Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Nyboder Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 551 Heraf specialklasseelever 89 Heraf afgangselever 36 Tosprogsprocent på skolen 12 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 19 Antal specialklasser 6 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,3 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) - 0,9 % 4

6 Skolens beskrivelse Nyboder Skole ligger i hjertet af København i smørhullet mellem Østre Anlæg og Kastellet, og vi har Den frie Udstilling og Park-Museerne som naboer. Bygningerne er fra 1920 og gennemrenoveret med ny opført Multihal i Nyboder Skole har 560 elever fordelt på Grundskolen, klasse, Overbygning klasse og Taleklasserækken kl.. Taleklasserækken er Københavns Kommunes specialpædagogiske tilbud til elever med tale- sprog vanskeligheder. Eleverne i taleklasserækken visiteres hvert år og indstilles til at fortsætte i taleklasserækken eller udskrivning til distriktsskolen eller et andet særligt tilrettelagt skoleforløb. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 23 elever i distriktsklasserne og 9 elever i taleklasserækken. Skolen har 60 pædagogiske medarbejdere, som er organiserede i klasseteam omkring årgangene, og i fagteam. Vi tror på, at læring og trivsel følges ad og er hinandens forudsætninger. Uden trivsel ingen læring og uden læring ingen trivsel. Klasseteamene tager hånd om klassens og den enkelte elevs trivsel, mens fagteamene har fokus på klassens og den enkelte elevs faglige læring. Alle elever har en kontaktlærer fra klasseteamet. Alle klasser holder klassemøder, hvor trivslen er på dagsorden. Her tales f.eks. om emner til og fra Elevrådet, klasseregler og legegrupper til frikvartererne. Det er vores intention, at lærerne i klasseteamet følger klassen fra henholdsvis klasse og klasse. Med folkeskolereformen har Nyboder Skole sat fokus på det systematiske samarbejde om Synlig læring. I det første år med reformen indledte lærerne samarbejde i fagteam, dansk og matematik, med at sætte tydelige og synlige læringsmål for eleverne. Lærerne øver sig fortsat i fælles forberedelse til fagene. Således udarbejder lærerne fælles årsplaner og undervisningsforløb for årgangen. I dette skoleår vil Synlig læring blive omdrejningspunktet ved de teamsamtaler, som ledelsen har med teamene. KMD- Educa er valgt som samarbejdsplatform for lærerne i forhold til udarbejdelse af årsplaner og forløb, og i nær fremtid vil årsplaner og forløb blive knyttet sammen med elev-planen i Educa. Her vil både elever og forældre få adgang og kunne følge med i den daglige undervisning. I forbindelse med arbejdet med synlig læring, samarbejder vi med Københavns Kommunes Faglige Implementerings Team og Faglige fyrtårne. I indeværende skoleår uddannes tre læringsvejvisere under projektet Læring, der ses. Læringsvejviserne arbejder på mellemtrinnet, og det er tanken, at de på sigt skal inspirere og støtte kollegaerne i arbejdet med synlig læring. Distriktsskolens klasser har 25 fagtemadage, hvor der arbejdes med ét eller flere fag en hel dag. Det giver mulighed for fordybelse i faget og for at inddrage muligheder og tilbud fra omverdenen i Åben Skole. 5

7 Integration af IT i undervisningen prioriteres højt på Nyboder skole. IT skal være en reel mulighed i undervisningen, hvorfor tilgængelighed har været et nøgleord i skolens IT strategi. I overbygningen fra 6. til 9. klasse har alle elever computer med i skolen enten deres egen eller en computer lånt af skolen. På de øvrige klassetrin har eleverne adgang til pc-skabe med klassesæt computere. Tilgængeligheden gælder også de digitale læremidler, hvorfor skolen også her prioriterer, at elever og lærere har adgang til gode læremidler i alle fag og på alle klassetrin. I overbygningen benytter elever og lærere Office 365 som en filstruktur, der tillader samarbejde om projektforløb og at tilgå opgaver, hvor som helst, når som helst. Bevægelse er en vigtig del af folkeskolereformen. Bevægelse er vigtig som en variation i undervisningen, hvor eleverne kan lære på andre måder, mens de er aktive. Bevægelse er også vigtig i forhold til elevernes velvære og trivsel og som en forudsætning for, at de længere skoledage også giver læringsudbytte for eleverne. På Nyboder skole har vi i år indgået et samarbejde med DGI om læring i bevægelse samt et udeskoleprojekt. Det betyder, at skolen får uddannet særlige bevægelsesvejledere, og alle pædagogiske medarbejdere deltager i forløb med overskriften læring i bevægelse. I udeskoleprojektet vil det pædagogiske personale blandt andet få inspiration til at bruge skolens nærområde vandet, de grønne områder og skolegården, når bevægelsesforløb planlægges Vi er derfor også optaget af, at udvikle skolens udearealer, så de understøtter målsætningen om bevægelse. Vi har en velindrettet skolegård, hvor eleverne kan være aktive på boldbaner eller på de forskellige legeredskaber. I forbindelse med en renovering af Den Frie udstillings parkområde samarbejder vi om fælles udnyttelse af det grønne område mellem Multihallen og udstillingsbygningerne. Understøttende undervisning og faglig fordybelse er vigtige dele af reformen. Vi ønsker at blive bedre til at udnytte de muligheder, der ligger her, i forhold til at understøtte elevernes trivsel og mere differentierede læringsforløb. Dette vil være et oplagt indsatsområde i kommende skoleår. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 7,7 7,4 6,9 7,3 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 7,4 6,4 6,9 5,7 Dansk retskrivning 7,8 6,5 6,1 7,1 Dansk skriftlig 7,5 7,1 7,5 7,6 Dansk mundtlig 8,2 9,1 7,3 7,9 Matematiske færdigheder 7,9 6,3 6,3 7,4 Matematisk problemløsning 7,3 6,3 6,1 6,5 Engelsk mundtlig 10,2 10,1 8,7 9,0 Fysik/ kemi 6,2 7,7 6,5 7,0 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,3 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,3 Nej Efter et dyk i resultaterne i 2014 er der på Nyboder Skole en fremgang i resultaterne ved årets 9.- klasseprøver på 0,4 karakterpoint, så det samlede resultat i 2015 er på 7,3. Selvom skolen ikke helt er på det tidligere resultatniveau, er årets fremgang positiv. Med en enkelt undtagelse er skolens gennemsnit for afgangskaraktererne steget ret jævnt i alle de bundne prøver fra 2014 til Ser vi på resultaterne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning har haft, ligger Nyboder Skoles resultater på niveau med disse resultater. Nyboder Skoler har som de øvrige skoler med en sammenlignelig elevgruppe et samlet gennemsnit på 7,3 over de tre år. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være 8

10 opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Ja Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Nyboder Skoles resultater i de nationale test er hverken entydigt positive eller negative. Skolen lever i to af de seks test op til det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere enten godt, rigtig godt eller fremragende. Man kan dog overveje, om skolen ikke i flere af testene burde leve op til dette mål, når man ser på skolens elevsammensætning og resultaterne ved 9.- klasseprøverne. Ser vi på udviklingen fra år til år, har der i to af de seks test, matematik 3. og 6. klasse, været en positiv udvikling i år, mens skolen i tre af de fire øvrige har haft en negativ udvikling. Hvad angår målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er det i år lykkedes i to ud af de seks test mod fire ud af seks i I læsning på 8. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Hvad angår målet om at reducere elevandelen med dårlige resultater, er dette lykkedes i to ud af de seks test i 2015, hvilket også var tilfældet i Der er dog ikke i nogen af testene en stabil positiv udvikling over årene. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 88,6 % 80,8 % 70,1 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 62,0 % 2. klasse 65,0 % 3. klasse 56,9 % 4. klasse 68,3 % 5. klasse 67,0 % 6. klasse 75,7 % 7. klasse 81,8 % 8. klasse 82,4 % 9. klasse 87,9 % Nyboder Skoles kompetencedækning er faldet i perioden fra 2013 til 2015, og er i skoleåret 2014/15 på 70,1 %, hvilket er lavere end det gennemsnitlige niveau i København. Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin, har der især på klassetrin været en ret stor andel af undervisningen, der ikke er blevet varetaget af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Der er frem mod 2020 et nationalt mål om fuld kompetencedækningen i undervisningen, svarende til 95%. Det er derfor en særlig udviklingsopgave for Nyboder Skole at arbejde hen mod dette mål. Det viser tallene om faglighed Skolen har haft fremgang i afgangsprøveresultaterne i år sammenlignet med sidste år, og har delvist vendt en negativ udvikling fra 2013 til Fremgangen dækker stort set alle de bundne prøver med undtagelse af læsning, hvor skolens elever fik et ringere resultat end tidligere år. Ser vi på skolens resultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med resultaterne på andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning, præsterer skolen, som man kan forvente. Resultaterne i de nationale test er blandede og peger ikke entydigt på en positiv udvikling nedefra. Skolen lever i to af de seks test op til målet om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testen. Man kan dog, når man ser på skolens elevsammensætning og resultater ved afgangsprøverne, overveje, om der ikke bør være flere test, hvor skolen lever til dette mål. Der er kun i to af de seks test en positiv udvikling hen imod målet. På målene om at øge andelen af dygtige elever og reducere andelen af elever med dårlige resultater, ser det bedst ud for de dygtigste elever. Nyboder Skoles kompetencedækning er faldende og ligger med et samlet niveau på 70,1 % et stykke under det kommunale gennemsnit. Især i indskolingen og på mellemtrinnet har der været en forholdsvis stor andel af undervisningen, der i skoleåret 2014/15 er blevet varetaget af lærere, der ikke havde det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har, i lighed med mange 11

13 andre af byens skoler, en vigtig udviklingsopgave i forhold til at sikre, at 95% af undervisningen i 2020 på samtlige klassetrin varetages af lærere med relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolens vurdering og indsatser I rapporten kan man se, at karaktergennemsnittet i de bundne prøver ligger 0,6 svarende til 9 pct. over gennemsnittet for skolerne i Københavns kommune. Det vurderer bestyrelsen som et flot resultat. Samtidig er resultaterne i næsten alle de bundne prøver steget fra 2014 til Det mener skolebestyrelsen er et tegn på, at udviklingen på Nyboder Skole går i den rigtige retning. Til gengæld er resultat for elevernes læsefærdigheder blevet ringere i samme periode. Det er et opmærksomhedspunkt, og skolen vil arbejde for at ændre denne udvikling. Det skal dog nævnes at talerækkes elever er med i resultaterne for klasse, hvilket giver et mudret billede, da eleverne i de klasser ofte har tillægsvanskeligheder udover deres talevanskeligheder. Det vil for både taleklasserne og for distriksklasserne være godt, hvis resultaterne var adskilt. Med læseindsatsen på Nyboder Skole ønsker vi, at alle elever bliver så gode læsere og skrivere som muligt, vi har derfor hvert år lydkursus i børnehaveklasserne og skrivekursus i 1. klasserne. Fra vinterferien til påske har vi læsebånd i grundskolen, her har 0. klasserne et samarbejde med 4. klasserne, som læser højt for eleverne i 0.kl. Det styrker de store elevers læsning og giver de små elever læselyst. Et hold fra 5.klasserne, ofte dem som har haft svært ved at knække koden, bliver uddannede til læsemakkere, som læser med elever fra 1. og 2. klasserne. På måde får begge parter en god oplevelse med læsning. Vi har erfaret, at der er elever der har behov for en ekstra indsats. Derfor følger vi klassernes læseudvikling nøje dels ved Nationale test, læsning, men også ved at tester alle klasser op til 5. kl. i læsning hvert år. Ud fra de resultater har vi følgende tiltag: Klasser Test Tiltag 0.kl Sprogscreening Sprog- og lyd- og bogstavkursus 1. kl. IL-Basis Læse- skrivekursus Ordlæs 1 2. kl. Ordlæs 2 Læse- skrivekursus Klassescreening for ordblindhed (DVO-test) 3. kl. Sætningslæsning 1 VAKS-kursus (Valg af afkodningsstrategier) 4. kl. Sætningslæsning 2 VAKS-kursus 5. kl. Sætningslæsning 2 Vaks-kursus Med folkeskolereformen har Nyboder Skole sat fokus på det systematiske samarbejde om Synlig læring. I det første år med reformen indledte lærerne samarbejde i fagteam, dansk og matematik, med 12

