udgangspunkt i en standard mælkeydelse på kg. Ved beregningen af produktionsværdien, og følgelig den omkostning der pålægges kalveproduktionen, er der imidlertid taget hensyn til, om der er tilstrækkelig med kalve til at aftage mælken. Halm er et biprodukt for produktionsgrenene med korn og en omkostning for produktionsgrene med dyr, mens husdyrgødning er

42 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 41 en indtægt for produktionsgrene med dyr og en omkostning for produktionsgrene med planteavl. Til beregning af produktionsgrenstatistikken er anvendt nøgletal. Nøgletallene er i betydeligt omfang fremkommet ved regressionsanalyser af regnskabsmaterialet. Herudover er der anvendt normtal og budgetkalkuler fra landbrugsorganisationerne. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, har foretaget beregningen af nøgletallene. Der anvendes særskilte nøgletal for konventionelle og økologiske bedrifter. For beregningen af arbejdskraftforbruget i de enkelte produktionsgrene er udgangspunktet de af regnskabskontorerne indberettede timer til regnskabsstatistikken for den enkelte bedrift. Når arbejdsomkostningen fordeles, så tages der udgangspunkt i de faktiske lønomkostninger plus et beregnet vederlag for brugerfamiliens egen arbejdskraft. Værdien af bygninger og inventar tager udgangspunkt i regnskabernes anlægskartotek. Renteomkostninger vedrørende landbrugsaktiver indgår med 4 pct. af aktivværdien i omkostningerne. Værdien af jord indgår imidlertid ikke som et særskilt aktiv. Dette skyldes de problemer, der er forbundet med at opgøre den reelle jordværdi, der bl.a. er afhængig af den tilknyttede EU-støtte i form af enkeltbetaling. I opstillingen af regnskabet for produktionsgrenene indgår enkeltbetalingen ikke i produktionsværdien og skal derfor heller ikke påvirke rentebelastningen for jord. Rentebelastningen for jord er beregnet i variablen Jordomkostning. Som udtryk for jordomkostningen er det derfor besluttet at anvende den betalte forpagtningsafgift ekskl. ejendomsskat efter fradrag af enkeltbetaling. I beregningen af den betalte forpagtningsafgift er der taget hensyn til den gennemsnitlige jordbonitet for den enkelte bedrift og husdyrtætheden i den pågældende kommune. Den fremkomne nettoforpagtningsafgift er for 2012 beregnet til: Nettoforpagtningsafgift afhængig af jordtype Jordtype Nettoforpagtningsafgift kr. pr. ha Lerjord Fint sand Groft sand Anden jord Forøgelse ved husdyrtæthed udover 1 DE / ha.. 472

43 42 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Eksempelvis vil nettoforpagtningsafgiften for en bedrift med jordbonitet lerjord og beliggende i en kommune med en husdyrtæthed på 1,2 være: ,2 * 472 = kr./ha. Værdien af grundforbedringer er medtaget som et landbrugsaktiv og indgår i omkostningerne med en rentebelastning på 4 pct. Regnskabsopstilling I produktionsgrenstatistikken benyttes følgende opstilling for arealafhængige grene: Produktionsværdi - Omkostninger I (variable omkostninger) = Dækningsbidrag I - Omkostninger II (delvis variable omkostninger) = Dækningsbidrag II - Omkostninger III (faste omkostninger) = Jordrente Supplerende resultatmål: Jordrente - Jordomkostning + Arbejdsindsats = Lønningsevne / Arbejdstimer = Lønningsevne pr. time For produktionsgrene med husdyr benyttes følgende opstilling: Produktionsværdi - Omkostninger I (variable omkostninger) = Dækningsbidrag I - Omkostninger II (delvis variable omkostninger) = Dækningsbidrag II - Omkostninger III (faste omkostninger) = Nettooverskud + Arbejdsindsats = Lønningsevne / Arbejdstimer = Lønningsevne pr. time For produktionsgrene i planteavlen betragtes jordrenten som det primære resultatmål, idet jord er den ultimativt begrænsende produktionsfaktor. For at kunne sammenligne på tværs af produktionsgrene er lønningsevnen beregnet for alle produktionsgrene. Lønningsevnen viser, hvor meget der er tilbage til aflønning af arbejdskraften, når alle andre produktionsfaktorer er aflønnet.

