26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling."

Tobias Olesen
8 år siden
Visninger:

1 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger. Hver har sin Fierdings Mand, som her tillige ere Præstens Medhielpere, og hvis Forretning fornemmelig er at see paa de Fattiges Beste, at ombære Collect-Bøger og deslige. Til hver Fierding hører et vist Antal Gaarder, som inddeles i fulde, halve og fierding eller øde Gaarder, hvilke saaledes kaldes, ikke efter deres Skyld, men efter som enhver i forrige Tider var ansat for at udrede Dragon eller Soldat. Den, som uden Hielp og Tillæg af andre udredede een af disse, kaldtes en fuld Gaard, og saaledes i Forhold af Udredningen kaldtes nogle halve, andre Fierdings Gaarder, uagtet i Udredningen selv er siden giort en og anden Forandring; at de sidste ogsaa kaldes øde Gaarder, vil nok sige saa meget, at de som de mindste sidst ere optagne og af øde Marker oprøddede. Gaardenes Skyld eller Skatte-Inddeling er mange Slags og tildeels saadanne, som andensteds ikke er brugelig, men kan alle reduceres til Tunge (som skal komme af det Ord Tyngde, forstaae Kornets i Vægten), og ere som følger: 1) Skippund og Lispund Blandings-Korn. 2) Skppd. og Lispd. Blandings Malt. (Her forstaaes Skppd. og Lpd. Tunge.) 3) Skind, hvoraf 12 paa 1 Huud eller 1 Skppd. 4) Graa-Skind, hvoraf 10 reduceres til 2 Lispd. Tunge. 241

Hver har sin Fierdings Mand, som her tillige ere Præstens Medhielpere, og hvis Forretning fornemmelig er at see paa de Fattiges Beste, at ombære Collect-Bøger og deslige.

2 5) 1 Løb Smør er 3 Bismerpd. eller 1 Skppd. og 1 Lispd. Tunge 6) Penge 5 Rdlr. til 1 Skppd. Tunge. 7) Bord 1 Tylt 2 Mk. eller 2 Lispd. Tunge. 8) 1 Bismerpd. røget Lax 1 Mk. eller 1 Lispd. Tunge. 9) 1 frisk Lax 1 Mk. eller 1 Lispd. Tunge. Jeg har tilforn viist, at Skylden falder ulige, og at der efter samme ikke kan bestemmes, hvor meget der udfordres til en fuld, halv eller Fierdings Gaard. Imidlertid ere der kun faa fulde Gaarder, som overstige 4 Skippd., hvorimod de fleste ere af 1 1/2 til 3 Skppd., og under 1 1/2 Skppd. til 5 Lispd. er gemeenlig halve og fierding Gaarders Skyld. Her fortiener tillige at mærkes, at 1 Skppd., som svarer til 2 1/2 Tønde Hartkorn i Dannemark, deels i 20 Lispd., 1 Lispd. i 4 Remaal, og 1 Remaal i 9 Bismer Marker, hvilken Regnemaade overalt forekommer i Skiøder og Skifter. Angaaende Gaardernes Antal, da indeholder dette hele Præstegield 119 fulde Gaarder, 47 halve og 78 Fierdings eller øde Gaarder, hvortil kommer visse gamle Sæde Gaarder, Fossesholm, som giør 4 1/4 Gaarder, Semb 6 Gaarder, Ulveland med Skodt 3 Gaarder, Skielbred 4 Gaarder, som med de foranførte 119 giør 136 1/4 fulde Gaarder. Alle disse Gaarder ere deelte imellem 448 Gaardbrugende Mænd, af hvilke kun 1 (Eieren neml. af Fossesholm) bruger 4 1/4 Gaarder, 1 (Eieren af Semb) 2 fulde Gaarder, 1 bruger 1 3/4, 6 bruger 1 1/2, 7 bruger 1 1/4, 27 bruger 1 fuld Gaard, 26 bbruger 3/4, 123 bruger en halv, 123 bruger 1/4, 44 bruger 1/8, 11 bruger 1/12, 19 1/16 242

Imidlertid ere der kun faa fulde Gaarder, som overstige 4 Skippd., hvorimod de fleste ere af 1 1/2 til 3 Skppd., og under 1 1/2 Skppd. til 5 Lispd. er gemeenlig halve og fierding Gaarders Skyld.

