1. Landbruget i samfundet

Transkript

1 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning Plejehjem Landbrug med gårdbutik Mejeri Foderstofforretning Fitnesscenter Supermarked Lægepraksis Hundekennel Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med og hvilken ejerform er der tale om? A) Thise Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab B) Kopenhagen Fur Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab C) DLF ( Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder / andelsselskab D) Knuthenlund Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed

2 8 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.3. Interessentmodel Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender. Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de og hvilke modydelser kræver de? Brug boksen til at tegne modellen. Individuel besvarelse Svaret kan evt. ligne case 1.1 i teoribogen. Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget A) Hvad forstår man ved udtrykket den politiske forbruger? Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning. B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget. Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt vægt på dyrevelfærd, etc. Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. I et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. Naturmælk er en produktionsvirksomhed. Virksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. Økologisk mælk har en markedsandel på 30 % Ca. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. a.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. Tyskland er vores vigtigste eksportmarked. En maskinstation er en produktionsvirksomhed. Rigtigt Forkert

3 9 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom: Salgsafgrøder: Hvede Byg Raps Græsfrø Grovfoder: Majs Græs Helsæd Roer Opgave 2.2. Intern omsætning A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift? Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme bedrift. B) Giv eksempler på intern omsætning: på en kvægejendom: Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion. Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion. Gylle fra malkekøer til markbrug. på en svineejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin. 30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin. Gylle fra sohold til markbrug.

4 10 2. Dækningsbidrag Opgave 2.3. Besætningsforskydning På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin. A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema: Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning Køer Kvier Kalve Søer, gylte og polte Smågrise Slagtesvin I alt B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre? Negativ. Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende: Salg af æg ( kr.), fuldfoder ( kr.), grovfoder ( kr.) og diverse stykomkostninger ( kr.). Der er indsat hønniker for kr., og besætningsværdien faldt med kr. fra primo til ultimo. A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? = kr. B) Hvor meget udgør foderforbruget? = kr. C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger? F.eks. dyrlæge, strøelse D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? = kr. Besætningens størrelse er på høner. E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? / = 109 kr.

5 2. Dækningsbidrag 11 Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning En minkavler solgte et år skind for kr. Foderudgifterne udgjorde kr. Der blev brugt kr. på dyrlæge og kr. på diverse. Besætningsværdien primo var kr. og ultimo kr. A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? kr kr. = kr. Besætningens størrelse var på tæver, og antal producerede skind var B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: / = 207 kr. C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve? /2.385 = 5 D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind: / = 41 kr. Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter. A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på kg. I løbet af året er der solgt kg, og kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har årets udbytte været? = kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på kg. I løbet af året er der solgt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har årets udbytte været? = kg

6 12 2. Dækningsbidrag Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning) En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning. A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på kg. I løbet af året er der indkøbt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har foderforbruget været? = kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på kg. I løbet af året er der indkøbt kg, og ved årets slutning er beholdningen kg. Hvor stort har forbruget af handelsgødning været? = kg Opgave 2.8. Stykomkostninger A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl. Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktionsomkostninger - Halm - Avl - Inseminering C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion. Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm - Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring

7 2. Dækningsbidrag 13 Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding: Primo: værdi af beholdning kr. Ultimo: værdi af beholdning kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for kr. Hvor meget er årets omkostning til C-blanding? = kr. Opgave Årets omkostning til tilskudsfoder Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder: Værdi af beholdning: primo kr. og ultimo kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for kr. Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder? = kr. Opgave Årets omkostning til planteværn Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for kr. Primo var beholdningen værdisat til kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr. Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret? = kr. Opgave Årets bruttoudbytte i hvede En planteavler har solgt hvede for kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start kr. og ved årets slutning kr. Hvor meget er værdien af årets hvedehøst? = kr.

8 14 2. Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag (I) Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger: Besætningsforskydning Foderomkostninger Udsæd Gødning Salg af produkter Dyrlæge Planteværn Beholdningsændring (gødning) Køb af dyr Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema. Salg af produkter Besætningsforskydning Køb af dyr Udbytte i alt Foder Udsæd Gødning Planteværn Dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Opgave Dækningsbidrag (II) Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug: Betalt foder kr. Salg af produkter kr. Beholdningsændring (foder) kr. Beholdningsændring (salgskorn) kr. Dyrlæge kr. Udsæd kr. Planteværn kr. Beholdningsændring (udsæd) kr. Maskinstationsindtægt kr. Gødning kr. Indkøb af dyr kr. Beholdningsændring (gødning) kr. Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var kr. og ultimo kr.

9 2. Dækningsbidrag 15 Beregn landmandens dækningsbidrag: Salg af produkter Maskinstation Besætningsforskydning Indkøb af dyr Bruttoudbytte: Foder Udsæd Planteværn Gødning Dyrlæge Stykomkostninger i alt: Dækningsbidrag i alt Opgave Repetition Rigtigt eller forkert? Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. Alle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. Indtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. Indkøb af husdyr er en stykomkostning. Brændstof er en stykomkostning. Besætningsforskydning kan være negativ. Stykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. Bruttoudbytte Stykomkostninger = Dækningsbidrag. Slagtesvin er en produktionsgren. Fodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. Rigtigt Forkert