Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Transkript

1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1

2 Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land. Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i år Derfor skal Danmark og de andre EU-lande gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Målet med god tilstand betyder, at vandløb, søer og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk kvalitet. Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Miljømålsloven beskriver den arbejds- og planlægningsproces, som skal gennemføres for at nå målet om god tilstand i både overfladevand og grundvand. Der er tale om en proces, hvor offentligheden af flere omgange inviteres til at komme med forslag og kommentarer. Frederikshavn kommune er beriget med flere af Danmarks smukkeste vandløb. Skærum å som løber gennem hele Skærum Hede, Åsted å som løber fra Lindet og gennem hele Åsted ådal, Elling å som løber gennem Elling by, Bangsbo å som løber i den smukke ådal, gennem Møllehuset og Bangsbostrand. Sæby å som løber gennem den smukke Sæby Sov Vandløbene er berømt blandt sportsfiskere i hele Europa for sin bestand af bæk og havørred, og når fiskesæsonen begynder, står der mange lokale og tilrejsende lystfiskere langs disse vandløbs bredder. Vi opfordrer til, at der bliver skabt politisk velvilje til at få alle disse ådale bevaret, så vandløbskvaliteten sikres, og vi alle kan få vores dejlige flora og fauna tilbage. Vi håber naturligvis, at de lokale politikere vil tage denne udfordring op! Derfor har Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn besluttet, at fremsende vores forslag til, hvorledes vi ønsker ådalene i det åbne land bør se ud i fremtiden og indskrevet i en kommende kommuneplan. 2

3 Formålet med henvendelse er at forbedre det generelle vandmiljø i alle vandløb i Frederikshavn Kommune til gavn for flora, invertebratfauna og samtlige forekommende fiskearter. Fokus rettes især mod gyde - og opvækstforholdene for ørreder såvel som for andre fiskearter som bæk - og havlampret. Vores interesse er naturligvis vandløbssystemerne med alle små bække og tilløb, idet disse mindre vandløb er meget vigtige gyde - og opvækstvande, der rummer et stort potentiale i forhold til at etablere en selvreproducerende bestand af ørreder i alle Frederikshavn Kommunes vandløb og åsystemer. Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ønsker på ingen måde, at forringe vandløbenes evne til at aflede vandet, hvorved de til enhver tid beskrevne forudsætninger i regulativerne skal gøres gældende i forhold til vore ønsker. De respektive regulativer, set i et samspil med bl.a. Vandløbsloven, Regionplan 2005, Vandrammedirektivet samt Frederikshavn Kommunes planer, indeholder således de intentioner og dermed de værktøjer, der skal danne basis for de konkrete tiltag og projekter. I forlængelse heraf skal det pointeres, at Vandrammedirektivet, vedtaget af EU den 23. oktober 2000, rummer betydelige krav til vandområderne og dermed administrationen heraf. Vandrammedirektivet lægger således op til, at tilstanden god skal opnås i vandområderne. Tilstanden betegnes som god, når de biologiske kvalitetselementer kun afviger lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type vandområder under uberørte forhold (referencetilstand). Det skal bemærkes at referencetilstanden er den miljøkvalitet, der ville have været i dag, hvis der ikke havde været nogen menneskeskabte påvirkninger. Åsted å med kvæg 3

4 Vores vægt er lagt på ådalene med følgende vandløb: Vandløbets navn Bangsbo å Lerbæk Kærbæk Elling å / Skærum å Elling å / Åsted å Sæby å Kragskov å Tilløb Selbæk Vrangbæk Løvkærskov bæk Smedien Kovstrup Vester rør Guddalsbæk Stokbro bæk Budde bæk Albæk Havbæk Katsig bæk Skaarup Mølle bæk Dvergtved bæk Stabæk Kragkær bæk Fauerholt bæk Steneng Morbro bæk Nistrup bæk Dal bæk Ribberholt bæk Grønhede å Volstrup bæk Hørby å Tranekær bæk Krogens Møllebæk Vang Løgten bæk Vejlbæk Karup bæk 4

