Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Transkript

1 Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008

2 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, Tabel 2 Indhandling af rejer fordelt på kommuner, Tabel 3 Indhandling af krabber fordelt på kommuner, Tabel 4 Indhandling af hellefisk fordelt på kommuner, Tabel 5 Indhandling af torsk fordelt på kommuner, Tabel 6 Indhandling af hellefisk fordelt på by og bygd, Tabel 7 Indhandling af torsk fordelt på by og bygd, Tabel 8 Indhandling af fjordtorsk fordelt på by og bygd, Tabel 9 Indhandling af sælskind fordelt på by og bygd, Tabel 10 Indhandling af sælskind, Tabel 11 Indhandling af kød af Land- og havpattedyr i ton, Tabel 12 Grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland, Tabel 13 Fiskeri af grønlandske fartøjer i andre farvande, Side 2 Fiskeri og fangst 2008

3 Metode I denne publikation offentliggøres indhandling af fiskeri og fangst for samt opgørelser af det havgående fiskeri for Opgørelser af det havgående fiskeri er nye og har derfor foreløbig ingen sammenligningsgrundlag. Der er tale om foreløbige tal for 2007 og Dette er markeret med en * ved siden af årstallene i tabellerne. Indhold Publikationen er inddelt i to dele: I første del beskrives hovedtendenserne i udviklingen (side 4) Anden del er en tabelsektion, hvor man bl.a. kan se fordelingen af indhandlingen af henholdsvis hellefisk, torsk, fjordtorsk og sælskind mellem byer og bygder i Grønland (side 5-13). For det havgående fiskeri bringes der 2 nye tabeller (tabel 12 og 13), hvor Grønlands fiskeri ved Grønland og i andre farvande belyses sammen med det udenlandske fiskeri ved Grønland. Kildemateriale I henhold til Landstingsbekendtgørelse nr. 14 af 25. maj 1987 om rapportering ved indhandling af fiskeri-, fangst- og fåreavlsprodukter er alle indhandlere (her: opkøbere) pligtige til at registrere den enkelte indhandling. Disse informationer rapporteres videre til Grønlands Statistik, hvor de indlæses i fiskeri- og fangstregisteret. For det havgående fiskeris vedkommende er Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og dens bekendtgørelser overordnet gældende. Konkret for 2008 kan der hentes informationer om kvoter, fiskeriområder m.v. i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 4. februar 2009 om kvoter for fiskeri i Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetningerne fra indhandlingssteder samt af fangster, der er produceret til havs. Værdierne er opgjort inklusive bonus og diverse tillæg. Bemærk at værdierne for de enkelte arter dækker over flere forskellige produkter og kvaliteter, således at en ændring i værdierne i forhold til tidligere år kan skyldes en ændret produktsammensætning og/eller prisændringer. Værdierne for fangster produceret til havs er opgjort som den gennemsnitlige eksportpris det gældende, jf. Grønlands udenrigshandel 2008, kapitel 3, tabel 3. Enkelte arter findes ikke som produkt i eksporttabellen; disse priser har vi derfor søgt at estimere. Mængderne er opgjort i hel fisk jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 29. december 2003 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster. Langt de fleste oplysninger stammer fra de store hjemmestyreejede virksomheder Royal Greenland A/S, Arctic Green Food A/S og Great Greenland A/S. Derudover findes en lang række større og mindre private indhandlingsvirksomheder som fx Polar Seafood Grønland A/S, Uummannaq Seafood A/S og Arctic Prime Production A/S. Indhandlingsskibe er også forpligtet til at registrere og videregive oplysninger til Grønlands Statistik. Oplysningerne om fangster, der er produceret til havs, er hentet fra Grønlands Fiskelicenskontrols fangstrapporter. Det er vigtigt at bemærke, at tabellerne viser, hvor indhandlingerne har fundet sted, fx om dette er sket i en by eller en bygd. Tabellerne siger imidlertid ikke noget om, hvor råvarerne er forarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de indhandlede mængder og produktionen det pågældende sted. Områdefordelingen for oplysninger på fangster, der er produceret til havs, er de gældende kvoteområder iflg. kvotebekendgørelsen. Da der kan være forskelle mellem kvoteområder, alt efter hvilket arter der er tale om, er det tilstræbt at ensbenævne Fiskeri og fangst 2008 Side 3

