DMU Danmarks Miljøundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMU Danmarks Miljøundersøgelser"

Transkript

1 . M I L J Ø M I N I S T E R I E T STATUSNOTAT DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi J.nr. Ref. job; jha Statslige modelleringsaktiviteter under NOVANA-programmet Den 15. april 2004 I forbindelse med etablering og drift af Det Marine Modelkompleks (MMK) bliver der udført supplerende modelaktiviteter ved DMU (Det Marine Fagdatacenter (M-FDC)), som understøtter den overordnede modellering, der i øvrigt foretages i NOVANA-programmet. De supplerende modelaktiviteter er ikke en kopi af, hvad der skal gennemføres som en del af den udbudte fysiske modellering under MMK. Det er tidligere fremført, at de supplerende aktiviteter understøtter den overordnede modellering. Ved understøtter skal alene forstås at der med hensyn til fysisk modellering opstilles en model med særlig fokus på horisontale transporter (af vand og næringsstoffer) og vertikal opblanding (turbulens). Som en del af stoftransportberegningerne vil der blive tilkoblet et biologisk modul. Sidstnævnte alene er et middel og ikke et formål. Der er således et element af videns- og kompetenceopbygning i de supplerende aktiviteter. De supplerende modelaktiviteter skal i overensstemmelse med rapporteringskravene for NOVANA-programmet publiceres primo oktober Selv om der er lang tid til denne frist er opsætningen af modellen i fuld gang. Statusnotat giver en kort beskrivelse af den anvendte numeriske fysiske model og dens opsætning, samt en beskrivelse af de resultater som modellen vil bidrage med undervejs i NOVA- NA programmet. 1. Modelbeskrivelse Modellen er baseret på den såkaldte COHERENS-model, der er en open-source model som er blevet udviklet under en række tidligere EU-projekter (Luyten et al., 1999; se evt Fysiske processer Modellen løser de primitive ligninger for momentum samt ligningerne for stofbevarelse. Den regionale model er formuleret på et sfærisk Arakawa C-grid. Det vertikale grid er et såkaldt sigma-koordinatsystem, hvor koordinaterne følger den lokale batymetri, dvs. at antallet af vertikale gridpunkter er det samme i hele modellen. I den nuværende opsætning er antallet af

2 2 vertikale gridpunkter sat til 20, dvs. at gridsafstanden er 2 meter hvis dybden er 40 meter. Ligningerne løses på et såkaldt f-plan, dvs. at coriolisparameteren er konstant i modeldomænet. Derudover anvendes den Boussinesq'e approksimation, samt antagelserne om inkompressibilitet og hydrostatisk ligevægt. Den anvendte model er særlig velegnet til beskrivelsen af de processer der foregår i det nedre og øvre grænselag. På grund af det relativt lave vand i området fra Kattegat til Bælthavet, er netop processerne i grænselagene vigtige for at forstå blandingsprocesserne mellem det udstrømmende Østersøvand og det indtrængende Nordsøvand. Grænsebetingelserne i det nedre grænselag er en slip-betingelse hvor bundstresset er kvadratisk relateret til hastighedsfeltet. Den øvre grænsebetingelse er bestemt af de atmosfæriske felter af vind, indstråling, tryk, nedbør og fordampning, og stresset er også her bestemt ved en dragkoefficient samt en afhængighed af vindens hastighed. Blandingsprocesserne i modellen kan beskrives ved flere forskellige turbulensmodeller. Den nuværende opsætning er baseret på en såkaldt k-epsilon model. Selve valget af turbulensmodellen er kritisk for beskrivelsen af blandingsprocesserne, så derfor er valgmuligheden imellem flere mulige turbulensskemaer velegnet til undersøgelser af processerne i de indre danske farvande. Advektionsskemaet i modellen er baseret på det såkaldte TVD-skema, der i modsætning til det enklere upwind-skema er mindre numerisk diffusivt, og derfor velegnet til beskrivelsen af skalar felter nær fronter. 1.2 Biologiske processer Modellen indeholder et biologisk modul baseret på en kulstof-nitrogen microplankton-detritus model (Tett, 1998). Modellen indeholder en mikrobiel løkke med hhv. bakterier, protozoa og fytoplankton som separate tilstandsvariable. Dermed befinder den biologiske model sig imellem den relativt enkle Fasham model (Fasham et al., 1990) og den relativt komplekse ER- SEM-model der indeholder flere uafhængige tilstandsvariable (Baretta et al., 1995). 1.3 Kontaminat og sedimentprocesser Modellen indeholder moduler for transporten og spredningen af inaktive sporstoffer samt sedimentation og resuspension af partikler på bunden. Kontaminantmodulet kan f.eks. bruges til bestemmelsen af spredningen fra afgrænsede kilder, f.eks. transport af alger, olie eller lavsalint vand fra bestemte områder som for eksempel Tyske Bugt. 2. Opsætning af BALECO Den opsætning af modellen vi har foretaget på DMU/MAR, har vi indtil videre valgt at kalde BALECO (BALtic ECOsystem model). Modellens horisontale opløsning er indtil videre begrænset af de beregningsmæssige ressourcer vi har adgang til på DMU, men disse vil blive kraftigt udvidet i løbet af NOVANA-perioden, og vi vil derfor løbende gøre den anvendte opløsning finere.

