Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Transkript

1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) FAX (+299) WEB Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi. 13. juni 2019 J.nr Den biologiske rådgivning for 2020 fra ICES og NAFO Rådgivningen for 2020 dækker følgende bestande med relevans for Grønland: Indenskærs torsk ved Vestgrønland (ICES) Rådgivningen fra ICES for bestanden af indenskærs torsk i 2020 er på t (2019- rådgivning: t). Det indenskærs fiskeri efter torsk foregår dels på indenskærs bestanden, men også på andre torskebestande (udenskærs vestgrønlandske torsk og østgrønlandske/islandsk torsk) der opholder sig midlertidigt indenskærs. Fiskeriet kan derfor samlet set godt være højere i det indenskærs område. GN vurderer, at et fiskeri på t af de lokale indenskærs torsk svarer til et fiskeri på t i af de forskellige torsk i det indenskærs område (tilsvarende rådgivningen i 2019: t). Udenskærs torsk ved Øst-og Sydvestgrønland (ICES) Rådgivningen for 2020 er på t (2019-rådgivning: t). Lav rekruttering gennem de senere år er den primære årsag til nedgang i bestanden. Udenskærs torsk ved Vestgrønland (ICES for 2020 og -21) Rådgivningen er at der ikke bør fiskes i 2020 og Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne (ICES) Rådgivningen for 2020 er på t (2019-rådgivning: t). Udenskærs hellefisk i Vestgrønland og Canada (NAFO for 2019 og -20) Rådgivningen for 2020 i Davis Stræde og Baffin Bugt er uændret på t. Indenskærs hellefisk i Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik (NAFO for 2019 og -20) Rådgivningen for 2020 i Disko Bugt er uændret på t fangster: t. Rådgivningen for 2020 i Uummannaq er uændret på t fangster: t. Rådgivningen for 2020 i Upernavik er uændret på t fangster: t. Demersal rødfisk (S. mentella) på Østgrønlands kontinentalsokkel (ICES). Rådgivningen er uændret på 914 t. Fangster i 2018: t.

2 Stor rødfisk (S. norvegicus) Østgrønland og Island (ICES). Rådgivningen for 2020 er (2019 rådgivning: t). Grønland har fisket tons og Island tons i Udenskærs rødfisk og havkat i Vestgrønland (NAFO for 2018, -19 og 20) Rådgivningen for 2020 for plettet havkat er uændret fangster på 975 tons. Rødfisk og stribet havkat er uændret, at der ikke bør fiskes i 2018, -19 og -20. Torsk, sej og kuller i Barentshavet (ICES). Fiskeriet efter torsk, sej og kuller i Barentshavet er baseret på kvoteaftaler mellem Grønland, Norge og Rusland. Rådgivningen for 2020 er som følger: Torsk på t (rådgivning 2019: t). Grønland fiskede t i Kuller på t (rådgivningen 2019: t). Grønland fiskede t i Sej på t (rådgivningen 2019: t). Grønland fiskede 448 t i Rådgivning for 2020 om fiskeri på rejer, krabber, makrel, lodde og sild kommer til efteråret. Herunder følger en uddybende beskrivelse af rådgivningen for de vigtigste arter. Appendiks I viser en historisk oversigt over rådgivning samt fangster for hver bestand. Den officielle rådgivning findes på ICES s ( og NAFO s hjemmeside ( Departementet og Styrelsen for fiskeri modtager en kopi af den engelske rådgivningstekst fra både NAFO og ICES. Grønlands Naturinstitut har udarbejdet og leveret baggrundsdokumenter med relevante data og informationer om alle grønlandske bestanden i forbindelse med ICES rådgivningsprocessen. Hvis der ønskes yderligere dokumentation, står Naturinstituttet naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Helle Siegstad Side 2 af 9