3 20 1/24 0g 2 1/32 Gaard med videre. At endeel Garder ere deelte i saa mange smaa Parter, kommer deraf, at her ere mange Strandsiddere og Brugsfolk, som tilkiøbe sig en og anden liden Jordpart, for at føde 1 eller flere Køer, og avle lidet Korn til deres Huusholdning. For Resten eie næsten alle Bønder deres Gaarder, og den som selv eier en fuld eller en halv Gaard, uden at forrente Penge, kan ansees for en Mand paa 5 til 4 a 2000 Rdlr. Dog er Jordegodsets Priis i de seneste Aar temmelig falden, da Velstanden har taget af formedelst slette Aaringer, og en ringere Fortieneste paa Kongsberg. Under bemeldte Gaarder ligge i alt 358 Huusmands-Pladser, hvoraf nogle ere forsynede med 4 a 6 til 10 a 24, andre ikkun med 1 a 2. En Huusmands Pligt er, at svare Gaardmanden en vis aarlig Afgift, og at gaae ham fremfor andre tilhaande i hans Jord-Arbeide, dog mod Betaling om Aaret, at arbeide i Præstegaarden, eller i den Sted at erlægge Huusmands Told med 24 Skill., skal her som andensteds tilforn have været brugeligt, men er siden kommet af Brug; det er altsaa kun Strandsidderne i Vestfossen og Hougsund, af hvilke en saadan Arbeids-Dag nu omstunder svares in natura, men ei af andre. De forommeldte 4 gamle Sæde-Gaarder staae endnu under eet Matricul No. med de Gaarder, som i forrige Tider have ligget derunder, skiønt de nu for det meeste ere solgte derfra, saa at Skatterne ikkun kræves af Hoved-Gaarderne, til hvilke de andre igien erlægge hvad dem efter deres Skyld tilkommer. Da de alle i lang Tid have været i Upriviligeredes Hænder 243

4 saa have de alle tabt det meeste af deres gamle Rettigheder, Tiende-Frihed undtagen, som de endnu nyde, og ved en Høieste-Rets Dom i Sogne-Præsten Hr. Anchersens Tid (da derom var anlagt Proces) skal have faaet stadfæstet, som de fleste meene, formedelst vrang Forestilling eller Feiltagelse i Formaliteterne; og skiønt Skielbred deri ikke er indbegreben, ikke heller de Jord-Parter, som efter den Tid ere solgte fra Hoved- Gaarderne, svarer dog den første nu kun noget efter Accord, de andre slet intet. Fossesholm er den eneste, som foruden Tiende-Frihed, har hidindtil været i Besiddelse af Sigt-og Sage-Fald, samt Soldater-Udredning. De aarlige Skatter og Udgifter bestaae i Leylænding-Skat, af hver Skippund Tunge 5 Rdlr, Proviant-Skat 48 Skill., Rosstieneste 40 Skill., Odel-Skat (som ikke svares af det benificerede Gods, ikke heller af de Gaarder, som af Eierne selv beboes, men blot af dem Eierne selv bruge med fremmede Tienere, eller af andre lade bruge) 1 Rdlr. 48 Skill.; Soldater-Mundering 72 Sk. af hver Skppd. Tunge, Soldater-Udredning 48 Skill. af hver Skppd. Tunge. De staaende eller bestandige Smaa Redsler ere Sorenskriver-Told 24 Skil. af hver fiuld Gaard, Lensmands-Told 40 Skill. af hver fuld Gaard, Degne-Penge 4 Skil. af hver fuld Gaard (som i dette Sogne-Kald ere henlagte til Christiania Cathed. Skole) *), Kongsbergs Vei-Penge 24 Skill. af hver fuld Gaard. Veimester-Penge 4 Skill. af *) Dette er uden Tvivl skeet ved den Anledning, at Eger Sogne-Kald har i gamle Dage ligget til Opslo Bispestoel, hvorom siden mere. 244

indbegreben, ikke heller de Jord-Parter, som efter den Tid ere solgte fra Hoved- Gaarderne, svarer dog den første nu kun noget efter Accord, de andre slet intet.