44 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 43 Ordforklaring 1 Population, antal bedrifter. Det opregnede antal bedrifter med pågældende produktionsgren. Table translations Population, number of holdings. The total number of holdings in the population with the relevant line of production. 2 Stikprøve, antal bedrifter. Det udvalgte antal bedrifter anvendt i statistikken med pågældende produktionsgren. 3 Areal, ha. Produktionsstørrelsen på bedrifter med den pågældende planteproduktion. 4 Årsdyr/producerede dyr, antal. Produktionsstørrelsen på bedrifter med den pågældende husdyrproduktion. 5 Høstudbytte, hkg pr. ha. Mængdeudbytte af korn, raps, kartofler m.v. i salgsafgrøder. 6 Høstudbytte, FE pr. ha. Mængdeudbytte i foderenheder af græs, roer, helsæd og majs til grovfoder. 7 Produktpris, kr. pr. hkg. Pris for salgsafgrøder. Der indgår også intern omsætning. 8 Mælk, kg EKM pr. ko. Energikorrigeret mælkeudbytte, dvs. omregnet til standard fedt- og proteinprocent. Sample, number of holdings. The number of holdings used in the statistics with the relevant line of production. Area, hectares. Production area on holdings with the relevant line of production. Animals, average number. Animal populations on holdings with the relevant line of production. Harvest yield, hkg per hectare. Yield from grains, potatoes etc. Measured for sales crops. Harvest yield, FU per hectare. Yield from grass, fodder beets, total crops and maize for roughage. Measured in Feed Units (FU). Product price, DKK per hkg. Including in-holding turnover on cereals etc. Standard milk yield, kg per cow. Milk yield recalculated to an average fat and protein content. 9 Mælkepris, kr. pr.100 kg EKM. Den beregnede mælkepris. Milk price, DKK per kilo, standard. The calculated milk price based and standard milk. 10 Produktpris. Pris for omsatte husdyrprodukter. Der indgår også dyr der er internt overført til anden produktionsgren. Product price. Price for sold animals. Including in-holding transferred animals to other production branches. 11 Arbejdsindsats, timer pr. ha. De anvendte timer pr. hektar i planteproduktion. 12 Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr/producerede dyr. De anvendte timer pr. enhed i husdyrholdet. 13 LANDBRUGSAKTIVER, PRIMO. Værdi af samlet kapitalindsats primo. ( ). 14 Beholdninger. Beholdninger af såvel høstede afgrøder som indkøbte beholdninger af fx kunstgødning, foder og energi. Labour input, hours/hectare. The number of work hours per hectare. Labour input, hours per animal unit/produced animals. AGRICULTURAL ASSETS, BEGINNING OF THE YEAR. The total value of agricultural capital at the beginning of the year. ( ) Stocks. Stocks of crops, fertilizers, feed stock and other production assets. 15 Besætning. Værdi af husdyr primo. Livestock. Value of animals at the beginning of the year. 16 Inventar. Værdi af inventar primo. Equipment. Value of equipment at the beginning of the year. 17 Bygninger. Beregnet værdi af bygninger primo. Buildings. Calculated value of agricultural buildings at the beginning of the year. 18 Grundforbedringer. Værdi primo af foretagne investeringer i grundforbedringer som dræning. Inkl. værdi af frugttræer og bærbuske samt andre flerårige afgrøder. 19 Rettigheder. Værdi af kartoffelrettigheder og andre særlige rettigheder. Land improvement. Value at the beginning of the year of investments in land improvement such as drainage. Value og fruit trees, berry scrubs and other perennial crops. Rights. Value at the beginning of the year of special production rights such as for starch potato production.

