Socialistisk Ungdomsfront Aktivitetsmøde 2015

Transkript

1 Socialistisk Ungdomsfront Aktivitetsmøde Fredericia,.-. november Kompendium 1

2 Kære SUF ere Så er der en måned til vores årlige aktivitetsmøde! Udover en weekend med gode kammerater fra alle dele af landet, så kan du også se frem til en weekend med vigtige politiske diskussioner, hvor du som medlem kan tage del i den organisatoriske og politiske udvikling af SUF. På aktivitetsmødet skal vi planlægge hvad SUF s arbejde kommer til at bestå af det næste år. Vi skal altså have vedtaget en arbejdsplan og et budget for det kommende år, der skal fastlægge hvilke politiske prioriteringer, SUF som organisation skal fokusere på det kommende år. Dette år kommer til at stå i klimakampens tegn. COP1 mødet i Paris er lige om hjørnet og vi skal derfor på gaden og aktionere for vores fælles klima. Derudover skal vi diskutere vores klima og milijø udtagelse, og snakke om den politiske bagrund for at vi skal protestere til COP1. Som noget helt nyt i år, skal vi på aktivitetsmødet diskutere et langsigtet stardegi papir for SUF. Her skal vi som organisation blive enige om hvilken politisk strategi, og hvilke langsigede mål vi har som organisation. Dette bliver uden tvivl genstand for en ophedet diskussion, så tag med og giv din mening til kende. Under mødet vil der være gruppearbejde om blandt andet ledelsens beretninger, arbejdsplanen, budgettet og udtalelserne, så du vil være klædt på til at kunne deltage i alle diskussionerne i stormødesalen. Vi har en verden at vinde - og det hele starter på SUF s Aktivitetsmøde.. -. nov. i Fredericia! Praktiske informationer Aktivitetsmødet kommer til at finde sted på Erritsø Centralskole, Krogsagervej 0, 000 Fredericia. Der bliver arrangeret en fællesafgange i bus fra København og en togafgang fra Århus. Der kommer mere information omkring dette i kompendium, som alle der er tilmeldt aktivitetsmødet modtager dage inden. Du kan dog stadig nå at stille forslag. På side i forretningsordnen, kan du se tidsfristerne for de forskellige typer forslag. Dine forslag skal indsendes til [email protected]. Hvis du har spørgsmål omkring aktivitetsmødet, så er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på telefon 1 6 eller [email protected] Deltagerbetaling: Din deltagerbetaling dækker kost, logi, mad, overnatning mm. Satserne lyder således: 0 kr. for folk, der slet ikke har mulighed for at betale. kr. for personer med en indkomst på SU-niveau eller lignende. kr. for folk, med en inkomst over SU-niveau. Indholdsfortegnelse Ledelsens forslag til dagsorden Side Ledelsens forslag til forretningsorden Side 4 Ledelsens politiske beretning Side 6 Ledelsens organisatoriske beretning Side Ledelsens økonomiske beretning Side Ledelsens forslag til budget Side Ledelsens forslag til arbejdsplan Side Ledelsens forslag til strategipapir Side Forslag til emnepolitiske udtalelse Side 1 Forslag til aktuel udtalelse Side Retningslinjer for herskerteknikker Side 1 Du kan læse mere på: Tidsfrister Når du modtager dette brev, så har der allerede været frist for ændringsforslag til vedtægter og emnepolitiske udtalelser og forslag til budget og arbejdsplan.

3 1) Dagsorden Fredag den. november.0 Ankomst begynder og indskrivning åbner 1.00 Aftensmad.00 Åbning af mødet og formalia.00 Beretninger - præsentation og gruppearbejde 1.0 Socialaktivitet.0 Stormødesekretariatet åbner 00.0 Eventuel deadline for ÆF (jf. forretningsorden) Lørdag den 1. november 0.00 Morgenmad 0.00 Beretninger - plenumdebat og behandlinger.00 Aktuelle udtalelser og revidering af de emnepolitiske udtalelser: Miljø og Klima- og energipolitik Gruppearbejde, plenumdebat og behandlinger.00 Frokost.00 Aktion 1.00 Arbejdsplan, budget og strategi - præsentation og gruppearbejde.00 Opstillinger :0 Aftensmad.0 Hygge og fest.0 Eventuelt deadline for ÆF (jf. forretningsordenen) Søndag den. november 0.00 Morgenmad 0.00 Arbejdsplan, budget og strategi - plenumdebat og behandling.00 Frokost.00 Valghandling :00 Evaluering.00 Afrunding og internationale. Oprydning.0 Afrejse Stil op som kasserer i SUF! Hvis du interesserer dig for SUF s økonomi og elsker at være aktiv er du måske SUF s nye kasserer. Som kasserer er du politisk valgt, hvilket vil sige at du sidder i ledelsen og at du har et stort ansvar for at økonomien fungerer. Som kasserer skal man lave løbende opdateringer til ledelsen og sikre ledelsen kan tage oplyste beslutninger når det vedrører økonomien. Du er desuden ansvarlig for at koordinationsgruppen er sat ind i økonomien så de kan tage ugentlige økonomiske prioriteringer. Ud over at du får en rigtigt stor indsigt i hvordan SUF fungerer politisk vil du også opleve hvordan det daglige maskineri fungerer. Det dækker over alt fra udbetaling af rejserefusioner, til ansøgninger til DUF og sidst men ikke mindst SUF s årsregnskab. Du skal ikke lade dig skræmme af tal og matematik, da dette slet ikke er nødvendige kompetencer for at være kasserer. Du skal blot have lysten og så skal du nok få en grundig oplæring! Hvis du gerne vil høre mere må du meget gerne kontakte Mads Malik Knudsen som er tidligere Kasserer.

4 ) Forretningsorden Dirigenter Minimum et SUF ledelsesmedlem åbner mødet og leder valget af fire dirigenter. Dirigenterne har ansvaret for at taletiden overholdes og at deltagerne holder sig til det emne, der er til debat. Ligeledes er det dirigenternes ansvar at opstille en procedure før hver afstemning, tage et beslutningsreferat og sørge for der ikke bliver brugt herskerteknikker i debatterne. Dirigenterne kan lave redaktionelle rettelser i vedtagne papirer.. Stemme- og regneudvalg Der nedsættes et stemmeudvalg på seks personer. Folk fra stemmeudvalget går af, hvis der skal tælles stemmer ved personvalg, hvor de selv er opstillet. Der nedsættes et regneudvalg på to personer, der kan lave udregninger til information under debatten og under behandling af budget.. Tale- og stemmeret Kun gyldige medlemmer af SUF, som har betalt medlemskontingent for indeværende år, kan indskrives som deltagere på stormødet. Alle indskrevne deltagere på stormødet har som udgangspunkt taleret og stemmeret efter vedtægterne. Dog kan et flertal af de indskrevne kvinder og nonbinære/transpersoner til en hver tid vedtage max 1 times selvorganiseret KUP (Kønsbaseret Undertryktes Plenum selvorganiseret forum for kvinder og nonbinære/transpersoner). Forslag om indskudt KUP stilles skriftligt til dirigenterne, som straks skal afbryde talerækken og sætte forslaget til afstemning, blandt de i disse spørgsmål stemmeberettigede deltagere. Afstemningen kan foretages hemmeligt, såfremt forslagsstillerne begærer det ved forslagets fremsættelse. Forslag om indskudt KUP kan vedtages ved simpelt flertal, blandt de i disse spørgsmål stemmeberettigede deltagere. Der kan kun vedtages indskudt KUP 1 gang pr. punkt Gæster kan tildeles taleret af dirigenterne under dagsordenspunkter, hvor det vurderes at være relevant. 4. Talerliste Ordet tildeles i den rækkefølge deltagerene har indtegnet sig hos dirigenterne. Talerlisten deles desuden op efter køn (hhv. mænd som en liste og kvinder og non-binære som den anden), så der sørges for at alle kan komme til orde, dog så førstegangstaler altid har forrang. For at undgå at dirigenterne kønner mødedeltagerne skriver man sig på en talerliste på tilmeldingsblanketten. Dirigenterne kan holde den ene af de to talerlister længere åben, hvis fordelingen af de to lister imellem er skæv. Der føres statistik over talere på køn, geografi, alder og andet dirigenterne finder relevant. Statistikken offentliggøres løbende under landsmødet, og den samlede statistik offentliggøres i førstkommende nummer af SUF s medlemsblad efter landsmødet, samt lægges op på facebookgruppen SUF Info og debat.. Talertid Taletiden er som udgangspunkt minutter ved førstegangsindlæg, og to minutter ved øvrige indlæg. Dog er taletiden ved førstegangsindlæg under ledelsens beretninger som udgangspunkt fire minutter. Dirigenterne kan ændre taletiden hvis det skønnes nødvendigt. Taletiden er dog altid minimum et minut. Ved opstillinger er taletiden for motivationer minimum to minutter. De opstillede skal oplyses om den præcise taletid seneste en halv time inden motivationerne afholdes. 6. Debat Dirigenterne kan begrænse en debat til ét indlæg imod et forslag og herefter ét indlæg for i den nævnte rækkefølge. Ligeledes kan dirigenterne begrænse debat til ét indlæg imod og ét for, herefter ét indlæg imod og ét for i nævnt rækkefølge. Forslagsstillere har fortrinsret til at motivere for egne forslag.. Afstemninger Forslag vedtages ved simpelt flertal (det vil sige når der er flere stemmer for end imod forslaget) med mindre andet er angivet i vedtægterne. Tre slags stemmer kan afgives: for, imod og blanke. Blanke stemmer tæller hverken for eller imod et forslag. Kræves en bestemt procentdel stemmer for eller imod et forslag, tælles blanke med i stemmegrundlaget, og ikke-afgivende stemmer fra de tilstedeværende tælles ikke med i stemmegrundlaget. Ved % blanke stemmer til en afstemning kan debatten genåbnes.. Skriftlige afstemninger Ved personsager (eksempel eksklusionssager og valg) er afstemninger skriftlige. I andre tilfælde end ved personsager, kan der afholdes skriftlige afstemninger såfremt to af deltagerne ønsker dette. Der fintælles altid to gange ved skriftlig afstemning. Ved skriftlig afstemning opbevares stemmematerialet en 1 time ved dirigentbordet. Derefter destrueres det. Ved stemmelighed i personsager trækkes der lod.. Procedure Deltagere, der er utilfredse med mødets ledelse, kan 4

5 begære ordet til procedure. Dette gøres ved at henvende sig til dirigentbordet, hvorefter ordet tildeles deltageren straks.. Budgetprocedure Ændringsforslag til budgettet behandles i følgende rækkefølge: Først behandles forslag der handler om indtægter og administration. Dette gøres, da disse ofte handler mere om at vurdere, hvordan virkeligheden ser ud, end om at besluttet hvad vi vil gøre. Derefter behandles forslag der sænker udgifter, så vi ved hvor mange penge vi har til rådighed i behandlingen.derefter behandler vi driftsresultat, så det bliver klart, hvor mange penge vi ønsker at bruge. Til sidst behandler vi forslag, der hæver eller opretter udgifter til aktivitet. Dette gøres i to runder. Først stemmer vi for eller imod hvert enkelt forslag. De forslag, der modtager flere stemmer for end imod, går videre til prioriteringen. Dette sikrer, at ingen forslag kan blive vedtaget uden at have opbakning fra flertallet. Hvis flere forslag, omhandlende samme post, vinder opbakning, behandles det her, hvilket af forslagene der skal indgå i prioriteringen. Derefter laver vi en prioritering mellem de forslag der fik opbakning. Prioriteringen foregår ved skriftlig afstemning, hvor deltagerne tildeler point til hvert af de forslag, der vandt opbakning i første runde. Der afgives point således, at det laveste antal point er 1 og det højeste antal point svarer til antallet af forslag. Stemmeudvalget regner pointene for hvert forslag sammen, og forslagene med det højeste antal point vedtages, indtil det vedtagne driftsresultat er nået. Såfremt det næste prioriterede forslag overstiger det vedtagne resultat, gives de resterende midler til denne post. F.eks. hvis post x foreslås hævet med.000 kr., men der kun er.000 kr. tilbage for at ramme driftsresultatet, tildeles post x.000 kr. Når det ikke er muligt at vedtage det næste prioriterede forslag inden for det vedtagne driftsresultat, er øvrige forslag faldet. Et ændringsforslag kan kun omhandle en post. Såfremt et stillet ændringsforslag ændrer flere poster, splittes forslaget op i forskellige ændringsforslag. Man kan naturligvis skrive i sin motivation, hvis flere ændringsforslag hænger sammen Tidsfrister. oktober kl.. Forslag til emnepolitiske udtalelser Forslag til budget Forslag til arbejdsplan Ændringsforslag til vedtægterne Ændringsforslag til stående emnepolitiske udtalelser 1. november kl. : Ændringsforslag til dagsorden Ændringsforslag til budget Ændringsforslag til forretningsorden Ændringsforslag til arbejdsplan Ændringsforslag til emnepolitiske udtalelser Nye forslag til aktuelle udtalelser Ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægter. november timer efter mødets afslutning: Ændringsforslag til ændringsforslag til budget Ændringsforslag til ændringsforslag til arbejdsplan Ændringsforslag til ændringsforslag til emnepolitiske udtalelser Ændringsforslag til aktuelle udtalelser Opstilling til kasserer. Mistillid Mistillid til dirigenterne gives samlet. I dette tilfælde overtager minimum to ledelsesmedlemmer dirigenternes erhverv. Stilleren af mistilliden må tale for i tre minutter. Herefter må dirigenterne tale imod denne i tre minutter. Vedtages mistilliden, leder et ledelsesmedlem valget af fire nye dirigenter. Genvalg kan finde sted.. Forbud Hverken glædes- eller mishagsytringer accepteres i mødesalen - dog kan dirigenterne i særlige tilfælde give tilladelse til spontane klapsalver. Dog ikke efter afstemninger, som er blevet vedtaget med stemmer imod. Rygning er forbudt i stormødesalen. Indtagelse af alkohol og andre rusmidler er forbudt på andre tidspunkter end under festen lørdag aften. Mobiltelefoner skal være slukkede eller lydløse.. Ændringsforslag Ændringsforslag samt ændringsforslag til ændringsforslag skal indeholde en begrundet motivation for forslaget.

6 ) Politisk beretning Politisk Valgkamp En af de største ting i den politiske kamp siden Landsmødet har uden tvivl været Folketingsvalget. Valgkampen resulterede som bekendt i en rød fremgang for Enhedslisten, men også en sort regering. Denne regering har allerede formået, at lave en række forringelser for arbejderklassen. De har droppet klimamålsætningerne, skåret kraftigt i ydelser til asylansøgere, afskaffet fattigdomsgrænsen og forringet kontanthjælpen. I hele valgkampen har SUFere landet over knoklet for at brede vores og Enhedslistens politik ud, at politisere unge og selvfølgelig at forsøge at bakke op om Enhedslisten. Et af de områder vi havde rigtig stor succes med var de sociale medier. Specielt på Facebook kom vi ud til rekordmange mennesker, f.eks. var der en af vores videoer, der nåede ud til personer. Vi var ungdommelige og provokerende, hvilket virkede rigtig godt. Dette skal vi tage ved lære af i vores fremtidige kampagner. Dog var der ikke særlig stor gennemsigtighed med hvem der bestemte, hvad vi slog op på de sociale medier, og mange af vores facebookopslag var dominerede af hvide mænd. I vores fremtidige kampagner er det vigtigt, at vi er alsidige i vores udtryk, så vi afspejler hele den brede befolkning. Overordnet set var valgkampen en bragende succes. Vi fik rigtig mange nye medlemmer og der blev startet en del nye lokalgrupper. Politiske budskaber De politiske budskaber fra SUF var meget koncentrerede om materialerne. Materialerne var pænere og mere gennemførte, end de har været i andre valgkampe, men er blevet for voksne. De mangler ungdommelig kant, skævhed og provokation. Dog formåede materialerne at henvende sig til en bredere gruppe af SUFere, end sådanne valgmaterialer ofte gør. Det var meget positivt, at vestjyder såvel som københavnere kunne identificere sig med det grafiske udtryk, da det skaber mere gejst. Valgkampen havde fire overordnede emner, disse var: uddannelse, ulighed, antiracisme og klima. Aktivitetsmødet i vedtog i arbejdsplanen for et afsnit om folketingsvalgkamp, heri stod blandt andet: Vi skal være dem med de benhårde antikapitalistiske analyser og med en helt klar feministisk vinkel og praksis. Her må man sige, at valgkampens politiske budskaber ikke stemmer overens med Aktivitetsmødets mandat. Der var ikke benhårde antikapitalistiske analyser og ej heller klar feministisk vinkel og praksis. Det er en klar politisk fejl, at en klar stormødebeslutning ikke følges særligt når det drejer sig om to for SUF så centrale temaer: antikapitalisme og feminisme. Ungdomsvalgkampsgruppen havde udarbejdet materialer, fremlagt disse for ledelsen og fået dem godkendt. Det er ukonstruktivt, at pege fingre af hvem som skulle have sørget for, at overholde mandatet fra Aktivitetsmøde, så i stedet bør man til næste folketingsvalgkamp have en mere klar ansvarsfordeling i mandataftalen mellem ungdomsvalgkampsgruppen og ledelsen (såfremt det er den samme organisering til næste valgkamp). Styrket racisme og politikerlede Valgkampen tog en enorm højredrejning. Den ekstremt hårde og racistiske udlændingepolitik, som DF er bannerfører for, var blevet normen. Det resulterede i, at arbejderklassen blev spillet endnu mere ud mod hinanden, og at der blev skabt et krystalklart os og dem. Valgresultatet afspejlede denne udvikling, og Dansk Folkeparti blev det andet største parti i Folketinget. En af årsagerne til dette er, at vi som venstrefløj ikke havde formået at stille et klart alternativ til rådighed og rykke befolkningen. Dette har dog ændret sig markant med flygtningebevægelsen. Et andet af valgkampens helt store emner var politikerleden. Arbejderklassen er dødtrætte af tomme løfter og levebrødspolitikere. De var desperate efter et alternativ. Desværre var det ikke venstrefløjen, der samlede denne utilfredshed op. Derimod har det nye parti Alternativet og populistiske partier som DF fået en kæmpe fremgang. Vi skal ikke lade disse partier fremstille sig selv som løsningen. Vi skal være alternativet. Vi skal være i øjenhøjde med arbejderklassen og kræve reelt demokrati, og skal gøre det klart for enhver, at løsningen ikke er pæne ord eller smarte kampagner, men en helt ny politik. Grækenland/EU Vi i SUF var yderst begejstrede, da Syriza vandt regeringsmagten i Grækenland. Det var et bevis på, at når venstrefløjen arbejder aktivt i bevægelserne og stiller en anden politik i udsigt end den neokapitalistiske nedskæringspolitik, så kan vi komme så bredt ud til befolkningen, at også de tror på et mere solidarisk samfund med en ordentlig økonomisk fordelingspolitik. Dog har begejstringen mistet pusten det seneste halve år. Grækenland skulle i foråret forhandle en langsigtet gældsplan med Eurogruppen, som er eurolandenes regeringer. Det græske folk havde ved valget i januar valgt Syriza og dermed sagt klart nej til den nedskæringspolitik, som EU har presset ned over landet til stor skade for befolkningen. Alligevel blev den græske 6

7 regering mødt med krav om massive nedskæringer og reelt truet af EU om konsekvenser ved ikke, at acceptere den gældsaftale EU havde fremlagt. Grækenlands regeringsleder Alexis Tsipras valgte derfor at udskrive folkeafstemning om gældsaftalen. Syriza ville ikke bøje sig for EU s krav, men var ikke klar til at træde ud af euroen. 61 % af grækerne stemte OXI/nej til folkeafstemningen. Fra EU s side var beskeden klar: EU er ligeglad med folkeafstemninger og det græske demokrati, og man forlangte, at EU s politik skulle gennemføres i klar modstrid med grækernes ønsker. EU forlangte en politik i modstrid med ethvert folkeligt mandat, hvilket reelt var et forsøg på EU s tredje statskup på få år. Uagtet resultatet af folkeafstemningen valgte Tsipras at sige ja til gældsaftalen på trods af store protester internt i partiet og på venstrefløjen generelt. Kort efter at Tsipras accepterede gældsaftalen og der kom splittelse i Syriza, udskrev han nyvalg. Det blev til en sejr for Syriza, idet man stort set fastholdte valgresultatet og udbryderne af Syrizas parti Folkelig Enhed ikke kom over spærregrænsen. Derfor er den græske venstrefløj meget splittede. Der er brug for, at vi i Danmark fortsat viser vores solidaritet og støtte til grækerne mod nedskæringspolitikken. Det gør vi bedst ved fortsat at mobilisere og rejse krav i dansk politik mod EU s nedskæringspolitik, som også dikterer den førte økonomiske politik i Danmark. Vi skal stå sammen, når vi presser kapitalismen. rullede bevægelsen som en snebold, og blev time for time større og større og mere og mere radikal. SUF og SUFere var fra start i den absolutte front og med til koordinere, politisere og ikke mindst radikalisere bevægelsen. SUFere har tolket, kørt, sejlet, hjulpet på toge og demonstreret. Men vi har også udfyldt en vigtig opgave i at koordinere og organisere nye netværk og initiativer, ikke mindst Welcome to Denmark. SUFere har spillet en helt central rolle i, i samspil med resten af de aktive i bevægelsen, at formulere en mere visionær og systembrydende politisk platform end vi har set i nogen massebevægelse i Danmark de seneste mange år. Bevægelsen har udfordret den politiske konsensus, EU s grundlæggende legitimitet og sat arbejderklassens selvorganisering helt frem på den politiske dagsorden. Det er længe siden, at vi har set en så bred og samtidig så radikal bevægelse i Danmark og på tværs af Europa. Derfor er det nu SUFs opgave at opbygge bæredygtige og vedvarende organiseringer og samarbejde i bevægelsen. Både for at forsætte det konkrete solidaritetsarbejde, men også for at opsamle bevægelsens erfaringer med selvorganisering og udvikle nye politiske krav, når vi uundgåeligt støder panden mod systemets begrænsninger. Flygtningesituationen I Mellemøsten, og især i Syrien, er situationen meget ustabil som konsekvens af mange stridende parter. På den ene side står USA og dets allierede, der ønsker at vælte Assad-styret og på den anden side Rusland m.fl., der ønsker at bevare ham ved magten. Midt i det står Islamisk Stat som også har gjort livet utrygt for utroligt mange mennesker. Denne krig har stået på siden og har indtil videre kostet mennesker livet alene i Syrien. Kombineret med historiske tørker forårsaget af den globale opvarmning, har det tvunget millioner af mennesker på flygt. Langt størstedelen af disse flygtninge er internt fordrevne i Syrien eller bosat i lejre i nabolandene, mens en lille del er søgt mod Europa. I starten af september ankom de første store grupper flygtninge til Danmark. De satte sig selv på Danmarks og SUFs politiske dagsorden, da de agerede kollektivt og nægtede at lade sig stoppe på deres vej til Sverige. De ramte søndagsnyhederne, og allerede samme aften stod hundredvis af mennesker klar til at give lift, donere mad og tæpper og generelt hjælpe dem i deres kamp. Derfra

8 4) Organisatorisk beretning SUF er en organisation som konstant bestræber sig på at skabe aktivitet. Overordnet har der været en masse aktivitet det sidste halve år, hvilket kun er positivt. SUF oplevede under folketingsvalget en stor medlemsfremgang, ligesom der har været medlemsboom oven på flygtningesituationen i Danmark. Faglig SUF Nordvest har holdt en byggefestival, hvor de blandt andet samarbejdede med BJMF ungdom, DGS, PLS og EEO om at sætte fokus på at den store mangel på praktikpladser og ungdomsboliger. Det blev en kæmpe succes og det lykkes dem at komme i medierne. Internationalt Der er sket en masse på den internationale bane det sidste halve år. Vi har blandt andet en international gruppe som kører kontinuerligt. Lige nu er planlægningen af protesterne omkring COP1 godt i gang, og SUF står for at sende en bus afsted med aktivister til Paris. Udover at sende aktivister afsted til selve topmødet, bliver der også planlagt aktiviteter i Danmark op til mødet. Vi har i ledelsen prioriteret, at mobilisere til COP1 dette halve år. Det har vi gjort ved at lave en skolestartskampagne med fokus på klima og vi har generelt forsøgt at sætte fokus på klima, både internt i organisationen, men også eksternt. Aktivitetsmødet i havde i arbejdsplanen for valgt at SUF skulle sende aktivister til G topmødet. Det skete ikke, da mødet lå den 4.-. juni og i ledelsen kunne vi ikke følge op på denne beslutning og mobilisere. Det er meget beklageligt. Det bunder i, at vores konstituerende ledelsesmøde lå d..-1. juni og vi derfor ikke, på daværende tidspunkt, havde formået, at få et overblik over organisationen og hvilke mandater vi var bundet til, jf. aktivitetsmødets arbejdsplan. Derudover havde aktivitetsmødet også besluttet, at der skulle sendes folk til en feministisk festival i Sverige. Arbejdet med at planlægge turen og de praktiske aspekter var i gang. Så kom der et folketingsvalg og det blev prioriteret over den feministiske festival. Det er selvfølgelig også beklageligt. For at følge op på den del af arbejdsplanen, der handler om besættelsen af Palæstina, besluttede ledelsen, at der konstant skulle være de velkendte, orange Boycot Israel -klistermærker tilgængelige for lokalgrupperne. Dette er dog i skrivende stund endnu ikke blevet gjort. Et af de store internationale temaer i år har været situationen i Grækenland. Her har SUF også været på banen, og været ude offentligt og støtte et nej til folkeafstemningen i juli. SUF har også fået ny søsterorganisation i Grækenland, Folkelig Enhed, som vi glæder os meget til at skulle arbejde sammen med. Folketingsvalget I sommeren var der folketingsvalg, og SUF førte et brag af en valgkamp. Stort set alle vores lokalgrupper var på gaden og lave aktivisme. Derudover dukkede der adskillige nye lokalgrupper op under valgkampen, og generelt var der en masse aktivitet. Denne valgkamp har været med til at styrke SUF som organisation. Vi har fået en masse nye medlemmer, og mange af dem er også blevet aktive. Vi har også været meget gode til at følge op på alle de nye medlemmer. Der er blevet organiseret rundringninger for at aktivere dem, og der er også blevet afholdt et introseminar, der fokuserede på at skole de nye kammerater. En ting vi skal gøre bedre til næste Folketingsvalg er at hype valget, inden der bliver trykket på knappen. Der har ikke været så stort fokus på valgkampen internt i organisationen før lige op til valget. F.eks. lagde man et blockupy seminar oven i valgkampsseminaret, og der blev ikke nævnt noget om valgkampen på vores sidste stormøde. Til næste gang skal vi blive bedre til at skabe gejst, og starte med den interne mobilisering i bedre tid og have mere fokus på dette. Skoling Siden den sidste beretning blev skrevet er der løbet en del skoling af stablen. Tilbage i starten af maj afholdt Kvindegruppen feministisk seminar i København, hvor der var cirka deltagere. Indholdet spændte fra basisoplæg om feminisme og marxistisk feminisme til et oplæg fra Everyday Sexism Project Danmark. Seminaret varede dage og var vellykket. Efter skolestartskampagnen blev der afholdt introseminar midt i september i Århus. Seminaret var målrettet de nye medlemmer, der kom til under valgkampen og skolestartkampagnen. Derfor var programmet også præget af en masse basisskoling, såsom intro til socialisme og feminisme. Grøn Gruppe, International Gruppe og Faglig Gruppe holdt alle oplæg på seminaret, så de nye medlemmer også fik en introduktion til nogle af vores emnegrupper. Seminaret var grundlæggende vellykket, men deltagersammensætningen bar præg af den manglende skolestartskampagne i øst. Skolingsgruppen har desuden påbegyndt arbejdet med at samle et skolingskatalog.

9 Skolestartkampagnen Dette års skolestartkampagne havde miljø og klima som tema. Skolestartkampagnen havde et dårligt udgangspunkt på grund af valgkampen, derfor begyndte planlægningen sent og det var sværere end normalt at finde folk til bilerne på grund af reeksaminer på universiteterne. Selvom disse vilkår var gældende for hele landet, var der alligevel stor forskel på hvilken kampagne vi lavede i den østlige og den vestlige del af landet. Vest endte med at køre kampagnen i to uger og kom ud til det meste af Jylland, både nuværende og potentielle lokalgrupper. Efter kampagnen er flere lokalgrupper startet op og flere er blevet medlemmer i de fungerende lokalgrupper. Alt i alt fik vest samlet op på det momentum der var efter valgkampen. Kampagnen var drevet hovedsagligt af jydesekretæren, hvilket havde en stor indflydelse på resultatet. I Øst formåede vi ikke at udføre en tilfredsstillende skolestartskampagne. Kampagnen blev nedlagt om tirsdagen i anden uge, den blev kun kørt i København, mens SUF Sydhavsøerne kørte på Lolland og Falster med hjælp fra lokalsekretæren. Nedlæggelsen medførte, at Fyn og dele af Sjælland ikke blev dækket. Kønsbaseret Undertryktes Plenum (KUP) Et tiltag vi har lavet i ledelsen er, at vi har ændret vores kvindeplenum til Kønsbaseret Undertryktes Plenum (forkortet KUP). Det har vi gjort for at inkludere nonbinære transpersoner. KUP er en stor succes, og vi har blandt anderet formuleret forslaget til forretningsordenen om undertryktes plenum på stormødet. Et andet tiltag vi har gjort i denne sammenhæng er at vi har udvidet vores kønsopdelte talerliste, så der nu er en talerliste for folk der identificerer sig som mænd, og en liste for folk der identificerer sig som kvinder eller nonbinære transpersoner. Lokalgrupper Lige nu har vi omkring - 0 lokalgrupper, nogle af dem er meget velfungerende og andre er stadigvæk under opstart. Vi har en rimelig god geografisk spredning af lokalgrupperne, dog er der nogle områder hvor der ikke er så mange. Når det er sagt, har vi i SUF, blandt andet på grund af den stigende aktivitet vi så under valgkampen, fået lokalgrupper i områder, hvor vi ellers ikke har stået så stærkt de sidste par år. I forhold til situationen med flygtninge i september, viste mange lokalgrupper, at de var i stand til at handle hurtigt på aktuelle sager. Dog er der stadigvæk også en del lokalgrupper, der ikke står så stærkt endnu. Ledelsen Ledelsen, der blev valgt på Landsmødet, er en velfungerende ledelse. De har for efteråret valgt at ligge fokus på miljø og klima, da der er COP1 til december. En konkret prioritering ledelsen foretog dette halvår var, at vi valgte ikke at prioritere retsforbeholdsvalgkampen. Dette gjorde vi da det lå på samme tid som COP1 som er en prioritet i arbejdsplanen, samt at vi vurderede, at der ikke var kræfter i organisationen til at gøre begge dele.

10 ) Økonomisk beretning Det samlede overblik over økonomien skal man finde i den økonomiske status. Herunder er ledelsens udlægning af de større ting, der er sket i SUFs økonomi siden landsmødet. Den tidligere ledelse modtog i medio en sygemelding fra den tidligere lokalgruppesekretær. Dette var en meget alvorlig situation. Ledelsen havde på mange måder forsømt sit arbejde og overbebyrdet lokalgruppesekretæren med for mange opgaver. Sygemeldingen sammen med for mange ikke lokalgrupperelevante arbejdsopgaver gjorde, at der skulle løftes et stort arbejde for at gøre lokalgrupperne klar til bl.a. den valgkamp, der lå lige om hjørnet. Den tidligere ledelse valgte derfor at ansatte en vikar. Dette var på baggrund af to overordnede grunde. Først og fremmest for at sikre at lokalgruppesekretæren kunne komme godt tilbage på arbejde, men i lige så høj grad for at sikre lokalgruppernes parathed til få en masse nye medlemmer og lavet noget fed aktivisme, som vi ser det ske ved valgkampe. Man har førhen i SUF haft vikarer inde, når en ansat har været sygemeldt. Disse penge har man fået betalt af kommunen i form af sygedagpenge. Dette har vidst sig ikke at være muligt denne gang, da processen blev sat i gang for sent. Derfor har det selvfølgelig en indvirkning på økonomien, da der i budgettet selvfølgelig ikke var sat penge af til en fuldtidsvikar. Ledelsen valgte derfor at budgetreviderer i posten. Det totale beløb for ansættelsen er 0.4, kr. Efter valget og udgiften til vikaransættelse stod vi med et relativt presset budget. Ledelsen valgte derfor at gennemgå hele budgettet. Det var et klart mål for ledelsen at lave et revideret budget, der kunne føre til at, som minimum, ville løbe rundt uden underskud. I den forbindelse lavede ledelsen en række budgetrevideringer. Udgangspunktet for mange budgetrevideringer har været det realistiske billede af, hvad der ville blive brugt på posten. Således er en række af tallene i revideret budget udtryk for en efterregulering. En af de væsentlige ændringer i den forbindelse er kampfonden, som er sat kraftigt ned, da.000 på nuværende tidspunkt virker urealistisk. Aktivitetsmødet satte et mål om.000 kr. i kampfondsdonatio ner, men der har i løbet af året ikke været gjort nogen nævneværdig indsats for at nå det tal. En væsentlig del af pengene i kampfonden er ikke donationer men andre indtægter. Skolestartskampagnen er halvvejs finansieret af Enhedslisten. Den har i år kostet langt mindre end det afsatte. Det er desværre hovedsageligt udtryk for, at der blev kørt langt mindre skolestart end man havde håbet, som det omtales i den organisatoriske beretning.

11 6) Budget Vi har skrevet et papir der forhåbentlig kan afklare eventuelle spørgsmål I har til budgettet. Hele udarbejdelsen af budgettet er med udgangspunkt i vores forslag til arbejdsplan for. Støtte fra DUF: Et budget arbejder med de udgifter og indtægter man får i løbet af et år, derfor lægger vi budget efter de penge vi får udbetalt i november og ikke de penge vi får udbetalt her til år. Det betyder at selvom vi igen i år får en lavere DUF, får vi ikke nødvendigvis samme DUF sats næste år. Ledelsen har taget en beslutning om at arbejde for at komme op på næste DUF sats, hvor vi skal have 00 medlemmer. Derfor er Støtte fra DUF i vores budgetforslag også højere end budgettet for. Bundlinje Ledelsen har valgt at foreslå en bundlinje på kr. Grunden til vi har valgt at ligge bundlinjen så højt er bl.a. for at have en buffer til uforudsete udgifter og for at bygge på en opsparing hvis der nu skulle ske noget drastisk med SUF s økonomi. I ledelsens budgetsforslag er resultatet langt højere, så der er penge til alle de idéer og forslag SUFerne kunne have til dette års aktivitetsmøde. Da vi har valgt at ligge budgettet efter arbejdsplanen, er der sat penge af til alle de seminarer og arrangementer vi har besluttet at afholde. Derfor er de forskellige emnepolitiske poster også skævt fordelt, da vi har besluttet at prioritere nogle emner frem for andre. Ledelsen har valgt at oprette posten andre materialer og kampagner hvis Koo skulle stå i en situation hvor de gerne vil trykke en masse flyers, men ikke vil tage pengene fra emnegruppeposter, som i nogen grad er praksis i dag. Indtægter Budget Kontingenter Støtte fra DUF..000 Lydindtægter Andre indtægter I alt Indtægter..000 Udgifter Budget Aktiviteter Blomster og Barrikader Landsmøde.000 Aktivitetsmøde.000 Ledelsesmøder Sommerlejr Lokalefaciliteter Støtte til lokalgrupper Støtte til andre Internationalt arbejde.000 Fagligt arbejde Klima og miljø arbejde.000 Uddannelsespolitisk arbejde Antiracistisk arbejde feministisk arbejde.000 Kønspolitisk arbejde.000 Emnegrupper.000 Skoling Internationale protester Skolestartskampagne Forberedelse af skolevalg.000 Andre materialer og kampagner.000 Anden rejserefusion.000 I alt aktiviteter Administration Anskaffelser.000 Porto og fragt.000 Renter og gebyrer.000 Revision Medlemsskab af DUF 4.00 Kopiering, service mm..000 Lyd 64, Telefon, internet og abbonomenter Husleje SatSek Husleje og el.000 Organisationssekretær 1.,4 Lokalgruppesekretær 1.,4 Bogholder 61.0,4 Faglig sekretær 61.0,4 Jyllandssekretær 61.0,4 Ansatte rejser.000 Diverse udgifter ansatte Diverse sekretariatsudgifter.000 I alt administration 0. Resultat 6.

12 ) Arbejdsplan SUF arbejdsplan beskriver, hvilke politiske begivenheder vi som organisation skal fokusere ekstraordinært på i. Det kommende år byder på en del kampe både på det antiracistiske område og uddannelsesområdet. Mange af de protester vi kommer til at se vil formodentlig være affødt af regerings reformer. Det er vigtigt at vi styrker bevægelserne, støtter modstanden mod nedskæringspolitik og mobilisere folk til at deltage i den. Derudover skal vi også udvikle os organisatorisk. Vi skal køre en velforberedt skolestartskampagne, holde en skolende sommerlejr og afholde to politiske og velbesøgte stormøder. Den parlamentariske situation og de kommende kampe I sommeren fik vi en Venstre-regering, der sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative danner flertal i parlamentet. Det betyder at arbejderklassen i fremtiden vil blive udsat for en række forringelser, udover dem den forrige regering gennemførte. Det er vigtigt at regeringens forslag møder massiv modstand. Når arbejderklassen bliver frustrerede over at der igen bliver skåret ned på uddannelserne, sygehusene eller overførselsindkomsterne, så skal vi som venstrefløj møde dem i øjenhøjde. Vi skal præsentere et politisk alternativ, og aktivere dem i kampen for dette. Vi skal mobilisere til aktioner og demonstrationer, og styrke bevægelserne. I tråd med denne målsætning, er der to politikområder, der vil give mening, at prioritere det kommende år. Antiracisme De sidste mange år har vi på venstrefløjen stået uden nogen klar strategi for, hvordan vi vender udviklingen med stadigt stærkere racisme i Danmark. Efterårets flygtningebevægelse satte en stopper for denne tendens, og viser vejen frem for, hvordan vi opbygger sociale bevægelser mod racisme og fremmedhad. Bevægelsen kunne derudover prale af at være den første store, sociale bevægelse i rigtig mange år Selvom det ikke kan lade sig gøre at kopiere én situation og genskabe succesen, giver bevægelsen nogle gode erfaringer om, hvordan vi fremover kan samle folk til kamp mod racisme. Disse erfaringer er først og fremmest: Konkret solidaritetsarbejde med de berørte mennesker. I stedet for at rette krav mod Christiansborgs mure, var bevægelsen først og fremmest direkte handling, hvor alle deltagende kunne se, at deres arbejde gjorde en konkret mærkbar forskel for rigtige mennesker. Bevægelsen udgjordes i meget høj grad af selvorganisering blandt danskere, der selv havde flygtningebaggrund. Fokus i bevægelsens arbejde var på, hvad den selv ville skabe af udvikling. Derved adskilte den sig fra mange andre initiativer, der først og fremmest eksisterede som reaktion på initiativer fra højrefløjsbevægelser. Vores målsætning på området for det kommende år er at etablere solidaritetsnetværk, der løbende er i stand til at yde praktisk hjælp til flygtninge, både når de ankommer til landet, men også til at komme videre nord på. Disse netværk kan forhåbentlig danne basis for organiseret modstand, når/hvis regeringen forsøger at score stemmer på at stramme flygtningelovgivningen. Fagligt arbejde På den faglige front, starter vi med et seminar om arbejdstid. Her skal vi diskutere forholdet mellem arbejdstid og fritid. Der kommer til at være en skarp feministisk vinkel på seminaret, eftersom at kvinderne har hovedansvaret for det reproduktive arbejde*, hvilket giver dem markant mindre fritid. Seminaret kunne meget vel fungere som indledning til arbejdet med overenskomstforhandlingerne i 1. Vi skal også deltage i Jobpatruljen, og mobilisere til det. *Reproduktivt arbejde: Arbejde som tøjvask, madlavning og børnepasning. Det er alt det arbejde, som gør at vi kan overleve og er i stand til at passe vores daglige forpligtelser så som at gå i skole eller på arbejde. Dette har kapitalisterne også en interesse i, eftersom at mætte og glade arbejdere er mere effektive. Skoling Vi skal styrke vores interne skoling. Dette er vigtigt, fordi skoling skaber aktivisme. Når man først har forstået de grundlæggende fejl ved kapitalismen, patriarkatet og racismen, er man langt mere oplagt til at gå på gaden, sige fra og dele de socialistiske værdier. For at bekæmpe undertrykkende strukturer bliver nødt til at forstå dem. En del af denne skoling skal handle om de lokale aktiviteter der er rygraden i SUF s arbejde. SUF ere skal rustes til at tage de lokale politiske kamp op. Derudover har vi fået et enormt boost i vores med-

13 lemstal, og det er vigtigt at vi ikke glemmer at dele vores viden og erfaring vi har samlet gennem årene. Vi kan ikke forvente at alle der melder sig ind i SUF kan alle teorier og analyser på rygraden. Hvis man som nyt medlem skal have mulighed for at udvikle sig selv og SUF s politisk, er en forståelse for den politik vi arbejder med essentiel. Derfor skal vi også fortsætte den kontinuerlige skoling i lokal-og emnegrupperne. Seminarer i Masseseminar om racisme: For at aktivt kunne modarbejde den undertrykkelse indvandrere og flygtninge bliver udsat for, er vi nødt til at forstå undertrykkelsen. Dette er især vigtigt, fordi vi er en organisation med et kæmpe flertal af hvide. Vi skal blive opmærksom på vores privilegier og støtte den antiracistiske kamp. Seminar om arbejdstid med skarp feministisk vinkel Rød skole: Et masseseminar som har til formål at lære SUFere at anvende marxistisk metode og tænkning i deres daglige politiske arbejde. Seminaret skal have indhold for nye SUFere, men det er vigtigt, at der også er oplæg på højt teoretisk niveau, som kan tiltrække ældre kammerater. Et basisseminar efter skolestartskampagnen. Et seminar der handler om at styrke lokalgrupperne. Emnegrupper SUF s emnegrupper er en vigtig del af vores politik udvikling og vores evne til at grave dybt, samt favne bredt jf. den politiske situation. Derfor vil vi, det kommende år, sætte fokus på at styrke disse organer i SUF. Forholdet mellem lokalgrupperne og emnegrupperne skal styrkes således at resten af organisationen kan følge med i, og lære om de politiske kampe, som er kernen af emnegruppernes politiske arbejde. Vi skal formå at have emnegrupper der er i stand til at kontinuerligt reagere på aktuelle nyheder vedrørende deres politiske fokus, og dernæst videreformidle dette til resten af SUF. Hvordan Emnegrupper skal i langt højere grad inddrages når politik behandles i resten af organisationen der har relevans for deres politiske fokus. Der skal lægges langt større fokus på at udarbejde oplæg og workshops der står til rådighed for resten af organisationen, så lokalgrupperne kan drage på emnegruppernes viden og erfaring med det specifikke emne der arbejdes med. Dette vil dernæst også blive opdateret inde på SUF s hjemmeside i form af en oversigt over emnegrupper og oplæg/workshops, hvorefter det vil blive langt lettere for lokalgrupperne at kontakte emnegrupperne og skaffe skoling til deres møder. Sørge for at emnegruppernes aktivitet bliver delt i form af medier som Facebook, Blomster & Barrikader og SUF s hjemmeside så resten af organisationen kan få gavn af den politik udvikling der foregår i emnegrupperne. Skolevalg I vinteren 1 skal der igen være skolevalg ude på folkeskolerne. Dette er en prioritet for SUF at deltage i, eftersom det er en fantastisk mulighed for at komme ud med vores politik, give vores medlemmer nogle erfaringer som debattører og få flere folkeskoleelever ind i SUF. Til skolevalget er det et mål for SUF at komme med de overbevisende argumenter og revolutionære vinkler på de emner, der bliver taget op. For at undgå at det er en meget lille gruppe mennesker, der kommer til at sidde med al ansvaret, som det skete sidste gang, så er det vigtigt at vi starter planlægningen i god tid. Derfor skal vi allerede gå i gang i. Første skridt i forberedelserne er at deltage i de indledende møder sammen med de andre ungdomspartier. Her skal vi bl.a. arbejde for, at emnerne bliver neutralt præsenteret, så eleverne ikke forbereder sig på et emne der hedder afskaf topskatten, men derimod bare topskat. Derudover skal vi også sørge for, at vi er tip top forberedte rent organisatorisk. Vi skal opreklamere skolevalget internt, og så der kommer så mange SUF ere så muligt ud på skolerne som debattøre. Her er det vigtigt, at vi sørger for at have en lige fordeling mellem kønnene og erfarne/uerfarne debattørere. For at SUF erne føler sig klædt på til at deltage i en paneldebat skal vi arrangere debattørtræning.. Her skal vi være opmærksomme på, at vi som revolutionære har en ekstra udfordring, fordi folk som oftest ikke har hørt vores argumenter før. For debattørtræningen bliver vellykket og skolende, så skal vi starte planlægningen i slutningen af. Efter skolevalget er det vigtigt at aktivere vores nye medlemmer, så de kommer til at føle sig som en del af SUF. Derfor skal vi arrangere vi et folkeskoleseminar, der kan samle de nye SUF ere op og give dem en solid omgang basisskoling. Det er vigtigt at starte forberedelserne i god tid, hvis seminaret skal blive en succes,. Derfor skal vi begynde planlægningen i slutningen af. Skolestartskampagne I skal vi køre skolestartskampagne. Det skal vi,

14 Arbejdsplan- forsat Ændringsforslag til Arbejsplan fordi det er en af vores bedste muligheder for at nå ud til de unge vi gerne vil organisere og politisere. En vellykket skolestartskampagne betyder flere aktive SUF ere samt flere og stærkere lokalgrupper. Hvis skolestartskampagnen skal fungere efter hensigten er det vigtigt, at vi starter tidligt med forberedelserne. For at nå ud til den størst og bredest mulige mængde af potentielle SUF ere, så bør kampagnens politiske indhold forholde sig til de problemstillinger som folk i vores målgruppe finder vigtige, eller som de møder i deres dagligdag. Disse pointer skal præsenteres på en original måde, så vi ikke ligner de andre ungdomspartier. Hvis vi skal vække folks interesse, er det altafgørende at kampagnen bliver mere end en flyeruddeling. Vi skal nytænke kampagen, så vi ikke reproducere dårlige vaner. Derudover skal vi prioritere både at komme ud på de gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne. Det er vigtigt at hele organisationen føler ejerskab over skolestartskampagnen. Derfor skal materialerne og tidsplanen for øst og vest skal ligge klar til sommerlejren, og en af dagene skal have det samme tema som skolestartskampagnen. Vi skal også, så vidt det er muligt, inddrage lokalgrupperne i forberedelserne, for på den måde at gøre kampagnen mere lokalt forankret. Vi skal sørge for, at kampagnen handler om et emne, der er vigtigt og relevant for de unge vi møder ude på skolerne. Derfor skal vi stræbe efter, at SUF erne på gymnasiale uddannelser og tekniske skoler inddrages i planlægningen. Skolestartskampagnen skal følges op af intromøder i lokalgrupperne. Vi skal sørge for at støtte lokalgrupperne og hjælpe dem med at finde oplægsholdere, hvis det er nødvendigt. For at knytte de nye medlemmer tættere til SUF, og give dem en god basisforståelse af socialisme og undertrykkelse, skal vi også afholde et basisseminar efter skolevalget. Sommerlejr I skal vi afholde en skolende og velbesøgt sommerlejr. Hovedformålet skal være at skole vores medlemmer, så de kommer hjem med en masse ny viden, de kan bruge i deres fremtidige politiske arbejde. Derfor er det vigtigt, at programmet indeholder en god blanding af ABC- og ÆØÅ-oplæg, og en bred vifte af emner, så alle medlemmer får noget ud af sommerlejren. Derudover skal vi også bruge lejren til at knytte SUF erne tættere sammen, og give dem gejst til det nye år Forslag: Side linje Der indsættes: I SUF vil vi desuden lave en lækker og revolutionær sangbog som SUFere kan købe billigt på seminarer og stormøder Stillet af: Rune Popp ( SUF skolingsgruppen)

15 ) Strategipapir Igennem SUFs levetid har vi på aktivitetsmøderne fastlagt hovedlinjen i vores aktiviteter for det kommende år. Det er godt, at vi på denne måde skaber en kollektiv bevidsthed om, hvilken retning vi skal gå. Men de årlige arbejdsplaner har også deres svagheder. De giver os ikke en anledning til at diskutere den overordnede retning for vores politiske arbejde på en flerårig basis. Vi har en overordnet plan om en revolution (minimumsprogrammet), og så planlægger vi vores aktiviteter det næste års tid i arbejdsplanen. SUF mangler en måde at diskutere vores strategi på, der har en kortere tidshorisont end det skal ende i en revolution og socialisme. Det er den diskussion, der skal tages med nærværende strategipapir. Hvad er vores strategi for at styrke vores egen og arbejderklassens position ikke det næste år, men over en årrække? Hvordan ser vi vores egen rolle på venstrefløjen, både i Danmark og i Europa? SUFs rolle på den danske venstrefløj Da SUF blev stiftet i 01 var projektet først og fremmest at samle den revolutionære ungdom. Den gang eksisterede en række forskellige organisationer, der trods visse forskelligheder grundlæggende forsøgte at mobilisere de samme mennesker. To af disse organisationer Rebel og Enhedslistens Ungdomsnetværk blev til SUF. To af de andre Rød Ungdom og Offensiv eksisterer i praksis ikke længere. I dag er SUF den eneste store, revolutionære ungdomsorganisation. Samtidig har situationen for hele den danske venstrefløj ændret sig voldsomt. Enhedslisten står lige nu som det eneste parti, der ikke kritikløst tilslutter sig den EU-dikterede nedskæringslinje. Samtidig er partiet vokset i størrelse og legitimitet bredt i befolkningen. SUF, der tilhører samme politiske strømning som Enhedslisten, er og har været en del af denne udvikling. Som venstrefløj står vi langt stærkere, end vi gjorde for ti år siden. Og med stor styrke følger et stort ansvar. I stedet for blot at samle den revolutionære ungdom, der var SUFs umiddelbare opgave, må vores hovedopgave fremover være at udvide venstrefløjen. Vi og Enhedslisten er de eneste, der er i stand til at formulere politik, der placerer sig til venstre for Socialdemokratiet. Vores opgave er at opsamle alle de unge, der i deres dagligdag oplever og er frustrerede over neoliberalismens angreb på deres levevilkår. Dette skal ske gennem antikapitalistiske paroler. Når vi først har samlet folk op, er det vores opgave at radikalisere og skole. SUF skal bevare sin status som revolutionær ungdomsorganisation SUF og bevægelserne SUF baserer sig grundlæggende på den opfattelse, at det er bevægelserne, der skal drive politiske forandringer og - i sidste ende en revolution fremad. Samtidig er grundstammen i vores organisation lokalgrupperne, der endnu ikke har vist sig at være rigtig nyttige, når det kommer til at sætte gang i bevægelsesarbejde rundt omkring i landet. Hvis vi for alvor skal være en organisation, der kan katalysere sociale bevægelser, skal vi organisere os på en anden måde. Lokalgruppen har mange kvaliteter, som vi også har beskrevet i den emnepolitiske udtalelse Lokalgrupper en slagkraftig strategi fra landsmødet i. Lokalgrupperne er et fantastisk sted at aktivere og politisere nye kammerater, ligesom det giver et godt fællesskab til at mødes kammerater af alle slags og diskutere politik. Desværre har det i praksis vist sig, at lokalgruppernes evne til at sætte gang i sociale bevægelser er ganske begrænset. Når SUF for alvor rykker sammen med de sociale bevægelser, som vi fx har set det med SUF ernes fantastiske arbejde i flygtningebevægelsen dette efterår, er det ikke lokalgrupperne, der fører an. Lokalgrupperne har heller ikke drevet det fremad, når SUFere har lagt store stykker arbejde i at organisere kampagner i elev- og studenterbevægelsen. Når vi mener, at bevægelserne er udgangspunktet for politisk forandring, må vi også selv organisere os på en måde, der bedst muligt støtter disse bevægelser. Det betyder ikke, at vi skal holde op med at organisere os i lokalgrupper, der som sagt har mange styrker. Men vi skal bevæge os væk fra dogmet om lokalgrupper som denne eneste form for basis-organisering i SUF. Det skal fremover i langt højere grad være udgangspunktet, at både nye og gamle medlemmer er tilknyttet netværk for deres fag/uddannelse efter de principper, vi udstak i udtalelsen Principper for SUF s arbejde i sociale bevægelser fra landsmødet i. I løbet af de næste par år skal lokalgrupper og netværk ligestilles som de to ben, der udgør rygraden i SUF som organisation. SUF og den unge, europæiske venstrefløj Den europæiske venstrefløj har ikke haft én, stærk, samlende organisation siden tiden før første verdenskrig. Der eksisterer internationale organiseringer på kryds og tværs, men ingen af dem formår at være reelt samlende og koordinerende for store dele af venstrefløjen. Når kapitalen samler sig i grupperinger som EU, IMF og ECB har arbejderklassen brug for tilsvarende velkoordinerede fora, hvis vi skal slå igen mod nedskæringer og angreb på faglige rettigheder.

16 Strategipapir - fortsat Da Syriza tog regeringsmagten, gav det forhåbninger om Grækenland som det nye, stærke centrum for den antikapitalistiske venstrefløj i Europa. Men situationen ændrede sig drastisk efter Tsipras totale fallit og udspaltningen af partiets venstrefløj. Samtidig er SUFs tidligere internationale netværk ENDYL reelt set gået i opløsning. I løbet af har SUFs Internationale Gruppe arbejdet på en konference, der skulle stifte en pan-europæisk, antikapitalistisk ungdomsorganisation, og deri samle de fornuftige kræfter fra ENDYL samt en række andre ungdomsorganisationer fra rundt omkring i Europa. Det er dog stadig ikke lykkedes at stable en ungdomsorganisation på benene grundet manglede lederskab og initiativ hos den unge, europæiske venstrefløj. EU s brutale angreb på Grækenland i foråret samt flygtningestrømmene fra Syrien er blot de nyeste eksempler på, at kapitalismens problemer er internationale. Hvis vi skal kæmpe mod dem, har vi brug for langt stærkere bånd med vores kammerater i andre dele af den unge, europæiske venstrefløj Selvom vi i SUF så absolut har vores mangler, er vi alligevel på mange måder en af de mest velorganiserede ungdomsorganisationer i Europa. Derudover har vi rigtig mange penge sammenlignet med vores kammerater i andre lande. Samtidig er vi ikke lige så tyngede af dagligdags kampe som vores kammerater i Sydeuropa. Dette giver os kapaciteten til at stille os selv i spidsen for en samling af alle antikapitalistiske ungdomsorganisationer i Europa. SUF vil gå forrest i dette projekt. Hvis ikke det kan lade sig gøre at samle alle de ønskede organisationer på én gang, vil vi hellere samle det vi kan, og så trække flere til løbende. Indtil videre har det vist sig at være meget besværligt at få alle med fra starten. Uanset hvad, er det stadig en vigtig del af arbejdet, at vi deltager i fælles, internationale mobiliseringer som Cop1, da fælles kamperfaringer er det bedste grundlag for danne bånd hen over grænser. Den fælles europæiske organisation skal opbygges på et antikapitalistisk grundlag. Den skal ikke have som selvstændigt mål at bryde med EU, men der skal også være enighed om, at når en antikapitalistisk linje kolliderer med kernen i EU-projektet, har vi ikke tænkt os at bøje af. Vi skal ikke være bange for at bryde med EU. Organisationen skal kæmpe for befrielse fra alle former for undertrykkelse på tværs af køn, seksualitet, etnicitet osv. NOTER Stillet af: ledelsen

17 Emnepolitisk udtalelse ) Klima og miljø udtalelse Naturen er vores livsgrundlag. Derfor kæmper SUF for en bæredygtig verden, hvor genanvendelse er i højsædet, og vi producerer for at opfylde vores fælles behov - frem for at skabe profit til direktøren og aktionærerne. Det vil både komme os selv og de fremtidige generationer til gode. Det er dog langt fra den verden, vi kender i dag. Vi lever i et kapitalistisk og patriarkalsk samfund, hvor vækst og profit altid vil være det vigtigste, og hensynet til mennesker og naturen bliver set ned på som bløde værdier, der traditionelt set tilhører kvinder, og derfor er mindre værd. Derfor står vi nu i en situation, hvor miljøet er truet og klimaet er i krise. Mange af vores naturressourcer er forurenede, udtømte eller er i et stadie, hvor de ikke kan reproducere sig selv. Biodiversiteten er svækket, hvilket betyder at en række dyrearter uddør. Og sidst, men ikke mindst, så er vi ramt af klimaforandringer, der gør at temperaturen stiger, vandstanden øges og vejrfænomenerne bliver mere og mere ekstreme. Dette fører til en menneskelig krise. Allerede nu ser vi hvordan klima- og miljøkrisen har forårsaget hungersnød, krig og sygdom, hvilket især har ramt kvinderne og det globale syd hårdt. Disse problemer vil ikke blive løst med et internationalt topmøde eller et nyt EU-direktiv. Kapitalisternes rovdrift på naturen vil fortsætte, så længe de kan tjene penge på det. Hvis vi vil have en bæredygtig verden er der brug for at vi tager sagen i egen hånd og handler NU! Når det kommer til klimaet er der ikke nogen plan B, ikke nogen nødløsning, og vi får ikke en ekstra chance. Kapitalismen vs. kloden Kapitalisme står i direkte modsætning til bæredygtighed, fordi det kapitalistiske system er bygget op omkring konstant vækst, profit og konkurrence. En af grundstenene i kapitalismen er vækst. For at der kan blive skabt profit til aktionærerne og direktøren, så kræver det, at der hele tiden bliver produceret flere varer, der kan sælges. Men med det nuværende økonomiske system har vi arbejdere ikke råd til at købe alle de varer, vi selv producerer. Det gør, at kapitalisterne hele tiden skal finde nye købere til deres varer. Det kan de gøre på flere måder. De kan udvide markedet, f.eks. ved at åbne en ny butik i et andet land eller intensivere det nuværende marked- f.eks. ved at lave en nyere og smartere udgave af et produkt. Vi ser også, at flere og flere virksomheder gør brug af koncepter som planlagt forældelse, hvor man designer sine produkter på en måde, så de går i stykker efter en bestemt årrække, hvilket tvinger folk ud i nye indkøb, der skal erstatte det gamle produkt. Alle disse tiltag går selvfølgelig ud over naturen, og det er et klart eksempel på, hvordan kapitalisterne ikke har en interesse i at gøre noget godt for vores klima og miljø. Det handler ikke om, at store virksomheder er onde, dumme eller blinde, men at de er sat i verden for at skabe profit til sig selv. En anden vigtig del af kapitalismen er konkurrence. Konkurrencen presser priserne i bund på de enkelte varer, hvilket gør et indhug i en virksomheds profit, hvis ikke virksomheden optimerer sin produktion. Produktionsoptimering sker ved, at man udflytter dele eller hele sin produktion til egne på jorden, hvor der er billig adgang til f.eks. elektricitet eller mindre skrappe miljøregler. En anden måde at optimere på er ved at have forskellige dele af produktionen i mange forskellige lande. Det medfører at en vares enkelte dele kan have været transporterede flere gange rundt om jorden for at nå slutbrugeren. Det skaber et kæmpe pres på miljøet i de områder, de bliver flyttet til, samt et stort behov for billig energi. Dette presser især det globale syd. Dels fordi de direkte bidrager til at forværre klimakrisen, og dels på grund af, at de får vredet armen om på ryggen i forhold til at gøre klima og miljø-lovgivningen grønnere, fordi de vestlige virksomheder truer med at flytte produktion og arbejdspladser til andre steder i verden. På den måde bliver der skabt områder i det globale syd, hvor der er et miljømæssigt ræs mod bunden. Disse strukturer er en del af kapitalismens DNA, og er det der har skabt klima og miljøproblemerne. Hvis vi vil have en beboelig klode, er løsningen derfor ikke flere markedsbaserede tiltag som f.eks. CO-kvoter og det fejlslagne Fairtrade-system, der undertrykker fattige arbejdere ved at tjene en masse profit på dem. Vi mener heller ikke, at politisk forbrug er løsningen. Det er ikke nok at skifte til sparepærer eller køre i elbiler. Til gengæld er det en glimrende måde for kapitalisterne at skubbe ansvaret over på den enkelte arbejder. I stedet burde vi handle i fællesskab, og f.eks. pålægge alle offentlige institutioner at tilbyde gratis, lokal dyrket og hovedsageligt vegetabilsk mad, hvilket vil lette presset på jordklodens ressourcer betydeligt. Hvis vi vil have et bæredygtigt samfund kræver det, at vi har et reelt demokrati. I dag har arbejderklassen ingen indflydelse på deres hverdag. Det er få direktører og bestyrelsesmedlemmer, der bestemmer over vores skoler og arbejdspladser. Disse kapitalister er

18 Emnepolitisk udtalelse ) Klima og miljø udtalelse - fortsat ligeglade med nytteværdien, af det de producerer. Deres hovedformål er at hive et overskud hjem. Af denne grund skal produktionen helst foregå så billigt så muligt. Det er derfor, der er tilsætningsstoffer i vores mad og giftige kemikalier i små børns legetøj. I SUF mener vi, at det er arbejderne, der skal bestemme over deres arbejdspladser og skoler. Det er langt det mest demokratiske og vil flytte fokusset for produktion, så det handler om at opfylde alle menneskers behov frem for at skabe profit. Dermed vil der heller ikke være nogen, som har interesse i at vælge den billige løsning, der ødelægger vores kroppe og naturen. Vi skal også stoppe centraliseringen af vores energi-og fødevareproduktion. Frem for at have kæmpe elværker og enorme topindustrialiserede landbrug, så skal produktionen være mere lokal, så der bliver plads til at have et reelt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed. Klimakampen er international Klima-og miljøkrisen vil forringe leveforholdene markant for os mennesker, dog rammer den ikke lige hårdt alle steder. Landene i det globale syd er markant mere udsatte end de vestlige lande. Dette skyldes dels deres geografiske placering og dels, at de grundet vestens imperialistiske udenrigspolitik, er blandt de fattigste i verden. Derfor mener vi, at Vesten i langt højere grad skal betale for den grønne omstilling i det globale syd bl.a. ved at hæve U-landsstøtten markant. Det globale syd slås allerede med konsekvenserne af kapitalisternes overproduktion. En stor del af befolkningen i det globale syd lever af landbrug og er dybt afhængige af naturen. Når de bliver ramt af tørke, vandmangel eller naturkatastrofer bliver det stort set umuligt for dem, at dyrke jorden og opretholde deres normale liv. Dette presser især kvinderne, det ofte står for al mad, og landarbejdere omkring hjemmet. I værste fald kan et område blive helt ubeboeligt hvilket betyder, at folk bliver nødt til at flygte. Som regel sender en familie mændene mod Europa i håb om at opnå asyl og familiesammenføring, hvilket betyder at kvinderne er alene tilbage, med ansvaret for at skaffe mad og tage sig af eventuelle børn. De fleste flygtninge vil dog være fordrevet internt i landet og leve i slum eller flygtningelejre. Dette presser også kvinderne mere, fordi der er større risiko for sygdomme, og de er ansvarlige for at tage sig af de syge. Derudover bliver flygtningelejrene i stigende grad udnyttet til trafficking af både børn og kvinder. Selvom klima-og miljøkrisen både rammer skævt, når det kommer til geografi og køn, så er det vigtigt at arbejderklassen ikke begynder at bekrige sig selv, men i stedet står sammen mod den fælles fjende: kapitalisterne. Kapitalisterne skal nok finde en måde at undgå konsekvenserne af deres egen profitjagt, fordi de har flest ressourcer, flest penge og mest magt. Det er arbejderklassen, der betaler prisen. De sidste årtier har man prøvet at løse klimaproblemerne med internationale topmøder, hvor diverse statsledere har mødtes. Det er mislykket hver gang. En af hovedårsagerne til dette er, at de ikke selv har interesse i at gå i en grønnere retning. Dels fordi at de er stærkt pressede af de kulsorte industrier og dels fordi, at mange stater rundt omkring i verden tjener penge på et højt forbrug af fossile brændsler pga. afgifter og skatter, hvilket giver staten en uheldig dobbeltrolle. Dette ses især i Arktis, hvor man har givet grådige olieselskaber lov til at bore efter olie og gas, hvilket kan få fatale konsekvenser, hvis det går galt, fordi at man ikke kan fjerne olie fra frosset hav. Hvis vi vil have et bæredygtigt samfund, kan vi ikke bare håbe på, at politikerne løser problemerne for os. Arbejderklassen bliver nødt til at tage sagen i egen hånd og gå forrest i kampen Bæredygtig produktion I dag sætter man værdien af produktivt arbejde højere end reproduktivt arbejde, fordi man skaber profit med produktivt arbejde. I et økosocialistisk samfund skal vores produktion ikke styres af profitjagt. Vi skal derimod producere efter, hvad vi som mennesker har et fælles behov for. Det er altså den værdi et produkt har for mennesket, der bestemmer, hvor meget det er værd. Det vil også betyde, at det falske skel mellem reproduktivt arbejde og produktivt arbejde bliver ophævet, da arbejde som madlavning, tøjvask og børnepasning er fuldstændig essentielt for, at vi mennesker kan overleve. Dette er et eksempel på, at økofeminisme ikke kun er en vigtig kamp fordi kvinder rammes hårdere af klima og miljøproblemerne, men også fordi at der er en kobling mellem patriarkatets kvindeundertrykkelse og den kapitalistiske produktion, der skader vores klima og miljø. Et bæredygtigt samfund, kræver derfor en frigørelse af kvinden. Dette har også den fordel, at de reproduktive opgaver vil blive gjort til et kollektivt ansvar, hvor det ikke er kvinderne, der står alene med det. Dette vil man også spare en masse ressourcer på. Det er meget sundere for klimaet og miljøet, hvis man f.eks. har nogle fælles vaskemaskiner og vaskeordninger og frem for, at alle har deres egen vaskemaskine. 1

19 Vi skal også i meget højere grad tænke i cirkulær produktion, hvor vi genanvender materialer, affald og naturressourcer. Derudover skal gøre op med det overforbrug den vestlige verden har. Der er ingen grund til, at hver husstand har sin egen boremaskine eller at to naboer, der skal samme vej hver morgen, kører i hver sin bil. Vi skal handle kollektivt frem for individuelt. I dag bliver denne tankegang nedprioriteret fordi det bliver forbundet med traditionelt kvindelige værdier, som omsorg og mådehold. Dette skal vi gøre op med. Hvis vi skal have en bæredygtig verden kræver det, at vi tager disse værdier seriøst og gør den til kernen i vores produktion. I en bæredygtig produktion er det altafgørende at vi dropper fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Dels slipper disse ressourcer op på et tidspunkt og dels udleder de rigtig meget CO, hvilket ødelægger vores klima. Vi mener heller ikke at atomkraft er løsningen, da en potentiel ulykke vil gøre store landområder ubeboelige og gøre befolkningen meget syge. Derudover står man med en masse radioaktivt affaldet, som forgifter naturen. I stedet skal hele vores energiforsyning komme fra vedvarende energikilder, der ikke skader naturen, som f.eks. sol-og vindenergi. Dette skift muliggøres kun gennem et grundlæggende opgør med kapitalismens strukturer. Der er i dag ikke udsigt til, at verdens største og mest magtfulde virksomheder i form af olie- og gasselskaber opgiver deres adgang til nem profit, og skifter sort ud med grøn. Vedvarende energiformer er i sagens natur ikke begrænsede og når de ikke er en vare med et begrænset udbud, kan prisen og dermed profitten ikke skrues i vejret. I forhold til miljøet så skal vi omdanne vort landbrug, så det bliver 0 % økologisk. Det vil give bedre muligheder for dyrelivet og sikre os mod forurening af grundvandet. Dette kan hjælpes på vej ved at lægge ekstra afgifter på blandt andet sprøjtegifte og overforbrug af næringsstoffer efter forureneren betaler -princippet. Det vil gøre økologiske landbrug økonomisk konkurrencedygtige. Men for at løse det grundlæggende problem skal jorden demokratiseres, så det ikke er ejet af realkreditinstitutter, der presser landmændene til at vælge den billige løsning, men er et fælleseje. Man kunne også gøre det enkelte landbrug mere demokratisk ved at kollektivisere det, så ansvaret for at træffe alle beslutningerne ikke ligger hos en enkeltperson. Vi har en verden at vinde! Klima- og miljøproblemerne vil fortsætte, indtil vi sætter en stopper for dem. Derfor skal vi bruge dem som springbræt til at forandre samfundet. Dette kan gøres ved at stille en række progressive krav og lave sej aktivisme, der trækker samfundet i en mere bæredygtig retning, og får folk til at tro på, at en anden verden er mulig. Vi skal opbygge og styrke organisationer og bevægelser, der giver folk mulighed for at kanalisere deres ængstelse, frygt og virkelyst over i progressiv handling. For i deres daglige kamp for en bæredygtig fremtid, vil de konstant møde kapitalismens begrænsninger, derfor skal vi stå klar til at sætte ord, analyser og handling på de frustrationer det skaber. På den måde vil vi se en helt ny generation af revolutionære, grønne socialister blomstre op. Det er også vigtigt, at forstå at klimakamp også er kvindekamp, og det derfor er afgørende at kvinderne spiller en stor rolle i de forskellige klima-og miljøbevægelser, fordi de har et ekstra perspektiv at bidrage med. Dette gælder særligt i det globale syd, hvor kvinderne bliver ramt hårdest af klima-og miljøkrisen. Vi skal prioritere solidaritetsarbejde højt, og støtte progressive bevægelser, som Via Campesina. Men vi skal også i være bevidste om, at vores handlinger i Danmark kan få afgørende betydning. Hvis vi viser, at man kan lave bæredygtige løsninger her i Danmark, så vil det inspirere bevægelser i resten af verden, og vi vil kunne se et paradigmeskift, der breder sig som en steppebrand. Vi kan skabe fremtiden. Vi har en verden at vinde. Stillet af: ledelsen

20 Aktuel udtalelse ) COP1 and beyond I december mødes verdens regeringer, tusindvis af lobbyister og en del NGO er til FN s 1. Conference Of Parties (COP) for, at forhandle en aftale på plads der skal bremse klimaforandringerne og konsekvenserne deraf. gange er de mødtes, uden at nå frem til en løsning, og selvom de nu igen taler om, at i år skal de lave den afgørende aftale, så kommer det ikke til at ske. I København til COP i 0 blev de enige om at graders stigning var maks. I dag er vi på vej mod, graders stigning. Selvom FN er det mest demokratiske forum vi har til at lave internationale aftaler, så er styrkeforholdene i klassekampen i dag bare sådan, at det ikke giver mening at tro på, at verdens regeringer vil løse problemet. Bredt set, tilhører de eliten og har elitens økonomiske interesser som deres førsteprioritet. Men klimaforandringerne skal stoppes. Når det ikke sker til COP1, så er spørgsmålet hvem der så gør det? Det er os vi venter på. I Paris har vi muligheden for, at få det sidste ord. Og den griber vi. SUF tager til Paris for at vise at vi kan redde klimaet. Gennem aktivisme vil vi vise, at de nuværende regeringer ikke er legitime ledere, fordi de gennem deres manglende handling er ansvarlige for ødelæggelse af naturen og levevilkårene for milliarder af mennesker over hele planeten. Når COP1 slutter, så vil vi ikke lade dem forlade Paris. Vi vil bl.a. deltage i den internationale blokade af konferencebygningen, så forhandlerne ikke kan komme ud. Vi ved godt at det er ulovligt, men civil ulydighed er vores næste træk. Når loven så åbenlyst bliver brugt til at sende verden på katastrofekurs, så er det på sin plads at bryde den for, at vi kan skabe bevægelse for en bedre verden. Og det slutter ikke i Paris, det starter i Paris. Vi kan ikke holde en blokade af verdens regeringer. Men når de forlader Paris, vil vi have skubbet til styrkeforholdende, så verden ved at dens ledere ikke er så legitime som de foregiver. Det vil vi udnytte til, at eskalere protesterne i. I den internationale klimabevægelse har vi lavet happenings, aktioner, demonstrationer osv. lokalt og på globale aktionsdage. Dette gør vi igen op til COP1, men bagefter er der planer i støbeskeen, om at vi i april vil lave civil ulydighed i global skala, i samme måned over hele verden vil forskellige bevægelser og aktivister rette angreb ind mod industrien, fordi 4/ af de fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi skal holde temperaturstigningen under grader. I SUF vil vi arbejde aktivt for, at disse eskaleringer af den globale klimabevægelse bliver styrket, hvis det er muligt i Danmark, men ellers vil vi deltage aktivt i protester i vores nabolande med de bevægelser der organiserer dem. I SUF er vi klimarealister. Derfor går vi på gaden og skaber bevægelse i Paris og i resten af verden bagefter! Stillet af: Aksel Rosager Johansen (Grøn gruppe) NOTER

21 Retningslinjer for herskerteknikker Ledelsen har besluttet at der i år skal være fire stormødedirigenter. Den fjerde dirigent får til opgave at holde øje med herskerteknikker og påpege disse, i tilfælde af at de bruges. Vi har derefter diskuteret og besluttet hvilke retningslinjer der skal være for herskerteknikdirigentens opgave. Retningslinjerne er herunder vedlagt til orientering. Dirigenten skal reagere på følgende herskerteknikker: Usynliggørelse: At ignorere folk. Tie dem ihjel. Afbryde dem. Ikke høre efter, hvad de siger. At glemme, hvad de har sagt og være ligeglad med, hvad de mener. Undlade at repræsentere dem. Lade som om, de tilhører en marginal gruppe, som man ikke behøver tage seriøst. At overse bestemte personer, politiske emner, perspektiver, strategier eller problemer. At antage, at bestemte grupper ikke er tilstede og derfor ikke behøver repræsentation. Den overdrevne synlighed af én gruppe er med til at usynliggøre andre grupper. Latterliggørelse At gøre grin med folks adfærd, udseende, accent, ordvalg, stemme, bevægelser, tøj, køn eller seksualitet. At håne folk. At sammenligne dem med dyr. Tilbageholdelse af information At holde informationer skjult for personer, der burde have adgang til dem (bevidst eller uden at tænke over det). Den, der ikke har adgang til viden, har ikke mulighed for at ændre ting. Dobbeltstraf At anklage folk for både det, de gør, og det, de ikke gør. At anklage dem, lige meget hvad de gør. Trussel om vold Brug af fysisk, psykisk og seksualiseret vold og truende kropssprog og tale for at gøre folk utrygge og dermed lukke munden på folk, der kritiserer en og få sin vilje i gennem. Fx ved at hæve stemmen/råbe, stå tæt på folk eller være aggressiv. Påføring af skyld og skam At ydmyge og skælde ud. At krænke folks ære. At sige til dem, at det er deres egen skyld at det er dem, der ikke kan finde ud af det - dem, der er noget galt med. At få folk til at skamme sig over det, de synes, er svært. At antyde at noget uretfærdigt, de udsættes for, er deres egen fejl. Definition af virkeligheden At påberåbe sig retten til at definere virkeligheden. Det vil sige afgøre, hvad der regnes for uvedkommende spørgsmål, beslutningsgrundlag og irrationelle beslutninger. Tage patent på sandheden og definitionen af en fælles holdning. Objektificering At kommentere eller diskutere andres udseende eller kroppe i irrelevante sammenhænge. At gøre folk til genstande eller værktøjer, som man kan bruge, som det passer en. At gøre folk til sex-objekter. At se på folk som fænomener eller begreber. Stereotypisering At fastlåse folk i bestemte positioner eller roller. I tilfælde af, at der bliver brugt herskerteknikker i debatten, påtaler dirigenten det efter indlægget er afsluttet. Man nævner ingen navne, men kommer med en generel opfordring ud i salen til at lade være med at bruge herskerteknikker. I tilfælde hvor det er særlig grelt, eller, at den samme person bliver ved med at bruge herskerteknikker, så skal det både påtales i salen og der skal tages en individuel snak med vedkommende. Det er dirigentkontaktens ansvar, at tage de individuelle snakke, da dirigentens primære opgave er at lede mødet. Til gengæld skal dirigenten vurdere, hvornår det er slemt nok, til at man skal hive fat i den pågældende person, og tydeligt kommunikere det videre til dirigentkontakten. Hvis folk oplever herskerteknikker i forbindelse med det politiske program uden for stormødesalen, så skal de kunne henvende sig til dirigenten og bede vedkommende om at påtale det i salen. Dirigenten har pligt til at gøre dette, og skal indgå en klar aftale med den person, der henvender sig, om hvad der skal siges. I tilfælde af, at det er særligt grelt og dirigenten vurderer, der skal tages en snak med vedkommende, så skal dirigenten have tilladelse til dette fra den person, som henvender sig. Derefter gælder samme procedure som i punkt. Dirigenten skal informere folk om, at de har mulighed for at henvende sig og til hvem, fredag aften under punktet formalia. Hvis nogle henvender sig med en oplevelse de har haft i forbindelse med noget socialt, så skal dirigenten henvise dem til socialtjekkerne. 1