DMU Danmarks Miljøundersøgelser
|
|
- Gudrun Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 . M I L J Ø M I N I S T E R I E T STATUSNOTAT DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr. Ref. job; jha Statslige modelleringsaktiviteter under NOVANA-programmet Den 15. april 2004 I forbindelse med etablering og drift af Det Marine Modelkompleks (MMK) bliver der udført supplerende modelaktiviteter ved DMU (Det Marine Fagdatacenter (M-FDC)), som understøtter den overordnede modellering, der i øvrigt foretages i NOVANA-programmet. De supplerende modelaktiviteter er ikke en kopi af, hvad der skal gennemføres som en del af den udbudte fysiske modellering under MMK. Det er tidligere fremført, at de supplerende aktiviteter understøtter den overordnede modellering. Ved understøtter skal alene forstås at der med hensyn til fysisk modellering opstilles en model med særlig fokus på horisontale transporter (af vand og næringsstoffer) og vertikal opblanding (turbulens). Som en del af stoftransportberegningerne vil der blive tilkoblet et biologisk modul. Sidstnævnte alene er et middel og ikke et formål. Der er således et element af videns- og kompetenceopbygning i de supplerende aktiviteter. De supplerende modelaktiviteter skal i overensstemmelse med rapporteringskravene for NOVANA-programmet publiceres primo oktober Selv om der er lang tid til denne frist er opsætningen af modellen i fuld gang. Statusnotat giver en kort beskrivelse af den anvendte numeriske fysiske model og dens opsætning, samt en beskrivelse af de resultater som modellen vil bidrage med undervejs i NOVA- NA programmet. 1. Modelbeskrivelse Modellen er baseret på den såkaldte COHERENS-model, der er en open-source model som er blevet udviklet under en række tidligere EU-projekter (Luyten et al., 1999; se evt Fysiske processer Modellen løser de primitive ligninger for momentum samt ligningerne for stofbevarelse. Den regionale model er formuleret på et sfærisk Arakawa C-grid. Det vertikale grid er et såkaldt sigma-koordinatsystem, hvor koordinaterne følger den lokale batymetri, dvs. at antallet af vertikale gridpunkter er det samme i hele modellen. I den nuværende opsætning er antallet af
2 2 vertikale gridpunkter sat til 20, dvs. at gridsafstanden er 2 meter hvis dybden er 40 meter. Ligningerne løses på et såkaldt f-plan, dvs. at coriolisparameteren er konstant i modeldomænet. Derudover anvendes den Boussinesq'e approksimation, samt antagelserne om inkompressibilitet og hydrostatisk ligevægt. Den anvendte model er særlig velegnet til beskrivelsen af de processer der foregår i det nedre og øvre grænselag. På grund af det relativt lave vand i området fra Kattegat til Bælthavet, er netop processerne i grænselagene vigtige for at forstå blandingsprocesserne mellem det udstrømmende Østersøvand og det indtrængende Nordsøvand. Grænsebetingelserne i det nedre grænselag er en slip-betingelse hvor bundstresset er kvadratisk relateret til hastighedsfeltet. Den øvre grænsebetingelse er bestemt af de atmosfæriske felter af vind, indstråling, tryk, nedbør og fordampning, og stresset er også her bestemt ved en dragkoefficient samt en afhængighed af vindens hastighed. Blandingsprocesserne i modellen kan beskrives ved flere forskellige turbulensmodeller. Den nuværende opsætning er baseret på en såkaldt k-epsilon model. Selve valget af turbulensmodellen er kritisk for beskrivelsen af blandingsprocesserne, så derfor er valgmuligheden imellem flere mulige turbulensskemaer velegnet til undersøgelser af processerne i de indre danske farvande. Advektionsskemaet i modellen er baseret på det såkaldte TVD-skema, der i modsætning til det enklere upwind-skema er mindre numerisk diffusivt, og derfor velegnet til beskrivelsen af skalar felter nær fronter. 1.2 Biologiske processer Modellen indeholder et biologisk modul baseret på en kulstof-nitrogen microplankton-detritus model (Tett, 1998). Modellen indeholder en mikrobiel løkke med hhv. bakterier, protozoa og fytoplankton som separate tilstandsvariable. Dermed befinder den biologiske model sig imellem den relativt enkle Fasham model (Fasham et al., 1990) og den relativt komplekse ER- SEM-model der indeholder flere uafhængige tilstandsvariable (Baretta et al., 1995). 1.3 Kontaminat og sedimentprocesser Modellen indeholder moduler for transporten og spredningen af inaktive sporstoffer samt sedimentation og resuspension af partikler på bunden. Kontaminantmodulet kan f.eks. bruges til bestemmelsen af spredningen fra afgrænsede kilder, f.eks. transport af alger, olie eller lavsalint vand fra bestemte områder som for eksempel Tyske Bugt. 2. Opsætning af BALECO Den opsætning af modellen vi har foretaget på DMU/MAR, har vi indtil videre valgt at kalde BALECO (BALtic ECOsystem model). Modellens horisontale opløsning er indtil videre begrænset af de beregningsmæssige ressourcer vi har adgang til på DMU, men disse vil blive kraftigt udvidet i løbet af NOVANA-perioden, og vi vil derfor løbende gøre den anvendte opløsning finere.
