VINDUES MONTAGE KATALOG

Transkript

1 VINDUES MONTAGE KATALOG WC-DK

2 Indholdsfortegnelse og forord, trykbeslag og skråbeslag: Side 1-41 Se principper for anvendelsen af Simpson Strong-Tie's nye patenteret beslag til isætning af vinduer og yderdøre på de næste 2 sider. Beslagene er udviklet, så vinduer nemt kan monteres i vinduesfalse med effektiv kuldebroafbrydelse. Herved bliver det lettere at fylde de nye øgede tætheds- og isoleringskrav. Fastholdelse af vinduer kan ske enten med konsoller suppleret med tryk- og skråbeslag (montagesystem type I) eller alene med tryk- og skråbeslag (montagesystem type II). Hovedelement i montagesystem type I er konsolbeslaget. Beslaget kan monteres indefra d.v.s. at stillads er unødvendigt ved montagen. Allerede under montage virker konsolbeslaget som understøtning for vinduet. Den indbyggede spændplade giver en mulighed for finjustering i højden. Mulighed for montering efter muring af formur. Vimovinkel og vimlader: Side Beslagene anvendes til isætning af vinduer. Betonbeslagskruer SBS: Side Betonbeslagskruer SBS er udviklet til fastgørelse af beslag til letklinkerbeton. Med det cylindriske stykke under skruens hoved nås timal fastgørelse af beslag. Beslagskruer: Side Beslagskruer er udviklet til fastgørelse af beslag til træ. Med det cylindriske stykke under skruens hoved nås timal fastgørelse af beslag. Øvrige Simpson Strong-Tie kataloger på Side 51 Forord: I denne anvisning anbefales beslag til fastholdelse af vinduer og døre i ydermurskonstruktioner. Anvisningen er en hjælp til brug ved dimensionering af fastholdelser. Simpson Strong-Tie står til rådighed med vejledning i brug af anvisningen, men kan ikke påtage sig at dimensionere fastholdelsen. Forslag til fastholdelse skal altid godkendes af det aktuelle byggeris rådgivende ingeniør. Ved dimensionering af fastholdelser i konstruktioner, der ligger uden for denne anvisning, henvises til vinduesfabrikanten og det aktuelle byggeris rådgivende ingeniør. SIMPSON STRONG-TIE A/S takker følgende firmaer og institutioner for det gode samarbejde i udviklingen af konsol-, tryk- og skråbeslag: H + H EXPAN A/S, VELFAC A/S, PRIMO A/S, H. S. Hansen's Fabrikker A/S, Dalton Betonelementer A/S, SBi og BYG-DTU.

3 Montagesystem til vinduer og yderdøre - Type I Montagesystem til vinduer - Type II Udvendig A Udvendig E E B F F B Indvendig A C Indvendig G G C D H H D Montagesystem type I anvendes til ét-fags vinduer, 2-fags vinduer, mindre vinduesbånd og yderdøre. Systemet består af konsolbeslag, trykbeslag og skråbeslag. anvendes til at understøtte vinduet for lodret last. tager vindlast, og skråbeslag fastholder vinduet sideværts. 1 Montagesystem type II kan anvendes til mindre ét-fags vinduer. Systemet består af trykbeslag og skråbeslag. Vinduet understøttes ved sidekarmene af en trekant bestående af et skråbeslag, et trykbeslag og bagmuren. anvendes desuden til at tage vindlast og skråbeslag til at fastholde vinduet sideværts. 2

4 Montagesystem til vinduer og yderdøre Montagessystem til vinduer og yderdøre Indholdsfortegnelse: Side Konsol- og forlængerbeslag - orientering 1-5 Tryk- og skråbeslag - orientering 2-6 Konsol- og forlængerbeslag - udformning 7 Tryk- og skråbeslag - udformning 8 Konsol- og forlængerbeslag - fastlæggelse af længde 9 Tryk- og skråbeslag - fastlæggelse af længde 10 Montagevejledning til vinduer Principanvisning - vinduer Principanvisning - yderdøre Konsol- og forlængerbeslag - bæreevne 17 Tryk- og skråbeslag - bæreevne 18 Eksempel 1: Dimensionering, montagesystem type I 19 Eksempel 1: Dimensionering, montagesystem type II 20 Eksempel 2: Dimensionering, montagesystem type I Artikel fra SBi - Laster fra vinduer Betonbeslagskruer SBS beslagskruer uden trykfod Forlængerbeslag 3 4

5 og forlængerbeslag - orientering og skråbeslag - orientering Trekantplade Trykfod Spiralspændplade med trykfod uden trykfod Tplade Forlængerbeslag og forlængerbeslag Befæstigelsesmidler: Fastgøres til bagmur med betonbeslagskrue SBS. Se under montage side 11. et er fremstillet af flere varmforzinkede stålpladedele i tykkelsen 3,0 mm. et består af en tplade, en trekantplade, en spiralspændplade og en trykfod. Beslagdelene er samlet med stålsplitter. På konsolbeslaget kan efter behov monteres forlængerbeslag. Anvendelse et anvendes til understøtning af vinduer ved byggerier, hvor der ønskes ubrudt isolering rundt i vindueshullet, og hvor der efterfølgende monteres vinduestilsætninger. et anvendes med trykfod, når bagmur er af letklinkerbeton eller lignende. et uden trykfod kan kun anvendes, når bagmur er af beton. Ved smalle karmbredder kan forlængerbeslag benyttes. Montage Tilspænding af spiralspændpladen giver den nødvendige sikkerhed for, at konsolbeslaget virker timalt. Se hvordan under montage side 11. Se også befæstigelsesmidler på denne side nederst til venstre. Bæreevne og last I vægelementer af letklinkerbeton med deklareret trykstyrke 10 MPa (LB 10) kan konsolbeslaget tage en regningsmæssig lodret last på mindst 0,78 kn (78 kg). Anvendes forlængerbeslaget, reduceres bæreevnen. Angående bæreevne i øvrigt se side 17. Lasterne afhænger af vinduets størrelse, glastykkelse, hængsling osv. De fremgår af artiklen på siderne og leverandørens anvisninger. Befæstigelsesmidler: Fastgøres til bagmur med betonbeslagskrue SBS se under montage side 12. og skråbeslag Tryk- og skråbeslag er fremstillet af varmforzinket stålplade i tykkelsen 2,0 mm. et er forsynet med en ribbeforstærkning. Anvendelse Tryk- og skråbeslag anvendes ved både montagesystem type I og II til at tage vindlast og fastholde vinduet for vandrette påvirkninger i vinduets plan. ene kan kun tage træk. ene forudsættes monteret under 45 og skal altid anvendes sammen med et trykbeslag for at kunne tage last i vinduets plan. Skrå- og trykbeslag anvendes også på over- eller underkarm til at fastholde vinduet sideværts. Ved montagesystem type II anvendes tryk- og skråbeslag fastgjort nederst i sidekarmen og til bagmuren også til at tage lodret last. Vinduesfabrikanten skal godkende, at vinduet hænges i sidekarme uden anvendelse af klodsning. Montage Se befæstigelsesmidler nederst til venstre på denne side samt under montage side 12. Bæreevne og last Bæreevne af beslagene fremgår af side 18. Lasterne afhænger af vinduets størrelse, glastykkelse, hængsling osv. De fremgår af artiklen på siderne og leverandørens anvisninger. Stålkvalitet: S 250 GD + Z 275 i.h.t. EN 10326:2004 Korrosionsbeskyttelse: 275 g/m 2 tosidig - svarende til zinklagtykkelse ca. 20 µm. Fastgøres til trævindue med beslagskrue dim. 5,0 35 se side 12. Stålkvalitet: S 250 GD + Z 275 i.h.t. EN 10326:2004 Korrosionsbeskyttelse: 275 g/m 2 tosidig - svarende til zinklagtykkelse ca. 20 µm. 5 6

