Dansk Fjernvarme

Transkript

1 Afgifter og økonomi for eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer version 2014 Dansk Fjernvarme JT

2 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 Disponering... 3 Konklusion og anbefaling Afgifter varmepumper helårsboliger Afgifter varmepumper momsregistrerede virksomheder Varme produceret med varmepumpe til rumopvarmning eller til fjernvarme Afgifter kraftvarmeanlæg der leverer til fjernvarmenet Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord eller luft Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en røggasveksler V-formel: E-formel: Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Varmepumpe i ledningsnettet, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Virksomheder der leverer overskudsvarme ved anvendelse af varmepumpe Virksomheder der dækker kølebehov via varmepumpe og sælger overskydende varme Procesregler for momsregistreret virksomhed Nedsat afgift for momsregistreret virksomhed Virksomhed der modtager køling fra fjernvarmeselskab (Køleselskab) og leverer varme retur til fjernvarmenet Fuld afgiftsbetaling hos kuldeproducent Nedsat afgiftsbetaling hos kuldeproducent Afgift tilhører varmesiden Deling af afgift mellem køling og varme Variable omkostninger varmepumpe Eksempler på store varmepumper Bjerringbro Fjernvarme Frederikshavn Forsyning Brædstrup fjernvarme solfangeranlæg og sæsonlagring Kerry ingredients & Flavours Glamsbjerg Skjern Papirfabrik Cheminova i Harboøre

3 Baggrund I de senere år har forskellige klimaplaner 1 peget på, at der i fremtidens energisystem dels skal implementeres eldrevne varmepumper udenfor fjernvarmeområder til erstatning for olie- og gasfyr og dels skal implementeres store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer. Klimagevinsten ved varmepumperne ligger i, at de kan opsamle varme, som ellers ikke udnyttes, samt balancere elsystemet med elforbrug, når vinden blæser meget. Det er i ovennævnte rapporter og undersøgelser dokumenteret, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved både små og store varmepumper i det fremtidige danske energisystem. Skal private borgere samt virksomheder investere i disse varmepumper, skal der være et privatøkonomisk eller driftsøkonomisk incitament til at investere i varmepumperne. Varmepumperne formodes at have levetider på omkring år. Skal klimamålsætningerne indfries, er der behov for økonomiske incitamenter til at investere i varmepumperne. Dette notat er den 3. version, idet der ligger tidligere notater som dækker afgiftsreglerne for 2011 og I de tidligere notater har der været en anbefaling om at sænke elafgifterne på elektricitet til varmefremstilling, som er blevet indfriet med ny lovgivning, der træder i kraft i Dette notat tager højde for denne ændring i reglerne. Formål Formålet med dette notat er at gennemgå afgiftsreglerne for eldrevne varmepumper og afdække økonomien i varmepumpeløsninger i og omkring fjernvarmesystemer. Gennemgangen skal belyse problemstillinger og komme med anbefalinger. Målgruppe Medlemmer af Dansk Fjernvarme samt de rådgivere der arbejder med eldrevne varmepumper som løsninger i forbindelse med fjernvarmesystemer. Myndigheder og beslutningstagere i Danmark på energi-, miljø- og skatteområdet. Disponering I første halvdel fokuseres på elafgifter, regler for afgiftsbetaling samt godtgørelser, der kan komme på tale, i forbindelse med anvendelse af eldrevne varmepumper til fjernvarmefremstilling. I sidste halvdel af notatet fokuseres på aktuelle varmepumpeløsninger i fjernvarmesystemer og i virksomheder der kan levere overskudsvarme til fjernvarmesystemet. Eksemplerne afdækker om afgiftssystemet bliver barriere for gennemførsel af projekter, som miljømæssigt og samfundsøkonomisk ville være fornuftige at gennemføre. 1 Varmeplan Danmark 2010, Klimakommissionens Grøn energi, Ingeniørforeningens klimaplan m.fl

4 Konklusion og anbefaling Gennemgangen af afgiftsreglerne for store eldrevne varmepumper samt beregningseksempler fra fjernvarmeværker og virksomheder har vist, at der er flere barrierer som skal overvindes før store eldrevne varmepumper kan vinde indpas i det danske energisystem. Regneeksemplerne viser, at den samlede økonomi for varmepumper i fjernvarmeværker viser fornuftige varmepriser, men at varmepumper anvendt til indvinding af overskudsvarme fra industrivirksomheder giver for dårlig økonomi. Det skal bemærkes at investeringer ikke er en del af den variable varmepris. Kapitel Virksomhed Proces Variabel Bemærkninger varmepris a) 8.1 Bjerringbro Røggas 277 kr./mwh COP = 5 fjernvarme motoranlæg 8.2 Frederikshavn Spildevand 383 kr./mwh COP = 3,1 forsyning 8.3 Brædstrup Solvarme / 312 kr./mwh COP = 3,2 fjernvarme sæsonlager 8.4 Kerry ingridients & Flavors Tørreproces 10 kr./mwh b) COP = 3,77 Ved varmepris på 350 kr/mwh. 8.5 Skjern Papirfabrik Tørreproces 58 kr./mwh b) COP = 5 Ved varmepris på 350 kr./mwh. 8.6 Cheminova Køleproces hos Cheminova 61 kr./mwh b) COP = 3,5 Ved varmepris på 300 kr./mwh. Cheminova Køling leveret fra fjernvarmeselskab 24 kr./mwh b) COP = 3,5 Ved varmepris på 372 kr./mwh (jf. bilag 1). Cheminova Køling leveret fra fjernvarmeselskab 0 kr./mwh c) COP = 3,5 Ved varmepris på 223 kr./mwh (jf. bilag 2). a) Forudsat elpris på 35 øre/kwh, Nettarif 4,2 øre/kwh, systemtarif 2,7 øre/kwh. Anslået: distributionstarif 15 øre/kwh b) Den variable varmepris angiver indtjening ved salg af overskudsvarme til fjernvarmesystem med angivet varmepris. c) Angiver virksomhedens omkostning til køling. Eksemplerne viser, at økonomien alt andet lige forbedres med stigende COP faktor, og at der især for naturgasbaserede kraftvarmeværker kan opnås fornuftige varmepriser. Varmen fra et naturgasbaseret kraftvarmeanlægs røggas, som varmepumpen udnytter, beskattes ikke via E-formlen, der er baseret på elproduktion, men vær opmærksom på, at der vil komme beskatning såfremt V-formlen anvendes. SKAT har udarbejdet en vejledning Energiafgifter afgiftslempelse på fjernvarme, hvor afgiftsreglerne beskrives, såfremt varmepumpen kobles sammen med en akkumuleringstank i et kraftvarmeværk (vejledningens kapitel 4.6.). kunne fortolkes bredere end der lægges op til i dette notat, men da nedsættelsen af elafgiften på store varmepumper i momsregistrede virksomheder nu er på et niveau med reglerne efter SKAT s vejledning kapitel 4.6, vurderes det, at elpatronreglerne i forbindelse med akkumuleringstanke ikke er en farbar vej. Elpatronreglerne begrænser fleksibilitetsmulighederne, når der kun må være tilsluttet motor og varmepumpe til tanken og ikke andet. Med hensyn til anvendelse af eldrevne varmepumper i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme i virksomheder, så bliver eksisterende afgifter og tariffer en barriere for udnyttelse af spildenergien. Det er kun ved levering af køling, som er billigere end eksisterende køleomkostninger, der kan opnås økonomi i køleprojekter (Se kapitel 6 og Bilag 2)