3 3 Modellen er opsat i en regional opsætning der dækker hele Nordsø/Østersø-området, og en lokal opsætning med en finere horisontal opløsning i de indre danske farvande er igangsat: Den regionale opsætning dækker Østersø/Nordsø-området fra et snit over den nordlige del af Nordsøen fra England til Norge på 59 o Nord og et snit igennem den engelske kanal på 4 o Vest. Hele Østersøen er inkluderet i den regionale model, dvs. at modelområdet når til 66.1 o Nord og til 30.5 o Øst, så både den botniske bugt og den finske bugt er inkluderet (se figur 1a). Modellens horisontale opløsning har en gridstørrelse på længdegrader og 0.12 breddegrader, svarende til en gridstørrelse på omkring 7.5 km langs længdegraden og nøjagtig 7.5 km langs breddegraden. Den lokale opsætning er forberedt at dække de indre danske farvande, dækkende et område der er afgrænset af 9.3 o Øst, 53.7 o Nord og 13.4 o Øst, 57.6 o Nord (se figur 1b). Dette område inkluderer den vestlige Østersø/Arkona til den nordlige del af Kattegat. Gridstørrelsen er her på længdegrader og breddegrader, svarende til en gridstørrelse på omkring 1.5 km langs længdegraden og nøjagtig 1.5 km langs breddegraden. 3. Status ultimo april 2004 Modellen er sat op i den regionale opsætning, og foreløbige testkørsler viser at udviklingen af tidevandsamplituden i Nordsøen kan simuleres tilfredsstillende. Dvs. at modellen håndterer de kritiske åbne grænsebetingelser ud mod Atlanterhavet. I selve spinup-fasen af modellen løses der kun for den barotrope del, dvs. primært tidevandskomponenten. Modellen kan efterfølgende genstartes fra det nye initialfelt fra spinup-fasen, der vil have et strømfelt som er i ligevægt med vandstandsvariationerne som skyldes tidevandet. De største floder omkring Østersøen og Nordsøen er inkluderet i modellen. Til løsningen for massefyldefeltet, dvs. temperatur og salinitet, indgår indstråling, vind, luftfugtighed, nedbør, skydække og lufttryk. Disse felter leveres efter aftale med ATMI/DMU fra deres atmosfæremodel der dækker modelområdet for BALECO. Initalfelter er genereret fra WOA01 (World Ocean Atlas 2001). 4. Planlagte aktiviteter Modellens beskrivelse af de fysiske transporter igennem de indre danske farvande vil blive undersøgt og valideret mod eksisterende data. Især vil modellens beskrivelse af de vertikale og horisontale blandingsprocesser blive undersøgt med fokus på fordelingen af de vertikale turbulente diffusive flukse i de indre danske farvande. I denne forbindelse vil betydningen af den vindgenererede blanding indgå som en vigtig proces. Modellens biologiske modul vil blive testet i de indre danske farvande. Derudover vil et nyligt udviklet biologisk modul blive inkluderet i BALECO, som er baseret på koblingen mellem
4 4 DIN, biomasse, PON og DON (Bendtsen & Lundsgaard, in prep.) og videreudviklet så det tilpasses forholdene i de indre danske farvande. 5. Afsluttende bemærkninger BALECO er en hel ny model der bliver opsat med henblik på at undersøge primært de fysiske og udvalgte biologiske processer i farvandene om Danmark. På grund af de indre danske farvandes beliggenhed mellem Nordsøen og Østersøen er en beskrivelse af forholdene i disse områder nødvendige for at kunne beskrive forholdene lokalt. Derfor er modelopsætningen først og fremmest baseret på en regional model der dækker hele området, og denne vil blive suppleret med en lokal model der har en finere horisontal opløsning i de indre danske farvande. Modellens resultater vil blandt andet indeholde en beskrivelse af de fysiske transporter igennem Bælthavet og Kattegat, samt i den øvrige del af modellen. Samtidig giver modellen adgang til den tredimensionale fordeling af T og S og det todimensionale vandstandsfelt, samt de øvrige tilstandsvariable der bliver inkluderet i modellen. Videreudviklingen af både den fysiske og biologiske komponent af modellen vil så vidt muligt ske i samarbejde med andre institutioner der anvender numeriske modeller af de danske farvande. Et sammendrag af resultater fra BALECO skal være klar ultimo september 2005, eventuelt i form af et temabidrag til havrapporten for BALECO vil således være operationel ved den planlagte midtvejsevaluering af de udbudte MMK-aktiviteter. Referencer Baretta et al., 1995: The European Regional Seas Ecosystem Model, a complex marine e- cosystem model, Netherlands Journal of Sea Research, 33, Bendtsen & Lundsgaard, 2004, in preparation. Fasham et al., 1990: A nitrogen based model of plankton dynamics in the oceanic mixed layer, Journal of Marine Research, 48: Luyten et al., 1999: A coupled hydrodynamical-ecological Model for Regional and Shelf Seas: User documentation, MUMM report, Management Unit of the Mathematical Models of the North Sea, 914 pp. Tett P., Parameterising a microplankton model, Report, Napier University, Edinburgh, 54 pp. World Ocean Atlas 2001
5 5 Figur 1a Den anvendte batymetri i den regionale opsætning. Dybden er vist i meter i intervallet m. Dybder udover dette interval er ikke kontureret på figuren.
