Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
|
|
|
- Mathias Mathiasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 1. halvår Tabel 2 Indhandling af rejer 1 fordelt på distrikter, 1. halvår Tabel 3 Indhandling af stenbider fordelt på distrikter, 1. halvår Tabel 4 Indhandling af hellefisk fordelt på distrikter, 1. halvår Tabel 5 Indhandling af torsk fordelt på distrikter, 1. halvår Tabel 6 Indhandling af hellefisk fordelt på by og bygd, 1. halvår Tabel 7 Indhandling af torsk fordelt på by og bygd, 1. halvår Tabel 8 Grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland, 1. halvår Tabel 9 Grønlandske fartøjers fiskeri i andre farvande, 1. halvår Metode 13
2 Indhandling af fisk og skaldyr Indhandling af fisk og skaldyr Tabel 1 viser at der overordnet er sket et fald i indhandling af fisk og skaldyr på ca. 8,7 pct. i første halvår 2014 i forhold til 1. halvår For samme periode faldt indhandlingsværdien dog kun med ca. 1,7 pct. Torsk: Mængden af indhandlede torsk steg markant i 1. halvår 2014 med omkring 64 pct. i forhold til samme periode Værdien af indhandlede mængder steg med ca. 62 pct. for samme periode. Hellefisk: I løbet af 1. halvår 2014 blev der indhandlet ton hellefisk, hvilket svarer til en stigning på omkring 12 pct. Værdien af indhandlede mængder steg med omkring 16 pct. Stenbider: Indhandling af stenbider faldt drastisk i 1. halvår 2014 i forhold til 1. halvår 2013, idet den faldt fra ton til ton, hvilket svarer til et fald på ca. 44 pct. Værdien faldt med ca. 52 pct. for samme periode ton stenbider svarer til ca ton rogn, idet omregningsfaktor fra rogn til stenbider er 6,7. Rejer: Mængden af indhandlede rejer i første halvår 2014 faldt med ca. 10 pct. i forhold til den samme periode Værdien af mængden faldt nogenlunde med samme pct. som mængden for samme periode. Krabber: Mængden af indhandlede krabber i 1. halvår 2014 faldt med ca. 15 pct. i forhold til samme periode Værdien af indhandlede mængde faldt med omkring 17 pct. for samme periode. Havgående fiskeri Havgående fiskeri Tabel 8 og 9 viser at der overordnet set er sket en stigning i fangstmængden for det grønlandske havgående fiskeri i 1. halvår 2014 med ca. 6 pct. i forhold til samme periode i Værdien af fangstmængden er dog faldet med omkring 4 pct. For udenlandsk fiskeri ved Grønland faldt fangstmængden med ca. 17 pct. for samme periode. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 2
3 Torsk: Fangstmængden af torsk i 1. halvår 2014 faldt med ca. 15 pct. i forhold til samme periode Værdien af fangsten faldt med ca. 23 pct. for samme periode. Hellefisk: Fangsten af hellefisk faldt med ca. 7 pct. i 1. halvår 2014 i forhold til samme periode Værdien af fangsten steg dog med ca. 8 pct. for samme periode. Rødfisk: Fangstmængden af rødfisk steg med ca. 23 pct. i 1. halvdel af 2014 i forhold til samme periode Værdien for mængden steg dog kun med ca.12 pct. for samme periode. Rejer: Fangsten af rejer faldt med ca. 11 pct. i 1. halvår 2014 i forhold til samme periode Værdien af fangstmængden faldt dog kun med ca. 5 pct. for samme periode. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 3
4 Tabel 1. Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 1. halvår I alt Skaldyr i alt CRQ 1 Krabber PRA 2 Rejer Fisk i alt ACH Fjeldørred GRC Fjordtorsk GSK Grønlandshaj CAT Havkat GHL Hellefisk HAL Helleflynder SAL Laks CAP Lodde POC Polartorsk RED Rødfisk RNG Skolæst LUM Stenbider POK Sej UNK Ukendt art COD Torsk Anm: Som følge af afrunding kan summen af tallene afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Inter-Agency 3-Alpha Code er udarbejdet af FAO. 2. Pandalus Borealis
5 Tabel 2. Indhandling af rejer 1 fordelt på distrikter, 1. halvår I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor inddeling Anm. Som følger af afrunding kam summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. 1 Pandalus Borealis. 2 Udenfor inddeling omfatter ikke stedtilknyttede indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning.