5 Knasborg å Ådalene dækker et meget stort område af Frederikshavn Kommune og er noget af den smukkeste natur vi har i Nordjylland. Det er derfor magtpåliggende, at disse ådale bliver bevaret, vedligeholdt, beskyttet og forbedret for altid. Og her skal der blot nævnes 2 ådale. Bangsbo Ådal Bangsbo Å har en bestand af bæk - og havørreder og om efteråret kan man se mange af disse fisk på vandring op i åen for at sikre åens bestand. Om vinteren er der stor aktivitet på de få gydebanker som findes i Bangsbo å. Om foråret er der mange af fiskene som trækker ned af vandløbet for at nå Kattegat Åsted Ådal Denne utroligt flotte kløft udviser en stor variation af vandløbstype. På nogle steder løber åen gennem skov og hede, andre steder gennem landbrugsarealer. Åsted å har også en bestand af bæk - og havørreder. Vi er som lystfiskere godt klar over, at disse flotte ådale ikke kun skal være en selektiv oplevelse for nogle få grupper. Fremtiden skal bygges på oplevelser og derfor er der er mange interessegrupper der skal tages hensyn til herunder: Landbrug og lodsejere Lystfiskerinteresser Naturfredningsinteresser Jagtinteresser Vildtinteresser generelt Sportsinteresser Turisme og oplevelsesinteresser af mange slags for befolkningen med naturstier o.lign. 5

6 Elling å ved Mariendals Mølle Det må være klart for enhver, at Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn mange medlemmer har helt klare og utvetydige vandløbsinteresser. Dette forhold skal munde ud i en bevarelse af vandløbene og en meget intens overvågning således, at vandløbenes tilstand altid kan leve op til lovgivningen, herunder vandrende fisks frie vandring op i vandløbene med gydemuligheder, herunder frie passager for fiskenes opgang og at smolten og andre nedvandrende fisk efter en gydning og smoltificering kan vandre og finde den frie vej ud i havet. Det er en interesse for alle borgere i Frederikshavn Kommune, at der kan opleves et levende vandløb. Det kan desværre konstateres, at nogle vandløbsstrækninger er blevet rettet ud til meget lige vandløb. 6

7 Havørred fra Skærum å Der bør laves et mere levende vandløb. Dette kan gøres ved restaureringer der omfatter frilæggelse af rørlagte vandløb, etablering af sandfang, gydebanker, udlægning af gydegrus og sten til læ og skjul for al fauna der findes og vil gro i et produktivt og iltrig vandløb. Derudover skal der etableres grødehæmmende vegetation langs vandløbene, så dyr og fauna får nogle forbedrede leveforhold. I selve hovedløbet af Elling å, Skærum å, Sæby å og Bangsbo å, kan man med stor fordel for et relativt begrænset beløb udlægge store sten med henblik på, at bryde den meget stille vandføring. Dette vil give en meget fordelagtig iltning af vandet. I de bække man frilægger, kan man trække brinkerne ud til en skrå profil, i stedet for nogle bratte brinker, der alt andet lige frigør en stor sedimentvandring med risiko for nedskridning. Der er to grupper der betaler lodsejerne for ophold i områderne, jægerne og lystfiskerne. Det må naturligvis være en forudsætning, at der tages hensyn til disse organisationers interesser, der jo alt andet lige, har en meget stor andel i, at vandløbene og naturen omkring vandløbene i Frederikshavn Kommune i dag er nogenlunde i stand og der er en bevaret fiskefauna i vandløbene. Disse to interessenter har igennem årene erlagt stor summer af egen lomme til dette arbejde, hvilket også er kommet lodsejerne til gode, gennem jagtleje og fiskeleje. 7