6 6 Figur 1b Den anvendte batymetri i den lokale opsætning, der kun dækker de indre danske farvande. Dybde er vist i meter.
7 7 Figur 2 Spin-up af modellen fra initialfelter for januar samt tidevandspåvirkning uden anvendelse af meteorologiske felter. Figuren viser overfladesaliniteten.
8 8 Figur 3 Den barotrope løsning for modellen viser tidevandsbølgens forplantning ned gennem Nordsøen fra Nordatlanten. Tilsvarende forplanter tidevandsbølgen sig op gennem Den Engelske Kanal. Konturplottet viser vandstanden i meter.
DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering
Læs mereGeostrofisk cirkulation over skrånende bund
Geostrofisk cirkulation over skrånende bund - model for de Nordiske Have og Arktiske Ocean Signe Aaboe Ole Anders Nøst signe.aaboe@npolar.no Norsk Polarinstitutt, Tromsø NGFs Geilo-symposium 2007 Outline
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereReferat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde
Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereReferat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 16. januar 2007 hos DMU
Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 16. januar 2007 hos DMU Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereKlimabetingede effekter på marine økosystemer
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter på marine økosystemer Faglig rapport fra DMU, nr. 598 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereReferat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) 3. september 2007 hos DMU
Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afdeling for Marin Økologi Sags nr.: DMU-22-00031 Ref.: PET 2. november 2007 Referat af
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereStormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Læs mereBesvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1
Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller
Læs mereNye Kanaler Sluseholmen Etape 2
Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Numerisk modellering NIRAS Rådgivende Ingeniører Rapport / Teknisk notat December 2016 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereReferat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)
Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mere0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
Læs mereOpdatering af iltsvindsmodel
Opdatering af iltsvindsmodel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. september 2017 David Rytter, Jacob Carstensen & Jens Würgler Hansen Institut for Bioscience Antal sider: 13 Faglig
Læs mere200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereDMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereFortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug
Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Kommenteret dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 9. februar 2005 hos Miljøstyrelsen DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereMonitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn
RED ALERT Forecast (SMHI). nov. 06 kkl. 2.00 Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser Ole Baltazar Andersen Carlo Sørensen DTU-Space Kystdirektoratet Gårdmand Bjørn Gårdmand Bjørn Gårdmand
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereHydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen
Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereMåling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
Læs mereBadevandsprofil Restaurant Kattegat
Badevandsprofil Restaurant Kattegat Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat
Læs mere1 Havmiljøets naturgivne forhold
1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,
Læs mereReferat af møde i NOVA-styringsgruppen for marine områder, afholdt den 10. juni 2003 i Skov- og Naturstyrelsen
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Referat DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for marin økologi M-FDC J.nr. 112/101-0005 Ref. JA Referat af møde i NOVA-styringsgruppen for marine områder, afholdt
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereReferat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr.: 22-00031 Ref.: JOB/TRC 30. november 2006 Referat af møde 4. september 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Mødet i følgegruppen
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereFortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Læs mereDanmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereUdviklingen af de tre indikatorer over tid Indikator Nordsøen Østersøen
Vurderingsark Vurdering: Kriterie Title Hovedbudskab D4C1 Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereBadevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune
Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereBadevandsprofil Østervang Sjællands Odde
Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde Klassifikation 2016 - Udmærket Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Nyvej 22 4573 Højby Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk
Læs mereEksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo!
Eksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo! Eksemplet er hentet fra side 122 i bogen "Counterexamples
Læs mereBadevandsprofil Østervang Sjællands Odde
Badevandsprofil Østervang Sjællands Odde Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk
Læs mereBadevandsprofil Yderby lyng Strandvejen
Badevandsprofil Yderby lyng Strandvejen Klassifikation 2018 - Udmærket Odsherred Kommune Center for Miljø og Teknik Nyvej 22 4573 Højby Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mere