45 44 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Ordforklaring Table translations 20 Mælkekvote. Værdi af mælkekvote primo. Milk quota. Value of milk quota at the beginning of the year. 21 PRODUKTIONSVÆRDI I ALT. Produktionens samlede værdi inkl. intern omsætning af produkter og biprodukter som halm og husdyrgødning. ( ). 22 Hovedprodukt. Værdi af solgt og internt anvendt hovedprodukt, fx korn eller mælk. 23 Biprodukt. Værdi af solgt eller internt anvendt biprodukt, fx halm for produktionsgrene med korn. 24 Værdi af tilvækst. Salg af husdyr samt værdi af besætningsforskydninger, intern omsætning og anvendelse i husholdningen. 25 Husdyrgødning. For produktionsgrene med husdyr er gødningsværdien fastsat ud fra gødningsværdien målt i sparet handelsgødning og husdyrtætheden i pågældende kommune. Dvs. værdien af gødningen er højere, hvis husdyrtætheden er lav og omvendt. 26 Miljøtilskud/Tilskud mv. For arealafhængige produktionsgrene er miljøtilskud fordelt på afgrøder på nær produktionsgrene i væksthus. Handyrpræmier indgår for produktionsgrenen slagtekalve. Desuden indgår diverse indtægter vedrørende husdyr, fx erstatninger. PRODUCTION VALUE. The total production value, including in-holding consumed products and by-products such as straw and manure. ( ). Main product. Value of sold or in-holding consumed main crop or animal product such as cereal or milk. By-product. Value of sold or in-holding consumed byproduct such as straw Value of gain. Head sales, the value of head changes, inholding turnover and inhouse consumption. Manure. Value of in-holding use of manure, assessed by saved value of fertilizer per animal and the livestock density in the municipality. This means that the value of manure is higher in municipalities with low livestock density and vice versa. Subsidies etc. Environmental subsisies are divided to crops apart from greenhouse cultures from Male cattle subsidies are included in slaughter calves. Also miscellaneous incomes regarding animals like insurance payouts. 27 OMKOSTNINGER I. Variable omkostninger. ( ). COSTS I. Variable costs. ( ). 28 Udsæd. Købt samt internt anvendt udsæd og plantemateriale. 29 Gødning. Købt kunstgødning, husdyrgødning og økologiske gødningsstoffer samt værdi af eget husdyrgødning. Seed. Purchased and in-holding produced seed. Fertilizer and manure. Purchased fertilizer including fertilizer approved for organic production, purchased manure and calculated value of own manure. 30 Kemikalier. Pesticider m.v. inkl. afgifter. Pesticides etc. Pesticides including taxes. 31 Energi. Brændstof, el, energi til opvarmning og anden energi. 32 Maskinstation. Mejetærskning, presning, gødningskørsel m.v. 33 Andre planteavlsomkostninger. Dækker bl.a. tørring, lagerleje, plastic, vand, emballage og fragt. 34 Rentebelastning, beholdning og besætning. 4 pct. af aktivværdien. Værdien af sukker- og kartoffelrettigheder indgår også. 35 Foder. Købt korn og foder samt hjemmeavlet korn og grovfoder. Energy. Gasoline, electricity, fuel oil and other energy. Contract operation. Combine harvesting, straw baling, bringing out manure etc. Other Crop costs. Among others: Drying, storage rental, plastic, water, packing, freight. Calculated interest, stocks and livestock. 4 per cent of the asset value. The value of sugar and potato production rights is also included. Feed. Purchased and produced cereals, concentrates and roughage. 36 Halmstrøelse. Beregnet omkostning til halmstrøelse. Straw. Calculated cost for straw. 37 Dyrlæge og medicin. Omkostninger til dyrlæge og indkøb af medicin. Veterinary services and pharmaceutical costs.