4 områderne. Eksempelvis er områderne Syd- og Nordvestgrønland kaldt området Vestgrønland, mens områderne Nordnorge og Rusland er kaldt området Barenthavet. Revision Målet er, at det statistiske grundlag er ajourført. Alligevel kan det forekomme, at virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne til løbende at indberette deres indhandlinger. Til trods for en omfattende indsats for at indhente data, kan der derfor forekomme mangler i de tal, der offentliggøres. For havgående fiskeri har man fra den samlede fangstmængde fratrukket industrirejer, idet disse allerede indgår i indhandlede mængder. Data er genstand for en løbende revision, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem denne og tidligere offentliggjorte publikationer om fiskeri og fangst. Fiskeri Hellefisk Stenbider Torsk Rejer Krabber Tabel 1 viser, at der i løbet af 2008 blev der indhandlet tons hellefisk, hvilket svarer til et fald på 10 pct. i forhold til året før. Som det fremgår af tabel 4 faldt indhandlingen af hellefisk i Qasigiannguit kommune med 27 pct. i forhold til året før. Indhandlingen i Ilulissat faldt med 21 pct., mens indhandlingen i Upernavik kommune faldt med 4 pct.. I Uummannaq kommune steg indhandlingen til gengæld med 6 pct. i forhold til året før. Indhandlingen af stenbider faldt med 27 pct. i forhold til 2007; og der blev i 2008 indhandlet ton stenbider, jf. tabel 1. De ton stenbider svarer til omkring 961 ton stenbiderrogn, idet omregningsfaktoren mellem rogn og hel stenbider er på 6,7. Indhandlingen af torsk steg fortsat i 2008, nu med på 5 pct. i forhold til 2007, idet der i 2007 blev indhandlet tons torsk, jf. tabel 1. Indhandling af torsk har været stigende hvert år i perioden, hvor indhandlingsmængden i 2005 var på tons. Tabel 1 viser også, at indhandlingen af rejer i 2008 er steget i forhold til året før, idet der blev indhandlet tons. Dette svarer til en stigning på 7 pct. i forhold til De sidste års fald i indhandlingen af krabber synes at stabilisere sig i 2008, hvor der blev indhandlet tons krabber, hvilket svarer til et fald på 1 pct. i forhold til Fangst og slagtning Sælskind Hval Sæl Indhandlingen af sælskind toppede i 2005 med skind. Derefter har indhandlingen været faldende til sælskind i 2008, hvilket svarer til 9 pct. i forhold til året 2007 jf. tabel 9. Faldet skyldes hovedsagligt et fald i indhandlingen af grønlandssæl, idet der i 2008 blev indhandlet stk. grønlandssælskind, 14 pct. færre end i Indhandlingen af sælskind opdelt mellem by og bygd kan ses i tabel 9. Indhandlingen af sildepisker (vågehval) steg markant i 2008, hvor der blev indhandlet 48 tons, hvilket svarer til over 3 dobling af indhandling i forhold til Indhandling af Hvid-/narhval steg også markant, idet der blev indhandlet 13 tons i 2008, hvilket svarer til 4 dobling i forhold til 2007, jf. tabel11. Indhandlingen af sæl steg også markant i 2008, hvor der blev indhandlet 48 tons sælkød, hvilket er mere end 10 dobling i forhold til 2007, jf. tabel 11. Side 4 Fiskeri og fangst 2008

5 Lam og moskus Rensdyr Indhandlingen af lam i 2008 var nogenlunde det samme i forhold til 2007, således blev der i alt indhandlet 329 tons, jf. tabel 12. Indhandlingen af moskus steg i 2008 med 15 pct. i forhold til 2007; således blev der indhandlet 76 tons i 2008, jf. tabel 11. Grønlands statistik har ikke registreret indhandling af rensdyr i Men i 2008 blev der indhandlet 48 tons rensdyrkød, jf. tabel 11. Fiskeri og fangst 2008 Side 5

6 Tabel 1. Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, I alt Skaldyr i alt CRQ 1 Krabber AES Montagui rejer PRA Rejer Fisk i alt CHR Fjeldørred GRC Fjordtorsk GSK Grønlandshaj CAT Havkat GHL Hellefisk HAL Helleflynder SAL Laks CAP Lodde POC Polartorsk RED Rødfisk RNG Skolæst LUM Stenbider POK Sej UNK Ukendt art COD Torsk Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellen afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 "Inter-Agency 3-Alpha Code" er udarbejdet af FAO (Food and Agricultural Organization of the United Nations). 2 Montagui Borealis forekommer normalt som bifangst i rejefiskeri og først observeret som indhandlingsprodukt i Pandalus Borealis. 4 Laks må efter aftale med KNAPK og NASCO ikke drives kommercielt, men dog er der afsat 20 tons kvote pr. år primært til eget forbrug. Side 6 Fiskeri og fangst 2008