3 Resumé af rådgivningen 1. Torsk De torsk, der forekommer i grønlandsk farvand, består i rådgivningsmæssig sammenhæng af tre komponenter: a) Indenskærs torsk, der gyder i en række vestgrønlandske fjorde. b) Udenskærs torsk, der gyder udenskærs i Øst- og Sydvestgrønland (til og med Julianehåbsbugten, NAFO 1F). c) Udenskærs torsk, der gyder udenskærs i Vestgrønland (nord for Julianehåbsbugten). Torsk fra de forskellige områder blandes uden for gydesæsonen. a. Indenskærs torsk i Vestgrønland ICES rådgivningen for 2020 for bestanden af indenskærs torsk ved Vestgrønland er tons (2019-rådgivning: t). Det indenskærs fiskeri efter torsk foregår dels på indenskærs bestanden, men også på torsk fra andre bestande der opholder sig midlertidigt indenskærs. Fiskeriet kan derfor samlet set godt være højere i det indenskærs område. GN vurderer, at et fiskeri på t svare til et fiskeri på tons for det indenskærs område (tilsvarende 2019 rådgivningen: t). Fangsterne (Fig. 1) har været stigende fra 2000 til 2016 ( tons), men faldt igen i 2017 til tons og yderligere i 2018 til tons. Figur 1. Torsk indenskærs: Fangster fra i Vestgrønland (venstre). Indeks for 1-årige (højre). Figur 2. Fiskeridødelighed (F) og gydebiomasse (SSB). Den indenskærs torsks gydebiomassen (Fig. 2) er faldet siden 2015 og rekruttering (1 årige) er faldet fra en periode med høje værdier til et næsten historisk lavt niveau (Fig. 1). Det kan bemærkes, Side 3 af 9

4 at fangsterne i indenskærs området historisk set ikke har kunnet understøtte fangster på det nuværende niveau over en længere årrække. b. Udenskærs torsk ved Øst- og Sydvestgrønland (til og med Julianehåbsbugten) Rådgivningen for 2020 om fiskeri efter udenskærs torsk ved Øst- og Sydvestgrønland er tons (2019 rådgivning var tons). De samlede fangster i 2018 var på tons (Fig. 3a). Gydebiomasse er siden 2014 faldet til et lavt niveau (Fig. 4b). Fiskeridødeligheden er steget siden 2009 og er tæt på det optimale niveau (Fig. 4a). Rekrutteringen er baseret på enkelte årgange den sidste store årgang var fra 2003 (Fig. 3b). Der har ikke været biologiske undersøgelser i 2018, hverken fra GN eller fra Walter Herwig, hvilket tilføre usikkerhed til vurderingen af bestanden. Figur 3 a) Torsk øst- og sydvest Grønland: Udenskærs fangster fra (venstre). b) Indeks for 1-årige (højre). Figur 4. a) Fiskeridødelighed (F) og b) gydebiomasse (SSB). c. Udenskærs torsk Vestgrønland (fra Julianehåbsbugt og nordpå) Rådgivning for fiskeri af udenskærs torsk i Vestgrønland er to-årig og gældende for 2020 og Rådgivningen er at der ikke bør fiskes. Fangster i 2018 var tons (2017 fangster: tons). Data fra de grønlandske og tyske videnskabelige undersøgelser viser, at de udenskærs torsk har været på et lavt niveau op til starten af Herefter kom der gradvist flere torsk til området, der primært benyttes som opvækstområde for unge torsk fra Østgrønland og Island (Fig. 5b). Siden 2015 er der et fald i forekomsten af torsk. Det vurderes at fiskeriet og særligt migration af fisk til Østgrønland/Island kan have forsaget dette. Der var ikke tyske undersøgelser i 2016 og -18. Side 4 af 9

5 Figur 5. Torsk Vestgrønland: a) udenskærs fangster og b) biomasse indeks. 2. Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne Rådgivningen for 2020 er fangster på maksimalt tons (rådgivning for 2019 var tons). I 2018 blev der fisket tons. Heraf blev tons fisket ved Grønland, tons ved Island og tons omkring Færøerne (Fig. 6a). Ifølge aftale mellem Island og Grønland kan Grønland tage 37,6 % af kvoten. Effort in 2018 traw l hours 100 to 3, to to 25 1 to 5 Figur 6. Venstre: a) Fangster af hellefisk i hele området fra Højre: b) Udbredelsen af fiskeriet i Figur 7. Udvikling i fiskeridødelighed (venstre) og i biomasse (højre) for hellefisk fra 1960 til Biologiske undersøgelser har påvist, at der over en årrække har været et lavt antal af små hellefisk, der nu er på vej ind i den fiskbare biomasse. Det lave antal rekrutter er årsagen til faldet i biomassen og det forventes at få betydning for periode med lavere biomassen af hellefisk. Rådgivningen for 2020 er som tidligere baseret på oplysninger fra biologiske undersøgelser og logbøger. Der har ikke været biologiske undersøgelser i Grønland siden Forbindelsen til Barentshavets bestand af hellefisk er ikke kendt i detaljer og der kan være forskellige tendenser inden for de eksisterende områder. Side 5 af 9