5 Anbefaling medlemmer og rådgivere: 1. Hvis der er behov for varmepumpe i effektiviseringsprojekt, så undersøg om andre varmepumpetyper end eldrevne kan løse opgaven (absorption, naturgas drevne, og lignende). 2. Varmepumper i kraftvarmeanlæg giver god økonomi via relativt set lave varmeproduktionspriser, under forudsætning af, at varmen kommer fra en kilde der er gratis 3. Eldrevne varmepumper i overskudsvarmeprojekter hænger kun sammen ved høje virkningsgrader for varmepumpen (COP) eller hvor der kan opnås besparelser via lavere køleomkostninger. Anbefaling beslutningstagere: 1. Der bør indføres fritagelse for PSO-tarif for el anvendt til fremstilling af varme i momsregistrerede virksomheder. Effektive kraftvarmeværker der anvender el til varmefremstilling under elpatronordningen er i nuværende lovgivning fritaget for PSO-tariffen 2. Overskudsvarmeafgiften bør holdes på 32,5 %, dvs. nedsættes fra nuværende 38 % af vederlaget. 3. Hvis en varmepumpe anvendes i en virksomhed i forbindelse med levering af overskudsvarme eller fremstilling af rumvarme, bør det være et frivilligt valg, om der betales overskudsvarmeafgift af hele den leverede varmemængde fra varmepumpen, eller om der betales elafgifter af elforbruget i varmepumpen for momsregistrerede virksomheder. Der er tale om energianvendelse til energifremstilling, og derfor medfører de nuværende regler dobbeltbeskatning. 4. Der mangler en vejledning fra SKAT om varmepumper der leverer både køling og varme vedrørende godtgørelse af afgifter til proces samt allokering af afgifter til køle- og varmesiden 1. Afgifter varmepumper helårsboliger Afgifter på eldrevne varmepumper reguleres af Lov om afgift af elektricitet (LAE) nr. 310 af 1. april 2011 med senere ændringer. 6 stk. 1 omhandler forbrug af elektricitet, der overstiger kwh årligt i helårsboliger, der opvarmes af elektricitet. Tidligere blev der opkrævet Energispareafgift af elektricitet (tidligere kaldt CO 2 -afgift af elektricitet), men denne afgift er bortfaldet pr. 1. januar Til gengæld er elafgiften justeret således afgiften er indeholdt i nedenstående beløb Afgiften der betales udgør i 2014 jf. lovens bilag 2: Elafgift 41,2 øre/kwh (412 kr/mwh) Det er denne elafgift der ligger til grund for afgiftsbelastningen på individuelle varmepumper i helårsboliger. 2. Afgifter varmepumper momsregistrerede virksomheder 6 stk. 1 i LAE omhandler tillige forbrug af anden elektricitet. For virksomheder med processer omfattet af LKA 9 og bilag 1 i LKA, kan der ydes tilbagebetaling af elafgiften (proces). Afgiften, der betales for andet elforbrug, udgør i 2014 jf. lovens bilag 2:

6 Elafgift 83,3 øre/kwh (833 kr./mwh) I lov om afgift af elektricitet 11, stk. 3 er det anført, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, ikke kan få tilbagebetalt afgifter af afgiftspligtig elektricitet, der er forbrugt i varmepumper, og som anvendes til rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Lov nr. 625 af 14. juni medfører, at der i Lov om afgift af elektricitet 3 indsættes nye formuleringer fra punktum. Bestemmelserne medfører, at afgift af elektricitetsforbrug i momsregistrerede virksomheder i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg jf. bilag 3a., nedsættes. Bestemmelserne træder i kraft pr. 1. januar Nedsættelsen udgør i ,1 øre/kwh (412 kr/mwh), hvilket svarer til forskellen mellem afgiftsniveauet for helårsboliger og afgiftsniveauet for momsregistrerede virksomheder. Hvis elektriciteten anvendes til varmefremstilling i momsregistrerede virksomheder så tilbagebetales en andel af afgiften: - 42,1 øre/kwh (412 kr./mwh) Afgift efter tilbagebetaling: 41,2 øre/kwh (412 kr./mwh) Reglerne for tilbagebetaling gælder også for fremstilling af kulde der leveres fra en virksomhed eller som anvendes til komfortkøling. For elektricitet anvendt i varmepumper, hvor formålet ikke er fremstilling af rumvarme eller varme der leveres fra virksomheden, så gælder samme regler som for elforbrug i momsregistrerede virksomheder, dvs. elafgiften kan tilbagebetales. I lov om afgift af elektricitet 11 c, stk. 1 nedsættes denne tilbagebetaling til 0,4 øre/kwh. Momsregistrerede virksomheder som anvender elektricitet i processen betaler i 2014 afgifter af elektricitet svarende 0,4 øre/kwh (4 kr./mwh), i det omfang varmepumpen leverer varme eller kulde, som indgår i processen. 2.1 Varme produceret med varmepumpe til rumopvarmning eller til fjernvarme I virksomheder eller i fjernvarmeværker som er momsregistrerede og som ønsker at anvende en eldreven varmepumpe til at fremstille varmen kan afgiftsbetalingen pr. MWh varme opgøres som afgiften delt med den virkningsgrad som varmepumpen producerer varme ved. Producerer varmepumpen f.eks. 4 MWh varme for hver MWh el der anvendes (COP = 4) så kan afgiften opgøres som: Afgiftsbetaling pr. MWh varme: 412 kr./mwh / kr./mwh Forudsætningen herfor er, at den varme der udnyttes ikke er overskudsvarme fra processer, som har fået tilbagebetalt afgifter for den energi der har frembragt overskudsvarmen. Hvis varmen der udnyttes stammer fra røggassen på et kraftvarmeanlæg eller røggas fra kedel der anvender elpatronreglerne, kan den udnyttede varme være afgiftsbelagt jf. kapitel 3. Hvis der anvendes ovenstående afgift efter tilbagebetaling på 412 kr./mwh, så er det Dansk Fjernvarmes fortolkning, at der ikke samtidig kan opnås fritagelse for PSO-tariffen jf. Lov om elforsyning 9a. Denne fritagelse knytter sig til elpatronordningen beskrevet i kapitel 3 herunder

7 3. Afgifter kraftvarmeanlæg der leverer til fjernvarmenet Kraftvarmeanlæg, der anvender elektricitet til varmefremstilling, kan vælge at anvende reglerne for momsregistrerede virksomheder som beskrevet herover. Alternativt kan de vælge de såkaldte Elpatronregler 2. SKAT har udgivet vejledning Energiafgifter afgiftslempelse på fjernvarme, som i kapitel til gennemgår afgiftsberegningen for 3 forskellige varmekilder ved anvendelse af varmepumper. Ordningen bygger på en såkaldt grænse for tilbagebetaling, hvor reglerne kan findes i elafgiftslovens 11, stk og satserne i samme lov bilag 5. Beregningerne for de 3 forskellige varmekilder er gentaget i kapitel 3.1 til 3.4 med gældende 2014 satser for elektricitetsafgift. Elpatronreglerne kan ikke anvendes samtidig med tilbagebetalingen for momsregistrerede virksomheder jf. kapitel 2. Hvis varmepumpen der udnytter varmen er placeret i et kraftvarmeanlæg, som opfylder nærmere krav til elproduktionens andel af energiproduktion, så behøver virksomheden ikke jf. Lov om elforsyning 9a, at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser (PSO-tarif), for det elforbrug som medgår til at producere fjernvarme og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen. Betingelserne er opfyldt, såfremt nedenstående kriterier er opfyldt: Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varme-leverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter ovennævnte kriterier. Kraftvarmeenheden og varmeproduktionsenhederne skal leverer varme til samme kollektive net. 3.1 Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord eller luft Det er forbruget af el i varmepumpen, der er anvendt til drift af varmepumpen og den fremstillede varmemængde ab anlæg, der skal indgå i beregningen. Andet elforbrug fx. til at pumpe fjernvarmevand rundt i fjernvarmenettet, er således ikke omfattet. Det fremgår ikke af vejledningen, om andre naturlige kilder som fx varme fra havvand, søvand, åvand, geotermi eller solvarme, kunne være omfattet af samme regler, men det antages i dette notat, at det er tilfældet. Virkningsgraden på en varmepumpe omtales ofte som COP, der udtrykker, hvor meget varme i MWh, der kan produceres pr. forbrugt el i MWh. Forudsætningerne er som følger: Elafgifter 2014: Grænse tilbagebetaling ab anlæg 2014: Målt elforbrug i varmepumpen: Varmeproduktion ab anlæg (COP = 90/30 = 3) 833 kr./mwh 263 kr./mwh 30 MWh 90 MWh 2 Elpatronordningen er en afgiftslempelse på fjernvarme der blev indført med lov 1417 af 21. december Ordningen trådte i kraft 1/

8 Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 833 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 90 MWh x 263 kr./mwh= kr. I dette regnestykke vil kraftvarmeproducenten opnå en besparelse på = kr. ved at anvende elpatronordningen. Opgjort pr. produceret varme udgør afgifterne: kr. / 90 MWh = 263 kr./mwh Afgiften er ikke konkurrencedygtig med afgifterne beskrevet under kapitel 2.1. Vær dog opmærksom på at PSO-tariffen ikke godgøres efter metoden jf. kapitel Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en røggasveksler Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, som anvender varme fra en ekstra røggasveksler på kraftvarmeenheden til at fremstille varme, og hvor aftagerne er fjernvarmeforbrugerne. Der flyttes herved varmeenergi fra røggasveksleren til fjernvarmesystemet, som vist ved sorte pile i nedenstående skitse. Det er forbruget af el i varmepumpen, der er anvendt til drift af varmepumpen, varmen fra røggasveksleren og den fremstillede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen. Det bemærkes, at varme fra røggasveksleren afgiftsmæssigt set skal sidestilles med anden varmeproduktion på en kraftvarmeenhed. Der er dermed tale om afgiftsbelagt varme på lige fod med den øvrige varmeproduktion på kraftvarmeenheden