3 3 Modellen er opsat i en regional opsætning der dækker hele Nordsø/Østersø-området, og en lokal opsætning med en finere horisontal opløsning i de indre danske farvande er igangsat: Den regionale opsætning dækker Østersø/Nordsø-området fra et snit over den nordlige del af Nordsøen fra England til Norge på 59 o Nord og et snit igennem den engelske kanal på 4 o Vest. Hele Østersøen er inkluderet i den regionale model, dvs. at modelområdet når til 66.1 o Nord og til 30.5 o Øst, så både den botniske bugt og den finske bugt er inkluderet (se figur 1a). Modellens horisontale opløsning har en gridstørrelse på længdegrader og 0.12 breddegrader, svarende til en gridstørrelse på omkring 7.5 km langs længdegraden og nøjagtig 7.5 km langs breddegraden. Den lokale opsætning er forberedt at dække de indre danske farvande, dækkende et område der er afgrænset af 9.3 o Øst, 53.7 o Nord og 13.4 o Øst, 57.6 o Nord (se figur 1b). Dette område inkluderer den vestlige Østersø/Arkona til den nordlige del af Kattegat. Gridstørrelsen er her på længdegrader og breddegrader, svarende til en gridstørrelse på omkring 1.5 km langs længdegraden og nøjagtig 1.5 km langs breddegraden. 3. Status ultimo april 2004 Modellen er sat op i den regionale opsætning, og foreløbige testkørsler viser at udviklingen af tidevandsamplituden i Nordsøen kan simuleres tilfredsstillende. Dvs. at modellen håndterer de kritiske åbne grænsebetingelser ud mod Atlanterhavet. I selve spinup-fasen af modellen løses der kun for den barotrope del, dvs. primært tidevandskomponenten. Modellen kan efterfølgende genstartes fra det nye initialfelt fra spinup-fasen, der vil have et strømfelt som er i ligevægt med vandstandsvariationerne som skyldes tidevandet. De største floder omkring Østersøen og Nordsøen er inkluderet i modellen. Til løsningen for massefyldefeltet, dvs. temperatur og salinitet, indgår indstråling, vind, luftfugtighed, nedbør, skydække og lufttryk. Disse felter leveres efter aftale med ATMI/DMU fra deres atmosfæremodel der dækker modelområdet for BALECO. Initalfelter er genereret fra WOA01 (World Ocean Atlas 2001). 4. Planlagte aktiviteter Modellens beskrivelse af de fysiske transporter igennem de indre danske farvande vil blive undersøgt og valideret mod eksisterende data. Især vil modellens beskrivelse af de vertikale og horisontale blandingsprocesser blive undersøgt med fokus på fordelingen af de vertikale turbulente diffusive flukse i de indre danske farvande. I denne forbindelse vil betydningen af den vindgenererede blanding indgå som en vigtig proces. Modellens biologiske modul vil blive testet i de indre danske farvande. Derudover vil et nyligt udviklet biologisk modul blive inkluderet i BALECO, som er baseret på koblingen mellem

