ET NYT FODBOLDSTADION

Transkript

1 DERFOR FORTJENER AARHUS ET NYT FODBOLDSTADION VÆRD AT VIDE OM STADIONDEBATTEN #NYCERESPARK

2 I efterhånden en del år har et nyt stadion i Aarhus været et yndet diskussionsemne, og med den for nyligt offentliggjorte stadionanalyse er diskussionen for alvor blusset op. Vi har i denne folder samlet en række fakta og holdninger, der skal være med til at kaste lys over debatten. FRA VISIONÆRT IDRÆTSANLÆG TIL FEJLSLAGEN KOMPROMISLØSNING Aarhus Stadion blev indviet i 1920 dengang et visionært idrætsanlæg tegnet af Axel Høeg-Hansen, som var inspireret af nyopførte idrætsanlæg i Norden. Aarhus Kommune anlagde Stadion Allé og gav arealet i Marselisborgskovene som en gave. Desuden betalte Aarhus Kommune kr. til opførelsen, mens godt kr. skulle indsamles privat. I 1971 blev Nordeuropas første løbebane med kunststof på alle seks baner etableret. I erhvervshandlingsplanen Vækst i Aarhus II fra 1997 blev det besluttet at støtte et nyt kunstmuseum (Aros), en ny opvisningshal (Arena) samt renoveringen af stadion gennemførtes en omfattende renovering af Aarhus Stadion desværre ikke med afsæt i de erfaringer, som blev gjort i mange danske og europæiske klubber få år senere, men som en fejlslagen kompromisløsning mellem en lang række interessenter, der skulle tilgodeses, og med en arkitektonisk løsning, der prioriterede form over substans. Der var to formål med renoveringen: 1) Fodboldfaciliteterne skulle føres op til nutidig standard, hvor det fra sæsonen 1998/99 ikke længere var tilladt at stå op til internationale kampe. 2) Renovering af atletikfaciliteterne, så man i stedet for seks løbebaner fik otte I forbindelse med renoveringen gav AGF afkald på en træninsgbane i området - i øvrigt anden gang, at det har gjort sig gældende siden indvielsen i Prisen for renoveringen og opførelse af Arenaen: 240 mio. kr.

3 AGF ER (SNART) DEN ENESTE KLUB I NORDEUROPA, DER SPILLER PÅ ET ATLETIKSTADION MED LØBEBANE Danmark Ceres Park er det eneste tilbageværende Superliga-stadion med løbebane. 12 af de 14 klubber har siden 2001 enten fået et helt nyt stadion, løbebaner fjernet eller er blevet totalombygget. Stadionprojekterne i de forskellige byer er sket med betydelig kommunal opbakning. Sverige (Allsvenskan) og Norge (Eliteserien) Ud af de 32 klubber har 27 klubber siden 2001 enten fået et helt nyt stadion, løbebaner fjernet eller er blevet totalombygget To stadions er med løbebaner: 1) Stabæk fik i 2009 nyt stadion, men flyttede i 2012 tilbage til deres gamle bane med løbebane. Planlægger nyt stadion skal stå klar i ) Sirius har løbebane men planlægger et nyt stadion der skal stå klar i I en stor atletiknation som Sverige er klubber som Malmø FF, IFK Gøteborg og Helsingborgs IF, hvis demografiske forhold er sammenlignelig med AGF (klubber i byer, der er Second City), flyttet fra atletikstadions til ægte fodboldstadions. Resten af Europa Et kig mod resten af Europa viser også, at løbebaner på et fodboldstadion efterhånden er en sjældenhed. De olympiske stadions i Berlin og Rom, hvor henholdsvis Hertha BSC og AS Roma holder til, har løbebaner, men her arbejder begge klubber også på at opføre nye stadions. I England rykkede West Ham i sommeren 2016 ind på det olympiske stadion, der blev opført i forbindelse med OL i Her er der dog blevet opsat mobiltribuner på løbebanerne, så tilskuerne sidder tæt på banen, men løsningen har mødt massiv kritik fra West Hams fans.

4 IFK Göteborg Indbyggere: Gamla Ullevi Indviet 2009 Kapacitet: Pris: 350 mio. SEK Malmø FF Indbyggere: Swedbank Stadion Indviet 2009 Kapacitet: Pris: 695 mio. SEK Helsingborgs IF Indbyggere: Nya Olympia Indviet 2017 Kapacitet: Pris: 416 mio. SEK

5 DET KAN VÆRE SLUT MED A-LANDSKAMPE I AARHUS Som landets næststørste by er det kun naturligt, at der jævnligt bliver spillet A-landskampe i Aarhus. Siden den omfattende renovering i 2001 er der blevet afviklet ni A-landskampe med i snit tilskuere til kampene. Af de ni kampe har fire været om point (to EM-kvalkampe og to Nations League-kampe). I efteråret 2018 dannede Ceres Park rammen om to Nations League-kampe, men det var nødvendigt med en række dispensationer, da stadion på en lang række områder ikke lever op til de krav, UEFA stiller blandt andet i forhold til lys, sikkerhed, billetindgange og faciliteter. Ceres Park lever ikke op til de kategori 4-krav, som er en forudsætning for at kunne afvikle eks. Nations Leaguekampe i fremtiden. Det er uomtvisteligt, at kravene hele tiden stiger, og som stadionsituationen er nu, så vil det kun være Parken, der vil være i stand til at kunne leve op til de krav, UEFA stiller for at danne rammen om EM- og VM-kvalifikationskampe samt Nations League-kampe. Aarhus kan med andre ord få en late mover-effekt, hvis byen får et kategori 4-stadion, for så vil det kun være et nyt stadion i Aarhus og Parken, der i fremtiden vil kunne huse betydende A-landskampe. Men gør Aarhus ikke noget, så må byen i fremtiden se langt efter A-landskampe. Foruden A-landskampe vil et nyt stadion også kunne danne rammen om pokalfinalen, når det giver mest mening at spille den i Jylland. DBU har besluttet, at afholdelsen af pokalfinalen hvert år skal sendes i udbud, og her vil Aarhus med et nyt stadion stå stærkt i konkurrencen.