9 Det bemærkes endvidere, at varmepumpen i afgiftsmæssig henseende er en selvstændig varmeproduktionsenhed. Dette indebærer bl.a., at kraftvarmeværker, der anvender V-formel 1,2, ikke skal medregne varmen fra varmepumpeanlægget ved opgørelse af den mængde brændsel, som der kan opnås afgiftsfrihed for, jf. bl.a. reglerne i gasafgiftslovens 8, stk. 2. Bemærk: Værker, der anvender V-formel 1,2 skal medregne varmen fra en røggasveksler ved opgørelse af den samlede kraftvarmeproduktion. Varme, der produceres på varmepumpen, indeholder afgifter både fra varmen fra røggasveksleren og fra elektriciteten til drift af varmepumpen. I dette tilfælde vil en evt. afgiftslempelse (afgiftsgodtgørelse) skulle opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen (afgift af kraftvarmen og afgift af el til drift af varmepumpen). Afgiftsgodtgørelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk. Bemærk: Beregningen af afgiftsbelastningen pr. energienhed for kraftvarme skal ske på baggrund af den samlede kraftvarmeproduktion og samlede afgiftsbelastning for det anvendte brændsel til varmeproduktion - opgjort efter kraftvarmereglerne, jf. bl.a. gasafgiftslovens 8, stk V-formel: Forudsætningerne er som følger: Varmevirkningsgrad motoranlæg 50 % Faktor V-formel: 1,2 Brændselsforbrug: 1 MWh varme / 50 % 2 MWh-brændsel Energiafgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 2,845 kr/nm 3 /0,011 MWh/Nm 3 x 1 MWh/1,2 = 215 kr./mwh CO 2 -afgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 0,377 kr/nm 3 / 0,011 MWh/Nm 3 x 1 MWh/1,2 = 29 kr./mwh Elafgift el 2014: 833 kr./mwh Grænse tilbagebetaling Energiafgift ab anlæg 2014 Grænse tilbagebetaling CO 2 -afgift ab anlæg ,8 kr./gj 13,2 kr./gj Målt elforbrug i varmepumpen: Varmeproduktion ab anlæg varmepumpe (COP = 150/30 = 5) Energimængde røggas: 150 MWh 30 MWh = Varmeproduktion før røggaskondensering: 30 MWh 150 MWh 120 MWh MWh Afgiftsbetalingerne er som følger: Elafgift jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 833 kr./mwh= Afgiftsbetaling røggas: 120 MWh x ( ) kr./mwh = kr kr

10 I alt: kr. Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 150 MWh x (59,8 + 13,2) kr/gj x 3,6 GJ/MWh= Besparelse bliver dermed: kr. = Elpatronordningen er at foretrække i denne situation. Afgiften pr. produceret varme udgør: kr. / 150 MWh = kr kr. 263 kr./mwh I stedet for elpatronordningen kan reglerne for afgiftsbetalingen jf. kapitel 2.1 anvendes for elforbruget på varmepumpen: Afgiftsbetaling elforbrug: 30 MWh x 412 kr./mwh Afgiftsbetaling røggas: 120 MWh x ( ) kr./mwh = Afgift pr. produceret varme: kr kr. / 150 MWh kr kr. 277 kr./mwh Elpatronordningen giver den laveste afgiftsbetaling. Det skal til ovenstående beregning bemærkes, at kraftvarmeanlæg, der anvender biomasse og biogas indtil videre ikke pålægges afgiftsbetaling på røggassen. Afgiftsbetalingen på røggas jf. ovenstående beregning skal kun anvendes for kraftvarmeværker der anvender fossile brændsler og affald, dvs. de kraftvarmeværker, hvor V-formlen benyttes til at fordele brændslet til henholdsvis varme og elektricitet. Den øgede udnyttelse af røggassen via varmepumpen kan betyde at E-formlem bliver mere attraktiv, jf. kapitel E-formel: Hvis kraftvarmeenheden anvender E-formlen og røggaskondenseringen i øvrigt ikke påvirker elproduktionen, så afgiftsbelægges røggassen ikke ved anvendelse af varmepumpe, idet E-formlen til forskel fra V-formlen baseres på elproduktionen. Nedenstående beregningseksempel er ikke en del af vejledningen fra SKAT. Hvis det antages at elvirkningsgraden er 40 %, at røggaskondenseringen udnytter yderligere 12 % af energien, og at der i øvrigt anvendes samme data som under pkt så ser regnestykket ud som vist herunder: Elproduktion: 2 MWh-brændsel x 40% 0,8 MWh-el/MWh-varme Energiafgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 2,845 kr/nm 3 /0,011 MWh/Nm 3 x (2 MWh 0,8 MWh/0,67) = 208 kr./mwh-varme CO 2 -afgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 0,377 kr/nm 3 / 0,011 MWh/Nm 3 x (2 MWh 0,8 MWh/0,67) = 28 kr./mwh-varme Samlet afgift pr. MWh-varme før røggaskondensering: ( ) / 1= Afgiftsbetaling varme inkl. røggaskondensering: ( )/ (1 + 0,12) = 236 kr-/mwh-varme 211 kr-/mwh-varme

11 Besparelse varmeproduktion inkl. røggas: ( ) x MWh = Afgiftsbetaling el varmepumpe: 30 MWh x 833 kr./mwh= Afgiftsbetaling røggas: 120 MWh x ( ) kr./mwh = Besparelse varmeproduktion inkl. røggas: I alt afgiftsbetaling: kr kr kr kr kr Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 150 MWh x (59,8 + 13,2)kr./GJ x 3,6 GJ/MWh= kr. I dette regnestykke vil kraftvarmeproducenten opnå en afgiftsmæssig merudgift på = kr. ved at anvende elpatronreglerne. Elpatronordningen er ikke interessant at anvende for kraftvarmeanlæg der kører på E-formel. Hvis det undlades at anvende elpatronreglerne, så vil afgiftsbetalingen for samme eksempel som herover kunne beregnes inkl. godtgørelse jf. lov 625: Afgiftsbetaling el jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgift røggas fratrukket afgiftsbesparelse: = 320 kr. Afgiften pr. produceret varme udgør: ( ) kr. / 150 MWh 84 kr./mwh Eksemplet viser, at kraftvarmeanlæg der afregner afgifter efter E-formel har en afgiftsmæssig fordel ved at anvende de almindelige regler i forhold til V-formlen. Fordelen forstærkes af, at der ikke netto pålægges afgifter på den varme der hentes ud fra røggaskondenseringen ved E-formlen, jf. regnestykket ovenfor. Vær opmærksom på at der skal betales PSO-tarif af elforbruget ved anvendelse af de almindelige regler. 3.3 Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, hvor varmepumpens varmeoptag/varmekilde tages fra det samme varmenet som varmeafgiveren/varmedrænet leverer varme til. Dette vises i nedenstående skitse. Varmepumpen fungerer i modsætning til afsnit 3.1. således ikke ved, at der optages varme fra jorden eller luften

12 Energiflowets retning er angivet med de udfyldte/sorte pile. Varmepumpens kolde side tager energien fra fjernvarmesystemet (akkumuleringstanken) - angivet som [V2]. Varmepumpens varmeside tilfører energi til det samme fjernvarmesystem (akkumuleringstank) - angivet som [V1]. Den resulterende energitilvækst til fjernvarmesystemet bliver forskellen mellem [V1] og [V2]. Elforbruget [E1] til varmepumpen er afgiftsbelagt med de tidligere nævnte satser (Momsregistrerede virksomhed). Ved anvendelse af bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme i lov nr skal den producerede mængde "fjernvarme ab værk" bestemmes som den energimængde, der tilføres fjernvarmesystemet, det vil sige forskellen mellem energimængderne [V1] og [V2]. Denne energimængde vil stort set være identisk med den energimængde, der tilføres i form af elektricitet, og vil aldrig være større end energimængden i den tilførte elektricitet. Det kan derfor tillades, at "fjernvarme ab værk" opgøres som energiindholdet i den tilførte elektricitet. Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el 2014: Grænse tilbagebetaling Energiafgift ab anlæg 2014 Grænse tilbagebetaling CO 2 -afgift ab anlæg 2014 Målt elforbrug i varmepumpen: Varmeproduktion: Afgiftsbetalingerne er som følger: 833 kr./mwh 59,8 kr./gj 13,2 kr./gj 30 MWh 30 MWh