6 og forlængerbeslag - udformning og skråbeslag - udformning med trykfod Til fastgørelse på bagmur af letklinkerbeton og lignende. uden trykfod Til fastgørelse på bagmur af beton Tplade 50 Trekantplade 50 Trekantplade Spiralspændplade Trykfod k k 14 Ø8, /2 x k+5 9 1/2 x k og skråbeslag 5 for fastgørelse af beslag til karmtræ med beslagskrue dim. 5,0 35. : : 30 5 for fastgørelse af beslag til bagmurselement af træ med beslagskrue dim. 5, ,5 for fastgørelse af beslag til bagmurselement af letklinkerbeton eller beton med betonbeslagskrue SBS Ø5 Ø5 Ø8,5 t med forlængerbeslag Tplade i konsolbeslag er forsynet med 1 stk. 4 for fastholdelse af forlængerbeslag. Fastholdelse kan foretages med selvskærende skrue eller galvaniseret søm (medleveres ikke). 30 Ø5 Ø5 Ø8,5 s 30 2 Ø

7 - fastlæggelse af længde Tryk- og skråbeslag - fastlæggelse af længde Bestemmelse af længde af konsolbeslag uden og med forlængerbeslag: Vinduer med bred karm: Detalje med bagmur af letklinkerbeton eller lignende. er vist med trykfod. Trykfod kan udelades ved bagmur af beton. Vinduer med smal karm: Detalje med bagmur af letklinkerbeton eller lignende. er vist med trykfod og forlængerbeslag. Trykfod kan udelades ved bagmur af beton. Bestemmelse af længde af tryk- og skråbeslag: Kantafstand = 50 mm gælder for letklinkerbeton og beton, når beslag fastgøres med betonbeslagskruer SBS Opklodsning af vindue Normalt kræver vinduesproducenterne, at der anvendes mindst mm klodsning, som skal hvile fuldt ud på beslaget. Opklodsning under noter i vinduets karm må ikke medregnes. Fugning omkring vindue Se side 10. k b Trykfod Min 100 b Min 100 Af hensyn til såvel varmetab som holdbarhed bør der indlægges 20 mm isolering foran konsolbeslaget. Ved brug af forlængerbeslag vil der stå en mindre kuldebro Forlængerbeslag k Trykfod s t c Fastgørelse i trækarm kan foretages med beslagskruer 5,0 x 35. Fugning omkring vindue: Korrekt fugning mellem vindue og skalmur kræver normalt mindst 30 mm overlap mellem vinduets karm og muren. For at undgå påvirkninger fra temperaturudvidelse af vinduer og vægdele anbefales det at anvende fugebånd eller anden elastisk lukning, der ikke overfører nævneværdige påvirkninger ved sammentrykning. Siliconeeller acrylfuger kan resultere i meget betydelige kræfter, se også artiklen om laster på siderne Min 100 Sammenhæng mellem hulrumsdybde og konsoltype, uanset om der benyttes forlængerbeslag eller ej. Lodret snit i ydermur. Hulrums (med trykfod) (med trykfod) Hulrumsdybde dybde Art. No. Type Huller Art. No. Type Huller b, mm k = b - 20 mm Ø mm K=b-20mm Ø mm VIMK K85 K K K K K K K180 8, , , , , , , , VIMK190 VIMK215 VIMK240 K190 K215 K240 8,5+4 8,5+4 8,5+4 VIMK280 VIMK300 K280 K300 8,5+4 8,5+4 VIMK330 K330 8,5+4 Forlængerbeslag Art. No. Type Huller F40 4 Til byggerier med bagmur af min. beton 20 kan konsolbeslag leveres uden trykfoden. Oplys ved bestilling betegnelsen VIMKE + f.eks. VIMKE180. Afstand c, mm Art. No. Type Huller t = c Ø mm T170 T190 T200 T215 T225 T VIMT290 T250 T290 Art. No. Type Huller s= 2 (c+80)+20 Ø mm S232 S260 S VIMS400 S296 S310 S331 S345 S400 Andre størrelser fremstilles med kort leveringstid, max = T435 mm. 9 10

8 Montagevejledning til vinduer Montagevejledning til vinduer Boring af hul Montering af konsol med betonbeslagskrue SBS Vinduesfabrikantens krav til placering af konsolbeslag i forhold til sidekarme og lodposter skal indhentes og følges. Principperne for placering er vist på siderne Boring af hul I letklinkerbeton anvendes 6,0 mm bor og betonbeslagskrue SBS I beton 25 anvendes 6,5 mm og karmskrue med undersænket hoved dim. 7,5x42 mm. Boredybde 5-10 mm dybere end længden på betonbeslagskruen. kan benyttes som boreskabelon, idet beslaget holdes mod muren, og der bores nær enden af det aflange hul som vist. Montage af beslag Montage af beslag kan ske indefra. Herved spares ekstra stilladsudgifter i etagebyggeri. Betonbeslagskruen SBS monteres gennem spiralspændpladen, hvis arm er placeret som vist. Ved at dreje spiralspændpladen kan beslaget trækkes til mod muren, og højden af vinduet kan justeres nogle mm uden at ændre klodsningen. Spiralspændpladen drejes med en svensknøgle eller en spændnøgle til en mindre vinkelsliber, som vist. Forlængerbeslag Tryk- og skråbeslag Forlængerbeslag til konsolbeslag Forlængerbeslaget skubbes ind over tpladen og fikseres med selvskærende skrue eller søm igennem tpladens hul og ned i forlængerbeslagets hul. Forlængerbeslaget må ikke udsættes for træk i vandret plan. Tryk- og skråbeslag Vinduesfabrikantens krav til antal og placering af tryk- og skråbeslag skal altid indhentes og følges. Principperne for placering er vist på siderne monteres vandret med ribbens t mod bagmur. Tryk- og skråbeslag fastgøres som følger: I letklinkerbeton anvendes 6,0 mm bor og betonbeslagskrue SBS I beton 25 anvendes 6,5 mm bor og karmskrue med undersænket hoved dim. 7,5x42 mm. Boredybde ca mm dybere end længden på betonbeslagskruen. Placering min. 50 mm fra kant. 30 Beslag monteres med skråbeslag inderst mod karm og trykbeslaget yderst. I trækarme fastgøres med beslagskrue 5,0 35 placeret min. 30 mm fra indvendig kant af karmtræ. Finjustering af konsolbeslag 11 12

9 Principanvisning - vinduer Principanvisning - vinduer Principanvisning for placering af beslag på vinduer Vinduer skal fastholdes for egenlast (lodret) og vindlast (vandret vinkelret på vinduets plan). For sidehængte vinduer giver egenvægten også vandrette laster. Lasterne er beskrevet i artiklen på siderne I det følgende vises, hvorledes fastgørelsen principielt kan ske. Montagesystem type I: Lodret last tages af konsolbeslag: Enkeltvinduer Fast karm. Thængt ramme. Sidehængt ramme (og side/bundhængt). Placeringen af og afstanden mellem beslagene skal overholde vinduesfabrikantens anvisninger. Der anvendes følgende signaturer: v monteret på vinduets side- eller overkarm, som minimum ud for hængsler og lukkebeslag. kan udelades, hvis vinduet fastgøres til konsolbeslaget, så det også kan tage vindlasten, se under montagesystem type I. v v v v v To-fags vinduer monteret på vinduets side-, over- eller underkarm. Pilen peger i den retning, skråbeslaget fastgøres til bagmuren. Skrå- og trykbeslag monteret på vinduets side-, over- eller underkarm. Pilen peger i den retning, skråbeslaget fastgøres til bagmuren. monteret på bagvæggen. Ved lukkebeslag bør karmen klodses mod formuren eller fastholdes med et konsolbeslag for at forebygge indbrud. Montagesystem type II: Lodret last tages af tryk- og skråbeslag på sidekarme: Fast karm. Thængt ramme. Sidehængt ramme (og side/bundhængt). Vinduer med ramme og fast glas. Vinduesbånd v Vindue med dobbeltrammer. Vinduer med rammer og fast glas sammensat til et vinduesbånd. v Anvendes konsolbeslag med forlængerbeslag, eller anvendes konsolbeslag kun til at bære vinduer, skal der anvendes trykbeslag forneden i tilsvarende antal som foroven. 13 Yderligere information om montering kan findes på: under håndværker- og brugervejledning. 14

10 Principanvisning - yderdøre Principanvisning - yderdøre Principanvisning for placering af beslag på yderdøre Døre kan fastholdes omtrent som sidehængte vinduer. De vil ofte kunne understøttes for lodret last ved klodsning direkte på fundamentet, men der kan også anvendes konsolbeslag, f.eks. ved altandøre. Når der benyttes konsolbeslag, skal de placeres i overensstemmelse med dørfabrikantens anvisninger vedrørende klodsninger på fundamentet. Bemærk at hovedparten af dørens egenvægt skal tages i hængselsiden, se også artiklen på siderne Som modhold mod dørens vægt monteres skrå- og trykbeslag i dørens overkarm i låsesiden. Da døren kan smække, stilles der større krav til fastholdelsen end ved vinduer. Således skal skråbeslag ved overkarmen altid monteres sammen med et trykbeslag (fig. A). Ved sidekarmene monteres der trykbeslag ud for hængsler og låseblik og i øvrigt efter behov og fabrikantens anvisninger, typisk pr. mm for trækarme og 700 mm for plastkarme. Ud for det øverste og det nederste hængsel samt ved låseblik indlægges fastholdte klodsninger mellem karm og formur (fig. A). Alternativt kan anvendes liggende konsolbeslag i stedet for trykbeslag og klodsning (fig. B). Bemærk at hverken klodsning eller konsolbeslag kan tage træk (fig. C). En samlet oversigt over vejledende placering af beslag på døre og sidepartier er vist på figur D. Figur A: Udvendig På overkarmen af døre monteres altid et trykbeslag sammen med et skråbeslag i låsesiden. Ved trykbeslaget ved det øverste og nederste hængsel anbringes en klodsning () mellem karm og formur. klodsning Figur C På figur D anvendes følgende signaturer: Udvendig Figur C: anvendt til fastholdelse af sidekarm kan ligesom en klodsning mod formuren ikke tage træk vinkelret på vinduesfalsen. monteret på dørens side- eller overkarm, som minimum ud for alle hængsler og lukkebeslag. Skrå- og trykbeslag monteret på dørens overkarm. Pilen peger i den retning, skråbeslaget fastgøres til bagmuren. Understøtning af yderdør. For fiksering af yderdør skal karmen ud for det øverste og det nederste hængsel samt ud for låseblikket klodses mod formuren eller fastholdes med et konsolbeslag for at forebygge indbrud. Dør med sideparti. Dør. Dobbelt dør. Låseblik Figur A. Udvendig Figur B: Ved øverste og nederste hængsel kan anvendes et liggende konsolbeslag i stedet for et trykbeslag og klodsning mod formuren. Figur D. Figur B. Låseblik Yderligere information om montering kan findes på: under håndværker- og brugervejledning

11 - bæreevne Tryk- og skråbeslag - bæreevne Regningsmæssig bæreevne F KF F lat F K 2 Pladebeslag med forlængerbeslag Betonbeslagskrue SBS 8 63 mm Regningsmæssig forskydningsstyrke F lat,d af betonbeslagskrue SBS 8 63 mm ved fastgørelse af 2 mm tykt stålbeslag i 8 mm hul 50 mm fra kanten af et letklinkerbetonelement: Ved deklareret trykstyrke f decl (i MPa): F lat,d = f decl 0,173 kn, dog højst 3,0 kn. Ved dokumenteret karakteristisk trykstyrke af letklinkerbeton f k (i MPa): F lat,d = f k 0,159 kn, dog højst 2,8 kn. Regningsmæssig forskydningsstyrke F lat,2stk,d af 2 stk. betonbeslagskruer SBS mm med indbyrdes afstand 100 mm ved fastgørelse af 2 mm beslag i 8 hul, 50 mm fra kanten af et letklinkerbetonelement: F lat,2stk,d = 1,64 F lat,d Regningsmæssig bæreevne F K,d af konsolbeslag uden forlængerbeslag: F K,d = 0,45 F lat,d Nedbøjningsændring ved lastændring: 1,7 mm/kn. Eksempel: monteret på letklinkerbeton med deklareret trykstyrke 10 MPa (LB10) har en regningsmæssig bæreevne: F K,d = 0, ,173 = 0,78 kn (78 kg) Regningsmæssig bæreevne F KF,d af konsolbeslag med forlængerbeslag: F K - 10 KF,d = 0,45 F lat,d K + 40 K er konsolbeslagets længde i mm, se side 9. Nedbøjningsændring ved lastændring: 3,7 mm/kn. Last: Last på konsolbeslag afhænger af vinduets størrelse, hængsling mm. Se artikel på siderne Regningsmæssig bæreevne F T 50 F S Regningsmæssig bæreevne i kn. 2) 1 stk. beslagskrue 5,0 35 F lat,d 1 stk. SBS 8 63 i LB 10 eller 1 stk. karmskrue med undersænket hoved dim. 7,5x42 mm F T,d F S,d P Ø F lat,d 3,0 1) 8,9 0,65 1,19 1,7 1) Den regningsmæssige trykstyrke F T,d af trykbeslaget anvendt sammen med skråbeslag og under hensyntagen til de excentriciteter og den indspænding, der forekommer ved et vindue med 12 mm fuge mellem bagmurens fals og vinduets karm, er bestemt ved forsøg og kan sættes til 3 kn. 2) Når skråbeslaget anvendes under 45 sammen med trykbeslag til fastholdelse af vindue, vil lasten i skråbeslaget være 1,4 gange lasten i trykbeslaget. Hvis der anvendes samme skrue til fastgørelse af trykog skråbeslag til bagvæggen, vil det derfor være skruen i skråbeslaget, der er afgørende for bæreevnen. Styrken af betonbeslagskrue SBS ved påvirkninger vinkelret på betonkanten kan på den sikre side anvendes for den faktiske påvirkning under 45. Tryk- og skråbeslag Som det fremgår af tabellen, vil beslagenes bæreevne blive bestemt af styrken af forbindelsen mellem beslag og karm. Denne er i tabellen angivet for en beslagskrue 5,0 35 i en trækarm til 1,19 kn for lastkombinationer, hvori der indgår vindlast, og 0,65 kn for permanent last alene. Fastgørelsen med betonbeslagskrue SBS 8 63 mm i LB 10 eller 1 stk karmskrue med undersænket hoved dim. 7,5x42 mm i beton 25, 50 mm fra kanten kan tage en regningsmæssig last på 1,7 kn. Ved anvendelse af skrå- og trykbeslag (montagesystem type II) alene kan egenlasten (P-last), der skal kunne tages af skruen i trækarmen, være afgørende. Last: Last på beslag afhænger af vinduets størrelse, hængsling mm. Se artikel på siderne

12 Eksempel 1: Dimensionering, system type I Eksempel 1: Dimensionering, system type II Dimensionering Der henvises til tabeller i artikel fra SBi på siderne b = h = Eksempel 1 Beliggenhed: II, landbrugsland mere end 25 km fra Vesterhavet. Bygningshøjde: mindre end 8 meter. 8 m Indermur: Letklinkerbeton LB 10 (deklareret trykstyrke 10 MPa). Vindue: Et fags, sidehængt med træramme. 2 4 mm glas svarende til fladelast m = 0,25 kn/m 2. Montagesystem type II: Tryk- og skråbeslag alene Beslagene fastgøres med betonbeslagskrue SBS 8 63 i letklinkerbeton LB 10 og i træramme med beslagskrue 5,0 35. Bagvæg Sidehængt vindue Det eftervises, at både montagesystem type I: Konsoller suppleret med tryk- og skråbeslag og type II: Tryk og skråbeslag alene kan anvendes. Montagesystem type I er mere montagevenlig end type II, men beslagforbruget er større. Montagesystem type I: suppleret med tryk og skråbeslag Bagvæg fastgøres med betonbeslagskruer SBS Tryk- og skråbeslag fastgøres i letklinkerbeton med betonbeslagskrue SBS 8 63 og i træramme med beslagskrue 5,0 35. Sidehængt vindue : Tabel 2 side 26 giver: F K,max = 0,27 kn < F K,d = 0,78 kn Se side 17 OK Tryk- og skråbeslag: Tabel 2 side 26 giver: F K,max = 0,27 kn Tabel 13 side 37 giver belastningen af skråbeslag (F S ) og trykbeslag (F T ) for q v = 1,2 kn/m 2 : F S = 0,38 kn F T,max = 0,88 kn < F T,d = 3,0 kn OK. Se side 18 Betonbeslagskruer SBS 8 63: Både F S og F T,max er mindre end F lat,d = 1,7 kn OK. Se side 18 Beslagskrue 5,0 35 i træramme: Tabel 14 side 38 giver belastningen på skrueforbindelsen for q v = 1,2 kn/m 2 : : Tabel 4 side 27 giver en karakteristisk vindlast for bygningshøjde = 8 m: q v = 1,12 kn /m 2 < 1,2 kn/m 2 Tabel 6 side 32 giver belastningen på trykbeslaget for q v = 1,2 kn/m 2 : F T,d = 3,0 kn (trykbeslag) Se side 18 F F T,max = 0,61 kn < min lat,d = 10 0,173 = 1,7 kn (betonbeslagskrue SBS) Se side F lat,d = 1,19 kn ( beslagskrue, -last) Se side 18 : Se side 30 F = 0,66 kn < F d,lat = 1,19 kn ( -last) Se side 18 Tabel 2 side 26 giver for permanent last alene: F p = F K,max = 0,27 kn <F d,lat = 0,65 kn (P-last) OK. Se side 18 F S = 2 ½ b r ² m = 2 ½ 0,9² 0,25 = 0,14 kn < 8,9 kn OK. Se side

13 Eksempel 2: Dimensionering, system type I Eksempel 2: Dimensionering, system type I Eksempel 2 12 m Beliggenhed: Bygningshøjde: 12 meter. III, forstad mere end 25 km fra Vesterhavet. Indermur: Letklinkerbeton LB 10 (deklareret trykstyrke 10 MPa). Vindue: To fags, trævindue med lodpost og en sidehængt ramme båret af 3 konsoller og med trykbeslag ved underkarm. 2 6 mm glas svarende til fladelast m = 0,35 kn/m 2. Kun montagesystem type I: suppleret med tryk- og skråbeslag kan anvendes. fastgøres med betonbeslagskrue SBS Tryk- og skråbeslag fastgøres i letklinkerbeton med betonbeslagskrue SBS 8 63 og i træramme med beslagskrue 5,0 35. : Tabel 1 side 26 giver: F K,max = 0,38 kn < F K,d = 0,78 kn OK. Se side 17 : Tabel 4 side 27 giver karakteristisk vindlast for bygningshøjde = 12 m: Der anvendes følgende signaturer: v monteret på vinduets side- eller overkarm, som minimum ud fra hængsler og lukkebeslag. kan udelades, hvis vinduet fastgøres til konsolbeslaget, så det også kan tage vindlasten, se under montagesystem type I efterfølgende. Der skal dog altid være trykbeslag ud for hængsler. v q v = 1,03 kn/m 2 Tabel 7 side 32 giver belastningen på trykbeslaget for q v = 1,0 kn/m 2 : F T,max = 0,95 kn og for q v = 1,2 kn/m 2 : F T,max = 1,11 kn for q v = 1,03 kn/m 2 findes: 1,03-1,0 F T,max = 0,95 + (1,11-9,95) = 0,97. Se side 41 1,20-1,0 F T,max = 0,97 kn < min F T,d =3,0 kn (trykbeslag) Se side 18 F lat,d =1,70 kn (betonbeslagskrue SBS) Se side 17 F lat,d =1,19 kn ( beslagskrue, -last) Se side 18 Skrå- og trykbeslag monteret på vinduets over- eller underkarm. Pilen peger i den retning, skråbeslaget fastgøres til bagvæggen. monteret på bagvæggen. : Se side 30 F S = 2 ½ b r ² m = 2 ½ 0,9² 0,35 = 0,20 kn < 8,9 kn OK. Se side 18 Interpolation: Angående interpolation generelt mellem vindueshøjder og vindlaster se artikel fra SBi side

14 Artikel fra SBi Artikel fra SBi Jørgen Munch-Andersen og Asta Nicolajsen, Statens Byggeforskningsinstitut Påvirkninger...23 Vinduer båret af konsoller - Type I...24 Lodrette påvirkninger - Egenlast...26 Vindlast...27 Påvirkning fra sidehængt ramme...29 Vandrette påvirkninger - samlet...30 Udeladelse af trykbeslag ved underkarm...33 Vinduer båret af skråbeslag - Type II...35 Eksempler...38 Beregning af laster...38 Interpolation i tabeller...41 Reference...41 I Danmark placeres vinduer traditionelt langt fremme i ydervæggen både i skalmuret betonelementbyggeri og i betonsandwichelementer. Det betyder, at vinduet er placeret så det overlapper forvæggen. Det er derfor relativt enkelt at sikre tætning omkring vinduet for både regn og vind. Den fremskudte placering giver også lidt bedre lysindfald. Normalt har vinduet været placeret således at det dækker over ca. 30 mm kuldebroafbrydelse i vinduesfalsen og er fastgjort til bagvæggens ribber eller falselement, evt. ved hjælp af beslag. Med de stadig øgede krav til isolering, herunder reduktion af kuldebroer, er en kuldebroisolering på mm ofte ønskværdig. Et almindeligt vindue med 115 mm karm kan så ikke længere dække over kuldebroafbrydelse og det bliver derfor nødvendigt at anvende tilsætninger mellem vindue og bagvæg. Når man anvender tilsætning kan ribberne omkring vinduer helt undværes (med mindre de er nødvendige af styrkehensyn). For at få fuldt udbytte af den gode kuldebroafbrydelse der herved nås bør vinduet placeres således, at ydersiden af ruden ligger indenfor isoleringstykkelsen. Det vanskeliggør dog fastgørelse af vinduet til forvæggen. For at minimere bevægelserne mellem vindue og tilsætning med deraf følgende revnedannelse kan det være ønskeligt at fastholde vinduet til bagvæggen. Dette kan ske med konsolbeslag eller med tryk- og skråbeslag. I denne artikel beskrives hvilke laster der skal kunne tages, for at vinduerne er forsvarligt fastholdt. Temperaturpåvirkninger I denne artikel forudsættes det, at fugen mellem vinduet og forvæggen er udført på en sådan måde, at bevægelser forårsaget af temperaturændringer ikke giver nævneværdige påvirkninger af vinduet. Det kan fx nås, hvis der anvendes ekspanderende fugebånd. Fuges der med en elastisk fugemasse vil der stå tvangskræfter fra deformation af fugen som følge af temperaturbevægelser, dels i vinduets karm, dels mellem for- og bagvæg. Kræfterne fra disse temperaturbevægelser kan blive ganske store. Hvis der anvendes elastisk fugemasse kan de ekstra kræfter herfra, på den sikre side beregnes ved hjælp af de formler der er angivet i [1] (Deformation af karmene vil dog reducere de beregnede kræfter). Fastholdelser - Type I kan anvendes til alle typer vinduer, inklusiv vinduesbånd. Fastholdelser - Type II kan anvendes til mindre ét-fags vinduer. Øvrige påvirkninger Optagelse af lasterne fra de øvrige påvirkninger kræver, at fastholdelserne kan tage lodret last, vandret last vinkelret på vinduets plan, samt for vinduer med sidehængt ramme et moment. Fastholdelsen kan enten ske med konsoller, suppleret med tryk- og skråbeslag (Type I) eller alene med tryk- og skråbeslag (Type II). Vinduer båret af konsoller - Type I Bagvæg Sidehængt vindue Det skal bemærkes, at der bag tilsætningerne bør monteres en dampspærre, som klemmes mod såvel bagvæg som vindue. Den vil også sikre lufttætheden og beskytte tilsætningerne mod byggefugt. I det følgende betegner et vinduesparti et vindue med et antal fag adskilt af lodposter, men med fælles karm. Et vinduesbånd betegner flere vinduespartier ved siden af hinanden. Påvirkninger Vinduer skal fastholdes for egenlast vindlast temperaturpåvirkninger samt ekstra kræfter fra sidehængte vinduesrammer. Figur 1. Vindue med sidehængt ramme fastholdt til bagvæggen, men placeret i den ikke viste forvægs plan. Den lodrette last tages af konsoller. Påvirkningerne vinkelret på vinduets plan tages af trykbeslag. ene ved under- og overkarm sikrer vinduets sideværts placering og tager momenter ved vinduer med sidehængte rammer

15 Artikel fra SBi Artikel fra SBi Lodrette påvirkninger - Egenlast Egenlasten (egenvægten) G af vinduer og døre kan findes i fabrikanternes kataloger. Den afhænger væsentligst af glassets tykkelse. Egenlasten kan også beregnes ud fra kendskab til vindueshullets areal og vinduets fladelast (fladevægt). I de efterfølgende tabeller er anvendt følgende værdier for fladelasten m (fladevægten): m = 0,25 kn/m 2 (25 kg/m2) svarende til et vindue med 2 x 4 mm glas eller lette døre m = 0,35 kn/m 2 (35 kg/m2) svarende til et vindue med 2 x 6 mm glas eller tunge døre. To-fags vindue med lodpost og en eller to sidehængte rammer båret af tre konsoller. De to yderste konsoller skal kunne tage stort set hele lasten så F K,max = 1/2 G (se tabel 1)(4) I tabellerne angives værdierne svarende til en fladelast på 0,25 kn/m 2 først, dernæst i parentes værdierne svarende til en fladelast på 0,35 kn/m 2. For andre fladelaster kan der interpoleres mellem værdierne. Den samlede lodrette last på den enkelte konsol, F K,max, afhænger af vinduets hængsling. F K,max bestemmes af nedenstående formler og er i tabel 1-3 angivet for normalt forekommende størrelser af vinduer og døre. Ét-fags vindue med fast fag eller med thængt ramme båret af to konsoller Lasten vil altid være ens på begge konsoller så F K,max = 1/2 G (se tabel 1)(1) Ét-fags vindue med sidehængt ramme båret af to konsoller Stort set hele egenlasten fra den gående ramme skal tages af konsollen i hængselsiden, hvorfor F K,max = G (se tabel 2)(2) To-fags vindue med lodpost og med faste fag eller fag med thængt ramme båret af tre konsoller. Den midterste konsol skal kunne tage lasten fra to halve vinduesfag, så Tabel 1. Belastning F K,max i kn af konsol for ét-fags vindue med fast fag eller med thængt ramme båret af to konsoller jf. (1), to-fags vinduer med lodpost og med faste fag eller fag med thængt ramme båret af 3 konsoller jf. (3) samt for to-fags vindue med lodpost og en eller to sidehængte rammer båret af tre konsoller jf. (4). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm 0,10 (0,14) 0,14 (0,19) 0,17 (0,24) 0,20 (0,28) Højde af vindue i mm 0,14 (0,19) 0,18 (0,25) 0,23 (0,32) 0,27 (0,38) 0,17 (0,24) 0,23 (0,32) 0,28 (0,39) 0,34 (0,47) Tabel 2. Belastning F K,max i kn af konsol for ét-fags vindue med sidehængt ramme båret af to konsoller jf (2). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm ,14 (0,19) 0,20 (0,28) 0,21 (0,30) Højde af vindue i mm 0,18 (0,25) 0,27 (0,38) 0,29 (0,40) 0,23 (0,32) 0,34 (0,47) 0,36 (0,50) 0,20 (0,28) 0,27 (0,38) 0,34 (0,47) 0,41 (0,57) 0,27 (0,38) 0,41 (0,57) 0,43 (0,60) F K,max = 1/2 G (se tabel 1)(3) Hvis konsollen i midten ikke kan tage denne last, kan der sættes to konsoller ved siden af hinanden i midten og hver af de fire konsoller skal da kun tage en last på F K,max = 1/4 G Vinduesbånd Vinduesbånd deles beregningsmæssig i vinduespartier. Beregningen af den lodrette last foretages derefter for hvert enkelt vinduesparti. Døre Døre vil som regel blive understøttet direkte på fundamentet. Hvis døre monteres på konsoller, beregnes den lodrette last som for tilsvarende vinduer

16 Artikel fra SBi Artikel fra SBi Tabel 3. Belastning F K,max i kn af konsol for dør med ét dørblad, dør med sideparti og dobbelt dør. For dør med sideparti er der regnet med et dørblad på mm. Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm ,45 (0,63) 0,45 (0,63) 0,45 (0,63) 0,45 (0,63) 0,45 (0,63) Dør med sideparti ,50 (0,69) 0,50 (0,69) 0,50 (0,69) 0,50 (0,69) 0,50 (0,69) Højde af dør i mm ,30 (0,42) 0,38 (0,53) 0,45 (0,63) 0,53 (0,74) Dobbelt dør ,33 (0,46) 0,41 (0,58) 0,50 (0,69) 0,58 (0,81) I tabellerne i det følgende anvendes to værdier for den karakteristiske vindlast: q v = 1,0 kn/m 2 (bygninger i by, forstad og lave bygninger i landbrugsland) q v = 1,2 kn/m 2. Værdier for andre vindlaster fås ved at interpolere (eller ekstrapolere) mellem tabelværdierne, se afsnittet: Eksempler, Interpolation i tabeller. Vindlasten antages taget af 4 trykbeslag pr. vinduesfag. Ved vinduespartier med flere fag vil trykbeslagene ved lodposternes ender skulle tage vindlast fra to fag. Baggrunden for fastsættelse af c og q max Efter DS 410:1998 bestemmes vindlasten som summen af et indvendigt og et udvendigt bidrag. Vindlasten kan virke både som tryk og sug. Det regningsmæssige bidrag fra hver side af et vindue fås af: F vind = γ v c q max b h 1 Dør med ét dørblad og uden sideparti Vindlast Vindlasten kan virke både som tryk og sug. Den regningsmæssige vindlast på et vindue fås af: hvor: γ v er partialkoefficienten for vindlast c er formfaktoren q max er det karakteristiske hastighedstryk b er vinduespartiets bredde h er vinduespartiets højde. F vind = γ v q v b h = γ v c q max b h hvor: γ v er partialkoefficienten for vindlast q v er den karakteristiske vindlast c er formfaktoren q max er det karakteristiske hastighedstryk b er vinduespartiets bredde h er vinduespartiets højde Partialkoefficienten for vindlast er γ v = 1,5 (jf. DS 410:1998). Den karakteristiske vindlast q v = c q max findes i tabel 4, hvor formfaktoren c er sat til 1,5. Baggrunden for fastsættelse af c og q max fremgår af nedenstående afsnit. Det karakteristiske hastighedstryk q max afhænger af terrænkategorien og bygningens højde, samt af variationen over tid af vindtrykket. Da variationerne i det indvendige vindtryk er mindre end i det udvendige er q max væsentligt mindre for det indvendige tryk end for det udvendige. Formfaktoren c afhænger af, om der er tryk eller sug og det areal som vindlasten kan antages udjævnet over. Hvis vindlasten kan antages udjævnet over 10 m 2 eller mere er formfaktoren for udvendigt sug 0,9 mens den er 0,7 for udvendigt tryk. Er arealet til 1 m 2 er formfaktoren 1,5 for både tryk og sug. For arealer derimellem interpoleres logaritmisk. Er et vindue fx 2 m 2 bliver formfaktoren for udvendigt tryk c = 1,26. (Formfaktoren for udvendigt sug er af mindre betydning da det for beslagene i praksis er en kombination af udvendigt tryk og andre påvirkninger, der er afgørende). Tabel 4. Karakteristisk vindlast q v i kn/m 2 som funktion af terrænkategori og bygningshøjde jf. DS 410:1998, når formfaktoren c er 1,5 og basisvindhastigheden 24 m/s 1). Bygningshøjde 16 m 12 m 8 m 4 m I, hedeslette 1,65 1,56 1,43 1,22 Terrænkategori 2) II, landbrugsland 1,44 1,33 1,20 0,97 III, forstad 1,14 1,03 0,88 0,88 1) Lasten øges med 27% når basisvindhastigheden er 27 m/s (ved den jydske vestkyst) 2) Terrænkategorien bør altid fastlægges af den projekterende. IV, byg 0,84 0,84 0,84 0,84 Formfaktoren for indvendigt overtryk er 0,2 og 0,3 for indvendigt undertryk. Formfaktorerne kan ikke umiddelbart lægges sammen fordi q max er forskellig. For sædvanlige bygninger med begrænset højde fås en god tilnærmelse til den korrekte vindlast ved at addere godt halvdelen af formfaktoren for indvendigt tryk til formfaktoren for udvendigt, når denne samlede formfaktor multipliceres med q max for udvendig vindlast. For udvendigt tryk og indvendigt undertryk findes en samlet formfaktor for et 2 m 2 vindue på ca 1,45. I praksis er vinduer lidt mindre, således at formfaktoren bliver lidt større. En samlet formfaktor på 1,5 vil være en god praktisk tilnærmelse. Mere detaljerede regler for beregning af vindlast fremgår af Eurocoden for vindlast, DS/ENV eller DS/EN De må bruges ved større bygninger eller særlige vindforhold

17 Artikel fra SBi Artikel fra SBi Påvirkning fra sidehængt ramme Når vinduet står åbent, giver lasten fra den sidehængte vinduesramme en momentpåvirkning vinkelret på vinduets plan. Denne påvirkning skal tages af trykbeslagene ud for hængslerne. Denne påvirkning er i sagens natur ikke tilstede samtidig med vindlasten, og den vil i praksis altid være væsentlig mindre end vindlasten. Der kan således ses bort fra den. Når vinduet er lukket, skal lasten fra en sidehængt vinduesramme via hængslerne tages af sidekarmen eller lodposten i hængselsiden. Dette giver, udover den lodrette last, en momentpåvirkning af karmen i vinduets plan. Denne momentpåvirkning skal tages af skråbeslag på over- og underside af vindueskarmen og medfører en trykkraft i de tilhørende trykbeslag. ene skal vendes således, at momentpåvirkningen tages ved træk. Da kræfterne er relative beskedne kan det tilhørende trykbeslag godt være monteret på sidekarmen. Momentpåvirkningen fra den sidehængte ramme giver, når vinduet er lukket, en kraft i over- og underside af karmen på: b F karm = ½ r b G r = ½ r 2 h r br m = ½ h b r m r h r hvor: G r er egenlast af den gående ramme b r er vinduesrammens bredde h r er vinduesrammens højde m er fladelasten. I tabellerne anvendes på den sikre side vindueshullets mål gange vinduets fladelast. Gr Fkarm Framme F S Framme Når skråbeslaget ved over- og underkarm er anbragt under 45 vil trækkraften F S i skråbeslaget blive: F S = 2 F karm Denne kraft medfører et bidrag til den endelige trykkraft i det tilhørende trykbeslag på: F S 2 F ramme = = F karm = ½ b r m 2 Vandrette påvirkninger - samlet Vindlast og evt. last fra sidehængte rammer giver en samlet vandret påvirkning vinkelret på vinduets plan. Påvirkningen skal tages i trykbeslagene. Den samlede vandrette last på det enkelte trykbeslag afhænger af vinduets hængsling og den maksimale last F T,max. F T,max skal kunne tages af såvel beslag som forbindelserne til vinduer og bagvæg. F T,max bestemmes af nedenstående formler og er i tabel 5-8 angivet for normalt forekommende størrelser af vinduer og døre. Ét-fags vindue med fast fag eller med thængt ramme båret af to konsoller Vindlasten, der kan virke både som tryk og sug, skal tages af 4 trykbeslag nær hængsler og lukkebeslag. Det betyder, at hvert trykbeslag skal kunne tage en træk- og trykkraft på: F T,max = 1/4 F vind (se tabel 5) (5) Ét-fags vindue med sidehængt ramme båret af to konsoller et ved overkarmen modsat hængselsiden vil være det hårdest belastede og skal kunne tage trykkraften (trækkraften er mindre): F T,max = 1/4 F vind + F ramme (se tabel 6) (6) F S Gr Fkarm To-fags vindue med lodpost og med faste fag eller fag med thængt ramme båret af tre konsoller. Vindlasten tages af trykbeslag ved sidekarme og ved enderne af lodposten. Hvert trykbeslag ved lodposten skal kunne tage en træk- og trykkraft på: F T,max = 1/4 F vind (se tabel 5) (7) Figur 2. Momentpåvirkningen fra en sidehængt vinduesramme. Egenlasten af vinduesrammen G r giver et tryk F vinduesramme i trykbeslag og et træk F S i skråbeslag

18 Artikel fra SBi Artikel fra SBi To-fags vindue med lodpost og to sidehængte rammer båret af tre konsoller. Ved to-fags vinduer med to ens sidehængte rammer vil momentpåvirkningen fra de sidehængte rammer udligne hinanden, når vinduet er lukket. I praksis gælder derfor: F T,max = 1/4 F vind (se tabel 5) (8) To-fags vindue med lodpost og én sidehængt ramme og ét fast fag af samme bredde båret af tre konsoller. et på overkarmen ved lodposten vil være det hårdest belastede og skal kunne tage trykkraften: Tabel 6. Belastning F T,max i kn af trykbeslag for ét-fags vindue med sidehængt ramme båret af to konsoller jf. (6 ). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm Vindlast 1,0 kn/m Vindlast 1,2 kn/m ,25 (0,28) 0,40 (0,46) 0,43 (0,49) 0,29 (0,33) 0,46 (0,53) 0,49 (0,56) Højde af vindue i mm 0,32 (0,34) 0,51 (0,55) 0,55 (0,58) 0,38 (0,40) 0,61 (0,63) 0,64 (0,66) 0,39 (0,41) 0,61 (0,65) 0,64 (0,70) 0,46 (0,48) 0,71 (0,75) 0,74 (0,81) 0,45 (0,47) 0,71 (0,75) 0,76 (0,81) 0,53 (0,55) 0,83 (0,87) 0,89 (0,94) F T,max =1/4 F vind + F ramme (se tabel 7, hvor F ramme bestemmes med b r =1/2 b) (9) Tabel 5. Belastning F T,max i kn af trykbeslag for ét-fags vinduer med fast fag eller med thængt ramme båret af to konsoller jf. (5) to-fags vinduer med lodpost og med faste fag eller fag med thængt ramme båret af 3 konsoller jf. (7) samt for to-fags vinduer med lodpost og to sidehægte rammer båret af 3 konsoller jf. (8). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm Vindlast 1,0 kn/m 2 Vindlast 1,2 kn/m 2 0,30 (0,30) 0,40 (0,40) 0,51 (0,51) 0,61 (0,61) 0,36 (0,36) 0,48 (0,48) 0,61 (0,61) 0,73 (0,73) Højde af vindue i mm 0,40 (0,40) 0,54 (0,54) 0,68 (0,68) 0,81 (0,81) 0,48 (0,48) 0,65 (0,65) 0,81 (0,81) 0,97 (0,97) 0,51 (0,51) 0,68 (0,68) 0,84 (0,84) 1,01 (1,01) 0,61 (0,61) 0,81 (0,81) 1,01 (1,01) 1,21 (1,21) 0,61 (0,61) 0,81 (0,81) 1,01 (1,01) 1,21 (1,21) 0,73 (0,73) 0,97 (0,97) 1,21 (1,21) 1,45 (1,45) Tabel 7. Belastning F T,max i kn af trykbeslag for to-fags vinduer med lodpost og én sidehængt rammer og ét fast fag af samme bredde båret af 3 konsoller jf. (9). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm Vindlast 1,0 kn/m 2 Vindlast 1,2 kn/m 2 0,45 (0,47) 0,59 (0,60) 0,71 (0,75) 0,53 (0,55) 0,70 (0,70) 0,83 (0,87) Højde af vindue i mm 0,59 (0,61) 0,75 (0,76) 0,91 (0,95) 0,70 (0,70) 0,89 (0,92) 1,07 (1,11) 0,72 (0,74) 0,92 (0,95) 1,11 (1,15) 0,85 (0,87) 1,09 (1,12) 1,31 (1,35) 0,85 (0,87) 1,08 (1,11) 1,31 (1,37) 1,01 (1,03) 1,28 (1,31) 1,55 (1,62) Vinduesbånd Vinduesbånd deles beregningsmæssig i vinduespartier. Beregningen af den vandrette last foretages derefter for hvert enkelt vinduesparti. Døre Påvirkningen af tryk- og skråbeslag bliver som for sidehængte vinduer, selvom bundkarmen er fastholdt til fundamentet

19 Artikel fra SBi Artikel fra SBi Tabel 8. Belastning F T,max i kn af trykbeslag for dør med ét dørblad, dør med sideparti og dobbelt dør. For dør med sideparti er der regnet med et dørblad på mm. Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm Dør med sideparti Højde af dør i mm 2000 Dobbelt dør 2200 Tabel 9. Nominel belastning F K,N,max i kn af konsol når trykbeslag udelades forneden for ét-fags vinduer med fast fag eller med thængt ramme båret af to konsoller jf. (10) to-fags vinduer med lodpost og med faste fag eller fag med thængt ramme båret af 3 konsoller jf.(10) samt for to-fags vinduer med lodpost og to sidehægte rammer båret af 3 konsoller jf. (10). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm Højde af vindue i mm Vindlast 1,0 kn/m Vindlast 1,2 kn/m ,78 (0,82) 1,01 (1,06) 1,23 (1,28) 1,47 (1,51) 1,69 (1,73) 0,92 (0,96) 1,21 (1,27) 1,48 (1,53) 1,76 (1,81) 2,03 (2,08) 1 Dør med ét dørblad og uden sideparti Udeladelse af trykbeslag ved underkarm 0,85 (0,89) 1,10 (1,14) 1,36 (1,40) 1,60 (1,64) 1,84 (1,89) 1,00 (1,04) 1,32 (1,37) 1,63 (1,68) 1,92 (1,97) 2,21 (2,27) 0,90 (0,90) 1,12 (1,12) 1,36 (1,36) 1,58 (1,58) 1,08 (1,08) 1,35 (1,35) 1,63 (1,63) 1,89 (1,89) 0,99 (0,99) 1,23 (1,23) 1,49 (1,49) 1,73 (1,73) 1,19 (1,19) 1,48 (1,48) 1,79 (1,79) 2,08 (2,08) Når vinduet er monteret på konsoller (uden forlængerbeslag) kan trykbeslagene nederst på sidekarmen udelades, hvis trykkraften kan tages af konsollen. et kan dog ikke udelades ved hængsler. Når trykbeslagene udelades bliver konsollens bæreevne reduceret med halvdelen af den trykkraft trykbeslaget skulle tage (bæreevnen bliver kun reduceret med halvdelen fordi konsollens højde er det halve af konsollens længde). I praksis kan konsollen dimensioneres for den nominelle lodrette last: F K,N,max = F K, max + 1/2 F T,max (se tabel 9-11)(10) Vindlast 1,0 kn/m 2 Vindlast 1,2 kn/m 2 0,25 (0,29) 0,34 (0,39) 0,43 (0,50) 0,51 (0,59) 0,28 (0,32) 0,38 (0,43) 0,48 (0,55) 0,57 (0,65) 0,34 (0,39) 0,45 (0,52) 0,57 (0,66) 0,68 (0,79) 0,38 (0,43) 0,51 (0,58) 0,64 (0,73) 0,76 (0,87) 0,43 (0,50) 0,57 (0,66) 0,70 (0,81) 0,85 (0,98) 0,48 (0,55) 0,64 (0,73) 0,79 (0,90) 0,95 (1,08) 0,51 (0,59) 0,68 (0,79) 0,85 (0,98) 1,02 (1,18) 0,57 (0,65) 0,76 (0,87) 0,95 (1,08) 1,14 (1,30) Tabel 10. Nominel belastning F K,N,max i kn af konsol når trykbeslag udelades forneden for ét-fags vindue med sidehængt ramme båret af to konsoller jf. (10). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ) Bredde i mm Vindlast 1,0 kn/m Vindlast 1,2 kn/m ,27 (0,33) 0,40 (0,51) 0,43 (0,54) 0,29 (0,35) 0,43 (0,54) 0,46 (0,58) Højde af vindue i mm 0,34 (0,42) 0,53 (0,66) 0,56 (0,69) 0,37 (0,45) 0,57 (0,70) 0,61 (0,73) 0,42 (0,52) 0,65 (0,80) 0,68 (0,85) 0,46 (0,56) 0,70 (0,85) 0,73 (0,90) 0,50 (0,62) 0,77 (0,95) 0,81 (1,00) 0,54 (0,66) 0,83 (1,01) 0,87 (1,07) 33 34

20 Artikel fra SBi Artikel fra SBi Tabel 11. Nominel belastning F K,N,max i kn af konsol når trykbeslag udelades forneden for to-fags vinduer med lodpost og én sidehængt rammer og ét fast fag af samme bredde båret af 3 konsoller jf. (10). Talværdierne svarer til fladelasterne: 0,25 kn/m 2 og (0,35 kn/m 2 ). Bredde i mm Vindlast 1,0 kn/m 2 Vindlast 1,2 kn/m 2 0,37 (0,43) 0,46 (0,54) 0,56 (0,66) 0,41 (0,47) 0,52 (0,59) 0,62 (0,72) Højde af vindue i mm 0,47 (0,55) 0,61 (0,71) 0,73 (0,86) 0,53 (0,61) 0,68 (0,78) 0,81 (0,94) 0,59 (0,69) 0,74 (0,86) 0,90 (1,05) 0,65 (0,75) 0,82 (0,95) 1,00 (1,15) 0,70 (0,82) 0,88 (1,03) 1,07 (1,25) 0,78 (0,90) 0,98 (1,13) 1,19 (1,38) Den lodrette last fra et ét-fags vinduer kan tages af skråbeslag monteret under 45 på sidekarmene samt tilhørende trykbeslag. Trækkraft i skråbeslag F S og trykkraft i trykbeslag F T,max bestemmes af nedenstående formler og er i tabel angivet for mindre vinduesstørrelser. Den samlede lodrette last på det enkelte skråbeslag afhænger af vinduets hængsling. Idet F K,max betegner lasten pr. konsol beregnet for et tilsvarende vindue som angivet i afsnittet Vinduer båret af konsoller, skal skråbeslaget kunne tage en trækkraft på: F S = 2 F K,max = 1,4 F K,max (se tabel 12 og 13) (11) Denne kraft medfører et bidrag til den endelige trykkraft i det tilhørende trykbeslag på: F S = F K,max 2 Det hårdest belastede trykbeslag (ved skråbeslaget på sidekarmen i hængselssiden) skal da for faste vinduer og vinduer med thængt ramme kunne tage en samlet trykkraft på: Vinduer båret af skråbeslag - Type II Bagvæg Sidehængt vindue F T,max = 1/4 F vind + F K,max (se tabel 12) (12) og for vinduer med sidehængt ramme F T,max = 1/4 F vind + F ramme + F K,max (se tabel 13) (13) hvor: F vind er vindlast vinkelret på vinduesplanet F ramme er kraften i trykbeslaget fra momentet fra egenlasten af den gående ramme F K,max er den maksimale lodret last pr. konsol alle beregnet som for et tilsvarende vindue båret af konsoller. Betonbeslagskruerne i bagvæggen skal kunne tage F s henholdsvis F T,max. Skrueforbindelsen til vinduets karm påvirkes lodret af F K,max og vandret af 1/4 F vind + F ramme (F ramme kun for vinduer med sidehængt ramme). Skrueforbindelsen skal dimensioneres for resultaten 2 2 F Ø = (F K,max ) + (¼ F vind + F ramme ) (se tabel 14) (14) For trækarme kan det være lastkombinationen med alene permanent last der er afgørende for forbindelsen til vinduet, idet styrken for permanent last alene kun er 55% af styrken for lastkombinationer, hvori der indgår vindlast. I praksis vil det kun være tilfældet for vinduer med sidehængt ramme med trækarme. Skrueforbindelsen skal da kunne tage den permanente last 2 2 F p = (F K,max ) + (F ramme ) (15) Figur 3. Vindue med sidehængt ramme fastholdt til bagvæggen, men placeret i den ikke viste forvægs plan. Den lodrette last tages af de to skråbeslag ved sidekarmen og de tilhørende trykbeslag. Påvirkningerne vinkelret på vinduets plan tages af trykbeslag. ene ved under- og overkarm sikrer vinduets sideværts placering og tager momenter ved vinduer med sidehængte rammer. F P vil i praksis kun være lidt større end F K,max men da både F K,max og F ramme er fastsat på den sikre side, kan man sætte F P = F K,max : F K,max kan for vinduer med sidehængt ramme findes i tabel