6 LØBEBANEN HAR EN NEGATIV INDFLYDELSE PÅ STEMNINGEN OG FREMMØDET I CERES PARK 75 % mener, at det er mere sandsynligt eller meget mere sandsynligt, at de vil komme oftere til AGF s kampe, hvis tribunerne er tæt på banen.* 81 % har blandt flere muligheder fjernelse af løbebanen som førsteprioritet, hvis de skulle ændre Ceres Park.* Ni ud ti er helt eller delvist enige i, at løbebanen påvirker AGF s hjemmekampe negativt.* I forhold til de andre Superliga-klubber ligger AGF i den absolutte bund i vurderingen af siddepladserne på stadion.** Mange udfordringer med det nuværende stadion amanglende intimitet og nærhed på grund af løbebanen astemningen forsvinder på grund af stadions udformning og afstanden til banen adet er altid en kold oplevelse at sidde på tribunerne på grund af den åbne konstruktion atribunetaget dækker under halvdelen af tilskuerpladserne alydforholdene er mangelfulde autilstrækkelige VIP-faciliteter * Epinion tilskuerundersøgelse 2016 ** Superliga Survey 2018 ER DET IKKE FOR DYRT AT NEDRIVE DET NUVÆRENDE ATLETIKSTADION? Det er blevet nævnt i en leder i Aarhus Stifstidende, at det koster et trecifret millionbeløb at nedrive det nuværende stadion. Det er langt fra virkeligheden. AGF har et konkret tilbud på nedrivningen, og fjernelse af det nuværende stadion vil max. koste 2,77 mio. kr.

7 ER DET EN KOMMUNAL OPGAVE AT BYGGE ET STADION TIL ET BØRSNOTERET SELSKAB? Fodbold er Danmarks nationalsport og at skabe optimale rammer for den sport, der nyder den største bevågenhed i byen, er at sidestille med at bidrage til opførelsen af finkulturelle institutioner som Musikhuset Aarhus, Aros og Moesgaard. Et nyt, tidssvarende stadion er for hele byen - og skal danne rammen om landskampe, store koncerter og events. AGF A/S er et børsnoteret selskab, som dog stadigvæk har sit udspring i foreningen AGF af 1880, og det er også på moderklubbens licens, at AGF A/S spiller. Selskabet blev opretttet kølvandet på indførelsen af professionel fodbold i 1978 for at fjerne den økonimiske risiko fra amatørafdelingen. AGF A/S betaler årligt et millionbeløb for brugsretten til moderklubben. AGF er meget mere end et Superliga-hold i et børsnoteret selskab. Blandt andet: * Idrætsklub med medlemmer * Ejer af sit eget træningsanlæg, som klubben netop har investeret 30 mio. kr. i - og som den selv finansierer (som en af de eneste i Danmark) * Et klubsamarbejde med 63 klubber og medlemmer. * Et samlingspunkt, der er med til at brande byen og løfte en social indsats. AGF A/S har mere end aktionærer - primært lokale investorer - der har skudt penge i klubben for at bakke op om byens hold. De seneste årtier har de gennem adskillige emissioner dækket underskud for et samlet beløb på omkring 250 mio. kr. Nuværende lejevilkår for AGF A/S I tråd med konkurrencestyrelsens bestemmelser betaler AGF A/S - ligesom alle andre Superliga-klubber - en markedsleje for brug af det nuværende atletikstadion aårlig leje: 2,34 mio. kr. for 18 kampe abesøgende: ca aomsætning: 85 mio kr. (kun AGF A/S)

8 TRE HURTIGE OM ET NYT STADION Hvor skal et nyt fodboldstadion ligge? AGF A/S ønsker, at et nyt fodboldstadion fortsat skal ligge for enden af Stadion Allé. Det er her, århusianerne i næsten 100 år har været vant til at gå til fodbold, og samtidig er nærheden til byen og skoven helt unik. Hvor stor skal kapaciteten være? Kapaciteten skal være min tilskuere - men DBU skal tages med på råd i forhold til fremtidige landskampe i Aarhus. Vi bakker op om at det nye fodboldstadion udformes på en sådan måde, at det kan anvendes til koncerter at der eksempelvis i den ene ende bliver muligt at etablere sceneforhold. Hvordan skal et nyt stadion finansieres? AGF A/S økonomiske bidrag til et nyt fodboldstadion vil være for op mod 50 mio. kr. til etablering VIP-faciliteter, som AGF A/S dermed også vil stå som ejer af. Den øvrige del af økonomien skal skaffes ved hjælp af en model, hvor kommunen udnytter det frigjorte areal ved opførelse af et nyt fodboldstadion og evt. andre relevante byggearealer i området til byudvikling. LÆS MERE OM ET NYT FODBOLDSTADION TIL AARHUS PÅ