13 Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 833 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 30 MWh x (59,8 + 13,2) kr./gj x 3,6 GJ/MWh= kr. I dette regnestykke vil kraftvarmeproducenten opnå en besparelse på kr kr. = kr. ved at anvende elpatronordningen. Opgjort pr. produceret varme udgør afgifterne: kr. / 30 MWh = 263 kr./mwh Vejledningen fra SKAT beskæftiger sig ikke med, at det kolde vand i bunden af akkumuleringstanken både kan og skal anvendes til et formål, for at processen som beskrevet i figuren kan fungere. Det forudsættes derfor, at kraftvarmeanlægget ikke kan/må køre samtidig med varmepumpen. Det tillades dog, at der trækkes varme fra akkumuleringstanken ud til forbrugere samtidig med at varmepumpen er i drift. Det kræves endvidere, at det kun er kraftvarmeanlægget, som er koblet op mod akkumuleringstanken, ikke kedel, solfangeranlæg eller andre varmekilder. Da SKAT s vejledning ikke beskæftiger sig med anvendelsen af kulden, kan der være tvivl om, hvorvidt denne regel kan komme i anvendelse, såfremt det kolde vand i bunden af akkumuleringstanken leveres til køleformål. Endelig gøres der i disse år i flere fjernvarmesystemer forsøg med sæsonlagring, hvor billigt produceret varme gemmes fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Hvorvidt ovenstående regler kan anvendes, såfremt kraftvarmeværket benytter varmepumpe på sæsonlageret er uklart. Dansk Fjernvarme fortolker reglerne til at kunne anvendes på en akkumuleringstank i alle de timer, hvor kraftvarmeanlægget ikke er i drift, dvs. typisk om natten hvor elpriserne er lave. Som alternativ kan reglerne jf. kapitel 2.1 anvendes uanset hvorfra varmen som akkumuleringstanken lades med kommer fra og under forudsætning af at eventuelle afgifter af denne varme opgøres og afregnes. 3.4 Varmepumpe i ledningsnettet, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Hvis varmepumpen placeres ude i fjernvarmenettet, som forsynes med varme leveret fra kraftvarmeværk efter reglerne i Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 17 og 18, hvor varmepumpen flytter varmen fra fjernvarmens returledning til fremløbet, er det teknisk set nøjagtig samme løsning som i kapitel 3.3. Eneste undtagelse er, at varmepumpen er flyttet ud i ledningsnettet. Fordelen ved løsningen, som er skitseret herunder, er, at varmen kan køres koldere ud fra værket og kommer koldere retur til værket, hvorved det formodes, at der kan spares tab i ledningsnettet. I visse situationer med kapacitetsmangel i ledningsnettet kan etablering af en varmepumpe ude i ledningsnettet øge ledningsnettets kapacitet og dermed spare for udbygning af bekostelig ledningsnet

14 Energi flowets retning er illustreret med den sorte pil. Det er uklart, om løsningen vil kunne godkendes af SKAT under dette Elpatron regelsæt, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen. Reglerne for momsregistrerede virksomheder som beskrevet i kapitel 2.1, vil kunne anvendes på denne løsning i det omfang det er fjernvarmeværket der driver og indkøber elektricitet til varmepumpen. 4. Virksomheder der leverer overskudsvarme ved anvendelse af varmepumpe I henhold til el-afgiftslovens 11, stk. 3 kan der ikke gives tilbagebetaling af elafgift, der forbruges i blandt andet vandvarmere, varmepumper, elektriske radiatorer osv. Varmepumper i momsregistrerede virksomheder er omfattet af lov nr. 625 af 14. juni. 2011, hvilket medfører, at elafgiften til disse opvarmningsformer nedsættes til samme niveau som helårsboliger jf. 6 stk. 1 i lov om afgift af elektricitet. Reglerne om overskudsvarme findes blandt andet i lov om afgift af elektricitet 11 stk Hvis varme fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Hvis overskudsvarmen anvendes til eget rumvarme eller varmt vand, nedsættes energiafgiften til et fast beløb, som fremgår af bilag til lov om afgift af elektricitet, Lov om afgift af naturgas og bygas, Lov om energiafgift af mineralprodukter mv. eller Lov om afgift af stenkul, brunkul, koks mv. Virksomheden skal alene betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug af rumvarme/varmt vand i perioden 1. oktober 31. marts

15 Hvis varmen afsættes til f.eks. fjernvarmenet, så nedsættes overskudsvarmeafgiften til højst 38 % 3 af det samlede vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, såvel som faste bidrag. For varme, der afsættes, betales overskudsvarmeafgift i hele året. Reglerne for overskudsvarme er kun gældende for varme fra processer, som anvender fossile brændsler, og hvor der godtgøres afgifter for disse brændsler. Hvis processerne forsynes med VE-energi som ikke er afgiftbelagte, så pålægges der ikke overskudsvarme herfra. Dette forhold kan ændre sig såfremt der indføres afgifter på biomasse (forsyningssikkerhedsafgift). Det er en forudsætning, at den producerede overskudsvarme ikke har medført et øget brændselsforbrug. Dette er blandt andet årsag til, at varme fra kondensatet i dampsystemer normalt ikke anses for at være overskudsvarme. Varme fra røggassen på kedler og kraftvarmeanlæg anses heller ikke for at være overskudsvarme, idet denne varme er omfattet af de normale afgiftsregler (rumvarmeafgift, alm. afgifter kedler, V-formel for kraftvarmeanlæg eller grænse for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter for kedler i kraftvarmeanlæg). Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke har godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 9. I eksemplet herunder regnes på levering af overskudsvarme til et fjernvarmenet ved hjælp af en eldrevet varmepumpe. Varmeprisen sættes højt, idet virksomheden står for investeringen i varmepumpen. Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el 2014: 412 kr./mwh Målt elforbrug i varmepumpen: Overskudsvarmeproduktion efter varmepumpe (150/30 = COP 5): 30 MWh 150 MWh Vederlag varme inkl. afgift: 350 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 MWh 3 x 30 MWh) x 350 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. produceret og afsat varme udgør afgifterne: kr. / 150 MWh = kr kr. 136 kr./mwh-varme Ud over afgifter skal vederlaget dække de omkostninger, som virksomheden har til køb af elektricitet inkl. transport, systemydelser og PSO-tarif, drift og vedligehold af varmegenindvindingsanlæg samt investeringen. 3 Ændret fra 32,5 % sammen med indførsel af forsyningssikkerhedsafgift pr. 1. februar

16 5. Virksomheder der dækker kølebehov via varmepumpe og sælger overskydende varme For mange virksomheder er der et kølebehov i processerne. Et eksempel herpå kan være maskiner som støber plast, metaller eller lignende, og som skal køles for at processen kan forløbe hensigtsmæssigt. I andre tilfælde kan det være fødevarer, som skal varmebehandles, koges eller steges og herefter nedkøles inden emballering. Eksemplerne kan være mangfoldige og processerne ligeså. Fælles for eksemplerne er, at der ofte anvendes vand til nedkølingen, og at den overskydende varme efter køleprocessen afsættes i spildevand, åvand, søvand, borevand (undergrund), havvand eller i køletårne. Det er ikke ualmindeligt, at der er miljøkrav tilknyttet den varme, som emitteres i form af grænser for temperaturen. Kølebehovet medfører indirekte, at der via anvendelse af eldrevet varmepumpe opstår varme ved en temperatur, som kan anvendes til rumopvarmning, eller som kan leveres fra virksomheden til et fjernvarmesystem. Da der er flere regelsæt som kan anvendes gennemgås herunder 2 alternative måder at opgøre afgifter på, såfremt varmen leveres til et fjernvarmenet. 5.1 Procesregler for momsregistreret virksomhed Da formålet med varmepumpen er køling i processen, er elforbruget i varmepumpen omfattet af LAE 11 stk. 1 for momsregistrerede virksomheder. Den resulterende varme fra køleprocessen anses for at være overskudsvarme jf. LAE 11 stk. 9. Varmen kan betragtes som overskudsvarme, hvis det efterfølgende nyttiggøres ved særlig installation. Særlig installation kan være pumpe, veksler eller rørledning efter varmepumpen jf. SKAT. Varmen vil anses for at være overskudsvarme fra proces. Hele varmemængden skal dermed indregnes som overskudsvarme, jf. Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 9. I eksemplet herunder regnes på levering til et fjernvarmenet. Varmeprisen sættes højt, da virksomheden alt andet lige forestår investeringen. Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el efter godtgørelse: 4 kr./mwh Målt elforbrug i varmepumpen: Overskudsvarmeproduktion efter varmepumpe (150/30 = COP 5): 30 MWh 150 MWh Vederlag varme inkl. afgifter: 350 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 4 kr./mwh = Afgiftsbetaling overskudsvarme: 150 MWh x 350 kr./mwh x 38 % = 120 kr kr. 4 Det forudsættes at kølingen ikke er en del af Tung Proces jf. Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