46 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 45 Ordforklaring 38 Inseminering. Omkostninger til sæd og bedækning af husdyr. 39 Andre husdyromkostninger. Omfatter bl.a. klovbeskæring og fragt vedrørende husdyr. 40 DÆKNINGSBIDRAG I. Produktionsværdi (21) minus Omkostninger I (27). 41 OMKOSTNINGER II. Delvis variable omkostninger. ( ) 42 Arbejdsindsats. Værdi af egen arbejdskraft og omkostninger til lejet arbejdskraft. Egen arbejdskraft værdisættes for 2011 til 185,50 kr. pr. time. Table translations Insemination. Costs for sperm and covering of animals. Other livestock costs. Among others costs for cutting cloves and freight concerning livestock. CONTRIBUTION MARGIN I. Production value (21) minus Costs I (27). COSTS II. Partly variable costs. ( ). Labour costs. Total labour input, both paid and unpaid. Unpaid labour input value in 2011 is DKK 185, Vedligeholdelse, inventar. Maintenance, equipment. 44 Afskrivning, inventar. Depreciation, equipment. 45 Rentebelastning, inventar. 4 pct. af aktivværdien. Calculated interest, equipment. 4 per cent of asset value. 46 DÆKNINGSBIDRAG II. Produktionsværdi (21) minus Omkostninger I (27) og Omkostninger II (41). CONTRIBUTION MARGIN II. Production value (21) minus Costs I (27) and Costs II (41). 47 OMKOSTNINGER III. Faste omkostninger. ( ). COSTS III. Fixed costs. ( ). 48 Ejendomsskat. Skat på jordværdi. Property tax. Land rates on own freehold land. 49 Energiafgift. Ikke refunderede afgifter på energi. Energy tax. Non-refundable taxes on energy. 50 Forsikringer Insurances. 51 Diverse omkostninger. Bilomkostninger, regnskab m.v. Miscellaneous costs. Business share of private car, bookkeeping etc. 52 Vedligehold og afskrivning, bygninger Maintenance and depreciation, buildings. 53 Vedligehold og afskrivning, grundforbedring. Inkluderer afskrivning på permanente beplantninger. 54 Rentebelastning, bygninger. 4 pct. af bygningsværdien (17). Værdien af mælkekvote (20) indgår også. 55 Rentebelastning, grundforbedringer. 4 pct. af værdien af grundforbedringer mv. (18). 56 OMKOSTNINGER I ALT. Samlede omkostninger ( ). 57 JORDRENTE. Produktionsværdi minus Omkostninger i alt. Det primære resultatmål for planteavlen. Jordrenten udtrykker det overskud, der er tilbage til at forrente jordværdien, når samtlige øvrige produktionsfaktorer er aflønnet. 58 Nettooverskud. Produktionsværdi minus omkostninger i alt. Det primære resultatmål for produktionsgrene med husdyr. Nettooverskuddet er resultatet, når alle produktionsfaktorer er aflønnet. Maintenance and depreciation, land improvement. Incl. depreciation, fruit trees and berry scrubs. Calculated interest, buildings. 4 per cent of asset value of buildings (17). Assets value of milk quota (20) is also included. Calculated interest, land improvement. 4 per cent of land improvement value etc. (18). TOTAL COSTS. Costs I (27) + Costs II (41) + Costs III (47). RATE OF RETURN TO LAND. Production value minus Total costs. The key figure for crop production. Rate of return to land is the profit to land when all other production factors are paid for. Total profit. Production value minus Total cost. The key figure for husbandry. Total profit is the result after all production factors have been paid for.

47 46 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Ordforklaring 59 Jordomkostning. Beregnet som en offeromkostning ud fra hvad én hektar jord af bedriftens gennemsnitlige jordtype kan indbringe i forpagtningsindtægt. Jordomkostningen er opgjort ekskl. ejendomsskat og uden betaling for retten til at modtage enkeltbetaling (EU-støtte) og betaling for bygninger. Table translations Land cost. Calculated as an opportunity cost equal the rent for tenancy for an average hectare. The land cost is calculated without land tax and the right to obtain single payment and without payment for buildings. 60 LØNNINGSEVNE. Nettooverskud (58) + Arbejdsindsats (42). For produktionsgrene med planteavl Jordrente (57) - Jordomkostning (59) + Arbejdsindsats (42). 61 LØNNINGSEVNE, KR. PR. TIME. Beregnet pr. arbejdstime for produktionsgrenen. (60) / (11) eller (12). LABOUR INCOME. Total profit (58) + Labour costs (42). For crop production defined as Rate of return to land (57) Land cost (59) + Labour costs (42). LABOUR INCOME, DKK PER HOUR. Calculated labour income per hour labour input. (60) / (11) or (12).

48 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 47 English summary The publication Economics of agricultural activities 2012 reflects the agricultural accounts used in Accounts Statistics for Agriculture and Account Statistics for horticulture. Only holdings with an annual input of labour of more than 1 Annual Work Unit (equal 1,665 working hours) are used. Production factors, output and cost are distributed in the recalculation of the individual account into 45 different activities. This is done on the basis of information on land use and livestock in the account and especially calculated key figures used for the distribution of costs and assets. Results are calculated for 45 activities as mentioned. For a number of activities such as cattle, pigs and chickens a lower limit is used to exclude minor activities. The calculation of agricultural activities implies internal consumption also in cases where this consumption is not normally valued in the accounts. This is for example the case for use of straw, manure from the holdings animals, milk from suckling cows and transfer of piglets between the pig production activities. Agricultural activities such as crop production and production of roughage are measured on rate of return to land which shows the revenue left for paying land capital. From 2012 environmental subsidies are added to the production value. Total profit after all production factors have been paid for is shown for agricultural activities with husbandry. For all activities the labour income is calculated. Labour income is defined as rate of return to land minus land cost plus labour costs for activities using land and as Total profit plus labour costs for animal production. As a result labour income (per hour) is comparable between all activities. Land cost is defined as a net cost not taking the European single payment scheme into consideration. The subsidies are decoupled from the production and does neither enter into the production value.