6 Catch/TAC '000 tonnes mean length in landings 3. Hellefisk udenskærs Baffin Bugt og Davis Strædet (to-årig rådgivning: ) Hellefiskebestanden udenskærs ved Vestgrønland deles mellem Grønland og Canada og de to lande fastsætter hver en TAC, der svarer til halvdelen af den rådgivne fangstmængde. Rådgivningen er toårig ( ) og udviklingen i bestanden følges årligt. Opdatering af data fra 2018 giver ikke anledning til ændring af rådgivning og NAFO rådgiver fortsat at fangsterne i Davis Stræde og Baffin Bugt samlet ikke overstiger tons. De samlede fangster i 2018 var på tons (Fig. 8), heraf er tons fanget i grønlandsk farvand (fordelt med tons i Davisstrædet og tons i Baffin Bugt) tons er yderlig taget i de indenskærs i fjorde syd for Disko bugt. Fangst/kvote Biomasse (survey) Year Figur 8. Hellefisk (Vestgrønland): Fangster fra (venstre). Biomasse fra survey (højre) (ingen survey i 2018). 4. Hellefisk indenskærs Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik Rådgivningen er toårig ( ) men udviklingen i bestanden følges årligt. Opdatering af data fra 2018 giver ikke anledning til ændring i rådgivningen. Herunder kort opdatering af data for de tre områder: a: Disko Bugt Rådgivningen for 2020 i Disko Bugt er tons. Fangsten i 2018 var på tons. Fangstraterne i langline fiskeriet er mere end halveret siden Længdefordelingen i landingerne er faldet gradvis over de sidste 15 år og på grund af de små fisk er antallet fangne fisk meget højt. Rekrutteringen kommer hovedsalig fra udenskærs bestanden og data om antallet af nye fisk er fortsat høj Catch TAC Disko Bay Disko Bay winter gillnet winter longline summer longline mean all gear Disko, Standardized CPUE, 95% CI Figur 9. Hellefisk (Disko Bugt): Fangster fra (venstre). Gennemsnitslængde i landinger (midt for). Fangst rater fra logbøger (højre). Disko, Standardized CPUE, 95% CI Side 6 af 9 /1000 hooks) Biomass Index Div. 0B RUS/FRG Div. 1BCD JAP/GRL Div. 1CD GRL Div. 0A-South CAN Div. 0B CAN

7 Catch/TAC '000 tonnes Catch/TAC '000 tonnes mean length in landings mean length in landings b: Uummannaq Rådgivningen for 2020 i Uummannaq er tons. Fangsterne i 2018 er tons. Alle tilgængelige data viser en nedgang i bestanden under nuværende fiskeritryk. Fangster i tons og i antal har været rekord høj siden Siden 2011 er fangstraterne i langlinefiskeriet faldet og 2018 er det laveste niveau observeret i tidsserien. Gennemsnitslængde fra fangsterne er gradvis faldet, med 2018 som det laveste niveau i tidsserien Catch TAC Uummannaq fjord Uummannaq winter gillnet gillnet summer winter longline summer longline mean all gear Uummannaq, Standardized CPUE, 95% CI Figur 10. Hellefisk (Uummannaq): Fangster fra (venstre). Gennemsnitslængde i landinger (midt for). Fangst rater fra logbøger (højre) Uummannaq, Standardized CPUE, 95% CI c: Upernavik Rådgivningen i 2020 for Upernavik er tons. Fangsterne var i 2018 på tons. Alle tilgængelige data viser en nedgang i bestanden under nuværende fiskeritryk. Fangster i tons og i antal har været rekord høj siden Fangstraterne i langlinefiskeriet er faldet gradvis hvor de sidste 4 år er de laveste observeret i tidsserien. Gennemsnitslængde fra stabile fra 1999 til 2009, men er siden faldet til et historisk lavt niveau i Catch TAC Upernavik Upernavik winter gillnet winter longline summer longline mean all gear Upernavik, Month Standardized CPUE, 95% CI Figur 11. Hellefisk (Upernavik): Fangster fra (venstre). Gennemsnitslængde i landinger (midt for). Fangst rater fra logbøger (højre) 5. Demersal rødfisk (S. mentella) på kontinentalsoklen i Østgrønland Rådgivningen for 2020 er uændret på 914 tons. Der har ikke været biologiske undersøgelser i 2017 og 2018 og ICES har derfor ikke data der kan ændre rådgivningen fra Fangster i 2018 var tons Upernavik, Standardized CPUE, 95% CI Side 7 af