17 Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. produceret køling udgør afgifterne: kr. / 130 MWh = kr. 154 kr./mwh-køling 5.2 Nedsat afgift for momsregistreret virksomhed I stedet for at anvende procesreglerne jf. LAE 11 stk. 1 for momsregistrerede virksomheder, kunne den fremstillede kulde anses som værende omfattet af LAE 11 stk. 3, som anfører at elforbrug til kuldefremstilling i en varmepumpe kan få nedsat afgiftsbetalingen til 41,2 øre/kwh. Det er de samme regler som er beskrevet i kapitel 4, dvs. afgiften på overskudsvarmen opkræves for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 9. Regnestykket kommer hermed til at se ud som vist herunder: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el 2014: 412 kr./mwh Målt elforbrug i varmepumpen: Kuldeproduktion varmepumpe 150 MWh-varme 30 MWh-el (COP 5): 30 MWh 130 MWh Vederlag varme inkl. afgift: 350 kr./mwh-varme Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 MWh 3 x 30 MWh) x 350 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. produceret køling udgør afgifterne: kr. / 130 MWh = kr kr. 156 kr./mwh-køling Vælges at anvende denne metode bliver den samlede afgiftsbetaling lidt større end eksemplet i kapitel 5.1. Hvilken metode der er bedst afhænger af varmepris og varmepumpens virkningsgrad. 6. Virksomhed der modtager køling fra fjernvarmeselskab (Køleselskab) og leverer varme retur til fjernvarmenet Der findes ikke lovgivning eller vejledninger udgivet af SKAT, som beskriver en situation, hvor f.eks. et fjernvarmeselskab leverer koldt vand til en virksomheds kølebehov og modtager det opvarmede men lunkne kølevand retur fra virksomheden til varmepumpen. Der opstår via denne løsning et afgiftsmæssigt problem, idet både kølingen og den i varmepumpen fremstillede fjernvarme i princippet kan indeholde afgifterne

18 Ifølge LAE 11 stk.1 punkt 3, så kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgifter, der er medgået til fremstilling af kulde, der er leveret til virksomheden fra en kuldeproducent. Der er tilsvarende regler for fossile brændsler, der anvendes til fremstilling af kulde. 11 stk. 3 i LAE ligestiller forbrug af afgiftspligtig elektricitet til varmefremstilling med afgiftspligtig elektricitet, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Det medfører, at en virksomhed der modtager køling som er fremstillet i en eldrevet varmepumpe, kan få tilbagebetaling af elafgifter indeholdt i kuldeprisen (ikke komfortkøling) jf. LAE 3 på samme vis som afgifter indeholdt i varme leveret til virksomhedens processer. Hvis den varmepumpe der producere kulden til virksomheden, samtidig leverer varme til et fjernvarmenet, opstår der det problem, at der leveres to produkter fra varmepumpen - kulde og varme, som i princippet er ligeværdige. Hvis varmepumpen er etableret for at levere kulde, kunne afgifterne være indeholdt i faktureringen for kulden og i varmeprisen hvis formålet er levering af varme. Hvis SKAT s fortolkning er, at kulde og varmefremstillingen er ligeværdige formål, så må afgifterne deles mellem el- og varmesiden. SKAT kunne alternativt bestemme, at varmefremstilling altid er det primære formål, idet elforbruget i varmepumpen bliver til varme. Så vil afgifterne tilhøre varmesiden. Afgiftslovgivningen tager ikke højde for samproduktion af kulde og varme, og udstikker ikke regler for, hvorledes afgifterne på elforbruget i varmepumpen skal fordeles mellem kulde- og varmeproduktionen. For at belyse problemstillingerne er der herunder udarbejdet beregningseksempler svarende til fortolkninger af lovgivningen. Beregningerne tager udgangspunkt i Virksomheden, dvs. virksomhedens afgiftsbetaling beregnes for den modtagne kulde. Det muliggør sammenligning af afgiftsbetalingen med kapitel 5. Det er ikke entydigt hvilken afregningsform der er den bedste, da det skal ses i sammenhæng med øvrige omkostninge. I Kapitel 8.6 er der lavet mere detaljerede beregninger indeholdende øvrige omkostninger. 6.1 Fuld afgiftsbetaling hos kuldeproducent I nedenstående regnestykke antages det, at kuldeproducenten betaler fuld elafgift på den anvendte elektricitet i varmepumpen (83,3 øre/kwh) og at virksomheden kan få refunderet afgifter på kulde på nær det der svaret til 0,4 øre/kwh for elforbruget på varmepumpen. Den returnerede varme pålægges overskudsvarmeafgift og fjernvarmeselskabet betaler et vederlag på 250 kr./mwh til virksomheden. Prisen på overskudsvarmen er sat lavere end tidligere eksempler, idet fjernvarmeværket skal forestå investeringen i varmepumpen. Regnestykket ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el til proces: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen ( , COP 5): Vederlag varme: 4,0 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 250 kr./mwh

19 Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 4,0 kr./mwh= Afgiftsbetaling overskudsvarme 150 MWh x 250 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = 120 kr kr kr. 120 kr./mwh 6.2 Nedsat afgiftsbetaling hos kuldeproducent I nedenstående regnestykke antages det at kuldeproducenten betaler nedsat elafgift på den anvendte elektricitet i varmepumpen (41,2 øre/kwh). Virksomheden som modtager kulden betaler denne afgift, som ikke kan refunderes. Til gengæld nedsættes overskudsvarmeafgiften. Den returnerede varme pålægges overskudsvarmeafgift og fjernvarmeselskabet betaler et vederlag på 250 kr./mwh til virksomheden. Regnestykket skal ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el momsregistreret virksomhed: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen (120 MWh + 30 MWh, COP 5): Vederlag varme: 412 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 250 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 3 x 30) MWh x 250 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = kr kr. 151 kr./mwh 6.3 Afgift tilhører varmesiden I nedenstående regnestykke antages det at kuldeproducenten betaler nedsat elafgift på den anvendte elektricitet i varmepumpen (41,2 øre/kwh) og at denne afgift tilhører fjernvarmen. Det er usikkert om den returnerede varme fra virksomheden pålægges fuld overskudsvarmeafgift eller om den skal pålægges afgift ud fra COP minus 3 gange elforbrug reglen. Da varmesiden må bære afgifterne antages det at varmeprisen

20 på den returnerede varme fra virksomheden sænkes og udgør 150 kr./mwh. Eksemplet dækker tillige den situation, hvor fjernvarmeværket vælger at anvende en varmepumpe til at hente og udnytte lavtemperatur overskudsvarme fra en virksomhed. Regnestykket skal ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el til momsregistreret virksomhed: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen ( , COP 5): Vederlag varme: 412 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 150 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling kulde: Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 3 x 30) MWh x 150 kr/mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = 0 kr kr kr. 29 kr./mwh 6.4 Deling af afgift mellem køling og varme Ved deling af afgifterne mellem kulde og varme anvendes et pro rata princip, hvor den leverede kuldemængdes andel opgøres som energimængden i den leverede kulde delt med summen af energimængden i den leverede fjernvarme og energimængden i den leverede kulde. Samme metode anvendes flere steder i afgiftslovgivningen når f.eks. afgifter i samme virksomhed fordeles på energi til rumvarme og energi til proces. Det vælges at dele den nedsatte afgift frem for at dele den fulde afgift, idet det vurderes, at reglen om COP minus 3 gange elforbrug er bedst for virksomhedens afgiftsbetaling af overskudsvarme. Regnestykket skal ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el momsregistreret virksomhed: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen (120 MWh + 30 MWh, COP 5): Vederlag varme: 412 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 250 kr./mwh