7 Tabel 2. Indhandling af rejer 1 fordelt på kommuner, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. 1 Pandalus Borealis. 2 Uden for inddeling omfatter ikke stedkendte indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Tabel 3. Indhandling af krabber fordelt på kommuner, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. Fiskeri og fangst 2008 Side 7

8 Tabel 4. Indhandling af hellefisk fordelt på kommuner, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Uden for inddeling omfatter ikke stedkendte indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Tabel 5. Indhandling af torsk fordelt på kommuner, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Uden for inddeling omfatter ikke stedkendte indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Side 8 Fiskeri og fangst 2008

9 Tabel 6. Indhandling af hellefisk fordelt på by og bygd, I alt Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Byer Bygder Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Uden for inddeling omfatter ikke stedkendte indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Fiskeri og fangst 2008 Side 9

10 Tabel 7. Indhandling af torsk fordelt på by og bygd, I alt Byer Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Bygder Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Uden for inddeling omfatter ikke stedkendte indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Side 10 Fiskeri og fangst 2008

11 Tabel 8. Indhandling af fjordtorsk fordelt på by og bygd, I alt Byer Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Bygder Bygder I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. De indhandlede mængder opgøres i hel fisk. 1 Uden for inddeling omfatter ikke stedkendte indhandlingsskibe og indhandling uden stedoplysning. Fiskeri og fangst 2008 Side 11

12 Tabel 9. Indhandling af sælskind fordelt på by og bygd, Stk. I alt Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Byer Bygder Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. 1 "Udenfor inddeling" omfatter indhandling på skib og indhandling uden stedsoplysning Side 12 Fiskeri og fangst 2008

13 Tabel 10. Indhandling af sælskind, Stk. I alt Blue Back Buksesæl Grønlandssæl Klapmyds Netside (Ringsæl) Remmesæl Spættet sæl Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellen afvige fra totalen. Blue Back er betegnelsen for en ung klapmyds. 2 Buksesæl er betegnelsen for en voksen grønlandssæl (over 4 år), også kaldt sortside. 3 Spættet sæl bliver også kaldt spraglet sæl. Tabel 11. Indhandling af kød af land- og havpattedyr i tons, Sæl I alt Sæl, uspec Hval I alt Finhval Marsvin Hvidhval Hvidhval/Narhval Narhval Sildepisker (Vågehval) Landpattedyr I alt Får Lam Moskusokse Rensdyr Anm. Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellen afvige fra totalen. Fiskeri og fangst 2008 Side 13

14 Tabel 12. Grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland, 2008* Nation Område/farvand Artskode 1 Art Grønland Vestgrønland GHL Hellefisk Grønland Østgrønland GHL Hellefisk Udland Vestgrønland GHL Hellefisk Udland Østgrønland GHL Hellefisk Udland Vest- Østgrønland OTH Blandet fisk Grønland Vest- Østgrønland COD Torsk Udland Vest- Østgrønland COD Torsk Udland Østgrønland HAL Helleflynder Udland Vestgrønland HAL Helleflynder Grønland Vestgrønland ISC Kammuslinger Grønland Østrgrønland RED 2 Rødfisk Udland Vestgrønland RED 2 Rødfisk Udland Vest- Østgrønland RED 2 Rødfisk Udland Østgrønland RED 2 Rødfisk Grønland Vestgrønland PRA Rejer Grønland Østgrønland PRA Rejer Udland Vestgrønland PRA Rejer Udland Østgrønland PRA Rejer "Inter-Agency 3-Alpha Code" er udarbejdet af FAO (Food and Agricultural Organization of the United Nations). 2 Red står for begge rødfiskearter (REB og REG). Tabel 13. Fiskeri af Grønlandske fartøjer i andre farvande, 2008* Område/Farvand Artskode 1 Art Barentshavet OTH Blandet fisk Barentshavet HAD Kuller Barentshavet POK Sej Barentshavet COD Torsk Flemish Cap PRA Rejer Færøerne HER Sild Ices International HER Sild Ices International WHB Blåwhilling Ices International RED 2 Rødfisk Island RED 2 Rødfisk Sydnorge OTH Blandet fisk Sydnorge OTH Sej "Inter-Agency 3-Alpha Code" er udarbejdet af FAO (Food and Agricultural Organization of the United Nations). 2 Red står for begge rødfiskearter (REB og REG). Side 14 Fiskeri og fangst 2008

15 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Lars Geraae [email protected] Fiskeri og Fangst 2009:2 4. januar 2010 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: [email protected]