5 hver Opsidder. De øvrige Smaa-Redsler, saasom Sygehus-Penge, Delinqvent-Penge, Fæstnings- Skydspenge, kan ikke vel bestemmes, da nogle Aar svares mere andre mindre. Tienden betales til Kongen efter Forpagtning, som for nærværende Tid er 380 Rdlr., men til Præsten og Kirken efter gammel Sædvane, og tillige saa moderat og eftergivende, at de fleste neppe give Tiende af deres Udsæd, end side Avling. Den erlægges stedse i Penge, og beløber sig, hvad Præste-Tienden angaaer, til 400 Rdlr., hvorimod Kirke-Tienden er en Snees Rdlr. mere. Offer-Skieppe efter Loven svares her ikke, ei heller Offer til Høitiderne uden af dem, som selv ville, det er høit 100 Communicantere af 1000, eller 1 af 10; man maae altsaa tilstaae, at de publiqve Byrder her maatte blive meget taalelige, naar man kun skulde eller vilde skille sig ved dem, Yppigheden og Moden paalægger, og hvilke man maaskee just derfor desto villigere har underkastet sig, hvoraf ogsaa følger Tienestefolkets høie Løn med mere saadant. Angaaende de øvrige Ting, som kunde henregnes til Bygdens Byrder, da hører dertil Kull-Kiørsel til Kongsberg af de Gaarder som høre til samme Bergværks District, og have en alt for hældende Situation, for at opbringe Lagter-Ved; men da dette skeer imod Betaling, kan det ikke regnes til nogen Byrde, uden for saavidt endeel med større Fordeel kunde anvende sin Skov, Bielker og Sav-Tømmer, som hvor Kull-og Lagter-Ved Leverance bør skee, er forbudet. Lagter-Veds Fremkiørsel til Sølv-Værket, betales vel, men ikke saaledes at det kan stoppe Omkostningerne, den er altsaa en virkelig Byrde helst for dem, som boe langt borte, og maae 245

, men til Præsten og Kirken efter gammel Sædvane, og tillige saa moderat og eftergivende, at de fleste neppe give Tiende af deres Udsæd, end side Avling.

6 leie andre i deres Sted, hvilke de maae give mere for Arbeidet, end de selv faae igien. Derimod er Flaade- Vedens Nedflaadning igiennem Kongsberg Elv desto fordeelagtigere for dem, som dette Arbeide lignes paa. Magazin-Kiørselen, der ligeledes betales efter en vis fastsat Priis, er ligeledes fordeelagtig, saa at mange derved vinde, hvad de ved Lagter-Veden tabe. Malm- Kiørsel og Maschiners Drivning liciteres, og er altsaa kun til Byrde for dem, som lade sig den tilstaae for en alt for ringe Priis, der ved indfaldende Mangel af Foder til Hestene og dyret Høe-Kiøb, ei kan stoppe Omkostningen. Dette er i de senere Tider ofte skeet, hvorfor mange nu begynde enten at forlade eller indskrænke denne Haandtering, og derimod at lægge mere Vind paa Jordens Dyrkning; en Tænkemaade, som dog endnu ikke er bleven saa almindelig, som man maatte ønske. Den Skyds for Reisende, som her idelig forefalder, kan ligeledes hertil henregnes. Skyds for Penge, som andensteds kan ansees for en Velgierning, er her til Byrde for dem, som boe ved de alfare Veie, i det mindste ofte til Hinder i deres Jordebrug og andre Haandteringter; den frie Skyds, som strækker sig til alle, er det endnu mere, som enhver let kan forestille sig. 246

Magazin-Kiørselen, der ligeledes betales efter en vis fastsat Priis, er ligeledes fordeelagtig, saa at mange derved vinde, hvad de ved Lagter-Veden tabe.

Relaterede dokumenter

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele