Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Transkript

1 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store ændringer såvel økonomisk som demografisk, socialt og sundhedsmæssigt, og disse ændringer har naturligt medført ændringer i holdninger og adfærd. Holdnings- og adfærdsændringer påvirker generelt fertilitetsmønsteret. I denne publikation ses der derfor på udviklingen i fertiliteten, primært i perioden Den oven for nævnte udvikling i fertiliteten giver sig udslag i ændringer i det årlige antal levendefødte, og dermed fødselsoverskuddet i Grønland. Fødselsoverskuddet bestemmer i samspil med nettovandringerne befolkningsvæksten. Da fødselsoverskuddet er defineret som antallet af levendefødte fratrukket antallet af døde, ses der i figur 1 på antallet af levendefødte og døde fordelt på år. Det ses, at antallet af levendefødte er faldende indtil 1976, hvorefter det er stigende til I sidste del af perioden observeres der en faldende tendens. Antallet af levendefødte har ligget på mellem 870 og i perioden. Antallet af døde har været stigende gennem perioden, mellem 314 og 492 døde pr. år. Figur 1 Antal levendefødte og antal døde Fødte Døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Med henblik på en nærmere analyse af betydningen af fertiliteten viser figur 2 samspillet mellem den årlige befolkningstilvækst, fødselsoverskuddet og nettovandringerne. Fertilitetsudviklingen i Grønland Side 1

2 Figur 2 Befolkningsvækst, fødselsoverskud og nettovandringer pr indbyggere, Fødselsoverskud Nettovandringer samt korrektioner Vækst 30 Pr indbyggere Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Fødselsoverskuddet har været svingende Fødselsoverskuddet pr indbyggere har i perioden 1971 til 1976 været faldende, hvorefter det frem til 1988 har været svingende, men udvist en stigende tendens fra 11 til 14 promille, hvilket ses i figur 2. I perioden efter 1988 ses der et konstant faldende fødselsoverskud. Fødselsoverskuddet lå i 1998 på ca. 9 promille, hvilket er det laveste i hele den betragtede periode. I perioden faldt det samlede folketal, da fødselsoverskuddet ikke kunne opveje nettoudvandringen. Fra 1993 har den samlede nettoudvandring været lavere end fødselsoverskuddet, hvilket betyder en stigning i folketallet. I 1998 opvejede fødselsoverskuddet præcist nettoudvandringen, hvilket medførte en vækst på 0. Side 2 Fertilitetsudviklingen i Grønland

3 Centrale fertilitetsmål Tabel 1 Centrale fertilitetsmål Den samlede Bruttoreproduktionstalletionstallet Nettoreproduk- fertilitet TFR BRR NRR Anm.: Nettoreproduktionstallet: For hvert af kalenderårene i , , er anvendt dødelighedserfaringerne fra hvert af disse 5-år under ét. For årene er også anvendt dødelighedserfaringerne fra For 1991 er anvendt dødelighedserfaringerne fra perioden I beregningerne på er anvendt dødelighedstavlen for , mens tallene for 1996 er beregnet på grund af dødelighedstavlen for , tallet for 1997 er beregnet på baggrund af dødelighedstavlen for og tallet for 1998 er beregnet på baggrund af dødelighedstavlen for Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. I tabel 1 er vist de centrale fertilitetsmål for alle kvinder bosat i Grønland, for perioden Den samlede fertilitet Den samlede fertilitet, TFR er et mål for hvor mange børn en kunstig generation på kvinder vil føde gennem deres fertile aldre (15-49 år), forudsat at ingen af disse kvinder dør inden de fylder 50 år, og forudsat at kvinderne føder børn i overensstemmelse med erfaringerne i perioden for beregningerne. I 1971 var den samlede fertilitet størst. Hver kvinde ville i gennemsnit føde 3,06 børn i løbet af deres fertile alder. Den samlede fertilitet var herefter generelt faldende til og med 1983, hvor hver kvinde, i fald de fødte i overensstemmelse med erfaringerne fra dette år, i gennemsnit skulle føde 2,05 barn, hvilket er det laveste i hele den betragtede periode. Fra 1986 stiger den samlede fertilitet igen indtil 1992, hvorefter udviklingen i den samlede fertilitet er mere usikker, men dog udviser en faldende tendens, med undtagelse af 1997, hvor den samlede fertilitet når det højeste niveau siden Ud over den samlede fertilitet bruges også brutto- og nettoreproduktionstallene som centrale fertilitetsmål. Fertilitetsudviklingen i Grønland Side 3

4 Bruttoreproduktionstallet Nettoreproduktionstallet Bruttoreproduktionstallet viser hvor mange levendefødte piger, der fødes i løbet af den reproduktive periode (15-49 år) pr kvinder, hvis disse føder i overensstemmelse med erfaringer i perioden for beregningerne, og ingen kvinder dør inden 50 års alderen. Nettoreproduktionstallet, NRR, angiver det forventede antal levendefødte piger, der fødes i løbet af den reproduktive periode af en generation på kvinder, der føder og dør i overensstemmelse med erfaringerne i perioden for beregningerne. Udviklingen i BRR og NRR er naturligvis tæt forbundet med udviklingen i den samlede fertilitet, og det ses i tabel 1, at udviklingsforløbet for disse mål stemmer nøje overens med udviklingen i den samlede fertilitet. Kun i 5 år i perioden har nettoreproduktionstallet ligget under 1,0 pr. kvinde (i 1976, 1983, 1984, 1986, 1987). Den aldersbetingede fertilitet Den aldersbetingede fertilitet Figur 3 De centrale fertilitetsmål giver kun et overblik over fertiliteten. Et mere detaljeret billede fremkommer ved at se på de aldersbetingede fertilitetskvotienter og udviklingen i disse over tid. De aldersbetingede fertilitetskvotienter Pr kvinder Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Side 4 Fertilitetsudviklingen i Grønland

5 Tabel 2 De aldersbetingede fertilitetskvotienter ,1 182,1 153,8 97,3 48,6 26,4 1, ,5 166,6 133,3 88,6 42,3 17,1 3, ,3 168,9 140,3 87,2 45,5 13,3 2, ,4 151,7 131,9 72,9 43,4 15,0 1, ,7 157,6 125,7 70,4 30,7 11,6 3, ,2 144,2 119,4 65,9 34,8 11,6 1, ,7 153,5 128,4 76,6 34,4 10,7 1, ,7 125,9 132,5 67,1 39,8 10,0 0, ,2 128,7 125,7 67,8 35,3 11,9 0, ,0 129,7 148,4 84,8 37,3 15,3 1, ,0 135,7 135,6 82,3 35,2 8,7 0, ,5 129,1 123,5 81,6 36,2 10,7 0, ,3 121,0 109,5 70,0 33,5 14,0 0, ,6 117,5 119,9 73,4 35,3 11,1 1, ,9 131,3 114,0 87,3 33,6 9,2 1, ,2 112,0 102,5 74,6 37,3 9,0 0, ,0 127,1 115,9 75,6 34,5 5,5 0, ,7 142,5 103,5 88,2 41,0 8,3 0, ,9 146,8 119,1 78,1 35,4 5,7 1, ,6 158,9 129,3 80,4 41,1 7,9 0, ,4 157,6 118,2 79,3 36,3 6,3 0, ,8 161,3 132,4 83,4 34,3 4,2 1, ,4 166,6 134,2 77,2 38,7 5,3 0, ,9 156,3 140,3 81,9 42,0 10,5 0, ,4 159,2 135,2 91,6 37,3 10,7 0, ,1 154,5 129,8 85,5 37,0 11,0 0, ,1 181,9 119,4 99,5 52,0 18,7 0, ,4 161,4 105,2 82,3 64,0 14,9 3,5 Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Markant fald i fertiliteten i første halvdel af 70 erne Udviklingen i de forskellige aldersgrupper I første halvdel af 70 erne skete der et markant fald i fertiliteten for alle aldersgrupper: i perioden faldt fertiliteten med mellem 21 og 56 pct. i aldersgrupperne. Størst var faldet blandt de årige og de årige, med henholdsvis 56 og 34 pct. De årige kvinders fertilitet er generelt faldet fra 1971 til 1984, hvorefter der ses en stigning til 1993, hvorefter fertiliteten igen falder, og dette til det laveste niveau i perioden i I 1998 var fertiliteten for den yngste aldersklasse kun 46 pct. af niveauet for Fertiliteten for de årige følger næsten mønsteret for de årige. Eneste forskel er, at der ikke her opleves et fald fra 1994, men at fertiliteten for denne aldersklasse nærmere har stabiliseret sig på et niveau omkring børn pr kvinder. De årige kvinder har igennem hele perioden haft den højeste fertilitet af alle aldersgrupper. Kvinderne i aldersklassen år oplever en faldende fertilitet fra 1971 til 1986, hvorefter fertiliteten er stigende. I de sidste år i perioden er fertiliteten dog faldet igen, således at fertiliteten i 1998 var på 68 pct. af niveauet i Fertiliteten er i denne aldersklasse generelt den næsthøjeste i forhold til alle aldersklasser. De årige kvinders fertilitet har været svingende gennem perioden, dog med fald som i de andre aldersklasser i starten af 1970 erne. Den eneste aldersklasse, som har en højere fertilitet i slutningen af perioden i forhold til udgangspunktet er de årige kvinder. Efter et fald fra 48,6 børn pr kvinder i 1971 til 30,7 børn pr kvinder i 1975, er fertiliteten steget til 64,0 børn pr kvinder i Generelt ses der et fald i fertiliteten for de årige fra periodens start indtil 1994, hvor fertiliteten stiger fra 1994 til 1998 til et niveau som i 1970 erne. De højeste fertilitetskvotienter ses i aldersklassen år, og fertilitetsraten ses herefter at være aftagende med kvindernes alder. Fertilitetsudviklingen i Grønland Side 5

6 Sammenfattende ses følgende udvikling i den aldersbetingede fertilitet: år Fald fra 1971 til 1984, herefter stigning til 1993, efterfulgt af endnu et fald til slutningen af perioden år Næsten samme mønster som for de årige. Dog intet fald fra 1994, men stabilisering på børn pr kvinder år Fald fra 1971 til Efterfølgende er fertiliteten stigende. De seneste år har fertiliteten dog været faldende igen år Svingende fertilitet gennem perioden, dog fald i starten af 1970 erne år Fald fra 1971 til 1975, herefter svingninger, men højere fertilitetsrate i slutningen af perioden i forhold til år Fald fra 1971 til 1994, herefter stigning til niveau som i midten af 1970 erne år Lav fertilitet. Gennemsnitsalder ved fødsel De svingninger i den aldersbetingede fertilitet, som fremgår af ovenstående afsnit, giver sig naturligvis udslag i den gennemsnitlige alder ved fødsel, som ses i figur 4. Figur 4 Moders gennemsnitlige alder ved fødsel Gnsn. alder ved fødsel Moders gennemsnitlige alder ved fødsel har været stigende Af figuren ses tydeligt, at moders gennemsnitlige alder ved fødsel har været stigende i perioden, med undtagelse af starten af 1970 erne. Stigningen er mest markant i 1990 erne, hvor der samtidigt observeres en stigning i fertiliteten. Dette tyder på, at kvinderne i 1990 erne har valgt at udskyde deres børn til senere i livet i sammenligning med kvinderne i 1970 erne. Side 6 Fertilitetsudviklingen i Grønland

7 Fertilitet og civilstand Højere fertilitet blandt gifte kvinder i forhold til ugifte Tabel 3 I tabel 3 er den aldersbetingede fertilitet opdelt efter moderens civilstand. Det ses, at der igennem hele perioden generelt findes en højere fertilitet blandt gifte end blandt ugifte. Denne forskel indsnævres dog gennem perioden, og for aldersklasserne og år er fertilitetskvotienterne næsten ens i de sidste perioder. Aldersbetingede fertilitetskvotienter i og udenfor ægteskab Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik Født i ægteskab ,5 256,3 168,8 89,9 44,0 20,1 3, ,9 214,8 161,6 77,5 38,2 13,7 0, ,3 209,9 159,2 90,1 36,3 13,2 0, ,1 202,8 144,4 87,7 40,1 7,1 0, ,6 255,7 167,6 92,2 39,2 6,7 0, ,1 246,4 139,7 99,6 53,6 15,5 2,0 Født udenfor ægteskab ,6 128,3 90,7 65,9 39 7, ,6 121,3 105,0 61,6 30,6 6, ,0 115,6 98,9 63,0 30,8 4,9 0, ,0 129,7 101,5 71,8 33,7 8,1 0, ,4 133,4 114,7 80,9 40,1 10,2 0, ,2 154,2 100,5 81,3 51,3 14,8 0,7 Fertilitetsudviklingen i Grønland Side 7

8 Fertilitet efter bosted Tabel 4 Aldersbetingede fertilitetskvotienter i by og bygd Byer ,7 151,8 123,3 78,4 31,9 8,1 1, ,6 119,4 133,4 69,1 36,5 7,0 0, ,6 120,1 125,3 58,0 31,3 8,2 0, ,6 116,1 135,2 80,8 39,5 8,0 1, ,2 127,7 130,3 76,7 33,6 4,5 0, ,8 122,5 113,9 80,4 28,5 8,3 0, ,8 110,4 103,0 62,1 30,9 13,6 0, ,2 111,6 113,7 69,6 31,7 10,0 0, ,6 130,6 107,9 76,2 35,3 9,4 1, ,3 104,9 96,5 69,4 30,7 9,2 1, ,1 119,8 111,3 72,2 35,3 5,7 0, ,2 135,3 105,6 86,7 37,7 5,7 0, ,3 135,6 112,1 78,5 34,7 5,9 0, ,0 149,0 122,2 82,7 40,0 7,5 0, ,6 145,1 112,8 75,8 36,3 5,7 0, ,4 157,4 128,3 79,2 34,3 4,1 1, ,7 158,1 126,4 72,2 38,0 5,5 0, ,9 145,2 130,6 82,1 38,8 9,5 0, ,1 149,0 130,8 88,8 38,5 9,8 0, ,8 145,6 123,4 81,7 34,8 10,9 0, ,6 161,8 106,5 97,5 50,5 18,3 0, ,5 156,6 94,6 83,7 58,5 13,9 3,3 Bygder ,7 160,7 151,5 68,3 44,0 19,6 0, ,0 152,6 128,6 57,7 52,9 20,0 0, ,1 165,3 127,8 112,7 51,5 24,9 0, ,7 189,0 209,7 103,4 27,7 41,0 0, ,1 171,2 159,2 109,5 42,1 23,8 0, ,2 159,0 165,1 87,9 71,9 20,0 0, ,4 170,0 138,2 109,1 46,4 16,0 0, ,0 145,9 147,6 91,2 54,4 15,9 4, ,8 134,7 142,2 140,2 24,6 8,0 4, ,5 146,5 131,7 100,3 73,3 8,1 0, ,6 163,3 139,5 92,0 29,7 4,3 0, ,8 175,6 92,3 95,5 59,8 22,9 0, ,1 196,1 157,4 75,7 38,8 4,9 4, ,2 202,1 165,4 68,4 46,8 9,8 0, ,8 211,0 144,9 98,6 36,2 9,6 0, ,7 177,4 152,4 106,2 34,4 4,7 0, ,0 200,0 172,3 104,0 42,6 4,4 0, ,0 198,0 188,2 80,7 58,5 16,3 0, ,5 199,7 156,3 107,2 31,2 15,7 0, ,0 192,6 158,4 105,6 48,1 11,4 0, ,5 273,4 174,5 110,3 60,1 21,2 0, ,1 184,2 149,4 75,3 94,4 20,6 4,6 Kvinder i bygderne får flere børn end kvinder i byerne Ses der på fertilitetsforskellene mellem by og bygd i Grønland, er det kvinder i bygderne, som gennem hele perioden får flere børn end kvinder i byerne. Mens en kvinde bosiddende i en bygd i starten af perioden i gennemsnit kunne forvente at få 2,5 børn, er dette gennemsnit steget til 3 børn i slutningen af perioden. Hvorimod dette gennemsnit har været svingende for kvinder bosiddende i byer, men dog på næsten samme niveau igennem perioden. Sammenholdes udviklingen i den samlede fertilitet i by og bygd, må det konkluderes, at faldet i den samlede fertilitet (TFR) i perioden , se afsnittet om de centrale fertilitetsmål, primært har været en konsekvens af 2 faktorer: en generel nedgang i fertiliteten i byerne, samt at bybefolkningen udgør en større og større andel af befolkningen i perioden. Dermed vejer bybefolkningens del af fertiliteten tungere i beregningen af den samlede fertilitet i byerne. Side 8 Fertilitetsudviklingen i Grønland