4 4 DIN, biomasse, PON og DON (Bendtsen & Lundsgaard, in prep.) og videreudviklet så det tilpasses forholdene i de indre danske farvande. 5. Afsluttende bemærkninger BALECO er en hel ny model der bliver opsat med henblik på at undersøge primært de fysiske og udvalgte biologiske processer i farvandene om Danmark. På grund af de indre danske farvandes beliggenhed mellem Nordsøen og Østersøen er en beskrivelse af forholdene i disse områder nødvendige for at kunne beskrive forholdene lokalt. Derfor er modelopsætningen først og fremmest baseret på en regional model der dækker hele området, og denne vil blive suppleret med en lokal model der har en finere horisontal opløsning i de indre danske farvande. Modellens resultater vil blandt andet indeholde en beskrivelse af de fysiske transporter igennem Bælthavet og Kattegat, samt i den øvrige del af modellen. Samtidig giver modellen adgang til den tredimensionale fordeling af T og S og det todimensionale vandstandsfelt, samt de øvrige tilstandsvariable der bliver inkluderet i modellen. Videreudviklingen af både den fysiske og biologiske komponent af modellen vil så vidt muligt ske i samarbejde med andre institutioner der anvender numeriske modeller af de danske farvande. Et sammendrag af resultater fra BALECO skal være klar ultimo september 2005, eventuelt i form af et temabidrag til havrapporten for BALECO vil således være operationel ved den planlagte midtvejsevaluering af de udbudte MMK-aktiviteter. Referencer Baretta et al., 1995: The European Regional Seas Ecosystem Model, a complex marine e- cosystem model, Netherlands Journal of Sea Research, 33, Bendtsen & Lundsgaard, 2004, in preparation. Fasham et al., 1990: A nitrogen based model of plankton dynamics in the oceanic mixed layer, Journal of Marine Research, 48: Luyten et al., 1999: A coupled hydrodynamical-ecological Model for Regional and Shelf Seas: User documentation, MUMM report, Management Unit of the Mathematical Models of the North Sea, 914 pp. Tett P., Parameterising a microplankton model, Report, Napier University, Edinburgh, 54 pp. World Ocean Atlas 2001

5 5 Figur 1a Den anvendte batymetri i den regionale opsætning. Dybden er vist i meter i intervallet m. Dybder udover dette interval er ikke kontureret på figuren.

6 6 Figur 1b Den anvendte batymetri i den lokale opsætning, der kun dækker de indre danske farvande. Dybde er vist i meter.

7 7 Figur 2 Spin-up af modellen fra initialfelter for januar samt tidevandspåvirkning uden anvendelse af meteorologiske felter. Figuren viser overfladesaliniteten.

8 8 Figur 3 Den barotrope løsning for modellen viser tidevandsbølgens forplantning ned gennem Nordsøen fra Nordatlanten. Tilsvarende forplanter tidevandsbølgen sig op gennem Den Engelske Kanal. Konturplottet viser vandstanden i meter.

DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi

DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen

Læs mere

Opsætning af MIKE 3 model

Opsætning af MIKE 3 model 11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Geostrofisk cirkulation over skrånende bund

Geostrofisk cirkulation over skrånende bund Geostrofisk cirkulation over skrånende bund - model for de Nordiske Have og Arktiske Ocean Signe Aaboe Ole Anders Nøst [email protected] Norsk Polarinstitutt, Tromsø NGFs Geilo-symposium 2007 Outline

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen [email protected] 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Stormfloder og Stormflodsvarsling

Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et

Læs mere

Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2

Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Numerisk modellering NIRAS Rådgivende Ingeniører Rapport / Teknisk notat December 2016 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 [email protected] www.dhigroup.com

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet: Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side

Læs mere

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse

Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

1 Havmiljøets naturgivne forhold

1 Havmiljøets naturgivne forhold 1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende

Læs mere

Havvandsstigningerne kommer

Havvandsstigningerne kommer Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI [email protected] Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Eksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo!

Eksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo! Eksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo! Eksemplet er hentet fra side 122 i bogen "Counterexamples

Læs mere