8 Et direkte fiskeri efter rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland startede i Der fiskes på to arter rødfisk: S. mentella og S. norvegicus (tidligere S. marinus). Siden 2016 er der blev fanget flere S. norvegicus end S. mentella. Skiftet falder sammen med, at fiskeriet foregår på lavere dybder. ICES bemærker, at bestanden er meget sårbar over for udnyttelse, fordi S. mentella vokser meget langsomt, bliver sent kønsmoden og optræder i tætte koncentrationer. Figur 12. Venstre: Fangster af rødfisk (S. mentella) fra 1974 til Højre: Biomasseindeks fra det grønlandske survey. 6. Stor rødfisk (S. norvegicus) i Østgrønland, Island og Færøerne Rådgivningen for 2020 er tons. Samlede fangster er tons. Island fisker tons i deres farvand (2018) og i grønlandsk farvand (område 14) er der fisket tons (2018). Ifølge aftale mellem Island og Grønland kan Grønland tage 10% af kvoten. Bestanden er på Gydebiomassen (SSB) er faldende siden 2015, men fortsat over det optimale niveau. Fiskeridødeligheden har været stabil i de sidste mange og er er over det optimale niveau. Rekruttering har efter 2013 været på et lavt niveau. Figur 13. Venstre: Fangster af rødfisk (S. norvegicus) fra 1904 til Højre: Biomasseindeks fra det grønlandske survey. Side 8 af 9

9 Appendiks I: Historisk oversigt over fangster, rådgivning og fangster i grønlandsk farvand. Rådgivn.og fangsttal for vigtigste bestande. Excelfilen indeholder oplysninger fra Rejer Hellefisk Torsk Område Rådgivning /fangst P. borealis Rådgivning efterår Vestgrønland TAC i Grønland Grønlandsk fangst Canadisk farvand P. montagui Rådgivning ingen rådg flere tiltag Vestgrønland Fangst i grl farvand Rådgivning efterår P. borealis TAC i Grønland Østgrønland/Island Fangst i grl farvand Davis Strædet Rådgivning CAN og GRL * Inkl. indenskær TAC i Grønland fangstger syd for 1B Total fangst Fangst i grl farvand Baffinbugt *Fra 2019 er rådgivningen gæ ldende fo r Rådgivning CAN og GRL TAC i Grønland hele o mrådet: under Davids s træ det Total fangst Fangst i grl farvand Østgr./Island/Færøerne Rådgivning IS,GRL Ingen fiskeri TAC i Grønland Total fangst Fangst i grl farvand Diskobugt Rådgivning TAC i Grønland Fangst i grl farvand Uummannaq Rådgivning TAC i Grønland Fangst i grl farvand Upernavik Rådgivnning Ingen TAC i Grønland Fangst i grl farvand Vest udenskærs Rådgivning Ingen fiskeri fælles Vest/Øst før 2016: Ingen fiskeri ændret 2016 TAC i Grønland fælles øst/vest kvote på Fangst i grl farvand Øst udenskærs ændret Rådgivning * fælles Vest/Øst før 2016: Ingen fiskeri TAC i Grønland Fangst i grl farvand Indenskærs Rådgivning Ingen TAC i Grønland Vestgrønland Fangst i grl farvand Vestgrønland Rådgivning efterår Krabber Sisimiut, Disko, Fangst i grl farvand Pelagisk TAC i Grønland efterår rødfisk (S. mentella) (øvre Rådgivning øvre Ingen fiskeri Ingen fiskeri Irmingerhavet Total fangst <500 m)1) I ICES 14 og NAFO 1F (S. mentella) (nedre Rådgivning nedre Ingen fiskeri Ingen fiskeri Total fangst >500 m)1) I ICES Rødfisk Blandingsfiskeri Rådgivning mentella kontineltalsoklen norvegicus/mentella Rådgivning S.norvegicus Østgrønland Grl TAC ment.+norveg S. norvegicus Fangst grl S.norvegicus S.mentella Fangst grl S.mentella Stenbider Vestgrønland Rådgivn./forvaltningsplan gen rådgivning. Forvaltningsplan indført i 20 Stenbiderrogn Fangster (hel fisk i tons) Østgrønland/Island For fiskesæsonen 2020/ / / / / / / / /2011 Rådgivning Lodde Total fangst TAC i Grønland Fanget af Grønland ,8 62,8 27,7 25,0 Østgrønland/ Rådgivning ' tt tt Total fangst Makrel Nordatlanten TAC i Grønland Fanget i grønlandsk flåde Østgrønland/ Rådgivning Sild Nordatlanten Total fangst * TAC i Grønland Fanget i grønlandsk EEZ GRL udenfor GRL EEZ 7.290* Østgrønland/ Rådgivning Nordatlanten Total fangst Blåhvilling TAC i Grønland Fanget i grønlandsk EEZ , GRL udenfor GRL EEZ ** Rådgivning på: + skolæst, laks, håising * opdatering af rådgivning Side 9 af 9