21 Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 120 MWh-kulde/(150 MWh-varme+120 MWh/kulde) x 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 3 x 30) MWh x 250 kr/mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = kr kr. 93 kr./mwh Alternativt kunne procesreglerne anvendes: 120 MWh-kulde/(150 MWh-varme+120 MWh-kulde) x 30 MWh x 4 kr./mwh= 53 kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme 150 MWh x 250 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = kr kr. 119 kr./mwh 7. Variable omkostninger varmepumpe I kapitlerne 2.1 til 6.4 beregnes afgiftsbetalingen ved anvendelse af eldrevne varmepumper i forskellige konstellationer hvor der fremstilles varme og/eller køling. Beregningerne indeholder ikke andre variable omkostninger til at drive varmepumperne. For at få et mere kvalificeret bud på hvorledes den samlede økonomi ved anvendelse af disse varmepumper beregnes er der i dette kapitel opstillet generelle forudsætninger, som anvendes til beregning af varmepriser i forskellige eksempler i kapitel 8. I eksemplerne regnes på den marginale varmeproduktionspris, som indeholder de variable omkostninger, der opstår ved anvendelse af en stor eldrevet varmepumpe. Da det er samme satser og priser, der går igen i alle eksemplerne, gennemgås grundlaget for beregning af de variable omkostninger i dette kapitel: Markedspris elektricitet (anslået): Transmission, distribution og systemtarif el 5 : PSO-tarif 6 : El omkostninger i alt: 350 kr./mwh-el 219 kr./mwh-el 190 kr./mwh-el 759 kr./mwh-el Afgifter: se kapitel 2 Drift og vedligehold varmepumpe/kølemaskine 5 kr./mwh-varme Placeres varmepumpen i kraftvarmesystemer betales ikke omkostninger til dækning af offentlige forpligtelser jf. Lov om elforsyning 9a stk.1, såfremt elpatron reglerne anvendes. Det betyder at anvendelse af reglerne beskrevet i kapitel 3 kan medføre at elforbruget fritages for betaling af PSO-tariffen. 5 Kilde Energinet.dk for 2014: Nettarif 4,2 øre/kwh, systemtarif 2,7 øre/kwh. Anslået: Distributionstarif 15 øre/kwh 6 Kilde Energinet.dk 1. kvartal

22 Det anslås, at en variabel varmepris fra varmepumpen mellem kr./mwh for fjernvarme leveret til fremløbstemperatur er attraktiv for fjernvarmeværker afhængig af hvem der foretager investering, fleksibilitet og leveringssikkerhed. Ovenstående priser og satser er ikke kontrolleret med de i eksemplerne nævnte virksomheder og derfor kan der være afvigelser i forhold til de kalkuler der udarbejdes i de enkelte virksomheder. I det omfang at varmepumper generelt indrettes til at anvende elektriciteten fleksibelt, således at de kører meget når elprisen er billig og vinden blæser meget, samt stoppes eller kører på lavere ydelse når elprisen er høj, og vinden ikke blæser, så vil de have en værdi for ejeren af varmepumpen, elsystemet og samfundet. I regneeksemplerne regnes kun på den værdi varmepumperne kan give fjernvarmeselskabet og virksomheder. Det har været fremme, at varmepumper bør fritages for PSO-tariffen, som er elforbrugernes betaling af tilskud til elproduktionsanlæg. PSO tariffen er en stor barriere mod varmepumper, idet PSO-tariffen er høj når elpriserne er lave og varmepumperne burde køre. Derfor kan der argumenteres for, at en eventuel fritagelse for PSO-tariffen bør bindes op på, at anlægget er fleksibelt, dvs. spiller sammen med elsystemet. I kraftvarmesystemer bør der være en fritagelse for PSO-betalingen, idet det her vil være fleksibelt og driftsøkonomisk rentabelt, at lade varmepumpen køre når elpriserne er lave og lade kraftvarmeanlægget køre når elpriserne er høje. Varmepumperne leverer dermed samme fleksibilitet som elpatroner i kraftvarmesystemer, der er fritaget for betaling af PSO-tariffen. Fleksibiliteten kan tillige opnås, såfremt varmepumpen kan afsætte varmen i en akkumuleringstank. En omlægning af el tarifferne til generelt at understøtte elforbrug når den er billig, vil være et virkemiddel, som vil kunne fremme anvendelse af varmepumper. 8. Eksempler på store varmepumper 8.1 Bjerringbro Fjernvarme Bjerringbro har etableret varmepumpe, hvor varmen der udnyttes, er en røggasveksler på en kedel. Varmepumpen kører med en effektivitetsfaktor COP på ca. 5. Afgifterne opgøres efter reglerne i kapitel 2. Kedlens naturgasforbrug afregnes ikke i eksemplet efter elpatronreglerne, idet det antages at være afgiftsmæssigt fordelagtigt, at betale afgifterne på naturgas uden nedsættelse. Den variable varmepris for varmepumpens varmeproduktion i Bjerringbro kan herefter opgøres: Elomkostninger: 759 kr./mwh / 5 = Afgiftsbetaling: 412 kr./mwh / 5 = PSO-tarif: 190 kr./mwh / 5 Drift og vedligehold Samlet variabel varmepris: 152 kr./mwh-varme 82 kr./mwh-varme 38 kr./mwh-varme 5 kr./mwh-varme 277 kr./ MWh-varme

23 I eksemplet Bjerringbro opnås en fornuftig varmepris, som primært skyldes en meget høj effektivitet på varmepumpen. Løsningen skønnes interessant for naturgasfyrede kedler og decentrale kraftvarmeanlæg. Især anlæg med en betydelig naturgasbaseret kedelproduktion kan have stor interesse i løsningen. Naturgasprisen har indflydelse på den varmeproduktionspris, som varmepumpen skal konkurrere med. Det betyder i praksis, at der vil være perioder med lave gaspriser, hvor varmepumpen ikke er konkurrencedygtig, og omvendt perioder med høje gaspriser, hvor varmepumpen kan konkurrere med kraftvarmeanlægget. 8.2 Frederikshavn Forsyning Frederikshavn Forsyning har etableret en varmepumpe ved et renseanlæg, hvor restvarmen i spildevandet udnyttes og omdannes til fjernvarme. Varmepumpen er primært opført som et led i et forsøg med store varmepumper. Varmen, der udnyttes er gratis, og varmepumpen kører med en effektivitetsfaktor COP på ca. 3,0 3,2. Afgiftsbetalingen opgøres efter reglerne i kapitel 2.1, idet elpatronreglerne ikke er attraktive. Frederikshavn er et kraftvarmesystem. Den variable varmepris i Frederikshavn kan herefter beregnes. Det antages at Frederikshavn skal betale PSO-tariffen. Elomkostninger: kr./mwh / 3,1 = Afgiftsbetaling: 412 kr./mwh/ 3,1 = PSO-tarif: 190 kr./mwh / 3,1 Drift og vedligehold Samlet variabel varmepris: 184 kr./mwh-varme 133 kr./mwh-varme 61 kr./mwh 5 kr./mwh-varme 383 kr./mwh-varme I eksemplet Frederikshavn opnås en fornuftig variabel varmepris. I de tilfælde, hvor der er naturgaskedler som kører meget, og i de timer, hvor elprisen er noget lavere, end de i eksemplet anvendte 350 kr/mwh, vil denne varmepumpe have en berettigelse. 8.3 Brædstrup fjernvarme solfangeranlæg og sæsonlagring I Brædstrup er etableret et solfangeranlæg og et sæsonlager. Det er meningen, at overskydende varme fra solfangeranlægget i sommerhalvåret skal lagres i borehuller og hentes op til anvendelse i vinterhalvåret via en varmepumpe. Anlægget i Brædstrup er et naturgasfyret kraftvarmeanlæg bestående af motor, kedel og større akkumuleringstank. Det forventes, at varmepumpen placeres i forbindelse med værkets akkumuleringstank, som vist på figuren i kapitel 3.3. Det kolde vand, som opstår i bunden af akkumuleringstanken pga. driften af varmepumpen, forventes recirkuleret til både solfangeranlægget og til sæsonlageret. Varmen, der via varmepumpen udnyttes fra akkumuleringstanken, vil derfor primært stamme fra solfangeranlægget, og medvirke til, at både solfangeranlæg og sæsonlagring bliver mere effektiv. Det kolde vand vil i perioder også recirkuleres til motor og evt. kedel. I Brædstrup afregnes ikke PSO-tarif, idet værket er et effektivt kraftvarmeværk. Det forventes, at varmepumpen vil køre med en gennemsnitlig effektivitetsfaktor på ca. 3,2. Da motoren kører på E-formel er det reglerne i kapitel 2.1 der giver bedst økonomi: 7 Elomkostninger i alt ex PSO-tarif jf. Kapitel

