Eliteidrættens krav til faciliteter

Transkript

1 Eliteidrættens krav til faciliteter Jens Alm Analytiker og ph.d. stipendiat

2 Undersøgelse fra Sveriges Television kommuner besvarede spørgeskemaet (svarprocent 79%) 104 kommuner mente at idrætten bør tage et større økonomisk ansvar 50 kommuner syntes at kraven er urimelige "Förbunden ökar kraven så att små kommuner med begränsade möjligheter diskvalificeras för att kunna nå elitnivå. Förbunden ställer högre krav på arenor än den sportliga prestationen. (Citat fra en borgmester)

3

4 Debat i Sverige

5 Dansk undersøgelse Spørgeskema 10 spørgsmål Udsendt til alle 98 danske kommuner Svarprocent 55% 34 kommuner med eliteklubber (Superligaen, 1. division, Elitedivisionen, Herre og Dame Håndboldligaen samt Ishockeyligaen)

6 Eliteidrætten tillægges meget stor værdi i kommunen, og det har derfor høj politisk prioritet at stille gode faciliteter til rådighed for eliteidrætten.

7 Eliteidrætten tillægges meget stor værdi i kommunen, og det har derfor høj politisk prioritet at stille gode faciliteter til rådighed for eliteidrætten.

8 I hvilken grad ser I investeringer i opvisningsanlæg målrettet eliteklubber som en kommunal opgave?

9 I hvilken grad ser I investeringer i opvisningsanlæg målrettet eliteklubber som en kommunal opgave?

10 Har kommunen siden 2007 oplevet et pres fra specialforbund eller klubber i forhold til at stille opvisningsanlæg til rådighed? Forbund Ja Antal kommuner (24) DBU 38% 20 DHF 12% 6 DIU 6% 3 Andet forbund 6% 3 Klub Ja Antal kommuner (40) Fodbold 65% 33 Håndbold 28% 13 Ishockey 8% 4 Anden idrætsgren 47% 20

11 Har kommunen siden 2007 valgt at investere i opvisningsanlæg for at imødekomme krav fra specialforbund eller klub?

12 I hvilken grad bør specialforbund og klubber bidrage økonomisk i forbindelse med opførsel og forbedringer til eliteidræt på baggrund af deres krav, der kræver større investeringer i opvisningsanlæg?

13 Skandinaviske krav Superligaen «Til kampe i Superligaen skal minimumkapaciteten på stadion udgøre tilskuere, hvoraf mindst skal være på individuelle siddepladser.» Allsvenskan Endast 20% av arenans totala publikkapacitet får användas som ståplats. Det ska finnas minst sittplatser. Sittplatserna ska vara under tak Tippeligaen «Total tilskuerkapasitet på stadion skal minimum være tilsvarende gjennomsnittlige publikumsbesøk foregående sesong.» «3000 (tre tusen) enkeltseter. «Inntil 40% av stadionets totale godkjente publikumskapasitet kan være ståplasser»

14 Kapacitetsudnyttelse 2012/13 66% 52% 42% 95% 86% 93% Kilder: Deloitte; weltfussball.de; KNVB; NFF; superstats.dk

15 Kapacitetsudnyttelse vs. gennemsnit

16 Gennemsnit 2002/ /13

17 DBU s Klublicenssystem Manual for Superligaen 7.3 Fordele for klubberne Et stadion, som på alle områder er af høj kvalitet, vil tiltrække flere tilskuere og dermed økonomiske ressourcer til ejeren og/eller licensansøgeren. Det giver mulighed for at finansiere kommende stadionfaciliteter og udgør samtidig em væsentlig indtægtskilde for licensansøgeren. Endelig vil mange tilskuere på et stadion medvirke til, at en fodboldkamp kan afvikles i en god atmosfære

18 Konklusion Danske kommuner kan godt lide eliteidræt.og de er villige til at investere i anlæg målrettet eliteidræt men de anser at idrætten bør bidrage økonomisk i forbindelse med opførsel og forbedringer i anlæg på baggrund af idrættens krav Mange danske kommuner har oplevet et pres og flere har investeret i anlæg for at imødekomme idrættens krav DBU s krav til kapacitet er ambitiøse

19 Tak for jeres opmærksomhed! Jens Alm Direkte: Mobil:

20

21 Kapacitetsudnyttelse vs. gennemsnit 2013/ /13 Klub Gennemsnit Udnyttelse Klub Gennemsnit Udnyttelse Brøndby IF ,57 Brøndby IF ,30 FC ,39 FC ,32 København København AGF ,43 AGF ,45 Esbjerg fb ,49 Esbjerg fb ,33 FC ,70 FC ,41 Midtjylland Midtjylland OB ,48 OB ,50 AaB ,50 AaB ,47 Viborg FF ,66 Silkeborg ,31 FC ,56 FC ,53 Nordsjælland Nordsjælland Randers FC ,38 Randers FC ,46 FC ,43 Horsens ,43 Vestsjælland SønderjyskE ,37 SønderjyskE , , ,94 Totalt , ,41