14 at sætte tydelige og synlige læringsmål for eleverne. Lærerne øver sig fortsat i fælles forberedelse til fagene. Således udarbejder lærerne fælles årsplaner og undervisningsforløb for årgangen. I dette skoleår vil Synlig læring blive omdrejningspunktet ved de teamsamtaler, som ledelsen har med teamene. KMD-Educa er valgt som samarbejdsplatform for lærerne i forhold til udarbejdelse af årsplaner og forløb, og i nær fremtid vil årsplaner og forløb blive knyttet sammen med elev-planen i Educa. Her vil både elever og forældre få adgang og kunne følge med i den daglige undervisning. I forbindelse med arbejdet med synlig læring, samarbejder vi med Københavns Kommunes Faglige Implementerings Team og Faglige fyrtårne. Bestyrelsen tror på at dette særlige fokus på arbejdet med faglige læringsmål vil sætte ekstra skub i den gode udvikling. Distriktsskolens klasser har 25 fagtemadage, hvor der arbejdes med ét eller flere fag en hel dag. Det giver mulighed for fordybelse i faget og for at inddrage muligheder og tilbud fra omverdenen i Åben Skole. Herudover har Nyboder Skole i skoleåret oplevet udfordringer med kompetencedækning, idet en stigende del af undervisningen i særligt klassetrin har været varetaget af lærere uden liniefagskompetencer. Tallene gemmer en stor forskel mellem taleklasserne og distriksklasserne. Dette skyldes at dansklærerne i taleklasserne også er talelærere og derfor kun har dette ene fag. Det betyder, at de øvrige lærere dækker resten af fagene. For at undgå at den enkelte klasse får for mange forskellige lærere, har skolen valgt at lade disse lærere læse fag de ikke har liniefagskompetence i. Det er af hensyn til elevernes trivsel og bruger altså et få-lærer-princip frem for fag-lærer-princip i taleklasserne. Bestyrelsen finder det vigtigt at anskue den faldende medarbejdertrivsel i relation til, at skolen dette år har været særligt præget af forandringer relateret til henholdsvis skolereformen, arbejdstidsregler samt inklusion. I takt med at reformen og arbejdstidsreglerne bliver implementeret, at der bliver taget hånd om inklusionen og kompetencedækningen vil stige, finder bestyrelsen det sandsynligt, at medarbejder trivslen vil finde tilbage til sit tidligere tilfredsstillende niveau. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Nyboder Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 7,4 6,9 7,3 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 4,5 3,9 4,1 2,68 2,68 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 7,4 6,9 7,3 Skolen - tosprogede elever For få elever For få elever 7,3 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 93,9 % 94,4 % 97,7 % 100,0 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Resultaterne ved 9.-klasseprøverne har for de 20 % fagligt svageste været svingende over de seneste tre år. Der er en fremgang i resultaterne for denne gruppe fra 2014 til 2015, men den er mere begrænset end den samlede fremgang, der har været på skolen. 100 % af eleverne har i 2015 fået 2 eller derover i dansk og matematik. Det er ud fra en hver betragtning et meget positivt resultat, og det øger sandsynligheden for, at også de svageste af eleverne på Nyboder Skole vil kunne påbegynde og fortsætte i ungdomsuddannelse. 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 Ser vi på de tosprogede afgangselever, ligger denne gruppe på niveau med det samlede karaktergennemsnit på skolen i Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere år, for hverken i 2013 eller 2014 har der på Nyboder Skole været tilstrækkeligt mange tosprogede afgangselever til, at man kunne lave statistik på deres resultater. Gruppen af tosprogede elever klarer sig med et snit på 7,3 i 2015 lige så godt som skolens etsprogede afgangselever. Skolens vurdering og indsatser På Nyboder Skole ligger de 20 pct. svageste elevers karaktergennemsnit markant højere end københavner gennemsnittet. Tosprogede elever klarer sig lige så godt som etsprogede og samtidig har 100 pct. Af alle eleverne minimum fået karakteren 2 i dansk og matematik. Det er næsten 10 % point og 10% højere end københavnergennemsnittet. Et resultat skolen kan være stolt af. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 86,4 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 9,1 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 4,5 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 57,1 % 48,6 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 2,9 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 57,1 % 51,4 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 40,5 % 37,1 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,4 % 0 % I ovenstående tabel indgår i alt 35 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 75,0 % 83,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,3 % 9,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 81,3 % 92,9 % I ovenstående tabel indgår i alt 42 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Nyboder Skole er der 86,4 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Dette er over gennemsnittet for København. Der er sket et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, hvilket skyldes et fald i andelen af der er i gang med en gymnasial uddannelse. Samtidig er andelen af elever, som er registreret til ikke at være i gang med hverken ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende aktiviteter eller lignende steget. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever der gik i 9. klasse i 2013/14, er 92,9 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København, men man kan på en skole med den elevsammensætning og de resultater, som Nyboder Skole har, overveje, om andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse, ikke kunne være endnu større. Stigningen skyldes, at der både er sket en stigning i andelen af elever, der er i gang med gymnasiale udannelser samt en mindre stigning i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er dog stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Skolens vurdering og indsatser Bestyrelsen noterer med tilfredshed, at 86,4 % af eleverne i 8. klasse vurderes som uddannelsesparate, og at andelen af afgangselever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter skoleafgang, er steget til 92,9 %, hvilket placerer Nyboder Skole over gennemsnittet i København. Bestyrelsen finder det relevant at bemærke, at denne statistik baseret på to klasse-spor er særdeles følsom for udsving (i var der kun 36 afgangselever). Ambitionen bør naturligvis være at 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 fastholde stigningen og det højere niveau end københavner-gennemsnittet, som elevernes sociodemografiske sammensætning giver anledning til at forvente. Det vækker en del bekymring at en stor del af ungdoms- og uddannelsesvejledningen er lagt ud på skolen, som ikke har de samme kompetencer som UUO-afdelingen. Det er samtidig endnu en stor opgave til lærerne i primært udskolingen, der udhuler deres tid til at løse øvrige opgaver. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 5 % 26 % 70 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,8 % 8,4 % 32,5 % 58,2 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,4 % 8,4 % 56,5 % 34,6 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,6 % 27,8 % 57,0 % 10,5 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0,4 % 13,9 % 60,8 % 24,9 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 12,0 10,7 11,3 Det viser tallene for trivsel På Nyboder Skole trives eleverne generelt på niveau med eleverne på alle byens skoler. De yngste elever (0.-3.klasse) er generelt meget glade for at gå i skole. Det svarer 70 % af eleverne, men der er samtidig 5 %, der svarer nej på dette spørgsmål. Det er en højere andel end i byen generelt, hvor det kun er 2 %. Ser vi på de ældre elevers trivsel (4.-9. klasse) er eleverne på Nyboder Skole i vidt omfang på linje med eleverne i byen generelt, når spørgsmålene går på den sociale og den faglige trivsel. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der på støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden er en større andel af eleverne på Nyboder Skole, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen, end der er i byen generelt. Selvom der altså på skolen er færre af eleverne (32,4 % mod 35 % på byniveau), der overvejende negativt på spørgsmål relateret til støtte og inspiration, er det bekymrende, hvor mange af eleverne, der er relativt negative på dette parameter. Det må for Nyboder Skole såvel som for byens øvrige skoler være et vigtigt opmærksomhedspunkt dels at undersøge, hvad der ligger bag de negative tal og hvor udfordringerne især ligger, dels at arbejde på at styrke læringsmiljøet på denne dimension. Der har været en lille stigning i elevfraværet fra 2013/14 til 2014/15. Skolen ligger med et gennemsnitligt fravær pr. elev på 11,3 dage lavere end gennemsnittet for alle skoler i København. Da byens gennemsnit imidlertid er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, kan skolens elevfravær dog ikke betragtes som lavt samlet set. Skolens vurdering og indsatser Elevernes generelle trivsel på Nyboder Skole ligger på niveau med eleverne på alle de københavnske skoler. Desværre svarer 5 pct. af eleverne i 0.