9 Endvidere så vi, at den samlede fertilitet for Grønland efterfølgende var stigende indtil 1992, og denne stigning ses primært at være sket i bygderne. Forskellene i den aldersbetingede fertilitet mellem by og bygd ses generelt, at være gældende for alle aldersklasser i hele perioden. Fertiliteten i kommunerne Tabel 5 Standardiserede fertilitetskvotienter for kommunerne Grønland total 76,4 108,9 119,9 120,8 66,5 Nanortalik 70,2 112,0 116,7 125,9 87,5 Qaqortoq 63,5 91,0 109,9 105,9 56,5 Narsaq 47,6 84,2 92,1 115,0 71,4 Paamiut 83,6 120,0 128,6 131,9 77,5 Nuuk 68,8 87,3 96,4 100,4 53,4 Maniitsoq 90,4 116,7 136,2 111,1 68,9 Sisimiut 79,3 123,4 137,4 130,6 63,8 Kangaatsiaq 111,3 192,4 172,5 152,4 72,9 Aasiaat 61,2 111,8 118,5 106,2 57,5 Qasigiannguit 84,9 132,4 125,1 120,7 64,4 Ilulissat 84,7 106,4 124,4 116,4 53,3 Qeqertarsuaq 58,2 89,1 130,4 117,1 60,8 Uummannaq 72,3 108,1 130,4 145,5 71,9 Upernavik 119,2 167,6 139,8 164,7 78,8 Qaanaaq 94,0 112,4 152,4 145,5 83,8 Ammassalik 110,5 131,3 140,8 129,4 80,6 Illoqqortoormiut 89,9 146,8 167,3 151,0 103,5 Anm.: De standardiserede fertilitetskvotienter er beregnet ved at bruge den samlede grønlandske befolkning som standardbefolkning, og derefter overføre de aldersbetingede fertilitetskvotienter på denne. Det vil sige, at de standardiserede fertilitetskvotienter udtrykker hvad fertiliteten ville have været i fald aldersfordelingen i de forskellige kommuner havde været den samme, som for Grønland som helhed. I tabel 5 ses de standardiserede fertilitetskvotienter for kommunerne i perioden De standardiserede fertilitetskvotienter er her benyttet for at undgå påvirkningen fra forskellige aldersfordelinger blandt kvinderne i de forskellige kommuner. De standardiserede fertilitetskvotienter i Nuuk kommune ligger i alle perioder blandt landets laveste, mens Narsaq og Qeqertarsuaq kommune i de første 2 perioder har standardiserede fertilitetskvotienter, der ligger blandt de 3 laveste. I de sidste 3 perioder oplever Qaqortoq meget lave fertilitetskvotienter. De højeste standardiserede fertilitetskvotienter findes i de 2 første perioder i Kangaatsiaq kommune, mens det er Illoqqortoormiut kommuner, der har de højeste standardiserede kvotienter i de sidste 3 perioder. Størrelsen af den kommunale fertilitet vil naturligvis være en sammenvejning af fertiliteten i kommunens by og bygder. Da det i tabel 4 var klart, at bygdebefolkningen har en højere fertilitet end bybefolkningen, vil kommuner med en stor bygdebefolkning i forhold til bybefolkningen, naturligt have en højere fertilitetskvotient end kommuner med en stor bybefolkning i forhold til en lille bygdebefolkning. Fertilitetsudviklingen i Grønland Side 9

10 Sammendrag Overordnet udvikling I 1971 ses den højeste samlede fertilitet i hele den betragtede periode. Den samlede fertilitet var herefter generelt faldende til og med 1983, hvor hver kvinde i gennemsnit skulle føde 2,05 barn i fald de fødte i overensstemmelse med erfaringerne fra dette år. Fra 1986 stiger den samlede fertilitet igen indtil 1992, hvorefter udviklingen i den samlede fertilitet er mere usikker. Dog observeres en faldende tendens, med undtagelse af 1997, hvor den samlede fertilitet når det højeste niveau siden De centrale fertilitetsmål giver kun et overblik over fertiliteten. Et mere detaljeret billede fremkommer ved at se på de aldersbetingede fertilitetskvotienter og udviklingen i disse over tid. Sammenfattende ses følgende udvikling i de aldersbetingede fertilitetskvotienter: Udviklingen i den aldersbetingede fertilitet år Fald fra 1971 til 1984, herefter stigning til 1993, efterfulgt af endnu et fald til slutningen af perioden år Næsten samme mønster som for de årige. Dog intet fald fra 1994, men stabilisering på børn pr kvinder år Fald fra 1971 til 1986, efterfølgende er fertiliteten stigende. De seneste år har fertiliteten dog været faldende igen år Svingende fertilitet gennem perioden, dog fald i starten af 1970 erne år Fald fra 1971 til 1975, herefter svingninger, men højere fertilitetsrate i slutningen af perioden i forhold til år Fald fra 1971 til 1994, herefter stigning til niveau som i midten af 1970 erne år Lav fertilitet. Moders gennemsnitlige alder ved fødsel har været stigende i perioden, med undtagelse af starten af 1970 erne. Stigningen er mest markant i 1990 erne, hvor der samtidigt observeres en stigning i fertiliteten. Dette tyder på, at kvinderne i 1990 erne har valgt, at få børn senere i sammenligning med kvinderne i 1970 erne. Faldet i den samlede fertilitet skyldtes nedgang i fertiliteten i byerne Fertilitetsforskellene mellem by og bygd i Grønland skyldes, at kvinder i bygderne gennem hele perioden får flere børn end kvinder i byerne. Det må konkluderes, at faldet i den samlede fertilitet for hele befolkningen, var en konsekvens af en nedgang i fertiliteten i byerne. Endvidere var den samlede fertilitet for Grønland efterfølgende stigende indtil 1992, og denne stigning ses primært at være sket i bygderne. Størrelsen af den kommunale fertilitet vil naturligvis være en sammenvejning af fertilitet i kommunens by og bygder. Da bygdebefolkningen har en højere fertilitet end bybefolkningen, vil kommuner med en stor bygdebefolkning i forhold til bybefolkningen naturligt have en højere fertilitetskvotient end kommuner med en stor bybefolkning i forhold til bygdebefolkningen. Side 10 Fertilitetsudviklingen i Grønland

11 Fertilitetsudviklingen i Grønland Side 11

12 Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Jette Jensen jeje@gs.gh.gl Befolkning 1998:3 Grønlands Statistik ISSN: Postbox 1025, 3900 Nuuk 21. december 1999 Tlf.: Fax: Side 12 Fertilitetsudviklingen i Grønland