24 Elomkostninger: 569 kr./mwh/ 3,2 = Afgiftsbetaling: 412 kr./mwh / 3,2 = Drift og vedligehold Samlet variabel varmepris: 178 kr./mwh-varme 129 kr./mwh-varme 5 kr./mwh-varme 312 kr./mwh-varme Varmeprisen er fornuftig. Projektet i Brædstrup er et pilotprojekt som modtager tilskud. Varmepumpen er nyudviklet, hvorfor købsprisen er reduceret. Samlet set forbedrer dette varmeprisen yderligere. Det er Dansk Fjernvarmes generelle vurdering, at løsninger af denne karakter får større udbredelse, så længe varmeprisen ender på det beskrevne niveau. Niveauet vil endvidere medføre, at sæsonlagring vil blive etableret med eldrevne varmepumper i konkurrence med absorptionsvarmepumper. For Frederikshavn, Bjerringbro, Brædstrup samt øvrige decentrale fjernvarmeværker i kraftvarmeområder vil som reglerne er beskrevet netto medføre, at et meget stort varmepotentiale vil kunne udnyttes uden anvendelse af flere brændsler. Bruttoenergiforbruget vil falde. Energien vil ved fleksibelt elforbrug når motorerne ikke kører og elpriserne er lave, komme fra vedvarende energikilder. Det vil mindske forbruget af både fossile såvel som biomassebaserede ressourcer. 8.4 Kerry ingredients & Flavours Glamsbjerg Kerry er en fødevarevirksomhed, som anvender naturgas til en tørreproces. Da afkastet fra tørreprocessen medfører lugtgener for virksomhedens ansatte er der etableret et ozonanlæg samt et våd vaskesystem. Begge dele reducerer lugtgenerne. Våd vaskesystemet kan forbedres ved at nedkøle vaskevandet, idet forsøg har vist, at dette får en yderligere lugtreducerende effekt. Virksomheden har anslået, at der fra tørreprocessen kan genindvindes knap 1,5 MW-varme ved køling af afkastet fra processen med en varmepumpe. Leverandør har anslået, at en sådan varmepumpe vil kunne producere fjernvarme ved en effektivitetsfaktor COP på ca. 3,77. Projektet er ikke gennemført, idet et projekt med biomasse og absorptionsvarmepumpe giver bedre økonomi. Da der er tale om levering af overskudsvarme via køling af afkastet, er det reglerne for virksomheder der leverer overskudsvarme jf. kapitel 5, der finder anvendelse i dette eksempel. Hvis det forudsættes, at fjernvarmeværket er i stand til at betale 350 kr./mwh for den leverede varme, kan virksomhedens indtægt ved varmeproduktion beregnes jf. reglerne for kapitel 5.1: Indtægt varmesalg 350 kr./mwh - Heraf elomkostninger: 759 kr./mwh / 3,77 = 201 kr./mwh-varme - Heraf afgiftsbetaling el: 4 kr/mwh / 3,77 = 1 kr./mwh-varme - Heraf afgiftsbetaling overskudsvarme: 1 MWh x 350 kr./mwh x 0,38: 133 kr./mwh-varme - Heraf drift og vedligehold 5 kr./mwh-varme Overskud varmesalg: 10 kr./mwh-varme Eller virksomhedens indtægt kan beregnes jf. kapitel

25 Indtægt varmesalg 350 kr./mwh - Heraf elomkostninger: 759 kr./mwh / 3,77 = 201 kr./mwh-varme - Heraf afgiftsbetaling el: 412 kr./mwh / 3,77 = 109 kr./mwh-varme - Heraf afgiftsbetaling overskudsvarme: (3,77 3,0)/3,77 x 350 kr./mwh x 0,38= 27 kr./mwh-varme - Heraf drift og vedligehold 5 kr./mwh-varme Overskud varmesalg: 8 kr./mwh-varme Som det ses af eksemplerne skal varmeprisen være betydelig større for at give et overskud, som kan forrente og afskrive den investering virksomheden foretager i varmepumpen og genindvindingen. 8.5 Skjern Papirfabrik Skjern Papirfabrik producerer forskellige pap kvaliteter på basis af indsamlet returpapir. Under fremstillingsprocessen anvendes damp til tørring af papirmassen. Dampen fremstilles på en naturgasbaseret kedel. Under tørringen fordamper vandet fra papirbanen, veksles med indsugningsluft og emitteres herefter til det fri. Varmen fra denne fugtige emitterede tørreluft kan genindvindes med en våd vask af afkastet. Der kan fremstilles varmt vand fra processen på ca C. Skal varmen afsættes til Skjern Fjernvarme, skal temperaturen hæves til fremløbstemperatur. Hertil kan anvendes en varmepumpe. Projektering har vist, at en stor varmepumpe kan hæve temperaturen i det varme vand med en effektivitetsfaktor COP på 5,0. Projektet er gennemført og er i drift Da der er tale om overskudsvarme, er det reglerne for virksomheder, der leverer overskudsvarme jf. kapitel 4, der finder anvendelse i dette eksempel. Hvis det forudsættes, at varmeværket er i stand til at betale 350 kr./mwh for den leverede varme, kan den variable varmepris beregnes: Indtægt varmesalg 350 kr/mwh - Elomkostninger: 759 kr./mwh / 5 = 152 kr./mwh-varme - Afgiftsbetaling el: 412 kr./mwh / 5 = 82 kr./mwh-varme - Afgiftsbetaling overskudsvarme: (5 3,0)/5 x 350 kr/mwh x 0,38: 53 kr./mwh-varme - Drift og vedligehold 5 kr./mwh-varme Overskud varmesalg: 58 kr./mwh-varme Selv med en mere effektiv varmepumpe bliver økonomien kun lidt bedre end beregnet i eksemplet i kapitel 8.4 for Kerry, når der samtidig skal tages højde for afskrivninger og renter af investeringen. Den besparelse der opnås på elomkostningerne via den højere effektivitetsfaktor hos Skjern Papirfabrik, udlignes i nogen grad af afgiftsstigningen på overskudsvarmen. At projektet er gennemført skyldes, at den energi der ligger i at opvarme returvandet fra ca. 40 C til C tillige betales med 350 kr./mwh og at der ikke er elomkostninger hertil. Den samlede systemvirkningsgrad bliver dermed højere end de angivne COP=5 Samlet set viser eksemplet for Kerry og Skjern Papirfabrik, at afgiftsreglerne som beskrevet i Kapitel 4 og 5 i sammenhæng med afregningsreglerne for de 2 virksomheder, ikke giver tilstrækkelige incitamenter, når der er tale om genindvinding fra tørreprocesser med mindre der kan findes overskudsvarme som hæver temperaturen ud over returtemperaturen på typisk 40 C

26 8.6 Cheminova i Harboøre Cheminova fremstiller kemiske produkter. Virksomheden anvender naturgas til fremstilling af damp og elektricitet. I processerne er der et betydeligt kølebehov, som i dag dækkes ved indtag af havvand fra Limfjorden. Havvandet veksles med interne kølekredse og må jf. virksomhedens miljøgodkendelse maksimalt returneres til havet med en temperatur på 35 C. Alle køleprocesser er som følge af dette temperaturkrav designet til maksimal temperatur på 35 C. Cheminova vil som et Lean projekt overveje, at dække kølebehovet ved indkøb af en eller flere varmepumper. Den opsamlede varme kunne, som en del af projektet, sælges til Thyborøn Fjernvarme og/eller Harboøre Fjernvarme. Begge fjernvarmeværker er biomassebaserede varmeværker, hvorfor der ikke kan forventes højere varmepris end kr./mwh afhængig af fleksibilitet, leveringsevne samt investering i rørledninger til Cheminova. En varmepumpe i det mulige temperaturområde forventes at kunne opnå en effektivitetsfaktor COP på ca. 3,5. Det vurderes at reglerne, som beskrevet i kapitel 5 for køling, er udgangspunkt for afgiftsberegningen for Cheminova: Indtægt varmesalg 300 kr./mwh - Elomkostninger: 759 kr./mwh / 3,5 = 217 kr./mwh-varme - Afgiftsbetaling el: 4 kr/mwh 8 / 3,5 = 1 kr./mwh-varme - Afgiftsbetaling overskudsvarme: (3,5-3)/3,5 x 300 kr./mwh x 0,38: 16 kr./mwh-varme - Drift og vedligehold 5 kr./mwh-varme Overskud varmesalg: 61 kr./mwh-varme Samlet set medfører det lave overskud at projektet ikke kan gennemføres, da overskuddet ikke kan bære investeringen. Som et alternativ til ovenstående projekt, kunne Harboøre- og Thyborøn fjernvarme levere køleeffekten til Cheminova, som beskrevet i kapitel 6. Hvis køleeffekten skal konkurrere med de omkostninger Cheminova har til nuværende køleeffekt, skønnes det, at prisen for levering af køling fastlægges til elafgiften på den leverede køling. Bemærk at køleeffekten ved en varme COP på 3,5 skal fratrækkes elforbruget i varmepumpen som bliver til varme. Køle COP bliver derfor ca. 2,5. Varmeprisen prissættes lavere til 150 kr./mwh pga. fjernvarmeselskabet investerer i varmepumpen. Det er reglerne i kapitel 6.2 der er anvendt i nedenstående beregningseksempel. Beregning af samlet indtægt til Cheminova: Betaling køleeffekt (faktura fra fjernvarmeselskab svarende til elafgift 412/2,5): 165 kr/mwh-køling Indtægt varmesalg Cheminova : 150*3,5/2,5 210 kr./mwh-køling - Heraf overskudsvarmeafgift: (3,5-3)/3,5 x 150 kr./mwh x 0,38 x 3,5/ 2,5 11 kr./mwh-køling Samlet overskud Cheminova: kr./mwh-køling = 34 kr./mwh - køling. Overskuddet pr. MWh køling kan omregnes til en pris pr. leveret overskudsvarme svarende til 34 x 2,5/3,5 = 25 kr./mwh-varme 8 EU s minimumssats 4 kr/mwh-el

