Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
|
|
|
- Harald Ebbesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag: Øresund under overfladen nu og i fremtiden Dansk Selskab for Marinbiologi, København, 11. oktober 2012
2 Indhold Intro om ålegræs/havgræsser: - Hvad karakteriserer dem? - Hvor findes de? - Hvorfor er de vigtige? - Global krise for havgræsser Ålegræssets udvikling i DK landsplan Ålegræssets udvikling i DK - enkeltområder Konklusion
3 Foto: Peter Bondo Christensen Randers Fjord, Biopix.dk Havgræsser er havets enge Havgræsser er havets enge! Meadows of the sea: Blomsterplanter Kun få (ca. 60) arter i verden, 4 i Europa mod blomsterplantearter på land! Ensartet opbygning Kræver klart vand, blød bund, beskyttede kyster Ålegræs - vigtigste havgræs i DK/N. Atl. Tegning: Susanne Weitemeyer
4 Global udbredelse af havgræsser 1 Tempererede nordatlantiske arter 2 Tropiske atlantiske arter 3 Middelhavsarter 4 Tempererede arter i nordl. Stillehav 5 Tropiske Indo-Pacific arter 6 Tempererede arter i det Sydlige Ocean Vidt udbredt langs verdens kyster breddegrad 70º, 0-45 m dybde Præcis udbredelse ukendt Estimeret global udbredelse km 2
5 Ålegræs i Skandinavien og Østersøen Boström et al. in review
6 Økologiske nøglefunktioner - Stor prim. prod., fremmer habitat- og biodiversitet Foto: Marianne Holmer Foto: Marsken.dk Foto: Ole Fogh Nielsen Foto: Peter Bondo Christensen
7 Økologiske nøglefunktioner Dæmper bølgebevægelse Fremmer sedimentation Stabiliserer bunden Klart vand Naturligt kystværn Foto: Cowi Foto: Peter Bondo Christensen
8 Økologiske nøglefunktioner Kulstoflager Havgræsbundens C-lager matcher skovbundens Havgræsser, mangrover og saltmarsk dækker 0,5% af havbunden men udgør 50% af havets C-lager (Duarte & Cebrian 1996) Havgræsrev i Middelhavet Posidonia oceanica, Neptungræs Foto: Enriques Ballestone Fourqurean et al. 2012
9 Udbredte og tætte enge på havbunden = god miljøtilstand Stor primærproduktion Opvækstområde/levested stor biodiversitet Filtrerer næringsstoffer mindre plankton klarere vand Fremmer sedimentation klarere vand Stabiliserer havbunden beskytter kysten, mindre ophvirvling klarere vand Kulstoflager + Positiv kaskade! Foto: Peter Bondo Christensen
10 Foto: Peter Bondo Christensen Verdens havgræsser oplever global krise ~30% af de kendte bestande er forsvundet gennem det seneste årh. tabene accelererer indtil 1940 <1% tabt per år siden 1980 ~ 5% tabt per år siden 1990 ~ 7% tabt per år Havgræsser er blandt verdens mest truede økosystemer (Waycott et al. 2009)
11 Trusler mod havgræsenge Næringsstoffer skygning, iltsvind Erosion pga. anlægsarbejde og afskovning Trawling, opankring Høj temperatur kombineret med skygning Sygdomme Græsning Introducerede arter
12 Beskyttelse af havgræsser relevante direktiver mm. Habitatdirektivet God bevaringsstatus for habitater og arter Vandrammedirektivet (WFD) God økologisk status for marin flora kræver Tilstedeværelse af de mest følsomme makroalger og blomsterplanter Kun mindre tegn på forstyrrelse af deres dækning/udbredelse Marin strategi direktivet (MSFD) Biologisk mangfoldighed bevares (D1) Menneskeskabt eutrofiering minimeres (D5) Havbunden understøtter bentiske økosystemers struktur/funktion (D6) OSPAR (liste over følsomme arter) HELCOM Ramsar Convention Bern Convention UNEP truede arter IUCN Marine list nogle arter foreslået
13 Ålegræssets udvikling - landsplan
14 Danmarks ålegræs gennem 100 år Fra Petersen 1901 Ca ~ 6726 km 2 ålegræs ~ 1/7 af DKs havområder Årsproduktion ~ 8 mio. ton tørstof Ca Ålegræssyge i 1930 erne ~7% af 1900-niveau Kun bestande i områder med lav saltholdighed Fra Lund 1941 Fra Boström et al erne Ålegræs igen udbredt ~20-25% af 1900 niveau Boström et al. 2003
15 Ålegræsareal (km 2 ) Danmarks ålegræsareal i dag? Opmålt areal ( ): 496 km 2 (incl. Limfj. 1999) 573 km 2 (incl. Limfj. 1994) Øresund : 162 km 2 = 23% af 1900-niveau (705 km 2, Petersen 1914) 50 0 Limfjorden 1994: 95 km 2 =29% af 1900-niveau (324 km 2, Petersen 1914) 1999:18 km 2 = 6% af 1900-niveau (Limfjordsamter) Samlet areal i dag: km 2? - målt for 20 omr.: 500 km 2-10% af 1900 niveau: 673 km 2. Christensen & Høgslund % af 1900 niveau: 1681 km 2 Behov for opmåling!
16 Dybdeudbredelse Referencegrundlag for ålegræsudbredelse og økologisk tilstand Afv. fra ref. Minimal Status Høj Svag Ålegræs: 74% af ref. Mindre God Moderat Betydelig Ringe Kraftig Dårlig
17 Dybdeudbredelse Ålegræsset vokser ikke dybere trods reduceret næringstilførsel Vandet er fortsat uklart Iltsvind er fortsat hyppige Ingen områder har god økologisk tilstand Hansen et al i høring
18 Ålegræssets udvikling - enkeltområder
19 Udvikling i 20 områder * Fald i sigt siden 2000 **Fortsat lys nok for ålegræs Ålegræs: Fremgang 2 omr., tilbagegang 11 omr. Sigtdybde: Fremgang 1 omr.,tilbagegang 3 (+7) omr. Hansen et al i høring
20 Dybde (m) Fjorde med tilbagegang i ålegræs og sigt Ex Løgstør Bredning 2 Ålegræs max. dybde 1 sigtdybde Ålegræs min. forv. dybde Hansen et al under udarbejdelse Lav dybdeudbredelse - absolut og relativt til lys - men nylig fremgang i takt med bedre sigt
21 Dybde (m) Dybde (m) Dybde (m) Dybde (m) Forskelle på tværs af Løgstør Bredning 5 4 Løgstør Bredning DMU Løgstør Bredning LIM Ålegræs max. dybde Ålegræs max. dybde Riisgårde Bredning DMU Løgstør Bredning DMU Ålegræs max. dybde Ålegræs max. dybde
22 Dybde (m) Fjord med tilbagegang for ålegræs trods klarere vand 5 4 Odense Fjord Særtilfælde! 3 2 Ålegræs max. dybde 1 sigtdybde Ålegræs min. forv. dybde Hansen et al under udarbejdelse Lav dybdeudbredelse 2000: Ændret udbredelse og regulering! Fysisk forstyrrelse af bunden: drivende alger, bunddyr,bølger/strøm (Valdemarsen et al. 2010)
23 Krause-Jensen et al Hansen et al under udarbejdelse Områder med uændret ålegræs og sigt Ex. Dybe, stabile ålegræsbestande God lysudnyttelse Øresunds ålegræsbestande er blandt DK s mest udbredte og er også tætte! Depth (m)
24 Fremgang for ålegræs Ex. Dybe ålegræsbestande rekord! Fremgang efter stabilt gode lysforhold i 1990 erne Meget god lysudnyttelse! Hansen et al under udarbejdelse
25 Gentegnet efter Hansen et al under udarbejdelse Ålegræs max dybde (m) Dybdegrænse versus sigtdybde 10 Fremgang Køge Bugt Præstø Fjord Overvægt af dybe bestande i omr. med klart vand Åbenrå Fjord 8 Det Sydfynske Øhav Yderbredning Ofte god lysudnyttelse Uændret Kalundborg Fjord 6 Sejerø Bugt Skive Fjord Øresund Flest sjællandske 4 Tilbagegang Odense Fjord Als Fjord Flensborg Fjord Horsens Fjord Overvægt af lave bestande i omr. med uklart vand Tilbagegang Kolding Fjord Roskilde Fjord Ofte dårlig lysudnyttelse 2 Tilbagegang Vejle Fjord Århus Bugt Inderbredning Løgstør Bredning Muslingeskrab i Limfj., Horsens-, Vejle-, Alsfjord Nibe-Gjøl Bredning Flest jyske Sigtdybde (m) Fortsat uklart vand forhindrer øget dybdeudbredelse i mange områder Også andre mulige begrænsninger - Fysisk forstyrrelse fra bølger/vind, bunddyr, drivende alger især hvor - Iltsvind, organisk rig havbund, varmere vand - Muslingeskrab
26 Kaskadeeffekter og regimeskift Christensen & Høgslund Havets planter på oplevelse i en ukendt verden Fotos Peter Bondo Christensen
27 Konklusion Global krise i ålegræsudbredelse og dermed forvaltning! Behov for større beskyttelse/opmærksomhed/kendskab til udbredelse Danmarks ålegræs siden 1989: Kun fremgang i 2 af 20 omr. (Køge Bugt, Præstø), tilbagegang i 11 omr. (Limfjorden, Østjyske fjorde, Odense Fjord, indre Isefjord/Roskilde Fjord), uændret i åbne omr. Forskellig regulering af ålegræs på tværs af områder Fortsat uklart vand forhindrer genetablering i mange omr. Dybe bestande i klart vand er bedst i stand til at opretholde og forbedre dybdeudbredelsen Bestande fortrængt til lavt vand: typisk større lyskrav/ i højere grad udsat for andre regulerende faktorer Andre regulerende faktorer Regimeskift fra tætte, dybe bestande til spredte bestande på lavt vand m. øget fysisk forstyrrelse/øget turbiditet Dårlige iltforhold, organisk rig havbund Muslingeskrab
Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Varmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Fiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015
Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Ringvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Naturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Referencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Modeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Havets græs har det skidt
24 Havets græs har det skidt Klimaforandringer og invasive arter kan blive en dødelig cocktail for ålegræsset i de danske farvande, som i forvejen er trængt af udledningen af næringsstoffer. Hvis ålegræsset
Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
HAVETS NATUR. et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet. Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012. Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon
HAVETS NATUR et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012 Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet
Jagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Badevandsprofil. Ugerløse Strand. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk. Kalundborg Kommune. Station Nr.
Badevandsprofil - Ugerløse Strand Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune DKBW Nr.
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.