8 Følgende tiltag foretaget af Frederikshavn Kommune vil derfor kunne tilgodese mange interesser og ønsker fra befolkningen og førnævnte interessegrupper: Det vil i forbindelse med den nødvendige naturpleje, være en fordel at lade kvæg afgræsse brinkerne. I forbindelse med diskussionen om ekstensiv landbrugsdrift i ådalen ønskes det noteret, at arealerne fortløbende skal plejes / afgræsses, eksempelvis ved aftaler om fælles afgræsning af større ådals forløb. Ådalene skal være mangfoldige og tilbyde et varieret udvalg af naturtyper. Adgangsforholdene til vores vandløb vanskeliggøres af ukrudt og bevoksning grundet dyrkningsfrie områder mv. Det er selvfølgelig meget positivt, men for en del af de ældre og helt unge medborgere, samt mange tilrejsende turister er det ufremkommeligt. Ådale oplevelser for disse aldersgrupper kunne øges væsentligt hvis det f.eks. blev muligt en gang årligt at rydde en sti langs åen. Dette problem er af generel art ved alle vore vandløb. Man bør i den sammenhæng tænke på hvorledes det kan lade sig gøre, at gangbesværede og kørestolsbrugere kan få adgang til udvalgte steder langs vandløbene, med henblik på oplevelser og herunder fiskeri. I yderkanterne af den dyrkningsfrie zone kunne man anlægge stier og spang således, at man kan bruge dette til vandrestier. Udlægning af gydegrus samt større sten giver bl.a. variationer i vandhastigheden og bundforhold. Ørreden og mange insekter kræver sten / grusbund. Beplantning med de værdifulde vand - og sumpplanter, bl.a. vandranunkel, vandstjerne giver levested for mange forskellige smådyr, og dermed fødegrundlag såvel som skjul for ørreden. Dette kan bl.a. opnås ved hjælp af en selektiv grødeskæring, der skåner de værdifulde vandplanter. Øget fokus på miljøvenlig vedligeholdelse bl.a. i form af beplantning med skyggegivende træer på brinken og ved at efterlade grødebanker i strømrenden. (den samlede strømrendebredde forudsættes overholdt som nævnt i regulativerne). Skæres grøden i strømrenden opnår man desuden en større vandhastighed og minimerer derved aflejringer af sand m.v., der senere skal opgraves for at overholde regulativets bestemmelser. I forlængelse heraf bør det endvidere pointeres, at såfremt en opgravning er nødvendig set i forhold til regulativet, så bør man også iværksætte tiltag, der kan bidrage til en stabilisering af brinker og bund f.eks. ved udlægning af grus og større sten. Strømrenden bør endvidere anses for at være opfyldt i henhold til den regulativmæssige bredde, hvis tværsnitsarealet er dybt og smalt i stedet for bredt og lavt, er vandafledningsevnen overholdt, bør kravene til skikkelsen ikke medføre en vedligeholdelse eller en opgravning. 8

9 Ved at gennemføre tiltag af denne type er det muligt, indenfor en forholdsvis kort årrække, at øge den fysiske variation tilstrækkeligt til, at mange nye arter vil indvandre og andre, herunder ørreden, øges antalsmæssigt. I mange vandløb (ca.50 %) er de fysiske forhold utilfredsstillende som følge af hård vedligeholdelse og reguleringer. Der er ikke tilstrækkelige forudsætninger for et alsidigt dyre - og planteliv i disse vandløb. Dermed skal det være et mål i den kommende vandplan, at der ydes en ekstraordinær indsats, for at bringe vandløbene i overensstemmelse med målsætningerne. Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. vandindvinding, udledning af spildevand, udspredning af slam fra rensningsanlæg, udbringning af svinegylle, udretning af hensyn til afvanding, rørlægning og spærringer. Disse påvirkninger betyder, at miljøtilstanden i mange af vandløbene ikke er tilfredsstillende. Vandindvinding: I å - nære områder medfører ofte, at vandføringen i de berørte vandløb mindskes. Oppumpning af grundvand til drikkevandsformål er i de tættest befolkede områder af landet så betydelig, at vandløbenes vandføring er stærkt reduceret - og i værste fald udtørrer dele af vandløbene om sommeren. Landbrug og industri er ligeledes storforbrugere af vand. Også indvinding af overfladevand, som det ses ved f. eks. dambrug, kan have stor betydning for vandføringen i nogle vandløb. I denne forbindelse skal opmærksomheden også skærpes på de østrogenlignende stoffer. Udledning af spildevand: Er stadig et problem i mange vandløb. Selv om der indenfor de sidste år er sket store forbedringer i spildevandsrensningen især på de kommunale renseanlæg, er dårligt renset spildevand fra eksempelvis ukloakerede ejendomme stadig en væsentlig årsag til den ringe miljøtilstand i mange vandløb. 9

10 Spildevandsslam på marker: Flere kommuner spreder slam fra rensningsanlæg ud på landbrugsjord, og endda på marker hvor kommunerne har vandboringer som forsyner store dele af byen med vand. Med de mængder der spredes ud på markerne, må det forventes, at en del af det trænger ned til disse vandboringer. En anden del af slammet bliver også tilført vandløbene, idet slammet spredes ud på landbrugsjord med skrående brinker og på den måde siver til vandløbene. En stor del af landets kommuner, har hidtil kunnet slippe af med slam fra rensningsanlæggene ved at hælde det ud på markerne. I dag er det således 60 % af alt slam, der havner på landbrugets marker. Udbringning af svinegylle: Vil få store negative følger for den omgivende natur, herunder ådale. Store dele af udbringningsarealerne har afstrømning til sårbare ådale. Foreningen ønsker at gøre opmærksom på, at nogle områder som påtænkes brugt til udbringning af husdyrgødning grænser op til vigtige gyde og opvækstområder i ådalene. Reguleringer: I form af udretning af vandløb blev tidligere praktiseret i stort omfang. Formålet med reguleringerne var at øge vandløbets vandføringsevne, så flere arealer kunne drænes og opdyrkes. Ved reguleringerne blev vandløbene som regel også uddybede og sten og grus på vandløbsbunden blev gravet op. Resultatet var kanalagtige vandløb med meget lidt variation og dermed forsvandt mange af de dyr og planter, der er afhængige af netop variationen i bund- og strømforhold. Rørlægninger og spærringer: Forhindrer fisk og smådyr i at passere frit gennem vandløbet. F.eks. er den del af vandløbet, der ligger opstrøms en spærring ikke tilgængelig for havørreder, der trækker op i vandløbet for at gyde. Gamle stemmeværker er typiske spærringer i vandløb. For vandløbene er det et mål, at sikre selvreproducerende fiskebestande, hertil er knyttet fjernelsen af hindringer / spærringer, således at der opnås fri faunapassage til gode for den biologiske mangfoldighed, en mangfoldighed som efter 30 års arbejde for passage af stemmeværket ved Mariendals Mølle i Elling å stadig ikke er opnået. Det samme gør sig gældende i Sæby å ved Sæby vandmølle. 10

11 Tilløb til Elling å Det er et meget stort arbejde, at foretage en fuldkommen analyse af ådale, og vanskeligt at komme med meget konkrete, endsige detaljerede forslag til, hvorledes ådalene skal se ud i fremtiden. Lystfiskerforeningens hovedtese er, at der skal bevares, beskyttes og benyttes meget værdifulde ådale med plads til alle. Det kræver nogle omfattende tiltag i alle vore vandløb vedrørende vedligeholdelse, adgang og brug af ådalene. Derudover skal man ikke se bort fra, at ådalene har miljøministerens bevågenhed og højeste prioritet. Vi, som lystfiskere stiller os naturligvis til rådighed med den ekspertise vi i al beskedenhed er i besiddelse af. Vi har i lystfiskerforeningen en meget præcis detailviden om hver enkelt vandløb helt ned til den mindste spærring og gydebanke. Dette kunne være vigtig viden i det videre arbejde. Venlig hilsen formand 11