27 Fjernvarmeselskabets varmepris uden investeringer kan tillige beregnes Elomkostninger varmepumpe: 759 kr/mwh-el / 3,5 Afgifter varmepumpe: 412 kr./mwh/ 3,5 Drift og vedligehold varmepumpe: Køb af overskudsvarme: 217 kr./mwh-varme 117 kr./mwh-varme 5 kr./mwh-varme 150 kr./mwh-varme - Indtægter salg kulde: 165 *2,5/3,5-118 kr./mwh-varme Resulterende varmepris: 371 kr./mwh Fjernvarmeselskabet skal herefter betale renter og afskrivning for investering i varmepumpen. Dette slipper Cheminova for. Ovenstående beregning svarer til bilag 1 kolonne 6.2. I bilag 1 er der lavet tilsvarende beregninger efter metoderne beskrevet i kapitel Det samlede billede giver en for høj varmepris inkl. investering for fjernvarmeselskabet og for lav indtjening for virksomheden. Overskudsvarmeprojekter af denne karakter vurderes derfor ikke attraktive uanset om det er virksomheden eller fjernvarmeselskabet der foretager investeringen. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være situationer, hvor virksomheden har høje omkostninger til køleeffekt ved deres nuværende kølesystem, hvorfor de kan være interesserede i at der sættes pris på kølingen svarende til afgifterne og ikke sættes pris på den returnerede varme fra kølingen. Der bliver dermed ikke afregnet afgifter for varmen. I bilag 2 er der lavet beregning for eksemplerne i kapitel 6.1 til 6.4, hvor kølingen prissættes 0 kr./mwh højere end de afgifter virksomheden opkræves fra den modtagne køling til proces. Beregningen giver bortset fra metoden i kapitel 6.2 ingen overskud/underskud for virksomheden. Underskuddet skal sammenlignes med nuværende pris for kølingen af processen. Dette medfører at prisen godt kan være attraktiv for virksomheden. Varmeprisen efter denne metode ender på et niveau, før afskrivning og renter på investeringen, som kan gøre projekter af denne art attraktive for fjernvarmeselskabet. Køleprisen efter kapitel 6.2 vurderes dog at blive for høj, medmindre virksomheden kan få refunderet den nedsatte afgift til processen, som er en del af køleprisen, hvilket skal afklares med SKAT. Det skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at anvendelse af reglerne efter især kapitel 6.1 og kapitel 6.4 kræver godkendelse af SKAT med et bindende svar, da dette notat fortolker reglerne uden sikkerhed for om det kan godkendes. Samlet set bør virksomhederne og fjernvarmeselskaberne gå efter løsninger, hvor den returnerede varme ikke prissættes, hvorved der ikke skal betales afgifter for den returnerede varme. Dansk Fjernvarme vurderer, at der skal være yderligere incitamenter for at køleprojekter kan gennemføres. Da netto afgiftsbetalingerne er begrænsede, så er det nødvendigt, at der gives incitamenter via elprisen. Disse incitamenter kan gives via. en fritagelse for betaling af PSO-tariffen for momsregistrerede virksomheder, som opkræves via elregningen. Hertil vil en dynamisk tarifering af elektriciteten via distributionstariffer og transmissionstariffen kunne give det nødvendige incitament, idet Cheminova og

28 andre virksomheder med samme kølebehov ofte kører i døgndrift. En dynamisk tarifering vil kunne allokere varmepumpens elforbrug til de timer hvor både elprisen såvel som transporttarifferne er lave. Overskudsvarmeafgiften er pr. 1. februar 2013 hævet fra 32,5 % af vederlaget til 38 %. Denne ændring burde ikke være gennemført, idet der ved at bibeholde den på 32,5 % kunne opnå et øget incitament

29 Bilag 1: Afgiftsberegning fjernvarmeværk leverer køling Kølepris lig elafgifter og pris varme 150 kr/mwh Kapitel i notat Satser Elomkostninger kr./kwh-el 0,569 0,569 0,569 0,569 PSO-tarif kr./kwh-el 0,19 0,19 0,19 0,19 Drift og vedligehold varmepumpe kr./kwh-el 0,005 0,005 0,005 0,005 Afgifter Afgift elektricitet fjernvarmeselskab kr./kwh-el 0,833 0,412 0,412 0,412 Afgift køling efter refusion kr./kwh-el 0,004 0, ,172 Overskudsvarmeafgift virksomhed % 38% 38% 38% 38% Verderlag Pris levering af køling kr./mwh-køling , Pris køb af overskudsvarme kr./mwh-varme Driftdata Varmevirkningsgrad varmepumpe COP-varme 3,5 3,5 3,5 3,5 Kølevirkningsgrad varmepumpe COP-køling 2,5 2,5 2,5 2,5 Målt elforbrug varmepumpe MWh-el Returneret varme fra processen MWh-varme Leveret køleeffekt MWh-køling Driftsøkonomi virksomhed Indtægter Salg af varmeeffekt kr./mwh-køling Udgifter Køb af køleffekt inkl. afgifter kr./mwh-køling refusion afgifter kr./mwh-køling Overskudsvarmeafgift kr./mwh-køling Udgifter i alt kr./mwh-køling Overskud/underskud virksomhed kr./mwh-køling Overskud/underskud virksomhed kr./mwh-varme Driftsøkonomi fjernvarmeværk Indtægter Indtægter leveret køling kr./mwh-varme Udgifter Elomkostninger kr./mwh-varme PSO-tarif kr./mwh-varme Drift og vedligehold kr./mwh-varme Elafgifter kr./mwh-varme Køb af overskudsvarme kr./mwh-varme Udgifter i alt kr./mwh-varme Varmepris kr./mwh-varme

30 Bilag 2 Afgiftsberegning fjernvarmeværk leverer køling Kølepris lig elafgifter kr/mwh. Kapitel i notat Ingen betaling for varme Satser Elomkostninger kr./kwh-el 0,569 0,569 0,569 0,569 PSO-tarif kr./kwh-el 0,19 0,19 0,19 0,19 Drift og vedligehold varmepumpe kr./kwh-el 0,005 0,005 0,005 0,005 Afgifter Afgift elektricitet fjernvarmeselskab kr./kwh-el 0,833 0,412 0,412 0,412 Afgift køling efter refusion kr./kwh-el 0,004 0, ,172 Overskudsvarmeafgift virksomhed % 38% 38% 38% 38% Kølepris ud over afgifter kr/mwh-køling Verderlag Pris levering af køling kr./mwh-køling Pris køb af overskudsvarme kr./mwh-varme Driftdata Varmevirkningsgrad varmepumpe COP-varme 3,5 3,5 3,5 3,5 Kølevirkningsgrad varmepumpe COP-køling 2,5 2,5 2,5 2,5 Målt elforbrug varmepumpe MWh-el Returneret varme fra processen MWh-varme Leveret køleeffekt MWh-køling Driftsøkonomi virksomhed Indtægter Salg af varmeeffekt kr./mwh-køling Udgifter Køb af køleffekt inkl. afgifter kr./mwh-køling refusion afgifter kr./mwh-køling Overskudsvarmeafgift kr./mwh-køling Udgifter i alt kr./mwh-køling Overskud/underskud virksomhed kr./mwh-køling Overskud/underskud virksomhed kr./mwh-varme Driftsøkonomi fjernvarmeværk Indtægter Indtægter leveret køling kr./mwh-varme Udgifter Elomkostninger kr./mwh-varme PSO-tarif kr./mwh-varme Drift og vedligehold kr./mwh-varme Elafgifter kr./mwh-varme Køb af overskudsvarme kr./mwh-varme Udgifter i alt kr./mwh-varme Varmepris kr./mwh-varme