-3.klasse, at de ikke er glade for skolen, mens den faglige og sociale trivsel for alle skolens elever ligger en smule over københavnergennemsnittet. Endelig er der en relativt stor andel af skolens elever, som svarer negativt på, - hvor vidt de oplever støtte og inspiration i undervisningen. Understøttende undervisning og faglig fordybelse er vigtige dele af reformen. Skolen ønsker at blive bedre til at udnytte de muligheder, der ligger her, i forhold til at understøtte elevernes trivsel og mere differentierede læringsforløb. 23

25 På Nyboder skole har vi i år indgået et samarbejde med DGI om læring i bevægelse samt et udeskoleprojekt. Det betyder, at skolen får uddannet særlige bevægelsesvejledere, og alle pædagogiske medarbejdere deltager i forløb med overskriften læring i bevægelse. I udeskoleprojektet vil det pædagogiske personale blandt andet få inspiration til at bruge skolens nærområde vandet, de grønne områder og skolegården, når bevægelsesforløb planlægges. Bevægelse er også vigtig i forhold til elevernes velvære og trivsel og som en forudsætning for, at de længere skoledage også giver læringsudbytte for eleverne. Skolens udearealer er for få og små ikke mindst set i lyset af der fra sommeren 2016 skal være plads til yderligere 60 fritidshjem børn. Vi er derfor også optaget af, at udvikle udearealerne, så de understøtter målsætningen om mere bevægelse og variation i undervisningen. I forbindelse med en renovering af Den Frie udstillings parkområde samarbejder vi om fælles udnyttelse af det grønne område mellem Multihallen og udstillingsbygningerne, samt stien bag skolen. Det slutteligt bemærkes, at trivselsmålingen er ny, at resultaterne derfor ikke kan sammenlignes med foregående år, og at målingen for antages at bære præg af forandringer afstedkommet af skolereformens indførelse. På Nyboder Skole prioriteres faglig og social trivsel højt som to ting, der er hinandens forudsætninger. Derfor betragter bestyrelsen trivselsmålingen som et vigtigt redskab nu og fremover. Bestyrelsen vil det kommende år have et særligt fokus på elevernes trivsel. 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 54,8 % 41,2 % 39,4 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 12,3 % 11,8 % 19,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 32,9 % 47,1 % 40,9 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,5 % 5,2 % 2,8 % Afgang 5,8 % 4,2 % 8,4 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26

28 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (66 årsværk) Kort sygefravær 5,4 5,4 6,9 Langt sygefravær 6,3 1,8 2,1 Sygefravær i alt 11,7 7,2 9,0 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,8 4,9 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 6,2 5,5 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 3,8 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,8 5,9 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,5 5,3 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,7 3,3 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet der vælger, at deres børn skal starte i børnehaveklasse på Nyboder Skole, er faldet i perioden fra 2012/13 til 2015/16, mens andelen af forældre i grunddistriktet der vælger fri grundskole har været stigende. I skoleåret 2015/16 startede 39,4 % af børnene fra grunddistriktet i børnehaveklasse på Nyboder Skole, mens stort det den samme andel, 40,9 % startede på en fri grundskole. Det kan, afhængig af, om skolen på anden vis får fyldt klasserne op, være relevant at undersøge, hvorfor andelen af forældre i grunddistriktet, der vælger Nyboder Skole til deres barn, er faldende. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 27