6 Tabel 3. Indhandling af stenbider fordelt på distrikter, 1. halvår I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 6
7 Tabel 4. Indhandling af hellefisk fordelt på distrikter, 1. halvår I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen ad tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Udenfor inddeling omfatter ikke stedtilknyttede indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 7
8 Tabel 5. Indhandling af torsk fordelt på distrikter, 1. halvår I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor Inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen ad tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Udenfor inddeling omfatter ikke stedtilknyttede indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 8
9 Tabel 6. Indhandling af hellefisk fordelt på by og bygd, 1. halvår I alt Byer Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Bygder Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling 1 Anm. Som følge af afrunding kan summen ad tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Udenfor inddeling omfatter ikke stedtilknyttede indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 9
10 Tabel 7. Indhandling af torsk fordelt på by og bygd, 1. halvår I alt Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Byer Bygder Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen ad tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Udenfor inddeling omfatter ikke stedtilknyttede indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 10
11 Tabel 8. Grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland, 1. halvår Omr./farvand Art Grønland I alt Vestgrønland Hellefisk Østgrønland Hellefisk Vestgrønland Lodde Østgrønland Lodde Vest- Østgrl. Torsk Vestgrønland Havkat Vestgrønland Helleflynder Østgrønland Helleflynder Vestgrønland Kammusl Vest- Østgrl. Rødfisk Vestgrønland Skolæst Østgrønland Skolæst Vestgrønland Rejer Østgrønland Rejer Vestgrønland Krabber Østgrønland Makrel Vest- Østgrl. Blandet Udland I alt Vestgrønland Hellefisk Østgrønland Hellefisk Vest- Østgrl. Torsk Østgrønland Helleflynd Vest- Østgrl. Bl. fisk Vestgrønland Rejer Østgrønland Rejer Vest- Østgrl. Rødfisk Østgrønland Rødfisk Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 11
12 Tabel 9. Grønlandske fartøjers fiskeri i andre farvande, 1. halvår Område/farvand Art I alt Barentshavet Torsk Barentshavet Kuller Barentshavet Blandet fisk Barentshavet Sej Island Rødfisk Færøerne Blandet fisk Færøerne Blåhvilling Flemish Cap Rejer Ices international Rødfisk Ices international Blåhvilling Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 12
13 Kort om publikationen I denne publikation offentliggøres indhandling af fisk og skaldyr samt opgørelse af det havgående fiskeri for 1. halvår Der er tale om foreløbige tal for 2013 og Dette er markeret med * ved siden af årstallene i tabellerne. Indhold: Publikationen er inddelt i to dele: I første del beskrives hovedtendenserne i udviklingen (side 2). Anden del er en tabelsektion, hvor man bl.a. kan se fordeling af indhandlingen af henholdsvis hellefisk og torsk mellem byer og bygder i Grønland (side 6 og 7). For det havgående fiskeri bringes der 2 tabeller (tabel 8 og 9), hvor Grønlands fiskeri ved Grønland og i andre farvande belyses sammen med det udenlandske fiskeri ved Grønland. Metode Kildemateriale I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 22. december 2011 om rapportering af indhandling af fisk og fiskeriprodukter er alle indhandlere (her: opkøbere) pligtige til at registrere den enkelte indhandling. Disse informationer modtages fra GFLK, hvor kopi af rådata sendes videre til Grønlands statistik. For havgående fiskeris vedkommende er landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og dens bekendtgørelser overordnet gældende. Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetninger fra indhandlingssteder samt fra indberetninger af fangster, der er produceret til havs. Værdierne i indhandling er i indhandlingspriser og opgjort inklusive bonus og diverse tillæg. Bemærk at værdierne for de enkelte arter dækker over flere forskellige produkter og kvaliteter, således at en ændring i værdierne i forhold til tidligere år kan skyldes en ændret produktsammensætning og/eller pris- og mængdeændringer. Værdierne for fangster produceret til havs er opgjort på basis af den gennemsnitlige eksportpris, jf. Grønlands udenrigshandelsstatistik. Enkelte arter findes ikke som produkt i eksporttabellen; disse priser er derfor estimeret. Andre fiskearter kan være usikre at værdisætte med korrekte værdier, idet produktet kan have forskellig betydning efter hvilke termer, der er tale om. Eksempelvis kan hel rødfisk, der betragtes som fisk med hoved uden indvolde i fiskeriterm, være Japan skåret i udenrigshandelsterm. Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 13
14 Gennemsnitslige kilopriser er beregnet ud fra den halvårlige totale indhandlingsværdi delt med den halvårlige totale mængde af en art. Alle gennemsnitspriser af fisk er i levende vægt. Mængderne i tabellerne er opgjort i hel fisk jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 29. december 2003 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster. Det er vigtigt at bemærke, at tabellerne viser, hvor indhandling har fundet sted, fx om dette er sket i en by eller en bygd. Tabellerne siger imidlertid ikke noget om, hvor råvarerne er forarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de indhandlede mængder og produktionen det pågældende sted. Områdefordelingen for oplysninger på fangster, der er produceret til havs, er de gældende kvoteområder iflg. kvotebekendtgørelsen. Da der kan være forskelle mellem kvoteområder, alt efter hvilke arter der er tale om, er det tilstræbt at ensbenævne områderne. Eksempelvis er områderne Syd- og Nordvestgrønland kaldt området Vestgrønland, mens områderne Nordnorge og Rusland er kaldt området Barentshavet. Revision Målet er, at det statistiske grundlag er ajourført. Alligevel kan det forekomme, at virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne til løbende at indberette deres indhandling mv. Til trods for en omfattende indsats for at indhente data, kan der forekomme mangler i de tal, der offentliggøres. For havgående fiskeri har man fra den samlede fangstmængde fratrukket industrirejer og hellefisk, der er landet til grønlandske fiskefabrikker, idet disse mængder allerede indgår i de indhandlede mængder. Data er genstand for en løbende revision, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem data i denne og tidligere offentliggjorte publikationer om fiskeri og fangst. PUBLSLUT Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 14
15 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår side 15
Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Grønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Turisme 29. december 2014
Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014
Modtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater
Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,
Flypassagerstatistikken 2001
Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes
Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)
Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale
Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling
NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af
2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk
