Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Transkript

1 VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på baggrund af arbejdsgruppens arbejde om fremtidens Europabevægelse. EU skal på dagsordenen fra gaden til tv-programmer! Hvis EU ikke er synligt for os alle i vores liv, så mister det betydning og opbakning. Vi savner folkelig opbakning til projektet! Alle andre aktører koncentrerer sig om eliten vi vil have fokus på befolkningen. Der er brug for en folkelig opbakning til at klare Europas fælles udfordringer. Vi er den eneste proeuropæiske, tværpolitiske medlemsorganisation, så det er os, der skal på gader og stræder landet over vi vinder hverken befolkningen, stemmerne eller ja et, hvis vi kun taler med os selv. Vi skal alene og sammen med samarbejdspartnere vise, hvad de fælles europæiske løsninger betyder, vise at EU handler om mennesker, og at vi gennem samarbejde får indflydelse. Vi skal udnytte Europabevægelsens styrker og gøre det, vi er bedst til og det, de andre ikke gør! Den store tilslutning til modstanderne ved Europa-Parlamentsvalget og en generel skepsis ved det europæiske projekt gør, at det er blevet os, som er protestorganisationen os, der er i opposition. Det er vores brændende platform; vi skal vise, der er et alternativ til den stigende EU-skepsis, og vi skal kæmpe for en større folkelig opbakning til det europæiske projekt. Det er altid nemmere end bare at være tilhænger af det eksisterende, så den situation skal vi udnytte. Der er ingen andre, der har vores platform eller vores budskab, så derfor har vi nu en unik platform for at være synlig på den offentlige dagsorden og give et alternativ til alle de mange, som også ønsker et europæisk fællesskab. De er derude og de skal vises, at det er hos os, de skal melde sig ind. 1

2 Vores to store områder oplysning og debat - hænger uløseligt sammen. Større viden giver en bedre og mere kvalificeret debat, og derfor er vores oplysningsarbejde grundlaget for at skabe og fastholde en EU-debat. Vi skal lave flere kampagner, som både giver oplysning, sætter EU på dagsordenen og giver mulighed for at markere vores synspunkter og skabe mere europadebat. Flere medlemmer Et højere medlemstal giver ikke bare en øget politisk legitimitet og en større slagkraft i medierne og i befolkningen, men flere ressourcer og muligheder for fundraising, som kan gøre os endnu større og mere slagkraftige. Europabevægelsen skal være en folkelig bevægelse. Derfor sætter vi en målsætning om at blive en større organisation; en folkelig bevægelse. Et højt medlemstal hænger naturligt sammen med et højt lokalt aktivitetsniveau. Vækstmål: Europabevægelsens 2020-plan lyder 100 medlemmer i 100 byer år ét 50 medlemmer i 50 byer og 50 aktiviteter, i år to 60 medlemmer i 60 byer og 60 aktiviteter osv. Vi skal være flere og vi skal være det landet over. Vi tror på, at den sag, vi frivilligt arbejder og knokler for, er en vigtig sag, og at vi har et vigtigt budskab. Ellers ville vi ikke gøre det. Derfor tror vi også på, at der er mange flere som os selv, som mangler alternativet til den EU-skepsis, som findes i flere og flere partier, og som vil Europa, som har lyst til at støtte sagen og være en del af bevægelsen. At blive en stor folkelig bevægelse kræver ikke de store strukturændringer. Men det kræver, at vi begynder at tænke lidt anderledes og udnytte vores muligheder og ressourcer anderledes og bedre end vi gør i dag. Vi skal være en moderne organisation, som kan tiltrække andre og flere typer både som medlemmer og som aktive. Når vi skal være større, skal det være et fokus hele vejen rundt i organisationen. Det samme gælder flere aktiviteter, større synlighed i den offentlige debat osv. 2

3 Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: Landsmødet: Landsmøde i foråret: Landsmødet sætter de overordnede vækstmål og strategi for organisationen både i forhold til antallet af medlemmer og antallet af lokale aktiviteter. Landsmødet vedtager en politisk vision for den kommende periode på baggrund af indstilling fra formandskabet (eller det kommende formandskab). Delegerede kan stemme som de plejer, men der indføres et system, hvor individuelle medlemmer også kan stemme til de politiske dele alt undtagen personvalg og vedtægtsændringer. Der åbnes op for, at demokratiske organisationer kan blive kollektive medlemmer med to delegerede til landsmødet. Hovedbestyrelsen er ansvarlig for at drive organisationen frem mod den ønskede strategi og de ønskede vækstmålsætninger. Hovedbestyrelsesmøde i starten af efteråret: Hovedbestyrelsen udarbejder aftaler med de enkelte regioner om, hvordan de bidrage til vækstmålsætningen. Dermed kan de overordnet vækstmål skaleres i forhold til regionernes størrelse og muligheder. Udmøntningen vedtages på HB-mødet i starten af efteråret for det efterfølgende kalenderår. Hovedbestyrelsen udmønter med hjælp fra politisk udvalg - den politiske vision til politiske fokusområder, som sekretariatet og organisatorisk udvalg efterfølgende understøtter regionerne i at arbejde med gennem mødepakker, uddannelsestilbud etc. Hovedbestyrelsesmødet i starten af året: Her evalueres det forgangne år. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt? Nåede vi vores mål? Oplæg fra succeserne og redskaber til det, der skal arbejdes på. Da hovedbestyrelsen bliver den drivende kraft for organisationens udvikling, er det lige nu oplægget, at hovedbestyrelses mødes op til fire gange årligt for derved at sikre, at organisationen løbende retter sig mod de organisatoriske mål. 3

4 Hovedbestyrelsens sammensætning ændres ikke, men det indskrives tydeligt, at udvalgsformændene er en del af hovedbestyrelsen, hvis de ikke sidder der i forvejen, således at det tydeliggøres at hele forretningsudvalget sidder i Hovedbestyrelsen Forretningsudvalget består fremadrettet også af udvalgsformændene fra de stående udvalg, så det daglige arbejde er linket tydeligere sammen, og der kan udnyttes en synergieffekt frem for dobbeltarbejde. Ligeledes stadfæstes praksis i vedtægterne, nemlig at formanden for Europæisk Ungdom er en del af forretningsudvalget. Flere lokale arrangementer og ændrede tilskudsregler Det skal være nemmere at lave lokale aktiviteter. De gode eksempler landet over samles i en erfaringsbank, så man kan lære af succeserne. Der laves mødepakker inden for de politiske fokusområder, hvor det fx aftales med en oplægsholder, at personen vil lave fire oplæg landet over. Der udarbejdes forskellige kit til regioner og lokalafdelinger, så det bliver nemmere at afholde og planlægge aktiviteter fx talerlister. Der skabes en visuel identitet, så man altid kan kende Europabevægelsen uanset hvor i landet man er, hvilket styrker vores brand. Det betyder også at der laves skabeloner til brevpapir, visitkort, flyers, plakater osv. Både så det bliver nemmere til det regionerne selv skal lave, men også sådan at sekretariatet kan understøtte bedre med hurtigt, nemt og pænt kan lave fx flyers til regionerne. Alle arrangementer i Europabevægelsen skal have spændende offentlige dele - også vores organisatoriske møder. Alle arrangementer skal indsendes til sekretariatet inden afholdelse og alle skal opreklameres offentligt. Derfor laves der idekataloger og tjeklister til dette. Arrangementer kan laves i samarbejde med andre, så der rammes nye målgrupper og man ikke er ene om at skulle skaffe deltagere. Der tænkes i strategiske samarbejdspartnere fx gymnasier, højskoler, andre interesseorganisationer fx miljøorganisationer, fagforeninger, virksomheder, oplysningsforbund m.fl. 4

5 Arrangementerne laves, så der også er fokus på opbygning af relationer, således at deltagere har en ekstra motivation til at komme næste gang og flere måske selv har lyst til at lave noget. Ligeledes er der fokus på hvervning så det i første omgang handler om at få folk til at komme til næste arrangement og derefter at melde sig ind. Der kan i en kickstartsfase fokuseres på hubs rundt omkring, hvor der er lavthængende frugter som fx større uddannelsessteder. Reglerne for tilskud til regionerne er grundet ændring af nævnsreglerne nødt til at blive ændret. Regionerne får af landsorganisationen hvert år udbetalt et tilskud til at lave lokale aktiviteter. Regionerne skal som konsekvens af nye regler fra Europa-Nævnet hvert år i november indsende en aktivitetsplan for det kommende år under hensyntagen til de politiske fokusområder og de regionale vækstmål fastsat på landsmøde og hovedbestyrelsesmøde. Midlernes størrelse fastlægges af forretningsudvalget, men følger udviklingen af medlemmer og antallet af aktiviteter i de enkelte regionsorganisationer. Midlerne skal anvendes til lokale aktiviteter, som bidrager til oplysning af offentligheden i Danmark om forhold vedr. Den Europæiske Union (EU-oplysningsaktiviteter). Ubrugte midler skal ligesom i dag tilbageføres til landsorganisationen ved årets udgang. Tilskuddet til regionerne udbetales forlods ved begyndelsen af året. Hvert år skal landssekretariatet have en kort rapport om det foregående års EU-oplysningsaktiviteter med regnskab og kopi af bilag. Frist for indsendelse af afrapportering fastsættes af landssekretariatet. Nærmere retningslinjer for anvendelse af midlerne fastlægges af forretningsudvalget. Forretningsudvalget fastsætter årligt midler til organisatoriske aktiviteter lokalt, som kan bruges til de driftsomkostninger, der måtte være. Beløbet vil basere sig på objektive kriterier og de behov, der måtte være lokalt. Derudover skal sekretariatet understøtte alle regionerne bedre fremadrettet, således at der ikke skal betales for udførsel af administrative opgaver som fx udsendelse eller oplægning på hjemmeside. Dog stadig i de tilfælde, hvor det skal dokumenteres til oplysningsaktiviteter. Forretningsudvalget fastsætter derudover en pulje, som regioner og lokalafdelinger kan søge til lokale 5

6 oplysningsaktiviteter, som måtte opstå i løbet af året på baggrund af aktuelle situationer eller gode ideer. Konsekvenser for ændringer i organisationen: Ovenstående betyder, at der er fremsat vedtægtsændringer som berører: - Organisationens årshjul ændres som beskrevet ovenfor - Optagelse af kollektive medlemmer samt mulighed for at individuelle medlemmer kan stemme til få politiske dele af landsmødet. De kollektive medlemmer skaber en bredere og større medlemsskare og stemmeret til de individuelle skal gøre, at flere er motiveret til at deltage både på landsmødet og i flere aktiviteter generelt. - Ændring af reglerne for regionstilskuddet, som konsekvens af Europa-Nævnets ændrede praksis. - Forretningsudvalget 6